En kortfattet introduktion til læsning af romertal:

Romertal eller romerske taltegn, forekommer på gamle romerske indskrifter i forskellige former, men bliver efterhånden til et fast system. De oprindelige kombinationer af streger blev efterhånden til bogstavtegn som vi kender dem i dag.

Almindelig brug af romertal

Vore dages brug af romertal tager udgangspunkt i 7 grundtegn:

De kan kombineres til andre talværdier gennem et simpelt regelsæt:

• Et mindre tegn foran et større trækker fra (IV = 4 eller IX = 9).
• Der må kun stå ét mindre tegn før et større.
• Et mindre tegn efter et større lægger til (VI = 6 eller VIII = 8).
• Der må højest stå tre mindre tegn efter et større.
• Der må højest stå 3 ens tegn efter hinanden.

En talrække fra 1 til 10 kommer derfor til at se således ud:

Et par eksempler på større tal:

Året 2003 = MMIII
Den store bybrand 1728 = MDCCXXVIII
Voldene falder 1856 = MDCCCLVI

Ældre brug af romertal

I ældre, specielt håndskrevne dokumenter, ses afvigelser fra disse regler. Dem jeg oftest støder på har jeg samlet her:

• Tallene skrives ofte med små bogstaver, f.eks. iv = 4
• Både i og j bruges som ettal.
• Der kan stå mere end 3 ens tegn efter hinanden, og er det i'er, afsluttes altid med et j, f.eks. iiij = 4
• Er der en streg gennem tegnet, trækkes ½ fra, f.eks. iij = 2½ (halvtredje) eller v = 4½ (halvfemte)
• Større tal ses opdelt i tusinder og hundreder, f.eks. xj^m iij^c eller xj^M iij^Ct = 11300 (= 11 gange 1000 + 3 gange 100)
• Et årstal i Københavns Diplomatarium ser således ud: "... m⁰. ccc⁰. xxx. quinto, ..." Hvad de hævede nuller betyder, ved jeg ikke, for læst uden dem får man det rette årstal 1335 (= 1000 + 300 + 30 + 5)
• Billedtegnet i starten af et romertal betyder M (= 1000)
• Billedtegnet i starten af et romertal betyder D (= 500)

__________

Kilder:
Georg Simon: Gotisk skrift, Kbh. 1998, side 98 ff.
Salmonsens Konversationsleksikon 2. udg., Kbh. 1915-1930