eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Hellig Trefoldigheds Gilde . . .

Hellig Trefoldigheds Gilde udi det danske Compagnie eller det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskabs og danske Broderskabs Historie.

Kbh., Bianco Luno & Schneider, 1836

Nicolai Peter Nielsen (1795-1860)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er tastet hos eremit.dk i april / maj 2002. Teksten kan frit bruges til ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: På side 90 samt side 106, er oplagte rettelser indsat i kantet parentes i teksten.


Indledning . Første periode . Anden periode . Raderinger

 

85

Anden Periode.

fra Aar 1747 til Aar 1836.

_____

Jeg forlod Compagniet i en temmelig daarlig Tilstand, thi hverken havde det Skydeplads eller Locale, eiheller havde det en ordentlig Bestyrelse, Protokoller, eller Bøger, eller hvad der ellers udfordres til et velorganiseret Selskab. Men den Skjæbne, der hidtil havde bevaret dette ældgamle Samfund fra at synke i Forglemmelse, bevarede det ogsaa nu, og det saaledes, at det steg til en Anseelse, der vel efter Omstændighederne kan tage af, men sikkert vil forhindre, at det i Fremtiden skal gaae aldeles til Grunde. Vi komme nu til en Tidspunkt, hvor Kongen selv og hans Sønner træde ind i Lauget, og fremmede Prindser og de høieste Embedsmænd følge dette Exempel. Kongen understøtter det med Gavmildhed, og giver det Love og Privilegier, der skal beskytte det mod Undergang.

Compagniet, som 1747 var forlegen for Skydeplads, blev dengang hjulpet af en hæderlig Mand og Broder i Compagniet Hr. Agent Andreas Biørn. Denne velvillige Mand tillod, at Fuglestangen blev opreist paa hans Plads paa Christianshavn, Bjørnsholm eller Bjørns Plads kaldet efter dens Eier. Forsamlingerne holdtes da i Skibsbyggerværftets Spanthuussal. Kong Frederik den Femte var her tilstede den 4de Juli 1747, og lod sig indtegne som Broder. Her var Compagniet i nogle Aar, men det Farlige i at holde Skydeøvelser paa et Sted, hvor der var Tjære, Hamp og andre brændbare Materialer, lod Compagniet ønske, at faae en beqvemmere Leilighed. Brødrene indrettede den


 

86

10de Juni 1750 en Convention angaaende Skiveskydningen i 12 Artt., som jeg ikke vil anføre, da de omtrent ere de samme, som nu til Dags ere brugelige, kun den Artikel vil jeg anføre: "Hver Interessent har sin Onsdag Eftermiddag, da han er som Vert, der observerer og regulerer, saa at alting kan gaae ordentligt til."

Dette at "være Vert" lugter noget af det tydske Zunftmässige, og er derfor nu afskaffet. Men de bleve snart utilfreds med denne Convention, deels fordi den kun angik Skiveskydningen, deels ogsaa fordi de ønskede kongelig Confirmation paa Lovene, for at give dem mere Anseelse. Derfor forfattede man en ny Convention, og indgik med en allerunderdanigst Ansøgning om at faae denne stadfæstet af Hans Majestæt. Denne Ansøgning blev allernaadigst saaledes bevilget:

Vi Frederich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc. etc. etc. gjøre alle vitterlig: At eftersom hos Os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begjærdt Vores allernaadigste Confirmation paa efterskrevne Artikler, som paa Skydebanen og i Skyde=Compagniet i Vores Kongl. Residents Stad af Alle Vedkommende skal iagttages og ubrødeligen holdes, og hvilke Artikler lyde Ord efter Andet som følger.

1 Artikel.

Dette Skytte Compagnie maa bestaae af alle Ober og Underofficerer saavel ved Borgerskabet som Brand Compagniet, saa indtages og alle ærlige Personer af hvad Condition de og ere, som bygge og boe eller opholde sig udi Vores kongelige Residents Stad Kjøbenhavn med de Vilkaar at Enhver af dennem til Skytte=Compagniet til Indgangs Penge og Compagniets Vedligeholdelse erlægger 3 Rdlr., hvilke Penge til den af Compagniet antagne Caserer og Fuldmægtig skal betales, mod hans derfor givende Beviis og Qvittering, derefter Enhver som beviiser saadant Indskud at have betalt og ellers Ingen anden skal have Frihed paa Skydebanen ligemed de andre at komme og saavel i Almindelighed som i Særdeleshed efter Gevinsterne at skyde.

2.

Der skal være fiire Dommere som skal sige Parterne imellem naar


 

87

Nogen Dispüte om Noget Skytteriet vedkommende forfalder, hvilken Tjeneste de tilsammen udi Eet Aar skal forestaae, siden maae de tvende derfra forløsves og i deres Sted af samtlige Skytter imellem sig Selv 2de andre efter fleeste Stemmer udvelges, hvilket saaledes Aar efter Aar continuerer Og maae ingen som saaledes udvalgt vorder sig derfra uden vigtig Aarsag undskylde. Der skal og ved samme Skytterie være en Fuldmægtig som skal gaae bemeldte fiire Dommere til Haanden, og udi en dertil forordned Bog eller Protocol ved Dag og Datum antagne saavel deres Navne som udi dette Skytterie indtræde, som hvis andet ved Skytteriet passerer, og antegnes bør efter den Ordre han derom af Direkteuren og Dommeren annammer.

3.

Der skal være to Slags Skyde Exercitier nemlig at skyde efter Skiverne og at skyde efter Papegøjen. Det første Slags skal skee eengang hver Uge paa den dertil af Compagniet berammede Onsdag For eller Eftermiddag, da Enhver som agter at skyde haver at indfinde Sig til et fastsat Klokkeslet, hvo sildigere møder, tilstedes ei den Dag at skyde, med mindre han for sin Forsømmelse betaler efter Dommerens Sigelse. Andre end den af Compagniet vedtagne Dag maae paa Banen ei skydes.

4.

Ved Enhver af de store Skiver skal være een eller tvende Marqueurer som med den dertil forordnede Visestok redeligen skal vise Stedet i Skiven hvor Kuglen slaaer eller igjennemgaaer, og derved tegne eller fastsætte den skydendes Nummer, saa og eftersom Skuddene falde nær og langt fra, give Tegn: saasom naar Nogen skyder i eller næst Centrum, da svinger han den liden Fane som i Nærværelsen af Skiven er opsadt nogle gange over hans Hoved, men naar Skiven ikke treffes eller Skuddene gaae langt fra Centrum, da svinger han Visestokken eengang omkring hans Hoved. Skulde der tvistes om Skuddene til Skiverne, da skal de fiire Dommere med en Cirkel maale distancen imellem Centrum og Skuddene og om de Vindende ei selv derom kan forenes, kjende paa hvis Skud det Bedste er og hvad de enten samtidige eller i det Mindste 2de af dennem kjende for Ret skal Parterne uden Imodsigelse eller paaanke være fornøiet med. Ellers maae Ingen gaae til Skiverne, imidlertid der skydes, for enten at tale med Marqueuren eller at see sit Skud med mindre der tvivles om Marqueurens Viisning og Dommerne tillade


 

88

Skytterne Selv at gaae hen at see Skuddene efter; Befindes det da, at Marqueuren ikke har viist ret, da straffer Dommerne ham efter Sagens Beskaffenhed; skulde Marqueuren og være beskyldt for Uret, da bøder den eller de som hannem ubeviisligen beskyldt haver i ligemaade efter Dommernes Sigelse.

5.

Skytterne skal begegne hinanden med all Høflighed og god Enighed og maae ingen lade sig høre med Sværgen eller Banden under 4 sk. Straf for hver Gang nogen herudi fordeer Sig, som af Dommerne strax skal indkræves.

6.

Førend der skydes, saa og imedens der skydes maae intet drikkes uden til Nødtørft, ei heller maae nogen skrue Laasen fra sit Gevæhr eller prøve Stenen paa Banen, men alt sligt skal skee Tilforn eller udenfor, der maae og ingen Ild slaaes eller Tobak smøges. Forseer sig nogen herimod straffes efter Dommernes Sigelse.

7.

Til dette Skytterie saavelsom til Papegoien at skyde, maae bruges Bøsser som ere heel eller halvriflede dog tillades Ingen som fører større Kugler end at 10 veie eet Skaalpund. Befindes det at en Skytte skyder til Papegøien enten med dobbelt ladte Kugler, da skal saadant Skud være som ugjort og den skyldige ikke tillades meer at skyde samt desuden betale til de Fattige efter Dommernes Kjendelse.

8.

Hvo sin Bøsse vil probere skal gaae udenfor Banen og der med Forsigtighed skyde den af ligesom all Klatskyden paa Banen alvorligen forbydes, forseer sig nogen herimod bødes derfor 2 Mark.

9.

Ingen maae under to Marks Straf tage anden Mands Bøsse, eller røre samme uden Eiermandens Tilladelse.

10.

Ved Skydningen skal Enhver vel tage vare paa sin Bøsse og dermed forsigtig omgaaes paa ret Skydemaneer og altid bære den lige i Veiret eller for Sig til Jorden, hvad enten den er ladet eller ikke; gaaer og Nogens Gevæhr af førend han er i Anslag bødes til de Fattige 1 Rdlr.


 

89

11.

Førend der begyndes at skyde skal Skytterne imellem Sig trække Nr., hvilke Nummere af Fuldmægtigen med Enhvers Navn paa en Tavle ophænges, derefter Skytterne efter deres Orden opraabes, ligesom det tilfalder dem at skyde; er den som det tilfalder, ei færdig, bøde for hver, som efter ham er og for ham skyder 4 sk., end lader han 3de Skud forbi, taber sit Skud i den Omgang.

12.

Førend nogen skyder skal han først give Tegn med den ved Siden af ham hængende Klokke, forsømmer han det bøde til Betjenterne 10 sk.

13.

Slaar nogens Bøsse Klik eller forsager betaler han derfor 1ste Gang 4 sk. anden Gang 8 sk. tredie Gang taber han sit Skud i den Omgang.

14.

Skytterne skal forene sig om hvor store Gevinsterne skal inddeles og tager saaledes det bedste Skud den høieste Gevinst og saa fremdeles. Skeer der Trætte om hvis Skud det bedste var, da skal det med Circelen i Alles Nærværelse opmaales og derefter af Dommerne kiendes hvis Skud var bedst. Befindes 2de eller flere Skud ligegode, da skyde de som samme have gjort om igjen.

15.

Til Papegøien skal efterdags skydes eengang om Aaret den næste onsdag efter Pintsedag.

16.

De Dage som Papegøie Skydningen holdes maae Skytterne Kl. 8 om Morgenen være paa Banen, under 2 Marks Straf paa det Nummerne kan trækkes og aldt videre forefaldende reguleres og Skydningen i det seneste ved 10 Slet kan begyndes.

17.

Naar Nummerne ere trukne skal Enhver fæste sit Nr. paa den venstre Arm, at det fuldkommen kan sees, siden skal Fuldmægtigen forfatte en Tabel med enhver Skyttes Navn, derefter opraabes altid 4re ad Gangen som træde frem og skyde efter deres Nr., naar disse gaae til Pælen da træde de 4re næstfølgende ud og saaledes continueres saalænge der skydes.


 

90

18.

Naar alting til Skydningen er foranstalted træde Dommerne sammen, og inddeles Gevinsterne som Fuldmægtigen skal anføre paa Tabellen og opslaae førend Skydningen begynder. Gevinsterne skal være fem, nemlig: Hovedet, Rumpen, høire og venstre Vinge og Kongen eller Hoved Gevinsten, som er det sidste Stykke af Papegøiens Brystplade og paa det all Dispüte om Gevinsterne maae forekommes da skal paa Jernet som Papegøien er beslaget med sættes et mærke; hvo samme Jern enten med det hele, eller den første Deel af Mærket nedskyder, tage den dermed følgende Gevinst. Men Hoved eller Kongegevinsten, bliver aldeles under Borgerskabet, derfor naar en Fremmed eller Gjæst skyder Kongegevinsten af, saa er den som følger hannem af Borgerskabet Konge.

19.

Den som affskyder Konge Gevinsten er forpligted at skaffe og lade til næste Skydedag igjen opsætte en Papegøie som er forsvarligen gjort, ikke for svag, ei heller umaadelig stærk. Forsømmer han Papegøiens Opsætning til rette Tid betales til de Fattige 10 Rdlr. da Papegøiens Opsætning, paa hans Bekostning, af Dommerne besørges opsadt.

20.

Hvem som entrerer udi dette Compagnie maae uden lovlig Aarsag [ikke] derfra igjen udgaae inden to Aars Forløb.

21.

I Compagniet kan ikke indtages de som ikke ere øvede i Skydningen, dog at de sig derudi herefter øve.

22.

I øvrigt forholdes ved dette Skytterie, ligesom ved det forrige meldet er, og hvad Dommerne og Skytterne herefter til Compagniets Bedste, Nytte og Nødvendighed beslutte skal i alle Maader iagttages og ubrødeligen efterleves. Da ville Vi forskrevne Artikler udi alle deres Ord, Clausuler og Punkter, saasom de herover indført findes allerunderdanigst have confirmeret og stadfæsted, saa og herved confirmere og stadfæste forbydendes Alle og Enhver herimod eftersom foreskrevet staaer at hindre eller i Nogen Maade Forfant at gjøre under vor Hyldest og Naade.

Givet paa Vort Slot Fredensborg den 20 August 1751.
Under Vor Kongl. Haand og Signet
Frederich R.
(L. S.)



 

91

Paa denne Tid indgik Compagniets Interessenter med en allerunderdanigst Ansøgning, hvori de bade Kongen at bevilge dem 4 forskjellige Puncter. I den kongelige Resolution desangaaende findes tilstrækkelig Oplysning om, hvori de bestode; derfor vil jeg kun anføre den.

Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc. Vor synderlige Gunst tilforn: Udi et Memorial til os af 2den Juni h. a. haver Interessenterne udi det i Vores Kongelige Residentz Stad Kjøbenhavn værende Skyde Konpagnie allerunderdanigst andraget at de formiddelst Mangel af beleilig Plads og Indretning maa nødes til at nedlægge deres Skyde Exercitier saavel til Skiven som til Papegøyen; dersom Vi ei allernaadigst ville skjænke een til denne Øvelse beqvem Plads hvortil de Allerunderdanigst have proponeret: 1ste en udenfor Stadens Vestre Port imod Stranden beliggende Plads for der at indrette en forsvarlig Skydebane, og der vedligeholde de sædvanlige Skyde Exercitier, eller om denne Plads ei Allerunderdanigst maatte anordres, at Konpagniet da maatte gives allerunderdanigst Privilegium paa eet beqvemt Sted og Gaard uden for Stadens Vester Port, til saadanne deres Exercitier og at samme Gaard maatte være fri for alle Skatter og Afgifter saalænge Skyde=Kompagniet der havde deres Skydebane: 2det, At Vi allerunderdanigst ville tillade den, der afskyder den saakaldede Konge=Gevinst af Papegoyen i Eet Aar at nyde Frihed at brygge ligesom Andre Bryggere i Staden og ifald han deraf sig ei kunde benytte, han da maatte overlade saadan paa et Aar til en Anden eller og at Skyde=Kompagniet maatte Allerunderdanigst skjænkes frie Bryggerie ved den Gaard som til Skydebane blev indretted; eller og at Enhver Brygger i Staden maatte give Aarlig til Skyde=Kompagniet af deres Opstander 4 Rdlr., og 3die at Borgerskabets Over= og Under=Officierer maatte allernaadigst anbefales flittig at øve sig i Skyden og desforuden 2de


 

92

eller 4re gange Aarlig samtlig at skyde til Skiven; Saa og at Vi paa det ingen skulde udeblive for Udgivtens Skyld, allerunderdanigst ville tillegge Kompagniet noget til Gevinsterne. Som Vi da over denne Skyde=Kompagniets Allerunderdanigste Ansøgning haver ladet indhente Eders Erklæring og deraf have fornummen at I angaaende den første post have udsøgt en beqvem Leilighed udenfor Stadens Vestre Port, hvor en Gartner ved Navn Franz Christoffer Sauerack er boende og findes villig at tillade at Skyde=Kompagniet maa betjene sig af denne Plads som ved hans Huus er beliggende og han af eder haver i Fæste naar ham paa Skydebanens Holdelse maa uden Bekostning gives vores allernaadigste Privilegium og desuden tillægges nogen Douceur, ad 2dum have I til os allerunderdanigst indstilled om den som nedskyder Konge=Gevinsten, maa i et Aar have fri Pasage igiennem Porten og i eet Aar være fri for at svare Indqvartering af sin brugende borgerlige Næring; Men at I ellers holder det ubillig at Brygger=Lauget skulle efter Skyde=Kompagniets allerunderdanigste Ansøgning i saa Fald paalægges nogen Byrde, og ad 3tium holde I det betænkeligt at Borgerskabets Ober= og Underofficerer skulle befales at indtræde i Skyde=Kompagniet, hvoraf efter Eders allerunderdanigste Formening ikkun ville flyde Uenighed og Misforstaaelse imellem Interesenterne, der stedse bør leve i Enighed og god Forstaaelse; Indstillende derhos Allerunderdanigst til Os om Vi allernaadigst ville skjænke dette Kompagnie noget Aarlig til Hjelp, til de udsættende Gevinster, ligesom nogle Kjøbstæder i en eller anden af Vore Provincer allernaadigst er forundt, da I i det øvrige finder intet at erindre ved de for Skyde=Kompagniet forfattede articuler siden samme skal være indrettede efter de Artikler som ere i Brug ved Skyde=Kompagnier andre Steder; Thi give Vi Eder hermed tilkjende: At Vi i Anledning saavel af Skydekompagniets foranførte Allerunderdanigste Ansøgning som af Eders


 

93

derover indkomne Erklæring, angaaende den første Post allernaadigst have approberet den Plads til en Skydebane for Kjøbenhavns Skyde=Kompagnie, som er beliggende ved det Huus, som Gartner Frantz Christoffer Sauerack uden Stadens Vesterport beboer, Til hvilken Ende Vi under denne Dags Dato Allerunderdanigst have ladet udfærdige Vores Allerunderdanigste Privilegium for Hannem paa forskrevne Plads til en Skydebane, og derhos Allernaadigst have bevilget at Stedets Beboere maae være Allernaadigst befriet for at svare Noget af sin brugende Næring, samt at Han for hans havende Umage og Opvartning ved Skydebanen maae tillægges aarlig udi Douceur halvtredsindstyve Rigsdaler af Stadens Kasse imod at han ellers som hidindtil svarer hvis han tilkommer efter hans Fæstebrev. Betræffende den Anden Post, da bevilge Vi ligeledes Allernaadigst at den af Skyde=Kompagniet, som nedskyder den saakaldte Konge=Gevinst, maa foruden den Gevinst han derfor erholder udi et Aar have fri Pasage igjennem Porten uden at betale Pasage-Penge og anlangende den 3die Post at Borgerskabets Ober= og Underofficerer skulle befales at indtræde i Skyde=Compagniet, da give Vi Eders allerunderdanigste Tanker herom Vores Allerunderdanigste Bifald at de samtlige til Indtrædelse i Kompagniet ei bør tvinges. Men vi gjøre Os Allernaadigst forsikkrede, ar de fleste af dem indtræder i Compagniet naar de af Vores Stadshauptmand dertil blive admonerede hvilket vi have ladet Stadshauptmanden igjennem Vores Krigskancellie tilkjendegive. Hvad den Hjelp anlanger, som Skyde=Compagniet haver været begjærende til de udsættende Gevinster, da kan ei herom noget vidst fastsættes. Udi det øvrige have Vi Allerunderdanigst confirmeret de projecterede Artikler for Skyde=Kompagniet, som tilligemed det for ovenbemeldte Franz Christoffer Gauerack Allernaadigst bevilgede Privilegio Eder hermed uden Nogen Bekostning telsendes for at vorde de Vedkommende tilstillede, derefter I Eder allerunderdanigst


 

94

haver at rette. Befalendes Eder Gud skrevet paa Vort Slot Fredensborg den 20 August 1751.

Frederich R.
(L. S.)

_____________
J. L. v. Holstein.

Til Ober Præsident Borgemester og Raad i Kjøbenhavn.

Det Sauerack'ske Privilegium indeholder ordret det samme som den kongelige Resolution, hvorfor jeg ikke vil anføre det. Forslaget angaaende Borgerskabets Over= og Under=Officerer mishagede ikke hans Majestæt. Skjøndt han dog ikke befalede, at de skulde indtræde i Compagniet, saa tilskrev dog Ober=Krigs=Secretær C. Lerche Statshauptmand Fabritius under 28 August 1751, og meddelte ham den Kongelige Resolution og hans Majestæts Ønske om, at de vilde foretage Øvelser i Skydning. Om dette bidrog til, at der indtraadte flere i Compagniet, end ellers, veed jeg ikke; derimod har det sikkert bevirket, at Borgerskabets Officerer senere indrettede deres Skydeøvelser paa deres Exerceerplads paa Christianshavn.

Hvad den tredje Post angaaer, da forekommer den mig noget besynderlig; thi vel er det ingen Skam at være Fribrygger, men det er dog heller ikke en Bestilling, der er passende at forene med Fuglekonge=Værdigheden som en Ærespost. Og dog her dette Bryggeri liget dem stærk paa Hjertet, hvilket sees af Ansøgningen; jeg tænker, det Øl, der berusede Forfædrene, har endnu gjæret i Efterkommernes Hjerner. Vel havde Compagniet (men ikke Fuglekongen) i gamle Tider en Toldfrihed paa Øl, men denne er bleven godtgjort paa en anden Maade.

Efterat Compagniet saaledes var blevet forsynet med Love og Skydeplads, og overalt indrettet, som det burde, blav Papegøie=Stangen hentet fra Fru Bjørns Plads og opsat paa Compagniets Skydebane, og da blev 9 August skudt til


 

95

Papegøien, hvilket jeg finder siden den Tid aarligen at være foretaget paa dette Sted. Jeg vilde derfor kun anføre de Papegøieskydninger, hvorved der er noget særdeles at mærke; saaledes f. Ex. ved denne første, hvor det blev decideret, at naar der faldt flere Gevinster paa een Gang, da skulde Skytten have den bedste af dem, men om de andre skulde der stikkes til Skiven. Dette foranlediges derved, at Hr. Kaptain Peter Sonnesen Holm med eet Skud nedskød 3 Gevinster. - Aar 1755 vedtog Compagniet følgende:

1) Ingen at antages udi den ugentlige Skydens Forsamling, eller tillades at skyde forinden han har betalt sit Indskud samt forbunden sig til at give Vertskab, og at forblive derved som Interessent udi 2 Aar efter den kongl. Forordning 20de Octbr.
2) De, som antages i Skyde=Compagniet, skal enten være Borger og Indvaaner her i Staden, eller og være i en eller anden Kongelig eller Civil Betjening, dog at over Dem af de virkelige Interessentere balloteres, da de efter Pluraliteten kan antages.
3) Ingen tillades at være Gjæst, undtagen Fremmede eller Reisende, eller og De som ikke ere i nogen Betjening, dog forholdes de ældste Skyttere, som have været 2de Aar og længere Interessent, at maatte siden antages som Gjæst, naar de enten af Svaghed eller vigtige Forretninger ikke kunde møde hver Dag; men han skal give sit Værtskab det Aar han har begyndt, og bør erlægge sit ugentlige Indskud.
4) Naar Protocollen tilligemed Regnskabet er bragt i Rigtighed, da at antage et skikkeligt Menneske som Skriver ved Compagniet, som bør være tilstede paa Skydedagene, saavel som den Dag, der skydes til Fuglen, at føre Protocollen, opraabe No, og skrive hvad som forefalder derved at forrette, og derfor at nyde en Løn af 3 Mk. hver Skydedag, og, isteden

 

96

at man forhen har betalt til daglig Indskud 4 Mk. 8 sk., da at herefter af hver Interessent nok gives 4 sk., som bruges til at betale Skriveren, og naar det ei skulde være nok, da skal den, som samme Dag giver Vertskab, tillægge Resten.
5) Hvad Penge som indkommer bør at gjemmes i Selskabets Lade, hvortil de 3de ældste Dommere have Nøglen. Skriveren at holde Regning derover, hvoraf den yngste Dommer haver Gjenpart, og altid føre hos sig naar Skyde=Selskabet er forsamlet.
6) Klokken præcise 2 Slet ophænges den 1ste Skive, som der skal skydes til, hvilket bekjendtgjøres med Klokken; og hvo som da ikke er tilstæde, naar hans Nr. bliver paaraabt, betale til de Fattige 8 sk. for hver halve Time.
7) Den som ikke strax er færdig at skyde, naar hans Nr. paaraabes, betale 4 sk., og er han saa forsømmelig, at hans Gevæhr ikke er ladt til den Tid han skal skyde, betaler han 10 sk.
8) Dersom nogen tvivler om sit Skud, eller og der af Marqueuren kaldes ned til Skiven for at eftersee Skuddene, da maae ei andre tillades at gaae derned uden een af Dommerne, Verten og den som gjorde Skuddet; gaar der flere ned, da Enhver at betale 4 sk.
9) Hvo som vægrer sig ved at betale den Mulct, han er tilkjendt, at give, naar han derom er overbeviist af Dommerne, tillades ikke at gjøre noget Skud den Dag.
10) Med Tobaks=Røgen og tændende Lunter formodes at Enhver fornuftig omgaaes, og ei at indfinde sig der ude hvor Anslag=Stedet er, i vidrig Fald straffes han til de Fattige 1ste Gang 4 Mk., 2den Gang 8 Mk., 3die Gang 16 Mk., og 4de Gang excluderes.

Derpaa antog Compagniet til Skriver en Person ved Navn Sivertsen.


 

97

Aar 1757 behagede det Hans Kongelige Majestæt at skjænke Fuglekongen til Udgivternes Bestridelse 100 Rigsdaler, hvilket sees af Pladen, som Fuglekongen gav:

Store Fredeik den Femte
Ingen i sit Land forglemte
Alting ham om Hjertet laae
Han lod Skyde Lauget Ære
Sig og angelegent være
Og loed det en Gave faae
Fuglekongen som bedst skyder
Udaf Folke Kongen nyder
Aarlig denne Slags Profit
Den som først fik denne Gave
Dette loed i Sølv indgrave
Og sig kalder

Lorens Schmidt.

1757, 9de Juni.

Samme Aar kom der en sjette Gevinst til, nemlig Ringen, som Papegøien havde udi Næbet. Den blev nedskudt af Hr. Chirurgus Baltzer, som fik en Sølv=Spiseskee.

Aar 1759 nedskød Captain Tranmoes af Artilleriet Kongegevinsten, men efter den 18de Artikkel i de den 20 August 1751 confirmerede Artikler bestemmes, at denne Gevinst skal bleve under Borgerskabet. Uagtet Captainen havde været 22 Aar i Compagniet, og dengang var ældste Dommer, altsaa kunde ansees for naturaliseret, troede dog de andre Dommere at burde indhente Hans Majestæt Kongens Resolution desangaaende, og tilbageholdt Gevinsten, indtil denne indtraf. Kongens Decision af 24 August 1759 tilkjendte Capitainen Gevinsten, samt gav den Bestemmelse, at Enhver, som er indtraadt i Compagniet, skal nyde den udsatte Gevinst han nedskyder.

Det var ønskeligt, at man altid brugte den Forsigtighed i


 

98

store Ting, som her anvendtes paa en mindre, og stedse holdt sig til Lovens Ord og Bogstav, og, hvor der gaves Tvivl, tyede til Den, der har Ret og Magt til at give eller forandre Loven. Den 4de Septbr. 1759 blev den kongelige Resolution offentlig oplæst paa Skydebanen, hvorefter Captain Tranmoes modtog Konge=Gevinsten, en Sølv=Kaffekande.

Aar 1760 den 31 Juli blev skudt til Papegøien, og Compagniet blev forøget med Hans Kongelige Høihed Prinds Christian, Kronprinds til Danmark og Norge, som selv var tilstede, og gjorde Skud til Fuglen. Paa denne Tid fandtes den gamle Broderbog fra 1542, hvori de manglende kongelige Personers Navne bleve indførte. I dette Aar havde Papegøien, istedetfor en Ring i Næbet, en brændende Granat paa Hovedet. Jeg finder derved skrevet: "Et besynderligt Indfald, at sætte en Fugl en brændende Granat paa Hovedet til Prydelse, og gjøre den til en Granadeer!"

Aar 1761 den 27de August blev skudt til Papegøien, og blev Compagniet forøget med Hans Kongelige Høihed Prinds Frederik, Arveprinds til Danmark og Norge, etc. Hans Majest. Kongen forærede Compagniet en ny og kostbar Fuglestang, som, da den blev opreist, var behængt med Skilter, Sindbilleder og Blomster. De 100 Rdlr., som tidligere vare givne til Fuglekongen, bleve henlagte til Compagniet; og endvidere skjænkede Hans Majestæt Compagniet Told= og Consumtions=Frihed paa 10 Oxhofder Rhinskviin og 2de Oxhofder fransk Brændeviin.

Hidindtil havde Compagniet bestyret sig selv ved dets Dommere og Selskabets Pluralitet; det havde Love, som nøie bestemte Skydningen. Compagniet tiltog hver Dag i Anseelse, og derfor var det, Interessenterne overensstemmende med de Tiders Anskuelser ønskede en betydelig Embedsmand til Chef som et Slags Talsmand eller Forsvar; tillige ønskede man nogle Forandringer i de


 

99

bestaaende Lovbestemmelser, hvorfor en ny Convention blev udarbeidet og forelagt Hans Majestæt, saaledes lydende:

Vi Frederik den 5te af Guds Naade Konge til Danmark, Norge etc. Gjøre vitterligt, at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begjeret Vores allernaadigste Confirmation paa efterskrevne imellem Skyde=Compagniet i Vores Kongelige Residents=Stad Kjøbenhavn oprettede Convention lydende Ord efter andet som følger:

1.

Over bemeldte Skyde=Compagnie, som foruden Fugle=Kongen og dets fire Dommere bestaaer af adskillige Interessentere, skal nu værende eller herefter kommende Ober=Præsident i Raadstuen som Præses eller Cheff stedse og altid føre Direktionen, og i Ober=Præsidentens Fraværelse den af Magistraten, som i saa Fald i Raadstuen fører Præsidium; til hvilken Ende Dommerne og de øvrige Interessenter altid skal være pligtige paa alle deres Foranstaltninger og Propositioner at indhente Præsidis eller Cheffens Approbation til at iverksætte bemeldte Foranstaltninger eller Vedtægter, paa det samme med den behørige Auctoritet kan være forsynet til Enhver Vedkommendes nøiagtige Efterlevelse.

2.

Udi dette Compagnie antages fremdeles som Interessenter til at skyde efter Papegøien Enhver, som det forlanger Civil eller Militair, Borgere eller andre ærlige og anstændige Personer, imod at der ved første Indtrædelse betales de sædvanlige 3 Rdlr. til Compagniets Vedligeholdelse, foruden Indskuddet. Men den, som forlanger votum deliberatorium i Compagniets Forsamlinger, skal være pligtig i 2 Aar at freqventere den ugentlige Skyden, og med Indskudde og Vertskaber efterkomme det samme som de Interessentere, der om Sommeren skyde efter Skiven, ommeldt skal Enhver Interessent være forsynet med sit eget Gevæhr, hvormed Dommerne skal have Indseende naar nogen forlanger i Compagniet at indlemmes; og bør en retskaffen Skytte, som dertil kan have Evne og Formue, tillige være betænkt paa at anskaffe sig meer end eet, paa det at han ved enhver Leilighed enten der skydes efter Fuglen eller Skiven kunde have og bruge det, saasom det er Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Hensigt, med de Donationer og Privilegier, som Compagniet Allernaadigst ere forundte at opmuntre Stadens Indvaanere ei allene


 

100

til at indtræde i Compagniet, men endog bekoste sig gode og suffisante Riffel=Geværer.

3.

Dommerne skulle være pligtige En for Alle og Alle for En at staae til Ansvar for Compagniets Kasse, og for all Indtægten aarlig aflægge rigtig Regnskab til Chefen og samtlige Interessentere i det seneste inden ultimo December hvert Aar, hvilket Regnskab Chefen ved 2 af Interessenterne lader revidere, og efter befunden og derpaa tegnede Rigtighed, hvis ved Revisorerne er passeret, henlægges i Forvaring, naar Interessenterne derom først er bleven underrettet, i Compagniets Lade. Men skulde ved Revisionen nogen Qvæstion falde for, beroer samme enten paa Chefens egen, eller og Majoritetens Decision, som Dommerne skal være pligtige at efterkomme.

4.

Alle Udgivter ved Papegøiens Nedskydelse, saasom Fuglens, Gevinsternes og Traktementets Bekostning, Krud til Kanonerne samt Inventarii Istandsættelse og Forbedring, maa altsammen af Compagniets eller Cassens Regnskab bestrides af Dommerne med god Overlæg og sømmelig Menage, efterat de i næstfølgende Artikel ommeldte 2de Inspectører derom i Forveien ere underrettede. Hvad Maaltidet og de deraf især flydende Bekostninger angaaer, da skal med Verten nøie forud accorderes efter Tidernes Omstændighed og Compagniets eller Kassens Tilstand.

5.

Der skal vælges imellem Interessenterne 2de kyndige Mænd af Selskabet som Tilsynsmænd eller Inspecteurer, hvilke Dommerne efter foregaaende 4de Articul underretter om alle Compagniets forestaaende Udgivter og Omkostninger. Disse 2 Tilsynsmænd skulle være pligtige som retsindige Mænd oprigtigen at tilsee og have Indseende med i alt det som skal bekostes for Compagniets eller Kassens Regning, at Compagniet faaer vedbørlig Vederlag for alle Udgivter, paa det at ingen skal tilsnige sig nogen ubillig Betaling, til hvilken Ende Dommerne og herved alvorligen forbydes, ingen Regning at betale, end ikke efter skrivtlig Contract det være sig for hvad det vil til Compagniets Tjeneste, førend sammes Rigtighed og Contraktens Opfyldelse, ifald nogen er forfatted af bemeldte 2 Inspektører, vedbørlig er attesteret, og skulle de tilligemed Dommerne paa det nøieste betinge og accordere alle Ting, og den trufne


 

101

accord i deres Attest paa Regningen at anføre, hvorefter Regningerne af Chefen til Udgivt bliver approberet og betales af Dommerne, da samme med Vedkommendes paategnede Qvittering forbliver som Bilag ved Regnskabet. De nødvendige Douceurer saavelsom Arbejdsfolkenes Dagløn, hvorpaa ikke kan gives Regning, betale Dommerne imellem sig selv, som imod Inspektørernes Attest og Chefens Approbation til Udgivt passerer. Hvilke forbemeldte Udgifter Dommerne derefter i deres Regnskab mod den under Articul 3 omtalte Indtægt anføres med behørige Beviser, samt derefter gjøre deres Balance og vise Kassens Tilstand.

6.

Paa det at Compagniet stedse kan være forsynet med kyndige Dommere, skal det herefter ikke være tilladt, at flere end een af de fire Dommere aarlig afgaaer fra Dommer=Embedet, saa at ikkun een Dommer aarlig bliver at vælge, undtagen naar uformodentlig Dødsfald eller andre besynderlige Omstændigheder indfalder, og skulle den fra Dommer=Embedet aftrædende, tilligemed de øvrige 3 Dommere være pligtige at give den tiltrædende Dommer uden Ophold, og saa snart mueligt er, al tilbørlig Oplysning om Compagniets Regnskaber, Kassens og Inventarii=Beholdningens Tilstand. Saa skal og bemeldte fra Dommer=Embedet aftrædende tillige overleveres hvis ham af Compagniets Papire, Documenter, Penge eller andet kan være betroet, og naar han saaledes haver aflagt vedbørlig rede og Rigtighed skal ham af de øvrige 3 Dommere tilligemed den tiltrædende meddeles vedbørlig Qvittering, hvorudi de paa Compagniets Vegne forpligte sig at holde ham og hans Arvinger Kravs og Skadesløs i alle Maader, for alt hvis han af Compagniets Sager har havt under Hænder.

7.

Da de fire Dommere Een for Alle og Alle for Een staae til Ansvar for Alt hvis Compagniet er tilhørende, saa er det deres egen Sag imellem Sig Selv at afgjøre, hvor og i hvis Bevaring Kassen, Regnskabet, Protocollen og Documenterne bør være: ligesom det og paaligger dem at forsyne Sig med behørig Beviis for Inventarii Sager som forbliver paa Skydebanen og de Selv ikke kan tage under Forvaring, samt derover saavelsom hvis videre Compagniet er tilhørende strax under deres Hænder haver at forfatte et ordentlig Inventarium og hvis videre som efter Regning eller i andre Maader tilkommer paa samme at til=


 

102

føre, da derimod det ubrugelige med Inspectørernes Attest og Chefens Approbation passerer til Afgang.

8.

Forlanger een eller anden af de Interessenter som have votum deliberatorium at oplyses om Compagniets Tilstand ved at igjennemsee Documenterne og Regnskabet med videre, bør sligt ingenlunde nægtes, saasom Dommerne intet bør have geheimt for Interessenterne Compagniet angaaende, dog at Enhver i den Fald retter Sig efter deres Leilighed, siden det bør skee i deres Hus og Overværelse, efterdi de ingenlunde er pligtige imod deres Villie at udlaane nogen Protocol eller Document, det være hvem det vil uden Ober=Præsidentens foregaaende Ordre.

9.

Naar efter forbemeldte 6te Articul en Dommer afgaaer og en Anden antages, skal sligt skee imellem Interessenterne indbyrdes ved plurima vota, naar der første Gang skydes efter Skiven, vel bør fornemmelig haves Hensigt til de 2de Inspektører om de til Dommer=Embedet ere beqvemme, dog skal Interessenterne i den Fald; saavelsom til Ancienniteten ei være forbunden Men deres Vall bør og skal være frie og naar sligt Vall per Majora er udgjort indberettes det til Cheferne som samme Confirmerer.

10.

For at ingen Egen Nytte bør have Sted imellem Interessenterne men Enhver bør see derhen, hvorledes Selskabet i Almindelighed Tid efter Anden kan bringes i Anseelse og Velstand, saa maae Dommerne for deres Arbeide og Umage ei heller vente nogen Belønning foruden den Ære og Berømmelse ved troeligen at have forestaaet Compagniets Sager og i Forsamlingerne at have første Stader efter anciennitet, og naar en Dommer fra sit Embede afgaaer efter god Aflagt Reede og Rigtighed skal een af Selskabet paa egne og Samtliges Vegne give ham i en kort Tale deres Høiagtelse og Taksigelse tilkiende i Compagniets Forsamling.

Den ved Compagniet værende Skriver maae fremdeles nyde den ham eengang tillagte Belønning, hvorimod han flittig skal gaae Dommerne til Haande, saa vel hvad Skriveriet betreffer som alt andet til Compagniets Tjeneste.

11.

Da Hans Kongelige Majestæt allernaadigst har forsynet Compagniet


 

103

med saadanne Indtægter at Præmierne som udsættes og efter allernaadigst Reskript af 29 Mai 1761 med det kongelige Navne=Chiffer og Krone, stedse kan bekostes for Kassens Regning, saa at Fuglekongen eller Nogen Anden ei dertil har eller herefter kan have ringeste Omkostning, saa har Hans Majestæt derved allernaadigst givet sine kjære og troe Undersaatter her i Staden en tilstrækkelig Opmuntring til at forsyne sig Tid efter anden med gode Riffel=Bøsser for at tage Deel i Compagniets Fordele og Fornøielser, hvorfore Dommerne herved alvorligen tilholdes at alle Commissioner Tid efter anden saavidt mueligt vorder affskaffet, i det mindste maa de hverken Selv eller nogen af Interessenterne egenmægtig paatage Sig Nogens Commission. Til at skyde for Personer af Distinction eller og om Nogen melder sit Forfald maae det med Chefens Godtbefindende ved Tærningkast eller Lodtrækning udgjøres hvo slig Commission bør have, men Commissionæren skal være pligtig at bruge det udsendte Gevæhr, saafremt samme er brugelig og ikke kommen til nogen Skade. Da han i saa Fald efter Dommernes Forevidende tillades at laane en Andens. Derimod maa en Interessent ikke betjene sig af sit eget Gevæhr ved den ham givne Commission uden til sit eget Skud under Straf af 1 Rdlr. til Compagniets Kasse og halv saa meget til de Fattige for hvert Skud han dermed skyder for en Anden saa maae han ei heller have mere end een Commission hver Gang.

12.

Ved alle Samlinger især ved Maaltidet den Dag der skydes til Fuglen tillades det vel alle Skytterne at bruge all sømmelig Munterhed og Frihed, men dersom nogen skulle forsee sig imod Anden, enten med uanstændige Expressioner eller paa grovere Maade, skal han derfor bøde til Kassen efter Dommernes Kjendelse fra 2 Mk. til 2 Rdlr. og halv saameget til de Fattige efter Sagens Beskaffenhed.

13.

Den Honneur tilkommer Fuglekongen, som den der ved Maaltidet haver øverste Rang, at proponere, dog altid med Chefens Forevidende og Godtbefindende, det samtlige Selskab de Sundheder eller Skaaler ved hvilke Canonerne vorde løsnet; skulde Nogen anden tiltage sig denne Ære at proponere slig en Skaal hvorved Canonerne bør affyres bør han straffes til Kassen efter Dommernes Sigelse med Chefens Approbation fra 2 - 10 Rdlr. og halv saameget til de Fattige, i det øvrige og


 

104

uden at gjøre Selskabet nogen Proposition drikker enhver hvad Skaal hannem lyster.

14.

Den som er forfalden i Nogen Straf eller Bøde til Compagniets Casse eller de Fattige, maae Dommerne ingenlunde tillade at gjøre noget Skud paa Skyde Banen, enten efter Fuglen eller Skiven, førend han har rettet for sig.

15.

Det staaer de 2de Inspektører frit for at paaagte om Dommerne i alle Tilfælde gjøre deres Embeder tilbørligen, og ifald de i een eller anden Maade mærke nogen Efterladenhed, har de Ret til derom at erindre dem, og dersom de ikke rette hvis forseet er, da melde det for Chefen, som derpaa raade Boed, saasom Dommerne saavel som Fuglekongen ligesaalidet skal være exiperet fra de i Compagniet i almindelighed foreskrevne Regler og Vedtægter, som de øvrige Interessenter.

16.

Ved Papegøiens Nedskydelse som kun skeer solenniter eengang aarlig skal det 1ste Skud være for hans majestæt Kongen, det 2det for Hans Kongelige Høihed Kronprindsen, og det 3die for Hans Kongelige Høihed Prinds Frederick, ifald ingen af Allerhøistbemeldte Kongelige Herskaber ere nærværende. Derefter skyder Fuglekongen under Nr. 1 siden alle andre endog fremmede Prindser og de høie Ministre som beære Compagniet med deres Nærbærelse, ingen undtagen, da der skydes efter deres tagne Nr. og saaledes forholdes i hver Omgang.

17.

Da ved allernaadigst Reskript af 24 August 1754 til Hr. Geheimeraad og Ober=Præsident v. der Lühe (i Anledning af Kaptain Michael Tranmoes ved Artillerie Corpset den 12te August næst forhen havde nedskudt Kongegevinsten) den Skyde Compagniet givne Instrux af 20de August 1751 den 18de Art. som tilholder at Hoved eller Konge Gevinsten skulle blive under Borgerskabet, saaledes er bleven forandret at Enhver, som er indtaget udi dette Skyde Selskab og nedskyder den ansadte Gevinst, skal og derfor nyde det ansatte Præmium, saa paa det at Compagniet ikke skal blive besværget med en Fuglekonge som ikke er en Indvaaner i denne kongelige Residents Stad og blive tvungen til uden for Staden at søge bemeldte Fuglekonge, maa ingen som virkelig Interessent i Compagniet agtes eller antages med mindre han i Staden boer og op=


 

105

holder Sig. Vel kan det tillades andre udenfor Staden og Fremmede paa Anmodning at antages dog ikkun som membra honoraria eller Gjester, samme bliver deelagtige tilligemed en virkelig Interessent i alle Gevinster, Kongegevinsten undtagen og skulle det arrivere at saadan Person nedskjød Kongegevinsten skal en Skive opreises, hvorefter de i Selskabet tilstedeværende Indvaanere hver gjøre et Skud, da det bedste nyder Kongegevinsten, hvorimod den som samme nedskjød skal for Compagniets Bekostning til en Anmindelse nyde en anden Præmie efter Chefens tilligemed Dommernes Godtbefindende.

18.

Salutationer med de Compagniet allernaadigst forundte Kanoner maae for Compagniets Regning være følgende:

For Deres Majestæt Kongen og Dronningen saluteres allerunderdanigst med 27 Skud. For Hans Kongelige Høihed Kronprindsen 21 Skud. For Deres Kongelige Høiheder Prinds Frederick og de Kongelige Prindser med 15 Skud. Fuglekongen saavelsom Compagniets Chef saluteres hver med 9 Skud naar de ankomme paa Skydebanen den Dag der skydes til Papegøien. Ligeledes de 4 Dommere naar de en Parade udbringe Gevinsterne. Item fremmede Prindser og de høie Ministre. Efter at nogen af de Høikongelige Herskaber ere ankomne paa Skydebanen skeer ingen videre Salutation det være for hvem det vil. Ved hver Omgang naar det første Skud affskydes for Hans Majestæt Kongen gives Signal med 9 Skud, naar Kongegevinsten nedfalder saluteres den nye Fuglekonge med 9 Skud, men naar nogen af de øvrige Gevinster nedfalder bekjendtgjøres samme allene med 3 Skud.

19.

De Anordninger, Privilegier og Friheder Compagniet forhen er forundt eller til Compagniets Bedste er vedtaget, skal i alle Maader agtes og efterleves ligesaa fuldkomment som de her Ord til Andet vare indrykkede, saavidt som ikke ved nogen af forestaaende Poster er forandret, hvilket herved til forventende allernaadigst Confirmation allerunderdanigst indstilles.

Kjøbenhavn den 30 Decbr. 1764.

Johan Adam Strøyer.
Johan Georg Schmidt.
J. Wilhelm von Bergen.
Adam Plum.
A. H. Helmuth.
Ludvig Ferdinand Bøme.
Johan Boye Junge.
Henrich Bolte.
Friderich Winther.
Oluf Thrane.
Andreas Kjær.
Christian Balzar.
William Essington.
Otto Christian Haaber.

 

106

Da ville Vi foreskrevne Convention udi Alle dens Ord, Clausuler og Punkter, saasom samme herover indført findes allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa og confirmere og stadfæste, forbydendes Alle og Enhver herimod eftersom foreskrevet staaer at hindre eller i nogen Maade Forfang at gjøre under Vor Naade og Hyldest.

Givet paa Vort Slot Frederiksborg den 19de April 1765.
Under Vor Kongl. Haand og Signet
Friderich R.

Kong Christian den 7de beskyttede Broderskabet ikke mindre end hans kongelige Fader, men forøgede endog de Goder, som af ham var givne Selskabet. Den 5te Juni 1766 benaadede han Broderskabet med sin høie Nærværelse, og gjorde selv Skud til Fuglen. Ligeledes 1670 [1770] havde Selskabet den Lykke, at Hans Majestæt Kongen og Hendes Majestæt Dronningen indfandt sig der, og gjorde Skud til Papegøien. I Broderbogen findes derom følgende meget ziirligt antegnet:

Den Vte September 1770
var
For dette Selskab
En Høytidelig og meget glædelig Dag.
Da den
Stormægtigste og Allernaadigste
Dronning
Carolin Mathilda
Dronning til Danmark og Norge p. p.
ikke alleneste var tilstæde med endog selv skjød og traf Papegøien.
Selskabet
Glæder sig nu ved at have nydet samme Naade som deres For=
mænd i forrige Seculo ved den da regierende Dronning
Charlotte Amalia
Hendes Nærværelse
den 7de Sept. 1694.


 

107

Fugle-Kongen
med Selskabet takker allerunderdanigst
Hendes Kongelige Majestæt
for
Denne Naade
Og tilligemed alle Undersaatter
priiser
Hendes Kongelige Mildhed
samt ønsker Hende
At leve længe og lyksalig.

Aar 1778 den 4de September stiftedes i Selskabet en Fattigkasse, hvis Indtægter bestaae i alle de Mulcter og Bøder, som paalægges Brødrene for større og mindre Forseelser, og af de frivillige Gaver, som Enhver maatte ville lægge i Bøssen, der skal være tilstede ved alle Forsamlinger, og ombæres efter Maaltiderne. Planen er trykt, og derfor vil jeg blot anføre, at den første Bestemmelse var, at det halve af, hvad der indkommer, skulde henlægges til en Capital, derimod det halve og Capitalens Renter aarligen uddeles den 4de September til Selskabets Trængende, hvorved iagttages følgende, at ingen aarlig eller bestemt Understøttelse eller Pension bevilgedes; først og fremmest dem, som havde været Brødre i Compagniet, dernæst dem, som ikke havde været Brødre, Qvindekjønnet først, og dernæst Mandkjønnet, saaledes, at en Enke efter en Broder gaaer for En, der har været eller er Broder; en Datter efter en Broder har Fortrin for en Søn, o.s.v. Ved Pengeforandring og ved Krigsaarene blev man nødsaget til at bruge hele Capitalen, da Trangen blev større, og Indtægterne mindre, og nu for Øieblikket uddeles alt, hvad der indkommer, til de Trængende. Fattigbøssen er en stor Sølvpocal, som ved Laagets Aftagelse er indrettet dertil; udenpaa samme staaer følgende Inskription:


 

108

Dannemarcks og Norges Konning
Samt dets Dyrebare Dronning,
Prindser og Prindsesserne,
Gandske Konge=Husets Minde
Er erindret denne Sinde!
Men man skal det stedse see
Troeligt gjemt i Hjerterne.

Nu en Skaal med tørre Læber,
Den at gjøre Skjel vi stræber,
Som til Tak ei glemmes maae
For hver Fred har i sin Næring
Ved den mindste Regjering
Derfor skal den Arme faae
Herom lad Pocalen gaae.

Paa det inderste Laag til Bøssen:

I glade Dage husk du paa din Næstes Møie
Som maae i Fattigdom og Sygdom meget døie.
Vort Vel staaer i Guds Haand, glem derfor ei dens Gavn
Som sukker om din Hjelp; men giv i Jesu Navn.

Fattigkassens Uddelelse er i Fundatsen bestemt at skulle være den 4de September hvert Aar, den daværende Dronnings Fødselsdag, og er derved tilføiet: "ikke allene saalænge hun lever, men saalænge det Kongelige Kjøbenhavnske Skyde Compagnie med Kjøbenhavn og Verden staaer - hvorudi vi haabe, bede og paalægge vore Efterkomere ingen Forandring at ville eller maa gjøre, men at disse Gaver bestandig uddeles hvert Aars 4de September." Desuagtet seer jeg af Protokollerne, at det i mange Aar er skeet paa andre Dage.

Interessenterne i Broderskabet tænkte paa at bære et Distinctionstegn i deres Forsamlinger, som en Erindring om den aller=


 

109

naadigst skjænkede Gave fra 1542, hvorom jeg har talt i første Afdeling. De indgik derfor med en allerunderdanigst Ansøgning og erholdt allernaadigst Confirmation derpaa den 27de Januar 1779. Denne Anordning er trykt, hvorfor jeg ikke vil omtale den uden i Almindelighed. Æres=Tegnet er en i Sølv forgyldt Papegøie, med udstrakte Vinger, staaende paa en Green. Paa Brystet staae disse Bogstaver: D. C., der er: Danske Compagnie. Paa den ene Side af Grenen staaer det Aarstal 1542, paa den Anden 1779. Papegøien hænger udi et grønt Silkebaand med Sølvkanter, og bæres paa Brystet. Med Ærestegnet følger et Patent med Sølv=Capsel, hvori Compagniets Segl, hvilket Compagniet 1776 erholdt af Kong Christian den 7de.

Enhver, som har modtaget Ærestegnet, skal være forbunden til at bære det ved alle Forsamlinger under en Mulct, hvorimod han ikke maa bære det udenfor Selskabet, men skal for Overtrædelse heraf bøde 10 Rdlr. Derimod er det tilladt at bære det paa sin Bryllupsdag, eller naar en Broder er Gjæst ved en Broders Bryllup. Naar en Broder afgaaer ved Døden, skal Ærestegnet af hans Arvinger leveres tilbage.

I Begyndelsen var det ikke nødvendigt, at man skulde modtage Ærestegnet, fordi man var i Broderskabet, men nu er det Vedtægt, at enhver, som indtræder i Selskabet, modtager samme.

Ceremonien ved Ærestegnets Uddelelse var følgende: Fuglekongen overleverede det til den, som skulde modtage samme, med disse Ord: "Broder, tag mod dette Ærestegn, bær det, og forbliv stedse en Ven af det danske Compagnie." Derpaa gave de hinanden Hænder og et Broderkys. Denne Ceremonie er destoværre ogsaa gaaet af Brug, som saa meget Andet man burde holde i Ære.

Efter den sidste Flytning var nu Broderskabet stedse paa det Sted hvor det endnu findes; imidlertid har Localet vist havt store Savn især med Hensyn til Bygninger. Et skydehuus havde


 

110

Broderskabet ladet opføre, som var af Bindingsværk, med Skyde= og Lade=Stue for neden, og et Slags Sal for oven; men anden Bygning kan jeg ikke finde at være opført til Selskabets Brug. Udi Skydestuen blev den 10de October 1782 under Kanonernes Løsning ophængt Justiceraad Frederik Wilhelm Wiwets Portræt i forgyldt Ramme med Inskription: "Kjøbenhavns Stads Ven Frederik Vilhelm Wiwet til Ære og Minde, bekostet af Broderskabet, i Betragtning af den særdeles Møie, Omhu og Nidkjærhed, som Justitsraad Wiwet som Broder i Compagniet haver udviist." Dette Portræt hænger endnu i den nye Skydestue, Men Rammen savner Inscriptionen. Selskabet tænkte paa at faae en Hovedbygning, passende for dets brug, og den 29de Januar 1782, Christian den 7des Fødselsdag, blev Grundstenen lagt. Conferentsraad Hersleb, den øverste tilstedeværende Magistratsperson, nedlagde en kobberplade, hvorpaa stod følgende danske Inscription: Til Forsamling for Brødrene i det Kongelige Kjøbenhavnske Skyde=Selskab i det danske Compagnie blev dette Sted udvalgt, for derpaa en ny Bygning at opsætte, og den første Steen dertil nedlagt paa Hans Kongelige Majestæts Kong Christian den Syvendes høie Fødsels Fest den 29de Januar 1782. Paa samme Tid var Compagniets Chef Hs. Exellence Hr. Geheimeraad G. A. Braem, Ridder, Over=Præsident i Kjøbenhavn; Fugle=Konge Hr. Etatsraad J. Clasen; Dommere DHerrer C. Bevg, A. Kaasbøll, R. Colsmann og N. Møller; Inspectører DHerrer E. Schmide, og C. F. Klemcke.

Isteden for Sølvpenge, blev i Grundstenen nedlagt af Fuglekongen en Daase, i hvilken fandtes et Skrivt af følgende Indhold:

Enhver, som denne Steen i Tiden maatte finde,
Og efter Aabning seer det Skrivt, den lukker inde,
(I Fald Historien det skulle have glemt)
Vil finde Bygningen til Nytte var bestemt.



 

111

Et Kjøbmands Broderskab, hvori blev fordum handlet,
Til Skydeøvelser med Tiden blev forvandlet;
Dog var fra første Tid og indtil denne Dag
Det danske Compagnie Monarchens Velbehag.
Til dette Selskabs Vel Kong Frederik den Femte
Har første Grundvold lagt, (Han Naade aldrig glemte)
Hans Søn Kong Christian den Syvende har gjort
Til Større, hvad i Hans Herr Faders Tid blev stort.
Da man fra Christi Byrd Aarstallet kunde skrive
Med Sytten Hundrede og To og Fiirsindstive
I Januarii den Ni og Tivende,
I Kongens Fødselsaar det Tre og Tredivte.
Da Sexten Aar var talgt, fra Han ved Himlens Naade
Til sine Rigers Gavn Regjeringen tiltraade,
Fra Indføds=Retten blev indført Sex Aar fuldbragt;
Blev første Grundvolds=Steen til denne Bygning lagt.
Gud lægge mange Aar til Kongens Leve Alder!
Gud lad vor Kongehuus bestaae til Verden falder.
Gud byde dette Sted for Uheld blive frie,
Men gavne mange Aar det danske Compagnie!
Gud give! Brødrene maa stedse Himlen ære,
Til Kongens Tjeneste og Landets rede være,
Hinanden elske, var det end med eget Tab;
Saa staaer vel dette Huus og dette Broderskab.

F. W. Wiwet

Imidlertid gik det dog i Langdrag med at faae Bygningen opført, især af Mangel paa Penge, endskjøndt anseelige Gaver og frivillig Subscription løb op til flere 1000 Daler. Jeg finder flere Generalforsamlinger afholdte i denne Anledning, og endelig blev den 20de April 1786 holdt Licitation over Bygningens Opførelse, og blev tilslaaet Hr. Muurmester Petermann for 10,650 Rdlr.


 

112

Tillige blev den forhenværende Bygning bortauctioneret, og tilstaaet Hr. Petermann for 75 Rdlr. Heraf kan man slutte sig til dens Tilstand. I dette Aar blev ogsaa paatalt det Ubillige i at maale fra Kuglens Peripherie istedetfor fra Centrum til Centrum, hvorved den store Kugle har et stort Fortrin for den mindre. Vel er dette en overflødig Klage, thi da Loven paabyder ikke at bruge større Kugler end 11 lødige, staaer det jo Enhver frit for at hæve denne Forskjel, og anskaffe sig saadant Gevær; men det er dog ogsaa en Tvang, at skulle skille sig ved et godt Gevær for at kjøbe et andet. Det blev derfor ved Generalforsamlingen af 20 Mai vedtaget, at indføre Centrums=Propper, som og endnu bruges. Underligt, at man ikke tillige hævede Loven om Kuglens Størrelse, som nu blev overflødig, og kun er til Skade ved Salget af Geværer, der berøver det bedste al Værdi for en Feil, som nu er aldeles uskadelig.

Den 12te Juli 1786 var en mærkelig Dag for det danske Broderskab, da Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Louise Augusta havde tilkjendegivet Selskabet, paa denne dag at ville beære Selskabet med at give sin malede Skive og Sølv=Præmier; og var hun saaledes den første Dame, der havde beæret Selskabet med Vertskab. Efter foregaaende høitidelig Invitation forsamlede Brødrene sig hos den første Dommer, Hr. Raadmand Kaasbøll, for i Procession at udføre Skiven og Præmierne. Først kjørte Inspectørerne, derefter Dommerne med Sølv=Præmierne, derefter Hendes Kongelige Høiheds Hofmester, Hr. von Buchwaldt, med Skiven, og derefter alle høie og ærede Brødre, hvem Embedsforretninger tillode at være tilstede. Ved Ankomsten paa Skydebanen blev Skiven hilset med 15 Kanonskud. Den bedste Gevinst, en skjøn Sølv=Pocal, blev bestemt til at blive i Selskabet, og tjene til at være Broderbæger, hvoraf de nye Brødre, som give malet Skive, skulde drikke. Et saadant Broderbæger fandtes altid i de gamle Gilder, og i Malmøes St. Knuds=Gilde bevares endnu


 

113

det kostelige Drikkekar af Sølv forgyldt vog 345 Lod, som Kong Frederik den 2den af Danmark har foræret. Hvorledes det senere er gaaet med Prindsessens Pocal, skal blive omtalt. Selskabet har stedse været uheldigt med sine rariteter.

1787, den 10de Mai, var atter en høi Festdag i Broderskabet, idet Hans Majestæt Kong Christian den 7de behagede at give malet Skive, ved hvilken Leilighed den nye Hovedbygning skulde indvies. Paa bemeldte Dag indfandt sig deres Kongelige Høiheder Kronprindsen og Arveprindsen, for naadigst at bivaane Brødrenes Forsamling. Justiceraad Wiwet holdt en Tale (trykt hos Hofbogtrykker Møller og Søn 1787) i Anledning af denne dobbelte fest; og derefter blev skudt til hvid Skive, da den malede blev bestemt til at pryde Salen, og den bedste Gevinst, et Par trearmede Lysestager, blev bevaret i Selskabet, og istedenfor den anskaffet en anden Gevinst. Efter Skydningen forføiede Brødrene sig med deres imidlertid ankomne Damer til Middagstafflet, der bestod af 156 Couverts, og efter Bordet begyndte Ballet, som værede til næste Morgen.

1788, den 14de Mai, vedtog Generalforsamlingen at vælge 4 Inspectører istedet for 2, for at der stedse kunde være 2 tilstede ved Skydningen.

1790, den 3die November, blev af Broderskabet foranstaltet et Bal og Aften=Taffel, og i Forening hermed af det Borgerlige Artilleri afbrændt et kostbart Fyrværkeri, for at yttre deres allerunderdanigste Hengivenhed og Glæde over Hans Kongelige Høiheds Kronprindsens Formæling med Prindsesse Maria Sophia Frederikke af Hessen Cassel. Ved denne Fest beæredes Selskabet af Hans Kongelige Høihed Kronprindsen med Gemalinde, Arveprinds Frederik med Gemalinde, Prindsesse Louise Augusta med Gemal Arveprinds Christian Frederik til Augustenborg, Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Louisa med Gemal, Prinds Carl til Hessen Cassel, og Børn, Prindserne Frederik og Christian og


 

114

Prindsesse Juliane Louisa Augusta, samt Prindserne Frederik Carl Emil og Christian August til Slesvig Holsteen Augustenborg og Prinds Philip Wilhelm til Würtemberg Studtgardt, hvilke samtlige deeltog i Ballet til henad Morgen, og lod sig beverte iblandt Selskabets Medlemmer.

Selskabet, som ikke havde Evne til at opføre en Sidefløi tilligemed Hovedbygningen, besluttede om mueligt at fuldende Værket, og indbød til en Licitation den 26 Juni 1792, og ved denne blev Opførelsen af en Sidefløi med Kjøkken og Bolig for Verten tilslaaet Hr. Tømmermester Vollmeister for 6,475 Rdlr. Dernæst sattes det gamle Kjøkkenhuus til Auction og overlodes bemeldte Hr. Vollmeister for 101 Rdlr., hvilket approberedes af Selskabet.

I nogle Aar havde en Lov=Commitee arbeidet paa en forbedret og fuldstændigere Lovbog for Selskabet; denne kom da omsider istand og blev confirmeret af hans Majestæt Kongen den 20 November 1795. Den er trykt hos Hofbogtrykker Møller og Søn 1796, og indeholder 40 Sider. Foran findes den kongelige Confirmation; Lovene ere afdeelte i forskjellige Afdelinger, som atter ere inddeelte i § §, og indeholder: om Selskabets Administration; om nye Medlemmers Optagelse; om den ugentlige Skiveskydning; om den aarlige Fugleskydning og Fuglekongen; om Selskabets Fattigkasse; om Salut med Kanonerne. Om disse Loves Indhold vil jeg blot bemærke, at Stadens Overpræsident ikke længer nævnes som Selskabets Chef; men naar dette er ophørt, kan jeg ikke bestemme. Fuglekongen er Selskabets Formand, og udgjør med de 4 Dommere og de 4 Inspectører Administrationen.

1795, den 1ste Juli, besluttede Selskabet at gjøre en Forestilling til Hans Kongelige Høihed Kronprinds Frederik om hans Samtykke til, i Betragtning af den Ulykke der havde truffet Staden med Ildebrand, ingen Fugleskydning at afholde, hvilket Hans Kongelige Høihed naadigst bifaldt.


 

115

1797 finder jeg endnu en Levning fra de ældste Gildetider, idet at det indskærpes enhver Broder at anskaffe sig Stol, saafremt han ingen haver, med Guld eller Ruslæders Betræk og forsynet med Navn. Naar denne Skik senere er blevet afskaffet, kan jeg ikke nøie bestemme. I Aaret 1625 forsvandt en af de ældgamle Gilderettigheder, idet Brødrene i dette Aar fik Forbud mod at bære Brødrenes Liig bort, for at forekomme de Uleiligheder, som deraf kunde komme og foraarsages.

Selskabets Forsamlinger holdtes nu i deres sædvanlige Orden, og jeg finder i Protokollerne intet, som er værdt at bemærke, thi de evindelige gjentagne Generalforsamlinger om nye Embedsmænds Valg, om Reparationer, om Forandring af Forpagtere, egne sig ikke dertil.

1806, den 11te Novbr., tillades ved Cancelliets Resolution, at Broderskabet, naar det kjørte i Procession med Fuglekongen, maatte fritages for Portpenge ved Stadens Porte, og den 24de Novbr., at Selskabets Formand eller Fuglekonge fremdeles fritages for at erlægge Portpenge i Stadens Porte, hvorfor Selskabet tilstilledes et Passagetegn for bemeldte Formand.

1807, det ellers saa ulykkelige Aar, findes under 13 Juli at afgangne Grosserer Schou, som har været Fuglekonge 1779, har testamenteret Selskabet 1000 rdlr. Den Hædersmand fortjener derfor ogsaa en Plads i denne Bog, som Enhver, der viser sand Interesse for denne Levning fra ærværdige Forfædre.

Krigen, der i dette Aar ødelagde vor skjønne Hovedstad ved Bombardementet, skaanede dog vore Bygninger for Ødelæggelse, uagtet der var anlagt Batterier af Fjenden paa Skydebanens Grund, hvorved de Metalkanoner, Selskabet havde faaet som et Laan fra Artilleriet, og som vare nedgravede i Haugen, bleve opdagede og borttagne af Fjenden. Under 7de Juli 1808 blev Selskabet imidlertid fritaget for at tilsvare disse 6 Stkr. 1 Punds


 

116

Metalkanoner ifølge en kongelig Resolution. Broderskabet havde ved en allernaadigst Bevilling af 27de Nov. 1776 faaet et Segl af Kong Christian den 7de, hvori foruden det kongelige Chiffer findes den Indskrivt: "Til Lyst og Forsvar." Til Lyst havde ofte været experimenteret, men nu vilde Skjæbnen at de skulde forsøge: Til Forsvar. Saasnart Krigs=Rygterne hørtes, begyndte Brødrene at øve sig i at skyde paa meget langt Maal med deres store Rifler omtrent 7-800 Alen. Da Beleiringen fandt Sted, saa lod de, der ikke hørte til de forskjellige Corps, deres Rifler bringe paa Volden imellem Nørreport og Vesterport, og skulle have incommoderet Fjenden paa den anden Side af Sørene. Iblandt dem, som dengang indfandt sig der, har jeg fundet følgende Mænd: Rustmester Kyhl, Viinhandler Schou, Conditor Pleich, Justitsraad og Doctor Müller, Uhrmager Halgreen, Hofguldsmed Christensen, Møllermester C. Øelund, Tobeksfabrikør Augustinus, Snedkermester Pengel, Hofhattefabrikør D. Marx, Tobaksfabrikør N. Beck, Bogtrykker Schubart, Kjøbmand J. Busch, Reebslager N. Jensen. Flere har jeg ikke kunnet finde, hvorfor jeg beder tilgivet, om jeg har forglemt Nogen. Selskabets nuværende Skriver Andersen, der dengang tilligemed sin fader vare Ladere i Broderskabet, var tilligemed denne tilstede for at lade Geværerne. Desuden vare følgende Brødre ved deres respective Corpser: Oberstlieutenant Bechmann, Major Muurmester Dahl, Major Tronnier og Seilmager Brenøe.

I de nyere Tider har man atter begyndt at anvende Voldrifler ved Beleiringer, saaledes navnlig ved den sidste Antverpens Beleiring. Det har givet Anledning til, at vor allernaadigste Konge, der skjænker Alt sin faderlige Opmærksomhed, har befalet Prøver foretagne med saadanne Geværer; Resultaterne kjender jeg ikke; men at Broderskabet, der har saamange udmærkede Skytter og fortrinlige Vaaben, vilde kunne gjøre en ypperlig Virkning og være et frygteligt Forsvar imod de beleirende Ingenieurer og Cap=


 

117

peurer, er udenfor al Tvivl, især hvis de indøvede sig paa større Distancer, som i Christian den 5tes Tid.

1808 afholdtes ingen Fugleskydning, som en Følge af den Ødelæggelse, der havde ramt Staden ved Bombardementet.

1811 erholdt Broderskabet kongelig Confirmation paa den under 20 August 1751 allernaadigst givne Bevilling, hvorved Eiendommen er tillagt den aarlige Gave af 50 Rdlr. Sølv af Stadens Kasse.

Hidindtil havde Selskabet havt denne Eiendom i Fæste, men allerede i Aaret 1805 begyndte man at tænke paa at erhverve Eiendomsret derpaa. Ved Krigen blev denne Plan afbrudt, og blev først bragt istand Aar 1812 den 20de Mai. At bedømme denne Plan ligger udenfor mine Evner og Kundskaber, dog synes det mig ikke saa aldeles fornuftigt, at gjøre et Laan, og bebyrde Kassen med en Gjæld af 2500 Rdlr. for at kjøbe en Eiendom, som man havde i Fæste paa Livstid, for 30 Rdlr. aarlig Afgivt.

For Sjeldenhedens Skyld maa jeg her bemærke, at 1812 den 8de April blev Broderskabet tilstillet 300 Rdlr. istedet for Skive og Sølvpræmier, som afdøde Oberst W. Bartons ikke havde præsteret. En sjælden redelighed.

Med Aaret 1813 kom Rigsbanksforordningen og en ny Heftelse paa Selskabet nemlig Bankheftelsen. Denne beløb sig omtrent til 1000 Speciedaler, hvorfor Generalforsamlingen besluttede at betale denne, deels ved at indbetale Selskabets Sølvsager, deels ved at dække den ved frivillige Gaver, og ved at paalægge de nye indtrædende Brødre 5 Rbd. Sølv, foruden de allerede bestemte 20 Rdlr. Saaledes blev af Selskabet afgivet 1087 Lod Sølv, og deriblandt Louisa Augustas Pocal og mange andre dyrebare Erindrings=Tegn fra tidligere Tider, som jeg dog helst vil undgaae at nævne.

Derimod erholdt Broderskabet 1826 en uskatteerlig Foræring


 

118

i Prindsesse Wilhelmines Marmorbuste, forfærdiget og foræret Broderskabet af Thorvaldsen, der selv indtraadte i Selskabet den 14de Oktbr. 1819. Gid man vil bevare dette Kunstværk, der for de sildigste Tider kan vidne om, at denne store Kunstner hædrede Selskabet med sin Kunst og sit Navn.

Lovene fra 1797 vare omsider, ved de mange senere tagne Beslutninger, meget ufuldstændige og vildsomme: derfor var man betænkt paa at faae dem gjennemseete og forøgede. I den Hensigt blev der nedsat en Lov=Commitee, hvem man overdrog dette Hverv; og efter nogle Aars Arbeide fremlagde denne et Forslag, som blev foredraget Generalforsamlingen, og endelig allerunderdanigst indleveret til allernaadigst Confirmation. Denne paafulgte ogsaa den 12te September 1821. Disse love ere trykte 1822, og befindes i hver Broders Værge, hvorfor jeg blot vil anføre, at de indeholde 9 Capitler; af disse handler det 1ste om Selskabet i Almindelighed; det 2det om Selskabets Bestyrelse, nemlig Fuglekongen, 4 Dommere og 4 Inspectører; det 3die om Selskabets Møder og Generalforsamlinger; det 4de om den ugentlige Skiveskydning; det 5te om den aarlige Kongefugleskydning og Fuglekongen; det 6te om Luftfugleskydningen, (dette er den første Gang denne omtales); det 7de om Selskabets Regnskabs= og Pengevæsen i Almindelighed, og dets Fattigkasse i Særdeleshed; det 8de om Selskabets Ærestegn; det 9de om Salut med Kanoner. Forresten trænge disse Love nu atter til en Revision for at svare til Tidens Fordringer.

Efterhaanden havde det gamle Skydehuus ingen anden Fortjeneste, end at det var gammelt; og Alderen er ikke altid saa ærværdig, at man jo skulde ønske noget nyt og bedre; desuden kostede de aarlige Reparationer ikke saa lidet. Man havde allerede i flere Aar tænkt paa denne Gjenstand, og fandt kun een Hindring, nemlig: Penge. Imidlertid da det blev en uundgaaelig Nødvendighed, opfordrede man til at concurrere ved Tegning og Overslag


 

119

til et nyt Huus. Der indleveredes 5 forskjellige, af hvilke man efter nøje Overlæg valgte Nr. 4 med Motto: "Den lige Vei er den bedste," thi deels frembrød denne de fleste Beqvemmeligheder forenet med Smag, og deels et passende Pengebeløb, nemlig 5338 Rbd. Sedler, hvorunder endog adskillige Inventariestykker vare indbefattede. Det befandtes da, at Professor Hetch var Forfatteren af bemeldte Tegning; og Skydehuset, som det nu er, er et skjønt Beviis for, at man ikke havde valgt feil, og tillige for denne fortræffelige Konstners Smag og Duelighed; thi ikke letteligen finder man en Bygning, der bedre svarer til sin Bestemmelse, og dermed forener saamegen Skjønhed. Det er overalt maaskee ikke noksom erkjendt, hvormeget denne herlige Konstner virker paa næsten alle Haandværksgrene ved sin grundrene Smag, thi han har en væsentlig Feil: Beskedenhed.

Pengene til denne Bygning søgte man at tilveiebringe ved Actier fra 50-100 Rbd. at betales i 10 Aar ved Lodtrækning, hvert Aars Generalforsamling. Professor Hetch paatog sig at forestaae og paasee Bygningens Opførelse, og denne fuldendtes 1828. Beklageligt er det imidlertid, at man for Pengemangel ikke har kunnet følge Bygmesterens Plan, at Salen ovenpaa blev ført igjennem til begge Sider, hvorved baade Bygningens Facade og den indre Beqvemmelighed havde vundet meget.

Den 10de December 1828 var en særdeles Festdag for Broderskabet, idet hele den kongelige Familie beærede Selskabet med at deeltage i en Soupee og Bal i Anledning af den kort tilforn fuldbyrdede Formæling imellem Deres Kongelige Høiheder Prinds Frederik Carl Christian og Prindsesse Wilhelmine Maria. Denne Fest staaer nøiagtig beskrevet i Selskabets Protokoller, jeg vil kun anføre Hovedmomenterne. Kl. 8¼ ankom de Kongelige Herskaber, Hs. Majest. Kongen, Hds. Majest. Dronningen, tilligemed Prinds Christian Frederik og Gemalinde Prindsesse Caroline Amalia, Prinds Frederik Carl Christian med Gemalinde Prindsesse Wilhelmine


 

120

Maria, Prinds Frederik Ferdinand, Prindsesse Juliane Sophie med Gemal Prinds Frederik Ludvig af Hessen Phillipsthall, Prindsesse Louise Charlotte med Gemal Prinds Wilhelm af Hessen Cassel og Datter Prindsesse Caroline Frederikke Marie Wilhelmine Juliane, Deres Durchlauchtigheder Prinds Frederik Emil August af Augustenborg og Prinds Bentheim. Localet var festligt smykket, og egne Kabinetter indrettede for Herskaberne, der alle bare Selskabets Ærestegn. Overpræsidenten Grev Moltke modtog dem med en Lykønskningstale, hvorefter følgende skjønne Sang blev afsjunget:

Vær hilset Fest som forestaaer!
Hvor er du skjøn!
Dankonning i vor Midte staaer,
Hvert Hjerte ham imødeslaaer,
Vær hilset Fest som forestaaer!
Hvor er du skjøn!
Her toner Jubel, Sang og Dands,
Her Borger=Trofasthedens Krands
I Skjoldungstammens Stjerneglands
Er frisk og grøn.

Alt Frederik med Maria var
I denne Hal,
Da Myrten nylig flettet var
Om Kronen, som den Hulde bar:
Da Fredrik med Maria var
I denne Hal,
Den Jubel, som fra dette Lag
Da lød til Hjertets høie Slag
For Stammens yngste Par idag
Gjenlyde skal.


 

121

Beskjærm vor Konge, store Gud!
Beskjærm hans Slægt!
Lad Skjoldung=Stammen høi pryd
Bestandig skyde friske Skud!
Beskjærm vor Konge, store Gud!
Beskjærm hans Slægt!
Med Blomster i sit Sølverhaar
Han bære, styrket Aar for Aar,
Saa let, som i sin Ungdoms Vaar,
Sin Krones Vægt!

Derefter blev Ballet aabnet af hans Majestæt med en af Selskabets Fruer med en Polonaise, i hvilken de øvrige Prindser ligeledes deeltog ved at føre andre af Selskabets Fruer eller Døttre, hvorimod Prindsesserne behagede at dandse med Selskabets Medlemmer. Kl. henimod 10 behagede det Hds. Majest. Dronningen med Suite at forlade Festen. Kl. 12 begyndte Taffelet, som varede en Time, og bestod af 330 Couverts. Efter Taffelet forlod Hans Majestæt tilligemed de kongelige Prindsesser Ballet, der først endtes Kl. 5 med en Polonaise, anført af Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik. Denne Fest sluttedes saaledes med de hjerteligste Følelser for den Naade, der atter var blevet dette ældgamle Laug til Deel af den kongelige Familie.

I Anledning af Festen havde en høitagtet Broder, Hr. Etatsraad og Ridder Donner i Altona, atter viist sin varme Deeltagelse for Selskabet, ved at forære det en skjønt forarbeidet Sølv=Blomstervase vog 310 Lod til at pryde Taffelet med. Jeg vil haabe, at ingen Omstændigheder vil formaae Efterkommerne til at skille sig ved denne gave, der baade er et Minde om en sand og sjelden Høihed i Selskabet og om en ædel Broder, der endog fraværende mindes det danske Broderskab.

I Anledning af Deres Kongelige Høiheder Prinds Frederik


 

122

Ferdinands og Prindsesse Carolines Formæling havde Broderskabet foranstaltet en Fest den 11te Septbr. 1829, ved hvilken Selskabet atter nøde den Naade at see den hele kongelige Familie deeltage i samme.

Da omtrent de samme Høitideligheder fandt Sted ved denne Fest, som ved den foregaaende, vil jeg kun bemærke, at, da man ved den forrige havde savnet Plads, havde man i denne Anledning opført en Dandsesal i Haven af 41 Al. Længde, 22 Al Bredde og 13 Al. Høide, med tvende Nicher paa Siderne. Denne Bygning stod i umiddelbar Forbindelse med det nye Skydehuus og ved en Corridor med Hovedbygningen. Det Indre var beklædt med hvidt Lærred og decoreret med Krandse og Grønt. Under Loftets Buer vare de høie Formæledes Navnetræk anbragt i en Blomsterkrands. Skydesalen og Conversationsværelserne i Skydehuset vare decorerede og indrettede til Theeværelser. Samtlige smagfulde Decorationer vare udførte af den talentfulde Architekt Truelsen.

Selskabet havde anskaffet en Deel Jernkanoner til Brug ved Saluterne, istedetfor de Metalkanoner, som Fjenden borttog 1807. Ved Fugleskydningen 1833 hændte den Ulykke, at en Kanon sprang, hvorved en Mand, der var Tilskuer, dræbtes. For at forhindre lignende Ulykker har Hans Majestæt Kongen allernaadigst overladt Selskabet 12 Stkr. Metal=Falkonetter med Affuitage og Ladetøi, hvorved al Fare er forebygget.

Den 31te Juli 1834, ved Fugleskydningen, havde Selskabet paa en særdeles smagfuld Maade erindret den dobbelte Festdag nemlig Hans Majestæts Formælingsdag og Kroningsdag. I denne Anledning var det nye Skydehuus og den derfra udgaaende Skydegang smagfuldt decorerede af Hr. Professor Hetsch. Skydehusets Forside var beklædt med Festons, og over Aarstallet 1542 saaes dets Emblemer tvende Rifler med Kongebaandet. I Skydesalen var Deres Majestæters Skiver omgivne med Krandse, og


 

123

over Skydegangen var 5 Buer af Grønt anbragte med Inskriptioner og tilhørende Emblemer. Den første havde Indskrivten: "Den 28 Januar 1768" (Kongens Fødselsdag), hvorover saaes en glimrende Stjerne. Den anden: "14 April 1784" (Kongens Indtrædelse i Statsraadet ) med en Egekrands. Den tredie: "13 Marts 1808" (Kongens Regjeringstiltrædelse) med en Krone. Den fjerde: "28 Mai 1831" (Dagen før Løvtet om Provindsialstændernes Indførelse) med Haabets Anker. Den femte: "15 Mai 1834" (Fuldbyrdelsen af Provindsialstændernes Organisation) med Emblemer for Ordholdenhed og Retfærd: en Haand, hvori et Øie, og en Vægtskaal. Selskabets Formand Hr. Justiceraad og Høiesteretsadvocat Salicath udbragte Skaalerne ved Taffelet, og ved hans sjeldne Talegaver forhøiedes denne Fest til en af de skjønneste, Selskabet har at fremvise.

Ved Hans Majestæts Nærværelse ved Fugleskydningen 1835 havde selskabet atter Leilighed til at erkjende, hvormegen Naade Hs. Majestæt bærer for dette gamle Laug, idet det allernaadigst behagede Hs. Majest. at forære Broderskabet Gardiner til den store Sal. Denne i Sandhed kongelige Gave, til 10 Fag Vinduer og af en usædvanlig Høide, kunde aldrig komme paa en mere passende Tid, da netop ved denne Fugleskydning Hds. Majest. Dronningen blev Selskabets høie Foresatte. Selskabets Dommer Hr. Etatsraad og Hofbygmester Koch, Ridder og Dannebrogsmand, besørgede den kongelige Gave, som blev første Gang brugt ved Hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag den 28de October 1835.

Jeg har tidligere viist, at det danske Broderskab siden 1642 ikke egentlig har havt Handel til Formaal; men som en gammel Forening har det vedblevet at holde sine Sammenkomster, allene for Selskabelighedens Skyld, og for, til Tidsfordriv, at skyde til Maals; og en eller to Gange aarligen at skyde til Fuglen. Denne sidste Øvelse har i mange Aar været i Brug saavel i Europa som i


 

124

Asien. Hvorledes denne Skyden er foretaget i de ældgamle Tider, kan jeg ikke bestemme. Jeg vil blot beskrive, hvorledes det foretages, siden Selskabet fik sin nærværende Skydebane.

Den Fugl, hvorefter man har skudt fra Arrilds Tid, har været en Papegøie, thi i St. Knuds Gildeskraa i Lund meldes om at skyde til Papegøie, som har været brugt fra gammel Tid. Men en Papegøie var fordum en sjelden Fugl i Danmark, hvilket man kan erfare af Christian den IIIs Brev til Esche Vilde, hvori han befaler ham at sende fra Helsingør den graae og den grønne Papegøie, som er blevet foræret til Prindsessen. At man altsaa brugte denne Fugl, er et Beviis for, at denne Skik maa være indført fra Asien, thi ellers havde man hellere valgt en indenlandsk Fugl, som en Ørn eller sligt. Raadmand W. Flensborg i sit Skrivt om St. Knuds=Gildet i Malmøe, som ikke var et Skyde=Compagnie, fortæller iblandt andet pag. 92 saaledes: En sa kallad Papegoy, eller Dufwa af Silfwer, wægandes med derwid hæftad Silwarkadia 52 Lod. Denna skal altid Wid sammankomsterne hænga under taket uti et liusblåt Siden band, til teken, at fred och enighed bör hållas, så länga sammenkomsten wahrar; blifwandes bemäldte Dufwa elljest hängd om halsen på dem, som til Knuts Broder och Systrar antagas, hwarmed de äfwen påminnas, at winlägge sig om sämja, enighet och förtrolighet. Men der er stor Forskjel paa en Papegøie og en Due, saavel i Skabning som Natur. En Papegøie er sædvanlig arrig, og kan altsaa ikke vel være et Sindbillede paa Fred. Hr. Raadmandens Fugl maa derfor være en Due og ingen Papegøie. Det danske Compagnie er heller aldrig blevet kaldet Papegøie=Compagniet, men Gjestebuddet blev kun kaldet "Papegøie=Gjestebud" fordi der den Dag blev skudt til Papegøien. Skulde en Papegøie ellers være Sindbillede paa noget, da maatte det være paa Sladder.


 

125

Papegøien gjøres af Træ, og beslaaes med Jern, hvorved de forskjellige Gevinster betegnes med et Nr. De forskjellige Bestemmelser i denne Henseende hører ikke herhen. Om Morgenen paa den Dag, Skydningen skulde foretages, begav Dommerne og Inspecteurerne tilligemed endeel af Brødrene sig til Fuglekongens Bopæl, hvor da sædvanlig var anrettet en Frokost. Derfra begave de sig deels i aabne deels i lukkede Vogne i Procession til Skydebanen, og gik Veien sædvanlig over Amagertorv gjennem Vimmelskaftet, Gammeltorv, Frederiksberggaden til Vesterport og Skydebanen. Hos Fuglekongen sad Selskabets Chef, Overpræsidenten, eller i hans Fraværelse den Magistratsperson, som følger efter ham. Foran ham førtes Sølvgevinsterne offentlig, at Alle kunde see dem. 1809, da Selskabet anden Dag var forsamlet for at skyde til Fuglen, og man bemærkede, at Mængden med Forsæt skøde forbi, fordi de skyede den Udgivt, som det medfører at blive Fuglekonge, besluttede Administrationen, at holde en Generalforsamling under Fuglestangen, hvorved det blev besluttet, at ingen Procession for Fremtiden skulde finde Sted, men Fuglekongen afhentes og føres hjem af den ældste Dommer. 1817 blev det igjen indført, men senere aldeles afskaffet. Naar Fuglekongen ankom, blev han modtaget med Musik og 9 Kanonskud. Derefter forsamledes alle Brødrene i Forsamlings=Stuen, hvor Skriveren stod med Skydetabellen for sig. Derpaa begav sig Selskabet i følgende Orden til Papegøiestangen:

1. Skyde=Verten med en Stutsert i venstre Arm .
2. Musikken som blæser Skydemarschen.
3. Skriveren med Skydetabellen.
4. De 2de Inspectører, som bære de gamle Kongebaand.
5. De 2 yngste Dommere.
6. De 2 ældste Dommere, hvoraf den ene bærer den gamle Broderbog, den anden Skydeprotokollen.
7. En Broder med Fattigbøssen.

 

126

8. En Broder med Gevinsterne paa en dertil indrettet Bakke.
9. Fuglekongen med Kongebaandet paa, havende paa høire Side den høieste i Rang som er tilstede, paa venstre Side Compagniets chef eller den næst efter ham i Raadstuen værende Magistratsperson.
10. De øvrige Compagniebrødre parviis i selvvalgt Orden.

Derefter foretoges Skydningen efter de i Lovene vedtagne Regler.

Nuomstunder kommer Fuglekongen, som meldt, med en ældste Dommer, og ledsages til Fuglestangen af den høieste i Rangen. Vor høitelskede Konge, der har givet Selskabet saamange Beviser paa sin høikongelige Naade, og med kongelig Gavmildhed opretholdt sine Kongelige Forfædres Stiftelse, beærer regelmæssigen Selskabet med sin Nærværelse paa denne Dag, hvorved den bliver en sand Folkefest, thi Kongen og den simpleste Borger er Gjest ved samme Bord; her fordres ingen anden Titel end: en ærlig Mand. Her seer man da et Billed fra Oldtidens Dage, hvor Kongen sad blandt sine Mænd, og om ingen anden Grund fandtes til at elske dette gamle Laug, saa er denne vægtig nok for at det danske Compagnie evig vil bestaae, saalænge sand Kjærlighed og Tillid som hidtil knytter Kongen og Folket til hinanden.

Processionen er nu saaledes: først Musikken, dernæst de 2 yngste Inspectører, de 2 ældste Inspecteurer, de 2 yngste Dommere, de 2 ældste Dommere, Skriveren med Gevinsterne paa en Bakke, Fuglekongen, som nyder den Naade at gaae ved Siden af Hans Majestæt Kongen, dernæst de øvrige Brødre i selvvalgt Orden parviis.

I ældre Dage varede denne Fugleskydning gjerne 2 til 3 Dage, men nuomstunder lader vi os nøie med een Dag, og hylde ikke de gamle: "tre hellige Dage til Ende."

I ældre Dage var opreist en Stang paa Husets Spidse,


 

127

hvorfra det danske Flag vajede, saalænge Skydningen varede eller Selskabet var forsamlet: dette Flag heises nu ved alle andre Samlinger paa Skydemasten. Hvad Gevinsterne angaaer, saa har de i de ældre Tider ikke bestaaet af flere men kun af een, som den fik, der afskød Papegøien. Senere finder vi i den gamle Gildeskraa fra 1582, at der tillige er udsat noget for Vingerne, og 1694 har Fuglen baade faaet Hoved og Hale, hvortil blev føiet en Ring i Nebbet. Gevinsterne have snart været bestemte til forarbeidet Sølv. Tidligere maatte Fuglekongen selv bekoste hele Fugleskydningen af de Penge, han indsamlede af Deeltagerne. Man fandt da ofte Vers eller Inskriptioner paa Gevinsterne, der ikke altid vare af fineste Smag. Jeg vil til Prøve blot anføre et, som stod paa en Sølvskaal, der var Gevinst for Halen:

Jo, jo! du fik en herlig Stumpe
Den Gang du traf mig i min R . . .

I Aaret 1761 bevilgede Hs. Majestæt, at Sølvgevinsterne saavel ved Fugleskydningen som Skiveskydningen maatte prydes med det Kongelige Chiffer og Krone, hvorved disse Poesier faldt bort.

Den som nedskyder Pladen paa Fuglens Bryst, faaer den bedste Gevinst, og kaldes Fuglekonge for det Aar. Naar saadant først er brugt, kan jeg ikke bestemt sige. F. W. Wiwet troer, at det ikke er brugt førend i Kong Frederik den 4des Tid, men jeg antager det for langt ældre, og dette slutter jeg af et Testament fra Aar 1346, hvori nævnes en: Ingemann Fugklækoning. (Suhms Danmarks Histoeie XIII B. 165). I en gammel Bog, som havde denne Titel: Chronica Alter Preusischer, Liesländischer und Churländischer Historien, trykt i Königsberg 1599, har jeg fundet om en regjerende tydsk Ordens=Høimester, ved Navn Weinrich eller Heinrich von Kniperode, saaledes anført: "Er ver=


 

128

ordnet dass für den Städten eine Schiessstange ward auggerichtet, und in den heiligen tagen zu Pfingsten ward ein Wogel aufgerichtet, und welcher Büger den Vogel abschosse, der ward das Jahr über ein König genannt und ging nechst dem rhat in allen Processen, und trug an seinem Halse eine silberne Kette, mit einem Schönen verguldeten Vogel." (1360). det er meget let at gjette, hvorfor den, som vinder Prisen, kaldes Konge: thi ligesom Kongen er den ypperste i Landet, saaledes bliver denne den ypperste i Lauget. I de ældre Tider har det ofte fundet Sted, at man har brugt denne Titel, f.Ex. ved de romerske og græske Saturnalske Lege. Amagerne, som ere indkomne fra Holland, have iblandt andet indført 2de Lege, som brugtes aarlig ved Fastelavn, nemlig at trække Hovedet af en Gaas, og at slaae Katten af Tønden. Den som vandt Prisen i disse Spil, blev kaldet dette Aars Gaasekonge og Kattekonge, og blev af sine Medbrødre holdt skattefri i det Aar. (Kjøbh. lærde Selsk. Skrivter Tom. III p. 144). Visse Dyr har man tillagt dette Navn, saaledes kaldes Ørnen Fuglenes Konge, Løven Dyrenes Konge; ja endog livløse Ting have i Spil faaet Kongenavne, som i Skakspil, hvor den Fornemste er Kongen, og i Keglespil, hvor den midterste kaldes Nikongen. Man skulde synes, at Konge=Titelen blev misbrugt; og der har ogsaa været Konger, som ikke har villet taale det, og derfor har afskaffet sligt Konge=Navn; men det skader i ingen Henseende Majestætens Høihed. I Frankrig var tilforn en Betjent, som kaldtes Roi des ribauds, hvis Bestilling var at bortjage Pøbelen fra Slotsdørene; men Carl den 6te, som ikke kunde taale 2de Konger ved eet Hof, forandrede Navnet, og befalede, at han skulde kaldes: Prévôt de l'hôtel. (See det interessante Værk: Le roi des ribauds, histoire du temps de Louis XII par P. L. Jacob. Paris 1831). Dette maa være nok om Konge=Navnet. Nu maa jeg omtale Kongebaandet, eller Kongekjæden, som den rettest burde kaldes. Af den skraa fra 1582, jeg tidligere


 

129

har meddelt, sees af § 53: och shal han wære forplichtig at bære Papegøien retschaffen om sin Hals i alle Dricke eller bøede II Tønder Øll och 1 Mk. i Bøssen; og i den paafølgende § 54: Huilken som thry Aar effter hinanden schiuder Pappegøgen aff, dent shall hannom affløses efter sit wærdt.

Man seer heraf, at det har været en Papegøie til at bære, og dette har naturligviis været den af Kong Christian den 3die forærede Kjæde med det kongelige Portræt i. I Kong Christian den 5tes Tid, da Hans Kongelige Majestæt foreskrev Skytterne Love, meldes intet om Kjæden eller Papegøien, thi da var den henlagt paa Raadstuen til evig Firglemmelse.

Det kan vist ikke feile, at Broderskabet senere har erfaret denne Kongelige Gaves Skjæbne; men, istedetfor at paastaae, at Vedkommende skulde anskaffe en ligesaadan, eller og allerunderdanigst at ansøge Hs. Majestæt om at skjænke Compagniet en saadan med sit Portræt, taug man stille. Den første Kjæde, Compagniet atter erholdt, finder jeg at være given 1726 af en Broder ved Navn Andreas Clausen, og i samme hængte en staaende Papegøie af Sølv, og denne blev i lang Tid baaren af Fuglekongen. Nu er Kjæden ikke længere til, men Fuglen findes endnu hængende ved et gammelt Kongebaand. Af en Broder, Rasmus Granlow, blev ogsaa given en anden Kjæde med Sølvlaas, i hvilken der hængte en Sølv=Tønde med Bakchus paa, hvorpaa stod: "Giebert von Hemmert;" men som dette bedst passede til en Viinkyper, saa har man vel slaaet det i Hartkorn. At Fuglekongen oprindeligen har baaret en Sølvkjæde, som kaldtes Ordenskjæden, er beviist tilforn og endmere af Inscriptionerne paa de Sølvplader, der ere givne 1729 og 1732. For 1829 staaer:

Da Papegøien fik sin sidste Bane Skode
I Ordens Kjæden blev indfæstet denne Plade

af Raadmand Rosenberg.


 

130

Og for 1732 staaer:

Skal jeg som Konge dette Skildt i Ordenskjæden give
Skal og mit Navn blandt Skytters Tal i dette Lav forblive.

Baron Gyldenkrone.

Men da det blev Skik, at den afgaaende Fuglekonge gav et Skilt af Sølv, saa fandt man paa at fæste Kjæden paa et Fløiels=Baand, der først var rødt, og senere blev grønt; og omsider faldt Kjæden reent bort. Paa dette Baand bleve da alle Fuglekongeskilter fæstede, men eftersom de tiltoge, blev det meer en Byrde end en Ære at slæbe dem. Da derfor Hans Excellence General Eichstedt blev Fuglekonge 1773, og forærede Compagniet et skjønt broderet Baand med fin Plade paa, saa besluttede man, at dette Baand fremdeles skulde bruges, men kun den nærværende Fuglekonges Skilt fæstes derpaa. Først blev dette baaret fra Høire til Venstre, senere fra Venstre til Høire, da det generede ved at sigte. Endelig ved en Generalforsamling af 3 Mai 1815 blev vedtaget at forandre Kongebaandet saaledes, at det bæres om Halsen udenpaa Kjolen, Fuglen af samme Slags som Ærestegnet, men meget større, og hængende i en Medaillon, hvori Kong Christian den 3dies Portræt. Saaledes kom man omsider nær til den første Kongeprydelse igjen, naar man blot forandrede Baandet til en Sølvkiæde af en antik Form. Derved vilde den faae baade Affections= og historisk Værdi, naar man kunde sige engang: "Denne Kjæde er saa gammel, og baaret af de og de Mænd;" men et Baand slides let, og ombyttes idetmindste hvert Aar. Hvad Sølvpladerne eller Skilterne angaaer, da ere de for længesiden afskaffede; man fandt, at det var en død Capital der henlaae, og efterhaanden blev borte, hvorfor man bestemte, at den afgaaende Fuglekonge istedetfor dette, betalte en Summa til Kassen, som maatte beroe paa Enhvers Godtbefindende.

Skilterne, (ikkun 53 vare tilbage) bleve solgte, og det Udkomne lagt hen til en stigende Fond, der kun maatte bruges i største Nød.


 

131

Ved en Generalforsamling 1811 blev denne Sum bestemt til 50 Rdlr. for hver afgaaende Fuglekonge. Ved en beslutning af Selskabet af 4de Mai 1814 blev denne Sum bestemt til 25 Rbdlr.

For mange Aar tilbage var det en stor Byrde at blive Fuglekonge. Han maatte betale alting selv. Fuglen, dens Opsættelse, Gevinsterne, Maaltidet, Musiken, kort Alt; og dertil erholdt han kun 1 Specieducat af Enhver, som han kunde formaae til at tage Deel i Fugleskydningen: hvilket lignede et honet Tiggeri. Kong Frederik den Femte, Selskabets store Velgjører, vilde ikke, at en privat Mand, maaskee uformuende, skulde have saadanne Bekostninger, hvorfor han understøttede Fuglekongen med en aarlig Gave af 100 Rdlr. Senere er disse 100 Rdlr., tilligemed de 300 Rdlr. for Toldfriheden, tillagte Compagniet, og Fuglekongen saaledes befriet for enhver Udgivt. Man maa derfor undres over, at der stedse raabes paa, hvad det koster at være Fuglekonge. Thi lad det koste lidt, at man maa være nærværende ved alle Festlighederne, hvilket de fleste Brødre ogsaa ere, saa nyder han ogsaa en Gevinst af flere Hundrede Dalers Værdi. Hvad der maaskee snarere afholder Mangen fra at ville være Fuglekonge, er den Frygt, ikke at besidde Evne til at forestaae et saadant Selskab ved høitidelige Leiligheder.

F. W. Wiwets Fortegnelse paa de Skilter, der endnu fandtes i hans Tid, har jeg ikke villet opfylde Bogen med, da de sandelig ikke have nogen Interesse, maaskee dette ene undtagen, der er ret snurrigt:

1759.

Saa vexles Lykken om med alle sine Fagter
Ifjor jeg Konge var, iaar er jeg en Slagter
Gid den mig løser af i Fuglekonge Pragt
Den rette Konges Gunst ham blive maa tillagt.

Laurids Jensen


 

132

Hermed vil jeg slutte Fugleskydningen, og kortelig omtale den anden Øvelse, som er at skyde til Skiven. Denne er vel den nyttigste, og beviser bedst en god Skytte; men da den foretages i Stilhed, uden Musik, Kanonade og Gjestebud, saa har Papegøien taget Rangen fra den. At skyde i Længden til et Maal, er en ældgammel Øvelse. Vi læse i den hellige Skrivt i 1ste Samuels Bog 20de Capt., at Jonathan, Sauls Søn, under Skin af at skyde til Maals med Piil, gav sin Faders Anslag tilkjende for David. naar man har indført det i det danske Compagnie, kan jeg ikke bestemt angive, thi det første Sted, jeg finder det omtalt, er i Protokollen fra 1694. Senere omtales denne Skiveskydning i de, den 20de August 1751 allernaadigst confirmerede, Artikler. I en Convention imellem Brødrene 1750, som jeg tidligere har omtalt, var bestemt, at Enhver, som bliver Broder i Compagniet, skal give en Skive med tilhørende Gevinster; og senere er bestemt, at give to Skiver, nemlig en til Krandstallerken og en til Pengegevinsterne. Den Broder, som gav disse Skiver og Talerken, kaldtes paa den Dag: Vert, og hans Foretagende: at give Vertskab. Denne Skik var udentvivl indført af de Tydske. Denne nye indkomne Vert har enten maattet tractere de Andre, og tyllet saameget Øl i dem, som de kunde rumme, eller og Enhver har lagt sin Skilling, og den nys=indkomne Broder har maattet forskaffe Øllet og opvarte de Drikkende, i hvilke sidste Tilfælde han rettelig kan kaldes Vert. Om denne Krands=Tallerken gjorde jeg mig den Idee, at de var saadan en, hvorpaa der blev frembaaret en Krands til den, som havde gjort det bedste Skud i Skiven, men ved nøiere Eftertanke tror jeg at have fundet, at dens rette Navn er Credentz=Tallerken. Paa denne Mening har jeg fundet en Bekræftelse i de Gevinster, som bleve uddeelte ved den kongelige Fugleskydning 1694, hvor der fandtes en Sølv=Credentz=Tallerken af Værdie 35 Rdlr., som tilfaldt Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Sophia Hedvig. Dette Ord Credentz er senere blevet


 

133

fordreiet til Krands=Tallerken, og endelig tilsidst blot Krandsen, saaledes som det nu bruges. Denne saakaldte Krands=Tallerken har i Begyndelsen kun været af Tin, og er den først indført i Frederik den Fjerdes Tid, thi i Forordningen af 7 Septbr. 1694 14de Art. seer man, at der dengang kun blev skudt om Penge, hvilket ikke allene er vedblevet indtil vore Dage, men til Krandsen er endnu kommet 2 andre Gevinster nemlig: Ridderen og Lykkedaleren. Disse Gevinster ere formodentlig indførte af de tydske Haandværksfolk, hvoraf en stor Mængde kom ind i Landet efter Aaret 1732. Man begyndte da med Tin, men da de fortjente mange Penge, har man endt med Sølv; thi ligesom Kong Frederik den Femtes Naade for Selskabet tog til, saaledes voxede ogsaa Selskabets Anseelse og Velstand, og alle Gevinsterne bleve af Sølv. Krandsen bestod da i 2 Spiseskeer, Ridderen i 1 og Lykkedaleren i en dansk Krone. Efterhaanden steeg disse Gevinsters Værdi, og blev Krandsen en Skaal eller andet Sølvstykke af Værdi 16 Rdlr., Ridderen et andet af Værdi 3-6 Rdlr., og Lykkedaleren en Sølv=Medaille til 5-7 Rdlr. I vore Tider ere Gevinsterne saaledes fastsatte, at for en ny indtrædende Broder skal de 3 Sølv=Gevinster i det mindste veie 24 Lod, derimod til en Omgangsskive kun 18 Lod. Enhver kan derfor give efter eget Tykke, og naar der blot er 24 Lod Sølv, saa har han opfyldt sin Pligt. Det hænder derfor ofte, at Krandsen er et Par Sølvstager, en Thepotte, eller deslige, og Ridderen en Flødekande eller theedaase; men aldrig har jeg fundet, at dette har givet Anledning til at overbyde hinanden for at vise sig. Tilforn blev denne Skydning bekjendtgjort i de offentlige Tidender, baade Sølvgiverens Navn, Gevinsterne, hvoraf de bestode, som og hvo der vandt dem; men dette skeer ikke mere. Hvad Skydningen til disse Skiver angaaer, da skeer den paa følgende Maade: Til hver Gevinst haves en Skive, og den, der har det bedste Skud, har vundet. Ere to eller flere Skud hinanden saa lige, at ingen Forskjæl kan udfindes, da skal der skydes


 

134

om igjen, indtil een bliver den bedste, vilket kaldes at stikke. Med Lykkedaleren derimod forholdes paa en anden Maade. For at de gode Skytter ikke skulle tage alle Gevinster, og derved afskrække den mindre gode, saa overlades denne Gevinst til den blinde Lykke. Paa Skiven bliver nemlig afsat 11 Centra, nummererede fra 2 til 12. Naar nu Alle have skudt, saa slaaer Sølvgiveren med 2 Terninger et Tal, og den Kugle, som er nærmest ved dette Centrum, der er slaaet, vinder Lykkedaleren. I Aaret 1761 blev det allernaadigst tilladt, at de Sølv=Gevinster, som uddeles ved Skydningerne, maatte prydes med det kongelige Chiffer og Krone, dog dette anvendes nu kun ved de Gevinster, der bruges ved Kongefuglen. Ligeledes var det Brug, at paa Krandsen og Ridderen blev graveret, hvad Gevinst det var, samt Aarstal og Dato og Sølvgiverens Navn; men dette bruges ogsaa nu kun saare sjeldent. De Gevinster, som af kongelige Personer gives til Krandsen, pleiede ogsaa at blive i Compagniet, hvorimod den, der vandt ved bedste Skud, erholdt en anden Gevinst af Selskabet; men dette kunde man have sparet, naar man dog senere vilde afhænde saadanne Erindringer.

Foruden disse Gevinster gives endnu nogle som kaldes: Christentøi. Oprindelsen til dette Navn har jeg forgjæves søgt. Enhver Skytte, som vil, betaler 3 Mk. hver Skydedag, og derfor har han den Udsigt, at han, naar han bliver den næstbedste, og altsaa ingen Gevinst skulde have, dog kan faae Christentøiet, der nu for Tiden er til Krandsen 3, til Ridderen 2 og til Lykkedaleren 1 Desertskee.

Skiverne, hvortil der skydes, ere 1 Alen i Diameter. Oprindelig have de været aldeles hvide med et sort Centrum. Efterhaanden fandt man paa at pryde dem med et Tankesprog, et Vers eller endog et Emblem; saaledes bleve de tilsidst saa smukke, at man ønskede at opbevare dem, og da det var vanskeligt at udbedre dem, efter at man havde skudt til dem, besluttede man om=


 

135

sider at lade male to lignende, hvoraf den ene er sædvanlig særdeles smukt udført i Oliefarve, den anden blot en Copie i Liimfarve. Den første bliver ophængt i Skydehuset, den anden skydes der efter. Saaledes finder man i Skydehuset en Samling af meget smukke Skiver, der baade for Ideen og for Udførelsen fortjener at sees. Deraf har Professor Hetsch taget Anledning til at decorere Skydehuset med disse Skiver paa en ligesaa smagfuld som passende Maade. I det ene Conversationsværelse findes Hs. Majestæt Kongens og Prindsesse Wilhelmines Buster; rundt om paa Væggene findes alle de Fuglekongers Skiver, som man har kunnet anbringe. I det andet Værelse findes alle de ugentlige Skytters, og i Skydesalen alle de høikongelige saavelsom adelige Personers Vaabenskiver. Lofterne ere nemlig inddelte i lutter Qvadrater, hvoraf enhver udfyldes med en Skive. Det vilde være smukt, om man prydede Hovedbygningen med alle de bortdøde Brødres Skiver. I de ugentlige Skytters Værelse opbevares ogsaa frederik Wilhelm Wiwets Portræt og Etatsraad Donners Skive, begge Mænd, der fortjene at erindres af Brødrene.

Til Slutning kan jeg ikke undlade at berøre et feilagtigt Begrab man har om selskabet, at det nemlig er for dyrt. Denne Mening maa hidrøre fra ældre Tider. Den aarlige Contingent er 4 Rdlr.; Indskuddet til Bygningerne, Æretegn og Patent 35 Rdlr.; dernæst en malet Skive med 24 Lod Sølv i Gevinster, som den indtrædende Broder skal give, naar hans Tour kommer. Lægges dette sammen, saa beløber denne Udgivt sig neppe til, hvad man giver i Contingent i 2-3 Aar i enhver anden af Byens Klubber. I Skydeselskabet har man desuden Anledning til at vinde noget igjen, saa at det blot kan betragtes som en Indsats; hvorimod man i Klubben bestemt intet faaer igjen. At mange give deres Skive og Præmier, og ikke senere tage Deel i Skydningen, er ikke Selskabets Skyld.

Saaledes troer jeg at have optegnet, hvad mærkeligt der er


 

136

at finde om dette gamle danske Laug indtil vore Dage, og lettet dette Arbeide for den, der maaskee efter Aarhundreder vil fortsætte denne Historie. Jeg kan ikke slutte dette Arbeide bedre end ved at nedskrive Wiwets Ord, da han indviede den nuværende Skydebane 1787 den 10 Mai: "Over Indgangen til det forrige Huus stod iblandt andet paa Latin Micipsæ Ord: Concordia res parvæ crescunt, discordia res maximæ dilabuntur: Ved Enighed bliver de smaae Ting store, og ved Uenighed falde de største. Ikke finder man, at Uenighed nogensinde har ophævet vort Broderskabs Forsamling. Krig, Pest og Ildsvaade har vel undertiden forvoldt, at dets Sammenkomster ere paa nogen Tid stillet i Bero, man aldrig ganske undergaaet: saadant kan Uenighed allene foraarsage, derfor skal den skyes som den største Landeplage.

Tvende Laster kan i et Selskab forstyrre Enighed. De ere Gjerrighed og Hovmod. Disse ere saa meget mere farlige, som de fremstille sig under Maske af Sparsommelighed og Ærekjærhed, da der dog er ligesaa stor Forskjel paa dem, som paa en Guldmynt og en Messing=Penge. Den Gjerrige og Egennyttige seer ikkun paa sin egen Fordeel; at rage til sig selv, er hans Øiemeed, og han anseer sit Fædreland som et Skibbrud, hvor enhver søger at redde sig paa sin Bjelke. Om det tager til i Anseelse eller ikke, er udenfor hans Bekymring. Naar en Gjerrig tillukker sin Haand for de nødvendige Udgivter, uden hvilke et Selskab ei længe kan bestaae, saa vil han dets Undergang.

Hovmod er ikke allene en vederstyggelig Last, men den gjør endog sin Besidder latterlig. Latterlig er den, naar den vises imod den, som ikke trænger, og vederstyggelig er den, naar den vises imod den Ringere og Fattigere.

Aldrig har jeg kunnet falde paa den Tanke, at der skulde være nogen saa ufornuftig, ikke at ansee Broderskabet for fornemt nok i det Hele; nogen, der maaskee vilde skrækkes fra at blive Broder ved at see en anden, som ham syntes ringere. Saadan en


 

137

læse i den gamle Broderbog, og da vil han finde Rigets Hofmester og Kongens Biløber, Superintendenten og Cantoren, den rige Mand og den, der har dannet den Riges Klæder.

Enhver den Ære, som Gud og Kongen har ved Fødsel og Embede tillagt ham, og som selv ved dydig Opførsel fortjener! Men vi trænge dog alle til hinandens Kjærlighed, og enhver er en agtet Mand i sin Stand, naar han paa mueligste og bedste Maade opfylder sine Pligter. Vort fælleds Øiemed skal i alting sigte til Guds Ære og til vor Konges og Fædrenelandets Tjeneste; paa denne Maade kan vi alle sige, naar vi fremstille os for Fædrenelandets Fader vor Allernaadigste Konge og Herre, som Josephs Brødre sagde til ham: Dine Tjenere ere alle een Mands Sønner."

__________

I første Afdeling har jeg omtalt Broderbogens Indhold indtil 1694. Dengang var den gamle Broderbog forsvunden, hvorfor man indrettede en ny; men da man omsider fandt den gamle Bog fra 1542 igjen, saa blev den nye Bogs Indhold indført deri. Jeg vil her blot de mærkelige Personer fra denne Periode:

Kong Friderik den Femte.
Dronning Juliane Maria
Vor allernaadigste nu regjerende Konge Frederik den Sjette.
Hds. Majestæt Dronning Maria Sophia Frederikke.
Hs. Kgl. Høihed Arveprinds Frederik.
Hds. Kgl. Høihed Arveprindsesse Sophia Frederikke.
----- ---- -------- Kronprindsesse Louise Augusta.
----- ---- -------- Kronprindsesse Caroline.
----- ---- -------- Prindsesse Wilhelmine Maria.
Hs. Kgl. Høihed Prinds Christian Frederik.
---- ---- -------- Prinds Frederik Ferdinand


 

138

Hs. Kgl. Høihed Prinds Frederik Carl Christian.
Hds. Kgl. Høihed Prindsesse Caroline Amalia.
----- ---- -------- Juliane Sophie
----- ---- -------- Louise Charlotte.
Hs. Kgl. Høihed Wilhelm Henrich Hertug af Glochester.
Hs. Durchl. Carl, Landgreve af Hessen Cassel.
---- -------- Friderich, Prinds til Hessen Cassel.
---- -------- Wilhelm, Prinds til Hessen Cassel.
---- -------- Friderich Carl Ferdinand prinds til
                 Brundvig Lüneburg Bevern.
---- -------- Carl Friderich Hertug til Glücksborg.
---- -------- Ferdinand Prinds af Brunsvig Bolsenbüttel
                 Domdechant i Magdeborg.
---- -------- Peter Friderich Ludvig Prinds til Holsteen Gottorff.
---- -------- Friderich Wilhelm Phillip Arveprinds til Vyrtenberg Stuttgard.
---- -------- Friderich Christian Prinds af Augustenborg.
---- -------- Friederich Carl Emil Prinds til Schleswig Holst.
                 Augustenborg Sønderborg.
---- -------- Friderich Prinds til Hessen Cassel.
---- -------- Christian Prinds af Hessen.
---- -------- Friderich Wilhelm Carl Ludvig Prinds af Hessen Phillipsthal.
---- -------- Wilhelm Prinds af Hessen Cassel.
---- -------- Christian Carl Friederich August Hertug til Schl.
                 Holst. Augustenborg.
---- -------- Friderich Emil August Prinds til Schl. Holst. Augustenborg.
---- -------- Ernst Phillip Ludvig prinds af Hessen Phillipsthal.
---- -------- Ludvig Prinds af Bentheim.


 

139

Forresten findes nu næsten alle høie og betydelige Embedsmænd og adelige Personer at være Brødre; samtlige Ministre saavelsom de fremmede Magters Gesandter, Admiraler og Generaler, alle Hofcharger, kort sagt: en saadan Mængde, at det vilde være et Værk for sig selv at nævne alle disse Mænd, hvis Tal siden 1694, hvoraf dog de første 40 Aar kun give et ringe Udbytte, stiger indtil 1600. Jeg vil blot nævne nogle faa deraf, som særdeles mærkelige:

Sidi Haggi Aldrahmann Aga, Thunesisk Gesandt.
General Feldtmarschall Grev Saint Germain.
Kammerherre Peter von Suhm.
Professor Johannes Wiedewelt, Billedhugger.
Conferenceraad og Professor Peter Kofoed Ancher.
Conferenceraad Christian Colbiørnsen.
Friderich Christian Winsløw, Professor Chirurgiæ.
Professor J. Juul, Hof=Portræt=Maler.
---------- K. L. Rahbek.
---------- A. Thorwaldsen.
---------- A. Øhlenschlæger.
Anders Sandøe Ørsted.

__________

Endnu staaer kun tilbage, at give en Fortegnelse over Selskabets Fuglekonger. Desværre kan jeg ikke nævne nogen før 1694, og der findes store Huller i denne Fortegnelse, lige indtil Selskabet flyttede ud til dets nærværende Skydebane. Nogle Aar findes 2 Fuglekonger; dette hidrører fra den Tid, da man skød to Gange om Aaret til Fuglen.


Fuglekonger.

7de Septbr. 1694. Hans høie Excellence Hr. Statholder Gyldenløve.


 

140

19de Septbr. 1694. Hr. Carl von Burghorst.
11te Juli 1695. Hr. Jacobus Hübsch.
19de Septbr. 1695 Hr. Wilhelm Edinger.
uden Aarstal Hr. von Lützau.
------ ------- Hr. Friedenreich.
1726. Hr. Evold Schrøder.
1727. --- Simon Bischoff.
1727. --- J. Thombsen.
1728. --- Hans knudsen, kongelig Laqvai.
1728. --- R. B.
1729. --- Rosenberg, Raadmand.
1732. --- Baron af Gyldencrone.
1733. --- Sinnel Nielsen Brandt.
1733. --- M. Selstrup.
1736. --- Rasmus Munck.
1736. --- Georg Heinrich von Schmieden.
1737. --- Gottfried Henrich Klein.
1738. --- Justitsraad Erich Torm, Politimester i Kjøbenhavn.
1739. --- Christoffer Jensen Lund.
1740. --- Hans Henrich Bech.
1746. --- Toft von hemmert, Agent.
1747. --- Jacob Iversen, Tømmermester og Fændrik ved Borgerne.

Inscriptionen paa det Skilt, han gav maa jeg anføre som et historisk Beviis:

Da femte frederik høistmodig Selv bivaanet
Vort Skyde Compagnie, traf Jacob Iversen
Saa net det Fuglebryst, at det til Jorden daanet,
Hvormed ham kongenavn til Løn blev givet hen.
Dog blæses han ei op af denne Konge Ære,
Men søger Ære i sin Konge troe at være.

1749. --- Etatsraad Joost Fabritius.
1753. --- Johan Georg Schmidt, Blikkenslager.


 

141

1754. Hr. Boye Junge, Brand=Major.
1755. --- Johan Gjerlof, Porcelainshandler.
1756. --- Lorens Schmidt, Brygger.
1757. --- Adam Plum, Viinhandler.
1758. --- Lauritz Jensen, Slagter.
1759. --- Kapitain Tranmoes af det kongelige Artillerie=Corps.
1760. --- Georg Vollmeister, Tømmermester.
1761. --- Poul Nygaard, Viinhandler.
1762. --- Georg Vollmeister, Tømmermester.
1763. --- Aage Kaasbøll, Viinhandler.
1764. --- Steen Ruus, Commissionær.
1765. --- Stadshauptmand Treld.
1766. --- Hans Kiærumgaard, Urtekræmmer.
1767. --- Kammerherre Gram, Hofjægermester.
1768. --- A. Kiær, Veier=Mester.
1769. --- Friderich Wilhelm Wiwet, General=Fiskal.
1770. --- Otto Christian Haaber, Cancellieraad.
1771. --- Hans Kiærumgaard, Urtekræmmer.
1772. --- Hs. Excellence Hr. General v. Eichsted.
1773. --- Hans Tausen, Cancellieraad.
1774. --- M. Bølchou, Muurmester.
1775. --- Røtger Colsmann, Kjøbmand.
1776. --- Nicolaus Møller, Hofbogtrykker.
1777. --- H. A. Lund, Regimentsqvarteermester.
1778. --- Peter Thomsen, Klædekræmmer.
1779. --- J. Schou, Tømmerhandler.
1780. --- A. H. Lynning, Reebslagermester.
1781. --- Conferenceraad Jessenius Clasen.
1782. --- M. C. Tranmoes jun., Premier=Lieutenant i det Kongl.
              Artillerie=Corps.
1783. --- Triie, Guldsmed.
1784. --- Stadshauptmand Jürgensen.


 

142

1785. Hr. Bentfeldt, Blikkenslagermester.
1786. --- Kammerraad Beyer.
1787. --- Grosserer Fiedler.
1788. --- Kaasbøl, Raadmand.
1789. --- Møller jun., Hofbogtrykker.
1790. --- Lange, Kapitain ved det borgerlige Artillerie.
1791. --- Kammerherre von Düring.
1792. --- Professor Mein.
1793. --- Agent Bertelsen.
1794. --- Vollmeister, Lieutenant ved de lette Tropper.
1795. Ingen Fugleskydning, formedelst Kjøbenhavns Ildebrand.
1796. Hr. C. Augustinus, Tobaksfabrikør.
1797. --- Professor M. Cold, senere Geheime Conferenceraad.
1798. --- A. Fenger, Regimentschirurg.
1799. --- J. Bjerregaard, Rebslagermester.
1800. --- L. W. Klein, Brygger.
1801. --- Grosserer Romeis.
1802. --- Grosserer P. Wasserfall.
1803. --- J. H. Helsding, Capitain.
1804. --- Grosserer Friderici.
1805. Augustinus, Tobaksfabrikør.
1806. --- Justiceraad Printzlau.
1807. --- Divisionschirurg Müller.
1808. --- Ingen Fugleskydning, formedelst Kjøbenhavns Bombardement 1807.
1809. --- Hr. Geheime=Conferenceraad Cold.
1810. --- Brandmajor Schmidt.
1811. --- Kammerherre Friboe, nuværende General=Major, Chef for
              Husarregimentet.
1812. --- Etatsraad Berner, Deputeret i det danske Cancellie.
1813. --- C. Halgreen, Uhrmager.
1814. --- Rebslager Toxwærd, Major ved det borgerl. Infanterie.


 

143

1815. Hr. Grundtvig, Farver.
1816. --- C. Halgreen, Uhrmager.
1817. --- Conferenceraad Lassen, Deputeret i det danske Cancellie.
1818. --- Cancellieraad P. Groth, Apotheker.
1819. Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Wilhelmine Maria.
1820. Vor allernaadigste Konge, Hans Majestæt Kong Frederik
         den Sjette.

1821. hr. Oberst von Silberschildt.
1822. --- Cancellieraad Wilse, Hof= og Statsrets Procurator.
1823. --- Oberst Thortsen, Stadshauptmand.
1824. --- Kammerherre Lowzow, Direktør for General=Toldkammeret.
1825. --- Welding, Bagermester.
1826. --- Kierulff, Overpræsident i Kjøbenhavn.
1827. --- Conferenceraad Manthey.
1828. --- Welding, Bagermester.
1829. --- Hamborg, Bagermester.
1830. --- Kammerherre Oberst van Zepelin, Commandør for Garden til Fods.
1831. --- Etatsraad Bræstrup, politiedirektør i Kjøbenhavn.
1832. --- Professor Hetsch, Architekt.
1833. --- Justiceraad Salicath, Høiesterets=Advocat.
1834. --- Overpræsident Kierulff.
1835. Vor allernaadigste Dronning, Hendes Majestæt Dronning
         Maria Sophia Frederikke.

__________


Indledning . Første periode . Anden periode . Raderinger

Opdateret: fre maj 17 21:13:34 CEST 2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top