eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Hellig Trefoldigheds Gilde . . .

Hellig Trefoldigheds Gilde udi det danske Compagnie eller det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskabs og danske Broderskabs Historie.

Kbh., Bianco Luno & Schneider, 1836

Nicolai Peter Nielsen (1795-1860)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er tastet hos eremit.dk i april / maj 2002. Teksten kan frit bruges til ikke kommercielle formål.

Ændringer i forhold til originalen: På side 90 samt side 106, er oplagte rettelser indsat i kantet parentes i teksten.


Indledning . Første periode . Anden periode . Raderinger

 

Det danske Broderskabs og Kjøbenhavnske
Skydeselskabs Historie.

__________

Første Periode.

fra Selskabets Begyndelse til Aar 1747.

_____

At bestemme dette Selskabs Ælde eller første Oprindelse ganske nøiagtig, er ikke mueligt. Dog, da det, som enhver Ting, maa have havt en Begyndelse, vil jeg fremsætte, hvad der kan lede os paa Spor til denne.

Nordens Handel var fra Knud den 6tes indtil Kong Valdemar den 3dies Tid næsten udelukkende i de hanseatiske Kjøbmænds Hænder fra Lybeck, Stettin, Wismar og Rostock. Disse tydske Handelsmænd oprettede Handelsstuer, Broderskaber eller Gildehuse her i de nordiske Riger imod Slutningen af det tolvte Aarhundrede. Et saadant Broderskab fandtes da og i Kjøbenhavn under det Navn: "Hilgen Drevalticheits Gilde edder Broderschap der Düdeschen Kumpanje to Copenhauen." Pontoppidan siger (Origines Hafnienses S. 186-187): " Dette tydske Kjøbmands=Gildelaug var et med de ældste og mægtigste, ligesom deres Profit ikke var den mindste. I et Archiv=Document har jeg seet deres Gildeskraa eller Lavs=Artikler saaledes, som de bleve fornyede og

[15]

 

16

forbedrede Aar 1382. Jeg gjorde mig og Umage for at læse dem, for at finde deres Stats=Maximer, hvilke dog vare uskyldige efter den Tids Maade. Skjøndt jeg blev kjed af at bryde Hovedet med det plattydske, uddrog jeg dog nogle Artikler." - Efter Fornyelsens Aar 1382 at dømme, maa den første Skraa være forfattet længe før; hvoraf følger, at dette Gilde maa have været meget gammelt.

Dette tydske Compagnie=Huus var da i den Gaard, hvor nu Løveapotheket er, ligeover for Helliggeistes Kirke i Vimmelskaftet. Hyskenstræde har sit navn af, at de her havde deres smaae Træhuse til Boutiker, og deraf kaldres Häuschenstraat.

Nogle antage, at paa samme Tid oprettede de Danske ligeledes et Handelslaug og Broderskab, under Navn af: Hellig Trefoldigheds=Laug udi det danske Compagnie. Dog er det ikke rimeligt, at det er blevet oprettet førend i det 14de Aarhundrede. Navnet: Hellig Trefoldigheds Gilde synes at vise, at det har været en Efterligning af det tydske Compagnie i Kjøbenhavn, der rimeligviis optog dette Navn efter det saakaldte Dreyfaltigkeits Brüderschaft oder Junker=Compagnie i Lybek. At dette Gilde har været til før Aaret 1389, er temmelig sikkert; thi i Dronning Margrethes Stadsret siges: Ingen skal eller maa begynde ny gilder eller selschab udi nogen stad uden Fougdens, Borgemester och Raadmens willie, och med deris fuldbyrd dertil om det kand mere Staden og Almuen til gaffn (Kolderup Rosenvinges Udgave pag. 502). Heraf seer man, at dengang indskrænkedes Gilderne, idetmindste Oprettelsen af nye; men i Christoffer af Bayerns Stadsret for Kjøbenhavn Aar 1443, staaer i 1ste Capitel: ær hvorlund the scule holdit um samfund swo som ær kompannie oc gilde oc andre skellighe selschaft. § 2. Schule fogthten, burghemestere oc radhit sætte aldermæn uti thet danske kompannie oc alle æmbede: annammer thet noger man uden theris fuldburdh oc wilghe, han giue konningen thywghe marc, oc radhit thywghe marc; oc the,


 

17

som honum ther til kese, hver giue tre marc konnungen oc byen tre marc. Och then samme ræt bliue um alle andre gamble oc skelliche gylde og samfund, som aff alder været haue i Køpenhaffn (Kold. Rosenvinges Udgave p. 145). Her regnes det danske Compagnie blandt de Gilder, som have været fra gammel Tid, hvoraf det tydeligt sees, at det ikke alene har været til, da Dronning Margrethes Stadsret undkom, men endog rimeligen længe før; thi efter 50 Aars Forløb vilde man neppe kalde det et gilde, som aff alder været haue.

Mærkeligt er det, at der ogsaa i Odense var et Kjøbmandsgilde, kaldet: Helligtrefoldighedsgilde, som var meget gammelt, da dets Gildeskraae 1476 blev revideret og paa nye ført i Pennen. (Suhms Samlinger til den danske Historie I. Side 15.)

Dette Handelslaug er Oprindelsen til det endnu bestaaende Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab eller danske Broderskab. I de papistiske Tider var det Skik og Brug, at give hver Ting et helligt Navn, enten det passede eller ei. Deraf kommer det, at man kaldte dette Laug: Hellig Trefoldigheds=Laug, der kun er lidet passende for et Samfund, hvis Formaal var at kjøbslaae, spise og drikke. Dog det er skeet i Uskyldighed, siger en ældre Forfatter, og mindre af last, end det som skeer i disse bedre oplyste Tider, hvor man ofte slutter Contracter i dette hellige Navn, og dog gjør sin Flid, i samme at fornærme sin godtroende Næste. Nøiere end Aaret kan angives, troer jeg at turde kalde tredie Juledag, eller Johannes Evangeliske Dag, Selskabets Stiftelsesdag. Deels har jeg hos en ældre Forfatter fundet, at Traditioner nævne den som saadan, deels er det dan Dag, som igjennem Aarhundreder feiredes, og paa hvilken Brødrene fornyede deres Løvter. Julen var den største Høitid hos Forfædrene, og Kongernes Ombudsmænd lyste Freden med disse Ord: "Nu sættes Julens Fred! og dobbelt bøde hver som bryder Freden! thi den blev sat i Guds og Kronens Navn: at I maae være glade med hinanden."


 

18

Dette danske Compagnie=Huus, der ogsaa blev kaldet Hellig Trefoldigheds Gilde=HUus, finder jeg at have ligget paa Hjørnet af Compagnie=Stræde og Brolægger=Stræde, hvoraf bliver tydeligt, at det maa have strakt sig heelt over den Qvadrat, der nu indsluttes af Compagnie= Badstue= og Brolægger=Stræde. Over Compagniets Huus fandtes en Indskrift, hvilken blev bevaret til en evig Amindelse, med forgyldte Bogstaver over Porten af Gaarden No. 63 i Compagniestræde, saaledes lydende:

   

Dette Huus kaldes der Danske Compagnie
For Broderskab, som boer herudi.
Hellig Trefoldigheds=Laug kaldes det og med Ære.
Derfor bør ingen uærlig være.
Gud give den Alle, som gaaer ind og ud
At elske hverandre af Sind og Hu.

Concordia res Parvæ erescunt,
Discordia Res Magnæ dilabuntur. 1591. *)

I den store Ildebrand 1728 blev det Indvendige og Træværket aldeles beskadiget, men Murene bleve staaende og den sorte Steen, og Indskriften med forgyldte Bogstaver var tydelig at læse, efterat Gaarden var restaureret, og beboedes i Aaret 1779 af Etatsraad og Generalpostdirecteur Lange. - Denne Gaard var ikke fra Kong Christoffers Tider, men snarere noget senere, og formodentlig ombygget Aar 1591. Ved Byens Brand 1795 forsvandt ogsaa dette Minde. No. 63 i Compagniestræde er nu tildeels ubebygget. Jeg har hos Eieren, en Smed, erkyndiget mig om denne Steen, men Manden, der ganske har gjennemrodet Grunden, har ingen fundet; og næppe havde den undgaaet hans Opmærksomhed, da han er en Elsker af Antiqviteter. Compagniestrædet har faaet sit Navn deraf, at dette Handelslaug eller Compagnie havde sit Compagnie=Huus og sine Pakhuse her, hvilket var

__________

*) I Dr. Wilda's ypperlige kronede Priisskrift: Das Gildenwesen im Mittelalter, staaer formodentlig ved en Trykfeil 1519 istædet for 1591.


 

19

meget beqvemt, thi Vandet af den aabne Gammel=Strand, gik lige op til Compagniestræde indtil Aaret 1590. (Jonges Beskrivelse p. 383). F. W. Wivet, der med utrolig Flid har gjennemsøgt Alt, denne Sag vedkommende, siger: "At dette Broderskab, ligesom andre deslige, har havt deres Gilde=Skraa eller Lov, derom kan ingen Tvivl være, men jeg har ikke været saa heldig at finde den, kan følgelig ikke anføre den." - Det er gaaet Pontoppidan ligesaa; derfor har han ladet sig nøie med at anføre den tydske, som han kun har meddelt os et Udtog af. Men da Gildeslovene ikke ere meget forskjellige fra hinanden, allerhelst iblandt Folk af een Haandtering, saa vil jeg anføre, hvad han har meldet om det tydske Compagnies Love, hvoraf man kan slutte sig til de danske:

"Ved en Broders Liigbegjængelse skulde offres af hver Broder 2 Mark Vox til Messen. Søefarende Brødre, som komme i Nød, maatte særdeles hjælpes. De tre ordentlige Forsamlinger skulde holdes om Juul, Fastelavn og Pintsedag. Naar Stævne holdes, skulde hver Broder møde under Straf af 2 Mark Vox. Ved Pintse Stævnetid skulde man udvælge Oldermænd blandt de Brødre fra Vismar og Stettin. Ingen maatte dobble i Compagniet under Straf af 4 Mark Vox. Hvo, som gjorde Oprør iblandt Brødrene i Compagniet, skulde give 1 Lispund Vox. Ingen skulde tage en Gjæst med sig i Compagniet, uden Oldermandens Forlov, eller bøde 2 Mark Vox. Koner og Jomfruer maatte ikke komme i deres Drikkelaug. Hvo som i Selskabet slog eller saarede nogen Broder, skulde straffes paa 1 Lispund Vox, og 1 Tønde Øl. Gjorde en Gjæst Skade i Compagniet, skulde den, som indbød ham og tog ham med sig, svare dertil. Spildte nogen Broder saa meget Øl paa Bordet, at det ikke kunde skjules af en Haand, han skulde betale en Engelsk. Om en Broder skjeldte eller ilde tiltalede en Anden, skulde han betale en halv Læst Øl. Faldt nogen Broder den anden ind i sit


 

20

Kjøb, skulde han straffes paa en Tønde Øl." (Saavidt Pontoppidans Orig. Hafniens. p. 186.)

Ved min ærede Vens, Justitsraad Molbechs, Godhed er en Gilde=Skraa for det danske Compagnie kommen mig ihænde, saaledes som den blev fornyet Aar 1582. Dette af Wiwet saameget savnede og ønskede Actstykke skal senere paa sit sted vorde meddeelt.

Det var Skik, at lade holde Messe saavel for Helgene, som for de afdøde Brødre; hvorfor ethvert Gilde holdt en Capellan, som skulde holde Messen i den Kirke, hvor de havde deres Alter; thi i Gildehusene selv blev ingen Messe holdt. Denne Capellan havde aarlig Løn. At det danske Compagnie har havt sit Alter, antager F. W. Wiwet, kan man see af Pontoppidan S. 158, hvor der omtales et Hellig Trefoldigheds Alter i St. Nicolai Kirke paa den søndre Side, østen op til Kirkedøren, stiftet af Borgemester Hans Bogbinders Svigerforældre Aar 1511.

I Aaret 1526, i August, befalede Kong Frederik I., at ingen anden, end de fremmede Pebersvende, det er, ugifte tydske Kjøbmænd, maatte holde sig til det tydske Compagnie; Men derimod skulde alle de tydske Borgere og Kjøbmænd, som vare bosatte i Kjøbenhavn, og vilde tiltræde et saadant Broderskab, træde ind i det danske Compagnie. Oldermændene for de Tydske, navnlig Hermann Rolling og Berendt Rother, beraabte sig vel paa Kong Christian I's Bevilling, given Borgerne af deres Nation; men da denne Bevilling tillige forbeholdt Kongen Ret og Magt til at forandre dette efter Tid og Leilighed, saa blev deres Paastand afslaaet. Dette findes saaledes hos Arrild Hvitfeldt, Tom. II p 1294:

"Udi forne Aar, Løffverdagen efter vor Frue Assumtionis in Augusto, nerværendis Her Mogens Gjøe Hofmester, Thyge Krabbe, Marsk, Her Albrit Ibsøn, Her Hans Bille, oc Johan Urne, Riddere. Da bleff besluttit, at de Tydske intet seerdelis Compagnie skulde haffve til Kjøbenhaffn, men de tydske Borgere at


 

21

være i Compagnie med de Danske. Hves Breffve de Tydske derpaa tilforn haffde aff K. Christian d. 1ste, lydde med forbeholt, at forandre oc tilsætte. Dog hvilke Tydske, som ugifft ere, de maae holde dennem et Compani, dog vil hans M. haffve sig forbeholdit deres Friheder og Artickler at forandre oc forbedre."

Ved denne Forandring ophørte det tydske Compagnie efterhaanden, omtrent i Midten af det sextende Aarhundrede, efter at have bestaaet i omtrent 340 Aar. Som en Følge heraf, behøvede det heller intet Compagnie=Huus; og jeg finder, at deres Gaard (det nuværende Løveapothek) har været brugt til en Archelie=Gaard, eller til Tøihuus, thi i Kong frederik d. 2dens Tid kaldtes den Archelie=Gaarden i Fortegnelsen af de skattefrie Huse.

Compagnie=Brødrene holdt aarligen to Høitidsfester, af hvilke den ene kaldtes Pintse=Drik, den anden Jule=Drik, ved hvilke Forsamlinger nye Brødre bleve indskrevne i Broderbogen. Deres Samlinger kaldtes Adelstevne (almindeligt Stevne). Dette danske Compagnie havde en Forstander, en Skaffer og en Tjener, hvilken sidste førte Navn af Degn.

Forandringer skee sjeldent pludselig, men gjerne efterhaanden. Saaledes forvandledes heller ikke dette danske Compagnie fra et Handelsgilde til et Skydeselskab pludseligt, men lidt efter lidt. At skyde til Fuglen hører med til de allerældste Ridderspil. Selv Homer, som skal have levet omtrent 1000 Aar før Christi Fødsel, beskriver i sin Illiade (XXIII, 850 fgg.) et saadant Spil: hvilket Virgilius (Æneid. V, 485 fgg.) har efterlignet, og derfor fremstillet sin Helt Æneas at have ladet opsætte en stor Mast, hvortil en levende Due var bunden med en Strikke. Den første Skytte skød sin Piil med saadan Magt i Masten, at den rystede derved. Derefter skød den anden og overskød Strikken, hvorover Duen, som slap løs, fløi ind i en mørk Sky; den tredie skød efter den, og traf den i den mørke Sky, saa at den faldt død til Jorden. Den fjerde, som blev vred derover, spændte sin Bue, og for at bevise sin Dyg=


 

22

tighed, skød han med saadan Kraft sin Piil i Luften, at der gik Ild i den af den stærke Fart. - Saadanne Skytter ere sjeldne, og maaskee kun at finde hos Poeter, men selv af dette Digt fremlyser dog den Sandhed, at det er en ældgammel Øvelse at skyde til Fuglen. I de senere Tider er den Skik at skyde til Fuglen vistnok indført her af fremmede Kjøbmænd. I Preussen har det i det 13de Seculum været Brug at skyde til Fuglen med Piil; og i Mechlenborg var 1434 et Papegøie=Compagnie. Brødrene i St. Knuds Gilde i Lund (dengang dansk) vare ved deres Gildeskraa af 1586, (Mon. Scaniæ) dens 111te indtil 121de Artikel, forbundne til aarligen "at afskyde Papegøien," og i den 111te Artikel staae disse Ord: "efter gammel Skik;" hvoraf man seer, at denne Øvelse har været brugt længe før 1586. Et lignende gammelt Laug har været i Aalborg indstiftet under Erik af Pommern Aar 1431, hvor ligeledes brugtes samme Fugls Navn. Huset kaldtes Papegøie=Huset, men Lauget: "Guds Legems Lav." Paa Kjøbmændenes Forsamlingshuus, som har været, og endnu kaldes Compagniet, forvares endnu en Papegøie, hængende i en Sølvkjæde, ligesom og to Bøger paa Pergament, kaldet liber vivorum (de Levendes Bog) og liber mortuorum (de Dødes Bog), hvori findes Brødrenes Navne, etc. etc. (Jydske Efterretninger 1767).

I det danske Compagnie, der hidtil kun havde befattet sig med Handel, var Terningspil forbudet, og Kort kjendte man endnu ikke; til Tidsfordriv begyndte man derfor, efter andre Kjøbmands=Compagniers Exempel i Mechlenburg og Preussen, at øve sig i, at omgaaes med Skydegeværer, og dette foraarsagede, at mange andre af Stadens Indbyggere, som ikke vare Handlende, lode sig optage i dette Broderskab. At Saadant er skeet førend 1542, er temmelig klart, uagtet det ikke staaer med tydelige Ord. - Jeg finder saaledes iblandt dem, der have været optagne i dette Selskab, og været der tilstede, saavel kongelige og fyrstelige Personer, som og Personer


 

23

af alle Stænder uden Undtagelse, baade Ministre og andre høie Embedsmænd, Stadens Magistrat, geistlige Mænd, Kirke= og Skole=Lærere, Handels= og Haandværksmænd, saavel indenlandske som udenlandske. I det danske Broderskab findes den ældste Broderbog, der er meget ziirlig skreven i Folio, og fører denne Titel: Dette Dannsche Compagnies Broder=Bog her udi Kiøbenhaffn, hvorudi findes antegnit alle Compagnie=Laugs=Brødre deris Naffne, siden Mand schreff efter Christi Biurd 1542. Huilken Bog er renueret oc fornyett paa Menige Laugs Brødress Bekostning den 29de Februari Mand schreff Aar 1623.

Kong Christian d. 3die yndede meget Brødrenes Foretagende og Øvelser, og lod sig derfor indtegne i Broderbogen Aar 1542. Kongens høie Exempel blev efterfulgt af Rigets Raad og andre adelige Personer, 11 i Tallet, som paa samme Tid lode sig optage. At dette Hellige Trefoldigheds Laug i det danske Compagnie er en Fortsættelse af det gamle, er ganske naturligt, da det har beholdt sit Navn fra de papistiske Tider; thi efter Reformationen vilde man neppe have givet et saadant Laug dette Navn. Kong Christian den 3die, der efter langvarig Krig og megen Modstand erhvervede sig sit Fædrene=Rige, indsaae som en klog Regent, hvor nyttigt det var at vinde Hovedstadens Borgere; hvorfor han ikke alene lod dette ældgamle Laug vedblive, men begunstigede det særdeles paa mange Maader, især ved selv at indskrives som Broder, hvorved han lærte mange af dem at kjende, og erhvervede sig deres Kjærlighed. At Brødrene paa den Tid have skudt til Fuglen, sees af Følgende: Kong Christian den 3die skjænkede paa samme Tid til Compagniet en sølvforgyldt Papegøie, som veiede 13 Lod, hvilken hængte i en sølvforgyldt Kjæde. Paa Papegøiens ene Side stod Kong Christian d. 3dies Brystbillede med Glas for, og paa den anden Side under Papegøiens Vinge var indfattet en Ædelsteen (Calcedon). Papegøien stod paa en Green, hvorpaa der stod det Aarstal 1542, og Konst=


 

24

nerens Navn, betegnet med de to Bogstaver J. S. (Han hed Johannes Sybenius paa Latin, døde 1608, og nævnes paa sit Epitaphium i Helliggeisteskirke som Guldsmed og astronomisk Mechanicus hos Kongerne Christian III. og Frederik II. i Resen. inscr. Hafniens. p. 121). Dette Ærestegn blav af dem, som aarligen gjorde det bedste Skud til Papegøien, baaret fra Skydebanen uden for Byen til Compagniets Huus i Byen, hvor Kongen paa den Dag lod give Skytterne et Gjæstebud. Om denne Gaves Skjæbne skal senere meldes. Compagniets Titel var nu: Hellig Trefoldigheds=Laug eller Hellig Trefoldigheds=Laug i det danske Compagnie. Det Navn: Gilde findes ikke at være brugt. Medlemmerne kaldtes Brødre. Alt, hvad der ikke passede til Reformationen, var af Brug, følgelig fandtes hverken Helgener, Altere, Messer eller Capellaner. Udi Broderskabet blev optagne alle ærlige Folk, uden Hensyn til deres Stand eller Herkomst. At der dog har været Tvist om Optagelse, sees af Broderbogen, Anno 1619, angaaende En ved Navn Bendt Jørgensen, som Borgemester og Raad tillod at maatte indskrives. Aarsagen kan jeg ikke bestemme, men Noget maa der have været at udsætte paa ham, da Borgemester og Raad har gjort ham til titulær istedetfor virkelig Broder. Forsamlingerne vare forskjellige. Først de, hvori man havde til Hensigt, at spise, drikke og tale med hverandre; disse vare, som før er anført, Pindsedrik og Juledrik. Den sidste begyndte tredie Jule Helligdag, og kunde vare ved til Helligtrekongersdag. Dernæst de, i hvilke der skjødes til Papegøien og Kongen og Kongen gav Compagniet Gjæstebud, eller naar en af Brødrene paa egen Bekostning gav Brødrene Gjæstebud. Endelig: de oekonomiske Samlinger, Adelstevne, hvad nu kaldes Generalforsamling.

Aar 1556 har Kong Frederik d. 2den ladet sig indskrive i ovenmeldte Broderbog tilligemed 23 Adelsmænd.

Kong Frederik den 2den gav Compagniet Accise=Frihed paa


 

25

10 Læster Rostocker=Øl. Det originale Brev, der findes indhæftet bag i bemeldte Broderbog, lyder som følger:

"Vi Fridrich den Anden, med Guds Naade Danmarks og Norges, Venders og Gothers Konge gjøre alle vitterligt: At vi af Vor sønderlige Gunst og Naade have undt bevilget og tilladt, at os Elskelige Borgemester og Raad og Menige Laugs=Brødre udi Compagniet udi Kjøbenhavn, maa og skulle herefter Aarligen qvit og frie uden Zitse nyde og beholde Thi Læster Rostocker=Øl, som de Aarligen til deres Compagnies Laugs Behoff Kjøbendes vorder, Indtil saalænge Vi anderledes tilsigendes vorder. Forbydende Vore Fogder, Embedsmænd, Sidse=Mestere og alle andre fornævnte Borgmestere, Raadmænd, og Laugsbrødre udi Compagniet udi Kjøbenhavn hermod med Zitse at give af Thi Læster Rostocker=Øl, som de aarlig til deres Compagnies Laugs Behoff kjøbe, eftersom foreskrevet staaer at besværge i nogen Maade under Vor Hyldelst oh Naade. Givet paa Vort Slott Croneborg d. 14de Februar Aar 1580.

Under vort zignet
Frederik R."

Borgemester og Raad vare at ansee som Broderskabets Over=Direction, og Selskabet var dem i visse Maader undergivet. Naar Noget af Vigtighed forefaldt, enten ved at ledigt Embeds Besættelse eller Regnskabets Aflæggelse, saa skete det altid i Borgemesters og Raads Overværelse. Dette seer man af Broderbogen Aar 1628 den 2den October. Af Borgemester og Raad samt menige Laugs=Brødre udi det danske Compagnie, som vare paa den Tid tilstede, blev samtykt, at Peder Madsen skulde være Oldermand udi Christoffer Munchs Sted. Disse Oldermænd havde det tilfælleds med de romerske Borgemestre, at de vare to, og deres Regjering ikke bestandig; thi 1630 blev Raadmand Tønnes Lorick fra sit Olders Mandskab forløfvet, siden han havde tjent i 5 Aar, som det findes i Broder=


 

26

bogen. Til Oldermand blev valgt baade af de fornemmere Borgere, som ogsaa af Borgemestere og Raad; thi samme Bog melder, at 1630 blev Borgemester Reinhold Hansen Oldermand efter Raadmand Lorick, og tjente Lauget i 14 Aar. Oldermands=Embedet var vel anseeligt i selve Lauget, men sikkert uden Gage; thi jeg finder, at de ofte have søgt om deres Affsked paa grund af flere Aars Tjeneste.

Naar Oldermanden gik af, var det Brug, at han adspurgte de Tilstedeværende: om Nogen vidste ham at beskylde for det Allermindste hans Forseelse eller Ulempe, hvilket kaldes, at skøde sit Skudsmaal. Brødrene svarede da derpaa, og jeg finder blandt andet anført om Christoffer Munck, at de Tilstedeværende takkede ham for hans gode Opførsel.

En anden Embedsmand i dette Broderskab var Skafferen, som var den, der forestod Spiisningen og Gjæstebuddene; (Et Navn, som endnu bruges tilskibs, hvor man kalder spise at skaffe), ventelig det Samme, som i de ældste Tider i Gilderne kaldtes Gjærthemann. Dette Embede var eiheller for bestandigt; thi Broderbogen viser, at Aar 1628 blev Gjert Hermandsen forløfvet sit Skaffer=Embede, og udi hans Sted blev udvalgt Laurids Bendsen. - Skafferen maatte aflægge Regnskab i Borgemesters og raads og Laugsbrødrenes Nærværelse, og ved sin Fratrædelse fik han, ligesom om Oldermanden før er meldt, sit Skudsmaal. Begge disse Embeder ere næsten i Eet og Alt vedligeholdte i Selskabets endnu værende Dommere og Inspectører.

Endelig havde Broderskabet en Betjent, som kaldtes Compagniets Tjener. I broderbogen staaer nemlig: 1628 d. 2den October døde Christen Christensen, Compagniets Tjæner, og udi hans Sted Compagniet igjen at betjene for Degn den Dannemand Henrik v. Becks. Gud give til Lykke. Formodentlig har han læst tilbords. At Broderskabet har havt En, som førte Protokollen, viser Bro=


 

27

derbogen, men det er at formode, at han ikke har faaet saa godt Skudsmaal, som Christoffer Munck; thi det vilde være ufortjent. Før Aaret 1542 findes ingen Fortegnelse paa Brødrene; men da Kong Christian d. 3die lod sig indtegne, har man begyndt at indføre Brødrene, men meget skødesløst og uordentligt. Da Prinds Christian d. 5te i Aaret 1622, blev Broder i Compagniet, har han som Elsker af Fædrelandets Historie, og alt hvad dertil hørte, foreholdt Vedkommende, at føre Fortegnelsen mere ordentlig, og holde en Protocol, som var anstændig for et saa anseeligt Selskab. Dette slutter jeg tildeels deraf, at Aaret derefter er indrettet efter de Tiders brugelige Maade en Spænde=Bog i Folio, trofast indbunden i sort Carduan, forgyldt paa Snittet, beslaget i alle Hjørner og forsynet med mange Zirater. Denne ofte omtalte Broderbog, som endnu er til, vil jeg derfor ikke nøiere beskrive. Hvad Tidsløbet fra 1542 til 1623 angaaer, da er dette udskrevet af en anden gammel Bog, som er bleven kasseret. Den nærværende Broderbog blev, efterat Compagniets Gaard i Compagnistrædet er bortsolgt, tillige med en Deel andre Sager, Compagniet tilhørende, henlagt i Raadstue=Archivet, hvor den laae i uforstyrret Ro og Forglemmelse, indtil salig Procanceler Pontoppidan var i Begreb med at forfatte sit Værk: Origines Hafnienses, og derfor eftersaae Archiv=Dokumenterne, hvor han da fandt den, og reddede den fra evig Forglemmelse, og atter bragde den i Compagniets Værge. Her at anføre den Mængde Navne, der findes i Broderbogen, vil neppe være passende; jeg vil blot nævne dem, som have nogen historisk Interesse. Først altsaa, som Compagniets første Kongelige Broder og Opholder:

Aar 1542: Kong Christian den 3die (1542 er den Stormægtigste Høibaarne Fyrste og Herre, Konning Christian d. 3die bleven Broder i det hellige Trefoldigheds Laug i det danske Compagnie).

Hr. Mogens Gjøe, Hofmester.


 

28

Hr. Johan Friis, Canceler.
-- Peder Skram, Ridder, Admiral.
-- Tyge Krabbe.
-- Eske Bilde.
-- Werner Parsbjerg.
-- Albert Gjøe.
-- Bjørn Ulfstand.
-- Børre Trolle.
-- Peder Godske.
-- Jacob Beck, Rentemester.

Anno 1543: -- Lauge Brade (Brahe), Marschalk.
-- Jørgen Brade.
-- Peder Oxe.
-- Otto Brade.
-- Henrik Holck.
-- Erik Podbusche.
-- Christoffer Hvidtfeldt.
Anno 1556: haver den Stormægtigste høibaarne Fyrste og Herre Konning Frederik den 2den, udvalgt Konge til Danmark og Norges Kroner etc., sig indladet at være en Broder udi den hellige Trefoldigheds Laug i det danske Compagnie.

Hr. Corfitz Knudsen Ulfeldt.
-- Jens trudsen, Marschalk.
-- Hans Skogaardt.
-- Lauge Brock.
-- Erik Walkendrup (Walkendorph).
-- Niels Trudsen.
-- Albrit Oxe.
-- Maurids Podebusch.
-- Eiler Grubbe.
-- Arrild Uggerup.


 

29

  Hr. Marcus Rønnow.
-- Jacob Skogaardt.
-- Peter Knudsen Gyldenstjerne.
-- Jacob Knudsen Ulfeldt.
-- Erik Løkke.
-- Erik Uggerup.
-- Marcus Pedersen.
-- Anders Bing.
-- Christoffer Munck.
-- Albrit Muus.
-- Christoffer Monsen.

Dette er Alt, hvad der findes indført i Broderbogen i de første 30 Aar efter Aaret 1542, og viser, hvilken Uorden den er ført med. Jeg maa nu vedblive fra Aaret 1573, og blot nævne de Personer, ved hvilke jeg finder noget Mærkeligt:

Anno 1573: Hr. Doctor Poul Madsen, Superintendent.
-- Doctor Hans Phillipusen.
-- Magister Hans Thommesen.
-- Christen Wind, Slotsherre.
Anno 1576: -- Arrild Olsen, Admiral.
-- Mads Wiingaard.
-- Arnoldus, Sangmester.

I dette Aar indkom i det Hele 181 nye Brødre. Aarsagen til denne usædvanlige Tilvæxt maa søges deri, at paa den Tid saa mange Geistlige, Lærde, og udmærkede Mænd indtraadte og derved opmuntrede de Andre.

Anno 1579: Hr. Peder Munck, Admiral.
-- Laurids Kruse, Admiral.
Anno 1158: I Juledrik:
Hr. Anders Dreselberg, Rentemester.
-- Christen Wind den Unge.

 

30

Anno 1582: I Juledrik:
Hr. Wilhelm Dreselberg.
-- Enewold Kruse.
-- Lauge Urne.
-- Jacob Wonsen.
I Pindsedrik:

Hr. Henrik van Fyren (Fyrens Gang).
-- Henrick Brochenhuus.
-- Niels Grubbe.
-- Peder Bagge.
-- Johan Brochenhuus.
-- Erik Dresselberg.
Anno 1585: I Juledrik:
Hr. Falentin Severin, Rytter=Profos.
I Pindsedrik:

Hr. Henrick Gyldenstjerne.
-- Anders Green.
-- Peder Dresselberg.
-- Henning Reffvenklaa (Reventlau).
-- Peder Brade.
Anno 1586: I Juledrik:
Hr. Hans Hamborrig.
-- Christoffer Rosengaard, Slotsherre.
-- Peder Redtz.
-- Caspar Mildenitz.
-- Caspar v. Meisenborg.
I Pindsedrik:

Hr. Dyring Rammel.
-- Reinhold Anreff.
Anno 1588: I Juledrik:
Hr. Christoffer Walkendorph til Glorup.
-- Børge Trolle til Trolholm.

 

31

Hr. Doctor Anders Kragge.
Anno 1591: I Pindsedrik:
Hr. Erik Wohnson, Admiral
-- Ditlef Holck.
-- Frantz Brockenhuus.
-- Doctor Claus Theophilius.
Anno 1592: I Juledrik:
Hr. Laurids Hansen, Studie=Foged.
Anno 1593: -- Magister Hans Peysen.
-- -- Mogens Bertelsen.
-- -- John Jacobsen, Prædikant.
Anno 1594: I Juledrik:
Hr. Michel Wibe, Borgemester (særdeles fortjent af Selskabet).
Anno 1595: Kong Christian d. 4de (d. 26de Juni i Pindsedrik) naadigst indtraad og blevet Broder udi den Hellig Trefoldigheds Laug i det danske Compagnie her udi Kjøbenhavn. Gud give hans Naade længe at leve og regjere, saa det kan komme Gud til Lov og Ære og hans fattige Undersaatter til trøst og Glæde.

Hertug Ulrick, Biskop til Sverin.
Hr. Henrick Løkke.
-- Jørgen Brochenhuus.
-- Jacob Rosenkrantz.
-- Apiz v. Grønberrig.
-- Niels Gyldenstjerne.
-- Styring Boel.
-- Mester Gjerdt, Contrafayer.

Anno 1604: I Pindsedrik:
Hr. Laurids Ebbesen, Slotsherre.
-- Knud Ruundt.

 

32

  Hr. Anders Bilde.
-- Axel Galdt.
-- Otto Brade.
-- Tage Thott
-- Melchior van Læven Redder.
-- Jørgen Scheel.
-- Kjeld Krabbe.
-- Gjerlof Nettelhorst.
-- Detlev Tantzau.
-- Holger Lindenow.
-- Niels Krag.
-- Mogens Ulfeldt.
-- Hans Theat af Norge.
-- Otto Scheel
-- Jens Juul.
-- Christian Mandiuvel.
-- Jochim Bylow.
-- Magister Hans Steffensen.
-- -- Kort Axelsen.
-- -- Hens Jensen.
-- -- Claus Hansen.
-- -- Niels Clausen.
-- -- Hans Bang.
-- -- Hans Knudsen.
-- -- Christian Hansen Riber.

Ikke mindre end otte Magistre paa een gang, hvorfor jeg har antegnet dem, skiøndt jeg ellers Intet veed om dem.

Anno 1605. I Juledrik:
Hr. Jørgen Brade.
-- Keje Seist (Cay Sehested).
-- Oluf Pedersen til Rysnes.

 

33

I Pindsedrik:
Hr. Dirik v. Annefeldt.
-- Asmus v. Annefeldt.
-- Friderich Reedz.
-- Mogens Gjøe.
Anno 1606. Hellig Trefoldigheds Søndag:

Hr. Nicolaus Swabe, Kongelig Myntmester.

Anno 1607, 31te May. Pindsedrik:
Hr. Bartholomæus Steenfeldt, Bygmester.
Anno 1609. I Pindsedrik:

Hr. Ifver Gjøe.
-- Otte Rantzau.
I Juledrik:

Hr. Laurids Lindenow.
-- Hans Seefeldt.
-- Axel Rosenkrands (til Urup).

Anno 1613: -- Jørgen Meiner, Vold=Mester.
-- Mester Dirik Badskjær (Badskjærs Gang).
-- Jens Rasmussen, Tydskølsfarer (formodentlig:
    Skipper med tydsk Øl).
Anno 1614. I Juledrik:
Hr. Christian Friis, Slotsherre.
-- Otto Brade.
-- Tønne Friis.
-- Christen Tønnesen Sehested.
-- Adam Bylow.
-- Cay Ranzau.
-- Jørgen Ernst Ormb.
-- Reinhold Heidensdorff.
-- Christoffer Gjøe.
-- Ernst Normandt.
-- Sigward Beck.

 

34

Hr. Hans v. Smal Tall, Slotsfoges.
I Pindsedrik:

Hr. Doctor Oluf Worm.
-- Magister Jesper Rasmussen Brockmann.
-- Jørgen Daa.
-- Jens Munck, Capitain.
Anno 1619. I Juledrik:
Hr. Jens Juul.
Anno 1622, d. 11te Juni. I Pindsedrik:
Hans Fyrstelige Naade Hertug Christian den 5te, udvalgt Prinds til Danmark.

Hr. Wulff Buchvaldt, Hofmarschall.
-- Niels Friis, Secretair.
-- Wendyel Rottkirk, Staldmester.
-- Malte Juul.
-- Jørgen Urne.
-- Axel Arnfeldt.
-- Jørgen Munck.
-- Jens Høgh.
-- Eiler Holck.
-- Mogens Kaas.
-- Jørgen Kruuse.

Anno 1626. I Pindsedrik er bleven Laugs=Brødre udi hans Fyrstelige Naades, Hertug Christian den Femte, Hans Nærværelse:

Hr. Christoffer Urne.
-- Hans Urne.
-- Pros Knudsen.
-- Stie Pors.
-- Daniel Bilde.

Anno 1629. I Juledrik:
Hertug Ulrick, Arving til Norge, Christian

 

35

d. 4des Søn, som blev ved Forræderi ihjelskudt udenlands. (Holb. Hist. II. p. 774.)

Hr. Frands Rantzau, Statholder.
-- Jørgen Wind, Rentemester.
-- Steen Beck, Rentemester.
-- Niels Krabbe.
-- Axel Juell.
-- Thomas Dyre.
-- Axel Gyldenstjerne.
-- Morten Gynther v. Walchenstein, Cpt. Lieut.
-- Christian Ulrick Gyldenlöve.
-- Hans Jørgensen, Berider.

Anno 1631. Hellig tre Konger:
Hr. Claus Daa.
-- Thyge Brahe.
-- Johann Beck.
-- Stæller Kaas.
-- Peder Wibe.
Anno 1634. I Juledrik:
Hr. Hans Steinbuch, Sejer Mager (Uhrmager).
-- Niels Olufsen, Kongelig Forvalter paa Hørsholm.
-- Michel Zachariasen, Brygger (Michelbryggersgade).
Anno 1637. I Juledrik:
Hr. Niels Trolle.
-- Jørgen Rosenkrantz.
-- Melchior Oldeland.
Anno 1638. I Juledrik:
Hr. Corfitz Ulfeldt, Statholder.
-- Gabriel Laxmand.
-- Bjørn Ulfeldt.

 

36

Hr. Jochum Beck.
Anno 1639. Juledag:
Hr. Magister Thomas Bang, Professor.
-- -- Erik Olsen, Professor.
-- Briniulf Svenson, Biskop paa Iisland.
-- Hans Hansen, Raadmand.
Anno 1640: -- Magister Simon, Capellan til tydske Kirke.
Anno 1642: Anden Juledag blev Høibaarne Fyrste Hertug Maurids til Saxen, Gyllich, Klewen og Bergh, Broder i Compagniet.

Hr. Hannibal Sehested, Statholder i Norge.
-- Hans Siegfried v. Luttichau.
3die Juledag:

Hr. Knud Ulfeldt, Hof=Marschalk.
-- Hans Blume, Kongelig Oberskriver.
-- Niels Wind, Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot.
-- Arend v. der Kulen, Kongelig Staldmester.
-- Abraham v. Platow.
-- Rubbert v. Binnewitz.
-- Otto Brochenhuus.
-- Otto Krag.

Anno 1643: -- Doctor Niels Povelsen, Professor.
-- -- Christen Stougaard, Professor.
Anno 1650: Kong Frederik d. 3die. (Aar 1650 Juledag ad Aften haver den Stormægtigste Høibaarne Konge Frederik den Tredie indladet sig at være Broder i det Hellige Trefoldigheds Laug udi det danske Compagnie her i Kjøbenhavn).

H. Joachim Gersdorph, Statholder.
-- Henrick Ranzau.


 

37

  Hr. Cay v. Ahlefeldt.
-- Oluf Brochenhuus.
-- Christian Friis.
-- Holger Wind.
-- Niels Banner.
-- Oluf Rosenkrandtz.
-- Jørgen Daa.
-- Jochum Philip Barsdorph.
-- Knud Urne.
-- Manderup Brahe.
-- Christen Urne Christoffersen.
-- Steen Kundorph.
-- Jørgen Waltersen, Oberstlieutenant.
-- Jørgen Redz.
-- Preben von Ahn.
-- Adam Henrick Pentz.
-- Mathias Budde.

Hermed vil jeg slutte Beretningen om Broderbogens Indhold, der i dette Tidsløb har talt 3 Konger og 5 fyrstelige Personer; og uagtet i de første 30 Aar aldeles ingen Brødre af andre Stænder ere antagne, saa nævner den for den øvrige Tid 218 Adelige, 56 Geistlige og 1060 af Borgerstanden, som Compagnie=Brødre.

Jeg maa nu gaae tilbage til den Tid, hvor jeg forlod Selskabets Historie, og det var under Kong Frederik d. 2den. Her vil det være det rigtige Sted, at anføre den gamle Gilde=Skraa, jeg tidligere har omtalt, hvis Titel er: Det Danske Compagnies Laugs og Gilde=Skraa, samtyckt af Borgemester og Raad I Kjøbenhaun 1582.

Anno Domini 1582.

Thend Thisdag for Vor Herris Himmelfartsdagh var denne efterskr. Skraa lest och sambtöcht aff Borgemesteren, Raadt och


 

38

Laugsens Brødre i det hellige Trefoldighedts Laugh udi det Danske Compagnie.

Och da blef udnefnt 24 aff Laugsens Brødre, at skulle beraadsla dennom om samme Skraa skulle blive ved sine Ord pncter och Artickler, som dendt nu skreffuit och forklaret er, Och da adspurde de samme Mændt gandske menige Laugsbrødre ad om de ville fuldkommelig sambtycke med dennæm huadt de sagde om samme skraa. Da suarede de Ja dertill, huad de 24 Mændt sagde, det vilde De icke benechte, men fuldkommelig sambtyche det. Hvilke mesteparten Brødrene samme thidt thilstede var.

Da indkomme de 24 Mænd for Borgemestren Raadt och Menige Laugsbrødre sambtychte och sagde, at samme straa ved sin fuldmacht at blive, med alle sine Ord puncter och Artickler som forskr. staar.

Desligeste sambtöchte de ochsaa at dens, som schiuder Pappegøyen af, schall slet ingen Bekostning gjøre videre derpaa enten med Viin, Øll eller Mad i nogen maade uden alleeneste at lade Pappegøyestangen nedtage, och opsette Pappegøyen igien, som Skraaen videre forklarer i det 51 och 52 Artickell.

Thette bekiende Vii effterskr. samme Mendt at saa er ganget och faret som foreskr. staar.

Jeg Knudt Lindegaardt. Anders Kromager. M. Thomas. Jens Skött. Peder Lauridzsen. Oluff Hendricksen. Niels Sørensen. Niels Randers. Lauritz Christoffersen. Jacob Lauritzsen. Lauritz Kallundborg. Niels Schreder. Söffren Aargemester. M. Baldtzer. Olluff Kantor. Niels Hjulmand. Olaus Buntmager. Lauritz Hansen. Jens Bruun. Morten Panne Kock. Hans Andersen. Raszmus Skoemager. Jacob Thræegaardt. Bertel Bager.

Nu kommer et Register, som er overflødigt her at anføre; altsaa til den egentlige Skraa.


 

39

Først

Om Oldermendt.

Menige Brødre shulle keisze thuende Oldermendt, effter Borgemesters Raad och de gamble Oldermendtz Befalling dendt ene en Borgemester eller Raadtmanndt dens anden en Borger, de som ere fromme ærlige Mænndt och Laugit nyttige.

2) Huor lenge de shall være Oldermendt.

Disze thuende shulle være Oldermendt wdi thou sambfulde Aar, och naar de thou Aar er omkombne, sa shall en aff denom forlösis, och keiszis en andenn wdi stedet, och atter efter thou Aar shall dendt første forlösis och Keiszis en anden wdi hans stedt wdi slig maade shall det schickis alt fremb och fremb.

3) Om hand icke will være Oldermandt.

Huo som helst der keises thill Oldermand och icke will wære, och kand icke schiellig wndschylde sig hand giffue første gang thou thönder öll, saadant öll som de da allmindelig dricke i Compagniet och være fri for samme Befalling wdi thou Aar, bliffuer hans siden Kaldet och icke will annamme samme Befalning, da bode fire thönder Øll och wære altid fri.

4) Om Regnskab at gjøre.

Naar nogen ny Oldermandt settis, da schulle de gamle Oldermenndt gjore Brødrene got Regenskab, og schulle andetworde de nye Oldermenndt Deris Register med det som Laugit er tilforen paa alle Brødrenes Vegne.

5) At ingen Bygning shall bygges uden menige Brødres sambtycke.

Naar Laugit er kommen noget thilforen, da shall Oldermanden, ingen merkelig Bygning bygge, med Laugsens Pendinge wære det sheer medt meenige Brødres beuilling och sambtöcke.


 

40

6) Huem som giør Oldermendene wliudt.

Huilken broder, som giör Oldermendene wliudt eller giver hannom onde Ordt och bander hannom, saa der er Widne thill, och icke schicker sig effter Oldermanndz Befalning med Dantz at føre eller andet, som Lauget kand wære thill ære, böede en Thønde Øll i Laugit och en mk. i Bøszen.

7) Om Fordantz med Quinder och Piger.

Huilken som Fordantz fører och dantzer medt en erlige Danne Quinde. Tha schulle alle de, som medt dantzer, icke dantze medt andre endt medt erlige Danne Quinder; Theszligeste medt Pigerne, thage handt en pige, da schulle de alle dantze med Pigerne; huo anderledes giør, bøede 4 sk. for huer gang. Thesligeste huem, som thager fordantz i Companiet offuen eller neden i Huszit medt Quinde eller Pige, handt schall dantze op adt Huszit medt samme fordantz heller bøede 1 thønde Øll. Och huem, som thager nogen fordantz dendt anden fordantz thill throdz och dantzer hannom emodt och det kandt hannom schilligen offuerbeuiszis, at hand giør det af Hoffmoedt, dend som saadan Hoffmoedt beviser, bøde derfor en tönde Øll. Sammeledis naar fordantz schall føris med Thordiszeller (Fakler), schall ingen Hustrw eller Pige optagis af Sædet, førend dendt Hustrw eller Pige er optagen aff de tuende Personer, som dantzen schall före. Thersom nogen det gjör och de haffuer optagen nogen Hustru eller Pige for dend, som de haffue befalning aff Oldermendene Schafferne at optage till Fordantz, da schall de thage samme Personer fra hannom igien och føre dend till, som Fordantzen schall haffue, och bandt maa leede sig effter en anden.

8) Om indgangs pendinge

Thendt, som broder vill blive, schall wære Ehrlig och være laugit werdt och giffue til lauget for indgang x Mk., och for hans hustru, hun bliffuer søster, II Mk. Och schall handt haffue


 

41

thuende forloffuere for hans Indgangs Penge, och samme Indgangs Pendinge shall betalis, førendt Laugit regnis.

9) Om Oldermendtz Frihedt.

Huer Oldermandt schall wære fri wdi aldt Drick, som er Juell och Pindzedag, for hans wmag och der tillmedt haffue tho fri Giester huer Aftenen.

10) Om uberögtet Giest at biude.

Ingen Broder schall maa biude nogen Giest uden dend som wberöchtedt og ærlig ehr, wære sig Mandt eller Quinde eller Pige; huo heremoedt giør, böede I thönde Øll. Och samme stundt hannom tilsigis aff Oldermendene eller schafferne, daa schall handt selff samme sin Giest følge wd aff Companiet under samme Brøde.

11) Huo Giest biuder, schall betale for huad hand bryder.

Huo nogen Giest biuder, hand shail betale for hannæm efter som menige Brødre det sambtöcht haffuer, dersom nogen findis at giøre heremoedt, böede thill Lauget 3 Mk. och schall huer Giest shriffues wed sitt Naffn.

12) En Broder maa ei biude anden Broder till Giest.

Schall ingen Broder bede nogen thill Giest udi Companiet, dend som enten er eller haffuer vereidt selffuer Broder i Companiet, uden det scheer medt Borgemesters och Raadz och Oldermendts med menige Laugsbrødres sambtyche huo heremodt giør, böde derfor 1 Thønde Øll.

13) Huilken Broder sig siger af Lauget.

Huilcken Broder sig siger aff Laugit wdi Vrede och Hastighedt och begierer Laugit igien, handt giffue dobbelt saa meget for sin Indgang, som schraaen formelder for første Indgang.


 

42

14) Om Adeldrich och Adelsteffne.

Naar Oldermendene lader Brødrene tilsige mod nogen Adeldrick eller anden Thiæf thill steffne, och kommer icke, och icke lader heller forkynde sit forfaldt for Oldermendene, handt böede 1 mk.

15) At betale sit Ølschudt.

Huer Broder schall betale sitt Ølschudt, førend Dricken bliffuer Endt, eller giffue for første Brøde dobbelt, anden gang tredubbelt, thredie gang være Laugit saa nær, som borgemester och raadt och oldermenndene med menige Brødre gaat thøckis.

16) Om Broder at besøege Laugit.

Att huilcken Broder som er hiemme i Byen och er wden sotte Seng, schall besøege Laugit. Men dersom hand det icke giør, da schall handt ligeuell giffue hans fulde Øllshudt. Och dersom handt söger Laugidt en dag, enten først wdi Dricken eller sidst, da schall handt ligeuell giffue fuldt Øllshudt. Och slet ingen halff Øllshudt wdgiffuis effter denne Dagh, men schall giffue fuldt Øllschudt, huadt heller handt kommer heller hand icke kommer. Om hand er i byen och wden sotte Seng, eller thage eu goedt Affsheedt fra Oldermendene och menige Laugsbrødre, at hånd icke lenger will være Broder i lauget, och holde Lauget vedtlige.

17) Om Beggere at skilde.

Huilcken Broder, som spiller noget Begger, om det scheer emoedt hans willie, böede derfore 4 sk. Men dersom handt giør det medt villie, da böede derfore 1 Tønde Øll. Thendt samme Rett skal wære om dendt giest, som indbydes, at huem, hannom indbyder, handt suare for hannom och bøde for hannom, for alt huis wshiell handt giør.

18) Huem som setter begger fra sig och spilder.

Desligeste om nogen setter noget Begger med Vilge hoes nogen och det bliver spildt, da bøede handt 1 sk, som saa setter Begger fra sigh.


 

43

19) Huo som Spier och giør ureent i Companiet.

Huo som Spier eller giør noget ureent i Companiet eller i Companie Gaard handt böede l tønde Øll. Och til de fattige 1 Mk. Men er dét en giest, da bøede handt, som hannom indböed.

20) Huilcken Broder, som til bliver sagt at schiencke.

Huilken Broder, som till bliver sagt at skiencke och icke kommer betimelige, giffue 1 Mk. Bliver handt slet borte och haffuer ingen wdi sit stedt, bøde 1 tönde Øll, will handt och leye en goed Karll udi sit stæd, da er det hannom frit for och betale for hannom som for en Giest. Desligeste huillken Broder, som skiencker, efter at Oldermanden haffuer opklappit, handt böede 1 Mk. i Bössen.

21) Om Dobbell.

Shall och ingen doble med Kort eller medt Therning höyre end IIII sk. Och ey heller biude höyere end IIII sk. Ey heller længer dobble endt Oldermanden tilsiger och opklapper, under III Mk. Bröede. Men om nogen sig fordrister heremoedt at giöre, da shall Oldermanndt have frii loff saadanne pendinge till sig annamme och offuerantuorde dennæm schafferen til de fattigis Behoff.

22) Om tieneste Piger och tieneste Drenge.

Ingen Broder schall stæde sin Pige eller Dreng lenger at være i Companiet end handt haver röchtet sit Ærende, blver hand lenger inde, da böde hans Hoszbondt 1 Mk. udi bøssen.

23) Om Kiiff och Trette.

Huilcken Broder som begynder Kiff och trætte i Companiet eller i Gaarden och giffuer nogen Broder onde Ord eller bander hannom eller kaster hannom omkring, bøde 1 tønde Øll i laugit och 1 Mk. till de fattige.


 

44

24) Huo som drager Sverdt eller Kniff.

Huilcken Broder, som drager Sverdt eller Kniff med Bred Huff i Companiet eller i Companiegaard böde IIII tønder Øll och 1 Mk. till de fattige.

25) Huem som slaaer hverander med Begger.

Huilcken Broder eller Giest som slåer hverandre med Begger eller Øll udi sit Ansicht eller andensteds aff wredt Huff böede 1 lest Øll och 1 Mk. till de fattige.

26) Om Pust och Kindhest.

Huilcken Broder, som slaar hverandre pust eller Kindhest, eller thager hannom ilde om Næszen wdi Huszit eller i Gaarden, bøede IIII thönder Øll och 1 Mk. till de fattige.

27) Att Broder suarer for Giesten huad han Bryder.

Huer Broder som haffuer nogen Giest som findes brödig udi nogen disze fore Artickle, da Broder att böede for giesten, ligesom hand haffde selff giort thed.

28) Huo lenger sidder end oppe er klappit.

Huo lenger will sidde i Companiet, end op er klappet och effter at Schienkerne haffuer Deris Skienkekande, dendt samme böede 1 thönde Øll. Men will Scienkeren schiencke nogen med sig aff deris Schienckekande saa lenge hun varer, det sheer uden bröede.

29) Om Øllsmagere.

De Brødre, som tiltagis aff Oldermændene at smage Øll till Companiet de schulle det villige giøre huo det icke giøre will, böede 1 tönde Øll, men kommer hand icke tillig naar hannæm tillsigis, böede IIII sk. till de fattige.


 

45

30) Om Øll at bære i Gaarden.

Huilcken Broder, som bær noget Øll i Gaarden uden Oldermanntz forloff böede IIII sk.

31) Huo som bliffuer Giestböden och bliver Broder.

Huilcken som bliver Giestböden och bliffuer hannd Broder, dend samme shall betale sit heele Ølshudt, huadt heller handt kommer først eller sidst i Lauget.

32) Huilcken som slaaer Begger eller Glasz sønder.

Huilcken Broder som slåer Beger, Glasz eller noget andet Dricke Kar sønder i Companiet, give thou Begger for itt Kar igien som han sönderslogh och i Bössen 1 Mk.

33) Om Vndsigelse.

Huilcken Broder eller Broders Giest, anden Broder eller hans Giest vndsiger i Companiet, saa at der er widne till böde 1 tønde Øll och 1 Mk. de fattige, Och shall hand sette Borgen, at hand shall være hannom aldtiegest wbewaret, will handt icke, da schall Oldermændene tilsige Brødrene, saa lenge att hindre hannom, at handt bliver foruaret, till handt fanger itt andet sindt.

34) Huem som Taller whoffsheligh.

Huilcken Broder eller giest, som taller whoffshelige paa Dannemendt, Dannesvenne, Dannequinder eller ehrlige Piger, eller och lade sig wbequemmeligen see, enten for eller bag, bøede II thönd Øll och till de fattige y Bössen 1 Mk.

Thendt samme straff shall och være, om nogen suinger nogen Quinde eller Pige udi Dantzen eller dantzer whoffshelig medt dennom.


 

46

35) Om Bröllup wdi Companiet.

Om nogen aff Adelen begierer Companiet at giøre Deres brøllup udi schall giffue till laugidt x x Daller.

Men dersom de begierer det at giøre Giestebudt wdi, som icke er Bröllup give x Daller.

Men dersom nogen wdenbyes mandt, som icke er aff Adelen, begeride at giøre sit Bröllup derudi, shall give 5 Dlr.

Deszligeste dersom nogen Borger eller Boesiddendis Mandt, som boer her i Byen, som icke er Broder, schall giffue III Daller.

Och huilcke aff disze forshr. som bruge Companiet i saa maade, som forshr. staar, shall andtuorde Huszit reent och well writt igien, som det war tilforne, och böede det schaden, som sheedt er i lauget.

36) Om de, som er shyldig till Laugitt och icke will betalle.

Huilcken Broder, som noget er schyldig till Laugitt och Oldermendene legger hannom dett for at betalle, och hand icke will, da shall hand giffue II Mk., och alligewell betalle Gielden, som hand er shyldig till Laugitt.

37) Om Vaaben eller werge at bære till Companiet.

Ingen Broder, Broder Svendt eller Drengh eller Giest shall bære waaben eller werge medt sig inden Compagniporten; det werge shulle de foruare, huem der icke will være lydige, handt giffue I Mk. Giörr handt nogen shade, da böede III Dlr. Konningens och Stadzsens Rett wforsömmitt.

38) Om Broder tillsagt at forlige nogen Sagh.

Naar Oldermendene tilsige nogle aff brödrene at forlige nogen Sagh, som Laugitt paa Gielder, och den samme icke will


 

47

holde huad der handlis och affsigis thennom emellom, dendt shall böede I tönde Øll for förste Gang, anden Gang II tönder Øll, thredie Gang wære Laugitt saa nehr som alle Brödre thyckis och wille.

39) Om de, som bliver foruist aff Lauget.

Huilcken Broder, som for nogen haande Sagh bliffuer wist aff Laugitt och siden aff hoffmoedt driffuis till at gaa derind igien, den samme schall ryllis aff Laugitt paa en tönde. Dendt samme Rett være och om Snyltegieste.

40) Om weddie i Companiet.

Huadt som weddis i Companiet, det samme schall drickes i Laugitt, alle Brödre till Beste. Desligeste aldtstedt Øll och andet sligt.

41) Om Schafferen och Schriffueren.

Laugsschafferen dricke friit alle Laugsdricke, och schall Scriffueren haffue III Mk. till huer Laugedricke, och dricke fri alle dricke.

42) Om att tage Hunde medt sigh.

Ingen Broder tage Hunde medt sigh udi Companiet, for wreenhetz skyldt; huem det giör, giffue 4 sk. i bøssen.

43) Om thieneste Drenge.

Schall ingen Drenge thilstedis at være andenstedz end i Stegersitt i Compani Gaarden, och schulle der forbide deris Hoszbonde med deris Löchter och have Ildt och Daastøll thill sheillighedt. Huem som bryder, daa schall Hoszbonden betalle effter skraaen.

44) Om de, der keisis till skaffere.

Huilcken Broder, som keisis til shaffer, och will icke thiene Lauget efter alle Brödres sambtöcke, handt giffue I tönde Øll udi Laugitt och i Bössen I Mk, uden handt have louglig forfaldt.


 

48

45) Brødrene shulle giffue Giesterne rumb.

Alle Brödre shulle giffue giesterne Rumb paa Benckene, at sidde medt sig; huo det ey giöre will böede 1 Mk.

46) At kiære sig først for Oldermanden förend for Fougden.

Huilcken Broder anden Kiærer for Fougden for nogen Sagh, som sheer i Companiet, föerendt handt thilforne haffuer dendt Sagh beklaget och berett for Oldermendene i Companiet, huo det giör, böede 1 tönde Øll udi Laugitt och 1 Mk. i Bössen.

47) Om værlig Sagh at legge nogen till.

Huilchen Broder, som anden legger værlig Sagh till i Companiet och kand det ey beuisze, böede 1 Læst Øll och III Mk. i Bøssen.

48) Om Pappegöien att shiude till.

Huilcken thidt Brödrene bliffuer tilsagde aff Oldermendene at shiude till Pappegöien, da schulle de allesammen lade dennom finde inden Companiet medt deris Røer, well ferdige, huilcken som hiemme sidder och icke kommer, icke heller forkynder Oldermanden sit forfaldt, haffue forbrudt III Mk.

49) Om Skienk till Pappegöi-Konningen.

Dendt, som schiuder pappegöien aff, hannom shall schienkis en Engelat wdtaff Laugitt, och de som Vingerne shiude aff, shall haffue for huer Vinge et Smöcke saa gaatt som 1 Gylden.

50) Huo som schiuder threi schudt.

Findis nogen Broder, som gaar wdt medt och icke shiuder 3 shudt till Pappegöien, böede 1 Mk., wden handt er saa schröbelig, handt icke gider.


 

49

51) Huad Kongen shall oplegge y Companiet och om Weddie.

Naar Pappegoyen er affshiødt da schall alle Brødrene følge Pappegoy=Koningen til Companiet igien, och der shall opleggis for brødrene IIII thønder gaat thydskøll aff Laugsens Øll. Och huilcke som haffue weddit med pappegoi Kongen, de giffue hannom strax deris weddie, och shall Oldermendene bestille Øllit før de gaa udt och Beggere derhoes.

52) Om Pappegoystangen neder att thage.

Huilcken, som Pappegoyen afshiuder handt wære forplichtig at lade pappegoyen nedtagis paa sin egen Bekostning. Och desligeste were forplichtig at leffuere Pappegoyen i marcken om Aaret derefter, och da lade reisze Pappegoyen paa sin egen Bekostningh.

53) Shall Konningen wære fri for Øllshudt.

Schall och samme Pappegoy Konningh wærre fri for Ølsehudt wdi alle Adeldricke och derthillmedt haffue thou fri Giester medt fordantz, och schall handt wære forplichtig at bære Pappegoyen retschaffen om sin hals i alle Dricke eller bøde II thønd Øll och Mk. i bøssen.

54) Om threi Aar at shiude Pappegoyen.

Huilcken, som thry Aar effter hinanden schiuder Pappegoyen aff, dendt schall hannom affløsis efter sitt wærdt.

55) Om Tieniste=Piger.

Alle brødre schulle thilsige Deris Hustruer, att de ingen Tieniste=Piger thage medt dennom thill Companiet, wden de som strax gaar hiemb igien. Giør nogen heremoedt, da shall Hosbonden boede 1 mk., ligesaa wdi Maygrefføll.


 

50

56) Om Maygræffue att ride May i Bye.

Naar som schall ridis wdj May och Keisis Maygreffue, da schulle Oldermendene en dag eller thou thilforn lade menige Brødre thilsige, thill steffne, och da Endrechtelige beslutte, om der shall Keisis Maygreffue eller ey, at huer kand fly sig Heste, och andet, som hand dertil behøffuer.

57) At Keysze Maygræffue.

Naar Brødrene ere udredne och Maygreffuerne schall Keisis och giffuis Krantz, da shall Borgemesteren med Oldermendene, och nogle aff de gamble Maiggreffuer ride fra Haaben och Keisze Maygreffuerue och huilcken de giffue Krantzen handt være Maygreffue, være sig Raadtmand Byfougidt, Borger eller Suend som icke haffuer werridt thilforne.

58) Huad Maygreffue shall giffue.

Dendt samme som tages thill Maygreffue schall giffue Brødrene, naar Oldermendene thilsige 1 Læst gaat tydskøll och med ingen anden Ting besueris, uden at Maye huszit och betalle Begerne och Spillemendene och dend May, som indføris, och ey widere, wnder x mk. Brøde.

59) Hvad Maygreffue shall foris medt.

Shall Compagnie Laugit ære dend, som Maygreffue Bliffuer, medt en Gylden Krantz paa sin Hatt saa goedt som thou Daler.

60) Maygreffuen dricke friit i alle Adelldrich.

Schall och samme Maygreffue dricke friit wdi alle Adelldricke och haffue thou frii Giester, huer Afften, thill saa lenge der Keiszis en anden wdi hanns stedt, medt Fordantz efter gammell seduann.


 

51

61) Om Maygreffuens Gilde.

Naar Maygreffuen will giøre sitt Gilde, da shulle Brødrene, som ware wdredne medt, naar dennom thilsigis, alle møde med deres Hustruer och Døttre wdi danske Companiet att giøre dennom glade medt deris Maygreffue.

62) Om Konnigl. Majest. will komme wdi Companiet.

Dersom Kongl. Majest. vor naadigste Herre, will ydmyge sig, att komme thill samme Afftendantz eller och menige Brødre sambtøche at bede nogen aff Adellen, eller nogen aff de lærde Mændt wdi Universitetet, daa schall dog Maygreffuen intedt ydermeere besueris, end forschreffuidt staar, Med en huadt anden Omkostning, der scheer, schall regnis, naar steffne holdis, och betalis aff Laugsens Pendinge som i anden Drick.

63) Om Illebrand scheer nogen Broder.

Item huillken Broder, som aff Illebrandt, Siøe och Sandt, eller nogen anden merkelig Schade thilkommer som handt icke kandt bedre, daa schall alle Brødrene komme hannom thill hielp, huer efter sin vilge eller af Bøssen, huilket Oldermendene och brødrene best siunis. Bliffuer och nogen aff brødrene saa arm, at hand nødis thill at thigge, och dendt fattigdom icke kommer for hans forsømmelsze schyldt, daa schall och alle Brødrene være plichtige til att komme hannom till hielp huer effter sin formuffue.

64) Huo som raaber wschielligen paa Schiencker.

Huo, som raaber wschielligen paa Schiencker med spodsche och haanlige Ordt, bøde 1 Mk. i Lauget.


 

52

65) At schriffue Giesternis Naffn paa itt Zeddell.

Huilcken af Brødrene, som beder nogen Giest, være sig enten Mädgen eller Suend, Quindis eller Pigis Person dend samme Broder shall være forplichtig at giffue schafferen samme giestis Naffn paa et Seddel, wnder I tønde Øls Brøde.

66) Om Husit at draffue.

Schall ingen Mandt som icke er aff Adell thendt will giøre Brøllup wdi Companiet, drage Companiet eller Brudehusit anderleedis endt effter gammel seduane; huemb det giøer, bøede emoedt Laugett I Lest Øll och XI Mk. emoedt Kongen och XI Mk. emoedt Byen.

67) Om Broder eller Søster affdøer.

Att naar nogen aff Brødrene eller Søsterne effter Gudz willie døer och affgaar, da schall tilsigis menige Brødre och Søstere en Dag tilforn at møde wdi Companiet, førendt Klocken slåer XII, och saa ordentlig gaa thilsammen thill dent Døede och saa følge hannom eller hinde thill sitt Leyerstedt, fordi det er dendt sidste welgierningh Mandt kandt beuisze sin Broder eller Søster wdi denne werden; huem icke møder wdi Companiet, førendt XII slaaer, thendt shall giffue IIII sk. wdi Bøszen eller giøre sin wndschyldingh hoes Oldermanden.

__________

Hermed ender denne Gildeskraa, som her bevares i en nøiagtig Copie, hvori der vil findes endeel Uforstaaeligheder og Uoverensstemmelser, jeg ikke ansaae mig berettiget til at berigtige. Bag i denne Gildeskraa findes en Broderliste; man da den kun indeholder Navne paa de Brødre, der dengang vare ilive, har jeg udeladt den her. Den stemmer med den originale Broderbog.

I denne Gildeskraa findes et Beviis for, at man paa den


 

53

Tid ogsaa har feiret et Maigilde i Broderskabet, og redet Mai i By. Hvorledes dette er foretaget, derom kan jeg intet anføre, da der paa intet Sted anføres noget om et saadant Maigilde. Jeg vil derfor anføre, hvad jeg har fundet om May Greven i Guds Legems Laug i Aalborg, der var et lignende Selskab. "Dagen efter St. Voldborgs Dag udvalgtes en May Greve, hvert andet Aar en Dansk og hvert andet Aar en Tydsk, og maatte samme give 2 Tønder Tydsk Øll eller 4 Tønder Dansk Øll til Lauget, 24 sk. til Spillemændene og 8 sk. til Gilde Svenden. Han fik en Krands paa Hovedet, som han skulde dandse med saalænge han var May Greve. Denne May Greves Udvælgelse blev siden udsat til den Tid, da der blev skudt efter Popegøgen. Aar 1547 gav Henrich Løghe en Messing Lysestage til Guds Legems Alter i Budolphi Kirke, for at blive frie for at være May Greve." (Jydske Efterretninger 1764). Dette stemmer ogsaa med St. Knuds Gildeskraa i Lund, som findes indført i Mon. Scaniæ.

Jeg har tidligere meldt, at Compagniet begyndte at øve sig i Vaaben og skød til Fuglen; jeg lovede derom mere siden, og vil nu atter optage Traaden. Det var nemlig Spørgsmaalet, om Brødrene 1542 skøde til Fuglen. At Handelen ikke var dettes Formaal alene, var let at indsee, især i Julen, da det meest var at spise og drikke; men denne før ommeldte Skraa viser tydeligt, at de have skudt til Papegøien, og endelig Kong Christian den IIIdies Gave til Compagniet viser det end tydeligere. Man har tvivlet derom, fordi Lauget talte mange Geistlige og Skolemænd blandt sine Brødre; men F. W. Wiwet siger derom: Fordi man er i et Selskab, hvor der bliver skudt, kan man gjerne holde sig fra at skyde, om man vil; men underligt er det ikke, om en Kirke= eller Skolelærer kunde finde Fornøielse i at øve sig udi Skydning: der kunde komme den Tid, at han maatte bruge samme til sit Lands Nytte og Forsvar. Bønnen og Bøssen kan


 

54

i slige Tilfælde vel staae sammen. Hvad Skolelærere angaaer, da uden at de have givet deres Lærlinge derved Forargelse, skeer det ofte at deres Disciple ere blevne Ryttere og Soldater, ja, brave Helte; ligesom jeg troer, at en Hare, som en Professor selv har skudt paa Universitetets Gods, vilde ikke smage ham ilde."

Der var i Broderskabet fastsat to Tider til dets Forsamlinger, som før er meldt, nemlig Pindse og Juul. Disse Tider bleve holdte meget nøiagtigt, som sees deraf, at Samlingen een Gang maatte holdes paa Raadstuen, fordi den russiske Gesandt var til Herberge paa Compagniet.

At skyde til Papegøien har dependeret af Aarstiden og Veirliget, skjøndt det sædvanlig i alle Selskaber, hvor det skete, foretoges omtrent ved Pindsedag. Kongen gav sædvanlig et Gjæstebud, naar Papegøien var affskudt; dog var det ingen sat Ret, men beroede paa hans naadigste Villie. Om slige Gjæstebud for Brødrene findes nogen Oplysning i Kong Christian den 4des Antegnelser i hans Almanak for 1607 og 1621. I den for 1607 staaer: "Den 12te Juli hafde jeg Gjeste paa Compagniet." Sl. Professor Schlegel siger rigtignok i sin "Samlung zur dänischen Geschichte" 2ter Band, 3tes Stück Pag. 45 og i Anmærkningen Pag. 88: "Ist sonder Zweifel die Iisländische Compagnie, zu der im Jahre 1600 der erste Grund gelegt ward, und der ein ansehnliches Gebaude in Copenhagen gehørte, das nicht weit vom Schlosse lag. Andere Handelscompagnien gab es damals nicht in Copenhagen." Jeg tør ikke bestemt modsige denne lærde Mand, men da hans "zonder Zweifel" tyder paa nogen Uvished hos ham, vil jeg dog fremsætte min Mening: at det nemlig var det danske Compagnie eller Trefoldigheds Laug. Dette var paa den Tid i stor Anseelse, skjøndt, som jeg har anmærket, ikke noget egentligt Handelscompagnie mere. Kong Christian den 4d. var indtraadt som Broder i Aaret 1595. Broderskabets Huus var betydeligt, som kan sees deraf, at det endog 1575 var istand


 

55

til at modtage den russiske Gesandt, og erholdt 1591 en betydelig Forbedring. Selskabet kaldtes almindelig kun Compagniet i daglig Tale, hvilket sees af Frederik den 2dens Brev om Toldfrihed paa Øl; ligeledes af en Liigprædiken over Christopher Ulfeldt, hvori der staaer: at hans Bryllup stod paa Compagniet i Kjøbenhavn den 12te Mai 1667. Da Kongen kun nævner Compagniet, og ei det Iislandske, hvilket han desuden ikke stiftede førend 1620 (se Holberg II Tom. Pag. 575-595), saa maa man troe, at han har skrevet, som man almindelig talte, og i mange Aar havde talt, da der ikke var andet Compagnie i Byen. Naar nu hertil lægges, at Skydningen var om Sommeren, og Kongen pleiede at give Gjæstebud for Skytterne, saa synes mig, det bliver klart, hvor det har været, at Kongen "hafde Gjæst paa Compagniet."

I samme Konges Almanak=Anmærkninger for Aaret 1621 findes: "den 26de April var jeg uden Byen og skød om en Oxe og lagde jeg 2de Rosenobler med der de skøde om samme Oxe item den 29de April hafde jeg nogle af Borgerskabet til Giæst i min Haffue, som havde skudt med om denne Oxe." (See Schlegel 2det Bind 1ste Stykke Pag. 53-54). Da dette ikke var en Papegøieskydning, saa gjorde Kongen ikke heller Gjestebud paa Compagniet. At skyde om en Oxe er en Øvelse, som ofte finder Sted endnu i vore Dage. Formodentlig har Kongen vundet ved denne Skydning, og har derfor gjort Gjæstebud for Borgerskabet. At hverken Ministre eller høie Adelspersoner nævnes, er naturligt, da det ikke var noget ualmindeligt at disse vare til Gjæst hos Kongerne. Foruden alle disse Beviser for at Brødrene have skudt til Papegøien, findes endnu eet i Broderbogen, hvori er anført, at Otto Kruuse gav 3die Paaskedag 1627 sit Papegøie=Gjæstebud i det danske Compagnie i Prinds Christian den 5tes Nærværelse. Da nu samme Dag ere optagne 6 nye Brødre, saa sees deraf, at Skydningen var indført i Compagniet. Endelig i Capitain


 

56

Jens Muncks Levnets=Beskrivelse, (hvis Seilads til Grønland 1619 er udgivet og tilegnet Kong Christian den 4de) findes vedføiet, at den salig Mand var bleven Broder 1623 "udi det af Kong Christian den 4de stiftede Skøttelav." Saavel Aarstallet 1623, som at et Skyttelaug er stiftet af Christian den 4de, er feilagtigt; thi Munck blev Broder 1614, og Christian den 4de var, som hans høie Forfædre, Beskytter og Velgjører og Broder af det ældgamle Trefoldigheds Laug i det danske Compagnie. Denne Levnetsbeskrivelse udkom først 1723 i Kjøbenhavns lærde Tidender, altsaa hundrede Aar senere, hvorfor man bedre kan stole paa Broderbogen i denne Anledning.

I Kong Christian den 3dies Tid have Brødrene havt deres Skydebane udenfor Vesterport, og formodentlig ogsaa i Frederik den 2dens Tid. Men i Aaret 1619 var Compagniet i Forlegenhed for Skydeplads. Borgemester Michel Wibe blev Broder 1594, og Tolder Jacob Michelsen 1613. Disse tvende Mænd have af Iver for dette gamle Samfund sørget for, at Compagniet fik en Skydeplads, hvilket sees af Christian den 4des Skøde af 18de April 1619, saaledes lydende:

"Vi Christian den 4. af Guds Naade etc. etc. gjøre vitterligt: At Vi af især synderlig Gunst og Naade have undt, bevilliget og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev under, bevilliger og tillader, at Os Elskelige Michel Wibe, Borgemester her udi Vor Kjøbstad Kjøbenhavn, og Jacob Michelsen, Vor Tolder her sammesteds, maae her for Vesterporten et Gjæste=Herberge med sin Tilbehøring lade opbygge samt og et Skytterie derved anrette, hvor med Bøsser, Armbryster og Flitzbuer schydes kan, og hafve Vi naadigst bevilliget dennom: At ville lade udvise en Platz der sammesteds, dertil tjenlig, som være udi Bredden Fiirsindstyve Skridt og udi Længden Three Hundrede og halvtredsindstiufve Skridt. Hvilken fornævnte Grund og Pladz skal dennem og deres Arvinger for fri Eiendom tilhøre at beholde eller


 

57

afhænde: Dog saa at den ved Magt holdes og bliver til det Brug, som begynt er. Og skal fornævnte Michel Wibe og Jacob Michelsen og deres Efterkommere Borgere herudi fornævnte Kjøbenhavn som samme Paltz vorder Eiendes saavidt Kroe=Mandens eegen Person og Kroen er anlangendes den maa nyde uden All Uden og Indenbyes Besværing eller Paalæg. Och maae de der sammesteds indlægge og udsælge atskillige Slags fremmed Drik, dog at os, efterdi det er uden Byen, deraf schall gifves den tilbørlige Rettighed, ich schall de være forpligt nu strax udi nærværende Sommer at samle Tømmer til Krohusene og det at lade opbringe, saavidt schee kand, siden denne tilkommende Aar fuldfærdige: Saa at Skytteriet og alt andet hvis dertil hører at lade gandsche og aldelis færdig gjøre og siden ved Magt holde. Thi forbiude Vi alle og enhver fornævnte Michel Wibe og Jacob Michelsen og Deres Arfvinger herimodt eftersom foreskrevet staaer at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjøre under Vor Hyldest og Naade. Gifvet paa Vort Slot i Kjøbenhafn den 18 Aprily Anno 1619

under Vort Zignet.
Christian."

Aar 1646 den 16de Februar skjødede fornævnte Mænds Arvinger denne Skydebane til "Ærlige og Mandhafftige Jacob Andersen Kongelig Majestæts Skibscapitain og Indvaaner af Kjøbenhavn. Aar 1647 den 17de May solgte denne Skydebanen til ærlig og velagte Mand Christen Jensen Schreder og Borger i Kjøbenhavn. Aar 1651 den 5te May solgte Christian Jensen Skræder Skydebanen til Niels Erlandsen Kongelig Majestæts Teltmager og Indvaaner af Kjøbenhavn." Denne Mand troede at finde bedre Regning ved at bruge Pladsen til Sæd end til Skydebane, hvorved Skytterne blev berøvet deres Skydeplads. Deraf benyttede sig en Borger og Kleinsmed i Kjøbenhavn ved Navn Gabriel Boemann, og indgav en Ansøgning om ham


 

58

maatte forundes en Plads til Skydebane; hvilket allernaadigst blev bevilliget. Den Kongelige Bevilling lyder saaledes:

"Vi Frederich den 3die med Guds Naade Danmarks og Norges Konning etc. etc. Gjøre alle vitterligt: At eftersom Gabriel Boemann, Kleinsmed og Indvaaner i Vores Residentz Stad Kjøbenhavn for Os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han tilsinds er en Skydebane her udenfor Staden at bekoste og oprette, hvor Borgerskabet her sammesteds, og andre som dertil Lyst haver, sig udi Skyden detsbedre exercere og øve kunde, med Begjæring, at Vi samme en beqvem Plads dertil naadigst forunde ville: da have Vi naadigst forundt, bevilliget og tilladt, saa og hermed bevilliger og tillader; At han til bemeldte Skydebanes Oprettelse maa: Indtil Vi anderledes tilsigendes vorder, ved det yderste Trenchement og Voldgrav, Vesten her for Staden nyde efterfølgende Plads, nemlig fra den yderste Vold fort og langs ud med Cortinen forbi Træ=Bolværket mod Stranden, som paa den Vestre Side ved Graven af Trenchementerne indsluttes saa og udenfor mod Fæstningen med en liden opkastet Grøft besluttes. Dog maa bemeldte Gabriel Boemann samme Plads ei til anden Nytte end til Skydebanens Brug allene anvende, saa det ei kommer Fæstningen til nogen Forhindring eller Skade. Thi forbyde vi alle og enhver eftersom foreskrevet staaer at hindre eller i nogen Maade Forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slott i Kjøbenhavn den 1ste Martii 1661.

under Vort Zignet.
Frederik.

________
C. Kragh.

At Skydebanen har været 1672 paa denne Gabriel Boemann forundte Plads, findes bekræftet af en Raadstue=Akt, som findes i Kæmneriet, hvori findes; at Niels Erlandsen, som kjøbte den gamle Skydebane den 5te Mai, solgte den igjen den 15de


 

59

April 1672 (efter at han Aaret tilforn havde erholdt Kongelig Tilladelse at maatte opbygge Huus og herbergere Fremmede) til en Mand ved Navn Ole Jensen Storkerup, (maaskee fra den Landsby Storkerup, som skal have ligget omtrent ved Eremitagen, og blev ødelagt i Krigen af de Svenske). Denne vilde ligesom hans Formænd ikke betale Jordskyld af Grunden til Staden, paa Grund af at Kong Christian den 4de havde tilstaaet Michel Wibe og Efterkommere saadan Frihed. Men den 21de December 1672 blev af Magistraten kjendt for Ret, at denne Frihed var tillagt Skytterne og Skydebanen, og da denne nu holstes paa Boemanns Plads og havde Kongelig Conformation, kunde bemeldte Ole Jensen ikke have Ret til saadan Frihed. Hvorlænge Skydebanen har været paa denne sidste Plads, kan ikke nøie bestemmes, man da Bevillingen kun lød paa Gabriel Boemann og ikke paa hans Arvinger, har den formodentlig været der til hans Død, eller til Fæstningsværkernes Udvidelse har udkrævet Pladsen.

Hvad Selskabets Forsamlinger i Staden angaaer, da findes derom i Broderbogen anført: "Fra 1650 til 1664 er ingen Samling holden af Brødrene, hvorover Broderskabet næsten er bortdød hvad Borgerstanden belanger." Dette er skrevet 1664, hvoraf man kan slutte, at Samlingerne igjen ere begyndte i dette Aar. Pesten, som rasede 1654, og derefter Krigen og Kjøbenhavns store Beleiring have givet Borgerne Andet at bestille, end at befatte sig med Øvelser. Men det er rimeligt, at deres tidligere Øvelser ere komne dem godt til Nytte, da Tiden bregte Alvor, og have bidraget meget til at Borgerne viiste sig tapre og velbevandrede i at bruge Vaaben. At bestemme, hvormegen Deel Broderskabet havde i Regjeringsforandringen, er ikke muligt; men troeligt er det, at, da Selskabet dengang ligesom nu har bestaaet af Stadens hæderligste og dygtigste Borgere, havde den kjækhed, Borgerne dengang viiste baade mod indvortes og udvortes Fjender, havt en mægtig Tilvæxt af Compagnie=Brødrene.


 

60

Dog - dette hører ikke til vor Materie, og derfor vil jeg nøies med det her anførte Broderskabet angaaende.

Naar Compagniets Gaard i Staden er bleven solgt, kan ikke nøiagtig bestemmes, da alle gamle Skjøder og Documenter desangaaende ere brændte i den store Ildebrand 1728. At det maa være skeet førend 1696, slutter jeg af Følgende: Jeg har tidligere anført den Sølv=Papegøie, som Kong Christian den 3die 1542 skjænkede Compagniet, og jeg lovede, senere at omtale dennes Skjæbne. Saavel Papegøien som Kjæden har været forvaret paa Kjøbenhavns Raadhuus, hvor den er blevet bortstjaalet i Aaret 1701, som sees af følgende Skrivelse til Kjøbenhavns Magistrat, saa lydende:

"Velædle og Velbyrdige Hr. Præsident, Borgemester og Raad. Jeg haver forleden efterseet Stadens Inventarium og befunden Alting paa Raadstuen, som Laurids Pedersen Raadstue=Gjemmer i Forvaring haver, undtagen een Post, som i Stadens Kæmner=Regnskab for Aaret 1696 paa pagina 4 anføres, nemlig en liden Papegøie af Sølv forgyldt med en fiirkantig Sølv=kjæde og Aarstallet 1542. Samme Post skal være bortkommet, da adskillige blev tilladt en Formiddag a. p. 1701 i Hørekammeret *) (hvor samme af ham i Forvaring var) at faae og see en Syndere blev retted paa Nye=Torf, wilchet Laurids Pedersen Deres Velædelheder forhen strax da han det saunede sin Uskyldighed derudi tilkjendegaff og foregifver endydermere, at han overalt her i Riget, saa og i Hamborg og hos Jøderne haffver gjort bekjendt om saadant et sært Instrument dem forekom, ei endnu dertil har spurgt. Hvorfor jeg herved allerydmygst anholder om Deres Vel=

__________

*) Hørekammeret var et Værelse ved Magistratens Forsamlingsstue, hvor den indfandt sig, som enten vilde tale med en af Magistraten, eller blev kaldet op for at faae, som man kalder det - en Næse.


 

61

ædelheds Ordre, at samme Post maa af mit Inventarii Register udgjøres. Jeg forbliver etc.

tjenstydmygeste
P. Ogelbye."

Kjøbenhavn den 19de Nov. 1703.

Hermed fulgte Laurids endelige Forklaring saaledes lydende:

"Efter Velædle og Velbyrdige Magistratens Min høigunstige Øvrigheds Godtfindende forklarer jeg hermed, at den ovenstaaende Papegoy ikke med min Villie eller Videnskab er forrykt eller bortkommet, og ei heller fra Mig har været at opspørge, ihvorvel jeg min yderste Flid og adskillige Omkostninger dertil haver anvendt. Saa sandt hielpe mig Gud og hans heilige Ord.

Laurids Pedersen."

Magistratens Resolution herpaa lød saaledes:

"Saasom denne indbemeldte Raadstuens Inventarium tilhørende Papegøi og tilhørende Kjæde wegttig 20 Lod Sølv er blefven bortstjaalen og Laurids Pedersen Raadstuegjemmer med sin Eed haver forklsret sig, som forskrevet staaer, saa haver Stadens Kæmner Hr. Peder Ogelbye den der saaledes udi Inventariet at affskrive og ved den Post hostegne Beskaffenheden, hvorledes den er forekommen og lade dette som en Beviis forblive ved Inventariummet udi Bevaring til Vedkommendes Efterretning.

Kjøbenhavns Raadstue den 26de Nov. 1703.

Efter Velædle og Velbyrdige Magistratens Ordre.
S. H. Lindberg."

Heraf seer man, at denne kongelige Gave virkelig har været til, og da Fuglen som før er meldt, har veiet 13 Lod, har Kjæden veiet 7 Lod. Tillige bliver det tydeligt, at Compagniets Gaard har været solgt førend 1696, thi ellers havde dette Klenodie neppe været i Magistratens Forvaring men i Kompagniets.


 

62

F. W. Wiwet siger i et Manuscript om denne Sag: " Det er at beklage, at en kongelig Gave og rar Antiquitæt saa skjødesløst er henlagt. Paa lettere Maade end skeet er kunde Vedkommende ikke slippe for Ansvar. Men om Nogen hafde paataled denne Sag, hafde den vel faaet et andet Udfald: Thi Kjæden tilhørte aldeles ikke enten Byen eller Magistraten, men Borgerne eller Broderskabet. Magistraten hafde den allene i Forvaring. Hvo som tager Anden Mands Gods i Forvaring skal gjemme det som sit eget eller svare dertil; men jeg tvivler meget paa, at nogen af den Tids nærværende Magistrats Personer hafde saaledes henslængt een af deres Fruers Halskjæder."

Paa Grundtegningen over Kjøbenhavn i Resens Atlas af 1615 hedder det i den tilføiende korte Beskrivelse over Byen, ved Compagniestræde: "in dieser ist die dänische Dreyfaltigkeits Compagnie. Hierselbst hielten die Einwohner umb H. Dreyfaltigkeit und gegen die H. Weihnachten sonderbare Zusammenkünsten und erwählten Compagniebruder etc. auch pflegten die Edel= und andere vornehme Leute in selbiger Wohung das Hochzeitsmahl zu halten." Heraf skulde man formode, at Gaarden endnu 1675 tilhørte Compagniet, men at der dengang idetmindste ingen Samlinger holdtes eiheller benyttedes til Bryllupper. Dog det er vanskeligt at afgjøre, om dette ist eller hielten skal atges efter Ordet.

Omendskjøndt Compagniets Gaard blev solgt, saa vedblev dog Brødrene ligefuldt deres Skyde=Øvelser udenfor Staden, som de pleiede. Borgemester Wibe fik Tilladelse til at indrette Kro ved Skytteriet; og omendskjøndt det ikke staaer i det Gabriel Boemann forundte Privilegium, saa er dette ikke at tvivle om, at der paa samme Sted har været Spise og Drikke at faae for Skytterne, og det er ikke forunderligt, om Brødrene foretrak den frie Luft for Staden. Det har desuden stedse været og er endnu Kjøbenhavnernes Orm at ligge paa Landet og have Sommervæ=


 

63

relser, om det saa kun er et Qvistværelse ud til en Baggaard paa en af Broerne.

Aaret 1694 blev Broderskabet, da Boemanns Plads ikke var Eiendom, atter forlegen for en Skydeplads.

Vel var der 1688 i Kjøbenhavn et Sted hvor man kunde øve sig i at skyde; men det var ikke noget sluttet Laug. Den 15de Mai 1688 har en Værtshuusholder, boende i Sølvgaden, ved Navn Johan Stads Baden, faaet allernaadigst Tilladelse til, paa hans og Huustroens Levetid, at indrette en Skydebane for Enhver, og tillige falholde Mad, Øl og Viin; desuden blev han fritaget for Indqvartering. Justitsraad Paul Eggers maatte senere, som Badens Creditor, overtage denne Plads med Tab. og fik den 4de Mai 1698 af særdeles kongelig Naade Bevilling paa at forommeldte Friheder skulde følge med Stedet. Senere eiede en Gartner ved Navn Jacob Witmeyer Stedet i mange Aar, og i hans Tid var der ingen Skydebane, hvorfor Indqvartering blev betalt indtil Aaret 1742, da en Mand ved Navn Henrich Jessen igjen anlagde Skydebane. Da begyndte man her at efterligne det kongelige Skydeselskab i det danske Compagnie. De opsatte en Fugl (men ved Jorden) hvortil de skød; de valgte Dommere, og disse søgte den 24de April 1774, paa Selskabets Vegne, om, at de for Selskabet forfattede Love maatte erholde Kongelig Confirmation, som dog ikke blev tilstaaet. Imidlertid vedblev deres Skydeøvelser, og er dette Oprindelsen til Skydeselskabet det borgerlige Broderskab.

Det danske Compagnies Brødre indgave igien allerunderdanigst Ansøgning om at forundes en Skydeplads ligesom i Aarene 1619 og 1661, hvilket ikke alene blev bevilget, men Hans Majestæt Kong Christian den 5te bar endog Omsorg for Compagniets fuldkomne Istandsættelse. I denne Anledning vil jeg anføre hvad af daværende politimester i Kjøbenhavn, Claus Rasch, selv er indført i Compagniets Protocol:


 

64

"Saasom Hans Kongelige Majestæt til Danmark og Norge, den Stormægtigste Monark Konning Christian den 5te Vores Allernaadigste Arveherre og Konge, for sine kjære og troe Undersaatter, særdeles for Kjøbenhavns Indbyggere, har haft den høikongelige Naade og Omsorg, at en beleilig Plads her udenfor denne kongelige Residents Stad Kjøbenhavn blev udseet, hvor de baade for deres Plaisir og til Fornødenhed kunde lære med Skydegevehr at omgaaes, saa haver jeg, Claus Rasch, Hans Kongelige Majestæts Politimester, til Allerhøistbameldte Hans Kongelige Majestæts Allernaadigste Behag dertil udvalgt en Plads uden for Nørre Port, hvor i fordums Dage en Stang har været opreist og standet Falkene derved at afrette, og der ladet indrette og opsætte en ny Papegøie=Stang med derhos 2 Skydebaner til Skiver paa 200 og 400 Al. Længde at skyde, saa og et Sted at skyde til efter Enhvers Behag paa et vist apointeret Maal med Pistoler. Naar dette Værk nu saavidt var færdigt, haver Allerhøistbemeldte Hans Kongelige Majestæt, saavelsom ikke mindre Hendes Kongelige Majestæt Dronningen, Hans Kongelige Høihed Prinds Friderich, Deres Prindselige Høiheder, Prinds Christian og Prinds Carl, saa og Kronprindsessen Sophia Hedevig, tilligemed Deres Hoff=Stat af Cavallers og Damer, høie Herrer og Ministre, den 7de September nærværende Aar 1694 Sig derpaa Stedet under Heerpaukers og Trompeters Klang indfunden, og der med deres Høie Personer gjort den første Begyndelse med at skyde, hvor da efter Nummere ordentlig blev skudt om de opsatte Priser."

Nummerne bare 24 i Tallet, og efter at Hans Kongelige Majestæt havde taget Nr. 1, ere de andre trukne; dog finder jeg, at Nr. 3-9-16-20 ei ere blevne anførte, og at der ei heller er skudt for dem. Hvorledes dette er gaaet til, kan jeg ikke forklare anderledes, end at Selskabet kun har bestaaet af 20, og disse Nummere ere blevne tilovers og ikke benyttede; dog dette er kun en


 

65

Gisning, jeg ikke kan bevise. Den Orden, i hvilken der blev skudt, var følgende:

Nr. 1. Hans Majestæt Kongen.
-- 2. Herr Kammerjunker Scheel.
-- 3. Hendes Majestæt Dronning Charlotte Amalia. For Hende skjød Hs. Majest. Kongen
-- 5. Herr Feldtmarschall Grev Wedel
-- 6. Hs. Kongl. Høihed Prinds Carl. For ham skjød Hoffmarschall Rabe.
-- 7. Herr Oberst Kragh. For ham skjød Oberstlieutenant Krabbe.
-- 8. Herr Hoffmester Biereg. For ham skjød Oberst v. Osten.
-- 10. Hds. Kongl. Høihed Kronprindsessen. For hende skjød Hs. Majest. Kongen.
-- 11. Hs. Kongl. Høihed Prinds Christian.
-- 12. Herr Hoffmarschall Rabe.
-- 13. ---- Kammerjunker Wind.
-- 14. ---- Kammerjunker Trolle.
-- 15. ---- Obersecretair Harboe.
-- 17. ---- oberstlieutenant Krabbe.
-- 18. Hans høie Excellence Hr. Statholder Gyldenløwe.
-- 19. ---- høie Excellence den unge Gyldenløwe.
-- 21. ---- Kongl. Høihed Kronprinds Friderich.
-- 22. Herr Kammerjuncker Lerche.
-- 23. ---- Obrist v. Osten.
-- 24. Kammerjunker Beer.

De, som bekom Gevisterne, vare:

1. Hds. Kongl. Høihed Kronprindsessen bekom for Papegøiens Hoved, som Hs. Majest. Kongen affskjød, en Sølv Credents=Tallerken, Værdi: 35 Rdlr.

 

66

2. Hans høie Exellence Stadtholder Gyldenløwe for Corpus, som den bedste Gevinst, et stort Sølvbæger, Værdi: 40 Rdlr.
3. Herr Obersecretair Harboe fik for Rumpen han af Papegøien nedskjød: Et godt forgyldt Speil af Værdie 15 Rdlr., hvis Glas her i den nye oprettede Glashytte er brændt og ellers i Alt af Msr. Jan Henrich du Moor her i Staden som det første Speil er fabriquered.
4. Herr Hoffmarschall Rabe bekom for den høire Vinge: Et glat Sølv=Bæger med Laag af Værdie 15 Rdlr.
5. Herr Kammerjunker Scheel bekom for den venstre Vinge: Et glat Sølv=Bæger med Laag af Værdie 13 Rdlr.

Stadtholder Gyldenløwe nedskjød det sidste Stykke af Papegøien, som var det tykke Stykke Jern for Brystet, i sjette Omgang. Hans Majestæt Kongen affskjød Hovedet i 2den Omgang, Vingerne faldt i 4de og Halen i 5te Omgang. Hans Majestæt Kongen var saaledes den Første, der nedskjød noget af Papegøien.

Pilitimester Claus Rasch, som selv førte Protocollen, slutter denne Beretning saaledes: "Gud bavare Kongen og det Kongelige Huus udi all Kongelig Velstand saa Dannemarkes og Norges samt tillige Fyrstedømmernes og Grevskabernes Undersaatere maa derunder leve og lide vel, og jeg at døe Hans Kongelige Majestæts

Tjener
Claus Rasch
m. m.
Welt! wie Du wilt
Gott ist mein Schilt."

Dette var altsaa den gode Mands Valgsprog, der i og for sig kan være meget godt; dog troer jeg, det kunde klinge ligesaa godt paa Dansk, og passer det ikke ganske for en Politimester.

Den gamle Broderbog var ikke at finde; thi, som jeg tidli=


 

67

gere har meldt, den var kommet i Forglemmelse paa Raadstuen. Derfor blev en ny Protocol anskaffet, og deri indtegnede sig d. 7de September 1694: Kong Christian d. 5te, Konge til Danmark og Norge; Hendes Majestæt Dronning Charlotte Amalie; Kronprinds Friderik (senere Kong F. 4); Prinds Carl, Prinds Christian og Kronprindsesse Sophie Hedevig. Senere ere alle disse indførte i den af Procantceler Pontoppidan 1760 fra Forglemmelse frelste originale Broderbog.

Kong Christian d. 5te, der saaledes i egen Person havde indviet Compagniet paa nye, søgte ved Anordninger at grundfæste dets Vedvaren, og lod derfor udfærdige 3de Befalinger, som jeg her vil anføre:

"Christian den Femte.

Vor Bevaagenhed tilforn. Vi tilskikke Dig herhos nogle Artikler, som paa Skydebanen uden for Vores Kongelige Residents=Stad Kjøbenhavns Nørre=Port af alle Vedkommende skal iagttages og ubrødelig efterleves, hvis Beskaffenhed Du deraf udførligen kan see og fornemme. Og saasom Vi allernaadigst have for Godt befunden Dig til Direktør over samme Værk at forordne, saa er herved Vores Allernaadigste Villie og Befaling: At Du Dig bemeldte Direktørs Embedt strax antager og efter foreskrevne Artiklers Indhold og Anledning tilbørligen forestaaer. Dermed skeer Vor Villie befalendes Dig Gud. Skrevet paa Vort Slot.

Kjøbenhavn d. 8 Sept. 1694.

Under Vor Kongelige Haand og Signet
Christian.

__________
M. Moth.

Os Elskelige Velædle og Velbyrdige

Claus Rasch til Raschenborg

Vores Politimester og Assessor udi Vores høieste ret, Cancelieraad, Borgemester udi Vores Residentsstad Kjøbenhavn og Commerce=Assessor."


 

68

Den anden er saaledes lydende:

"Christian den Femte.

Vi tilskikke Eder herhos nogle Artikler som paa Skydebanen udenfor Vores Kongelige Residensstads Nørre=Port af alle Vedkommende skal iagttages og ubrødeligen efterleves, Hvis Beskaffenhed I deraf udførligen kan see og fornemme, og som Vi Allernaadigst have for godt befunden Eder til Dommere ved samme Værk udi nærværende Aar at forordne, saa er Vores Allernaadigste Villie og Befaling, at I Eder derudi efter foreskrevne Artiklers Indhold Allerunderdanigst retter og forholder. Dermed skeer Vor Villie, befalendes Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot i Kjøbenhavn d. 8 Sept. 1694.

Under Vor Kongelige Haand og Signet
Christian.

________
M. Moth.

Os Elskelige Niels Enevoldsen, Stats=Hauptmand her i Vores Kongl. Residents Kiøbenhavn.
Kjøbmand Lorentz Krøyer, Stads=Capitain.
Peter Klaumann, Vorse Brøghuus Forvalter og
Hans Eilertsen, Slotsfoged paa Vort Slot Rosenborg."

De Artikler, som fulgte med disse 2 allernaadigste Skrivelser findes indførte i de Kongelige Forordninger for 1694, men da det er de første Love for Compagniet, som Kongen har givet, vil jeg anføre dem her:

Artikler,

som paa Skydebanen udenfor Vores Kongelige Residentsstad Kjøbenhavns Nørreport af alle Vedkommende skal iagttages og ubrødeligen efterleves.

1.

Udi dette Skytte=Compagnie maae indtages alle ærlige Personer, hvad Condition de ere, som bygge og boe udi Vores Kongelige Residents=


 

69

stad Kjøbenhavn med de Vilkor, at Enhver af dem til Indgangs=Penge til Skyde=Selskabets Vedligeholdelse betaler 8 Rigsdaler og ved hvert Aars Udgang betaler 4 Rigsdaler til Gevinsternes Indkjøb og anden ved dette Skytterie fornødne Bekostnjng, hvilke Penge til Skriveren skal leveres mod et Beviis af følgende Indhold: Anno . . . . . den . . . . . . . haver N. N. ladet sig antegne for at være i Skytteriet ved Fugle=Stangen udenfor Kjøbenhavns Nørre=Port og derfor betalt 8 Rigsdaler Indskudspenge og 4 Rigsdaler til Gevinsterne og Skytteriets Indrettelse og Vedligeholdelses Bekostning, hvilket herved under min Haand bekræftes. Kjöbh. ut supra.

N. N.

Derimod skal den, som beviser dette Indskud at have betalt (og ellers ingen Anden) have Frihed paa Skydebanen tilligemed de andre at komme og saavel i Almindelighed som isærdeleshed efter Gevinsterne at skyde.

2.

Skal der være Fiire Dommere, som skal sige Parterne imellem, naar Dispüte om det bedste Skud forefalde; hvilken Tjeneste de tilsammen i Eet Aar skal forestaam siden maae de 2de ældste derfra forløfves og i deres Sted at samtlige Skytter imellem Sig Selv efter de fleeste Stemmer udvælges, hvilket saaledes Aar efter Aar continuerer, og maa ingen, som saaledes udvalgt vorder, Sig derfra uden vigtig Aarsag undskylde. Der skal og ved samme Skytterie være en Skriver, som bemeldte 4re Dommere skal gaae tilhaande, udi en dertil forordnet Bog ved Dag og Datum antegne saavel deres Navne, som udi dette Skyde=Compagnie indtræder, som hvis Andet, ved Skytteriet passer og antegnes bør efter den Ordre, han derom af Directionen og Dommerne annammer.

3.

Skal der være 2de Slags Skyde=Exerciter, nemlig at skyde efter Skiven og at skyde efter Papegøyen; dette første Slags skal skee hver Onsdag og naar den falder ind paa en Helligdag, næste Søgndag derefter, hvilke Dage Direktøren og samtlige Dommere skal være tilstede om Sommeren Kl. 7 og Skytterne, som vilde skyde den Dag saa betimelig, at Kl. 8 med Skyden kan begyndes. Kommer nogen Skytter efter Kl. 8, tilstædes han ei at skyde den Dag, med mindre han for sin Forsømmelse betaler efter Dommernes Sigelse og continueres med Sky=


 

70

den til Kl. er slagen 1. Om Vinteren begyndes Kl. 10 og endes Kl. 2. Andre Dage maa paa Banen ikke skydes.

4.

Ved Enhver af de store Skiver skal være 2 Marqueurer, som med den dertil forordnede Vise=Stok redeligen skal vise Stedet i Skiven, hvor Kuglen slaaer eller igjennemgaaer eller samme Skud rigtigen optegne, saa og, eftersom Skuddene falde nær eller langt fra, give Tegn saasom naar Nogen skyder næst Centrum, da svinger han den liden Fahne, som i Nærværelsen af Skiven er opsat, nogle Gange over hans Hoved; Men naar Skiven ikke træffes eller Skuddene gaae langt fra Centrum, da svinger han Vise=Stokken Eengang omkring hans Hoved, græsser Kuglen, da observerer Marqueuren det og agtes saadant Skud for intet. Skulde der og tvistes om Skuddene til Skiverne, da skal de fiire Dommere med en Circul rigtig maale Distancen imellem Centrum og Skuddene og om de Vedkomminde ei selv derom kan forenes, kjende paa hvis Skud det bedste er og hvad de, enten samtlig eller i det mindste 3de af dem, kjende for Ret, skal Parterne uden Imodsigelse eller Paaanke være fornøiede med. Ellers maa ingen gaae til Skiverne, imidlertid dertil skydes for enten at tale med Marqueurerne eller at see deres Skud, med mindre der tvivles om Marqueurernes Viisning og de fiire Dommere tillader Skytterne selv at gaae hen for at see Skuddene efter; Befindes det da at Marqeurerne ikke have viist ret, da straffer Dommerne dem efter Sagens Beskaffenhed; Skulle Marqeurerne og være beskyldt for Uret, da bøde de, som dennem ubeviisligen beskyldt have iligemaade efter Dommernes Sigelse.

5.

Skal Skytterne hinanden paa Skydebanen altid høflig begegne og imellem Sig Selv god Enighed holde, saa maa og ingen lade sig høre med Sværgen eller Banden eller Anden Guds Fortørnelseb, alt under Straf efter Dommernes Sigelse.

6.

Førend Skytterne begynde at Skyde, og imidlertid der skydes maa der ikke tilstædes nogen Drik uden Alene til Nødtørftighed. Saa maa og eiheller nogen Skytte paa Skydebanen skrue Laasen af sin Bøsse, for at gjøre den til rette, ikke heller prøve sin Bøsse=Steen. Men alt sligt skal tilforn eller udenfor Skydebanen skee, der maa og paa Skydebanen ingen Ild slaaes eller nogen brændende Lunte der haves, mindre


 

71

Nogen Tobak smøges aldt under Vedbørlig Straf efter Dommernes Sigelse.

7.

Bemeldte Skytteri maa bruge Bøsser, saavel heel og halvriflede som uriflede, med mindre anderledes vedtages; Kuglerne som maa bruges til at skyde efter Skiven med paa 200 eller 400 Alen i Distance maa ei være større, end at fem deraf kan gjøre et Skaalpund, og maa ingen Skytte nogensinde gjøre sit Skud med flere end een Kugle af Gangen, hvilken skal være glat og rund og ikke i 2 Stykker sammenstøbt, sammenskruet, sammenlænket eller med nogen anden optænkelig Kunst indretted, hvo herimod handler straffes efter Dommernes Sigelse.

8.

Hvo som vil probere sin Bøsse, skal gaae udenfor de 2 store røde Faner og der med Forsigtighed løsne sit Skyde=Gevæhr og skal al Klatskydning paa Skydebanen alvorlig være forbuden. Forseer sig Nogen herimod bøde til Skytteriets Bejente efter Dommarens Sigelse.

9.

Ingen i hvo det være kan, maa, uden Eiermandens Tilladelse, tage i Haand eller røre ved Anden Mands Bøsse fra det første de kommer paa Skydebanen og til det sidste Skud er skeet under 2 Marks Straf til de Fattige, som strax paa Stedet i Bøssen skal indlægges.

10.

Hver Skytte skal tage vel vare paa sit Gevæhr og dermed paa rette Skyttemaneer omgaaes, ikke holde det imod Nogen, enten den er ladt eller ei, men enten lige op i Veiret eller lige for Sig ned til Jorden og dersom noget Gevæhr uforsigteligen afgaaer, endog ingen Skade derved skeer, skal den som saa uforsigteligen haver omgaaet, betale til de Fattige een Rigsdaler. Men skeer der Skade, stande derfor til Rette efter Loven.

11.

Naar alle Skytterne ere forsamlede skal dem af Skriveren Nummere præsenteres, hvoraf hver Skytte tager et, som han skal fæste udenpaa sin venstre Arm, saa at det fuldkommen kan sees, og skal Skriveren ved hvert Nummer paa Listen tegne Skytternes Navne og anvise dem Skiven og Skydemaalet. Naar dette er skeet, skal Skriveren lydelig opraabe Skytterne hver efter sit Nummer indtil den sidste haver skudt og saaledes continueres dermed saalænge Skyde=Tiden varer.


 

72

12.

Den Skydende, som udi Skytte=Huset vil skyde til Skiven, skal, førend han lægger Bøssen til Øjet, til Tegn at han er færdig at skyde, ringe med den der forefindende liden Klokke, efterlades det, giver den forsømmelige derfor til Skydebetjenterne hver Gang i Straf 8 sk.

13.

Befindes nogen Skytte ikke at være beredt færdig til at skyde, naar det ham tilkom og han paaraabes, bøde han hver Gang til Skytteriets Betjente 8 sk. som han skal betale førend ham tilstædes igjen at skyde.

14.

Skytterne, som paa een Dag skyde, skulle forene sig om Noget vist som Enhver skal tillægge forat skyde om, og hvo som skyder det bedste Skud i Skiverne haver vunden, ere de lige skyde de om igjen, indtil Een vinder Gevinsten.

15.

Det andet Slags Exercitie, nemlig at skyde til Papegøyen skal skee 2 gange om Aaret, nemlig Onsdag efter Pintsedag og Onsdag efter Laurentii Dag paa samme Tider som tilforn og Skive=Skyden sagt er og ei videre med mindre Papegøyen den Dag ei blev skudt, da begyndes Anden Dagen i lige Orden efter det Nummer enhver, hvor den forrige Dag opholdtes, hafde. Og skal da Papegøien i Skytternes Nærværelse paa Stagen sættes der fastgjøres og siden i Veiret hidses. Dernæst foreviises Gevinsterne offentlig for dem Alle, og derpaa forholdes med Nr. som før er meldt. Og naar der bliver befaled at skyde skal Skriveren opraabe Skytterne efter deres Nummere, hvor de efter Direkteurens Anordning fiire ad Gangen udi god Orden træder ud fra de Andre for at berede sig til at skyde. De øvrige Skytter blive staaende indtil fiire andre opraabes; da gaae de første fiire tilbage og sætter sig bag det sidste Geleed, hvilket skal iagttages saalænge der skydes. Ellers stander det Enhver Skytte, som skyder til Papegøyen frit for at anlægge enten paa fri Hannd eller paa een af de fiire Pæle som til den Ende i lige Distance omkring Papegøye=Stangen ere opsatte, men ingen andensteds. Og maa til dette Skytteri bruges Bøsser saavel heel og halvriflede som uriflede, men Kuglerne ei at være større end at fiire kan veie eet Skaalpund.

16.

Papegøiens Gevinster deeles i fem Parter. Den første og fornemste


 

73

nyder den som Kroppen af Papegøien nedskyder: den anden den som Hovedet; den tredie den som Rumpen; den fjerde den som høire Vinge og den femte den som venstre Vinge nedskyder.

17.

Og som det med Papegøiens Nedskydelse haver een Anden Beskaffenhed end som med Skiverne at skyde efter, hvor man kan maale sig tilrette, saa skal den som det meste af Papegøien nedskyder om ei faa lige eller fuldkommen nogle af førskrevne fem Panter, hvorfor Gevinster ere satte, stykkeviis nedfalder nyde Gevinst derfor efter Dommernes Sigelse, hvormed da forholdes saaledes at aldt hvis Skytterne Enhver for sig nedskyder skal rigtig opsamles, tilsammenlægges og paa den anordnede Vægt veies, og hvem Dommerne tilkjende det meest Tungeste eller Bedste af een af de fem parter at have nedskudt beholder den derfor satte Gevinst.

18.

Hvo som den fornemste Gevinst haver bekommet som er Livet eller Kroppen af Papegøien, maa samtlige Skytter skyde til Ære, dog med løst Krudt og lidt Forladning. Befindes det anderledes straffes de Skyldige med 10 Rdlr. til de Fattige.

19.

Den første Gang der skydes om Aaret til Skiven og hver Gang der skydes til Papegøien skal disse Artikler førend Nogen Skyden skeer af Skriveren for Alle Skytterne paa Skydbanen til deres Efterretning lydeligen oplæses, og ellers saa ofte det af Direktøren fornødent eragtes.

Givet paa vort Slot. Kjøbenhavn d. 8 Sept. 1694.

Under vor Kongelige Haand og Signet
Christian.

Meer eller mindre vil man finde disse Artikeler igjen i de den Dag i Dag endnu brugelige Love i Selskabet, og ønskeligt var det, om nogle, som ikke gjenfindes, bleve indførte, f. Ex.: Artikl. 9 og 19.

Naar man betænker, hvor meget Kong Christian d. 5te gjorde for at ordne og befæste dette gamle Laug, deels ved i egen høie Person og med Familie at indvie det, deels ved at beskikke Direktører og Dommere, og give det Love, saa skulde man troe,


 

74

at Selskabet nu kun var underkastet de Forandringer, som Tiden altid medfører; men aldrig, at der saa kort Tid efter denne Fornyelse skulde indsnige sig saa mærkelige Uordener, og Selskabet efter 40 Aar næsten være opløst.

Vel indrettede man strax en Protokol, der uden paa Bindet syntes at love meget, thi Fuglen paa Stangen findes trykt derpaa med en Omskrivt af forgyldte Bogstaver: Papegøie=Stangens Compagnie=Protocol og neden under 1694. Paa det første Blad findes Følgende:

"Udi denne Protocol er halvfemsindstyve, siger 90 nummererede igjennemdragne og forseglede Blader som er ordineret til at protocollere udi hvad som ved det lovlige kongelige privilegerede Skytte=Compagnie med Skyden til Papegøien paa Skydebanen udenfor Nørreport passerer Compagnie=Brødrene til Efterretning. Des til Bekræftelse under Vores som Direktør og nuværende samtlige Dommeres egne Hænder og hostrykte Signeter. Actum Hafniæ d. 8 Sept. 1694."

Hvorlidet Indholdet svarer til denne Titel, vil man see af Følgende:

Den 19de Sept. 1594 vare Compagnie Brødrene forsamlede paa denne Skyde=Bane, og bestode Skytterne af følgende: (Her følger nu en Navneliste paa 39 Personer, blandt hvilke jeg blot vil nævne Geheimeraad Brandt, Overhofmester v. Schindel, vice Admiral v. Støkken). At der blev skudt til Papegøien, sees, skjøndt det ikke staaer nævnet.

Justitsraad Adelaer bekom for høire Vinge en dreven Sølv=Pudder=Daase med Laag af Værdie 8 Rdlr.
Slotsforvalter Eilersen for Papegøiens Hoved et forgyldt Tommel=Bægger af Værd 9 Rdlr.
Carl v. Burghorst nedskød trende Gevinster og bekom for corpus som den bedste en stor Sølvskaal med Dækkel paa 39 Rdlr.
For Rumpen en stor Sølvskee af Værd 8 Rdlr.


 

75

For den venstre Vinge et forgyldt Sølv=Bægger af Værd. . . . . . . 6 Rdlr.

Samme Dag lod Efterfølgende sig indskrive, men mødte ikke, ei heller lod skyde for sig:

Herr Borgemester Friis Duerg.
---- Abraham Lehn (muelig Frantz Lehns Fader).
---- Laurids Olufsen, Medicus.
---- Christian Müller, Kongl. Majest. Kleinsmed.
---- Johan Huusmand, Inspectør.

Den 23 og 24 Octbr. bleve Brødre i Compagniet følgende: (her følger 9 Navne, jeg ikke finder værd at anføre).

Om der paa disse 2 Dage har været skudt, melder Protokollen intet om. Compagniet bestod i dette Aar af 78 Personer. De 3de Dommere Enevoldsen, Kroyer og Klovmann forsamlede sig den 22 Nov. samme Aar og lode Protokollen tilføre følgende: "Og saasom dette General Skytterie Gud skee Lof er gaaet vel af, Og Vi befunden, at Nicolai Lyder Angel dermed har haft Umage og Opvartning, da have vi hannem herved til Skrivers Forretning ved dette lovlige Compagnies antaged og fuldkommen betroed troeligen efter derom til Os gjorde Løfte og Instruktion at forestaae og derfore Hannem tillagt som af Compagniets Casse skal betales for det første Aar 100 Rdlr. og skal Lønnen angaae fra Hands Kongel. Majest. Forordnings Datum d. 8de Sept. 1694. Derimod skal han skaffe en dygtig Person som viiser forsvarlig. Endelig have Vi efterseet hvad dette Compagnie Indrettelse haver kosted og dessen Regnskaber nøie overvejet og efter Speciel Beregning og Beviisligheder befunden, at det udi aldt haver kosted 1159 Rdlr. 2 Mk. 4 sk. Hvorefter hosfølgende Fortegnelse derimod igjen er indkommen som er given af de som udi Compagniet ere indtagne Penge 552, som fra ovenmeldte 1159 Rdlr. 2 Mk. 4 sk. fradrages bliver igjen som Direktøren haver forskudt og med Rette tilkommer 607 Rdlr. 2 Mk. 4."


 

76

Compagniet har altsaa strax haft en Underbalance og tillige maa jeg gjøre Notat imod Regnskabets Rigtighed. Skytternes Antal var, foruden den kongelige Familie og de Personer, som i deres Følge gjorde Skud til Papegøien 7de Sept., 53, og ifølge Lovens 1 Artikel havde Enhver at betale 12 Rdlr.: gjør 636 Rdlr. istedet for 552. Ligesaa finder jeg det lidet overflødigt at give Skriveren 100 Rdlr. i Løn, naar Kassen er saa slet i Stand, især da Hr. Nicolai Lyder Angel selv var Broder i Compagniet, og altsaa ligesaa vel som Dommerne maatte lade Æren være nok. - Men igjen til Protokollen.

Anno 1695 d. 11 Juli efter Direktørens og Dommernes Anmodning var Compagniet forsamlet paa Skyde=Banen om Morgenen Kl. 7, forat skyde til Papegøien; de som vare tilstede udgjorde et Tal af 46 Personer, deriblandt de paa den Dag Ny Indkomne Hr. Libhardt Witt og Johan Philip Bakkenhoff.

Herr Jacobus Hübsch nedskjød 3 Gevinster: corpus og derfor bekom et stort Sølv Bæger med Laag af Værd 20 Rdlr.
For den høire Vinge: en Sølv Theepotte af Værd 10 Rdlr.
For Rumpen en Potage=Skee af Værd 8 Rdlr.
Peder Dorn for Hovedet: et stort forgyldt Speil 17 Rdlr.
Herman Jensen for venstre Vinge: tvende forgyldte Speil lyse Arme, af Værd 8 Rdlr.

Samme Aar d. 19 Sept. var Compagniet ligeledes forsamled forat skyde til Papegøien, i aldt 41 Personer, deriblandt de samme Dag indkomne Hr. Hein, Hr. Helm.

Hr. Wilhelm Edinger bekom for bedste Gevinst en Sølv Skaal med Laag paa af Værd 19 Rdlr. 2 Mk. 4 sk.
Obersecretair Harboe for Hovedet en Sølv Lyseplade med Sax paa af Værd 14 Rdlr. 4 sk.

 

77

Henrik Cappel for Rumpen en Sølv Taske=Laag af Værd 7 Rdlr. 5 Mk.
Hr. Bokkenhofver for den høire Vinge en Sølv Thee=Daase af Værd 5 Rdlr. 1 Mk.

Den venstre Vinge har nok Skriveren taget som Tillæg til de 100 Rdlr., thi den findes ikke anført. Hvormegen Skjødesløshed der ellers alt havde indsneget sig i Selskabet, sees blot deraf, at Strafbøderne for denne Dag beløbe sig til 3 Rdlr. = Mk. 4 sk., deels fordi Bøsserne forsagede, deels fordi Skytterne ikke vare færdige. Mere findes ikke anført i Protokollen denne Gang; senere kommer jeg igjen til denne Protokol fra 1694. - Hr. Lyder Angel var godt betalt for sit Arbeide; om han strax efter er afgaaet, eller naar, kan jeg ikke melde noget om. Men Politimester Claus Rasch var Politimester indtil 1705, da Etatsraad Rømer kom i hans Sted. Af hvilken Aarsag han da i Aaret 1696 og efterfølgende Aar ikke har som Directør taget sig af Selskabet, eller hvorledes han har faaet sine udlagte Penge, er mig ubekjendt. Det var ellers noget tidligt at han tillod: "Welt wie Du wilt!" Ligesaalidt kan jeg melde om, hvo der har været Selskabets Directører, og hvorledes der er forholdet ved Skiveskydningerne, thi Protokollen fra 1694 omhandler kun Papegøieskydningen. Beklageligt er det, at man har behandlet det Hele med saadan Skjødesløshed. Selskabet var nu overladt til egen frie Villie, og den kongelige indsatte Direction ophørte. Hvad enten de nu ingen Protokoller have ført, eller disse ved Forandring af Dommere ere bortkomne, saa have dog Øvelserne stedse vedligeholdt sig.

Under Kong Frederik den 4 har Compagniet igjen været i Anseelse. Jeg har rigtignok intet skrivtligt kunnet finde desangaaende; men man kan see det deraf, at i den Tid blev det indført, at den som nedskød Papegøien, og blev Fuglekonge, har


 

78

givet et Sølv=Skilt med Inscription, som blev fæstet paa Baandet; hvorom jeg nærmere skal tale i anden Afdeling.

Kong Christian d. 6 gav Compagniet Aar 1732 Privilegium paa en Skydeplads udenfor Stadens Vesterport ved Indkørselen til Vester=Fælled, som kaldtes Mdm. Schrøders Plads. Compagniet fik da nye Love for Papegøieskydningen; thi Skiveskydning holdtes der ikke. De fleste Puncter ere Gjentagelser af de 1694 givne Artikler; men da nogle af dem give Oplysning om den forbigangne Tid og om Compagniets daværende Forfatning, maa jeg dog anføre dem:

"Ifølge af den kongelige allernaadigste Forordning om at øve sig i at omgaaes med Skydegevæhr, ere af os Undertegnede vedtaget og besluttet paa den af Hs. Kongl. Majestæt dertil allernaadigste privilegerede Skyde=Plads udenfor Vester=Port at skyde til Papegøien, efter følgende Artiklers Formeld, som af Vedkommende ubrødeligen uden Modsigelse eller Exception skal holdes og efterleves, nemlig:

1 Artikel.

Maa Compagniet ikke være under 24 Skytter og da bliver Indskuddet 2 Rdlr. hvoraf pr. Pers. gives til Værten af Skydebanen 4 Mk. danske, som derfor skal udrede et godt forsvarligt Maaltid med fri Øl til og bliver Gevinsterne da saaledes: For Hovedet 6 Rdlr., for Rumpen 6 Rdlr., høire Vinge 4 Rdlr. og for Corpus 12 Rdlr. Skulde Compagniet med Tiden blive større, deles det øvrige Indskud, Halvparten til Kongen *), og den anden halve Deel paa Gevinsterne.

2.

Hvo som bliver Konge, er forbunden at lade gjøre en ny Fugl, som maa altid være af eens Størrelse, og at betale til Værten af Skyde=Banen 3 Rdlr., som derfor besørger Fuglens Opsætning og Nedtagning.

3.

Skal der være fiire Dommere, som skal sige Parterne imellem, naar Dispüte om Gevinsterne forefalde, hvilken Tjeneste de tilsammen udi 1 Aar skal forestaae. Siden maae de tvende ældste afgaae og i deres Sted tvende Andre af samtlige Skyttere efter de fleste Stemmer udvælges.

__________

*) Kongen, det er: den største Gevinst, der tilfalder den, som blev Fuglekonge.


 

79

4.

Ingen af dem, som Eengang har inskriberet Sig i dette Compagnie, maa igjen sige Sig derfra inden 3 Aars Forløb, uden han betaler 10 Rdlr. til Compagniet, hvoraf den halve Deel skal gives til Silkehusets Fattige, med mindre at den ved een eller anden Employ her fra Byen forflyttes, da han er fri for bemeldte 10 Rdlrs Erlæggelse.

5.

Vil Nogen træde i dette Compagnie, naar Compagniet engang er complet, saa betaler han imod Skriverens Qvittering til Skyde=Selskabet 1 Rdlr.

6.

Skal der skydes 2 Gange om Aaret, første Gang Onsdagen efter Pindsedag, anden Gang Onsdagen efter Laurentii Dag, og naar den indfalder om en Helligdag, næste Søgnedag derefter.

7.

Maa Skytterne hinanden paa Skyde=Pladsen altid høflig begegne og god Enighed holde, hvo som herimod handler, skal efter Dommernes Godtbefindende betale Mulct til de Fattige. Saa maa og ingen lade sig høre med Sværgen og Banden eller andre usømmelige Ord under Straf for hver Eed 4 sk. og Resten efter Dommernes Sigelse.

8.

Naar Skydningen er begyndt, maa der ingen skrue Laasen fra sin Bøsse, eller røre sin Bøsse=Steen paa Skyde=Pladsen under Straf af 1 Mk, men hvo som vil gjøre sligt, skal gaae uden for Banen.

9.

Hver Skytte skal forsigtig omgaaes sit Gevæhr paa rette Skytte=Maneer, ikke holde det mod Nogen enten det er ladet eller ei, men enten lige i Veiret eller lige for sig ned til Jorden, og dersom nogens Gevæhr afgaaer endog ingen Skade derved skeer betales derfor 1 Rdlr., med mindre det skeer paa Pælen at en Skytte har allerede anlagt at skyde til Papegøyen, da taber han ikkun sit Skud i den Omgang.

10.

Ingen i hvo det være kan, maa uden Eiermandens Tilladelse tage i Haanden eller røre ved en Andens Bøsse fra Begyndelsen til det sidste Skud er skeet, under Straf af 2 Mk.


 

80

11.

Naar en Skyttes Bøsse klikker, giver han første Gang 4 sk., anden Gang 8 sk. og tredie Gang tabe sit Skud i den omgang, og findes det at Bøssen er ladet, betale desforuden 1 Mk.

12.

Skulle og en Skytte formedelst Forfald ei kunde være ved Skydningen, da skal han sende sin Bøsse med en Karl, som kan lade, ellers bliver der ikke skudt for ham, og hvo, som ikke er færdig, naar hans Bøsse paaraabes, betaler hver Gang 4 sk., og har hans Formand allerede skudt, førend han er færdig, da bataler han 8 sk., førend det ham tillades at skyde.

13.

Skal en af Compagniet til at føre Protokollen udvælges og derfor nyde 2 Rdlr. hver Gang der skydes, derimod skal han holde een paa sin Bekostning, som paaberaaber Skytterne og annotere Straf=Pengene, som siden skal indføres i Protokollen.

14.

Til dette Skytteri maa ei bruges Bøsser, som føre større Kugler, end at 12 veie et Skaalpund, men vel derover.

15.

Naar Skytteriet bliver tilsagt af Fuglekongen til en vis Tid at møde paa Skyde=Pladsen, og een eller anden ikke da til den Tid møder, eller sender en Karl med deres Gevæhr og Indskud, da betaler de til Straf foruden deres Skud 2 Mk. og bies ikke med Skydningen efter dem.

16.

Hvo som bliver Konge, skal samtlige Skyttere til Ære skyde 3 Salver med løst Krudt og lidt Forladning, befindes det anderledes, straffes den Skyldige efter Dommernes Kjendelse-

17.

Straf=Pengene som Tid efter Anden indkommer, skal forvares af den yngste Dommer med hans Qvittering udi Protocollen og hvis da efter foreskreven Tid (efter at Skyde=Selskabets Bekostning er fratrukken) bliver en Casse, skal deles i Gevinster og af samtlige Skyttere stikkes om til Skiven. Vores Konge=Orden aksl altid blive hos den som er Konge og skal skal han og hans Arvinger dertil være ansvarlig.


 

81

18.

I dette Compagnie maa indtages Alle ærlige Folk, som boe og bygge i Kjøbenhavn af hvad Condition de end ere, med de Vilkor at Enhver holder sig disse Artikler efterrettelig.

Kjøbenhavn den 11te August 1732.

Disse Artikler findes indførte i den af Politimester Claus Rasch indrettede Protokol af 1694. Uagtet de beraabe sig paa Underskrifter, findes dog ingen i Protokollen; men senere finder jeg, at Interessenterne have paaberaabt og anerkjendt dem. Det synes af Begyndelsen, som Hans Majestæt Kongen havde erindret Brødrene om at øve sig i Skydning; dog finder jeg intet Rescript eller Befaling derom; men Protokollen er, som sagt, meget uefterrettelig. Naar Compagniet, efter den første Artikel, bestod af 24 Personer, skulde Skydningen gaae for sig, og Indskuddet var da 2 Rdlr. for Personen, som udgjør 48 Rdlr., men nu er udgifterne anførte saaledes:

Til Værten for Mad og Øl 5 Mk. pr. pers. er 16 Rdlr.
Gevinsterne for Corpus 12 ----
for Hoved og Rumpen 12 ----
for høire Vinge 4 ----
for Fuglens Opsættelse 3 ----
________
Summa 47 Rdlr.

Men Fuglen skulde dog have 2 Vinger, og hvad Gevinst faaer den, der nedskyder venstre Vinge? Maaskee den 1 Rdlr. som fattes i Summen 48 Rdlr. - Efter 6te Artikel er fastsat, at den anden Skydning skal være Onsdagen efter Laurentii Dag; men indfalder den paa en Helligdag, da Søgnedagen derefter. Laurentii Dag er den 10de August, og der findes ingen Helligdag derefter førend Michelsdag. Det vil altsaa sige: om Onsdagen efter Laurentii Dag faldt paa en Søndag; eller ogsaa er det bestemt saaledes af Forsigtighed, om der skulde vorde paabudt en ny Helligdag paa denne Aarstid.


 

82

Aar 1732 d. 12te August, som var Dagen efter at disse Artikler vare forfattede, var Compagniet forsamlet paa Skyde=Banen uden for Vester=Port og bestod af 22 Personer (Navnene vil jeg udelade).

Baron Gyldenkrone bekom den bedste Gevinst

og blev Fuglekonge, Gevinsten vurderet til 14 Rdlr. = Mk.
Johan Teige for Hovedet 3 ----- 4 ---
Mannike for Rumpen 4 ----- = ---
Rentemester Rippour for høire Vinge 2 ----- 3 ---
Luno for venstre Vinge 2 ----- 3 ---

Hverken Skytternes Antal eller Gevinsternes Værdi var efter de Dagen tilforn forfattede Love: det var temmelig tidlig at overtræde dem !

Anno 1733 d. 29de Juni Brødrene forsamlede for at skyde til Papegøyen, da findes indgangne i Lauget 10 nye Brødre.

Sinnel Nielsen Brandt bekom den høieste Gevinst og blev Fuglekonge. For gevinsten bekom 14 Rdlr. = Mk.
Johan Henrich Berg for 2de Gevinster, Hoved og Rumpe 10 ----- = ---
Herr von Schmieden for den høire Vinge 3 ----- = ---
Jacob Hansen for den venstre Vinge 3 ----- 2 ---

Samme Aar d. 4de Auguste igjen forsamled at skyde efter Papegøyen. Da findes indgangne i Compagniet 4 Brødre.

Herr Selstrup bekom den bedste Gevinst tilligemed Hovedet og Rumpen, blev Fugle=Konge og for Gevinsterne bekom 24 Rdlr.
Jacob Ivers den høire Vinge 4 -----
Rohde den venstre Vinge 4 -----

Anno 1737 var Skytterne forsamlede (Dagen nævnes ikke) og ere da tillige indkomne 9 nye Brødre.

Herr Georg Henrich von Schmieden nedskjød Konge=Gevin=


 

83

sten og blev Fugle=Konge; hvo der fik de andre Gevinster, eller hvori de bestode, findes ikke anført.

Samme Aar d. 26de Sept. blev skudt efter Papegøyen og findes da at være indkomne 6 nye Brødre.

Herr Georg Klein nedskjød den største Gevinst og blev Fuglekonge.

Jacob Ivers den højre Vinge.

v. Bergen den venstre Vinge.

J. C. Greve Rumpen.

At Fuglen har været uden Hoved er ikke rimeligt; snarere har Skriveren været det, da han indfører saa skjødesløst.

Anno 1738 d. 27de Juni var Compagniet forsamlet, og da indkom 22 nye Brødre.

Herr Justitsraad og Politimester Torm bekom Konge=Gevinsten, og blev for dette Aar Fuglekonge.

Cancellieraad Waleur bekom Hovedet.

Etatsraad og Præsident i Kjøbenhavn Bræum Rumpen.

Justitsraad Holmsted den høire Vinge.

Herr Rasmus Munch den venstre Vinge.

Hvoraf Gevinsterne have bestaaet, enten i forarbeidet Sølv eller Penge, derom findes Intet anført. Hermed slutter den oftemeldte Protokol af 1694.

Ventelig er næste Aar begyndt en ny Protokol. Næsten hele Magistraten var dengang i Lauget tillige med mange andre betydelige Mænd; hvilket noksom beviser, at Selskabet ikke var i Aftagende. Selskabets Bestyrelse var dengang Fuglekongen og de fire Dommere; og Alt hvad jeg har kunnet erfare om Justitsraad Torm, som var Fuglekonge 1738, vidner om, at det var en ordentlig og paapassende Mand, saa det er uden for al Tvivl, at der har været en Protokol, men samme er udentvivl, som saa mange andre af Selskabets Papirer, gaat tabt.

At Skydningen imidlertid bestandig har været fortsat, derom vidner den Fortegnelse af Fuglekonge=Skilter, jeg har fundet i


 

84

et Manuscript af F. W. Wiwet, hvorefter Justitsraad Torm har givet sit 1739 og tvende andre Skilter fra 1740 og 41; desuden siger bemeldte Wiwet, at han kan beraabe sig paa tvende dengang endnu levende agtværdige Mænd, nemlig Herr Oberstlieutenant Tranmoes af Artilleriet og Hr. Rustmester Marr, som begge i den Tid har været Medlemmer af Selskabet, og freqventeret Skydebanen; thi 1737 blev Rustmester Marr og 1738 Lieutenant Tranmoes optagne i Broderskabet. Skydecompagniet holdtes da som meldt, paa Vesterbro, dog kom det Dag for Dag mere i Forfald indtil 1746, da det igjen var forlegen for Skydeplads.

Hvad der meget bidrog til, at Selskabet ikke vedligeholdt sin Anseelse mere, var den Omstændighed, at Kongen ikke interesserede sig for samme, og som en Følge deraf hverken Hoffet eller hvad der ellers kunde give Selskabet Glands, fandt det Umagen værd at gaae ind i Skydelauget. Kong Christian d. 6te er den eneste Konge siden 1542, der ikke har været Broder i Compagniet; og den Tids herskende Bigotteri var endnu mere ugunstig for Vaabenøvelser og Skydeselskaber. Det gik her, som Holberg siger i sin Historie, Tom. III pag. 398: "Udi Cromvels Tid, da Skinhellighed var i Moden og befordrede til verdslig Ære, saa man strax de ugudeligste og vederstyggeligste Mennesker at paatage sig Devotions Masqver, og at forvandles til Helgene, saa at hvor man spurgte om en Skjøge, Hoer=Karl, Meen=Eder og andre deslige, hørte man, at de vare inter Regenitos eller Helgene af den første Klasse; og som Devotionen ingen anden Grund havde, saae man disse Folk, da Conjunkturene forandrede sig, at iføre sig deres gamle naturlige Dragt igjen."

Sandheden af disse Ord har ogsaa det danske Compagnie erfaret; Selskabets følgende Skjæbne under Kong Frederik d. 5 og følgende Konger er et Exempel paa, hvor meget Fyrsten virker paa det Enkelte, som paa det Hele. Dog denne Selskabets glimrende Periode fordrer en ny Afdeling i min Historie.

__________



Indledning . Første periode . Anden periode . Raderinger

Opdateret: fre maj 17 21:13:17 CEST 2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top