eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Dend Kongelige Residents= og Stabel=Stad Kiøbenhavn Historiske Beskrivelse,.....

Dend Kongelige Residents= og Stabel=Stad Kiøbenhavn Historiske Beskrivelse, Indeholdende . . .

Kbh., H.K.M., 1737

Jens Rostgaard (1650-1715)


Denne eText er en nøjagtig kopi af 1737 udgaven. Texten er tastet hos eremit.dk, september 2001

Dette lille skrift om København er kommet i en lang række udgaver mellem 1720 og 1807. Nærværende udgave kan betegnes som 4. Udg.
Bogen er upagineret, men for overblikkets skyld, er der i højre margen tilføjet et sidenummer i parentes. Typografiske forkortelser er skrevet helt ud og enkelte åbentlyse stavefejl er rettet.


Dend Kongelige Residents=
Og
Stabel=Stad
Kiøbenhavn Historiske


Beskrivelse,

Indeholdende
Hvis Mærkværdigt der ved er forefalden
Fra 1168. til 1711. inclusive.

Med Kongl. allernaadigst Privilegio.
_____________________________________
KIØBENHAVN
Trykt udi H.K.M. privileg. Bogtrykkerie Aar 1737

[1]  

Kiøbenhavns Begyndelse.

Aar 1168. lod Bisp Absalon opbygge Stegelborg, som Kiøbenhavns Slot nu er, under Kong Woldemar den Første / sligt beretter Saxo Grammaticus Dom=Proust til Roskilde / som endede sin Krønicke Anno 1204.

Denne første Bygning paa Slottet kaldes ved tvende Navne, den ene Stegelborg, og den anden Axel=Huus, men udi den Bog Encomion Reg. Dan. kaldes den Axelvold.

Fornævnte Bisp Absalon fød i Sædland (af de Hviders Stamme Skalm Hvides=Sønnesøn og Broder til Hr. Esbern Snare, som bygde Kalundborg Bye og Kirke) var en yperlig og nyndig Mand, som udrettede i krig og Fred meget berømmeligt og nyttigt for Dannemark, hand var først Bisp til Roeskilde, blev siden Erke=Bisp til Lund, og det paa en Tiid / som ingen for eller efter ham har været, var og tilligemed kongens ypperste Høvidsmand baade til Land og Vand / og

[2]

hjalp høystbemeldte Kong Woldemar 1te og Kong Knud 6te at undertvinge de Wender.

En gang fornevnte Bisp Absalon var gaaen i Bad paa bemeldte Axelhuus, blev hannem tilkiennegivet, at en Søe=Røvere kom seylendes fra Kraagen (nu Cronborg,) hvorover hand for Tiden forlod Badet, og gav sig imod samme Røvere, overvandt hannem / og lod sienke Høvedsmanden med sit Selskab ved Kiøbmands Havn.

Og ligesom Kiøbenhavns første anfanger Absalon / som døde Ao. 1201. den 21 Martii gammel fem og halvfierdesindstyve Aar, begravet til Sorøe, var en driftig og modig mand, saa haver de samme Dyder og medfuldt hans Efterkommere de Kiøbenhavner.

Da Erke=Bisp Eskild af Skaane forlod Danmark, besøgte hand Absalon paa sit Hus Kiøbenhavn, og derefter reyste til Frankerige, og gav sig i Kloster.

De Huuse Bisp Absalon lod bygge, skal have været der, hvor Kiøkenet nu er, tilforn var imod eller hvor Slottet nu staar / et Fisker=Leye.

Den store Ridder eller Dantze=Sahl er bygt af Kong Christian 1ste, og Trappen af Kong Hans, hvorpaa 2 Steene neden bemeldte Trappe, Kongens og Dronningens Efterlignel=

[3]

se var udhugget, og paa Gavlen ud til Slots=Pladsen stod Christian den 1stes Navn, og Vaabener.

De fornevnte 2de Steene med Kong Hans og Dronning Christine neden for Trappen og til Dantze=Salen ere 1711 i Sommerens Tiid, da paa Slottet blev bygt og repareret, nedtagne, ved samme reparation er Gavlen ombygt hvor høystbemeldte Chr. 1stes Navn og Vaaben stod.

Anno 1554. Er det høye Huus fra Slots=Porten ud mod Holmens Broe, Kirken og de Huuse omkring til Kiøkkenet af Kong Christian den 3die opbygt.

Anno 1596. Haver Kong Christian dend 4de ladet det store Taarn imellem Komhens og Dronningens Gemakker og Dantze=Salen oprette.

Efter hvilket Slots=Bygning, som kaldes Stegelborg, formedelst i fordum Tiid Søe=Røvere ere der henrettede og steylede, Kiøbenhavns Bye har begyndt at bygges / og kaldes Kiøbmands Havn, og det fordi Kiøbmænd med deres Fartøy sig der i Storm og Modbør undertiden opholdt; Søe=Røvere haver og ved Leylighed sig derhen lagt / saa vel og Fiskere, eftersom de der med deres Baade laae

[4]

sikker og vel i ondt Veyer, samt et beleyligt Stæd at faae Baadene ud, og opdraget.

Fra hvilken Tiid Byen saaledes haver tiltaget, at den siden af Bisperne og Kongerne er givet Kiøbstæds Privilegier, og til sidst blevet Kongernes Residentz / fornemmelig fra Kong Christian den 1stes Tiid.

Anno 1204. den 1. Februarii haver Bisp Jens Grand i Sædland givet Kiøbenhavns Slot og Bye Frihed og Kiøbsteds Ræt.

Anno 1247. Haver Kong Erik den hellige indtaget Kiøbenhavns Bye, efter Bisp Niels Stiesen var bortrømt, saavelsom heele Stiftet; Og samme Aar kom de Lybske og Holster og nedbrød Slottet (som endda heede Axelhuus) i Grund.

Anno 1254. den 4 Martii haver Bisp Jacob Erlandsen af Roskilde under Kong Christopher den 1ste givet Kiøbenhavns Bye Frihed og skreven Byens=Ræt, som indeholder endeel Poster, som Krøniken forklarer.

Encomion Reg. Daniæ forklarer pag 144. At Kong Christopher den 1ste Anno 1254 gav Kiøbenhavn første Kiøbsteds Frihed og skreven Bye=Ræt, hvilke begge Deele kand være, sc. Bispen at have givet, og Kongen confirmeret.

Anno 1257. Forskrev Kong Christopher

[5]

Kong Haagen i Norge / at ville møde sig om begge deres Rigers Leylighed, Kong Haagen lod sin Søn Magnus blive i Tønsberg, og selv drog hand ned til Øresund med ald sin Hær, hand seylede for Kiøbenhavn med alle hans Skibe og landede for Refshale, Kong Christopher kom og med mange Herrer / og et stort Tal Folk til Kiøbenhavn, hvor Kongerne da gjorde Fred og Forbund med Breve, Eder og store Løfter / samme Tiid tilsagde Kong Christopher Kong Haagens Søn Magnus sin Broder Hell. Kong Eriks=Datter Ingeborg / som og kom til Norge og blev Magni Dronning, fra hende Stammer Kong Christian den 6te vores nu regierende Konge.

Anno 1257 eller 1258. Holdt de Geistlige et Concilium i Kiøbenhavn / hvor Erke=Bispen og hans Partie bandsatte alle Geistlige og Verdslige, som anfegtede den strenge Constitution / de tilforn havde giort til Vedele.

1258. Holdt Kong Christopher den 1ste een Herre=Dag til Kiøbenhavn, og da blev besluttet / at Erke=Bispen Jacob Erlandsen, som var en stiv og egensindig Mand / Kongen imod i alt, skulle Fængsles, hvilket og skeede 1259 efter Juel / hand blev ført til Hagenskov i Fyen og sad det 2 Aar, Kongen loed og fange fleere af disse Geistlige i Riget, og

[6]

Kongen kom derover i Forbund og Band, og Kongen blev forgivet til Ribe af Bisp Arnfasto i Aarhus, som var didkommen.

Anno 1259. Da de Pommerske og Holsteenske Fyrster og Grever udi dette Oprør, som var i Danmark mellem Kong Erik Glipping og de (i de Tider Uregierlige) Geistlige i Riget, blev af dennem mange Bønder slagen i et Slag ved Næstved, og derefter af Lanteryens Fyrste Jerner, den femte Dag Paaske, Kiøbenhavn indtagen / hand kom ind ved Jermers Gab, hvor Jermers Skandse ved Vester Port siden efter hannem er kaldet, og nedbrød Slottet.

Et andet Fæste for Kiøbenhavn Refshaleborg kaldet / nedbrød Bønderne Aar 1256.

Anno 1261. Var Byrge Jarl af Sverrig med et stort Tal Folk til Kiøbenhavn Dannemark til Undsetning efter det Fordrag, som var giort mellem Sverrig, Dannemark og Norge.

1272. Bisp Peder / som kom efter Jacob Erlandsen stadfæstede Kiøbenhavns Frihed, som var givet tilforn Aar 1254.

Anno 1279. Ligeledes stadfæstede Bisp Styge samme Frihed og Privilegier, saa og 1282. Ingvord Hiort. I de Tider var Kiøbenhavns Bye aldeeles under de Sædlandske

[7]

Bispers Ræt, siden Bisp Absalon udi sin Tiid havde givet Kiøbenhavn og Amager under Stiftet, og havde Aar 1168 der det Huus, som hed Axelhuus. Udi Absalons Tiid, var der ingen Kiøbsted / men ikkun en aaben Flek, siden da Kongerne skiftede sig byen til for Havnens Beliggenheds skyld (som er den bedste i Øster=Søen) blev Axelhuus kaldet Stakkeborg og Kiøbmandshavn.

NB. Amager og Kiøbenhavn maa have været Absalons Arvegods, thi hand var af den fornemmeste og rigeste Slegt, da var i Danmark.

1284. Gav Kong Erik Glipping Kiøbmandshavn Kiøbstæds Privilegier.

1290. Udi den Krig med Kongen af Norge for hans Moders Ingeborg, Hellig Kong Eriks Daatters Arv / og de Fredløse som havde slaget Kong Erik Glipping i Finderop i Jutland ihiel, og af Kongen i Norge blev tagen i Beskiermelse / blev Kiøbenhavn videre end tilforn befæstet.

1306. Under Kong Erik Menved forsøgte de Norske deres Lykke for Kiøbenhavn, men bleve tilbageslagne og fik ingen Landgang.

1308. Er til Kiøbenhavn sluttet en ævig Fred imellem Kong Erik Menved af Danmark / og Kong Haagen af Norge.

[8]

1316. Vor frue Kirke igien opbygt efter den 4re gange tilforn havde været afbrændt.

1319. Gav Kong Erik Menved Kiøbenhavn Frihed for den nye Told / som var paalagt.

Kong Erik Menved var og den første Konge, som satte en Foget i Kiøbenhavn at oppeberge hans Told og Rettighed.

1329. Hr. Indvard Hiort indlader til Kiøbenhavn Greve Johans Folk af Holsten, saa at da Kong Christopher den 2den kom at vilde der ind, udstak Grevens Folk den Holstenske Fahne et Nelleblad.

NB. I disse Tider var i Dannemark en bejammerlig Tilstand med Kiv, Krig og deslige. De Holstenske Grever, Fyrsterne af Synder=Jydtland, eller som det nu kaldes Slesvig, Geistlige / og endeel de fornemmste Verdslige i Riget var imod Kongen / hvorover med alting stod ilde til, og Provincierne / Skaane Sædland, Fyn og Jydland bleve til Greverne og andre hid og did bort forpandtet.

Hvorom og videre paa adskillige Stæder findes Forklaring.

Anno 1341. Til Roeskilde haver Kong Woldemar den sidste stadfæst Kiøbenhavns Bye sine Friheder og Privilegier.

[9]

1348. Haver K. Woldemar den 3die (nogle sætter 4de, men rætteste, naar mand nævner Woldemar den sidste) givet Kiøbenhavns Bye slig Frihed paa Dragøer Fiskende og Market, at de sammesteds maa kiøbe / sælge og afskiere Klæde / eftersom de haver giort til dis. Actum Skanderborg St. Lars Dag.

1350. Under Kong Woldemar den sidste var en gruelig Pestilentze, som kaldes den sorte Død, fordi naar Menniskene var døde, blev de strax sorte. Her i Danmark blev hele Sogne og Byer ødelagt / som siden ikke ere opbygte, hvor da Skovene siden meget tiltog.

1363. Stod Dronning Magrethes Brøllup i Kiøbenhavn, som da var 11 Aar, med Kong Haagen af Norge Søndag efter Paaske, udi hvilket Brøllup Dronning Blance af Sverige Haagens Moder døde, og Christopher Kong Woldemars Søn. Kong Magnus, Haagens Fader blev der og syg, men kom til rette igien.

1423. Til Kiøbenhavn skeede et Forbund imellem Kong Erik den 8de og de Vendiske Stæder.

Anno 1425. Bisperne til Kiøbenhavn holdt Forsamling.

1428. Om Foraaret kom de Vendiske Stænder med deres Flode, hvorpaa var 12000.

[10]

Mand, og Greverne af Holsteen med 800. Mand / i Meening at storme og indtage Kiøbenhavn; Men Kong Erik Pomeranus / og Dronning Philippa satte Mod i Folket, saa de ikke kunde skade Byen / de havde og med Skibe vilde senke Dybet eller Indgangen til Havnen, som de ey her fik Leylighed til.

1443. Kong Christopher Beyer eller den 3die gav Kiøbenhavns Bye deres Kirke=Ræt.

Høyfornævnte Kong Christopher mageskiftede sig Kiøbenhavn og Axelhuus med Amager til, fra Bispen i Sædland mod andet Gods.

Kiøbenhavns Grændser var da fra Tulleshøy til gammel Bohøy, Amager og Saltholm, og hvad der imellem laae, som endnu findes i Capittels=Register udi Palte=Stiftingen / Træbogen og Dennemal.

Efter hvilken Tiid Byen under Konge efter Konge, som der begyndte at holde deres Hof med skiønne Bygninger af Kirker, Clostere og deslige, samt Borger=Huuse meget tiltog, Havnerne for Floden blev og meere og bedre indrettet / og Bræmmerholm med Huuse til Smedier, Dreyer, Rebslager=Banen, andre Haandværkere og Redskab, Floden tilhørende at giemmes udi, med meere / som saaledes fornøden var bygt og forfærdiget. Det Navn

[11]

Bremmerholm hidhører fra de Bremer, som der i gamle Dage haver haft deris Pakhuuse.

St. Clara Closter og Kirke / som var Nonne=Closter med Graabrødre Closter og er siden bleven øde, da reformationen angik. Hvilket St. Claræ Closter og Kirke Kong Hanses Dronning Christine havde ladet bygge, og efter Kirken var Øde, blev den af Kong Frederich den 2den brugt til at støbe Skykker og Klokker udi, samt myndte Penge / hvorefter den Plads siden blav kaldet den gamle Mundt, Strædet imellem den Plads og Kiøbmager=gaden / Clareboderne.

Anno 1445 Holdtes Herredag til Kiøbenhavn.

1449. Kong Christian den 1ste kronet i Kiøbenhavn / og samme Tiid stod hans Bryllup med Dronning Dorothea af Brandenborg forrige Kong Christopher Beyers Enke, samme Tiid slog han 30 Riddere.

1454. Forbød kong Christian den 1ste / at ingen maatte forbinde deres Skiber omme ved Høybroe, som var bygt af Tømmer / og Byen af gammel Tiid havde holdt ved lige ey heller nogen i Havnen at afkaste Baglast.

Anno 1455. Confirmerede Kong Christian den 1ste Kiøbenhavns Byes Privilegier / og at Borgemester og Raad derefter skulle

[12]

regiere Byen, befalde og, at alle de som i Kiøbenhavn havde Huse, Gaarde og Jorder, skulle tiltænke at planke Broe og fastgiøre Byen.

1457. Gav Kong Christian den 1ste Kiøbenhavns Borgere den Frihed til ævig Tiid, at de ikke skulde iise om Kiøbenhavns Slot, som de tilforn havde giort.

1458. Gav Christ. 1ste Kiøbenhavns Bye og Borgere adskillige Friheder, og at ingen i Byen skulle være fri for Udbød og Paalag, undtagen hans Stægere, Basunere, Skrædere, Harniskmagere og andre hans daglige Tienere, samt efterdi Raadmændene for sidste Orlogs skyld havde skattet lige med andre borgere, og ingen Frihed haft for deris Umage / tillod han dem den frihed, de for hans Tiid havt haver.

1461. Foreviste de af Kiøbenhavn et brev / som Kong Erik Pomeranus havde givet Byen, hvilket Kong Christian den 1ste stadfæstede; Samme Brev var angaaende Borgemester og Raad, sampt at enhver Haandverks mand skulle nære sig af sit Haandverk.

Anno 1478. Stoed Hertug Hans Bryllup i Kiøbenhavn med Christina af Saxen, samme Hertug hans blev siden Konge.

1478. Stiftede Kong Christian den 1ste U=

[13]

niversitetet i Kiøbenhavn, som Paven havde forlovet ham / og tilforn Kong Erik Pommeranus at lade fundere, og forsiunede det med Indkomst, lærde Mænd og Privilegier.

1585. Stadfæstede Kong Hans Kjøbenhavns Friheder, dennem af forrige høyloflige Konger givne.

1498. Blev Kiøbenhavns Academie givet Privilegier, at ingen maa sende deris Børn uden Lands at studere, førend de udi 3. Aar havde været paa Academiet.

1504. Udgav Kong Hans et Brev / at de Vornede, som i Krig havde ladet sig bruge, og boede i Kiøbstæderne, maatte der u=tiltalt blive boende, af hvilke Breve et findes i Kiøbenhavn.

1508. og 1509. Til Kiøbenhavn blev af K. Hans giort Dagtinget med de Svendske.

1474. Kong Christian den 1ste haver allerførst til Kiøbenhavn ladet samle de Fattige udi et Huus / hand lod bygge, og kaldede Hell. Geistes Huus.

Ved Hellig Geistes Kirke havde Kong Woldemar den sidste / og Dronning Margrethe anlagt et Hospital, som af Kong Christian den 4de blev forvendt til et Tugte og Børne=Huus.

Fornævnte Aar 1512. Kong Hans forbe=

[14]

drede Kiøbenhavns Academie.

Anno 1512 Bispe=Residencen forfærdiget, som kong Hans havde ordineret til Professorernes Leyser.

1514 Er Spiiret paa vor Frue Kirke i Kiøbenhavn opsat, ved hvilken Bygning en Svend hos Tømmermanden meente at være saa dygtig som Mesteren, derover lod Mesteren af et Lye=hull udlegge en Bielke / hvor paa hand udgik, og hug en Øxe fast i Enden, og befol saa Svenden at tage den af / som Svenden (der ikke ville være ringere end sin Mester /) og vilde, men faldt ned og slog sig ihiel.

Samme Aar gav Kong Christian den Anden Kiøbenhavn og de andre Kiøbstæder i Sædland et Privilegium.

Bemeldte Aar 1514. ankom for Kiøbenhavn Frøken Elisabeth fra Nederlandene Keyser Carl den 5tes Søster.

1515. Blev Elisabeth kroned til Dronning, og samme Dag stoed Kong Christian den Andens Bryllup med hende til Kiøbenhavn.

Fornævnte Aar udi en forfærdelig stor Storm / som varede 24 Timer den 11 Martii blæste Knappen af vor Frue Kirke=Spiir i Kiøbenhavn.

Anno 1515 og 1516. Paa Amager=Land

[15]

ere sat Hollænder fra Waterlandene af Christian den 2den.

Paa fleere Øer i Riget blev og da af disse Hollændere indplandtet / saasom paa Øerne under Falster og andre Stæder.

Hidtil er nævnte nogle Samlinger og Herre=Dage / Konge= og Førstelige Bryllupper. Barseler, Croninger, Hyldninger og Begravelser at være holden i Kiøbenhavn; Men nu herefter Byen har tiltaget Aarlig meere og meere, og stedse af sligt er forfalden, gaaes en del af sligt forbi / uden der maatte være noget særdelis Mærkeligt.

1517. Døde Diveke og blev begravet i Helsingøers Closter=Kirke, Hr. Torben Oxe Slots=Herre til Kiøbenhavn / blev af Kongen mistænkt, hvorover hand blev fængselet / og af Høyeste=Ræt frikiendt, men Kongen som ikke nøyedes med denne Dom, loed sammenkalde af Soelberg, Raasbek og Særslev, og andre nærmeste Byer 12 Bønder til at dømme i Sagen, og de dømte i Sagen, hvorefter Torben Oxe blev henrettet. Bemælte Oxe havde tilforn ladet henge Slotsskriveren tiil København.

Samme Aar begyndtes det Carmeliter=Kloster i Kiøbenhavn at bygges / hvor af Walkendorphs Collegium siden er indrettet.

[16]

Anno 1517. Kong Christian den 2den forlagde Øresunds Told til Kiøbenhavn, og vilde der i Byen indrette et Nederlag, som ikke fik nogen fremgang.

Samme Aar 1517. disputerede D. Luther imod Paven, og Kong Christian den 2den lod hid ind forskrive en Lutherske Præst Mag. Morten, som blev forlovet om Eftermiddagen at prædike i St. Nicolaj Kirke i Kiøbenhavn.

1520. tales igien om Kiøbenhavns Universitet.

Samme Aar prædikede en Munk Paulus Eliæ, som kom fra Carmelit=Closteret i Helsingøer, den Evangeliske Lærdom i det Hvide Closter i St. Peders Stræde i Kiøbenhavn retteligen, men da de Catholske Bisper bestak hannem, vende hand om, og derover blev kaldet Povel Vendekaabe.

1523. den 24 Junii lod Kong Christian til Kiøbenhavn paa gammel Torv hænge og brænde Didrik Slaghek, som havde været med at stifte det store Mord i Kongens Croning til Stokholm, og derefter var bleven Ercke=Bisp i Lund.

Samme Aar blev Pesthuuset uden Vester Port bygt af Claus Dene.

Ao. 1523. den 13 April seylede og undvigte

[17]

Kong Christ. 2. med hans Dronning og Børn bort fra Kiøbenhavn med 20 Skibe, efter at de Nørre Jyder havde opsagt hannem Huldskab og Troskab, og igien kaldede Hertug Friderich af Slesvig eller Sønder Jylland til Konge. Høybemeldte Kong Christian den 2den landede derefter i Nederlandene.

Udi denne Kong Christian den 2dens Undvigelse indlod hand Folk i Kiøbenhavn, og giorde Hr. Henrich Gøe til Stadtholder.

1523. den 10 Junii blev Kiøbenhavn belagt af Hertug Friderich af Slesvig, Kong Hanses Broder, Kong Christian den 2dens Farbroder / som igien var tagen til Konge. De Lybske, som da holdt med Kong Friderich, deres Flode ankom paa Reeden 18 Skibe sterk, og Vesten for Byen blev giort for Valdbye en Skandse.

Kiøbenhavn udstod Beleyringen i 8 Maaneder til den 6 Febr. 1524. da den blev overgiven. Imidlertid giordes Udfald i Søen med Jagter og andet Fartøy efter Proviant; saa skeede og adskillige Udfald til lands paa den slette Plads imellem Pebling=Dammen og Byen. Iblandt andre blev een Soldat paa Volden Hiertet udskudt, at det hængde ikkun ved livet med en Seene, hvilket var saa stort som et Oxe=Hierte.

[18]

Kong Gustav Erichsens Moder og Søster af Sverrig døde i Kiøbenhavn, efter at de af Kong Christian den 2den var ført fangen did fra Sverrig, de bleve begravne paa St. Nicolai Kirke=Gaard.

Anno 1524. fuldbyrdede Kong Friderich den 1ste den Handel, som var giort imellem Capitulet til Kiøbenhavn paa den eene og Borgemestere og Raad paa den anden Side, anlangende Capitels Huuses og Jorders Afgifter.

Bemeldte Aar til Roeskilde fik Kiøbenhavns Indbyggere et Brev af Kongen, at de som havde Gaarde i Kiøbenhavn, skulle sætte saadan Folk derudi, som kunde skatte og skylde.

1525. Haver Kong Friderich den 1ste for Troeskab, Kiøbenhavn havde beviist siden Byen overgik, forundt Byen Cronens Ret og Rettighed paa Særslev Bye og Mark uden for Kiøbenhavn inden alle 4 Markeskiel indtil Roesbek, dog Roesbek Mølledam og Bond u=forkrænket, siden 1517. afhændte Roeskilde Capitel 6 Boel Jord i fornævnte Særslev til Kiøbenhavn for 1800 Mark D.

Forskrevne Særslev Bye har ligget uden Nørre Port omtrent som Fuglestangen siden stod, og Roesbek Mølle ude ved den Gaard Wartov, som de Damme ere, en halv Miil

[19]

fra Oster=Port paa Lande=Veyen ad Helsingøer.

Anno 1526. Blev bevilget, at Kiøbenhavn med ny Volde meere skulde befæstes. Bønderne udi Harrildsborg Lehn, (nu Roeskilde) Smørum Herred, Sokkelund, Bieverskov og Tune Herreder, hver Mand med Heste og Vogn at hielpe en Dag.

Bemeldte Aar forordnede Kong Friderich den 1ste, at i Kiøbenhavn stedse skulle være fire Borgemestere og 12 Raadmænd.

1528. Mag. Hans Tausen prædikede den Evangeliske Lærdom i Kiøbenhavn.

1529. Var en Sygdom først i Engeland opkommen, som blev kaldet den Engelske Sveed, hvilken overfaldt mange Lande, og var den Dag der døde i Kiøbenhavn deraf over 400 Mennisker, meest unge Folk, og de som der med blev belad, døde meesten 24 Timer.

1529. Blev Niels Brahe rettet i Kiøbenhavn.

1530. Bleve Bisperne, Prælaterne og de Lutherske Præster stevnte til Mode udi Kiøbenhavn, hvor de Lutherske Præster indgav deres Bekiendelse udi 43 Artikler, og de Papistiske udi 27 forfattet, hvorefter det blev de Lutherske tilladt frit at prædike Evangelium. Samme Aar bleve Davids og andre Aan=

[20]

delige Sange først siungne paa det Danske Tungemaal i St. Nicolai Kirke.

1531. Da Kiøbstæderne udgiorde Skibe mod Fienderne, var Kiøbenhavn sat for et bemandet Skib paa 80 Knægte foruden Baadsmænd og Skibs=Folket.

Samme Aar tredie Jule=Dag har endeel Kiøbenhavns Borgere indgaaet i vor Frue Kirke, og der nedslaget Tavler og Billeder med meere de sig der understod.

1532. Udi April holdtes Moode i Kiøbenhavn, hvor besluttedes, at Knud Gyldenstiern skulde i Norge med Armeen sætte sig mod Kong Christian den 2den.

1537 Ankom Kong Christian den 2den for Kiøbenhavn fra Norge til Søes, og blev der fra ført fangen til Sønderborg paa Als, hvor han sad i 12 Aar, og siden ald sin Tid paa Callundborg i Sædland, dog der med større Frihed end paa Sønderborg.

1533. Holtes Herredag til Kiøbenhavn efter Kong Friderich den 1stes Død, om en ny Konge og andre Rigens Sager, paa hvilken Herredag Papisteriet igien blev anrettet, og den Lutherske Lærdom fortrængt.

Mag. Hans Tausen og Lutheri Lærdom forviises Sædland og Skaane Stifter; Imidlertid Raadet var samlet, forsamlede

[21]

sig Kiøbenhavns Borgere med Vaaben og Værie for Raadhuset, saa Mag. Tausen maatte følge og frelse Biskop Rønnov for Borgerskabet, hvorefter Bispen uden Bispegaarden takkede fornævnte Mag. Hans.

Ved samme Hr. Mogens Giøes Hielp og Fortale kom Mag. Tausen strax til Kiøbenhavn igien.

1533. De Lybske søger under Bispen at giøre Kiøbenhavn til en Hanse=Stad, og at faa sluttet den paa deres Side mod Kongen.

1534. Begyndtes den Lybske Feyde, som og kaldes Grevens Feyde, fordi Grev Christopher af Oldenborg førte den paa de Lybskes Vegne; og med deres Magt samme Aar, tragtede Jørgen Mynter, Borgmester i Malmøe, som holdt med Greven at forraske Kiøbenhavns Slot, som den gang ikke gik an. I samme Kriig gav sig Kiøbenhav (ligesaa Malmøe i Skaane) under Greven, som udstrøde, at Krigen var begyndt, for at fri giøre K. Christian 2den af sit Fængsel; men Meeningen var de Lybske selv ville haft og regieret Danmark, og fordi K. Christian den 2dens Navn brugtes dertil, stod Borgemesterne og Borgerne saa hart mod Greven og de Lybske; Greven draget i Byen den 20 Julii, og Slottet belegges og indtages, hvilket var anbefalet Herr Johan Urne, hvorpaa hand siden lod sig hyl=

[22]

de af endeel Skaanske Herrer i Kiøbenhavn.

Samme Aar blev vor Frue Kirke igien bemestret af de Lutherske.

1535. Lod Greven fange alle de Danske Adel der var i Kiøbenhavn, og de som i Sædland var at faa, og sendte dem til Tydskland, i Mening at bruge dem til at løse sig eller andre med om behøvedes.

Hertug Christian, Konf Friderich den 1stes Søn, var da antagen til Konge, og med sin samt Jydlændernes Hielp havde indtaget Jydland, og slaget Fienderne af Fyen i det Feldtslag paa Oxebierg.

1535. den 24 Jul. ankom Kong Christian den 3die med sin Flode og Armee for Kiøbenhavn, og St. Olai Dag slog hand sin Leyr ved Særsløv, hvor hans Herr Fader Friderich den 1stes Leyr havde staaed Aar 1522.

1535. Ved Mortensdag provianterede de Lybske Kiøbenhavn, hvor den Danske Admiral Herr Peder Skram i Søe=Fægtningen blev skudt igiennem hans Been.

1536. I disse Tider blev alle Slotte, Byer og Stæder indtagne, saa det allevegne var en jammerlig Tilstand i Danmark, Borger og Bønder holdt paa Kong Christian den 2dens Haand og forfuldte Adelstanden, saa den Stand var i stor Nød.

Kiøbenhavn blev og belagt paa Amager

[23]

land, da Kongen den 19 Junii 1536. Amager havde indtaget, hvorved saa vel Byen som Slottet blev betagen all Tilførsel.

1536. Borgemester Jørgen Mynter i Malmøe, efter hand ved sit Bud havde faaet Raade og Venskab, kom hemmelig til Kongen i Leyren for Kiøbenhavn, og lovede, at Malmøe, som og var beleyret, skulle blive opgivet, som og skeede; Hand tilraade Kongen, at naar hand kom til Regieringen, skulle hand tage Stiftets Gods under Cronen og Bisperne fangne.

Udi denne Beleyring, nemlig 1536. den 13 Junii skeede et Mord af Grevens Folk og Anhang i Kiøbenhavn paa henved 200, andre skriver 70 Borgere, som de mistænkte for Oprør, da de dog holdtes for at været u=skyldige.

Af Jermers Skantze giorde de Beleyrede med den vrede Slange meest Skade, og skiød der med eengang nogle Drabantere inde i Kongens Telt.

1536. den 29 Jul. efter Kiøbenhavn Aar og Dag havde været belagt til Land og Vand, og Indvaanerne havde værget sig mandelig til Vands saa vel som Lands af Voldene, og giorde mange Udfald, var der til sidst saa stor Hunger, at Folkene af Afmagt faldt need

[24]

paa Gaderne og døde. Accorderede Greven og Staden med K. Christian den 3. og opgav Byen; Krigsfolket saavel Herrerne, Greven og Hertugen maatte marchere ud med hvide Kieppe i Hænderne, og Grev Christopher med Hertug Albret af Mechlenborg, som og i Beleyringen havde været i Kiøbenhavn, giorde Kongen Knæfald, og Borgerne blev tagen til Naade, og Byen sine Privilegier samtykt, dog forbeholdt Kongen sig selv at sætte Borgemestere.

NB. I denne Kriig hialp Kong Gustav af Sverrig Kong Christian med Orlog=Skibe og Folk af Ryttere og Soldater.

Fornævnte Grevens eller de Lybskes Feyde varede fast udi trende Aar.

1536. Kong Christian den 3die og Dronningen inddrager i Kiøbenhavn Søndagen for St. Laurentii, hvor da Kongen med Raadet sluttede, at de Catholske Bisper skulle afsættes, som og i de Danske Provincier skeede, at de alle paa en Dag og Tiid bleve fangne, hvorved den papistiske Lære opholt, og Lutheri Lærdom fik Fremgang.

Bemeldte Aar blev en stor Herredag holden i Kiøbenhavn Simonis og Judæ Dag, og da forligte Kongen Adelen med Borgere og Bønder, at de efterdags skulle være hinandens Venner.

[25]

1537. Den 12 Augusti blev Kong Christian den 3die med sin Dronning Dorothea cronet i Kiøbenhavn af D. Joh. Pomerano.

St. Clemens Kirke, som laae strax Synden ved Vester Port i Kiøbenhavn, og var den første Kirke, som der blev bygt, ordinerede Kong Christian den 3die at skulle afbrydes, efterdi den dog var brøstfældig, efter hvilken Kirke St. Clemens Stræde havde sit Navn.

St. Peders Kirke blev desligeste og befalet at skulle afbrydes, hvilken dog endnu staar, og Folkene i disse begge bemeldte Kirke=Sogner bleve lagte til vor Frue Kirke, som da ikke var nogen Sogne= men en Dom=Kirke, udi hvilken vor Frue Kirke eendeel Konger og Dronninger haver været kronede, og naar i Krigen Fahner, Standarter og Fenniker fra Fienderne ere blevne erobrede, ere de udi denne Kirke ophængde.

Hellig Geistes Kirke, som tilforn var en Closter=Kirke, bleve og nogle af de forskrevne øde Kirkers Sogne=Mænd tillagde, saa vel og Jordegods, Huuse og Gaarde, som tilforn hørde St. Clemens Kirke til.

Graabrødre Kirke blev ogsaa nedbrødt, efter hvilken Graabrødre Kirke og Closter, Closterstrædet, hvor de mange Skomagere boer, har Navn, og kaldes Closterstræde, paa hvil=

[26]

ken Plads nu Bryggernes Laugshuus, Slagterboder og flere Bygninger staar.

St. Nicolai Kirke, som Ao. 1517. blev fuldfærdiget med Hvelving og Tag at blive i sin Stand en Sogne=Kirke, blev saa i Kiøbenhavn 3 Sogne=Kirker.

St. Peders Kirke, efter den for Tilhørere var bleven øde, blev nogen Tid brugt til at støbe Stykker og anden Skydt udi, men siden er den af Kong Christian den 4de ordineret til at prædikes Tydsk udi, eftersom mange fremmede Folk i Byen sig nedsatte.

1537. Ordinerede Kong Christian den 3de den Tieneste og Prædiken Ugentlig i Hellig Geistes og vor Frue Kirke, som endnu holdes, og lagde Korn der til.

Den 2 Sept. blev de første 7 Evangeliske Superintendenter af D. Joh. Bugenhagio ordineret i vor Frue Kirke.

1539 Forbedrede Kong Christian Kiøbenhavns Universitet, og blev det samme Tiid doteret med Gods, som hørde til Knarderup Closter, og var da nesten 60 Aar forløben fra dets Indstiftelse.

1540. Bleve Kiøbenhavns Universitets Statuter af Kong Christian den 3de confirmerte, og med nogle nye formeerte.

1542. Herre=Dag holden til Kiøbenhavn.

[27]

1544. Blev til Kiøbenhavn holden en offentlig Disputats udi 8 Dage fra Klokk. 8 om Morgenen til 12 om Middagen, om de fornemmeste vor Christelige Troes Articuler mod de Papistiske, som omsider gave tabt.

1544. Den 1 May døde udi sit Fængsel i Kiøbenhavn den sidste Catholske Bisp i Roeskilde Jacob Rønnov, og blev jordet i Hellig Geistes Kirke.

1546. Blev en Kirke=Gaard uden for Nørre Port indhegnet til Begravelser, hvorudi det første Liig Aaret derefter den 9 Febr. blev jordet.

1547. Var den store Pestilentze i Kiøbenhavn, og døde iblandt andre deraf den berømmelige Theologus D. Hans Svane.

Samme Aar blev Universitetet formedelst Pesten i Kiøbenhavn forfløt til Knarderup, hvor den største Deel af Professorerne sig i nogle Maaneder med nogle faae Studenter opholdte.

Den 22 Marts saaes tre Soele paa Himmelen over Torvet i Kiøbenhavn.

1551. Herredag holden i Kiøbenhavn om de Vendiske Stæders gamle Privilegier, hvoriblandt dem blev forbuddet, at beraabe sig paa gammel Skik og Sædvane.

Vare de Studerende, formedelst den i Kiø=

[28]

benhavn grasserende Pest, adskildt fra St. Laurents Dag til Fastelavn.

1555. Lod Raadet i Kiøbenhavn tillyse, at ingen under Kravets Forliis maatte borge nogen Student noget flags fremmet Øll.

1556. Gav Kongen en halv Lest Korn Aarlig til enhver af Professorerne udi et hvert Facultet.

1557. Den 9. Martii saaes tre Soele paa Himmelen i Kiøbenhavn. Den 7 dito faldt der om Natten Ild ned af Himmelen paa gammel Torv.

1560. Den 31 Sept. confirmerede Kong Friderich den 2den Universitetets Privilegier.

1561. giorde Kongen den 7 julii Mageskifte med Universitetet, og gav det St. Claræ Closters Gods i Stæden for det Knarderupske.

1563. Skeede et Ophold med de Svenske Gesandter i Porten, da de imod Forbud med magt ville trænge sig der igiennem ud af Byen.

1565. Blev det Franciscaniske Bibliothec foræret Studenterne af Francisco Vilhelmo Canick udi Lund.

1566. Nedslog Torden i St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn.

Ligeledes i Taarnet paa St. Peders Kirke.

1567. Hellig Trefoldigheds Søndag kom

[29]

en Forfærdelse paa Folket i St. Nicolai Kirke, saa de forløb Kirken, og Præsten blev eene staaende tilbage.

1567. Udi St. Nicolai Kirke blev en meget gammel Qvinde vied til en ung Karl, hvilket mange var nysgierige efter at see, hvorover den eene trængde den anden, da den gamle Qvinde det seer, udbryder hun med de Ord: Hun skal i Dag otte Dage fly dem andet at tage vare, som og skede, i det der blev et Mørk og Oprør i Kirken til Høymesse, og ingen vidste hvorfra det kom, derover alle forskrækkedes, søgte ud af Kirke=Dørene, og eendeel igiennem Vinduerne, saa Kapperne for mange gik i Løbet; Qvinden blev derpaa antastet, og efter Bekiendelse, som en Trold=Qvinde, brændt med andre fleere.

Den 8 Junii blev Mag. Just Jonas halshuggen paa Slots=Pladsen.

Samme Aar fik Canceler Johan Fris ved Mageskifte fra Universitetet eendeel af den i Canike=Stræde ved Regentzen liggende Gaard og Hauge.

1569. Stiftede Kong Friderich den 2den det høyloflige Communitet i Kiøbenhavn paa Nørre=Gade ved vor Frue Kirke, og det med Jordegods og anden Indkomst forsiunede.

[30]

Samme Aar gaves Professorerne og de Geistlige fri for Tynge.

1570. Gav Canceler Joh. Friis af Hesselager 3000 Rdlr. til fattige Studentere.

1571. Formerede Kongen med noget af det Roeskildiske Capitels Gods Professorernes Indkomster. Saa befaledes og Jørgen Marsvin at restituere Universitetet Fose=Sogn i Skaane.

1572. Blev Professorerne af Kongen tilholdte flittig at læse og disputere.

1573. Den 21 Aug. slog Torden need i vor Frue Kirke.

Samme Aar gav Kongen Universitetet Confirmation paa de det af Christiano 3. givne Jura Patronatus.

1574. Udgik Kongelig Befaling om, at de Studentere, som nød Kost paa Closteret, skal disputere.

Samme Aar gav Kongen Professorernes og Præsternes Enker fri fra publiqve Tynge, endskiønt de drev nogen Handel.

1575. Var Pest paa nogen Tid i Kiøbenhavn, og da holt Professorerne saa længe op med at læse.

1581. Kong Friderich den 2den giver Kiøbenhavn en ny Stads Ræt.

1583. Stor Pest i Danmark, i det Aar

[31]

døde i Kiøbenhavn Ni Tusind Mennisker.

1584. Blev den Frisiske Fundats af Sal. Canseler Johan Frises Arvinger underskreven, hvorefter en af Professorerne, som havde med samme Stipendio og Stipendiariis Inspection aarlig skulde nyde 25 Rdlr. og nogle Studentere hver aarlig ligeledes 25 Rdlr.

1585. Slog Torden need i vor Frue Kirke.

1586. Kom en Svitzer til Kjøbenhavn, som øverst i Taarnet paa vor Frue Kirke fastgiorde et Tavl med den eene Ende, og med den anden Ende i Raadhuset, og foer saa derpaa med udstrakte Armer og Been need til Enden, foruden endnu to andre store Konster hand giorde, som var, at hand begav sig op udi Taarnet igien, og udkom paa Tavlet med een, som hand førde for, sig udi en Hiulbaar, og der hand med samme Hiulbaar var ret ovet Torvet, da svingede hand 3 gange om med dend hand havde der udi, og foer saa frem til Enden af Tavlet, som var fast giort, med dend som var i Hiulbaaren. Der det var giort, gik hand op igien udi Spiret, den tredie Konst at giøre, og kom hand ud af Hullet paa Spiret, med Tavlet imellem sine Been, og der hand var midt over Tovet, lod hand en liden Linie fra sig gaa

[32]

need til een, som var tilrede med et Glas Viin, som hand tog op til sig og det uddrak, der efter det andet, saa og det tredie, og hver gang hand havde uddrukket, slog hand Glasset ned imod Jorden, derefter svingede hand sig om nogle gange paa Tavlet, og foer saa frem til Enden ned, som det var fast giort.

1585. Confirmerede K. Friderich 2. Academiets Privilegier og dennem forbedrede.

1588. Ordinerede Niels Friis, at med det Frisiske Stipendio rigtig skulde omgaaes.

1589. Blev Mag. Hemming halshuggen, den 18 Januar paa Slotspladsen.

1591. Er den Latinske Skole bygt paa adskillige af Adelens og andres Bekostning.

1593 Befalede Kongen, at flittig Opsyn skulde haves med de 100 Studentere paa Closteret, og det fire gange om Aaret.

Samme Aar den 19 May paamindte Canceler Niels Kaas Professorerne paa Consistorio alvorligen, at straffe de modvillige Studentere, og holde dem til at gaa paa deres Lectier.

1595. Lod Hr. Christopher Walkendorph Rigens Raad fundere i St. Peders Stræde i Kiøbenhavn Vaaninger til 16 Studentere, med Bibliothec, Gaard og Hauge, hand gav derforuden 500 Rdlr. til vor Frue Kirke. Hvil=

[33]

ke Vaaninger i gamle Dage havde været et Closter og kaldet det hvide eller hvide Brøderes Closter, og lagde dertil aarlig Indkomst, udi hvilket Closter allerførst i Kiøbenhavn er begyndt Lutheri Evangelii reene Lærdom. En stor Summa Penge blev til den Brug Professorerne tilstillet, og de behørige Love for dette Collegii Alumnis indrettede.

1596. Confirmerede Kongen Universitetets Privilegier.

1599. Den 24 Martii blev ved Christopher Walkendorps Samtykke Vilkaarene om Walkendorphs Stipendio paa Consistorio indrettede.

1600. Ordinerede Kong Christian den 4de at aarligen til hver Mariæ Renselsis Dag skulde uddeeles 400 Rixdaler til 4 Studentere, som reyste Udenlands.

1601. Var igien stor Pest i Kiøbenhavn.

Samme Aar døde Hofmester Walkendorph i Kiøbenhavn den 17 Januarii.

1604. Blev Tøyghuuset bygt, og den ny Skibs=Havn derved forfærdiget, hvor de Kongl. Skibe da laae om Vinteren.

Bemelte Aar blev Rosenborg Slot bygt i Kongens Have, og Haven forvidet.

1605. Raadhuset i Kiøbenhavn bygt, hvorved er gammel Torv og ny Torv, et paa hver

[34]

Side. Ny Torv var forhen bebygt med Vaaninger og Huuse, udi hvilke boede Borgemesteres og Raads, samt Byfogdens Tiener, Vagtskriveren med flere slags Folk; Men da de afbrændte, blev Pladsene ordineret til Torv, paa det der kunne blive meere Rum, og Raadhuuset saa derved større Anseelse.

1605. blev det Kongl. Bibliothec, som var givet til Academiet, forflyt fra Slottet, og lagt til Universitetets Bibliothec den 10 Januar.

1606. Overgav Theologi udi Kiøbenhavn deres Betænkninger til Hans Majestæt over Besværingen i Daabens Sacramente.

Samme Aar gav Kongen til Academiet et Urverk, som viiste de faste og bevægelige Stierners Løb.

1607. Den 11 April blev D. Grorg Dibvad dømt fra fin Profession.

1609. Det store vor Frue Kirkespiir i Kiøbenhavn blev igien opsat, hvilket var 100 Alen høy foruden Jernstangen, som var 14 Alen.

Det forrige Spiir, som var opsat Aar 1514. Blev nedtaget 1606.

1609. Et Spiir sat paa Tydske eller St. Peders Kirke 60 Alen Høy.

1609. Blev Mag. Iver Stub dømt fra sit Professorat den 1 Maii.

1609. Er Posten eller Vandkonsten med

[35]

Springvand paa gammel Torv forfærdigek. Samme Aar friet og Kongen Professorerne for at svare Skat af deres Boliger.

Kong Christian 4de havde lagt Gundvold til en ny Kirke paa den Plads St. Claræ Closter havde staaet, som skulle være kaldet efter Dronning Anne Cathrine; Men da den Svenske Kriig 1611 angik, blev den Bygning tilbage.

1610 Blev det paalagt Studenterne, at de skulde declamere uden ad.

1613. Gav Biskop Windstrup 1000 specie Rixdaler, hvoraf een Studiosus Theologiæ skulde aarlig Udenlands til Underholdning nyde 60 Rixdaler in specie.

1614. Forstaden for Kiøbenhavns Vestre=Port opbygt, som siden Aar 1658. da Staden blev beleyret er afbrændt og afbrudt.

1617. Blev holdt Jubel=Aar i Danmark den sidste Octobr. og den heele Uge holdt Theologiske Orationer paa Academiet.

Samme Aar blev den ny Kirke paa Bremerholm bygt.

1618. Begyndtes Seylatzen først fra Kiøbenhavn til Ceilon i Ostindien med 4re store vel munderede Skibe, som gik derfra den 29 November.

1618. Blev Christianshavn af K. Christian den 4de bygt paa Amager=Land, saa og den

[36]

lange Broe fra Kiøbenhavn i Sædland over det stridløbende Hav til Christianshavn eller Amager, som 2 Aar derefter blev færdig.

Kongen gav fornævnte Christianshavn til Vaaben et blaa Taarn med 3 Croner fit eget Christ.4ti Navn med 2 Løver og 2 Fahner.

1618. Er Regensen til 40 Studenteres og 2 Professores Værelse bygt af K. Christ. 4. som blev indrettet af Canceler Christian Frises Gaard.

1619. Blev endnu 20 Studentere tillagt Kost paa Closteret.

1619. Spire bygt over Vester= og Nørre=Stadens Porte, som nu ved Fortificationens og Portenes Forandring er borttagen.

D. Thomas Finke giver 2200 Daler til Studentere.

1619. Var stor Pest i Kiøbenhavn, som udspredde sig allevegne i Danmark, saa Professorerne ey læste fra den 27 Maji til 13 Martii.

1619. Den 5 Sept. Holmens Kirke forflyt og indviet, siden derefter Anno 1640 giort til Kors=Kirke.

Tilforn 1563. i Kong Friderich den 2dens Tiid var paa det Stæd den stor Holmens Anker=Smedie.

1620. Forøgede Friderich Friis, da hand skulde gaa til Island, de Frisers Stipendium med 2000 Daler.

[37]


1621. Den 21 Januar. blev D. Christopher Dibvad sat i Fængsel paa Callundborg, som Aaret forhen var dømt under Kongens vilkaarlig Straf.

1622. Rente=Cammeret med Cancelliet og Raadstuen bygt uden Slots=Porten af Kong Christian den 4de.

1624. Den lange store og skiønne Børs har Kong Christ. 4. ladet bygge, hvorpaa oven til holdes sal adskillige Korn=Vahre, og neden til er Pak=Huuse til Salt, Fisk, Humle, Jern og deslige.

Den anden lange Bygning fra bemeldte Børs til Christianshavns Broe, er derefter bygt og opsat.

NB. Børsens Bygninger, Langebroe til Christianshavn, Henrich Møllers muurede Pakhuus, Voldhuuset, Heste=Møllen, Proviant=Huuset, Tøyghuuset, Brøggerset og Bagerset med andre fleere Bygninger, er af Sal. høyloflig Kong Christian den 4de sat i stand. Pladserne hvorpaa de ere bygde, ere, dertil af det aabenbare Hav indtagen og opfyldt.

Samme Aar ere de tvende Blokhuuse sat paa Refshalen for Kiøbenhavn, hvor igiennem Skibene seyler.

Det ny Hellig Geistes Hospital, som kaldes Wartorv, med Volde og Graver bygt uden for Kiøbenhavn.

[38]

1626. Den 11 Maji brændte Proviant=Huuset i Kiøbenhavn, som siden igien er giort til rette og opbygt, og var takt med Blye, som i Beleyringen 1658. blev aftagen til Kugler, og derefter igien Steene paalagt.

1627. Den 18 og 19 Januarii udi en heftig Storm nedblæste St. Nicolai store Spiir, som falt langs Kirken, og nedslog, hvad der var i Kirken, saa intet blev bestaaende uden de to høye Muure. Et af de smaa Spire paa vor Frue Kirke afbrændte ogsaa, og Ladegaarden for Kiøbenhavn.

1628. Er den ny Kirke uden Kiøbenhavns Nørre=Port, som vor Frue kirke havde ladet bygge, indviet, Kongen gav der til en ny Klokke, bemeldte Kirke maa siden, da Kiøbenhavn 1658. blev beleyret, være bleven afbrødt, og er denne Kirke ikke den, som siden uden Øster=Port blev anlagt.

1629. Var udi Kiøbenhavn en stærk Pest, af hvilken iblandt andre, da blev henrykt Caspar Bartholin, D.S.S. Theologiæ & Medicinæ, da Rector Academiæ.

1630. Er de Fattiges eller Silke=Huuset imellem Pilestræde og Kiøbmagergaden bygt af Kong Kong Christiano 4to.

1632. Den 29 Februarii og 1 Martii var et stort Jordskiælv i Sædland.

[39]

1633. Er Havnen for Kiøbenhavn renoveret og gravet dybere.

Bemeldte Aar den 2 Julii tog Hertug Alexanders Sønner til Sønderborg deres Lehn af Kong Christ. 4de i Kiøbenhavn.

1635. er Studenternes Kirke udi Regensen funderet, og den 22 Søndag efter Trinitatis indviet.

Og det ferske Vand ledsaget igiennem Stranden til Christianshavn.

Vand=Møllen inden Vesterport i Byen havde og K. Christ. 4. ladet bygge, og til mange slags Maalinger konstig ladet indrette.

1637.. Begyndtes at muures paa den store Studenternes Kirke, hvorved er det berømmelige runde Taarn, som nu er en Sogne=Kirke; Taarnet er høy 150 Foed, bredt, oven paa tvert over 60 Foed, hvor paa staaer kong Christ. 4ti navn og det Aar 1642.

Dette Aar døde af Pest i Kiøbenhavn over 50000 Mennisker.

1640. Uden for Kongens Have ved Øster=Port blev begyndt at bygges og anlagt en trind Kirke, hvis Skabning var neden til som et Compas med alle sine Stræger, og derpaa tolv Gavle, blev ikke færdig, men afbrødt, hvortil Krigen 1658. vel har været Aarsag.

Saa er og den første Kirke paa Christianshavn dette Aar bleven forfærdiget.

[40]

St. Annæ Capel laae neden for ny Boder ved Stranden, og var en Gang udi Stranden op til kirken af Steen, at de som til Skibs ankom, kunde der i de Catholske Tider gaa i land til Capellet, giøre Bøn og Offer for deres Helbred; Samme Capel er siden bleven ødelagt, og er dette Capel bygt i gammel Tid, og vedkommer ikke den fornævnte ny anlagde Kirke, som ikke blev færdig.

1640. Fik Christianshavn, som ikkun havde havt en Byfoget, sin beskikkede Øvrighed, nemlig tvende Borgemestere og 4 Raadmænd, men nu betienes den af Kiøbenhavns Magistrat og Byefoget.

1641. Communitetet ved vor Frue Kirke paa Nørregade, som gemeenlig kaldes Closteret, som K. Friderich den 2den havde funderet og ladet bygge med Tavlverk til 100de Studenteres Spiisning, haver Kong Christ. 4tus, efter det gamle var afbrændt, ladet det forfærdige og bygge Grundmuur.

1644. Udi Foraaret er igien begyndt at arbeydes paa Kiøbenhavns Befæstning rundt omkring.

Samme Aar den 31 Augusti er Vice=Admiral Peder Galt henrettet paa Slotspladsen; hand var en ældgammel lærd Adelsmand, blev dømt af Rigens Raad, fordi hand

[41]

ikke med Floden, mod de Svenske og Hollandske Floder, som af H. Kongl. Majest. var indjaget udi havnen ved Christianspriis, havde efterfuldt Kongens Ordre.

1645. Er alle Gaarde og Huuse i Kiøbstæderne taxerede, af hver 100 Daler at give til Skat 2 Daler.

1647. Den 19 Februarii afbrændte Tøyhuuset ned til Hvelvingerne, hvilken Bygning derefter igien er opsat og flyet til rette.

Skipperboederne uden Holmens kirke har høyloflig K. Christ. 4. ladet bygge, saa og de ny Boder til Baadsmænd ude imod Østerport.

Den høye Pille eller lange Kampesteen, som slaaes i Stranden inden for Fortificationen Vesten fra Christianshavn ud for Tøyghuuset haver Kong Christian den Fierde ladet opsætte, hvilken Steen Kongen (efter Hans Maj. Ao. 1611. havde indtaget Calmar Stad og Slot i Sverig) skal derfra have ladet borttage, og igien paa fornævnte Stæd opsætte.

Om Børne= og Tugt=Huuset, Sygestuen, Hospitalet, Pest=Huusets og deslige Huuses Bygning og Indrettelse, forklares udi Encom. Regn. Dan.

1551. Ladegaarden (som ligger uden Byen imellem Vester= og Nørre=Port, indrettet af nogle derved liggende Jorder, og en liden Landsbye ved Navn Soelberg) dens Jorder

[42]

og Marker uddelt til 20 Amager=Bønder. Men 1699. blev Markerne igien (fordi disse ny Amagere ikke klarerede deres Afgifter, havde og af Eyendommene til en og anden bortsolt) lagt til at høstes til Kongens Stalde.

Uden Vester=Port har og ligget en liden Landsbye omtrent ved Dronningens Enge, som var kaldet Himmelstrup.

1654. Var i Kiøbenhavn en stor Pest, som kom fra nogle overvintrede Hollandske Skibe, saa at der i faa Maaneder døde hen ved 10000 Mennisker.

Boldhuuset paa Slots=Pladsen er opbygt i Kong Friderich den 3dies Tiid.

1658. Kong Carl den 10de af Sverrig den 8 Augusti kastede Folk i land paa Sædland, og dermed beleyrede Kiøbenhavn den 11 Augusti, som da ikkun var slet befæstet, saa at der var de Stæder man kunde ride og gaae over Graverne og Voldene, og den 9 Octobr. derefter kom hand paa Amager Land, dog resolverede Høyloflig Kong Friderich den Tredie med Byens Øvrighed og Borgere at værge sig, alligevel ikke uden nogle faa Krigs=Folk var i byen. Brændte saa Forstaden af, hvor da stod mange grundmurede Huuse, nedbrød den begyndte ny Kirke, og befæstede Byen Nat og Dag saa vidt mueligt var, hvor til

[43]

Borgerne (dem til stor Berømmelse) fandtes hørige og villige, værgede sig siden mandelig med deres egen magt næst GUD, mod Fienden, baade paa Voldene og i Udfald til den 29 Octobr. da den Hollandske Flode slog sig igennem den Svenske Flode i Øresund, og undsatte Kiøbenhavn med noget Folk og Victualia.

1659. Den 11 Febr. om Natten fra Klokken Et til Fem bestormede Kongen af Sverige Kiøbenhavn og Christianshavn, hvorved hand var selv tilstede for at anfriske sine Tropper, og Kong Friderich den 3die af Danmark ligeledes til stede for at anfriske Borgerne og Studenterne, hvilke begge Deele i visse Compagnier vare afdeelte, og med Officerer under dennem selv forsynede, samt det Krigsfolk, som da var i Byen til mandelig Værn og Modstand, hvorover det og gik skarp til; Men hvor hart de Svenske end ansatte og stormede, (som skeede i hvide Skiorter, paa det de ikke skulle formærkes og sees; thi der var Frost og Snee over alt) bleve de dog afslagne og miste mange Folk, saa at i steden for et stort Bytte de havde ventet sig, fik de vældige Hug, og en stor Deel døde og qvæste, og iblandt de mange, som i Beleyringen bleve døde og qvæste, var Grev Jacob de la Garde, som blev død, og Førsten

[44]

af Humburg, hvilken fik Skade ved et Stykkeskud udi det eene Been.

Siden saa vel som før forrefaldt adskillige Træfninger; Den 11 Februarii er der efter aarlig helligholden i Danmark.

I denne Beleyring er af de Svenske de Kugler indskudt, som endnu forgyldt ere at see i vor Frue Kirke=Spiir, Hellig Geistes og andre Stæder.

1660. Den 26 og 27de Maji blev Freden imellem Danmark og Sverrig sluttet, efter Kiøbenhavn havde udstaaet en lang og haard Beleyring, og mange Træfninger til Lands og Vands derved vare forefaldne; Denne Fred blev sluttet uden for Kiøbenhavn, udi de til den Ende strax ved Raadmands Vangen oprettede Huuse. For saadan Troskab og Mandighed, som Øvrigheden og Kiøbenhavns Bye havde beviist i bemelte langvarige Beleyring, og derved conserveret baade H. Kongl. Majestæt og Danmarks Rige, haver Høystbemeldte Kong Friderich den 3die givet Byen og Indvaanerne adskillige Friheder og Ærestand, ziiret Kiøbenhavns Vaaben (som er tre Taarne med Soel, Maane og Stierner paa hver Side af Taarnene) med een og anden meere Herlighed til Priis og Ære for dem og deres Efterkommere; Iligemaade givet dem en

[45]

Hoved=Gaard med Bønder og Jorde=Gods paa Roskilde Amt, Bistrup kaldet.

NB. Sverriges Armee under Kong Carl Gustav kom først over Iisen til Fyen, derfra til Sædland udi Januario 1658. og tog den Vey ad Langeland og Laaland og Falster, og landede ved Vordingborg, derpaa fuldte den korte Fred, giort i Taastrup og Roeskilde den 18 og 27de Februarii 1658. Efter hvilken Fred dog den Svenske Armee i Sædland og de andre Provincier forblev i Qvarteer, til Sverrigs Konge brød Freden og kom igien til Sædland, og med meere Folk landede ved Corsøer den 8de Augusti, og den 11 Dito bemeldte Aar 1658. for Kiøbenhavn som forhen er forklaret.

Alt forskrevne er at see af Kiøbenhavns Beleyrings=Krantz, som Sal. Anders Madsen Hiørning har udgivet, og Sverrigs Canceler Pufendorphs Historie om Sverrig.

1660. Den 16de October. blev til Kiøbenhavn Kongernes Arve=Regiering igien indstiftet.

Rigens Hofmester Corfits Ulfelds Gaard i Løvstrædet er i det Aar strax efter Beleyringens Fred Anno 1660. formedelst hans mod Kongen begangne Forseelse afbrudt, og paa Pladsen igien nogle Kampesteene opsat med

[46]

nogle derpaa, hannem til Vanære, udhugne Ord; Samme Plads kaldes Graabrødre=Torv, hvor allehaande er til kiøbs.

1663. Er Castellet Friderichshavn, som nu er mellem Østerport og Stranden, anlagt af Kong Friderich den 3die, hvilket med Fortification, Graver, Proviant=Huuse, Bagers og andre tilhørende Huuse og Vaaninger vel er forsynet.

1666. eller Aaret efter, er det høye Spiir paa St. Nicolai Kirke opsat, paa samme Spiirs Fløye staaer Fridericus 3tius og Sophia Amalia Navn. Bibliothecket bag Slottet imellem Proviant=Huuset og Tøyhuuset bygt.

1667. Amager=Port og Volde bygt og anlagt ved disse tider af K. Friderich 3.

Uden for Kongens Have paa den Side ud til Østerport er Manufactur=Huusene, og derhos det, som kaldes Guld=Huuset, hvilket Navn er kommen fra den Italienske Doctor Buri, som Anno 1667. med Høyloflig Sal. Kong Friderich den 3die fra Holsten hid indkom, og derhos havde Laboratorium.

Til samme Stæd fra Bremmerholm loed Kongen udføre ved Baads=Folkene et heelt Huus giort af Tømmer og Bredder paa Ruller, og for at komme dermed frem, blev et stykke Grundmuur, som nu Giethuuset er, afbrydt.

[47]

Bemelte Doctor reyste siden Anno 1670. da Høystbemelte Kong Friderich den 3die døde, sin Vey bort igien.

1668. Er Vester Port bygt, og med de Volde, nu er, længere udlagt, og de derved indtagne Pladser opfyldt, og med skiønne reale Bygninger og Gader, fom kaldes Kalleboderne, forsiunede, over samme Vester Port staaer Kong Friderici 3tii Navn og forskrevne Aarstal 1668. Med hvilken Forandring den Vand=Mølle, som Kong Christ. 4. havde ladet bygge inden Vester Port, blev ødelagt.

1669. Er Ride=Huuset ved de Stalde bag Slottet af Kong Friderich den 3de opbygt.

Ligeledes er tilforn Østen til Byen meere indtaget, opfyldt, jævnet, og med Bygninger og skiønne lige Gader forsiunet i de Aar, da Castellet Friderichshavn blev anlagt.

1671. Er Nørre=Port og Voldene paa begge Sider, hvilke nu staaer, forfærdiget, og over Porten er at see K. Christ. 5ti Billede i Steen udhugget og fornævnte Aarstal 1671.

Giethuuset har ogsaa ved disse Tider Kong Christ. 5tus ladet bygge paa Bremerholm.

1671. den 6 Septembr. blev begyndt paa den Canal fra Stranden ved Gyldenløves gaard op imod Kongens Torv.

1672. Den 3 April. blev begyndt at byg=

[48]

ges paa Gyldenløves Gaard paa Kongens Torv.

1680. Blev Vægter=Gangen giort om Floeden.

Bemelte Aar den 21 Maji ordinerede Kong Christ. 5tus Kiøbenhavns Gader, saa meget mueligt at giøre lige, og de paa Gaderne op til Huusene bygte Skurer at borttages.

Er Canalerne fra Søen ved Kalleboderne op imod Veyerhuset forfærdiget og sammenføyet med den forrige Canal, hvorover Høybroe er bygt, og over samme ny Canal bygt Vindebroer.

1681. Den 25 Junii er Lygterne som staar paa Gaderne / og om Natten antændes / ordineret.

I disse Aar blev og Arbeydet / og stor Sliid anlagt paa en Dukke til Skibs=Bygning og Reparation paa Bremmerholm.

1682. Er giort Begyndelse med vor Frelsers Kirke paa Christianshavn at bygges den 19 Octob. som siden blev indviet den 17 April 1696.

1683. Den 14 Junii fløy Laboratorium paa Christianshavn i Luften.

Samme Aar er Qvæsthuuset for Soldater og Matroser stiftet.

1685. Den 9 Maji begyndtes paa den lan=

[49]

ge Vold i Stranden for Christianshavn til imod Toldboden, hvorved Havnen er indsluttet i Fæstningen / og blev fuldendt 1692.

1686. Er den store Christianshavns Broe / som nu staaer, anlagt og forfærdiget.

1687. Den 20 Apriil blev begyndt paa den reformerte Kirke at bygges.

1688. Udi November. er Christ. 5ti Statua til Hest paa Kongens Torv / som tilforn kaldtes Hallands Aas, opsat.

1689. Den 19 April da Opera blev spillet paa Amalienborg / som for Dronning Sophia Amalia efter Kong Friderich den 3die 1670 var død, til at residere udi, blev bygt / skeede en stor Ulykke / i det, da Spillet skulle angaae, kom Ild løs i det Huus / som paa bemeldte Amalienborg var opsat til at spilles udi / og det fordi det var af Bredder, omklædt med Ennebær=Riis og andre deslige brændende Materier stafferet, hvorover mange fornemme Folk ynkelig bleve opbrændte og forbrændte, samt Amalienborg mesten afbrændt.

Bemelte Aar den 23 Julii er Ildebrands Forordningen udgivet, og derved de ny paafundne Slange=Sprøyter ordineret.

Samme Aar den 6 Septembr. blev i Kiøbenhavn en Kone begraven / som havde haft 8 ægte Mænd efter hinanden.

[50]

1690. Begyndtes at indrette Havnen ved det afbrændte Amalienborg, som med en Muur blev opsat.

Bemeldte aar den 1 Decembr. var Vandet i Canalerne saa høyt opvoxt, at det gik over Gaderne ved Stranden.

1691. Blev den ny og Adelige Skole eller Academie i Kiøbenhavn indrettet paa ny Torv, og med Hofmester, Stalmester, Professorer, Beridere og alle andre tilhørende Sprog= og Exercits=Mestere forsyned.

Anno 1710. Blev igien samme ny Academie ophævet / og siden indrettet til land=Cadetternes Exercitier.

1691. Den 29 Maji Borkes Collegium i Cannike=strædet til 16 Studentere funderet af de Penge, som Doct. Ole Borch dertil havde givet og foræret.

1694. Udi April blev Høybroe igien forbygt.

Tilforn 1634. til Printz Christians Bilager, Christ. 4ti Søn, blev denne Høybroe og Holmens Broe ind til Slotspladsen, som kaldes ny Broe, først muuret / forhen vare de af Tømmer paa Pæle bygt og opsat..

Paa denne Kiøbenhvns Høybroe, under Kong Hans, 1502. den 22 Junii skede et Mord paa Rigens Hofmester Povel Laxmand af tvende Herremænd, som sadde i Høybroe=

[51]

stræde i et Bislag til Hofmesteren kom gaaende om Aftenen fra Slottet, hvor de da gik ham imod, stak hannem med en Dagert i Livet, og skød ham i Stranden, med disse Ord: Gak i Vandet, som din Art er, thi du heder Laxmand. Samme Laxmand var en af de rigeste Mænd i Riget paa Jordegods og andre Midler / og iblandt andet Gods, eyede hand Adserboe Herregaard i Sædland paa Cronborg Ampt, som nu med Bønderne der til laae, af Flyve=Sand er ødelagt.

1697. Den 5 Januarii ved en N.N.Vest=Storm, drev et stort stykke Iis bort fra Kiøbenhavn med 55 Matroser, som vare ude at fiske, de drev dermed 5 Miile, og landede ved Skanør i Skaane, hvor den Svenske General Gouv. Welling meget høflig lod dennem imodtage og forsiune.

Samme Aar anfangede det Ostindiske Compagnie med deres ny Havn at lade giøre.

1700. Den 20 og 26 Julii blev Floden og Kiøbenhavn af de Engelske / Hollandske og Svenske Floder bombarderet, men fik deraf ingen Skade; De Danske Pramme, Castellet og Floden med deres Canonering forhindrede Fienderne at komme Byen nær, dog kom endeel Bomber ind paa Christianshavn / nogle i Orlogs=Floden, Havnerne og Kiøben=

[52]


havn / hvilke, som sagt, ingen Skade giorde.

Den 4 Augusti derefter om Eftermiddagen landede kongen af Sverrig med endeel Folk, under en stor Canonering af Skibene, paa Cronborg=Amt imellem Espergierde og Humlebeck paa Tederups Mark, da hand derefter i nogle Dage med meere Folk af Infanterie og Cavallerie fra Skaanen havde forstærket sig, tog sin Marche til Kiøbenhavn, men kom med Armeen ey længere, end til Rundsted, formedelst Freden da i Holsten var sluttet.

Den 4de Septembr. Eftermiddag var Resten igien af alle Svenske til Skaane overført, hvilken Overførsel skeede ved Helsingøer og Væbek / Cavalleriet ved Helsigøer / Infanteriet ved Væbek.

I fornævnte Aar og derefter er de Kongelige Stalde og Løngangen bygt.

1701. Blev Opera Huuset bygt.

1702. Er de tvende muurede Verker i Stranden ved Kalleboderne anlagte.

1703. Den 8 Decembr. var der en stor Storm, ved hvilken Spitzen af vor Frue Kirke=Spiir blev bøyet kraaget / som siden i et andet sterkt Veyr med Fløy og Knap nedblæste, hvilket er nu igien opsat / og flyed til rette.

1704. Er Garnisons Kirken af nye udi

[53]

den Østre Ende af Byen blevet færdig.

1704. Er Kirken udi Castellet forfærdiget.

1704. General=Commissariat=Huuset ved Holmen tvert over for Skipperboderne bygt og opsat af nye.

1705. Den 18 Novembr. Ejlers Collegium / af de Midler Salig Etats=Raad Ejlers dertil havde givet, i Canikestrædet af ny til 16 Studentere forfærdiget.

1706. Vaaninger til Stald=Betientere ved Staldene bygt og opsat bag ved Slottet i stæden for de gamle.

1708. For og efter Fortificationen ved Øster=Port forbedret og med Udverker og Contreskarper forsiunet, over hvilken Port / som og af ny er forfærdiget, staaer bemelte Aarstal Anno 1708. Med hvilken Forbedring og Udverker continueres Aar efter Aar.

Anno 1711. Fra den 10de Januarii begynte Pesten i Kiøbenhavn, og tog saaledes til, at den udi Augusti Maaned ved bleven meget streng, udi hvilken smitsom Syge i bemelte Aar bortdøde alleene i fornævnte Kiøbenhavn, efter en trykt Fortegnelse, til sidste Decembr. (dog nogle meener langt meere) 22535 Mennisker.

Samme Pest var tilforn begyndt i Helsingøer, hvor der døde til sidste Decembr. 1711.

[54]

samt i nogle næst hos liggende Byer i Tikiøb=Sogn, Hundsted og Høsterkiøb ved Hirsholm, 2310 Mennisker.

Bemeldte smitsom Syge meenes at være kommen fra Sverrig og Skaane til bemeldte Helsingøer, og derfra til Kiøbenhavn. Andre siger: At en Baadsmand fra et Skiberom i Sundet blev ført i land paa Lappen ved Helsingøer / fra samme, som døde taget sin Begyndelse.

Nogle vil og meene, at Sygdommen kom med et Skib, hvorudi var Hør, fra Øster=Søen til Kiøbenhavn.

Udi det Aar 1710. for og efter 10de Martii / da Slaget stod for Helsingborg var mange syge og kvæste Folk til Helsingborg overført. Saa blev og efter Slaget alle slags Folk og Heste i Marken, og i Helsingborg længe ubegravet liggende, og Folket til sidst ikke dybt nok i Jorden nedkast.


Torvene i Kiøbenhavn.
Hvor allehaande fall holdes, ere
efterskrevne.

Kongens Torv, som tilforn kaldtes Hallands=Aas, ligger for Enden af Havnen ved Gyldenløves Gaard, Kongens Gade og Øster=Gade.

Amager Torv for Enden af Kiøbmager= og

[55]

Øster=Gaden op i Vimmelskaftet, paa hvilket Torv visse Dage om Ugen holdes sall, Giæs, Høns, Æg, Melk, Kaal og allehaande slags Kiøken=Urter med meere / som fra Amager=Land indkommer.

Gammel=Torv og Nye=Torv / Gammel=Torv paa den Nørre Side af Raadhuset / og Nye=Torv paa den Søndre Side, hvorpaa om Torvedagene adskilligt er til kiøbs.

Bemelte Nye Torv haver med Huuse tilforn været bebygt, men da de afbrændte / er Pladserne til Torv indrettet, som forhen ved Raadhuset er antegnet.

Paa dette Nye=Torv blev Printz Christian Konge Christian den 4des Søn / hyldet udi hans Syvende Aar til Konge efter hans Herr Faders Død.

Ulfelds Plats i Løvstræde, der er til kiøbs allehaande Boeskaber og andet.

Inden Vester=Port i Byen er en Plan eller Torv, hvor Høe og Fourage / som indkommer, holdes til kiøbs.

Slagter=Boeder med alle slags færsk Kiød er for Enden af Klosterstrædet og ved Veyerhuuset ved Stranden / og

Paa Kongens Torv samt i Skindergaden oven for Klosterstrædet, saa og paa Christianshavn. Alle slags fersk Fisk, og andre saltet eller

[56]

tøre Fisk, samt Vilt, er at faae ved Stranden

Korn=Vahre, salt Fisk, og andet deslige findes paa Skiberommene, som fra alle Provincier indkomme i Canalerne ved Kongens Torv, Børsen, Slots=Pladsen, omkring forbi Høybroe og Veyerhuuset samt i Byen. Uden for Portene holdes Slagter=Qvæg til kiøbs udi de rette Slagte Tider i stor mængde.


Kiøbenhavns Fordeel med Handel
og Næring, er:

1. Det Kongelige Hof med alle som der tilhører.

2. Holmen / Floden, Tøyg=Huuset med tilhørende Officerer, Betienter / Haandverker og deslige.

3. Gvarnisonen til Hest og Foed.

4. Collegierne med alle sine Betientere, og de der har at forrette.

5. Høyeste Ret, og de, som der har sager at udføre.

6. Academiet med dem, som dertil hører, og Studentere / som der studerer.

7. Fremede Herrers Envoyer og Ministrer.

8. Islands Handel.

9. Skibs=Farten til Indierne, Spanien, Øster=Søen og deslige.

[57]

Nogle Stæder som ligger om=
kring Øster=Søen

Efterdi denne forskrefne Forklaring er giort om Kiøbenhavn / som er begyndt at bygges Anno 1168. saa følger og nu herefter nogle af de fornemmeste Kiøbstæder, som ligger ved Øresund, og omkring Øster=Søen, med Forklaring i hvilket Aar de har taget deres Begyndelse.

Anno 1. Helsingborg ved Øresund i Skaane meenes at være anfanget at bygges (fornemmelig Slottet eller Taarnet) ved Christi Fødsels Tiid.

Anno 800. Visbye Stad paa Gulland, som ligger nesten midt i Øster=Søen, begyndt at bygges, og 897. blev der en Stabel eller Nederlag eftersom der der hen handlede Danske, Vender, Saxer, Rydser, Pohler, Prydser, Lislænder og Græker. I samme Stad har været 15 kirker og Closter, og Staden i sig selv indlukt med en høy Grundmuur runden om, og med Taarn til at giøre Modværn af, forsiunet. Derudi haver boet 12000 Borgere foruden Handverks=Mænd, som boede uden Portene.

1361. Indtog Kong Valdemar den sidste af Danmark fornævnte Visbye / fra hvilken Tid hendes Næring og Herlighed aftog

[58]

saa det nu ikkun er en ringe Bye med en Kirke.

1299. Er en Muur om Visbye forfærdiget / som stoed 1676. da Kong Christian den 5te af Danmark, Stad og Slot indtog og i den Tid, nemlig 1299. var Visbye i største Floer og Herlighed.

1410. Visborg Slot ved Visbye paa Gulland bygt af Kong Erich Pommeranus i Danmark.

971. Iulin i Pommeren (nu Wollin) bygt af Kong Harald Blaatand udi Danmark, og besat med Danske Folk, samme Stad nærede sig i de Dage med Søe=Røverie, som da brugelig var, og den Tid blev holdt for en lovlig Handtering.

Samme Iulin Stad blev siden af Kong Woldemar den 1ste af Danmark for dens Søe=Røveri forstyrret.

1165. Stetin an der Oder i Pommern, som da var en ringe Fiskerleye, med efter Wenetow af Kong Woldemar den 1ste i Danmark var forstørret, haver fornævnte Stetin ved Christendommens Begyndelse tiltaget, og derefter bleven en fornemme Stad.

1140. Lybek bygt paa den Stæd den nu staar af Greve Adolph i Holsten imellem Traven og Vakkenetz.

[59]

Ved denne Bye var bygt et Slot af Woldemar Seyr, som Kongen i 24 Aar tillige med Byen indehavde, indtil Borgerne ved Practiqver med at vælge en May=Greve, hvortil de udbad Commandanten, indtog Slottet og gjorde sig fri fra Danmark.

1180. Efter Keyser Friderich den 1ste havde forjaget Hertug Henrich Løve fra Saxen, indtog Keyseren Lybek, og giorde den med Privilegier og Friheder til en Rigs=Stad. Den tiltog fra den Tid / og blev saa mægtig, at den siden bekrigede baade Sverrig og Danmark.

1164. Dantzig, hvor Vestelen i Øster=Søen udløber, fonderet af Kong Woldemar den 1ste i Danmark; Høybemeldte Konge loed der først bygge et Slot / og kaldede det Danskvig

Derefter, da Kong Woldemar den 2den med List paa Lønøe under Fyen blev fangen af Grev Henrik af Sverin, affalt Dantzig med fleere Stæder fra Danmark.

1170. Rostok udi Mekkelnborg først bygt.

1190. Flensborg i Sønder=Jydtland begyndt at bygges.

Og siden 1288. under Kong Erik Menved giort til Kiøbstæd.

1199. Er Rensborg bygt.

1201. Straalsund i Pommeren ved Øster=

[60]

Søen, bygt efter Kong Woldemar den 2dens Befaling i Danmark.

1219. Dannepilt i Surland lod Kong Woldemar den 2den i Danmark bygge.

Høybemelte Konge bygde og Woldemar=Stad med fleere Kiøbstæder i Liesland, sampt

1209. Revel

1223. Dorp / Narven og Wesenberg

Riga har ligeledes Kong Woldemar den Anden ladet bygge ved Duneflod i fornævnte Lisland.

NB. Da Kong Woldemar den Anden med sin Krigsmagt havde tvunget Lisland, og omvendt Folket til den Christlige Troe / loed hand fundere og bygge forskrevne Stæder / i hvilke Kriger udi et stort Slag høybemelte Konge fra Himmelen (eller Paven) fik den Fane Dannebroge, som var rød med et hvid Kaars, og siden under Kong Hans i Ditmersken blev borte; Hvilken Fane Kong Christian den Femte igien til et Ridder=Tegn og Orden har optaget.

NB. Den første Mand, som førte denne Fane i Lisland / var en Dansk ved Navn Biørn / og den sidste, da den blev borte i Ditmersken, var en von Ahlefeldt af Holsten.

1233. Gribsvold i Pommeren funderet.

1238. Wismar i Mekkelnborg ved Øster=

[61]

Søen bygt i steden for Mekkelborg Stad, som ikke var at giøre fast, dog beholt Herrerne deres Navn fremdeles af Mekkelnborg.

1238. Elbingen i Preutzen bygt.

1240. Stokholm i Sverrig funderet ved det Vand Melar af Hertug Byrge, som var en myndig Mand, forstandig, og Sverriges Konger i sin tid en stor Hielp i Regieringen.

NB. Er kaldet Stokholm, fordi den i Vand og Moratz er bygt og anlagt paa Tømmer, Pæle og Stokke.

1255. Kønigsberg i Preutzen begyndt.

1392. Haderslev i Sønder Jydtland under høybemelte Kong Erich Menved bekommet Stads=Privilegier / haver sit Navn af Kong Hother og Slie, som paa gammel Danske er Tang, som af Stranden i Viigen inddriver, og derefter kaldet Hotherslie.

1302. Marienborg i Preutzen anfanget.

1319. Malmøe i Skaane under Kong Erich Menved bygt paa den Stæd den nu staar / fik først Kiøbstæd=Frihed 1336 / og under Kong Christ. 2. er der om først af Borgemester Hans Mikkelsen / som siden bortreyste med Kong Christ. den 2den, lagt Volde, og 1432. er Muuren ud med Stranden opmuret, tilforn laae Byen paa en anden Stæd, og paa Stæden den nu staaer, var tilforn et Fiskerleye kaldtes Sqvalperop.

[62]

1537. Den 1. Jan. blev den første Steen til Slottets Grundvold udi Malmøe lagt, efter at det gamle Slot af de rebelliske Borgere den 27 Maji. varbleven afbrændt.

1535. Brændtes alle Væjr=Møllerne ved Malmøe.

1413. Lands=Crone i Skaane ved Øresund af Kong Erich Pomerano giort til en Kiøbstæd og givet Kiøbstæds=Privilegier, tilforn hed Byen / der stod, Sønder=Sæbye, og blev Indvaanerne af Engelholm derhen 1547. forflyttede, og Engelholm giort til en landsbye 36 Aar efter, at den var bygt.

1549. Begyndtes Lands=Crones Slot at bygges / og var over det Arbeyde sat af Kongen Tage Tott til Ericsholm.

1425. Er Helsingøer ved Øresund bygt / og givet først Kiøbstæds Frihed af Kong Erich Pomerano, tilforn var det et Fisker=Leye / som kaldtes Ørekrog / og Slottet / som da var Krogen, som blev kaldet Ørekrog endnu 1536.

Tilforn laae et Slot uden Byen hede Flynderborg.

1522 Er Helsingøer afbrændt af de Lybske.

1576 Cronborg ved Helsingøer i Sædland, tvert over for Helsingborg / er begyndt af bygges af Kong Friderich den 2den.

1603. Christianopel i Blegind begyndt at bygges af Kong Christian den 4de.

[63]

1614. Christianstad i Skaane bygt og befæstet af Kong Christian den Fierde.

1632. Loed Kong Christian den 4de befæstige Christianpriis i Holsteen ved Øster=Søen.

1648. Christiansøe (bestaaende af nogle smaa Insuler og Holme, hvor Fiskere fra Bornholm i Sommerens Tider haver ligget paa Fiskerie) ligger i Øster=Søen (og tilforn havde det Navn Ertholmene) er af Kong Christian den Femte fortificeret, giort fast, forseet med Bygninger og Stykker, til en Havn for Danske feylende Skiberomme.


EXTRACT
Over de her udi opførte omkring Øster=Søen
liggende Stæders Begyndelse og Anfang.


Anno |
Anno
Helsingborg 1 | Gribsvold 1233
Visbye=Stad 800 | Wissmar 1238
Julin 971 | Elbingen 1238
Lybek 1140 | Stokholm 1240
Stetin 1164 | Kønigsberg 1255
Danzig 1164 | Flensborg 1228
Kiøbenhavn 1168 | Haderslef 1292
Rostock 1170 | Martenborg 1302
Rensborg 1199 | Malmøe 1319
Rævel 1209 | Lands=Crone 1413
Straalsund 1219 | Helsingøer 1425
Dannepilt 1210 | Christianopel 1600
Dorp 1223 | Christianstad 1614
Narven 1223 | Christianshavn 1618
Wessenberg 1223 | Christianspriis 1623
Riga 1233 | Christiansøe 1684

[64]

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top