eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

 
181
__________

der besøgte Hovedstaden, men at ogsaa de mellemliggende Stationer, især Valby (Frederiksberg) maatte give Mangfoldige Lyst til at benytte den hurtige og beqvemme Befordring. Havde man da strax, med en Iver, Klogskab og Energi, der synes at have manglet, faaet Banegaarden anlagt i selve Byen og ikke udenfor sammes Vold, turde Freqventsen i en ikke ringe Grad være steget, bl. A. af den Grund, at Fristelsen til slig en lille Udflugt altid bliver større, naar den haves for Øie, naar Adgangen lettes og den ligesom kommer til os, saa at vi ikke behøve at gaae til den. - Denne formeentlige Forsømmelse vil nok hævne sig ved et kostbart "Bessermachen", og har tildels allerede hævnet sig.

Jernbanestationen.

Banen er nu forlænget til Korsør, saa at den gaaer helt igjennem Sjælland, og som saadan ogsaa fører Navn af den Sjællandske Jernbane.




Den Sjællandske Jernbane.
 

Persontoget afgaaer fra nærværende Kjøbenhavns Station hver Morg. Kl. 7 og om Aftenen ligeledes kl. 7, ankommer til Roeskilde Kl. 8, til Ringsted Kl. 9, til Sorø Kl. 9, 24 M., til Slagelse 9, 51 M. og til Korsør 10, 15 M., hvad enten man regner Morgen= eller Eftermiddagstoget. Varetoget afgaaer kl. 12 Middag, er i Roeskilde 1. 25', i Ringsted 2. 50', i Sorø 3. 30', i Slagelse 4. 10' og i Korsør 4. 45'. Omvendt afgaaer Persontoget fra Korsør Morg. 7. 15', ligesom om Aftenen til samme Klokkeslet, kommer til Roeskilde 9. 40' og til Kjøbenhavn

Kjøreplan.
(Afgang og Ankomst.)

 
182
__________

10. 30', være sig Formiddag eller Aften. Varetoget afgaaer 12. 45' Middag fra Korsør og er Kl. 5. 35' Efterm. ankommet til Kjøbenhavn.

 

Taxten med Hensyn til de væsentligste Stationer er:

I. Cl. II. Cl. III. Cl.
Rd. sk. Rd. sk. Rd. sk.
Kjøbenhavn - Valby . . . . . . . " 16 - " 12 - " 8
- Glostrup . . . . . " 42 - " 32 - " 20
- Taastrup . . . . . " 64 - " 48 - " 32
- Hedehusene . . " 92 - " 68 - " 44
- Roeskilde . . . . 1. 16 - " 84 - " 56
- Borup . . . . . . . 1. 88 - 1. 40 - " 92
- Ringsted . . . . . 2. 40 - 1. 76 - 1. 20
- Sorø . . . . . . . . 3. " - 2. 24 - 1. 48
- Slagelse . . . . . 3. 56 - 2. 64 - 1. 76
- Korsør . . . . . . . 4. 24 - 3. 16 - 2. 12

For Børn under 2 Aar betales Intet, for Børn fra 2 til 12 Aar erlægges halv Pris. Enhver Reisende har 50 Pd. Reisegods frit.

Man vil heraf see, at vi retvel for 8, 12 eller 16 sk., efter hvilkensom "Classe" vi valgte, kunde dampe til Valbystationen, der ikke er fjernt fra Frederiksberg. Men vi ville antage, at Klokken hverken er 7 om Morgenen eller 7 om Eftermiddagen, og saaledes nødsages vi til, hvad vi jo gjerne ville, at gaae Veien som Iagttagere.

Fra Banegaarden kunne vi, naar det ikke just er i Afspærringsøieblikket, begive os til Tømmerpladsen, - et Anlæg, der er altfor øiefaldende til at dets Hensigt behøver videre Forklaring. Nær ved er det saakaldte "Enighedsværn" med Skydebane og Fuglestang. Adskillige Selskaber have her Sommerlocale, her afholdes Baller, Concerter, Forsamlinger o. s. v. i den ret rummelige, men nu noget forfaldne Bygning, og Pladsen benyttes af Militaire og Andre til Skydeøvelser.

Herfra vende vi os ad en Vei, der ikke findes betegnet paa tidtmeldte Tivoli=Plan, fordi den er noget længer nede end Omridsets nederste Ramme, tilbage til Vesterbro. Tilhøire sætter

Taxt.

 
183
__________

Far=i=Mags=Veien denne Bro i Forbindelse med Nørrebro, og strax foran ved samme, ved den saakaldte "Trommesal" (see S. 11), løber Gammelkongevei parallel med Broen og Alleen lige til Frederiksbergby. Vistnok er denne Vei langt smukkere, mange tildels Lyststeder, opførte i Nutidens bizarre Smag og unævnelige Stil, give en rig Afvexling for Øiet - af mere Materielle Anlæg nævne vi blot et Maskinstøberi (tidligere Hørspinderi), et stort og flere mindre Garverier, et baiersk Ølbryggeri o. s. v., - men vi foretrække dog Broen, den skyggeløse Bro med sit nye søndre Fortog og sine mange Slagtere.

 

Efter en kort Vandring i denne Forstadens Hovedgade, hvor Dverge= og Kjæmpehuse endnu findes ved Siden af hinanden, maae vi overlade til Kjendere eller Yndere af storartede Anlæg at tage det til Venstre beliggende Gasværk i Øiesyn. Da dette for Øiblikket er under Arbeide, kunne vi for vort Vedkommende ikke sige stort Andet derom, end at Fuldførelsen skeer under Englændernes gode Medvirkning.

Gasværket.
 

Lidt længere ude komme vi til den kongelige Skydebane, et ret smukt Huus, om det end ikke har den Høide, som det nye Apothek og flere andre tversoverfor beliggende nyere Bygninger. Foran er en Forgaard, bagved en vakker Have med Fuglestang o. s. v. Den kgl. Skydebane er et meget søgt, noget fornemmere Bevertningssted og drives som saadant for privat Regning. Her feires større Bryllupper, politiske Feste, Laugsdito o. s. v. Men Hovedbestemmelsen er at være Locale for Stadens ældste Selskab: "Det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab", hvis første Begyndelse idetmindste kan henføres indtil det 14de Aarhundrede; dog regnes Selskabets egentlige Begyndelse først fra Aaret 1542, da Chr. III. lod sig optage i dets Midte. senere have Danmarks Konger stedse været Medlemmer af Selskabet og bivaane i Reglen den aarlige Fugleskydning, der, som forhen meldt, tidligere betragtedes som en sand Folkefest og endnu vel tildels har nogen folkelig Interesse. I Almindelighed gjøre Kongen og de tilstedeværende Medlemmer af Kongehuset nogle Skud til den paa en høi Stang anbragte Fugl; den nuværende Konge har endog

Skydebanen
og
det danske Broderskab.

 
184
__________

selv personlig nedskudt Gevinster, ligesom han ved Andres Skud har været Selskabets "Fuglekonge". -

 

Endnu længer ude træffe vi et langt Plankeværk og ved dette et lille, uanseeligt, skjævt, hvidtkalket Huus. I dette ringe, nu næsten faldefærdige huus er Danmarks store Digter Adam Oehlenschlæger født (14. Novbr. 1779). Der er ingen Udsigt til, at Nationen skulde frede om denne Braa, hvor Digterkongens Vugge gyngede; man har jo hans Værker i forskjellige Udgaver til Erindring om ham, og han - han døde dog som Conferentsraad! -

Skraasoverfor er Værnedamsveien, der, ligesom noget tidligere "Bagerveien", sætter Broen i Forbindelse med Gamlekongevei. Paa Værnedamsveien findes tvende Etablissementer af temmelig modsat Natur, nemlig Dandsesalonen "Colossæum" og den smukke Bygning, der nylig er opført af Schneekloth til hans Skole.

Oehlenschlægers Fødested.
 

Vi staae nu ved Indgangen til Alleen. Her have vi strax til Høire en stor Træbygning, forziret med Thorvaldsens Alexandertog. Dette Locale indeholder Møllers mechaniske Voxcabinet, Panorama etc. I Haven er Bevertning og en "Schweizerpavillon". Ligeoverfor er en baiersk Ølhalle. - I Rundingen af Alleen, hvortil vi nu komme, har indtil for kort Tid siden været en Conditorpavillon. Lidt længer nede i Alleen til Høire er man for Øieblikket ifærd med Anlæget af "Kjøbenhavns Alhambra" - Georg Carstensens Svanesang, om vi saa maae sige, idet han, kommen tilbage fra Amerika, forgjæves søgende at erholde Indflydelse paa det af ham anlagte "Casino" og "Sommertivoli", forskaffede sig kgl. Bevilling til i Eiendommen Nr. 4 i Frederiksberg Allee at indrette en Lysthave, og saaledes her - paa Actier - paabegyndte at indrette et nyt og selvstændigt Etablissement. Døden bortrykkede ham midt i sit Værk, hvis Plan imidlertid er optaget og udføres af Andre. Foreløbig staaer allerede en ølhalle (Münchener=Halle), der seer maurisk nok ud, andre Bygninger skride rask frem.

Vi maae her bemærke med Hensyn til selve Alleen, at uagtet de gamle Lindetræer, der successivt erstattes ved yngre, naar de -


Alhambra.

 
185
__________

hvad ikke sjeldent skeer - enten knækkes af Storme eller splintres af Lynstraaler, endnu med deres fire Rækker afgive en behagelig Skygge, saa fortrediges Fodgjængeren dog meget af de idelige forbifarende Droschers og Omnibussers Støv; i mørke Aftener er den lange skumle Allee aldeles ikke oplyst, og i slet Føre, navnlig om Foraaret, maa man her vade i Dynd, efterat andre Veie og Stier forlængst er tørre.

 

Længer ude træffe vi paa "Alleenberg" med Carrouselbane, Gynge, Pavillons og Lysthuse etc. Synes end dette Sted efter dets driftige Eier Chr. Kehlets Død at have tabt endeel af sin daglige Søgning, saa har det dog endnu hver Sommersøndag, naar Veiret blot er nogenlunde taaleligt, en uforandret Tiltrækningskraft, navnlig for den jevne Middelstand, ligesom Terrainets Storhed og Beliggenhed, i Forening med Stedets gamle, udstrakte Privileg og andre gunstige Omstændigheder, sikkert afgive Elementer nok, for under en Eier eller Tilsynsmand, der har noget Greb paa "Tidens Fordringer" og besidder nogen Genialitet med Hensyn til Forlystelsesvæsenet, at kunne gjenopstaae som en Phønix. - Det har en mægtig Medbeiler i sin Nabo "Sommerlyst". Dets Eier (Thaarup), der har Fordelen af at have kunnet indrette sit Etablissement senere end nysnævnte, hvorved Alt seer nyere, elegantere og mere smagfuldt ud, har i afvigte Aar ladet opføre en stor, smuk og kostbar Concertsalon, ligesom han overhoved synes ivrigt at sørge for, ved - bedre eller slettere, men altid - piquant Musik at tildrage Publicum. Saaledes have det Lumbyeske Selskab, Møller med Klampenborgs Selskab, Tyrolere, comiske Sangere etc. idelig vexlet. I Haven er forresten Carouselbane, forskjellige Skydeindretninger, Kraftprøvere etc., samt et lille, lukket Theater. Undertiden gives her, ligesom paa "Alleenberg", Vauxhaller, arrangerede med orientalske Lamper, Fyrværkeri, Festblus etc.

Alleenberg
og
Sommerlyst.
 

Ligeoverfor denne Forlystelsesrække, paa den modsatte Side af Alleen, seer man - som en skarp Modsætning af Liv og Død - en lang blegguul Kirkemuur, der omgjærder den sig stedse mere og mere udvidende Frederiksberg Kirkegaard, hvor fast daglig, og hyppig under Basunchoraler, Omegnens Afdøde og Andre nedsættes, og paa hvilken mangen savnet Samtidig hviler; vi

Frederiksberg Kirkegaard.

 
186
__________

skulle blot nævne: Jacobsen ("Trolddoms" Forf.), Prof. Bindesbøll, Billedhugger Ussing, Skuespillerinde Anna Nielsen o. m. Fl.; men fremfor Alle Digterkongen Adam Oehlenschlæger (d. d. 20. Jan. 1850 - 2=Aarsdagen efter Chr. VIII), foruden den for længere Tid siden saa høist fortjenstfulde Publicist Knud Lyne Rahbek. - Kirkegaarden, der nu staaer aaben til visse Tider hver Dag, gjør et eiendommeligt blidt veemodigt og idyllisk Indtryk paa den stille Vandrer. Kirken selv kan maaskee ikke upassende sammenlignes med en Elegi.

Frederiksberg Kirke.

 

Denne, opført af Chr. VI., er beliggende saaledes, at Indgangen fører dertil fra Alleens anden Runding ("Runddelen"). Den er af Form ottekantet, næsten rund og sankes ved Tagets Overdeel med en ret zirlig Taarnspids. Kirken er vel ikke meget stor, men har dog smukke Ornamenter, et dobbelt Galleri, som gaaer rundt omkring og en Altertavle af Eckersberg (Nadveren), foruden nogle mindre ældre Malerier. I det Hele taget har den noget rart Hyggeligt ved sig, som de fleste af Hovedstadens Kirker mangle. Med Hensyn til Brudevielser har den - i mildere Betydning - været et Slags Gretna=Green, d. v. s. mange Brudefolk have, ved en eller anden Omgaaen af Sognetvangsloven, ladet sig vie her, for at undgaae Opsigt eller deslige.

Frederiksberg Kirke.

 
187
__________

Den smukke, virkelig pittoreske Runddel benyttes i Almindelighed til Holdeplads for Omnibusser og andre Hyrevogne, foruden Equipager. Ved Indgangen til Haven, paa venstre Side, er ogsaa et Blomster=Udsalg. Denne Indgang er ligefor Alleen. Veien tilhøire fra Staden, der ligesom den modsatte tilvenstre har to Støtter med Steenløver (efter Sigende Ungdomsarbeider af Thorvaldsen), bringer os til Frederiksberg=By, der tidligere har været en Amagerby (Vester=Amager, senere Prindsens Amager) og nu udgjør en broget Blanding af enkelte Lyststeder, Bevertningssteder, tidligere Fabrikbygninger, det Wærnske Opdragelses= og Underviisnings=Institut, Smaagaarde etc. etc. Halv Landsby, halv Kjøbstad er Byen opstaaen saaledes som alle slige Flækker opstaae: først bosætte sig Arbeidere, senere lavere Hofbetjente i Nærheden af et nyt kgl. Slot, og efterhaanden drage de Handlende og andre Familier til sig. - Tidligere havde en jovial Vert, Lars Mathiesen, tiltrukket sig en vis Navnkundighed, der ogsaa hiddrog Fremmede; nu, efter hans Død, har den nette lille Eiendom foran Alleegaden og nærved Runddelen havt adskillige Eiere uden at kunne gjenvinde sin tidligere Ry. - Iblandt flere Bevertningsanstalter i nævnte Gade anføre vi kun Tracteur Slettings, som et af Almuen, enkelte Sangforeninger o. s. v. meget søgt og meget billigt Forfriskningssted med en stor nyopført Bygning. - I Flugt med Alleegaden, der støder op til Gammelkongevei, har man den lange, endnu noget kjedsomme Falconeerallee, der fører til Nørrebro, Assistentskirkegaarden (hvorom senere vil blive talt) og Jagtveien. - Tilvenstre af Runddelen har man derimod Pilealleen med den indbydende, vedbendbeslyngede Præstegaard, den faldefærdige Skolebygning og nogle smaa Bevertningshaver, tildels af Marschallatet overdraget Hofetatens mindre Betjente. Veien fører forbi Kongeveien eller Roeskilde=Landevei op til Bakkegaarden, derfra med et Sving til det Jacobsenske meget høitliggende baierske Ølbryggeri, til Valby o. s. v. Vi ville, efterat have besøgt Frederiksberghave, komme tilbage til dette Punkt.

Igjennem en temmelig snever Gang, med en yppig Blomsterhave, Orangerier og Gartnerbolig paa begge Sider, komme vi ind i den herlige




Runddelen

Frederiksberg=By.

 
188
__________

Frederiksberghave,

der anlagdes af Fr. IV. og vidner om denne Konges romantiske Smag. Gjennemskaaren af Canaler, hvor Svaner flyde, rig paa de skjønneste Partier, Trægrupper, Broer, smukke Udsigter etc. har Haven i mange Aar været Kjøbenhavnernes kjæreste Udflugtssted;

Plan over Frederiksberghaue.

og har det end ikke mere det Trylleri, som omgav det i hiin patriarchalske Tid, da den hvidhaarede Sjette Frederik, med udpyntede Sluproere og - stundom i Admiralsuniform - selv


 
189
__________

styrende Lystbaadens Roer, seilede med den kongelige Familie under Janitscharmusik forbi det levende tætte Hegn af tiljublende Undersaatter: - saa virker dog den heldige Harmoni imellem Kunst og Natur endnu velgjørende og oplivende paa Enhver, der besøger dette smukke Anlæg. - Hostrykte Plan antyder Havens fornemste Punkter: Conditorpavillonen (Jostys), den maleriske Kilde; det saakaldte Apistempel med corinthiske Søiler, og Osiris' hellige Tyr i Fronten; Schweizerhuset, med en udmærket landlig Udsigt og en Bevertning med lette Drikkevarer; det chinesiske Lysthuus, der ligger paa en Canal=Ø og er ved en Gitterbro afspærret (enten for at man ikke ved nærmere Eftersyn skal opdage dets forfaldne Tilstand, eller ogsaa for at blive i den chinesiske Afspærrings=Stil); samt Fasangaarden, hvor Oehlenschlæger har henlevet adskillige Aar af sit Digterliv, og hvor H. Chr. Ørsted - hvem Gaarden paa hans Jubilæum, d. 7. Novbr. 1850 indrømmedes til Livsfæste og Sommerbolig - ligeledes tilbragte en ganske kort Tid før sin Død, d. 9. Marts 1851. - Som andre interessante Steder maae endnu blot nævnes "Kjæmpehøien", "Brudehøien", Bænken ved "Svaneøen", Grananlæget etc. - Gange of Alleerne ere forøvrigt saa labyrinthisk slyngede, at den i sig selv store Have synes endnu langt større og vidtløftigere.

Omtrent 25 Alen over Haven kneiser

Frederiksberg Slot,

hvis Bygning fuldendtes i Aaret 1703. Paa sin Udenlandsreise som Kronprinds havde Fr. IV. faaet Smag for den moderne italienske Architectur og opførte sig da et Sommerslot paa dette fortrinligt dertil egnede Sted. I Begyndelsen stod kun den mellemste af Slottets Hovedbygninger; men efter nogle Aars Forløb tilføiedes de i lige Høide med denne ved begge Ender parallelt løbende Sidebygninger, saa at Slottet fik Form af et latinsk H. Hegnet imod Nordsiden ved Haven, var man senere ogsaa betænkt paa at omgive Slottet mod den søndre Side med en lavere Bygning. Dette skete da Chr. VI. maatte med sin Hofstat vælge sig Frederiksberg som Bolig indtil Christiansborg blev færdig. Nu blev Slotsgaarden (der tidligere har havt et Springvand i Midten)


 
190
__________

omgivet med 3=Etagers Bygninger, hvilke i tvende Runddele bøie sig sammen som et Slags Amphitheater og imod Gaarden hvile paa en Mængde fritstaaende Piller. Herved fremkom en Arcade, ligesom ved Christiansborg Slots Løngange, under hvilken man kan gaae omkring uden at generes af Sol og Regn. - Gemakkerne udmærkede sig og udmærke sig tildels endnu ved mange historiske Malerier (forsaavidt de ikke findes paa Christiansborg Slots Pulterloft), især nogle Plafonds af Krock, Coffre og Dagard. - Fra den store Altan paa Hovedbygningens Kobbertag er en viid Udsigt over Kjøbenhavn, Øresundet og det nordlige Landskab. I Souterrain=Etagen (halv under, halv over Horizonten) er Capellet, nær derved et Marmorbad. En underjordisk Gang fører til nogle lavere, nedenfor "Bjergets" Fod som i en Dal beliggende Bygninger: Stalde, Ridehuus, Remiser og Kjøkkenet.

Frederiksberg Slot.

Igjennem denne minerede Hvælving, der faaer sin Lysning ovenfra Haven nedfaldende igjennem murede Huller, opbæres Maden tvers igjennem Jordhøien til Slottet, og i Almindelighed har det ikke været Alle og Enhver formeent at passere denne saakaldte "mørke Gang", der forresten frembyder et godt Echo. - Frederiksberg Slot har senest været beboet af Maria Sophia Frederikke, Enkedronning efter Fr. VI., som kortvarigt Sommeropholdssted; for Øieblikket tjener det bl. A. til Lazareth for de af den "ægyp=


 
191
__________

tiske Øiensyge" lidende Militaire. Iøvrigt have her enkelte Hofofficianter Bopæl, ligesom ogsaa Digteren Etatsr. Prof. Hauch.

Tæt udenfor Slottets østlige Fløi er den saakaldte Perspectivbakke (Smale=Bakke), fra hvis herlige Udsigt man vanskelig kan løsrive sig. Man har der tilvenstre det med Skibe bedækkede Sund, lige for sig i Baggrunden hele Staden med sine Taarne, tilhøire seer man i klart Veir den svenske Kyst med Malmø, Lund etc., og i Forgrunden giver endeel af Frederiksbergby med Kirke, Møller, Landsteder, Fabrikanlæg, Jernbanen etc. et rigt og afvezlende Skue.

Skrider man igjennem Slotsgaarden imod Syd, kommer man igjennem Porten af en endnu senere tilføiet Bygning, hvor Vagtstuen er eller har været, ud til Kongeveien, der i en for Mange kjedelig næsten snorret Linie fører forbi Planteskolen, Damhuset, Glostrup, Taastrup o. s. v. til Roeskilde. Udenfor Slottet skraaner Høien til begge Sider og danner især imod Kjøbenhavn en meget steil, for Heste og Vogn høist farlig Bakke, der - som almindelig Landevei forlængst burde have været udjevnet paa en eller anden Maade; men nu, formedelst Jernbaneanlæget, sagtens længe faar Lov til at blive i sin truende Skikkelse. - Skyder man tvers over Veien og den ved samme liggende ophøiede Plaine, kommer man til

Søndermarken, et eiendommeligt Anlæg i temmelig kunstlet Stil, hvilket i mange Aar har været et terra incognita for de Fleste, der ikke kjendte eller yndede Naadesveien, idet Haven var afspærret og forbeholdt den kongelige Familie samt Hoffet. Nu er den aaben for Alle og Enhver. Over Søndermarken hviler en egen melancholsk Tone, der dog tiltaler Adskillige mere end selv Frederiksberg Haves livligere Anlæg. Iblandt de mange større Træer, som her findes, kan bl. A. fremhæves en saakaldet Blodbøg. Formodentlig fordi Haven eller Lunden hidtil ikke har været synderlig besøgt af Mennesker, hentye hertil endnu adskillige Fuglearter, som ellers ikke findes i Omegnen; men de ville vel nu snart efterhaanden forsvinde. Tidligere var her endeel Curiositeter, hvis Ruin tillægges Krigsaaret 1807, da Skotlænderne bivouaquerede herinde; nogle findes vel endnu, men i forfalden Tilstand, f. Ex.


 
192
__________

et chinesisk Lysthuus, et Zodiacaltempel, en Hytte af Form som en Brændestabel, et Par forlorne Kilder og Grotter etc. Mest storartet i denne smaalige Henseende skal vel det Parti være, der efterligner en norsk Egn. Her seer man et norsk Huus med dito Bohave; en Naturbro buer sig gyngende over Elven, de mørke alvorlige Graner kneise, og tager man lidt Phantasi til Hjælp, kan man til Nød faae den muddrede, med Andemad bevoxede Grøvt til som skummende Fos at styrte sølvskinnende over Fjeldet. - En tidligere meget zirlig og stor Svanepark, omgiven af høie Træer, er nu prosaisk taget i Beslag til Reservoir for Kjøbenhavns nye Vandledning. - Ved Udgangen af Søndermarken til Valbyveien er en Bevertning med Carrouselbane etc. - Foran i selve Valby findes adskillige vakre Landsteder.

 

Begive vi os nu atter til Hovedstaden, da komme vi, efter saaledes at have omkredset Frederiksberg Have, Slot og Søndermarken, forbi "Bakkegaarden" - (længer oppe paa Valbyveien gaae tilvenstre Veie til det allerede nævnte baierske Ølbryggeri, samt til Jernbanens Valby=Station) - til en høist tiltrækkende Udsigt fra en Skraaning ved "Ny=Bakkegaard", hvilken vel ikke er saa viid og udstrakt som hiin fra "Perspectivbakken", men langt mere malerisk. For ikke at vælge Pilealleen, hvor Intet videre er at bemærke, foretrække vi at gaae igjennem "Smøgen", en uanstændig snever Gang, der snoer sig om "Bakkehuset", meerbemeldte K. L. Rahbeks Bolig i sin Tid og et Slags Asyl for Datidens Skjønaander. For kort Tid siden er denne smukke Eiendom - ironisk nok! - bleven anvendt til en Idiotanstalt, og faa Favne derfra, tvers over den ikke meget brede Vei, ligger ovenikjøbet den nærværende Cultusministers Eiendom og Bopæl "Ny=Bakkehuus". I Navnet "Bakke" synes man her at være forelsket; thi tæt ved hinanden haves: Ny=Bakkehuus, Gamle=Bakkehuus, og slethen Bakkehuset senza ornamenti, ligesom ogsaa forskjellige Bakkegaarde.


Idiotanstalt.
 

Er man kommen ud af "Smøgen", træder man ind i "Rahbeks=Allee". Her er hensat et Monument med K. L. Rahbeks veltrufne Silhouet som Basrelief og den Underskrift: Her boede Knud Lyne Rahbek og hans elskelige Hustru Karen Margrethe

Rahbeks Støtte.

 
193
__________

Heger." Støtten er nu indeklemt imellem Bygninger: men dog altid - Noget hertillands, hvor man har gjort saa Lidet for Eftermælets Opbevaring.

Vi ere nu paa Konge= eller Landeveien, hvor anseelige Bygninger, trods det paaberaabte mindre sunde Terrain, reise sig som ved Hjælp af Aladdins Tryllelampe. De ældre Bygninger, saasom "Slotskroen", "Sortehest", "Amerika" o. s. v. træde ganske i Skygge. Iblandt flere Fabrikanlæg, Bryggeri etc. maa nævnes den S. 141-142 omtalte Bing & Grøndahls Porcellainsfabrik, som ligger lige overfor "Gamle Winstrupsmølle"; noget længer imod Byen møder man den første Veilængde=Angiver, nemlig en lille Kampesteensstøtte, der betegner ¼ Miil eller en Fjerdingvei. - Hvor Kongeveien ved Alleens Begyndelse støder op til Broen er Gartner Mohrs store smukke Have; denne Eiendom er nylig solgt og vil formodentlig ogsaa blive benyttet til en Række Bygninger. - Haveselskabets Have, hvortil Indgangen er i Frederiksbergallees første Runddeel, indtager et Areal imellem Alleen og Kongeveien. Fra sidstnævnte fører endnu en Vei til "Enghaven".

Vi have nu tilstrækkeligt seet os omkring udenfor Vesterport og have kun at tilføie, at denne efter Forlydende snart skal nedbrydes. Saalænge dette Arbeide staaer paa, og det formenes at skee endnu inden Sommerens Begyndelse, vil Passagen for Fodgjængere formodentlig skee over en Pontonbro, lagt over Stadsgraven. Det er overflødigt at udtale, hvormeget denne hensigtsmæssige Foranstaltning glæder Enhver, der agter Medborgernes Liv og Lemmer høiere end lidt Fæstnings=Poesi.

__________

 

2.Udenfor Nørreport.

Skjøndt vi (S. 25-26) have beskrevet og afbildet denne Kjøbenhavns smukkeste Port, saa vil man dog nu forgjæves søge den; the medens vi have fordybet os i Hovedstaden og dens Seeværdigheder, have Ingenieurerne (i Juli 1856) borttaget Nørreport, og fra Frederiksborggaden gaae vi derfor igjennem et vidt og luftigt Gab lige ud af Byen. - Volden er derved bleven afbrudt, og det synes, at man endnu ventilerer om, hvorvidt Breschen skal skraanes

Nørreports Nedbrydning.

 
194
__________

til begge Sider, eller Voldstykkerne atter forbindes foroven ved en monstrøs Jernbro.

Nørrebro er med Hensyn til Fodgjængere vel lige saa befærdet næsten som den Bro, vi nys forlode. Men Folk synes her at have et ganske andet Øiemed, navnlig i Sommertiden. Vesterbro gjælder mest Fornøielsesmaalene; Nørrebro de materielle og industrielle Interesser. Der spores derfor her en eiendommelig Travlhed og Higen i Samfærdselen, ikke Spadseregjængerens behagelige Mag og stille Nyden; og uagtet forskjellige virkelig smukke og afholdte Promenader støde til denne Bro, saa er dog de fleste Spadserendes Endemaal - Kirkegaarden, der unegtelig er mere trist, om end noksaa populair som Frederiksberg med dets diverse og stedse stigende Forlystelsesetablissementer.

Paa begge Sider af Broen ved Glaciet er, i Lighed med de andre Broer, to smaa ophøiede Alleer. Her have vi tilhøire og venstre Farimagsveien, der forbinder Vester= og Østerbro med Nørre. Lidt længer ude møder man en lang smal Vei, der fører langs med Søerne: Sortedams= og Peblingesøen, og som tidligere ogsaa løb langs med St. Jørgenssø lige til Gamlekongevei. Den kaldes "Kjærlighedsstien" og er i gunstigt Veir en særdeles behagelig Promenade. - Naar man er kommen over den lange og beqvemme Veibro, der adskiller Peblinge= fra Sortedamssøen, men under hvis Bue Vandet dog har Gjennemløb, er man ved "Dosseringerne", hvor dog den frie Passage er omdisputerlig, hvisaarsag vi foretrække "Kjærlighedsstien", naar vi nu gjøre en lille Afstikker tilvenstre eller imod Syd, førend vi begive os længer ud paa Nørrebro.

 

Bemeldte Sti, med det smukke Navn, ender for Øieblikket ved Ladegaardsveien, der her adskiller Peblinge= fra St. Jørgenssøen, ligesom den - ved et Attentat paa Fæstningsværkerne forlænget over Glaciet og Stadsgraven (den saakaldte "Teglgaardsbro") - paa den anden Side forkorter Afstanden imellem Byen og Forstaden. St. Jørgenssøen selv er nylig bleven udtørret, og man er fortiden ivrigt ifærd med at oprense og omgive den med stærke Dæmninger samt en Tverdæmning, for at den, delt i to Reservoirer, kan tjene det nye Vandværk, efter at være forsynet fra


Det nye Vandværk.

 
195
__________

Damhuset, til Beholder med Filtre etc. - Fremtiden vil lære, hvorvidt den dertil, hvad Nogle betvivle, er passende.

 

Ladegaardsveien - (der forøvrigt er mindre beqvem at passere paa dette Sted, naar man ikke vil betræde Kjøreveien, idet en meget smal Vei med træer paa den ene Side og Peblingesøen paa den anden, uden nogetsomhelst Slags Rækværk, let kan have en frivillig Badetour til Følge, saafremt man er noget svimmel) - fører langs med Ladegaardsaaen, der ret malerisk bugter sig forbi Store=Svanemosegaard, en lille Række nye Steder, Brohuset, Rolighed, Aahuset, Falconeergaarden igjennem en Steen=Bro under Falconeeralleen, gjennemskjærende Marker og Enge videre forbi Grøndal, Bogholdergaarden til Aalekistehuset og Damhuussøen, efter dog først pa sin Udflugt fra Peblingesøen at have hilst førend Svanemosegaarden den mærkelige Bygning "Ladegaarden". Denne Tvangs= og Arbeidscoloni, hvorom allerede er talt S. 115, har tidligere som Krigshospital henhørt tillige med flere Huse (saasom Vodrupsgaard med Seildugs=Fabrik) til Kjøbenhavns Slots Ladegaard, blev dernæst i Forbindelse med St. Jørgens Hospital til St. Hans Hospital eller Pesthuset, senere til et ordentligt Hospital for 170 Lemmer og havde dermed i Forbindelse "en halv Snees Daarekister". Da Magistraten i Aaret 1781 overtog Pesthuset, var dets Capitaler over 3 Tønder Guld; men da Fattigvæsenets Direction i 1799 overlodes Stiftelsen, vare Capitalerne - tildels ved goddædige Bidrag - opvoxede til henved halv syvende Tønder Guld. Det vilde blive for vidtløftigt, hvis vi her skulde gjennemgaae dette Hospitals Historie; kun ville vi bemærke, at Hovedbygningens Beliggenhed som Fort med formelige Grave omkring sig gjorde den fortrinlig skikket i 1807 for Englænderne til Batteri, istedetfor af de Danske selv i Tide burde have opfrisket de gamle Befæstninger omkring Ladegaarden og indrettet denne med flere andre faste Bygninger til Forsvar ved at besætte dem med hele den mobile Deel af Garnisonen. Det var især det Batteri, som var opkastet ved Ladegaardsveien, foran "Rolighed", med 10 hundredepundige og 150 pundige Morterer, der virkede saa fordærveligt. De Syge bragtes tildels til Frederiksbergkirke, og Englænderne røvede Madrasserne og de fleste Klæder. - Endnu

Ladegaarden.

 
196
__________

adskillige Aar efter Bombardementet vedblev Ladegaarden at have et Hospital for Afsindige; men omsider indsaae man dog det Uhensigtsmæssige i at opsamle hele Landets erklærede Galskab i "Daarekister" saa nær ved Hovedstaden, og Anstalten forlagdes da til Bidstrupgaard i Nærheden af Roeskilde, hvorhos Ladegaarden blev til en Tvangs= og Arbeidsanstalt. De ikke=gale nye Beboere stak efter nogle Aars Forløb, hvad tidligere allerede er bemærket, Ild paa "Gaarden", ligesom Fangerne endeel Aar forinden paa Forbedringshuset *); men dette vilde Foretagende af ryggesløse Mennesker og tildels løsladte Forbrydere havde kun en ny Opbyggelse med betydelig Udvidelse af Fabrikbygningerne til Følge. Ladegaarden staaer nu - lige over for den flittige, opblomstrende Blaagaards By - som en stor og solid Bygning; men folkedømt som neppe nogen anden lignende Anstalt.

 

For at komme fra Ladegaardsveien tilbage til Nørrebro, hvor vi skulle fortsætte vor Vandring, kan man benytte en af de Broer, der af Private ere slaaede over Aaen (flere ere paatænkte), nemlig "Bangerts Bro", "Bylows Bro" og "Blaagaards Bro". Førstnævnte er mest nyttig og mest befærdet; men som nærmest ved Ladegaarden vælge vi den sidste, og komme nu til Blaagaard (tidligere et Skolelærer=Seminarium), paa hvis omkringliggende Jorder i utrolig kort Tid har reist sig en Forstad, der med rastløs Iver udvikler og udvider sig til alle Sider, hvor kun taalelig Byggegrund findes, frembydende Liv og Røre, men ogsaa adskillige undgaaelige og uundgaaelige Ulemper: Planløshed, yderst slette Veie eller Gader, phantastisk Architektur etc., imod hvilke Onder en nylig udkommen Byggelov i alt Fald bringer for silde Hjælp. Vi træffe her alskens Gader: Brogade og Bredgade, Tømmer= og Murer=Gade, Hovedgaden og Kalkveien o. s. v., fremdeles see vi Handlende og Haandværkere, navnlig adskillige Fabrikanlæg, ligesom den tidligere nævnte Ulrichsenske Stiftelse. Apotheket er paa selve Broen, og Kirken, den S. 37 i Forbigaaende nævnte St. Johannes Kirke, bygges paa Blegdamsfælleden ved St.

__________

*) Forbedringshusets eller Børnehusets Brand under Fangernes Tumult er S. 59 anført at have fundet Sted d. 25. Juli 1816. Dette Aarstal maae vi her tillade os at berigtige til 1817. -

Blaagaard.

 
197
__________

Hanstorvet, saavidt som Foretagendet ikke for Øieblikket maa standse formedelst Mangel paa Midler. Den er nemlig anslaaet til at skulle koste 73,000 Rd.; dertil have Private tilveiebragt 13,800, Communalbestyrelsen 10,000 og Pastor Raffn ved Testamente 9000. Man vil nu have 1/3 Deel af Summen eller 25,000 Rd. for at kunne fortsætte Arbeidet, men det er nok vanskeligt, især da Talen ikke er om en - Forlystelsesanstalt.




Den nye Kirke.
 

Til bemeldte St. Hanstorv kommer man ved at passere Fælled=Veien, der er paa høire Side af Nørrebro, forbi et tidligere bekjendt Bevertningssted, nu et Klub=Selskab ("den bestandig borgerlige Forening") tilhørende Eiendom "Store Ravnsborg". - Fra Torvet udgaae: Barkmølleveien, Nørre Allee og Blegdamsveien. Ved Torvet er foruden Skolen ogsaa paa Blegdamsveien det nye Thinghuus, en for faa Aar siden opført Bygning, hvor Kjøbenhavns Amts Birkethingsret, Forligelsescommission m. M. holdes, ligesom her er Amtets Arresthuus. - Blegdamsveien, førende til Østerbro, afgiver en skyggefuld og ret gehagelig Promenade, med Fælleden paa den ene Side og Blegdammene paa den anden. Disse sidstes Haver og Blegepladse løbe ned til Dosseringen ved Sortedamssø. -

Lidt længer ude paa Broen have vi tilhøire den Mosaiske Kirkegaard, med en endnu noget trist Omgivelse: Sandgravsveien o. s. v. Tilvenstre, forbi Parcelveien og det i Historien noget navnkundige Sted "Solitude", samt "Lille Ravnsborg", naae vi den meget store

Assistentskirkegaard

med en lang Reberbane lige overfor sin hvide Muur og den forlængede Nørrebro, der oppe, hvor Kirkegaarden ender, ved en Runding støder sammen med Jagtveien og Falconeeralleen og, i lige Linie, med Lygteveien. Længer ud i Omegnen, forbi "Lygten", Leersøen, til Utterslev, Brønshøi o. s. v. tør vi ikke fjerne os fra Hovedstaden.

Hvad Kirkegaarden angaaer, da fortjener den i høi Grad den Besøgendes Opmærksomhed. Tidligere var her kun Begravelsesplads for Fattige; men efterat Etatsr. Johan Samuel Augu=

Thinghuset.

 
198
__________

stin (fød i Oldenswort i det Eiderstedske d. 31. Marts 1715), der døde d. 26. April 1785, som den første Mand af nogen Anseelse og ophøiet Stilling i Samfundet her havde ladet sig jorde, var Pladsen saa at sige bleven adlet, Fordommen veg og snart fulgte Mange hans smukke Exempel, saa at de Dødes Ager efterhaanden maatte udvides til sin nærværende Størrelse, hvilken om=

Plan over Kirkegaarden.

trent vil sees af ovenstaaende Plan, og rimeligviis vil der ikke hengaae ret mange Aar, inden Kirkegaarden maa flyttes endnu længer ud for den sig nærmende Stad, indenfor hvis Volde nu heller Ingen mere maa begraves. - Nævnte Augustin, en ogsaa i andre Henseender elskelig og agtværdig Mand, skrev i sit Testamente, at da han ikke vidste, at han med Forsæt eller Villie nogensinde havde fornærmet Nogen medens han levede, saa ønskede han heller ikke, at hans døde Legeme skulde tilføie Nogen den mindste


 
199
__________

Skade. Derfor anordnede han, at dette skulde, bestrøet med en tilstrækkelig Mængde ulædsket Kalk, i en simpel Kiste nedgraves langt udenfor Nørreport paa de Fattiges Kirkegaard 10 Fod dybt i Jorden. - Dette skete. Senere satte Venskab ham en Mindesteen af hvidt og blaat Marmor, der endnu sees. Den er udarbeidet af Wiedewelt og har til Emblem Katost=Urten og Arons Staven med Paaskriften Foris Malva Asphodelusqve, Intus Mortuus (Udentil er Malva og Asphodil, indvendig en Afdød) og foroven Bogstaverne I. S. A., samt den Afdødes Valgsprog: Bene qvi latuit, bene vixit (Den levede bedst, der levede ubemærket.) -

Assistentskirkegaarden kan betragtes som et Slags Pantheon. Igjennem zirlige, velordnede Gange ledes man fra et Mindesmærke til et andet, og har ved Siden af den opløftende Følelse som slig en Vandring i "de Dødes Have" maa opvække, tillige Leilighed til at bemærke de Forandringer, som Kunsten, Smagen, Tider og Sæder medføre i Løbet af et Sekel ogsaa i denne Henseende, ved at beskue de mangfoldige mere eller mindre kostbare og kunstneriske Monumenter, der skulle bevare Mindet for de yngre Slægter om mange store og ædle Mønstre, hvis Støv Jorden skjuler. Her hvile T. Rothe, Samsø, Storm, Riber, Tode, C. Horneman, Abildgaard, Wahl og mange, mange Flere, hvis Daad eller Skrifter leve. De yndigste Blomster og Krandse, Gran, Birk og Taarepile forskjønne "Haven", og bringe Død og Forgjængelighed i forsonende Harmoni med Opstandelse og Uforkrænkelighed. -

[ Kobberstikker G. L. Lahde har leveret en Samling af Assistents=Kirkegaardens Mindesmærker med tilhørende biographiske Efterretninger. - Prof. F. Høegh=Guldberg har i en elegisk Idyl i flere Scener: "Assistentskirkegaarden", givet en poetisk Skildring af en Vandring i dette de Dødes Hjem, hvilket Digt sikkert er det Skjønneste, som den danske Literatur i den Retning har at opvise. ]

__________

3. Udenfor Østerport.

Østerbro er omtrent anlagt paa samme Made som de tvende tidligere omtalte Broer, nemlig med smaa ophøiede Alleer paa begge Sider; dog mærker man let ved mere Luftning og Lysning,


 
200
__________

at man nu er ved Byens Yderende nær Stranden. Forinden man her kommer til "Farimagsveien" og "Kjærlighedsstien", der forbinde Øster= med Nørrebro, og til den paa den modsatte høire Side til Døvstummeinstitutet, Kalkbrænderiet og Stranden førende Citadelsvei, har man tillige allerede to eller tre betydelige Kirkegaarde. Tilhøire paa Glaciet, foruden den saakaldte Hospitals Kirkegaard, er:

Land=Etatens= eller Garnisonskirkegaard, med adskillige smukke Monumenter, hvoriblandt navnlig maa fremhæves Olaf Rye's (han faldt d. 5-6 Juli 1849, Nord for Treldeskandsen, ved Udfaldet fra Fredericia). Tilvenstre, lidt længer ude, ved Farimagsveien, er:

Sø=Etatens= eller Skibskirkegaard, hvor en Gravhøi er opkastet over de i Søslaget paa Rheden, d. 2. April 1801, faldne Helte. Høien er omgiven af en Mængde store Steen, paa hvis nederste Række er udhugget Navne paa de 11 Officierer, der faldt i Slaget, og de Skibe, paa hvilke de med kjek Dødsforagt kjæmpede. Foran Høien ere nette Blomsterpartier, og ad en Vei, der løber op omkring den, kommer man til Platfonden, hvorfra man kan skue ud over "Kongedybet", hvor Kampen fandt Sted. Fra Høiens Fod kneiser en Støtte, paa hvilken læses:

"Den Krands, som Fædrelandet gav,
Den visner ei paa faldne Krigers Grav."

Broen fører nu, med Sortedamsøen tilvenstre og en Række smukke Bygninger, der ligge som i en Dal, tilhøire forbi "Rolighedsdal" og "Lille Rolighed" til Blegdamsveien og Østerfælled. Det øvrige Areal imellem Broen og Stranden bestaaer tildels af

Clasens Have, der bl. A. er bleven navnkundig ved Livjægernes Kamp her 1807. Efter et Udfald igjennem Citadelsporten, d. 26. og 31. August nævnte Aar forefaldt her adskillige Træfninger. Ved den sidste Affaire blev den danske General Peymann selv saaret af en Musketkugle i Benet, ligesom de Danske havde 20 Døde og 82 Saarede. Alle Bygningerne i Haven bleve stukne i Brand og Holmens Tømmermænd fældede Træerne o. s. v. Senere har Clasens Have nu og da været benyttet til Fyrværkeri, Luftballoners Opstigning og andre saadanne glædelige Sysler.


 
201
__________

I Choleratiden (1853) fandt man, at langt hensigtsmæssigere end amerikansk Olie og bitre Draaber var en Forandring af et usundt og bepakket Opholdssted, for at sætte den skrækkelige Gjæst Skranker. Man ryddede derfor op i Hovedstadens overfyldte "Hvide Roser" og "Pjaltenborge", og lod indrette paa Glaciet imellem Vester= og Nørreport en Teltleir for de Cholerabetrængte, hvorved sikkert mangt et Menneskeliv er blevet reddet. I et mildt Efteraar, som det dengang var, tumlede sig da Gamle og Unge lystigt om paa det friske Grønsvær, vel tilmode ved dette nye Nomadeliv og uden synderligt at ændse de for vort Clima saa luftige Boliger. Da imidlertid den strenge Aarstid udkræver andre Tage og Vægge end Telte kunne yde, var Krigsministeren saa naadig at indrømme en Plads paa østre Farimagsvei til saakaldte Barakkers Opførelse. Efterhaanden maatte disse dog - der i October nævnte usalige Aar afgave et ikke uinteressant Skue for spadserende Kjøbenhavnere - atter nedrives, for ei at belemre Fæstningsværkerne længer end høist nødvendigt. Men nogle energiske Mænd - vi vilde gjerne tillægge det authoriserede Sundhedstilsyn selv Æren, dersom vi med nogenlunde Ærlighed kunde det ! - sørgede nu for, belæret ved de vundne Resultater, at der opførtes de nye Arbeiderboliger paa Østerfælled. Det er ved disse, vi nu staae med en alvorsfuld Tanke, førend vi ad den fortryllende Strandvei begive os til de Glæder og Nydelser, som en romantisk Natur i Forbindelse med en forædlende Kunst snart i saa rigelig Maal vil byde os. Vi skulle med Hensyn til hine nye Boliger kun i al Korthed bemærke, at deres Beboere glæde sig til en god Helbred i Almindelighed; ja, man har endog bragt i Erfaring, at de mindst af andre deslige Indretningers Beboere i de øvrige udenbyes Qvarterer have liidt af de forskjellige epidemiske Sygdomme, som siden hint Aar næsten ere blevne endemiske for Hovedstaden og dens nærmeste Omegn. - Forøvrigt har Østerfælled en anden - sørgelig historisk! - Navnkundighed: det var nemlig paa denne, at Greverne Struense og Brandt henrettedes (d. 28. April 1772), styrtede ved den Hof=Revolution, der fandt Sted efter et Hofbal paa Christiansborg Natten imellem 16.




Arbeiderboligerne paa Østerfælled.

 
202
__________

og 17. Jan. s. A. og ifølge hvilken den tilsigtede Statsomvæltning udførtes, ligesom Dronning Caroline Mathilde forvistes.

 

I umindelige Tider har en Tour til Dyrehaven været ligesom en Nødvendighed for Kjøbenhavnerne. Idetmindste eengang om Aaret maatte Enhver til Kirsten Pils Kilde, og have end mange nærmere og modernere Forlystelsesetablissementers Oprettelse noget fortrængt den tidligere Interesse, saa seer man dog endnu, navnlig i "Dyrehavstiden", Folk i Tusindviis, Unge og Gamle, Formuende og Saadanne, der kun ved Assistentshusets Laan have erholdt "Dyrehavspenge", strømme ud, - en Udflugt, hvortil Fremmede, formedelst den overordentlig deilige Egn, gjerne medtages, og ved hvilken vi derfor lidt nærmere ville dvæle. - Bemeldte Dyrehavstid er oprindelig ansat fra St. Hansdag til Mariæ Besøgelsesdag (2. Juli), men udstrækkes ved "Tillæg" langt ud over dette Tidsrum, og seer man da i disse glade Dage - saafremt man ellers ikke tager til Skoven med Damp - Strandveien fuld af alskens Equipager, af statlige Ryttere og pyntede Fodgjængere med og uden Oppakning, givende uudtømmeligt Stof til Skildringer og Skizzer af Folkelivet. Især spille de saakaldte "Kaper"= eller "Kildevogne", ogsaa kaldet "Caffemøller", en vigtig Rolle. Disse Vogne findes, naar de ikke ere i Activitet, ved Østerport, Østerfælled og andre dem anviste Holdepladse udenfor Portene, og tilhøre i Reglen Bønder og Landbrugere fra Omegnen, der fra 1ste Juni til 31te Juli have Tilladelse til at befordre Folk til og fra Skoven, uden at komme i Conflict med Vognmandslauget.

Dyrehavstiden.
 

Vi ville tilfods følge den paa tørre Dage vel vandede Strandvei, med Sundet og Skaanes Kyst paa høire Haand, og smukke Villaer, venlige Landsteder paa venstre; og vi ville derhos, istedetfor alle Udbrud af Henrykkelse, hvortil den henrivende Omgivelse og Havets evigvexlende Charakter saa let frister, nøies med ligefremt at opregne det Væsentligste af hvad den vide Synsmark frembyder.

Vi have passeret Fælleden, ere komne forbi Ny=Kalkbrænderi og Lille=Vibenshuus, Christiansminde, Kildevælde, Svane Møllen, Vangehuset, Tuborg'erne,

Strandveien.

 
203
__________

Gammel=Vartou og naa "Slukefter". Denne Kro var i fordums Dage bekjendt - for ikke at sige berømt - for sit "Krus gammelt Øl med en Pind i", en Drik, der i vore baierske Tider er en Anachronisme. Efter en let Forfriskning gaae vi videre, passere Hellerup, Ons Gaard, Tafelbay, Marienlyst, Bon Esperance, Constantia og komme nu, efter en kort Miils Vandring, til den yndige lille Skov.

Charlottenlund, saaledes kaldet efter Prindsesse Charlotte Amalia, men tidligere benævnt "Gyldenlund", der har et Lystslot, som byggedes under Chr. VI. 1733 og almindeligst beboes om Sommeren af Landgreven af Hessen. Her er smukke Alleer og Spadseregange, Touggynger, Kornblomstkrandse, Mælkevand, alskens Vocal= og Instrumentalmusik, samt en lille Leir af Bevertningstelte. Søgt er især Forfriskningsstedet "Over Stalden". Besøgene i denne Skov ere fornemmelig stærkest om Aftenen.

Efter en lille Tour i den just ikke vidtløftige Skov, kunde vi vel begive os tværs igjennem samme, for da ad Dyrehavsveien, der omtrent er en Fjerdingvei lang, forbi Ordrup, forskjellige vakre Træpartier, frugtbare Marker, Mosedale o. s. v. at naae til Dyrehaven. Men vi foretrække, atter at begive os ud paa Strandveien, og følgende denne komme vi til det romantisk beliggende Fiskerleie Skovshoved - en lille Guldgrube for vore Marine=, Genre= og Landskabsmalere, - derefter til Hvidøre, nu et Bageri, men engang et kongeligt Slot, hvor "Fru Sigbrit og hendes deilige Datter Dyveke" boede, og hvor Chr. II.s Dronning Elisabeth steg i Land. Trods al den Forandring, Stedet har været underkastet, findes endnu enkelte Spor af fordums Glands og Forgyldning. Den yndige Emilieskilde fængsler ogsaa vor Opmærksomhed, og af de flere smagfulde Landsteder nævne vi kun endnu Christiansholm, Bellavista og især "Sølyst", der har været i forskjellige misundte Eieres Hænder og fortiden eies af en anseet Handelschef.

Vi ere nu ankomne til Bellevue og Klampenborg.

A. og B. Gamle Klampenborg. C. Inspectionscomptoirerne. D. Oeconomibygningen. E. Stalden. F. og W. Cigarboutiker. G. Functionairboligen. H. I. M. N. og O. Cottager (tre Etagers Byg=


 

Plan over Klampenborg.

[204]

 
205
__________

ninger, indrettede til at udleies dels til Familier, dels til enkelte Personer). K. Spisesalon og Billard do. L. Concertsalon. P. Kurhuset. Q. Vadskerhuus. R. og S. Kildehuse. T. Apartements. X. Terrasser. Y. Flagstangen. Z. Trappe til Terrasserne. - a. Hovedport og b. Laage til Taarbek. c. Laage og d. Port til Skoven.

Hostrykte Plan med tilføiede Bogstavforklaring giver en tilstrækkelig Oversigt over denne i Aaret 1844 af et Actieselskab med Dr. Hjaltelin til Entrepreneur oprettede Vandkuur=, Brønd= og Søbade=Anstalt, hvis Virksomhed begyndte det paafølgende Aar. Christian VIII. afstod nemlig til dette Anlæg en Strækning paa 23 Tdr. Land af Jægersborg=Dyrehave m. M. Da imidlertid dette Terrain ikke støder umiddelbart til Stranden, kjøbtes et Lyststed ("Christiansro"), beliggende i Fiskerbyen Taarbek, med Frugt= og Blomsterhave paa 2 Tdr. Land, samt "Skrænten", en Strækning nord for Taarbek, til Anlæg af Søbade, hint for Damer og denne for Herrer. (Dog er "Skrænten" senere bleven frasolgt og Søbadene flyttede til Taarbek.)

Badesaisonen regnes fra 15. Mai til 15. Septbr. - Cottagerne, der udleies med eller uden Meubler og Opvartning, have tilsammen c. 70 Værelser at byde over. Concertpavillonen danner en Qvadrat af 30 Alens Diameter med to lignende Pavilloner af 12 Al. D., hvoraf den ene er indrettet for den kgl. Familie, den anden til Læsecabinet. Disse, saavel som de øvrige Bygninger, have et fordringsløst, noget originalt, men til de landlige Omgivelser svarende Ydre. Den store Sals Indre er ikke uden Smag og i alt Fald hensigtsmæssig til Concerter og Baller.

Om de øvrige Beqemmeligheder og Behageligheder skulle vi her saa meget mindre udtale os, som Anstaltens nærværende Inspecteur temmelig detailleret og med en kjendelig Sandhedskjærlighed har beskrevet Badestedet, dets Indretninger, Omgivelser o. s. v. Til dette Skrift ("Klampenborg Badeanstalt ved Kjøbenhavn, beskreven med nærmest Hensyn til Kuurgjæster og Besøgende" ved Sebbelow, Inspecteur. Stincks Forlag) maae vi derfor henvise Enhver, der nærmere interesserer sig for Anstalten. Kun maae vi fremhæve, at Terrainet er ret heldigt benyttet, yndige Græsplainer ere omgivne af smukke Trægrupper som Levninger


 
206
__________

af den ryddede Skov, eller af plantede Bousketter: Acacie, Guldregn, Syren, Tjørn etc.; Vedbend, vilde Roser, vilde Ranker og andre Slyngplanter snoe sig frodigt op ad Bygningernes Vægge, og Blomsterbede ere indskaarne i Plainerne. Udsigten er naturligviis over al Beskrivelse henrivende: Over Sundet øiner man Landskrone i Sverrig med sine to Kirketaarne, lidt mod Nord Tycho Brahes Ø Hveen, hvis Kirke, Møller og Fiskerhytter kunne sees med blotte øine, og længer endnu mod Nord skuer men i taaget Fjerne det vældige Kronborg=Slots Taarne. Da Øresunds største Dybde følger lange Sjællandssiden, maae alle Seilere nærme sig denne, og til enhver Tid paa Dagen oplives derfor Scenen af forbiseilende eller krydsende Skibe af alle mulige Størrelser.

Det maa vistnok beklages, at et saa særdeles smukt, af den yppigste og mest romantiske Natur høit begunstigede Anlæg, og - som vi antage - bydende et i Henseende til Sundhed for Sjæl, Legeme og Sind lige velgjørende Opholdssted, ikke som Entreprise kan komme ud over Crisen, eller maae idetmindste nogen af den Anseelse, som fremmede Badesteder - fortjent eller ufortjent - nyde. Vi vove ikke at afgjøre, hvorvidt bemeldte Dr. Hjaltelins Forkjærlighed for den Priessnitz'ske Badekuur, eller ved som Hydropath fornemmelig, maaskee udelukkende at anvende Vand som Lægemiddel, har bidraget Noget til, at Badeanstalten ikke har havt hint ydre Held. Saameget er kun vist, at Actionairerne have for Øieblikket ikke stort andet Udbytte end at blive spottede; Actierne, oprindelig til 50 Rd. St., ere solgte til en Gjennemsnitspris af c. - 7 Rd.!

Vi ville nu begive os ind i den berømte og populaire

Jægersborg Dyrehave,

slethen "Dyrehaven" kaldet. Her træde vi overalt paa classisk Grund; dog give vi os ikke Tid til archæologiske Undersøgelser, thi Kilden - den gamle og evigunge "Kirsten Pils Kilde" vinker os. Den har maaskee været kjendt og søgt af vore "bolde Fædre", de gamle Hedninger, for over et Aartusinde siden, været viet Freia eller Frigga, det er Noget, hvorom der kan disputeres;


 
207
__________

men egentlig opdaget er den først i Aaret 1583, altsaa under Fr. II. nogle faa Aar efter Chr. IV.s Fødsel. Herom vidner den ved Kildens Fattigblok anbragte Indskrift, saalydende:

"Det Kildevæld, som her sit Udløb haver taget;
Er af Kirstine Piil først fundet og opdaget (A. 1583)
Men nu til Manges Lyst og Nytte sat i Stand
Ved Grev af Reventlow som Stiftsbefalingsmand (A. 1750)."

Til Kilden føres man ad adskillige Steentrapper med flere Affsats, og efter at have smagt et Glas af det meget kølige Vand begive vi os op igjen, hvor da en Tavle ved en Bøsse falder os i Øinene. Paa hiin staaer et Vers, der meget smukt og trohjertet begynder saaledes:

"Enhver, som sund og glad til denne kilde træder,
Forglemme ei en Skjærv til dem, som fattes Glæder! etc."

Som alle nogenlunde ansete Kilder, besøges ogsaa denne mest St. Hansaften. Dog gjælder Valfarten hertil mere en munter Sammenkomst, en lille Svingom og en dito Svir i det grønne, end just den Lægedomskraft, som Overtroen tillægger Vandet netop nævnte Aften.

Men nu ere vi paa "Bakken". Dette er Brændpunktet for Mængden, om end ingenlunde Dyrehavens sande Glandspunkt, naar man har Sands for Naturskjønhed eller sværmer for "Skoveensomhed". Dog - ligemeget ! vi kaste os i Hvirvlen; thi at have været i Dyrehaven og ikke besøgt "Bakken", er at have været i Rom uden at see Paven. Her er i "Dyrehavstiden" Alt hvad alle Sandser kunne forlange. Et broget Chaos for Øren og Øie: Telte og Boder, Liremænd og alskens Virtuoser, Gynger efter de forskjellige Systemer, og Carrouselbanen efter det eneste rigtige: evig rundt, uden Begyndelse og ende; Kunstberidere og Menagerier, Lykkestjerner og Panoramer, Voxfigurer og Vaffelbagere, offentlige Marionettheatre, hvor Entreen betales efter Behag og dito Blaarædere - - kort sagt: Skrig, Larm, Trompetstød og Udraaben, hvormed man synes at ville overdøve hverandre i den Kunst at gjøre Mirakler og Spectakler, imod at erlægge en Kjendelse til Gjentofte Hospital for Tilladelsen. At maleriske Grupper af Bønderpiger med Gyldenstykkes Huer og flagrende Baand, lige=


 
208
__________

som de intet Sted manglede vevre Amagerskjønheder i deres eiendommelige Dragt, for ikke at tale om enkelte Dallkullar og andre vore svenske Naboersker, oplive de mørkere, mere prosaiske Rækker af pyntede Hovedstadsborgere med Koner og Børn, - bør vi ikke forglemme at fremhæve i denne Skizze af det gemytlige Folkeliv, i hvilket selv ikke Danmarks Konger have undladt aarlig at blande sig.

Men fjerner man sig fra Tumlen, søger man idyllisk Ro dybere inde i den herlige Skov, da vil jo Afstanden formilde det Bedøvende i hint musicalske Quodlibet. Man skimte hist og her de hvide Telte imellem de ærværdige Bøgestammer, man see den lysegraae eller blaalige Røg stige paa den dunkelgrønne Baggrund, og nyde med kjekke Drag en krydret Duft af Qvas og Qviste, blandet med et Aroma af Caffe, - da kan man vaagen drømme sig hensat i en bøhmisk Skov med en Zigeunerleir i Nærheden!

I Hjertet af Skoven - denne er forresten over 1 Miil lang og henved 1 Miil bred, og foruden ad adskillige "Laager" føres man dertil igjennem Røde Port og Kongens Port, ligesom der ved Udkanterne findes de af borgerlige Familier saa gjerne søgte "Skovløberhuse", - ligger Eremitagen, et af Chr. VI. 1736 opført Jagtslot. Det er bygget i en snirklet Stiil og prydet med diverse Jagtemblemer. Da man har valgt det høieste punkt paa en stor Slette, saa haves fra Slottets Vinduer og Altaner en viid Udsigt. Fordum opløftedes her ved en machanisk Indretning paa et givent Signal igjennem Gulvet i Spisesalen et fuldt Tafel med alt Tilbehør, - nu er Trylleriet forsvundet, og "hvad man faaer, maa contant man betale." Sletten er undertiden benyttet til større Folkeforsamlinger, saasom Grundlovsfest, Militairrevuer o. desl.

 

Østlig for Eremitagen er Kjæmperingen, et gammelt Thingsted, lige hist og her andre Oldtidsminder. - Nærved "Ulvedalen" syd for Eremitagen findes de berømte Ege, hvis Døbeseddel tyde paa mindst 1000 Aar, i hvis Bark altsaa Thyre Dannebod retvel kan have skaaret sin Gorms Navn, dersom man ellers dengang tolkede sin Elskov paa denne pastoralske Maneer. I Skovfogdens Have findes det mærkværdige Træ, der anslaaes til en Alder af c. 2000 Aar, er 5 à 6 Al. i Diameter og 16 Al.

Et mærkværdigt Træ.

 
209
__________

i Omfang. Den hule Stamme, for hvilken er anbragt en Dør, benyttes til Gjemme for Brændsel og skal kunne rumme adskillige Læs Tørv. -

Lyngby=Aa gjennemskjærer Dyrehaven i Breden, og løbende fra Furresøen til Stranden driver den otte forskjellige Møller og Fabriker. Som saadanne nævne vi indenfor Dyrehaven: Raadvaddam eller Fileværket, Isenkræmmernes Birmingham, Stampen, og yderligst Strandmøllen, en Papirsfabrik. Udenfor Dyrehaven er der Nymølle, Ørholm og Brede med deres skjønne Omgivelser.

Vi skulde endnu have talt om Fortunen, Ermelunds=Krat, den lille smukke By Jægersborg (i senere Aar med en Husarskole), Fuglesangsveien, Kongekilden, Ordrup med Ordrups=Krat, "Skodsborg", hvor den nuregjerende Konge gjerne tilbringer nogen Tid af Sommeren (nordlig for Taarbek), "Frydenlund", "Enerum" med en smuk lille Skov, "Rungsted" med "Fuglehaven" og "Evalds Høi", hvor en Fiskemester har sat en Mindesteen over Digteren Johannes Ewald, "Mathildeveien", der fører til Hirschholm og skal være anlagt og ofte vandret af Caroline Mathilde; - ved alle disse nævnte og endnu flere unævnte mindeværdige Steder i denne fortryllende Omegn var der Meget og Mangt at bemærke; men vi maae resignere, tillukke vore historiske Kilder og erindre, at der nærved Strandmøllen findes et gammelt Sted, hvis Navn er "Springforbi", og dette maner os om, at vi maae indskrænke os til en tør summarisk Opramsning, for endnu at besøge

"Sorgenfri."

Dette Christian VIII.s mest afholdte Sommersted danner det tredie Blad i Kjøbenhavnernes Skovkløver. Skovegnen ved Lyngby=Aa, der her udvider sig til Sø, er overordentlig deilig. Slottet selv er i Begyndelsen af det attende Aarhundrede opført af Grev Carl Ahlefeldt og beboedes af Fr. V. som Kronprinds. Fyrstinde Sophia Carolina af Ostfriesland har ladet det ombygge og pryde med et Spir. Haven er smagfuldt anlagt med Terrasser til den forbi løbende Aa. Det er nu, som Statseiendom,


 
210
__________

Sommeropholdssted for Enkedronning Caroline Amalia. Lidt syd for Sorgenfri er Landsbyen Lyngby, der, i Lighed med alle Flekker i Nærheden af Slotte, efterhaanden har erhvervet sig en kjøbstadagtig Charakter. Dens mange smukke Steder gjør den til Aldersasyl for pensionerede Embedsmænd og andre Folk, som ville og kunne søge Otium.

Ikke langt herfra, i V. N. V., har man det lille Paradis Frederiksdal med sine yndige Skovpartier, sine smilende Indsøer og - ifald vi tør dale fra Henrykkelse til materiellere Gjenstande - sine velbekjendte fede "Frederiksdals Aal". Her udfolder nu ogsaa Furresøen (skrives Fuer-Fur-Fuur og Fure=Sø) al sin digteriske og virkelige Skjønhed med de omkringliggende Steder, hvert med sine eiendommelige Fortrin. Ligesom Frederiksdal ligger mod Sydost af Furresøen, har man Farum ved en lille Sø af samme Navn i Vest. Ogsaa seer man den historisk mærkelige Ruin af det stærkt befæstede Slot "Hjortholm", bekjendt i "Grevens Feide". I Nordost er "Søllerød" ved Landsbyen af dette Navn, og den herlige Eiendom Dronninggaard, der ligger høist behageligt ved en indløbende Arm af Furresøen, omgiven med Skove og kaldet saaledes efter Dronning Sophia Amalia, som engang eiede Gaarden og lod der anlægge et Hollænderi. Den har ogsaa tilhørt den nylig afdøde rige Hamborger Jenisch.

Noget fra Sorgenfri, nærmere Dyrehaven, Jægersborg og Charlottenlund, ligger Slottet "Bernstorff" med Bernstorffsskov. Gaarden er - under den tidligere nævnte Monsr. Jardins Direction - bygt af Geheimeraad Baron Bernstorff 1762, og beboes, efter mangehaande Omvexlinger af Eiere, tildels "Pengemænd", fortiden af Prinds Christian til Danmark.

Endnu skulle vi kun nævne, at paa den egentlige Landevei, førend man fra Hovedstaden regnet kommer til 1 Milepælen, der staaer udenfor Gjentofte Sø og den venlige Landsby Gjentofte, kneiser en anden, en historisk Milepæl - Bernstorffs Støtte. Enhver Bonde kan mere veltalende end vi formaae forklare den Fremmede Obeliskens Betydning; thi, som H. C. Ørsted saa smukt har sagt i sit Digt om Greverne Hartwig og Andreas Bernstorff:


 
211
__________

"Den Stand, som stolte Fogder kued,
Er modnet frem til mandig Daad;
Den Træl, man før med Svøben trued,
Han sidder nu i Folkets Raad." -

__________

4. Udenfor Amagerport.

Da vi S. 27 og 28 omhandlede Amagerport, - hvilken forøvrigt halvt om halvt er bestemt til Nedbrydning, hvorimod Forventningen om Vesterports snare Borttagelse allerede siden vi udtalte vor Glæde derover er bleven skuffet ved, som man siger, nogen Frygt fra Krigsministerens Side med Hensyn til Ansvaret, - bemærkede vi, at det var en Fordom, maaskee foranlediget ved Retterstedets og Renovationspladsens Henlæggelse til Amagerland, at man ikke hyppigere gjorde Udflugter igjennem denne Port, idet en Valfart derud til ikke er uden Interesse. Vi gjentage hvad vi i saa Henseende have ytret, og tilføie, at Veiene ere blevne forbedrede, mange smukke Steder opførte, nydelige Haver anlagte og der er nu aldeles ingen Grund forhaanden til at skye denne Deel af Stadens Omegn mere end nogen anden.

Øen (omtr. 1½ Miil lang og ¾ M. bred) er flad, men meget frugtbar. Som tidligere anført er den at betragte som Hovedstadens Kjøkkenhave; den forsyner ei blot Kjøbenhavn og Forstæder, men ogsaa fjernere Egne, hvor Havedyrkning forsømmes for Markernes Drift, med "Urter": Gulerødder, alskens Kaal etc. Af Træer seer man ikke mange; de findes dog, baade store og gamle, i nogle Alleer, ligesom i de saakaldte "Remiser" for Harernes Skyld og i "Kongelunden", den kgl. Vildbane, et smukt Anlæg, hvor navnlig lægges Vind paa Fasaner. - Beboerne, forsaavidt de ikke høre til de allerede nævnte i de forreste Byer Sundbyøster og Sundbyvester bosatte Skibstømmermænd, have tildels bibeholdt en eiendommelig Dragt, adskillige særlige Skikke, samt mindre danske Benævnelser og Navne. Chr. II. indforskrev nemlig i 1515, paa Sigbrits og paa Dronningens (Isabella eller Elisabeth) Tilskyndelse, fra Waterlandet i Nord=Holland endeel Hollændere, som det paafølgende Aar nedsatte sig paa


 
212
__________

Amager. Der indrømmedes dem de yderste Byer: Magleby (Hollænderby) og Dragør (hvis mandlige Beboere nu fordetmeste ere Søfarende, Lodser o. s. v., medens den qvindelige Deel sysselsætter sig ved Vævning), hvorimod de nærmere Taarnby, Kastrup, Sundbyerne m. fl. beholdt deres egne Indbyggere. Men skjøndt disse sidste vare langt talrigere, tilegnede de sig dog snart de hollandske Familiers Vedtægter, Klædedragt, Ager= og Havedyrkningsmaade, Flid og Vindskibelighed. I Hollænderbyens Kirke, der ikke er saaledes som de almindelige Landsbykirker, men har et Spir, har der tidligere ogsaa været prædiket Plattydsk; nu er Dansk det almindelige Sprog, kun udtales det af Folket paa en særegen syngende Maade. I nysnævnte By findes endnu mange Spor af de oprindelige Colonister, saasom snirklet Bohave og kunstigt udskaarne Redskaber, ældre Brudesmykker, Figurer i Træpanelet med hollandske eller gammeltydske Inscriptioner etc. etc.

Paa Broen ville Yndere af Fabrikanlæg finde Leilighed til at gjøre sig bekjendt med adskillige Etablissementer, der tidligere af os ere berørte under Fællesnavnet "Fredens Mølle". - Fra den østlig for Amager beliggende 1 Miil lange og ½ Miil brede Ø Saltholm hentes i smaa Fartøier Kalksteen til Kastrup, for der at brændes til videre Brug. Paa Kastrup selv er ogsaa nogle industrielle Anlæg, navnlig et Glasværk, tilhørende Grev Danneskjold=Samsøe, hvor der i Reglen produceres Ølflasker, store Vitriol=dito og deslige. Mangfoldige Kjøbenhavnere have aldrig besøgt disse Hovedstaden dog saa nære Indretninger; men Ingen vil fortryde, paa en smuk Sommerdag at have gjort en Tour til Amager.

__________

Kun altfor ofte have vi været nødsaget til i dette lille Skrift at beklage, hvad der vistnok ellers i andre Henseender maa betragtes som et glædeligt Phænomen: at Forandringer - i Reglen til det Bedre - skee i vore Dage saa ilsomt, at det bliver vanskeligt at give et tro Billede, hvor Originalen har et saa vexlende Minespil. Ogsaa her til Slutning maae vi gjentage


 
213
__________

hiin Undskyldning, der da nærmest gjælder vor ikke let undgaaelige Feil: at have arbeidet i en Overgangsperiode af saa springende Natur. - Pennen er ikke et Daguerrotyp=Apparat. Den kan ikke, som dette, fastholde Momentet; der maa nødvendigviis ligge Uger og Maaneder imellem Begyndelse og Ende.

Men vi ende med den Overbeviisning, der for os er en behagelig Forsikring, at efter Bladenes Forlyden, vil det nu ikke vare meget længe, førend alt hvad Hovedstaden har at fremvise af Mærkeligt og Seeværdigt, inclusive Tøihuset og Rosenborg, vil, uden Betaling og uden at man skal søge Naadesveien, blive tilgjængeligt for Alle.


__________



Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top