eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

 
151
__________

Omstændighed, at adskillige dygtige Mænd, der formedelst divergerende politiske Anskuelser og ved andre Conflicter ere blevne fjernede fra "Fædrelandet", have valgt "Flyveposten" til Organ for deres Meddelelser, fordi det er et "meget læst Blad", uden hvilket altsaa muligen ikke saa interessnte Oplysninger havde været tabte for Offentligheden. Meget til Bladets heldige Bestaaen bidrager maaskee dets til særlig Indbinding skikkede Feuilleton med en Masse Tillægsark.

"Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger", ligefrem kaldet "Adresseavisen", vedbliver endnu at betragtes som et priviligeret Blad, hvad det ingenlunde mere er. Trods al Concurrence og trods Alt hvad man end med og uden Føie har havt at anke imod det, søges det dog til den Grad, at der til Hovedavisen idelig gives "Tillæg", der i Juleugen endog er steget til 6 Ark daglig, hvilket noksom vidner om den Trang, Hovedstadens Borgere føle til et Organ for deres Materielle Interesser. Forøvrigt findes i Bladet alle mulige Bekjendtgjørelser; men ingen politiske efterretninger og ingen Redaktionsartikler - det er et Blad, som har hele Publicum til Medarbeider og Redacteur.

"Avertissementstidenden", et Slags Actieblad, for at fortrænge Adresseavisen, hvilket dog ikke synes at lykkes det, udg. af Commerceraad H. Grüner og redigeret af Cand. F. L. Liebenberg. - Det forekommer os, at et Blad, som gjør Avertissementer til Hovedopgave, naar det dog vil indlade sig paa andre Gjenstande: Politik, Theatersager, Literatur, Feuilleton o. s. v. - hvad jo vistnok kan have sine Behageligheder og være i Abonnenternes saavelsom i Actionairernes Interesse, - helst burde undlade at critisere, tage Parti o. s. v.; thi derved forskaffer det sig unegtelig efterhaanden flere og flere Uvenner og Modstandere, hvilket atter forringer Bladets Abonnementantal, hvad dog vistnok er det Vigtigste for et Annonceblad, da en stor Læserkreds vist mere lokker Folk til at annoncere end en billig Indrykkelsespris, bedre Tryk eller andre saadanne Fordele.

"Morgenposten", red. af Rigsdagsmanden J. A. Hansen, og "Tiden" (der dog kun udgaaer Tirsdag, Torsdag og Løverdag, og maa betragtes som en Fortsættelse af "Forstædernes Avis")


 
152
__________

red. af D. E. Rugaard, der ligeledes er Rigsdagsmand, ere for nye Blade under deres nærværende Redaction, til at vi tør vove at charakterisere dem, selv om de ikke, som et særligt Parties Organer, vare de Fluctuationer underkastede, der forbyde deres videre Berøring i dette Skrift. De ere forøvrigt redigerede tildels i democratisk Aand.

Af belærende og underholdende Billedblade opstaae idelig og atter nye, der snart igjen ophøre. En længere Tilværelse synes det af Bogtr. Trier udg. og af O. F. Bræmer red. "Skandinavisk Folkemagazin" at have forskaffet sig, ligesom det af Kittendorff & Aagaard udgivne Blad "Hjemmet" (forhen "For 3 Skilling") formedelst sine mange Billeder og overordentlig billige Pris maaskee har sikret sig en varigere Tilværelse. - De ere begge Ugeblade.

I Lighed med andre Steder har man da her ogsaa nogle charivaristiske Blade (om vi saa maae sige), der hverken ere bedre eller slettere end saadanne i Reglen ere andrevegne. For Tiden existerer tre saadanne: "Folkets Nisse", "Uglen" og "Microscopet", der samtlige ere Ugeblade og forsynede med Træsnit o. s. v.

"Departementstidenden", forhen Collegial=Tid., publicerer Regjeringsforanstaltninger, Avancementer o. desl.

Nogle Selskaber og Foreninger have ogsaa egne Blade, saasom "Industriforeningen" ("Qvartalsberetninger", der ogsaa levere industrielle og techniske Artikler), "Borgervennen", "Folkeforeningen", Arbeiderforeningen" o. fl. - Bladet er vel nærmest bestemt for de resp. Selskabers Medlemmer, men da det tildels leveres til andre Selskaber og henlægges paa nogle offentlige Steder, maa det vel betragtes som offentlig Eiendom. - "Juridisk Ugeskrift" og "Dansk Haugetidende", der udkomme ugentlig, have deres Forklaring i Navnet. Sidstnævnte er Organet for det herværende Haveselskab og redigeres af dets Gartner, Bentzien.

Noget egentlig belletristisk Uge= eller Maanedsskrift, nogen critisk Journal, et Kunstblad eller Theaterdito existerer for Øieblikket ikke. Ofte har man begyndt deslige, men altid maattet standse efter kortere eller længere Tids Forløb. Senest har den her ofte nævnte G. Carstensen begyndt et "Søndagsblad", der


 
153
__________

tilsigtede at afhjælpe Manglen; men han afgik ved Døden netop som dets første Nr. udkom. - Nogle musicalske Maanedskrifter udkomme vel; men bestaae, med en enkelt Undtagelse, kun ved Dandsemusik og Lokkemidlet: Lotto=Præmier.

Hefteskrifter, vedkommende Theologi, Medicin, Militairvidenskaberne, Marinen etc., troe vi - som mere henhørende til Staten end just til Staden - her ikke at burde indlade os paa at omtale. Som fortjenstligt i saa Henseende maae vi dog tillade os at fremhæve Dr. Steenstrups "Danske Maanedskrift", der værdigen træder i Prof. Schouws Fodspor og skal tælle c. 1100 Subscribenter.

Som et særegent Ugeskrift, et Slags "Intelligensblade", maae vi endnu berøre den vistnok geniale, men politisk mindre paalidelige Raisonneur eller Renitent Cand. M. Goldschmidts "Nord og Syd", der paa den senere Tid har taget et Tilløb, ved ogsaa at levere Illustrationer.

__________

 

Vi have her nævnt og i Korthed omtalt de væsentligste i Kjøbenhavn udkommende Journaler. Dertil maae vi knytte den Bemærkning, at det fornemmelig er skeet fordi de fleste af dem, navnlig de førstnævnte og iblandt disse især "Fædrelandet", hver Dag meddele en "Erindringsliste". Reisende, Folk fra Landet og hvo, der ellers besøger Hovedstaden, kunne med Lethed i deres Hôtel, Logis eller paa de almindl. offentlige Steder faae disse Blade ihænde, og da bedre end af nogen Bog see, hvad den næste Dag giver, saavel med Hensyn til Theatret, Prædikanter o. s. v., som i Henseende til saakaldte Seværdigheder hvis Adgangstid man tilligemed andre saadanne Noticer ellers pleier at anføre i Haandbøger for Reisende; men som vi troe at kunne udelade, fordi Tiden dog hyppigen forandres og Dagbladene som sagt levere en langt beqvemmere Oversigt.

Idet vi derfor nu ret strax skulle gaae over til at omtale Byens "Seværdigheder", bede vi altsaa Enhver, med Hensyn til Tiden, hellere at rette sig efter fornævnte "Erindringsliste" i Bladene end efter andre Opgivelser, hvad enten de allerede findes hist

Dagbladenes "Erindringsliste."

 
154
__________

og her i denne Bog, eller søges i den almindl. kbhvnske "Veivisers" Rubrik: "Tiden og Stedet, paa hvilke nogle offentlige Samlinger og Mærkværdigheder forevises." - Kun endnu en ikke uvæsentlig Bemærkning maae vi dog først tillade os:

Vi havde i vor foreløbige Plan til dette lille Skrift bestemt os for, i Lighed med andre saadanne Haandbøger for Fremmede, som udkomme i Frankrig og Tydskland, paa sit Sted at levere en Fortegnelse over de vigtigste Gjenstande, der hist og her kunne tages i Øiesyn. Man vi have troet, at burde opgive denne vor Hensigt, dels fordi en saadan Fortegnelse, der dog vanskeligt vilde kunne blive fuldstændig, maatte fordyre Bogen, især dersom den skulde være raisonnerende og ikke en blot Navneliste, og dels fordi den lettelig vilde lede til Conflicter med dHrr. tidligere Catalogudgivere, hvis Forarbeider man ikke retvel kunde undgaae at benytte. Vi mene derfor, at da Adgangen til de fleste Samlinger og Mærkværdigheder er aldeles gratis, og det kan ventes, at det meget snart vil blive Tilfældet overalt, saa bør Vedkommende ikke skye den ringe Udgift, som er forbunden med at kjøbe de Veiledninger eller Cataloger, der kunne faaes paa de fleste af selve de omhandlede Steder.

 

Noget Lignende bede vi gjort gjældende i Henseende til Postvæsenet. Ogsaa herom udbrede gjerne Fremmed=Haandbøgerne sig med en Vidtløftighed, der Intet lader tilbage at ønske uden den vistnok høist vigtige Omstændighed, at Noticerne, Listerne etc. etc., hvor nøiagtige de end maatte være, naar de nedskrives, efter kortere eller længere Tids Forløb dog forandres i Virkeligheden, hvorved Angivelserne blive vildledende istedetfor veiledende. Hvortil da alle disse Tal, Afgangs= og Ankomsttider, Taxter, Reglementer, Droschkers Holdesteder, Omnibussers Fart o. s. v. o. s. v.? Der er vist kun saare Faa, som hente deres Oplysning af disse Anviisninger, især da den hele Postindretning ifølge sin Bestemmelse ikke kan være stabil og heller ikke paa de senere Aar har lagt en saadan chinesisk Tendents for Dagen, men derimod med anerkjendelsesværdig Iver tilegner sig enhver Forbedring - altsaa Forandring - til sit Formaals Opnaaelse. - Her saavel som andre Steder, er Postvæsenet delt i Hovedbrancherne: Brevpost (med Fodpost),

Postvæsnet i Almindelighed.

 
155
__________

Pakkepost og Personpost. Forsendelsens og Befordringens Hurtighed er naturligviis betinget af Aarstiden, hvorvidt Dampskibe ere i Fart o. s. v. - Iblandt flere derhen hørende tabellariske Oversigter, som Tid efter anden udgives, tildels af Postofficianter og andre Indviede, skulle vi her blot henlede Opmærksomheden paa:

"Coursbog for det danske Monarchi ", udg. af Faber og Wichmann, der i Maanedhefter giver Udsigt over Post=, Jernbane= og Dampskibs=Routerne, med fuldstændig Route= og Veilængde=Kort for det danske Monarchi.

At der hist og her er udhængt Brevkasser, saavel i Hovedstaden som i den Forstæder, have vi allerede tidligere havt Leilighed til at bemærke. Heri kunne Breve, der ere forsynede med Postfrimærker (hvilke erholdes ibl. A. i enhver Urtebod à 2 sk. og 4 sk. Stk.) nedlægges, og besørges da efter Adressen, hvad enten det er til Folk i Byen (Fodposten) eller til udenbyes Boende og fremmede Steder. Disse Kasser tømmes flere Gange om Dagen, og paa selve Postgaarden kunne Breve indleveres fra 8 Form. til 9 Aften alle Søgnedage, samt Søn= og Helligdage fra 11 til 2 Form. og 6-9 Eftermiddag.

__________

Museer, Kunst- og Naturaliesamlinger, samt andre
Seeværdigheder.

Mærkværdighederne paa Rosenborgslot.

Pag. 74 og følgende Sider have vi allerede omtalt ovennævnte Slot selv, saavel dets Ydre som dets Indre. Her have vi altsaa blot at dvæle ved de historiske Mærkværdigheder, som sammesteds findes opbevarede. Adgangen til at tage disse i Øiesyn maa, som ogsaa allerede er bemærket, betales; og er det end ikke nogen betydelig Sum, der erlægges for et "Selskab", især naar hensees til, at dette kan bestaae af indtil 12 Personer, - saa vilde det dog være høist ønskeligt, at Tilgjængeligheden ogsaa her blev frigjort, saa meget mere, som det altid er vanskeligt at faae


 
156
__________

et Dusin Personer samlede under een Hat, og at den Enkelte da i Reglen kun faaer Indtrykket af et broget Mosaik, betragtet med et flygtigt Overblik, fordi han i sin Detaille=Beskuelse abstraheres af selskabelige Hensyn.

Sagerne ere her ordnede efter de forskjellige Tidsaldre, hvortil de høre. - I den nedre Etage, hvor Gjenstande fra Chr. IV.s Tid opbevares i tre Værelser, gjemmes ogsaa saadanne Ting, der haves fra tidligere oldenborgske Konger. - Deriblandt maa mærkes: det berømte oldenborgske Horn, der vel er henved 400 Aar gammelt, men hvis egentlige Oprindelse er ubekjendt og knyttet til ældre, kun lidet trolige Sagn. - Fremdeles sees en Guldring, der menes som Formælingsring at have tilhørt Christian II.s Dronning Elisabeth, Keiser Carl V.s Søster. - Fred. II.s Dronning Sophias Toiletspeil. - Et i Stadsgraven fundet Sølvbæger, der har tilhørt Chr. III. - Et Taffelur fra 1561 og nogle flere andre værdifulde Antiqviteter.

Efter Chr. IV. selv haves mange interessante Gjenstande, hvoraf nogle maae betragtes som sande Reliquier. Dertil høre f. Ex. nævnte store Konges Vaaben og Instrumenter, saasom hans Stok, hvori Compas, Kniv, File, Vinkel, Passer og Alenmaal, nogle af hans Klædningsstykker fra Søslaget ved Fehmern: hans Fløilshue, Halskrave o. s. v., samt Lommetørklædet, paa hvilket endnu sees Pletter af den saarede Konges Blod. Forøvrigt findes forskjellige kostbare Smykker af Guld og Sølv, besatte med Ædelstene, foruden Kunstsager, Uhre o. desl. Ligesom ogsaa otte Sølvkruse og Bægere, besatte med Neldebladsdalere. De veie tilsammen over 1000 Lod og ere vundne af Kongen ved Ringrenden i Hamborg. Endelig - for ikke at tale om Portraiter og Malerier af samtidige Mestre og gjengivende berømte Personligheder - ere ogsaa her opbevarede nogle Kunstdreierarbeider, forfærdigede af den kraftige, practiske og vindskibelige Konges egen Haand.

Sager fra Fr. III.s Tid gjemmes i tvende Værelser. Ogsaa her ses Portraiter, Malerier, Vaaben, Meubler og Kostbarheder af ædle Metaller. Vi maae, foruden Majestæternes kunstigt udarbeidede Kroningsstole med Eenhjørningspiller og allegoriske, i Metal drevne Figurer, nøies med at fremhæve: en Kaarde, hvis


 
157
__________

Fæste, Hage og Dopsko ere af det Guld, som Kongens Alchymist, Italieneren Dr. Burri skal have fabrikeret i Guldhuset, samt flere Sager fra nævnte Konges tidligere Function som Erkebiskop i Bremen, saasom Commandokaarden. Yndere af Vaaben ville vi gjøre opmærksomme paa en Riffel, der lades bagfra med 30 Skud. Den er forfærdiget i Flensborg 1646.

Chr. V.s Sager indtage tre Værelser. Her seer man bl. A. i Glas og Ramme det danske originale Vaaben af Sølv, emailleret med dets rette Farver. Ogsaa efter denne Konge har man kunnet opbevare Carrousel=Præmier. - Iblandt Malerierne maae nævnes Kongens Portrait, broderet af Eleonore Christine Ulfeldt, samt et Miniatureportrait af den berømte, ulykkelige Statsmand Peter Griffenfeldt. Af Rariteter fremhæves det lille Skibsanker, som frelste Kongens Liv i en Storm i Østersøen efter at alle udkastede større Ankere vare tabte. Ankeret er forgyldt, og den malmfulde Psalmedigter Bisk. Th. Kingo's Vers i denne Anledning findes vedhæftet samme. - Et Slags Metal Harmonica paa 3½ Octav, med overmaade smukke Sølvtoner, vil sikkert interessere Musikelskere.

De Værelser, der omfatte Gjenstande fra Fr. IV.s Tid, fremtræde allerede med en vis Elegance og fremvise noget modernere Sager end de tidligere. - Speilcabinettet, og Glascabinettet med Pocaler, Opsatser o. s. v., navnlig fra Murano, tildrage sig gjerne Alles Opmærksomhed og ere i det Foregaaende berørte. Af Kostbarhederne maae fremhæves: den sølvforgyldte Døbefont med drevet Arbeide, der bruges til de kgl. Børns Daab, og ved deres Navns Anførsel paa samme ligesom danner en Kirkebog (den veier henved 1000 Lod); flere Guldbægere og Sølvpocaler; et Sølvtræ med sex Druer af slebne Smaragder og nogle sort emaillerede Negre indfattede med Diamanter; en stor ægte Perle, formet som en Svane, med diamantbesatte Vinger og liggende i en Guldkurv paa to mindre Perler. Iblandt historiske Sager anføre vi: Carl XII.s Kaarde med forgyldt Kobberfæste; Fr. IV.s egen Kaarde, hvis Guldfæste blev læderet ved et Fald, da Kongen kom i Livsfare ved en Kanonstøbning; samt et Oliemaleri, udført af den svenske General Magnus Stenbock og forestillende ham selv. - I


 
158
__________

Riddersalen tildrage sig foruden den kgl. Throne etc. de vævede Tapeter Opmærksomheden. De forestiller Momenter af Chr. V.s Krige med Sverrig og under hvert af de 12 Stykker er indvævet et forklarende tydsk Vers. Forøvrigt maae vi henvise til S. 77, hvor Salen allerede er omtalt.

Chr. VI.s Sager have kun eet Værelse, beliggende i det nordre Taarn. Vi skulle blot fremhæve: den Sølvskee, hvormed Kongen murede Grundstenen til Christiansborg Slot; Dronning Sophia Magdalenes Jagtflint, og Takkerne af et Krondyr, som bemeldte Dronning nedlagde i Fredensborg Dyrehave med høistegne Haand, samt et Par Elfenbeens= og Ravarbeider af Kongen selv.

Fr. V.s Cabinet ved Siden af Riddersalen, i det store Taarn, fremviser ikke faa kunstfærdige Sager, dreiede saavel af Kongen selv som af hans tvende Dronninger: Louise og Juliane Marie, saasom Snegletrapper, Spinderokke, chinesiske Taarne, Daaser og Templer af Elfenben og Ibenholt, med Besætning og Indfatning af Rav og Skildpadde. Iblandt Vaabensager sees Dronning Louises Riffel med blaat anløben, kantet Pibe og Kolben foret med grønt Fløil, samt adskillige smukke Jagtgeværer, brugte af Kongen.

Fra Chr. VII.s Tid findes ikke mange, men dog ret interessante Sager. Ved den ulykkelige unge Dronning Caroline Mathildes Billede dvæler vistnok Beskueren med sære Tanker og Ideeforbindelser. - Man seer her Kongens Diplomer fra Cambridges og Oxfords Universiteter, samt hans Patenter som Borger (Guldsmed) i London; endvidere en sølvbeslagen Hirschfænger, foræret ham af Ludvig XV., nogle marokkanske Sager etc.

Efter Fr. VI. er ogsaa opbevaret en Muurskee af Sølv og nogle Sager, som Kongen egenhændig har benyttet: en Kikkert, et Skridtuhr o. s. v., o. s. v., samt hans Diplom som Ridder af Hosebaandsordenen. Mærkelig er den chinesiske Joo=e, Sindbilledet paa Lykke, foræret Kongen som Venskabsemblem tilligemed Portraitet af en chinesisk Hong=Kjøbmand i Canton. Iblandt Vaabenstykkerne sees Fred. VI.s Exerceergevær som Kronprinds og det Jagtgevær, som Kongen benyttede da han sidste Gang var paa Jagt; endvidere de Pistoler, han brugte til Skiveskydning (i Ama=


 
159
__________

lienborg Have), hans Reise= og Saddelpistoler, samt en tyrkisk og en maurisk Sabel, den sidste med Guldfæste og sendt fra Dronningen af Aquapion.

I Stue=Etagens lange Galleri ere Skabe, hvori opbevares kgl. Klæder og Garderobesager, ordnede efter de forskjellige Tidsaldre fra Chr. IV.s til de nyeste Tider, baarne ved Kroninger og Formælinger eller til Jagt og Carrousel. Dette Galleri er vistnok et sandt Skatkammer navnlig for Historiemalere og historiske Forfattere; men Garderoben vil ogsaa hos Andre ved Beskuelsen fremkalde historiske Minder og Betragtninger, og medens Phantasien ifører disse brogede og bræmmede Hylstere de Personer, der engang have baaret dem, ville lyse og mørke Erindringer svæve levende forbi den tænkende Beskuers Sjæl.

__________

Det kongelige Mynt= og Medaillecabinet.

Vi maae saa meget hellere nu omtale denne, af Fred. III. grundede, værdifulde og stedse voxende Samling, som den findes paa det Sted, vi nylig have forladt, nemlig paa Rosenborg Slot, efterat den i tidligerr Dage udgjorde et særligt Cabinet af "Kunstkammeret", hvorfra den flyttedes 1781 efter at være bleven forøget med andre kgl. Samlinger af Medailler, Skuepenge og Mynter. Cabinettet har erholdt en betydelig Tilvæxt, idet at Chr. VIII. dertil skjænkede sin høist kostbare Privatsamling, der især var rig paa Mynter fra det sydlige Italien. Ogsaa Andre (deriblandt O. Devegge) have betænkt denne i historisk og videnskabelig Henseende saa høist interessante og vigtige Samling, der kan maale sig med de bedre i Udlandet, og her findes opstillet med mønsterværdig Orden i 5 Værelser, hvoraf dog de to ere forbeholdte Fagmænd.

Cabinettet er ordnet i 10 Afdelinger, nemlig 1) græske Mynter, 2) romerske og byzantiske M., 3) skandinaviske M. og Medailler fra den ældre og nyere Tid, 4) fremmede Landes Mynter fra Middelalderen indtil Aaret 1520, 5) fremmede Landes Mynter fra den nyere Tid, 6) fremmede Landes Medailler, 7) Medailler over Privatpersoner, 8) ældre orientalske Mynter, 9) nyere orientalske


 
160
__________

M., 10) Afstøbninger af Mynter, som endnu mangle i Cabinettet. Disse sidste ere tildels Svovlafstøbninger og udgjøre over 20,000 Stk., medens Antallet af Original=Mynter i Cabinettet beløber sig til over 100,000. Iblandt Medailler fra den danske Stat gives der Guldstykker til 100 a 140 Ducaters Vægt og flere af stort Kunstværd. De antike Mynter udgjøre den fuldstændigste Samling i hele Norden og tælle i en temmelig uafbrudt Suite c. 20,000 Stk. (Prof. Ramus - den tidligere afdøde - har i 1816 udgivet en fortegnelse derover). Af de forskjellige fremmede Mynter udgjøre de svenske en ikke ubetydelig Deel.

Baade Mynter og Medailler ere fremlagte til beqvemt Skue i pulformede Glasskabe, og Cataloger findes henlagte til Enhvers Benyttelse paa Bordene.

Man siger, at Cabinettet i Omfang og indre Rigdom er det femte i Rangen iblandt Verdens Mynt=Cabinetter, men skal overgaae dem alle i Videnskabelig Anordning.

For Publikum i Almindelighed er Cabinettet aabent fra 1 Mai til 1 Novbr. hver Mandag fra 12-2; for Studerende og Andre, som ville Arbeide i Cabinettet, Mandag, Onsdag og Fredag fra 12-3.

For Tiden er Conferentsraad Thomsen Directeur, Professor C. L. Müller Inspecteur og Kammerassessor L. A. Læsøe Copist ved Cabinettet.

__________

Thorvaldsens Museum.

Som allerede bemærket (S. 97) er Museets Indhold dobbelt, nemlig de af Thorvaldsen selv udførte Værker, og de Kunstgjenstande fra Oldtiden og den nyere Tid, hvilke han havde samlet og tilligemed det Øvrige ved Testamente skjænket Kjøbenhavn. Da der foruden en Haandcatalog, som faaes paa Stedet, ogsaa haves en detailleret Beskrivelse over alle Museets Skatte i 8 Hft., udgivet paa dansk og paa fransk, - saa kunne vi her indskrænke os til en summarisk Angivelse, og skulle derfor blot bemærke, at Thorvaldsens egne Værker udgjøre et Antal af c. 80 Statuer og Grupper, hvoraf en Trediedeel colossale, 3 Friser, 220 andre


 
161
__________

Reliefer og 130 Büster, foruden endeel Skizzer og Variationer af Modeller. I Marmor ere: 13 Statuer, Frisen Alexandertoget, 57 Reliefer og 15 Büster. Desuden haves 8 Statuer og nogle Reliefer, der ikke vare færdige ved Mesterens Død, men nu efterhaanden fuldendes efter Modellerne. Dette er tildels Grunden til, at adskillige Pladse staae tomme, ligesom ogsaa at nogle Arbeider kun indtil videre ere henstillede, for successivt at vige Plads for andre.

Iblandt Statuerne maae naturligviis fremhæves Christus og de tolv Apostle. Beskueren vil her have Leilighed til at iagttage de enkelte Forandringer, Kunstneren har troet at burde gjøre, især hvis man ret levende har bevaret Indtrykket fra Fruekirke, der, som meldt, omfatter disse herlige Værker. Fremdeles ville Pius VII's Monument, Gutenberg, Copernicus, Venus, Amor, Hebe, Ganymedes med Ørnen, Hyrdedrengen o. s. v. tiltrække sig Opmærksomheden, hver ved sine eiendommelige Skjønheder. Frontongruppen: Johannes den Døbers Prædiken, bestaaende af 16 Figurer, som her kunne betragtes i Mag og uden Paasmøring, vil ikke mindre have Interesse. Iblandt Relieferne ere det jo især Frisen Alexanders Triumphtog og de deilige, poetiske "Dagen og Natten", der have vundet Verdensberømthed og i mangfoldige Efterligninger ere blevne kjendte over hele den civilicerede Jord; men med Velbehag vil man vist ogsaa dvæle ved Briseis's Bortførelse fra Achilles, Priamus hos Achilles, de sørgende Gratier og andre yndige Compositioner.

Hvad den anden Afdeling af Museet angaaer, da udgjør den følgende Samlinger: 1) Malerier mest af samtidige Kunstnere, saasom: Eckersberg, Blomstermaler J. L. Jensen, A. Küchler E. Meier, Sonne, Schleisner, Buntzen, Lunde, Lundbye o. fl., blandt Andet Bendz' fortrinlige, sidste Arbeide: Caffehuset i München; tilsammen 315 Numre. 2) Tegninger, dels af Thorvaldsen selv, dels af andre, især nyere Kunstnere. 3) Kobberstik, Raderinger, Lithographier o. desl. 4) Medailler, forstørstedelen af Kunstnere fra Thorvaldsens Tid. 5) Ægyptiske, græske, etruriske og romerske Oldsager af forskjellige Slags. 6) Antike Gemmer og Paster, 1828 Numre. 7) Antike mynter, mest græske,


 
162
__________

ialt 3466 Numre. 8) Gibsafstøbninger, især over Antiker. 9) Kobberværker og Bøger.

Men iblandt Værelserne vil sikkert det 44de vække den Besøgendes særlige Deeltagelse. Det indeholder Thorvaldsens sidste ufuldendte Arbeider: Büste af Luther og Kridt=Udkastet til et Relief: Billedhuggerkunstens Genius, siddende paa Skuldren af Jupiters Statue. - En anden, den kunstneriske noget underordnet Interesse ville hans Meubler o. s. v. have.

Adgangen til Museet er aldeles gratis for Publicum, om Sommeren 3 og om Vinteren 2 Gange ugentlig. Tiden behøve vi, i Henhold til hvad vi allerede have ytret, ikke videre at angive.

Museets Direction er f. T. Geheimeconferentsraad Collin, Etatsr. Prof. Thiele, Prof. Dr. Clausen, Prof. Bissen, Conferentsr. Bentley. - Prof. Dr. Müller er Inspecteur og Conservator. Dannebrogsmand C. F. Wilckens Custode.

__________

Det kongelige Kunst=Museum.

Prindsens Palais ved Frederiksholms Canal er, som allerede tidligere anført, Samlingsstedet for adskillige Museer, hvis Cabinetter dog endnu ikke ganske ere kunne blevne ordnede. - Kunstmuseet deler sig i to Afdelinger 1) den antike Tids Sager: assyriske, græske, puniske, romerske og ægyptiske-Oldsager; og 2) Middelalderens og den nyere Tids Sculptur. Heraf er dog kun Antik=Cabinettet tilgjængeligt for der større Publicum, hvorimod den anden Afdeling endnu ikke ganske er opstillet. - Conferentsr. Thomsen er Inspecteur, Kammerr A. Strunck Assistent.

Det ethnographiske Museum er bestemt til at vise de forskjellige Folkeslags Cultur, Kunstfærdighed og hvad der charakteriserer dem, forsaavidt dette kan sees af Sager. Museet er delt i følgende Hovedafdelinger: 1) de Folkeslag, som ei smede eller forarbeide Metaller; 2) de, som vel smede, men som ei have nogen selvstændig Literatur; 3) de, som have disse Hovedbetingelser for Cultur. Fornævnte Conferentsr. Thomsen er Museets Inspecteur og C. L. Steinhauer Assistent. Sidstnævnte har leveret en Cata=


 
163
__________

log som en næsten uundværlig Veiledning, hvilken faaes tilkjøbs i Museet. Dette er aabent fra 1ste Mai til 1ste Novbr. Løverdag 12-2, Onsdag 5-7 (October 3-5), og i Vinterhalvaaret 1ste Novbr. til 1ste Mai hver Søndag fra 12-2, til denne Tid er da ogsaa Localet opvarmet. - Det er en Selvfølge, at Museet idelig forøges. Saaledes er det i Aar blevet beriget med Vaaben fra Borneo (fra Capt. Looft), med mexicanske og indiske Sager (fra Grosserer Wilder), Sager fra Cap (fra Prahl jun.), russiske og chinesiske Sager (fra Engel), grønlandske Dragter (fra Regimentsch. Møller), endvidere have Enkedronningen, Bang i London o. fl. A. skjænket interessante Gjenstande til Museet.

Det kgl. Museum for de nordiske Oldsager.

Dette er stiftet 1807, saavidt vides efter Prof. Nyerups Idee 1806, og førend han døde (1829), havde han den Glæde at see Meget samlet til dets Fundament. Museet fristede imidlertid i en Række af Aar en om ikke kummerlig, saa dog altfor beskjeden Tilværelse paa Runde=Kirkes Loft, og havde sikkerlig uden en eneste Mands ufortrødne Udholdenhed, Anstrengelse og Energi ikke været bragt til dets nærværende respectable Standpunkt. Det er tidtmeldte Conferentsraad Thomsen, Museets nuværende Inspecteur, der har den uafdisputerlige Fortjeneste som Samler og Ordner, ligesom han endnu er en utrættelig og navnlig med Hensyn til Fremmede høist forekommen Foreviser. Fra nævnte Loft, bagved bibliotheket, flyttede Museet 1832 til Christiansborg Slot, hvor der indrømmedes det 7 Sale (længerhen 12) tilvenstre i Colonaden; men herfra er det senere kommet til Prindsens Palais. Museet bestaaer af . 16,000 Numre, (langt flere enkelte Stykker), og man antager, at det aarligt forøges i Gjennemsnit med 600 Numre. Offentliggjørelsen af Givernes Navn, Beretningen om den Sum, der samvittighedsfuldt gives Findere af værdifulde Metalsager (ogsaa for andre, sjeldne Gjenstande ydes stundom Douceurer), og den stigende Oplysning i Bondestanden, der nærmest fremdrager disse Oldsager, maa vel fornemmelig tilskrives denne stærke Tilvæxt, hvortil naturligviis kommer den Omstændighed, at Museet altid har været offentlig tilgjængeligt, hvorved Interessen


 
164
__________

for denne Skat som Nationalskat er bleven fælles. Man sætter i mange Egne en Glæde og Stolthed i at bidrage Sit til Forøgelsen, ligesom Præster, Amtmænd og øvrige Autoriteter ved Opmundringer og Tilskyndelser indvirke gunstigt og anspore Opmærksomheden for en Gjenstand, der tidligere ikke paaagtedes. Ogsaa vil vel succesivt tilflyde Museet de forskjellige mindre og større Samlinger, som findes hist og her, naar Samleren døer eller taber Lysten til at fortsætte, hvad nu dog ikke ligeoverfor saa mægtig Concurrent kan blive til noget Stort.

Museets Numre ere fordelte paa 3 Afdelinger: 1) Gjenstande fra Hedenold, som atter deles i Gjenstandene fra Steenalderen, fra Broncealderen og fra Jernalderen; 2) Gjenstandene fra Middelalderen, delte i tvende Afdelinger, den ældre fra Christendommens Indførelse til Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, og den yngre til Reformationen; 3) Gjenstande, som vel ere yngre end Reformationen, men som dog ved deres Lighed med ældre Gjenstande kunne tjene til at oplyse og nærmere bestemme disse, eller som ere i en eller anden Henseende characteristiske eller historisk mærkelige. - Hermed er forenet et Cabinet for amerikanske Oldsager, hvis Gjenstande fra den nyere Tids ucultiverede Nationer give Leilighed til interesante Sammenstillinger, ligeledes har Museet et antiqvarisk=topografisk Archiv. Museet er aabent for Publicum hver Torsdag fra Kl. 11 til 1 og fra 1ste Juni til 1ste Octbr. tillige Mandag Eftermiddag 5-7. - Foruden Conferentsr. Thomsen ere ansatte ved Museet Prof. Worsaae, der har Inspectoratet over de antiqvariske=nationale Mindesmærkers Bevaring, og Kammerraaderne Herbst og Strunck, den første som Secretair, den anden som Assistent. - Af Skrifter herhenhørende haves adskillige. Som brugbare ældre i fremmed Sprog skulle vi kun nævne "Leitfaden zur nord. Alterthumskunde" (Hamburg, Perthes u. Vesser 1837); men især fortjene at fremhæves: "Afbildninger fra det kgl. Museum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn", ordnede og forklarede af J. J. A. Worsaae, tegnede og raderede af Magnus Pedersen; chemityperede af Aagaard i Kittendorff & Aagaards Etablissement, trykt paa Sidstnævntes Forlag i Thieles Bogtrykkeri. -


 
165
__________

Man har her 459 troe og vellykkede Afbildninger af Museets udvalgte Sager. Bogen vil saaledes, som det hedder i Fortalen, kunne tjene som Veiledning i Kundskab om de danske Oldsager, ligesom den ogsaa vil kunne give Besøgende af Museet i Kjøbenhavn en Erindring om det Mærkeligste af dets Indhold. - Den faaes i Commission hos Boghandler Stinck og paa selve Stedet for den forholdsviis billige Pris 1 Rdl.

Den kongelige Kobberstiksamling, der ligeledes findes paa Prindsens Palais, bestaaer af systematisk ordnede Blade (c. 150,000) i omtrent 500 Portefeuiller, har Etatsr. Prof. J. M. Thiele til Inspecteur og er hver Tirsdag= og Fredag Formiddag Kl. 11-2 til Afbenyttelse for Videnskabsmænd og Kunstelskere. Samlingen, der indeholder mange Sjeldenheder, var tidligere (før 1831) henlagt under det kgl. Bibliothek. Den var dengang inddelt i tre Afdelinger, nemlig: den gamle Samling, bestaaende af 47,228 Nr. i 56 store Bind; den nyere, der kjøbtes after Conferentsr. Wasserschleben, og udgjorde 29,016 Nr. i 312 Bd., og endelig de af Conferentsr. F. A. Müller samlede 4500 Nr. i 24 Bd. - Bibliotheket havde et Ragistratur, ved hvis Hjælp man meget godt kunde orientere sig, især i den Wasserschleben'ske Samling, der var ordnet efter Skolerne og efter hver Skoles Mestre. Over den Müller'ske Samling havdes et fuldstændigt haandskrevet Catalog, ligesom en trykt Oversigt, hvoraf fremgik, at Samlingen indeholdt samtlige Arbeider af alle danske Kobberstikkere, som ogsaa de af udenlandske Kunstnere, der i en eller anden Henseende stode i noget Forhold til Danmark. - Imidlertid var den hele Samling ikke blot saare ufuldstændig, idet man havde forsømt at tilføie de senere Aars Frembringelser; men tillige meget ukunstnerisk behandlet med Hensyn til Opbevaringen. Efter nu at være bleven ordnet og forøget, har den fra 1843 været aabnet for Publicum, og maae iblandt dens Skatte vel fornemmelig fremhæves de mange nederlandske Original=Raderinger. Den Fortjeneste, som Conferentsr. Thomsen har som Samler og Ordner af det oldnordiske Museum, har fornævnte Etatsr. Thiele af Kobberstiksamlingen, idet han i en Række Aar, med en Nidkjærhed, næsten svarende til hiin, har virket til dens Forøgelse og bedst mulige kunstneriske Ordning.


 
166
__________

[ Idet vi nu forlade Prindsens Palais, maae vi bemærke, at der i ældre Tider existerede et saakaldet "Kunstkammer", oprettet af Chr. V. i 1674, men allerede paatænkt af Fr. III. Dette, vistnok noget besynderligt sammensatte Kunst= og Naturaliecabinet havde sit Locale i samme Bygning, som det store kgl. Bibliothek, og da nu Arsenalet befandt sig paa en Maade ogsaa sammesteds, saa havde man ligeoverfor Slottet det sære Kløverblad: Tøihuus, Kunstkammer og Bibliothek, der betegnedes ved de tre Indskriftsord: Mars, Ars, Lex. - Da Bibliotheket imidlertid udkrævede en Udvidelse, saa maatte Kunstkammeret fortrække, blev døbt om til et Kunstmuseum og erholdt en Bygning i Dronningens Tvergade Nr. 274 til sin Disposition. Derfra endelig blev det i 1839 forflyttet til Prindsens Palais, hvor det undergik tidssvarende Forandring, idet de meget heterogene Bestanddele indordnedes i nye Museer. Den Vigtighed, som det gamle Kunstkammer engang havde havt og hvis sidste Straaleglands ligesom udsluttedes med den kunstelskende og kunstforstandige L. Spengler, kunde i en bedre oplyst Tid, efterat Kunst, Videnskab og Industri havde faaet et mægtigt Opsving og nogenlunde været "bragt i System", - ikke mere være tiltrækkende eller taales. Ogsaa med Hensyn til Entreen gjorde Tidsalderen og Tidsaanden sin Ret gjældende. Tidligere maatte man være et Selskab og erlægge 3 Rdl. for Adgangen; i Dronningens Tvergade fremvistes de enkelte Afdelinger for 16 sk. pr. Pers.; men nu er Museet eller Museerne gratis aabent for Publicum. - Imidlertid synes man ikke at være kommen paa det Rene med den endelige Ordning, eller at være enig om, hvad der skal udskydes og hvad bibeholdes af "Rariteter". Mange Sager er vistnok blevne ilde medtagne af Tidens Tand, andre ere af den Beskaffenhed, at de ikke fortjene at opbevares. - Hvad der er udsondret, findes i "Antik=Cabinettet", som indtager 7 Værelser i Palaiet og hvortil hører Chr. VIII's Samling af Vaser, der udgjør et eget Cabinet; hvorimod det egentlige Kunstmuseum, der navnlig skal indeholde udmærkede danske Haandværksarbeider og Prøver paa Kunstfærdighed, endnu ikke er tilgjængeligt for Publicum. ]




Det gamle "Kunstkammer".

 
167
__________

Det naturhistoriske Museum.

Dette er i Stormgade Nr. 187 (i det tidligere omtalte holsteinske Hôtel) og forevises gratis; den zoologiske Afdeling nemlig hele Aaret igjennem hver Tirsdag 11-1 Fiske og Krybdyr, og hver Søndag og Torsdag 11-1 Pattedyr og Fugle, hvorimod den mineralogiske Afdeling kun forevises hver Tirsdag Efterm. 3-5 i Tidsrummet fra 1ste Mai til ult. October. Sidstnævnte Afdeling indeholder vel adskillige Sjeldenheder og Kostbarheder, og den første Afdeling kan vistnok forskaffe Beskuere i Almindelighed et Par ret interessante Timer; men nogen stor, sig til Fuldkommenhed nærmende Samling kan man dog neppe kalde den. Fuglesamlingen synes at være mest yndet og har i mange Aar vakt mest Interesse; men den lader dog i mange, ogsaa videnskabelige Henseender Meget tilbage at ønske.

__________

 

Her troe vi passende at kunne nævne Dr. Kjærbøllings Fuglesamling, tilligemed hans andre naturhistoriske Samlinger (navnlig alle europæiske Fugle og Æg), som have Plads i Christian VII's Palais paa Amalienborg. Den er vel ikke aaben til bestemte Tider; men med Fornøielse foreviser Eieren, der er en ogsaa i Udlandet anerkjendt Ornitholog *), disse Samlinger, maar man derom henvender sig til ham selv, enten paa benævnte Palais, hvor han i Reglen træffes imellem Kl. 10-12 Form. eller paa hans Bopæl, St. Kongensgade Nr. 260, Kl. 3-5 Efterm. - Det vilde være meget at beklage, hvis disse righoldige Samlinger, disse godt præparerede og conserverede, tildels sjeldne Exemplarer enten enkeltviis eller samtlige ved Salg skulde gaae udenlands og adspredes; men under de stedfindende Forhold tør det Ønskelige vel neppe betragtes som det Rimelige: at man paa en eller anden Maade træder i Underhandling med den flittige Samler, sikrer Landet Samlingerne og lader dem blive videnskabeligt

__________

*) Han har bl. A. udgivet et fortjenstligt Værk: "Danmarks Fugle, beskrevne af N. Kjærbølling." hvortil et Billedværk med 304 naturtroe, colorerede Afbildninger.

En privat ornithologisk Samling.

 
168
__________

af ham ordnede og opstillede i et hensigtsmæssigt Locale, til Gavn og Glæde for Alle.

Den kongelige Malerisamling.

Denne befinder sig i øverste Etage af Christiansborg Slot, er dannet af de bedre Malerier, som hist og her fandtes paa Slotte og andre kgl. Bygninger, og har siden 1824 været tilgjængelig for Publicum, nemlig fra 1ste Mai til 1ste Novbr. hver Tirsd. Efterm. Kl. 3-7 og Fredag Form. Kl. 11-3. I Septbr. om Tirsdag Efterm. Kl. 2-6, i Octbr. 1-5. Om Søndagen er den aaben fra 12-2. - Over Samlingen ere nærmest ansatte Conferentsr. Thomsen og som Inspecteur Prof. Høyen. - Hvad der er, bestaaer af c. 600 (?) Malerier, men vistnok lige saa mange henligge paa - Loftet, idetmindste har en Fortegnelse fra 1839 opført 1071 Numre, og allerede dengang vare mange udskudte af Samlingen, navnlig af den hollandske Skole, der rigtignok har været repræsenteret indtil Overflod. Malerierne ere nu temmelig heldigt placerede og forøges med danske Kunstneres bedste eller for bedst ansete Arbeider, der have egne Værelser, og over hvilke "Selskabet for nordisk Kunst" synes at vaage. Men har end Malerisamlingen af ældre Værker enkelte, hvis Ægthed maa antages for godtgjort og hvis kunstneriske Værd er utvivlsom, kan den dog ikke maale sig med andre store Stæders Billedgallerier og enkelte Skoler ere saa tarveligt repræsenterede, at den som historisk Galleri kun har ringe Betydning; ogsaa synes en vis Ensidighed i kunstneriske Anskuelser at gjøre sig gjældende. Maaskee kunde det være hensigtsmæssigt, saafremt Rummet tillod det - hvad dog ved nogen Oeconomi maatte synes rimeligt, - at man successivt nedtog nogle af hine paa Loftet hensatte Malerier og ophang dem i et særligt Værelse, for efter nogen Tids Forløb at ombyttes med andre, ligeledes fra Loftet. Mulig kunde da Kjendere opdage en eller anden skjult Skat.

Man har - ret hensigtsmæssigt - lettet Oversigten ved i Vinduesnicherne at give en kort Forklaring over Malerierne og Kunstnerens Navn, Levetid m. m. med Anviisning til det Sted, paa hvilket Stykket hænger i Salen. Det forekommer os, at man


 
169
__________

med stadig Hensyn til det store Publicum, der dog stundom har Vanskelighed ved at orientere sig ved denne Betragtningsmaade, gjerne kunde gaae et Skridt videre og lade en utidig Fornemhed fare, ved paa Tavler under selve Maleriet at angive dets Betydning og Mesterens Navn. Var det tydeligt og stort malet, vilde det ikke være at befrygte, at Nogen ved altfor stor Nærmelse skulde beskadige Stykkerne, og at en saadan Tavle skulde støde Øiet eller fordærve Indtrykket af Maleriets Farver kunde undgaaes f. Ex. ved at male Signaturen med Blegrødt paa Mørkegraat, Straagult paa Sort etc. - Nu fristes man til at antage, at en slig Underskrift befindes ukunstnerisk af det mere end ukunstneriske Hensyn: at der da muligen sælges færre Cataloger.

Hvad Catalogen angaaer, da faaes denne paa Stedet for temmelig billig Pris, og da den idelig udkommer i nye Udgaver, maa vel altid hver seneste betragtes som den bedste. - En ældre raisonnerende Catalog i tre Bind eller Afdelinger haves af J. C. Spengler. Skjøndt dette Værk nu er aldeles ubrugbart som Fortegnelse, betragtes det dog som et i sit Slags classisk Arbeide og holdes som saadant i Pris, naar det nu og da viser sig paa den antiqvariske Literaturs Marked.

Den Moltkeske Malerisamling,

der er samlet af A. G. Moltke og i sin Tid udgjorde en ikke uvæsentlig Deel af de mange Kostbarheder, som smykkede Grevens Palais paa Amalienborg (see S. 84), har i over et halvt Aarhundrede havt sin Plads i det Thott'ske Palais (Kongens Nytorv Nr. 205), hvor den med megen Liberalitet fra de resp. adelige Eieres Side er tilgjængelig for Alle fra 1ste Mai til 1ste Decbr. hver Onsdag fra Kl. 12-2. For Reisende staaer Samlingen bestandig aaben, naar de derom henvende sig til Inspecteuren, Landskabsmaler J. Stroe (Kronprindsensgade Nr. 33). Galleriet indeholder c. 150 gode Malerier og omfatter adskillige udmærkede Kunstværker, der danne ligesom et Supplement til det store kgl. Billedgalleri. Over Samlingen haves en god Catalog af Prof. Høyen: "Fortegnelse over den Moltkeske Malerisamling 1852".


 
170
__________

[ I Henseende til Malerier og Sculpturarbeider findes vel hist og her i Byen enkelte mindre og større Privatsamlinger, for ikke at tale om vore Kunstneres Ateliers, der kunne have særlig Interesse for fremmede Kunstnere og Kunstelskere at besøge; men hvilke vi dog ansee det for overflødigt her at opføre, da Folk af Faget nok selv ville vide at skaffe sig den behørige Adresse, og de idelig ere Forandring underkastede med Hensyn til Flytning, Dødsfald, Afhændelse o. s. v. - At Kunstacademiet besidder en noget sær Samling af Afstøbninger efter Oldtidens Mesterværker, der har sin Plads i den store Figursal og nogle tilstødende Sale, er allerede tidligere antydet. Academiet har ogsaa en Samling af Kobberværker og Bøger, hvorom bl. A. haves en Fortegnelse fra 1831. - For at kunne tage hine Gipsafstøbninger etc. i Øiesyn, har man i Almindelighed at henvende sig til Portneren paa Charlottenborg. ]

Tøihuset. Kjøbenhavns Arsenal. "Rustkammeret".

Dette staaer under Artillericorpsets Opsigt og bevogtes derfor af dette ved en Vagt. - Tøihuset er beliggende bag Christiansborg Slot, har sin noget beskedne Indgang i Tøihuusgaden og bestaaer af, foruden en Part i en mindre Bygning, en betydelig Tværbygning, der vender ud til Gaarden, hvor man ved et Indblik strax faaer at see en Opstabling af Kanoner, Kugler og Lavetter, som et betydningdfuldt Skilt paa Bygningens rige Indhold. Tøihuset er jevnaldrende med Rosenborg og bygget samme Aar som dette, nemlig 1604, af Christian IV, der lod indtage og opfylde denne og flere nærliggende Bygningers Grund af Havet, saa at der imellem Tøihuset og Proviantgaarden (Oplagsstedet for Sø=Etatens Provisioner, som afhentes her paa de saakaldte "Kostdage") er dannet en lille Havn for Ammunitionsskibe. - Over Porten læser man de Ord: Tempore pacis de bello cogitasse neminem pænituit. Coacti belli justa causa. Indenfor finder man en fast utrolig Mængde af Rustninger, Faner, store Kanoner etc. opdyngede, og derhos Vaaben - som der siges - for 80,000 Mand. Iblandt flere, tildels historiske Sjeldenheder vises to forgyldte Kanoner og en Mørser, der ere blevne støbte i Venedig i


 
171
__________

Fr. IV's Overværelse. - I den anden Etage er det egentlige "Rustkammer", en uhyre Sal paa 300 Alens Længde, overalt decoreret med alslags Skyde= og Hugge=Vaaben, der tilligemed Harnisker, Hjelme, Pansere, Standarter, Faner og alskens Krigsbytte er ordnet i Phantastiske Grupper og Figurer. I den øverste Sal er ligeledes alle Sorter Vaaben og Krigsforraad i stor Mængde opbevaret.

Indtrykket, som alle disse Sager gjøre paa Beskuerne, er ubeskriveligt, man kunde gjerne sige: det er overvældende. Maa nu dette end tildels søges i den uventede Masse, hvis Storhed alt kan virke imponerende, og tildels i den bevægede Phantasi, der befolker disse Rustninger med Kjæmpere, for ikke at tale om de historiske Erindringer, der knytte sig til saa mange Trophæer og nationale Mindesmærker, - saa kan det vel dog ogsaa for en stor Deel tilskrives den Omstændighed, at det er et særligt Held, at Nogen faaer Rustkammeret af see. Vanskeligheden forhøier saaledes Nydelsen. Thi Adgangen til at tage Tøihuset i Øiesyn kan ikke betales, saaledes som til Rosenborgs Skatte; endnu mindre er den offentlig til bestemte Tider, saaledes som de fleste af de tidligere nævnte Museers. Det er en Godhed, en Artighed, en Naade - eller hvad man nu vil kalde det - af Bestyrelsen at faae Arsenalet at see, og ihvorvel Tilladelsen uden synderlig Vidtløftighed eller Vanskelighed kan erholdes, nemlig hos Tøimesteren og - for Udlændinges Vedkommende - hos Brigadechefen, saa er dette dog en gjensidig Gêne, der afskrækker de Fleste. Man har ofte i Skrifter og i Blade anket over en saa forældet Bestemmelse, og for ikke ret lang Tid siden har Bladet "Fædrelandet", som ogsaa med Varme har omtalt Sagen, givet et Slags Haab om den længe ønskede Forandring. Imidlertid er Sagen endnu uafgjort, og det maa tjene til Fremmedes og udenbyes Landsmænds Trøst, at det færreste Antal af Kjøbenhavns egne Indvaanere have havt det Held at tage hine døde og dog saa levende Minder i Øiesyn.

[ Imedens vi nedskrive dette, er allerede foregaaet en Forandring med Hensyn til Generallieutenant de Mezas Stilling til Arsenalet, ligesom maaskee ogsaa v. Schumacher's er forandret.


 
172
__________

Maatte nu end hiin som "Præses" over Vaabenvæsenet endnu betragtes som "rette Vedkommende", troe vi dog, at man ved at henvende sig til Tøihuusforvalteren, Krigsraad Smith (f. T. ved Langebro Nr. 260) eller til Arsenalets Rustmester, Krigsr. Schmidt, lettest vil erholde Adgang eller idetmindste den bedste Anviisning til Naadesveien. ]

__________

 

Idet vi tale om Krigsvæsenet, maae vi her kortelig nævne, at Landetatens Laboratorium vel er paa Christianshavn, nemlig bag ved Frederiks tydske Kirke (Overgade n. V. 173), men at de egentlige Krudtmagaziner ere henlagte udenfor Byen efterat et Krudtaarn sprang i Staden i Aaret 1779 - en Begivenhed, der maa have været temmelig voldsom, efterdi Aaret paa Grund heraf benyttedes af mange ældre Folk som Æra.

Laboratorium.
 

Militaire Caserner findes paa forskjellige Steder, saasom: Sølvgaden (og Volden), den største og anseligste; Kronprindsessegade, Qvæsthuusgade, Østervold, Frederiksholms Canal (Hestegardens), Toldbodveien (Husarernes), samt tre eller fire paa Christianshavn, hvor Artillericorpsets smukke nye Caserne (bag Frelsers Kirke 314 B.) først er opført 1836.

Caserne.
 

Seeværdig er vistnok ogsaa Gammelholm, hvortil Indgangen er i Størrestræde forbi Holmenskirke og Søkort=Archivet gjennem en Port med Overskriften: "Kongeligt Værft". Herunder er indbefattet en Mængde Bygninger, Comptoirer, Magaziner, Værksteder, Fængsler, Vagt o. s. v., og Pladsen - tidligere "Bremerholm" - var, som et af Chr. IV's kjæreste Opholdssteder, i sin Tid meget berømt. Nu, da de større Skibe bygges paa Nyholm, reducerer Skibsbyggeriet sig her i Reglen til Baade og smaa Fartøier. Iblandt Anstalterne fortjene vel især at tages i Øiesyn det store mechaniske Smede= (Anker=) Værksted, hvis tunge Hamre bevæges ved en Dampmaskine, og give den uvante Beskuer en lille Idee om Vulcans Esse og Cyklopernes larmende Færd; ligeledes den henved 1150 Fod lange Reberbane. - Forøvrigt har man i længere Tid ventileret om Gammelholms Afhændelse til Communen, da Pladsen vilde afgive endeel Byggegrund, og det er rimeligt, at Anlæget snart vil blive nedlagt eller henflyttet til Nyholm,

Gammelholm.

Nyholm.

 
173
__________

hvis Indretninger til Flaadens Udrustning n. m. sikkert vilde være mangen Reisende af Interesse at tage i Øiesyn; men hvortil særlig Tilladelse maa indhentes, forsaavidt Adgang ikke erholdes ved Bekjendtskab med en høiere Søofficier eller paa anden saadan Maade, og saafremt ikke just - hvad allerede S. 6 er bemærket - et større Skib løber af Stabelen. Paa Nyholm har man ogsaa, siden 1831, med megen Bekostning været ifærd med Boring af en artesisk Brønd; men Foretagendet synes nu opgivet, efter at man er trængt adskillige hundrede Fod dybt uden Resultat, fraregnet det videnskabelige Udbytte, der ogsaa - at dømme efter Fremgangsmaaden - maa betragtes som det overveiende Hensyn ved denne kostbare Boring.




Artesisk Brøndboring.
 

Her maae vi ogsaa endnu berøre Dokken, der aabnedes den 26 Mai 1739 under Chr. VI. og erholdt en væsentlig Forbedring 1784 ved den geniale Henrik Gerner. Den ligger ligeoverfor Gammelholm paa Christianshavn og er nu under Ombygning, idet Frederik VII d. 15 Aug. 1856 indsatte Slusens Centersteen i den nye Dok. Man staaer ogsaa i Begreb med at anlægge en Tunnel til Gammelholm fra Dokken, navnlig til Lettelse for Vand=, Gas= og mulig Cloakrørs Anbringelse; imidlertid er det ikke usandsynligt, at Foretagendet kan strande paa Naturvanskeligheder.

__________

Vi have i det Foregaaende søgt at samle det Væsentligste af hvad der maa antages at have Interesse for Fremmede i Almindelighed, og skulde Noget af virkelig eller formeent Vigtighed synes udeglemt - især formedelst tidtnævnte Uro og den i andre Henseender glædelige Opryddelseslyst, der overalt spores, - saa bede vi, at man velvilligst vil ihukomme Digterens Ord: "Hvo vil klage over, at Overflødighed end ei er Alt?"

Dokken.
 

Med Hensyn til Seeværdigheder af en mere speciel Natur, da maae vi, næst efter at henholde os til hvad vi nylig have ytret ved Malerisamlingerne, nøies med at nævne: Universitetets Naturaliesamling (hvori den grevelige Moltke'ske Samling)), med et zoologisk og mineralogisk Museum, i Communitetsbygningen; Universitetets Samling af physikaliske Instrumenter i den polytechniske Læreanstalt; Universitetets anthropologiske Mu=

Forskjellige andre Samlinger.

 
174
__________

seum, med Indlemmelse af det tidligere chirurgiske Academies anatomiske Præparater; den naturhist. Forenings Museum; Veterinairskolens Samling af Skeletter og anatomiske Præparater især af Huusdyr (Chvn. St. Annegade 283), der vel snart vil blive placeret udenfor Byens Vesterport, idet den nye store Bygning alt er under Krands; den botaniske Haves Herbarier etc. etc.

 

Politikere maae det vel være af Interesse at overvære Rigsdagsforhandlingerne. Disse Folkets Repræsentationer ere offentlige (tildels ogsaa for Damer, der have en egen Loge over Tilhørerpladsen) og erholdes paa Christiansborg Slot (Indgangen i Colonaden tilhøire) saavel for Lands= som Folkethingets Vedkommende. Den ordentlige Rigsdag sammenkaldes i Reglen til October og vedvarer nogle Maaneder af det paafølgende Aar; Tiden er foranderlig og erfares bedst af Bladene. - Rigsraadet, der just ikke er nogen synderlig folkeyndet Institution, aabnede sin første ordentlige Samling i Folkethingssalen 1856 d. 1 Marts og varede indtil d. 2 Juni. - Da Edsvorne=Retter eller Juryer endnu ikke ere indførte, og skriftlig Procedure er den almindelige ved Underretterne, saa frembyder Tribunalet ingen Interesse for den Fremmede; dog er Høiesteret offentlig (Amalienborg) og Sagerne procederes i Almindelighed mundtlig.

__________


Rigsdagen.
Folkething.
Landsthing.
Rigsraadet.

 
175
__________

Udenfor Byen.

__________

Forstæderne og Omegnen.

1. Udenfor Vesterport.

Side 23 forbeholdt vi os at maatte vende tilbage til den første flygtige Gjennemvandrings Hvilepunkt: Vesterport; og vi ville nu tillade os at gjøre Brug af dette Forbehold, idet vi derfra føre den Fremmede til en Spadseretur udenfor Byen. - Vistnok kunde vi allerede paa Gammel Amagertorv Nr. 6 have besteget en Omnibus, der for 8 sk. (naar det just ikke er efter Bomtiden, eller paa en Helligdag, eller man formedelst slet Føre har forspændt 4re Heste, thi da er Betalingen 12 sk.) befordrer Passagerer til Frederiksberg, Kjøbenhavnernes gamle og evigunge Valfartssted i Sommertiden; - men, for at kunne se os omkring og dvæle lidt ved hvert seeværdigt Sted, er det nødvendigt, at vi forsmaae hiin billige Kjørsel, uagtet Broen, formedelst Mangel af skyggefulde Træer, i Solheden fast er utaalelig at passere for Fodgjængere.

Vi antage, at vi lykkelig og med hele Lemmer have passeret Vesterports Snevring - og ved nogen Behændighed lader det sig gjøre, især naar det just ikke er Torvedag, eller der er Festivitet paa Skydebanen, eller det ikke netop er i det Øieblik, at den embedsivrige Post farer igjennem Porten, for hellere at knuse et







Omnibusser.

 
176
__________

Par Mennesker end komme et Par Secunder for sent til Jernbanegaarden. Vi ere forbi Bomhuset, Stadsgraven og staae udenfor Ravelinen. Her vinker Droschkerne os til at spare vore Been. Ifølge Taxten vil man kjøre os til Alleen for 28 sk. og til Frederiksberg for 40 sk. (samt lidt Drikkepenge); dog atter modstaae vi tappert Fristelsen, og efter at have skjænket "Kongens Klub" *) til Høire vort opmærksomme Blik, som en paa Glaciet let og indbydende Sommerbygning, vende vi os til Venstre, hvor vi træffe paa den smagfulde Indgang, der fører os til

Tivoli:

Denne Forlystelsesanstalt er anlagt ved et Actieselskab i Aaret 1843, og har tidtnævnte Cap. G. Carstensen unegtelig den Fortjeneste ikke blot at han fik "Gouverneuren til at lukke Bastionerne op", men ogsaa at have gjort Terrainet til et smukt Anlæg. - Entreen maa rigtignok betales (1 Mark Personen, høiere Pris ved høitidelige Leiligheder), men man har da ogsaa hele Aftenen Concert, Forestilling paa det aabne Theater, stundom Fyrværkeri, Ascensioner, anden Linedands o. s. v. i samme Betaling. - Ba=

__________

*) Dette er naturligviis kun en tom Titel. - Selskabet erholdt i Aaret 1782 Tilladelse til at føre dette mere pompeuse end betegnende Navn.




Droschker.

 
177
__________

zaren er net anlagt; ikke mindre smuk er Concertsalen, der tildels er et Glashus, hvori det Lumbyeske Selskab musicerer og giver Concerter à la Strausz. Fremdeles har Etablissementet en god Rutschebane, Carrouselbane, forskjellige Gynger, Keglebane, Skydebane, endeel Kraftprøvere (Dynamometre) og flere deslige Gjenstande. Bevertningssteder mangle ikke, saasom den smukke luftige Restaurationshal, Divaner, Thepavilloner o. fl. a. I Voldgraven findes Gondoler til Lysthavendes Afbenyttelse, og begiver man sig over Broen, kommer man til den nydelige lille "Ø", hvorfra haves en ret interessant Udsigt over Kallebodstrand, de driftige Tømmerpladse, Amager o. s. v. Paa "Øen" er ogsaa et temmelig søgt Bevertningssted. - Ved større Folkefester, skandinaviske Besøg og deslige Leiligheder har man undertiden gjort Brug af Tivoli, hvortil det ogsaa fortrinligt synes at egne sig, saa vel formedelst Stedets nære Beliggenhed ved Byen, som fordi Anstalten allerede er i Besiddelse af de Fest=Requisiter og det Apparat, der ellers først med megen Bekostning og Uleilighed maatte anskaffes.

Med Hensyn til hosføiede Plan over "Kjøbenhavns Sommertivoli", da betyder:

A. Vesterport.

B. Bommen; tidligere var ligeover for samme Toldopsynscomptoir og Vagthold.

C. Det første Stykke af Vesterbro indtil Ærestøtten, med de
smaa Alleer D. D. paa Siden.

E. Vesterbroes Theater.

F. Den første Vei til Jernbanen.

G. Jernbanestationen.

H. Vognremise og I. Locomotivbygning.

1. Indgangen til Tivoli med Vognplads. 2. Bazaren og Restaurationen. 3-4. Thepavillons. 5. Søilen. 6. Volièrer (Fuglehuse). 7. Kilden. 8. Ølpavillon. 9. Carrouselbanen. 10. Rutschebanen. 11. Circus. 12. Keglebanen. 13. Iishuset. 14. Øen med Pavillon, hvortil fører en maadelig Bro over Stadsgraven. 15. Gyngerne. 16. Laboratoriet. 17-17. Divaner. 18. Concertsalen. 19-19. Forskjellige Blomsterpartier. 20. Belvider.



 
178
__________

Plan af Tivoli og Omegn.

21. Caffe'en. 22. Theatret. 23. Comptoiret. 24-24-24. Forskjellige større og mindre Plainer.

__________

Komme vi udenfor Tivoli og begive os lidt ned ad Broen, der paa nysnævnte Plan er betegnet med Bogstavet C, da møder vort Blok en 24 Alen høi Obelisk, der paa Planen er angivet ved [] tilvenstre for F. Det er

 

 
179
__________

Frihedsstøtten.


Frihedsstøtten.

Dette smukke Monument, hvortil man neppe kunde have valgt heldigere Plads, indviedes d. 31. Juli 1792 paa Frederik VI.'s Bryllupsdag. Kongen eller - som han da hed - Kronprindsen nedlagde selv en Guldplade i Grundstenen med den Indskrift: "Aar efter Christi Fødsel 1792, satte enige Borgere her en Støtte af Steen, til Minde om deres Konges Christian den Syvendes Velgjerninger imod Danmarks Bondestand, og især ved at løse den fra Stavnsbaandet." - Etatsraad Generalprocureur Colbjørnsen holdt en Tale tilligemed Justitsraad Ove Malling, hvorhos Kronprindsens Fødselsmedaille i Guld nedlagdes i Stenen ved Siden af Pladen, under vedvarende Torden af det borgl. Artilleries Kanoner. Da Kronprindsen forlod Stedet, strøedes fra Altaner Blomster af "ædle Borgerinder" paa hans Vei. - Forøvrigt er Monumentet, som meldt, reist til Minde om Bondestandens Frigivelse af Stavnsbaandet, er bekostet ved offentlig Subscription (14,000 Daler D.Cour.) og udført efter Prof. N. Abildgaards Udkast. Støtten er af bornholmsk Sandsteen, Fodstykket af norsk Marmor og de 3½ Al. høie Figurer paa de fire Hjørner ere af italiensk Dito. Deraf forestiller den ene Figur Troskab (med en Hund), af Prof. Wiedewelt, den anden Agerdyrkningsflid (med en Plov og et Overflødighedshorn), af Prof. Weidenhaupt; den tredie Tapperhed (med flere i en Fane viklede Spyd i Haanden), af Prof. N. Dajon, og endelig den fjerde Figur Fædrelandskjærlighed (med en Borgerkrone og Fasces eller Lictorernes Stokkeknippe med en fremstrittende Øxe), ligeledes af Dajon. Indskrifterne, der ere af Th. Thaarup, lyde paa den østlige Side: "Kongen kjendte, at Borgerfrihed, bestemt ved ret=


 
180
__________

færdig Lov, giver Kjærlighed til Fædreland, Mod til dets Værn, Lyst til Kundskab, Attraa til Flid, Haab om Held." Paa den vestre Side: "Kongen bød, Stavnsbaandet skal ophøre, Landbolovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kjek og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig." De tvende af Fodstykkernes Sider have ogsaa Indskrifter, nemlig paa den søndre: "For Christian VII, de Danskes og Norskes Konge, af enige og teknemmelige Borgere"; paa den nordre: "Grundstenen blev lagt af Frederik, Kongens Søn, Folkets Ven MDCCXCII." Den østlige og vestlige Side have Basreliefs, forestillende en livegen Bondes Frigivelse og Retfærdighedsgudinden med hendes Attributer. Omkring Fundamentet er en rund Græsplaine og et Jerngitter. Tidligere har her været posteret en Skildvagt. Denne er nu inddraget, og Støtten, forbi hvilken den danske Bonde sikkert ikke kan kjøre uden at skjænke hiin Konge og de Mænd, der vare i hans Raad, en erkjendtlig Tanke, tjener paa en Maade til at vise Høire og Venstre for de Mange, som befærde denne Bro.

__________

Idet vi forlade dette - noget nær eneste - offentlige Mindesmærke om smuk og ædel Daad (thi adskillige Æresmonumenter for berømte og fortjente Mænd, saasom Oehlenschlæger, Mynster, Schouw, ere vel paatænkte, man har subscriberet dertil og Arbeidet er paabegyndt, men Sligt gaaer langsommere hertillands end Forlystelsesanstalters Anlæg) -, dreje vi et Øieblik atter ud fra den lige Linie til vort egentlige Maal: Frederiksberg, for at gaae ned ad den Vei ved Frihedsstøttens Runding, der i ovenstaaende Plan er betegnet med Bogstavet F.; vi komme da til G., Jernbanens Hovedbygning.

Jernbane=Stationen ved Kjøbenhavn.

Da den første Stump Jernbane (Kjøbenhavn=Roeskilde, 4 Miil) anlagdes, maatte det være Enhver indlysende at denne i mange Aar fornemmelig vilde blive benyttet som et Slags Lystbane, idet ikke blot Roeskilde ved sin ældgamle Domkirke med Kongernes Begravelse og ved sin hele classiske Omegn vilde være en tiltrækkende Magnet baade for Kjøbenhavnerne selv og de Fremmede,


Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top