eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

 
121
__________

søges. Bibliotheket er aabent hver Søgnedag fra 12-3 og Vedkommende erholde i Reglen de attraaede Bøger strax udleverede, ligesom det har en daglig aabenstaaende Læsesal. Den i den lærde saavel som i den politiske Verden berømte og bekjendte Madvig er Overbibliothekar. - Man er iøvrigt ifærd med at opføre en egen Bibliotheksbygning ved Fiolstræde, da Pladsen alt længe har viist sig som indskrænket og uhensigtsmæssig.

3) Det Classenske Bibliothek, beliggende i Amaliegade Nr. 129 tæt op til Alm. Hospital. Det er stiftet af Generalmajor Joh. Fr. Classen (d. 1792), der gav sine Bogsamlinger til offentlig Brug og derhos en Sum til Bibliothekets Vedligeholdelse og Forøgelse, ligesom Broderen, Geheimeconferentsraad P. Hersleb Classen (d. 1825) lod efter hans egen Tegning den meget smukke Bygning opføre. Bibliotheket, bestaaende af c. 30,000 Bind,

Det Classenske Bibliothek.

indeholder mange kostbare mathematiske, naturhistoriske, oeconomiske og geographiske Værker. Bibliothekssalen, der gaaer igjennem to Etager og har rundtom et dobbelt Galleri af støbt Jern, er for ikke mange Aar siden bleven ombygt ved Prof. Hetsch. Den er 34 Al. lang, henved 14 Al. bred og 12 Al. høi, hvorved den kan rumme hele den rige Samling. I Salen staaer den ældre Classens Buste, efter Sigende støbt af en af ham selv opfunden Metal=Composition. - Bibliotheket er aabent for Publicum hver Søgnedag 11-2. (Bibliothekar: Oluffsen.) -


 
122
__________

Der gives naturligviis flere andre større og mindre private Bogsamlinger i Staden, ligesom Communitetet, den botaniske Have, Veterinairskolen, Industriforeningen o. s. v. o. s. v. have særlige Bibliotheker. Nogen offentlig Læsesalon har ikke kunnet trives; Reisende ere i saa Henseende henviste til Conditorier og Caffehuse hvor Dagbladene holdes, forsaavidt man ikke indføres i

Athenæum, et i A. 1825 stiftet Læseselskab, der ved et godt og beqvemt beliggende Locale (Østerg. 68), et stort Medlemsantal, Anskaffelsen af de vigtigste Dagblade og periodiske Skrifter (ogsaa Journaler i forskjellige fremmede Sprog), samt et betydeligt Bibliothek, fornemmelig belletristiske Værker, har hævdet sin Anseelse og er det eneste Selskab af den Natur, der i Hovedstaden har kunnet trodse de politiske Forandringer og roligt holde sig udenfor Tidens Bevægelser. - Fremmede, der indføres ved et Medlem, erholde uden Betaling Adgangskort for 8 Dage, der imod nogen Godtgjørelse kan fornyes til en Maaned.

 

I nær Forbindelse med Bibliotheker og Læsesale staae Boghandlere, og derfor kunne vi vel mest passende her anføre de almindeligste, med den Bemærkning, at Nogle udelukkende drive Boghandel, medens Andre tillige Papirhandel og atter Andre et Slags Kunst= og Nipshandel.

Bing & Søn (Kronprindsensgade og Pilestr.), Eibe (Løvstræde), Friedlænder (Pilestr.), Gandrup, Gad (Vimmelskaftet), Gyldendalske Bogh. (Klareboderne), Hagerup, Høst (Gothersg.), Jordan (Pilestr., har tillige Leiebibliothek), Iversen (Kjøbmagerg.), Kittendorff & Aagaard (St. Helliggeiststr., har tillige xylographisk Etablissement, samt Udsalg af Reqvisiter til Male= og Tegnebrug), Levy (Pilestr.), Lose & Delbanco (Gothersg., ogsaa Musikhandel), Meyer & Søn (Østerg.), Møller (Gml. Mynt), Myhre (Chvn. Brogade), Philipsen (Kjøbmagergade), Rée (Klosterstr.), Reitzel (Løvstræde), Schubothe (forhen Børsen), Schwartz (Sværtegade), Steen & Søn ((Kronprindsensg.), Stinck (Høibroplads), Thaarup (Kokkegade), Wøldike (Nygade), Wolff & Møller (Kjøbmagerg.) o.fl.A.

Boghandlere.

 
123
__________

Som Antiqvarboghandlere maae nævnes: Lynge (Sæbyeske Boghd., Kjøbmagerg.), Riise (Skinderg.), Rubin (Grønneg.), Salomon (Gml. Strand) o. n. Fl.

Iblandt Musikhandlere anføre vi: Cohen (Gml. Amagert.), Hornemann & Erslew (Amagert. Schoustrupsgaard), Olsen (Viingaardsstr. Hofmusikh.), Plenge (Pilestr.), Rée (Klosterstr.) etc.

Nogle Bogtrykkere maae maaskee ogsaa bedst finde her deres Plads:

Berlingske. Brill. Davidsen. Græbe (l. Helliggeistr.) Irgens. Klein. Bianco Luno. Møller. Qvist (ogsaa Nodetrykkeri). Salomon S. B. Salomon J. G. (tillige Nodetr.) Scharling. Schultz (Universitetsbogtr.) Thiele (st. Helliggeistr.) Trier. Volkersen o. fl. A.

Steentrykkeri, Lithograph. Inst., findes ibl. A. hos: Bing & Ferslew (Østerg.), Bærentzen & Co. (Kjøbmagerg.), A. Hansen (Østerg.), Hoffensberg (Kjøbmagerg.), Iversen & Solem (Østerg. og Integ.), Meyer B. A. & Søn (Østergade), Sivertsen (Kjøbmagerg.), Tegner Chr. M. (Amagertorv), Tegner J. W. & Kittendorff (Garnisonsplads) o. Fl.

__________

 

Forskjellige Underviisnings-, Kunst- og Dannelses-Anstalter.


Universitetet.

Allerede Erik af Pommern erholdt d. 26. Mai 1419 af Pave Martin V. Tilladelse til Oprettelse af et Universitet; men da han ikke retvel kunde opfylde de Betingelser, der knyttede sig til Tilladelsen, maatte Chr. I. søge en ny Bevilgning i det pavelige Cancelli, og erholdt samme d. 19. Juni 1475 af Sixtus IV. - Tre Aar derefter gav han Universitetet sin første Fundats 4. Octbr. 1478 og d. 1ste Juni 1479 blev det høitideligt indviet. Først under Chr. III. vandt det imidlertid nogen Betydning og erholdt d. 10 Juni 1539 en ny anden Fundats after Joh. Bugenhagens Forslag. Chr. VI. gav det d. 31. Marts 1732 en ny tredie Fundats, der allerede forandredes af Chr. VII. ved den fjerde, nugjældende Fundats af 7. Mai 1788.



Forskjellige Fundatser.

 
124
__________

Professorernes og de academiske Docenters Antal er c. 40, delte i fire Faculteter. Benævnelsen extraordinarii bruges kun om de Lærere med Professortitel, der ikke have nogen normeret Plads. Gagen er fra 2,600 Rd. (1ste Profess.) til 600 Rd. (2den Lector). - De Studerendes Antal er aarlig over 1000. Lærerne have den Forpligtelse baade at holde Forelæsninger og at prøve ved de forskjellige Examina etc. Den almindelige Gang for academiske Borgere er: i October holdes examen artium, et halvt Aar senere underkaste de Examinerende sig et philologisk, efter et andet Halvaars Forløb en philosophisk Prøvelse (2den Examen), da staaer det dem frit for at begynde Embedsstudiet, hvortil i Reglen udfordres 3-4 Aar. Undtagelser ere naturligviis hyppige; men herom, saavelsom hvad der videre vedrører Universitetets Anliggender, vil det her være ufornødent at tale.

Den polytechniske Læreanstalt. Denne med Universitetet forbundne Institution, der dog kan freqventeres af Andre end academiske Borgere, er stiftet af Frederik VI. d. 27. Januar 1829 og skyldes fornemmelig H. C. Ørsteds ivrige Bestræbelser sin Oprettelse. Bemeldte store Naturkyndige var ogsaa Anstaltens første Directeur, hvilken Post f. T. beklædes af Etatsr. Prof. Dr. philos. Forchhammer. Anstalten har sine egne Bygninger, med Auditorier, Værksteder, Laboratorium etc., der ere beliggende i St. Pederstr. og Studiistræde, forbundne ved et Gaardsrum. I 1833 forenedes de ældre Institut for Metalarbeidere med den polytechniske Anstalt hvad Bestyrelse angaaer, dog har det sin egen Fundats, egne Capitaler og Indtægter, særskilte Værksteder og særlig Reiseunderstøttelsesfond. Den polytechniske Anstalt har f. T. 11 Lærere, iberegnet Directeuren, samt Forstanderen for Værkstederne (Mechanicus, Ridder Poulsen), hvoriblandt adskillige academiske Docenter. - Hvorlidet man end kan miskjende den gavnlige Indflydelse, Anstalten i sine korte Virksomhedsaar har havt i adskillige Retninger, synes den dog ikke ganske at fyldestgjøre de Forhaabninger, der knyttede sig til dens Oprettelse. Det er altid en mismodig Følelse for Nationaliteten, at maatte see visse større Arbeider ledede og udførte ved Fremmede. Imidlertid maa tages Hen=


 
125
__________

syn til de ugunstige Forhold, hvorunder man begyndte, og de svage Pengemidler, men hidtil har havt at byde over.

Med Universitetet er endvidere forbundet: Det astronomiske Observatorium paa Rundetaarn, hvorom vi allerede (S. 47) have talt. Det magnetiske Observ. paa Volden kan maaskee ogsaa henregnes hertil. Det mineralogiske Museum forhen det grevelige Molteske, under Etatsr. Forchhammers Direction. Det grevelige Molteske, Universitetet tilhørende, zoologiske Museum, under Prof. Steenstrups Directorat. Universitetets zootomisk=physiologiske Samling (Etatsr. Prof. Eschricht). Den botaniske Have (omtalt S. 89).

Her maa endnu nævnes det forhenv. chirurgiske Academi, idetmindste som en smuk og smagfuld Bygning (Bredgade 181), bygget efter Prof. Meyns Udkast. Indgangen er prydet med to doriske Søiler, Hovedbygningen selv, der er 42 Al. l., 25 al. br., 37 Al. høi, har tre Etager foruden Kjelderen. Efterat en Sammensmeltning har fundet Sted imellem der chirurgiske og medicinske Facultet, benyttes det rummelige Locale tildels af sidstnævnte Facultet.

__________

Skjøndt Skolevæsnet i Danmark unegtelig altid har nydt en særlig Omsorg fra regjeringens Side og navnlig i Sammenligning med flere andre Lande ingenlunde kan kaldes forsømt, har det dog ved den friere Statsforms Indførelse erholdt et kjendeligt fornyet Opsving, idet Cultusministeriet nu virker hen til denne Grundpilles Befæstelse, saaledes bl. A. ved en ny frisindet Skolelovs Udstedelse og flere andre hensigtsmæssige Foranstaltninger, hvortil kommer Borgernes egen Interesse for Sagen, som end yderligere vil forøges, naar den i Arbeid værende Communallov kommer istand og faaer et Resultat i liberal Aand.

Som sluttende sig til Universitetet maae iblandt Skoler først nævnes:

Metropolitanskolen, der er beliggende paa den østlige Side af frueplads og opført efter Conferentsr. Hansens Plan i en noget tarvelig Stil. I Frontespicen læses: "Disciplina sollerti fingitur ingenium". - Efterat Chr. III. i 1548 havde grundlagt


 
126
__________

en Trivial=Skole, der førte Navn af Frue= og Metropolitanskole, maatte den i Byens store Ildebrande og navnlig i Aaret 1807 dele Skjæbne med mange andre Bygninger i dette uheldige Qvarteer. Først 9 Aar efter den sidste Ødelæggelse, kunde den nævnte nye Skolebygning indvies. Den har sin Rector, sine Overlærere og Adjuncter, samt en Inspector.

"Borgerdyden" (Christianshavn) er Navnet paa en Skole, der i mange Aar ved en kraftig Bestyrelse har erhvervet sig en velfortjent Navnkundighed, og synes i Dimissions Held (om vi saa maae udtrykke os), at have en værdig Medbeiler i

Det saakaldte von Westenske Institut (Nørregade 46), der fra 1. August 1844 er under den dygtige Skolemand H. G. Chr. Bohrs Bestyrelse. Skolen har en egen Bygning med rummelige Localer til sin Radighed, kan holde mange og gode Lærere, og tæller henved 600 Disciple.

Melchiors Borgerskole i samme Gade (Nr. 42) er en ligeledes søgt og fordeelagtig bekjendt Underviisningsanstalt.

Der er selvfølgelig langt flere end de nævnte Instituter i Hovedstaden; men vi have her indskrænket os til at anføre nogle.

Almue= og Borgerskolevæsenet staaer under en Direction og har f. T. Prof. W. A. Borgen (som i 12 Aar har bestyret det v. Westenske Institut) til Directeur. Der er fire offentlige Skoler, hver med sin Inspecteur, nemlig: den østre= og den vestre Betalingsskole, den forenede Friskole og Frelserens Sogns offentlige Skole. Den tydske Menighed har egne Real= og Friskoler, ligesom det mosaiske Troessamfund.

"Efterslægten" (paa Østergade) maa her kun nævnes; Waisenhuusskolen have vi allerede berørt.

Desforuden er der paa mange andre Maader sørget for ei blot at fremme Underviisningen i den rette Alder, men ogsaa at bøde paa Manglen, naar en saadan er bleven forsømt. Iblandt deslige Anstalter maae fortrinlig fremhæves: De maszmannske Søndagsskoler, stiftede d. 4. Mai 1800 af Pastor Maszmann og efter hans Død 1816 førende hans Navn. Henved 600 Personer, især Svende og Lærlinge af Haandværkslaugene, nyde i disse Skoler visse Søndagstimer fri Underviisning i Skrivning,


 
127
__________

Regning, Tegning, Geometri o.s.v. Aarlig afholdes offentlig Høitidelighed med Sang og Tale (i Trinitatis= eller i Fruekirke), der gjerne bivaanes af Kongehuset og ved hvilken Leilighed da uddeles Medailler og andre Flidsbelønninger som Opmuntring til de Elever, der have udmærket sig. - Det techniske Institut, stiftet d. 18. Septbr. 1843, meddeler Underviisning i Tegning (henhørende til de forskjellige industrielle Fag), Decorationsmaling, Modellering, Gravering og Ciselering, Mathematik og Physik. Det har Prof. Hetsch til Underviisningsdirecteur, flere dygtige Mænd til Bestyrere og Krigsr. Kramp til Inspecteur. Institutet tæller c. 500 Elever og danner et Slags Overgang til:

 

Academiet for de skjønne Kunster. Ved at omtale "Charlottenborg" have vi allerede S. 87-89 berørt Kunstacademiet og dets Virksomhed. Her skulle vi blot tilføie, at denne - meget forskjelligt bedømte - Anstalt har sin første Fundats af 13. (eller 31.) Marts 1754, der fornyedes 28. Juli 1814, confirmeredes 1. Marts 1842 og et fornyet Reglement af s. D. - Academiet har Hs. Maj. Kongen til Protector, tæller iblandt sine Æresmedlemmer - foruden Keiseren over alle Russer, Kongen af Sverrig og Norge, Kongen af Preussen, Arveprinds Ferdinand - Folk som Fyrst Metternich, har en Directeur (Marstrand), en Deel Professorer (deriblandt en anatomisk: Prof. Dr. med. Stein), nogle udenlandske Medlemmer, flere academiske Dito, Agreerte, samt endelig Informatorer og en Forvalter. - Underviisningen finder Sted hver Søgnedagsaften 6-8 i Vintermaanederne og er enten gratis eller for en temmelig modereret Betaling i de lavere "Skoler"; i denhøiere Skole gives Underviisning og Leilighed til Øvelse frit. For de bedste Arbeider udsættes mindre og større Sølvmedailler. Hvert andet Aar gjerne Guldmedailler, hvormed under visse Omstændigheder følger Reisestipendium. Den store Sølvmedaille berettiger til at blive anseet som Laugssvend, den store Guldmedaille som Mester. - Forøvrigt har Academiet Tilsyn med de Tegninger, forskjellige Laugsarbeidere maae gjøre, naar de aflægge Svende= og Mesterprøve, naturligviis fornemmelig Malerlaugets; selv har det et særegent Privileg, der dog ikke altid strengt overholdes: Ingen maa nemlig i offentlig Skole eller In=

Kunst= eller Maleracademiet.

 
128
__________

stitut give Underviisning i nogen af de Kunster, der læres og øves ved Academiet, uden af dette at være erkjendt duelig dertil.

Kunstforeningen, der stiftedes 1827, kan maaskee betragtes som et Supplement til Academiet, idet samme søger at virke for Kunsten dels ved at afkjøbe Kunstnerne deres Malerier til en anstændig Pris, hvilke Malerier i Reglen bortloddes til Foreningens Medlemmer, dels ved ugentlige Udstillinger af danske og fremmede, ældre og nyere Værker. Medlemsantallet er betydeligt. Omtrent i samme Retning virker et nyere "Selskab for nordisk Kunst". - Flere Kunsthandlere, saasom: Hornemann & Erslev (Amagertorv), Stinck (Høibroplads), Cohen (Vimmelskaftet), Kittendorff & Aagaard (Helliggeiststr.), Bing & Søn (Kronprindsansg.) o. fl. A. forhandle Malerier, Lithographier etc., - og forskaffe danske Kunstnere nogen Afsætning udenfor egentlige Bestillinger.

Paa de senere Aar ere ogsaa nogle saakaldte "høiere Dannelsesanstalter" opstaaede, sigtende vel navnlig til at uddanne unge Damer til Lærerinder og Gouvernanter. De synes ikke at vinde særlig Anerkjendelse i Publicum, skjøndt Øiemedet vistnok fortjener al Opmærksomhed. - For Handelsclassen er sørget ved Handels=Academier, hvoraf haves to (Haldur Grüners og Svenné Langkjers).

__________

Iblandt Militair=Underviisningsanstalter indtager den kgl. militaire Høiskole den første Rang. Anstalten er stiftet af Fr. VI. d. 12. April 1830, for at danne dygtige Folk til Generalstaben, Ingenieur= og Artilleri=Corpset. - Efter den oprindelige Bestemmelse tør Antallet af Høiskolens Besøgende ikke overstige 30. I forskjellige Brancher haves for Tiden ingen fast ansatte Lærere. Øverste Autoritet er Chefen og Commandeuren.

Landcadetacademiet (Academig. og Bredgade) en meget smuk Bygning, opført 1704 af Pelli (eller v. Platen) 101 Al. l., 32 Al. br. og 44 Al. høi. Navnet betegner Bygningens Hensigt; men oprindelig var dette, med doriske Pilastre prydede, dog uskjønt restaurerede Huus, bestemt til Operahuus. - Eleverne danne et


 
129
__________

eget Corps, Landcadetcorpset kaldet, (Landcadet=Compagniet oprettedes i Juni 1715) under Bestyrelse af en Commandeur og en Capitain, 4 Skoleofficierer og foruden disse 10 Lærere (efter Plan af 1834 skulde Underviisningen gives af 9 Skoleofficierer og i det Hele 35 Lærere.)

Søcadet=Academiet (Bredgade 183) er stiftet af Fr. IV. og indviedes d. 9. Aug. 1701 til theoretisk Dannelsesanstalt for Søetatens vordende Officierer. Det har en Chef, 3 subalterne Officierer og c. 20 Lærere. Forøvrigt maa Academiet betragtes som en Fortsættelse af den Navigationsskole, som Chr. IV. 1647, Aaret før sin Død, grundlagde for sin Flaade.

Desuden haves Garnisonsskoler, med Kbhvns. Commandant til Præses, og Prof. Maribo's Institut, hvori fornemmelig tages Hensyn til den militaire Løbebane.

__________

Om de øvrige Anstalter til Forstmænds, Landmaaleres, Pharmaceuters, Gartneres, Styrmænds o. A. Uddannelse skulle vi ikke tale. I saa Henseende repræsenterer her, som i flere andre Lande, Hovedstaden paa en Maade Staten, og det er ikke let at trække Grændsen for hvad der tilkommer enhver.

__________

Theatre.


1. Det kongelige Theater

beliggende paa Kongens Nytorv har en lang Historie, ved hvilken vi dog kun kortelig skulle dvæle. Bygningen er opført 1748 (aabnedes første Gang d. 18. December s. A.) med en lang latinsk Inscription paa Gavlen, der lovede Stadens Indbyggere Nytte og Fornøielse. I 1750 skjænkedes Staden Bygningen; men da Magistraten 20 Aar derefter ikke havde Lyst til at befatte sig med denne den Værdighed og Velviished saa lidet sømmelige Gjenstand, saa ønskede den sig fritaget for sin dramaturgiske Function, og Regjeringen tog da sin Gave tilbage, samt beholdt den siden, forsaavidt som Theatervæsenet ikke nu ved Grundlovsforandringen kom til at


 
130
__________

tilhøre Staten og underlagdes Rigsdagen - dog benævnes Theatret endnu stedse det "kongelige". - 1774 blev Bygningen udvidet, og som et Vidnesbyrd om den ædle og simple Smag, der herskede i den Harsdorff'ske Bygningsmaade, gjøre vi blot opmærksom paa hans Portal ved Comediehuset i den doriske Orden. Frontispicen er af Prof. Weidenhaupt. Desværre er den Udvidelse, som foretoges næstforrige Aar (1855) af Tilskuerpladsen (ved M. G. Bindesbøll) skeet noget paa det Ydres Bekostning; men der er nu ogsaa bleven 1370 Pladser, langt beqvemmere end tidligere. Den vedhæftede Plan giver tilstrækkelig Oplysning om Tilskuerpladsernes Beliggenhed og det hele indre Arrangement, hvortil navnlig som en antiqvarisk Mærkværdighed kan fremhæves, at Theatret endnu ikke belyses ved Gas, saa at man fristes til at formode, at det endnu virkelig sorterer under - Magistraten. - Over Pro=

Det kongelige Theater.

sceniet læses den smukke og betydningdfulde Indskrift: "Ei blot til Lyst". Der spilles hver Aften i Saisonen, ene med Undtagelse af de høie Festdage og i den stille Uge. Logerne ere i Reglen bortabonnerede, undtagen til Onsdag og Søndag. Billetter kunne tages om Aftenen ved Indgangen, men ogsaa tidligere imod forhøiet Pris. Theatret kan ikke bære sine Udgifter ved egne Midler og nyder derfor et aarligt Tilskud af Staten, betragtet som en "høiere Dannelsesanstalt", hvad det unegtelig ogsaa er. - Det er


 
131
__________

underlagt Cultusministeriet og har en Directeur (f. T. Prof. N. V. Dorph). Medlemmerne, saavel Capellets som Skuespil= og Balletpersonalet, ere størstedels kongeligt ansatte, altsaa Embedsmænd. Theatret er ikke indskrænket til nogen Skuespilart, men giver Tragedier, Comedier, Dramer, Lystspil, Vaudeviller, Operaer, Syngespil, Balletter, Divertissementer o. s. v., alt efter Omstændighederne og Tidens Smag. I Tragedien staae endnu Oehlenschlæger, i Comedien Holberg, i Vaudevillen J. L. Heiberg, i Dramet Hauch og Hertz, i Balletten Bournonville, i Lystspillet Hostrup og Overskou som Repræsentanter, og give, navnlig de Førstnævnte, Theatret et nationalt Præg, uagtet her, som vel overalt, fremmede Stykker udgjøre Repertoirets væsentligste Bestanddeel. Kunsten bør jo ogsaa være Cosmopolit ! - Nærmere Oplysninger om Alt, det kgl. Theater betræffende, kunne Dramaturger erholde i de af den fungerende Scene=Instructeur, Prof. Overskou, i saa Henseende udgivne fortjenstlige Skrifter (Boghdlr. Stinck).

[Idet vi ere paa Kongens Nytorv maae det være os tilladt atter at nævne

Hovedvagten,

beliggende skraas over for Theatret. Vel have vi allerede (S. 16-17) omtalt denne kun lidet anseelige Bygning, - og vel synes den ikke at staae i nogensomhelst Berøring med "Theatre" (det skulde da i


 
132
__________

alt Fald være som prosaisk Contrast); - dog maa bemærkes, at den har et Slags Normaluhr Transparent belyst om Aftenen), hvorefter man gjerne stiller Byens Uhre; og naar dets sex Slag lyde om Aftenen, aabnes præcis Indgangen til Theatret, hvilken Lyd er meget glædelig for de Ventende, især i slet Veir, uagtet de da have endnu en kjedelig Time at vente i indenfor, idet Forestillingen først begynder Kl. 7. Dertil er dog at bemærke, at faste eller nummererede Pladser ikke behøve at tage Hensyn til Oplukningstiden, ogsaa træffer det sig undertiden, at Indgangen aabnes først 6½, hvilket da i Forveien er annonceret.]

2. Hoftheatret.

S. 69 have vi allerede foreløbigen omtalt Hoftheatrets Beliggenhed som integrerende Deel af Christiansborg Slots Udbygninger. Hvad dette ret hyggelige og smagfulde Theaters Historie angaaer, da vilde det føre os for vidt, om vi her skulde gjennemgaae denne fra først til sidst. Det maa være nok at anføre, at det tidligere var taget i Beslag af en dramatisk Skole, hvis Elever her gave Søndagsforestillinger (Issland'ske og Kotzebue'ske Stykker), samt benyttedes til Concerter, og nu og da til Maskerader. Det har ogsaa været indrømmet forskjellige tilreisende Kunstnere og Selskaber. Navnlig saaledes et italiensk Operaselskab, der i Vinteren 1841 og 1842, ligesom et andet senere her gav Forestillinger, og, uagtet det fremmede Sprog, tiltrak et stort Publicum. Theatret blev derfor ogsaa oppudset paany ret smagfuldt. Men en større Forandring, navnlig i Henseende til hensigtsmæssigere Opgange, fandt Sted, da i Saisonen 1855-1856 Theatret overlodes nogle af det kgl. Theaters Medlemmer, der vare geraadede i Conflict med sidstnævntes daværende Directeur, Etatsr. J. L. Heiberg, for her at forsøge sig paa egen Haand. Under Kammerraad Langes Directorat dannede de med adskillige af Casino Theatrets tidligere Medlemmer et særligt Selskab, der rigtignok glædede sig ved et talrigt Besøg, men hvis Mangel paa Holdbarhed den noget sære Sammensætning og andre Omstændigheder gjorde indlysende. Nu er hiin Conflict udjevnet, og Theatret - om hvis indre Anordning med Hensyn til Pladser vedheftede Plan giver Oplys-


 
133
__________

ning - er nu indrettet til Maskarader, under fornævnte Langes Bestyrelse.

3. Casino.

Som et Slags Supplement til Kbhvns. Sommer=Tivoli udenfor Byen (hvorom længerhen vil blive talt), opførtes efter dettes Entrepreneur Georg Carstensens Plan i Aaret 1846 af Architekt Stilling "Casino" til Vinterforlystelser i Byen. Bygningen er beliggende i den fornemme Bykant, i Amaliegade, hvilket maaskee a priori har været dens om ikke eneste saa dog største Feil. Uagtet dens høist smagfulde Indretning med Vinterhave, Pergola, elegante Sale og yppige Beværtningshalle, vilde dog Anstalten som Entreprise ikke svare Regning eller give dens Actionairer Udbytte, indtil man i 1848 traf den kloge Foranstaltning, at benytte Theatret moget mere og navnlig som Skueplads for Folkecomedien. Hvad der oprindelig var bestemt til Biting, blev nu Hovedsag. I Begyndelsen var hver Forestillingsaften delt imellem et Skuespillerselskabs og et Pantomimeselskabs Præstationer; den af det kbhvnske Publicum saa yndede Pjerrot gik jevnlig over Brædderne. Da Localet var smukt, Decorationerne nye og behændigere indrettede til Forvandlinger end det kgl. Theaters større og forældede Maskineri tillader, Belysningen elegant, Musiken (Lumbyes Orchester) populair, Entreen derhos billig og Pladserne langt beqvemmere end det kgl. Theaters, - saa tiltrak Casino Theater sig snart den store Masse; mange magelige Folk, der i adskillige Aar ikke havde seet noget Skuespil, bleve medeet flittige Comediegjængere; Forestillingerne gave fuldt Huus, og det fulde Huus hjalp paa den tomme Kasse. Efterhaanden maatte nu det Price'ske Selskabs Pantomimer vige Plads for tidligere nævnte Langes Selskab, der alene udfyldte de 4 sædvanlige Spilleaftener. Men Lange blev uenig med Casinos Bestyrelse, og idet han oprettede det forhen omtalte Hoftheaterselskab, overtog den bekjendte Forfatter E. Bøegh Skuespildirectoratet, hvilket han endnu beklæder.

Man har med Hensyn til Bedømmelsen af Anstaltens Skuespilvæsen sikkert været for streng. Uden at ville oprippe den i saa Henseende engang stedfundne Polemik, maae vi dog gjøre opmærk=


 
134
__________

som paa, at det allerede var et stort Fremskridt, at bemeldte Selskab bragde det dertil, at det store Publicum lærte at undvære sin Pjerrot; dernæst at, som bemærket, Mange atter fik Smag for at gaae i Theater istedetfor i Klubben, og endelig maa det ikke oversees, at man i Casino formedelst det kgl. Theaters Privileg er saare indskrænket i Valget af Stykker. Det er saaledes nylig blevet Selskabet formeent at opføre Holbergs "Jeppe paa Bjerget", der var ansat til Opførelse, skjøndt det kgl. Th. ikke har forsmaaet at optage adskillige Stykker, der forlængst have været givne i Casino. Men sigter man nærmest til de franske Smaastykker, med flotte Fyre, der kun som slette Copier have hjemme i Virkeligheden hertillands, med det løse Familieliv og de unge coquette Enker, der heller ikke er Noget hjemligt, men kun piquant: - saa troe vi, at "Nationaltheatret" ikke just er berettiget til at kaste den første Steen, og der har været givet Stykker (f. Ex. "7 militaire Piger", Kjærlighed paa Nicolaitaarn", "Aurelia" - for ei at tale om "Korsridderne" og Consorter) paa den kgl. Skueplads, der neppe have bidraget til at udbrede Smag, neppe have svaret til hiin Overskrift: "Ei blot til Lyst", og som næsten synes at gjøre det ønskeligt, at der havde været en Autoritet over det kgl. Theaters Autoritet.

Forøvrigt benyttes Salene stundom til Concerter, den store Sal ogsaa adskillige Gange i Vinterens Løb til offentlige Maskerader.

  Men denne Sal har ogsaa paa en Maade nogen historisk Navnkundighed. Her var det, hvor efter Christian VIII.'s Død (20. Januar 1848) og Bisættelse (d. 26. Febr. s. A.), samt efter at en Forsamling af slesvigholstenske Stænderdeputerede i Rendsborg (18. Marts) havde gjort det første Skridt til Oprør, den store offentlige Forsamling under afdøde L. N. Hvidts Præsidie fandt Sted d. 20. Marts s. A. og havde til Følge, at en Deputation af Borgere, ledsaget af en stor Folkeskare, d. 21. Marts drog fra Raadhuset til Christiansborg. Ministeriet opløstes, et nyt dannedes den næste Dag, og en ny - en fri Statsforfatning blev Resultatet af den storartede Demonstration, men selvfølgelig fordi
Casino som Udgangspunkt for en vigtig Demonstration.

 
135
__________

den stødte paa Kong Frederik VII.'s egen gode Villie og Sympathi med Folkefrihed, samt fordi Tiden dertil var moden. -

(Planen angiver Pladserne. - Bygningen har en med megen Smag indrettet Gasbelysning.)

4. Hippodromet.

Paa Nørregade Nr. 45 er opført en Bygning, hvis Øiemed Navnet angiver. Den Tid nemlig, da Actievæsnet rasede her, fandt man, at Stadens mange Hesteyndere manglede en Rendebane, og Trangen blev afhjulpen. Men snart viste det sig, at Bygningen ene til denne Anvendelse ikke kunde forrente sig, og af og til benyttedes da dens Rum i andre Øiemed, saaledes f. Ex. i den urolige Tid til democratiske Folkeforsamlinger. I 1855 omdannedes Localet til Theater og Cirkus. Vedheftede Plan giver i saa Henseende Tilstrækkelig Oplysning. I Vinteren 1856 gaves her, under meerbemeldte Capitain G. Carstensens Direction saakaldte "Wiener=Soiréer", med Styrkeprøver, akrobatiske Kunster, Tableauer etc., ligesom de gamle Casortiske Pantomimer atter saae Dagens Lys med A. Price til Pjerrot. Ogsaa nogle spanske Danserinder have været engagerede. - Concerter ere ligeledes blevne givne i Hippodromet, der endvidere ogsaa har været benyttet af Kunstberiderselskaber, for at Publicum ikke skulde have nødig at gaae til det tæt udenfor Vesterport beliggende

5. Vesterbroes Theater.

Dette ved Ph. Petoletti først af Brædder, men senere noget tilmurede, opførte Theater var vel egentlig bestemt til Pantomimer, Linedands etc. og skulde være Sommertheater, som concurrerede med det længer ude beliggende "Morskabs Theater", hvor hine burlesque Pantomimer og equilibristiske Forestillinger, under Navn af "et stort Divertissement", tidligere gaves. Morskabstheatret gik ind, og Vesterbroes (nye) Theater forandredes saaledes, at det kunde forvandles til Cirkus for Kunstberider Selskaber, der da især om Vinteren her gave Forestillinger. Men forresten have Skuespilselskaber fra næsten alle Lande her prøvet deres Lykke. Saaledes have her spillet adskillige tydske, franske, svenske og italienske Sel=


 
136
__________

skaber. Beduiner, Persere, Chinesere, Professorer i den høiere Magi etc. etc. have tumlet sig her med mere eller mindre Held. - Ved Siden af er opført en mindre Bygning, hvor alskens Cabinetsager, Marionettheatre, undenlandske Dyr o. m. a. S. nu og da fremvises.

6. Tivoli=Theater.

Ved at omtale Theatre maae vi dog ogsaa nævne dette i Forlystelsesanstalten "Tivoli" beliggende Theater, saa meget mere, som man ogsaa der undertiden har givet Smaastykker: Vaudeviller og korte Lystspil, Farcer etc., hvorved Tilskuerne havde den Fornøielse at befinde sig i fri Luft og i alt Fald vare sikrede imod den farlige Theaterbrand, om end ikke imod det ubehagelige Styrtebad fra Himlens Sluser. I Almindelighed gives her i Tivoli=Saisonen Clownske Kunster, Tableauer, Balletter og tillige Casortiske Pantomimer med og uden Variationer.

__________

I Staden selv synes der at være Mangel paa et anstændigt Privattheater, hvor Talenter kunne faae Leilighed til at udvikle sig. Et Slags Berømthed have de saakaldte Studentercomedier. Flere Stykker, som oprindelig have været skrevne for Studenter, ere efter nogen Tillempning med Held blevne givne paa det kgl. Theater, og adskillige af de i disse Comedier først kun for deres Colleger med Familie spillende Studerende have forladt den academiske Løbebane, for at søge deres Lykke paa den dramatiske og have virkelig ogsaa vundet et større Publicums Yndest. - Forskjellige Selskaber (Klubber) give indbyrdes dramatiske Forestillinger og have hist og her Smaatheatre. Flest af slige Selskaber søge Kanikestrædes Theater, saasom den dramatiske Haandværkerforening o. m. A., - et Locale, der har adskillige gode Momenter, som egne sig for et Privattheater, men som dels er i en forfalden Tilstand, dels ved mangehaande Profanationer er faldet i den finere Verdens Unaade.

Tilreisende Kunstnere, naar deres Fremviisninger ikke behøve et større Theater, vælge sig forskjellige Steder til Skueplads, hvad


 
137
__________

enten Talen er om Glasspinderi, Panoramer, Dverge, afrettede Hunde o. m. S. De almindeligste Steder ere: Hotel du Nord og d'Angleterre paa Kongens Nytorv, i "Vildanden" paa Østergade etc. Vilde Dyr ere i Reglen anviste til Vesterbro, tammere fremvises dog nu og da i selve Byen.

__________

 

Med Hensyn til Musiken, da er det allerede anført, at samtlige Theatre stundom afgive Concertsale. Større Kunstnere (med Verdensberømthed) indrømmes det kgl. Theater, dernæst Hoftheatret. Casino bruges i den senere Tid hyppigt i denne Hensigt, den større eller mindre Sal efter Omstændighederne. Man har endog stundom taget sin Tilflugt til Ridehuset ved Christiansborg Slot, for at erholde en rummelig Concertsal (saaledes O. Bull, Jenny Lind, Prüme o. fl.). - For den høiere Musik virker Musikforeningen, der navnlig for dens talrige Medlemmer lader aarlig udføre større Compositioner af berømte Mestere. - Den populaire Musik har, hvad Instrumental=Musiken angaaer, en værdig Repræsentant Lumbye, der efterhaanden finder flere mere eller mindre heldige Efterlignere. - For den classiske Kirkemusik virker H. Rung. - I Henseende til Vocal=Musiken har man her, som andrevegne, Sangforeninger, saaledes have Studenterne, Malerne, Haandværkerne etc. hver et Slags "Liedertafel" med eller uden Faner og Emblemer. - Angaaende Skolesangen tør vi ikke give samme noget særdeles glimrende Vidnesbyrd; Berggreen o. fl. have vel virket en Deel i denne Retning, men Underviisningen skeer i Almindelighed mere fordi den er lovbefalet, end fordi man indseer dens Nytte og Behagelighed for Livet, altsaa uden den sande Lyst og Iver. - Sangen i Kirken besørges ved udvalgte Børn fra Fri= eller Kirkeskolerne; men man har dog nyligen søgt et lille Skridt fremad til det Bedre ved fast Ansættelse af nogle Tenorister og Bassister fra herværende Sangforeninger. - - Det Lumbyeske Orchester, C. C. Møllers Selskab og nogle andre saadanne à la Strausz sammenspillede Musikcorpser musicere paa forskjellige Steder, i Casino, Tivoli, Sommerlyst o. s. v. - Offentlig Musik høres ved Vagtparaden paa Kongensnytorv, ved

Musik.

 
138
__________

Christiansborg Slot, naar Kongen residerer der, og i Castellet til visse Tider, sjeldnere nu end tidligere i Kongenshave. -

 

Med Undtagelse af de enkelte Maskerader i Vinterens Løb og nogle tilfældige, improviserede Svingom, har Kjøbenhavn ingen offentlig Dandsesalon for de noget høiere Stænder. Dandselystne ere i saa Henseende indskrænkede til private Baller i Klubber og Selskaber. - For de lavere - her kaldte gemytligere - Stænder er derimod sørget ved større og mindre Dandsesale og "Dandseboder", saasom: "Kjeden" ( Dronningenstvergade), "Phønix" (st. Helliggeiststr.), "Peters Haab" (Vesterbro), "Colosseum" (Værnedamsveien ved Vesterbro) o. n. fl.

__________

Dands.
 

Passende kunde vi vel her gaae over til at berøre Hovedstadens andre Forlystelser, hvis der overhoved vare saadanne; men disse ere hverken af en betydeligere Natur eller have i det Hele taget Offentlighedens Præg. Folkefeste eller deslige finde kun sjeldent Sted, idethøieste feires Grundlovsdagen aarlig d. 5. Juni, men endnu altid paa en noget treven Maade. - En egen Art af Folkefest var tidligere Borgernes Vaabenøvelser paa Fælleden. Mangfoldige strømmede da ud for at see paa Exercitsen og senere i Hviletiden at indtage Forfriskninger med deres vaabenklædte Frænder. Da saae man de mest maleriske Grupper hist og her spredte over den store fredelige Slagmark; men nu har denne Fælledtour tabt meget af fordums Gemytlighed, og Fornøielsen er bleven til - "borgerligt Ombud". - Ligeledes var det ogsaa en lille Fest, naar "Broderskabet" paa den kongelige Skydebane udenfor Vesterport havde sin aarlige Fugleskydning. Vel finder denne endnu Sted hvert Aar; men Interessen for at bivaane samme som Tilskuer er ikke den tidligere, skjøndt Pladsen er fuld nok af pyntede Folk, naar gunstigt Veir forskjønner dagen. - Kongens Fødselsdag (d. 6. October) ihukommes ved nogle smaa Solenniter: Skibene flagre i Havnen, der affyres Kl. 12 Kanonsalver fra Holmen og fra Skydebanen, Springvandet paa Gammeltorv springer med Guldæbler og om Aftenen høres "tyrkisk Musik" ved Portene, Hovedvagten etc. som "Tappenstreg"; men ellers har man

Folkeforlystelser.

 
139
__________

hverken offentligt Fyrværkeri, Illumination, Optog eller deslige. - Af særegen Interesse for Alle er det, naar et stort Skib skal løbe af Stabelen. Dette skeer i Reglen paa Nyholm, men naturligviis yderst sjeldent.

 

Som Følge heraf ere da de Forlystelsesøgende henviste enten til at spadsere eller til Klub= og Selskabslivet. Hvad Spadseregangene angaaer, da have vi i Forbigaaende nævnt de almindeligste i selve Byen, og vi ville for Øieblikket idetmndste endnu dvæle bag Voldene. Man har til Promenade: Kongens Have, den lange Vold omkring Staden med Philosophgangen paa den ene Side og Kirsebærgangen paa den anden Side forneden, - Aftenen før Store=Bededag er Volden især godt besøgt; endvidere har man Toldboden og Lange=Linie, med herlig Udsigt til Sundet og de forbiseilende Skibe; dernæst Esplanaden, det Rum, der ligger imellem Staden og Citadellet, og giver med sine i Rækker plantede Træer en behagelig Skygge. - Foretrækker man Mennesker istedetfor Skibe og Træer, da kan man vælge sig Østergade, og vil man have det stillere og eensommere, saa maa man søge Løngangene ved Christiansborg Slot. -

Med Hensyn til Klubberne og Selskaberne, da ere vi i saa Henseende næsten indskrænkede til en tør Opgivelse af samme. - Kongens Klub er paa Østergade og har et smukt Sommerlocale tæt udenfor Vesterport. Musik=, Kunst= og Industriforeningen ere tre Sesskaber, der egentlig ikke høre herhen og hvilke vi desuden allerede have omtalt. Studenterforeningen har for Øieblikket sit Locale i Boldhuusgade, men er i Begreb med selv at opføre sig et Huus. Det forenede borgerlige Selskab er ved Holmens Canal, den bestandig borgerlige Forening i Viingaardstr. "Thalia", ny dramatisk Forening o. fl. a. ere i Kanikestræde; "Kjeden" i lille Helligeiststræde. "Det skandinaviske Selskab" har intet egentlig Locale, men dog et Kasserer=Comptoir, Høibroplads 53, og et Bibliothek i Badstuestræde 129; der har forøvrigt været Tale om Selskabets Opløsning, da det - mener man - har opnaaet det Øiemed, der var tilsigtet ved dets Oprettelse. - Fremmede ere saaledes saa godt som ene henviste til "Athenæum", hvorom før er talt,

Spadseregange.

 
140
__________

naar de ville søge selskabelig Underholdning, og den skulle de da just heller ikke finde der uden Bøger og Blade. - "Industriforeningen", der foruden sin øvrige Virksomhed: Foredrag, Udstillinger, Bedømmelse af nye Fabrikata og Opfindelser, tillige i sit nye, smukke og rummeligere Locale (Frederiksholmscanal) har en daglig aabenstaaende Læsesal og Conversationsværelser, tilsteder ogsaa Fremmede Adgang for en kort Tid. -

 

Som en særlig Mellemting af Selskab, Klub o. s. v. maae nævnes Frimurerlogerne (Zorobabel til Nordstjernen og Frederik til det kronede Haab, for ei at tale om en skotsk Loge: Carl til Løven). Den mest bekjendte har et eget Locale i Kronprindsensgade Nr. 31, - en let kjendelig Bygning, der udmærker sig ved en Portal i den toskanske Orden af Inspecteur Friis; men om hvis Indre vi som Uindviede ikke videre kunne tale.

__________

Fabriker, Værksteder og Etablissementer.


Som Modsætning til Fornøielses Siden ville vi nu et Øieblik vende os til den alvorligere, til den industrielle Side af Byen; og vi maae da her strax gjøre den Bemærkning, som vi oftere have havt Leilighed til at fremføre, at Kjøbenhavn ogsaa i saa Henseende mere ligner en i Opkomst værende Stad, end en ældre conservativ By. Det er nemlig først paa de senere Aar, at det industrielle Liv har faaet et mægtigt Opsving, at større Foretagender ere ret begyndte, at spredte Kræfter concentreres til Oprettelse af Etablissementer og deslige.

Som en ældre Ansat, der dog ogsaa - med eller mod sin Villie - har søgt, idetmindste saa nogenlunde, at følge Tiden og dens Fordringer, nævne vi først:

Den kongelige Porcellainsfabrik.

En stor graa Steenbygning, med Overflødighedshorn over Porten, paa Store Kjøbmagergade Nr. 3, betegner det Sted, hvorfra - med Understøttelse af Statskassen og sorterende under Indenrigsministeriet -det engang saa berømte og endnu altid ret

Frimurerlogen.

 
141
__________

respectable danske Porcellain leveres. Fabriken anlagdes i Aaret 1773 af den lærde Apotheker Müller og kjøbtes snart derefter af Regjeringen, om hvis altfor faderlige Godhed ved aarligt tilskud ofte har været offentlig stridt, uden at man endnu har kunnet bringe det over sit Hjerte at unddrage Anstalten en Beskyttelse, d. v. s. Understøttelse, der vanskeliggjør enhver Concurrence. - Fabriken administreres for Tiden af Kammerraad C. W. Bergsøe, har adskillige academiske Professorer til at paasee Arbejdets kunstneriske Udførelse, har dygtige Kunstnere til at arbeide for sig og sysselsætter vel c. 100 Arbeidere, der have egen Sygekasse etc. - Porcellainjorden erholdt man tidligere udelukkende fra Bornholm; nu indføres ogsaa en lettere Masse fra Frankrig. - Paa de senere Aar har man især lagt Vind paa Biscuit=Arbeider (uglasseret Porcellain), størstedels efter Thorvaldsens Værker, og Fabriken leverer i saa Henseende smukke Sager, saavel Basreliefs som enkelte Figurer og Grupper. Hvad der især har hævdet Fabrikens Anseelse, er dens meget haarde Glasur; og det kjøbenhavnske Porcellain - de saa bekjendte, just ikke smagfuldt tegnede, blaasprængte Kopper - har længe været betragtet som en Uundværlighed i ethvert nogenlunde respectabelt Huus. - Anstalten har paa de senere Aar maattet indrette en beqvemmere og anstændigere Boutik for Almeenheden, ligesom den har aabnet sit Magazins Forraad til aarlige, meget søgte Auctioner. Forøvrigt er Fabrikens Privileg af 18. Marts 1775 og den er ført for "kongelig Regning" fra 1779. Den modtager og expederer, med ønskelig Iver, allehaande Bestillinger, lige fra Comptoir=Plader til kostbare Servicer, Stel, Vaser o. s. v. med Landskaber, Portraiter etc. efter Vedkommendes Ønske. - Ligesom det allerede vil være af Interesse for enhver Udenbyes at besee det smukke Udsalgssteds rige Indhold, saaledes kunne Fremmede, der ville tage Fabrikens øvrige Indretning i Øiesyn, vente den velvilligste Imødekommen fra Administratorens Side. -

Bing & Grøndahls Porcellainsfabrik. - Skjøndt hiin vægtige Begunstigelse, hvorunder den kgl. Porcellainsfabrik i en saa lang Aarrække har virket og kunnet forhindre Concurrence, vovede dog for faa Aar siden en entreprenant Privatmand, Hof=




Porcellains=
fabriker.

 
142
__________

Galanteri= og Kunsthandler Bing, i Forbindelse med den dygtige Fabrikent Fr. W. Grøndahl, at anlægge en Porcellainsfabrik paa Vesterbro 42 (Konge=, eller Landeveien til Frederiksberg). Denne Anstalt har i sin korte Tilværelse allerede udfoldet en særdeles respectabel Virksomhed, og leveret Arbeider, der i adskillige Henseender kunne stilles ved Siden af den kgl. Fabriks og i enkelte Henseender maaskee endog overgaae dennes. Ogsaa her ere de Thorvaldsenske store Forbilleder en righoldig Kilde til smukke Productioner; saaledes har Fabriken leveret hele Johannes Gruppen, Gratierne, o. fl. saavel enkelte Figurer som hele Grupper, foruden diverse Basreliefs. Dog holder man sig ikke til Thorvaldsen alene; ogsaa Bissens Valkyrie, Apollo og Minerva, adskillige Büster af Olrik, samt andre Kunstneres Værker finder man her godt gjengivne. - Hvad der maaskee især kan fremhæves ved det Bingske Etablissement, foruden sammes kunstneriske Retning, er det Held, at man derfra seer temmelig lige brændt Gods, hvad desværre undertiden savnes ved den kgl. Fabriks Varer, især de noget større. - Uagtet fornævnte Grøndahl, beklageligt nok! ved ifjor (1856) at være bleven bortrykket af Døden i sin kraftigste Alder standsedes for tidligt i sin Virksomhed, fortsættes Fabriken dog som hidtil, og vil Enhver i Bing & Søns Kunst=, Bog= og Papirhandel (Pilestræde og Kronprindsensgade 84) kunne overbevise sig om Varenes Godhed, Smagfuldhed og forholdsviis billige Pris.

 

Baungarten & Burmeisters Etablissement (Chvn. Overgaden neden Vandet 170 & 171). Dette meget store Værksted, hvor der forfærdiges Skibs= og Land=Dampmaskiner, Sager til Mølleværker, Brænderier, Oliefabriker, Varmeledninger, Dampkogerier, Patent Jern=Bageovne etc., - udvider sig Aar for Aar, og har navnlig ifjor kunnet foretage en storartet Ombygning. Det Maskineri, som Anstalten har leveret til flere Skibe, deriblandt ogsaa kongelige (f. Ex. til "Hermod" o. A.), vurderes af alle Kyndige med fortjent Roes.

Gamst & Lunds Etablissement (Vestervold 216-17), tidligere især bekjendt som Klokkestøberi, der ogsaa navnlig leverede gode Apparater til Fyrvæsenet, hævder under den dygtige Mechanikus og Polytechniker P. J. Windstrups Medbestyrelse sin gamle

Maskinværksteder og Støberier.

 
143
__________

Anseelse og sysselsætter ikke faa Arbeidere i flere forskjellige Fag. - Man har derfra paa den senere Tid lagt Vind paa en forbedret Construction af let transportable Haandsprøiter.

Her maa ogsaa nævnes Raylors Filefabrik (St. Pederstræde. 124) med Lager af File og Raspe, som et ikke ubetydeligt Værksted. Fremdeles have Eickhoff mechanisk Værksted i Nyhavn 16 paa Byens Side; Edouard Nissen, Overgade o. V. 186 A., der har leveret gode Bogtrykkerpresser, Andersen, Maskinfabrikant, Gl. Kongevei (Svanholm) o. fl. A.

Af Støberier findes et ikke ubetydeligt Antal, der stedse synes at stige. Vi maae nøies med at fremhæve: Lunde's Nørrebro 37, der i en Række af Aar har været bekjendt som et godt Jernstøberi og en omfangsrig Maskinfabrik, leverer navnlig Kølleplader til Brygger= og Brænderier og har sit Udsalgssted i L. Helliggeiststr. 166. Fabrikeieren har paa de senere Aar ogsaa henvendt sin Opmærksomhed paa Leer=Fabrikata fra et Teglværk paa Bornholm, - en Gjenstand, der i disse byggelystne Tider maatte synes klogt valgt, naar Driften ledes med Indsigt. - Løwener's, Chvn. Overg. o. V. 199, leverer ogsaa alt til Maskinfaget henhørende, saavel som Trykværker, Vandledninger, alle Slags Rørledninger, støbte og smedede brandfrie Pengeskabe o. s. v. - Meldahl's, Vesterbro 14, der især har lagt Vind paa Agerdyrkningsredskaber og udmærker sig ved en egal Støbning. Isenkr. Werner (Kultorvet 203) har Udsalg af Støberiets Plovgods.

Forøvrigt møder man overalt paa Broerne og i Forstæderne mindre eller større Støberier, hvis Omtale her vilde blive for vidtløftig.

  Bryggerier, navnlig til Forsyning af det nu her ogsaa yndede baierske Øl, findes ved Valby (Capitain Jacobsen), ved Gml. Kongevei "Svanholm" (Leymann) og ved Langebroes saakaldte "Rabens Have". - Det kgl. Bryghuus (Bryghuusgade 259 ved Langebro) har endnu beholdt en Deel af sin gamle Anseelse, maaskee især med Hensyn til Dobbelt=Øl, Hvidt=Øl og andre ældre Ølsorter.

Til Ølproductionen hører naturligviis Udsalgssteder. De fleste Beværtningessteder have nu vel baiersk Øl; men man har dog ogsaa

Bryggerier
og
Ølhaller.

 
144
__________

hist og her indrettet egne Haller, eller Øl=Tuneller, hvor det udskjænkes efter fremmed Mønster og Tilsnit. Som et om Sommeren meget besøgt og virkelig ogsaa godt beliggende Øludsalg maa nævnes "Svanholm" paa Gml. Kongevei. Foran i Frederiksberg=Allee findes tvende, hvoraf den saakaldte "Münchener=Halle" er opført i en særegen tillokkende Stil, som man vel kunde kalde den Geo=Carstensenske. - En i stor Stil anlagt Øl=Tunnel paa Østergade synes ikke at have den forventede Freqvents.

 

Iblandt fremragende Værksteder, hvor Kunst og Haandværk smukt gaae Haand i Haand, maae nævnes:

J. G. Schwartz & Søn (Sværteg. 170), et i mange Aar med Føie vel anseet Kunstdreier Firma, hvis Arbeider i Horn, Perlemor, Skilpadde, Rav, Træ etc. kan sættes ved Siden af det bedste Udenlandske, hvorhos Familien Schwartz har stor Fortjeneste af Industrien ved at være opmærksom paa, hvad der rører sig andrevegne, og da søge at gjøre det til Dansk. - Snedker og Hof=Stolemager Hansens Meubel=Bazar (Erichsens Palais Kongens Nytorv 264), med et rigtigt Udsalg af smukke og moderne Meubler, have vi allerede tidligere havt Leilighed til at berøre; desforuden have Snedkerne et Meubel= og Speil=Etablissement (lille Kirkestræde 101 ved Nicolai Taarn), ligesom der paa flere Steder i Byen findes gode Meubelmagaziner og Oplag af færdigt Arbeide. - Firmaet Urban=Jürgensen's Sønner (Gothersg. 26) er ogsaa i Udlandet bekjendt som leverende fortrinlige Chronometre, navnlig til videnskabelig Brug. Noget mere mercantil maaskee fremtræder C. Ranch ligeledes med Chronometre og alle Sorter Uhre (Hjørnet af Østerg. 27). Paa Vesterbro 56, nærved Alleen, har H. Kyhl et Taarnuhr=Etablissement. Gode, men simple Stueuhre fra Bornholmske Fabriker erholdt man indtil for kort Tid siden paa Børsen. - Kittendorff & Aagaard har (St. Helliggeiststr. 149) noget nær det eneste xylographiske Etablissement i Byen, idet dens første Xylograph A. C. F. Flinch (Pilestræde 84) ikke mere synes at drive Kunst=Professionen med Værksted. - Som musicalsk Instrumentmager har den Marschalske Fabrik tidligere vundet stor Berømmelse; nu er Hornung & Møllers Pianoforte=Fabrik (Holmens Canal 259) mest

Værksteder.

 
145
__________

søgt, saa meget mere vel, som Firmaet ogsaa kan kalde sig Hof=Pianofortefabrikanter, Men forøvrigt besidder Staden flere gode musicalske Instrumentmagere, saasom Gade, Hjorth (Udsalg Frbergg. 8), Kirchhoff o. fl. - Iblandt chirurgiske Instrumentmagere nævne vi Camillus Nyrop (St. Kjøbmagerg. 5); Thiele (samme Gade 52), Jul. Nissen (ligeledes 12), Nap. Nissen (Gl. Amagertorv 10) ere mere bekjendte som optiske, physiske og meteorologiske Instrumentmagere. Endvidere kunne i denne Retning nævnes J. E. A. Hansen, som Eier af Prof. Smiths i sin Tid saa agtede Etablissement for phys. og opt. Instrumenter (Pilestr. 113), fremdeles Noor (Kongens Nytorv 353), Korfitzen (Østerg. 33) og Cornelius Knudsen (St. Kjøbmagerg. 53), hvilken Sidstnævnte sikkert er en af vore dygtigste Mechanici og Optici, men har nu fornemmelig kastet sig over Fabrikationen af Camphinlamper og Camphinolie, - en industriel Retning, der ogsaa har hiddraget James Johnson (Graabrødretorv 112), kun med den Forandring, at denne især interesserer sig for Photogen. - C. Møllers galvanoplastiske Arbeider, med mange skjønne og interessante Sager, findes nu i Norgesgade 196. - Ogsaa kan vel fremhæves her Axel Løfgreens Elektropletfabrik (Udsalg St. Kjøbmagergade 60); Drewsen & Sønners Papirer, billige og stærke Tapeter (Udsalg Gml. Strand 154); Hof=Leverandeur C. O. Meyers Lager af Gutta Percha og Gummi=Sager, vandtætte Klæder etc. (Høibroplads 51); Fritz Meyer, Hof=Blikkenslager og Lakerer, har (Gothersgade 23) Udsalg af alskens Lamper, Presenteerbakker i moderne Form og Decoration, samt andre Bliklakerede= og Messingarbeider. - Iblandt flere solide Guldsmede, indskrænke vi os til at fremhæve P. Hertz (Kjøbmagerg. og Kronprindsensg. 40.)

 

Daguerrotypister søges gjerne af Fremmede og til Hovedstaden kommende Folk fra Provindserne. Da de have let kjendelige Skilte, og man neppe kan antage, at Nogen, der ikke kan præstere taalelig vellykket Arbeide, vil sætte sig for de med et Atelier forbundne Udgifter, - saa vil det være overflødigt at fremhæve nogen Enkelt, være sig i Byen eller i Forstæderne; kun

Daguerrotypister.

 
146
__________

skulle vi bemærke, at ligesom M. Alstrup har har været den første Daguerrotypist, saaledes synes han endnu ikke at være overtruffet af senere Concurrenter; han er en expedit, billig og heldig Arbeider. For Øieblikket har han sit Atelier paa Østerg. 78; men da han for ikke lang Tid siden har erholdt en egen Eiendom i Staden, tør vel forventes, at han indretter sig et større Locale.

__________

 

Iblandt de Etablissementer, der drives ved Damp (hvortil ogsaa hører Brødrene Thieles Bogtrykkeri St. Helligeiststr. 149), maa nævnes: Chr. Kehlets Chokoladefabrik (St. Kongensgade 234, med Udsalg paa Østergade 37), hvis velsmagende Fabrikat i en Række af Aar har havt Publicums fortjente Yndest og idelig kan glæde sig til en betydelig Afsætning. - Dampbageriet (Marstrands, Silkeg. 45) er for nogen Tid siden afbrændt, og da der oftere har fundet Ildebrand Sted i dette i et meget bepakket Qvarteer beliggende Anlæg, er nu med Føie Gjenopførelsen af et lignende Etablissement paa sammes Ruiner forbudt af det Offentlige, og Maskineriet solgt. - Den saakaldte "Grynmølle" (ved Langebro 261) maler under Firmaet C. & L. Møller. - Fremdeles maae anføres Riis= og Meelmøllen paa Bodenhoffs Plads, Em. Messerschmidts seeværdige Dampgarveri og Tørreindretninger (Vesterbro 18 ud til Gl. Kongevei), Holmblads til forskjellige Fabrikata, Malermestrenes Farvemølle (Grønnegade), Salomonsens Tøifabrik (Nyhavn 16), Fineerskjæreri og m. Fl., for ei at glemme den Combination af Fabriker, som et Actieselskab driver under Navn af "Fredens Mølle" paa Amagerbro, og hvis første og ledende Directeur for Tiden er Grosserer Joseph Owen.

__________

At nævne og derved ligesom anbefale andre Haandværkere eller Industridrivende, der kunde være Folk, som komme til Hovedstaden nyttige, lige fra Hattemagere og Barberer ned til Skomagere og Galoschefabrikanter (for ei at tale om Tanddoctore og Ligtorne= "Operateurer"), ansee vi her for mindre sømmeligt, saa meget mere som de fleste have tydeligt Skilt ude og findes uden vor

Nogle Dampanlæg.

 
147
__________

Anviisning, hvorledes de ikke forsømme i Dagbladene selv at tilkjendegive deres Tilstedeværelse. Men vi troe dog at kunne nedskrive den Bemærkning i Almindelighed, at hos de danske Haandværkere - og som saadanne Handlende - ikke let skal findes Spor af det Optrækkeri i Henseende til Fremmede og Udlændinger, hvorover - med mere eller mindre Føie - andrevegne klages, og som derfor muligen gjør slige Adresser eller Anviisninger nødvendige.

 

- Som Følge heraf ville vi da heller ikke nævne de forskjellige Vexelcomptoirer, eller andre saadanne Anstalter, hvormed Reisende kunne faae at bestille; men nøies med at anføre de almindeligste Hoteller, der mest søges af Udlændinger, og Gjæstgivergaarde, der i Reglen mest indlogere "Folk fra Landet". Hine ere: Hotel d'Angleterre (Kongens Nytorv 356) - Hotel Royal (Gammelstrand 152, ligeover for Christiansborgslot) - Hotel Phønix (Norgesg. og Dronningenstverg. 188) - Hotel du Nord (Kongens Nytorv 1); fremdeles Hotel Løven (Nyhavn v. Side 11), Skandinavisk H. (Gothersg. og Store Kongensg. 28-29), H. de Christiania (Nyhavn v. S. 34), H. Stockholm (Lille Strandstr. 64), H. Stadt Flensborg (Nyhavn v. S. 14), H. St. Lübeck (Lille Strandstr. 74), H. Dannevirke (Nørrevold 222 B.), Stadt Aalborg (Nyhavn v. S. 10), St. Lauenborg (St. Strandstræde 78). Disse ere:

Hoteller.
 

Danmark (Nørrevold 162). Farvergaarden, Gardergaarden, Garvergaarden, 3 Hjjorter, Kronen, Prindsen, Rosen, Skibet og Viinkanden (alle paa Vestergade). Gammel Avlsgaard (Suhmsgade 196-97 B). Nordstjernen (Hausergade 204 G. 1). Solen (Pustervig 195). 3 Kroner (Tornebuskegade). Knapsteds Gaard (Halmtorvet 64). Holland, den forgyldte Nøgle (begge paa Nørregade). Sjælland (Gammeltorv 7). Den hvide Hane, den (store) norske Løve (begge ved Vestervold). Det hvide Lam, den hvide Svane, de 3 Roser (Studiestræde). Suhrs Gaard (St. Larsbjørnstr. 178). Holger Danske (Farvergade 139). Toldbod=Viinhuus (Toldbodveien 292). Bjørnsdal, det hvide (eller forgyldte) Lam, Skibet, Sommersteds Gaard (samtlige paa Vesterbro).

__________


Gjæstgivergaarde.

 
148
__________

Til godt Logi hører naturligviis ogsaa god Bevertning. Denne kan nu vistnok af reisende og Fremmede erholdes paa selve de nysnævnte Steder; men man foretrækker dog ogsaa stundom Saadent i enkelte Retninger udenfor Huset.

 

Egentlig Caféer af første Rang har Kjøbenhavn maaskee aldrig havt. Tidligere havde de "Viinkjeldere" at modarbeide, og nu vanskeliggjør den stigende Øldrikken Oprettelsen af slige, i andre Hovedstæder saa velansete Anstalter. Af anden Rang findes derimod adskillige, hvilke vi dog blot i Forbigaaende ville nævne.

Caffehuse.
 

Iblandt Restaurationer har Restauratrice A. Henckel's (Østerg. 53) i mange Aar staaet i fortjent Ry; saavidt vides har hun nu overgivet Entreprisen. Fremdeles kunne nævnes: Bechmann (Gl. Amagertorv 35), Brusch (Lill. Kirkestr. 43), Ginderup (Gl. Torv 98), Gravesen (Gl. Strand 14), Guioni (Graabrødretorv 106), Restauratrice Laura Hansen (Amagertorv 37), Køhler (Pilestr. 117), P. Olsen (Admiralg. og Fortunstr. 104, med Café=Salon), Pfeil (Gothersgade 349), Vincent (Kongens Nytorv 5) o. m. A. Capozzi (Kongens Nytorv 208), Hof=Victualiehandler og Restaurateur, søges vel især af Reisende fra sydlige Lande.

Restaurationer.
 

Conditori findes bl. A. paa følgende Steder: Minis (Kongens Nytorv 3), Stephan a Porta & Comp. (Nytorv 89), Grandjean (St. Strandstr. 159), Gianelli (Kongens Nytorv 6-7), Otto (Gl. Amagertorv 38), Rodewaldt (Norgesg. 162. Hofconditor). Endvidere: Caccavajo (St. Kongensg. 43), det saakaldte Pleisch's Conditori (Gl. Amagert. 2), Martin Boldt (Kronprindsensg. 35 - har ogsaa Dame=Café.)

Conditorier.
 

Af almindelige The= og Caffehuse findes en stor Mængde, saa at neppe nogen større Gade i Byen ikke jo har et Par Stykker deraf. Som meget besøgte nævne vi kun tvende i Lill. Kongensg. ligeoverfor Nicalaitaarn, nogle i Gothersg., ligeledes i St. Kongensg., paa Kjøbmagerg., Østerg o. s. v.

Søger man "Gemytlighed", da maae fremhæves: Em. Petersen ("Onkel Toms Hytte", Læderstr. 29), E. Mortensen (der med sin Bevertning forener et Kunst= og Naturaliecabinet m. m. - f. T. Hjørnet af Kattesundet og Frederiksbergg. 10), dernæst Amager=

Andre
Bevertningssteder.

 
149
__________

torv 4 og flere andre Steder, som Almuevittigheden har tillagt særlige Navne fra "Himmerige" og "Paradiset" lige ned til "Helvede".

__________

Paa de fleste af disse Steder findes de sædvanlige Spil og navnlig Billard til Gjæsternes Afbenyttelse; men man holder tillige de almindeligste indenbys Blade (paa nogle Større Steder ogsaa Fremmede), og vi kunne vel derfor her benytte Leiligheden til kortelig at omtale den periodiske Presse.

  Dagbladene ere følgende:

Den Berlingske Tidende, der udgaaer hver Søgnedag baade Morgen og Aften, er det eneste endnu privilegerede Blad. - Morgenavisen indeholder fornemmelig Avertissementer og retslige Bekjendtgjørelser, samt et kort Referat af nyere Postefterretninger, naar saadanne af særlig Vigtighed just ere indløbne. Aftenavisen, Hovedbladet, der fører den lange Titel "Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements=Tidende", leverer Uddrag af fremmede og indenlandske Aviser, ledende Artikler, Skibs= og Varelister, Embedsbesættelser, Udnævnelser, Handelsefterretninger, Telegramdepecher o. s. v. - Bladet udgives og forlægges af "Brødrene Berling" og redigeres af den fortjente, mangeaarige, nu alderstegne Journalist Grosserer L. M. Nathanson, R. af D. Feuilletonen, fordetmeste bestaaende i gode Oversættelser, redigeres af prof. og Ridder H. P. Holst.

"Fædrelandet" udkommer ligeledes daglig, Helligdagene fraregnet, og har tillagt sig selv at søge sin Læserkreds i de høiere Samfundsclasser. - Hvad man end af Parti= og andre Hensyn ellers kan have at sige imod denne Journal, har man dog en Følelse af, selv om man ikke vil indrømme det, at samme endnu er de høiere Interessers og Ideers mest intelligente Bærer, og fremfor andre Blade mest har frigjort sig for de fleste, om ikke alle Hensyn til Høire og til Venstre, til Opad og til Nedad. - Bladet er trykt med Antiqua (latinske Bogstaver), har et anstændigere Ydre end de fleste øvrige Blade og indeholder fornemmelig

Dagblade.

 
150
__________

ledende eller Redactions Artikler. Dog leveres ogsaa Efterretninger fra Ind= og Udlandet (især fra de nordiske Nabolande), Telegraphdepecher og en Rubrik for "skandinaviske Bekjendtgjørelser", samt for andre saadanne, der indrykkes mod en Betaling af 4 sk. for Petitlinien. Dets Feuilleton har dels oversatte Fortællinger (navnlig af Ch. Dickens) og dels Afhandlinger fra den nyere Naturvidenskabs Gebeet. Det udgives af Candidaterne J. F. Gjødwad og C. Ploug, hvoraf Sidstnævnte er dets ansvarlige Redacteur.

"Dagbladet", redigeret af Cand. C. St. A. Bille, har omtrent samme Tendents som "Fædrelandet", er liberalt og et Oppositionsblad, hvad altid med Hensyn blot til popularitet er misligere i en constitutionel end i en absolut monarchisk Stat; men det udmærker sig mere end hint sit Forbillede ved en flot, Skjønaands Tone, der dog synes mindre heldig paa sit Sted i et Dagblad end i et Hesteskrift eller noget Lignende, hvor den besindige Eftertænkning lettere kan hemme det øieblikkelige Lunes og Overgivenhedens tidt altfor frivittige og tøilesløse Vingeflugt. Bladet maa derfor ogsaa idelig plages med de saa fatale Injurieprocesser, og lader forresten til at have gjort sig til en af sine Livsopgaver at ville tage Luven fra:

"Flyveposten", redigeret og udgivet af G. Siesby og J. Davidsen. Formedelst en vis Forhippelse i sin Tid efter Nyheder og en vis, let forklarlig Naivitet i at gjøre Brug af dem, er dette Blad, der retvel kan betragtes som et mærkeligt literairt Phænomen, engang kommet i Miscredit i Henseende til "Avisænder", for hvis Servering forøvrigt intet Dagblad kan sige sig aldeles fri; men er - naar man kun holder sig til Facta, og lader alle mulige og umulige Motiver ude af Betragtningen - ingenlunde nogen Nullitet, hvortil man har villet gjøre det, ved uheldige Forsøg paa at bevise, istedetfor simpelthen - at ignorere dets Existents. Tør man ikke dette og kan man ikke hint, saa maa man indrømme, at selv den rastløse Higen efter Nyheder er en Fortjeneste, der i flere end een Henseende kommer Publicum tilgode. Trods alle Anfegtelser har Bladet heldigt krydset sig igjennem Forfatningsforandringens Storme, har holdt alle Medbeilere Stangen, og hvad vi især troe at kunne fremhæve, er den gunstige


Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top