eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

 
91
__________

dommens nærværende høie Pris; men som dog vistnok finder sin Undskyldning i de Betingelser, hvorunder Kjøbet afsluttedes, og hvortil naturligviis hørte den, at den ydre Form skal bibeholdes, og Selskabet selvfølgelig bekoste de Reparationer, som et saadant Pragtværks Vedligeholdelse udkræver i Aarenes Løb. Hertil kommer ogsaa, at den indre Ombygning og Istandsættelse, svarende til Tidens og Forholdenes Fordring, ikke vil blive uden betydelig Opofrelse.

Børsen, der, som allerede antydet, er opført under Christian IV., tillægges Hans Steenvinkel d. Y. til Bygmester. Den er beliggende nær ved Slotspladsen, ligeoverfor Gammel Holm paa Canalens søndre Side. Man synes at have arbeidet mange Aar paa dens Fuldendelse, idetmindste staaer paa det vestlige Portal Aarstallet 1624, medens der paa det østlige staaer 1640. Imidlertid nævne Andre, at den er opført i to Aar, nemlig fra 1622-24; vist er det, at bemeldte Konge allerede i 1624 beskikkede Børsens nederste Etage til at modtage i de nummererede Haller eller Kjældere, hvad enhver leiende Kjøbmand der vilde Indlægge, især alt Slags grove Vare, saasom Jern, Hamp, Huder, Hør, Humle, tør Fisk, Salt etc.

Den er sikkerlig en af Stadens mest interessante Bygninger, i Renaissance=Stilen, og uagtet dens Længde (203 Al.) i Forhold til Breden (33 ¼ Al.) synes at stride imod Reglerne for en smuk Form, gjør dog det Hele et behageligt Indtryk, især da Børsen ligger - eller dog oprindelig skulde ligge - frit til alle Sider uden at berøres af andre Bygninger, omgiven mod Nord og Syd af Canaler, hvilken Skjønhed end yderligere gaaer Haand i Haand med Forsigtighed og Beqvemmelighed, nemlig hiin med Hensyn til Ildsvaade og denne for at lette Transporten af Kjøbmandsgods fra Canalsiderne, - et Gode, som nu trues med at tilintetgjøres ved adskillige paatænkte Forandringer i Benyttelsen af Terrainet.

Den nordre Opgang, Bygningens vestlige Endeside, ud til Slotspladsen begynder i en Brede af c. 45 Al., hvor tvende Steenfigurer (Mercur og Neptun) ere anbragte, og løber smalere op ad en Skraaplan med en Træplantning, der indesluttes af en



 
92
__________

Sandsteensmuur, til den meget prægtige Portal, som bl. A. udmærker sig ved fire toscanske Piller af sjeldent Marmor (Porphyritis), over hvilke en lang latinsk Indskrift med forgyldte Bogstaver kan læses. Ved den anden eller østlige Endeside ud til Knippelsbro var tilforn Opgangen dobbelt med en til begge sider affaldende Flisetrappe. Denne, der vistnok var meget ubeqvem, navnlig i vaadt Føre, er nu bortskaaret og Bygningen bleven forsynet med en "lige Indgang", saa at man har Trappegangen inde i Huset. - Begge Længdesiderne ere prydede med en Masse Steenhuggerarbeide, Arabesker, Snirkler etc., og som flere andre deslige gothiske Bygninger opført af røde Steen med en Mængde indlagte Sandsteen. - Den nederste= eller Kjælderetagen har store Hvælvinger, der, som bemærket, tjene til grovt Kjøbmandsgods, nu ogsaa beboes af forskjellige Næringsdrivende, ville vel snart undergaae en betydelig Forandring og have forøvrigt just intet Tiltrækkende. Den øverste Etage er meget høi og har ni smukke, slanke Karnaper eller Qviste symetrisk til hver Side. Det bag de mellemste større Qviste fra Blytaget sig hævende Taarn kneiser i en Høide af 88 eller 90 Al. Spidsen dannes paa en egen Maade af fire drager eller Lindorme, som ligge paa Bugen, med Hovederne udstrakte imod de fire Verdenhjørner, medens Halerne, kunstigt slyngende i hverandre, strække sig smækkert iveiret, endende med tre over hinanden anbragte Kroner imellem Kugler og en zirlig Fløi. At dette eiendommelige Taarn ikke er noget Krigsbytte fra det d. 3. Aug. 1611 erobrede Calmar=Slot, saaledes som et Sagn paastaaer, viser sig allerede deraf, at det ikke er det oprindeligt opsatte, men efterlignende dette opført under Christian VII.




Børstaarnet.
 

Indvendig har Børsen for Øieblikket endnu sine tre oprindelige Afdelinger. Igjennem nævnte vestlige Hovedportal træder man først ind i den vel rummelige, men ikke synderlig smagfulde Børssal, det daglige Forsamlingssted for Grossererer og Kjøbmænd i den dertil bestemte "Børstid". Her noteres den i indre Værelser satte Cours, afsluttes Handeler og gjøres Forretninger. Bagsiden af den med gulige Piller forsynede Sal viser et stort Maleri, skjænket i sin Tid af Grosserer=Societetet og malet af C. Høier. Det forestiller Chr. IV. som ung konge med Rigs=

Børssalen.

 
93
__________

raaderne besøgende Tycho Brahe paa Hveen. Maleriet, som just ikke er kunnet blevet hængt i den heldigste Belysning, synes at være skeet Overlast og i det Hele ikke at være holdt i god Stand. Om dets Kunstværd ere Meningerne delte. - Fra Børssalen føre tvende Døre til den smukke, i amphitheatralsk Form af Hornbech byggede Auctionssal og til Sø=Assurance=Compagniets Comptoir. - Den anden Afdeling er et Slags Bazar, der nu kun indeholder en Afglands fra tidligere Dage. Indtil for kort Tid siden var her endnu aabne Boutiker, hvori saaes Arbeider fra Frederiksværk, Agerdyrkningsredskaber, Galanterivarer, Hosekræmmerartikler, bornholmske Stueuhre, et lille Meubelmagazin og en ikke ubetydelig Boglade. Dermed vil nu undergaae en Forandring, som for Tiden endnu ikke er bekjendt. - Den tredie Afdeling endelig omfatter nogle Comptoirer, navnlig Brandforsikrings Compagniets for Meubler og Effecter. Tilforn anvendtes denne Deel til Comptoirer for den i 1736 oprettede kgl. octroyerede Vexel= og Laane=Bank. - Forøvrigt er hele Børsen i en Række af Aar benyttet som Gade eller som Gjennemgang fra Kjøbenhavn til Christianshavn, da den almindelige Passage, som meget befærdet og snever, ikke har været uden Fare.

Som bemærket laa Børsen tidligere frit; men for endeel Aar siden fandt man det - desværre! paa Skjønhedens Bekostning - hensigtsmæssigt at sætte den ved en Tværbygning i Forbindelse med:


 

Banken, hvortil en bedækket Gang fører fra Børssalen. Banken selv er en massiv, for nogle og halvfjerdsindstyve Aar siden opført klodset, fiirkantet Qvadersteens Bygning, i hvis brandfrie, hvælvede Kjældere den under 4. juli 1818 paa 90 Aar octroyerede Nationalbanks Skatte ligge. Det maa vistnok glæde Enhver, at denne virksomme Institut, der unegtelig, efter tunge Offere fra Borgernes Side, har den Fortjeneste, endelig at have bragt Landets i Grundvolden rystede Pengevæsen i ønskelig Orden, at den - sige vi - nu har kunnet udvide sin Virksomhed saaledes, at Bygningen ikke længer kan afgive Rum for samme; men paa den anden Side maa det dog meget beklages, dersom, - hvad Talen er om - at der skal skee Tilbygninger af en saadan

Banken.

 
94
__________

Natur, at den noksom krænkede Børs end yderligere dækkes. - Sin Vagtsikkerhed har Banken hidtil hentet fra den lige over for den beliggende:

Slotsholm, en smudsig guul Bygning, der just ikke bidrager til Omegnens Forskjønnelse, og som vi her kun i Forbigaaende nævne. Her er Vagthold til Banken, Zahlkammeret o. s. v., ogsaa findes her Maleværks Consumtions=Comptoiret. - Denne Deel af Staden kaldes "Bag Børsen" og her strækker sig ogsaa den Combination af Bygninger, som vi med et Fællesnavn for det Første ville kalde:




Slotsholm.
 

Cancelliet.

Som allerede bemærket ved Omtalen af Christiansborg Slot (S. 67) er Cancellibygningen sat i Forbindelse med nævnte Slot ved Zahlkammerbygningen og danner saaledes en meget lang Strækning, der kan gjennemvandres med Tag over Hovedet. - Paa det Hjørne, hvor Cancelliet nu staaer, ligeoverfor Børsen, stod fordum et kongeligt "Bold=Huus", hvilket Frederik IV. lod nedrive og Pladsen anvende til anden Brug. Bemeldte Konges

Cancelliet.

Buste af hvidt Marmor, omgiven af Trophæer og Ornamenter i hugget Steen, ses derfor ogsaa paa den store runde Frontespice over Hovedfacaden. Den vidtløftige Bygning har indadtil tre Fløie, der paa den fjerde Side af den derved dannede Cancelli=


Zahlkammeret.

 
95
__________



gaard lukkes af Proviantgaarden, - en solid, vidtstrakt Bygning, sikret ved stærke Mure, Lynafledere o. s. v., og Hovedoplagsstedet for Marinens, navnlig Nyboders Proviantering. Foruden Kjelderetagen har Cancelliet tre Etager af forskjellig Høide og holder i sin Hoved=Facade c. 100 Al. Den nederste Etage er overalt hvælvet og forsynet med Jerndøre og Vinduesluger, fordi den tildels benyttes til Archivet. Tidligere havde det kgl. danske Cancelli sit Sæde her, tilligemed Rentekammeret, Toldkammeret og alle øvrige til Statsmaskineriet hørende Apparater og Departementer. Ved den foregaaende Statsforandring er naturligviis endeel Omflytning og Ombygning skeet; dog findes her endnu de vigtigste Comptoirer vedrørende Statsstyrelsen, og Bygningen, hvortil Hovedopgangen er ad en Steentrappe paa Slotspladsen, har beholdt sit gamle Navn.




Proviantgaarden.
  Op til Cancelliet støder en mindre Bygning, den saakaldte Rentekammerbygning, hvor Stempelpapirs=Comptoiret findes med Udsalg af Stempelpapir hver Søgnedag fra Kl. 9 Form. til 7 Aften. Derefter kommer en større Bygning: Generalitetet, saaledes kaldet fordi General=Commissariats=Collegiet der havde Sæde, foruden Enkekassen, Bygningscomptoiret o.fl.a. Bygningen er nu bleven forhøiet og i Gaarden ere mange Forandringer skete efterat Krigsministeriet har taget den i Besiddelse, saa at forskjellige af dettes Comptoirer endog glide over til en ny og den sidste Bygning i Rækken, nemlig: Lerkes Gaard eller det grevelige Lerkiske Hôtel. Efter Christian VI's Befaling opbygtes samme til Tjeneste for Hertugen af Würtemberg=Oels, og kjøbtes siden af General=Overkrigssecretair Grev Lerke, som føiede Gaarden til det af ham oprettede Stamhuus Lerkenborg. Senere beboedes det en Tidlang af General=Feltmarschal Grev Saint Germain. Den udvortes regulaire Bygning - Bønder ogsaa bekjendt som "Amtstue" - udmærker sig ved zirlige Opgange, er i det Hele taget opført i en lettere og lysere Stil end Cancelliet og har bagtil endog en Lysthave med et sprudlende Springvand. Foruden den nævnte Andeel som Krigsministeriet har erobret sig, findes her ogsaa Cultusministeriets Comptoirer. - Finantsministeriets Bureau, ligesom Ministeriet for Monarchiets Fælles=
Stempelpapirs Comptoiret


Krigsministeriet.

Lerkes Gaard.




Cultusministeriet.

 
96
__________

anliggender findes derimod i Cancellibygningen, der, som anført, ved Gjennembrydning er sat i Forbindelse med hele Bygnings=Suiten.

Thorvaldsens Museum.

Idet vi længerhen komme til at omhandle Museets uvurderlige Indhold af Kunstskatte, have vi her for Øieblikket kun dets Ydre, som Bygning betragtet, at dvæle ved.

Paa Foranstaltning af Kjøbenhavns Commune og efterat omtrent en Trediedeel af de anslaaede Omkostninger ved Subscription var tilveiebragt, overdroges det Architecten Prof. G. Bindesbøll (d. 1856) at benytte den af Frederik VI. mere velvilligt end heldigt skjænkede Sidebygning ef Christiansborg Slot til Oprettelse af en den store Kunstners Mesterværker værdig Museumsbygning. En saadan opførtes da fra 1839 til 1847, saa at Museet kunde aabnes d. 17. Septbr. 1848, Tiaarsdagen efter Thorvaldsens Ankomst til Kjøbenhavn.

Thorvaldsens Museum.

Unegtelig er Pladsen bag ved Slottets colossale Masser alt Andet end gunstig; men den var den bedste, der da var til Raadighed og en længere Udsættelse truede det hele smukke Foretagende med at strande.



 
97
__________

Den fritstaaende Bygning, 110 Al. lang, 60 Al. bred og til en Høide af c. 28 Al., danner en langagtig Fiirkant. Den har mto Etager foruden Kjelderen, er holdt i antik Stil, indvendig rigt decoreret og udvendig malet al fresco, eller egentlig er der ved Indlægning af forskjelligtfarvet Cement i Muren frembragt Billeder, hvoraf det ud til Canalen forestiller Thorvaldsens Modtagelse i Hovedstaden d. 17. Septbr. 1838, det andet derimod paa den modsatte Side antyder hans Værkers Indbringelse i Museet. - Ovenover den skjønne Facade ud til Stormbroen, foran hvilken en Plads af omtr. 300 Alens Længde er beplantet, sees den af Christian VIII. givne, af W. Bissen modellerte og af J. B. Dalhoff i Bronze støbte Victoria, standsende sin Quadriga; Seirsgudinden er udført efter Th.'s Skizze, den ene af Hestene efter en af hans Modeller.

En bred Trappe fører til Hovedindgangen imod Vest [den almindelige Indgang er paa Siden ved Slottet, hvor Inspecteuren og "Custoden" boe]; derpaa træder man ind i en 55 Al. lang, 15 Al. dyb og 20 Al. høi Sal, Forhallen, hvori de colossale - navnlig Rytterstatuer ere opstillede. Denne Sal har tre Døre, hvoraf den mellemste fører til en Korsgang, Corridor, der omgiver den elegisk deilige Gaard, hvor det Forkrænkelige af Kunstneren hviler, omgivet af det Uforkrænkelige, saa at Museet tillige maa betragtes som hans Mausoleum.

Museets Indhold er et dobbelt. Foruden de væsentligste og vigtigste af Thorvaldsens egne Mesterværker, gjemmer det ogsaa ægyptiske, græske, etruriske og romerske Oldsager, Afstøbninger af Antiker, Malerier, Mynter, Bøger, den store Mesters sidste og ufuldendte Arbeider, Bohave m. M., som af ham er samlet og hertil skjænket.

Det maa bemærkes, at Bygningens Architektur størstedels er laant fra de gamle græske og etruriske Gravbygninger, navnlig minde de smukke Decorationer paa Murene, der omgive hans Hvilested, om de antike Graves Prydelse. Loftdecoretionerne m. V. i det Indre ere ogsaa udførte efter antike Mønstre eller Motiver.

Museet eier en Capital af c. 75,000 Rdl., legeret det af Thorvaldsen. De aarlige Renter heraf anvendes dels til at be=



 
98
__________

stride Administrationsomkostningerne, dels til at udhugge flere af hans Værker i Marmor.

__________

Universitets=Bygningen.

Ligeoverfor Fruekirke ligger Universitetsbygningen, ogsaa tidligere kaldet Studiigaarden, hvilken efter mange Ulykkestilfælde omsider lagdes i Aske, da Kjøbenhavn bombarderedes 1807.

I Aarene 1831-1836 blev den endelig gjenopført fra Grunden af, med et Par Tønder Gulds Bekostning, ved Bygmester Prof. Malling, som dertil valgte en særegen blandet Stil, der vel mindre rigtigt betegnes som ægyptisk, men nok snarere maa betragtes som en sammensat gothisk.

Facaden er 110 Al. lang; Sidepartierne indtil Taget have en Høide af 21 Al. og den mellemliggende Deel er 36 Al. høi. Over Indgangen, udenfor hvilken ere anbragte et Par plumpe, men maaskee antike Candelabre, sees en opflyvende Ørn med den

Universitets-Bygningen.

Omskrift: Coelestem adspicit lucem. Paa de store, glatte Sidemure ved Hoveddøren ere anbragte Navnechifrene: C I. og C III. (Den Første funderede Kbhvns. Universitet d. 4. Oct. 1478, indviede det d. 1. Juni 1479, og den Sidste gav det 1537 en ny og forbedret Indretning ved Bugenhagens Hjælp), samt F. VI. -



 
99
__________

1836 som Instaurator. Indgangen fører til den 24 Al. lange, 22 Al. brede og 20 Al. høie Forhalle, til rummelige Corridorer og brede Trapper, der gaae op til anden Etage.

Fra Forhallen (Vestibulen) træder man ind i Colennitetssalen (Aula), hvor de academiske Feste feires. Den er 34½ Al. lang, 22 Al. bred og 21½ Al. høi. Et Galleri løber omkring Salen i en Høide af 17 Al. Ligeover for den kgl. Tribune er Talerstolen med en græsk Indskrift. Af Auditorier gives der 10 af forskjellig Størrelse, alle ret beqvemt indrettede. Fra Aulaen fører en Dør til den gamle ærværdige Bygning, der i over 300 Aar har tjent det academiske Senat til Forsamlingssted og endnu bruges af samme; det kaldes derfor Consistorii Huus, og er en Deel af de fordums catholske Biskoppers Residens, naar de fra Roeskilde kom til Kjøbenhavn. I de store Ildebrande, der ere overgaaede Staden, blev denne Bygning skaanet. Consistorii Sal blev i 1836 smukt oppudset, og er prydet med en Række Portraiter af Universitets Velgjørere og Patroner.

Den paany opførte Universitets=Bygning blev indviet d. 13. October 1836, men det varede længe førend man saae sig istand til at afholde de Bekostninger, der udkrævedes til at de simpelt anstrøgne Vægge paa Gangene, i Forhallen o.s.v. kunde fremtræde i en værdigere Skikkelse. Og først nu, efter 20 Aars Forløb, seer man Ønsket realiseret, navnlig leverer nu Vestibulen Beviserne for, med hvilken Dygtighed omtrent Nutidens Kunstnere kunne arbeide efter antike Mønstre og formaae at trænge ind i Oldtidens Aand. - Vi maae dog saa meget mere afholde os fra en detailleret Omtale af dette Kunstværk, som det for ikke lang Tid siden har været Gjenstand for en Polemik, vi ikke kunne ønske at fornye, og indskrænke os derfor til at bemærke, at Decorationerne tildels ere af Hilker, de mythologiske Compositioner af Const. Hansen, og de store Statuer Apollo og Minerva af Bissen; til disse har afd. Bindesbøll construeret Piedestalerne ligesom til Forhallens Bronzedør.

__________

Ud til Nørregade, stødende op til Consistoriet, sees den 155 Al. lange, men kun lidet anseelige Communitetsbygning, i hvis



 
100
__________

store Sal fordum var Fribord til 100 uformuende Studenter, der nøde Godt af Frederik II.'s Gave, idet han d. 25. Juli 1569 stiftede Communitetet. Efter Ildebranden 1728 opførtes Bygningen paany, men Fælles=Bespisningen ophørte da og istedetfor gaves 180 Studenter (Alumni) Kostpenge - (5, 8 à 10 Rdl. maanedl.). I det store Rum findes nu endeel Comptoirer og adskillige videnskabelige Samlinger, henhørende til Universitetet, ligesom nogle Professorer her have frie Boliger.


 

Forøvrigt ere Professor=Embedsboliger tildels ophørte. Førend tidtmeldte Ildebrand 1728 stode 15 saadanne saakaldte Professor=Residentser. Førend Branden 1795 kun 11; men efter 1807 ikke flere end 4. De nedbrændte Huse opførtes nemlig ikke; man solgte Grundene og gav de sex ældre ordentlige Professorer en aarlig Erstatnings Sum. Senere ere 2 af Resten indrømmede den polytechniske Læreanstalt og 1 bortsolgt, saa at kun 1 er bleven tilbage til sin oprindelige Bestemmelse. Fribolig in natura have dog, foruden bemeldte Professorer i Communitetsbygningen, Professoren i Botanik ved den botaniske Have, samt en overordentlig Professor, der er anviist Bopæl som "Regentsprovst". - Kunstakademiets Professorer henhøre ikke her og derom have vi allerede talt.

I Forbindelse med Communitets Stipendiet staaer en Bygning lige over for Trinitatis Kirke og vendende ud imod de tre Gader Store Kanikestræde, Krystalgade og Kjøbmagergade, nemlig

Regentsen.

I Aaret 1623 stiftede Christian IV. Regentsen, Collegium regium (domus regia), og gjorde den til en Fribolig med Brændsel for de Studerende, der havde erholdt Fribord, dengang 100. I 1728 blev Bygningen vel noget beskadiget, men dog ikke anderledes, end at man endnu kan gjenkjende den kongelige Bygherres Spor. To og to Studenter have her, sædvanlig for tre Aar, et Par smaa Værelser, og Antallet er vistnok i Almindelighed langt over 100. I den saakaldte Regentskirke, den sidste Længde, Alumnernes tidligere Bedesal, henstaaer nu tildels Communitetets Bibliotek. - Regentsianerne have havt et særligt Be=

Professorboliger.

 
101
__________

neficium, ved tidligere, siden Pesten 1711, at fungere som Liigbærere. [ I Nyerups Eft. om Regentsen 1809 findes Anviisning

Regentsen.

betræffende de academiske Beneficier, navnlig hvad angaaer Regentsens.]

Her kunne vi maaskee endnu nævne nogle andre Stiftelser, bestemte til Fribolig for Studerende, skjøndt de ikke kunne henregnes til "Pragtbygninger".


 

Elers Collegium, skrives ogsaa Ehlersen's Col. (Collegium Elersianum) i Store Kanikestræde skraas over for Regentsen, stiftet i 1691 af Etatsr. Jørgen Elers, som ved Testamente gav 30,000 Rdlr, til Bygningen og et Stipendium for 16 Studerende (deriblandt 3 Theol., 2 Medic., 2 Hist., 2 Phil., 1 Astron. og 1 Geom.). I 1838 udvidedes Antallet med 8. Foruden Fribolig er tillige forenet en Pengeunderstøttelse med Stipendiet; men i det Høieste kan den Studerende kun benytte Hjælpen i 5 Aar. Til Stedet er en lille Have. Førend Ildebranden var dermed forbundet et "Raritet=Cabinet" og et Bibliotek. Til Bygningens Gjenopbyggelse maatte Stipendium i nogle Aar formindskes.

Borchs Collegium (Collegium Mediceum) ligeledes beliggende i Kanikestræde. Ved Testamente af 1689 gav Stifteren, den berømte Lærde Ole Borch, 23,500 Rdl. foruden Gaard og Grund.

Andre Friboliger for Studerende.

 
102
__________

Efter Ildebranden 1691 opbygtes Stiftelsen paany; dog er den nærværende Bygning først opført 1824. Ogsaa denne optog oprindelig kun 16 Studerende, hvoraf dog enhver har et eller to Værelser for sig selv. Hver Stipendiat nød 60 Rdl. aarlig, med Vilkaar, at 10 af Alumnerne skulde studere Theologi, 3 Philologi, 1 Mathesin, 2 Medicin og Chemi. Til Stiftelsen var indrettet et Laboratorium, forsynet med de af Stifteren selv brugte Instrumenter.

Walkendorfs Collegium (Collegium Walkendorfianum) i St. Pederstræde, vendende ud til Petri=Kirkes ene Side. Det er det ældste, men ikke det rigeste af disse Collegier og er stiftet 1595 af Christoffer Walkendorf, som Aaret derefter beskikkedes til Rigshofmester. Det er, ligesom de andre, oprindelig bestemt for 16 Studerende, som her desuden tillagdes 38 Rd. aarlig hver og Brugen af et godt Bibliothek, hvilket reddedes i Branden 1728. Bygningen har forsaavidt historisk Mærkelighed, som den tidligere har været et Carmeliter=Kloster.

Postgaarden.

Idet vi længerhen særligt komme til at omhandle Postvæsenet, have vi her blot at betragte nævnte Gaard som Bygning.

Postgaarden, eller - som den i daglig Tale kaldes - Posthuset, er en stor, dybtgaaende, for det fælles Postvæsen ind=



 
103
__________

rettet Bygning paa Hjørnet af St. Kjøbmagergade og St. Helliggeiststræde. Dens Hovedfacade er prydet med et ganske net Portal og vender ud til førstnævnte Gade. Over Vinduerne og Porten ere Steenornamenter; men orøvrigt har Gaarden hverken indvendig eller udvendig noget Tiltrækkende. Angaaende den gamle Bygnings Historie ere Optegnelserne ubestemte. For endeel Aar siden fandtes, ved et Tilfælde, i Gaarden et Underjordisk Muurværk med Hvælvinger o.s.v., hvilket gav Anledning til megen Omtale og mange Gisninger. Efter at man i nogen Tid havde kunnet stige ned til disse quasi-Katakomber, tilkastedes de; en Protocol skal rigtignok være bleven optagen og befinde sig i Postvæsenets Archiv, men Almeenheden har Intet senere derom erfaret. - Tilhøire i den første Port er Brevpostens Afdeling, hvor nu ogsaa alle med Frimærker forsynede Breve kunne nedlægges. Pakkeposten er paa den modsatte Side. - At Befordringsvæsnet, Personposten, ogsaa er henlagt til Gaarden, turde være mindre heldigt, da de svære Deligencer og Dagvogne ved hurtig Udkjørsel af Porten i en saa befærdet Gade lettelig kunne afstedkomme Ulykker. - Med Postgaarden staaer i Forbindelse:




En underjordisk Bygning.
  Telegraphstationen.- Den electro=magnetiske Telegraphs Bureau er en lille, nyombygget to Etagers Bygning i St. Helliggeiststræde. Den har ikke videre Anseelse uden forsaavidt at der midt paa Huset i en Niche eller en Fordybning i Muren er indsat H. C. Ørsteds Buste, galvanoplastisk udført af Caspar Møller, med Omskrift "Electromagnetismens Opdager". - Localet er imidlertid allerede befundet uhensigtsmæssigt og vil formodentlig snart blive henlagt til et andet Sted, maaskee til selve Postgaarden.
Telegraph=Bureau.
  [Forresten er der hist og her i Staden og Forstæderne udhængt Brevkasser, hvori Breve kunne nedlægges og besørges afleverede til Posthuset, for derfra at distribueres efter Adressen. - Paa samme Maade modtages og befordres Breve med Fodposten, d.v.s. Breve, som ønskes afleverede til Folk i Staden eller i Forstæderne, naar de af vedkommende ere forsynede med Frimærke. Skjøndt det Nærmere herom vil blive omhandlet under "Postvæsen", ville vi dog allerede her bemærke, at Fodpostfrimærket kun
Post=Frimærker.

 
104
__________

koster 2 sk., men at dette blot gjælder for breve i Kbhvn., hvorimod Breve udenfor Staden maae frigjøres med tvende saadanne 2 sk.=Frimærker eller et almindeligt Postfrimærke til 4 sk.]


 

Hospitaler.


Frederiks Hospital.

Dette Frederik V.'s smukke Mindesmærke har, som tidligere bemærket, ved en overfladisk Betragtning nogen Lighed i Bygningsanordning med det Schimmelmannske Palais. Det er af nævnte Konge, som dertil henlagde sine Indkomster af den norske Postkasse, opført i Aarene 1752-57 og har sin Fundats af 6. August 1756. Den 31. Marts 1757, den kongelige Stifters Fødselsdag (f. 1723), indlagdes den første Patient, saa at altsaa Hospitalet i Aar, 1857, hæderligt kan feire sit 100 Aars Jubilæum.

Frederiks Hospital.

Den ikke meget høie, men temmelig store og vidtløftige Bygning, bestaaende af en indbygt Qvadrat, som strækker sig tvers igjennem Qvarteret fra Bredgade til Amaliegade, med indgang fra dem begge, kan gjerne siges at være kongeligt udstyret, og dens Indretninger ere, især maar tages Hensyn til slige Stiftelsers Farvelighed i ældre Dage, beundringsværdige. Men, idet man med ædel Humanitet ikke har taget i Betænkning at henlægge et Elen=




Et Jubilæum.

 
105
__________

dighedens Asyl i det fornemste og stolteste Stadsqvarteer, vistnok i den Formening, at det var den sundeste og frieste Deel af Byen, har man desværre! neppe lagt Mærke til, at den opfyldte Grund selv er meget fugtig, hvorhos man i Byggeplanen heller ikke har tænkt paa Kjeldere. Senere Aars Erfaring har viist, at denne vistnok luftigste Egn af Staden ingenlunde i hygieinisk Henseende og naar Epidemier herske har været den heldigst valgte. Dog altid fortjener det Anerkjendelse, at Landsfaderen, eller hans Raadgivere, - hvad maa formodes - gik ud fra hine menneskekjærlige Anskuelser, hvortil maaskee ogsaa kom den Omstændighed, at denne fjerne Egn i Bombardementstilfælde fra Landsiden fandtes at være den mindst udsatte.

Under de anseelige Portaler, prydede med Steenhuggerarbeide, seer man i Frontispicens Basreliefs Fremstillinger, der fortælle Stiftelsens skjønne Formaal (den barmhjertige Samaritan); og som et Talbeviis paa, hvorledes dette Maal er tilstræbt, ville vi blot nævne, at der f. Ex. i et af de første Virksomheds Aar, nemlig 1762, indlagdes 1462 Patienter, hvorimod der i 1841 nød 4258 Personer Cuur og Pleie. Heraf var omtr. 2/3 fritliggende Syge, idet mange Velgjørere have skjænket betydelige Summer til dette ædle Øiemed, hvorom de i Gangene ophængte Tavler underrette Efterkommerne. Det lave, men omfangsrige Corps de Logis kan optage 300 Patienter og deres Opvartere, men desuden ere Hjørnerne dækkede med fire høiere og ret anseelige Forbygninger, saa at man regner paa 350 Senge. Chroniske og syphilitiske Syge optages ikke paa dette Hospital, men forøvrigt har det sin chirurgiske og medicinske Afdeling og sit eget Apothek i Nærheden.

Nu har det Plads til over 400 Senge, hvoraf c. 230 til den medicinske og 170 til den chirurgiske Afdeling. Sygestuernes Antal er 47, med fra 2 indtil 20 Senge, foruden 17 Officiantværelser og en Leilighed med 2 Værelser, hvilken rigtignok ogsaa betales med over 2 Rdl. daglig. Den øvrige Betaling er normeret til 45 5/7 sk. daglig for Fællesstuer og 1 Rd. paa Officiantværelser. Hospitalet eier i egne Midler og Legater, efter fradrag af dets Gjeld, over 1½ Million Rdl. Hvad det har virket i videnskabelig Retning og for Lægekunsten, som practisk Skole for yngre





Tvivlsom Beliggenhed.

 
106
__________

Læger ved kliniske Øvelser o. s. v., skulle vi her ikke indlade os paa at bedømme, - Sligt lader sig ikke beregne efter Tønder Guld eller kan indregistreres i Tabelværker.

Almindeligt Hospital.

Med mindre trøstelige Betragtninger vilde Beskueren vistnok dvæle ved nysomtalte Hospitals nærliggende yngre Søster, der i ligefrem Almuetale kaldes "Almindeligheden", hvis han tilfulde kjendte al den menneskelige Elendighed, som disse Mure have indesluttet, og alle de bitre Erindringer, der knytte sig til denne Stiftelse og have gjort den til en Gjenstand for de Ulykkeliges Frygt og Gysen, naar de nødes til at søge Fattigvæsenet. Ja, det tør ikke negtes: at gives Udsigt til at blive "Lem" paa "Almindeligheden" er - med eller uden Grund - noget nær den frygteligste Forbandelse! Man har nemlig her begaaet det store Misgreb, hvis Ulemper Aar for Aar blive tydeligere trods alle Brandmure, at gjøre Bygningen paa engang til et Syge= og et Lemmehospital, en Helbreds= og en Forsørgelsesanstalt, og man har derhos underlagt Begge Fattigvæsenets Bestyrelse, der - let forklarligt - kun maatte gjøre Ondt til Værre. -

Almindeligt Hospital.

Almindeligt Hospital er beliggende i Amaliegade (127-128) ved det Classenske Bibliothek. Hovedbygningen har en Længde af 305 Fod til gaden, er 45 Fod dyb og inddelt i 31 Fag, for=



 
107
__________

uden to Indkjørselsporte, som have optaget 3 Fag hver. Det har 4 Etager med brudt ("gebrokken") Tag, der giver en Mansard=Etage, og har tre store Frontispicer over lige saa mange Udspring, hvoraf de i Enden af Bygningen optage hver 3 Fag og den midterste 5 Fag. Mansard=Etagen har store Tagvinduer, og den nordøstlige Frontispice bærer Fr. V. Navnetræk, medens den sydvestlige har Chr. VIII. Mod Gaarden har Bygningen to Sidefløie og i Midten et Udspring af 20 Al. Sidefløiene ere 20 Fod l., 30 F. br. og af samme Høide som Hovedbygningen. Adskillige Forandringer og Tilbygninger ere skete i Aarenes Løb.

I Aaret 1765, under Fr. V.'s Regjering, da Ministeren Joh. Hartv. E. Bernstorff var Præsens for Dir. Commiss. for Fattigvæsenet i Kbhvn., blev Hospitalets Ombyggelse besluttet og forberedt. Den 24. Juli 1766 - (Fr. V. var død d. 14. Jan. s. A.) - blev Grundstenen lagt. Arbeidet, der var opbudt til Licitation, udførtes af Bygmester Conradi og Brandmajor Muurmester Place. 1769 indviedes Hospitalets Capel eller Kirke. 1771, under det Struensee'ske Ministerium, blev det Hospitalet paalagt at modtage fattige Syge, hvis Modtagelse forhen var paalagt Fr. Hospital. I Aaret 1800 adskiltes Lemme= og Sygehospitalet fuldkommen (?) fra hinanden i Henseende til Locale o. s. v. Efter Slaget paa Rheden 1801 og efter Kbhvns. Bombardement 1807 optoges en Mængde Qvæstede. I 1808 kjøbtes den Duntzfeldt'ske Gaard til Hospitalet for 30,000 Rd. I 1809 henlagtes de syphilitiske Patienter, der tilforn havde henhørt under St. Hans Hospital, til dette, efterat kort forinden Koppe=Patienter ogsaa vare dertil henviste. 1831 oppudsedes den ydre Facade for de af Geheimr. Brun dertil givne 3000 Rdl. (han har desuden legeret 6000 Rdl.), og 1832 kjøbtes det Duntzfeldt'ske Handelshustes Pakhuus til Lemmeafdelingens Udvidelse.

Skjøndt Hospitalet har ikke ubetydelige Indtægter, navnlig i Legatrenter, er dog den aarlige Underballance stor og maa indvindes ved Fattigskatten. - Hospitalet har forøvrigt kun fælles Stuer, ikke særskilte for betalende Syge. - Det for Patienter bestemte Antal Senge er c. 300, men Hospitalet har i et Aar havt 343 Syge paa samme Tid, og senere vel endog flere. Lemmernes



 
108
__________

Antal stiger i en foruroligende Progression; det var f. Ex. i 1830: 700, i 1832: 800, i 1840 over 1000, og skjøndt Cholera=Aaret ryddede sørgeligt op, turde dog Sammenstuvningen atter have naaet en mindre ønskelig Høide.

(Som en lille Mærkelighed kan maaskee anføres, at det store Segl, som Hospitalet tilforn brugte til sine Documenter, og hvilket forestillede Lazarus liggende paa Halm og Hundene slikkende hans Saar, har Aarstallet 1630, er altsaa langt ældre end Stiftelsen.)

__________


  Garnisonshospitalet. Dette Hospital bestemt for syge Landmilitaire, er beliggende østlig for Rosenborg i Rigensgade, og indrettet i en Bygning, der endnu kaldes med det popeuse Navn "Guldhuset", fordi det, i Aaret 1668, opførtes af Fr. III. til Brug for Alchymisten Dr. Burrhi, der her skulde frembringe Guld. Da dette naturligviis ikke vilde lykkes - (skjøndt der paa Rosenborg Slot findes en Kaarde, hvis Fæste, Hage og Dopsko skulle være af det Guld, som Butthi (ikke) har forfærdiget) - brugtes Stedet en Tidlang til et Qvæsthuus, derefter anvendtes det i Chr. V.'s Tid til en Klædefabrik, der skulde forsyne Armeen med de fornødne Uldstykker; men heller ikke i denne Henseende indbragde det Landet synderligt Guld, og selv for Øieblikket svæver en famøs Guldhuussag for Retten. - Under Fr. VI. blev det viet til sin nuværende Bestemmelse. Bygningen er forresten, som den nu staaer, ikke den oprindelige, da den største Længde ud imod Gaden afbrændte omtrent for et hundrede Aar siden, og da gjenopførtes langt større og anseeligere, saa at Fabriken kunde holde over hundrede Væverstole i bestandig Gang. - Hospitalet har tre Afdelinger og bestemtes til 60 Sygestuer, forsynede med 514 Senge, samt skulde have en Overlæge og tvende Underlæger.

Søetatens Hospital, stiftet d. 11. April 1806, er beliggende i Nyboder, indrettet paa at optage 200 Syge og fornemmelig bestemt for Etatens faste Mandskab saavel som deres Familier. Det har en af 3 Directeurer (hvoriblandt Stabslægen) bestaaende Direction, en Inspecteur og en Præst som Sygetrøster.


Guldhuset.


 
109
__________

Her kunne vi maaskee passende nævne: Søqvæsthuset, det ældste Sygehospital i Staden (stiftet 29. Decbr. 1674) skjøndt det i Reglen ikke er belagt med Syge, uden i paakommende Tilfælde af Epidemier, s. Ex. Kopper, Cholera etc. Det har sine Indtægter fra Laaneanstalten Assistentshusets Overskud, er beliggende paa Christianshavn (Overgade o. V. 176) og tæller for Øieblikket iblandt sine Beboere Etatsraad J. L. Heiberg.

(En anden Bygning af samme Navn "Sø=Qvæsthuset" er beliggende i Nærheden af Nyhavn. Den opførtes 1683 af Chr. V. til Pleieanstalt for Qvæstede eller lemlæstede Søfolk. Men da der - Gud skee Lov! - var Mangel paa saadanne, overgik den til Lemmehospital og Skole for Søetatens fattige Børn, senere til Caserne etc.)


 

Fødsels= og Pleiestiftelsen, oprettet af Dronning Juliane Marie ved Gavebrev af 8. April 1785, er beliggende i Amaliegade og var tidligere forenet med Frederiks Hospital. Generalmajor Classen har bidraget betydelige Summer til denne Anstalt, der foruden sit oprindelige Øiemed som Accouchementhuus tillige er en fortreffelig Skole for Fødselshjælpere og Jordemødre, hvilke Sidste herfra udgaae til hele Landets Forsyning. Omtrent 1000 Børn fødes her aarlig, og naar Moderen er ude af Stand til selv at forsørge sit Barn, udsættes det størstedels paa Landet; medtager hun det fra Stiftelsen og er uformuende, erholde hin i nogle Aar en Understøttelse til dets Opfostring. Efter at en epidemisk Sygdom en Tidlang havde truet Anstalten med Undergang, dels standset den Virksomhed og dels tvunget den til at søge et andet Locale, er den Foranstaltning nu truffen, at der i selve Bygningen paa eengang kun optages indtil 20 Patienter, som indlægges etageviis, medens den ubelagte Etage udluftes; er der da ikke Plads for alle de Søgende, henvises Vedkommende til Jordemødre i Byen, hvem det tidligere var forbudt at huse eller indtage ugifte Fruentimre i deres Barselfærd (Pl. 24. Decbr. 1787). - Stiftelsen eier c. 5 Tønder Guld.

Hospital for Sindssvage har Hovedstaden ikke. Saadanne Ulykkelige modtages vel en kort Tid til Behandling paa Frederiks= eller Alm. Hospital, men befordres da, naar Omstændighederne


Fødselsstiftelsen.

 
110
__________

udkræve det, til Bidstrupgaard i Nærheden af Roeskilde eller en fjernere Daareanstalt.

Institut for Blinde, stiftet i Aaret 1811 ved Sammenskud af veldædige Borgere ("Kjæden"), yder de blinde Elever Kost, Klæder, Bopæl og Underviisning enten gratis eller for en ringe aarlig Betaling. Dermed er forbunden en Forsørgelsesanstalt for 12-13 af de værdigste og mest trængende Elever. Navnlig dyrkes Musiken, og den som Componist bekjendte blinde Organist P. Jensen er saaledes udgaaen fra Institutet, der tilhører Stedet Nr. 130 i Tugthuusporten.

Institutet for Døvstumme, stiftet d. 17. Apr. 1807, er beliggende udenfor Østerport paa Kastelsveien. Elevernes Antal varierer imellem 80 og 120. For Kost, Klæder, Pleie og Reenlighed erlægges en noget høiere Betaling end i Blindeinstitutet, hvilken Betaling i Tilfælde af Uformuenhed udredes af vedkommende Amts eller Kjøbstads Fattigkasse. Eleverne nyde en hensigtsmæssig Underviisning (Institutet sorterer under Cultusministeriet), der sætter de Fleste istand til senere at erhverve sig deres Udkomme. Man støder ikke sjeldent paa Elever, der skrive særdeles smukt og godt for sig.

Foruden de allerede nævnte større Hospitaler have ogsaa de fleste Arbeidshuse og Fattigforsørgelsesanstalter locale Sygestuer og Lægetilsyn, navnlig har Frelsers Sogn en Helbredelsesanstalt. - Paa de senere Aar er ved privat Goddædighed oprettet et særligt Børnehospital. Tæt udenfor Staden er ogsaa nylig oprettet en Idiotanstalt. - Et offentligt Vaccinationsinstitut (Viingaardstræde) er gratis for Alle, der ville benytte samme, da Vaccination her er lovbefalet. - Et orthopædisk Institut havde en Kammerraad Langgard oprettet udenfor Byen (først paa Strandveien, senere paa Gamlekongevei), men trak sig tilbage fra denne Virksomhed, der fortsattes af den ogsaa i denne Retning heldigt virkende Prof. Bock. - For Øiensyge har Prof. Ridder Lehmann aabnet en meget besøgt Anstalt; og overhoved maa det siges til Roes for den danske Lægestand i Almindelighed, at den med sjelden Iver, Dygtighed og Uegennyttighed røgter sit ædle Kald, saa at det i Reglen er Enhvers Skyld, der i saa Henseende



 
111
__________

vansmægter uden Hjælp. Flere Selskaber have stiftet sig til det Øiemed at yde Sygebistand, Laugene have Sygekasser, og Tyendets Forpleining kan man sikre sig ved et Slags Assurance, idet man imod en billig aarlig Indbetaling kan erholde det frit indlagt paa Hospitalet.

Veterinairskolen, hvor alskens sygt Qvæg behandles og Elever oplæres til Dyrlæger, er for Tiden paa Christianshavn (St. Annegade 283); men forlader nu vel snart sin ikke meget gamle Bygning, idet man er ifærd med at reise den en mere storartet imellem Gml. Kongevei og Rolighedsveien - maaskee dog vel nær Staden. Skolen selv har, navnlig i P. Chr. Abildgaards Tid, havt en god Klang iblandt deslige Anstalter. - Det veterinaire Sundhedsraad er oprettet den 8. Juni 1851 og sorterer under Indenrigsministeriet.


 

Apotheker, som vi her maaskee bedst kunne nævne i Forbindelse med de øvrige Helbredsforanstaltninger [over hvilke det d. 13. Mai 1803 oprettede kgl. Sundhedscollegium har vedvarende Tilsyn under Justitsministerens Overbestyrelse], findes fordelte over hele Staden i temmelig passende Forhold, skjøndt ikke just heldigst Beliggenhed, idet flere ligge temmelig nær hinanden, hvilket vil sees af følgende Fortegnelse:

Gammel=Torvs Apothek (Gml. Torv), Løve=Ap. (Vimmelskaftet el. Gml. Amagertorv), Militair og Waisenhuus Ap. (Kjøbmagergade), Salomons Ap. (Østergade 50), Svane=Ap. (Østergade 71), Hjorte=Ap. (Gothersgade), Elefant= eller Hof=Ap. (St. Kongensgade), Christianshavns=Ap. (Lille Torveg.), det allerede nævnte Frederiks=Hospitals Ap. (Bredgade 142), samt tvende paa Broerne. - Som Bygning betragtet maae vi særligt fremhæve Løveapotheket, paa Hjørnet af Gml. Amagertorv og Hyskenstræde. Stedet selv er allerede smukt, men end mere fortjener Apotheket Opmærksomhed formedelst Størrelsen, idet samme gaaer igjennem to Etager i Høiden og forøvrigt er smagfuldt decoreret. - Mest Søgning synes Waisenhuusap. i en Aarrække at have havt; men forøvrigt anvise vore større Læger gjerne et eller andet Apothek, hvilket de have taget i særlig Protection.


Apotheker.


 
112
__________

Andre Hospitaler.


De hidtil nævnte Bygninger under Navn af "Hospitaler" have tildels været Helbredsanstalter; vi skulle nu nævne nogle, som oprindelig ere Forsørgelsesanstalter, saakaldte Lemmehospitaler, og ville begynde med:

Vartou.

Naar vi særligt dvæle ved denne Lemmestiftelse, hvis Bygninger danne den søndre Side af Halmtorvet og indtager et Stykke af Farvegade, Vestervold og Løngangsstræde, da er det hverken formedelst dens tillokkende Ydre, idet Gaarden kun er lav og temmelig skummel af Udseende, eiheller formedelst dens indre, snart ufortjent lovpriste Herlighed, snart lige saa uforskyldt ilde omtalte Usselhed; - men fordi, at der til denne Stadens ældste Veldædighedsanstalt knytte sig historiske Minder og fremdeles synes at skulle knytte sig saadanne til den.


 

Den første Begyndelse til Helligaands eller Helliggeistes Hospital, i daglig Tale kaldet "Vartou", skriver sig fra den oldenborgske Kongestammes Fader Christian I., der, tilbagekommen fra en Reise til Rom (ikke den berømte Romerreise 1474) i 1445 stiftede et Hospital for 20 Fattige, indrettet efter Saxia ab Ube i Rom, kaldet "Helliggeistes Huus" (underlagt Munkene af Duebrødre=Ordenen - heraf Duen over Indgangen til Helliggeistes Kirke) og beliggende ved Helliggeistes Kirke. - Dette er Oprindelsen til Vartou Stiftelse; Bygningen derimod har en anden Historie.

I 1589 tilskjødede Chr. IV. Tyge Brahe tvende "øde" Huse og en Bod i Farvergade, med den Forpligtigelse, at han vel skulde kunne gjøre sig Eiendommen saa nyttig som mulig, men tillige sørge for, at et derværende Farveri kunde forblive i Drift. Da Tyge Brahe d. 29. April 1597 forlod Hveen, flyttede han ind i bemeldte sin Gaard; men efterat hans Avindsmand, Rigshofmester Walkendorf havde skikket tvende "lærde" Mænd til Uranienborg (deriblandt Thom. Finche, Prof. Math. ved Kbhvns. Universitet), for at gjøre sig bekjendt med T. Brahes Instrumenter, og disse gode Mænd i deres Viisdom havde erklæret, at Instrumenterne


Stadens ældste Hospital.


 
113
__________

vare "ikkun unyttige Redskaber og altfor kostbar Curiositet", saa lod Rigshofmesteren i Kongens Navn (Kongen var i Tydskland) ved Byfogden T. Brahe forbyde at fortsætte sine astronomiske Observationer paa det Taarn, man havde overladt ham paa Vestervolds Bastion ligeover for Vartou, samt sine "chymiske Øvelser" hiemme i sit Huus i Farvergade. I Juni samme Aar forlod Tyge Brahe sit utaknemmelige Fædreland. Huset kom i den navnkundige Peter Wibes Hænder, eiedes derefter af Joachim Wind, og solgtes af denne i 1666 til Hospital, da Chr. I.'s lille Stiftelse, efter mangehaande sære Omskiftninger og besynderlige Flytninger, netop var bleven huusvild ved at flytte fra et Leiehuus i Pilestræde til "Børnehuset" paa Christianshavn. Fra 1726 til 1758 blev de Bygninger, hvoraf Hospitalet nu bestaaer, til Farvergade, Volden og Løngangsstræde dels opførte, dels kjøbte; og den forhen omtalte Grev Berkentin lagde Grundstenen til Kirken d. 23. April 1754. Saavel i 1728 som i Ildebranden 1795, samt i Bombardementet 1807 led Stiftelsen meget, navnlig forkom en Mængde Documenter; og muligen ere disse Uheld nærmest Foranledning til den Forvirring, der synes at være i Vartous Bogholderi og til den kummerlige Maade, paa hvilken man maa snoe sig i visse Conjuncturer, uagtet de høist betydelige Legater og det "Hartkorn" Stiftelsen eier.

Hospitalet - der forøvrigt nu atter omformes og udvides - har 428 Pladser for Trængende, der foruden den frie Bolig, som er maadelig nok, nyde 4 Mk. 3 sk. Hver ugentlig. Til flere af de saakaldte "Senge" have visse Familier Belæggelsesret, som Privateiendom, der forbeholdes Testators eller Legators Efterkommere; de øvrige belægges, efter den adm. Fattigdirections Skjønnende, i Reglen med forarmede "Borgere" eller deres Enker, men derfra skeer der dog, som det synes, enkelte Undtagelser. I Cholera=Tiden indtraf mange Vacancer; imidlertid udfyldtes snart Lacunen, og Pladserne søges nu som et Held. - En Stiftelse i Farvegade 134 for 17 svagelige og aldrende Fruentimmer staaer i Forbindelse med Vartou. Efter den Paagjældendes Alder kunne Pladserne kjøbes hertil for 3 à 500 Rd. Lemmerne erholde 4 Mk. ugentlig.





Vartou som T. Brahes Observatorium etc.

 
114
__________

Det maa - mirabile dictu! - bemærkes, at den verdensberømte Conferentsraad, Ridder af mangfoldige Ordner og adskillige Kongers Ven A. Thorvaldsens gamle Fader døde i Vartou (hvor han nødig vilde indlægges), - Noget, den store Kunstner allerede bittert sørgede over da han endnu ikke var den rige Kunstner, men sikkert endnu dybere og smerteligere har følt, da han gjorde sit Testamente og legerede sit Museum saa store Summer!

__________





Thorvaldsens Fader.

 

Abel Cathrines=Hospital eller "Boder", i Dronningens Tvergade 341, stiftet af Enkedronning Sophie Amalies Hofmesterinde Wisch, betragtes som Trængendes Eldorado. Her forpleies 23 uformuende Fruentimmer, der hver har to Smaakamre og Kjøkken. I Stiftelsens Capel holdes offentlig Gudstjeneste om Søndagen.

Waisenhuset paa St. Kjøbmagergade 6, stiftet af Fr. IV. (11. Juli 1727) for trængende forældreløse Børn af alle Stænder. 70 Forældreløse opdrages paa Stiftelsen og c. 150 dels forældre= dels faderløse Børn nyde fri Underviisning. Til Kjønnet tages intet Hensyn: Drenge og Piger ere samlede i een Skole og under samme Lærere. Tidligere vare alle Børnene samlede i et fælles Waisenhuus, men da dette, beliggende paa Nytorv, brændte 1795, fordeltes de Forældreløse til Pleie i Staden og nøde blot Underviisningen samlede. - Der sørges for Børnenes Anbringelse efter Skoletidens Udløb, ligesom Waisenhuset udreder en Sum til forældreløse Børns Opdragelse i Provindserne, samt en næsten lignende Sum til saadanne Børns Opdragelse paa Døvstumme=Institutet. - Sine Indtægter har Stiftelsen dels i Renterne af sin Capitalformue (over 3 Td. Guld), dels af nogle Privilegier (Bibler, Psalmebøger, Catechismer etc., et Apotheker=Privileg) og Leien af dens Gaard. Desuden bidrager Finantserne 2000 Rd. aarlig.

Opfostringshuset, St. Kongensgade 269, sorterende under Fattigvæsnet, er stiftet af Fr. V. d. 29. Juni 1753 for et Par Hundrede fattige Drenge fra 5 til 12 Aar. Stiftelsen erholdt i 1754 et særligt Huus bag Frelsers Kirke med rund Frontispice og


Velgjørenheds= Anstalter.



 
115
__________

Opskrift, men har senere været allehaande forandrede Bestemmelser underkastet. - Børnene nyde Bolig, Kost og Underviisning, navnlig i forskjellige Haandarbeide. Tidligere vare adskillige Arbeider fra Opfostringshuset meget afholdte.

Til sidstnævnte Anstalt slutte sig de forskjellige Arbeidshuse og Friskoler, hvilke vi her blot ville nævne: Holmens Sogns Arbeidshuus. Frue Sogns Dito og Skoler. Nicolai Dito. Frelserens Dito samt Helbredelsesanstalt og Skole, alle henhørende under Fattigvæsenet, ligesom den større Anstalt: Tvangs= og Arbeidsanstalten paa Ladegaarden, i daglig Tale ligefrem kaldet "Ladegaarden", der er beliggende udenfor Nørreport, engang afbrændt af Beboerne, men reist sig igjen i forstørret Skikkelse til Optagelse af Betlere, Lazzaroner og alskens straffede Løsgjængere af begge Kjøn. Det er forøvrigt en Kostbar Tvangsarbeidsanstalt, og der er delte Meninger om dens Hensigtsmæssighed.


 

For mindre Børns physiske og moralske Velvære sørges ogsaa ved Asyler, hvoraf Staden har adskillige til Optagelse af Børn, hvis Forældres Arbeidsforretninger ikke tillade dem at have Tilsyn med Hjemmet. De skylde for en stor Deel Enkedronning Caroline Amalies varme Interesse deres Tilværelse. Iblandt dem nævne vi "Asylet til Frederik VI.'s Minde" i Larsleistræde nærved St. Petri=Kirke, en ret net Bygning og passende indrettet til sit Øiemed.

Iblandt de Stiftelser, der ere oprettede i et veldædigt Øiemed, men ikke henhøre under det egentlige Fattigvæsen, kunne nævnes:

Brødrene Petersens Jomfrukloster (Vimmelskaftet 36) med den Indskrift: Monumentum pietatis Petersenianæ, stiftet af Kjøbmændene Albrecht og Sebastian Petersen, d. 30. Detc. 1755 (confirm. 23. Febr. 1770) er bestemt for 16 (eller 13) Jomfruer over 35 Aar tilligemed en Priorinde. De tages enten fra Testators Familie, eller af Kjøbmandsclassen, eller af den geistlige Stand, og skulle henhøre til eller have søgt Petri=Kirke. Hver erholder 2 Værelser og Kjøkken, samt 130 Rd. Aarlig (Priorinden 160). - Fremdeles Thymes Pleiehuus til 19 Fruentimmer, der


Asyler.



Klosterlige Stiftelser.

 
116
__________

faae fri Bolig, 3 Mk. 8 sk. hver om Ugen og en Favn Brænde. - Endvidere Pelts Stiftelse for 8 Borgere og 8 Borgerenker af Petri Menighed; de Første erholde 4 Mk., de Sidste 3 Mk. ugentlig, foruden fri Bolig. Begge Stiftelser ligge i Larsleistræde og samtlige tre Anstalter administreres af Petri=Kirkes Forstandere.

Det Harboeske Enkefrue=Kloster (Stormgade 189, tæt ved det tidligere omtalte Holsteinske Palais). Stiftelsen skyldes Geheimeraadinde Kirstine (Christiane) Harboe, fød Baronesse Fuiren eller Fiuren (Fundats af 23. Novbr. 1785). - I Begyndelsen - 1741 - var Bygningen kun lidet omfangsrig; men 1758 opførtes en anden ny Bygning, parallel med den gamle og forenet med denne ved en lavere Forbygning, saa at begge corps de logis forestille et Par store Pavillons. Bagved er en lille Have. - Klosteret er bestemt for 13 Enkefruer, hvoraf den ældste er Priorinde og nyder 260, de andre hver 160 Rdl. aarlig, foruden 2 Værelser med Kjøkken, hvorhos de 6 ældste Damer tillige have hver 1 Værelse i 3die Etage af Klosteret. For at kunne erholde en Plads i Klosteret, der, ligesom den paafølgende Stiftelse, staaer under Kbhvns. Magistrats Direction, udkræves at være i en af de 5 første Rangclasser. - De senere Bygninger ere tildels opførte after L. de Thurahs Udkast.

Budolphi=Kloster (St. Pederstræde 145), en lille Stiftelse, oprettet af Studenten Morten Budolp i 1725, forbedret 1735 og 1745, til Bolig for 8 Enker eller ugifte Fruentimmer, helst af Borgerstanden. Oprindelig nøde Lemmerne ogsaa 3 Mk. ugentlig hver.

Fechtels Hospital, eller "Hamborger Sjæleboder" (Myntergade 140). stiftet af Fr. II.'s Myntmester Poul Fechtel i 1570. - 14 aldrende Tjenestetyende nyde her Fribolig og en lille Pengeunderstøttelse.

Bombe=Bøssen (Dybensgade og Eqvaldergade 167) stiftet d. 11. Aug. 1819 og skylder størstedels Commandeur Søllings Iver sin Tilværelse. - 50 gamle Sømænd have her Logis o. s. v. og om Vinteren Middagsmad hver dag. De, der ere saa svage, at de Intet selv kunne fortjene, have desuden 8 sk. daglig hver.



 
117
__________

Trøstens Bolig (egentlig Filial af Admiral Winterfeldts Stiftelse i Hoppenslænge, i Klærkegade ved Nyboder) yder 100 Familier Bolig mod en lav Leie. Med en anden Bygning af samme Navn og samme Formaal, beliggende paa Hjørnet af Dyrkjøb, er paa den senere Tid foretaget adskillige Forandringer.

Treschows Stiftelse (i Klærkegade) er oprettet af Conferentsr. Treschow og giver 28 Familier frit Huusly.

Stiftelsen for gml. kjøbenhavnske Haandværksmestere og deres Enker i trange Kaar (Hjørnet af Nykongensgade og Philosophgangen) har Fribolig til 64 Familier, der leilighedsviis ogsaa nyde nogen anden Understøttelse. Stiftelsen er oprettet 1835, og hvert Laug besætter nogle Pladse i Forhold til dets Størrelse.

Deslige Stiftelser, der enten for en ringe Leie eller aldeles uden Leie forskaffe Uformuende Bolig, opføres nu af de fleste Lauge og Corporationer, samt ogsaa af Andre, der føle for Trængende. Vi ville kun nævne: Urtekræmmernes Fribolig for 20 Familier (Hoppenslænge 87). Lorentzens Stiftelse (Hjørnet af Rigensgade), oprettet 1853 for gamle Folk af Middelstanden; imod en ubetydelig Huusleie nyde 44 Familier Bolig. Den Ulrichsenske Stiftelse (paa Blaagaardsveien), med Bolig for 20 ugifte Fruentimmer mod en ubetydelig Huusleie. De saakaldte Holms Huse (ved Langebro), hvor Leien ligeledes er modereret, o. fl. a.


 

Foruden den nævnte Stiftelse "Meyers Minde" (i Krystalgade) til 33 Familier, har den mosaiske Menighed endnu følgende Friboliger: "Trøstens Bolig", skjænket af S. A. Eibeschütz (Compagnistræde 66), med Friboliger til 14 Familier. "Godgjørenhed" (Borgergade) til 21 Familier. Fraenkels Fattigbolig (Rosengaarden) og Melchiors Stiftelse (Løngangsstræde), hver med Friboliger til 8 Familier.

Som en Waisenhuset lignende Stiftelse kan her maaskee anføres det Wærnske Institut, en Opdragelses= og Underviisnings=Anstalt for afdøde Embedsmænds og Borgeres Døtre (paa Frederiksberg), stiftet af Geheimeconferentsraadinde Wærn (kgl. Confirm. 8. Jan. 1813). Institutet har omtr. 16 Elever og arbeider med over en Tønde Guld foruden faste Eiendomme.


Friboliger for Medlemmerne af den mosaiske Menighed.


 
118
__________

Det vilde blive for vidtløftigt, om vi her videre skulde omtale alle Understøttelsesanstalter. Vi maa nøies med at nævne enkelte, saasom: Det forenede Understøttelsesselskab (stiftet 4. Juni 1788), der - særligt nok - har havt sin fornemste Indtægt af et Ugeblad "Borgervennen". - Dernæst: Caroline=Stiftelsen, Prinds. Charlotte Amalias Stiftelse, de saakaldte "Getreuerske Stiftelser" efter Fundator Hofmaleren Chr. P. Getreuer (især for fattige Malermestere og disses Enker), forskjellige Enke=Understøttelses= og Brudegave=Selskaber, det Søsterlige Velgjørenheds Selskab o. fl. a.

Iblandt nyere Anstalter maa fremhæves Kjøbenhavns offentlige Dampkjøkken (lille Regnegade 182), hvor Alle og Enhver, enten paa Stedet eller ud af Huset, for en forholdsviis billig Pris kan erholde sund, varm Middagsmad. - Dog den Anstalt, der mest florerer, - den Anstalt, til hvilken - desværre! - flest af Stadens Trængende tye, det er vistnok Laaneanstalten, i daglig Tale kaldet:

Assistentshuset.

Denne Laaneanstalt er beliggende i Nybrogade Nr. 1 og bestaaer af en stor solid Bygning, hvor Panterne opbevares og formedelst den nære Canal ere temmelig sikrede. Allerede under Chr. V., d. 28. April 1688, stiftedes Anstalten, gik derpaa over i private Hænder, men kom ved Forordn. 29. Juni 1753 atter over i Regjeringens. - Imod sikker Pant erholdes her Penge tillaans, hvoraf svares en Rente, der ved Resol. 25. Novbr. 1837 vel er noget nedsat, men dog endnu synes trykkende nok, nemlig fra 6 til 12 pCt. efter Summens Størrelse, saaledes, at der ydes 12 pCt. for de mindre Summer fra 2 Mk. til 50 Rdl., hvilke naturligviis ere de, der hyppigst søges. Have Panterne staaet et Aar og ikke indløses, sælges de ved offentlig Auction, og Overskudet, efter Fradrag af den laante Sum, de paaløbne Renter og Auctionsomkostningerne, tilflyder Eieren af Pantet. Dog kunne Fornyelser finde Sted, naar Renterne erlægges efter Aarets Udløb. Skjøndt man har gjort Meget paa de senere Aar, for at gjøre Anstalten saa billig og tilgjængelig som mulig for de Trængende,










Dampkjøkken.

 
119
__________

vidner dog den Mængde af "Sættekjældere" om, at man endnu er langt fra Maalet, og det er øiensynligt, at Staden trænger til flere saadanne Anstalter. - Overskudet tilfalder Søqvæsthuset, og ved nævnte Resolution befaledes, at der skulde gjøres Forslag til videre Nedsættelse af Renten, saasnart der maatte sees Mulighed i, at det kunde skee uden større Tab end Søqvæsthuset kunde taale. - Det er ikke ubetydelige Summer, der aarligen udlaanes; man kan vel idetmindste regne paa 5 tdr. Guld og Auctionsbeløbet mindst til 50,000 Rdl. - Forøvrigt har Assistentshuset adskillige Forrettigheder, hvortil hører den, at det ikke udleverer et af en uhjemlet Eier opsat Pant uden at Sættesummen med Rente af rette Eier først erlægges. Ligesom man paa den ene Side søger at lette Laaneønskende Adgangen, idet Forvalteren, naar man directe henvender sig til ham, paa bedste Maade forhjælper Enhver til Hensigtens Opnaaelse, - saaledes opdages ved Anstaltens Bistand ikke faa Tyverier imellem Aar og Dag, da Bestjaalne gjerne ile med at gjøre Anmeldelse. (Assistentshuset er aabent alle Søgnedage til bestemte Tider.)

__________

Foruden mange mindre Indretninger til Opsparelse i et vist Øiemed, saasom Liigkasser og navnlig de til Laugene hørende Kasser, har Staden ogsaa en større Anstalt Sparekassen, der modtager Summer fra 2 Mk. indtil 50 Rdl. ad Gangen og forrenter samme. Men den lave Rente under de nærværende Pengeforhold, i Forbindelse med den Trængsel, imod hvilken man forgjæves har søgt at raade Bod, der formedelst den stærke Søgning i Reglen finder Sted, ønskeliggjør flere og andre lignende Anstalters Oprettelse, hvad ogsaa fra forskjellige Sider er paatænkt.

__________

Underviisnings-Anstalter.


Bibliotheker.

1) Det store kongelige Bibliothek, stiftet af Frederik III., bestaaer af over 400,000 Bind, hvoraf 15,000 ere Manuscripter,



 
120
__________

og heriblandt adskillige værdifulde arabiske, indiske etc. - Biblioheket er i den øverste Etage af en med det sydlige Fløi af Christiansborg Slot i Forbindelse staaende Bygning, der tildeels hører til Arsenalet. Her - i Tøihuusgade 83 - er Indgangen, men det egentlige Locale strækker sig ligeoverfor Slottet hen til Proviantgaarden. Bibliotheket har været offentligt siden 1793 og er blevet betydeligt forøget ved store private Samlinger, ligesom det aarlig forøges navnlig derved, at hver Bogtrykker er pligtig til at levere Exemplarer af hvad der trykkes hos ham til samme. Læsesalen, der er 17 Al. lang, 11 Al. bred og henved 8 Alen høi, er prydet med Hjelmstjernes Buste af Thorvaldsen, og staaer daglig aaben fra 11-2. Udlaan skeer hver Søgnedag fra 11-1, om Onsdagen kun fra 11-12. Den nærværende Overbibliothekar er den lærde Conferentsr. Werlauff. Moldenhaver er Læsesalens Inspecteur. - Cataloget eller Catalogerne (man har henved 200) ere ikke endnu ganske i Orden, især med Hensyn til den nordiske Literatur; men man er idelig ifærd med at oprette det Forsømte. - Den store Opstillingssal (125 Al. l., 18 Al. bred og 9½ Al. høi) har et paa corinthiske Søiler hvilende Galleri; den mindre Bibliothekssal (af samme Høide og Brede, men kun 29 Al. lang) har ligeledes et paa saadanne Søiler hvilende Galleri. [Tilforn har Kunstkammeret og Billedgalleriet indtaget Bygningens øverste Etage, der nu ganske er kommen Bibliotheket tilgode.]

2) Universitetsbibliotheket, for Øieblikket i Trinitatis Kirkes Overbygning eller Loft, med Indgang fra Opgangen til Rundetaarn, er tildels oprettet efter Byens sidste store Ildebrand og indeholder c. 150,000 Bind (henved 200,000) og noget over 4000 Haandskrifter, iblandt hvilke Arne Magnussens islandske og Rask's orientalske. Forøvrigt have Grev J. G. Moltke, Etatsr. Schou, Assessor Møller o. fl. A. ydet Bibliotheket betydelige Gaver, ligesom det ogsaa i Lighed, med det kgl. Bibl., har et Tilskud derved, at dertil af alle i Danmark udkomne Bøger maa leveres Exemplarer uden Betaling. Skjøndt nærmest bestemt for Studerende, er der med megen Liberalitet ogsaa aabnet Andre Adgang til Bibliotheket, der i det Hele taget udlaaner med almindelig anerkjendt Forekommenhed, hvisaarsag det ogsaa hyppigst



Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top