eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

 
61
__________

Reformeert Kirke.

Efter det nantiske Edicts Ophævelse, forskaffede Christian V's Dronning, Charlotte Amalia, idetmindste nogle af sine Troesfæller, de fra Frankrig fordrevne Hugenotter, Tilladelse til at opholde sig her. De erholdt d. 11. April 1685 fri Religionsøvelse og adskillige privilegier, ligesom bemeldte Dronning d. 20. April 1688 lagde Grundstenen til Reformeert Kirke, der er beliggende imellem Aabenraa og Gothersgade.

Efterat denne Kirke med saa mange andre i 1728 var lagt i Aske, blev den ved Hjælp af en Collect i Tydskland, Schweiz, Holland og England atter opbygget og indviet d. 4. Marts 1731. Det er en net, noget tarveligt udstyret, men dog med et smalt Spir prydet Kirke, hvis Klokke - som det hedder - ikke maatte erholde Knevel, hvorfor den slaaes med en Hammer. Den har en ret smuk fri Beliggenhed; men en streng, mørk calvinisk Tone synes dog at hvile over den. I Aug. 1748 var den nær ved at afbrænde paany, idet en Lynstraale slog ned i Kirken og antændte nogle Bjælker. - Iblandt dens Organister udmærkede sig Aug. Daniel Heger, ogsaa bekjendt som Componist. For Øieblikket prædikes i Kirken Tydsk af Hr. Theobald, Fransk af Hr. Good til forskjelligt Klokkeslet (9½ og 11) paa samme Søndag.



 
62
__________

Catholsk Kirke.

er i Bredgade og udmærker sig især ved en pompeus Facade - en Øienslyst, som den oftenævnte Conferentsr. Hansen søgte at fjerne fra alle sine protestantiske Bygninger. Den er opført i 1842 efter Prof. Hetschs Tegning og under hans Tilsyn. Den 21de Aug. lagde Baron Langenau Grundstenen, og d. 1ste Novbr. skete den høitidelige Indvielse. Det er en Skade, at den smukke Bygning, der kunde være en Prydelse for Gaden, ikke har kunnet erholde nogen friere Plads. I Nischerne udvendig sees Statuerne Moses, Aron, David, Esaias og Elias støbte i Zink, og over disse Indskriften: Christo Redemptori Sacrum (Helliget Gjenløseren Christus). Indvendig tildrager navnlig Platfonden sig Opmærksomhed ved velberegnede Farver og rigelig Forgyldning. Kirken - eller "Capellet", som man hyppigst siger, - blev ifjor (1855) særdeles smukt oppudset. - Der prædikes paa Tydsk af Vicarius Kohues; "Andagt" paa Dansk; stille Messe, Høimesse o. s. v. - I almindelighed er Kirken godt besøgt, hvilket naturligviis ogsaa har sin Grund i andre Troesbekjenderes Nysgjerrighed, Hang til mystiske Ceremonier o. s. v.

Synagogen

er ligeledes en af Prof. Hetsch construeret Bygning, der er beliggende i Krystalgade, og deler den Ulempe med flere af Stadens charakteristiske Bygværker, at man formedelst Pladsens uheldige Situation ikke retvel kan see dem fra Hovedsiden. -



 
63
__________

Efterat Jøderne i Byens anden store Ildebrand (5-7 Juni 1795) havde mistet deres Synagoge, havde de delt sig i Smaamenigheder, hver med sin Kirke, saa at der endelig fandtes 15 saadanne. Da Menighedens nuværende Præst, Dr. Wolff, i Aaret 1829 kom hertil, var Trangen til en fælles Synagoge og Ønsket om en saadan voxet saaledes, at de Bestræbelser, der i saa Henseende udgik fra hans Side, fandt en modtagelig Jordbund. Det lykkedes snart hans Veltalenhed og hans daværende Yndest at begeistre Menigheden for Sagen. Savnet blev afhjulpet; d. 12te April 1833 indviedes den ny Synagoge.

Synagogen.

Stilen skal ganske være betinget af den jødiske Ritus, og saaledes er Alt fjernet, hvad der ligefremt kunde minde om christelig Bygningskunst. Synagogen danner en langagtig Fiirkant, 46 Al. lang, 35½ Al. bred og 24 Al. høi i Skibet. De mandlige Medlemmer have Plads paa Gulvet, de qvindelige, afsondret, paa et Slags Galleri ovenfor. Imod Øst er en stor Nische, hvor den altid brændende Lampe hænger til de Dødes Ihukommelse, og hvor et Forhæng skjuler Døren til det hellige Skab, der gjemmer Pergamentsrullerne med de fem Mosebøger. Foran Nischen er en lille Prædikestol, og længer fremrykket en ophøiet Plads til Forsangeren og Choret. - I Kirken prædikes nu stadigen Dansk, og Gudstjenesten, der skeer efter den autoriserede Agende, foregaaer med mønsterværdig Orden. Sangene ere smukke Compositioner



 
64
__________

og ledes med Omhu. Som Prædicant har Dr. Wolff erhvervet sig velfortjent Anerkjendelse.


  Bag Kirken, hvis Grund forøvrigt synes mindre solid, ligger "Meiers Minde", en Fribolig for trængende Jødefamilier. Tilforn var Synagogens Plads beplantet med Træer og benyttedes af Stiftelsens beboere som Grønnegaard til at spadsere i. Vi nævne Stiftelsen leilighedsviis her, for tillige at kunne bemærke, at dens Inspecteur, der boer i Stuen, foreviser Kirken for Reisende, forsaavidt den ikke er aaben til almindelig Gudstjeneste, i hvilket Tilfælde da andre Religionsbekjendere naturligviis ogsaa have Adgang, imod at underkaste sig den ikke altid just ubehagelige Ceremoni: at beholde Hatten paa, uden Hensyn til Portalens smukke Indskrift: "Viid, for hvis Aasyn Du staaer!" -

Et simpelt, tilstrækkeligt høit Jerngitter afsondrer Bygningen fra Gaden.

__________

De øvrige Kirker i Staden ere:

"Meiers Minde".
  Vartou Kirke, henhørende til Vartou Hospital, vender egentlig ud til Løngangsstræde med sin Facade, hvorimod Indgangen er i Stiftelsens Gaard, fra Farvegade eller Halmtorvet. Da Kirken ved Vartous Ombygning eller Tilbygning nu undergaaer en heel Forandring, og den i samme stedfindende Gudstjeneste er henlagt til Slotskirken, vil det være overflødigt her nærmere at omtale samme; kun troe vi at burde bemærke, at Kirkens Præst er den saa bekjendte Skjald N. F. S. Grundtvig.

Brødre=Menigheden har sin Gudstjeneste i Stormgade i en lige saa hyggelig som beskeden Forsamlingshal.

Den græsk=catholske Menighed (Russer), med neppe 20 Personer, har foran i Reverentsgade en egen Bygning, der for faa Aar siden er bleven indrettet til gudelig Brug og har et fra andre nærliggende Huse fremtrædende Ydre.

Den engelske Kirke, for Tiden i store Kongensgade 51, repræsenteres af Mr. R. S. Ellis.

Almindelig Hospital og Abel Cathrines Stiftelse have ligeledes egne Kirker, hvor idetmindste Høimesse afholdes.

Andre Kirker.

 
65
__________

Den saakaldte "evangelisk=lutherske Frimenighed" - et efter Grundlovens Emanation paa den senere Tid opstaaet Troessamfund - har Gudstjeneste med Høimesse, Catechisation og Aftensang i Adelgade 242 og en Hr. Grunnet til Præst.

Endnu have vi kun at nævne:


 

Nicolai Taarn.

Denne "afrundede" Brandruin har kun uegentlig Plads her iblandt "Kirker"; thi den er blot et Vagttaarn, hvorfra ringes Tolv hver Middag og signaliseres med Lygter eller Flag, naar Ildebrand udbryder.

St. Nicolai Kirke var en af Stadens skjønneste og ældste Kirker, ligesom den i sin Tid repræsenterede det største og folkerigeste Sogn. Foruden et meget stort Taarn med et i gothisk Stil opført prægtigt Hoved=Spir, havde det tre mindre og var udstyret med Kostbarheder i alle Henseender: Malerier af Carl v. Mandern, en stor Solskive indrettet af Tycho Brahe og Longomontanus, rigt udsmykkede adelige Begravelser og Marmorarbeider, et overordentlig melodieust Orgel o. s. v. Her blev holdt den første evangeliske Prædiken af Magister Martin Reinhardt under Christian II (Decbr. 1520), Hans Tausen prædikede her under Frederik I (fra 1529) og ligeledes har Dr. Joh. Bugenhagen (1537) under Christian III. holdt Gudstjeneste her. Efter at Kirken undslap Beskadigelse i den store Ildebrand 1728, blev den dog et Rov for Luerne i den anden Brand, Fredagen d. 5. Juni 1795. Gnister fra Gammelholm, hvor Ilden opkom og angreb et stort Forraad af Seil og Tougværk, antændte kirkens af andre brændende Bygninger allerede gjennemvarmede Træværk. Kl. 8½ Aften


Nicolaitaarn.

 
66
__________

styrtede Taarnet og antændte ved sit Fald mange omkringliggende Huse. - I en Række af Aar henstod denne Brandruin med sine colossale, nøgne Kirkemure og forbrændte, rustne Jernvinduer, saa skjødesløst efterseet og nedbrudt, at i 1816 nogle Piller af Kirken omblæste og flere truede dermed. Først da foranstaltedes Kirkelængen saaledes nedrevet ved Menneskekraft, at Omegnen var betrygget imod Fare. Derefter hengik atter nogle Aar. paa at bevare Ruinen som et architectonisk Mindesmærke tænkte man ikke, endnu mindre paa at gjenopføre nogen Kirke af det Overblevne. Derimod besluttedes i 1820 at benytte Resten til et Vagttaarn, formedelst Beliggenheden omtrent midt i Byen. Ved Hjælp af en Skat og en Collect tillempedes det da staaende Stykke af Taarnet og erholdt et Ydre, der nogenlunde charakteriserer Bestemmelsen. Portalen ud til Kirkestræde viser endnu Spor af, hvilken Bygning det oprindelig har været. En smuk Bolig for en Brandofficiant (med Locale til "Jagtsprøiten") er indrettet paa den modsatte Side af Taarnet, hvor Kirkemuren begynder. Pladsen, hvor Kirken og Kirkegaarden have været, er hensigtsmæssig indrettet til 78 Slagterboder af støbt Jern og nogle andre Boder. Fra Taarnet klemtes visse Slag i Ildebrandstilfælde og udhænges Flag om Dagen, Lygter om Natten til den Kant, Ilden er. Ved enkelte Leiligheder - navnlig naar høie Gjæster forventes tilsøes - signaleres med Flag fra øverste Terrasse eller Taarnets Platform. - Udsigten fra Vægtergangen er smuk, men endnu fortrinligere fra de øvre Luger. Opgangen er ud imod Viingaarddtræde ved Hvælvingen, og for en Bagatel kan man erholde Adgang; imidlertid ere Trapperne ikke meget magelige at bestige.

Stadens Slotte og Palladser.

_____

Christiansborg Slot.

Aaret før Stadens ofte nævnte anden store Ildebrand 5-7 Juni 1795, nemlig Onsdag og Torsdag d. 26. og 27. Februar, fra første Dags Eftermiddag Kl. 4 indtil anden Dags Formiddag,



 
67
__________

afbrændte Christian VI's forfængelige og ødsle Dronning Sophie Magdalenes Pragtbygning Christiansborg, med dens 133 Al. høie Spir og al dens Luxus af Kostbarheder og Kunstskatte. Mindre Tid end et Døgn tilintetgjorde 10 Aars Arbeide og Millioners Værdi, efter at Slottet kun i 54 Aar havde brammet i sin Stads, til liden Glæde og megen Forbandelse.

[Af Slotsbranden har ibl. A. Prof. H. Steffen i "Walseth og Leith", 1. Deel, givet et levende Billede.]

Planen over Kjøbenhavn viser, at den Plads, som Christiansborg indtager, udgjør en af Canalen ganske omslynget Ø, til hvilken de tidligere nævnte Broer føre fra de øvrige Stadens Qvarterer. Neppe noget Sted i hele Danmark kan man gaae saa lang Strækning med Tag over Hovedet, som her med Christiansborgslot til Udgangspunkt; thi fra denne allerede i og for sig store og vidtstrakte Bygning kan man igjennem en Corridor over "Zahlkammeret" begive sig til Cancelliet, der igien staaer i Forbindelse med en Række andre Bygninger: Stempelpapirscontoiret, Generalitetsbygningen (Krigsministeriet) o. fl. indtil den i elegantere Stil opførte Lerkes Gaard ("det lerkeske Hotel"), hvor endelig denne forunderlige Combination af Bygninger, af helt forskjellig Ydre og Bestemmelse, ophører.

I Grunden til Slottet skal være nedrammet 9200 Pæle, og en Tradition vil dog vide, at Flæskesider i Mængdeviis ere nedlagte, for at dæmpe Fugtigheden. Den øverste Ende af Pælene staaer 3 Al. under Horizonten, hvorpaa først Kampesteen og Brændte Steen ere murede til Fundament. I Kjelderen har Muren en Tykkelse af 5 Al. 4 T. og aftager efterhaanden i Høiden.

Den her ofte nævnte Conferentsr. Hansen blev det anbetroet at gjenopbygge Kongeborgen, med Bibenyttelse af det fra Branden Staaende. Det lykkedes ham at udkaste og gjennemføre Planen; og hvad man end ellers kan have at invende imod den af ham anvendte saakaldte "italienske Stil", vil man dog vistnok ikke kunne negte, at Christiansborgslots Gjenopbyggelse - endog under mangehaande ugunstige ydre Forhold - gjør hans Udholdenhed og Dygtighed Ære. - Idet vi nu gaae over til en nærmere Beskrivelse af dette colossale Bygningsværk, maae vi foreløbigen bemærke, at



 
68
__________

Kirken (den tidligere omtalte Slotskirke) blev først færdig, nemlig i Aaret 1826 [Jubelfestaaret for Christendommens Forkyndelse i Danmark for 1000 Aar siden], og Slottet selv forsaavidt var beboeligt 1828, at Prinds Frederik Carl Christian (den nuværende Konge Frederik VII.) kunde holde Bryllup der med Frederik VI's Datter, Vilhelmine Marie, d. 1. November.

Christiansborg Slot.


 

Vi ville begynde fra den alt i det Foregaaende beskrevne Marmorbro, saa meget mere som denne Side navnlig udmærker sig ved en herlig Symmetri. Indkjørslen er her igjennem Slotsporten, dannet af tvende "Pavillons" af Qvader, smykkede foroven med adskillige store Steenfigurer, samt Chr. VI's og Sophie Magd's. Navnetræk, indvendig forsynede med massive Steenbænke. Disse til Gjennemgang aabne Pavilloner maae betragtes som Karme eller Stolper til Stablerne (Cardo), hvori tilforn hang uhyre Fløiporte af smedet Jern, hvilke beundredes som et Mesterværk af Smedekunst, men nu ere forsvundne, saa at Indkjørslen til alle Tider er aldeles fri og uhindret - symbolisk særdeles skjønt! - undtagen maar Rigsdagsforsamlingen finder Sted, da saa al Kjørsel i denne Omegn er forbudt. - Herfra kommer man til Forgaarden, almindelig kaldet den aabne Ridebane, der nylig er bleven forsynet med en Træplantning og danner en halvrund Plads af 230 Al. Længde og 190 Al. Brede. Denne er omgivet af to Buegange, de saakaldte "Løngange", lignende dem ved Peterskirken

Slottet udvendigt betragtet.

 
69
__________

i Rom, og dannet af i alt 86 Arcader, hvorunder man kan gaae tørt i Regnveir; ovenfor er aabne Altaner. Til Buegangene støtte sig Staldbygningerne (med Krybber af norsk Marmor). Bag Arcaderne er til Venstre en høiere Bygning, det lukkede Ridehuus, hvor Heste tilrides og hvilket er forsynet med Galleri og lukket Loge. Salen er 95 Al. lang, 35 Al. bred og 21 Al. høi. Til Høire er en lignende høiere Bygning, Hoftheatret, der nærmere særskilt vil blive omhandlet. Fra denne Side af Buegangene seer man Slotskirkens Kuppel, ligesom Bronzefigurerne over Thorvaldsens Museum fremrage. Fra den modsatte Side øiner man Børsspiret og Tøihuustaarnet. Løngangene - nogle Steder belagte med Muursteen paa Høikant, andre Steder med Asphalt - søges meget af svagelige Folk som en formedelst Staldenes Nærhed formeentlig velgjørende Promenade. Tilhøire er det saakaldte Kongens Bageri.




Bue= eller Løngangen.
  Hovedbygningen selv bestaaer af fire Fløie. Den vestre, for hvilken vi nu staae, er gjennembrudt og forenes ved en Colonnade af 32 doriske Søiler i 4 Rækker, hvis Altan danner Overgangen fra den adskilte Fløis udspringende Frontbygninger. I denne pompeuse Colonnade er Opgang paa hver Side til Slottet, til Høire navnlig til Rigsdagssalen o. s. v. Facaden er 180 Al. lang og 46 Al. høi og bestaaer af 6 Etager, iberegnet de tvende Mezzaniner og Kjelderen. Naar man igjennem nævnte Colonnade har passeret den fiirkantede Slotsgaard, kommer man igjennem Hovedudkjørselen ud paa Slotspladsen, hvorfra vi ville tage den østre Fløi, der maaskee ogsaa kan betragtes som Hovedfacade, i Øiesyn. - Den er af samme Længde og Høide som den vestre og parallel med denne. Midtveis er den store Port, over hvilken læses en latinsk Indskrift, der tilkjendegiver, at Chr. VI. lod Kongeborgen opføre, men da den 54 Aar derefter var ødelagt ved en forskrækkelig Ildebrand, befalede Chr. VII. dens Gjenopbyggelse. Fr. VI. gjenopførte da pragtfuldt Borgen og indviede den høitideligt 1828. Paa hver Side af Porten ere tvende Nischer med colossale Malmfigurer, støbte af Dahlhoff og componerede af Thorvaldsen; nemlig: Hercules, Minerva, Nemesis og Æskulap, hvoraf dog kun Hercules er udført af Th. selv, men de øvrige af Bissen efter
Slottets vestre Fløi.
Østre Fløi.

 
70
__________

hans Skizze. Over disse fire Nischer sees fire Marmormedaillons med Thorvaldsens skjønne Basreliefer, to paa hver Side af Indskriften. De forestille: Hercules og Hebe - en af den store Mesters smukkeste Compositioner, - Minerva og Prometheus, Jupiter og Nemesis, og Æskulap og Hygæa, hvert 4 Fod 9 T. i Diameter. Det skal være Allegorier paa de nævnte store Bronzefigurer i Nischerne, betegnende ligesom disse: Styrke, Klogskab, Retfærdighed og Sundhed (hvilken sidste egentlig skulde have været "Sandheden", men ved en Skriv= eller Læsningsfeil i Bestillingsbrevet blev til Sundheden). - Hovedportalen over Porten og Nischerne er smykket med sex slanke corinthiske Søiler og bære Frontespicen med det store Basrelief: Jupiter thronende over Dyrekredsen, omgiven af Minerva, Nemesis, Oceanus og Jorden, skizzeret af Thorvaldsen, modelleret af Freund og udført i Terracotta tildels af Borup. - Den nordre og søndre Fløi, hver 195 Al. lang, frembyder intet Særligt at omtale. En grandiøs Simpelhed i Formen vil navnlig kunne iagttages, naar man fra Løngangene følger den søndre Fløis hele Strækning og har den regulaire Biblioheksbygning til Høire, for igjennem Zahlkammerbygningens Bue at begive sig ud paa Slotspladsen til Børsen, Banken o. s. v. Fornævnte Zahlkammerbygning danner, som allerede anført, forbindelsesleddet imellem Slottet og Cancelliet, der atter støder op til en Mængde offentlige Bygninger: Proviantgaarden, Bibliotheket, Tøihuset etc. Ved Hjørnet af denne Slotsfløi, i den Vinkel, som samme danner med Zahlkammeret, staaer en mere berømt end af Ydre anseelig Post, den saakaldte Absalons Brønd, hvis Vand er meget søgt. Paa Grund heraf er Posten stundom forsynet med Laas og Lukke, men dog tilgjængelig visse Timer daglig. Derfra forsynes de mange Contoirer i Cancellibygningen o. s. v. med godt Drikkevand, og det er et af de Steder, fra hvilke vi maae tilraade Reisende at lade deres Vand hente af paalidelige Sendebud. Forøvrigt er Vandbeholderen nok en almindelig Brønd, og det er ikke, som man har villet paastaae, en fra Roeskilde ledet Rende, der afgiver dette i over Mands Minde saa yndede Vand, - - Den nordre Fløi er imod Høibro tildels dækket af Slotskirken, hvilken allerede er om=




Søndre Fløi.
Absalons Brønd med
godt Drikkevand.
Nordre Fløi.

 
71
__________

talt, og nede imod Stormbroen af Thorvaldsens Museum, hvorom længer hen ligeledes vil blive talt. Ved Stormbroen er en almindelig tilgjængelig Passage igjennem Stalden, hvorfra man kommer ud til den aabne Ridebane foran Slotsfacaden. Ved siden af denne er en lille Indgang til den lukkede Ridebane, eller det tidligere omhandlede Ridehuus, hvilket forresten ogsaa stundom er benyttet til Andet end Hestedressur, saasom til Concerter, Festiviteter o. s. v.


 

Af Slottets Indre maa først nævnes den i storartet Stil construerede Riddersal, 60 Al. i Længden, 24 eller 25 Al. i Breden og 22 Al. i Høiden. Salens Galleri bæres af 16 corinthiske Søiler, over hvilke sees Bissens Frise Ceres og Bacchustoget med c. 300 Figurer i Stuccatur. Over Frisen er et forgyldt Jernrækværk og over hver Søile en Pjedestal med Candelaber. Loftet er svagt isabellegult og inddelt i Casetter med Forgyldning, det tavlede Gulv er lagt af ædle Træsorter. Væggene, i hvis Hjørner fire meget store Speile ere indmurede, have en noget stærkere Farve end Loftet, medens alt Betræk og Drapperi er af en dyb Rød. Foruden de nævnte Candelabre i Galleriet har Salen 3 Lysekroner, 24 Broncekroner og endeel Lampetter, saa at den alene kan glimrende belyses med 700 à 1200 Voxkjerter. I Forværelset til Riddersalen findes Thorvaldsens, i Marmor udførte, saa vidt bekjendte Værk: Alexanders Triumphtog i Babylon (3 Fod 6½ T. høi) Th. har selv kaldet det sit "Yndlings=Arbeide", og Italienerne gave ham efterat Modellen dertil var færdig Navnet "Basreliefets Patriarch". Han betingede sig for det 15,000 Specier, og Prinds Chr. Fr. (Christian VIII.) skrev egenhændig til Kunstneren om Frisen, idet han meddelte ham, at Salen, hvor den skulde anbringes, var 24 Fod bred og 39 Fod lang, og af Bygmesteren, Hansen, blev decoreret i Overensstemmelse med Kunstværket, nemlig ganske i Marmor. Som bekjendt haves paa forskjellige Steder Gjentagelser af denne berømte Frise, men her fremtræder den dog i sin Fuldendthed og med flere tilføiede Figurer. - Dernæst er der den saakaldte Høiesteretssal, men som nu ikke mere anvendes til nævnte Brug, idet den Skik, at Kongen den første Torsdag i Marts selv var tilstede


Slottet indvendigt betragtet.
Riddersalen.
Alexandertoget.

 
72
__________

og præsiderede ved Høiesterets høitidelige Aabnelse, efter Grundlovens Vedtagelse er ophørt. Nu holder bl. A. Folkethinget sine Møder i denne smukt hvælvede Sal, der for hver Ende har et lille Galleri og forøvrigt afgiver en efter Omstændighederne tilstrækkelig Plads for Tilhørerne. - Endvidere maae nævnes: første Cavaliergemak, med Malerier af Lund, og det pragtfulde Throngemak med Malerier af Eckersberg. I sidstnævnte Sal seer man ogsaa Thorvaldsens Caryatider efter Vitruv. De bære nu den danske Thrones Baldachin, medens de oprindelig vare bestemte for og bestilte af Polen, nemlig til at bære den Architrav, hvorunder en Ertstavle skulde indsættes med Keiser Napoleon I's Løfte til Polakkerne i 1812 om Gjenoprettelsen af Polen som Kongerige. - Fremdeles Statsraadsværelset, ret charakteristisk fremvisende kunstigt i Figurer udskaarne danske Træsorter og et Bord, der, skjøndt Pladen indeholder 11 Al. i Omkreds, siges at skulle bestaae af et eneste Stykke Træ fra de forhenværende danske Besiddelser i Ostindien. - Kongens Dagligværelse, Cabinet og Parole=Sal, med Malerier af Lorentsen, Gebauer og Eckersberg, i sidstnævnte Sal tillige en Frise af Eddelin. Den smukke, 630 [] Al. store Appartementssal, Kongens smagfulde Spillesal. Andet Marschalstaffel, med Freunds paabegyndte og ved Bissen fuldførte 180 Alen lange Basrelief: Gudernes Undergang i Ragnarok. Endelig maae nævnes: Dronningens Damegemak, Throngemak og Dagligstue, med Malerier af Møller. - At gjennemgaae flere af denne vidtløftige Bygnings Værelser vilde overskride Rummet her; det maa være nok, i Almindelighed at bemærke, at de alle ere udstyrede med anstændig Pragt, smykkede med Malerier, Vaser og Statuer af de fortrinligste Kunstnere.

I øverste Mezzanin=Etage er Malerisamlingen; men da denne længerhen særligt vil blive omtalt, kunne vi forbigaae den paa dette Sted.

Iblandt de Trapper, som danne Hovedopgange,maae naturligviis fremhæves Kongens Trappe fra Facaden ved Slotspladsen, hvor tvende colossale Bronzeløver ligesom danne Portnere, og Dronningens Trappegang, der fører fra den indre Slots=




Caryatiderne bestemte for Polen.

 
73
__________

gaard. Begge have Mahogni=Trin og Bronze=Rækværk. Hvælvingerne til den første er i hver Etage støttet af fire Piller af norsk Marmor og hvert Afsats er belagt med Marmorfliser.

[Paa Forudbestilling og imod Erlæggelse af 3 Rdl. for et Selskab af indtil 12 Personer, forevises Christiansborg Slot af Slotsforv. Lüders - Bredgade 197].

Prindsens Palais.

Ikke efter Rangfølgen, men fordi nævnte Palais er beliggende i Nærheden af og ligeoverfor nysomtalte Christiansborg Slot hinsides Frederiksholmscanal, omhandle vi nu denne Bygning, der har havt mange forskjellige Bestemmelser inden den paa sine aldrende Dage er bleven et Slags Asyl for Videnskaben, idet ikke færre end 5 Museer, der hver for sig senere ville blive omhandlede, her have deres Locale, ikke at tale om de tvende ansete Instituter: Videnskabernes Selskab og Landhusholdningsselskabet.

Efter den tidligere nævnte Kjøbmand eller Grosserer Wigand kjøbte Frederik IV. den oprindelige Bygning, samt nogle hosliggende Gaarde og lod det Hele indrette til interimistisk Bolig, medens det gamle Slot var under Opbygning. Derefter beboedes Stedet af Kronprinds Christian (Chr. VI.) med Gemalinde Sophia Magdalena. Bygningen blev da saaledes udvidet og forbedret, at Hovedfacaden imod Canalen kom til at udgjøre 100 Alen, og den anden Side imod Nyvestergade eller Wi=



 
74
__________

gandsgade 150 Al. Da denne nye Bygning 1743 skulde tjene til Bolig for Kronprinds Frederik (Fr. V.) og den engelske Prindsesse Louise, med hvem han den 11. Decbr. s. A. havde havt Bryllup, befandtes den imidlertid dog ikke stor nok endnu. Efter de Thurahs Plan blev Hovedbygningen imod Canalen derfor aldeles nedbrudt, og den rette Hovedbygning (Corps de logis) rykket længer ind ad imod Haven, saa at der udenfor blev en Forgaard, indesluttet med en Forbygning, der er lav nok til, at den smukke Hovedfacade kan sees over den. Denne Forbygnings Tag er fladt og prydet med Vaser og Figurer af Sandsteen; Porten svarer til Frontespicen paa Palladset selv. Kun ud imod Wigans=Gade er Sidefløien saa anseelig, at man deraf faaer et Begreb om Bygningens Dybde. - At fornævnte to Kronprindser have boet her, har givet Palladset Navnet "Prindsens Palais". Haven er zirlig anlagt, var engang meget smuk og navnlig bekjendt for sine store gamle Morbærtræer. - Af fyrstelige Personer har her bl. A. boet Sophia Carolina, Enkefyrstinde af Ostfriesland, og Keiser Alexanders Onkel: Fr. Wilh. Ph., Prinds af Würtemberg og Gouverneur over Kbhvn., med Gemalinde. Sidstnævntes Søn blev født her (5. Novbr. 1801), døbtes i det hele Kongehuses Nærværelse og blev holdt over Daaben af Chr. VII. - Den samme Leilighed beboedes senere af General Bülow, Fr. VI's Favorit, og end yderligere af Generalinden, ligesom Palaiet Tid efter anden blev Fribolig for en Masse dels tjenstgjørende og dels affskedigede Hof=Embedsmænd, saa at det tilsidst erholdt Spotnavnet "det adelige Vartou". - Høiesteret har i en lang Aarrække her havt sit Locale indtil 1852. - Nu anvendes den vidtløftige Bygnings Rum, som alt bemærket, til forskjellige Kunstkammersamlingers Opbevaring og offentlige Fremvisning, samt afgiver passende Mødesale for videnskabelige Selskaber.

Rosenborg Slot.

I dette smukke, men tildels ubeboede Slot, der tilligemed sammes Have og Exerceerpladsen indtager en stor skjæv Fiirkant, omgivet af Nørrevold, Gothersgade, Kronprindsessegade og Sølvgade, træffe vi atter og atter et af Fjerde



 
75
__________

Christians mange pragtfulde Bygværker. Det er opført i Aaret 1604 (samtidig med Tøihuset), men var dengang udenfor Staden. Da denne i 1608 udvidedes, blev Slottet med dets Omgivelse imod Ø. og V. draget indenfor Volden.


 

En Englænder, Inigo Jones, nævnes som Bygmester, og Stilen er den italieniserende, en elegant Udvikling af den ældre germaniske Bygningsmaade, ogsaa kaldet Renaissancestilen eller den nederlandske, med Gavle i Form af Snirkler, mange og rige Ornamenter. Forskjellige - mere eller mindre heldige - Oppudsninger have betaget den særdeles smukke Bygning en Deel af dens oprindelige architektoniske Virkning, og givet den en vis moderne Zirlighed, hvilken den i og for sig formedelst de meget gjenembrudte lette Spir dog ikke manglede. - Hovedbygningen har tre Etager, foruden Kjelderen, med et stort Taarn paa syv Etager ud imod Exerceerpladsen og tvende mindre paa fem Etager imod Slotsgaarden, foruden et fjerde, der intet egentligt Spir har, men hvori Værelsernes Hovedopgang er anbragt. Slottets hele Længde er 76 Al., Breden 38 Al., Høiden til Tagryggen 35 Alen; det største Taarn er 74 Al. høit indtil Spiret, de to mindre, ligeledes til Spiret, 53 Al. og det mindste 32 Alen.

Rosenborg Slot.

Adskillige af Slottets Værelser ere vel blevne forandrede i Decorationen og tillempede Tidens Smag under senere Konger, som have boet der; imidlertid have dog andre bibeholdt deres

Dimensioner.

 
76
__________

oprindelige Udseende fra Christian iV's Dage, baade med Hensyn til Meubler og til Decoration.

 

I nederste Etages nordligste Sal er Christian IV's Audiensgemak, hvis Egetræspanel, med udskaaret Billedhuggerarbeide, har i sine Fyldninger 79 Malerier af hollandske Kunstnere (deriblandt af Momper og Breughal). Malerierne i Loftet ere dels paa Træ, dels paa Lærred. Over Marmorkaminen staaer Aarstallet 1615 og Kongens Chiffer, og i Salen er anbragt et Talerør af Kobber, som i en Længde af 75 Al. løber i Muren under Kjelderen og op i det uderste Gemak i Slottets sydlige Ende, saa at man fra Rørets tvende Udløb kan correspondere med hinanden, uhørt af Trediemand. - Historisk mærkeligere er Christian IV's Sovekammer til høire Side fra Audienssalen. I dette Værelse hensov nemlig den store Konge, d. 28. Febr. 1648, efter at være reist syg fra Frederiksborg d. 21. Febr. Foruden forskjellige Portraiter, sees her Prospecter af Venedig, og i Loftet Medor og Angelica. Væggene ere betrukne med grønt vatret, guldblommet Mor, Gulvet belagt med gullandske Steenfliser. - Værelset til venstre Side for Audienssalen er paneleret i chinesisk Smag, i Loftet Malerier og Stuccatur. I disse trende Værelser findes Gjenstande fra Chr. IV's Tid, ligesom deri opbevares, hvad der haves fra tidligere oldenborgske Konger. - Sager fra Fr. III's Tid opbevares i et med rødt Damask og hvidt Silkestof betrukket Værelse, samt i et andet, betrukket med grønt, hvidt og rødt vatret Silkestof, med Plafondmaleri af Coiffre. - Marmorgemakket, med Vægge af Gipsmarmor, Gulvet indlagt med Marmor i forskjellige Farver og Loftet Stuc., - det røde Gemak, betrukket med Hautelisse=Tapeter, - samt Taarngemakket, med figureret chinesisk Plyds paa Guldgrund, gjemme Sager fra Chr. V's Tid. - Gjenstande fra Fr. IV's Tid opbevares tildels i følgende Værelser: det brune Gemak, med Hautelisse=Tapeter, hvori mythologiske Forestillinger ere indvævede, og en stor, med Bjergchrystal behængt tolvarmet Lysekrone, - Speilcabinettet (i anden Etage), hvis Loft, Vægge etc. ere beklædte med folieret Speilglas, ligesom der i Midten af Gulvet er indlagt en temmelig berygtet stor Oval af Speilglas, med farvet Træ og Been til Ramme, -

Værelser.

 
77
__________

endelig Riddersalen (i øverste Etage), hvilken fortjener en nærmere Omtale. Indtagende hele Slottets Længde og Brede, har Salen et hvælvet Loft, decoreret med Stuccaturarbeide i 5 Afdelinger og med Malerier paa Lærred af Heinr. Krock; en Stuccaturgesims, marmoreret af Charles Bracht, med allegoriske Fremstillinger af Verdensdelene og Vindene, samt Sidevæggene behængte med de af Brødrene van der Eichen fra Holland, men her i Kjøge forfærdigede 12 Hautelisse=Tapeter *), fremstillende Scener af Chr. V's Krige med Sverrig. I den nordre Ende af denne 75 Alen lange Sal er opreist en kongelig Throne; et ovalt Bord, hvis Fødder ere dannede af fire Sølvsphinxer, og en høirygget Thronstol, broderet med Guld og Sølv, baaret af to Sphinxer og Løvekløer. I den søndre Ende er en Kamin med Indfatning af broget Marmor, Skjermen af drevet Sølv og store Sølv=Varmekugler. Ved Siderne i Salen sees to Sølv Consolborde og 16 store Sølv Gueridoner, med drevet og graveret Arbeide, samt sex Lænestole og tolv høiryggede Stole, med Betræk, der er syet af Frederik IV's Moder og hendes Damer. - I det nordøstlige Taarn ved Siden af Riddersalen findes Glascabinettet, Væggene betrukne med grønt Damask, Panelet og Dørene forsølvede og med forgyldte Lister, Loftet med Plafond. Det er Opbevaringsstedet for sjeldne og kostbare Glasarbeider, tildels fra Venedigs Omegn. - I det nordre Taarn er et Værelse til Sager fra Chr. VI's Tid. - Et Cabinet vd Siden af Riddersalen gjemmer Gjenstande, henhørende til Fr. V's Tid. - I det lange Galleri i Stue=Etagen, "Steengangen", hvis Vægge ere behængte med Malerier, findes Skabe med de kongelige Klæder og Garderobesager, ordnede efter de forskjellige Tidsaldre fra Chr. IV. indtil de nyeste Tider, baarne ved Kronings= og Formælings=Høitideligheder, samt andre Leiligheder.

__________

*) Hautelisse kaldes et Tapet af Silke og Uld med under Vævningen lodret staaende Kjæde eller Rending. Ligger Rendingen horizontalt, kaldes Tapetet Basselise.




Riddersalen.

 
78
__________

De mærkeligste Sager i hvert Værelse ville længerhen nærmere blive omtalte under Kunstsamlinger. Men allerede her bør anføres, at ligesom de væsentligste Oplysninger om Slottet og dets Skatte ere meddelte i et lidet Skrift af Fr. Stouenberg: "Rosenborg Slots historiske Mærkværdigheder", saaledes forevises Slottet daglig, maar man derom henvender sig forud til Forvalteren i Mellembygningen, imod en Betaling af 3 Rd for et Selskab af indtil 12 Personer. Dog maa bemærkes, at selve Rigsinsignierne ikke forevises med de øvrige Kunstgenstande, uden særlig Tilladelse af Hofmarschallatet.

Om det kgl. Mynt= og Medaillecabinet, der indtager 5 af Slottets Værelser, vil ligeledes længerhen nærmere blive talt.




Rigsklenodierne.

  Rosenborg Slot var omgivet med tildels murbeklædte Volde, samt Fæstnings=Grave, ganske efter Datidens Bygningsmaade og Borgsmagen. Ved en Vindebro "den grønne Bro" - i hvis Grav Grev Frantz Rantzau, forlovet med Chr. IV's Datter Anna Catharina, druknede 1632 - sattes Hovedbygningen i Forbindelse med den tilstødende Have. Paa Grund af disse quasi-Fæstningsværker, ansættes en Militair til Forvalter og erholder Navn af "Commandant", ligesom "Fæstningen" havde et Slags Besætning, en Vagt fra Stadens Garnison, der først i Aar er bleven betydelig reduceret. Tidligere havde Livjægerne havt Vagtholdet her, ligesom her var Arrsetstedet for disse, naar Tjenesteforseelser vare begaaede.
Slottet som Fæstning.
  I Kjelderen under Rosenborg nedlagdes ved Christian IV's Kroning (29 Aug. 1596) et Fad god Rhinskviin, hvoraf aarlig er blevet udtappet nogle Flasker til meget syge Patienter, men ligeledes aarlig tiløst frisk Viin, saa at Fadet aldrig tømmes, følgelig ogsaa altid har Noget tilbage af den oprindelige ædle Saft, der altsaa maa være henved 300 Aar - forsaavidt den endnu maatte findes der.

__________

En meget gammel Sundhedsviin.
  Rosenborg Have, i Almindelighed kaldet "Kongens Have", er vel ikke mere, hvad den tidligere har været, da den - 925 Al. lang og 600 Al. bred - som en af Stadens største Herligheder
Kongens Have.

 
79
__________

indeholdt en Overflødighed af Lystqvarterer, Fontainer, Statuer, Pavilloner og Orangerier i fransk Stil, hvoraf en stor Deel senere er forvandlet til Exerceerplads - (paa denne var det, hvor for endeel Aar siden Akrobaten Roat mistede Livet, idet han foretog en Ascension paa en fra det store Taarns øverste Vindue til Pladsen spændt Line, hvilken ved Frictionen i Vindueskarmen knak), - Exerceerhuus, Caserner, Brøndanstalt og andre practiske, men prosaiske Øiemed. Imidlertid træffer man dog

Rosenborg Brøndanstalt.

endnu Spor af fordums Glands, og Haven afgiver stedse en søgt og behagelig Promenade, den bedste og noget nær eneste indenfor Kjøbenhavns Volde, ihvorvel de, som ikke elske Børn og Barneverdenen føle sig noget generede ved, at flere af de mest yndede Havepartier ere blevne saakaldte "Ammestuer". - Man kan dog her med nogen Romantik og lidt poetisk Sands bade sig i Erindringen, de gamle Lindes og Kastanietræers Hamadryader hviske mangt et Sagn fra hine baade mere ridderlige og mere spidsborgerlige Tider, navnlig fra Struensees flygtige Glandsperiode, til Enhver, der forstaaer at lytte.

Haven, der senere omdannedes i engelsk Stiil, er senest underlagt "Landskabsgartneren". Den gjennemskjæres af Cavaliergangen imod N. og Damegangen imod S., dannede af Linde=Alleer fra Chr. IV's Tid. I Rundingen er et Springvand,



 
80
__________

hvor altid har været en Amor ridende paa Svanen, hvilken nydelige Idee er gjenneført af Freund, efter en Bladstrid, om Vandet burde udstraale igjennem mange smaa Rør, eller i en fælles stor Straale fra Svanenæbet.

Springvandet.

I Cavaliergangens østlige Ende er det saakaldte Hercules Tempel (Loge) opført i en ædel og skjøn Stil af Harsdorf

Hercules-Pavillonen.

(1773) og forestillende et antikt Tempel, der desværre tildels er af træ. Her sees en Hercules (eller Samson), oprivende Struben




Springvandet.

 
81
__________

paa en Løve, af hvidt Marmor, forfærdiget 1709 i Florents af Johan Baratta, samt to mindre Marmorstatuer: Orpheus og Eurydice. - To høie Granitsøiler med Kobberkugler fra Chr. IV's Tid ere for faa Aar siden gjenopsatte ved Indgangen til den grønne Bro efter en Tidlang at have været borttagne. Ved Broens Gitterdør findes to hvilende Kobberløver, og i Nærheden seer man den geniale Broncegruppe: Løvens Kamp med Hesten,

Løvens Kamp med Hesten.

støbt 1618 i Glückstadt efter en Antik og tidligere forgyldt. Den historiske "Hensigt", som Chr. IV. skal have villet betegne ved Gruppen, hvor Hesten beseires af Løven, er nærmere udtalt ved en Medaille, hvorpaa den samme Kamp er afbildet, med følgende latinske Distichon paa Reversen:

Frustra te opponis, frenande Caballe, Leoni.
Albus eras, rubeus, si modo pergis, eris.

Hesten (Lüneborgs Vaaben) skal da alludere til Hertug Georg af Lüneborg, der i Trediveaarskrigen forlod sin Allierede Chr. IV. og gik over til Keiserens Parti 1626, hvilket Aar (17 Aug.) Kongen tabte Slaget mod Tilly ved Lutter an Barenberg. Allegorien skulde altsaa være udfunden 8 Aar efter at Gruppen var støbt!



 
82
__________

Om de nye, smukke Blomsterpartier og Anlæg skulle vi her ikke videre tale, da de altfor meget ere Modens Omskiftelser, Aarstidernes Forandring og andre Omstændigheder underkastede, til at kunne ret længe svare til Beskrivelsen. Nogle Parter af Haven ere afskaarne og aflukkede til Dannelse for vordende Gartnere, og findes tilligemed de kongelige Driverier ved den anden Indgang fra Nørrevold.

Hovedindgangen er derimod fra den smukke, næsten snorlige Kronprindsessegade. Den er opført i dorisk Smag af Prof. Meyn. Fra Gaden er Haven adskilt ved et Jerngitter med endeel Pavilloner eller Boutiker i en simpel og god Stil, ligeledes af nysnævnte Stadsbygmester Meyn. - Hvor ubetydelige disse Bygningsarbeider end i og for sig ere, navnlig i Sammenligning med selve Rosenborg Slot, ansees de dog af Kjendere for interessante Mindesmærker om den gode Smag, som en Tid begyndte at fremblomstre hertillands i Bygningskunsten.


 

Palaierne paa og omkring Amalienborg.


De fire Palaier paa Amalienborg.

Da Frederik V. anlagde den nye, efter ham benævnte Deel af Staden, blev Pladsen 1749 skjænket uden Betaling og endda med adskillige Friheder til dem, der havde Evne til at bebygge Grundene. Efter at disse vare afdelte - eller hvad man nu kalder parcellerede - i 6 Qvadrater, blev først anlagt den offentlige Plads Amalienborg eller Frederikspladsen, hvorom vi tidligere i Forbigaaende have talt. Midt paa denne ottekantede Plads opreistes den af det asiatiske Compagnies Interessenter bekostede særdeles smukke Statue (Statua Equestris), modelleret af Maler= og Billedehugger=Directeur Saly og reist af Mechanikeren Zuben 1771. Statuen forestiller Frederik V. til Hest, er støbt af Bronze og skal veie halvfemte Hundrede Centner. Fodstykket er af Marmor, paa Siderne ere anbragte store Metaltavler med latinske Inscriptioner. Monumentet er i det Hele 36 Fod høit, er omgivet med et smukt Gitter af hamret Jern og tager sig fra alle Sider overordentlig imponerende ud.




Rytterstatuen paa Amalienborg.

 
83
__________

Amalienborg.


 

Den herlige Plads danner ligesom Slotsgaard til fire Palaier, byggede af lige saa mange adelige Familier: Moltke (Berkentin), Schack, Brockdorff og Levezau (eller Levezou), hvoraf hver opførte sit, ved Bygmestrene Eigtved og Jardin, saaledes, at de alle indtager lige stor Rum og ligner hverandre fuldkomment. Hovedfacaden paa hver af disse Bygninger, c. 28 Alen høi, 73½ Alen lang og 30 Al. bred, har foruden Kjeldre 3 Etager, hvoraf den øverste er Mezzanin. Den nederste Etage er af Rustic Bygning, de tvende øverste af jonisk Orden. Midt paa er et saakaldet Forspring, som bærer sex fritstaaende joniske Søiler, og oven paa disse ere Altaner med stærk Frontespice, forestillende de respective grevelige Vaabner, hvorhos den Balustrade, der udgaaer derfra til begge Ender, har Overdelen besat med Statuer, Vaser og deslige Prydelser. Foruden denne Hovedbygning har hver Palais ved begge sider en Pavillon, hvis øverste Etage staaer frit, men nedenfor ved en lavere Bygning føies til Hovedfacaden, saa at man fra den gaaer over et fladt Tag til Pavillonen. - Unegtelig ere Palaierne, som opførte i den nyfranske Smag, altfor overlæssede med uhensigtsmæssige Zirater til at de i architectonisk Henseende


Palaierne.


 
84
__________

hver for sig fortjene synderlig Opmærksomhed, hvor smukke de end ved første Øiekast tage sig ud som symetrisk Fiirkløver.

Det Moltkeske ogsaa kaldet Christian VII.'s Palais blev tilligemed det Schackske eller Frederik VI.'s Palais kjøbt efter Christiansborg Slots Brand 1794 og taget i Besiddelse af de nævnte Konger. Navnlig var det Schackske Palais Frederik VI.'s Vinteropholdssted indtil hans Død her, d. 3die Decbr. 1839, og beboedes senere af hans Dronning, Enkedronning Marie Sophie Frederike, som ogsaa døde her d. 21de Marts 1852. Nu er bemeldte Palais, der ligesom de andre er blevet Statens Eiendom, bl. A. indrømmet Høiesteret, der holdes offentlig her i første Etage. - Det Moltkeske Palais benyttes af Overhofmarschallatet og Udenrigsministeriet. Tidligere var her Vagtstue for Garden tilfods (Livvagten), med Fourchetter, Skilderhuse og den gamle pjaltede Fane ud til Pladsen. I en Stuelænge til Gaarden er et fortrinligt, Privatmand tilhørende ornithologisk Cabinet, hvorom nærmere vil blive talt længer hen under Samlinger. - I det Moltkeske Palais findes forøvrigt endnu interessante Levninger af oprindelig Herlighed. Vestibulen er prydet med 8 graae Marmor Søiler, imellem dem af hvidt italiensk Marmor Andromeda, Perseus og Søuhyret. Gemakker, Cabinetter og Salene ere rigt decorerede med Tapeter, Gipsarbeid, Forgyldning og Maling. Men den kostbare Malerisamling, som tilhørte Eieren, Grev Adam Gottlob Moltke, og nu eies af Sønnen, A. W. Moltke, og hvilken indeholder Arbeider af Mestere som v. d. Verft, Tennier o. fl. s., er flyttet derfra til det Thott'ske Palais, paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Bredgade, hvor samme nu er tilgængelig for Publicum og skal paa sit Sted omstændeligere blive omtalt. Flere andre kunstneriske og videnskabelige Samlinger, som ogsaa fandtes i Palaiet, hvoriblandt et sjeldent Naturalie=Cabinet, ere tildels skjænkede til offentlig Brug. - De nævnte tvende Palaier ere forresten forbundne med hinanden ved den berømte Harsdorffske Colonnade, der - desværre! - ganske er af Træ og saaledes snart vel kan siges at have været.

Hvad de tvende øvrige Palaier angaaer, da er om disse intet Synderligt at sige. Det Levetzovske ogsaa Christian VIII.'s





Det Moltkeske og Schackske Palais.
Colonnaden.

 
85
__________

Palais, ligeoverfor Moltkes, kjøbtes i sin Tid af Arveprinds Frederik, nedarvedes til hans Søn, Christian VIII., gik derefter i Arv til dennes Søn, Frederik VII., og afhændigedes derpaa til Staten. Det beboes om Vinteren af Enkedronning Caroline Amalie. Det Brockdorff 'ske Palais, ligeoverfor Schacks, kjøbtes allerede før Slotsbranden, nemlig 1768, til Staten og indrettedes til Landcadetacademi; 20 Aar derefter blev det til Søcadetacademi, og da Fr. VI.'s Datter Vilhelmine 1828 (1. Novbr.) formæledes med Prinds Fr. Carl Christian, d. e. Frederik VII., lod den kongelige Svigerfader Palaiet betydeligt modernisere i det Indre og kostbart meublere, for at skjænke det til den Nyformælede. Nu beboes det af Landgrevinde Luise Charlotte af Hessen (en Søster til Chr. VIII. og Arveprinds Ferdinand) og Gemal, Landgrev Vilhelm af Hessen.

__________

Det nævnte smukke eller "fornemme" Qvarteer af Staden er bl. A. endvidere prydet med følgende Pragtbygninger:

Det Schimmelmannske Palais. - Skjøndt dette af Grev Berkentin opførte Palais ligger saa godt som midt i Gaden (Norgesgade), tager det sig dog vel ud, dels fordi det er lagt lige overfor Dronningenstvergade, dels formedelst dets Forgaard, hvorved Hovedbygningen træder tilbage og afspærres fra Gadelinien ved et zirligt Jerngitter, hængt imellem vaseprydede Sandsteenspiller. Om denne "kostbare Jern=Sprinkelverks Balustrade" har man det Sagn, at den skal være en Allusion til, at en af Stedets tidligere Eiere, der formedelst en (maaskee) politisk Forbrydelse dømtes til at sidde bag Jernstænger, ved sær kongelig Naade paa denne Maade eluderede Dommen, idet han kom til a boe i dette tilgittrede Palais. - Hovedfacaden har et Forspring af 8 fritstaaende joniske Søiler af norsk Marmor. Frontespicen bærer det grevelige Berkentinske Vaben, og Cornichen er decoreret omtrent som Amalienborgs. Gemakkerne i alle tre Etager ere vel afdelte og meublerede og Gaardens begge Ender indesluttede ved adskillige Bygninger: Stalde o. s. v. I Aaret 1761 led Bygningen ved en i samme opkommen Ildbrand. Ihvorvel Palaiet unegtelig





Det Levetzovske og Brockdorff'ske Palais.


 
86
__________

kan regnes iblandt Kjøbenhavns smukkeste Bygninger, synes der dog at hvile noget Uhyggeligt og Trist over samme, hvilket enten maa tilskrives den mørke Afpudsning, eller de Ideeforbindelser, der maaskee fremkaldes ved Stedets fjerne Lighed i Stilen med Frederiks Hospital, der er forsynet med en lignende Forgaard, har ogsaa - om end mindre smukt - Jerngitter foran sig, og er beliggende i samme Gade.

Det Dehnske og det Bernstorffske Palais. Disse hinanden fuldkommen symetrisk lige Palaier ligge paa samme Side af Norgesgade som nysomtalte Palads, lige over for Marmorkirken og kun adskilte fra hinanden ved den imellem dem løbende Frederiksgade. Facadernes Prydelse over Vinduer og Porte, samt det brudte Tag med sine Pavillons i Form af smaa Domer give Bygningerne en rig og prægtig Anseelse. Vestibulen er her ikke midt paa, men ved Enden. Derfra gaae de hængende eller aabne Trapper af norsk Marmor til de øverste Etagers Gemakker, ved hvis Tapeters Malninger og Meublers Beskrivelse vi her saa meget mindre tør opholde os, som alt Sligt jo er Tidens og Modens hyppige Forandringer underkastet. Saavel indvendig som udvendig ligne disse Palaier hinanden i Indretning. Det, der er nærmest Kongens Nytorv, er opført af J. H. E. Bernstorff (d. 19. Febr. 1772 i Hamborg) og beboes nu af Arveprinds Ferdinand med Gemalinde; det andet, nærmere imod Toldbodveien, er bygget af Baron Dehn og tilhører fortiden Prinds Frederik af Hessen.

Endnu maa kortelig nævnes i Qvarteret: Moltkes Palais, paa Hjørnet af Bredgade og Dronningens Tvergade, hvor tilforn det grevelige Danneskjold=Laurvigske Palais indtog en Strækning paa 250 Al. og betragtedes som Stadens største og herligste Palads. Det har senere tilhørt Conferentsraad Brun, hvis Hustru "Frederikke Brun, geb. Münter", ogsaa i Udlandet er kjendt som Skjønaand og som Klopstocks, Matthissons, Zoegas, Fru Stäels, Angelica Kaufmanns o. m. Fls. Veninde. Nu tilhører Palaiet Grev A. W. Moltke til Bregentved. - Endelig er der det saakaldte "gule" eller Kronprindsens Palais i Amaliegade, der for Tiden beboes af Prinds Christian til Danmark, den af



 
87
__________

Conferentsr. Collin senest beboede mere mærkelige end just smukke Bygning i Amaliegade Nr. 155, og det Thott'ske Palais, paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Bredgade. Det Sidstnævnte er opført eller dog ombygget af Geheimeraad Otto Thott, prydet paa den ene Side med corinthiske, paa den anden Side med doriske Pilastre og over Frontespicen sees det thottske Vaaben, maaskee det ældste i Norden. Tidligere have Greverne af Danneskjold til Samsø eiet Paladset.

__________

Charlottenborg.

Naar man veed, at den store Thorvaldsen ei blot her nød sin første Kunstdannelse, men ogsaa her tilbragte nogen Tid som fuldendt Kunstner og endelig - efter 40 Aars Ophold i Rom - her i sine sidste Leveaar havde Bopæl og Atelier, for endelig herfra at begraves (thi han udaandede, som bekjendt, i Theatret ikke lang herfra ved en pludselig Død d. 24. Marts 1844): - saa vil man vel tilgive os, at vi dvæle noget længere ved dette Slots Historie, dets Oprindelse, tidligere Beboere o.s.v.

Charlottenborg.

Det forhen berørte monstrøse Danneskjold=Laurvigske Palais blev oprindelig opført af Ulrik Fr. Gyldenløve og - da det ikke strax fandtes tilstrækkeligt for Familien - tilbygget af hans



 
88
__________

Søn Ferd. Anton, Greve af Danneskjold. Men forinden havde Førstnævnte paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Nyhavns Canal i Aaret 1672 og følgende Aar opført en stor og regulair Bygning, hvilken han affstod til Charlotte Amalie, Enkedronning efter Chr. V., som gav Paladset sit Navn "Charlottenborg", hvilket det senere har beholdt, og residerede der om Vinteren, naar hun ikke var paa sit Enkesæde: Nykjøbing Slot paa Falster.

Efter hendes Død paa Charlottenborg (27. Marts 1714) arvedes Slottet af Prinds Carl og Prindsesse Sophie Hedevig, efter hvis Død det i nogle Aar stod ledigt, indtil Frederik V. som Kronprinds, tilligemed sin første Dronning Lovise, i nogle Aar holdt Hof her. Som Konge indrømmede han 1754 de fleste Værelser af Charlottenborg til det i s. A. d. 31. Marts stiftede Academi for de skjønne Kunster, hvis Præses blev Grev Adam Gottlob Moltke (senere har det været kongl. Prindser) og hvis Directeur var den tidligere her nævnte J. F. J. Saly. Desuden havde det i Aaret 1745 begyndte Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog (stiftet af J. Langebek) her sine Forsamlinger og sit Bibliothek, ligesom her var indrettet et kgl. Naturaliecabinet. - Senere tilfaldt hele Bygningen Kunstacademiet, benyttes til Beboelse for enkelte Professorer, til Tegne= og Modelskoler, Udstillingssale o. s. v., og har kun undtagelsesviis været benyttet til Industriudstilling. - Forøvrigt har Slottet vistnok været anvendt paa mangehaande heterogene Maader. Under Fr. V. var den mellemste Sal, der gaaer igjennem de tvende øverste Etager, indrettet til en italiensk Operasal; under Chr. VII. maatte Stue=Etagen en Tidlang gjøre Tjeneste som Politikammer og Kjælderne som Arrester, og under Fr. VI. havde man det lidet glædelige Syn, at see Tallotteriets Trækning foregaae udenfor Kunstanstaltens Port og hiin fordærvelige Indretnings Bestyrerer fra Academiets Altan blotte deres ærværdige Hoveder for den hujende Hob under Paukers og Trompeters skingrende Fanfare.

Den i sin ædle Simpelhed særdeles smukke Bygning selv er 80 Al. bred ud imod Pladsen og 100 Al. lang imod Nyhavn. Den danner en Fiirkant, omgiven med fire Længder, af hvilke den Facade, der vender ud imod Kongens Nytorv, har et Forspring



 
89
__________

af tvende Karnaper paa Enden og er forziret med adskillige Decorationer. Pilastrene ved Indgangen have i deres Capitæler Ørnehoveder istedetfor Snirkler.

Iblandt Salene fremhæves Figursalen, der ved høitidelige Leiligheder ogsaa tjener til Academiets Forsamlingssal. Paa Contra=Facadens Tag til Gaarden vider sig et lidet Taarn.


 

Slotshaven er forvandlet til en mindre vel beliggende botanisk Have, der 1778 er forenet med Universitetet. Denne staaer aaben for Publicum hver Torsdag fra 8-2 Form. og 4-7 Eft.; dog kan den ogsaa til andre Tider af Reisende tages i Øiesyn, naar man derom henvender sig til den paa Stedet boende Gartner, hvor Indgangen er ud til Nyhavn.

Ogsaa med Academiets nærmere Indretning ville Reisende kunne gjøre sig bekjendt, ved derom at henvende sig til Slottets Portner sammesteds, eller - vel bedre - ligefrem til en af de der boende Herrer Professorer. I Udstillingstiden, først paa Foraaret, erholdes Indgang (mod betaling af 1 Mark) til at tage de Malerier og Kunstarbeider i Øiesyn, som navnlig indenlandske (dog ogsaa fremmede) Kunstnere have udført i Aarets Løb og offentlig udstillet.

__________

Som Palaier, idetmindste af Navnet, maae vi endnu kun fremhæve:

Erichsens Palais paa Kongens Nytorv ved Holmens Canal, forhen tilhørende Grosserer, Conferentsraad Erichsen, en særdeles smagfuld Bygning i lys og nobel Stil. Forsiden udmærker sig ved en meget stor bedækket Altan, med aaben Udsigt til Torvet, dannet af sex fritstaaende joniske Søiler. Over Frontonen er et smukt Basrelief af Gianelli, forestillende Vindskibelighed og Kløgt ved Overflødighedens Alter. Sidefacaden ud til Canalen er decoreret med sex joniske Pilastre. - Værelsernes Loftmalerier (af ikke uberømte Mestere) ere tildels blevne udslettede eller overkalkede af sædelige Billedstormere. Efterat Hoved=Etagerne i endeel Aar have været benyttede til - Café, afgive de nu ogsaa Magazin for Hof=Stolemager C. B. Hansens (Stedets Eier) elegante og solide Meubler.


Den botaniske Have.


 
90
__________

Det Holstein=Lethreborgske Palais eller Hôtel i Stormgade, ombygget af Conseilsminister Joh. Ludv. Holstein, Greve til Ledreborg. Portalet er af graat og lyst Marmor, med toskanske Pilastre, Hovedtrappen af Marmor, og Tagets Kant prydet med Statuer, Vaser og det grevelige Vaaben. I dette Palais og under bemeldte Greves Præsidie havde det d. 13. Novbr. 1742 stiftede kgl. danske Videnskabernes Selskab sit første Møde i Begyndelsen af 1743. Nu findes her det naturhistoriske Museum, om hvilket nærmere vil blive talt under "Samlinger".

__________

Andre Pragtbygninger.


Børsen.

Ved den absolut monarkiske Regjeringsforms Overgang til en fri repræsentativ Forfatning maatte, som man vel kunde formode, adskillige, Bygværker, der hidtil vare "Kongens", enten gaae over til Nationalejendom eller af Saten realiseres, d. v. s. sælges til privat Brug. Det Sidste blev Børsens Skæbne. Dette - ogsaa

Børsen.

et af Fjerde Christians Herlige Mindesmærker - afhændedes for faa Aar siden til Grosserersocietetet for en Sum, der ikke staaer i Forhold enten til Bygningens egen Kostbarhed eller til Eien=



Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top