eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

31
__________

udtil temmelig lang og kjedelig. - Russiske Damp=Bade erholdes i Amaliegade (158), hvilken Anstalt er godt og beqvemt indrettet. Ogsaa paa Frederiks Hospital kunne saadanne Bade under visse Omstændigheder erholdes. - Brøndanstalten (i Gothersgade, langsmed Rosenborghave), ogsaa et Actie=Forehavende, bereder kunstige Mineralvande; men har ikke vundet meget Ry som Cuurhuus. - Egentlige Badesteder, i Lighed med fremmede Landes, hvor Badegjæster optages som Kostgjængere i Cuur og Pleie under egne Badelægers Tilsyn, har Kjøbenhavn ikke, trods Byens gunstige Beliggenhed. Den nærmeste saadanne Anstalt finde vi først ved Klampenborg (hvorom nærmere længerhen). 

Knippelsbro

er Navnet paa det andet Forbindelsesled imellem Kjøbenhavn og Christianshavn. Broen er anlagt tvers over Havnen i Aaret 1620 og er c. 150 Al. lang. Strømmen er her temmelig stærk, og da mangen Kjørsel ogsaa finder Sted, saa maa Træværket idelig vedligeholdes. Førstnævnte Aarsag maa vel tilskrives, at denne vigtige Bro ikke er bleven muret og hvælvet; thi selv saaledes, som den nu er bygget, betragtedes det tidligere, da man endnu behjalp sig med Færger og Baade til Overfart, som et Vidunder af Bygningskunst at løse en Opgave, man formedelst den rivende Strøm og tilmed det fortærende Saltvand holdt for en Umulighed. De paa Siderne anbragte Figurer af Træ have kun lidet Værd som


32
__________

Kunstværk. Ligesom nogle andre af Havnebroerne er den til at trække op i Midten for gjennemgaaende Skibe; hvilken Opheisning, skjøndt Arbeidet skeer temmelig hurtigt, dog foregaaer saa tidt paa Dagen og til saa forskjellige Tider, at Samfærdselen lider betydeligt. Ofte seer man en Række Vogne og en Mængde Fodgjængere standsede paa begge Sider, og da myldre over, naar Spærringen hæves. Under Broen ligge i Knæform de store Bly=Render, som lede det ferske Vand til Christianshavn. 

Broen deler Kjøbenhavns ypperlige Havn - berømt som en af de smukkeste, rummeligste og sikreste ved Østersøen, og som med en Dybde fra 8 til 20 Fod kan rumme over 800 Skibe - i to Bassiner: det inderste imellem Knippelsbro og Langebro, det yderste og største imellem Knippelsbro og Toldboden. Begge Partier afgive interessante Prospecter; man sporer her overalt det Liv og den Virksomhed, der udmærker et Hovedpunkt for Handel og Skibsfart.

Andre Broer.

Ved blot et flygtigt Blik paa Planen over Byen, seer man strax, at Christiansborgslot, Thorvaldsens Museum, Børsen, Banken, Cancellibygningerne, Proviantgaarden og flere - tildeels offentlige - Bygninger ere opførte paa en Ø. Som Følge heraf er da denne af Canaler omgivne Deel af Byen - Strand=Qvarteer kaldet - forsynet med flest Broer. Ikke færre end 5 saadanne forbinde den med de øvrige Stadens Dele, ligesom den ved nysnævnte Knippelsbro er forenet med Christianshavn.

Disse 5 Broer ere:

1) Holmensbro, førende fra Slotspladsen til Størrestræde ved Holmenskirke, er for faa Aar siden solid ombygget i en reen, simpel Stiil.

2) Høibro, fra en anden Side af Slotspladsen ved Slotskirken, fører til Gammelstrand og Høibroplads. For Vogne er den mindre god at passere.

3) Stormbroen, fra Pladsen ved Thorvaldsens=Museum førende til Stormgaden, - (saaledes kaldet, fordi de Svenske




Brospærring.

33
__________

under Carl Gustav ved den mislykkede Storm paa Kjøbenhavn, Natten til d. 11. Febr. 1659, her gjorde haardest Anfald) - er ligeledes nylig bleven ombygget saa godt som fra Ny af.

4) Marmorbroen, den smukkeste Bro i Byen, fører som egentlig Slotsbro fra Slotsgaarden, Ridebanen og de saakaldte "Løngange" til Frederiksholmscanal nærved Prindsens Palais, i Flugt med Ny=Vestergade, ogsaa benævnt Wigandsgade efter en i Begyndelsen af forrige Aarhundrede derboende driftig Grosserer Wigand. Den er heelt igiennem af Muurværk og beklædt med Sandsteen. Paa begge Broens Sider er istedetfor Bolværk eller almindeligt Jerngelænder et orneret Brystværn af gjennembrudt Arbeide, hvis Materiale er norske Marmorblokke. Overgangen selv er midtveis brolagt; men de ophøiede Sider til høire og venstre, hvortil nogle Trin føre, ere belagte med Marmorfliser. Forneden har Broen tre Buer, prydede med Medaillons, hvorigjennem Baade kunne roe og Smaafartøier med nedlagt Mast til Nød stage sig igjennem; man aabnes for større Skibe, saaledes som Knippelsbro, kan den ifølge sin Construction naturligviis ikke.

5) Prindsensbro, ogsaa benævnt Tøihuusbroen, fordi den fører til Tøihuset fra Canalen, er ligefor Nykongensgade. Den befærdes ikke meget og er for Øieblikket under Ombygning.

Paa Christianshavn finder man: Børnehuusbroen, Snorrebroen og Wildersbro (Bjørnebro), hvorom ikke er Noget at bemærke; de ere samtlige af Træ med simpelt Jernrækværk. Broerne over Stadsgravene, i Kastellet og paa Holmene ere almindelige Fæstningsbroer, uden Fordring paa Andet end saa tarveligt som muligt at svare til deres Hensigt. - Vesterports Broer over Fæstningsgraven ere dog noget forskjønnede, navnlig med ret zirlige, af Jern støbte Rækværk.

Stadens Torve og Pladser.

Man regner i Almindelighed 17 større og mindre offentlige Pladser. Vi have allerede i Forbigaaende omtalt: Amalienborg eller Frederikspladsen, St. Anneplads, Kongens Nytorv, Høibroplads og Amagertorv, Gammel= og Nytorv,




Marmorbroen.

34
__________

Slotspladsen, samt Halmtorvet, om hvilket sidste vi dog endnu maae bemærke, at det har tabt sin Betydning som Markedsplads, hvorimod det tidligere, da - urigtigt nok - Hestetorvet var i Byen og holdtes her, afgav et godt Næringsstrøg.

Iblandt de øvrige Torve ville vi særligt blot fremhæve

Graabrødretorv,

saaledes nu atter benævnt efter det paa denne Plads førend Reformationen staaende Graabrødrekloster. En Tidlang efter dette oprindelige Navn kaldtes det Ulfeldtsplads, fordi Christian IV's Svigersøn, Rigshofmester Corfitz Ulfeldt der havde sit Palais. Efterat Ulfeldt ved Høiesteretsdom af 24. Juli 1663 var bleven dømt fra Ære, Liv og Gods, og - in effigie - var henrettet d. 13. Novbr. s. A. paa Slotspladsen i Kbhvn.; hensatte Frederik III. en Skamstøtte, hvor Paladset havde staaet, med den Paaskrift: "Forræderen Corfitz W. F. til ævig Spott, Skam og Skendsel". I Byens første store Ildebrand (20-23. Octbr. 1728) læderedes Støtten; men Christian VI. lod en ny opsætte ifølge Resc. af 4. Aug. 1741. Saaledes stod den fæle Graasteenspyramide da der igien, stod der i over et Aarhundrede, og Pladsen var skummel, styg og skyet, overladt Jernhandlere, Pjaltekræmmere og Rødsteenskoner, indtil den ridderligsindede og kunstdannede Konge Christian VIII. med Føie fandt det stridende imod en humanere Tids Aand, at lade en Skamstøtte henstaae igjennem Aarhundreder paa en offentlig Plads i en Stad, som indenfor sine Volde ikke engang eier nogen Ærestøtte for sine mange fortjente Mænd. Ulfeldtsstøtten blev altsaa nedrevet, henslængt - som vi tidligere have anført paa "Stadens Materialgaard", og Torvet gjort ryddeligt. Man fandt nu, det var en ret smuk Plads, og ved den stigende Byggelyst og Trang til Bygninger opsteg snart adskillige saadanne i en moderne Stiil. Senere har Communen ladet opføre 16 Slagterboder af Muurværk og støbt Jern paa Pladsen til Bortforpagtning. Herved er torvet, der nu kom til at hedde Graabrødretorv paany, vel ikke blevet forskjønnet; men det har dog, hvad jo er vigtigere, gjort denne Deel af Byen mere levende og besøgt.


35
__________

Vi nævne nu

Nicolai=Plads

fordi denne ogsaa er bleven benyttet til Slagterboder af nysomtalte Construction, men her dog til et Antal af 78, foruden nogle Boder til anden Bestemmelse. Tilforn var her lave, smudsige Trækasser paa Hjul, kolde og ubeqvemme for Sælgerne, modbydelige at see til for Kjøberne. Paa Grunden har Nicolaikirke med tilhørende Kirkegaard staaet. Ved længerhen at omtale Nicolaitaarn, komme vi tilbage til Pladsen, i hvis Nærhed en ny gade, Nicolaigade, med smukke, høie Bygninger paa den senere Tid er fremkommen.

Endvidere anføre vi

Frueplads

ved Fruekirke, hvilken Plads for en Deel nu er afspærret med Lænker for Kjørende, paa det af Foredrag o.s.v. i den lige over for Kirken beliggende Universitetsbygning ikke skulle forstyrres. Man har i denne Tid forsynet Pladsen med en eiendommelig Steenbro og en lille Træplantning, for hvilke Byen nu synes at faae Smag.

Fremdeles finde vi

Vandkunsten,

saaledes kaldet fordi der i ældre Dage her har staaet en kunstig Vandmølle. Det lille, langagtigt fiirkantede Torv, til hvilket bl. A. den meget smalle Gaasegade og det meget brede Raadhuusstræde, for ei at tale om det krumme, skumle Magstræde og det af Mange fornegtede Vandmøllestræde føre, er anviist Smaahandlende med Frugt og Grønt, men er i Reglen kun lidet besøgt som egentligt Torv.

Af Kultorvet, Nørretorv (tæt ved Volden) og Hauserpladsen, alle tre i samme Egn af Byen, skjøndt beliggende i to Qvarterer (Rosenborg= og Klædebo=Qv.), er Kultorvet det vigtigste, skjøndt det ingenlunde udmærker sig ved Skjønhed eller Regelmæssighed. Færdselen her er temmelig livlig, især formedelst Nordkantens Bønder (Kulsviere), der her torve med Tørv, Kul og desl. Brændsel.


36
__________

En Deel af Høibroplads er Fisketorvet, sædvanligviis kaldet Gammelstrand, hvor Fiskekonerne have deres Stade under aaben Himmel. Man har vel paatænkt "Haller", men Udførelsen lader endnu vente paa sig. Det er et meget levende Strøg af Byen.

Paa Christianshavn have vi kun at nævne en eneste Plads, Børnehuustorvet kaldet, der er Slagtertorv for dette Qvarteers Beboere.

__________

At vide Høidebeliggenheden af Stadens forskjellige Terrains over Havets Overflade (daglig Vande), er vistnok af stor Vigtighed for Communalautoriteterne med Hensyn til Indretninger som Vandrender etc.; men det kan ogsaa være af Interesse og Nytte for Enkeltmand, saaledes blot f. Ex. i Henseende til Sundheden, da et Steds høiere eller lavere Beliggenhed i visse Sygdomme kan have stor Indflydelse, ligesom finere Barometerundersøgelser jo vel ogsaa maae tage Stedhøiden i Betragtning. Man har derfor paa den allerseneste Tid, dels sagtens efter ældre Nivelleringsarbeider og Kort, dels vel ved nye Eftermaalinger paa Stedet, angivet disse Høider ved en paamalet Jerntavle, anbragt paa selve Husene i forskjellige Strækninger. At anføre alle disse Tal her, vilde være overflødigt og udover denne lille Bogs Plan; vi skulle blot henlede Opmærksomheden paa, hvad Hensigten er med disse Tavler og Plader, der lettelig falde Forbigaaende i Øie. Forøvrigt maa det angivne Maal i danske Fod med Decimaler vistnok forstaaes til Tavlens Høide, altsaa c. 2 Fod over det egentlige Jordsmon. Naar der saaledes f. Ex. paa Hjørnehuset ved Halmtorvet og Frederiksberggade staaer 21'98 og ved Helliggeiststræde 17'71, saa bliver det sande Niveau=Maal 19 og 15 med Brøken.

Paa Kjøbenhavns Nivellements=Kort ligger dagligt Vande, bestemt ved Vandmærkerne paa Gammelholm og Dokken, 25,085 Fod under Overfladen af Sokkelstenen paa Hjørnet af Gothersgade og Nørre=Vold. Dagligt Vande er da paa Kortet taget som Nulpunkt; og vi ville, for at give idetmindste en Idee om Byens Særegenhed i omhandlende Henseende, anføre nogle af Korthøiderne:

Stadens Nivellement.

37
__________

Nyhavn 4, 6 à 8 Fod
Toldbodveien 5 à 6 -
Prindsenspalais 8 -
Amalienborg 8 à 9 -
(Ved Statuen f. St. . . 9,205 - )
Christiansborgslot 9 à 13 -
Kongensnytorv 9 à 14 -
Gammeltorv 14 à 23 -
Rosenborghave 16 à 22 -
Exerceerpladsen 24 -
Petrikirke 27 -
Fruekirke 28 -
Ved Nørrevold 32 à 33 -

__________

Stadens Kirker.

Ret mange Kirker har Kjøbenhavn vel ikke; men dog imidlertid nok, for at kunne tilfredsstille den Trang, der idetmindste for Øieblikket spores hos Beboerne til at deltage i den offentlige Gudsdyrkelse. Skulde denne Trang stige i nogen synderlig høi Grad, saa vilde det maaskee blive vanskeligt nok i den noksom benyttede og bebyggede By at finde passende Plads til anstændige Gudshuses Opførelse, især da ældre og nedlagte Kirkers Terrain med communal Oeconomi er anvendt til andre, temmelig heterogene Indretninger, uden Hensyn til den stedse voxende Folkemængdes aandelige Fornødenhed og - med Øieblikkets Krav for Øie - uden Tanke om, at den religieuse Indolents jo meget vel engang, være sig sent eller snart, kan forandre sig og en modsat Stemning eller Tilstand da gjøre sin ret gjældende. Man har allerede paa Nørrebro, der dog ligger Byens større Kirker temmelig nær og ved den tidligere omtalte Forbindelsesbro er rykket dem endnu nærmere, følt Mangel paa en Kirke og derfor paatænkt en ny opført paa selve Broen. Grundstenen dertil lagdes af Frederik VII d. 20. juni d. A. (1856), og Kirkens Navn blev St. Johannes.


Byen har ingen Overflødighed af Kirker.

38
__________

Naar ikke netop Barnedaab, Bryllup eller desl. finder sted, saa ere Kirkerne ikke aabne uden om Søndagen, visse Helligdage og tildels om Fredagen, nemlig for offentlig Gudstjeneste og Altergang. At lade Kirkerne være aabne og tilgjængelige for Alle og Enhver til hvilkensomhelst Tid og Time, har man ikke endnu troet at turde vove paa, dels fordi det ikke kan betale sig, da stadigt Opsyn i saa Fald vilde blive nødvendigt, dels fordi man maaskee ikke finder det stemmende med den protestantiske Læres Aand at tye til Herrens Huus, naarsomhelst man føler Trang dertil, uden Hensyn til det reglementerede Klokkeslet. Det kan heller ikke negtes, at vor Ungdom navnlig endnu ikke har den Respect for offentlige Kunstværker, at den kan være sit eget Politi, at den vel lige saa lidet vilde skaane den indre Helligdom, som den har skaanet og skaaner den ydre for raa Behandling. - Den Reisende, som i Almindelighed er indskrænket i sin Tid, vil derfor heller ikke, naar han ønsker det, kunne besee vore Kirkers Indre uden videre Uleilighed. Imidlertid kan han dog ved at henvende sig til Vedkommende erholde Adgang, og vi skulle derfor ved Hovedkirkerne anføre, til hvem han i saa Henseende har at melde sig.

Uden forøvrigt at iagttage nogen streng Rangfølge, der desuden vilde have Vanskeligheder, med Hensyn til Kirkernes Omtale, troe vi først at burde omhandle

Frue Kirke.

Denne Stadens Hovedkirke udmærke sig hverken ved høitstræbende Spir, stærke Forgyldninger, snirklede Udziringer eller deslige Ærværdigheder fra den tidligere gothiske Bygningskunstes mystiske Tid. Dens Form er simpelt tænkt, og Tanken kunstløs udført; man kalder det sædvanligviis den græskromerske Stiil, og vi skulle her ikke strides om Udtrykkets Correcthed. Pladsen, der er paa




Kirkerne ere ikke til alle Tider tilgjængelige.

39
__________

Nørregade, ligeoverfor Studiestræde, ikke langt fra Gammeltorv, danner en næsten Qvadrat, og er begrændset af Nørregade, Dyrkjøb, Lille=Fiolstræde og Universitetsbygningen, hvilken sidste indtager hele den nordlige Side. Omgivelserne ere af en lige saa blandet Natur som deres forskjelligtartede Architectur. Mod Øst har man ligeoverfor Alterkuppelen (hvor Lysning falder fra oven og hvilken Almuevittigheden har lignet ved en Bagerovn) den i en simpel, reen Stiil opførte Metropolitanskole; mod Nord den i en kunstig, blandet (ægyptisk?) eller sammensat gothisk fremtrædende Universitetsbygning; imod Vest, foruden nogle høie i den indbringende "Casernestil" udførte Bygninger, den kun lidet anselige Bispegaard, indvendig smykket med afdøde Biskop Münters ægyptiske Oldsager, og endelig imod Syd seer man Bagsiden af "Trøstens Bolig", bygget i H=Form, og nogle andre Gavle. Pladsen selv er - som før bemærket - bleven affspærret for Kjørende, brolagt paa en eiendommelig Maade som Mosaik og forsynet med nogen Træplantning.




Beliggenhed og Omgivelser.
Hvor Fruekirke nu staaer, stod i ældre Dage en vidt og bredt berømt Kirke af samme Navn. Den brændte i Kbhvns. store Ildebrand 1728, opførtes snart paany og var, som Taarn betragtet, Hovedstadens skjønneste Prydelse indtil den, efter at være skaanet i den anden Ildebrand 1795, i Bombardementet fra 2-5 Septbr. 1807 faldet Natten imellem 4-5 Septbr. for engelske Bomber og Brande. Krigsaarene og Finantstilstanden forsinkede dens Gjenopbyggelse. Paa Reformationens tredie Jubelfest d. 1. Novbr. 1817 lagde Frederik VI. Grundstenen til Alteret, og først d. 7. Juni 1829 paa 1ste Pintsedag indviedes Kirken til Gudstjeneste.

Overbygningsdirecteur Conferentsraad Hansen har fra Begyndelsen til Enden forestaaet denne Bygning, og mange Aar ere hengaaede, inden man er bleven nogenlunde forsonet med dens ydre Udseende. Uden her at ville fornye den Smagsstrid, som derom har været ført, ville vi kun anføre, at der med Hensyn til Soliditeten er fra alle Parter ytret en vistnok mindre tvivlsom Anke, idet de ellers smukke Colonner og Hvælvingen selv ere af Træ. Ved et Slags Jubilæum, der fandt Sted Pintsedag 1845

Opbyggelse efter Branden.

40
__________

(Bispevielse) nedfaldt et Stykke af Hvælvingen og en betydelig Reparation maatte foretages, altsaa allerede 25 Aar efter Opførelsen.

Den indre Længde af Kirkeskibet er 66 Al., Breden 24 Al., Choret af samme Brede, har 34 Al. i Længde.

Da fornævnte Conferentsr. Hansen ikke var nogen Ynder af Couleurer, havde Fruekirke oprindelig heller ingen Farve: den var hvid udvendig og hvid indvendig med en ringe Tilsætning af Guult. Nu har dens Ydre faaet et lyst Cementanstrøg og idetmindste Baggrunden i det Indre i Kirken til Christusfiguren en dunkel rød Farve, for at fremhæve Statuen. Decorationer og Malerier har Kirken ikke at opvise, det skulde da ene være med Undtagelse af et Maleri i den sydlige Sidegang, nemlig Bygmesteren selv, bemeldte Hansen, malt af D. Monies, - der, formodentlig som verdslig Mand ikke kan blive ophængt i Pantheon bag Alteret.

Men har Malerkunsten saaledes ikke forherliget Templet, saa har Sculpturen saa meget mere bidraget til at pryde det; og hvis Thorvaldsen ikke havde faaet noget eget Museum for sine Værker og sin Udødelighed, vilde han dog have fundet det her i "Metropolitankirken", hvor Øiet overalt møder hans uovertræffelige Arbeider. Det er disse Arbeider, der ville give Fruekirke Værdi og Anseelse ei blot for den forevigede Mesters Fædreland, men ogsaa for den hele Verden, saa langt som Kunstens Rige naaer og har sine Dyrkere, - en Anseelse og Berømthed, Bygningen selv, blot som Bygningsværk betragtet, ikke kan og vel heller ikke har villet gjøre Krav paa.

Størrelse.
Ingen Farvepragt eller Malerier.
Vi vil i Korthed anføre disse Arbeider.

Førend man træder ind i selve Kirken har man i Frontonen over Peristylens sex doriske Søiler den skjønne Johannes Gruppe, der afdækkedes paa Kunstnerens Fødselsdag, d. 18 Novbr. 1838. Den Trekant, som Frontonfeltet danner, er udfyldt uden synlig Tvang derved, at Compositionens 16 Figurer, eller 4 Grupper og 8 fritstaaende Figurer, i staaende, liggende og knælende Stilling naturligt forme sig om Hovedfiguren Johannes. Den lille Pige tilhøire, der skjelmsk nærmer sig Jægerens Hund, skal være et

Thorvaldsens Arbeider til Fruekirke.

41
__________

Billede af Thorvaldsens egen Datter, Fru Elisa Paulsen. - Figurerne ere desværre kun af Terracotta og - hvad der end er ubehageligere - man har givet dem et Lag af Oliefarve, der gjør et fornyet Lag nødvendigt i Tidens Løb, hvorved deres oprindelige Skjønhed efterhaanden vil gaae tabt. - Der siges, at Bygmesteren erklærede Portalet for svagt til at bære Andet end til Nød et Basrelief.

Over Hoveddøren strækker sig Basrelieffet Forløserens Indtog i Jerusalem, 4 Fod høit, 48 Fod bredt, udført i Kjøbenhavn af yngre Kunstnere efter Thorvaldsens Skizze. Under dette Værk sees fire Nischer, der vare bestemte til Propheter, men endnu staae tomme, ligesom Kirkemurens Nischer endnu vente paa Bissens og Jerichaus Broncefigurer: Moses og David.

Ved at træde ind i Kirken, har man med et eneste Blik det ophøiede Skue af Christus og de 12 Apostle. Tidtnævnte Bygmester havde oprindelig bestemt dem til at staae i Nischer, hvis Spor endnu sees paa Muren; men ved en særdeles beleilig Feiltagelse af Maalet, vare Figurerne blevne større end Nischernes Rum, og saaledes maatte de da henstilles frit paa Piedestaler i Kirkens Gange, tæt udenfor de Piller, hvor deres Grav var muret. Hvad Kirken herved, efter Bygmesterens Idee, tabte i Ryddelighed, vandt Figurerne i Skjønhed, da de ved denne "Feiltagelse" somsagt bleve fritstaaende, en Omstændighed, hvis heldige Virkning strax bliver indlysende ved Christusstatuen, hvor en Nische netop svækker Indtrykket. Statuen er 10 Fod 6" høi, og man har søgt at bøde paa Indslutningen ved først at forgylde, senere at rødmale Baggrunden. - Paulus er den af Apostelstatuerne, som mere end nogen af de andre er udført af Thorvaldsen selv. - Charakteristisk er Petrus, med det krusede Haar og Skjæg, betegnet som den himmelske Portner. - Ikke mindre klart er den forhenværende Tolder Matthæus ved den smukke knælende Engel fremstillet som Evangelist. - Jakobus major paa Vandringskab med Pilgrimstaven i Haanden og den bredskyggede Hat paa Ryggen, kan man ikke blive kjed af at betragte. - Den vantro Thomas, der med Vinkelen i venstre Haand lige som vil maale sig til den Sandhed, Troen ikke ret vil give


42
__________

ham, er den personificerede Tvivl og Speculation. - Oldingen Philippus med Rørkorset, - Jacobus (Alphæi Søn), hvis traditionelle Lighed med Christus er antydet ved Lokkernes Stilling, - Simon Zelotes med Martyrsaugen, - Bartholomæus med Kniven som Martyrmærke, og Andreas med det liggende Kors og den halvaabne Rulle: have hver for sig deres eiendommelige Skjønheder, og den rige Afvexling i Gevandterne, lige saa naturlig som malerisk, viser Kunstnerens Genialitet og vil være en uudtømmelig Kilde til Studium for yngre Kunstnere. - Ubeskrivelig yndig er den blide, fromme Johannes gjengivet; den lille Tavle, Griffelen og Ørnen antyde Apostelens evangelistiske Function. Endelig er der Thaddæus, med Hellebarden eller Stridsørnen, som hvilende imellem begge Arme betegner hans Martyrdød ved denne. Statuen er først udført 1827 (de øvrige 11 inden 1824) og ved Kunstnerens Død, d. 24. Marts 1844, ved den, ligesom Andreas Figuren, kun af Gips; nu ere samtlige Statuer af Marmor og i overnaturlig Størrelse. - Daabens knælende Engel, holdende en stor Concha mellem de fremstrakte Arme paa det høire Knæ, med en Rosenkrands om det herlige Hoved, er sikkert den skjønneste Døbefont, nogen Kirke har at fremvise. Over Alteret, i den Halvcirkel, der under Halvkuppelen danner Kirkens Baggrund, sees Christi Vandring fra Pilati Huus til Golgatha, en 72 Fod lang og 6 Fod høi Frise, hvis mange Figurer tildeels ere Hautreliefs. Over Chorets Døre findes Christi Daab og Nadverens Indstiftelse, hvert Basrelief 6½ Fod bredt og 3½ Fod høit og modellerede i Kjøbenhavn 1820 under Thorvaldsens Ophold her. Fremdeles maae nævnes de tvende yndige Basreliefs over Fattigblokkene; nemlig tilvenstre fra Hovedindgangen Caritas, hvortil knytter sig et ædelt Træk af den store Kunstner, og tilhøire Barnets Skytsengel - et af Thorvaldsens skjønneste, mest poetiske Værker, der har noget saa ubeskriveligt Rørende ved sig, at det maa henrive Enhver, som har Øie og Sands for det Guddommelige i Kunsten, og hvilket gjør Sagnet troværdigt: at Mesteren ved Barnet har tænkt sig selv, og ved Skytsengelen sin Genius.


43
__________

Af andre Seeværdigheder har Kirken endnu tvende Basreliefs i den nordlige Sidegang af Prof. Freund, nemlig: Monument over Biskop Dr. F. Münter og en Eusebia til Minde om Prof. J. Møller.

Kirkens Orgel, der er spillet af Mestere som Weyse og Hartmann, er ikke forziret saaledes som ældre Orgler, det har imidlertid en ret god Tone, idetmindste bruges det hyppigst ved Orgelkoncerter. Prædikestolen er maaskee mindre Heldigt placeret, og Candelabrene foran Alteret, der oprindelig skulde leveres af Thorvaldsen, ere støbte af Bronze.

Af Skrifter om Kirken haves:

"Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn før og efter Branden i Aaret 1807". Kbhvn. 1818.

"Vor Frue Kirke", kortelig beskreven af Fr. Thaarup. 1840.

"Frue=Kirke, som den er, 25 Aar efter Indvielsen, Pintsedag 1829", hos Kittendorff & Aagaard. 1854, med Afbildninger (23) af samtlige Statuer, Friser og Basreliefs (Pr. 40 Skill.). -

Offentlig tilgjængelig er Kirken de sædvanlige Søn= og Helligdage, men derhos ogsaa om Onsdagen Kl. 9, naar Ugedagsgudstjeneste afholdes. - Til andre Tider forevises den af Kirkebetjentene, der samtlige boe i Nærheden, nemlig: Klokkeren Ørum, Krystalgade 242. Overgraver Zweidorff, Studiestr. 56. Graver Leerbech, Studiestr. 94.

St. Petri Kirke.

Ikke langt fra nysomtalte Kirke, paa Hjørnet af St. Pedersstræde og Nørregade med en af Murene til Larsleistræde, kneiser Petri Kirke med sit smukke 124 Alen høie Taarn, hvis Spir paa 72 Alen til Vindfane er prydet med hiin Hane, der minder om "Klippen", den fornegtede, bitterligt grædende Himmelportner. - I tidligere Dage har den været Landsbyen Serritslevs Kirke, blev kort Tid efter Reformationen nedlagt, fordi den, saa nær Frue Kirke, ansaaes for overflødig og benyttedes endog til Gjethuus (Støberi), men blev af Frederik II atter bestemt til Gudshuus, navnlig for de mange tydske Familier, der formedelst Religionsforfølgelse og andre Omstændigheder vare tyede


44
__________

til Danmark. Siden da er den vedbleven at være Kirke for den tydsk=lutherske Menighed, hvis Medlemmer boe afsplittede i hele Staden og have visse Rettigheder fremfor andre Menigheders, navnlig den: kun at betale Præstepenge til deres egen Præst, uden Hensyn til Sognet, hvori de opholde sig, samt Ret til selv at vælge denne Præst, hvorimod Regeringen dog sanctionerer Valget. Denne sidste Begunstigelse har maaskee bedraget til at forskaffe Kirken dygtige Prædikanter, saasom: Resewitz, Münter, Marezoll, Kochen og den senest afdøde Dr. Johannsen. For nærværende Tid er Schmaltz Sognepræst eller "Hauptpastor", efter at Regeringen havde havt Betænkeligheder med Hensyn til den af Menigheden først attraaede Dr. Schweitzer.


St. Petri Kirke.

Bemeldte Spir, der er tækket med Kobber, hvormed Kirken i 1756 forhøiedes, er opsat af den bekjendte Boye Junge og har kostet 20,000 Rd. Noget ramponeret i Bombardementet 1807, blev Kirken ved adskillige Leiligheder, saasom Jubelfesten 1817, udbedret, men navnlig i 1842 oppudset og forgyldt udvendig. Kirken selv er en Korskirke, 76 Al. lang og 30 Al. høi til taget, vel ikke meget pragtfuldt og kostbart udstyret, men luun, hyggelig og indbydende, hvorhos den er stor nok til ogsaa at rumme Andre end just Menighedens Medlemmer. Den har et smukt Maleri, Christi Himmelfart, af Krok, nogle mindre massive Lysekroner, et godt Orgel, der i sin Tid spilledes af den blinde Organist og Componist P. Jensen, en net Kirkegaard og et Liigcapel, hvori mange smukke Epitaphier over bekjendte Statsmænd og høie Adelspersoner; ibl. A. sees et Par Monumenter af Wiedewelt.




Menighedens Forrettigheder.

45
__________

Ved at nævne Ordet Kierkegaard troe vi her at maatte bemærke, at ifølge de senere Aars meget fornuftige Bestemmelse maa nu intet Liig mere begraves i Hovedstaden, men alle Affsjælede skulle jordes udenfor Byen paa de dertil anviste Begravelsespladse. Som Følge heraf ville efter et vist Tidsrum efterhaanden samtlige Kirkegaarde indenfor Voldene, de saakaldte "Urtegaarde", bortfalde og Pladsen omkring Kirkerne blive ryddeliggjort.

Da Vægtergangen paa Petritaarn (hvis Uhrskiver desværre mangler minutviser) er temmelig lavt nede, er Udsigten derfra ikke synderlig viid og tilmed ubeqvem at bestige. I Taarnets øverste Afsats over de forgyldte Kugler findes rigtignok smaa Lemme, der afgive et betydeligt høiere Standpunkt og altsaa større Synskreds, men Opgangen dertil kan kun finde Sted i Reparationstilfælde.




Ingen Begravelse finder mere Sted i Byen.
Endnu maae vi gjøre opmærksom paa den Synderlighed, at den almindelige Søndagsgudstjeneste i denne Kirke ikke begynder paa samme Tid som i andre Kirker, men noget senere, nemlig først Kl. 10. -

Trinitatis Kirke.

Paa Hjørnet af Store Kjøbmagergade og Landemærket, som Nr. 1 af Qvarteret, ligger Trinitatis= eller - som den sædvanligere kaldes - Runde=Kirke. Til denne mærkværdige Bygning af den store Bygherre Christian IV. lagdes Grundstenen d. 7de Juni 1637 og den fuldendtes af Frederik III. 1656; det store Aarstal 1642 omkring Indskriften paa den ydre Taarnmuur synes saaledes hensat omtrent midt i Bygningstidens Aaremaal. - Da Kirken med sit lille Kuppelspir og det egentlige saakaldte Rundetaarn, om end nøie forbundne, dog ligesom danne tvende forskjellige Bygninger, ville vi betragte hver for sig.

Senere Gudstjeneste.

46
__________

Kirken var først bestemt til Universitetskirke, og blev der i saa Henseende virkelig ogsaa deri en Tidlang holdt saakaldet Tolvslets Prædiken paa Latin. Men fra 1683 gjordes den til Sognekirke for andre Borgere, hvorimod den dog forblev ligesom under Universitetets Tilsyn. Som dens Bygmester nævnes Jørgen Scheffel, og unegtelig gjøre Formerne hans Smag Ære. Kirken er temmelig stor og af en anseelig Høide; Prædikestolen og Alteret ere prydet med mange Figurer og forfærdiget af Eeg. I Choret staaer Feltmarschal, Grev Hans Schacks Marmor=Monument, ligesom der findes Monumenter over den af den oldnordiske Historie saa fortjente Prof. Arnas Magnæus (Arne Magnussen), Johannes Gram o.fl.A. Paa Kirkegaarden hviler Johannes Evald under en simpel Steen, ligesom Herman Wessel skal være begravet i dennes Nærhed. Kirkens tvende Rader Piller ere ottekantede, meget høie og smalle, hvisaarsag den har en lys og rummelig Anseelse. I den store Ildebrand 1728 led den vel noget, hvilket navnlig er synligt paa nysnævnte Schack'ske Monument, dog blev den, da dens tykke Mure trodsede Ilden, og kun Taget samt de indre Ornamenter ødelagdes, inden 3 Aars Forløb igjen saaledes istandsat, at den kunde tages i Brug. Ved Reformationsfesten 1817 foretoges en fuldstændig Reparation, og Kirken brugtes derefter i nogen Tid ved adskillige solenne Leiligheder. I Aar (1856) d. 1ste Juni høitideligholdtes Kirkens tohundredaarige Indvielsesdag. - Over Kirkens Hvælvinger strækker sig en stor Sal (81 Al. l., 30 Al. br. og 7 Al. høi, oprindelig 84 Al. lang), der for Øieblikket er Universitetsbibliothekets Locale. Inderst, bag Bibliotheket, over Kirkens Loft opbevaredes og fremvistes en Tidlang nordiske Oldsager. Disse, der senere ere blevne overordentligt forøgede, have nu fundet et anstændigere og rummeligere Sted, ligesom Bibliotheket, der har faaet betydelig Tilvæxt og idelig forstørres, snart forventes flyttet. Forøvrigt har Kirken et lidet, tarveligt Kuppelspir, Klokker, men ingen Uhrskive.




Kirken.
Taarnet - Rundetaarn -, hvilket vi nu skulle omtale, menes at være opført efter et Udkast eller i alt Fald ifølge Tilskyndelse af Astronomen Christ. Longomontan (f. 1562, d. 1647 i Kbhvn.), en af Tycho Brahes kjæreste Disciple, og udførtes
Taarnet.

47
__________

af Christian IV's bekjendte Bygmester Hans Steenvinkel d. Y. Det er 57½ Al. høit til Platfonden og 24 Al. i Gjennemsnit (ældre Angivelser lyde paa 75 Al. høi og 30 Al. bred). Opgangen er som en Vindeltrappe, dog uden Trin og belagt med Muursteen. Dennes Hvælving støtter sig paa den ene Side til en muret huul Cylinder og paa den anden til Ydermuren under en 5° 47' Vinkel imod Horizonten. Ad denne Sneglegang, fra hvilken en Dør fører til det nysnævnte Bibliotheksrum over Kirken, kan man, som paa en steil Landevei, i al Mageligjed gaae op næsten til Platfonden, idet man dog underveis først betragter de i Væggen hist og her, ligesom Milepæl, placerede Runesteen og andre oldnordiske større Steensager, samt maaskee kaster et Blik ud over Staden igjennem de aabne, men gitrede Vinduesluger. Adskillige Konger skulle have kjørt op ad denne Vindeltrappe=Vei. Saaledes red Peter den Store, da han fra 17. Juli til 27 Oct. 1716 opholdt sig i Kjøbenhavn, op og ned af samme, medens han lod Czarinden Catharine kjøre med sig i Kareth. Lidt fra oven standser denne sære Gang ved et Aflukke, der efter Bankning med en Dørhammer aabnes af vedkommende Portner, og nu fører en magelig bred trætrappe og dernæst en lille snevrere Steendito op til det flade Tag, Platformen eller Terrassen, der er omgivet med et meget kunstigt udarbeidet og solid Jernrækværk. Midt paa Platformen er opført et Huus, det egentlige astronomiske Observatorium, indrettet 1780 istedetfor det tidligere runde, hvor ibl. flere kostbare Instrumenter den berømte, af Tycho Brahe forfærdigede, Himmelglobus af 6 fods Diameter befandt sig, men brændte i 1728 tilligemed mange andre Skatte, saasom alle O. Rømers vigtige Observationer paa 3 Dages nær. Hvad de nuværende Instrumenter angaaer, da indtager de ikke nogen synderlig høi Rang, - den ophøiede Videnskab, der i Danmark har talt saa mange og saa verdensberømte Dyrkere, fra T. Brahe til Th. Bugge, synes nu at skulle hensygne og søger forgjæves om en værdig Repræsentant. Observatoriet bruges, saavidt skjønnes, ikke til Andet, end at man derfra regelmæssigen hver Onsdag og Løverdag opheiser et Flag kort før Middag og lader det falde Kl. 12, for at nøiagtige Folk efter dette Signal




Observatoriet.

48
__________

kunne stille deres Uhre og maale deres Tid. Taarnet selv forfalder mere og mere, og istedetfor et anstændigt ærværdigt, Urania viet Tempel, ligner det et aflægs Vagttaarn, hvortil de Jernstænger, man har anbragt i de aabne Vinduesbuer til Selvmordsforhindrelse, ikke bidrage lidet. Maa det nu end indrømmes, at et Observatorium, saaledes som Videnskabens fine Maaleinstrumenter nu kræve det, ikke er heldigt placeret midt i en Hovedstad, hvor Skorsteensrøg og Bytaage betage en klar Horizont, og Vognenes Færdsel ryster Bygningsgrunden: saa er det dog vistnok uforsvarligt, at lade en saa mærkelig Bygning forfalde eller henstaae i en saa uanstændig Stand, istedetfor at frede om den som en Nationalhelligdom.

Udvendig paa Taarnmuren findes en Indskrift, der er stor og læselig nok (forsaavidt Mangel paa betimelig Reparation ikke gjør den utydelig), men derfor dog ikke just mere forstaaelig. Det er en Blanding af Latin, Hebraisk og Tegnsprog eller Hieroglyfpher af Prof. Th. Bang, lydende: Doctrinam et justitiam dirige Jehovah in corde coronati Regis Christiani Qvarti; men saaledes afbildet paa Muren:



49
__________

Almuevittigheden har fortolket Indskriften - hvilken man nu vilde kalde en "Rebus" - saaledes: "Doktren med den lange Kniv (Sværdet) rager Krimskrams (de hebraiske Bogstaver) i Hiertet paa Christian den Fjerde". Symbolsk har J. L. Heiberg (i "Tycho Brahes Spaadom") antydet, at Sværdet skal være en Erindring om det Saar, Chr. IV slog ved som nittenaarig Yngling at forstøde T. Brahe, og Hjertet et Tegn paa den Anger, han følte som Mand.

Adgangen til det Øverste af Taarnet, hvorfra naturligviis haves en herlig Udsigt over Staden og Omegnen, er aaben for Alle hver Onsdag og Løverdag fra 12 (naar Flaget er strøget) til 1, uden Betaling. Til andre Tider ville Fremmede ved at henvende sig til Portneren, oppe hvor Sneglegangen ender, imod en lille Recognition lettelig erholde Entree.

Helliggeistes kirke.

Omgivet af nogle af Byens ældste Gader: Vimmelskaftet (Gml. Amagertorv), Lille Helliggeiststræde og den en næsten Retvinkel dannende Kokkegade, ligger denne lille, nette Kirke, der tidligere havde et stadseligt Spir og et kunstigt Sangværk, men efter den tidtnævnte Ildebrand 1728 kun erholdt en Kuppel eller italiensk Hat, da Taarnets Mure fandtes for svage til at bære Andet. Man tvistedes engang meget om, hvad enten Kirkens Navn var taget efter den hellige Gjæst eller den hellige Geist


50
__________

(Aand), skjøndt Duen over den venstre Kirkedør tydeligt nok fynes at betegne, at Helliggeistes Kirke maa være det Rette, ihvorvel Benævnelsen da er halvtydsk. - Taarnet er 102 Alen høit, Kirkens Længde 88 Al., Høiden til Taget 22 Al. alteret er dels af norsk, dels af italiensk Marmor og under Chr. IV. hidbragt fra Kbhvns. gamle Slotscapel. Balustraden, som adskiller Choret fra Kirken, er prydet med 4 fritstaaende Figurer (Gudsfrygtigheden, Troen, Seiren og Opstandelsen), forærede af Stadens Magistrat. Orglet, Prædikestolen og Ornamenterne ere meget zirligt udarbeidede. Det rigt smykkede Portal skriver sig endnu fra den ældre Bygning; man seer Christian IV's Navneciffer og Aarstallet 1620. Det hvælvede Liigcapel, ved Kirkens vestre Ende, har i tidligere Dage været et Refectorium, da kirken i det femtende Aarh. var et Kloster, hvis Opførelse et Sagn tillægger Dronning Margrethe. - I Kirken sees bl. A. et temmelig stort Maleri af den for tidlig afdøde Adam Müller, forestillende Luther paa Rigsdagen i Worms 1521, foræret Kirken af "Kunstforeningen" i Aaret 1837; men hvilket Stykke dog turde være mindre heldigt placeret.

For faa Aar siden blev Kirken repareret og fuldstændigt oppudset udvendig og indvendig. Hvorvidt dette er skeet med god Smag, derom synes at herske nogen Tvivl. Ved denne Leilighed fik Taarnets 4 Uhrskiver Minutviser, og en Transparentskive, der oplyses naar det er mørkt, vendende ud til Vimmelskaftet. Senere endnu (1855) er - paa Skjønhedscomiteens Agitation - den gamle, med Steenfigurer over Indgangen smykkede, Kirkemuur ud til en Deel af Kokkegade og Vimmelskaftet nedbrudt, og Kirkegaarden til nævnte Sider idetsted omgivet med et friere, om end temmelig plumpt støbt Jerngitterværk. Derved er bl. A. vundet, at Forbigaaende ere fritagne for det profane Skue af Comedieplacater, Auctionsdito og andre verdslige Bekjendtgjørelser, til hvis Opklistring den lange Kirkemuur tilforn benyttedes. Kun Skade, at den til Helliggeiststræde vendende Deel af Muren er forbleven staaende, og foruden de saakaldte "Lærredsboder" i sine Nischer afgiver yderst smudsige og for en Kirke i Hovedstadens Midte uanstændige Boutiker, hvorfra udsælges Pindebrænde, gamle


51
__________

Klæder, rustne Jernsager og andet saadant Klude= og Metalskramleri!

Garnisons Kirken.

Denne Kirke, der er beliggende paa St. Anne= eller Garnisonspladsen *), frembyder just intet Mærkeligt for den Reisende. Den kaldtes tidligere ogsaa "den Herre Zebaoths Kirke", blev opført under Frederik IV. 1704 og indviedes d. 24. Marts 1706. Dens Taarn er ikke meget anseeligt eller høit, nemlig kun en lille Kuppel, som Helliggeistes eller endnu mere lignende Trinitatis Kirkespir. Indvendig er den derimod temmelig stor, og formedelst de dobbelte Gallerier istand til at rumme en god Portion af "Garnisonen", der her - idetmindste tidligere - commanderedes til Kirkegang, hvorved rigtignok det Gode opnaaedes, at præsten - hvad enten han prædikede Dansk eller Tydsk - kunde gjøre Regning paa et Antal Tilhørere. Paa Prædikestolen seer man, synderligt nok! Frederik III's og Dronning Sophie Amalies Navn; formodentlig skyldes denne Anachronisme den Omstændighed, at Rudera af det ved Operabranden d. 19de

__________

*) Den til samme stødende Canal (St. Anne=Canal) ved Qvæsthuusgade skal nu opmudres og uddybes, for at danne en ordentlig Indløbshavn for Dampskibe, med Quaier af Granit.


52
__________

April 1689 ødelagte Amalienborg Slot (der forøvrigt aldrig blev fuldfærdigt) toges til Garnisonskirken. - Altertavlen er af Norsk Marmor, Orglet godt og for vedkommende Sognepræst skal Kaldet være et af Stadens bedste. Ved Kirken er et Skuur til Stadens Liigvogne.

Som den anden Kirke for Militairet kunne vi vel paa dette Sted, skjøndt det er et betydeligt Spring, passende berøre

Citadellets Kirke,

om hvilken heller ikke er Meget at sige. Den er smukt frit beliggende imod den store Paradeplads i Fæstningen, med Volden, en Mølle og den store, fremspringende "Kongens Bastion" i Ryggen, Commandantboligen i Fronten og Bageriet m. fl. a. desl. Bygninger i Flankerne. Opført samtidig med nysnævnte Garnisonskirke (1704) har den et lignende Kuppelspir; forresten er den lille og net. Først havde man maaskee isinde, her at opføre et kongeligt Palais, da Kirken tidligere hed: Frederikshavns Slotskirke.

Vi kunne nu passende gaae over til det for den anden Deel af Forsvarsstyrken - Marinen - oprindelig bestemte Gudshuus, nemlig:

Holmens Kirke.

I denne, nær Holmensbro og ved den store Canal beliggende, Kirke, der tilforn ogsaa kaldtes Bremerholms Kirke, møde vi atter et af den store Heltekonge Christian IV's mangfoldige Bygningsværker. I Aaret 1619 blev Grunden (oprindelig en af det gamle Kjøbenhavns Bastioner, som udelukte Øen Bremerholm fra Smedeværksted, Navigationsskole etc.) anvendt til Kirke for Søetaten; men da denne snart befandtes for lille, gjordes den allerede 1640 ved Tilbygning til en kobbertækket Korskirke, paa hvis Midte kneiser et gjennembrudt Spir, hvilket især seet gjennem Slotsbuen ved Zahlkamret tager sig smukt ud. Bemeldte Konge pleiede ofte at besøge denne Kirke, og paa Facadens Muur ud til Størrestræde sees, tilligemed hans Navnechiffre og Aarstallet 1641, hans Valgsprog R(egna) F(irmat) P(ietas) d. e. Gudsfrygt styrker Land og


53
__________

Rige; hvorimod her atter Almuevittigheden har udlagt R F P til: "Riget fattes Penge". - I de svære Ildebrande, som ere overgaaede Staden, synes det, at den store Konges Skygge har beskyttet denne hans Kirke; navnlig ver det mærkeligt, at den skaanedes af Luerne 1795, skjøndt Ilden opkom paa Holmen bag Kirken og antændte den fjernere liggende store Nicolaikirke.

Holmens Kirke.
Kirken, der er 82 Al. lang, er prydet med store Lysekroner, mange Malerier, Reliefs og udskaarne Billeder, samt har et smukt Orgel. Alteret og Prædikestolen, oprindelig af brunt Egetræ, ere udarbeidede meget kunstfærdigt, ifølge Tradition, af en norsk Bonde med en Tollekniv, efter Andre af en blind (?) Mester; nu nævner man A. Schrøder som Kunstneren. Kirkegaarden ("Linden") er net og vel vedligeholdt, i Murene sees zirligt udarbeidede Jernporte. Men især maa fremhæves Kirkens store, rummelige Liigcapel, hvortil Indgangen er fra Choret. Det danner et muret Galleri, der i Begyndelsen af det attende Aarhundrede opførtes paa et Fundament af hugne Steen ud til Canalen og synes at skulle have været et Mausoleum eller Pantheon for danske Søhelte. Under disse lyse Hvælvinger hvile ogsaa bl. A. Niels Juel (d. som General=Admiral= Leutenant d. 8. April 1697), hvis Brystbillede og en Fremstilling af otte Søseirvindinger sees i Marmor=Basreliefs, med en Forklaring af Th. Kingo, hvis Begyndelse efter vore Dages poetiske Fordringer klinger noget underlig:
Holmens=Gravcapel.
Juel og Tordenskjold.

54
__________

"Staa Vandringsmand og skue en Søe=Helt an i Steen,
Og est du selv ey Flint, da ær Hans døde Been etc." -

fremdeles Peder Tordenskjold (dræbtes 29 Aar gl. som Viceadmiral i Duel af Oberst Stahl, d. 12. Novbr. 1720), hvis Kiste tidligere aabnedes, saaledes som Naturaliesamlere engang imellem aabne deres Kasser, for at give Insecterne frisk Campher etc., men fra 1817 mere passende nedlagdes til fred, hvorhos Frederik VI. bekostede en ny sort Marmorkiste.

Har Kirken, som alt bemærket, ikke liidt ved Ild eller synderligt af Tidens Tand, saa har den døiet destomere under "Kunstens" Hænder. Den er bleven repareret, restitueret og oliemalet ganske upaaklageligt i forskjellige Henseender, kun ikke i Overensstemmelse med dens hele ældre Charakter. - I Aaret 1687 holdtes Gudstjeneste her hver Helligdag Kl. 12 for hollandske Familier i deres Lands Sprog; men snart forenede disse sig med Petri Menighed. Forøvrigt har Holmenskirke gjerne altid udmærket sig ved gode Prædicanter.

Vor Frelsers Kirke.

Endskjøndt beliggende paa Christianshavn, er dog Frelsers Kirke i mange Henseender saa interessant og mærkelig, at vi troe, allerede nu at burde omtale den, førend vi ere blevne færdige med de adskillige mindre Kirker, vi endnu have at berøre i selve Kjøbenhavn. Efterat Christianshavn var bleven anlagt af Christian IV., tænkte han ogsaa paa at give Beboerne en egen Kirke. Han lod derfor 1640 opføres en lille Trækirke, forsynet med to "lempelige" Klokker og det gamle fløiels Alterklæde og Messehagel fra Slotskirken. Hermed behjalp man sig indtil 1696.

1682, d. 19. October, lagde Christian V. den første Steen til den nuværende prægtige Kirke, efterat Christian IV's Eftermand, Frederik III, formedelst Krigsurolighederne og Finantsernes Tilstand var bleven forhindret i at opføre et anstændigt Tempel. Under den dygtige Generalbygmester Lambert von Havens Tilsyn udførtes Bygningen i 12 Aar, nemlig til 1694; dog blev den først færdig til Indvielse d. 19. April 1696 (ved hvilken Leilighed Hoffet holdt ud fra Kl. 9 til 4½ og Herskaberne fik hverken


55
__________

Noget af spise eller drikke hele den lange Dag). Dengang var der endnu intet Spir paa Taarnet. Først under Frederik V. i Aaret 1749 begyndtes efter Generalbygmester L. de Thurahs Udkast paa det smukke, eiendommelige Spir, saaledes som det nu sees. Det fuldendtes i August 1752 og fortjener tilvisse en nærmere Omtale, ligesom en Angivelse af de vigtigste Dimensioner.

Vor Frelsers Kirke.
Paa Taarnmurens Tindehjørner, 73½ Al. fra Jorden, ere de fire Evangelisters colossale Steenfigurer anbragte. I Taarnet selv findes fire Alkover til Vægterne, et godt Uhr (dog kun med Timeviser) og fem Klokker, af hvilke den største 1676 er tagen i Vennersborg i Sverrig og foræret hertil af Statholderen i Norge, Grev Ulrich Fr. Gyldenløve. Paa en 15 Alen høi Ottekant, med otte Portaler, hvorfra haves en fri Udsigt, hæver sig Spirets 42 Alen høie Pyramide. En aaben Spiralgang, stedse smalere og smalere. snoer sig uden om samme og har 393 (Taarnet har 243) kobberbelagte Trin, samt er forsynet med et høit, smukt
Frelsers=Taarn. Udvendig.

56
__________

udarbeidet forgyldt Jernrækværk eller en Balustrade, prydet med Vaser og andre Zirater, saa at man i fri Luft ret beqvemt kan gaae rundt om Spiret til den 2½ Alen høie Vase. Denne bærer en Kugle, 4 Alen i Gjennemsnit, paa hvilken en Kobberfigur, forestillende Frelseren og 5 Al. høi, som Seirsfane holder Fløistangen, der er 7 Al. eller 2 Al. over Figuren, endende sig i en lille Knap. Hele Høiden er saaledes 144 Al. fra Jorden til bemeldte Flagets øverste Knap. At der saavel fra Portalerne, hvis Forgyldning etc. vel har liidt noget af Tiden, saavelsom fra Snegletrappen er den herligste Udsigt fornemmelig imod Syd og over Sverrigs Kyster, er overflødigt at bemærke. I Kuglen selv, der siges at skulle kunne rumme over ti staaende Personer (en anden Relation paastaaer, at 3 eller 4 Skomagersvende magelig kunne arbeide derinde), kan man ikke komme ind uden i Reparationstilfælde ad en tilsat Stige igjennem en paa Siden imod Vest anbragt Lem, hvilken kan sees af et skarpt Øie fra gaden, hvorimod man ved selve Taarnopstigningen ikke seer Globen og Figuren formedelst Vasens brede Fod. - Ligesom Taarnet er et Vagttaarn, hvorfra Ildebrand signaliseres, saaledes afgiver Spiret - det høieste i Danmark - et vigtigt Sømærke.

Heldigviis har man ladet Kirkebygningens Ydermuur, der er smykket med joniske Søiler, beholde sin oprindelige røde Steenfarve. Der var en Tid, da "Perlefarve" dominerede i Hovedstaden; synderligt nok undgik Frelserkirke denne Viisdommens trivielle Couleur.

Kirken skal indbefatte et Fladerum af 4266 Al. og angives at være 90 Al. lang, 75 Al. bred, 39 Al. høi. Den har omkring sig en smuk Kirkegaard med mange Epitaphier; men ogsaa paa denne temmelig fjernt og temmelig frit beliggende "Urtegaard" maa nu for Conseqventsens Skyld ingen Begravelse finde Sted. Over Hovedindgangen til Kirkegaarden staae store Steenvaser med Dødningehoved=Zirater.

Kirkens Hovedindgang er under Taarnbygningen. Portalen er prydet med corinthiske Søiler og Chr. V's ornerede Navnetræk med hans Symbol: Pietate et Justitia. Foruden denne har Kirken

Kirken indvendig.

57
__________

endnu tvende andre indgange for Menigheden og en særlig, fra Kirkegaarden til Sacristiet, for de Geistlige.

Hvad nu Kirken selv angaaer, da er den lys og gjør et godt Indtryk. Choret er 22 Al. br. og 10 Al. dybt. Skibet er afdelt i fire Stolepartier, hvert af 15 Al. Længde og 10 Al. Brede, dannende en rummelig Korsgang. De tvende Pulpiturer - med en Stol for Kongehuset - have en Længde af 22 Al. og en Dybde af 15 Alen.

Alteret, hvortil Chr. V. gav Materialet: hvidt cararisk Marmor, var længe under Arbeid og aabnedes først 1732. Det antages for det pragtfuldeste og kunstigste i Landet. Det fremstiller Christus i Getsemane, med Jehovas Navn i Transparent; men synes - idetmindste hvad Beggrunden angaaer - ved senere Reparationer at have forladt den oprindelige smukke Idee. Altersmykkerne ere kostbare, Bordet selv er af "svensk" Marmor og gullandsk Sandsteen, og bl. A. ere Stagerne af Sølv og 1½ Alen høie.

I Sacristiet, bag Alteret, er et Alterbord med en af Høier malet Altertavle (Religionen) og et Par Basrelief i Steen. Over Døren er et stort Maleri: Christus paa Marias Skjød legende med Johannes. - I Choret hænge to 8armede Messinglysekroner. - Prædikestolen er af stort Omfang; den er vel kun af Træ med riig Forgyldning (Chr. V. havde ladet forarbeide i Norge en af Marmor, men den forulykkede underveis hertil), dog, forfærdiget efter Harsdorffs Tegning, er den et sandt Kunstværk og kunde fortjene en egen Omtale. Den indviedes 1773.

Opmærksomhed fortjener ogsaa Orgelet, der bæres af tvende Elephanter og er prydet til Overlæsning med en Masse af Billedhuggerarbeide. Den berømte Orgelspiller Abbed Vogler m. fl. har erklæret det for det bedste Instrument i Staden; men nu synes det dog at trænge til en gjennemgribende Reparatur.

I et Capel tilhøire under Orgelet er Frederik IV's Frille, Grevinde Viereck (eller Vieregg) bisat. Hun døde d. 27. Juni 1704, niende Dagen efter hendes Forløsning, og har en besynderlig Gravskrift, der slutter saaledes:


58
__________

"Die Lieb ist mit mir aus; ein Gräflich Kind allein,
Das mag von meinem Glück und Unglück Zeuge seyn."

Barnet, der i Daaben fik Navnet Frederik Gyldenløve, var imidlertid ikke længe Vidne, hverken til Lykke eller Ulykke; thi det døde c. 8 Maaneder efter Moderen, nemlig d. 9. Marts 1705, og bisattes sammesteds. Forresten har nævnte Dame, efter Sigende, foræret Døbefonden til Kirken. Ogsaa denne er et sjeldent Stykke, forfærdiget af Allabast, med Basreliefs forestillende Jesu Daab, hans Vandring med Emausdisciplene og hans Nadver med dem. Dertil hører et af en Anden skjænket, nu noget skrøbeligt Sølvfad, der veier 162 Lod og en, ligeledes foræret, stor dreven Sølvkande. Pladsen, hvor Fonten staaer, er 30 Al. i Qvadrat og belagt med blaae og hvide Marmorfliser.

Om de store, til Kirken ofrede Messinglysekroner og flere andre Seeværdigheder kan udførligere læses i det af Kirkens nuværende Præst Dr. Bloch Suhr udgivne Skrift:

"Vor Frelsers Kirkes og dens Geistligheds Historie". 1853. Nysnævnte Aar, 1ste Paaskedag, blev Kirken efter en større Reparation taget i Brug, og iblandt flere ikke ubetydelige eller billige Reparationer maa nævnes en i 1825, der alene lostede 40,000 Rd.

Ved at henvende sig til Overgraver Stephensen (Dronningensgade 261 ligeoverfor Kirken) kan man saavel blive foreviist Kirken som blive sat istand til at bestige det høist interessante Taarn, imod en billig Betaling af 1 Rdl. for et Selskab af indtil 12 Personer.

Frederiks (tydske) Kirke.

Imedens vi ere paa Christianshavn, maae vi omtale denne temmelig nye og dog saa at sige forældede Kirke, hvortil Frederik V. lagde Grundstenen d. 31. Marts 1755 og som fuldendtes 1769. Den tydske Menighed var dengang saa stor, at den ogsaa behøvede en egen Kirke paa Christianshavn, og erholdt den ved Hjælp af - et stort Lotteri. Bygningen selv er beliggende ved Strandgaden og Lille=Kongensgade med Laboratoriet i Ryggen. Den er meget zirlig, næsten elegant, beklædt med Qvadersteen og forsynet med et 8kantet Taarn, der er prydet med




Mærkværdig Gravskrift.

59
__________


Frederiks (tydske) Kirke.

forgyldte Vaser, Guirlander og andre Zirater; men forøvrigt hvad Stilen angaaer, ikke synes at behage Nutidens Architekter, idetmindste ikke med Hensyn til det noget klodsede kobbertakte Spir, ihvorvel det dog i alt Fald er taaleligere end Tegningen efter Eigtweds oprindelige Plan, paa hvilken Taarnet sees ende i en affstumpet Pyramide. Som Bygmester nævnes Hofbygmester Anthon. Ved Vasernes Opsættelse hændtes, at en Forgylder (Balthasar Rosenhoff) nedstyrtede, faldt uskadt paa Kirkegaarden og kunde snart derefter begive sig til Arbeide igjen, skjøndt Kirken er 112 Al. høi og ommeldte Vaser befinde sig øverst ved Taarnets Affsats. - Noget Mærkeligt for Reisende frembyder Kirken ikke.


__________

Paa Christianshavn var endnu en tredie Kirke, nemlig paa Torvet, hvor den ulykkelige Kay Lykkes Gaard har staaet. Det var den saakaldte Børnehuuskirke, bestemt for Fangerne i Tugt=, Rasp= og Forbedringshuset, og opført eller dog indviet 1739 af Christian VI. Midt paa den store Tugthuusbygning, der indtog den hele ene Side af Torvet, dannede en regulair Qvadrat, befandt Kirken sig med høie buede Vinduer, flade Søiler, Kirkedør med Inscription etc., samt et lille gjennembrudt Spir, temmelig ligt det, der endnu sees paa Tøihuset. D. 25. Juli 1816 (Aaret efter Frederik VI's Kroning d. 31. Juli 1815) antændte Fangerne under en Tumult Straffeanstalten. Den vidtløftige Bygning afbrændte og med den tillige Kirken, paa hvis Lofter et Oplag af Værk og brændbare Stoffer fandtes. Senere

Børnehuuskirken.

60
__________

er Kirken selv ikke bleven opført, men Bygningen anderledes indrettet.

__________

Slotskirken.

Idet vi nu atter vende tilbage til Kjøbenhavn, for at omtale de øvrige Gudshuse, møde vi nærmest Slotskirken, en med Christiansborgslot nøie sammenhængende, men dog særskilt Bygning, hvis Ydre just ikke svarer til det Begreb, man i Almindelighed gjør sig om en Kirke. Man seer nemlig ikke hine lange smalle Vinduer, buede foroven og med smaa Ruder; thi her ere de ligefrem firkantede (paa et større halvrundt nær), ligesom Privathuses. Ei heller hæves Tanken mod det Høie ved noget Taarn eller Spir; midt paa det næsten flade Tag er et lavt Stykke Cylinder, en glat hvid Muur, over hvilken hvælver sig som Tag en halvrund Kuppel, sammenløbende i et toppet Vindue, som nedsender den farlige Lysning fraoven. Facaden ud til Slotspladsen, hvor Portalen findes med fire uriflede joniske Sandsteenssøiler, er en jevn, godt pudset Muur, uden mindste Forziring. Som Udkast til Frontonen haves i Basrelief af Thorvaldsen Christi Opstandelse (fra 1835), men Udførelsen lader vente paa sig. Man kalder det en simpel, ædel Stil, og det tør vel være rigtigt; men om det, i mere indskrænket Betydning, er Kirke=Stil, det er et andet Spørgsmaal. - Indvendig frembyder Kirken - der toges i brug 1826 - kun lidet af Interesse. Man ser et godt Stykke "kongeligt" Arbeide for sig, fortreffelig Stuccatur, bestemte regelmæssige Former og en Reenhed, der ikke fordærves af nogen Farvepragt - det Hele er tørt, koldt, forstandigt. Som formeentlig Prydelse ere hensatte de fire Evangelister i colossal Størrelse af det ædle Stof - Gips. Den ene Statue - Lucas - er dog af Prof. Freund. Nogle mindre Arbeider af Thorvaldsen (tre Engle med en Guirlande) og Bissen findes her imidlertid ogsaa. Paa Alterfoden, bestemt til Christsfiguren, er placeret et stort kors. Ved Slotsbranden d. 26. Febr. 1794 reddedes et Sølv Døbefad, dette er kommet nærværende Slotskirke tilgode. Kirken har et godt, klangfuldt Orgel.


Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top