eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kjøbenhavn. Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen

Kbh., Thiele, 1857

Claudius Rosenhoff (1804-1869)


Denne eText er en nøjagtig kopi af 1857 udgaven. Texten er tastet hos eremit.dk i efteråret 2001

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


Indholdsfortegnelse
Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher


Kjøbenhavn.


Illustreret Veiviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen.


Af


Claudius Rosenhoff.


Med 50 Afbildninger, 8 Planer og 1 Grundtegning.


Kjøbenhavns Byvaaben


Kjøbenhavn.
Forlagt af Kittendorff & Aagaard.
I Commission hos Bog- og Papirhandler C. W. Stinck.
Thieles Bogtrykkeri.
1857.



Afbildninger
_________


Almindel. Hospital 106. Amagerport 28. Amalienborg 83. Børsen 90. Cancelliet 94. Catholsk Kirke 62. Charlottenborg 87. Christiansborgslot 68. Classenske Bibliothek 121. Frederiksberg Kirke 186. Frederiksberg Slot 190. Frederiks Hospital 104. Frederiks tydske Kirke 59. Frelsers Kirke 55. Frihedsstøtten 179. Frue Kirke 38. Garnisons K. 51. Helliggeistes K. 49. Hercules Pavillon i Kongens Have 80. Holmens Kirke 53. Hovedvagten 131. Jernbanestationen 181. Inscript paa Rundetaarn 48. Kongens Nytorv 16. Knippelsbro 31. Langebro 21. Løvens Kamp med Hesten 81. Marmorkirken 13. Nicalaitaarn 65. Nørreport 26. St. Petri Kirke 44. Postgaarden 102. Prindsens Palais 73. Raad- og Domhuset 20. Reformeert Kirke 61. Regentsen 101. Rosenborg Brøndanstalt 79. Rosenborg Slot 75. Runde Kirke 45. Schoustrups Gaard 18. Springvandet i Kongens H. 80. Synagogen 63. Theater (det kongelige) 130. Tivolis Indgang 176. Thorvaldsens Museum 96. Toldboden 12. Universitetsbygningen 98. Vaaben (Stadens) Titelvignet. Vesterport 25. Østerport 27.


Planer i Texten.

Tivoli og Omegn 178. Frederiksberghave 188. Kirkegaarden 198. Klampenborg 204.


Planer bag i Bogen.

Det kongelige Theater. Hoftheatret. Casino. Hippodromet.
Grundtegning af Staden.



__________




Kjøbenhavn i Almindelighed


Danmarks Hovedstad er ingenlunde en saa gammel Stad, at dens Oprindelse, Opkomst og Udvikling jo ikke retvel lader sig historisk bestemme og fremstille. Da hensigten med dette Skrift imidlertid ikke er at omhandle Staden som den var, men saaledes som den er, saa skulle vi ikke dvæle ved dens Fortid eller beskrivelse, hvorledes den har været og har seet ud i ældre dage, uden forsaavidt som det hist og her maatte være fornødent til bedre Forstaaelse at kaste et Tilbageblik.

[1]
  Kjøbenhavn (fordum Kiøbinghafn, Kiøbmannehafn, i Poesi: Axelstad, Lat.: Hafnia - ogsaa vel Portua Danorum - Tydsk: Kopenhagen eller Koppenhagen, Eng.: Copenhagen, Fr.: Copenhague osv.) ligger paa Sjællands Østkyst og tildels paa den lille Sund=Ø Amager ved Østersøen (her kaldet "Øresundet" eller ligefrem "Sundet"), under 55° 40' 53" N. Br.; 30° 44' 20" Ø. L. fra Fero *) og 12° 34' 57" Ø. L. fra Greenwich. Saaledes altsaa omtrent under samme Bredegrad som Edinborg, Glasgow,

__________

*) Længdegraden angives forskelligt, saasom: 30° 14' 51" - 30° 14' 15" - o.fl. Paris er 2° 20' Øst for Greenwich, Kjøbenhavn 10° 15' (nøiere 10° 14' 20") Ø. for Paris; Pico 19° B. for Paris, Fero 20° B. for Paris. Efter dette ville længden blive = 30° 14' 20". - Den nøjagtigste Bestemmelse turde være 30° 14' 34", 5. Ø. L. fra Fero.

Geographisk Beliggenhed.

 
2
__________

Kasan, Lund, Memel, Moskau, og har i Henseende til Længdegraden Middag noget nær med Leipzig, Rom og Venedig.

 
  Stadens Clima er, som Danmarks overhovedet, vel ikke det behageligste: Luften er ofte taaget, Veiret temmelig ustadigt, stundom raat, Himlen sjelden skyfri, og sandsynligviis ville de stigende Fabrikanlæg, Støberier etc. i og meget nær Byen med de mægtige Dampskorstene snart bidrage til end yderligere at fortrænge en reen Atmosphære. Imidlertid kan Kjøbenhavn ingenlunde betragtes som noget særligt usundt Opholdssted, og de Epidemier, som paa de senere Aar have hjemsøgt Staden, skjøndt ikke i nogen foruroligende Grad, maae snarere tilskrives sanitaire Forhold og andre Omstændigheder end just de climatiske. For største Delen er rigtignok Byen bygget paa opfyldt Grund, indtagen fra Havet og de omkringliggende ferske Søer. Den ligger derfor i Almindelighed noget lavt, dog imellem Vester= og Nørreport høiere. Bestemt udprægede Sygdomme, der kunne ansees som Følge af Stadens særegne Beliggenhed, har man ikke sporet, ligesaalidt som at Opholdet her skulde fremskynde allerede medbragte Sygdomme eller bevirke nogen farlig Udvikling. Vel døe i Reglen Flere i Kjøbenhavn end forholdsviis i Landets andre Stæder og navnlig paa Landet; men dette er en Omstændighed, som Byen har fælles med de fleste andre Hovedstæder, og det maa erindres, at Mange overalt fra hentye til Hovedstadens Hospitaler og Læger, uden at disse fremmede Individer, naar de døe, fradrages Dødslisten. Da "Dødfødte" spille en stor Rolle paa nævnte Liste, maa det ogsaa her fremhæves, at Kjøbenhavn har en Fødselsstiftelse, hvor aarlig c. 1000 Børn fødes, følgelig ogsaa en betydelig Deel døe, og de paa Stiftelsen Optagne ere fra Landets forskellige Egne, ikke blot fra selve Hovedstaden. Forøvrigt fremvise de (vistnok ikke aldeles paalidelige) ugentlige Lister over Døde og Fødte i Kjøbenhavn siden den saakaldte Choleratid (fra 12. juni til Septbr. 1853) næsten altid et større Antal af Fødte end Døde.
Climatiske Forhold

Sundheds Tilstand.
  Inddeles Aarstiderne saaledes, at December, Januar og Februar ere Vintermaaneder; Marts, April og Mai Foraarsmaaneder; Juni, Juli, August Sommer, og September, October, November Efteraar, - da er, efter Etatsr. Prof. Schouws Iagttagelser,
Temperatur.

 
3
__________

Vinterens Temperatur = - 0,4, Foraarets = + 5,2, Sommerens + 13,8 og Efteraarets + 7,6. Middeltemperaturen for hele Aaret bliver da + 6,6. Efter Prof. P Pedersen er Middeltemp. = 6° 1'. Man regner ogsaa Vintermiddeltemperaturen = - 0° 7 og Sommertemperaturen = + 13° 8, Middeltemper. for hele Aaret = + 6° 2 R. Aaret kan ogsaa deles i tvende Halvdele: fra midt i April til midt i October betragtet som sommer, og fra midt i Oct. til midt i April som Vinter; dog er det sjeldent ret sommerligt førend over Midten af Mai, skjøndt Svalerne i Reglen komme i Løbet af nævnte første Trediedeel. De "lyse Nætter" begynde for Kjøbenhavn den 6te Mai og ophøre den 7de August. Tusmørket forsvinder da aldrig ganske af Himlen og man har ingen egentlig Nat. - Middelforskiellen imellem Skygge og frit Solskin kan ved klar Luft antages at være 10 a 11°, den høieste Forskiel 22 a 23°. Den høieste observerede Varme (Juli 1834) har været = 27° 5, der i Solen steg til 41°. Den største Kulde (Jan 1789) = 18° 2,-; dog var den undtagelsesviis større i Vinteren 1854-1855, der tillige var usædvanlig langvarig, idet der allerede faldt Sne d. 11. Novbr. 54 og det sneede stærkt endnu d. 29. Mai 55. - Vindens Guder ere næsten altid i Bevægelse her. Kun 10 Dage om Aaret regnes for Vindstille. Ellers har man 10 Gange Øst, 16 Gange Vestenvind og i samme Forhold omtrent de mellemliggende Vinde. I Reglen bringer Boreas klar, kold og tør Luft; Eurns tillægges at bringe Snue, Hoste, Halspine og alle saakaldte grippeagtige Sygdomme, dog synes Østenvinden paa de senere Aar hverken saa skarp eller tør som Nordenvinden; Notus bringer gierne Forandring i Veirliget og er som Sydvest gyppig ledsaget af raat, fugtigt og ustadigt Veir; Zephyros er her, som overalt, den milde og liflige, men kan dog stundom være barsk nok. - Vil man give en Generalcharakter over Kulde og Varme her, kan maaskee siges, at kulden i Forhold til den nordlige Bredegrad maa betragtes som temmelig taalelig, hvorimod Varmen sjeldnere nærmer sig til det egentlige Milde, men i hede Somre undertiden bliver trykkende og utaalelig, fordi Byen mangler kjølende Træer og paa mange Steder frit Lufttræk bag de lidet beskyttende, men meget beklum-





Vinden.

 
4
__________

rede Volde. - Regn= og Snemængden for Kjøbenhavn giver om Aaret et Gjennemsnit af 21 Tom. Man har ogsaa regnet 27 Tom. 11 Lin. og 12 Tom. 5 Lin. 19½ Tom Middeltal. Nedslagsdagene 137, hvoraf c. 32 Snedage. Mindst Vand falder i Marts, størst Vandmængde derimod i August.

Paa dette Sted kunde det maaskee være passende at berøre Byens Brandforsyning. Derover er det paa de senere Aar reist mange og svære klager. Muligt er det vistnok, at hist og her raadne Trærender, der tilføre Vandet, have afgivet mindre godt Drikkevand, ja man tør end ikke negte Muligheden af, at fordærvede Vædsker enkelte Steder i Byen have dannet sig Aarer til Vandrenderne og fremkaldt typhøse Sygdomme. Men desuagtet kunne faa Hovedstæder rose sig af bedre Vand til Huusholdningsbrug, og den Reisende vil ved nogen Opmærksomhed ogsaa retvel daglig kunne sikre sig sundt og behageligt Drikkevand, hvilket vi paa sit Sted nærmere skulle anvise. Forøvrigt er der nu talt, skrevet og forhandlet saa meget og saa længe om Vandsagen, at man tør haabe Afgjørelsesøieblikket nærmer sig.




Regndage.
  Kjøbenhavn regnes iblandt Europas skjønneste Hovedstæder. Den udmærker sig imidlertid ikke ved mange skystræbende Taarne. Byens smukkeste Prydelse i saa Henseende, Fruetaarn nemlig, blev i Bombardementet 1807 nedskudt af Englænderne, er vel senere opbygget paany, men har ikke erholdt noget egentligt Spir. Ligeledes er Nicolaikirke, der afbrændte 1795, forblevet uden høitragende Taarn, idet Levninger fra Branden ere benyttede til Vagttaarn. Kun Frelsers Kirke paa Christianshavn giver Staden, seet fra Søsiden, nogen Anseelse, ligesom Petri, seet fra landet, paa enkelte gunstige steder imponerer noget. Men ses Hovedstaden paa Grund af dens noget lave Beliggenhed, saaledes intetsted i længere Frastand som er smukt Panorama i sin fulde Udstrækning, saa har man dog fra selve Byen paa høie Steder den videste Udsigt, man kan ønske sig. Man seer med Lethed den 4 Miil fjernede Roeskilde=Domkirke, Malmø med huse og Kirken, den gamle Domkirke i Lund, Vallø, Stevnsklint, ja endog Møen o.s.v.

Kjøbenhavns Størrelse angives forskjelligt. Indbefattet Fæstningsværkerne, hvormed Staden danner en næsten Rundkreds, er

Ydre og Størrelse.

 
5
__________

Gjennemsnittet 5320 Al. Fra Østerport til Amagerport er 3590, fra Øster= til Vesterport 3230, og fra Nørre= til Amagerport 3100 Al. + 20 Al. eller ¼ Miil. Stadens Omkreds indenfor Voldene er 13,000 Al. eller over en Miil, med Fæstningsværkerne 17,000 Al. Efter en anden Angivelse er den indre Omkreds 12,600 Al. Længden fra Vesterport til Norgesporten i Citadellet 4140 Al. Breden fra Nørreport til Amagerport 3120 Al. (Fra Vestervolds grav til Castellets yderste Grav = 4333 Al., fra Nørreports Grav til Chvns. Ports Grav 3240 Al.)

  Efter den seneste Folketælling havde Kjøbenhavn d. 1. Februar 1855 et Antal af 143,591 Indv., deraf 69,511 af Mandekjønnet og 74,080 af Qvindekjønnet. Størstedelen af Befolkningen hører til Folkekirken, d.e. den evangelisk=lutherske. Forøvrigt findes henved 3000 Jøder, ca. 800 Catholiker, ikke fuldt 600 reformerte, et Par Hundrede Baptister og c. 100 af den anglicanske Menighed.
Folkemængden.
  Rigets Flaade ligger i en ypperlig Havn, og fra denne Havn gjennemskjæres Byen af Nyhavns, Gammelstrands og Frederiksholms Canal. Tvende Broer, Knippelsbro og Langebro, forene Staden med Christianshavn, der rigtignok ligger paa Øen Amager, medens selve Kjøbenhavn ligger paa Sjælland, men dog i de fleste Henseender kan henregnes til Hovedstaden, hvormed den - ved fælles Communalvæsen, Vandforsyning, Belysning o. s. v., samt især ved omtrent samme Prioritets Forhold - er nøiere forbunden end de lige saa nære Forstæder: Vester=, Nørre= og Østerbro, og de i stærk Opkomst værende øvrige Forstæder, f. Ex. Blaagaard, der navnlig med Hensyn til Demarcationsforhold, som have Indflydelse paa Laan i Eiendommene, Assurance o. desl., vise sig under lidet gunstige Betingelser. - Hvad Flaaden angaaer, da bestaaer den fortiden (1856) af 5 Linieskibe paa 390 Kanoner, 6 Fregatter (Dronning "Marie" rasée) 290 Kanoner, 4 Corvetter 82 K., 1 Barkskib 12 K., 4 Brigge 56 K., 3 Skonnerter 10 K., 1 Kutter (Kongens Lystjagt "Neptun") 6 Falconetter, Roflotillen 67 Stk., 19 Stk. Transportfartøier, samt 9 større og mindre Dampskibe. Til Flaaden og Værfterne høre ialt c. 2000 Mand, de saakaldte "Holmens Folk", der tildels boe i de lave, ved Østerport beliggende Huse, Nyboder, og erholde kost, Klædnings=
Flaaden.

 
6
__________

stykker o. s. v. Naar et større Skib løber af Stabelen, hvilket gjerne skeer fra Nyholm, hvor Linieskibs Bedinger findes, da er det en sand Festdag for Nyboder og man kan gjerne sige for Hovedstaden med; ved denne Lejlighed kan da Arsenalet, hvori Skibenes Armatur, Artillerigods m. m. opbevares, med Lethed tages i Øiesyn, hvilket til andre Tider er forbundet med større Vanskelighed.

  Kjøbenhavn er Regeringens Sæde og i Reglen Kongens Residens. Staden er tillige Centralpunctet for Landets Intelligens, Videnskabelighed, Anstalter til dens Fremme: Universitetet, Biblioteker, Samlinger etc., samt for Handel og Industri. Som Fæstning har den, efter de nuværende Fordringer, ikke stor Betydning. Imod Søsiden er den befæstet ved Batteriet Trekroner og Citadellet Frederikshavn (almindelig blot kaldet "Castellet"), der tilligemed Batteriet Sixtus behersker Indløbet, og i paakommende Tilfælde - Indtagelse ved Storm eller Oprør - kan lægge Byen i Grus; imod Landsiden er den forsvaret ved Volde og Grave, vistnok med behørige Bastioner (25 Stk.), Halvmaaner, bedækte Veie og andre saadanne Fortifications Anstalter, men hvilke dog, efter kyndige Militaires mening, ikke antages at yde behørig Sikkerhed. De smulle Volde, der afgive en fortræffelig Promenade, og hvortil rundt omkring Byen (Castellet dog kun betingelsesviis) er aabnet fri Adgang, ere beplantede med Linde= og Kastanietræer, og besøges navnlig Aftenen før Bededag, som en Modesag, af Mangfoldige; selv de øverste Brystværn ere paa de senere Aar blevne tilgængelige for Spadserende, og herfra haves en herlig Udsigt over Glacierne. Igjennem 3 Porte, Vester=, Nørre= og Østerport, føres man ud til Sjælland, igjennem Amagerport gaaer Veien til Amager; fra Castelsporten kommer man til Østerbro og den saakaldte Strandvei. Et Forbindelsesled er endnu Ryssensteen, hvor Veien fører fra Langebro, forbi Badeanstalten, Tømmerpladsen, Enighedsværn og ud til Vesterbro. Flere Overgangsbroer til Samfærdselens Lettelse ere paatænkte, navnlig imellem Vester= og Nørreport. - Samtlige Porte, der just ikke udmærke sig ved architektonisk Skjønhed eller fynderlig Beqvemmelighed, ere aabne for Fodgængere Dag og Nat uden nogen "Thorsperre";
Fæstningsværker.

 
7
__________

Kjørende og Ridende maa betale Bompenge, der efter et vist Klokkeslet forhøies.

  Vigtigere end som Fæstning er Kjøbenhavn som Handelsstad betragtet. Handelsflaaden af over 300 Skibe har en Drægtighed af mere end 17,000 Comlst. Til Kjøbenhavn indføres aarlig c. 11 Millioner Pd. Caffe, henved 400,000 Pd. The og noget nær 1½ Million Pd. Tobak; men ogsaa for 1½ Million Rdl. Staal, for over 5 Tdr. Guld Steenkul, for 6½ Td. Guld Tømmer, dog ikke for 2 Tdr. Guld Viin. - I Staden produceres aarl. omtr. 10 Millioner Pot. Brændeviin; betydelig er ogsaa Omfanget af Brygning af baiersk Øl, hvis Forbrug synes at være i stadig Stigen. Andre Etablissementer komme vi længerehen til at omtale.
Handel.
  Staden har ingen stærkt begrændset Inddeling. Man kan dog skjelne imellem 1) Gammel=Kjøbenhavn, 2) Ny=Kjøbenhavn, 3) Christianshavn, 4) Forstæderne og Broerne. Forøvrigt inddeles den i kirkelig Henseende i 9 Kirkesogne; i communal Henseende i Qvarterer, nemlig:

1. St. Annæ Vester Qvarteer.
2. St. Annæ Øster Qvarteer.
3. Rosenborg Qvarteer.
4. Klædebo Qvarteer.
5. Nørre Qvarteer.
6. Vester Qvarteer.
7. Øster Qvarteer
 8. Snarens Qvarteer
 9. Frimands Qvarteer.
10. Kjøbmager Qvarteer.
11. Strand Qvarteer.
12. Christanshavns Qvarteer.
13. Holmen (tilh. Sø=Etaten),
og med Hensyn til Fattigforsørgelse i 12 Hoved=Districter, hvilke igien inddeles i Forstander=Districter. En mindre væsentlig Inddeling i Districter er den, som iagttages ved Signaliseringen, naar Ild udbryder. Stadens seneste Inddeling i (3) "Bygningsdistricter" er endnu ikke fuldstændig ordnet.

Foruden Torve og Pladse har Staden naturligviis ogsaa Gader; disse benævnes i selve Hovedstaden "Gader", "Stræder", "Gange" o.s.v. I Nyboder er kun "Gader", samt "Længer", men ingen "Stræder", og i Citadellet benævnes Gaderne "Stokke".

Gadernes Antal angives forskjelligt: 210-230-233. Efter en anden Optælling faaer man næppe 200. Men det vil ikke sige synderligt, naar hensees til enkelte Gaders uforholdsmæssige Stør=

Stadens Inddeling.

 
8
__________

relse i Sammenligning med andre meget smaa. Bredgaden eller Norgesgaden er 1302 Al. lang og 22 Al. bred, Gothersgaden til Kongens Nytorv 1240 og Nyhavn med iberegnet indtil "Hovedet" 2200½ Al. Store Kongensgade har en Længde af 1105 Al. og er 29 Al. bred. Husene ere numerede fra Nr. 1 og opadgaaende i hvert Qvarteer for sig. Bygges Huse, hvor før intet har været, eller adskilles Eiendomme i mindre, faaer hver enkelte et Bogstav tilsat Numeret, og man har saaledes f.Ex. Nr. 95 Lt. A, Nr. 95 Lt. B o.s.v., stundom ogsaa flere Numre og Litera'er sammenblandede. Ogsaa med Hensyn til Husenes Antal herefter nogen Unøiagtighed; der er vel ikke fuldt 5000, fordemeste grundmurede Bygninger; kun hist og her, navnlig Baghuse og tilgaarden, samt paa Christianshavn sees endnu Bindingsværk. Denne mindre punktlige Angivelse maa tildels tilskrives de ideligt stedfindende Forandringer. Byggelysten stiger med Trangen til Boliger og en alvorlig Udvidelse af Byen. Kjøbenhavn er langfra nogen rolig Stad, der betragter sig som færdig og nøies med at foretage de nødvendige Reparationer, hvor Noget er brøstfældigt; nei - der nedrives, sammensmeltes Grunde, benyttes hver Plet, som blot nogenlunde kan anvendes til Byggeplads, uden Ophør og uden synderligt andet Hensyn end Entrepreneurens Fordeel. Som Følge heraf har man altid ligesom en By i Opkomst for Øiet, og dette er, som antydet, den væsentligste Grund til Usikkerheden i Angivelsen af Bygningernes Antal.

  Gaderne ere alle brolagte og forsynede med Fortoge, paa hvilke sidste det er vedtaget og ved Politiplacat (14. Febr. 1810) indskjærpet, at Enhver skal være pligtig at vige afveien for de Mødende, som have Rendestenen paa deres høire Haand. Imidlertid er man pligtig at gaae afveien for Skilvagterne (Pl. 30. juni 1819) uden Hensyn til "Fortogsretten". Det er ikke tilladt at bære Dragter, der forstyrre Passagen paa Fortogene, derimod er det ikke formeent Nogen at ryge Tobak, endog i Nærheden af Skilvagter, kun enkelte Steder fraregnet, hvor Ildsvaade kunde afstedkommes.
Fortogsret.
  Steenbroen, der vel ikke overalt er lige god, lider ikke lidet ved hyppig Omlægning formedelst Vandrenderne, dels Pompe=,
Vandforsyning og Belysning.

 
9
__________

dels Springvandsrender, hvorved Vandet indledes fra Beholdningerne: St. Jørgens=, Peblinge= og Sortedams=Sø, der ligge ganske nær ved Staden, samt den mere fjerne Emdrup=Sø. Vandvæsnet kan imidlertid snart vente en gjennemgribende Forandring, ligesom Lygtevæsnet. For Øieblikket oplyses Kjøbenhavn endnu af c. 2000 Tranlygter; men man er ifærd med et Gasanlæg og det tør forventes, at den Tid ikke er fjern, da Hovedstaden i saa Henseende ikke vil staae tilbage for andre Hovedstæder, for ei at tale om mindre Stæder i selve Danmark. Communalvæsnet i Kjøbenhavn bestyres af en Magistrat, bestaaende af en Overpræsident, Borgmestere og Raadmænd, samt 36 Borgerrepræsentanter, hvilke sidste ere ulønnede og vælges af valgberettigede næringsdrivende Borgere. Til at varetage Ordenen i Staden haves et Politi, der med Føie maa betragtes som velorganiseret og aarvaagent. Under Politiet sorterer Contoiret for Reisende, ogsaa ligefrem kaldet "Pascontoiret", hvilket, ligesom det egentlige "Politikammer", har sit Locale i Raad= og Domhuusbygningen. Stadens Fattigvæsen, der har en administrerende Direction, er underordnet Communalraadet, kan tildeels siges at staae i Forbindelse med politiet, sørger for de Fattiges Sygehjælp, Børnenes Skolegang o.s.v., og har sine Bestyrelsesmøder i Vartou.




Øvrighed.

Politi.

Pas=Bureau

Fattigvæsen
  Over Ro og Sikkerhed om Natten vaager et Vægtercorps, hvis enkelte Medlemmer hver tildeles en "Post", d. v. s. en Gade eller to, naar disse ere smaa, men kun en halv Gade, hvor de ere større. Disse Medlemmer, "Vægtere" kaldet, der controlleres ved til ubestemte Tider udsendte Patrouiller, forkynde med høit Raab og ved at affsynge et Vers hver Times Begyndelse fra Kl. 8 Aften indtil Kl. 5 Morgen, hvorhos de, naar Opløb og Uorden finder sted og Assistance behøves, støde i en lille Pibe eller Fløite, hvilket skingrende Signal i Forening med Raabet "Brand!" ogsaa bruges ved udbrydende Ild, efterat Vagttaarnets Klokke ved Klemtning har bebudet Faren. Er det andet end Skorsteensild, nemlig saakaldet "Huusild", røres tillige Allarmtrommen. Vægterne ere uniformerede, passende til Nattekulden, med Kabuds og lang Overfrakke, have til Stads en saakaldet "Morgenstjerne"i Haanden og til almindelig Brug en mere eller mindre plump Kjep. Politiet
Vægtere.

 
10
__________

er ogsaa uniformeret, men uden blankt Vaaben, med Undtagelse af de egentlige Embedsmænd ved enkelte Leiligheder. Byen har til sit Forsvar ogsaa Borgercorpser, hvortil høre, foruden Kongens Livjægercorps (Livjægere) og Kongens Livcorps (Studenter), et borgerligt Infanteri og et dito Artilleri, samt Brandcorpset. Dette sidste, der tæller omtr. 4000 Medlemmer med en Brandmajor, en Vicebrandmajor og tvende Majorer som Meddirecteurer i Spidsen, foruden et Antal Capitainer, Premier= og Secondlieutenanter, Brandmestere, Straalemestere o. s. v., har i Mandsminde medrette havt Ord for sit til Forvovenhed grændsende Mod, sin ufortrødne, opoffrende Iver, Nidkjærhed og Raskhed. Det synes dog nu at trænge til en Reorganisation: dets hele Maskineri turde være for svært, flere af dets virksomste Folk, ja maaskee alle som betjene Sprøiterne burde vistnok gageres, navnlig af de florerende Assurance=Compagnier; og neppe kan det i ethvert Tilfælde være nødvendigt, at hele Staden, inclusive Christianshavn og Broerne, allarmeres endog for den allerubetydeligste ilds Skyld, selv om en saadan opkommer i de fjerneste Qvarterer og Udkanter af Byen.




Borger=Corps.

Brandvæsen.
  Stadens Havne ere i Henseende til Toldvæsnet inddelte i Districter, nemlig 1) Toldbodens=, 2) Nyhavns=, 3) Børsens= og 4) Christianshavns Havnedistrict. Skjøndt det ingenlunde er reglementeret, i hvilken Havn de forskellige Handelsskibe skulle søge Bolværk, har dog gammel Vedtægt og Hensyn til enkelte Ladnings= og Lodsningsbeqvemmeligheder indført et Slags Orden. Saaledes søge Brændeskibe gjerne Nyhavn, ligesom Kulskibe Knippelsbro; Finlapperne med Trævarer havne ved Nybørs; Bornholmere og andre Skippere fra Smaaøerne indtage den øverste canal ved Holmens Kirke, medens Holstenerne med Smør, Ost, Gryn o. s. v. have Stade paa den modsatte Side eller imellem Holmens= og Høibro; Fiskerbaade tye til Gammelstrand, og de saakaldte "Qvaser" til Knippelsbro etc.
Havnedistricter.
  Landproducter til Stadens Forsyning afsættes almindeligviis paa Axeltorvet, d. e. Gammeltorv, hvortil Bønderne fra Sjælland indbringe Sæd og Fedevarer. Frugt= og Grøntsager forhandles paa Amagertorv og Høibroplads, i mindre Udstrækning ogsaa paa
Forsyning med Levnetsmidler.

 
11
__________

andre Torve. Med Kjøkkenurter forsynes kjøbenhavn fra den lille Ø Amager. Kreatursalg finder Sted et lille Stykke udenfor Vesterport paa den saakaldte "Trommesal", hvor det kjøbes af Slagterne, der igien udsælge Kjødet fra Boutiker paa Graabrødre=Torv og Pladsen ved Nicolaikirke. Mælk og Fløde erholdes hos Stadens Brændeviinsbrændere, der gjerne holde Køer, eller tilføres af Omegnens Bønder. Brændsel, som indkommer fra landet (Tørv, Trækul, Qvas o. desl.), sælges i Reglen paa Kul= og Nørretorv, Hø og Halm derimod mest paa Halmtovet ved Vesterport.

Videre troe vi ikke at burde gaae i den almindelige Oversigt; hvad der forøvrigt er at sige, formene vi mere passende at kunne omhandle ved at omtale Staden i sine Enkeltheder. Først finde vi det dog hensigtsmæssigt, at føre den Fremmede tvers igiennem Kjøbenhavn, for at afstikke ham ligesom en orienterende Hovedlinie, hvorfra de senere detailler kunne udspringe.







 
12
__________
Illustration side 12
Toldboden

En Tour igjennem Kjøbenhavn.


Stegen i Land ved

Toldboden

er den Reisende - antager vi - ikke saa træt, at han just tyer til en Drosche, hvilken forresten her strax tilbyder sig; thi da er rigtignok vor Veiledning overflødig. Vi føre ham altsaa ned af Toldbodveien, da vi ikke agte at bestige Volden, for at føre ham rundtom Byen, men ville tage den i Gjennemsnit. Her, strax udenfor Toldbodporten eller Vagten, var for ikke mange Tider siden et gammelt Udsalgssted, "Brokkensbod" kaldet, hvilket især var bekjendt iblandt den søfarende Almue og havde erhvervet sig et Slags nautisk Navnkundighed. Nu er dette uskjønne huus nedrevet, vigende Pladsen for en anstændigere Bygning, hvorved den Ankomne ikke mere mødes af et ubehageligt Skue, men snarere modtager et venligt Indtryk, især naar de tilsigtede øvrige Bygningsforetagender komme i Stand. Med Esplanaden ("Grønningen") paa høire Haand dreie vi nu om tilvenstre, vælge

 
13
__________

hverken den noget trivielle Store=Kongensgade, eller den fornemmere Norges= (ogsaa Bred=) gade, men begive os igjennem Amaliegade, kastende for Øieblikket blot et flygtigt Blik til Frederiks= og Almindeligt Hospital, der ligge paa hver Side af Gaden, tilligemed det Classenske Bibliothek, samt nogle andre Bygninger, og komme saaledes til Amalienborg.

Heller ikke her ville vi endnu dvæle, hverken ved de fire Palaier eller ved den smukke Rytterstatue; man dog gjøre en lille Afstikker fra vor lige Vei ved at gaae igiennem Frederiksgaden til den mærkelige Ruin, vi der see, - en tung graa Steenmasse midt i den moderne Stiils lettere Omgivelser, nemlig

Marmor- eller Frederiks-Kirken.

Efter en saare storartet plan blev denne Bygning - der udenfor Italien ikke skulde have sin Lige - begyndt under Frederik V, som lagde grundstenen dertil paa Jubelfestdagen for den oldenborgske Kongestammes 300aarige Regering, d. 30. Octbr. 1749. Bygningsdirecteuren var Monsr. Jardin, og til Materiale

Marmorkirken

Marmorkirken.

valgtes norsk Marmor. Men man kom ikke høiere end 15 Alen over det meget dybe Fundament, der dog, som det hed, ikke var dybt nok. Planen var anlagt efter en Maalestok, der ikke svarede til landets Pengemidler. Efter Grundtegningen udgjør Bygningens Længde 122 Alen og Breden lige saa meget, dannende et græsk


 
14
__________

Kors, hvis Cirkels udvendige Diameter holder 69 og indvendig 48 Alen. Hovedbygningens høieste Spids var ansat høiere end noget andet Taarn i Kjøbenhavn, nemlig til 132 Alen. Prof. Wiedewelt havde gjort Forslag til en Mængde fritstaaende Marmorbilleder, og Domen skulde ligne det romerske Pantheon (Maria Rotunda) med Stage eller Reisning paa Reisning, tilsidst i Form af en Laterne, som allerøverst bar en lille Coupole, samt derpaa et Æble og et Kors. Paa Kirkens Sider skulde være tvende Taarne, og Lysningen gives fraoven. Efter at have slugt en utrolig Mængde Penge, maatte Foretagendet standse, optoges vel - efter en mindre omfattende Plan, hvortil Harsdorffs Tegning var lagt til Grund - i Slutningen af Aarhundredet, men opgaves atter. Nu er der længe stridt frem og tilbage om Anvendelsen af Ruinen og Pladsen. De seneste Forhandlinger have ført til, at Kirken skal blive staaende, men Pladsen alligevel søges afhændet. Dette er idetmindste Indenrigsministeriets Mening; Borgerrepræsentationen har overdraget Sagens Behandling til en - Comite (Kayser, A. Ussing og Troels Lund), og saaledes tør for Øieblikket den endelige Bestemmelse ansees for saare fjern. - Forøvrigt kan man - gaaende ud fra forskellige Hensyn og Anskuelser - vistnok betragte Fragmentet snart som en ære og snart som en Skam for Nationen; dog synes saameget udenfor al Tvivl, at Pladsen kan benyttes bedre end til et Mindesmærke af en saa problematisk Natur.




Marmorkirken.
  Efter denne Digression begive vi os tilbage til Amalienborgs eller Frederiks Plads og fortsætte Veien igiennem Palaiernes Træ=Colonnade, hvorfra vi komme i den anden Deel af Amaliegade, som ved nævnte Plads er adskilt fra den Deel, vi allerede have tilbagelagt, saa at der egentlig dannes en Store= og Lille=Amaliegade, skiøndt sædvanligviis denne Navneadskillelse ikke finder Sted.
Amaliegade.
  Her have vi atter adskillige mærkelige Bygninger, saasom Casino, o. fl., hvorved vi dog nu ikke ville opholde os, men skride rask fremad til St. Anneplads ogsaa - og almindeligere - kaldet Garnisonsplads efter den paa samme værende Garnisonskirke. Pladsen, der danner en Rectangel, er paa den
Garnisonsplads.

15
__________

senere Tid bleven beplantet med træer, og vil, naar disse voxe til, afgive et behageligt Spadserested med en net Udsigt til en Arm af Sundet, en Forlængelse af Nyhavns Canal. Herfra kunde vi nu igjennem Lille= eller det skraae Store=Strandstræde nærmest naae vort tilsigtede Maal; men vi foretrække at passere Pladsens Længde, for igjennem et Stykke af den smukkere Bredgade at naae:

 

Kongens Nytorv

tidligere kaldet Hallandsaas, fordi hallandske eller skaanske Bønder her forhandlede deres Fisk. Denne, den største af Stadens offentlige Pladse, kan vistnok taale en Sammenligning med de berømteste Pladse i andre Hovedstæder, skjøndt den ingenlunde udmærker sig ved nogen regelmæssig Figur. Torvets Størrelse angives til henved 83,000 [] Alen og danner ligesom Centrum for 12 større og mindre Gaders Radier. Midt paa Pladsen, forsaavidt man her kan tale om nogen Midte, sees en Rytterstatue, forestillende Christian V, i hvis Tid Pladsen er anlagt. Denne Bly=Colos er forfærdiget af Abraham Cæsar l'Amoureux fra Aaret 1681 indtil 1688. Den har adskillige Gange været forgyldt, ligesom ogsaa engang omplantet med Lindetræer, der omhuggedes fordi de betoge Synet af den; desuagtet skal den nu atter omgives med en Plantning. De om den temmelig høie Piedestal siddende Figurer: Alexander med den gordiske Knude, Minerva og Hercules (den fjerde siges at skulle være Dronning Artemisia) ere ligesom Hovedfiguren støbt af Bly og i overnaturlig Størrelse. Figuren der vrider sig med Slangen under Hestens Fødder, skal forestille Avind og betegner - efter ældre Relationer - : "en vis Alliance, sluttet til Danmarks Skade." Den hele Statue har kostet betydeligt, ikke blot at opføre, men ogsaa at holde vagt over. I mange Aar var ved den nemlig posteret en særlig Skilvagt. Ikkedestomindre har den dog liidt megen Overlast, dels formedelst dens egen Vægt og slet beregnede Afstivning, dels ved Bombardementet, og dels endelig ved Steenkast og ved tidligere at tjene til gymnastisk Apparat for den kaade Ungdom. Tager man derhos i Betænkning, at især Hovedfiguren, i og for


Statuen paa Kongens Nytorv.

 
16
__________

sig som Kunstværk betragtet, efter Smagdommeres almindelige Udsagn, er alt Andet end heldig, - saa maa beklages, at der ved Torvets Brolægning for mange Aar siden netop for denne Statues Skyld maatte tages Nivellements Hensyn, der neppe bidroge til Torvets Forskjønnelse eller Omlægningens Hensigtsmæssighed, og at den endnu den Dag i Dag synes mere at være hensat til at foraarsage Omvei og Ulemper, end til nogen sær Prydelse for Pladsen.

Iblandt de mange offentlige og private Bygninger paa Kongens Nytorv, hvilke vi længerhen enkeltviis særligt ville omtale, nævnes her blot i Forbigaaende Thotts Palais, Charlottenborg paa Hjørnet ved den 1671 anlagte Nyhavns Canal, Gjethuset, det kongelige Skuespilhuus, det saakaldte Erichsens Palais, Hotel du Nord, Hotel d'Angleterre og Hovedvagten.

Kongens Nytorv

Kongens Nytorv

  Skjøndt sidstnævnte Bygning der opførtes 1724 og ombygtes 1830, vel ikke er nogen Pragtbygning, fremhæve vi den dog her, fordi den, hvad Navnet antyder, er Stadens Hoved= eller fornemste vagt. Vagtparaden, der stiller i Gothersgadens Exerceerhuus, trækker daglig op hertil med Janitscharmusik og fordels herfra til de andre Vagter. Musikcorpset spiller da hver Formiddag nogle
Hovedvagten.

 
17
__________

stykker udenfor Vagten indenfor den Barricade i Form af et Jernrækværk, som amgiver samme og som er beplantet med 3 Metal=Kanoner, benævnte efter Patriarcherne. At "høre Vagtparaden" er en Yndlingsfornøielse for mange og hiddrager daglig en Mængde Mennesker. Forøvrigt benyttes Hovedvagten, der er forsynet med et godt Uhr, med Transparentskive om Natten, til Militairarrest, hvori ogsaa Forseelser, begaaede af Borgervæbningens Infanteristmadlemmer, afsones.

Idet vi nu fra Hovedvagten gaae forbi det store, smukke Hotel d'Angleterre (det Gramske Hotel, Raus's Gaard), behøve vi blot at dreie omkring Hjørnet, for at komme til Stadens mest befærdede, om just ingenlunde skjønneste Gade: Østergade. Det er en af Stadens ældste Gader. Her see vi Boutik ved Boutik, fordemeste til Manufacturvarers og Galanterisagers Forhandling, dog - ironisk nok! - findes i gaden ogsaa tvende Apotheker, ligesom Stadens smalleste Gyde: Peermadsensgang løber ud til dette Modens Centralpunkt. Den altid levende Passage, denne Menneskevrimmel fra Morgen til Aften har gjort det nødvendigt, at Rendestenene ikke her, som i de fleste andre Gader, ere aabne.

  Have vi trængt os igjennem Østergade og staae paa Amagertorv - uegentlig kaldet saaledes nu, da Amagerne ikke søge mere her end andre Grønthandlere - saa tager sig herfra Cancellibygningen, Slotspladsen og Christiansborgslot særdeles malerisk ud tilvenstre hiinsides den Deel af Torvet, der benævnes Høibroplads, medens vi tilhøire have den ogsaa temmelig levende Kjøbmagergade, i eller paa hvilken Rundetaarn, Postgaarden og fl.a. Mærkeligheder findes. Vi foretrække dog at gaae ligefrem, og blive strax, hvor Vimmelskaftets krumme Strøm ligesom udmunder i Torvet eller det - særligt nok! - saakaldte Gammel=Amagertorv, opmærksomme paa en smuk Steenbygning, kaldet

Schoustrups Gaard,

hvilken, skjøndt nylig godt oppudset og tidligere forandret, dog endnu udmærker sig ved sine gammeldags Gavle, Ornamenter og sit hele antikke Udseende. En feilagtig Tradition har gjort den til

Amagertorv.

 
18
__________

Dyvekes (Christian II's Maitresses) Gaard, til hvilken Vildfarelse, skjøndt ofte nok opklaret, Kjøbenhavnerne altid synes at vende tilbage. - Stedet er opført for ikke 250 Aar siden, altsaa et helt Aarhundrede efter Dyveke, der døde pludseligt i Aaret 1517.

Schoustrups gaard

Schoustrups Gaard

Dets tydsk=italienske Stiil (Renaissancestilen) tyder vistnok ogsaa paa, at Bygningen er fra en yngre Tid, nemlig fra Christian IV's, ligesom Børsen, Rosenborg etc. Imidlertid er det historisk, at Dyvekes eller egentlig Sigbrits Gaard laa i Nærheden af den nuværende Schoustrupske; men denne har Nr. 3, hvorimod Sigbrits Bolig uden Tvivl har ligget, hvor nu Nr. 8 eller Hjørnet af Amagertorv og Lille Helliggeiststræde ligger, og brændte i Byens store Ildebrand 1728.

  Efter at have gjennemvandret Vimmelskaftets Slangebugter, med Helliggeistes Kirke tilhøjre og forskjellige bekjendte Bygninger (Brødrene Petersens Jomfrukloster, Løveapoteket o. fl.) tilvenstre, komme vi igiennem den lille Nygade atter i rum Sø paa et af Byens smukkeste og næst Kongens=Nytorv største Torve. Det er egentlig et Tvillingtorv, benævnt Gammel= og Nytorv, der dog staae i saa nøie Forbindelse med hinanden, at de kunne betragtes som en eneste anseelig Plads, til hvilken 8 gader løbe. Paa Gammeltorv, hvor, som allerede bemærket, Bønderne fornemmelig paa visse Torvedage holde med og forhandle deres Sæd og Fedevarer, see vi et ret smukt Vandspring, det eneste i Byen,
Vimmelskaftet.
Gammeltorv.
Springvandet.

 
19
__________

med Undtagelse af et lidet i Rosenborghave. Af en masiv Steenstøtte bæres et stort Kobberbækken, forsynet med mange Tude eller Aabninger, hvorigjennem Vandet kan udløbe. Paa en Piedestal midt i Bækkenet staaer en forgyldt Bronzefigur, forestillende Barmhjertigheden (efter Andre er det "Kjærlighedens Billede"), holdende et Barn ved Haanden. Fra en Mængde fine Aabninger i Figurerne udpresses da Vandet i Straaler paa en temmelig naiv, for ikke at sige anstødelig, Maade. Ved solenne Leiligheder (Majestæternes Fødselsdag o.s.v.) "springe Guldæbler", d.v.s. forgyldte hule Blikkugler bæres af nogle Vandstraaler og opfanges af mindre Bækner, hidstatte i det nævnte store, hvorfra de, idet de falde i Bæknernes eller Skaalenes tragtformige Bund og tildække Aabningen af Vandet, drives i Veiret og spille paa Straalen. Springvandet, der er anlagt 1609 af Christian IV (samme Aar som Frederik III fødtes) har omkring Bassinet et Jerngitterværk og udenfor dette smaa Steensøiler med Jernlænker. - Her er Stadet for Valbyerne, der med Smør, Æg, Fjederkræ o. s. v. gjerne ere placerede omkring Springvandet.

  Skjøndt Fruekirke paa Nørregade nu vinker os fristende til sig, ville vi dog vende os til Nytorv, den anden Deel af Pladsen, paa hvilken vi befinde os.

Her holde stundom de Vogne, der ikke kunne rummes paa Gammeltorv, men især er det Markedsplads for Frislagterne og Landboere fra Byens nærmeste Omegn. Næsten hver Dag i Ugen torve de her med fersk og saltet Flesk og Kjød af alt Slags (Hestekjød undtaget) og udsælge det i store og smaa Partier.

Torvet har, som Stadens øvrige Torve, adskillige smukke Bygninger, endog forzirede med Frontespicer, Basreliefs og Altaner. Den vigtigste Bygning, men ligesom henlagt i en Krog af Torvet er dog

Raad- og Domhuset.

Af Raadhuse har Kjøbenhavn havt fem forskjellige før dette, hvoraf ikke færre end tre af de seneste i Løbet af mindre end to Aarhundreder bleve et Rov for Luerne. Det sidste afbrændte i 1795. Bygningen af det nuværende Raadhuus - Noget af det Skjøn=

Nytorv

 
20
__________

neste, som den nyere Architectur hertillands kan opvise - begyndtes, efter Tegning af Overbygningsdirecteur, Conferentsraad Hansen, i Aaret 1805, samme Aar da de gamle danske Landthing ophævedes og Landsoverretter kom i Stedet. Kronprinds Frederik (VI) lagde Grundstenen; dog blev Bygningen først fuldkommen færdig 1815. Henskudt i det sydvestlige Hjørne af Torvet, fremtræder dette fortrinlige og under andre Omgivelser anselige Bygningsværk just ikke paa nogen imposant Maade; men den Omstændighed, at andre Bygningers sammenlagte Grunde skulde benyttes til Raadhusets Opførelse, maa tilskrives den indeklemte Plads, der altsaa ikke skyldes Bygmesterens frie Villie eller Smag.

Raad- og Domhus

Raad- og Domhuset

Facaden ud til Torvet er i særdeles ædel Stiil. 6 smukke Joniske Søiler, simple og glatte uden Rifler (Cannelurer) bærer Hovedportalen. Noget bagved fire af disse Piller ere Nischer, bestemte til Thorvaldsenske Figurer; men de ere endnu tomme, ligesom Frontespicen, hvortil Bissen har componeret et Basrelief, medens Andre mene, at et Slags Normal=Uhr vilde være hensigtsmæssigere paa dette Sted, og det kan jo ikke Negtes, at et Uhrs Mangel paa et Raadhuus har noget Anstødeligt for Menigmand. - Mere tilbage fører en Granittrappe til den rummelige, høie Forhal, sædvanlig kaldet Raadstuebørsen, der dog er noget mørk. Frisen




Raad= og Domhuset


 
21
__________

under Frontonen har den velvalgte Indskrift: "Med Lov skal man Land bygge", Begyndelsesordene til den af Valdemar Seir i 1240-1241 udgivne Jydske Lov.

Bygningen bliver overordentlig meget benyttet. Her har Magistraten, saavelsom Borgerrepræsentanterne Forsamlingssal. Mange Contoirer maae søges her, saasom Notarialkontoret, Brandforsikringen for Gaarde og Huse etc. etc. En Deel af Raadhuset er indrømmet Politivæsenet og benævnes Politikammeret. Ligeledes har Lands=, Over= samt Hof= og Stads=Retten Locale her, med de til denne hørende Commissioner, Kamre og Contoirer, saasom: Forligelses= og Gjeldscommissionen, Overformynderiet, Vidnekamre, Auctionscontoiret, Pantecontoiret o. fl. a., hvorhos borgl. Indrulleringscommissionen sættes her, Stadens Værnepligtige udskrives, Vægterne samles for at høre Parolen o. s. v., o. s. v.

  Tilhøire for Hovedfacaden er en lavere, fladtaget Bygning, hvælvet som en stor Port. Denne benyttes for Tiden til Veierbod, og herfra udsælges justerede Lodder, Bismere, Alen og hvad der ellers hører til Vægt og Maal.
Justeerkammeret.
  Paa den modsatte Side tilvenstre er en lignende Bygning, hvorved det Hele erholder Symetri ud til Torvet; men her er Buen en virkelig Port med Gjennemfart for Kjørende og Gaaende, og den danner tilligemed en anden Bue for Enden af den derved fremkomne lille Gade (Slutterigade) ligesom Forbindelsesbroer imellem Raadhuset og Stadens civile Arresthuus, der saaledes er i en særlig, men med selve Domhuset forbunden, Bygning. Over Porten eller Buen er en bedækket Gang, hvorigennem Arrestanterne kunne føres til Forhør o.s.v.
Civile Arresthuus.
  Over Fængselsbygningens massive Dør, der vender ud til nævnte lille Gade, staaer: "For Almeensikkerheden". Bygningen selv er opført i en noget bizar Stiil, maaskee for at virke afskrækkende. Her hensidde de Fanger, der vente paa deres endelige Dom (Varetægt), ligesom Fængsel paa Vand og Brød afsones her, tilligemed Straffen for mindre Forseelser. Afsondret fra Fangernes Locale findes Gjeldsarresten, "Slutteriet" kaldet, hvori Creditorer kunne, paa egen Bekostning, berøve deres Skyldnere Friheden; dog, ifølge senere humane Bestemmelser, kun for en vis

Gjeldsarresten "Slutteriet".


 
22
__________

Tid efter Gjeldens Størrelse og ikke, som tidligere, for Livstid. I Bygningen er ogsaa en net lille Kirke, Domhuuscapellet kaldet.

  Gaardene til Raad= og Domhuset ere meget smaa. Den, der hører til Arresthuset, er ved en høi Muur adskilt fra Gaden: Hestemøllestræde. Ligeover for denne Muur, paa den anden Side af gaden, bemærke vi en lavere Muur med Byens Vaaben og den pompeuse Indskrift: "Stadens Materialgaard". Man maa ikke gjøre sig store Forventninger om disse Materialier; de indskrænke sig til Brolægningsredskaber, Rambukke og alskens Ros. Dog opbevares her ogsaa den nedtagne Ulfeldtsstøtte, Skafottet og andre uhyggelige Gjenstande. - Fra disse mindre lyse Betragtninger ile vi hurtigt bort, idet vi, følgende Raadhusbygningens andet Parti langs med Kattesundet, begive os til Frederiksberggade. Skjøndt ikke synderlig bred, er den dog en ganske net gade, der selv snorret har den mærkelige Egenskab, at de til den løbende Sidegader, saasom nysnævnte Kattesundet, Smedebakken og Mikkelbryggersgade alle have en paafaldende Skraaning. - Vi nærme os nu vor Vandrings Maal: Vesterport.
Materialgaarden.
  Den Plads, vi her staae paa, kaldes Halmtorvet. Den hverken anseelige eller smukke Vagtbygning strax ved Porten gjør just intet gunstigt Indtryk, og Torvet er paa de senere Aar end yderligere blevet vanziret ved den der henlagte Veierbod for hele Hø= og Halmlæs. Forøvrigt frembyder Pladsen intet Mærkeligt, uden maaskee et interessant Echo, der kan høres, naar man nærmer sig Torvets Sydside, hvor den fiirkantede, lave Steenbygning Vartou danner en Tilbagekastelses Muur for Lyden. - Tilforn sagde man, at Ærligheden ophørte paa Halmtorvet, naar Ryggen vendtes imod Lavendelstræde. Oprindelsen til denne Talemaade er, at paa dette Sted foretoges Tirsdag eller Torsdag den vederstyggelige Execution, som kaldes "Kagstrygning", undertiden med Brændemærke, og herefter betragtedes Maleficanten som gjort "uærlig". Nu har i en Række Aar dette afskyelige offentlige Skuespil dog ikke været opført.
Halmtorvet.

 
23
__________

Vi kunde nu strax begive os ud af Vesterport og promenere uden for Byen, for at betragte dens Omegn. Men sagtens er den Reisende træt af Vandringen, og vi ville derfor lade ham hvile her, medens vi gjennemgaa Stadens Mærkeligheder enkeltviis, forbeholdende os da at komme tilbage til og atter gaae ud fra denne Plet.

  Det vilde imidlertid være ugalant at lade ham staae paa Torvet, morende sig med at betragte den igjennem Porten myldrende Menneskevrimmel, Gaaende, Kjørende og Ridende, alskens Equipager fra de svære Omnibusser til de kun altfor lette Cabs, see den posthavende Skildvagts møisomme Aarvaagenhed, for at ikke Ud= og Indkjørende skulle carambolere i den snevre Port, og derhos dog have Øie med alle Decorerede, for at den vedbørlige Honneur kan blive givet og Vagten efter Omstændighederne raabt i Gevær. Vi foreslaae ham derfor, da han sagtens ikke tager ind paa et af de paa Torvet værende Gjæstgiversteder, indtil vi vende tilbage at begive sig paa egen Haand over i Philosophgangen, der strækker sig fra Vesterport til Nykongensgade. Han vil der finde nogle Bænke og nogen Skygge - Philosopher møder han næppe, uden forsaavidt han er kommen til den maaskee ikke feilagtige Anskuelse, at Ammer, Børn og Vartouslemmer ere Philosopher. Skulde han forresten paa sin Enevandring blive opmærksom paa en ligefor Nyvestergade og ligefor det smukke symetriske Christiansborgslot beliggende meget skjæv og meget uskjøn Bygning - et Ridehuus -, da lad det ikke ærgre ham! Vare vi tilstede, skulde vi fortælle ham en Historie om en forhenværende Krigsminister og en Proces i denne Anledning; men nu, da vi jo have fjernet os, maae vi nøies med at anføre, at den skjævtsatte Bygning staaer der endnu og at dens frifundne Inventor neppe bliver Æresmedlem af Forskjønnelsescomiteen.






Philosophgangen.



Det nye Garde=Ridehuus.
  Som allerede bemærket, have vi paa vor Tour fulgt By=Cirkelens Diameter, som den korteste Vei. Man kan naturligviis ogsaa følge Peripherien og enten langsmed eller oppe paa selve Volden gaa Staden rundt. Sidstnævnte Spadseretour er i mange Henseender ikke uinteressant: dels undgaaes de haarde Brosteen og dels afgive Træernes Krone en behagelig Skygge. Udsigten er
Paa Volden.

 
24
__________

paa mange Steder fortrinlig og tilmed af en høist forskjellig Charakter. Saaledes vil en Nedskuen af den lange Gothersgade til Nyhavn gjøre et ganske andet Indtryk end f. Ex. et Blik langs ned ad Christianshavnsgader, hvor navnlig et Sted seet fra Volden de smaa usle Baghuse gjøre Front, netop som om denne lave Omgivelse skulde give det høie majestætiske Frelserstaarn yderligere Relief. Ogsaa Udsigten ud over Landet har sin store Forskjellighed, hvad enten den tages fra en Bastion ud over det idyllisk flade Amagerlandskab, eller mod Nord over mere romantisk afvexlende Egne. Forøvrigt er der paa Voldene hist og her anbragt Bænke til de Spadserendes Beqvemmelighed, derimod ingen Forfriskningssteder; ogsaa ere, med ganske faa Undtagelser, alle Byens Vindmøller placerede her, fordetmeste nu saakaldte "Hollandske Møller", kun enkelte "Stubmøller" sees, saaledes navnlig en lige for nysnævnte Torv og Lavendelstræde. Neden for Volden ud imod Stadsgraven er fra Nørreport indtil Ryssensteens Bastion en Promenade, der har det fristende Navn Kirsebærgangen. Egentlig skal der hos Commandantskabet løses Tegn og Nøgle hertil; men de senere Aars liberale Anskuelser have ogsaa her aabnet en tildels fri Adgang, især for Børn og Barnepiger, hvortil Gangen ogsaa fortrinlig er skikket, afsondret fra Kjørende og Ridende, der ofte nok gjøre Volden farlig at passere.

Stadens Porte.

Ingen af disse udmærker sig ved architectonisk Skjønhed, ja ikke engang for Øieblikket ved en anstændig Oppudsning, og - vi tør ikke negte det - endnu mindre ved Hensigtsmæssighed. De ere alle saa snevre, at tvende Vogne ikke tør mødes derinde, og naar en bred, svært belæsset Fragtvogn, Diligencen eller Omnibusser skulle igiennem, da ere Fodgjængere i øiensynlig Fare for at tage Skade paa Liv og Lemmer. Det er virkelig et helt Mirakel, at ikke flere Ulykker høres imellem Aar og Dag, naar man betragter den levende Gjennemfærdsel i Forhold til den enge Passage. Vel har man søgt at raade Bod paa denne Ulempe ved at anlægge Hjælpeveie over Volden for Fodgjængere; men Faa have Lyst til en Omvei, og tilmed er denne leret i Regnveir,




Kirsebærgangen.


 
25
__________

glat i Vinterføre og til alle Tider umagelig for gamle Folk og Brystsvage. Blive Voldene derfor ikke snart sløifede - hvad Mange rigtignok mene vilde være det fornuftigste, - saa burde de idetmindste saaledes gjennemskjæres, at Aabningen til Vognes Gjennemkjørsel blev dobbelt saa viid som nu, og dernæst en afsondret Gjennemgang for Gaaende, - Vi begynde med

Vesterport

Vesterport,

den nylig omtalte, hvorigjennem den mest levende Passage finder Sted og som er bygget af Frederik III. I Stadens Beleiring blev den haardest angreben og mistede da sit Taarn med Spir. Nysnævnte Konge lod derfor 1668 Facaden istandsætte og udadtil pryde med Armatur, Kanonsøiler og Krigsemblemer, hugne i Steen. I 1830 blev den restaureret og er senere oppudset paany. Den er kun 6 Alen bred og 7½ Alen høi. Foroven er den flad og aaben, saa at man derfra har en fri Udsigt til alle Sider og navnlig over Stadsgraven til Broen og Kirsebærgangen, til hvilken sidste udenfor Porten her er Indgang paa begge Sider, ligesom de ovenfor omtalte Overgange over Volden findes her.

Nørreport.

Dennes Hvælving er den høieste og Portalet det anseeligste af Stadens Porte, nemlig 21 Al. bred. Porten selv er dog kun 7 Al. bred og 10 ¼ Al. høi. Den er opført af Christian V, samme Aar da en ny Adel af Grever og Baroner stiftedes, da den første Rangforordning udgaves, da Kongen salvedes, da Fre=


 
26
__________

derik IV fødtes og da de første 19 Riddere af Dannebrog udnævntes, nemlig 1671. Udenfor Porten sees bemeldte Konges Buste, og paa Siderne, imellem doriske Colonner, hans Symbol, fremstillet ved Gudsfrygtens og Retfærdighedens Billeder i mere end naturlig Størrelse. Disse Figurer ere betydeligt medtagne: Bindet er løst fra Retfærdighedens Øine, Sværdet brudt og Vægten har saa længe maattet veie Steen for Kaadheden, at Skaalerne ere opslidte. - Porten skal formodentlig dog nu tilligemed Broen underkastet Reparation. Den er forøvrigt indrettet som Huus med Tag over og her Beboelsesværelser for en Militairperson.

Nørreport

Nørreport.

  Førend 1671 var Nørreport ved Nørregades Ende (ligesom Vesterport laa for Enden af Vestergade); men det fandtes hensigtsmæssigt at flytte den nogle hundrede Alen længere hen imod Østen. For ikke hundrede Aar siden saae man endnu Mure af den gamle Nørreport. Men for faa Aar siden fandt man i selve Volden ved at grave til en Bygning paa en af Bastionerne en mærkelig Ruin, hvis stærke Muurværk og tilstrømmende Vand gav Anledning til megen Tale og Skrivning, uden at dog de forskjellige Gisninger have fundet tilstrækkelig authentisk Afgjørelse. Sandsynligst er dog nok den Anskuelse, at det er Rudera af den tidligere Port, man seer, eller et Slags Udenværk, som har staaet i Forbindelse med denne. - Vi maae endnu kun gjøre opmærksom paa det smukke Skue, som Rundetaarn afgiver, naar man kommer udenfra og faaer Øie paa det i Nørreport.
En mærkelig Ruin i Volden.

 
27
__________

Østerport

Østerport.

En Port af samme Navn har i ældre Dage ligget omtrent i Midten af Østergade og senere, indtil 1608, for enden af samme Gade. I 1708 blev den muret op paany under Frederik IV kort før Kongens Udenlandsreise, fra hvilken han synes først at have medbragt den Smag for Bygningsarbeider, der just ikke spores med Hensyn til denne uanseelige Port. Skjøndt den nu vender imod Nord, har den dog beholdt sit tidligere Navn; i Begyndelsen kaldtes den rigtignok Ny=Østerport. - I Nærheden er det med dobbelte Grave og Volde omgivne Citadel Frederikshavn, hvis Porte - stive, strenge og kolde, svarende til Fæstningens Alvor og Castels Disciplin, - intet Mærkeligt frembyde, der her behøver at omtales.

Amagerport,

som er paa Christianshavn, kaldes saaledes, fordi den vender ud til Amager=Land. Den er opført 1618; men Facaden, der kun er af ringe Anseelse, er opbygt 1724. Til Porten gaaer paa begge Sider Christianshavnsvold, hvorfra haves Udsigt til Kallebodstrand, samt til Gøtchens= eller det faste Batteri (Sø=Etatens Batteri) o. fl. Punkter paa Amager.

  Skjøndt Amagerbro og adskillige Districter af Amager paa de senere Aar forskjønnes ved smukke Bygninger og Anlæg, nærer dog Størstedelen af Hovedstadens Indvaanere en vis Aversion i Henseende til Amagerport, som derfor ikke endnu passeres af
Aversion for Amagerport.

 
28
__________

det elegante Publikum til den Grad, som Kjøbenhavns Porte, ihvorvel den befærdes levende af Amagerne, der herigjennem bringe Staden Køkkenurter, af Arbeidere ved de forskjellige større Fabrikanlæg paa Broen og i Kastrup, og af de forreste Byers Huusmænd, hvoraf mange arbeide paa Værfterne som Skibstømrer.

Amagerport

Amagerport.

 

Aarsagen til hiin fornemme Ulyst er vel dels de uhyggelige Ideeforbindelser, der opstaae ved Tanken om, at Renovationspladsen og Retterstedet (Henrettelsespladsen) befinder sig strax udenfor Amagerport, dels den Omstændighed, at en Spadseretour paa Amager ikke leder til noget egentligt Maal, saaledes som ud af de andre Porte, og dels endelig, at - som bemærket - først paa de senere Aar Amager er blevet forskjønnet. Vanens Magt er stor hertillands; men vænnes Folk først til ogsaa at erindre denne sin Kjøkkenhave, da vil man sikkert ikke fortryde Besøget. Naar vi komme til at omtale Kjøbenhavns nærmeste Omegn, faae vi Leilighed til nærmere at omtale Amager.

__________

Retterstedet.
  Foruden at benytte disse Porte kan man komme til Byen fra Østerbro igjennem Citadellet Frederikshavn, ligesom man ogsaa ad en Vei, der findes nærved Langebro, kan fra Vesterbro forbi "Enighedsværn", Tømmerpladsen og Ryssensteen komme ind i Byen. En ny Communikations Vei er aabnet i 1856, idet
Andre Indgange til Byen.

 
29
__________

der imellem Vester= og Nørreport er anlagt en Bro over Fæstningsgraven for Fodgjængere, førende til Ladegaardsveien.

Stadens Broer.

Ved "Bro" forstaaes ogsaa - men uegentligt - Forstæderne udenfor Kjøbenhavn, saasom: Vester=, Nørre=, Øster= og Amagerbro. Her mene vi dog nærmest saadanne Bygningsværker, som, enten af Steene eller Træ, danne en Vei over Canaler, Havne eller andet Vand. - Da Danmark, altsaa heller ikke Kjøbenhavn, ingen Floder har i Ordets virkelige Forstand, saa ere dets Brobygninger heller ikke af nogen synderlig storartet Natur; imidlertid ere dog nogle ikke ganske smaae, og deriblandt først

Langebro

Langebro,

den ene af de Broer, der forbinde Kjøbenhavn med Christianshavn. Den er af Træ, og har sit Navn af dens 220 Alens Længde (oprindelig 292 Al.). Den er anlagt 1686 og blev kun bestemt for Fodgjængere, uden for det Tilfælde, at den anden Bro til Christianshavn var under Reparation, da man saa ogsaa aabnede Bommen for Kjørsel, hvisaarsag endnu findes et Bomhuus ved Broen. Mere beqvem end smuk har man ved at gaae over den et ret interessant Rundmaleri omkring sig: den store Strand, levende befærdet af Sandbaade og andre smaa Fartøier, imod Syd,


 
30
__________

og fremragende Taarnpartier saavel fra Kjøbenhavns som fra Christianshavns Side paa den modsatte Kant. Det Materiale, hvoraf Broen bestaaer, kræver idelige Reparationer; en større saadan saadan er for faa Aar siden foretaget.

 

I Nærheden af Langebro ere Badehusene, tvende fra hinanden adskilte Entrepriser, beliggende. Den vigtigste af disse Anstalter er oprettet paa Actier og ligger med sin Hovedbygning paa den Vei, der fører til Tømmerpladsen, og man har desuden en smuk og behagelig Vei dertil, naar man enten fra Vesterport eller over Volden gaaer igjennem Kirsebærgangen. Bygningen er adskilt i tvende Afdelinger for de forskjellige Kjøn, har i afsondrede Kamre kolde og varme Bade, et Restaurationsværelse og andre Beqvemmeligheder. Paa Strømmen er henlagt et svømmende Badehuus til Søbade og Filialbadehuse længer ude, hvortil de Besøgende transporteres ved Roebaade. Vandet er imidlertid ikke altid godt, da Strømmen undertiden medfører Ureenlighed fra Stadens Side; forsaavidt ere de gamle Badehuse til enkelte Tider at foretrække, skjøndt disse igien have andre Ulemper. - Som offentlig Svømmeplads for Ungdommen og Almuen har i mange Aar Kjøkkenkurv, ligeledes ved Langebro, været bekjendt. Her seer man, navnlig om Aftenen efter varme Dage, unge Haandværksfolk og Andre, Børn og Voxne i hundredeviis tage sig et gratis Bad, enten forknyt holdende sig ved Kanten, eller modigere vadende ud til Estacaderne, pladske og svømme omkring, roe udenfor Indløbet i leiede Baade, dukke hinanden, "træde Vande" og vise deres større eller mindre Kunstfærdighed - Alt uden at agte paa den ringe Beqvemmelighed, der ydes Badegjæsterne; thi Stedet maa i Virkelighed kun betragtes som Surrogat for en anstændig Badeplads.

Badehuse.








Kjøkkenkurv.
  Da vi her tale om Badning, kunne vi maaskee ved denne Leilighed endnu berøre, at der udenfor Citadellet ved Kalkbrænderiet ogsaa findes nogle Badesteder, navnlig er den nye Søbadeanstalt paa Citadelsveien dagligen fra Morgen til Aften til Afbenyttelse med varme Søbade og kolde Styrtebade. Paa den Side af Byen er Vandet meget behageligt. Ligeledes er paa Vesterbro oprettet et Par Badeanstalter; kun er Veien der
Andre Badeanstalter.

Side 1-30 . 31-60 . 61-90 . 91-120 . 121-150 . 151-180 . 181-213
Register . Indklæbede plancher

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top