eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Kbh., Cohen, 1882

Hans Daniel Lind (1847 - 1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er produceret med OCR-teknik hos eremit.dk i februar 2002.

Ændringer i forhold til originalen: Forkortelsen "d." er anvendt hvor originalen angiver dødsår med et kors. Forkortelsen "i.e." er anvendt hvor originalen anvender omvendt c.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

76


VI.

Kosten. - Boden. - Proviantgaarden. - Kostens Bestanddele. - Haandkvæmene. - Kostens Udlevering. - Kostdage. - Rug- og Kostdrenge. - Spaanepenge.

__________

Næst efter Huset og Pengelønnen var ingen Del af Lønningen saa vigtig for Mandskabet som Kosten, Den udleveredes til Folkene under Kristian den tredje paa Københavns Slot, hvis Loft synes at have opbevaret store Mundforraad, hvoraf Folkene bespistes "ligesom de andre Domestiquer". Under den følgende

 

 

77

Konge (1578) fandt Bespisningen Sted paa Bremerholm, hvor Maden under Kontrol af Holmens Befalingsmand udleveredes fra et Sted, som benævneiles "Boeden". Boden søgtes fra Begyndelsen af alle dem blandt de faste Folk, som vare i Arbejde paa Holmen. Herfra var tidligt (1625) sket den Undtagelse, at Højbaadsmandsmather, Skibsmænd og deres Mather, Kvartermestre og Profosser paa Hans kongelige Majestæts Orlogsskibe maatte "deris Vnderholling hiemme i deris Huse bekomme, naar de hiemme ehre, i Steditt for deris Vnderholling paa Holmen"; - og denne Undtagelse er sandsynligvis snart bleven udvidet til at omfatte alle, som vare gifte og bosiddende i Nyboder; de maatte da hente deres Kost paa Proviantgaarden for selv at tilberede den i Hjemmet. Trods denne Afgang i Søgningen vedblev Boden sin Virksomhed, thi de unge og ugifte, som ikke havde eget Hus og Hjem, spiste der endnu bestandigt. Tidligt begyndte Klagerne at lyde over Kostens Beskaffenhed og Rigelighed; thi vel var der en "sædvanlig Holmens Taxt", som bestemte, hvor meget der tilkom hver enkelt Kostgænger, - den nævnes allerede 1637, - men Holmens Befalingsmand havde dog temmelig frie Hænder, hvorfor hine Klager vel ikke have savnet enhver Grund. Manglerne ved Kontrollen i Boden bleve rettede i Aaret 1680, da hver Mands Ration bestemtes meget nøje, og en ny Spiseseddel sanktioneredes, der ogsaa skulde gælde som Spisereglement om Bord. Desuden var der nu al Tid i Følge kongelig Befaling en Mønsterskriver til Stede i Boden, naar Aarstjenerne "spistes", for at paase, om alt gik rigtigt til, og til yderligere

 

 

78

Betryggelse blev der ansat en "Spisemester", som var forpligtet til at give Folkene, "hvad Hans Majestæt havde dennem tillagt"; Mesteren skulde endvidere vaage over, at Maden kogtes vel i Bodens Køkken af Holmens Kok. Men var Folkenes Tarv saaledes bleven varetaget, saa maatte Kongens heller ikke glemmes: hvis nogen Mad "ved Folkets Forsømmelse" sparedes, da skulde Spisemesteren lade den blive i Behold til de paafølgende Maaltider, hvorfor han i sit Værge havde Nøglen til "Spiissebodens Kammer", Opbevaringsstedet for alle Lævningerne 2). - Det skulde dog ikke forundre, om nogen lævnede af sin Mad, thi Spiseseddelen led af en stor Ensformighed; der var ordineret Ærter 14 Gange om Ugen, til Middag og Aften, med en Overflod af daarligt Øl til Drikke *), - en Ensformighed, som ikke var heldig for Sundheden, hvilket især viste sig om Bord paa Flaaden 1711, da alle Haande Sygdomme bleve Følgen. Der forandredes nu i Spisereglementet, Ærternes Overherredømme ophørte, og Byggrøden blev den dominerende.

Fra det 18de Aarhundredes Begyndelse omtales Boden ikke længere som Bespisningsanstalt; alt Mandskab, som gjorde Landtjeneste, maa da have hentet Elementerne til Kosten paa Proviantgaarden; Tilberedningen overlodes til Folkene selv, som nød Middags-

__________

*) I ældre Tider regnede man 6 til 7 Potter Øl til en Mands daglige Ration. - Oprindeligt maatte Folkene undvære Frokost paa Helligdagen; 1681 tilkændes der dem en Pengeerstatning for dette Savn, og 1683 bestemmer man sig til at give dem Frokost hver Dag uden Undtagelse. - De syge fik i ældre Tider ingen Frokost, hverken søgn eller hellig 1).

 

 

79

maaltidet hjemme. Proviantgaarden eller Provianthuset, som den først kaldtes, havde Kristian den fjerde bygget (1604) bag Slottet paa en opfyldt Grund og forsynet med udmærkede Lofter og Kældere til Proviantens Opbevaring. Et Trappetaarn af ærværdige Munkesten anser Traditionen for en Lævning af Absalons "Stejleborg", det ældste Københavns Slot; men Munkestenene kunne ogsaa hidrøre fra de katolske Kirker og Klostre i Roskilde, som Kristian den fjerde nedbrød for at indvinde Materiale til Proviantgaardens Opførelse.

Kosten indbefattede næsten alt, hvad en enkelt Person behøvede til Underhold, men var ingenlunde tilstrækkelig til at afgive Føde for en nok saa lille Familie *). Vi ville nu omtale Kostens enkelte Bestanddele noget nøjere 6). Af Byggryn udleveredes der henved 1 3/4 Otting om Maaneden; deres Tilstand var meget mangelfuld, idet baade Opfejningen fra Grynlofternes Gulv og de lange Stakker, som hæfte ved Bygkornene, fandtes mellem Grynene; Folkenes gode Humør kaldte en Grød, der var kogt paa slige Gryn, for "Kostgrød med Geværer". Ærterne (1 Otting) vare ofte saa haarde, at de ikke kunde blive møre ved Kogning uden en Tilsætning af Potaske; de bleve senere erstattede med Gryn. Ogsaa Smørret (4 Pund), det salte Oksekød (8 Pund) og det grønsaltede Flæsk (5 Pund) havde under Tiden beklagelige Mangler. Maltet, hvoraf Mandskabet selv bryggede sig det fornødne Øl, blev

__________

*) Hvilket tydeligt fremgaar doraf, at Kostpengene, som stundum ydedes i Stedet for Kosten, i nyere Tid beløb sig til 15 Skilling dagligt.

 

 

80

efter 1740 ikke mere udleveret in natura, medens der i Stedet ydedes de saa kaldte "Maltpenge"; men Nyboder savnede sit Malt og ansøgte 1772 om atter at faa det udleveret og om fornyet Tilladelse til at brygge Øl; de 50 Skilling Maltpenge vare ogsaa ved Pengenes synkende Værdi snart blevne en daarlig Erstatning for halvtredje Skæppe Malt. Folkenes Ansøgning blev afslaaet med den Bemærkning, at de fleste af Mandskabet jo boede i Byen, hvor de ikke havde Lejlighed til at brygge og heller ikke kunde faa Tilladelse dertil; fik Folkene alligevel Maltet leveret in natura, vilde de blot sælge det, hvad der maaske kunde være fordelagtigt for dem, da Kornpriserne vare saa høje; men det maatte befrygtes, at Ansøgerne tillige vilde række Haand til at besvige Statskassen for Konsumtionen 3). - Til den maanedlige Kostportion hørte endnu 2½ Skæppe Rug, Kostens værdifuldeste Bestanddel. Rugen malede man selv til Mel paa Haandkværnen; Dejgen æltedes hjemme og bragtes dernæst til Bageren; men da Rugen som oftest var oret, vilde det deraf bagte Brød ikke hænge sammen og maatte bæres hjem fra Bageren i Sække for ikke at falde helt i Stykker. Haandkværnene bleve i øvrigt brugte af andre end Nyboders Folk; Byens Bagere og Brændevinsbrændere indsaa snart Fordelen ved at laane Kværnene til deres egen Forretning, da de derved undgik at erlægge Konsumtionsafgiften, som ellers maatte udredes, naar Vindmøllerne paa Volden skulde male Sæden. Eftersom nu Statskassen led Tab ved denne Fremgangsmaade, blev det forment Nyboder at holde Haandkværne. Forbudet er gammelt; 1691 træffe vi det første Gang, men da det angaar "Haandkværnenes ydermere Afskaffelse",

 

 

81

tør i det mindste én lignende Befaling uden Tvivl antages at være gaaet forud. 1705 maa Konsumtionsbetjentene med Iver have visiteret i Nyboder og konfiskeret Kværne; thi Avgust Maaned blev Vidne til et stort Røre i den Anledning: Nyboder værgede sine Haandkværne; Livgarden til Fods og Grenaderkorpset maatte sende Afdelinger her ud for at dæmpe den stærke Bevægelse, hvori Sindene vare komne af Harme over det formentlige Indgreb i Ejendomsretten; til at dømme Tumultuanterne blev der nedsat en Kommission, for hvilken Nyboders Modstandere i Kampen, de menige Livgardister og Grenaderer, mødte som Vidner, medens disse Modstanderes Overbefalingsmænd sad som Dommere i Kommissionen; 10 Personer, der vare befundne mest skyldige, fik deres Dom, som "forderligst blev publiceret"; og for Fremtiden tillodes det Konsumtionsbetjentene under deres Visitering at lade sig assistere af Holmens Vagt og Betjente 4). Nyboder maatte give tabt. Vel var en ny Visitation nødvendig 1721, men Haandkværnene forsvandt fra Nyboder, som nu maatte give Vindmøllerne sin Søgning og betale Malepenge, selv om det slap for Konsumtionsafgiften. Folkene søgte da at skaffe sig Fordel paa en anden Maade ved ikke alene at sælge deres Rug, men ved ogsaa at overlade Køberen til midlertidig Brug den "Konsumtionsseddel", hvormed de legitimerede deres ovennævnte Frihed for at betale Afgiften. Ved denne Besvigelse led Statskassen et nyt Tab, og et Forbud (1756) søgte at hæmme Misbrugene.

De ovenfor omtalte Mangler ved Kosten kunne til Dels finde deres Forklaring, naar vi se hen til det lave Standpunkt, hvorpaa ældre Tiders Agerdyrkning og


 

82

Landbrug befandt sig. Og hvad der yderligere forringede Kostens Kvalitet, var den Omstændighed, at Mandskabet, som havde Landtjeneste, i Reglen fik udleveret Kost af den Proviant, som var bleven til Rest paa de fra Togt hjemkomne Orlogsskibe, og som ved den langvarige Opbevaring i det fugtige Skib havde tabt sig betydeligt, tilmed da Kød og Flæsk ("Sulet") om Bord ikke opbevaredes i lukkede Tønder og Fade, men (indtil 1731) uden Dække i selve Skibskælderen, i de saa kaldte Binger. At Modtagerne af Kosten ogsaa nu fremkom med hyppige Klager over Beskaffenheden af det, de "annammede", er under disse Omstændigheder ikke saa forunderligt; hvor vidt de indløbne Klager vare berettigede, derom skulde de Officerer dømme, som Modtagelsesdagen vare til Stede paa Proviantgaarden; men da det dog nærmest er en Smags Sag at bestemme Grænsen mellem det, der muligvis kan kaldes spiseligt, og det, der virkeligt er uspiseligt, saa vare de befalende instruerede til at have den Trøst paa rede Haand: at ikke alt i saa stor en Mængde kunde findes fuldkomment godt, og at de klagende en anden Gang kunde vente sig det bedre.

Naar Kosten skulde annammes 6), inddeltes Mandskabet af Sergenterne i Roder, og hver Rode (16 Mand) fik tilvejet, hvad der tilkom den; men for Resten over-lodes det til Folkene selv at enes om Delingen. For bedre at kunne følge Fremgangsmaaden ved Delingen ville vi tage et enkelt Tilfælde. De 16 Mænd have faaet et Stykke Smør paa 64 Pund at dele. Bismerne, som ere uundværlige ved denne Handling, lejes hos driftige Spekulanter mod en ringe Betaling, saasom en

 

 

83

lille Klump Smør. Vejeredskabet er imidlertid ikke paalideligt og Afvejningen ikke nøjagtig, derfor bliver der en Rest til overs af Smørret, naar alle have faaet; denne Rest maa atter deles i 16 Parter. Endnu værre bliver Forholdet, naar den sidste Mand i Roden faar for lidt, thi da maa en Kvotadel fradrages de andre 15 Lodder. Er der to Kvaliteter Smør, vanskeliggøres Delingen endnu mere, dersom alle skulle have ens. Ved alle disse Udstykninger og Fordelinger svinder Smørret saaledes i Vægt, at hver enkelt Mand langtfra faar de 4 Pund, som han har Krav paa. Og hele den langvarige Forretning gaar for sig under aaben Himmel, selv om det regner eller sneer. Sulet uddeltes paa samme Vis; Folkene huggede det itu paa nogle Egetræsbænke, som stod i det fri ved Proviantgaarden, og trak dernæst Lod om Stykkerne, eller "blindede om", som de vare vante til fra Skafningen om Bord: en Mand maa med bortvendt Ansigt og tillukkede Øjne angive, hvilken af Bakskammeraterne der skal have det Stykke Sul, som en anden til samme Tid peger paa. Økserne, der brugtes ved Sulets Sønderdeling, medbragtes ikke hjemmefra, men lejedes af fremmede mod en Kændelse, bestaaende i et Stykke Kød. Hvis der opkom Uenighed angaaende Delingen af Kosten, da skulde de tilstedeværende Underofficerer søge at stille Trætten ved at tilbyde deres Mægling.

Til at udlevere Kosten til de 4 Divisioner Matroser og Haandværkerstokken medgik der 5 Dage; disse "Kostdage" vare Fridage for alle og tillige herlige Festdage for de letsindige af Mandskabet 6). Naar disse Mennesker havde modtaget Kosten, solgte de den

 

 

84

straks. Som en lille Undskyldning for denne ulovlige *) Adfærd kan dog anføres, at Kosten udleveredes til alle i Flæng, hvad enten de førte Husholdning eller ikke, hvad enten de altsaa kunde drage fuld Nytte af Kosten eller ikke. Og havde Folkene ikke skællig Grund til at være mindre glade ved i den hede Sommertid at skulle nyde det salte Kød og Flæsk, som paa denne Aarstid ikke ret længe vilde holde sig friskt, ja som maaske allerede var en Smule fordærvet, naar de modtog det? I denne Betragtning havde de i det mindste én Gang faaet Medhold af Regeringen. En Skibschef ansøgte nemlig i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede om en "Forfriskning" i Stedet for det salte Kød, og da blev dette Forlangende indrømmet, dog kun for saa vidt de for Haanden værende ringe Pengemidler vilde tillade det 5). Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at adskillige omsatte Kosten, uagtet de kunde have haft god Nytte af den, og uagtet deres Hustruer med Længsel ventede paa, at de skulde komme hjem med den i god Behold. Fornuftige Koner, som vidste at tage deres Mænds Svagheder paa rette Maade, handlede klogt nok ved selv at give Møde paa Proviantgaarden samtidigt med Manden, for tillige med Børnene at være ham behjælpelig med Kostens sikre Hjembringelse. Korn og Gryn kom da i Pose paa Nakken; Kød og Flæsk blev bundet i Knippe og hængt over Armen; Smørret indsvøbtes i mer eller mindre propre Tørklæder. Og saa af Sted! det galdt blot om at slippe lykkeligt forbi Torvet, hvor Kosten i Almindelighed fal-

__________

*) Hvo, som blev truffen i at sælge sin Kost, straffedes med 81 Slag Tamp.

 

 

85

bødes; det var Strækningen fra Proviantgaarden over, Slotspladsen til Holmens Bro. Resten af Hjemvejen havde ikke saa store Farer. Men var der ingen Hustru til at passe paa den letsindige Mand, ja var hun ikke bedre sindet end han, og viste der sig ikke nogen Repræsentant for Øvrigheden, som med Magt vilde forstyrre Forretningen, saa gik Salget for sig. Den næste Opgave var da at sætte de indvundne Penge over Styr. Ved Bacchi og andre vederstyggelige Afguders Hjælp og til mange Brændevinshandleres og Høkeres store Glæde blev Hensigten i Almindelighed kun altfor godt opnaaet, og mange af Deltagerne i disse Udskejelser afsluttede Dagen ved at lide Skibbrud i Rendestenen eller ved at hente sig brodne Pander i uværdigt Slagsmaal. Og det var dog indpræntet disse Folk, at de ikke maatte tage Del i nogen som helst Forretning, der kunde geraade Uniformen, de bar, til Vanhæder, end ikke feje Gaden eller staa bag paa en Vogn i Mundering. Paa Kostdagene oplevede Munderingen langt værre Ting. Godt var det, at Folkene paa disse Dage ikke havde den bedste Mundering paa. Disse bedrøvelige Skuespil opførtes hyppigst af fjerde Division, der kændtes paa sine grønne Kraver og Opslag; men ingen undrede sig over, at sligt forefaldt, naar "de grønne fik Kost". Marinens Lovgivere synes at have betragtet de forargelige Scener paa Kostdagen som noget, der ikke kunde undgaas; thi Loven indskrænker sig til ganske spagfærdigt at give Regler for, hvem der skal hjembringe Kosten, naar den oprindelige Modtager paa Grund af sit Fylderi var ude af Stand dertil. Disse Regler kom vel stedse sjældnere til Anvendelse, alt

 

 

86

eftersom Tiderne og Oplysningen skred fremad; men endnu i Begyndelsen af vort Aarhundrede kunde der indtræffe Tilfælde, der mindede om de gode gamle Dage. Til Kostportionen føjedes nemlig den Gang nogle Tællelys. Disse bleve ved Vægerne trukne paa en Snor for saaledes at transporteres hjem; men naar Ejermanden af visse Grunde var temmelig voldsom i sine Bevægelser, kom han hjem med Vægerne alene, de hang nok saa trofast paa Snoren; men Tællen var forlist under Vejs.

Man skulde tro, at Kostens ofte daarlige Beskaffenhed og de mange Fristelser og Genvordigheder ved dens Modtagelse kunde have bragt denne Del af Lønningen i Vanrygte; det er dog ikke Tilfælde. Kosten var kærkommen for de fleste; den var en god Hjælp i Husholdningen, da de rede Penge vare saa knappe. Og naar Nybodersfolk havde Drengebørn, kunde disse, paa visse Betingelser, fra deres ottende Aar faa udleveret l Portion Rug. Naar saadanne "Rugdrenge" bleve 12 Aar gamle, fik de en fuld Portion Kost, ganske som en voksen Mand; de kaldtes da "Kostdrenge", som endvidere kunde avancere til "Kompagnidrenge", medens de endnu gik i Skole (3 Dage om Ugen); alle tre Klasser Drenge modtog tillige Mundering og Underbeklædningsgenstande. Denne store Understøttelse, som Forældrene saaledes fik til deres Drengebørn, modificeredes dog i vort Aarhundrede. De Forældre, som havde 5 eller flere ukonfirmerede Børn, oppebar (efter 1814) en halv eller hel Portion Rug foruden den almindelige Ration; og ikke alle Skoledrenge fik gratis Opklædning. Understøttelsen var da ikke saa stor som

 

 

87

den førstnævnte, men Staten forlangte heller ikke noget Vederlag for den. - Omsider faldt da hele den gamle Institution. Proviantgaarden blev nedlagt som saadan i Aaret 1862 og afgiver nu Lokale til Generalstaben og Ministeriernes Arkiver; de Mænd i Marinens Tjeneste, som forhen vare berettigede til at modtage Kost, fik derefter Kostpenge, der beregnedes efter Torvepriserne paa de Varer, som tilforn leveredes in natura.

Noget lignende var alt tidligere sket med en anden Naturalydelse. Det var i ældre Tid tilladt Haandværkerne dagligt at hjemføre det Brænderos og de Smaaspaaner, som var Affaldet ved Mændenes eget Arbejde. Denne Tilladelse misbrugtes paa forskællig Vis, og en mere kontrolleret Uddeling af Brænde og Spaaner til hele Mandskabet kom derfor i Gang (fra "Spaanehaugen"); Haandværkerne maatte erlægge en mindre Sum for Transporten af det værdifulde Brænderos; de øvrige i Etaten fik Spaanerne uden Betaling. Men omsider konverteredes denne Ydelse i en Pengeudbetaling, de saa kaldte "Spaanepenge".

__________

 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top