eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Kbh., Cohen, 1882

Hans Daniel Lind (1847 - 1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er produceret med OCR-teknik hos eremit.dk i februar 2002.

Ændringer i forhold til originalen: Forkortelsen "d." er anvendt hvor originalen angiver dødsår med et kors. Forkortelsen "i.e." er anvendt hvor originalen anvender omvendt c.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

62


V.

Skolevæsnet. - Nyboders eller Broens Skole. - Holmens Korskole. - Laksegades Kirkeskole. - Laboratorieskolen. - Gammelholms Drengeskole. - Kvæsthusskolerne. - Skolerne i Nyboder af 1786. - Børnegudstjeneste. - Konfirmation. - Drengeskolerne af 1816 og 1820. - Pigeskoler. - Asyl. - Under officersskolen.

__________

"Den fromme Herre og Konge, Kristian den fjerde, forlovede at bo iblandt disse Vaaninger en Skolemester, som bemældte Folks Børn og Ungdom skulde lære at læse og skrive." Denne Beretning fra 1654, der altsaa mælder os om en Skole i Nyboder fra dets første Grundlæggelses Tider, bestyrkes ved et ældre Dokument (fra 1649), som antager en vis Lavrits Rolandsen til at være Skolemester i de nye Baadsmandsboder mod at nyde en Løn af 30 Kurantdaler og Skipperkost. Samme Lavrits Rolandsen var efter al Sandsynlighed ikke Nyboders første Skoleholder, han blev heller ikke den sidste, thi fra nu af reglementeres der en stedse stigende Løn til en saadan Funktionær, - 1681: 50 RdL, 1710: 93

 

 

63

Rdl., 1762: 114 Rdl., - som tillige (1757) atter fik ovennævnte Kostportion tildelt 1), der i Mellemtiden maa være gaaet tabt for Embedet. Skønt det ikke udtrykkeligt nævnes i den ovenfor anførte Beretning, forstaas det af sig selv, at Skolen ogsaa underviste i Religionskundskab; dette vilde ikke alene det gejstlige Tilsyn, Præsterne ved Bremerholms Kirke, lade sig være magtpaaliggende, men ogsaa Kompagnicheferne, som (1756) tog sig Ungdommen til Hjærte og "holdt over" en flittig Skolegang, men især vaagede over, at Børnene fik lært deres Kristendom. Deres Kundskaber heri prøvedes i det 18de Aarhundrede ved Katekisationer og Overhøringer i Kirkerne; 16 af de største Elever mødte hver tredje Mandag og hver tredje Onsdag; og alle Disciplene straks efter Paaske. Nyboders Skole kan betragtes som Københavns første Almueskole; vel modtog den kun Børn af Nyboders Befolkning, men det var et meget stort Omraade, hvorfra den saaledes kunde vente Tilgang. Undervisningen var gratis og Skolegangen frivillig, Skoletvang kændte de Tider jo ikke. Eleverne, sandsynligvis baade Drenge og Piger, optoges af Skolemesteren efter Provstens og 1ste Kapellans Anvisning; det skulde alene være Lysten til at lære noget, som fik Børnene til at søge Skolen, thi denne var fattig og kunde ikke, saaledes som andre Skoler paa hin Tid, love sine Elever Understøttelse eller lignende Fordele. I Pestens Tid (1711) fik Skolen dog et Legat paa 600 Rdl. Kurant, hvoraf Renterne fra Aar 1714 kom til lige Deling mellem Skolemesteren, - hvis ringe Løn derved forbedredes, - og Børnene, af hvilke de "nødtørftigste" og flittigste ved Mikkelsdags Tider fik Sko og

 

 

64

Strømper for Pengene, saasom de dog fast alle ere fattige Baadsmænds Børn, faderløse og moderløse, uden nogen Employ." Ved denne Opmuntring, mente man, vilde Børnenes Flid skærpes og deres Tal formeres. Men deres Tal vilde ogsaa være blevet forøget uden denne Opmuntring. 1721 høre vi, at Skolen underviste over 50 Børn, hvorfor en Hørers Udnævnelse ansaas for paatrængende nødvendig 2); ti Aar efter var Børneantallet 80 og sank ikke senere, uagtet det 1759 normeredes til 60; og endda gik 3 til 400 Børn om paa Gaden, hvor "de lærte ondt og opdroges til Vildfarelse og deres Sjæls Skade"; mange af Forældrene, "Nyboders fattige Folk ved Holmen", bestormede Holmens Provst forgæves med Anmodninger om deres Børns Optagelse i Skolen. Men først 1762 blev den længe savnede Hører ansat ved Nyboders Skole, som da forlængst var vokset til 100 Børn og derover. Skolegangen syntes især i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede at lide under en Del Forsømmelser, som rejste sig af Børnenes Fattigdom; nødlidende som disse vare, maattede udeblive fra Undervisningen for at tigge om Brødet. Det Forslag blev fremsat, at man for at undgaa Forsømmelser skulde uddele noget Brød til Børnene, og til den Ende udsætte Kollektbækkener i Kirken, ligesom det skete for de to andre Skoler" 2); men denne Forholdsregel er næppe bleven sat i Værk. Halvthundrede Aar derefter vare Forsømmelserne atter hyppige; Børnene vare nu bange for den Kulde, som herskede om Vinteren i Skolestuen, hvor de maatte sidde og fryse over deres Bøger; Læreren kunde nemlig ikke faa de normerede 4 Favne Bøgebrænde til at forslaa, da Skolens

 

 

65

Rum var saa stort. Men et aarligt Tillæg af 5 Rdl. hjalp ud over denne Mislighed 3). - Stedet, hvor Nyboders Skole blev holdt, har vel al Tid været paa Hjørnet af Borgergade og Skolemesterlængen; da Borgergade sandsynligvis ogsaa kaldtes Stenbroen eller Broen, fik Skolen paa Grund af sin Beliggenhed ved denne Gade Navn af "Broens Skole", Vi ved endvidere, at Skolestuen selv tillige med Skolemesterens Bolig optog 1721 tre hele Nybodershuse 2); førstnævnte Stue var 1753 et særdeles stort Værelse, - rimeligvis fremkommet ved Bortfjærnelsen af alle Skillerummene mellem Husets fire Smaastuer; - i Midten stod den store Ovn, som var saa slem at føde 3). - Broens Skole var dog ikke den eneste Undervisningsanstalt, hvori Nyboder kunde vente at faa sine Børn anbragte. Der var saaledes Holmens Skole eller Korskolen, stiftet af Kristian den fjerde 1621. Den laa først ved Bremerholm, hvor den havde taget det Hus i Brug, som de syge Baadsmænd havde forladt; dernæst paa Størrestrædets Hjørne. Dens Hovedformaal var at uddanne Kordrenge til Holmens Kirke; derfor fik Skolelæreren, der ellers var Funktionær ved Kirken, Løn og Kost for i et halvandet Aars Kursus at lære 12 "Pøker" at læse og skrive i nogen Maade samt Begyndelsen af Regnekunsten. Foruden disse Kordrenge kunde ogsaa andre Børn optages, dersom deres Forældre bleve til Sinds at sætte dem her i Skole; men der skulde betales 2 Skilling dansk om Ugen for dem. Da Korskolen saaledes fra først af var en Betalingsskole, blev den ikke meget søgt, mindst af Nyboders fattige Befolkning. Uagtet Skolen paa Grund af sin Lidenhed ikke kunde volde Skolemester megen Besvær, havde han dog allerede 1635 faaet en Hører til Hjælp ved sin Gærning; senere blev hans

 

 

66

Indtægter saa rigelige ved alt det, der "faldt" for Sang ved Kopulationer og Ligfærd, at ikke mange Rektorer i Danpaark vare saa vel lønnede som han. Hans Skole kaldtes i det 18de Aarhundrede "den sorte" efter de sorte Klæder og Kapper, hvormed dens 15 Elever vare forsynede. 1795 nedbrændte Huset i Størrestræde, hvorfor Korskolen i Aaret 1800 blev forenet med Laksegadens Kirkeskole. Denne var stiftet 1714 som en Friskole, hvori saa mange af Sognets, altsaa ogsaa Nyboders, fattige Børn, som begærede det, bleve oplærte uden Betaling i Børnelærdom, Skrivning og Regning. De fattigste og flittigste Elever fik Brød og Klæder af Skolen, som efter Haanden modtog saa rige Gaver, at den 1759 ejede 11,000 Rdl. Den underviste 60 Drenge og 40 Piger ved 4 Lærere og Læremødre. I vort Aarhundrede var der forskællige Tegn paa, at Skolen gik tilbage, og ihvorvel nogen Forandring til det bedre mærkedes senere, vare Skolens Leveaar dog snart talte. Den blev nedlagt sammen med alle øvrige Kirkeskoler i Aaret 1859. - Mindst Udsigt havde Nybodersdrengen til at nyde godt af Laboratorieskolen, hvis Oprindelse kan føres tilbage til det 17de Aarhundrede. Den laa paa Kristianshavn, altsaa i stor Afstand fra Nyboder, og var nærmest anlagt paa at give en faglig, artilleristisk Uddannelse. Fra 1717 er her dog ogsaa en civil Skolemester, og 1756 findes der en Forskole, hvori der undervises i de almindelige Skolekundskaber fra Kl. 6 til 11 og fra 2 til 7 om Sommeren og fra Kl. 9 til 3 om Vinteren. Naar vi derhos minde om Bestemmelsen fra 1726 med Hensyn til Opløberne (Drenge paa 18 Aar, der vare antagne til Tjeneste ved

 

 

67

Holmen), at de dagligt skulde møde paa "Værkloftet" for at undervises i Læsning og Skrivning, saa have vi opregnet alle de Foranstaltninger, der vare trufne til Undervisningens Fremme i Nyboders første Hundredaar.

Vi have hørt, at de nævnte Skoler langtfra kunde optage alle Nyboders Børn, som ønskede Undervisning. Derfor oprettedes der 1743 under Kristian den sjette paa Gammelholm en Skole, der var bestemt for 180 Drenge fra Divisionerne og Haandværkerstokken. Holmens Chef synes at have udgjort Skolens øverste Bestyrelse. Skolens grundmurede Bygning 4) paavistes endnu i vore Dage bag Reberbanen, ikke langt fra den saa kaldte "gamle Dok" *). Eleverne fik blandt andet en temmelig grundig Undervisning i Tegning. Noget i Forvejen (1733) var der oprettet to Fattigskoler, en i Søkvæsthuset for tiggende og vanartige Børn, og en for Kvæsthuspensionisters Børn; denne sidste havde i Begyndelsen et lejet Hus i Adelgade ("Pelikanen") og senere vist nok en særegen Bygning mellem Salvie- og Bagerens Gade **). Børnenes Forsømmelser i denne Skole paadrog Forældrene Straf, idet man afkortede en halv Skilling i den Understøttelse, Forældrene nød af Søkvæsthuset, for hver Dag, Barnet forsømte Skolen. Disse to Fattigskoler overgik 1798 til Københavns Fattigvæsen.

Under Kristian den syvende skete nye Forandringer; de gamle Skoler vare vedblivende utilstrækkelige til at

__________

*) Bygningen blev senere brugt til Søkortarkiv og dernæst til Kompasmagasin foruden til Kontorer.

**) 1749 overlades der en Fattigskole paa det nævnte Sted en Portion af Nyboders ferske Pumpevand 5).

 

 

68

optage den store Mængde Ungdom, der skulde oplæres. I Stedet for Broens Skole, for Gammelholms og Laboratoriets Skole, der alle efter Haanden bleve nedlagte, oprettedes der 1786 i Nyboder hele seks Skoler 6), hver beregnet paa 100 Drengebørn; Haandværkerstokken fik to Skoler, hver Division en *). Statens Udgifter til Nyboders Skolevæsen øgedes derved paa én Gang med 1000 Rdl., og Discipelantallet i samtlige Søetatens Skoler var nu steget til 766. Undervisningen i disse Skoler af 1786 lededes efter en Plan, som en af Kapellanerne ved Holmens Kirke havde forfattet, og som Datiden kaldte "fortræffelig". Eleverne i hver Skole deltes efter deres Dygtighed og Alder i 4 Klasser. I første Klasse lærte man at kænde Bogstaver og at stave; det foregik paa den Maade, at Disciplene "stod omkring en stor Tavle, hvorpaa Bogstaverne vare malede, og anførtes til den fornødne Kundskab". 2den Klasse læste "højt og distinkt" og lærte "saare korte" Stykker af Katekismo udenad. 3dje Klasse undervistes i Religionskundskab, hvori alle Elever havde en og samme Lektie for, som indøvedes ved Katekisation. I 4de Klasse foretoges Regne- og Skriveøvelser. De tvende ved Skolen ansatte Lærere bar hver sin Del af Undervisningens Byrde, thi "Skoleholderen" læste om Formiddagen (i Reglen fra Kl.

__________

*) De fleste af disse Skoler laa ved Hjørner, der vendte ud til Borgergade. Haandværkernes to Skoler paa Hjørnerne henholdsvis af Bryggerlængen (Solsiden) og Nygade (Mørkesiden). 1ste Divisions Skole laa paa Skolemesterlængen, "den allerede værende Broens Skole"; 2den Divisions paa Hjørnet af Bjørnegade (Solsiden); 4de Divisions paa Hjørnet af Kamelgade (Mørkesiden). Kun 3dje Divisions Skole var beliggende ved Adelgade paa Hjørnet af Meriansgade (Solsiden).

 

 

69

7 til 9) med 3 dje Klasse og (fra Kl. 9 til 11) med 1ste, medens "Høreren" havde Eftermiddagstimerne med 2den (fra Kl. 1 til 3) og 4de Klasse (fra Kl. 3 til 5). For saa meget som muligt at undgaa Forsømmelser, - hvorover der i øvrigt førtes en Protokol og en Liste, - meddeltes der hver Discipel et Kortblad, hvorpaa stod angivet, til hvilket Klokkeslet Barnet havde at møde. Med Forsømmelserne førte en Søofficer et skarpt Tilsyn; hvad Tilsynet med Undervisningen angaar, da havde Provsten, 1ste og 2den Kapellan ved Holmens Kirke delt Skolerne saaledes imellem sig, at hver Præst ogsaa konfirmerede de Børn, som i Skoletiden havde staaet under hans Inspektion.

Vore Dage have set Børnegudstjenesten i de saa kaldte Søndagsskoler finde Indgang overalt og have fejret dens Hundredaarsfest; men Tanken om at holde slige Gudstjenester er sikkert fremkommen først i Nyboder. Den, der undfangede denne Idé, var en Inspektør i Nyboder ved Navn Thiellesen. Han havde (1721) lagt Mærke til, hvorledes Børnene om Søndagen støjede paa Gaden med Leg og Spil; han nærer nu Frygt for, at de ved saaledes at tilbringe Søndagen uden at holde den hellig skulle vænne sig til Ugudelighed, og stiller derfor det Forslag, at der skal prædikes for dem om Søndagen i Nyboders Skole 2). Det er Børnegudstjenesten, som her blev fremsat i Princippet, og Tanken blev til en vis Grad realiseret 75 Aar efter i de 6 Nyboders Skoler. Hver Onsdag Eftermiddag, var det nemlig betemt, samledes 2den, 3dje og 4de Klasse paa Skolen. Først blev der sunget en kort Salme "for at vænne Ungdommen til den ved Gudstjenesten brugende Sang"

 

 

70

Børnene maatte selv "opkaste" Salmen efter Registret, for at de kunde blive bekændte med Salmebogens Indretning. Dernæst læste en af Børnene en kort Bøn, hvortil Formularen leveredes af den tilsynshavende Præst, og nu begyndte en Katekisation over et Stykke af Katekismen eller, naar det var i Fasten, over et Afsnit af Lidelseshistorien, som det dygtigste Barn oplæste. Handlingen, der varede omtrent to Timer, sluttedes med Bøn og Salmesang. -

I Skolernes første Aar synes Regeringen at have haft megen Glæde af disse Undervisningsanstalter. Lærerne, som den Gang alle vare "studiosi", gjorde sig saa megen Flid, at nogle af dem, nemlig Skoleholdere og Hørere ved 1ste og 2den Divisions Skoler, fik Dusører (1788), og til alle Skoler blev der villigt anvist det fornødne til Renholdelse og Skrivematerialier. Men det skulde snart blive anderledes. Efter en halv Snes Aars Forløb lyder Dommen: "sand Nytte af disse Skoer har man ikke sporet". Med Lærerne, som vare gamle Mænd med Familier og yderst fattige, var man meget misfornøjet og lige saa med den hele Organisation. Saare frygtet var ogsaa den skrappe Inspektion, hvorved de Børn, der af Skoleholder bleve anmældte som skyldige i en eller anden Forseelse, uden Naade bleve transporterede til Gammelholm for her (i Blaa Bod?) at faa deres altfor strænge Straf. Dette skulde ikke gøre Skolerne afholdte blandt Befolkningen; og hertil kom, at de kun modtog Drenge, som allerede vare indtraadte i Holmens Tjeneste; mangen Fader, som hverken ønskede at binde sit Barn til Tjenesten eller at bringe det ind under Skolens haardhjærtede Tugt, beholdt derfor Barnet

 

 

71

i Hjemmet, hvor han selv underviste det efter bedste Evne; eller ogsaa indsatte han det i en af de smaa Privatskoler, som Nybodersmænd oprettede her ude for at imødekomme Trangen til Lærdoms Erhværvelse. Men det skal ikke nægtes, at det den Gang var meget smaat med Folkeoplysningen i Nyboder. Endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede fandtes der her ude adskillige hæderlige Mænd, som ikke kunde skrive deres eget Navn, men maatte hjælpe sig med et eller andet Tegn til Bomærke eller Underskrift og i øvrigt stolede paa deres Hukommelse, der dagligt øvedes og blev vidunderligt tro, netop fordi den intet skriftligt Hjælpemiddel havde at støtte sig til 4). - Skolerne fra 1786 omordnedes 1800, og deres Antal reduceredes til det halve. Men selv i deres nye Skikkelse vedblev de at beholde deres daarlige Navn og Rygte blandt Menigmand: der lærtes mere Udyd end Dyd i dem, paastod man. Naar vi tage Hensyn til, hvad Staten gjorde for at forbedre Skolerne, kan denne Dom synes vel haard; maaske svarede Skolernes virkelige Tilstand ikke til, hvad man med Rette kunde vente sig efter Reformernes Gennemførelse. Der blev nemlig sørget for bedre Lærerkræfter og bedre Lokaler; der undervistes nu i nyttige Haandarbejder, saasom at dreje i Træ, at flætte Maatter o. s. v., hvorved nogle af de ældre Elever ved Extrafortjeneste erhværvede sig en lille Kapital, der kom til god Nytte ved Konfirmationen. Da Undervisningen herved udvidedes saa meget, at den varede uafbrudt fra Kl. 8 til 4, bespistes Eleverne paa Skolen med varm Middagsmad imod at lide Afkortning i deres Rugportion. Skønt Skolerne kun stræbte efter at give Børnene "netop saa megen Lærdom, som de

 

 

72

behøvede for at blive gode Haandværkere og Søfolk i Hans Majestæts Tjeneste", saa maa den boglige Undervisning dog have været ret god. "Forklaringen" (Pontoppidans) eller "Lærebogen" (Balles) havde Eleverne i det mindste inde, naar de i Holmens Kirke skulde "staa for Bispen" eller en anden Præst til Katekisation *). Samme Erfaring kunde den Præst, der forberedte dem til Konfirmation, i Reglen ogsaa gøre; han maatte i den Henseende ikke slutte fra Børnenes Fattigdom, som ofte var aabenbar endog paa Konfirmations-Søndagen. Thi stundum var Nyboderskonfirmantens Højtidsdragt kun laant Gods, idet hverken Kjolen, af hvis Baglomme i Følge gammel Vedtægt et hvidt Lommetørklæde kiggede ud, eller Hatten, som kun var til Ballast, havde Udseende af at være hans Ejendom; en saadan Dragt var ogsaa et sikkert Tegn paa, at Konfirmanten havde saare liden Udsigt til det ellers uundværlige Gilde i Dagens Anledning eller til en flot Andendagsfornøjelse 4).

De mange Smaaskoler, som Søetaten ejede, umuliggjorde en ensartet Undervisning og Disciplin. Det paatænktes nu at forene dem til én Undervisningsanstalt, og de fik derfor et midlertidigt Lokale paa "det store Sejlloft", hvor flere hundrede Drengebørn altsaa undervistes samlede i ét Rum 4). Imidlertid indrettedes et nyt og - efter Tid og Omstændigheder - fortrinligt Skolelokale i Nyboders Gaasegade, hvor Skolen flyttede ind 1816. De 240 Drenge, som undervistes her, vare alle indskrevne i den faste Tjeneste og fik Uniform og Kost;

__________

*) De første Søndage efter Paaske- og Mikkelsdags-Konfirmationen vare Skolerne af 1786 turvis til Overhøring i Bremerholms Kirke.

 

 

73

men mange vare de Børn, som ikke ønskede at indtræde i Tjenesten, og for dem aabnedes der 1820 i Svanegade en Skole, beregnet paa 160 Drenge 7). I Drengeskolerne af 1816 naaede Nyboders Skolevæsen Højdepunktet i sin Udvikling. Gaasegadens Skole kunde i en lang Åarrække hævde sin Plads blandt Byens bedste Almueskoler. Den lønnede sine Lærere bedre end disse og sikrede sig saaledes gode Lærerkræfter, i Almindelighed teologiske Kandidater, der tillige overtog Kateketembederne ved Holmens Kirke. Børnene bleve opmuntrede til Flid og Fremgang ved Uddeling af forholdsvis store Præmier. Den for Oplysningens Fremme saa nidkære Frederik den sjette besøgte jævnligt Skolerne, lod Børnene examinere i sin Nærværelse, og skal i Reglen være gaaet tilfreds derfra 4). Eleverne bleve paa Kongens og Dronningens Fødselsdag bespiste i Skolelokalet paa det "højtelskede Fyrstepars" Foranstaltning. Skolen i Svanegade stod ikke paa saa højt et Trin som den ældre Broder og var ikke stort andet end en god Forberedelsesskole.

Laksegadens Kirkeskole var efter 1786 den eneste, hvortil Nyboders Pigebørn havde Adgang; men der blev dog snart sørget for Pigeskolers Oprettelse. 1792 finde vi saaledes den ene af Søkvæsthusets Skoler omdannet til en Pigeskole for 100 af Søetatens Børn; en lignende aabnedes 1798 i Holmens Sogns Arbejdshus 8) "til Opdragelsens Forbedring". Men Smaapigerne fik deres Skolevej betydeligt forkortet (efter 1810), da Skolerne bleve flyttede til Nyboder, den ene til Klærkegade, den anden til Hoppenslænge. I disse Skoler, der i Nyboder laa saa langt bortfjærnede fra Drengeskolerne

 

 

74

som muligt, nød 460 Pigebørn Undervisning uden Betaling *); de havde færre Læsetimer end Børnene i de daværende Kommuneskoler; men til Gengæld blev der lagt særdeles megen Vægt paa Haandarbejde. Ogsaa Pigeskolerne beærede Frederik den sjette med sin Nærværelse og fik da under Tiden en mere festlig Modtagelse; saaledes bød Pigerne i Aaret 1826 (?) Kongen velkommen med en Sang, som J. L. Heiberg havde skrevet i den Anledning.

I Forening med Skolerne virkede et fortræffeligt Asyl (Dronning Marie Sofie Frederikkes, oprettet 1838), hvor de smaa Børn fik fuldstændig Forplejning, naar Faderen var til Søs, og Moderen laa paa Hospitalet 4).

Inden vi forlade dette Omraade, ville vi endnu omtale en Skole, der bestod ved dette Aarhundredes Begyndelse, nemlig Underofficersskolen 4), - stiftet 1786 som en Fortsættelse af Gammelholms Drengeskole, men rimeligvis først kommen i Gang 7 Aar efter; omorganiseret 1800; nedlagt eller indlemmet i Søetatens Drengeskole 1816. Undervisningen ved Underofficersskolen omfattede særdeles mange Fag: Religion, dansk Retskrivning og Stiløvelse, Historie, Geografi, Naturhistorie, Naturlære, Frihaands- og Skibstegning, Skrivning, Regning, Svømning og Gymnastik; denne omfattende Undervisning maa fremhæves som et stort Fortrin ved Skolen. Men Skoletiden var efter vore Begreber for lang, hen ved 10 Timer om Dagen, og skønt der

__________

*) Søetatens Skolebørn, Drenge og Piger tilsammen, naaede Aar 1846 næsten Tallet 1000. 1864 var Tallet 100 mindre; Nyboders Skolevæsen udkrævede da 13,000 Rdl. aarligt.

 

 

75

saaledes kun var lævnet Eleven liden Fritid til Forberedelse og Indøvelse af Lektierne, som naturligvis maatte læres udenad Ord til andet, kom dog alt alene an paa Elevens Hjemmeflid og Selvstudium; thi Læreren gav saa godt som ingen Vejledning i Timerne. Den bedste Opmuntring, som Skolen vidste at give Disciplene, "for at de skulde stryge Sejl for Kronborg", - som det hed i Kunstsproget, - var legemlig Rævselse. Ikke alene for indgroet Dovenskab og grove Forsyndelser, men for rene Barnestreger dikteredes der de haardeste Straffe, altfor haarde for Børn mellem 10 og 16 Aar. Riset sparedes ikke paa dem, der vare saa ulykkelige at komme paa "den røde Tavle"; der kan nævnes Exempler paa, at 30 Drenge, omtrent Halvdelen af Skolens Børn, have faaet Riset at smage paa en og samme Dag; en anden Gang fik to mindre Drenge 45 Slag Ris hver, paa én Dag, og det for en ringe Forseelse! Ved Siden af Riset virkede Tampen, hvoraf der var to Udgaver, en tyk og en tynd; den tykke, der kaldtes "Grevens Tamp", var den stiveste og værste; men den tynde "Silketamp" var ogsaa frygtet, da den efterlod Striber med underløbet Blod, hvor den ramte. En langt mildere Straf var endelig den mørke, staaende Arrest; men naar Vinteren var stræng, kunde det ogsaa være slemt for Børn at staa timevis i det kolde Aflukke. - Disse Antydninger maa være tilstrækkelige til at vise, at den Dom var retfærdig, som Frederik den sjette selv skal have udtalt over Underofficersskolen, da han med Foragt udbrød: "det var en styg Skole!" Og den skulde dog nærmest have været en Mønsterskole, - Undervisningen ved den lededes efter de

 

 

76

samme Principper som hos Søkadetterne, - og Tiden var dog en forholdsvis oplyst og human Tid; vi kunne da tænke os, hvorledes det er gaaet til i de af Søetatens Skoler, der vare mindre godt indrettede og ikke kændte til det 19de Aarhundredes Humanitet. - Men hine Tider tilhøre nu kun Historien. Marinen har desuden siden 1872 ikke nogen Skole under sin Bestyrelse; det faste Mandskabs Børn søge nu Kommunens Skoler, der have arvet Søetatens Skolers opsamlede Kapitaler. Drengeskolernes Lokaler ved Østerport have henstaaet ubenyttede, indtil Københavns østre Betalingsskole i de sidste Aar fik Brug for de gode Skolestuer til Oprettelsen af en Filial; Pigeskolerne, som i Aarene 1857-58 vare blevne forenede og flyttede til Hjørnet af Borger- og Kamelgade, hvor de havde faaet sig en ny, tidssvarende Bygning med 8 Klasseværelser, have maattet overlade denne til Søkadetterne, som heri have deres Uddannelsesanstalt.

__________

 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top