eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Kbh., Cohen, 1882

Hans Daniel Lind (1847 - 1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er produceret med OCR-teknik hos eremit.dk i februar 2002.

Ændringer i forhold til originalen: Forkortelsen "d." er anvendt hvor originalen angiver dødsår med et kors. Forkortelsen "i.e." er anvendt hvor originalen anvender omvendt c.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

38

Beboerne.

III.

Nyboders Beboere. - Boligens Udbedring. - Poetisk Gadebetegnelse. - Strid om Forbedringerne. - Naboforhold. - Uindskrænket Brug af Huset. - Majfest. - Husleje.

__________

"Eptherdi dig er beuyst, huad Macht dette Eiige paa Søen liigger, ochsaa huad dig deran er gelegen, huad for Folck du y Dag eller y Morgen med fechte skaldt, naar Behoff gørriss, saa skaldtu samme Werck dig lade uerre angelegen". Saaledes skrev Kristian den fjerde i Aaret 1631 til Rigens Admiral Clavs Daa om Nyboder. Det fremgaar klart af dette Brev, hvor stor Betydning Kongen tillagde det nye Anlæg som Bolig for hans øvede og prøvede faste Søkrigere, hvor disse, samlede paa ét Sted, all Tid kunde være ved Haanden, naar Tjenesten krævede det. Men det var aabenbart ingen Kaserne, Kongen vilde bygge for sine Søfolk; Nyboders hele Indretning maa kunne sige os, at disse mange Smaalejligheder kun ere bestemte til at modtage gifte Mænd, der skulde have deres Familier hos sig. Ville vi gøre Beboernes nærmere Bekændtskab, da maa vi lade os indføre i talrige, smaa, som oftest fattige Hjem, hvor et Familieliv kan trives med sine Glæder og Sorger, med sin Fred og Hygge. Selv om vi faa mest at gøre med Manden i Huset, saa danner hans Familie dog al Tid den levende Baggrund til de Scener, hvori han optræder, og giver os tillige Motivet til denne hans Optræden; ja det kan endogsaa ske, at

 

 

39

Familien i Mandens Fraværelse selv griber aktivt ind i Handlingen.

Holmens Folk have al Tid anset det "at have Hus over Hovedet" for noget saare vigtigt; derfor blev "Kongens Hus" i Nyboder eftertragtet som en stor Gunst. Den, hvem der var blevet tilstaaet Bolig, meddeltes der et "Husbrev", der nærmest er at betragte som en Kontrakt, hvori Brugerens Rettigheder og Pligter opregnes. Husbrev udstædtes (1727) til saadanne, som enten havde udmærket sig ved Duelighed eller vare meget trængende eller vare villige til at blive i Tjenesten et vist Antal Aar eller paa Livstid. Af denne Bestemmelse fremgaar det allerede, at ikke alle, som stod i Marinens Tjeneste, kunde faa Husly i Nyboder; de maatte da søge Bolig i Byen *). Heller Jkke alle Marinens Afdelinger **) kunde

__________

*) 1772, da Nyboder havde naat sit Kulminationspunkt, berettes der, at de fleste af Folkene maatte logere i Byen.

**) For at Læseren bedre skal kunne følge vor Fremstilling, meddele vi her en Oversigt over Marinens faste Mandskab og dettes Inddeling i Tidernes Løb. Vi sondre mellem Matros-, Artilleri- og Haandværker af delingen. Den første deltes 1680 i 4 Eskadrer à 3 til 6 Kompagnier; 1688 i 3 Delinger à 10 Komp.; 1719 i 6 Divisioner à 5 Komp. og 1723 i 3 Divisioner à 10 Komp. 1755 føjedes den 4de Division til. Under Matrosafdelingen kan endnu henføres et Holmens Kompagni. 1754 optoges Artillerikompagnierne, der før vare et selvstændigt Korps, i Matrosdivisionerne. Haandværkernes Stok inddeltes 1746 i 5, men 1799 i 8 Komp. Hvert Haandværk havde 4 til 7 forskællige Lønningsklasser. Yed Reduktionen 1816 ordnedes hele Mandskabet i 2 Divisioner, hvoraf Haandværkerne udgjorde den ene. Vi tilføje den faste Styrkes Mandtal, der 1615 var 1500; 1645: 600; under Frederik den tredje: 2000; under Kristian den femte: 3 til 4000; under Frederik den fjerde: 4500; 1746: 5500; 1765: 7000; 1793: 6000. Efter ovennævnte Reduktion: 2500. 1850: 2300.

 

 

40

rummes i Nyboder. Selve Navnet "Baadsmandsboderne" antyder jo, at Boderne kun vare opførte for dem, der gjorde Tjeneste til Søs; Holmens Haandværkere synes da for største Parten at være udelukkede fra Nyboder lige indtil 1721; Tøjhusfolket (Artilleristerne) havde til samme Tid Bolig ved Laboratoriet og altsaa ikke i Nyboder, som først fik Plads til disse Afdelinger Aar 1804 1). - De ugifte af Mandskabet maatte man indlogere hos de Familiefædre, der havde faaet Kongens Hus. Allerede 1645 synes denne Fremgangsmaade at være bleven fulgt. I Aaret 1680 befales det Mønsterskriveren, der fører "rigtig Bog" over Skipperboderne og Nyboder, at han skal annotere, om Boderne beboes af en eller flere; 1721 træffes nøjere Bestemmelse om, hvor mange logerende der skal optages; 1756 blev det tilladt, ja lige frem befalet, at Folkene "maatte og skulde" for billig Leje tage til sig i Huset "tvende eller flere" af Divisionernes Mandskab, alt med Chefens Minde. 1775 og 1816 omtales disse logerende endnu 2). Husfædrene i Nyboder gav nu disse Bestemmelser en temmelig vid Fortolkning, saa at de mente sig i deres gode Ret, naar de optog et uindskrænket Antal logerende i deres Huse; der levede ofte indtil 16 fremmede Personer, foruden Værtens Familie, i en lille Beboelseslejlighed paa 45 Kvadratalen; men i et saadant Tilfælde tog man ogsaa Loftsrummet til Hjælp 3). Man kan tænke sig, hvilken Forvirring der kunde herske i Køkkenet ved Middagstid, naar der ikke sjældent var fire, fem Kogerier i Gang paa én Skorsten, og hvor nær den Fristelse laa for den ene Kok at "snuse" i den andens Gryde. Bestemmelsen om, at de logerende kun maatte høre under Søværnet,

 

 

41

tog man sig ogsaa særdeles let; man raadspurgte kun sin egen Fordel og modtog, hvem der mældte sig, saa at allerede Kristian den fjerde klagede over, at der i Nyboder fandtes Folk, "som os intet vedkommer", hvorfor en Undersøgelse af Forholdene blev nødvendig (1645); enhver Beboer skulde nu optegnes og nævnes ved Navn og Tilnavn. Men de uberettigede have vist snart indfundet sig igen i Nyboder, og Misbrugen vedblev lige til vort Aarhundrede.

Regeringen har i øvrigt under Tiden benyttet Nyboder som Bolig for andre end Søetatens faste Mandskab. Under Frederik den tredje blev et Hus paa Hjørnet af Elefantstræde og Dyregade overladt til en kongelig Drabanter 4), og det blev vist ikke noget enestaaende Tilfælde; tvertimod tør det antages, at en hel Del Soldater have faaet Kvarter i Nyboder under denne Konge, og at Søfolkene have maattet søge andet Steds hen; thi under den følgende Regering paatales dette Forhold, der hindrer Søfolkene i at bo samlede paa ét Sted, hvorfor det ikke længer kan tilstedes Soldaterne at logere i Nyboder 6). - 1816 dukkede Tanken om at overlade noget af Nyboder til Landetaten atter frem, men kom ikke til Udførelse; thi de tre Længer, som anvistes Hæren, brugtes "foreløbigt", det vil sige: vedblivende af Søetaten 6). 1837 taltes der om, at "Prins Ferdinands Dragoner" skulde forlægges fra Randers til Hovedstaden og benytte nogle af Nyboders Husrækker som Kaserne for Mandskabet; heller ikke denne Tanke blev realiseret 3). Men Søetaten har anvendt Nyboder til sine egne indrullerede Matrosers Kasernering. Saaledes 1789, da 46 gamle Huse indrettedes i dette Øjemed, og langt


 

42

senere, 1862, da Længerne ved Rosengade og Klærkegade maatte afgive Rum til Marineartilleriets værnepligtige 7).

Naar en Mand i Kongens Tjeneste havde opnaaet Hus i Nyboder, skred han straks til at udbedre Lejligheden. Det var paalagt enhver, "som havde noget af Kongen til Beboelse opbygt Hus til Leje, at paase, at Tag, Skorsten, Vinduer og Døre holdtes ved Magt, ikke skødesløst eller forsætligt beskadigedes eller egenraadigt forandredes". Forefaldende Mangler ved disse Dele af Huset skulde Beboeren opgive for "Husbesigtelsen" til Reparation for Kongens Regning. Alt det øvrige i Husets Indre maatte den menige selv holde i Stand. Denne Reparation af det Indre synes dog ikke at være ham paalagt som udtrykkelig Pligt. Vel hedder det i en kongelig Resolution, at de, som bo udi Hans Majestæts Huse "skulle dennem selv lade reparere eller noget i deres Løn korte; og hvis de ej Reparationen ville gøre eller noget korte, da skulle de udvises af Husene" ; men denne strænge Befaling 8) gælder Indbyggerne i Skipperboderne, ikke Nyboders Folk. Naar de sidstnævnte alligevel istandsatte Lejligheden med saa stor Flid, da maa Grunden dertil søges i den Omstændighed, at de i Reglen ikke flyttede ind som enlige Personer, men med deres Familier; og for Familiens Skyld blev der pyntet op. Lejlighedens forskællige Mangler kunde nok opfordre til et grundigt Eftersyn.

Huset 3) blev afpudset og hvidtet udvendigt og smykkedes med pralende Farver; hvert Hus fik sin, alt efter Beboernes forskællige Smag; der blev opsat Tagrender af Træ; der blev anbragt Bislag uden for Døren; ja,

 

 

43

der byggedes hele Portaler af Bliksager, Konkylier og kasseret Billedhuggerarbejde fra ophuggede Skibe; i de ubrolagte Gader skaffede man sig endvidere en Art Brolægning langs Huset for at gøre Adgangen til dette nogenlunde passabel 9). Inde i Værelserne farvede man Væggene, ja nogle spenderede endog Panel af Sejldug eller Træ paa dem; Vinduerne forbedredes med Træsprosser og større Ruder, Lofterne bleve tættede - i de enetages Huse ved at paaføre et tykt Lag Ler oven paa Loftsbrædderne - og forsynedes dernæst med Oljemaling; Gulvenes Ler eller Mursten ombyttedes med Brædder; herved forsvandt Fodkulden, som især var knugende for Børnene, hvis Fodtøj ikke al Tid kunde være i den bedste Orden. Og før 1782 manglede Kakelovnen i Lejligheden; man maatte da se at faa en til Leje; men det var ikke vanskeligt, naar man havde de fornødne Midler i Hænde, thi ej blot hos visse "Ober"- og Underofficerer, men ogsaa hos nogle af de mere velhavende menige, ja endog hos Inspektøren over Nyboder vare Ovne at faa. Man gav 1 Rdl. om Aaret i Leje for en Ovn, der var 1 Alen dyb, lige saa høj og 16 Tommer bred og vejede 1 Skippund. Lejerens Kompagnichef indestod baade for Lejens nøjagtige Betaling og Ovnens rigtige Tilbagelevering 10 *). Efter at selve Lejligheden saaledes var gjort beboelig, bleve de fornødne Sengesteder - i Reglen vel Standsenge - opsatte i "Kammeret"; var Familien talrig, saas ogsaa en Seng i "Stuen", endskønt det unægteligt ikke forøgede Hyggen her inde. De Folk, som havde

__________

*) Ved den idelige Ombytning af Ovnene led Bagvangen af Skorstenen betydeligt. - Selv efter 1782 maatte de menige give 64 Skilling i aarlig Afgift af de "kongelige" Ovne.

 

 

44

"helt Hus" (2 Lejligheder), kunde derimod holde Stadsestue; dette Værelse laa da til Gaden, fik den smukkeste Udstyrelse og kaldtes "Søndagsstuen". Her var alt, som det var blæst. Det vigtigste Møbel, Dragkisten, maatte ikke mangle; paa den paraderede det kinesiske Porselæn o. lign. i skøn Orden og var tillige med Strudsægget, som hang under Loftet, Vidnesbyrd om Ejermandens lange Togter; ligeledes vare den lille Kanapé, Spejlet og Billederne paa Væggen med alle Haande maritime og bibelske Æmner sikre Kændetegn paa Familiens relative Velstand. - I Køkken og Forstue mærke vi ogsaa Beboerens supplerende og udbedrende Haand. Der anskaffes en simpel Trappe eller Stige, som kan føre op til Loftet, - naar ikke Folkene af Mangel paa andet bedre maa betjene sig af et Tov, der giver dem god Lejlighed til at vedligeholde deres Behændighed i at klatre; paa det tomme Arnested opstilles Trefødder og Ildgryder, eller ogsaa opmures der Underlag for Kogekarrene. - Gaa vi ud i Gaardsrummet, da finde vi Skure, som ere Beboernes private Ejendom, Brønde, som Folkene selv have gravet for at bøde paa den herskende Vandmangel 9), Brolægning, der ogsaa skyldes de samme arbejdsomme Hænder. Men den største Del af Gaardspladsen er omdannet til en indhegnet lille Have; her skyde Popler, Syringer, Hyld, Stikkelsbær- og Ribsbuske frodigt op af den fugtige Jordbund og udgøre Havens eneste Pryd, naar ikke Billedhuggerkonsten ogsaa har maattet yde Bidrag til Forskønnelsen; i saadant Fald tilbringer en "Gibsmand" eller maaske en afskediget Gallionsfigur sine Alderdoms Dage her under Træernes Skygge som Vogter af Havens Fred. Og endelig bør vi

 

 

45

ikke glemme Flagstangen, som hist og her rager op over alt det grønne, og hvorfra Danebrog vajer paa Nybodersmandens Fest- og Mærkedage.

Endog Gadernes Navne bleve "forskønnede" ved Poesiens og Kunstens Hjælp 3). Paa Hjørnet af Kattegade og St. Kongensgade saa man fordum et Maleri, som forestillede et Selskab, bestaaende af en Kat, en Rotte og en Mus, i et Spisekammer. Neden under stod Forklaringen :

Rott', Mus og Kat
betegne, at
vi bo i Kattegaden;
for hver en Mus,
der laaner Hus,
maa Katten ej ta' Maden.

Og fremdeles følgende oplysende Samtale:

Musen til Rotten:

Velkommen, Hr. Patron, til dette rare Gilde,
jeg troed' ganske vist, jeg kommen var for silde;
men se, jeg kom tilpas, hvor Flæskebørsten *) staar
endnu saa hel for mig, som den blev sat i Gaar.

Katten til Musen:

Ja, kom du, om du tør! jeg skal dig saa courance
og springe med dig om i mine polske Danse,
saa du kan sige, at du været har i Leg
og dyrt betalte det, du fik af denne Steg !

Men naar man endelig var bleven færdig med alle Forbedringer af Huset, saa kunde det ske, at man ved Oprykning i en anden Lønningsklasse eller af andre Grunde maatte flytte bort fra den forbedrede Lejlighed for at fæste Bo andet Steds i Nyboder. Hvorledes

__________

*) Børste i.e.: Skinke.

 

 

46

skulde man saa forholde sig med Udbedringerne? Skulde man have Lov til at medtage Gulvbrædderne og Panelerne, at tilkaste Brøndene, at opbrække Brolægningen o. s. v. og saaledes "foraarsage en slem Gang" og maaske ødelægge Kongens Hus? Paa dette Spørgsmaal blev der i Reglen svaret, at det forbedrede maatte blive staaende 9); mere uvist var det, om der kunde ventes Erstatning for, hvad der saaledes blev efterladt. Praxis blev dog, at den fraflyttende medtog, hvad hans var, naar han ikke kunde komme overens med sin Eftermand i Huset om en rimelig Betaling for, hvad der var bekostet paa Lejligheden. Men der kunde ogsaa let opstaa Uenighed mellem Parterne, og ikke blot menige, men endogsaa deres overordnede havde slige Kontroverser. Exempeivis skulle vi anføre, at der 1741 er Strid mellem to Kapitajner om en saadan Godtgørelse, og Striden endes først, efter at Kongen har resolveret i Sagen. Mærkeligere endnu er et andet Søgsmaal, ligeledes mellem to højerestaaende Personer (Inspektører i Nyboder) ; Sagen udkrævede hele tre kongelige Resolutioner, uden at den derfor synes at være bragt rigtigt i Orden. "Disputen" opstod 1725 og var tilsyneladende bleven "decideret" med det samme; men 1728 blusser Striden op med fornyet Kraft og ses at dreje sig om nogle Træer, som Formanden har plantet i Haven, og hvortil Kongen nu ogsaa tilkænder ham Ret; dermed er dog intet afgjort, thi 1730 ere de samme Træer endnu Tvistens Æmne, og Kongen maa derfor paalægge Formanden at flytte sine Træer "i rette Tid", medens Eftermanden fries for alt Ansvar til dem; men Resolutionen tilføjer: "i Fald de stridende Parter ej komme til Akkord om

 

 

47

Træerne", og der aabnes herved Udsigt til fornyede Underhandlinger og - fornyet Strid. 11)

Uenighed mellem Formand og Eftermand maatte næsten være uundgaaelig under de daværende Forhold; en god Ting var det, at Parterne ikke fremdeles skulde bo sammen. Derimod maatte man passe at tage et billigt Hensyn til den anden Familie, som man "boede i Hus med". Det kunde naturligvis ikke gaa an "at leve i Uforligelighed med sine Naboer og Husfolk eller sig saa opføre, at man bar Navn af Skændegæst; man maatte ved paakommende Misforstaaelse som den, der selv kan fejle, holde andre en og anden Fejl til gode". Husfaderen, der saa ofte var udkommanderet til Søs og ellers ude paa Holmen den største Del af Dagen, havde vist nok lettest ved at overholde dette Bud, endskønt det kunde falde ham haardt nok, naar han kom træt og gnaven hjem fra sit Arbejde; men Freden var dog ulige sværere at bevare for de to Nabokoner, som skulde tilbringe hele Dagen i Hjemmet; hvor let kunde det fælles Køkken ikke give Anledning til Krig, selv om det ogsaa gav Anledning til at nyde en herlig Skaal Kaffe i Fællesskab under fortrolig Sladder; hvor let kunde Børnenes Spilopper ikke være for nærgaaende mod Nabbemo'r"; hvor let kunde Mødrenes Stolthed over deres mindste, der vare klædte som Piger, selv om det var Drenge, 3) ikke forlede til at anstille Sammenligninger, hvorved en Meningsforskæl vanskeligt kunde undgaas; og saa fremdeles. Dog kom de fleste godt ud af det med hverandre; og var der Sygdom og Nød paa Færde, saa viste Nabokonen sig i det smukkeste Lys ved efter Evne at bringe Hjælp og Trøst. Men enkelte

 

 

48

Kvinder have jo en skarp Tunge, som udtaler Hjærtets Mening uden Omsvøb; Skipperboderne ejede saadanne Urostiftere; de henvistes 1622 til Holmens eller Skibsofficerernes Ret; og Nyboder husede ogsaa kvindelige Skændegæster inden for sine Mure; havde en saadan Kone forløbet sig trods de Advarsler og Formaninger, som hendes Mands overordnede havde givet hende, og blev hun dømt for sin Mund, da maatte hendes Ægtefælle, naar han kom hjem fra Arbejdet paa Holmen, være belavet paa den Tort at se Hustruen under Mængdens Spot bære "Fiddelen" *) gennem Nyboders Gader; ja havde hun ikke ladet sig nøje med Ord, men var det kommet til Haandgribeligheder, maatte hun vente at blive pisket med Ris i "Boden" paa Gammelholm, "indtil hun mistede sin Hud". Men hvem vilde lade det komme saa vidt?

Saadanne udskejende Friheder kunde man ikke tage sig i Nyboder, men i øvrigt var Boligen med dens Tilliggende ganske overladt til Beboernes eget Tykke. 3) Paa Gaden tørredes ikke alene det af Renhed duftende Vasketøj, men ogsaa den stinkende Garverbark, som brugtes til Brændsel; denne Bark lod man Bilæggerovnen fordøje, og desuden Begkager, Trangrever og andet sligt, uden at man brød sig om lidt slem Lugt; havde man det Uheld, at Spædelysene slap op før Tiden, tændte man i Stedet en Fedepind ("Spik"), som man stak ind i Muren ved Ovnen; Lejligheden blev slemt tilsodet ved

__________

*) Fiddelen var et Redskab af Træ, omtrent i Skikkelse som en Violin, men med en Rævehale og en Bjælde i den ene Ende. Den anbragtes om Hænder og Hals paa Forbryderen, denne til Spot og Spe.

 

 

49

dette Belysningsæmne, men det tog de fleste sig ikke nær. Hønsene skrabede over alt, hvor de mente at skulle finde Næring, og Ænderne snadrede velbehageligt i Rendestenen, hvis der var nogen. Børneflokken, som udgjorde over en Tredjedel af Befolkningen *), tumlede sig frit i Gaard og paa Gade, Luften genlød af deres høje Skrig, som ikke en Gang Søndagens Alvor kunde lægge en Dæmper paa; deres Klædedragt var nok lidt broget, naar den var syt af Faderens aflagte Uniformsstykker; men derover behøvede Børnene ikke at undse sig. Sommeraftnerne, i Svalingen, samledes Børnene paa Gadedørens Tærskel, hele Pladsen blev optagen; dog flyttede man sig lidt sammen, naar Fa'r og Mo'r ogsaa vilde være med og her i den friske Luft diskutere Dagens smaa Begivenheder eller lytte til en eller anden Sang, som Børnene havde lært i Skolen, og som nu tonede fra deres Læber ud i den stille Aften. Det var idylliske Øjeblikke i Nyboders Liv. Der savnedes dog heller ikke hjemlige Folkefester. Paa Valborgs Dag var der stor Glæde her ude. Saa blev Maj stangen, et Rundholt af anseelig Højde, nedgravet midt i den ubrolagte Gade; Barduner lededes fra Stangen til Husenes Tage og tjente til Støtte; det fornødne grønt til Udsmykning tog man uden videre i Omegnens Beplantninger: alt blev beredt paa det bedste til at fejre Vaarens Komme; Avtoriteterne forstyrrede ikke Arrangemen-

__________

*) Nyboder kunde i sine Velmagtsdage give omtrent 2220 Familier Husly. Bestod hver Husstand af Mand, Hustru, 3 Børn og 2 logerende, hvilke Tal ingenlunde ere for høje, da kunde Nyboders Folkemængde anslaas til 15,000 Mennesker.

 

 

50

tet. Man var sin egen Herre her ude. Derfor vidste Nybodersmanden at sætte pris paa sin Bolig; og de Lovsteder, der truede ham ned Husets Fortabelse, maatte indgyde ham mest Respekt.

For Huset forlangte det offentlige fra først af ingen Leje; men da Mandskabet senere fik Kvarterpenge, der beløb sig til 4 à 8 Rdl. aarligt, bleve disse tilbageholdte for de Personers Vedkommende, der fik Hus i Nyboder. Lejen, - der var ens for alle Lejligheder, hvad enten de vare af nyere Oprindelse og derfor velindrettede, eller ældre og derfor lidende af adskillige Mangler, forhøjedes i Tidernes Løb og var i 1870 ansat til 60 Rdl. aarligt for en enkelt Bolig. Beløbet fradroges i Lønningen ved dennes Udbetaling; Lejen var saaledes betalt, naar Aaret var omme. I Nyboder behøvede Folkene ganske vist ikke at nære Bekymring for, hvorledes Huslejen skulde skaffes til Veje; men det er mindre rigtigt, naar man har sagt, at Holmens Folk havde frit Hus.

__________

 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top