eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid

Kbh., Cohen, 1882

Hans Daniel Lind (1847 - 1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er produceret med OCR-teknik hos eremit.dk i februar 2002.

Ændringer i forhold til originalen: Forkortelsen "d." er anvendt hvor originalen angiver dødsår med et kors. Forkortelsen "i.e." er anvendt hvor originalen anvender omvendt c.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

18

II.

Grønland. Nyboders Forøgelse og Fornyelse. Reparationer. - Vandforsyning. Brolægning. Renovation. Gadelygter. Handlende. Nyboder sælges.

__________

Efter Nyboders Indlemmelse i København henlaa der mellem disse Boder, Kastellet og Voldene en Plads, som ikke bebyggedes men tillod Græsset at vokse frodigt og derfor kaldtes Grønland (Grønneland). Her skulde der efter Bestemmelsen anlægges anseelige Torve, som Danmarks- eller Korntorvet, Norgestorv, og Gader, som Ditmarskergade, Oldenborggade, Holstensgade o. s. v. De bleve ogsaa virkeligt afstukne ved Pæle, som det under Straf blev forbudt at oprykke eller borttage, og enkelte Parceller, beliggende ved disse Gader, bleve afhændede til Byens Borgere. Saaledes i Begyndelsen af Frederik den tredjes Regering, men senere synes baade Salg og Gadeanlæg paa Grønland at være gaaet i Staa, og "Landet" henlaa fremdeles med sin grønne Flade, gennemfuret af dybe Grøfter. Pladsen betragtedes som Landmilitæretatens Ejendom, hvilket "Rigens Marskalks Plads", et allerede 1689 temmeligt ukændt Navn,

 

 

19

tyder paa, - Og brugtes i Almindelighed som Exercerplads; men under Tiden kunde man her blive Vidne til alvorligere Optrin, saaledes 1676, da en tysk Fændrik "formedelst Forræderi hos hannem befunden" maatte lade sit Liv i Galgen. Grønland kunde ikke længe bevare sine Grænser urørte; det maatte døje haarde Indgreb i sit Territorium fra Kastellets Side, som strakte sit Glacis et godt Stykke ind paa Grønlands Omraade; senere skar en Reberbane et andet Stykke bort; og da Nyboder, som følte Trang til Udvidelse, sluttede sig til Fjenderne, var Grønlands Skæbne afgjort. Kampen med Nyboder varede knap i 30 Aar, da havde Nyboder sejret: 1785 er Grønland ikke mere til som Øvelsesplads. Men den øvrige Hovedstad maatte bære Kampens Følger, thi Landetaten ønskede, som tænkeligt var, Erstatning for sin tabte Exercerplads; dens Øje faldt uheldigvis paa Blomsterhaven med de mange Springvand ved Rosenborg Slot, og Blomsterne maatte fremtidigt vige for Soldaterstokken. Søetaten opsatte for sin Regning et Plankeværk, der adskilte den nye Exercerplads fra Resten af Slotshaven; Plankeværket var en Kompensation for de Indretninger, som Landetaten havde maattet opgive ude paa Grønland. Nyboder fik nu fri Raadighed over sidstnævnte Sted; en lille Triangel, som ikke straks blev bebygget, overlodes til en Vognmand for en billig aarlig Afgift 1). Som et sidste Minde om den udstrakte Plads bar en af Nyboders Gader i mange Aar den besejredes Navn; nu er end ikke Navnet tilbage *).

__________

*) Kastellet havde 1711 en Bastion, som var opkaldt efter Grønland.

 

 

20

Kristian den fjerdes Nyboder stod i 100 Aar uden at blive øget, men evnede heller ikke at rumme det stadigt voksende Mandskab med Familier. Paa en øde Plads, som vi maa søge i Nærheden af Rigensgade, blev der vel 1698 opført nogle nye Boliger for Søfolket i Lighed med de gamle, medens to Borgerbygninger, som laa i Vejen, bleve købte 2); men denne Foranstaltning forslog kun lidt. 1721 paatrængte Tanken sig igen, at Nyboder nødvendigvis maatte "augmenteres" 3); atter bleve nogle Huse, som Nyboder havde mistet i ugunstige Tider, tilbagekøbte, men Pengene vare altfor knappe til videregaaende Forholdsregler. Der maatte efter Haanden opspares en Kapital i dette Øjemed, og fra 1743 indsættes der i Banken en "Nyboders Fond", som dannes af Mandskabets tilbageholdte Kvarterpenge, for saaledes at samle de fornødne Pengemidler 4). 1755 kan der endelig lægges Haand paa Værket. Der opføres 24 Huse, hvert har to Stokværk og er indrettet til fire Familier 5). Det er sikkert ved denne Lejlighed, at Leopardlængen og Tigergade fremstaa. Nybygningerne følge nu hurtigt efter hinanden. 1757 beslutter man at lade 70 Huse opføre mellem Elefantgade og (en ny) Elsdyrsgade (Elsdyrslængen); hvert Hus koster Staten 680 Rdl. 1785 maa Husene mellem Elsdyrs- og Delfingade have rejst sig; hvert Nummer udkrævede 820 Rdl. i Byggeomkostninger; 1789 bebyggedes Krokodillegade for en lidt lavere Pris og i den nærmest følgende Tid formodentligt Svane- og Gaasegade, som danne en spids Vinkel med de andre Nyboders Gader. 1795 opførtes endnu 13 Huse, hvorved Byggeforetagendet paa denne Kant fik sin Afslutning 6). Alle disse nyere

 

 

21

Huse paa to Etager ligne i de fleste Henseender deres ældre Brødre, men have dog lidt større Dimensioner end disse. Hvert Hus har sin Trappegang, h vor ved der ødsles unødvendigt med Plads; Skorstenen skærer et stort Stykke ud af det største Værelse. Køkkenet er endnu fælles for to Familier; det paa Salen er bedst udstyret, da det har et Fag Vinduer til Lysning, men til Gengæld maa det afgive en højst ubekvæm Gennemgang til Loftsrummet, der er fælles for alle fire Familier. Vi finde nu Murstensgulve i Stueetagen; Lergulvene ere nemlig forsvundne over hele Nyboder; Gulvets Varighed, men desværre ogsaa Fodkulden er derved bleven forøget i mærkelig Grad. Ogsaa Kælderen forsvinder i Nyboder og indrettes ikke i de nyere Bygninger 7). En solid Sokkel af Sandsten eller Kamp hindrer Tagdryppets Fugtighed i at trænge ind forneden i Muren 8). - Haand i Haand med Nyboders Forøgelse *) gik ogsaa en delvis Fornyelse af det gamle. I Aarene 177281 bleve de gamle Huse i Haregade og Elefantgade paa Grund af Brøstfældighed dømte til Undergang og nye toetages Bygninger opførtes af Arkitekten Harsdorff, hvis Tegning og Overslag en nedsat Kommission foretrak som de mest økonomiske, fremfor de andre indsendte Planer. Den ene Side af Ulvegade og af Bjørnegade fornyedes 1796-1804 paa lignende Maade 9). Disse to Længer havde taget fuldstændigt Hensyn til Tidens Fordringer, der jo vare stegne i en betydelig Grad. Der var. Gibslofter, Bræddegulve, bedre Vinduer med større Ruder

__________

*) Nyboder var herved øget med henved 3500 løbende Alen toetages Huse paa omtrent 6½ Tønde Land.

 

 

22

i Træsprosser, en bekvæm Trappegang, der brugtes af fire Familier paa Salen og saaledes sparede megen Plads, et eget aflukket Køkken for hver Husstand og endelig: Kakkelovn. - Det var nu en fastslaaet Regel, at det offentlige leverede én Ovn til hver Lejlighed i Nyboder. Hvad der allerede var bragt i Forslag af Nyboders Inspektør 1771, det havde Arveprinsen resolveret 1782, at det var "got" for Matroserne i Nyboder at have Bilæggerovne, og som Følge deraf anskaffedes i forholdvis kort Tid over 500 saadanne; Lavrvig Jærnværk i Norge overtog Leverancen; derfor var den norske Løve, springende i Hellebarden, netop den Prydelse, som man hyppigst saa paa Nyboders Ovne 10).

Det er indlysende, at man i Tidernes Løb har maattet underkaste Nyboders Huse en Række Reparationer, for at Bygningerne ikke helt skulde forfalde. Dels kunde Nyboder jo ikke undgaa Tidens gnavende Tand, dels var det vel næppe afleveret af sine oprindelige Bygmestre i den ønskeligste Forfatning. Til at have Opsigt med de forefaldende Istandsættelser fik Stadsbygmesteren Ordre 1690 11), og omtrent samtidig anvistes der et Beløb til de aarlige Reparationer. Men de hertil bevilgede Summer bleve stedse beklippede mere og mere, og under Krigen 1709-20 blev der i 11 Aar kun udgivet 7000 Rdl. paa denne Konto, medens det normale Beløb vilde have været 22,000 Rdl. Herover klager 1721 den daværende Generalbygmester Ernst i høje Toner. Vi ville lade ham selv føre Ordet. "Husenes slette Tilstand, hvoraf det kommer, kan jeg bedst vide, som i 28 Aars Tid har haft dem under Hænderne. I Begyndelsen stod Reparationerne paa ingen vis Fod;

 

 

23

somme Tider blev der repareret ved nogle Huse, ted Tagene og hvor det højst behøvedes; iblandt blev der intet gjort; indtil jeg efter megen Forbøn obtinerede en aarlig Summa; herfor bleve Tagene bragte i Stand, Skorstenene, som alle vare farlige og udygtige, paa en halv Stens Vanger, forsvarligt omgjorte paa nogle nær; ligesaa de brøstfældige Gavle *); men saa bleve Pengene inddragne paa Grund af Krigen, og det hele forfaldt, thi der var intet at holde dem vedlige for." Han slutter med at paastaa: "Bodernes Ruin maa følge." 3) Man blev noget allarmeret, anstillede nøjagtige Undersøgelser, gjorde Overslag, og anvendte (1722) Halvdelen af de i Krigens Tid menagerede Penge, c. 6400 Rdl., til de allernødtørftigste Istandsættelser 12). Men man indsaa tillige, at det var en daarlig Økonomi at "menagere" paa dette Omraade, og fra den Tid foretages der aarlige Reparationer i Nyboder, hvortil en vis Sum og Andele af Kvarterpengene anvendes 13). Det offentlige istandsatte i Almindelighed blot det udvendige, "Tag og Fag," samt Gulv og Døre; men det lidet, der blev gjort, lod ofte meget tilbage at ønske. Loftsbrædderne i Bygningerne paa ét Stokværk kunde være saa usle, at Stuevarmen om Vinteren fik altfor uhindret Adgang til Rummet under Taget; i Husene paa to Etager vare første Sals Gulvbrædder ofte saa aabne i Fugerne, at Støv og Sand regnede ned i Lejligheden neden under, naar Beboerne oven paa gjorde den mindste Be-

__________

*) Derfor har der i Nyboder været Gavle med Jærnankre, der bar Aarstal fra Frederik den fjerdes Tid; Tallene skulle altsaa kun antyde Husets Reparationsaar, ikke Byggeaaret; thi den nævnte Konge har ingen Nybygning ladet udføre i Nyboder.

 

 

24

vægelse over Gulvet 7). Blyet, hvori Ruderne vare indfattede, blev utæt ved Temperaturforandringer, og Glasset klirrede lystigt, naar Vinden strøg gennem Gaderne. Ruderne vare derfor saa skrøbelige, at man knap vovede at vaske dem, og de maatte ofte udbedres med Klude og Papir. Der lappedes stadigt paa det gamle: i en ofte istandsat Vindueskarm har man talt 10 Stykker Træ, i en Dørkarm endog 11. Murstenene ved Jorden i de enetages Boder smuldrede hen og truede Huset med Fald, saa at en Nybodersmand skrev 1834: "naar man betragter Pindsvinegade ud til St. Kongensgade, da maa man tilstaa, at der ikke behøves nogen Samson til at spalte denne Gades ene Husrække i to"; o. s. fr. - Grunden til denne mangelfulde Reparation maa vist nok til Dels søges deri, at Istandsættelsen særligt i ældre Tid overlodes til Entreprenører for en altfor ringe Betaling *); selv det mest samvittighedsfulde Tilsyn fra det offentliges Side mægtede ikke al Tid at holde Kontrahenterne til at gøre deres Pligt, naar man ikke vilde træde deres Interesser for nær. - Tilsynet førtes af en Kommission, som foretog den aarlige Husbesigtelse, og som var sammensat af Officerer og bygningskyndige; meget beroede paa Kompagnisergenten, som til daglig Brug skulde have Indseende med Husenes Tilstand paa Chefens Vegne, og som førte Besigtelseskommissionen omkring.

__________

*) Saaledes blev i 1763 Murreparationen paa Nyboders 585 gamle Huse overdraget en Murmester for 54 Skilling aarlig pr. Hus. Han kunde da heller ikke opfylde Kontrakten, hvorfor Arbejdet maatte overlades til en anden 14).

 

 

25

Til Brug ved Reparationerne blev en Materialgaard anlagt 15). Den fandtes fra Begyndelsen i Rigensgade, hvor senere Sejldugsfabrikken blev indrettet (lidt nordligere end den nuværende Metodistkirke); fra Rigensgade flyttede "Gaarden" 1799 til en ledig Grund i Kokkegade, men brød efter faa Aars Forløb atter op og havnede derpaa i Adelgade mellem Hare- og Kamelgade, hvor den er endnu. Paa Materialgaarden underholdt det offentlige fordum Heste, Vogn og Kusk til Materialiernes Transport;

Vandforsyningen var i Nyboders første Dage yderst tarvelig. Der fandtes i Adel- og Borgergade nogle enkelte Brønde 16), som supplerede det Vand, hvormed "Guulhuset fra Arilds Tid bespiste Nyboder gennem en dobbelt Hane." Ellers var der intet Vand at faa, naar man ikke vilde forsyne sig fra Kastelsgraven. Til Hverdags Brug vare disse Forhold møjsommelige nok, naar Forsyningsstedet laa i lang Afstand fra Forbrugernes Hjem, og i Ildebrandstilfælde kunde Vandmanglen have faaet sørgelige Følger. Vi kunne ikke fortænke Kvinderne i, at de for at spare paa Kræfterne dristede sig til at blive ved Vandposterne for at tvætte deres Tøj og saaledes tog Pladsen op for andre, som vilde have Vand; mindre forstaaeligt er det derimod, at der i denne vandknappe Periode gaves uagtsomme Folk, som lod Springhanerne staa aabne og Vandet spildes til ingen Nytte. Ved Overgangen til det 18de Aarhundrede synes Vandmanglen at være paa det højeste, idet Guldhuset sagtens har afbrudt den Ledning, der hidtil forsynede Nyboder. Nu blev der stor Nød. Der indkom ideligt Ansøgninger fra Befolk-

 

 

26

ningen om rigeligere Vandforsyning; Kongen befalede vel, at der skulde graves flere Brønde, men en Kommission, der var sammentraadt i dette Øjemed, mente dog, at Nyboder vilde være bedre tjent med en Ledning, som førtes fra Rosenborg Slotshave, hvor den store Park havde Spildevand i Overflødighed; dette maatte være tilstrækkeligt til Nyboders Forbrug. Kommissionen "observerede" tillige, hvilke Steder i Gaderne der var belejligst til at forsyne med Poster fra denne Ledning. For ikke at bebyrde den kongelige Kasse for meget, fremsatte man det Forslag, at Beboerne selv skulde levere enten Penge eller Arbejde til dette Foretagende *): "det var billigt, at de arbejdede derved, som havde Nytte deraf". 3) Disse Foranstaltninger afhjalp aabenbart den værste Nød, og der blev stadigt indført Forbedringer. 1732 afsluttes en ny Kontrakt om Vandledningen, og Nyboder bliver derefter saa vel forsynet, at det ikke blot kan afse forskællige "Portioner Pompevand" til private, (f. Ex. til Beboeren af "Pilemarks Hauge"), men endog kan forsyne Kastellet med Drikkevand. Nyboder traadte i stedse inderligere Forbindelse med "Byens" Vandledning; Forsyningen blev underlagt en særegen Vandmester (1784), og naar nye Gader fremstod her ude, blev Vandindlægget i dem besørget med det samme 17). Posterne stod dog endnu saa langt fra hinanden, at de fleste Beboere havde henved 100 Alen at vandre med de fyldte Spande.

Naar Kristian den fjerde skriver i Aaret 1641:

__________

*) Matroserne skulde arbejde paa deres Fridage, Haandværkerne give et lille Pengetilskud i en halv Snes Aar.

 

 

27

"Der skal tænkes paa, hvorledes man kan faa de Gader brolagte, saa vidt Boderne ere færdige", da stiller han sig herved en Opgave, som han maaske allerede havde begyndt at løse. 1633 havde han nemlig forordnet flere Baadsmænd og Pødikere (Pøker, Matrosdrenge) til at optage nogle Kampesten, som fandtes i Gravene uden for Byen, og som kunde bruges til Gaderne i Nyboder. Dog er det muligt; at disse Sten ikke skulde anvendes til Brolægningen, men som Grundsten. - At de fleste af Nyboders Gader ere anlagte paa opfyldt Grund, kunne vi skønne af nogle Udtryk i den oftere omtalte Byggekontrakt af 1636. Heri fastsættes den Betaling, som Kongen vil give for "Fyllingen .... vdi Gaardene og paa Gaderne, for hver Rønde". Det var altsaa nødvendigt at paaføre et Lag Fyld, for at Jordsmonnet kunde faa behørig Højde; men det skulde ikke danne et fast Underlag for Brolægningen, hvor den blev anvendt; den maatte hurtigt synke og blive ujævn. Desuden ere vel de fleste Gader slet ikke blevne brolagte i Kristian den fjerdes Tid. Og har man efter hans Tid ikke anvendt mere om Aaret paa Brolægningen end de 2 til 300 Bdl., som fra Begyndelsen af det næste Aarhundrede bleve bestemte til dette Øjemed 18), da er det let forstaaeligt, at de stenlagte Gaders Antal voksede meget langsomt. Og hvorledes maatte Jordgaderne med den bløde Opfyldning se ud? Deres oprindeligt ret jævne Overflade blev nogle Steder afbrudt af smaa Højdedrag, andre Steder af Dalstrøg, der vare saa "lauge og nedrige", at Regnskyl med Lethed omdannede dem til smaa Indsøer. Forunderligt var det ikke, at man i Aaret 1721 ønskede Jordgaderne

 

 

28

planerede 3); men det er troligt, at Forholdene ikke bleve synderligt bedre efter denne Operation. Ve de belæssede Vogne, som letsindigt vovede sig igennem saadanne Gader: snart sad de fast i Dyndet; men et Held for dem var det, at de samme uvejsomme Gader beboedes af Folk med stærke Arme og villigt Sind til at hjælpe Kusk og Heste ud af Forlegenheden 7). - Efter 1765 maa Tilstanden være bleven noget bedre; i de følgende 12 Aar udgav Nyboder nemlig hen ved 12,000 Rdl. til Brolægningen 19). Om den kom Styrelsen i Strid med Københavns Brolægningskommission, som vilde være dominerende, men dog ikke kunde sætte sine Fordringer igennem; Nyboder fik sin Ret anerkændt til selv at gøre de Gader farbare, hvorved der kun laa Nybodershuse; derfor bleve de senere fremstaaede Gader brolagte, uden at Brolægningskommissionen turde blande sig deri *). Paa de allerede brolagte Gader, mente Styrelsen, kunde der ikke blive synderligt at reparere, eftersom der jo kun var liden Passage eller Kørsel gennem Nyboder. Men man forregnede sig dog, thi uagtet den ringe Færdsel forfaldt Brolægningen alligevel, og det netop, fordi den ingen Reparation fik. Gaderne bugtede sig snart i Bakke-Dal og aabnede lumske Faldgruber for den uerfarne Vandringsmands Fod. Vi kunne tænke os, hvor slem f. Ex. Ulvegade maa have været 1827, naar vi høre, at Stenbroens Omlægning dette Aar blev anset for uundgaaeligt nødvendig 20).

Brolægningsvæsenets Tilstand er til en vis Grad

__________

*) I Følge Traditionen indkaldte man franske Brolæggere til dette Arbejde.

 

 

29

Betingelsen for den offentlige Renligheds Gennemførelse. Det er da betegnende nok, at de nye St. Annæ Boder straks fra Begyndelsen (1661) opstilles som en Undtagelse med Hensyn til Renovation. Det blev ikke nogen "hæderlig" Undtagelse. Hvordan maatte Tilstanden være i det ældste Nyboder, naar man indtil 1717 maatte savne enhver Dagrenovation 3), ja naar man kort før Aaret 1770 ikke havde Spor af en ordnet Natterenselse 21); naar altsaa Beboerne maatte se at blive af med Smudset, hvor det lettest kunde ske, og Fejeskarnet uden videre kastedes paa Gaden, som derved blev en stor sammenhængende Mødding, især paa de ubrolagte Strækninger, medens Grønland, ud for Borgergade og andet Steds, særligt udkaaredes til Oplagsted for Ting, som vare endnu mindre vellugtende. Først i Aarene 1717-21 synes der at være kommen lidt mere Orden i Tingene. Nu blive Nyboders Gader optagne i de "offentlige Pladsers" Tal og skulle regelmæssigt renoveres for Fejeskarn og anden Urenlighed; to Kvæsthuspensionister blive tillige ansatte som Gadefogder, der skulle have Indseende med Renovationskontrahenten og tilsige Beboerne at læsse paa Vognen, som bortførte Skarnet 3). Disse Foranstaltninger kom formodentligt ikke Jordgaderne til gode, thi dem vare Renovisterne i Almindelighed fritagne for at rense; og Skarndyngerne bleve liggende. 1756 synes man at være kommen lidt videre fremad, siden det paalægges enhver Lejer af Kongens Huse at holde Fortovet til Boligen i renlig Stand. Aaret 1778 er blevet mærkeligt derved, at det nu bestemtes, at hele Gaden skulde fejes af Beboerne to Gange om Ugen. Rigtignok fordrede Anordningen

 

 

30

(7de Maj 1777) af alle Grundejere en daglig Fejning inden et bestemt Klokkeslet, men det kunde ikke forlanges i Nyboder, hvor Mændene vare tidligt paa Arbejde og Kvinderne som oftest forhindrede; eftersom den daglige Fejning derfor vilde blive en direkte og stor Udgift for Nyboders Folk, lod man sig nøje med den mindre hyppige Renselse, naar blot Beboerne vilde afholde sig fra at lægge Urenlighed i Gaderne 22). Den, Uskik var altsaa endnu ikke forsvunden fra Nyboder. Folkene vare saa vante til de gamle Tilstande, at Gadernes Renholdelse atter og atter (1786, 1792) maatte indpræntes dem. I disse Aar oplevede man i øvrigt det Særsyn, at Vinterens Sne og Is ikke, som hidtil, fik Lov at ligge paa Gaderne, indtil Tøvejret godhedsfuldt bortskaffede dem; nu (1788) havde en Vognmand paataget sig Bortførelsen 23). - For Fuldstændigheds Skyld maa vi kaste et Blik paa Natterenselsen. 1772 berettes der os, at det er kun faa Aar, siden "denne saa længe forønskede og nødvendige Indretning" kom i Stand. Hvad Anstalter det offentlige har truffet i saadan Henseende før den Tid, kan ikke paavises, Beboernes Forholdsregler kænde vi. Natterenovationens Indførelse skete dog ikke uden Udgift for Beboerne, som tilsammen betalte 800 Rdr. aarlig for denne Behagelighed; endog de logerende maatte i den Anledning erlægge 1½ Skilling om Maaneden til deres Værter, i hvis Gage Afgiften saa atter blev afkortet. Magistraten, som besørgede Renovationen, vilde rigtignok endvidere have de i Plakat af 1765 paabudne 4 Skilling i Skrivepenge af hvert Hus for hver Renselse, men denne For-

 

 

31

dring blev afvist som uerholdelig hos de fattige Mennesker 24 *).

Spredte Natten sine Vinger over Nyboder, da rugede det dybeste Mørke over dette Kvarter. Lygter var der ingen af 3); de savnedes allerede 1721; da havde ogsaa den øvrige By kændt til Gadebelysning i hele 40 Aar; men Savnet stilledes ikke før henimod vort Aarhundrede. Der indførtes saa en sparsom Belysning med søvnige Tranlygter, som tre "Spaanehaugsmænd" :.(1803) fik det Hværv at passe.

Saa længe Nyboder laa uden for Voldene, var det nødvendigt at sørge for, at Udsalg, hvorfra denne Koloni kunde forsynes med Brød og andre Levnetsmidler, vare Beboerne nær ved Haanden. Af den Grund forbeholdt Kristian den fjerde sig (1635), "belangende vore Boedsmend-boeder vden Østerportt, den Anordning t at giøre med Bagen og Bagere, som des Nødtorfft vdkreffuer". Han havde nemlig i Sinde, at en selvstændig Bager skulde nedsætte sig her ude. Den første "forordinerede" Bager, der nævnes, hed Abraham Holterman. Der tilsikres ham (1646), at der intet Indgreb skal ske i hans Næring af andre Bagere; dog skulde han være forpligtet til at forsyne dem, som boede i Vaaningerne, med fornødent og velbagt Brød, "saa der ingen Klage effterkommer". Hans Efterfølger har sandsynligvis Povl Mayer (Pofvel Meyer) været. Ham tilskødede Frederik

__________

*) Nyboder maa antages at have ejet nødvendige Smaahuse i Gaardene siden Midten af 18de Aarnundrede; de vare af Træ, og hvert Nummer havde sit, 1782 fandt man det mere besparende at bygge disse Lokaliteter af Sten og firdobbelte, Skorstenene i Nyboder bleve siden 18de Aarhundredes Begyndelse fejede to Gange om Aaret 25).

 

 

32

den tredje i Aaret 1659 fem af de nye Boder ved den runde Kirke, beliggende ud til den store Algade, Balsam- og Salviegade. Det Bageri, som han oprettede her, er blevet fortsat indtil vore Dage og har givet "Bagerens Gade" Navn. Han udvidede snart sin Virksomhed. Der var ogsaa i sin Tid blevet oprettet et Bryggeri i Nyboder; den første Ejer hed Jørgen Lehn, som afgik ved Døden 1660; dette Bryggeri fik Povl Meyer samme Aar Eneret at drive, saaledes at han alene maatte være "Brøger i fornefnte nye Boeder". Povl Brygger mindedes endnu i dette Aarhundrede i Nyboder; det var et Udsalgssted, som bevarede hans Navn for Efterverdenen. Ogsaa andre Steder i det ældste Nyboder maa der have været Handlende. Parcellen mellem Bryggerlængen, hvis Navn tyder paa det Erhværv, som fordum blev dyrket her, og Kaninstræde har al Tid været optagen af Byens Huse, hvis Borgere drev Handel med Nyboders Folk; her kan saaledes nævnes to Bagere, ham "i Træerne" (ved St. Kongensgade) og ham i "Rendestenen" (Borgergade) 7). Grøntsager fik Nyboder hos Amagerfolk, som efter en Beretning fra 1721 sad her i adskillige Gader paa Torvedagene og, forhandlede deres Varer uden at betale Stadepenge til det offentlige 3). Høkerne udgjorde en Korporation, som var en vigtig Betingelse for Nyboders Liv. Af Høkere nævne vi dem i "Rakkerens Forstue", "Rakkerens Stald" (se nedenfor), "Vandkælderen", "Lammekælderen", "Syskrinet", "Stokmandens Bod" (i St. Kongensg.), "Pinen" (Borgerg.), "Laagen" og "paa Trappen" (ved Adelg.). Nær beslægtede med Høkerudsalgene vare Brændevinskipperne, der voksede op som Ugræs paa Nyboders

 

 

33

Grænser; vi nævne "Skt. Johannes" m. fl. i Rigensgade, "Povl Brygger" (se ovenfor) i Adelgade, "Paradiset", "Pølen", "beskidte Anker" (Løven), "skarpe Hjørne" i St. Kongensgade 7). Toldbodvejen blev en vigtig Færdselslinie for Nyboders Folk, især efter Nyholms Anlæg under Kristian den femte. Ved Toldbodvejen, der blev anlagt 1695 med baade Gangsti og Kørebane 26), bosatte der sig mange Brændevinshandlere, hvem Holmens Folk gav en god Søgning. Man kunde vælge imellem "Kirken", "Strilavs", "Hattefutteralet," "Toldbodkælderen", "Møllehuset" og "Brokkensbod" 7); men det sidstnævnte Sted gav nok de største Snapse. - I vort Aarhundrede fik de private Handlende farlige Konkurrenter i en Del Udsalgssteder, som under Styrelsens Tilsyn aabnedes i de fleste Nyboders Gader 27), og hvor almindelige Høkervarer bødes til Fals. De betroedes til paalidelige Holmens Folk, som bestyrede dem for egen Regning. - Ogsaa Slagterne fik senere nogle Butiker i Nyboder.

__________

Have vi i det foregaaende set de forskællige Kræfter, der ere blevne satte i Bevægelse for at grundlægge og vedligeholde Nyboder, saa ville vi endnu kaste et Blik paa de Magter, der i Tidernes Løb have truet Nyboders Existens. Aldrig saa snart havde dets første Bygherre for stedse lukket sine Øjne, før Statens Pengeforlegenhed gjorde sig gældende her ude; man begyndte at sælge af Nyboder. 1650 finder, saa vidt vides, det første Salg Sted; det er Hjørnet af Prinsestræde (Borgergade) og Kattegade, som gaar over i private Hænder. Man har nu faaet Blod paa Tanden, og det næste Salg

 

 

34

(1656) bortskærer hele fjorten af Kronens Baadsmandsboder, syv i Kattestræde og syv i Elsdyrsstræde. Salget af fem Numre til Bageren Povl Mayer (1659) forbigaa vi derimod, da det skete i Nyboders egen Interesse. Imidlertid skæres der store Stykker ud af Nyboder paa en anden Kant, nemlig ved Rigensgade. Som vi have bemærket, strakte Nyboder i Kristian den fjerdes Tid sig ikke helt ud til denne Gade, men var fjærnet derfra ved en Linie, som i en skæv Vinkel udgik fra Midten af Lavendelstræde, og som først berørte Rigensgade ved Meriansstræde. Det kan antages, at Kristian den fjerde har haft i Sinde, efter denne Linie at anlægge en Gade,. som da var bleven ligeløbende med Adelgade. Men ved Rigensgades senere Anlæg er denne, her antyded Plan ikke bleven fulgt; derimod forlængedes Nyboders-gaderne ud til Rigensgade, dog saaledes, at det var Borgerbygninger, som fortsatte Bodernes Rækker. I disse Borgerbygninger fik flere mærkelige Personer deres Bolig. Saaledes f. Ex. Rakkeren. Hans Bestilling var at bortføre Aadsler og Skarn af Københavns Gader, men den gjorde ham ikke til en agtet Mand; som "uærlig" maatte han bo fjærnt fra andre Mennesker, og her ude ved Nyboder syntes denne Betingelse fyldestgjort. Paa Hjørnet af Rigens- og Krusemyntegade havde Rakkeren et Hus, der kaldtes hans "Forstue", og ud til Salviegade fandtes hans "Stald", Navne, der - som vi have set - ere bevarede indtil vore Dage. Et mindre foragteligt, men langt farligere Naboskab fik Nyboder i en "Krudtbrænder", som ogsaa boede her ude, sandsynligvis ved Rigensgade. Midt under Belejringen 1658 hændtes den Ulykke, at der opkom Ild i Krudtbrænderens Hus, og ved den

 

 

35

derved forvoldte Explosion "opfløj en Del af samme Boder, og nogle Mennesker bleve skamferede". Skaden har sikkert ikke været ubetydelig; det fremgaar af en samtidig "poetisk Krigsdagbog", der (under 16de December 1658) først beretter paa sirlig Latin: "Sømands-boderne synke i Grus for ildspyende Støv", og dernæst i fyndige danske Vers giver et lille, livfuldt Billede af Ulykken:

"... Ah! det stercke Krud
Slaar Dørre, Lofft oc Væggen ud!"

Sporene af Ulykken lade sig forfølge længere ned i Tiden. I en Fortegnelse over Nyboder fra 1661 se vi, at der i de Gaderækker, som udgaa fra Rigensgade, mangler atten Boder, som fandtes der 1654, og blandt andet hedder det udtrykkeligt om Tulipanstræde: deri ere ikkun to Boder, som beboes; de andre ere ganske "spolleret". Paa et Kort over København fra 1674 se vi endnu et Minde om Explosionen: en lille aaben Plads for Enden af Merians- og Krusemyntegade; den bar trods sin Lidenhed det stolte Navn af "Nyboders Torv" og forblev ubebygget indtil 1852, da Marinen, som stadigt hævdede sin Ejendomsret til Pladsen, solgte den til en Stiftelse 28). Endelig høre vi 1698 om en "øde Plads i Nyboder", som bliver bebygget 29); den var sikkert bleven "øde" 1658. Men desforuden maa adskillige Nyboders Huse i Nærheden af Rigensgade være blevne ødelagte hin December Dag; de bleve ikke opførte paa ny, men Tomterne bleve solgte, og Borgerbygninger rejste sig paa Nyboders Territorium, paa hvilket der let kunde ske Indgreb, da ingen Gade her dannede Grænsen mellem Nyboder og Byen. 1698 bleve

 

 

36

to af disse Borgerhuse, som saaledes havde indsneget sig paa fremmed Grund, tilbagekøbte af Staten, og hvad de andre angaar, fordrede man (1721) Bevisligheder fremlagte af Ejerne, for at disses retmæssige Adkomst til Besiddelsen kunde blive dokumenteret. Det viste sig da, at der i det hele fandtes 26 saadanne "partikulære Huse", omgivne af Gaardsplads og Haver, og at den overvejende Del af dem laa i Lavendelgade, Rosengade, Kokkegade og Balsamgade 7). Nyboders senere Udseende viser os, at det virkeligt er lykkedes Staten at generhværve de fleste af disse Grunde, som tilforn vare gaaede tabte for Nyboder. De følgende 100 Aar vare Nyboders gyldne Tid; da voksede det stærkt; men vore Dages Byggelyst truer Nyboder med en ny og større Fare, som fører Undergangen med sig. En Forløber for det optrækkende Uvejr var Salget af en Parcel til Børnehospitalet (1845); men 1855 brød Stormen løs, og fra 1864 har Nyboder stadigt tabt mere Terræn. Et nyt Kvarter af Byen har rejst sig her ude. For Tiden ere Forholdene noget kaotiske; thi vel følges en bestemt Plan for Bebyggelsen, men de solgte Grunde ligge endnu sporadiskt mellem Nybodershusene. Foruden Børnehospitalet bemærkes af offentlige Bygninger: et Asyl, en Vaske- og Badeanstalt, en Kommuneskole; endvidere Kædens Ejendom og Frimurerlogen og endelig den store St. Povlskirke, omgiven af en anseelig aaben Plads. Mange Privatbygninger ere opførte, men ingen af arkitektoniskt Værd ; ogsaa en Del Arbejderboliger findes, hvoraf nogle ere meget vel indrettede, andre derimod høje, uhyggelige Kasertier, hvori en Mængde Familier bo sammen paa en lille Plet. Der er næsten ingen Længe af Kristian, den fjerdes Ny-

 

 

37

boder, som ikke er berørt af Salget; Frederik den femtes og Kristian den syvendes Huse staa endnu, thi Salget har hidtil ikke overskredet den Linie, som betegnes ved Gaderne Gernersgade, Kamelgade, Adelgade og Tulipangade. Bag ved denne Grænselinie har Nyboder trukket sig tilbage, ængsteligt for, hvad der endnu kan komme; thi det er et Spørgsmaal, om det i Længden kan hævde sig blot dette indskrænkede Omraade. Skal Marinen nogen Sinde opføre nye Boliger for sine Arbejdere og Underofficerer, da maa Pladsen dertil søges i Orlogsværftets umiddelbare Nærhed, altsaa paa Kristianshavn; hvis ikke Værftet selv skulde kunne afgive Byggeplads, f. Ex. paa Arsenaløen, som ved Opfyldning stadigt vokser i Størrelse. Men saa længe det gamle Nyboder er til, vil det sikkert vide at bevare nogle af sine Ejendommeligheder; vi nævne saaledes den gule Farve, hvormed dets Mure nu prange; medens andre snart tilhøre Fortiden, saasom den daarlige Brolægning, der afløses af en mere tidssvarende. Nutidens Nyboder kænder baade Gasbelysning og den moderne Vandforsyning; Tagdryppet opfanges nu af Zink-Tagrender, og i Husenes Indre foretages mange Forbedringer (Trægulve lægges, Vindovne anskaffes) for Statens Regning.

__________


 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top