eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1881

Reinhold Frederik Severin Mejborg (1845-1898)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR-teknik hos eremit.dk i marts 2002

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Kursiv er brugt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

65


PROFESSOR-RESIDENTSER 1581.

_____

De tre største Professor-Residentser - A., B og C - optoge hele det Kvarter, som lå imellem Store Kannikestræde og Skidenstræde, Lille Fiolstræde og det Stræde, som løb fra Store Kannikestræde til Skidenstræde, øst for Residentserne 1). Dette - a1 - solgte Magistraten 1567 til Johan Friis, som lagde det til den Grund, han ejede, øst for samme, og således forsvandt altså denne Gade, som iøvrigt kun var 8 Alen bred 2). Hint - Lille Fiolstræde - derimod er først anlagt efter Reformationen og omtales første Gang i Universitets-Regnskaberne 1545, da det ny Stræde hos Dr. Christiern Torkelsen Morsing blev brolagt. Før den Tid var der kun en blind Gyde, som førte fra Skidenstræde til Cantorens Port, som var omtrent midt i det nuværende Lille Fiolstræde, og syd for denne stødte den gamle Degnegård - A - til den forhenværende Cantorgård - ø - 3). Disse tre Residentsers Grund, som nu er delt i 17 Grunde, af hvilke flere ere anseelige, udgjorde

__________

1) Regnsk. 1580-1591, Regnsk. Uddrag S. 149.

2) Kjøbh. Dipl. I 313.

3) Se Dr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III 1 D. S. 6 og flg.

 

 

66

c. 18,500 [] Alen og optoge næsten ligeså stort et Rum som hele den Plads, der nu til Dags omgiver Frue Kirke.

Alle tre Residentser havde store Haver ud mod Skidenstræde; men største Parten af disse blev overdraget Frederik den Tredie 1664, da Kongen var kommen i Besiddelse af Grev Rantzaus Gård - øst for det nuværende Borchs Collegium -, og den Grænse-Linje, som den Gang blev draget, er sikkert den samme, som endnu afslutter Grundene til Skidenstræde mod Syd. løvrigt lod Kongen forespørge hos Universitetets Professorer, hvad de vilde have for ovennævnte Haver, og fik til Svar: »At de intet derfor kunde begære, mens eftersom H. M, var Herre over Residentserne og Haverne, kunde H. M. nådigst gøre, hvad Hannem behagede, hvormed de underdanigst vare tilfreds.« 1)

Haverne vare allerede 1635 overdragne til Universitetets Kantsler, Christen Friis til Kragerup, og derved blev Brugsretten unddragen Residentsernes Besiddere, uden at Universitetet havde afstået sin Ejendomsret; thi Kantsleren havde udtrykkelig forpligtet sig til at tilbagelevere Haverne, såsnart Consistorium forlangte det. Det Document, der angår Overdragelsen, er påtegnet: »Cancellarij foruaring paa haffuerne bag Professorum Residens hannem undt.« 2) løvrigt havde Christen Friis - i Følge Consistoriums Acter - allerede 1623 og 24 fået Ret til at benytte en Del af Dr. Oluf Worms Residents, som lå næst op til, vesten for den Gård, han havde

__________

1) Badens Universitetsjournal 1797. S. 113.

2) Universit. Archiv, Pakke 153 - Regnsk. Uddrag S. 152.

 

 

67

købt af Universitetet, samt en Del af Regentsens Grund næst op til, østen for samme Gård. 1)

Hvad Bygningernes Indretning angår, er der færre Oplysninger om de større Residentser end om de mindre, dels fordi Besidderne af hine, som ikke mere skulde optere en ny Bolig, vare mere velhavende og foretoge flere Forandringer på egen Bekostning, og dels fordi der i Universitets-Regnskaberne oftere er opført større Summer til Byggeforetagender, »som Dr. N. N. selv gjorde Professorerne Rede for«, uden at de enkelte Poster ere specificerede.

A. Den anseeligste af Residentserne den gamle Degnegård vendte ud til Store Kannikestræde, Lille Fiolstræde og Skidenstræde 2). Den havde et Areal på c. 8000 [] Alen, der - ifølge Meddelelse fra Sagkyndige - nu til Dags vilde have en Værdi af hen imod 300,000 Kroner; men som det vil ses af Kortet, var Grunden også stor nok til, at Frue Kirke kunde have ligget på den, og der vilde endda have været ikke ringe Plads tilovers.

Fra hvilken Side man end nærmede sig Residentsen, fik man Indtryk af, at man stod over for en lille Fæstning, der mindede om mangt et Herresæde ude på Landet, således som vi kende det fra gamle Billeder.

Rundt om Grunden løb en Bindingsværks Ringmur 3), der hist og her veg Pladsen for Bagsiden af et Udhus 4),

__________

1) Werlauff: Kjøbenhavns Universitets-Bygnings Historie 1836, S. 29-31.

2) Regnsk. 1580-1591, Regnsk. Uddrag S. 149, O. Nielsen Kjøbh. Hist. og Besk. III, D S. 6.

3) Regnsk. 1545, 1581, 1583, 1884 o. fl. St.

4) Regnsk. 1574, 1576, 1581, 1585, 1586 o. fl. St.

 

 

68

hvis få Vinduer ud mod Gaden - såvel i øverste som i nederste Etage - vare forsynede med forsvarlige Jærnstænger 1), og disse have muligvis haft spidse Side-Hager - ligesom dem, der endnu ere bevarede i, Malmø, - beregnede på at gøre Tyvene Adgangen besværlig, når de ved Nattetider satte Krybe-Kragen tit Muren for at gøre Indbrud 2).

Adgangen til Residentsen var - ligesom på Herregårdene - gennem en særlig Portbygning 3). Portfløjene vare gjorte af forsvarlige Planker og forsynede med svære, smeddede Hængsler, der vel sagtens bredte deres snirklede Ornamenter vidt ud over Fladerne - således som vi kende det fra mange andre gamle Beslag - og derved tjente både til Værn og til Prydelse. løvrigt var det kun ved enkelte Lejligheder, at Fløjene knagede på deres Stabler; til daglig Brug var der lukket med Lås og Bolt og Slå. Så gik man ud og ind ad en liden Låge - »hos Porten« -, der stængedes ved Nattetider; men iøvrigt var forsynet med dobbelt Lukke til at aflåse indvendig og udvendig. Her var anbragt en vældig Dørhammer, hvis dundrende Slag averterede, at Omverdenen havde noget med Beboerne at skaffe; men at Fremmede bleve modtagne med en vis Forsigtighed, er antydet i Regnskaberne, hvor der forekommer en Lænke til Lågen 4), som vel næppe kan have været andet end en Sikkerhedskæde, der holdt Døren på Klem, medens man affærdigede ubudne Gæster.

__________

1) Regnsk. 1579, 1582.

2) I Følge Moth var Krybe-Kragen »en Lægte med Trin på begge Sider, som Tyve bruge at krybe op i Huse med.«

3) Regnsk. 1566, 1576.

4) Regnsk. 1569.

 

 

69

Var man så kommen ind, og stod man på den rummelige Gårdsplads, da kunde man vel se på Tårne og Spir, som ragede frem over Tagrygge og Trætoppe, at man var midt i Hovedstaden; men hævede man ikke Blikket ud over de nærmeste Omgivelser, da måtte man snarest tro sig hentryllet til en enlig Gård i en afsides Egn på Landet.

Til den ene Side lå Stuehuset - en grundmuret, toetages, gothisk Bygning fra Kannikernes Tid - med røde Mure, med pyntelige, kamtakkede Gavle og sikkert med spidsbuede Blindinger over de forholdsvis små Vinduer 1). Til Baggrund havde det Abildhaven 2), og særlig når Træerne vare dækkede med Bloster, når de lysegrønne Blade pippede frem gennem det hvide og røde Tæppe, der bredte sig fra Gren til Gren, må dens dybe Alvor have trådt stemningsfuldt frem 3).

På de andre Sider af Gårdspladsen, som var brolagt 4) og forsynet med Brønd 5), og hvor man vist tør tænke sig et rigt Dyreliv, lå en Del Bindingsværks Udhuse - klinede og kalkede, med tjærede og rødmalede Stolper -, dels Halvhuse, der støttede sig til Ringmuren, og dels Bygninger på et eller to Stokværk, med Svaler 6). Abildgården, som strakte sig fra Stenhuset til Skidenstræde, var af betydelig Størrelse, og ud mod denne var

__________

1) Regnsk. 1564, 1574, 1580, 1581, 1582 o. m. fl. St.

2) Regnsk. 1581, 1582, 1584, 1586, 1588 o. fl. St.

3) Der er en Afbildning af Huset på en Aqvarel på Rosenborg, som er gengivet i Matzens »Universitetets Retshistorie«, Tillæget til II B. S. 13, hvor Bygningen rager frem over Volden lige for Frue Tårn.

4) Regnsk. 1584 (Reparation).

5) Regnsk. 1569, 1573, 1584.

6) Regnsk. 1552, 1564, 1566, 1566, 1576. o. m. fl. St

 

 

70

Våningshuset forsynet med et Udskud 1). Her havde Rasmus Glad sit Studerekammer. Her digtede han altså sine berømte Carmina, og medens han priste den danske Sommers Ynde, kunde han delvis nyde den på egne Enemærker.

Næst op til Studerekammeret lå en stor Forstue med Vindeltrappe, og blandt de øvrige Husrum nævnes: Stegerset, Kammeret ved Stegerset, Sengekammeret, det inderste Kammer, Havekammeret, den store Stue og det ny Studerekammer på første Sal 2).

Degnegården nævnes første Gang i Året 1299, da den pavelige Legat Isarnus stævnede Kongen og Ærkebispen til at møde her, for at han kunde dømme i deres Strid 3).

Under Kjøbenhavns Belejringer 1523 og 1534 var den Skuepladsen for flere fremragende Optrin 4), og således knytter der sig mørke Minder til Residentsen; men til Gengæld var den i Århundreders Løb Hjemstavn for Mænd, der hørte til de bedste i Landet, og blandt Beboerne nævnes:

Christiern Torkelsen Morsing 1539-1560.
Kasmus Glad 1561-1574.
Anders Lavritsen 1575-1579.
Jakob Madsen 1580-1586
Klavs Theophilus 1587-1604 5).

__________

1) Regnsk. 1579, 1580, 1582, 1586, 1587 o. fl. St.

2) Regnsk. 1564, 1574, 1579, 1580, 1581, 1682 o. fl. St.

3) O. Nielsen: Kjøbh. Hist. og Besk. II D, S. 13.

4) Anf. Skr.. S. 75 og 139.

5) Se iøvrigt Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie, II B, S, 223-24 og 470, samt Engelstoft: Universitets- og Skoleannaler 1811, 3, S. 28.

 

 

71

Ovenstående Liste støtter sig til Universitetets Regnskaber; men før Ildebranden 1728 sad der en Sten i Muren, som vel burde fornyes og indtage en Plads ved Siden af Holbergs Mindetavle, og ved Hjælp af den kan Eækken forødes med:

Joh. Pauli Resenius,
Casp. Brochmand,
Joh. Johannis Resenius,
Thomas Bang,
Joh. Vandal,
Erasmus Pauli Vindingius 1).

I alt Væsentligt stemte Degnegården og de øvrige Professor-Residentser overens.

Overalt genfandt man den store Mængde Udhuse, såsom: Badstue, Bryggers, Salthus, Vognskur, Hestestald, Kohus, Svinegel, Gåsesti, Pilater og Vedhammer. Bryggerset indeholdt næsten altid en Folkestue - »Stuen hos Bryggerset« .og nogle Herberger. Våningshuset lå i Regelen på Grænsen mellem Gårdspladsen og Haven ikke ud til Gaden i Overensstemmelse med Forholdet i en Del af Adelsgårdene her i Byen, og således kunde altså den enkelte Bygning gøre sig gældende, uden at Nabohusene, således som nu til Dags, toge Synet fra den.

løvrigt blev vistnok den Skik, at bygge Våningshuse med anseelige Façader ud mod Gaden, først almindelig, samtidig med at Handelsstanden og Håndværksstanden kom til Udvikling.

Kun tre af Professor-Residentserne havde grundmurede Huse, der alle skrev sig fra Kannikernes Tid;

__________

1) Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie, I D, S. 125.

 

 

72

medens alt, hvad der blev bygget i det 16de Århundrede efter Reformationen, var Bindingsværk.

Hvad Udstyrelsen af dette angår, synes Universitets-Regnskaberne at bekræfte et foreløbigt Resultat, jeg er kommen til ved mine Undersøgelser af de endnu bevarede gamle Bygninger, nemlig det, at man i sidste Halvdel af det 16de Århundrede anvendte forholdsvis lidt Snitværk på Husene. I det 17de Århundrede prangede derimodt som bekendt, Facaderne med en Rigdom af Renaissance Ornamenter, og fra den katholske Tid have vi Levninger af udmærket smukt Billedskærer Arbejde, dels i gothisk Stil, dels Reminiscentser af ældre Stilarter, og en Del af dette er vistnok Husflidsarbejde.

B. I den tilstødende Residents, som lå ud for Lille Kannikestræde, boede:

John Mac Alpin 1553* 1)-1557,
Niels Hemmingsen 1558-1580,
Anders Lavritsen 1580-1589,
Hans Olufsen Slangerup 1590-1596 2).

Af Udhuse forekommer: Bryggerset og Stalden, som begge lå ud til Store Kannikestræde, Vognskuret, Svineglen, Vedhammeren, Badstuen og »det Hus ved Brønden, som Doctors Skole var«3).

Stuehuset var et Stenhus, som gjorde Skel mellem Gårdspladsen og Haven. Af Husrum nævnes: Forstuen, som var forsynet med en Vindeltrappe og en Glaslygte

__________

1) Stjernen betegner, at vedkommende Professor rimeligvis har beboet Residentsen i længere Tid, end Regnskaberne angive.

2) Se iøvrigt Engelstoft: Universitets- og Skoleannaler 1811, 3, S. 25-26.

3) Regnskab 1553-91.

 

 

73

over Døren, Stuen, Kammeret, Studerekammeret, den store Stue og Køkkenet 1).

1580 synes denne Residents at have været bedre end Degnegården, da Theologus primus Anders Lavritsen flytter fra hin til denne. løvrigt nævnes Anders Lavritsen ikke på den ovenfor omtalte Sten, som sad i Degnegårdens Mur.

C. Nabo-Residentsen er der så få Oplysninger om, at der ikke kan gives en Beskrivelse af den. Blandt Beboerne nævnes:

Elias Rempolt 1562,
Jan Sasgers 1563-1591 *.

Ud mod Store Kannikestræde lå Bryggerset, og her var også en Port, som førte ind til Gårdspladsen 2).

Som bekendt, var det en Del af denne Residents, som Oluf Borch købte 1688 og indrettede til et Collegium. Den sidste Professor, som boede her, var Berthel Bartholin 3).

__________


Residentserne på den sydlige Side af Store Kannikestræde - D, E og F - strakte sig fra denne Gade til Skindergade og fra nuværende Ehlers Collegium til Lille Kannikestræde 4). Det samlede Areal var c. 7500 [] Alen. Den Professor-Gård - D -, som for Tiden beboes at Hs. Excellence Geheime-Conferentsråd Madvig og er den eneste af Residentserne, som er bevaret for Univer-

__________

1) Regnsk. 1353-91.

2) Regnsk. 1562-91.

3) Engelstoft: Universit.- og Skoleannaler 1810,I, S. 205.

4) Regnsk. 1580-91, Regnsk. Uddrag S. 150.

 

 

74

sitets-Professorerne, har kun Fjerdeparten af det Areal, som i sin Tid optoges af Degnegården.

D. I den østligste Residents boede:

Anders Lemvig 1578-1591.

Ud mod Store Kannikestræde var en Portbygning og en Stald. Blandt de øvrige Huse nævnes: Det lille Hus ved Porten, Pilaten, Vedhammeren, Bryggerset, det Hus hos Bryggerset og Huset over Kælderen. Et af Husene var forsynet med Svale og Kvist. Haven lå ud til Skindergade 1).

Af Husrum omtales: Stuen hos Bryggerset (Folkestuen), Kammeret på øverste Loft, Stegerset og Studerekammeret 2).

E. Nabo-Residentsen beboedes af:

Klavs Hammer 1564-1585,
Jørgen Christoffersen Dybvad. 1586-1591 *.

Ud til Store Kannikestræde lå Porthuset og et Halvhus, som støttede sig til Lergården. Blandt de øvrige Bygninger nævnes: Det store, høje Hus til Gaden, Badstuen, Bryggerset, det lille Hus i Haven, Pilaten, Vedhammeren, Stalden, Kohuset og Gråsestien. Et af Husene var forsynet med en Svale. Haven lå ud mod Skindergade 3).

Af Husrum nævnes: Forstuen, Stuen, Kammeret næst Lillestuen, Sengekammeret, Studerekammeret, det øverste Kammer og Stegerset 4).

__________

1) Regnsk. 1578-91.

2) Regnsk. 1578-91.

3) Regnsk. 1564-91.

4) Regnsk. 1564-91.

 

 

75

F. Residentsen på Hjørnet af Store og Lille Kannikestræde beboedes af:

Klavs Lavritsen Skavbo 1579-1580,
Peder Ågesen. 1580-1591.

Af Bygninger nævnes: Det høje, store Hus, det Hus mod Haven, det lille Hus og Bryggerset 1).


__________


Residentserne ud mod Frue Kirkegård - G og H - lå på den nuværende Metropolitanskoles Grund og havde et Areal af c. 5000 [] Alen. Begge Residentser havde Haver ud mod Kirkegården 2).

G. Residentsen på Hjørnet af Store Kannikestræde og Kirkegården beboedes af:

Hans Hemmingsen 1574 *-1576 3),
Klavs Lavritsen Skavbo 1580-1590,
Anders Krag 1591.

Stalden lå ud mod Store Kannikestræde. Stuehuset lå i Haven og havde Vinduer ud mod Kirkegården. I Havemuren var en Låge, gennem hvilken der var Genvej over Kirkegården til Studiegården 4).

Af Husrum nævnes: Det øverste og det nederste Kammer til Kirkegården, Studerekammeret, Stegerset og Drengekammeret 5).

__________

1) Regnsk. 1579-91.

2) Regnsk. 1580-91, Regnsk. Uddrag S. 148.

3) 1579 kaldes Gården endnu M. Hans's Residents.

4) Regnsk. 1574-91.

5) Regnsk. 1574-91.

 

 

76

H. Nabo-Residentsen, »Juristens Gård hos Skolen«, beboedes af:

Albert Knoppert 1564 *-1576 1),
Klavs Theophilus 1580-1587,
Hans Olufsen Slangerup 1587-1590,
Anders Christensen 1590-1591 *.

Fra Haven førte en Port og en Låge ud til Kirkegården. Af Bygninger nævnes: Stalden, Vedhammeren, Bryggerset, det store Hus og det lille Stenhus, som var forsynet med Udskud og vendte Gavlen til Kirkegården 2).

Af Husrum forekommer: Porstuen, Stuen, Sengekammeret, Studerekammeret, Stenstuen, den øverste Stue, det store Kammer, det Kammer mod Haven og Spisekammeret 3).

Ovennævnte 8 Residentser vare forhenværende Kannikegårde, som Christian den Tredie tilsikrede Universitetet ved Fundatsen af 1539 4). Deres samlede Grunde udgjorde over 30,000 [] Alen og vilde nu til Dags have haft en Værdi af c. en Million Kroner.

Foruden disse ovennævnte Gårde ejede Universitetet i Slutningen af det 16de Århundrede endnu da to efterfølgende Professor-Residentser:

l. Residentsen i Studiestræde lå på Sydsiden af Gaden, vest for Kirstine Dr. Peter Plades Enkes Gård, øst for

__________

1) 1591 kaldes Residentsen enduu Knopperts Gård.

2) Regnsk. 1564-91.

3) Regnsk. 1564-91.

4) O. Nielsen: Kjøbh. Hist. og Besk. III D, S. 6-7.

 

 

77

St. Sebalds Alters Residents 1) og var den tredie Grund fra Nørregade 2).

Af Beboere nævnes:

Rasmus Katholm 1564-1566,
Anders Pedersen Kjøge 1567-1578,
Jørgen Christoffersen Dybvad 1579-1586,
Hans Rasmussen Skomager 1586-1591 *.

Af Udhuse forekom: Bryggerset, Pilaten, Stalden og Kohuset. Ud til Gaden var en Lergård og en Port. Stuehuset lå mellem Gårdspladsen og Haven 3).

Af Husrum nævnes kun: Stuen, Studerekammeret og Kammeret på Loftet 4).

K. Pædagogii Residents lå på Hjørnet af Larslejstræde og det lille Stræde, som løb fra hint til St. Peders Kirkegård 5). - Larslejstræde var aflukket; thi 1588 blev der sat Porte for begge Ender af det Stræde, »som løb fra M. Christiern ned til Volden« 6). - Residentsen havde oprindelig ligget til St. Birgitte Alter; men 1543 gav Kongen den til sin Livlæge Dr. Cornelius v. Hamsfort, som 1544 overdrog Universitetet største Parten af den ved et Mageskifte, der 1548 blev bekræftet af Kongen 7). I Regnskaberne omtales Residentsen kun som Bolig for en Professor og ikke som Pædagogium. Lectorium Pæ-

__________

1) Regnsk. 1564 og 1584. Kjøbh. Dipl. I B, S. 527. IV B, S. 578. Rørdam: Kjøbh. Kirker og Klostre, S. 185, T. 213.

2) Kjøbh. Dipl. I B, S. 527. Matrikel Regist. i Kjøbh. Pantebøger, gl. Nr. 62. nyt Nr. 56.

3) Regnsk. 1564-91.

4) Regnsk. 1564-91.

5) Regnsk. 1580-91, Regnsk. Uddrag S. 151, Kjøb. Dipl. II B 378, III B 721.

6) Regnsk. anf. År.

7) Rørdam: Kjøb. Universit. Hist, IV D, 26 og 91.

 

 

78

dagogium var på Studiegården 1), og »Studenterne, som boede i Pædagogiet« 1552, havde Husly i. de omliggende Boder, hvis Gårdsplads var adskilt fra Residentsens Grund ved Plankeværk 2).

Blandt Beboerne nævnes:

Jens Skjelderup 1552,
Christen Mortensen Morsing 1552-1553,
Povl Madsen 15541557,
Rasmus Glad 1558,
Tyge Asmundsen 1559-1560,
-
Jakob Svendsen 1567-1574.
Peder Ågesen 1574-1580,
Desiderius Fos 1581-1582,
Hans Rasmussen Skomager 1582-1586,
Christen Michelsen 1586-1591 *,
Jacob Hasenberg 1622,
Rasmus Brochmand 1631 3).

Stuehuset adskilte Haven og Gårdspladsen. Ud til Gaden var en Lergård med en Port, samt Stalden og Bryggerset. Blandt de øvrige Udhuse nævnes: det Hus hos Bryggerset, Halvhuset og Secreterne 4).

Af Husrum forekom: Forstuen, Stuen, Sengekammeret, Skorstenskammeret (et Værelse med Kamin), Sommerstuen, den store Sal, Studerekammeret og Stegerset 5).

To Boder, som hørte til Pædagogii Residents, bleve nedbrudte 1588 og atter opførte.

__________

1) Matzen: Universitetets Retshistorie II D, T, S. 8-9.

2) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. I D, S. 620.

3) Regnsk. anf. År.

4) Regnsk. 1552-91.

5) Regnsk. 1552-91.

 

 

79

I Jordebogen fra 1581 anføres, at Pædagogii Huset fordum var Bagernes Lavshus 1).


__________


Professor-Residentser før og efter 1581, samt Nabogrunde.

Ved Midten af det 16de Århundrede var det Kvarter - a2 til a5 -, som strakte sig fra Store Kannikestræde til Skidenstræde og fra Kødmangergade til det lille Stræde - a1 - øst for Borchs Collegium, delt i 3 Grunde.

a1-3. Den vestligste af disse - a2 - ejede Rigets Kantsler Johan Friis til Hesselager. Han udvidede den 1540, da Universitetet overdrog ham en Grund - a3 - næst østen op til hans Gård, 32 5/8 Alen til Store Kannikestræde og 5¼ Alen på Nordsiden 2), og 1567, da Magistraten tilskødede ham det lille Stræde a1 vest for hans Gård 3).

a4. Den midterste Grund, som var 60 Alen til Store Kannikestræde og 64½ Alen til Skidenstræde, tilhørte Rentemester Joachim Bech til Førslev. 1540 fik han Lejebrev på den af Universitetet, og 1543 fik han den til Ejendom ved Mageskifte 4).

a5. Den østligste Grund, som var omtrent Halvparten af den nuværende Regents, beboedes 1552 af to

__________

1) Kjøbh. Dipl. I B, S. 508.

2) Consistoriums Copiebog 1538-1602, S. 16.

3) Kjøbh. Dipl. I B, 313.

4) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. I B, S. 123 og 124.

 

 

80

Universitets-Professorer: Bugenhagens Søstersøn, Johan Lübbeke, og Hans Albretsen, som senere blev Biskop i Sjællands Stift 1).

Til denne Gård knytter sig nogle af Universitetets ældste Minder; thi her boede Kanniken Dr. Peder Albretsen, som 1478 blev udsendt af Christian den Første for at antage Lærere til det påtænkte Universitet og 1479 ved sammes Indvielse blev udnævnt til dets Vicekantsler. 1511 købte han Gården af Byen; men allerede 1496 svarede han Jordskyld af den; altså har han beboet den i en længere Årrække 2), og der er således Sandsynlighed for, at Gotfred af Ghemen, som var til Huse hos ham, har trykt sine første Bøger her 3). - 1512 skænkede Peder Albretsen Gården til St. Peders Alter i Frue Kirkes Højkor. Efter Reformationen fik hans Arvinger den tilbage, og en af disse, Jørgen Jensen Ulfeldt til Hjelmsholt, skødede den 1541 til Universitetet 4), som i Årene 1543 til 1545 byggede en Del på Grunden 5).

I Begyndelsen af det 17de Århundrede vare alle disse Grunde - a1 til a5 - samlede på én Hånd og udgjorde Kantsleren Christian Friis til Borreby's Residents. Denne havde et Fladerum af omtrent 11,000 [] Alen, der nu til Dags vilde have en Værdi af c. 350,000 Kroner;

__________

1) Regnsk. anf. Ar.

2) Om han først har haft Gården til Leje, eller om han har solgt den og købt den tilbage, eller han, som Rørdam mener, oprindelig kun har haft en Part af den, er der ingen Oplysninger om.

3) Rørdam: Kjøbh. Kirker og Klostre 138 og 139.

4) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. I B, S. 123.

5) Regnsk. anf. År.

 

 

81

men 1618 - da Regentsen skulde indrettes - købte Universitetet Grunden med alle de fortrinlige Bygninger, der stod, på den, for 9000 Rdl. 1).

Universitets-Regnskaberne vise, at den almindelige Forestilling om Regentsbygningerne 2) er urigtig. Derimod bestyrke de Vidnesbyrdene hos ældre Forfattere: P. Resen, Holberg, Jonge, Pontoppidan og Nyerup 3), at her var fordum en kongelig Stald; men 1618 hørte denne Stald med til Kantslerens Gård 4), og Forholdene må derfor forstås i Overensstemmelse med Pontoppidan: »Vormahls die Wohnung des Cantzlers hr. Friis, in den älteren Zeiten aber ein konigl. Stall.«

Kantslerens Våningshus lå ikke - som Reinhardt formoder - der, hvor Regentsen nu er, men på den vestlige Del af hans Grund og stødte op til det nuværende Borchs Collegium; thi i Skødet fra 1618 siges der, at Sovekammeret var på den lille Flig, som skød sig ind på de Højlærdes Grund, og i Consistoriums Acter for 1623 5) omtales to Kamre i Dr. Oluf Worms Residents, som stødte op til Kantslerens Stenhus. Desuden kan der nappe være Tvivl om, at det er den samme Hovedbygning, hvis Vinduer vendte ud til ovennævnte Residents, som omtales i Documenterne fra 1661 6),

I Følge Universitets-Regnskaberne optoges den Del

__________

1) Birket Smith i Danske Saml. VI, S. 131 o. flg.

2) Reinhardt: Communitetet og Regentsen.

3). P. Resens håndskrevne Atlas Danicus, kgl. BibL Uldalske Saml. 186, fol. I, S. 362, Holberg: Danm. og Norg. Beskriv., S. 190, Jonge: Kjøbh. Beskr., S. 312, Pontoppidans Ann. ecd. Dan. III, S. 713, Nyerup: Efterr. om Regents. S. 5.

4) Danske Saml. VI, S. 131.

5) Werlauff: Kjøbh. Universit. Bygn. Hist., S. 29-30.

6) Kjøbh. Dipl. HI B, 855 og 872.

 

 

82

af Kantslerens Grund, som blev taget til Regentsen, af Haven og nogle Udhuse. Hovedtrækkene fra den første Indretning ere endnu bevarede i den østlige Del af Længen ud mod Kannikestræde, som før var Kantslerens Stald og Bryggers. Mod Vest stødte denne op til Cort Axelsens Residents, som lå med Gavlen til Gaden, dannede den fjerde Længe i Regentsgården og var opført c. 1619 1).

Man må dog ikke slutte fra Regents-Bygningernes Oprindelse til deres Udseende; thi som det ses af en Håndtegning, der tilhører Hr. Capitajn Agerholm, og af Fugleperspectiverne hos Wolf og Resen 2), var Regentsens Ydre langt mere tiltalende før Ildebranden 1728 end nu til Dags, og de smukke Portaler, de snirklede Gavle, de mange pyntelige Kviste, Trappetårnet og det lille gothiske Stenhus i Gården, samt Havepladsen og Lindetræerne 3) have givet den et hyggeligt, venligt og malerisk Præg 4).

Den Del af Kantslerens Gård, som ikke blev indrettet til Bolig for Studenterne, - PI. II 1 og 2 - blev anvendt til 2 Professor-Residentser 5).

__________

1) Regnsk. anf. År. Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. IV D, 515.

2) Wolf: Diarium S. 616 og Resens. Inscriptionis Hafniensis S. 198. Alle tre Afbildninger ere vel en Del fortegnede, men dog ikke i højere Grad, end at de i Forbindelse med Regnskaberne give et godt Billede af Gården.

3) Fragmenta ad descriptionem historiamqve Hafniæ. Kall'ske Saml., 39 fol, S. 34.

4) Den hos Reinhardt S. 39 omtalte Portbygning, kan ikke have været i Regentsen, hvis Port, ligesom nu til Dags var i Længen mod Kannikestræde. Forudsætter man derimod, at Porthuset var i den vestlige Del af Kantslerens Residents, bliver der Overensstemmelse mellem Bygnings-Regnskaberne, Consistoriums Acter af 29. Marts 1623 og Skødet af 1661 Kjøbh. Dipl. III D 872.

5) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. III D, S. 321.

 

 

83

I Følge Stadfæstelsen af Universitetets Skøde til Grev Rantzau af 1661 1) havde den ene af disse, den vestligste - PI. II 1 - 46 Alen Façade til Store Kannikestræde og 45 Alen til Skidenstræde, og i Følge Frederik den Tredies Befaling af 28. Februar 1656, Professorernes Ansøgning af 21. Januar 1661 2) og Kongens Breve af 13. Februar, 26. Marts og 4. Maj samme År 3) var det denne samme Residents, som 1623 var solgt til Universitetets Kantsler Christian Friis til Kragerup og 1656 atter købt af Universitetet.

Den anden Residents - PI. II 2 - lå imellem den foregående og Studenternes Bolig; den har haft c. 30 Alen Façade til Store Kannikestræde og c. 20 Alen til Skidenstræde og har omtrent svaret til den nuværende Præstegård, som er Nabogård til Regentsen. I Følge Udtrykkene i Actstykkerne fra Midten af det 17de Århundrede blev denne Residents betragtet som en Del af Regentsen, og det var Strimler af dens Grund, som blev solgt til Nabo-Residentsen, medens den egentlige Regentsgård forblev ubeskåren 4).

__________

1) Kjøbh. Dipl. III D, 872.

2) Badens Universitetsjournal 1797 S. 111 og 112.

3) Universitetets Archiv. Pakken 153.

4) Til den første af disse to Residentser - PI. II 1 - hørte altså Christian Friis til Borreby's Våningshus. - se S. 81 -, og den kunde derfor strax tages i Brug 1619. Den anden Residents blev kort efter forsynet med det ovenfor omtalte ny Våningshus, som lå med Gavlen til Gaden og dannede den fjerde Længe i Regentsgården. - Når Rørdam - Kjøbh. Universit. Hist. IV, D 515 - sætter Udtalelserne i Consistorium 23. December 1618 i Forbindelse med Fortingningen om Opførelsen af den sidstnævnte Bygning, da er det sikkert en Misforståelse; thi dels tyde Udtrykkene i Consistoriets Acter - «D. D. Cunradus var begjærendis, at efterdi han skal flytte ind i Cancellers Gaard nu til Paaske, at samme Residents maa beredes med Bygning til hans Nødtørft, og at Ædiles maa forestaa Bygningen. Hannem blev tilsagt, at Gaarden skal hjælpes, dog med M. D. Cancellarii Samtykke« - ikke på en Nybygning, men på en Reparation, og dels er det i og for sig usandsynligt - særlig overfor Datidens Arbejdsmåde -, at man efter den 23. December 1618 kunde opføre en ny anseelig Bygning, som kunde tages i Brug til Påske 1619. Forholdet må sikkert forstås således, at Dr. Cort Axelsen først flyttede ind i Kantsler Christian Friis til Borreby's Våningshus - PI. II 1. -, som han senere ombyttede med den ny Residents - PI. II 2. -, hvor han boede - i Følge Universitets Eegnskaberne -, da den gamle Residents 1623 blev solgt til Christian Friis. Dette stemmer også overens med Udtrykkene l Skødet af 1623, hvor der siges, at Kantsleren fik den Gård, Dr. Cort Axelsøn »seenisten j bode«, og at det Hus, som Christian Friis til Borreby brugte til Sengefkammer, fulgte ikke med i Købet, da det havde været lagt til pr. Worms Besidents »siden doctor Cortt kom j de anden voning att bo«.

 

 

84

løvrigt er der Materiale i Universitetets Archiv til Forståelse af selve Begents-Bygningens Indretning; men denne ligger udenfor nærværende Opgaves Område.


__________


Mellem Store Kannikestræde og Skindergade, Kødmangergade og Professor-Residentserne lå 3 Gårde:

b. Den østligste tilhørte Rentemester Joachim Beck til Førslev og nævnes ofte i Universitets-Regnskaberne fra Midten af det 16de Århundrede.

c. Nabo-Gården forlenede Christian den Tredie 1541 til M. Mikkel von Hirstiges Enke. 1557 købte Kongen Gården af hende for 200 Daler 1), og 1558 overdrog han den til sin Hofprædikant M. Povl Noviomagus 2).

d. Den vestligste Gård - nuværende Ehlers Collegium - overdrog Kannik Peder Hansen 1540 til

__________

1) Rentemester Regnsk.

2) O. Nielsen: Kjøbh. Hist. og Besk. III D, S. 9.

 

 

85

Christiern Torkelsen Morsing 1), som 1543 overdrog den til Peder Parvus 2), og medens han beboede den, byggede Universitetet en Del på Gården. 1583 3) og 1591 4) boede Dr. Peder Sørensen her.


__________


e. Vest for Lille Kannikestræde lå Kapitlets Boder 5).

f. Vest for disse lå en Residents, som 1574 og 1590 beboedes af Kongl. Råd Lic. jur. Caspar Paslich 6), og det er sikkert den samme Gård, som i sin Tid beboedes af Christian den Andens Lærer Jørgen Hintze, som 1537 havde overdraget den til Oluf Rosenkrands til Vallø 7).

g. Vest for denne Gård lå en Residents med Façade mod Skindergade, som 1563 beboedes af Universitets-Professor Hans Mønster 8).

h. Vest for denne Residents, næst op til Risten ved Skolen lå en Gård, som Universitetet overdrog til Niels Mortensen 1544 9).

i. På den modsatte Side af ovennævnte Kirkerist lå Frue Skole. c. 1539 flyttedes den til ovennævnte Gård, hvor den var indtil 1807 10).

__________


__________

1) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. IV D, 9.

2) Ny kirkehist. Sml. II, S. 249-50.

3) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. IV D, 228.

4) Universit. Begnsk.

5) Kjøbh. Dipl. II B, S. 251 og I B, S. 362.

6) Universit. Regnsk. anf. År.

7) Kjøbh. Dipl. II B, S. 251

8) Universit. Regnsk. 1564.

9) Kjøbh. Dipl. II B, 311.

10) O. Nielsens Kjøbh. i Middelalderen, S. 271-73. Se iøvrigt Rørdam: Kjøbh. Kirker og Klostre, S. 82-87.

 

 

86

k. Gården på det sydlige Hjørne af Studiestræde og Nørregade kaldes i Jordebogen fra 1581: Den Gård på Hjørnet, »som fordum Peder Samsing udi boede« 1).

l. Nabo-Gården beboedes 1560 2) og 1581 3) af Kirstine Dr. Peder Plades Efterleverske og stødte op til Professor-Residentsen i Studiestræde 4).

m. På den modsatte Side af ovennævnte Residents lå St. Sebalds Alters Residents, som 1558 5) og 1564 6) var overdraget Stiftslensmanden i Lund Stig Pors.

n. Bispegården 7).

o. Vest for Bispegården lå 2 Boder, som Universitetet købte 1625 af M. Hans Staphensen, og som gentagne Gange, 1596, 1599 og 1604 havde skiftet Ejere 8).

p. Nabo-Gården, som lå vest for ovennævnte Boder, ejedes 1581 9) og 1596 10) af M. Hans Guldsmed, som 1599 havde solgt den til Universitetets Conservator Christian Holk til Højgård 11).

q. Nord for de tre sidstnævnte Grunde, ud mod St. Pederstræde lå en Gård, som Universitetet købte

__________

1) Kjøbh. Dipl. I B, S. 527.

2) I Følge Regnsk. betalte Universitetet 1561 Leje af Gården til Hr. Hans Henrik i Roskilde. - I Følge Rentem. Regnsk. for 1570 betalte F. II - anførte År - 8 Års Husleje til »Prædicanterne« - 12 Dlr. årlig - for den Gård i Studiestræde, ovennævnte Enke iboede.

3) Kjøbh. Dipl. I B, S. 527.

4) Universit. Regnsk. 1564.

5) Rørdam: Kjøbh. Kirker og Klostre, S. 185 og T. 148.

6) Regnsk. anf. År.

7) Se Matzen: Universit. Retshist. II B. T, S. 4.

8) Skøder i Universit. Archiv, Pakken 153, og Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. IV B, 334.

9) Kjøbh. Dipl. I B, S. 508.

10) Skøde på Nabo-Grunden i Universit. Archiv, Pakke 153.

11) Skøde på Nabo-Gården i Universit. Archiv, Pakke 153.

 

 

87

1625 af ovennævnte M. Hans Staphensen 1) og indrettede til tvende Professor-Residentser 2). Grunden havde skiftet Ejere 1582 og 1599 3).

Øst og vest for ovennævnte Gård lå i Følge Jordebogen af 1581 4) følgende Grunde: .

r. Borgmester Markus Hes's Boder.

s. Helligtrekongers Alters Residents, som 1438 var skænket til Frue Kirke af Borgmester Jens Widers Enke 5).

t. Hans Ravns Gård på Hjørnet af St. Pedersstræde og Nørregade.

u. Nogle Boder, som ofte skiftede Ejere.

v. St. Christoffers Alters Residents, der, såvidt det kan skønnes af Universitets-Regnskaberne, var den Residents i St. Pedersstræde, som i en Årrække beboedes af Universitetets Foged. Derimod lader det sig ikke afgøre, om det var denne eller en nærliggende Residents, som i sin Tid blev lejet af Hr. Gotskalk Kannik i Roskilde og Hr. Bertel Vicar i Dalby, som vare fælles om den. Denne Residents benyttedes som Professorbolig og beboedes 1552 af Marcus Jordan og 1553-56 af Rasmus Glad 6).

Vest for St. Christoffers Alters Residents lå i ubrudt Række: De hellige fem Vunders Residents, Jacob Nielsens ny Boder og St. Jørgens Alters Residents, som var Hjørnegården til Lille Larsbjørnstræde.

__________


__________

1) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. IV D, 334.

2) Inventarium og Brev af 1625. Universit. Archiv, Pakke 153.

3) Rørdarn: Kjøbh. Universit. Hist. IV B, 334

4) Kjøbh. Dipl. I B, 362.

5) Rørdam: Kjøbh. Kirker og Klostre, S. 164.

6) Universit. Regnsk.

 

 

88

x. På den nordlige Side af St. Pederstræde lå 1565 to Kirkeboder 1), som 1655 kaldes Vor Frue Kirkehus 2).

y. Gården på Hjørnet af Larslejstræde, mellem St. Pedersstræde og Pædagogiistræde fik Frederik den Anden 1565 ved Mageskifte med Mogens Grodske 3). 1655 gav Frederik den Tredie Gården til den tyske Kirke 4).


__________


Den nuværende Universitets-Firkant.

z1 - z5. Den Plads, som Christian den Tredie skænkede Universitetet ved Fundatsen af 1539, vendte ud til Frue Kirkegård, Nørregade og Skidenstræde og var temmelig uregelmæssig. Den nordligste Del af samme - z1 - »en. stor part aff Vniuersitatis haue« - blev ved Mageskifte 1551 overdraget til Hans Barnekov 5), der opførte en Gård på Grunden, som Universitetet købte tilbage 1603 6). Den tilstødende Grund - z2 - var oprindelig en Professor-Residents 7), men blev 1572 overdraget til Oekonomen ved Communitetet 8). Den sydligste Del - z3-z5 - udgjorde den egentlige Studiegård, af hvilken en smal Strimmel imod Vest z3 stykkevis blev overdraget til Communitetet 1567, 1623

__________

1) Kjøbh. Dipl. II B, 378.

2) Kjøbh. Dipl. III B, 721.

3) Kjøbh. Dipl. II B, 378.

4) Kjøbh. Dipl. III B, 721.

5) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. IV B, 33 (S. 54).

6) Danske Sml. VI, S. 125.

7) Universit. Fundats 1539.

8) Ny kirkehist. Saml. I, S. 52-53.

 

 

89

og 1629 1). I Året 1600 blev den østlige Del af Universitetets Grund - z5 - indrettet til en Professorresidents, som blev overdraget Jon Jokobsen Venusinus 2), og Studiegårdens Grund var altså indskrænket til den Del, der er betegnet z4 3).

æ. Nord og øst for Universitetet lå en Grund, der var 110 Alen lang og 50 Alen bred og vendte ud til Skidenstræde og Lille Fiolstræde. Denne havde Christian den Tredie »givet og funderet til alle de tre Kirker i Kjøbenhavn, at derpå skulde bygges tre Våninger til Præsteenker, når nogen Sognepræst der sammesteds døde og afgik«. Samme Grund, som aldrig var bleven bebygget, skænkede Christian den Fjerde ved Gavebrev af 2. August 1600 til Universitetet, til en Have, hvori der skulde »ympes og plantes sønderlig Simplicia« 4).

ø. Øst for den gamle Bispegård lå Cantorgården, som Christian den Tredie overdrog til Sognepræsten og 2 Capellaner ved Vor Frue Kirke 5).

__________

1) Matzen: Universit. Retshist. II B. T, S. 10-11. Werlauff: Kjøbh. Universit. Bygn. Hist., S. 28.

2) Rørdam: Kjøbh. Universit. Hist. III D, S. 129.

3) Bygningerne i Studiegården ere beskrevne i Matzens Universit. Retshist. II B, T, S. 618.

4) Kjøbh. Vidensk. Selsk. Skrifter, ældste Række, X, S 464-65.

5) Om disse Residentser se O. Nielsen: Kjøbh. Hist. og Besk. III D, S. 7-8 og 17-21.


__________


 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top