eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1881

Reinhold Frederik Severin Mejborg (1845-1898)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR-teknik hos eremit.dk i marts 2002

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Kursiv er brugt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

55


VÆRELSER.

_____


Som en Følge af hele den Måde, hvorpå Husholdningen var indrettet i tidligere Tider, måtte man, som det allerede er sagt, have en overmåde stor Udenomslejlighed. Altså kunde kun en forholdsvis lille Del af det betydelige Bygnings-Complex være indrettet til Beboelse; men da velstående Borgere i Regelen havde deres egen Gård og ingen Lejere, så boede de i det Hele taget bedre end nu til Dags, og dette gælder ikke mindst om Professorerne ved Kjøbenhavns Universitet i det 16de og Begyndelsen af det 17de Århundrede.

Lejlighederne vare ganske vist ikke overdådige i en sådan Grad som den Residents, der i det 18de Århundrede lå på det sydlige Hjørne af Nørregade og Krystalgade og tjente Prokantslerinde Pontoppidan til Enkesæde. Denne omfattede nemlig 15 elegante Værelser og en fuldstændig herskabelig Udenomslejlighed 1), hvis Fladerum synes at have været større end det, der optages af de 3 nuværende Professorboliger i Universitets-Firkanten.

__________

1) Fortegn, i Universt. Arch. Pakke 153.

 

 

56

Ikke desto mindre må de ældste Residentser have været meget rummelige; thi den Bolig, som blev indrettet 1625 i den Gård, der var købt af M. Johannes Stephanius, havde 11 Værelser samt tilsvarende Udenomslejlighed 1), og i den mindste af det 16de Århundredes Residentser - Pædagogii Gård - var 6 Værelser: Stuen, Sengekammeret, Skorstenskammeret (et Værelse med Kamin), Studerkammeret, Sommerstuen og den store Sal 2).

Som bekendt var Udstyrelsen af de indre Rum overladt til Professorerne selv 3); men at det ofte har været strængt nok at forlade en Residents, som nylig var sat i Stand, får man et Vink om i den Replik, der ligesom et Afskedssuk slutter M. Desiderius Fos's Regnskab, da han 1583 forlader Pædagogii Gård, hvor han havde boet 3 Fjerdingår 4): »Noch lagde ieg megit vd bode itt och andet att forbedre gaarden med huilket ieg icke ville ey heller torde optegne.« Så har han endda opført en Malerregning, som Professorerne have strøget 5).

__________

1) Invent. i Universt. Arch. P. 153, Regnsk. Uddrag S. 132-46.

2) Regnsk. 1552-91.

3) Engelstoft Universitets- og Skoleanaler 1811, 3, S. 20 flg.

4) M. Desiderius Fos har vildledt Dr. Rørdam - Kjøbenhavns Universitets Historie I. D. S. 123 -, idet han har givet sit Regnskab den urigtige Overskrift: »Hvad jeg haver udlagt at forbedre S. Peders Gård med, dér jeg boede på 3 Fjerdingårs Tid«. At M. Fos har ment Residentsen bag St. Peders Kirke (Pædagogii Residents. Se Kortet K), fremgår af, at hans Separat-Regnskab er opført i Hoved-Regnskabet under Pædagogii Residents, og bestyrkes derved, at der allerede den Gang var hengået en lang Årrække, hvor der ikke forekommer en eneste Udgift til St. Peders Gård, hvis Grund var en Del af Regentsens nuværende Område (Se Kortet a5), som altså må være solgt eller mageskiftet fra Universitetet og muligvis allerede dengang hørte med til Frisernes Ejendom.

5) Special Regnsk. i Pakken 153 sammenlignet med Hovedregnskabet.

 

 

57

Derfor er det allerede meget, at der kan gøres så temmelig fuldstændig Rede for et Par Residentser i Begyndelsen af det 17de Århundrede, og at der er spredte Oplysninger fra det 16de Århundrede, som tyde på, at Forandringerne ikke have været store i det omtalte Tidsrum. Som noget tilsyneladende enestående skal kun udpeges det »udhugne« Loft og de malede Ruder fra 1543 og 1544 1).

Den ene af de ovennævnte Residentser - den i M. Johannes Stephanii Gård - kende vi fra en Inventarie-Liste 2) over det nagelfaste Bohave, der præsenterer os en Række panelede Værelser, som vel næppe have været synderlig forskellige fra dem, vi kende fra samtidige, velhavende Borgerhuse, som endnu ere bevarede i Provindsbyerne. Her ere Dørkarmene ofte særlig smykkede, og langs med Loftet løber i Regelen en udskåren Frise, medens Væggene ere inddelte i Felter, hvis Rammer og Fyldinger ere forsynede med mere eller mindre pyntelige Lister og andet Snitværk. I Overensstemmelse hermed står også Beskrivelsen af Panelerne i den ny Studenter-Stue 3).

Alle Panelerne i Residentsen vare malede, hvad der er såmeget mere værd at lægge Mærke til, som der ganske vist er begået en Del Fejl ved Restaurationer, hvor man har betragtet Farven som en Oversmøring fra senere Tid og derfor har skrabet den bort. - I de fleste Værelser vare Panelerne ensfarvede: Røde, gule eller

__________

1) Regnsk. 1543 d, 1544 a5.

2) Universt. Arch. Pakke 153. Regnsk. Uddrag S. 132-46.

3) Regnsk. Uddrag S. 102-4.

 

 

58

grønne 1). I Salen stode de derimod i broget Pragt: Grønne, sorte, blå og med Urtepotter 2), og denne korte Beskrivelse tør man måske - i Overensstemmelse med, hvad der kendes andensteds fra - forstå således, at Rammestykkerne vare grønne og Listerne sorte, medens Fyldingerne prangede med Blomstermalerier på blå Grund.

Den anden Række Værelser, der kan gøres Rede for, hørte til den ældste Residents i Studiegården, som var overdraget Oekonomen ved Communitetet og derfor var andre Love undergiven end Professor-Residentserne i Almindelighed. Disse Værelser vare vistnok mere gammeldags end de i Stephanii Gård, ihvorvel de Moder, vi her stifte Bekendtskab med, kunne påvises langt ind i Århundredet for Kjøbenhavns Vedkommende og lige til Slutningen af Christian den Femtes Tid i Landets afsides Egne.

I Samklang med Tidens Smag vare de stærke og brogede Farver særlig repræsenterede, og navnlig må de gule Lofter med de røde eller brune Bjælkelag have været braskende 3). - Et sådant Loft, rødt og gult, omtales endnu i Frederik den Tredies Tid i Bibliothekssalen over Trinitatis Kirke 4), og et noget lignende Loft, malet med skinnende rød Kalkfarve og med hvide Striber på Bjælker og Knægte, findes på Herregården Høgholt i Vendsyssel.

Hvad Væggene angår, da vare disse i de fleste Væ-

__________

1) Regnsk. Uddrag S. 133-39.

2) Regnsk. Uddrag S. 138.

3) Regnsk. 1613 »Oekonomi-Stue«, 1616 Sengekammeret, det lille Kammer og Havestuen. 1635 - Kirken i Regentsen - Bjælkerne mønjerøde, Loftet gult anstrøget og ferniseret.

4) Wolffs encomion S. 359.

 

 

59

reiser forsynede med Lister, som man ved festlige Lejligheder kunde hænge det Klæde på 1), hvormed Stuen blev draget, eller Glindings-Tapeterne 2), som trådte i dettes Sted. Til daglig Brug kunde man dog ikke nøjes med de tarvelige hvidtede Vægge, og derfor måtte Maleren pynte dem - »kride og sætte Liljer« 3) -. Disse Liljer ere kun nærmere omtalte en eneste Gang og ere da beskrevne som sorte Liljer; men to gammeldags Væggedecorationer - en i et borgerligt Hus i Malmø og en i den ovennævnte Stue på Høgholt - have ligeledes sorte Liljer på hvid Grund og ere Contourtegninger med sparsomt pålagt Farve, der minde om det 16de Århundredes Kalkmalerier i Kirkerne. - I og for sig er det jo ret rimeligt og stemmer godt med Tidens øvrige Forhold, at Decorationerne i Kirkerne og Hjemmene ikke have været synderlig forskellige; men forhåbentlig vil der findes en Del mere Materiale, som kan klare dette Forhold.

I samme Residents såvelsom i den gamle Studenter-Stue fandtes desuden Spån-Tapeter, hvis Sammenføjninger vare skjulte af Trælister 4). Disse Tapeter, som iøvrigt, bleve decorerede ligesom de nøgne Vægge 5), vare altså til Syne i de borgerlige Huse, medens de i Slottene dannede

__________

1) Regnsk. 1580 K. 1616 »Oekonomi-Stue«, Sengekammeret, Havestuen.

2) Ifølge Moth vare Glindings-Tapeterne af Lærred og broderede med farvet Garn, således som de endnu bruges i Skåne og overensstemmende med en Del af den såkaldte Hedebo-Syning.

3) Regnsk. 1613 »Oekonomi-Stue«, Grønne-Stue, Borgestuen, 1614 Borgestuen, 1616 Sengekammeret, Havestuen, ny sorte Liljer i Studenter-Stuen, 1626 »Oekonomi-Stue«.

4) Regnsk. 1618 Studenter-Stuen, 1614 s. St, 1616 Havestuen.

5) Regnsk. 1616 Studenter-Stuen, Havestuen.

 

 

60

et skjult Betræk, der skærmede de kostbare vævede Tapeter mod Fugtighed fra Murene 1). På Christianshavn - i Strandgade Nr. 10 - findes endnu et sådant Tapet, som giver det Rum, hvor det er opslået, er ret lunt og hyggeligt Præg.

Forstuen i Oekonomens Residents var også decoreret - »stafferet« 2) -, og i Dørhammerens Sted var her »en lille Klokke at ringe sig ind med« 3). Gennem de røde Halvdøre 4) trådte man ud i det grønmalede Bislag 5), hvor der må have været særlig hyggeligt en Sommeraften i Skumringen, naar Vinden hviskede i Abildhavens Træer, medens Støjen i Studiegården var forstummet, og de charakteristiske, i høj Grad forskelligartede Bygninger syntes at hvile i en Dvale. Her lå Communitets-Bygningen til Højre og Collegium novum til Venstre, begge med Trappetårne og brogede Façader; lige ud for Residentsen ragede Frue Kirkes mægtige Spir op over Domus anatomica, og den gyldne Fløj fangede de sidste Solstråler, medens Skyggerne bredte sig over de lavere Partier. - Når Deposituri og Depositor gave Møde i deres Narredragter, har Bislaget dog sikkert haft sine fleste Gæster; thi Datiden sværmede, som bekendt, for Burlesker 6).

I enkelte Værelser var der Kaminer 7) - »Skorstene« -, hvis Mund undertiden lukkedes af Metalspjæld, og i Regnskaberne anføres: »En Jærn-Fals og et Spjæld

__________

1) Kjøbh. Slots Invent. Regnsk.

2) Regnsk. 1630.

3) Regnsk. 1617.

4) Regnsk. 1613, 1615.

5) Regnsk. 1613, 1624, 1628.

6) Se Rørdam: Fra Universitetets Fortid. S. 71 o. flg.

7) Regnsk. 1543 d, 1581 K, 1583 K, 1584 A, 1586 B, 1587 D.

 

 

61

af Kobber, som var beslået med Jærn«. 1) - Der forekommer ingen Kamin-Indfatninger af hugne Sten, og dette var heller ikke at vente; thi i det 16de Århundrede vare disse endnu sjældne på Borge og Slotte, hvor en muret Gesims og Frontispice i Regelen udgjorde Skorstenenes eneste Prydelse 2).

En stor Del af Stuerne var forsynet med Vindovne - i.e.: Ovne med Døre -, og disse vare: Stenovne, murede Kakkelovne 3), Jærnovne med Kakkelpotter 4) og

__________

1) 1543 d.

2) Herfra undtages dog det ældste Frederiksborg og Kronborg.

3) I Følge Lehns-Regnsk. blev en Kakkelovn på Malmø-Hus 1541 malet med Mønje og har altså været rød. I Følge Rentemest.-Regnsk. anstrøg »Rasmus Maler aff Kiøbenhaffn enn Kackeloffuen paa Renthekammerett med sinn egenn farfue, gummj och Lauendellwand«. 1850.

4) Kakkelpotterne ere beskrevne hos Dr. Troels Lund II B. S. 204.
Når samme Forfatter skriver S. 190, at man ved Ildningen kan påvise den store Forskel mellem før og nu, da er denne Påstand urigtig; thi i Jyllands skovløse Egne, hvor man ikke har anden Brændsel end Tørv, der hører det endnu til Undtagelserne, at man gør Ild ved Hjælp af Tændstikker. I Hjørring f. Ex. har man for Skik om Aftenen at rage Gløderne tilbage i Ovnen, lægge to Tørv oven på dem og dække det Hele til med Aske, hvorved man opnår, at Forbrændingen sker så langsomt, at man næste Morgen har gode Gløder, og »Bålene«, der brændte om Natten i gamle Dage (T. L. S. 188), kunne således reduceres betydeligt. - Ikke desto mindre ere to Tørv om Dagen en følelig Udgift for Fattigfolk, og Ødselhed er, som bekendt, ikke Jydernes Fejl. Derfor møde Småfolk om Morgenen i de velhavende Huse og hente Gløder, »låne Ild«; men de løbe ikke om med Gløderne på en Tørv (Saml. T. L. S. 190); thi prøvede de på det, fik de »Utak« isteden for Ild. De møde med en Ildpotte - en lille trebenet Tingest af Metal med et Træskaft , den samme, som man for halvhundrede År siden satte ind på Bordet tillige med Glød-Saxen til Brug for Tobaksrygere; thi dengang kostede et Bundt Svovlstikker 12 Sk. og var en Luxusgenstand, som ikke blev anvendt i Husholdningen; derimod tog man det frem, når der var Gæster, og i Følge pålidelige Folks Beretning strøg man så en enkelt af, for at de Fremmede kunde beundre Mærkværdigheden og overbevise sig om: »Te de wa ette jenne Løwn me de her ny Riwstekker.« - løvrigt kan den Kone, som er så fattig, at hun ikke har en Ildpotte, meget godt bære Gløderne i en Lerpotte, når hun er forsigtig, og der er ingen, der klager over at være »en forfrossen Stakkel, som famler sig frem på bælgmørke Gader for at tigge lidt Ild hos Nabo eller Genbo« (T. L. S. 190); thi Fattigfolks Kår ere alt for trange, og den Styrke, de udvise under de hårde Forhold, er for betydelig, til at de skulde klynke for så lidt.

 

 

62

Ovne, som vare helt af Jærn. - Som det vil ses af Regnskabs-Uddragene, er der et ikke ringe Materiale til Belysning af disse Ovne 1); men dette er dog langt fra tilstrækkeligt til, at vi kunne danne os et Billede af dem. Her skal kun gøres opmærksom på, at selve Fyrstedet samt Forsiden - »Kakkelovnsmunden« - af Potteovnen ofte var muret af Kakkelovnssten, at den Jærnovn, der blev opsat i den ny Studenter-Stue 1627, blev forsynet med Potter, og at de eneste Ovne, der synes at have været helt af Jærn forekomme 1625 i Stephanii Gård 2). Sluttelig tør jeg måske fremsætte den Gisning, at på de Ovne, som kun delvis vare Potteovne, dannede Kaklerne deri øverste Etage, medens den

__________

1) Regnsk. 1543 d, 1544 a5, 1566 E, 1566 I, 1566 K, 1568 P, 1573 B, 1574 E o. m. fl. St., særlig Invt. Regnsk. Uddrag S. 133-42 samt 102-109.

2) På Slottene stillede Forholdet sig anderledes. De ældste Jærnovne, jeg har funden, forekomme i Rentemester Regnskaberne for 1562-63. To af disse kostede 120 Daler, medens en mindre Jærnovn betaltes med 22 Daler. - De bleve købte hos Henrich Maszebeck i Lybek, og samme Mand forsynede i en lang Årrække Frederik den Anden med en betydelig Mængde Ovne, som hyppig vare smykkede med Kongens og Dronningens »Wabenn, Titeler och Bogstaffue«. - Den Jernovn fra det 16de Århundrede, som findes på Oldnordisk Museum, er følgelig ikke »en mærkelig Undtagelse«, som Dr. Troels Lund skriver S. 370.

 

 

63

nederste var af Jærn. I Overensstemmelse hermed kan man i hvert Fald forstå Udtrykket: »At opsætte en Kakkelovn på en Jærnovn.« 1)

Til Værelsernes nagelfaste Inventarium hørte Toldebordene 2), som endnu i Begyndelsen af dette Århundrede vare almindelige i vore Købstæder, men nu til Dags ere sjældne Undtagelser. Bordbladet var fæstet til Væggen ved Hængsler og i Almindelighed støttet af et bevægeligt Ben. Når man ikke vilde benytte Bordet, blev Pladen slået op og fastholdt i lodret Stilling ved Hjælp af en Hvirvel.

Fodskamlerne 3) og særlig de forskellige Former af Bænke: Slagbænke, Foldebænke, Kistebænke, Panelbænke og andre Bænke 4) vare dog det hyppigste faste Inventarium; men derimod forekommer der ikke en eneste Alkove eller noget andet Sengested i Universitets-Regnskaberne.

Det er altså kun de tomme Værelser, vi her lære at kende. Til Oplysning om Løsøret er der derimod andensteds et rigt Materiale. De smukke udsyede Bænkedyner, samt de tilsvarende baldyrede Ryghynder, Stolene med deres mangfoldige Former, Bordene med de spraglede Tæpper, de kostelig udskårne, brogede Skabe og Kister og de tilsvarende jærnbundne med deres pyntelige Beslag, samt de mange Småting, der tjente til at forøge den hjemlige Hygge, medens Gothikens og

__________

1) Repholtz. Beskrivelse over Baroniet Stampenborg. Kbhvn. 1820. S. 163.

2) Regnsk. 1585 E, 1621, 1622.

3) Regnsk. 1543 d, 1573 K, 1617, 1626 o. fl. St.

4) Regnsk. 1543 d, 1544 a5, 1564 A, 1573 K, 1579 A, 1580 E, 1580 K, 1581 H, 1583 K o. fl. St.

 

 

64

Renaissancens rige Former optrådte jævnsides, alt dette lover et rigt Udbytte, men kræver tillige omfattende Undersøgelser. Først, når disse ere vidt fremskredne, vil der kunne gøres Rede for, hvor stor en Part, der tilhørte de borgerlige Huse 1).

__________

1) Ikke alene fra Tiden efter Beformationen, men også fra de nærmest foregående Århundreder er der et ingenlunde ringe Materiale til Danmarks Culturhistorie. - Blandt Oplysninger, Hr. Dr. Kr. Erslev har haft den Godhed at meddele mig, skal jeg fremhæve, at allerede 1413 mistede en dansk Bonde »Sengklæder. 2 Par Linlagener (og) et Sengetæppe så god som 1 Nobel«. - Docum. i Geh. Arch. -. Følgelig er det ikke at undres over, at anseelige Folk allerede 100 År tidligere havde Sengklæder og linnede Lagener; men ovenstående Oplysning får forøget Betydning, når den sammenholdes med Dr. Troels Lunds Beskrivelse - S. 36 - af de danske Bønders Sovesteder i Slutningen af de det 16de Århundrede: »Sengklæderne vare højst tarvelige, løs Halm til Underlag og nogle Skind til Dække.« - Noterne - S. 341 - indeholde intet Bevis for Påstanden; thi Hytterne i Bleking repræsentere selvfølgelig ikke de danske Bøndergårde.


__________


 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top