eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1881

Reinhold Frederik Severin Mejborg (1845-1898)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR-teknik hos eremit.dk i marts 2002.

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Kursiv er brugt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

26


BYGNINGSMÅDEN

_____

Tømmeret til Husene i Professor-Kesidentserne blev ofte hugget i Universitets-Gården, og som Udgiftsposter for ny Bygninger forekommer gentagne Gange: »Tømmeret at age til Collegii-Gård«, og »Tømmeret at age fra Collegii-Gård, den Tid det var hugget« 1).

Når man havde gravet og muret Kælderen og Kælderhalsen, der altid var udvendig og forsynet med et Skur 2), blev Huset »stenet« - i.e.: Grundstenene bleve lagte og dette Arbejde udførtes i Regelen af Lerklikerne 3). Så rejste man Tømmerværket, og dertil måtte adskillige fremmede Kræfter anvendes. Blandt andre kunde man bruge nogle store Peblinger fra Skolen, som så fortsatte Arbejdet, når Sparre værket var lagt, og kravlede rundt på Taget for at lange Sten 4).

__________

1) Regnsk. 1563 I, 1564 B, 1566 P o. fl. St.

2) Regnsk. 1568 K, 1569 M, 1576 E, 1583 A, 1584 M, 1584 G, 1587 B.

3) Regnsk. 1541 d, 1543 P, 1544 d, 1568 K, 1574 C, 1588 K o. fl. St.

4) Regnsk. 1541 d, 1543 a5, 1564 H, 1565 H, 1568 E, 1581 F, 1622 K o. fl. St.

 

 

27


Tage.

Alle Husene i Professor-Residentserne vare teglhængte 1). Det var kun i Nødsfald, man tog til Takke med Brædder i Stedet for Sten 2), og således blev der 1576 købt en Tylvt Deller til Taget over Porthuset i Degnegården, »da Sten ikke var at bekomme«.

Selv om man ser helt bort fra den ovennævnte Kendsgerning, at det endogså i Kjøbenhavn undertiden var umuligt at skaffe Tagsten, kan man dog ikke undre sig over »den hårdnakkede og aldrig trættede Modstand« 3), Beboerne rundt om i Landet satte mod Kongernes Forordninger, der sigtede til at få Stråtagene afskaffede; thi det 16de Århundredes Tegltage må have lidt af væsentlige Mangler.

Der forekom nemlig idelig og idelig - ofte med få Års Mellemrum - en ejendommelig Reparation, som bestod i, at man brød Tagstenene af Husene og erstattede det rådne Træværk med nyt. Så rensede man de gamle Tagsten og hængte dem op igen, forsåvidt de ikke vare gåede itu under Arbejdet 4); men hvor omhyggeligt man end skælnede og understrøg Tagene, og hvor mange Tønder Hår man end kom i Skælkalken, så kunde man dog ikke få Tagene tætte, og idelig klages der over, at Lægter og Sparrer og Fjelle vare »slet rådne« af Regn

__________

1) Regnsk. 1544 d, 1553 B, 1554 B, 1565 I, 1568 E, 1568 K, 1576 B o. m. fl. St.

2) Regnsk. 1576 A.

3) T. L. S. 150.

4) Regnsk. 1544 d, 1553 B, 1568 K, 1576 B, 1581 C, 1581 F, 1581 G, 1581 H, 1581 D, 1584 H, 1584 I, 1584 K, 1584 M, 1585 A, 1586 A o. fl. St.

 

 

28

og Dryp, så man hverken kunde bruge Loft eller Kamre 1).

Grunden til disse Forhold kan man måske slutte sig til, da disse Reparationer ophørte, samtidig med at »Vingsten« eller »Flagsten« bleve almindelige 2); thi der kan næppe være Tvivl om, at disse Udtryk betegne Tagsten med Fals, hvilken de ældre savnede.

Rundt om i Landet - på Kirkebygninger f. Ex. - ligge endnu de gammeldags Tagsten, og ved Restaurationer erstatter man dem med ny af samme Form, da de frembringe så skarpe Brydninger af Lys og Skygge, at Tagfladen får en ejendommelig Skønhed, der står i stærk Modsætning til de moderne Tages kedelige Præg. De ovennævnte gammeldags Tage gør man som bekendt tætte, idet man lægger to Lag Sten, et, hvor de concave, og et, hvor de convexe Sider vende opad.

Dersom man i tidligere Tid har anvendt samme Fremgangsmåde ved de borgerlige Huse, kunde man selvfølgelig have opnået samme Resultat. Hvis man derimod har indskrænket sig til at lægge et Lag Sten og udfylde Mellemrummene med Kalk, da vilde man - uagtet man skælnede både indvendig og udvendig - i høj Grad være udsat for, at Fugtigheden trængte igennem, og da forstår man så godt en Regnskabspost fra 1582: »Lod D. Jacob (Madsen) sellff flytte itt gammellt kammer paa loffted vdj steenhusit offuer stuen till itt studerer kammer Thi hånd kunde icke behielpe sig vdj thed Kammer vdj vdskouffuit om vinteren offuer for regen och drobe, fordij taget offuer vdskuet bleff icke hiulpen

__________

1) Regnsk. 1564 I, 1567 E, 1567 P, 1573 E, 1582 A, 1582 A 1583 A, 1584 K, 1585 A o. fl. St.

2) Regnsk. 1573 M, 1586 A, 1614-30.

 

 

29

om sommeren, som professores haffde samtyckt och befallit, att skee skulle«.

Sluttelig skal der gøres opmærksom på, at der endnu i Slutningen af det 16de Århundrede var et stråtakt Hus på Hjørnet af Studiestræde og Nørregade; således som det fremgår af »P. Resens Efterretninger om Kjøbenhavns Rådhuse. Meddelt af O. Nielsen« S. 9: »Tværs overfor Bispegården på det andet Hjørne i Studiestræde til Nørregade har min Morfader, Dr. Peder Vinstrup fordum Bisp i Sjæland, ladet År 1598 opbygge et grundmuret Hus med hvælvede Kældere og Jærndøre for Kælderen, på hvilken Grund tilforn stod et Hus med Lervægge og Stråtag«.


Vægge.

Når Taget var lagt, gav man sig i Færd med Væggene. Tavlene i Udhusenes Vægge til Gaden og i Stuehusets Hovedfaçade mod Gårdspladsen bleve murede 1). De øvrige Vægge bleve derimod klinede 2), og før 1622 er der intet Exempel på, at et Stuehus fik alle sine Tavl murede; men det må bemærkes, at Regnskaberne efter 1591 ere meget ufuldstændige.

Så længe der endnu var noget tilbage af Bagsværd Kirkes Mure, hentede man der »Sten og Stykker« 3), og der kan næppe være Tvivl om, at største Parten har været Stykker. Senere fik man i Regelen sine Mursten - som det allerede er sagt fra Provindserne og fra Udlandet.

__________

1) Regnsk. 1541 d, 1543 a5, 1544 a5, 1464 B, 1565 L 1571 G, 1573 K, 1584 K, 1586 K, 1587 K.

2) Regnsk. 1541d, 1543 d, 1544 d, 1553 B, 1564 B, 1565 I, 1566 L, 1566 K, 1568 K, 1571 B o. m. fl. St.

3) Regnsk. 1541 d, 1543 a5.

 

 

30

Til de Vægge, der skulde klines, blev købt en Mængde Stived til at hilde med, samt Lægter, når Stivedet var for kort 1). At Stivedet var Rafter, som bleve brugte til Tremmeværk i Tavlene, kan der næppe være Tvivl om; men når man kun kender klinede Vægge fra Skåne og de danske Øer, kommer man i Forlegenhed på Grund af, at der i Universitets-Regnskaberne aldrig forekommer Ris eller Kviste til at flette mellem Stavene. Forbilledet for de gammeldags klinede Vægge må derfor søges i Jylland, hvor der er anvendt Halmbånd til Fletværk, eller måske snarere i et Exempel, som jeg har truffet en eneste Gang i Vendsyssel - i en Bygning fra Slutningen af det 16de eller Begyndelsen af det 17de Århundrede -, hvor Stivedet sidder vandret og savner Fletværk. Lermassen måtte i så Fald bæres og støttes af hint og holdes sammen - medens den var våd - af den Mængde Halm, som var æltet i den; thi »Halm at træde i Ler« er en stadig Udgiftspost, og til dette modbydelige Arbejde, som selvfølgelig udførtes med bare Fødder, anvendte man både Mænd og Kvinder 2).


Lofter.

Når Væggene vare færdige, klædte man Gavlene med Deller 3) og lagde Lofter, som altid bleve lerslagne 4), hvad der ikke er så besynderligt, når man husker på, hvor utætte Tagene i Regelen vare.

__________

1) Regnsk. 1541 d, 1543 d, 1543 P, 1553 B. 1564 E, 1565 I, 1566 L, 1566 K, 1568 K, 1571 B o. m. fl. St.

2) Regnsk. 1543 d, 1565 I, 1568 K, 1572 B, 1573 K, 1574 M, 1574 E o. m. fl. St.

3) Regnsk. 1543 N, 1545 d, 1566 I, 1573 K, 1584 H, 1586 A, 1588 A, 1622 K.

4) Regnsk. 1543 d, 1564 E, 1569 E, 1572 D, 1574 M, 1582 A, 1583 K, 1587 E, 1587 K, 1588 A o. m. fl. St.

 

 

31

løvrigt er der en Forordning af 3die Juni 1549 1), i Følge hvilken Bræddegavlene skulde afskaffes og Lofterne lerslås for Ildebrands Skyld.

I Randers, i Hr. Købmand Jesper Cortsens Gård, er der et højst interessant Exempel på, hvorledes man skaffede sig en brandfri Kælder i et Bindingsværks Hus. Kælderloftets svære Egebjælker, som bæres af Murværk, stå nemlig ikke i Forbindelse med Husets øvrige Tømmerværk, men ligge så tæt ved hinanden, at der kun er en halv Alens Afstand imellem dem. På dette Bjælkelag er anbragt et Gulv af Planker. På dette ligger atter et tykt Lag Ler, og ovenpå dette hviler Stuegulvet, som selvfølgelig bæres af Tværplanker. - Nu vil man indse, at i det Øjeblik Gården brændte og styrtede sammen, vilde Lerlaget forhindre Ilden fra at udbrede sig til Kælderen, medens Bjælkelaget var stærkt nok til at modstå Stødet af de nedstyrtende Masser, og det såmeget desto bedre, som det er understøttet på en sindrig Måde, der imidlertid ikke godt kan forklares uden ved Hjælp af Tegninger. - Det samme Princip kunde selvfølgelig delvis anvendes på Lofterne over Stuen og første Sal; men at Hensynet til Ildebrandene ikke var det væsentlige, kan ses deraf, at man idelig opførte Fjællegavle, som bevaredes lige til vore Dage. Man har vel sagt den Gang som så ofte i senere Tid: »Skal Ulykken indtræffe, så brænder Huset såmænd, enten det har Bræddegavle eller ej.« Derimod vidste man, at »Regn og Dryp« vare sikre Gæster, og dem var man nødt til at værge sig imod; derfor overholdt man den Del af Forordningen, som angik de lerslagne Lofter.

__________

1) Kjøbh. Dipl, II B. 336.

 

 

32

Ildsteder.

Grunden til en stor Del af de Ildebrande, der forekomme rundt om i Landet, er som bekendt den, at der i de gamle Gårde endnu er en Mængde brandfarlige Ildsteder, hvor Fyrstedet ligger for nær ved Husets Tømmerværk, og i Bygningerne fra det 16de Århundrede synes man at have været i højeste Grad uforsigtig på dette Område 1).

Man studser uvilkårligt, når man den ene Gang efter den anden læser i Universitets-Regnskaberne, at Tømmermanden huggede Essen 2), at denne blev hildet og klinet 3), og at der endnu 1622 blev anskaffet Deller til Skorstenene i det ny Stuehus i Pædagogii

__________

1) Uden at komme ind på statistiske Undersøgelser, må jeg her pege på en Overdrivelse i Dr. Troels Lunds Bog - S. 151 o. fl. - hvor det hedder: »Det måtte give et ganske eget Blik på Livet, således at vide sit Hjem efter al Sandsynlighed fordømt til at lægges i Aske mindst en Gang i Ens Levetid« o. s. v.; thi på Fyn er der Bønderbyer med sammenbyggede Rækker af stråtakte Huse, hvor Beboerne leve under så brandfarlige Forhold, som Fortiden nogen Sinde har kunnet opvise Magen til, så trygge, som om Ildebrand og Jordskælv vare lige sjældne Begivenheder, og at Ildebrandene i vore Købstæder i de foregående Århundreder langtfra have lagt Byerne i Aske fra Ende til anden, derom vidne de mange velbevarede gamle Huse.

I vore små Provindsbyer minde iøvrigt de Foranstaltninger, der træffes under Ildløs, i høj Grad om gammeldags Forhold, og ved Nattetider, når Brandråbet lyder rundt om i Gaderne, når største Parten af Beboerne løbe til Brandstedet med Løgter, Spande, Stiger, Hager og Øxer, medens Vægterne pibe, Allarmtrornmen røres og Klokkerne klemte, når Kirkens Kar og de brogede Sluffer fare frem og tilbage, når Sparreværket brister og Tagstenene rasle ned, medens Flammerne bryde frem, kastende et rødligt Skær på de hvittede Vægge, fordunklende Lys og Lamper, som stå rundt om i Vinduerne, da bliver man Vidne til mangt et Optrin, som vækker Erindringerne om den Uro og Angst, der herkede i gamle Dage under lignende Forhold.

2) Regnsk. 1543 d, 1544 a5, 1545 d, 1566 I.

3) Regnsk. 1543 d, 1553 B, 1566 I.

 

 

33

Gård. Man er næsten tilbøjelig til at tro, at man står overfor et fremmed Forhold, der ikke var så farefuldt, som det ser ud til; men nærer man nogen Tvivl i så Henseende, da forstummer denne fuldstændigt overfor en Regnskabspost fra 1565, som angår Residentsen i Collegii Gård, til hvilken der købes »j C Murstenn till then blinde skorstenn ieg loed giøre fra kackeloffuene, som till faarne uaar giort aff deler icke wde stor fare - j Daler«.

løvrigt vise Regnskaberne, at der også var grundmurede Skorstene i Residentserne 1), og selve Ildstederne vare selvfølgelig altid murede ligesom Bagerovnene, der bleve dækkede af en »Kåbe« af Ler og Halm, som blev lagt uden om dem 2).

Ved Ordet Esse forstår man nu til Dags selve Ildstedet; men de gamle Documenter gøre Forskel på Esse og Fyrsted, og de Esser, som Tømmermanden huggede, må sikkert have været Skorstenspiber. Disse får man iøvrigt ingen andre Oplysninger om i Regnskaberne, end at der 1581 blev nedbrudt en Stegers-Skorsten, som ikke vilde drage, og en ny muret i dens Sted, hvad der tyder på, at man ikke har kendt noget Middel til at forbedre Lufttrækket.

Imidlertid må jeg gøre opmærksom på et Forhold, der er vel kendt fra Bøndergårdene, men, så vidt jeg ved, endnu ikke er påvist for Købstadhusenes Vedkommende, nemlig det, at Skorstenspiben ikke altid var ført op igennem Taget. Hr. Jesper Cortsens ovennævnte an-

__________

1) Regnsk. 1564 I, 1566 E, 1581 D, 1584 A, 1586 B, 1587 D o. fl. St.

2) Regnsk. 1568 E, 1581 F, 1583 I,1383 B o. fl. St.

I Følge ovenstående må Dr. Troels Lunds Fremstilling af Skorstenene som »den eneste ordentlige Stensætning i hele Bygningen« (S. 184) modificeres; thi Professor-Residentserne have selvfølgelig ikke været enestående Exempler.

 

 

34

seelige Gård i Randers kan tjene som Exempel; thi her endte Skorstenspiberne, da den nuværende Ejer overtog Gården, ved Maltkøllen på anden Sal, og Røgen fyldte altså det store Rum, som dannes af denne Etage og Taget, og trak ud ad Lugerne i Væggen efter at have sværtet Tømmerværket, hvis Overtræk af glindsende Sod endnu bærer Vidne om det gamle Forhold.

Denne Skik skal i Følge tidligere Tiders Vidnesbyrd ikke have været meget brandfarlig, og det lerslagne Loft har vel hindret nedfaldende Gnister i at fænge. Fordelen ved den indser man let, da vexlende Vinde selvfølgelig ikke kunde indvirke på Lufttrækket, og Beboerne altså vare fri for de Ubehageligheder, som rygende Kaminer førte med sig. Desuden blev den Stue, der opvarmedes af Kaminen, ikke afkjølet i den Grad, når Ilden var slukket, som Tilfældet vilde være, hvor Skorstenspiben førte ud i det fri.


Gulve.

De lerslagne Lofters Betydning i Ildebrands-Tilfælde har ført os bort fra Gulvene, som bleve lagte samtidig med hine, og her stå vi overfor et af de Punkter, hvor Dr. Troels Lunds Fremstilling 1) er Fantasie-Billede; thi når det hedder: »Gulvet var ubetinget den stedmoderligst behandlede Del af Stuen. Lerstampet og ikke videre, havde det så godt som intet Fremskridt gjort i al den forløbne Tid«. »Trægulv eller »Tilje« forekom over Hovedet ligesom »Guldtærninger«, »Silkesejl og gyldne Master« o. s. v. hyppigere i Folkeviserne end i det virke-

__________

1) T. L. S. 302 o. fl.

 

 

35

lige Liv«, da er der ikke det allermindste i Noterne, som kan støtte denne. Påstand, medens Universitets-Regnskaberne påvise Hypothesens Uholdbarhed.

Største Parten af Gulvene i Professor-Residentserne var Bræddegulve 1), og disse forekom også i de Boder, Universitetet holdt ved lige. Blandt Udgiftsposterne til disse Gulve forekommer ganske vist Ler, men med den udtrykkelige Bemærkning, at det kom under Dellerne 2).

Sådanne Gulve med Ler-Underlag findes endnu den Dag i Dag i Provindserne i anden Etage i de gamle Bindingsværks Huse, hvor Lerlaget og Brædderne, som skjule det, ubestrideligt ere samtidige, hvad der fremgår af, at de Fjælle, som bære Leret, hvile på Lægter, der ere slåede på Siderne af Bjælkerne, og altså modsvare Forskallingen, som anvendes på Gibslofter, og savne Styrke til at danne Bunden af et Gulv.

løvrigt havde man for Skik i det 16de Århundrede at fylde Rummet under Fjællegulvet med Sand, for at det kunde blive tæt for Mus 3).

Flisegulve synes at have været ansete for finere end Bræddegulve, og man har vel sagtens her som så ofte senere fulgt en udenlandsk Mode, der ikke passede for vort Klima; men sålænge man endnu klæder sig på fransk og fryser på dansk, har man jo ikke noget at lade Fortiden høre.

Flisegulvene vare Astrags-Gulve 4), og det er allerede

__________

1) Regnsk. 1543 d5 - Tømmermændene lagde Bræddegulve i Stuen, Kammeret og den Stue på Loftet -, 1544 a5 En Tylvt Deller til Gulvet i Forstuen -, 1560 K, 1565 I, 1574 C, 1574 G, 1576 C, 1576 M, 1581 I, 1581 H o. fl. St.

2) Regnsk. 1574 C, 1574 G.

3) Regnsk. 1576 M, 1581 H, 1583 K.

4) Regnsk. 1544 a5, 1565 H, 1573 K, 1574 A, 1579 A, 1585 E.

 

 

36

tidligere bemærket, at der forekommer Astrag, som bleve købte hos Lars Pottemager ved Mønten og altså synes at have være indenlandske. Nogle Stuegulve, som bleve lagte med Sten og Kalk 1), uden at der er yderligere Oplysninger om dem, har jeg ikke turdet betragte som Astrags-Gulve; i Regnskabs-Uddragene ere de opførte under Murstensgulve, og her er altså et svagt Punkt.

Med Hensyn til Stengulvene har Dr. Troels Lund hentet alle sine Beviser fra Bygninger, der ikke ere Købstadhuse. - Hans Hypothese om Hølaget, der dækkede Gulvet 2), støtter sig kun på Exempler, som skrive sig fra Udlandet, I Universitets-Regnskaberne, hvor det Majløv, hvormed Studenterstuen smykkedes om Foråret, er en årlig Udgiftspost, forekommer intet tilsvarende fra Gulvenes Vedkommende. - Når Dr. Troels Lund 3) omtaler Gulvene, der strøedes med Blomster eller Grønt, og siger: »Som bekendt har Skikken forlængst tabt sig i Nordens Byer« o. s. v., da er det undgået hans Opmærksomhed, at Almuen hinsides Sundet - f. Ex. i Malmø - den Dag i Dag strør sine Gulve med småtskårne Granris.

Gulvene i Stegerser, Bryggerser og Badstuer i Professor-Residentserne vare i det 16de Århundrede i Regelen lagte med Mursten eller Brosten 4). Brostens Køkkengulve vare, som bekendt, endnu almindelige i Provindsbyerne for en Snes År siden, hvorimod de vistnok høre til de sjældne Undtagelser nu til Dags.

At der i det 16de Århundrede var Lergulve i Folke-

__________

1) Regnsk. 1582 A, 1587 D.

2) T. L. S. 307-8.

3) T. L. S. 308.

4) Regnsk. 1564 L, 1564 E, 1568 E, 1574 E, 1579 M, 1584 A, 1587 K.

 

 

37

stuerne, i Tyendets Kamre og lignende Steder 1), er selvfølgelig ingen Mærkværdighed.


Trappe og Svaler.

Som det vil ses af Regnskabs-Uddragene, synes alle Trapperne i Professor-Residentserne at have været Vindeltrapper 2), og sådanne findes endnu i de ældste Bindingsværks-Gårde i Malmø; men vil man se, hvor pyntelig en sådan Trappe kunde være i et Købstadhus, da behøver man, som bekendt, kun at gå op på Oldnordisk Museum.

Dr. Troels Lunds Fremstilling - III B. S. 70 -, hvor det skal hævdes, at Vindeltrapperne kun hørte hjemme på Slotte og Borge, er følgelig urigtig.

Trapper og Svaler omtales gentagne Gange i samme Regnskabsposter; men en Del af Svalerne i det 16de Århundrede må have været forskellige fra dem, der ere almindelige i vor Tid, og synes i alt væsentligt at måtte betragtes som en Slags Udskud, da deres Tømmerværk ikke altid stod i Forbindelse med Hovedbygningens, og deres Tavl vare murede og forsynede med Vinduer. En sådan Svale fandtes f. Ex. i Collegii Gård ved Bibliothekets vestlige Gavl 3), og en sådan muret Svale er det, der omtales 1508 i de gamle Regnskaber fra Odense; men når Dr. Troels Lund ikke har andet end disse Regnskaber at støtte sin Beskrivelse på 4), da har han sikkert kun givet et Fantasie-Billede. Til yderligere

__________

1) Regnsk. 1541 d, 1544 a5, 1552 a5, 1574 P.

2) Regnsk. 1571 G, 1573 B, 1581 K, 1582 A, 1583 K, 1583 D, 1622 K.

3) Matzens Universitetets Ketshistorie II B. T. S. 12.

4) T. L. S. 169-70.

 

 

38

Belysning af Forholdene skal det endnu anføres, at Svalen i Stephanii Gård 1625 var afdelt i 3 Kamre, som vare forsynede med Ovne 1).


Døre.

Dørene er der ikke fyldige Oplysninger om i Universitets-Regnskaberne. Beskrivelsen af dem må være forbeholdt senere Undersøgelser.

Der synes at have været en Forløber for Bislagene, som bestod i et simpelt Halvtag over Døren. Et sådant finde vi oftere på Billeder fra det 16de Århundrede - f. Ex. på Hans Kniepers Tapeter - og et sådant må det vist være, som omtales i Universitets-Regnskaberne 1579, da der blev anskaffet 4 Deller til et Skur over Gadedøren; men de egentlige Bislag synes derimod efter de gamle Billeder at dømme at have været forholdsvis få i det 16de Århundrede. 2)

Mærkelig nok synes der kun at have været få Halvdøre i Professor-Residentserne; thi i Regelen anskaffedes der kun et Par Hængsler til hver Dør.

Der forekom Håndfang af Stål til Dørene samt dobbelte Låse til »at låse sig ind og ud« 3), og panelede

__________

1) Invent. 1625 - Univ. Arch. Pakke 153.

2) Den Note, hvorpå Dr. Troels Lund støtter sin Beskrivelse af Bislagene - S. 177 -, er tagen fra Orgiers Rejse 1634 og er altså intet Bevis for det foregående Århundrede. Derimod er det værdt at lægge Mærke til, at sammesteds omtales Gaderne i Helsingør som lige og brede; thi dette Forhold tør man langt snarere tage til Indtægt for det 16de Århundrede, da Reguleringen af Gaderne i en By jo tager lang Tid, medens en Del Bislag kunde bygges i en Fart, når de bleve moderne.

3) Regnsk. 1544 a5, 1565 E, 1565 P, 1574 E, 1580 H, 1582 A o. m. fl. St.

 

 

39

Stuedøre 1) nævnes gentagne Gange; men disse Regnskabsposter ere ikke meget oplysende.


Vinduer.

Når Bygningen var så vidt færdig, at man skulde til at udstyre Værelserne, bleve Vindueskarmene indmurede og forsynede med Sprinkelværk og Vinduer.

I Følge Fundatsen af 1539 skulde Professorerne, som bekendt, selv forsyne deres Residentser med Glarvinduer, og det er derfor uventet, at Universitets-Regnskaberne indeholde et meget betydeligt Materiale til Oplysning om Vinduerne. I Regelen er Forordningen kun kommen til Anvendelse, når det gjaldt Reparationer, og selv disse ere undtagelsesvis udførte på Universitetets Bekostuing 2).

Disse Regnskabsposter give et andet Syn på Forholdene i den sidste Halvdel af det 16de Århundrede end det, der i Almindelighed er gjort gældende, og bekræfte tilfulde Candidat C. Nyrops Udtalelse 3): »Der er nu« (nogle Decennier ind i det 16de Århundrede) »Glasruder, som det synes, i almindelige Borgerhuse«.

Til Professor-Residentserne anskaffedes et betydeligt Antal Glarvinduer, ikke alene til Værelserne, men også til Stegerser, Bryggerser og Folkekamre 4), og de ovennævnte Boder, som lejedes ud, vare ligeledes forsynede med Glasruder. Derimod findes der ikke en eneste Ud-

__________

1) Regnsk. 1579 I, 1587 D.

2) Regnsk. 1566 E, 1566 K, 1585 E.

3) Danmarks Glasindustri indtil 1750 S. 10.

4) Regnsk. 1543 d, 1544 a5, 1544 d, 1554 P, 1558 A, 1558 K, 1563 M, 1564 M, 1564 E, 1565 L o. m. fl. St.

 

 

40

giftspost på noget som helst, der kunde træde i Glassets Sted.

Om Størrelsen af Vinduerne er der ingen Oplysninger før 1586, da en af de mindre Residentser blev forsynet med ny Vinduer, som vare 2 Alen høje 1) og altså vare ret anseelige og ligeså store som største Parten af de Vinduer, der findes i ældre Huse rundt om i vore Købstæder.

Ruderne til et sådant Fag Vinduer - indfattede i Bly - kostede på den Tid ikke mere end Karmen og Rammerne - de såkaldte Buer -; men når Snedkeren og Glarmesteren havde gjort deres Del af Arbejdet, så kom Smedens Part, og denne var ingenlunde den ringeste.

Ligesom nu til Dags skulde Vinduet forsynes med Hængsler, Stabler, Kroge og Maller, og der til kom i det 16de Århundrede: Spærjærn, »Antwerper« og Sprinkler 2). Spærjærnene vare tynde Stænger, der bleve slåede tværs over Buerne og tjente til at støtte Blyvinduet, således som vi endnu se det rundt om i Landet. »Antwerperne« kan jeg ikke gøre Rede for; det fremsættes kun som Gisning, at Ordet er en Forvanskning af »anwerfen«, og at Redskabet tildels har modsvaret de gammeldags Stormkroge, som sidde på Vinduesrammerne og tjene både til at holde det åbne Vindue fast og til at drage det ind, når det skal lukkes. Sprinklerne derimod kende vi fra gamle Huse som sirlige Fletværk af tynde snoede Jærnstænger, der sammenholdes af fine Ringe.

Et sådant gammeldags Vindue med pynteligt Møn-

__________

1) Regnsk. 1586 H.

2) Regnsk. 1541 d, 1543 d, 1544 a5, 1544 d, 1558 K, 1564 E, 1565 L, 1565 P, 1565 H, 1565 I o. m. fl. St.

 

 

41

ster i Blysprosserne 1), med et lille Glasmaleri, som udfylder Midtpartiet, med en fintformet Søjle, der danner Posten, og med smukke, udskårne Borter, som strække sig rundt om Karmen, gør et overmåde festligt Indtryk; Sprosserne og Sprinkelværket afdæmpe Lyset, der falder ganske anderledes roligt og smukt ind i Værelset end nu til Dags, da de lange Gardiner udelukke den bedste Del 2).

Allerede 1544 forekomme Glasmalerier, som ere udførte herhjemme 3), til Vinduer i en af Residentserne. De første Kroge og Maller - »Maner« - til Vinduer forekomme 1566; alle de ældre Vinduer bleve sømmede fast.

Sluttelig skal jeg imødegå nogle af Dr. Troels Lunds Påstande. Hypothesen om det buklede Glas - Drueglasset - 4) har intet at støtte sig på, og gamle Billeder, gamle Vinduer og de Oplysninger, jeg har kunnet indhente, vidne imod den. - At de mægtige Vinduer i Roskilde Domkirke vare Kostbarheder 5) er ingen Mærkværdighed; man må tværtimod undre sig over, at der allerede i det 15de Århundrede fandtes så mange store Kirkevinduer rundt om i Landet. Disse samt Vinduerne i de grundmurede Købstadhuse fra samme Tid, der i Regelen ere c. 2 Alen høje og 1 ½ Alen brede, tyde på, at Glasset ikke har været slet så stor en Sjældenhed i det

__________

1) Se Bernhardt Olsens Artikel i »Ude og Hjemme« Nr. 174.

2) Når en Kunstner, der nødvendigvis må have godt Lys, skal benytte et almindeligt Værelse til Værksted, dækker han, som bekendt, de nederste Ruder og vender altså tilbage til det gamle Forbillede, det lille, højtsiddende Vindue, uden Gardiner.

3) Regnsk. 1544 a5. For Kongl. Majest. Våben og Universt. Våben fik Johan Glarmester 7 Mk. M. Walter, som malede samme Våben, fik 2 Dlr.

4) T. L. S. 159 og 163.

5) T. L. S. 160<60.

 

 

42

15de Århundrede, som det i Almindelighed anses for, og gå vi til Herregårdene, da have vi endnu mere talende Vidnesbyrd. - Som Exempel skal fremhæves den gothiske Del af Gammel-Estrup, der står som et Minde om de prægtige Borge, der husede de rige, mægtige Adelsslægter før Reformationen; thi her findes to Rækker høje spidsbuede Vinduesåbninger i Stueetagen og på første Sal ind mod Gården, som ere større end Herresædets nuværende anseelige Vinduer. - Gå vi til det 16de Århundrede, da existerer der et så rigt Materiale dels i Billeder fra Datiden, dels i endnu bevarede Vinduesåbninger og dels i Regnskaberne, at Fejltagelsen hos Dr. Troels Lund 1) kun kan sammenlignes med den, der finder Sted ved Beskrivelsen af Bøndergårdene 2), hvor for Danmarks Vedkommende Forholdene i en af Landets afsides Egne - Bleking - gøres til Regel for hele Landet til Trods for de velbyggede Bøndergårde fra samme Tid, som endnu ere bevarede - f. Ex. på den nordlige Del af Fyen -. Dertil kommer, at Samuel Kiechel, der er Dr. Troels Lunds Kilde, siger om disse fattige Hytter: »In derselbigen pflegenn süe nicht mehr dann ein clein fensterlin oder lüecht irgendt einer ½ elen breytt und lanng zu habenn« - altså var der undertiden flere - »mütt pürgement oder glass yberzogen«. - Deraf slutter Dr. Troels Lund, at der i de danske Bøndergårde i det højeste var en lille Glug i Gavlen, som blev lukket med en Trælem, og ovenstående Note skal tjene som Bevis for følgende Linjer: »Fælles for alle Bønderhuse i Skandinavien, hvad enten de nu vare helt af Træ eller med

__________

1) T. L. III B. S. 163. (Vinduerne vare få og små på Borge og Slotte.)

2) T. L. II B. S. 13.

 

 

43

lerklinede Vægge, var den fuldstændige Mangel på Vinduer.« - Den Papirs-Rude, som Dronning Kristine anskaffede 1510 1), er det bedst at være lidt forsigtig med; thi endnu i Slutningen af det 17de Århundrede var der en stor Mængde Papirsvinduer på Kjøbenhavns Slot 2). Disse vare selvfølgelig ikke Ydervinduer; de må betragtes som Forsatsvinduer - Skodder - i Lighed med de tilsvarende, som findes den Dag i Dag i borgerlige Huse i Provindsbyerne. Et sådant indre Vindue, er der intet til Hinder for, at Dronning Kirstine har haft; det er så meget rimeligere, som Gardiner i Nutidens Forstand først forekom på Kjøbenhavns Slot c. 1700 som en Udvikling af Trækgardinerne, der modsvarede vor Tids Rullegardiner og endnu i Christian den Femtes Tid kun fandtes i de fornemste Værelser 3).

I Beskrivelsen af Købstadhusenes Indre har Dr. Troels Lund et Afsnit om Gardiner 4), hvor Exemplerne ere hentede fra Slotte og Herregårde. Idet jeg henviser til de ovennævnte Inventarieregnskaber, skal jeg bemærke, at sådanne små Stykker Vægge-Betræk, som de, der forekom hos Hr. Pontus de la Gardie 1586 5), også forekomme i Kjøbenhavns Slots Regnskaber, hvor de opføres under Tapeter. Når hele Værelset var draget, trængte selvfølgelig Væggen over og under Vinduerne også til et Dække; men når Dr. Troels Lund kalder disse Tapeter for Gardiner, »en lille Kappe ovenover Vinduet, hvis så

__________

1) T. L. S. 162.

2) Slottets Inventarieregnskaber 1688-1700.

3) Ovennævnte Invt. Regnsk., som findes på Kongerigets Archiv og omfatte c. 10,000 Foliosider og følgelig ere et så rigt Materiale, at de bringe fuldstændig Klarhed over Forholdene.

4) T. L. S. 299.

5) T. L. S. 299 Nt 64.

 

 

44

skulde være, også derunder«, da ere de posterede på urette Sted. Trænger dette til yderligere Bevis, da har man dette deri, at de i en senere Tid, efter at Gardiner ere komne i Mode, optræde sammen med disse 1).

At Købmandsgårdene l England havde Glasruder i de øverste Etager 2), er mærkværdigt, hvis Husenes Indretning var ens der og her; thi hos os, hvor disse Rum i Regelen bleve anvendte som Pakboder, nøjedes de med Træluger, saaledes som man endnu kan se det Landet rundt. - Dr. Troels Lunds Påstand, at der lige til Slutningen af det 16de Århundrede (i Værelser) i Købstæderne var »Vinduer af gammeldags Slags, blotte og bare Træluger« 3), har intet at støtte sig på; thi de to af ham omtalte Vinduer i Bergen, som der var hugget Skrammer i, kunne have været Glarvinduer, dækkede af »Trævinduer« - »Skreer« eller Skodder -, som Husene i Regelen vare forsynede med ud mod Gaden i det 16de og 17de Århundrede. - Hypothesen om Vinduet i Boden 4), der blev slået ned og tjente som Disk, er ikke støttet af nogen Note, og i de gammeldags Boutiquer, som bevaredes til vor Tid, blev Trælugen, som vendte ud til Forstuen, slået op under Loftet om Dagen, medens Sprinkelværket, som lukkede for Åbningen, blev skudt så meget til Side, når der kom Kunder, at Varerne kunde rækkes ud. - Påstanden 5), at Vinduerne endnu i Slutningen af det 16de Århundrede vare sømmede fast, er allerede gendreven ved det, der er oplyst om Professor-Residentserne; iøvrigt

__________

1) Kjøbenh. Slots Invent. Regnsk.

2) T. L. S. 162.

3) T. L. S. 165.

4) T. L. S. 165.

5) T. L. S. 166-67.

 

 

45

er den ikke støttet af nogen Note. - Fordi Vinduerne kunde lukkes op, kunde man dog ikke bøje sig ud af dem; thi det forhindrede Jærnstængerne, og Fremstillingen af Karnapperne, der »myldrede« frem 1) under forskellige Former, kan næppe forsvares. I det 16de Århundrede vare de sikkert Undtagelser, medens de i det følgende Århundredes Løb bleve overmåde talrige.

løvrigt er det vel værd at mindes til Belysning af hele dette Forhold, at de to ældste Glasvinduer (glerglugga), vi ved Besked om, bleve førte ud af Landet 1195 2); thi heraf tør man dog vistnok slutte, at de fornemste Kirker i Danmark allerede vare forsynede med Glasvinduer i det 12te Århundrede, og så har det vel næppe varet så overmåde længe, før disse om end undtagelsesvis fandt Vej til Slotte og Borge.


Priveter.

»Hemmeligheden« 3), »Lillehuset« 4), »Krævehuset« 5), »Pilaten« 6), »Gemakket« 7), »Privetet« 8), »Locus privatus« 9), »Secretet« 10) synes at have spillet en fremragende Rolle i det 16de og Begyndelsen af det 17de Århundrede og navnlig at have været større end nu til Dags.

__________

1) T. L. S. 167-68.

2) C. Nyrops Danmarks Glasindustri indtil 1750 S. 4.

3) Regnsk. 1622 K.

4) Regnsk. 1544 d, 1581 F, 1587 E.

5) Moth's Ordbog.

6) Regnsk. 1581 I, 1586 K, 1586 A, 1587 E.

7) Regnsk. 1622 K.

8) Regnsk. 1543 d, 1544 P, 1554 P, 1564 I, 1567 M, 1621 z4.

9) Regnsk. 1564 E, 1581 A, 1584 I, 1613 z4.

10) Regnsk. 1622 K, 1630 z4.

 

 

46

Ordet »Pilat« er en Forkortelse af Mandsnavnet »Pilatus«, som var en Benævnelse for Retiraden, der i flere protestantiske Lande også kaldtes »Paven« 1), og når Luther omtaler sine Modstanderes Angreb, forekommer det første Navn gentagne Gange i Perioder, der omtrent ere enslydende: »Denn Alle, so bisher wider mich geschrieben haben, die haben mir in einem oder zweien Blättern Argumenta gnug geben, die andern hab ich Pilato geopfert und, mit Züchten zu reden, den Hintern dran gewischt« 2).

Den Kule, som blev gravet til Privetet, må have været så rummelig som en lille Brønd; thi i Almindeligbed havde 2 Karle Arbejde i 6 Dage med at kaste den. - Undertiden blev Gruben udfyldt af ét Vinfad, som der blev stampet Jord omkring 3), og undertiden må Kulen have haft en indvendig Beklædning af Stolper og Brædder, da Tømmermanden får Betaling for at klæde Pilaten »i og over Jorden« 4). - Ovenover denne Fordybning blev der så rejst en Bindingsværks-Bygning, som kunde indeholde flere Rum og være af ikke ringe Størrelse, hvad man kan se af Materialierne og Arbejdslønnen 5).

I et borgerligt Hus kunde et sådant Locus selvfølgelig stå hen År efter År, uden at man behøvede Natmesterens Tjeneste, og som det ses af Universitets-Regnskaberne, har man undgået at benytte den, idet man brød

__________

1) Daniel Sanders tydske Ordbog.

2) I. K. Irmicher. Luthers samlede Værker 61 B. S. 113. Sml. 60 B. S. 314.

3) Regnsk. 1576 M, 1587 E.

4) Regnsk. 1544 P, 1586 K, 1587 E.

5) Regnsk. 1543 d, 1544 P, 1586 K.

 

 

47

det gamle Secret ned, kastede Kulen til og opførte et nyt 1); men selv dette Arbejde lå på Grændsen af det uærlige, og derfor hedder det 1622: »To Pligskarle, for de »over hyde« et fuldt gammelt Secret i Gården, som var aldeles fuldt af Materie, hver 2 Mk., for det var så groft Arbejde, hvilket så skete hemmeligt«.

Selvfølgelig kunde Privetet renses, og i Universitets-Gården kunde man i hvert Fald ikke grave Grube ved Grube; men Natmesterens Besøg var ikke alene højst ubehageligt, men kostede til med næsten ligeså meget, som et nyt Hus kunde bygges for, især da der undertiden var betydelige Reparationer at udføre, når man endelig var ham kvit. - Hvor ubehageligt det kunde være at få et sådant Arbejde udført, kan man se af Regnskaberne for 1621, da begge Studiegårdens Priveter bleve rensede; det hedder nemlig: »131 Læs a 22 sk. - Ovenpå at rense, siden de igen kom. - Og fik de foruden Mad de første 3 Nætter 76 Potter Øl a 2 sk. noch en Nat 34 Potter a 4 Alb. og 58 Potter a 2 sk. Med Drikkepenge - 34½ Dlr. 11 sk. 1 Alb. - Borgmesters Svend for Natmesteren at tilsige 8 sk«. »Givet Tømmermanden for Privet at gøre - med Skillerum, Døre og Stole -, som Natsvenden havde nedreven - 3 Dir. 16 sk«.

At sligt Arbejde var Rakkerarbejde på en Tid, da, ingen ærlig Mand vilde røre ved et selvdødt Lam eller Svin 2), er en Selvfølge, og havde den af Dr. Troels Lund omtalte Bernt Hollænder 3) påtaget sig nogensomhelst anden Rakkergerning, havde han næppe fået blidere Medfart. Man behøver kun at mindes Universitets-Profes-

__________

1) Regnsk. 1581 A, 1587 E, 1622 K.

2) Regnsk. 1618, 1621 z4, 1623 z4, 1625 z4 o. fl. St.

3) T. L. S. 85-87.

 

 

48

soren Anders Christensen, som, tvungen af den offentlige Mening, måtte opgive sine Dissectioner 1).

løvrigt har Dr. Troels Lund - bortset fra Bemærkningerne om Hyskenstræde, som ere vel kendte fra tidligere Arbejder, - kun en Note, der angår danske Forhold. Denne omhandler et Forbud fra Kong Hanses Tid, der selvfølgelig ikke er noget Bevis for Tilstanden i Slutningen af det 16de Århundrede, og hans Beskrivelse af »Hemmelige Huse« 2) synes altså at savne Grundlag.


Hegn.

Den Usikkerhed, der herskede i det 16de Århundrede og bevirkede, at man låsede og lukkede så forsvarligt som muligt, var også Grunden til, at Lergårdene indtage så stor en Plads i Regnskabsposterne, og at Hegnet i Regelen var det første, der blev sat i Stand, når man havde erhvervet en Ejendom.

Der foreligger næppe noget Materiale, ved hvilket man kan påvise, at Lergårdene afløste Plankeværkerne - Bulværkerne -. De gamle Billeder synes at vise, at disse, der nærmest må opfattes som Rækker af Palisader, vare almindelige langt ind i det 17de Århundrede, og at de vare en Del lavere end Lergårdene. Disse stemmede i alt Væsentligt overens med Væggene i et Bindingsværks Hus, hvilede på Kampestens Grundlag, støttedes af Skråstiver og skærmedes mod Fugtighed af Planker, som dækkede den øverste Bjælke 3).

Undertiden kunde Tavlene i en sådan Væg være

__________

1) Rørdam Universit. Hist. II B. S. 656.

2) T. L. S. 84.

3) Regnsk. 1543 d, 1562, 1563 I, 1566 K, 1567 P, 1567 E, 1569 B, 1572 B, 1581 K o. fl. St.

 

 

49

murede 1), men det hørte til de sjældnere Tilfælde. Derimod indeholdt den altid en betydelig Mængde Tømmer, og til en Lergård, som blev rejst 1562 omkring Universitetets øde Have på Hjørnet af Voldgade og Larslejstræde, anvendtes ialt 2982 Alen Tømmer, som nu til Dags vilde have en Værdi af c. 10,000 Kroner; men da der ingen Oplysning er om Grundens Størrelse, kender man heller ikke Lergårdens Længde. Derimod blev der 1541 købt 662 Alen Tømmer til en Lergård mellem Collegii Gård og Dr. Olai Have, og dette Hegn må have været omtrent 70 Alen langt, så der er brugt c. 9 Alen Tømmer til hver Alen Plankeværk.

Indenfor Yderhegnet - til Grænse mellem Gårdsplads og Have - kunde man selvfølgelig nøjes med svagere Hegn, og i Fogedens Gård i St. Peders-Stræde blev der således sat et Risgærde 1567; men sådanne flettede Hegn vare iøvrigt hyppige endnu i Slutningen af det 17de Århundrede i Borggårdene ved de anseeligste Herregårde, hvad man f. Ex. kan se af de vævede Tapeter på GI. Estrup. I vore Provindsbyer forekomme Risgærder undtagelsesvis den Dag i Dag.


Brolægning.

Som bekendt var det Skik i det 16de Århundrede, at enhver Grundejer brolagde sin Part af Gaden 2), medens Communen tog sig af den Del, der lå ud for de offentlige Bygninger, og altså delte Vilkår med de private Grundejere.

__________

1) Regnsk. 1564 B, 1574 G.

2) Jævnfør Regnsk. Uddrag 1553 B, 1571 G, 1571 P, 1580 K, 1581 C, 1581 og 1583 Skindergade, 1584 A, 1587 D. 1590 G.

 

 

50

Når Dr. Troels Lund siger, at »Magistraten stundom påtog sig Brolægningen af Gadens Midte« 1), og støtter sin Formodning på Helsingørs Kæmnerregnskaber fra 1577 2), da er det undgået hans Opmærksomhed, at disse Regnskaber snarere bevise det modsatte; thi dels have de til Overskrift: »Oc haffuer jeg betalid huor Byes forthaa er oc wdstrecker thette efterne«, og dels vise de enkelte Poster, at Udgifterne stemme med Overskriften og kun angå Fortov ud for sådanne Steder, som vare offentlig Ejendom. - Den Dag i Dag tages der iøvrigt Hensyn til Gadens halve Brede ved Ligning af Broskatten, og Grunde, som ligge ved offentlige Pladser, betragtes som liggende ved Gader af 30 Alens Brede. - Dette sidste Forhold er kommen til Anvendelse ved de ny anlagte Gader, hvis Brede overstiger 30 Alen, og her brolægger altså Magistraten Gadens Midte; men denne Bestemmelse skriver sig, som bekendt, fra det sidste Decennium.

Brolægnings-Udgifterne for Professor-Residentserne vare betydelige, og dette synes at bero på den Tilbøjelighed til at gøre højere Bro end Naboerne, som allerede omtales i Forordningen af 1458; thi Resultatet af denne »Højfærd« var selvfølgelig, at Vandet ikke kunde få Afløb fra, Nabo-Grundene, hvis Gader og Gårdspladser altså måtte forhøjes 3), og derfor blev der anvendt så betydelige Mængder af Fyld, at der f. Ex. blev ført 147 Læs Jord og 20 Læs Sand til Gårdspladsen i Pædagogii Residents 1587.

Da man sikkert tør forudsætte, at ingen Grundejer

__________

1) T. L. S. 63 Nt. 3.

2) D. M. III R. 2 B. 221-23,

3) Regnsk. 1583 Skindergade, 1587 K, 1588 o. fl. St.

 

 

51

skulde lægge Bro længere end til Gadens Midte, hvor hans og Genboens Part stødte sammen, kan man slutte fra Stenbroens Areal til Gadens Brede. - Da Skindergade blev omlagt 1581 og 1583, fik Brolæggeren Betaling for 79 [] Favne Bro ud for Residentserne, hvis samlede Facade var c. 40 Favne, og det brolagte Stykke Gade må altså have været omtrent 6 Alen bredt og i Overensstemmelse med Skindergades halve Brede nu til Dags. - Da hele Universitetets Bro i Nørregade - fra Kirkegården til Skidenstræde - blev omlagt 1629, Udgjorde denne 361 [] Favne. Fra Kirkegårdens sydvestlige Hjørne til Midten af Skidenstræde var c. 100 Favne, og Stenbroen var altså omtrent 11 Alen bred, hvad der nogenledes stemmer med Nørregades nuværende halve Brede ud for Universitetet 1).

Dr. Troels Lunds Beskrivelse af Brolægningen i det 16de Århundrede 2) synes ikke at have noget at støtte sig på; thi den eneste Note, der iøvrigt henviser til en anonym Artikel i et af vore Dagblade, kan kun angå Ordet »Fortoft«.

Når Dr. Troels Lund 3) tager Dr. O. Nielsen 4) til Vidne på, at Brolægning ikke omtales for Kjøbenhavns Vedkommende før omtrent År 1500, da benytter han en løsreven Sætning, som er misforstået; thi Dr. Nielsen anfører en Forordning fra 1458, der angår Brolægning 5), og der-

__________

1) Den lille, tilsyneladende Uoverensstemmelse mellem Gadens daværende og nuværende Brede hidrører fra, at Universitetet ejede Nabo-Grunden til Bispegården og følgelig på en mindre Strækning måtte brolægge Gaden i hele dens Brede.

2) T. L. S. 63.

3) T. L. S. 62, Nt 99.

4) O. Nielsen Kjøbh. i Middelald. S. 302.

5) Aiif. Sk. S. 303.


 

52

til kommer, at Per Brolægger - Borgmester Jens Brolæggers Fader -, som gav Brolæggerstræde Navn, levede ved Midten af det 15de Århundrede 1).

løvrigt kan Gadernes Brolægning føres langt længere tilbage i Tiden. Den omtales nemlig i Byretterne for Slesvig, Flensborg, Roskilde og Holbæk, som skrive sig fra det 13de og 14de Århundrede, i de ældre Kæmpeviser samt hos Saxo 2), og ved offentlige Arbejder har man gentagne Gange stødt på ældgammel Brolægning i betydelig Dybde. - Når Dr. Troels Lund mener, at Brolægger-Håndværket er kommet til Norden samtidig med Sigbrit 3), tager han følgelig fejl. - Brolægningen er sandsynligvis indført fra Tydskland; thi i den lybske Stadsret, som er given af Henrik Løve i det 12te Århundrede, omtales allerede Vedligeholdelsen af Gadernes Stenbro 4).

Borgmester-Stenene eller Kindstenene 5) - således som vi endnu kende dem fra Gader med gammeldags Brolægning - danne hverken en Kam 6) eller en Rendesten 7), men ligge i Højde med den øvrige Brolægning og ere en Slags Erstatning for en Række Fliser.

Hvad Rendestenene angå, da må vi vistnok sålænge vi ikke have fyldigere Oplysninger om Fortidens Forhold - holde os til det, der er bevaret til vor Tid og endnu kendes fra Provindsbyerne: Når Gaden er en snæver Smøge, da er der en Rendesten langs Midten af Slippen; er den noget bredere, har den Rendestene langs

__________

1) O. Nielsen. Kjøbh. i Middelald. S. 310-11.

2) I. Kinch. Årbøger for nord. Oldk. og Hist. 1874 S. 322 o. fl.

3) T. L. S. 62.

4) L Kinck ovn. St.

5) Moth's Ordb.

6) Sml. T. L. S. 63.

7) Sml. T. L. S. 64

 

 

53

Husrækkerne, og er den tilstrækkelig bred, da er den forsynet med Fortov; men selvfølgelig udelukker Regelen ikke Undtagelser.

Kirkeristerne omtales gentagne Gange i Brolægnings-Regnskaberne 1), og såvidt man kan skønne, have de været til Stede overalt i vore Købstæder. - En sådan Kirkerist lå som en Bro over Graven, der spærrede for Indgangen i Muren, som hegnede Kirkegården, og medens Folk uhindret kunde passere dens smalle Jærntremmer, kunde Dyrene, som gik på Gaden, kun komme over, når Graven var opfyldt 2).


Brønde.

Den Mangel på Soliditet og de deraf følgende hyppige Reparationer, som vi gentagne Gange have set i det Foregående, giver sig også til Kende for Brøndenes Vedkommende, og Brønde, der »skyde igen«, vare Anledning til hyppige og betydelige Udgiftsposter 3).

Årsagen hertil var den, at man klædte Brønden med Plankeværk. - Dette construeredes som alt andet Bindingsværk med Fodstykker forneden, med lange Hjørne-

__________

1) Regnsk. 1571 G, 1590 G.

2) I Kjerteminde fortæller man endnu om de hyppige Råb fra Torvet: »Der æ i Gris fallen i, kom å hjælp ham op!« Traditionen mælder ligeledes, at Byens Borgere, der kæmpede i Gaderne mod en overlegen Fjende, trak sig tilbage til Kirkegården, som var en Slags Fæstning. En af de stærkeste Mænd stillede sig i Døren bag Kirkeristen og forsvarede Overgangen. Syv Fjender havde han fældet, da den ottende gav ham Ulivssår, og til Minde om hans Dåd blev hans blodige Dragt hængt under Kirkehvælvingen, hvor Kesterne af den endnu findes. Navnet er glemt; han mindes som: »Helten fra Svenske-Krigen«.

3) Regnsk. 1539 L, 1571 G, 1584 A o. fl. St.

 

 

54

stolper, der afstivedes med Løsholter, og med Hammere, der samlede det foroven. På Stolperne blev slået Deller, som synes at have siddet på Ydersiden af Tømmerværket, og dette blev rejst i Midten af en temmelig stor Fordybning, som siden delvis måtte fyldes med Jord, der blev stampet fast omkring Brønden 1).

Træværket over Jorden give Regnskaberne ingen tydelige Oplysninger om; de nævne kun Galgen, hvori Spandene - »Jungerne« - hænge, samt Brøndrebene og korte Jærnkæder, der vel sagtens have lænket Spandene til Brøndrebene; men på Billeder af danske Købstæder fra det 16de Århundrede finde vi de Former, der endnu ere bevarede i vore Landsbyer: Den åbne Brønd med et simpelt Hegn og den velbekendte gammeldags Vippebrønd, samt Galger, der ere forsynede med et Bræddetag, som vel nærmest skal beskærme Brøndrebene.

__________

1) Regnsk. 1543 d, 1563 P, 1568 K, 1572 B, 1573 E, 1573 A, 1584 A, 1584 B, 1586 F, 1587 E o. fl. St.


__________


 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top