eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1881

Reinhold Frederik Severin Mejborg (1845-1898)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR-teknik hos eremit.dk i marts 2002.

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Kursiv er brugt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

18


MATERIALIER.

_____

Når man vilde bygge et Hus, måtte man selvfølgelig i Fortiden som i Nutiden først sørge for Materialier; men i gamle Dage skete dette på en Måde, som nu er os fremmed, ihvorvel de sidste Spor af fordums Sædvaner endnu kunne findes dels blandt Bønderne og dels på Stamhusene, som den gamle danske Adel sidder inde med.

Ligesom Fortidens Husmoder selv drog Omsorg for alt, hvad der vedrørte Husholdningen, således styrede Fortidens Husbond selv alle sine Byggeforetagender; ligesom hun havde sine Forrådskamre fyldte for lange Tider, således havde han stadig Oplag af Materialier til de nødvendige Reparationer, og vilde han opføre en ny Bygning, da sørgede han selv i Tide for det, der skulde bruges til den.

På dette Område give Universitets-Regnskaberne mange og betydelige Oplysninger, ligesom de også vise os den samme smålige Sparsommelighed, der kendes fra andre Forhold, som allerede ere omtalte i Indledningen, og vor Tid kan næppe tilbageholde et Smil over en sådan Post i en Professors Bygningsregnskab som den, der forekommer i M. Desiderius Fos's 1583, da der var bleven

 

 

19

lagt Rendesten i hans Gård: »Stenene samlede jeg selv, så de kostede intet«.

Hvad nu særlig Materialierne angår, da se vi stadig i ovennævnte Regnskaber, at Kalken kommer fra Collegii Gård, hvor den blev opbevaret i »den gamle Kælder«, som sikkert var Kælderen under domus anatomica. Af og til blev der købt en Skude dansk eller norsk Kalk, hvormed Beholdningen blev forøget 1); men slap denne op en enkelt Gang, da var der ikke Tale om at henvende sig til en Købmand; derimod gik man ind til Bispen og lånte hos ham 2).

Mursten og Tagsten fik man i en lang Tid hyppigst fra Kjøbenhavns Teglgård 3); men sandsynligvis har det store Forbrug udtømt Lerlagene, og ved Slutningen af det 16de Århundrede var man lige så uheldig stillet over for disse, som over for alle de andre Materialier.

Undertiden måtte man hente sine Sager i Helsingør 4); men den nemmeste Måde, hvorpå man kunde få sine Bygningsemner, synes at have været at sejle ud på Reden, tage fra Skib til Skib, udsøge den Ladning, man havde Brug for, købe den, pramme den iland og age den til Collegii Gård eller til en af de større Professor-Residentser, hvor den blev indlagt. Derfra hentede man så Tid efter anden, hvad man skulde bruge på de forskellige Steder, hvor man byggede og tumlede 5), og derfor omtale Regnskaberne stadig Universitetets Tømmer, Deller, Lægter, Mursten, Tagsten, Kalk, Jærn, Bly o. s. v. 6).

__________

1) Regnsk. 1613-31.

2) Regnsk. 1581 K, 1583 K.

3) Regnsk. 1554 B, 1565 I, 1568 E o. fl. St.

4) Regnsk. 1544 a5, 1564 E.

5) Regnsk. 1543, 1556, 1558, 1613, 1622 o. fl. St.

6) Regnsk. 1544 a5, 1566 B, 1580 H, 1586 K, 1591 H o. fl. St.

 

 

20

løvrigt havde Håndværkerne, særlig Smeddene, Snedkerne og Glarmesterne, også deres egne Oplag og leverede færdige Genstande af egne Materialier 1), og endelig havde Professorerne private Oplag, fra hvilke Universitetet undertiden blev forsynet 2).

Søm synes kun at have været tilfals på det lybske Herberg, og når Sømkassen der blev tømt, måtte man undertiden standse det Arbejde, man havde for, indtil Smeden havde besørget det manglende. Således gik det, da den ældste Communitets-Bygning var under Opførelse, og i Regnskabet for 1567 står der: »Michel smid for v C lechte søm at sla, thi ieg konde ingie fange till kjøbs«.

Lybek var desuden et af de Steder, der særlig forsynede Universitetet med Tagsten, som iøvrigt også kom fra Holland tillige med Astrag og Mursten 3). 1579 blev der købt 300 Astrag hos Lars Pottemager ved Mønten, og disse kunne altså være brændte her hjemme; men det er i hvert Fald den eneste Gang, der omtales indenlandske Astrag i Universitets-Regnskaberne 4). Derimod fik man hyppig Mursten fra de danske Provindser, særlig fra Fyn og omliggende Småøer 5).

Tømmer, Planker og Lægter kom fra Prøjsen, Sverig og Norge 6) - »pryske, svinske och norske deller« -; men foruden Grus, Ler og Halm synes Hår, der kom i

__________

1) Regnsk. 1565 I, 1573 I, 1582 A, 1583 K o. fl. St.

2) Regnsk. 1544 d, 1581 K, 1582 K.

3) Regnsk. 1576 G, 1581 P, 1584 A, 1588 A, 1588 D o. m. fl. St.

4) I Rentemester Regnskaberne for 1551 forekommer: 600 Astrag købte hos Johan Pottemager af Kjøbenhavn. I samme Regnskaber 1586 forekommer Astrag. som ere brændte på Kjøbenhavns Teglgårde.

5) Regnsk. 1613-31.

6) Regnsk. 1562, 1564, 1569. 1573, 1584 o. fl. St.

 

 

21

Skælnekalk, at have været det eneste Bygningsemne, som udelukkende var indenlandsk.

Sluttelig må det ejendommelige Forhold omtales, at Kongerne undertiden tømte Universitetets Forråd af Materialier, ligsom de også toge Håndværkerne, der vare i fuld Virksomhed, til Arbejde på Slottene. Påbegyndte Bygninger måtte da undertiden vente sålænge på Fuldførelse, at de vare halvt ødelagde, når der atter var Tid og Lejlighed til at tage fat på dem 1).

__________

1) Matzen Universt. Betshist. II B. T. S. 10. Rørdam Universt. Hist, III B. S. 75, S. 129 o. fl. St.


__________


 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top