eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Borgerlige huse særlig Kjøbenhavns Professor-residentzer 1540-1630

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1881

Reinhold Frederik Severin Mejborg (1845-1898)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR-teknik hos eremit.dk i marts 2002.

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Kursiv er brugt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift. Hvor originalen angiver dødsår med et kors, er her brugt "d.".


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

9


BYGNINGSFORHOLD.

_____


Ville vi betragte Forholdene i Byerne i de foregående Århundreder, da møde vi som bekendt den Vanskelighed, at Provinsarchiverne ere terra incognita, og at fyldige Oplysninger gennem Dokumenterne kun ere tilgængelige for Kjøbenhavns Vedkommende. - Derimod står der rundt om i Landet en Mængde gamle Bygninger, som vidne om Fortidens Skikke, og selv her i Kjøbenhavn, hvor så meget er gaaet til Grunde, er der et ingenlunde ubetydeligt Materiale, som giver rige Oplysninger om de svundne Tider; men dette må drages frem Billede efter Billede gennem omfattende Studier, og når jeg her kommer ind på så mangt et Område, da er det for at forsøge på at modbevise en Del af det, jeg anser for urigtigt, i Dr. Troels Lunds Fremstilling af »Dagligt Liv i Norden«, således som det er skildret i hans »Danmarks og Norges Historie«.

I andet Bind af ovennævnte Værk S. 58-60 føres vi til England og Sverrig for at blive bekendte med de danske Gaders Udseende i det 16de Århundrede, og Hovedgaderne herhjemme beskrives da som trange og smalle i den Grad, at »Nutiden vilde næppe have beæret dem med Navn af Stræder«, at Manglen

 

 

10

på Lys og Luft var følelig på Bunden af Gaden, at Husene toge sig ud »som Siderne på en Brønd, der var ved at skride ud«, medens »Blikket længselsfuldt søgte Ridsen af blå Luft for oven«.

Hele dette brogede Billede har imidlertid ikke den allermindste Oplysning om indenlandske Forhold at støtte sig på, og alle Vidnesbyrd synes at være imod den fremsatte Hypothese.

Betragte vi Hovedstrøget i Kjøbenhavn Østergade, Amagertorv og Vimmelskaftet -, hvor der næppe er sket nogen gennemgribende Forandring før Branden 1728, da stå her saa mange gamle Bygninger fra det 17de og Begyndelsen af det 18de Århundrede, at de ere tilstrækkelige Mærkepæle for de gamle Gader og gyldige Vidnesbyrd om, at Forholdene før og nu i alt Væsentligt ere de samme; men det kan selvfølgeligt ikke ses på de oppudsede Facader, og det kræver af og til nogen Kendskab til Bygningernes Historie.

Dertil kommer, at Skøderne fra det 16de og 17de Århundrede give os Lejlighed til hist og her at sammenligne Grundenes daværende og nuværende Tværmål, og hvor dette stemmer overens, er der selvfølgelig ikke lagt noget til Gaderne 1).

Ude i Provindsbyerne, hvor de gamle Bindingsværks Huse fra det 16de og 17de Århundrede stå i Række og delvis lege Grundmur bag en Maske af Cement, er Overensstemmelsen mellem før og nu end mere i Øje faldende, og Hovedstrøget i Odense - Vestergade og Overgade - samt den brede Søndergade i Horsens og

__________

1) I det påfølgende Afsnit om Brolægningen vil dette Forhold iøvrigt blive yderligere oplyst.

 

 

11

den anseelige Storegade i Randers ere talende Vidnesbyrd, der bekræftes af Gaderne rundt om i vore Købstæder, hvor de gamle Huse ere repræsenterede.

Imidlertid må det fastholdes, at her særlig er Tale om Hovedgaderne; thi at mangt et snævert Stræde, mangen en Gyde og Slippe er forsvunden i Tidernes Løb, er en vitterlig Sag.

S. 55, 57-58, 60, 129 omtaler Dr. Troels Lund de meget små Byggegrunde, som i Følge hans Fremstilling vare ejendommelige for de danske Købstæder i det 16de Århundrede, hvor Hensynet til Forsvaret indskrænkede Pladsen - så vel i de åbne Byer som i Fæstningerne - i den Grad, at Husene lå sammentrængte med Gavlen mod Gaden, medens Bagsiden af Grunden vendte ud mod et snævert Stræde, »der løb bagved og næppe oprindeligt var bestemt til at tjene som Gade, men blot til at danne Grændse«.

Hele denne Fremstilling synes kun at være en Række Påstande, der ere fremsatte uden Forbehold og uden Beviser, der kunne bekræfte deres Sandsynlighed, medens der er mange Vidnesbyrd, som tale imod dem.

For Kjøbenhavns Vedkommende peger jeg først på det Kort, som følger med min Bog, og et eneste Blik på dette vil være tilstrækkeligt til at vise, at Grundene i disse Kvarterer vare overmåde store. Dernæst henviser jeg til Dr. O. Nielsens »Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse« III D S. 166-192, hvor der findes en Række store Grunde, som ifølge velvillig Meddelelse vil blive betydelig forøget i de følgende Hefter, da der er en stor Del Materiale til at klare Grundenes Historie fra 1581 og til Nutiden, og til samme Bog S. 26-, hvor der findes en betydelig Række Grunde, som stemme overens

 

 

12

med de nuværende, samt til Cragii Analer, T. III S. 98, hvor det anføres, at Christian den Tredie henlagde 5500 [] Alen Grund til Boliger for 3 Præsteenker. - Dernæst fremdrager jeg Skøderne fra det 16de Århundrede, hvor der er Beviser for, at Grunde på 1000 Kvadrat Alen og derover vare hyppige, og endelig henviser jeg til Boderne, hvor Småfolk lejede sig ind; thi Skøderne vise, at enkelt Mand ejede hele Rækker af disse, der laa langs med hans Have eller Gårdsplads på en Strimmel Jord, som var tilovers og derfoi var udskilt fra den store Ejendom, udstykket og bebygget.

Selvfølgelig var der Undtagelser fra Regelen, og sådanne kunne søges på den gamle Torveplads, hvor Markedsboderne efterhånden vare forvandlede til Huse 1).

For Provindsbyernes Vedkommende skal jeg kun pege på, at der lige til vort Århundrede mange Steder har været Plads til den voxende Folkemængde indenfor den gamle Bygrændse, at de formuende Borgere hyppig vare Avlsbrugere og derfor måtte have betydelig Plads, at de gamle Gårde, som endnu ere bevarede fra det 16de Århundrede, ofte ere af stor Udstrækning, og at theatrum urbium viser, at Beboerne i Odense næsten alle havde betydelige Havepladser.

Hvad Dr. Troels Lunds Påstand angår - S. 57 -: »Man så ikke som ved vor Tids Købstæder disse jævne Overgange mjellem By og Land«, - da kræver dette Forhold betydelige Undersøgelser, før vi kunne komme til et pålideligt Resultat, og det er derfor med særligt Forbehold, jeg fremfører mine Indvendinger.

Billederne i theatrum urbium - f. Ex. af Helsingør - vise, at Stakitterne ikke dannede nogen sluttet

__________

1) O. Nielsen »Kjøbenhavn i Middelalderen«, S. 94.

 

 

13

Grændse, og når Dr. Troels Lund mener, - S. 57 - at en sådan var nødvendig for Toldvæsenets Skyld, må jeg gøre opmærksom på, at Consumptionen er hævet i vor Tid, længe efter at Stakitterne vare forsvundne.

For Kjøbenhavns Vedkommende kan man påvise Overgangen indenfor Voldene; thi her lå endnu i Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det 17de Århundrede store ubebyggede Strækninger, der benyttedes som Haver og Marker; således paa Slotsholmen, syd og øst for Nikolaj Kirke, omkring Mønten, i Nærheden af det gl. St. Gertruds Kapel, mellem Kødmangergade og Nørregade, mellem Nørregade og St. Pederstræde; desuden viste Tilstedeværelsen af et betydeligt Teglværk indenfor Voldene tydeligt Overgangen til de landlige Forhold. - At disse åbne Pladser delvis bevaredes langt ned i Tiden er vel bekendt, idet der på den gamle Bys Område var Plads til store Haver og betydelige Assistents Kirkegårde 1), og hvis Hovedstaden bliver befæstet med Forter, ville Forholdene i mange Måder komme til at'svare til Fortidens; thi da bliver det kun Rumfanget, der viser den gennemgribende Forskel.

Dr. Troels Lund omtaler gentagne Gange - S. 1, 177 - de Skur, Boder, Bislag, Karnapper o.s.v., »der som Bygnings-Ukrudt groede vildt op om Foden på Husene og bredte sig dristigt langt ud på Gaden«.

Flere af de Noter, som skulle støtte denne Påstand, omhandle andre Emner, idet Forordningen fra 1492 angår Markedsboder, og Helsingørs Kæmner-Regnskaber fra 1577 omtale Torveboder. Her er altså Forhold, som ikke ere fremmede for vor Tid, medens Nålestolene 2) - Ud-

__________

1) Se f. Ex. C. Geddes Manuskript 1757 fol. i Hs. Majestæt Kongens Håndbibliotek og i Magistratens Arkiv.

2) Joh. Steenstrup Kong Valdemars Jordebog, S. 485.

 

 

14

salgssteder paa åben Gade, uden Skur -, som nu ere indskrænkede til en enkelt Plads, sikkert have spillet en langt større Rolle i Fortiden; men disse omtaler Dr. Troels Lund ikke. Frederik den Andens Forordninger give ingen Oplysninger om Skurenes Talrighed, og Begyndelsen af Forordningen af 4de Oktober 1575: »Wider, att wi komme vthi forforfarinnge, huorledis mannge aff ethers mettborgere ther vthi bynn lader bygge och opsette hytter och smaa boeder vdt mett theris huse paa byens grund« 1) synes at tyde på, at vi stå over for Forhold, der ikke havde gammel Hævd, og at være i Overensstemmelse med samtidige Billedværker, som vise, at hele denne Vrimmel af Udbygninger først ret egentlig kom til Udvikling i det 17de Århundrede.

S. 58-59, 128 omtales Husenes fremspringende Overbygninger, hvor »første Stokværk ofte ragede vidt ud over Stuen«.

»Første Stokværk« skal være første Sal eller andet Stokværk.

Disse Bygninger med de stærke Fremspring, som ere så bekendte fra Udlandet, forekom næppe i Danmarks Købstæder, i hvert Fald har jeg ikke funden dem hverken blandt de endnu bevarede gamle Bygninger eller på gamle Billeder, hvor man i det højeste finder et Fremspring på halvanden Bjælkes Brede, og Dr. Troels Lund anfører heller ingen indenlandske Exempler.

S. 129 Nt. 61 føres vi til Kiel for at se et Exempel på de Pragtbygninger, som Adelen opførte i de danske Købstæder.

__________

1) Kbh. Dpl. 1 B. 340.

 

 

15

Her er det unødvendigt at gå til Udlandet, da vi i theatrum urbium, som Dr. Troels Lund henviser til, have fortrinlige Afbildninger af danske Byer, hvor der ubestridelig var en Mængde Adelsgårde; men se vi nøjere til, da er der endnu en meget alvorlig Indvending mod dette Exempel; thi et af to, - enten er Billedet en Anskuelses-Tegning, således som det ofte er Tilfældet i ovennævnte Værk, og da må Proportionerne reduceres så betydeligt, at det Bevis, der søges, ikke er tilstede, - eller Billedet er Portrait, og da have vi aldeles ikke noget tilsvarende til ovennævnte Gård hverken i Kjøbenhavn eller i Odense, hvor der iøvrigt den Dag i Dag er Exempler på de tarvelige Huse, som Datidens Adel kunde tage til Takke med som midlertidigt Opholdssted.

S. 129 siger der: »Fælles hele Norden over var endnu den gamle Skik at lægge Husene med Gavlen mod Gaden«.

Her stå vi atter over for en Hypothese, der er fremsat uden Forbehold og uden Noter, der kunne støtte den, og betragte vi det Materiale, der er tilstede til Oplysning af Forholdet, da viser dette i hel modsat Retning.

Tage vi f. Ex. theatrum urbium for os, da se vi, at den omtalte Bygningsmåde breder sig fra Holsten over Sønderjylland til Kolding og Ribe; men gå vi over til Øerne og til Skåne, da ligge Husene hyppigst med Gavl mod Gavl ligesom nu til Dags, og et endnu håndgribeligere Bevis have vi i de grundmurede gothiske Købstadhuse fra det 15de og Begyndelsen af det 16de Århundrede, som dels ere bevarede rundt om i Danmarks og Skånes Byer og dels kendes fra en Mængde Billedvær-

 

 

16

ker; thi disse Bygninger lystre i Regelen ikke tysk Commando 1).

S. 130 er der et Afsnit om Træhusene, som for Bulhusenes Vedkommende vil være interessant, hvis det Anførte er mere end en Gisning; men Fjælleskurene, som her i Kjøbenhavn endnu den Dag i Dag findes i Hundredevis, i Gårdene og undtagelsesvis ud til Gaderne midt inde i Byen f. Ex., i Store Fiolstræde, Rosengården, St. Pedersstræde og Larslejstræde, ere ingen Mærkværdighed fra det 16de Århundrede. Vi have jo endogså store offentlige Træhuse f. Ex. Artillerie-Depoterne i Grønlandsgade.

S. 132 omtales Tømmerconstructionen i Bindingsværks-Husene, men Noten, som iøvrigt er tagen fra en Beskrivelse af Kjøbenhavn i det 18de Århundrede, bekræfter ikke det anførte, og de gamle Huse samt Billedværkerne vise i modsat Retning.

Den større eller mindre Rigdom på Tømmer afhænger mere af Stedsforhold end af Tidsforhold, og i Randers f. Ex., hvor der var saa let Adgang til Skovene, har man anvendt meget mere Træ end i de fleste andre Byer. - I Beskrivelsen af Væggenes Træværk, der »paa Afstand set tog sig ud som en forvirret Blanding af Kryds og Kors«, er det ældre og det yngre forvexlet; thi man brugte, som bekendt, Tømmeret fra nedbrudte Bygninger til at opføre ny Huse af, og i disse, hvor man maatte hjælpe sig med det gamle Materiale, som man kunde

__________

1) Ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Architekt O. Koch afgav Peder Syvs Hus i Nestved et talende om end ualmindeligt Exempel. Den vestlige Gavl hidrørte nemlig fra en ældre gothisk Nabo-Bygning, hvad man kunde se deraf, at Blindingerne ikke sad på Ydersiden, men vendte ind mod Loftsrummet.

 

 

17

bedst, findes den Uregelmæssighed, som søges forgæves i dem, der ere opførte af nyt Materiale.

S. 135 siges der om de lerklinede Bindingsværks-Huse, at Bygningen var så godt som færdig, når Tømmeret var tilhugget og opstillet, som det skulde, »hvad der så stod tilbage, var ikke mere end hvad der kunde besørges i en Håndevending enten af Kvinder alene eller af gode Venner og Naboer i Forening«.

Der stod imidlertid tilbage: At lægge Tag på Huset, mure Skorstene og Bagerovne, lægge Lofter og Gulve, gøre Vinduer og Døre, smedde Sprinkler, Hængsler o. s. v. Dette var selvfølgelig ikke Kvindegerning, og Svend Grundtvig og Linnæus, hvis Arbejder ere Dr. Troels Lunds Kilder, omtale kun det velbekendte Forhold, som bevaredes til vor Tid, at Kvinderne klinede Huset.

Således kunde det ene Punkt fremdrages efter det andet; men de foregående Sider,skulle kun tjene til at påvise, at Datidens Culturhistorie endnu ikke er tegnet i store sikre Omrids, der kunne følges, medens Billedet udføres.


__________


 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top