eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Om Marmorpladsens Bebyggelse og Ruinens Nedbrydning

Om Marmorpladsens Bebyggelse og Ruinens Nedbrydning

Kbh., Thiele, 1867

Vilhelm Klein (1835-1913)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af 1867 udgaven. Teksten er tastet hos eremit.dk september 2001

Ændringer i forhold til originalen:
En tom skarp parentes: [], er brugt hvor originalen angiver flademål med en firkant. Kursiv er brugt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift.



Om

Marmorpladsens Bebyggelse

og

Ruinens Nedbrydning

(med en Plan)

af

V. Klein

_________


Kjøbenhavn

I Commission hos G. E. C. Gad.

Thieles Bogtrykkeri.

1867



Spørgsmaalet om Benyttelsen af Frederiks Kirkeplads staaer atter iaar paa Dagsordenen, og trods de uendelige Discussioner, der igjennem mange Aar have været førte om denne Sag, synes den endnu ikke at være rykket synderlig nærmere sin Afgjørelse. Vel er der i Finantslovudkastet optaget et Forslag om Anlæg af en Gade paa dette Sted, og deri maa vel være indbefattet Tanken om et partielt Salg af Pladsen, men Hovedspørgsmaalet, Ruinens Bestaaen eller ikke=Bestaaen bliver ikke afgjort; man er bange for at rive den ned, men man veed ikke hvad man skal gjøre med den, og dog er der næppe Nogen, der for Alvor sætter Priis paa at beholde den i sin nuværende Skikkelse. Forfatteren heraf, der allerede ved flere Leiligheder har arbeidet paa at bringe denne Sag i Bevægelse, har i denne Vinter udarbeidet Planer og Prospecter af Pladsens Udstykning og Bebyggelse; disse vare bestemte til at ophænges paa Charlottenborgs forestaaende Udstilling, men da Sagen allerede er under Behandling i Thinget, turde det være rettere allerede nu at fremkomme med Planen i sine Hovedtræk.

Der kan tænkes mange Maader, hvorpaa Pladsen og Ruinen kan benyttes, men det Spørgsmaal, der maa afgjøres førend der kan være Tale om at komme til noget heelt Resultat, det er: - skal Ruinen rives ned, eller skal den blive staaende. Det andet Spørgsmaal er: - hvortil skal Ruinen benyttes, det tredje: - hvilken Form skal den i saa Tilfælde have, og først da kan der være Tale om, hvorvidte der skal anlægges Gader og hvor de skulle være. I Dagbladets Nr. 47, fra 24de Februar 1866 blev Spørgsmaalet om Ruinens Værd af Forfatteren hertil undersøgt fra flere Sider saa nøie som det lod sig giøre i en kort Bladartikel; de forskjellige ældre Udtalelser om den og de forskjellige Forslag til dens Benyttelse

[1]

2

bleve prøvede; det blev viist, at de gjængse Anskuelser om dens høie Værd som Kunstværk beroe paa Misforstaaelser, og til Slutning blev stillet en bestemt Opfordring om at rive den ned. Idet denne Artikel aftrykkes som Tillæg til nærværende Piece, skal dette derfor kun nævnes paany, men det skal tilføies, at saavidt mig bekjendt har der siden den Tid kun reist sig een Stemme mod dette Forslag; det var "en Dattersøn af Harsdorff," der i en Piece med megen Pietet for sin Bedstefader forslog at gjenoptage hans Plan til Kirkens Fuldførelse, men disse Udtalelser behøve neppe at imødegaaes, da Enhver, der læser dem, vil sige sig selv det Samme, som ogsaa blev udtalt i Fædrelandets Anmeldelse (1866, Nr. 285, den 7de December), at denne Plan kunde være udmærket for 70 Aar siden, men at der var løbet meget vand i Stranden siden den Tid og at den derfor nu vilde være temmelig uheldig. Endskjøndt den nævnte Artikel med Forsæt var holdt bestemt og udfordrende, endskjøndt den berørte et Punkt, der maatte være meget kildent, hvis der virkelig var nogen Pietet tilstede og endskjøndt den fremkom i en Tid, da flere Blade beskjæftigede sig med Sagen, blev der altsaa intet indvendt imod den, og da Forfatteren tillige havde Leilighed dengang til ofte privat at høre sin Anskuelse bifaldet, tør han vel gaa ud fra, at den almindelige Mening ikke vil modsætte sig, hvad der skal danne Udgangspunktet for nærværende Prøvelse; det tør vel antages at blive bifaldet, at Marmorkirkens Ruin bør rives ned tillige med de gamle Rønner paa Pladsen, som tilhøre Staten.

Gaaes der ud herfra, bliver der to Spørgsmaal at besvare: Hvorledes skal Pladsen og hvorledes skal Ruinens Materiale benyttes. - De tidligere Forslag have næsten alle forsøgt at besvare begge disse Spørgsmaal samtidig; det er en i flere Henseender rigtig Følelse, som har ligget til Grund derfor, naar de fleste Forslag ere gaaede ud paa at bygge en Kirke af Materialet paa Pladsen, og derfor kan dette Spørgsmaal da først prøves. Det er udtalt, at Stats= eller Folkekirken har Medeiendomsret over Bygningen og den Grund hvorpaa den staaer, idet Grundstenen er lagt med de Ord: "Denne Steen skal være et Guds Huus" (1 Moseb. 28, 22), og lad dette nu end være en Ret, der neppe lader sig juridisk godtgjøre, saa vil


3

maaskee dog Regjeringen og Repræsentationen respectere den saavidt, at den ikke vil modsætte sig, at Materialet overlades Communen eller hvem der nu vilde bygge en protestantisk Kirke deraf ; det er dog ikke sandsynligt at en saadan Anmodning vilde blive nægtet, kun for at Staten kunde vinde en lille Sum Penge ved at sælge gamle Steen, hvis Værdi tilmed vilde blive betydelig ringere, naar de ikke kunde anvendes paa Stedet. Men paa den anden Side er Pladsen uafviselig en Statscapital, der hverken kan overlades en Commune eller en Privatmand uden Godtgjørelse til Staten. Afgjørelsen bliver da temmelig vanskelig, idet det gjælder hverken mere eller mindre end at tillade, at der bygges en Kirke, uden at denne tager mere Plads op end det alligevel maatte blive nødvendigt at afstaae, for at Grunden kunde benyttes uden Hensyn til en Kirke, og da det endelig slet ikke er givet af Nogen vil bygge en Kirke, kan man altsaa helle ikke gaa ud derfra, men Planen til Benyttelsen maa tillige være saaledes, at den ikke fordrer, men kun tillader en saadan Bygning. Her viser sig imidlertid ved nærmere Betragtning nogle Omstændigheder, der hjælpe med til at løse Knuden.

Naar Ruinen er nedrevet, kan Pladsen benyttes paa flere Maader:

For det første kan man uden videre sælge den til Byggegrunde, saaledes at der kan opføres en Række Bygninger langs Bredgade, en anden langs Store Kongensgade, men i dette Tilfælde ville Grundene blive saa dybe, at de vanskelig ville finde Afsætning. Afstanden mellem de 2 Gader er omtrent 203 Alen, hvert Grundstykke maatte da blive mindst 100 Alen dybt, og endskjøndt der er mange courante Eiendomme, f. Ex. i Kronprindsessegade, store Kongensgade og Nyhavn af langt større Dybde, saa ansees dette dog for temmelig stort til at kunne sælges med Fordeel. Og da der ligger en Række smalle Huse mod store Kongensgade paa Pladsens halve Længde, saa maatte altsaa den hele bag disse liggende Plads tilfalde Eiendommene mod Bredgade, der i saa Tilfælde vilde blive 177 Alen dybe og af denne Grund sandsynligvis slet ikke blive solgte til nogen rimelig Priis; det vil da altsaa være nødvendigt at dele Pladsen med een eller flere Gader.


4

2°. Man kan anlægge een Gade igiennem den i Fortsættelse af Frederiksgade (34 Alen bred), men da Grundene mod Nord i dette Tilfælde ville blive 105 Alen dybe *), vil det af den nævnte Aarsag heller ikke blive hensigtsmæssigt, hvis man ikke tillige

3°. vil anlægge en anden Gade mere nordlig. Denne kunde f. Ex. blive en Fortsættelse af Hoppenslænge og af samme Bredde, 22 Alen; det vilde da blive den samme, der tidligere er anlagt under Navn af Prindsessegade og nedlagt i 1863. Men til dette Anlæg vilde det være nødvendigt at expropriere eller kjøbe en Eiendom imod store Kongensgade, der ligger næsten midt for Frederiksgade (af Værdi omtrent 19,000 Rd.)

4°. Man kan lægge en Gade midt igjennem Pladsen, altsaa skjævt for Frederiksgade; denne behøvede, naar Hensynet til de beskedneste Skjønhedsfordringer i den Grad tilsidesattes for Pengenes Skyld, kun at være det Nødvendigste, 25 Alen bred, man kunde da vel undgaae Expropriation, men Grundstykkerne vilde alligevel blive 100 Alen dybe; Fordelen vilde altsaa kun blive ringe men Tabet i Skjønhed vilde blive stort.

5°. Man kan lægge to paralelle Gader af 25 Alens Bredde (Store Kongensgade er 24 Alen, Bredgade 25 à 26 Alen, Holbergsgade og Niels Juels Gade ere 30 Alen, Amaliegade 34 Alen bred), saaledes at de begge ligge skjævt for Frederiksgade; da Grundstykkerne derved ville blive smaa og let afhændelige vil dette synes at blive den fordelagtigste Plan, endskjøndt der maa exproprieres eller kjøbes en større Eiendom i Store Kongensgade af Værdi circa 32,000 Rd.; - hvor stor imidlertid Fordelen vil være, skal fremgaae af den nedenstaaende Beregning.

6°. Endelig kan man ordne Pladsen saaledes som angivet paa den hosføiede Plan. Midt for Frederiksgade anlægges en aaben Plads af 85 Alens Bredde i Charakteer med St. Annaplads eller Holmens Canal, der dog kun ere 60 Alen

_______

*) Mod Syd ville de kun blive 81 Alen dybe, da Ruinen ikke ligger midt paa Pladsen, men vel midt for Frederiksgade.


5

brede. Denne Plads føres imidlertid ikke heelt igjennem til Store Kongensgade, hvad der ligesom ved de ovennævnte Gadeanlæg vilde nødvendiggøre Expropriation, men man lader de gamle Bygninger blive staaende, og bortsælger endogsaa alle de resterende Grundstykker mod Store Kongensgade i samme Dybde som de ældre. Grundene paa Pladsens Sider

Plan over Marmorpladsen

vilde da faae en Dybde af 46-59 Alen imod Syd, 76 Alen imod Nord; denne Dybde er vel den største der kan sælges med Fordeel, men den er ikke for stor. Paa Gammelholm er solgt en Grund af 85 Alens Dybde og anlagt flere af 70-74 Alens Dybde. Ved Salget maa kun forbeholdes, at der ved A skal holdes en 15 Alen bred Gjennemkjørsel aaben (3 Porte), og


6

naar en saadan Gjennemkjørsel overbygges, vil man ligefuldt indvinde den største Værdi af det Grundstykke, der ellers maatte udlægges til gade; Pladsen vil blive smukkere ved denne Afslutning end ved en Gade paa dette Sted, da der intet Usymmetrisk vil fremkomme, og der vil blive Aabning nok til Færdslen, som jo i dette Qvarteer er indskrænket til Fodgjængere og enkelte Personvogne. Midt for denne Plads, nærmest Store Kongensgade, med Bagsiden imod de der staaende Bygninger, vil da blive en god Plads til en Kirke, der, saaledes anlagt, vil pryde Pladsen, ikke blot ved sig selv, men ogsaa ved tildeels at skjule Store Kongensgades gamle Baghuse. Den foreslaaes rykket saa langt som mulig ind imod Store Kongensgade, ikke blot af denne Grund, men ogsaa for at faae fornøden Forgrund til selv at tage sig ud, og det skal ved denne Leilighed gjentages, hvad der allerede tidligere er gjort opmærksom paa (see Tillægget), at den gamle Frederikskirkes Anlæg er aldeles forfeilet, da den, hvis den var fuldført, slet ikke vilde kunnet sees med den korte Forgrund og paa den snævre Plads, selv om man saaledes som oprindeligt bestemt, vilde gjøre denne 167 Alen bred. Enhver der kjender Perspectivens Love vil kunne dømme: Kirken var bestemt til 122 Alens Bredde, Frederiksgade er 32 Alen bred; Kirken var bestemt til 132 Alens Høide, den længst mulige Synslinie vilde blive 102 Alen. Men efter den foreslaaede Plan, vilde en Kirke af 32 Alens Bredde, paa en 85 Alen bred Plads, med en Høide af 55 Alen kunne faae en Synslinie af 135 Alen *). Til Planens Gjennemførelse hører endnu, at der rettest burde ligge to smaa aabne Buegange mellem Kirken og Bygningerne paa Siden af Pladsen; bag disse burde plantes nogle Træer foruden en Allee midt paa Pladsen; disse Anlæg vilde slutte Pladsen smukt, skjule det sidste af de gamle Bagbygninger, og desuden være ret nyttige

_________

*) En Kirke af denne Størrelse vil dog kunne rumme 14-1600 Personer paa Gulvet; den gamle Frederikskirke rummede kun 15-1600. Fuldstændige Tegninger til en hertil afpasset Kirke ville blive udstillede paa Charlottenborg i April Maaned.


7

som Indkjørsler til Kirken. Det synes nu vel, at dette Anlæg maa blive det kostbareste af alle de foreslåede, men de efterstaaende Beregninger ville give et andet Resultat. Ved disse er det imidlertid neppe nødvendigt at tage Hensyn til Mulighederne 1°, 2°, og 4°, fordi de allerede have viist sig upraktiske, og endskjøndt man egentlig ogsaa burde uden videre slaae en Streg over Muligheden 5°, da den aldrig vil give andet end et hæsligt Resultat for de faa Tusind Rigsdaler, som den mulig kan indbringe, saa tør man dog ikke stole for meget paa de Danskes, ja end ikke paa Folkerepræsentationens Skjønhedssands, og denne Plan maa derfor ogsaa veies paa Møntvægten. Man kan altsaa:

Ifølge 3° lægge en 34 Alen bred Gade i Fortsættelse af Frederiksgade og en anden 22 Alen bred i Fortsættelse af Hoppenslænge. Udgifterne ville i dette Tilfælde være:

For Udlæg af Pladsen 12,993 [] Alen à 6 Rd. *) . . 77,958 Rd.
for 1,218 [] Favne Brolægning à 7 Rd. . . . . . . . . . 8,526 "
for 1,624 Alen Bordursteen à 2 Rd. . . . . . . . . . . . 3,248 "
for 812 Alen Rendesteensbunde à 4 Mk. . . . . . . . 541 "
for Expropriation af en Eiendom 15 Alen bred . . . 19,000 "
Ruinens Nedbrydning anslaaes til . . . . . . . . . . . . 10,000 "
__________
Tilsammen . . 119,273 Rd.

Ifølge 5° kan der anlægges 2 Gader af 25 Alens Bredde, begge uafhængige af de ældre Gader. Udgifterne ville da være:

________

*) 6 Rd. pr. [] Alen synes maaskee lavt anslaaet, naar man har betalt 10 Rd. pr. [] Alen paa Gammelholm, men det maa erindres, 1° at Frederiksqvarteret aldrig, saaledes som dog mulig det andet, vil blive Handelsqvarteer, 2° at til den Tid dette vil blive falbudt, vil der komme en Mængde Grundstykker paa Markedet, deels paa Gammelholm, deels sandsynligviis paa Glacierne, og 3° at man allerede ikke længer er saa hidsig til at betale 10 Rd. paa Gammelholm. I Finantslovudkastet for iaar er derfor ogsaa (Anm. Pag. 17) omtalt Hensigtsmæssigheden af at sælge billigere.


8
For Udlæg af 9,475 [] Alen Plads à 6 Rd. . . . . . . . 56,850 Rd.
for Expropriation af en Eiendom 25 Alen bred *) . . 32,000 "
for 1,022 [] favne Brolægning à 7 Rd. . . . . . . . . . . 7,154 "
for 1,624 Alen Bordursteen à 2 Rd. . . . . . . . . . . . . 3,248 "
for 812 Alen Rendesteensbunde 4 Mk. . . . . . . . . . 541 "
Ruinens Nedbrydning anslaaes til . . . . . . . . . . . . . 10,000 "
__________
Tilsammen . . 109,793 Rd.

Ifølge 6° kan udlægges en Plads 85 Alen bred efter den vedføiede Plan. Da denne ikke behøver at brolægges over det hele, men kun paa de to Sider og iøvrigt være med Macadamisering og Jordrabatter i Midten ligesom St. Annaplads, saa ville Udgifterne være:

For 14,960 [] Alen Plads à 6 Rd. . . . . . . . . . . . . 89,760 Rd.
for 1,071 [] favne Brolægning à 7 Rd. . . . . . . . . 7,497 "
for 758 Alen Bordursteen à 2 Rd. . . . . . . . . . . . 1,516 "
for 379 Alen Rendesteensbunde à 4 Mk. . . . . . 253 "
for 236 [] favne Macadamisering à 8 Mk. . . . . . 305 "
for 344 [] Favne Planering à 2 Mk. . . . . . . . . . . 115 "
for Forringelse i Værdi af Eiendommen A paa Grund af Gjennemkjørselen . . . . . . . . . . . . . . . .
600 "
__________
Tilsammen . . 100,041 Rd.

For Ruinens Nedbrydning er i dette Tilfælde intet ansat, da den kan blive staaende, indtil der efterhaanden bliver en passende Anvendelse for Materialet, hvorved dette sikkert vil blive de 10,000 Rd. mere værd, end naar det a tout prix skal sælges. Ruinen er 67 Alen bred, og der vil saaledes foreløbig blive 9 Alen Plads paa hver Side af den.

Sammenstilles disse tre resultater, og afveies Pengespørgsmaalene med Skjønhedshensynene, saa viser det sig, at den foreliggende Plan (6) vil blive billigere end nogen af de andre, paa samme Tid som den

_________

*) Da der neppe vil kunne findes en beqvemt beliggende Eiendom, der akkurat har den fornødne Bredde, vil man maaskee nødsages til at expropriere to, for atter at sælge Dele deraf. I dette Tilfælde ville altsaa Udgifterne forøges endnu mere.


9

uimodsigelig er den sundeste og smukkeste, og - hvad der maa lægges Mærke til er, at ikkun ved dette Anlæg bliver det muligt uden Opoffrelse, 1° at reservere den fornødne Plads til en eventuel Kirke, 2° at skaane Ruinen saa længe indtil dens Materiale kan faa Anvendelse og derved Værdi.

Der kan nu indvendes, at dette Resultat kun er fremkommet ved en Sammenligning med de to kostbareste af Spørgsmaalets andre Løsninger; det kan indvendes, at man ved at fortsætte Frederiksgade og Hoppenslænge (3°) med Bredder af resp. 25 og 22 Alen, vilde vinde omtrent 1827 [] Alen Grund og spare 22 [] Favne Brolægning af Værdi 12,400 Rd., men Summen (see ovenfor 5°) vilde dog selv efter denne Formindskelse blive 7000 Rd. høiere end den foreslaaede (6°). - Man kan indvende, at selv de smallere Gader (efter 3° og 5°) kunne macadamiseres tildeels, men i saa Tilfælde kan der ogsaa macadamiseres mere efter Planen 6; man kan indvende, at af Summen 109,800 for Planen 5° vil endnu kunne spares circa 4000 Rd. ved ogsaa i dette Tilfælde at lade Gjennemkjørselen mod Store Kongensgade overbygge for den ene Gades Vedkommende, men selv en saaledes modificeret Plan (5°) vil dog blive 5800 Rd. dyere end den foreslaaede (6°). Og skulde der endelig kunne fremlægges endnu fordelagtigere Forslag, der imidlertid nødvendig maa blive mindre smukke, saa kan ogsaa Planen (6°) gjøres endnu mere fordelagtig og mindre smuk, men hvorledes - det er det tidsnok at tale om til den Tid. Det indsees derfor ikke rettere, end at alle Undersøgelser føre derhen, at:

Marmorkirkens Ruin bør bestemmes til Nedbrydning; Pladsen udlægges aaben i 85 Alens Bredde midt for Frederiksgade og indtil i en Afstand af 27 Alen fra Store Kongensgade; Grundstykkerne paa Siderne og i Baggrunden bortsælges til Bebyggelse, dog 1° med Forpligtelse for Kjøberen af Grunden A til at holde en Gjennemkjørsel af 15 Alens Bredde og mindst 8 Alens Høide aaben og 2° med Forpligtelse for Kjøberne af de to Grunde paa Siden af kirken til at tillade Opførelsen af


10

Buegange, der dække 6 Alen i Bredden af deres eventuelle Forhuses 2 føste Etager.

Tillige foreslaaes at:

Marmorkirkens Ruiner overlades uden Betaling til Communen eller hvilken protestantisk Menighed, der maatte ønske at bygge en Kirke paa Pladsen inden de paa Planen angivne Linier.

Men Anlægget er ikke tjent med, at der kun udlægges Plads til en Kirke, naar Udsigten til at faa den opført skydes hen i en usikker Fremtid, saaledes at man indtil den Tid skal have det lidet lystelige Skue af de gamle Huse i pladsens Baggrund og Ruinen selv i Forgrunden, indkneben mellem 2 Rækker nye Bygninger; der maa altsaa samtidig tænkes paa Udveie til snart at see Ruinen nedrevet og hensigtsmæssig anvendt til Opførelsen af en ny Kirke; - ved denne Tanke vil man trække paa Skuldrene og mistvivle om, at Midlerne dertil ville kunne skaffes tilveie; imidlertid er maaskee Sagen ikke saa vanskelig, som man forestiller sig, og hvis de af Forfatteren paabegyndte Undersøgelser fremtidig maatte bekræfte det foreløbige Resultat, vil det forhaabentlig snart kunne paavises, at der ved en rigtig Anvendelse af det iøvrigt mindre værdifulde Materiale og kun ved et forholdsviis ringe Tilskud, vil kunne opføres en ny elegant Kirke til 14-1500 Tilhørere, man da en saadan Sag fordrer grundige Undersøgelser og nøiagtige Beregninger skal det her kun foreløbig antydes.


__________


11

Tillæg

Marmorkirken af B. Klein, Architekt og Lærer Architektur ved Kunstakademiet. (Aftryk af Dagbladet Nr. 47, af 24de Februar 1866).

Ved tilfældig at faae et Exemplar af "Kronen" ihænde saa jeg, at en Artikel i dens Nr. 4 tager Ordet for Marmorkirkens Opførelse, og da en samtidig Artikel i "Berl. Tid." Nr. 43 udtaler sig i samme Retning, tyder dette paa, at Spørgsmaalet endnu staaer paa Dagsordenen i den offentlige Interesse og endnu er ligesaa uafgjort som for 80 Aar siden. Men skal det afgjøres, maa det vel først opløses i de mange enkelte Spørgsmaal, hvoraf det bestaaer, og naar da Enhver i sit fag, og strengt begrændset inden dette *), bidrager til at opklare det, kan man maaskee dog have Haab om at komme til en Ende. Marmorkirken repræsenterer en Slags religieus Bevægelse, et historisk Standpunkt og en Kapital; her er da omtrent Anledning for Enhver til at have en Mening om den, men det skal villig overlades til Theologerne at belyse den som "et Løfte til Gud" ("Berl. Tid." Nr. 45), til Statskirkemændene et urgere Regeringens Forpligtelser ("Kronen" Nr. 4), til Juristerne at opklare Spørgsmaalet om Eiendomsretten til den og til Finantsmændene at drøfte Spørgsmaalet om kapitalens Anbringelse. Her skal kun omtales det Architektoniske, og hvad dermed staaer i Forbindelse. Men dette er atter et historisk, et kunstnerisk og et teknisk Spørgsmaal.

Hvad Marmorkirkens historiske Værd angaaer, saa tør man nok forbigaae det Kulturhistoriske, da vel de Færreste ville med "Kronen" beklage sig over, at man mulig tilintetgjør et Minde om "en forsvunden Aand (!), da en uindskrænket Hersker over Danmarks og Norges Riger havde Mere isinde,

________

*) Saaledes at f.Ex. Theologer afholde sig fra gode Raad om Kirker "i smagfuld græsk Stiil som Apistemplet i Frederiksberg Have (!) med Taarn (!) efter antike Motiver med Vindenes Taarn i Athen som Forbillede" (!!), og at Teknikere paa deres Side lade være at deklamere om "Trangen til en Kirke".


12

end han kunde udføre." Og hvad det Kunsthistoriske angaaer, da er Ruinen saa langt fra at være noget Sjeldent, at vi tvertimod endogsaa her i Landet have den samme Retning repræsenteret i en Uendelighed af tildeels bedre Exemplarer. Architektonisk=kunstnerisk seet er Marmorkirken en stor Bygning, en rund Bygning og en Marmorbygning - det er det Hele, men det er Altsammen noget Usædvanligt i Kjøbenhavn, og naar man saa samtidig forestiller sig Roms Ruiner som store, opførte af Marmor (?) og af usædvanlige Former, saa kan jo let et poetisk Gemyt sværme løbsk og sige, at den "i Skjønhed og Materiale ikke staaer tilbage for noget af Roms Oldtidsminder" ("Kronen"). Men materiel Størrelse, Marmor og en usædvanlig Form er endnu ikke nok til at udgjøre et Kunstværk. Materialet vedkommer slet ikke dette Spørgsmaal, Størrelsen maa blive til rhytmisk Storhed (Proportion), og den usædvanlige Form maa for at blive architektonisk (og ikke blot malerisk=rhytmisk) skjøn fremtræde i nøieste Overensstemmelse med Bygningens Bestemmelse, og ingen Form maa paa nogen Maade hæmme Bygningens hensigtsmæssige Benyttelse; dermed er naturligviis ikke sagt, at det blot Hensigtsmæssige derfor er skjønt, men kun, at det Uhensigtsmæssige ikke kan være det. Hvad nu det Rhytmisk=Architektoniske angaaer, saa vilde det kræve for vidtløftig en Udvikling, om det skulde begrundes her; det maa vel derfor have Lov til at staae uimodsagt, hvad vist enhver Kunstner vil indrømme, at Marmorkirkens Former i denne Henseende ikke ere Mere, men ofte endog Mindre værd end mange andre af de samtidige Bygninger, der overhovedet ikke staae saa særdeles høit. dette trænger saa meget stærkere til at udtales, som tilfældige Omstændigheder have bedraget til at udbrede den tro, at det vilde være en Vandalisme, om man nedbrød Ruinen. Da Kunstakademiet i sin Tid udtalte sig bestemt imod Mr. Airds Tilbud om at kjøbe den, troede man deri at see en Anerkendelse af dens historisk=kunstneriske Værd; men det var ingenlunde saaledes. Saavidt vides, var Hr. Professor Høyen og Flere med ham stemte for Airds Tilbud, dog under Forudsætning af, at Springvandet, som skulde erstatte den, blev udført af danske Kunstnere. Af de Medlemmer, der var af en anden Mening, var Bindesbøll


13

og Hetsch de mest Toneangivende. Den Første saae kun paa det Maleriske i den store Ruin - han har selv oftere utvetydig udtalt til Forfatteren af dette, at den som Architektur var Ingenting værd -, og han omgikkes med den Tanke at dække den med et spidst Tag af rue, svære Granstammer (ligesom Vestatemplet i Rom) og plante Vedbend i alle Sprækkerne for at - dekorere; han indsaae desuden nok, at hvis Aird fik Lov til at lave et Springvand, vilde det blive en Prydelse af samme Art som det store Skrummel af en Gaslygte foran Christiansborg, og af disse Grunde satte han sig bestemt imod Forslaget. Hetch kom til samme Resultat, men paa en heelt anden Maade. Hans Yndlingstanke havde i over 30 Aar været, at "intet Foretagende vilde gjøre vor Tid mere Ære og give vore Kunstnere og Haandværkere en skjønnere Leilighed til at øve og udvikle deres Kræfter end den saa ofte omtalte Fuldførelse af Marmorkirken og den deraf betingede Bebyggelse af Pladsen omkring samme." (Bemærkninger over Kunst, Industri og Haandværk, Side 152 o.fl. St.) Men det var ingenlunde hans Tanke at beholde den med dens "smagløse Prydelser"; tvertimod, i de af hans mange Projekter til dens Benyttelse, hvor han dog har tænkt sig den runde Form bibeholdt, har han netop heelt omformet det Ydre til, hvad han kaldte "en ædlere Stiil", og hans sidste Projekt til "Fuldførelsen" gik ud paa - at nedbryde den til Grunden og bygge en fiirkantet Kirke af Materialet. Men denne Plan vilde jo nok være bleven forpurret, hvis Stenene vare blevne benyttede til Brolægning af St. Jørgens Sø, og derfor modsatte han sig det. Saavidt vides, have Hr. Professor Hansen og Hr. Architekt Petersen senere gjort Projekter til Benyttelse af Ruinen, men der er neppe Nogen af disse, der har bibeholdt Andet end Muurmasserne med nye Former, og da Kunstakademiet i 1864 udsatte det som Opgave med en Præmie af 300 Rdl., indleveredes der kun eet Projekt (af Undertegnede), hvori ogsaa kun de raae Masser vare tænkte benyttede saa godt som muligt.

Det Architektonisk=Hensigtsmæssige ville de Fleste bedre kunne forstaae end det Rhytmiske, og det skal derfor her noget nærmere behandles. Vil Nogen for Alvor paastaae, at en rund Kirke, hvori man omtrent ikke kan høre et Ord af en


14

prædiken, er hensigtemæssig for en protestantisk Gudsdyrkelse? Og er Formen i den Grad uheldig, saa er dens Skjønhed kjøbt med Opoffrelsen af det ene Fornødne; det er maaskee en overordentlig smuk Dekoration, men det er en Architektonisk Hæslighed, thi Formen er saa langt fra at udtrykke Værkets Idee (hvori det Hensigtsmæssige smelter sammen med det rhytmisk Skjønne), at den tvertimod omslører og forfalsker den. Kuplen var en berettiget Form i de romerske Kalidarier, hvorfra den skriver sig; den var berettiget, da den gjenoptoges i det 15-16de Aarhundrede, fordi man dengang væsenlig vilde Dekoration; den var berettiget i det 17-18de Aarhundrede, fordi man dengang vilde Pragt og Storhed og derfor lod Kuplen voxe til et uhyre Taarn, saaledes som det ogsaa laae i Planen til Marmorkirken; den er endelig endnu berettiget i mange enkelte Tilfælde, hvor den f. Ex. anvendes saa smukt som i Observatorierne i Athen og i Kjøbenhavn. Men en Kirke i vor Tid med Kuppel er en Uting, og en Rundbygning uden Kuppel er næsten endnu værre. Og det er charakteristisk, at trods mange Forsøg paa at bevare idetmindste Stumper af den, forsvandt dog Kuplen aldeles under den Kunstudvikling, som i Henseende til rationel Begrundelse staaer vor Tid nærmest - den store middelalderlige mellemeuropæiske Bevægelse. Fra et andet Sunspunkt fordrer en Kuppels Indre i den Grad Heelhed, at den ikke taaler Aabninger eller Gallerier uden aldeles at tabe sin karakter, men i Marmorkirken kan der paa Gulvet høist rummes 1600 Mennesker, og den vil trods sin Størrelse og trods de fornødne uhyre Bekostninger til at fuldføre den dog blive en forholdsvis lille Kirke.

Men den kan maaskee da finde en anden Anvendelse? - Ja, hvis man vilde bygge et storartet Mausoleum for det nuværende Dynasti, der ikke længere har Plads i Roeskilde, saa kunde den ved at suppleres med en lille halv Million maaskee blive ret nyttig; men dette Forslag har jeg dog ikke hørt endnu. Og hvad enten man vil benytte den til Dette eller Hint, saa er der een Ting, som man vel skal lægge Mærke til: det er, at Pladsen omkring den er meget for snever til, at en saadan Kolos vil kunne oversees, selv om man exproprierede og nedbrød en halv Snees Eiendomme omkring den; man for=


15

søge kun at konstruere et perspektivisk Billede af den, seet fra et af de Synspunkter, som ere mulige at vinde: fra Bredgade og st. Kongensgade vil en eventuel Kuppel, selv den laveste, synke ned i Bygningen, og set fra Frederiksgade eller Amalienborg ville de to Palaier skjule over den halve Bygning, der er 2-3 Gange saa bred som Gaden. Den kunde anvendes som Deel af et større Hele, som en Slags Centralhal i et eller andet Museum eller i en Udstillingsbygning, men den vilde deri indtage en saadan Plads, at den i Udseendet vilde knuse Alt, hvad den omgaves med, og ikke at tale om, at dens Fuldførelse som Biting vilde koste forholdsviis endnu mere, end naar den fuldføres som en hovedsag, saa vilde vist enhver Architekt hellere arbeide uhindret af saadanne Masser. Var der kun Spørgsmaalet om at fuldføre Ruinen eller at opføre en anden Bygning, og stod i begge Tilfælde den samme Sum og det samme Materiale til Raadighed, saa skulde vi vist snart faae Spørgsmaalet om dens Værdi afgjort, men Ulykken er den, at Pieteten fra flere Sider benyttes som Middel til at faae bevilget Penge til forskjellige Ting; en saadan Fremgangsmaade kan maaskee være berettiget ligeoverfor den store Masse, der ellers kniber paa Skillingen (som f. Ex. i Frederiksborgsagen), men den er neppe paa sin plads ligeoverfor Regering og Folkerepræsentation, der bør vide, hvad der tales om.

Marmorkirkens Enkeltformer ere værdiløse, dens Hovedform snarere til Skade end til Nytte ved en fremtidig bygning; dens Værd beroer altsaa væsentlig paa Materialets Værd, men herved ledes Spørgsmaalet over i en anden Bane, den teknisk=finantsielle.

Hvad det Sidste angaaer, saa er det allerede antydet, at man for mindre Priis, end Fuldførelsen vil koste, vil kunne have en rummeligere, smukkere og hensigtsmæssigere kirke, og dette støttes endnu mere af Ruinens tekniske Svagheder. Det norske Marmor, hvoraf den er opført, forvittrer stærkt, naar det er kommet fra Bruddet, men det bestaaer af en Uendelighed af smaa Krystaller, der passe saa nøie ind i hinanden, at de næsten ved den blotte Adhæsion fastholdes urokkelig i deres Leie; derfor kan Stenen tilsyneladende være frisk og stærk, men røres den, smuldrer den. Det er saaledes ofte ikke muligt at


16

hugge en Kant paa en gammel Steen af dette Materiale. Kanten brækker uophørligt; vil man hugge Mere af Stenen for paany at faae en Kant, saa gjentager det sig, og tilsidst har man kun en Bunke Gruus. Det er en Selvfølge, at der gives bedre Arter, og at der maaskee findes saadanne i Ruinen, men der gives ogsaa mange værre, der hensmulre, uden at man rører ved dem, som da Enhver kan see. Og saa forunderlig det klinger, saa er det dog ikke Overdrivelse, at alt dette kostbare Materiale maaskee neppe vil betale sig at rive ned, og under alle Omstændigheder vil der sikkert ikke blive nok tilbage til at opføre en ordentlig Bygning af.

Marmorkirken er en Uting i sin nuværende Tilstand; Noget maa der gjøres ved den, men af misforstaaet pietet, navnlig imod Kunsten, har man ikke turdet røre alvorlig ved den. Ved disse Bemærkninger, der vel ville tiltrædes af mine Kolleger, haaber jeg, at man maa komme ud over den første Vanskelighed og faae den nedreven. Der vil da neppe være Tvivl om, at senere baade Kunsten og Kirken ville komme til deres Ret, naar der bliver Spørgsmaal om Erstatning for, hvad der, om end værdiløst, dog ubestridelig er deres Eiendom.


__________


Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top