Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen.
    - Kap. VI afs. VI

Kbh. Thiele. 1859-63

Holger Fr. Rørdam (1830-1913)

Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet november 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

342

S. Gertruds og S. Jørgens Huse omtales ofte i Middelalderen under ett som Stiftelser af samme eller ialfald af beslægtet Tendens. Ofte fandtes begge Hospitaler i samme By, f. Ex. i Malmø, Flensborg o. a. St. Om det kjøben-

343

havnske S. Gertruds Hospital have vi dog kun faa Efterretninger. Det er urigtigt, naar det af og til i senere Skrifter kaldes et Kloster 1); men vel stod det under Kirkens Varetægt, og de fattiges og syges Samliv betragtedes som et gudeligt Liv, det var deres Maade at tjene Gud paa. Hospitalet laa omtrent der, hvor S. Gertruds Stræde endnu har forplantet Navnet indtil vore Dage, i den ældre Tid altsaa lidt udenfor Byen, hinsides Pustervig. I Kjøbenhavns Jordebog fra 1496 omtales en Gaard paa Rosengaarden i det Stræde, som løber fra Nørregade og indtil S. Gertruds Kirke 2)«, hvilken Stedsbestemmelse kunde gjøre det sandsynligt, at idetmindste Kirken har ligget omtrent paa det nuværende Kultorv; et andet Sted omtales en Gaard paa Rosengaarden lige for S. Gertruds Kirke 3)«.

Det første sikre Spor af denne Stiftelse finde vi, saavidt vides, i Aaret 1453, da »S. Gertruds Kirke» nævnes 4). Men den var vistnok en Del ældre. Siden nævnes oftere S. Gertruds Kirke eller Kapel og Kirkegaard, paa denne skal Torben Oxe være bleven henrettet 1517 5), efter Pontoppidans Formening fordi man vilde unde ham et Rettersted lidt hæderligere end det almindelige, men i Virkeligheden nok af den modsatte Grund, idet nemlig i Middelalderen S. Gertruds Kirkegaarde brugtes som Begravelsespladser for Forbrydere 6). S. Gertruds Hospital finde vi mærkelig nok ikke omtalt førend i det Brev, hvorved det blev ophævet, saa man kunde næsten være i Tvivl, om der virkelig har været noget saadant, hvis man ikke med Vished andenstedsfra vidste, at S. Gertrudskapellerne

__________

1) F. Ex. i Pontopp. Ann. II, 135.

2) Pontopp. Orig. Hafn. S. 444-45.

3) Hofmans Fundat. X, 192 (Dok. af 1520).

4) Knudsen, Diplom. Christierni Imi. p. 49.

5) Hvitfeldt, S. 1118. Svaning har derimod: »Supplicii locus erat in vico Rosarum constitutus« (jfr. Hist. Tidsskr. III, 104).

6) Se Baltische Studien. I, 183.

344

altid plejede at være forbundne med Hospitaler af samme Navn.

Den eneste Gave til S. Gertrud, vi kjende, er, at Hr. Peder Pedersen Toller 1521 i sit Testament gav Kapellet en Skilling grot 7). Dog besad Stiftelsen nogle faste Ejendomme i Kjøbenhavn 8). Saaledes tilstaar Mikkel Nielsen, Kjødmanger og Borger, 1512, at han har annammet et Pergamentsbrev med fem Segl af Hr. Gerid Geridsen, perpetuus Vicarius i Vor Frue Kirke og Præst til S. Gertruds Kapel, lydende paa en S. Gertruds Gaard og Grund liggende i Kjødmangerboderne, sønden næst Helliggejstes Gaard, hvilken Gaard, som han har fæstet paa sin, sin Hustrues og ægte Børns Levetid, han lover at holde i god Stand og deraf aarlig betale til Hr. Gerid og hans Efterkommere, Præster til fornævnte S. Gertruds Kapel, fire lybske Mark i Landgilde 9). Andenstedsfra vide vi, at den nævnte Hr. Gerid tillige var Vikar ved S. Dionysii Alter i Vor Frue Kirke. Hospitalets Forstander synes Dekanen i Kjøbenhavns Kapitel at have været; dette maa dog ikke forstaas, som om denne i egen Person varetog de syges Pleje, men han havde Tilsyn med Hospitalet og drog derfor Indtægt af dets Gods, ligesom han formodentlig ogsaa havde Ret til at beskikke en Præst ved Kapellet. Da der 1524 blev Tale om at overlade S. Gertruds Kapel med tilhørende Jord til S. Anne Hospital, maatte det derfor ske med Dekanens Samtykke, som i Afstaaelsen for Fremtiden betingede sig en aarlig Afgift af 10 Mark danske og en Gylden »pro visitatione«, som da formodentlig ogsaa har været den Indtægt, han tidligere har nydt for denne Forretning. Den nævnte Forening mellem de to Hospitaler, som Biskop Lage Urne havde givet sit Samtykke til og Kongen stadfæstet 10), synes

7) Se Tillæg, Nr. 116.

8) Jfr. Kjøbenhavns Jordebog 1496 (Pont. Orig. Hafn. S. 445).

9) Dok. i Geh.-Ark. (Voss. Saml. Kbhvns Huse og Gaarde, Nr. 332).

10) Se Tillæg, Nr. 120.

345

der af ubekjendte Aarsager dog ikke at være blevet noget af.

Ved den almindelige Reformation af Kjøbenhavns Hospitaler 1530 forenedes S. Gertrud med Helliggejsthus, de syge flyttedes derhen, og Godset inddroges derunder »undtagen den Rente, som plejer at følge Degnedømmet udi Kjøbenhavn af S. Gertruds Hospital 11)«. Endnu 1531 omtales derfor »S. Gertruds Kapels Gaard i Kjødmangergaden, som hører til Degnedømmet 12)«. Hermed blev da ogsaa S. Gertruds Kapel nedlagt, og Bygningerne kom siden i private Hænder. I »S. Gertruds Kloster» havde Henrik Rantzov siden sin Gaard, der var prydet med Taarn 13) - formodentlig det forrige Kirketaarn eller Spir.

__________

11) Se Tillæg Nr. 126 a.

12) Dok. afskr. i Gl. kgl. Saml. 727 Fol.

13) Orig. Hafn. S. 338. Smsts S. 20 siges, at »S. Gertruds Kloster eller Hospital« havde tilhørt Familien Kaas, inden det kom i Rantzovernes Eje.