eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn paa Holbergs Tid

Kjøbenhavn paa Holbergs Tid
    - kap. II

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1884

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Kvæsthuset

Kvæsthuset med Udsigt til Toldboden, orig. i Oldn. Museum.

[15]

[Tom side]

[16]

II.

Kjøbenhavns Topografi. Kirker. Husenes Ydre. Skilte. Gadernes Bredde. Rendestene. Fortov. Brolægning. Urenlighed. Gaderaab. Torve og Torvehandel.

_____

Det Kjøbenhavn, der var til i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede 1), var i mange Henseender forskjelligt fra det, der bestod indtil Voldenes Sløjfning, ikke at tale om det, der i de sidste Tiaar har ladet hele Kvarterer opstaa, hvor før var Grave, Volde og grønne Marker. Efter den Tid, da Holberg skrev sine første Komedier, forandrede først den store Ildebrand i Oktober 1728, dernæst en lignende 1795 og tilsidst Englændernes Bombardement 1807 i den Grad den gamle By, at de Levninger, der staaer tilbage fra Tiden før 1728, snart er talte. Her tales dog ikke om Gaderne omkring Frederiksholms Kanal eller om »Ny Kjøbenhavn«, Strækningen mellem Gothersgade og Kastellet, der lige saa vel som Kristianshavn har undgaaet hine Ødelæggelser, hvilke Dele af Staden i det væsentlige, naar undtages de nyere Bygninger, der efterhaanden er traadte istedenfor de ældre Huse og Haver, er i samme Stil som den, Planerne fra Kristian IV's og Frederik III's Tid bestemte.

Det, som er forandret, er Byens Kjærne, det gamle Kjøbenhavn, der var begrændset af Gothersgade og Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Slotsholmskanalen, Løngangsstræde, Halmtorvet og de nye Voldgader. Det er en mærkelig Skjæbne, at alt det, som bestod i Tiden før Enevælden, i den Tid, da Byen havde sin middelalderlige Selvstyrelse og sine gammeldags patriarkalske Former, skulde synke

[17]

18

i Grus, saa vi nu maa betragte et Brudstykke af en gammel Mur eller en Kjælderhvælving som mærkværdige Fortidslevninger.

De Mennesker, som Holberg skildrer os, boede ikke, som vi, i disse ensformige Huse med mange Etager og store Ruder, men i en By med krumme, ofte snevre Gader, og med en idetmindste for vor Smag tiltalende Afvexling af store og smaa Huse, snart gamle, snart nye, her et af Bindingsværk, hist et af Grundmur, medens andre Steder alene fandtes en Mur med Port til Gaden, idet den anseelige Hovedbygning laa bagerst i en rummelig Gaardsplads.

At Byen var en Fæstning, fik man snart Indtrykket af; Frederik III's og Kristian V's Volde, som vi saae dem til for nogle Aar siden, omgav Staden, og i Aaret 1715 fuldførtes Udenværkerne eller de fremskudte Skandser foran Gravene, der fuldendte Befæstningen 2). Man kom ind i Byen gjennem de samme Porte, som endnu stod til for en 20-30 Aar siden, snevre for Færdselen, men saa meget lettere at bevogte for Vagten.

Langs Voldene var det ikke hyggeligt at bo, her laa de uanseelige Huse ud og ind, og her boede den fattige Del af Befolkningen, i ethvert Tilfælde de Folk, der helst undgik Dagens Lys; det var et berygtet Kvarter og renligt var her ej heller, jeg tvivler om, at her endog har været brolagt overalt. Ved Vestervold boede mange Øltappere, der sikkert alle holdt Værtshuse af laveste Rang.

Gik man ind ad Vesterport, havde man lige for sig det snevre Lille Sankt Klemensstræde, men Hovedfærdselen gik ad Vestergade, der var Hovedgade fra den Tid af, da Vesterport laa ved Enden af den. I denne Gade laa derfor ogsaa en Mængde Gjæstgivergaarde. Den og Hovedgaderne i det hele havde samme Bredde, som de har nu. Fulgte man denne Gade til Gammeltorv, fandt man dette adskilt fra Nytorv ved det smukke gammeldags Raadhus, der stod saaledes, at Springvandet var midt for dets Hovedindgang og ligesom hørte med dertil.

Omtrent fra Hjørnet af Vestergade og Torvet udgik en snever, krum Gade, Vognbadstuestræde, egenlig Vombadstuestræde, der, omtrent hvor nu Ny Kattesund gaar, var forbundet med Vestergade ved Antiquestræde. Fortsættelsen af Vognbadstuestræde var Lille Skt. Klemensstræde, der gik ud til Volden lidt nærmere Vestergade end nuværende Frederiksberggade. Naar man fulgte Vognbadstuestræde forbi Lille Skt. Klemensstræde, kom man til den endnu be-


Prøvesten

Batteriet »Prøvesten«. Orig. i Oldn. Museum.

[19]

[Tom side]

[20]

21

staaende Mikkel Bryggersgade, men omtrent hvor nu Frederiksberggade gaar paa det Sted, gik da Helligkorsstræde imellem Mikkel-Bryggersgade og Kattesund, der var forlænget til Vognbadstuestræde ved Smedebakken. Fra Kattesund førte Store Skt. Klemensstræde til Gammeltorv igjen. I dette Strøg er der altsaa foregaaet meget væsentlige Forandringer siden den Tid. I Vognbadstuestræde var der desuden en Gang (nu i Baggaarden af Suhrs Stiftelse) eller en lille Gyde, hvori der boede fattige Folk. Saadanne Gange var ikke offentlige Gader, men som private Gaarde, der var aflukkede for almindelig Færdsel.

Fra Mikkel Bryggersgade udgik Pølsegaarden (nu Mikkel Bryggersgade Nr. 3) og Henrik Fyrens Gang, der fra nuværende Mikkel Bryggersgade Nr. 9 gik ned til Kattesund. Den var kun 5 Alen bred. Fra Kattesund gik Lavendelstræde til Volden, og her var Gaarden Smekkenborg nær Volden (nu Del af Nr. 67 paa Halmtorvet). De følgende Gader var Farvergade, hvor en Gaard med smaa Huse hed Perlegaarden (nu Del af Nr. 6 i Raadhusstræde), Gaasegaden, Løngangsstræde, Vandkunsten, hvor der i nuværende Nr. 5 til 13 var en stor Gaard med en Mængde Lejehuse, Raadhusstræde, Frederiksholms Kanal eller Slotsgade, Stormgade, Ny Vestergade (i daglig Tale kaldet Vigantsgade), Ny Kongensgade, Bryghusgade. I Ny Vestergade Nr. 10 og 12 var der en Gang. Raadhusstræde var en smal Gade indtil 1749, da hele den vestlige Side fra Farvergade til Nytorv brændte og Husrækken derefter blev rykket tilbage, saa Gaden blev dobbelt saa bred som tilforn 3).

Fra Gammeltorv kunde man komme til Vimmelskaftet ad Nygade, der var anlagt, efterat en Ildebrand 1685 havde afbrændt henved 40 Gaarde i Vimmelskaftet, Badstuestræde og der omkring samt en Del Baghuse til Gammeltorv. Den egentlige Hovedvej var dog gjennem Klædeboderne, Skoboderne (Skovbogade) og Vimmelskaft, og det er den, man skal tage i Betragtning, naar man søger Oprindelsen til Vimmelskaftet, der har Navn efter Snedkernes Boreredskab; Klædeboderne er det nederste af dette, som Jernboret sættes i; det var Skoboderne og hvad vi nu kalder Vimmelskaft, der i Forening i gamle Dage hed enten Vimmelskaft eller Skoboderne; der var da endnu ikke gjort Skilsmisse mellem de to Gader. I »Den pantsatte Bondedreng« (1, 1) svarer Pernille paa Spørgsmaalet om, i hvilken Gade hun og Leerbeutel logerede: »Den hedder vist Vimmelskaftet,


22

det er en Gade, som gaar saa skjæv«. I »Jakob von Thybo« (2, 2) siger Jesper i sin foregivne Beundring for Thybo: »Herren ser ud bagtil, ligesom han var gjort efter Vimmelskaftet; Herrens Kumpe er Amagertorv, Faldet i Byggen Vimmelskaftet«, hvortil Thybo med rette kunde sige: »Det er en underlig Lignelse«. I »Jean de France« (3, 1) siger Jean om Elsebet, at hendes Ansigt var kjønt nok, men for dansk, »á la Vimmelskaft«. Gaderne mellem Vimmelskaftet og Stranden var de samme som nu. Efter den omtalte Ildebrand 1685 skulde Knabrostræde, der hidtil kun havde gaaet til Brolæggerstræde, have været forlænget til Vimmelskaftet, men dette blev ikke til noget før efter 1728. Fra Brolæggerstræde, der var berømt ved de tydske Komedier i Skræderkroen, udgik i Retning af Vimmelskaftet Endeløsstræde, der hed saaledes, fordi det var lukket i den ene Ende; efter Ildebranden 1685 var det Bestemmelsen, at det skulde have haft et Knæk, saa det fik Udgang til Knabrostræde, men denne Plan kom først til Udførelse efter 1728. Badstuestræde og Hyskenstræde var ikke saa brede som i vore Dage; efter 1728 blev den sidste gjort 20 Alen bred. Kompagnistræde og Læderstræde, hvor der dengang boede mange Jøder, Snaregade, Magstræde, Nybrogade og Ved Stranden havde ogsaa samme Retning som nu, men medens nu Hovedbygningerne ved Stranden vender ud mod denne, vendte de dengang mod Snaregade og Magstræde, idet de mod Stranden havde Plankeværk og Skur; Bebyggelsen ved Nybrogade blev først paabudt ved Reskript 18. Decbr. 1728. I »Jean de France« (4, 7) præsenterer Antonius sig som Jesper Lorentzens Søn i Snaregade. Ved Enden af Knabrostræde var en Gangbro, der førte over til Slotsholmen; den kaldtes den røde Bro eller Nybro og blev nedlagt nogle Aar før 1728, deraf Nybrogades Navn; Naboløs var smallere end nu og blev efter 1728 udvidet til 20 Alens Bredde. Nissegangen var en smal Gyde mellem Stranden og Læderstræde, der ved Reskript af 2. Juli 1767 blev nedlagt og Grunden henlagt til de tilstødende Ejendomme, imod at der altid i Ildebrandstilfælde skulde være Færdsel mellem Stranden og Læderstræde. Gangen gik imellem dav. Nr. 7 og 8, men da disse nu er sammenlagte til 1 Ejendom, er Gjennemgangen nu bevaret i nuv. Nr. 34 ved Gammelstrand. Amagertorv, der begynder ved Hyskenstræde, var i sin vestlige Ende smallere end nu; det hed der ogsaa Stenboderne, efter nogle gamle Stenboder, der i mange Tider havde staaet foran Helligaands Kirke, men som siden var blevne fortrængte


Amagertorv

Amagertorv med St. Nikolaj Kirke i Baggrunden. Orig. i Oldn. Museum.

[23]

[Tom side]

[24]

25

af større Bygninger, der skjulte Kirken for dem, der gik paa Gaden, Gamle Amagertorv eller Torvets østlige Ende, var ogsaa meget forskjelligt fra det i vore Dage, idet det var bebygget paa den Side, hvor nu Højbroplads er. Det var den anseligste Del af Byen med dets forholdsvis høje Huse og gammeldags Bygninger; her var ogsaa Hovedsædet for Handelen og der var Kjøbmandsboder i de fleste Huse, foruden dem, der var udenfor paa Gaden; det var omtrent det eneste Sted, hvor det var tilladt at have Udbygninger, der ellers var aldeles afskaffede.

Fra Amagertorv gik en Hovedgade, Højbrostræde, ned til Højbro, saaledes at den nuværende Husrække paa højre Side af Højbroplads ogsaa udgjorde Strædets højre Side. Her var stærk Færdsel. I »Uden Hoved og Hale« (1, 3), hvor Pernille søger at modbevise Rolands Tro paa Forvarsler, siger hun: »Ligesom naar Herren fastende vil stikke sit Hoved igjennem Vinduet nær Højbrostræde, betyder det ufejlbar, at en Vogn vil komme forbi, thi saasom der altid er fuldt af Vogne i den Gade, saa kan det ikke slaa fejl«. Paralel med Højbrostræde gik Store Færgestræde, hvis østre Husrække var den samme som nu den østre Side af Højbroplads; den var ikke saa anselig som Højbrostræde, men ligesom i dette boede her mange Handlende.

Ud til S. Nikolaj Kirkegaard førte de 3 Kirkestræder, af hvilke de to kaldes saaledes endnu, det tredie hedder nu Fortunstræde efter Hotel Royal, der var en Gjæstgivergaard med Navnet Fortunen. Lille Kirkestræde var forbundet med Fortunstræde ved Lille Færgestræde. Langs Gammelstrand laa en Del Kjøbmandsgaarde, ligeledes i Boldhusgade. Hvad der nu er en Del af Holmens Kanal, hed dengang Størestræde, opnævnt ligesom flere af de omliggende Gader efter »Fisk«, som man dengang benævnede alle Dyr, der levede i Vandet; det hed dog mere almindeligt Numrene ved Holmens Kirke. Strækningen mellem Holmens Kirke og Vingaardstræde blev nemlig i Kristian den IV's Tid bebygget med Boliger for Kongens Søfolk og hed derfor med et fælles Navn Skipperboderne; det var smaa Huse med ensartet Udseende, der ligesom Nybodershusene maatte numereres for at skjelnes fra hinanden. Husenes Numerering indførtes først 1771 i hele Byen og man maatte hjælpe sig til at finde Vej ved visse Kjendemærker paa Husene, en blaa Haand, en Fugl, en Falk, et Oxehoved, en flyvende Hest osv., eller ved at sige: næst ved


26

Guldsmeden, skraas over for Bageren osv. I »Den Vægelsindede« første Udgave (2, 4) siges saaledes Galanterikræmmerenken at bo næst ved Henning Henningsen, i »Jean de France« første Udgave (3, 2) nævnes »i Vimmelskaftet næst Bogtrykkerens«. Værtshuse havde særlige Navne, f. Ex. Køge Kro i Mikkelbryggersgade og andre Navne, der senere vil blive nævnte. Gaderne i Skipperboderne, der fra først af saa ud som Nybodershuse, men nu vel for en Del var ombyggede, var omtrent de samme som nu, dog med nogen Forskjel i Navnene, og adskilte sig fra Nutidens Gader ved deres større Smalhed, thi Laxegade var kun 11-12 og Admiralgade 9-10 Alen bred, de andre i samme Forhold. Nellikestræde (nu Asylgade) var saa snæver, at en Vogn ikke kunde kjøre igjennem den, hvorfor Magistraten 25. Sept. 1724 befalede, at den skulde gjøres bredere. De andre Gader var Dybensgade, Laxegade og Hummergade, men medens den første og den sidste var lukkede i den østre Ende og ikke gik ud til nuv. Asylgade, var Laxegade ligesom nu forlænget med Reverensgade, saaledes kaldet efter Revieren eller Kanalen, der gik udenfor. I den anden Retning gik Admiralgade, Skvaldergade, der da hed Skvaldergaarden, og Holmensgade. Nellikestræde bestod alene som en Forbindelsesvej imellem Enden af Dybensgade og Vingaardstræde. Langs den Del af Holmens Kanal, der var nærmest Kongens Nytorv og hed Holmens Revier, stod derimod større Gaarde.

Vingaardstræde var kun 9 Alen bred og i dette laa endnu Vingaarden med en stor Have. Ud fra Vingaardstræde til over mod Lille Kongensgade var Smedens Gang, der paa sine Steder kun var 4 1/2 Alen bred, den var lukket i den ene Ende med en Port, igjennem hvilken Skippernes Lavshus i Lille Kongensgade havde Udgang. Vingaardstræde var forbunden med Lille Kongensgade ved den smalle Ulkegade, der nu ogsaa hedder Holmensgade og endnu er et historisk Mindesmærke om, hvorledes en af de gamle Smaagader saa ud. Den var kun 5 Alen bred og skulde have været udvidet ved Opførelse af ny Bygninger, men dette var ikke sket 4). Lille Kongensgade havde samme Bredde som nu, men da den ikke er berørt af større Ildebrande, findes der endnu ikke faa Levninger af Bygninger fra ældre Tider.

Det samme er Tilfældet med Østergade. Dens Huse staar paa samme Grund, hvor de har staaet siden Arilds Tid, men den var paa den Tid, vi behandler, ikke »Strøget« eller Hovedpulsaaren og havde ikke mange Handlende, derimod boede her en Del fornemme


Stenbukkens gård

»Stenbukkens Gaard« imellem Lille Kirkestræde og Fortunstræde. Orig. i Oldn. Museum.

[27]

[Tom side]

[28]

29

Familier; mange Grunde var store, saa her vel af og til endog kunde findes Smaahaver. Gjennem Østergade føres vi til Kongens Torv, som det officielt hed, eller Hallandsaas, som det hed i daglig Tale. Paa den Tid vidste man nok, hvorfra Navnet skrev sig, thi det var i Frederik III's Tid, da Planen for den ny Stad skulde gjennemføres, at man nedbrød den Forstad, der laa udenfor den gamle Østerport, sløjfede, de gamle Volde og Grave, saa her en Tid lang saa forfærdeligt ud, at man hverken kunde komme op eller ned; da kaldte man dette uvejbare Stykke skjæmtvis Hallandsaas efter den ufarbare Egn, der adskiller Skaane og Halland 5). Navnet holdt sig ind i det 19. Aarhundrede, Arv bruger det ogsaa i »Jean de France« (1, 2). Nu var det ikke Hallandsaas mere, Christian V's Statue, der da var en mere statelig Skikkelse end i vore Dage, stod paa sin Plads, omgivet af et stort Haveanlæg, der gik meget længer ud end det nuværende. Torvet var omgivet af smukke Bygninger og der var i det Hele gjort, hvad man kunde, for at gjøre det værdigt til Kongenavnet. En Mængde af de Gaarde og Palaier, vi nu ser, stod her allerede dengang, og Hovedvagten havde allerede længe staaet paa den Plads, hvor vi endnu saa den i vore Dage ved Enden af Ny Adelgade.

Gaar vi tilbage ad Østergade, har vi paa højre Haand med Indgang gjennem en Port Peder Madsens Gang, der indtil for en halv Snes Aar siden kunde give et Begreb om Fortidens smalle Gader med tilsvarende lave Huse, nu findes Ny Østergade paa dens Plads; i samme Gang fandtes endnu en mindre Gang, der var lukket i den ene Ende, nemlig Pistolstræde og Pistoltorvet, der havde Navn efter Ligheden med et Pistolskjæfte. I samme Retning som Peder Madsens Gang gik da som nu Christen Bernekovstræde, med sin Fortsættelse Gammelmønt og Vognmagergade, og Pilestræde med sin Fortsættelse Springgade. Holberg nævner ofte Christen Bernekovstræde som et Sted, hvorfra ægte Kjøbenhavnere nedstammer. I »Jean de France« (1, 7) fortæller Jeronimus, at baade han og hans Fader er fødte i denne Gade, og at han bar sit Navn med Gud og Æren. I »Jakob von Thybo« (1, 4) undrer man sig over, at Stygotius er bleven saa lærd, siden han er født i en saadan Gade. Arv i »Maskeraden« (1, 11) mener, at han kan ogsaa blive fornem ligesom andre, der tager Tilnavn efter deres Fødested, naar han vil lade sig kalde Arv Copernikovstræde. Lodret paa disse Gader gik da som nu Silkegade, der vel endnu havde bevaret det meste af det Præg, den havde faaet i Chri-


30

stian IV's Tid, da den fik 2 Rækker ensbyggede Huse til Kongens Silkevævere; Antonistræde og Grønnegade, der afsatte mod Kongens Nytorv Lille Grønnegade (Ny Adelgade) med Prammandens Gang, der var lukket i den vestre Ende.

Kronprinsensgade var ikke til; den blev først anlagt i den Tid, Frederik VI var Kronprins, men her stod det store Reventlowske Hotel med en betydelig Grund og Have, Mur til Gaden, Hovedbygning tilbage. Derimod var Sværtegade til, der da hed Regnegade, og Store Regnegade, der ved Didrik Badskærs Gang var, forbunden med Grønnegade og paa Nordsiden havde Lille Regnegade, der som nu var lukket i den nordre Ende. At Grønnegade var smallere end nu ses af, at det 1720 befaledes, at ny Bygninger skulde rykkes ind 6). I samme Retning gik Klareboderne og Møntergade; i Gammelmønt, men tæt ved Hjørnet af Møntergade, var i en Gaard, der hed Stadt Wismar, Indgang til dens forrige Have, der i Pestens Tid var udlagt til Kirkegaard for Helligaands Sogn. Endelig gik her endnu som Forbindelsesvej mellem Kjøbmagergade og Gothersgade Landemærket, der først efter 1728 fik sin nuværende Bredde; den yderste Del nærmest ved Gothersgade hed Slippen. Fra Slippen udgik Lille Brøndstræde, som dannede et Hjørne med Store Brøndstræde, der da ikke gik ud til Gothersgade. Lille Brøndstræde, der var fortsat til Møntergade, hed da Bag Volden, som Minde om den Tid, da den var Voldgade, nemlig i den gamle By, førend de gamle Fæstningsværker, der gik, hvor Gothersgade nu gaar, blev sløjfede.

En Hovedgade var Store og Lille Kjøbmagergade, der vel var den længste Gade i den gamle By. I »Den Stundesløse« (3, 1) bruger Vielgeschrei det Udtryk om en Proces, at den var saa lang som Kjøbmagergade. Den gik lige saa langt som nu, men medens vi nu ved dens Ende træffer Kultorvet, kom man da til S. Gjertrudstræde, hvis højre Husrække var den samme som den, der nu findes paa Kultorvets Østside. Pustervig var lukket i den ene Ende og førte ikke videre; Hauserplads, Hausergade, Suhmsgade var ikke til, men her var store Grunde og Haver, der hørte til Gaardene i Pustervig og S. Gjertrudstræde; Aabenraa, Rosenborggade, Tornebuskegade var til, ligeledes Frederiksborggade, der var anlagt i Christian V's Tid; men Kultorvets vestlige Husrække var den ene Side af Mikkel Vibes Gade, en smal Gade, der i gammel Tid gik til Volden og var en Slags Fortsættelse af Peder Hvitfeld-


Hovedvagten

Hovedvagten paa Kongens Nytorv. Orig. i Oldn. Museum.

[31]

[Tom side]

[32]

33

stræde, der nok var ikke lidt smallere end nu. Ved den gamle Nørreport var Nørretorv eller Skidentorv, hvilket Navn ikke talte fordelagtig om dets Tilstand; derfra førte Fiolstræde ned til Skidenstræde og Vor Frue Plads. I Rosengaarden var ved Nr. 11 Anders Pedersens Gang.

Skidenstræde, der nu hedder Krystalgade, deltes i Store Skidenstræde, der gik til Nørregade og hvis søndre Side gik langs Universitetets botaniske Have, og Lille Skidenstræde. Nuv. Nr. 8 til 12 var en Gang med Smaahuse. Vor Frue Plads hed da Vor Frue Kirkegaard og var indhegnet med Mur. Her stod Vor Frue Kirke, lige overfor Universitetet, ved hvis Side der var 2 Præsteboliger; hvor Metropolitanskolen staar, stod Professorboliger, medens Latinskolen var en Del af nuv. Soldins Stiftelse ud til Skindergade. I Kannikestræde fandtes da som nu de 2 Kollegier og Regensen, men det bestod ellers mest af Professorboliger; saaledes var Stiftsprovstens Gaard jo længe Holbergs Bolig, hvis Have strakte sig næsten langs hele Lille Fiolstræde. I Store Fiolstræde Nr. 34, der hed Kandestøbergaarden (nu Linden), boede en Mængde fattige Folk.

Lille Kannikestræde var ogsaa for en Del besat med Professorboliger. Igjennem dette kommer vi ud til Skindergade, hvorfra Trompetergangen og Kejsergade fører ud til Ulfelds Plads; Kejsergade er dog et nyere Navn og brugtes ikke dengang, i alle Fald ikke officielt. Paa Ulfelds Plads stod Ulfelds Skamstøtte; den vestlige Del af Pladsen hed Graabrødretorv, der ogsaa da var forbundet med Klosterstræde, der førte fra Vimmelskaftet til Skindergade; i Klosterstræde boede 1722 21 Skomagere. I »Uden Hoved og Hale« (2, 8) siger Henrik: »Skomagere er noget godt ærligt Folk, men det er noget menneskeligt hos dem, at de gjerne lyver; Herrens Skomager er min Tro saa habil derudi, som han kunde have været født midt i Klosterstræde i Kjøbenhavn«.

Ulfelds Plads var forbunden med Kjøbmagergade ved Løvstræde og med Store og Lille Helliggejststræde ved Tugthusporten, der nu er en Del af Niels Hemmingsensgade, men da var en Gjennemgang gjennem en hvælvet Port, der stod over, hele Gaden lige ud til Graabrødretorv; et Hus paa dette Torv havde nemlig 6 Fag til dette og 2 over Tugthusporten 7). 1727 ønskede Magistraten at expropriere et Hus her for at gjøre Gaden bredere paa Hjørnet af Store Helliggejststræde, men havde ikke Penge dertil 8), formodenlig i Anledning af, at Hjørne-


34

huset mellem Store og Lille Helliggejststræde dette Aar var sprængt i Luften ved Uforsigtighed med Krudt 9). Lille Helliggejststræde var meget smal, men den gik paa den ene Side langs Helliggejstes Kirkegaard. Store Helliggejststræde hed saaledes til den nyeste Tid, da den har faaet Navnet Valkendorfsgade; hvor det nu er forlænget ud til Amagertorv udenom Kirken, var der ingen Gade, men vel som senere Haver til de tilstødende Ejendomme, eller maaske stod her til Ildebranden endnu de gamle Huse fra Tugthusets Tid.

Nørregade var fra gammel Tid en Hovedvej fra den gamle Nørreport, der stod ved Enden af den, til Gammeltorv; dens Bredde har næppe nogensinde været mindre end nu. Nørregade Nr. 24 til 38 og Nørrevold Nr. 40 til 44 var en samlet Ejendom med Smaahuse, der hed Raadstueskriver Raffs Gang. Gaderne mellem den og Volden, Larslejstræde, Teglgaardstræde, St. Pedersstræde, Lars Bjørnstræde og Studiestræde var de samme som nu, men var meget smallere; Studiestræde og St. Pedersstræde hørte til det lærde Kvarter.

Om den Del af Byen, der laa paa den anden Side af Gothersgade, er ikke meget at sige; vi ser den for vore Øjne den Dag idag. Husene var dog tildels anderledes og der var mange flere Pladser og Haver, dog mest bag ved Forhusene, men Gadernes Retning og Bredde var den samme. Kronprinsessegade var derimod endnu en Del af Rosenborg Have, og da gik Grundene i Adelgade altsaa ud til denne. Nyboders Huse var ikke byggede længer ud end til Elefant- og Tulipangade, hvorfor der var en stor aaben Plads ud mod Kastellet, det saakaldte Grønland. Grønland omtales siden i Anledning af Duellerne; her holdt Garden Skiveskydning og her var militairt Rettersted, i det mindste i Christian V's Tid 10). Imellem St. Anne Plads og Kastellet laa ogsaa en stor Plads, det var der, hvor det nedbrændte Amalienborg Slot havde staaet, hvis Have, omgivet af Kanaler, dog holdtes under Dyrkning; i Midten blev en Pavillon anlagt 1728, som Kongen brugte ved Mønstringer, idet Grunden udenfor Haven dette Aar var indrettet til Mønsterplads for Garnisonen 11). Ny Toldbodgade var udlagt i Begyndelsen af Frederik IV's Regering, og Grundene udenfor den var tildels udfyldte og brugtes til Tømmerpladser, hvortil de var udlagte 1708.

I det væsenlige uforandret er Børsen og Nybørs, hvilke Huse, opførte i Midten af det 17. Aarhundrede, kun er blevne moderniserede. Indtil langt ind i det 18. Aarhundrede havde alle Husene


Det kgl. Bibliothek m.m.

Det kgl. Bibliothek, Kunstkamret og Gehejmearkivet. Orig. i Oldn. Museum.

[35]

[Tom side]

[36]

37

ved Nybørs ud til Gaden de høje gammeldags Trapper med Jernrækværk, ad hvilke man ogsaa gik op i anden Etage 12). Den Kanal, der gik op langs vesten for disse Huse, er opfyldt for nogle Aar siden ligesom den, der gik op paa den anden Side af Proviantgaarden.

Ej heller med Christianshavn er der foregaaet saa mange Forandringer, som man skulde tro; det er væsentlig endnu det samme som dengang og har flere Levninger fra Fortiden end nogen anden Del af Byen. At Knippelsbro var ved Enden af Brogade, er noget, som endnu er i de flestes Minde; den blev 1728 ombygget fra ny af Overlandbygmester Krieger og kostede 18,600 Rdl., der udrededes af Kongens Partikulærkasse 13), og den Bro, der gaar over Kanalen ved St. Annegade, var en privat lille Bro med en Snurre paa, hvorfor den hed Snurrebroen. Ind under Volden blev opfyldt med Renovation og i det hele var endnu ikke ret meget opfyldt indenfor Kvintus. De store Pladser imellem Christianshavn og Toldbodbommen var ikke til, en enkelt lille Ø var vel voxet op af det Skarn, der blev fyldt i Vandet, men det var det hele.

Paa Slotspladsen stod Slottet, men det var et andet, end det man ser nu, det var Levningerne af de gamle Bygninger, der var opførte til forskjellige Tider, og nyere Tilbygninger, men i de Aar, vi her sysselsætter os med, var det hele under Ombygning, der varede i Aarene 1717-27; i sidstnævnte Aar viste sig en ny Bygning, der dog kun stod faa Aar, da Grunden ikke kunde bære den, hvorfor Christian VI lod alt nedbryde igjen. Dette Slot var omgivet af Grave, og der var kun Adgang dertil ad Broer og Løngange. Det havde nok været Kongens Plan, idet han flyttede Broen og Porten ligefor Boldhusgade, at der skulde der have været Bro over Stranden og Laxegade gjøres bred og lægges lige for Boldhusgade, saaledes at der blev Udsigt igjennem denne til Hallandsaas, men det viste sig at blive for kostbart 14).

Paa den Side af Slotspladsen, hvor Slotskirken og Thorvaldsens Museum er, var der Gader med prægtige store Gaarde, der for en stor Del var beboede af fornemme Personer; der var ogsaa en Gade med mindre Huse, der hed Trompetergangen.

Staldmestergaarden, der var bygget af Frederik IV, Tøjhuset, Bibliotheket, hvis nederste Etage endnu indtil for nogle Aar siden blev benyttet af Tøjhuset og i hvis øverste der var det kgl. Kunstkammer, Gehejmearkivet, Løngangen til Kancellibygningen og selve


38

Kancellibygningen havde i det væsentlige samme Udseende som nu, den sidste er bygget 1721. Husene bag Børsen var en Række Privatbygninger, men Nr. 8 var det kgl. Posthus; af disse Bygninger staar endnu yderst ved Stranden det gamle Sukkerhus fra 1657.

Hvor vi nu har Gammelholm med de høje Huse, saa vi i vore Dage endnu den gamle Bremerholm i samme Skikkelse som i hin Tid. Indenfor Kanalen var den lange Reberbane og forskjellige Bygninger for Marinens Bestyrelse og Skibsbyggeri, saaledes Admiralitetet, opført 1703.

Paa Gammelholm var desuden Ankersmedien, og forskjellige Værksteder. En Rejsende, der besøgte Kjøbenhavn 1702 og fik Lejlighed til at bese Gammelholm 15), fortæller ogsaa om Fangerne, der arbejdede her i Kongens Jern: De havde Jernringe om Ankelen og om Lænderne, der var forbundne ved en Lænke. De forlod aldrig Holmen, der bevogtedes Nat og Dag. Den Rejsende spurgte en om Grunden til hans Straf og fik at vide, at han, der havde tjent paa Tøjhuset, havde stjaalet Blykugler der for at bruge dem som Lodder til Fiskegarn, hvorfor han var dømt paa 3 Aar. Fangerne fik samme Føde som de andre Arbejdsfolk.

Paa Holmen var en Dok, som kunde pumpes læns i et Kvarter, men der var Væld i Bunden, saa den ligesaa hurtig blev fyldt, og man tænkte paa at flytte Dokken til Christianshavn, hvad der dog først skete i Christian VI's Tid. En Bedding kaldtes da Bankestok; det hedder saaledes i Christian V's Dagbøger: »10. Nov. 1691 lod vi en ny Dokke, hvor en Del Skibe kan efterhaanden udi repareres og renoveres fra Kjølen op til, afvinde fra sin Bankestok, der den paa var bygget«; »15. Oktober 1696 lod vi tvende Skibe løbe fra Bankestokken paa den ny Holm« 16); i Frederik IV's Tid var der Bankestok baade paa Ny- og Gammelholm 17). I »De Usynlige« (3, 2) siger Arlequin om sin Usynlige: »Intet Dyr er nogen Tid løben af Naturens Bankestok, som er mere fuldkommen i Skabning«.

Af Kirker havde man 8. Den første Rang indtog Vor Frue Kirke, en gothisk Bygning med et højt spidst Taarn, af Længde som den nuværende, med høje Hvælvinger, der hvilte paa 2 Rader Piller. I Koret og rundt omkring i Kirken fandtes en umaadelig Mængde Epitafier, Gravstene og Indskrifter, af hvilke Ulrik Frederik Gyldenløves og Kort Adelaers store Marmor-Gravmæler i særskilte Kapeller var de pragtfuldeste 18); i Kirken hvilede mange af Landets bedste


Holmens Kirke

Holmens Bro og Kirke. Orig. i Oldn. Museum.

[39]

[Tom side]

[40]

41

Mænd, baade Sjællands Biskopper, Universitetets Professorer og mangfoldige andre. Kirken udmærkede sig ved sit store og ualmindelige Orgel.

Helliggejstes Kirke havde omtrent samme Ydre som nu, men Synet af den var skjult fra Amagertorv, idet de saakaldte Stenboder var byggede udenfor den paa Gaden, der altsaa her var meget snæver. I Taarnet var Byens Normaluhr og i Forbindelse med dette Uhr stod et Klokkespil, der hver hele og halve Time, Dag og Nat, spillede et Psalmevers. De 19 Klokker, hvoraf dette Spil bestod, hed Sangklokkerne og var Kjøbenhavnernes Stolthed; de sattes ogsaa i Gang ved fornemme Begravelser, men var dog vistnok til Plage for Mange; i »Den Vægelsindede« (2, 1) siger Eraste: »Han, som dræber Folk med Sangklokkerne, skulde aldrig bede Livet af nogen af mine Børn, thi ingen af dem skulde efter Takten føres til Graven«. I »Det lykkelige Skibbrud« (5, 7) omtales en Komedie »Sangklokkerne eller de svadsige Søstre«, hvilken Benævnelse ikke er Tegn paa at Holberg yndede dem. I det Indre var Kirken rig paa Gravmæler.

S. Nikolaj Kirke var næst efter Vor Frue Byens største, idet den strakte sig over Nikolajgade. Dens Taarn havde et højt Spir, der hvilede paa 8 forgyldte Kugler. I Nischer stod udenpaa Kirken udhuggede Stenfigurer i Legemsstørrelse af Profeterne og Apostlene. Indvendig var foruden det pragtfulde Monument over Niels Rosenkrands en Mængde skjønne og gammeldags Gravmæler. Embederne ved Kirken var de mest indbringende i Byen, saaledes sagdes Klokkerens Indtægter at løbe op til over 1000 Rdl.

Holmens Kirke havde noget nær det samme Udseende som nu. Uhret i Gavlen havde ikke Ry for at gaa videre nøjagtigt, thi i »Den Vægelsindede« (2, 4) siger Espen til Apicius: »Jeg har den Ære at kjende Herrens Hjærte, det gaar ungefær ligesaa rigtigt som Holmens Klokke«. I Verset foran Holbergs fire Skjæmtedigte hedder det:

»Før Holmens Klokke skal med andre Klokker gaa«

som Betegnelse paa noget urimeligt.

Hellig Trefoldigheds eller Trinitatis Kirke, ogsaa kaldet Runde Kirke, var i det Væsentlige af samme Ydre som nu, thi vel brændte den 1728, men Murene blev staaende og meget af det Indre skaanedes ogsaa. Paa Loftet var Universitetsbiblioteket med en rig Samling af Haandskrifter 19). Kirkens, man kan næsten sige Byens største Mærkelighed var Rundetaarn, op ad hvilket man kunde kjøre


42

i Vogn med 6 Heste for, hvilket Christian V og Peter den Store havde forsøgt. Øverst var Observatoriet med dets kostbare Instrumenter og navnlig den store Himmelglobus. Rejsende, der kom til Staden, maatte fremfor alt se dette Taarn, og i »Erasmus Montanus« (2, 2) siger Jakob ogsaa, at han gjerne vilde til Kjøbenhavn for at se Rundetaarn og Klostret, hvor man gjør Lærred. Naar noget mærkeligt foregik i Byen, søgte man dertil, som naar Klavs i »Barselstuen« (1, 2) vilde laane en Enesteskilling for at komme derop, at han kunde se, hvad der foregik i Aabenraa. Det var Klokkeren ved Trinitatis Kirke, paa den Tid Søren Mathisen, der havde Indtægten af de Penge, der ydedes for at faa Adgang, men Observatorerne klagede over, at Observationerne og Instrumenterne blev forvirrede ved Folks Stimen og Allarm. Ved Reskript af 5. Febr. 1717 blev det bestemt, at Klokkeren skulde beholde Indtægten, saa længe han levede, men efter hans Død skulde den tilfalde Observatoren og de 2 Studiosi, som arbejdede ved Observatoriet.

Den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirke, opført 1704, og Citadalskirken er endnu til i uforandret Skikkelse. Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn blev vel benyttet til Gudstjeneste, da den var indviet 1696, men dens Bygning var endnu ikke fuldendt, navnlig blev Alter, Daab og Prædikestol først anskaffet efterhaanden. Taarnet fandtes kun lidet ragende op over Kirken, paa Prospektet af Gyldenløves Begravelse ses det bagved Gjæthuset, og det var først 1749 at det nuværende Spir blev fuldendt. Til Kirkens Fuldendelse var nogle Bøder ved Højesteret og Landsthingene henlagte, det er derfor Paris i Prologus til »Ulysses von Ithacia« idømmer Juno og Pallas for deres dristige Tale i Retten 10 Rdl. til Christianshavns Kirke.

S. Petri Kirke var som nu Kirke for den tydske Menighed, der paa hin Tid forholdsvis var større end nu. Den havde et højt Spir og et langt hvælvet Begravelseskapel.

Den reformerte Kirke, eller som den da kaldtes, den calvinske, laa paa J samme Sted som nu og havde vel omtrent samme Ydre som den nuværende; den var bygget i Christian den V's Tid, da de reformerede fik fri Religionsøvelse. Det var mange ansete Familier, der da kom herind, og ved den stærke Tilbøjelighed for alt Fransk, der blev herskende her, fik denne velstaaende Menighed sikkert megen Indflydelse paa Tonen i den fornemme Borgerstand. Propaganda gjorde den ikke, thi det vilde have fremkaldt en frygtelig Storm, hvis nogen


Charlottenborg

Charlottenborg. Orig. i Oldn. Museum.

[43]

[Tom side]

[44]

45

havde traadt over til et andet Kirkesamfund end det lutherske, men det var nok Mode at gaa i en Kirke, hvor der prædikedes paa Fransk. I det mindste kunde Frandses Ytring i »Jean de France« (1, 4) tyde derpaa; han fortæller nemlig om Herman Frandsens Søn: »han aad heller en Suppe koget paa en Skopind, naar den var tillavet af en fransøsk Kok, end den bedste Kalvekjødsuppe paa Dansk; naar han talede med de fornemmeste Bestillingsmænd, kaldte han dem Monsieur, aleneste fordi det var paa sin Parlemefransøsk, uanset at han fik mange Uvenner derved, ja han vilde paa Sikasten ikke gaa i dansk Kirke mere, men holdt sig til den calvinske Menighed udi Aabenraa.«

Ved Forordningen af 27. Febr. 1682 var der gjort et stort Skridt fremad til at give Byen et mere pynteligt Udseende. Langs Kanalerne, paa Torvene og i Hovedgaderne, nemlig Østergade, Amagertorv, Stenboderne, Skoboderne, Vimmelskaft, Klædeboderne og Vestergade til Vesterport, Nørregade, Højbrostræde og Kjøbmagergade, altsaa i Hovedadgangene til Slottet, maatte ny Huse kun bygges af Grundmur og ikke under 2 Loft, og i Store Færgestræde, Frederiksborggade til Nørreport og Raadhusstræde forbi Vandkunsten skulde alle ny Huse have grundmurede Gavle og i det mindste i nederste Stokværk være af Grundmur. Der blev ogsaa givet dem særlige Fordele, der paa øde Grunde vilde bebygge hele Pladsen til Gaden og opføre Huse paa 2 Loft med Grundmur forneden; i det mindste skulde man bygge en Brandmur til Gaden og maatte ikke sætte Plankeværk, hvor man ikke byggede Hus. Kongen saa ej heller gjerne Trapperne, der stod ud paa Gaden, men da disse ikke kunde borttages, blev det tilladt at de maatie forblive, naar de ikke gik over 5 Kvarter ud fra Huset, ved ny Huse derimod maatte Trappen kun gaa 2 1/2 Kvarter ud.

Ved dette Paabud nødtes man til i ny Huse at lægge Trappegange ind i Husene, noget man ikke kjendte i ældre Bygninger, eller i alle Fald maatte man flytte Adgangen til de øvre Etager til en Svalegang ud mod Gaarden. Kun hvor Fortovene var saa brede som ved Stranden, maatte Skur af Træ vedblive. Karnapper og Udvinduer til Gaden »vanhælder Husenes Sirlighed og ere Naboerne ofte til Præjudice« og de maatte ikke mere bygges, ligesom i ny Huse det øverste Loft eller Stok ikke maatte bygges ud over det nederste. De smaa Stræder, hvor Vogne ikke kunde komme igjennem og som var farlige baade for Ildebrand og smitsom Sygdom, da de idelig var fulde af Urenlighed, skulde enten tillukkes og afskaffes eller udvides,


46

at der magelig kunde kjøres med Vogne for hver Mands Dør, og der skulde sættes Mærker, hvor langt tilbage Husene skulde flyttes, naar noget af dem skulde ombygges.

Ved denne Forordning blev gjort en Begyndelse til efterhaanden at give Byen et mere pynteligt Udseende efter nyere Tids Krav og den vilde langsomt have gjennemført den Forandring til det bedre, som Ildebrandene i et Nu frembragte. Byen fik vel et pynteligere Udseende efter den Tids Betragtning, men Grunden blev tillige lagt til dens store Ensformighed i Bygningsmaade. Den Afvexling, som blev frembragt ved de gammeldags Herskabshuse, hvor Hovedbygningen laa allerbagerst i Grunden, medens en Mur stod ud til Gaden, fandtes nu kun sjælden og det alene i de smaa Gader. Nr. 4 i Gammelmønt, der tilhørte Admiral Ove Gjedde i Christian IV's Tid, var indtil den nyere Tid endnu temmelig uforandret og enhver, der færdes ad Didrik Badskærsgang, vil undre sig over at se en saa mærkelig Pragtbygning ud til en saadan Gyde, medens Sagen er den, at det er Husets Bagside, man ser; dets Indgang var ad Gammelmønt. Præstegaarden til Petri Kirke var til 1728 »ej nogen Bygning til Gaden, men derimod en stor Bagbygning i Gaarden, en stor Gaardsrum brolagt, hvor i Midten befandtes et stort muret Lysthus med skjønne, grønne Træer omkring« 20).

Husenes Ydre havde dog endnu et meget forskjelligt Udseende. De fleste var af Bindingsværk, nogle havde Mur til Vinduerne eller i hele det nederste Stokværk og et enkelt endog klinede Vægge, saa-ledes 1722 et Hus paa Vestergade. Mange Gaarde var dog helt af Grundmur og heri havde nysnævnte Forordning stor Del, idet der deri var lovet Skattelindringer for de ny grundmurede Bygninger.

Som en Følge heraf havde den ny Del af Byen og da navnlig Kongens Nytorv et anseligere Udseende end den gamle By. I denne stod dog ogsaa mange Stenhuse fra gammel Tid, især fra Christian IV's, fra hvilken der den Dag idag er levnet os Gaarde som den Schoustrupske paa Amagertorv, og Efterslægtens Gaard paa Østergade. Endnu ældre Ejendomme fandtes sikkert. Paa Gammeltorv, hvor nu Raad- og Domhuset findes, stod en Bygning, der nylig var indrettet til Vajsenhus, men var en gammel Adelsgaard, der beskrives saaledes af Reiser: »Det var en Bygning efter gammel Façon og efter den gamle gothiske Art og Smag, kun 1 Etage i Højden; jeg kan bedst


Amalienborg have

Amalienborg Have. Orig. i Oldn. Museum.

[47]

[Tom side]

[48]

49

ligne samme ved den gamle Børses Bygning, dette alene undtagen, at det samme bestod kun af 1 Etage i Højden« 21).

Hvor ringe Husene i Smaagaderne kunde være, ses af en Beskrivelse af et i Larslejstræde, der var skaanet af Ildebranden 1728 og først blev nedbrudt 1737; det var »et meget lidet uanseligt Hus ikke halvanden Alen højt fra Gaden til Taget, med et skraat Tag af 7 til 8 Alens Højde; dets Stuer, hvis Vinduer vare saa godt som lige med Gaden, laa ned i Jorden« 22).

De gamle Huse var ofte forsynede med Bomærke eller et andet Kjendetegn, hvorved de kunde skjelnes fra hverandre. Ofte var der Indskrifter, latinske, tydske eller danske; nogle af disse var gode Ønsker om Huset og dets Beboere: saaledes paa et i Admiralgade:

O Gud fra al Ulykke og Fare
dette Hus og Sted naadelig bevare.
Velsigne dem, deri bygge og bo,
efter Døden giv evig Glæde og Ro;

andre var gudelige Opmuntringer og Paamindelser; over et Hus i Portunstræde stod:

Hvo paa Gud tror,
han tryggelig bor;

over et i Ulkegade:

Den, som er timelig fød,
maa hver Dag vente sig Stød;

over et i Kjøbmagergade:

Om du gaar ind, om du gaar ud,
bevare dig den Herre Gud;
Ledsage dig baade hid og did
fra nu og indtil evig Tid;

over Vinhuset Dyrkjøb stod:

Vaag op og bed, Tiden gaar,
Døden kommer, du ved ej naar.

I Landemærket stod med Aarstal 1647:

Sørg du ej for mig,
Jeg sørger ej for dig,
Gud sørger for os alle.


50

Paa et Hus i Rosengaarden stod med Aarstallet 1582:

Vil du, det skal gaa dig lykkelig,
i Handel brug ej Falsk og Svig.
Slaa ej til Verden din Lid,
forlad dig paa Gud din Herre blid.
Thi hvo Gud frygter, er rig og vis,
i al hans Nød faar han stor Pris.
Gud und mig af din Forstand,
for jeg er fød i fremmed Land.
Frels mig af al min Nød
og fri mig fra den evige Død.

Andre paaminde om Forgængeligheden: I Kjøbmagergade læste man med Aarstal 1553:

Altingest er Forfængelighed,
Guds Ord bliver evindelig.

og i Vimmelskaftet fra 1591:

Ingen kan siges lyksalig at være,
førend de hannem til Graven mon bære 23).

Efter Ildebranden 1728 blev mange af de ny Huse ogsaa forsynede med Indskrifter, men uagtet de her nævnte ikke udmærke sig ved synderlig dybe Tanker, saa var den ny Tids Indskrifter i Sammenligning hermed uendelig fade.

Vil vi gjøre os et Begreb om Datidens store herskabelige Bygninger, gaar vi til Kongens Nytorv, hvor vi endnu finder flere bevarede. Det nuværende Hotel d'Angleterre var vistnok opført af Storkansleren Grev Ahlefeldt (død 1686) i Kristian V's Tid og tilhørte endnu Familien; det var paa 2 Etager med en Kvist og med en Karnap i hver Etage. Det Thottske Palais paa Hjørnet af Bredgade, ogsaa paa 2 Etager, er opbygget af Admiral Niels Juel omtrent 1683, og det var her han døde, det tilhørte nu Grev Danneskjold; Charlottenborg, tidligere Gyldenløves Palais, var paa 3 Etager, opført 1672-83 24) og tilhørte nu Fredrik IV's Broder Prins Karl.

Det nuværende Hotel du Nord er "opbygget omtrent 1687 af Admiral Christian Bjelke og tilhørte paa denne Tid Storkansler Grev U. A. Holstein. 17. Okt. 1721 fik han af Kongen Fritagelse for Grundskat og andre Paalæg, da han lod Gaarden indrette til greveligt Sæde og Hotel for sig og sine Efterkommere, og dette kostede ham ligesaa meget som at bygge et helt nyt Hus 25). Derved frem-


Grev Ahlefeldts Gaard

Grev Ahlefeldts Gaard, senere Hotel d'Angleterre. Orig. i Oldn. Museum.

[51]

[Tom side]

[52]

53

kom den Bygning, som fremstilles S. 55, men da denne brændte 1748, blev den igjen noget forandret. Ved Grev Holsteins Ombygning er det vistnok, at der inde i Gaarden forsvandt en gammel rund Pavillonbygning, i Lighed med en, der ogsaa tidligere har været i det Thottske Palais. Da Grunden til denne blev udgravet for nogle Aar siden, skete det morsomme Tilfælde, at man ansaa den fundne Runding for at være Levninger af et gammelt Fæstningstaarn, skjønt Stenene tydelig nok var gule flensborgske Mursten fra det 17. Aarhundrede 26). Et andet Kuriosum om denne Gaard er, at den stadig angives som den, Niels Juel ejede og hvor han døde, en Fejltagelse, hvorfor Danske Atlas bærer Ansvaret. Det Moltkeske Palais paa Hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade er bygget af Grev Frederik Anton Danneskjold Laurvig (f. 1688 † 1754), Søn af den U. F. Gyldenløve, der byggede Charlottenborg og som selv vilde have bygget sig et Palais paa dette Sted; senere udvidede Grev Danneskjold Bygningen med et stort Hus langs Bredgade, der ikke var saa højt som det forrige og med et Taarn over Midten; den første Bygning paa 2 Etager ser man endnu, af den anden er der noget tilbage.

Ligesom der var en Byggeperiode i Christian V's Tid, saaledes var der ogsaa en i Frederik IV's Tid, de gamle Huse trængte til Afløsere og til at indrettes paa at kunne rumme flere Familier end hidtil. Man pyntede ogsaa op paa de gamle. Paa Østergade paa Hjørnet af det lille Stræde, der gik til S. Nikolaj Kirke, stod et 2 Etages Hus, paa 7 Fag med Lejekjælder, hvis nederste Etage var Grundmur og den øverste Bindingsværk; ovenover var en Front paa 4 Fag af stærkt Egetømmer, og den havde ikke alene 2 Udhæng efter gammeldags Skik, men disse stod ulige paa Huset, saa der paa den ene Side fandtes 2 Fag Tag og paa den anden 1 Fag, hvilket vanhældede Forsiden til Østergade. Ejeren begjærede nu 1728 at maatte indrette en sirlig Kvist paa den Maade, det nu var brugeligt, over Midten af Huset, hvilket ogsaa blev tilladt 27). I »Den pantsatte Bondedreng« (2, 8) gjør Leerbeutel den Bemærkning, at her er adskillige smukke og kostbare Bygninger, hvortil Raadsherren svarer: »Ja Byen er smuk nok, den har taget til paa nogle Aar«.

I Pontoppidans Theatrum Daniæ, trykt 1730, men skreven førend Ildebranden, siges, at Husene i Almindelighed er 3 Etager høje og at de, der var højere eller lavere, var de færreste. Han fortæller ogsaa, at mange var opførte af Bindingsværk og i Almindelig-


54

hed var overstrøgne med allehaande brogede Farver til Prydelse. Det anførte om Husenes Højde gjælder dog vistnok kun om de større Gader og de nyeste Huse, thi af de mangfoldige Synsforretninger, som Forf. har gjennemlæst, fremgaar det, at det overvejende Tal Huse havde 2 Etager eller, som det da ogsaa hed, Loft, med Kvist over nogle Fag; gik Kvisten over hele Husets Bredde, hed den Front eller Spids. Af 44 Synsforretninger 1722 var der saaledes kun 3 over Huse paa 3 Etager, nemlig fra Borgergade, Møntergade og Skindergade, men 11 over Huse paa 1 Etage, især dog fra de mindre Gader, Didrik Badskærs Gang, Springgade, Studiestræde, Østervold, Vestergade, Kattesund, begge Strandstræderne og Peder Hvitfeldstræde. De fleste af disse Huse var kun paa 4 Fag til Gaden, men havde ofte Side- og Baghuse baade til Udenomslejligheder og til Udleje.

De ny Huse, der byggedes, fik vistnok nu som oftest 3 Etager. Saaledes opførtes 1720 et nyt Hus i Snaregade paa 3 Loft og 15 Fag, men inde i Gaarden var Bindingsværk med Egetømmer. Klokker Søren Mathisen byggede 1725 i Springgade et Hus paa 3 Loft, grundmuret til Gaden og med hvælvede Kjældere. 1723 byggedes et i Ny Kongensgade paa 3 Etager. 1727 blev nedrevet et gammelt forfaldent Hus i Kristen Bernekovstræde, der var et lavt Stokværk højt, og opbygget et nyt paa 4 Fag Hus, 3 Etager højt med Front over det hele Hus 28). 1728 bebyggedes en øde Plads paa Hjørnet af Grønnegade og Gothersgade med et nyt Bindingsværks Hus af Egetømmer med grundmuret Kjælder 1 1/4 Alen over Jorden paa 3 høje Etager, 7 Fag, med Kvist over 5 Fag. Paa Kjøbmagergade byggedes 1727 det andet Hus fra Trinitatis Kirke med 3 Etager 29).

Af Huse paa 2 Etager byggedes 1726 et i Admiralgade paa 7 Fag med Kvist og Kjælder og med Grundmur til første Etage. Ved Stranden, 2 Huse fra Boldhusgade mod Syd, hvor der hidtil havde staaet et Plankeværk, byggedes derimod paa 1 Etage med Kvist. Nuv. Nr. 6 og 8 ved Stranden blev ombygget 1723, og her formaaede Politimesteren Ejeren til at bygge af Grundmur og anseligt ligesom hans Naboer, da Huset laa lige for Slotsporten 30). Et Borgerhus, som vi ser paa Prospektet S. 31, er det paa Hjørnet af Gothersgade og Kongens Nytorv; det blev ombygget 1727, men de gamle Mure forblev staaende, dog blev Karnapperne til Torvet nedbrudte. Det havde 39 Alens Fa†ade og 11 Fag til Torvet, 2 Etager, Kvist over 5 Fag og 2 Lejekjældre, med Bygninger i Gaarden til at leje ud 31).


Storkantsler Holsteins Gaard

Storkantsler Holsteins Gaard, senere Hôtel du Nord, Orig. i Oldn. Museum.

[55]

[Tom side]

[56]

57

Fra Tiden lige efter Branden skriver sig nuv. Nr. 42 paa Kjøbmagergade og Nr. 1 i Klareboderne, der er paa 2 Etager med Kvist og ser saa hyggelig ud ved Siden af Nutidens høje Huse.

Som Exempel paa en stor rummelig Gaard, der ejedes af en meget fin Borgerfamilie, kan nævnes Hans Burmesters Gaard, der nu er Nr. 40 til 48 i Pilestræde og Nr. 1 og 3 i Sværtegade. Foruden den Gaard, hvor han selv boede, var der 4 andre Lejehuse. Til Gaarden hørte en Have, hvori der i et Skifte nævnes en Mængde Urtepotter, der mest betegnes som hollandske, deriblandt 18 med Lavrbærtræer. Det ses af de registrerede Dokumenter, at Gaarden 31. Mai 1671 af Christian V var solgt til Papirforvalter Albrecht Hein og at den 1694 var udlagt til Hans Burmesters Stiffader Jokum Würgers for hans Tilgodehavende i Fru Magdalene Klingenbergs Bo.

Som bemærket havde de fleste Huse et særligt Kjendemærke, ligesom de i ældre Tider havde haft Bomærker; af mere tilfældig Art var Skilter, der dog var knyttede til Husene i længere Tid end nu, idet de, der udhængte disse, oftest tillige var Husejere. »Skilters Indretning har hidtil afhængt af Folks egen Fantasi. Skrædere og Parykmagere har hidindtil i Særdeleshed ladet male saa vel Kongens som Dronningens, Prinsernes og Prinsessernes Portraiter paa deres Skilte«, siger en Politiskrivelse fra 1723 32).

Som et Exempel paa Skilters Udseende vil vi her efter et Politisyn nævne Hattemagernes 1723:

1. Johan Løve i Raadhusstræde, et firkantet Jærnskilt med en forgyldt Hat paa, over Hatten Kongens Krone og ovenfor Kronen med forgyldte Bogstaver: Alhier wohnet der konigl. Hof-Hutmacher. Under Hatten hans Navn med Aarstallet 1692, ovenpaa Stangen, hvor Skiltet hænger ved, Kongens Navn i et Træk med Kongens Krone over, som bliver holdt af 2 forgyldte Løver, og atter ud paa Spidsen et forgyldt Billede med en forgyldt Hat i Haanden.

2. Niels Jørgensen paa Vandkunsten, et firkantet Jærnskilt med en forgyldt Hat paa, hvorover staar med forgyldte Bogstaver: I die(!) Englische Castor og et Vaaben med 2 Løver udi, under Hatten hans Navn i et Træk med det forgyldte Symbolum: Alhier verkauft man Allerhand Sorten von feinen hüten in Dutz und in Stück; atter ud paa Stangen Kongens Navn forgyldt i et Træk og med


58

Kongens Krone over, som holdes af 2 forgyldte Løver, ellers ud paa Spidsen af Stangen en sort Hat.

3. Johan Groth i Vognmagergaden, et firkantet Jærnskilt med en Hat afmalet og en Stjerne oven over og atter der oven for igjen tvende forgyldte Løver, som holder en forgyldt Krone, ud paa Spidsen atter en Jærnhat forgyldt paa Kanterne, under neden Skiltet hans Navn og Aarstallet 1723.

4. Jakob Lyders i Kompagnistrædet, et Jærn-ovalt Skilt, med en sort Hat, som er forgyldt paa Kanten, afmalet tillige en hvid Fjeder i Hatten, hvorover staar hans Navn med forgyldte Bogstaver og siden ovenfor Navnet Kongens Krone forgyldt, under Hatten staar med forgyldte Bogstaver: In de vergolde Castor og derunder igjen Anno 1710, paa Stangen en forgyldt Hat, ud paa Spidsen et Jærn-Billede med en Hat i Haanden.

5. Christen Jørgensen i Landemærket, et rundt Jærnskilt med 3 forgyldte Hatte paamalede og ud paa Spidsen en sort Jærnhat. Aarstal 1710.

6. Baltser Rudolfsen i Grønnegade, et firkantet Skilt, hvorpaa er malet en forgyldt Hat med en rød Fjeder paa, ud paa Stangen en Jærnhat og atter ud paa Spidsen et Jærn-Billede med en Hat i Haanden.

7. Kort Lyders i Vimmelskaftet, et firkantet Jærnskilt med en Hat malet paa, som er forgyldt paa Kanten og en hvid Fjeder udi, hvorover staar med forgyldte latinske Bogstaver: De Hollansche Castor, og ved Siden det hollandske Vaaben, under Hatten en forgyldt Løve i et Tralværk, tilligemed under Løven dette Symbolum: hier macket man huden Starck en Glat, Pasen Se nit David, so pasen Se Goliat. Aarstal 1712.

8. Peder Olsen i Grønnegade, et firkantet Jærn-Skilt med en Hat paamalet og en forgyldt Krone ovenover tillige med det Symbolum: unter diesen hut ist bøs und gut 1717.

9. Søren Larsen i Kristen Bernekovstræde et Jærn-firkantet Skilt med en forgyldt Hat og Kongens Krone ovenover tilligemed tvende Jærn-Hatte ovenpaa Stangen. Aarstal 1720.

10. Mads Nielsen paa Østergade, et firkantet Jærn-Billede med et rødt afmalet Bord, som staar en Hat paa med Forgyldning paa Kanterne tilligemed en Hat paa Stangen og ud paa Spidsen et rødt Jærn-Billede med en Hat i Haanden. Aarstal 1712 33).


Grev Danneskjolds Palais

Grev Danneskjolds Palais, nu det Thottske paa Kongens Nytorv. Orig. i Oldn. Museum.

[59]

[Tom side]

[60]

61

En Samtidig 34) fortæller, at i den gamle By var Gaderne meget uregelmæssige, krumme og smalle, dog kunde man til Nød komme frem i de fleste med en Karet. Det er ovenfor paavist, hvorledes Hovedgaderne dog var af Bredde med de nuværende, medens alle Sidegaderne var meget smalle, hvilket var højst ubekvemt paa en Tid, da man kjørte saa meget i Karet og navnlig Damer ikke kunde vise sig til Fods. De var ej heller af andre Grunde tiltalende at færdes i, thi baade var Brolægningen elendig og Gadernes Renlighed lod meget tilbage at ønske.

Den Skik, at lægge Fjæle over Kendestene, var først bleven indført 1681 i Højbrostræde og Færgestræde, for at Vognene bedre kunde komme frem under den stærke Færdsel i den snævre Gade, og allerede samme Aar blev det samme indrettet i alle Hovedgaderne. Senere er i det mindste Højbrostræde udvidet ved, at de to Rendestene er blevne tagne op og en ny af Træ lagt midt i Gaden, men denne gik itu 1725, og uagtet det blev foreslaaet at mure den op med Kampesten og Cement, blev dette befundet for kostbart og der blev igjen som tidligere lagt 2 Rendestene langs Husene. 35)

Fortovene ansaas ikke mere for at tilhøre Husene; da Inspektøren ved Vajsenhuset paa Nytorv, der laa hvor Raad- og Domhuset nu er, havde indpælet Pladsen foran Huset lige fra Raadhuset til Sluttergade i 7 Alens Afstand fra Huset med store og tykke Pæle, saaledes at der kun var et Kvarters Grund indenfor Rendestenen, blev han ved Politiretsdom af 15. Jan. 1723 dømt til at nedrive Plankeværket.

En Rejsende, der opholdt sig her 1702, 36) fortæller, at Byen er meget daarlig brolagt og meget sølet efter Regn; »thi uagtet Politiet er udmærket i mange andre Ting, saa har man dog ikke fundet nogen Maade at gjøre Gaderne godt rene, ogsaa er der ligesaa meget Støv om Sommeren som i London«. Gaderne beskrives saaledes i »Ulysses von Ithacia« (2, 2): »I Juli Maaned er de upaaklagelige, men Resten af Aaret kan man næppe gaa ud uden Fare for at drukne i Skarn, dog det er kun 11 Maaneder i Aaret, de gaar snart. Kunde man gjøre saadanne Anstalter, at det aldrig skulde regne, da vilde jeg trodse nogen By at være saa ren som vores«. Da det tilmed var Mode for Damer kun at køre, og Hyrekareter og Portechaiser var nødvendige, naar man ikke havde egen Vogn, saa blev der fra oven ikke anket saa meget der over, som det


62

vilde være sket, hvis hine Folk gik; det var derfor, Herman v. Bremenfeldt i »Republiken« (2, 9) fremkom med følgende Forslag: »Saasom man hører Folk dagligen at klage over Gadernes Urenhed, men altid forgjæves, efterdi de Betjente, som Omsorg er overdragen til deres Renholdelse, ikke med Iver af Øvrigheden blive tilholdne saadant at efterleve, saa haver jeg efter megen Hovedbryden udfundet et sikkert Middel, hvorved denne Uheld kan hæves, og det ved en eneste Anordning, som er denne nemlig: at Magistratens Fruer og Døtre stedse skulle være forbundne at gjøre Visiter til Fods udi Tøfler og perlefarvede Silkestrømper. Naar saadan Anordning skede og den samme blev nøje haandhævet, ville vore Gader, som nu omstunder alle indtil gemene Skriverkarle og lumpne Lakejer krympede sig ved at betræde, blive saa rene«. For den Mode, at man kun maatte gaa med Sko om Sommeren, var det ogsaa højst ubekvemt at gaa; »i gamle Dage«, siger Jeronimus i »Maskeraden«, »tog man derimod Støvler paa i vaadt Føre«. I den ældste Udgave af »Barselstuen« (2, 7) siger Else Skolemesters: »Gadernes Urenhed er saa stor, at den ikke kan fortælles, afmales eller beskrives«.

Med Hensyn til Gadernes Brolægning gjaldt endnu Forordningen af 21. Maj 1680, efter hvis Bud Byen paany var bleven brolagt, og det navnlig paa den Maade, at der blev lagt Rygstene midt paa Gaden, saaledes at der var Fald til Rendestenene til begge Sider; derved blev disse store Stene ofte det eneste rene Sted paa Gaden, hvor man kunde gaa, medens det Øvrige var helt opfyldt med Snavs. I »Det lykkelige Skibbrud« (2, 1) fortæller Henrik, hvorledes han blev forfulgt af to Jean de Francer med nøgne Kaarder, »men som de løb efter Takten paa de store Stene for ikke at bestænke deres sviklede Strømper og jeg løb udi Skarnet allevegne, hvor jeg fandt Gjenvej, kunde de ikke naa mig«. Brolægningen paahvilede Beboerne, enhver udenfor sin Grund til Gadens Midte, men det var nu ikke mere som tidligere, at enhver selv maatte skaffe Brolæggere, nu skulde Byen ved egne Folk sørge derfor, men ligne Udgiften paa Grundejerne.

Tilsynet med Gadernes Renholdelse paahvilede Gadefogderne, der hver havde sin Del af Byen, hvor de hver Morgen ved Daggry skulde gaa langs Gaderne med en Træskralde, hvormed de advarede Folk om at feje paa Gaden, saa Vognene strax kunde optage de samlede Dynger.

Det ældre Paabud, at Urenligheden skulde bortføres af Vogn-


Grev Danneskjolds Palais i Bredgade

Grev Danneskjolds Palais i Bredgade, nu det Moltkeske.

[63]

[Tom side]

[64]

Generalkommissariatet og Holmens Chefs Bolig

Generalkommissariatet og Holmens Chefs Bolig paa Gammelholm. Orig. i Oldn. Museum.

[65]

[Tom side]

[66]

67

mændene eller Ejerne selv, medførte megen Forsømmelighed, thi Snavset laa længe sammenfejet i store Hobe, idet Folk undskyldte sig med, at de ikke kunde faa Heste og Vogne til Leje og at de ikke kunde enes med Vognmændene om Betalingen, naar de ikke havde fuldt Læs til dem; de, der selv havde Heste og Vogn, mente ikke at være mere forpligtede til at føre bort fra deres Huse, Fortov og Gader end deres Naboer. For at forebygge dette, blev der ved Forordning af 14. Marts 1702 paalagt en Afgift af alle Ejendomme og der blev ansat en Inspektør over »Renoveringsværket«, der skulde baade lade feje Gaderne og med tillukkede Vogne og Karrer bortføre Urenligheden. Fra Hovedgaderne skulde alt være bortfejet om Sommeren inden KL 8 og om Vinteren inden 10, men paa Torvene efterat Bønderne var bortkørte, paa Torvedagene nemlig om Sommeren Kl. 5, om Vinteren Kl. 3; fra Kirkernes Omgivelser skulde bortføres om Eftermiddagen paa de Dage, der gik forud for Kirkegangsdage.

Ved hver Vogn eller Karre skulde der være en Klokke, til at advare Folk om at bære deres Fejeskarn ned og ikke lægge det paa Gaderne. Det stod dog enhver frit for at betale Inspektøren for at feje Fortovet og rense Rendestenen. Det blev ogsaa ved denne Lejlighed forbudt ved Ligbegængelser at strø Sand udenfor Huset istedenfor at feje. Renovationsvognene havde Plads langs Volden mellem Larslejstræde og Studiestæde.

Alt dette kunde være godt nok, hvis det blev forsvarlig udført, men der kom jævnlig Klager. 6. Nov. 1714 skrev Politi- og Kommercekollegiet til Politimesteren: »Vi erfare, at det er en stor Aarsag til at saa megen Urenlighed paa adskillige Steder her i Staden samles, at Indbyggerne ikke passe paa at lade sammenfeje Skarnet paa deres Fortov paa de Dage og Tider, Karrerne komme at bortføre det, men enten sammenfeje det om Lørdagen og andre Helligdagsaftener i Dynger, hvilke siden straks igen udkøres og udspredes paa Gaden, førend det bliver bortført, eller og de ganske lade Urenligheden ligge usammenfejet, da Skarnvognene og køre det forbi uden at tage det med«. »Endelig klages og især meget over, at Urenligheden ved Helliggejstes Kirke og paa Amagertorv samt paa Nørregade ej paa Lørdagaftener og andre Helligdagsaftener bortføres, som er gaaende Folk til største Inkommoditet paa deres Kirkevej, da dog den om Gadernes Renholdelse udgangne Forordning af Dato 25. April 1702, 6. Artikel allernaadigst tilholder, at Bønderne om


68

Torvedagene skal være bortkørte af Torvene om Sommeren Kl. 5 og om Vinteren Kl. 3, hvorefter Torvene strax skal rengøres, at de Søndags og Helligdags Morgener næst efter kunde være rene, saa og at alle Torsdage, Lørdage og de Dage før andre extraordinaire Kirkegangsdage skal Urenligheden bortføres fra Kirker og de næst omliggende Naboers Fortov«. 37)

26. Juli 1718 fremkom Renovationsinspektøren Assessor Svend Krag med følgende Klage: 38)

1. Af Priveter og adskillige Uhumskheder af Huse og Gaarde, saavelsom Udkastelser af Ler, Kalk, Grus, Halm, Pjalter og andre deslige Ting, som ere tvært imod Forordningen, kommer Renovationsvæsenet og mig til største Last og Omkostninger.

2. Det daglig og passerer, at Indvaanerne tildels indkjøber en Mængde Tørv af Bønder, som fører det ind, og tildels andre lader hente Tørv fra Landet paa store Kjøbsted-Høstvogne 4 à 5 Læs tillige og lader læsse af paa Gaderne og der lader ligge disse Affald, som mange Steder foraarsager stor Urenlighed og mange Læs tværtimod Forordningen for Renovationsværket, og sligt bliver aldrig observeret eller angivet af Politibetjentene eller Gadefogderne.

3. Er Folk meget nachlæssig i Staden til at feje i rette Tid til Kvarteerdagene, da der renoveres, men kommer altid bagefter og fejer, og allermest til Helligdags-Aftener og Morgener, ikke alene fejer i urette Tider, men endog udkaster adskillige Urenligheder, saa at, ihvorvel Staden nu er i god og forsvarlig Stand, saa vidt mig vedkommer at præstere, saa vil det dog blive mig fast umuligt at holde det saa skikkelig og vel, som jeg gærne ønskede.

4. Andre lader udføre Ler, Kalk og deslige med fri Vilje og strør paa deres Stenbroer under Prætext at jevne og konservere Broerne dermed, men hvor længe det varer, er ikke længer end til renoveres skal.

5. Folk, især den algemene Mand, lægger og Flid paa at skjænke Renovationskarlene med Øl og Brændevin, hvorved de Folk forlokkes at paatage til Læs de Ting, som udbæres paa Vognene af deres Huse og Gaarde, som de ellers selv er pligtige at bekoste bort efter Forordningen, og i andre Maader giver Lejlighed til Liderlighed og Fuldskab for slige gemene Folk og Drukkenbolte,


69

som gjerne tager imod alt, hvad dennem i saa Maade bydes, og en Del nyder Lejlighed ved saadan ond og skadelig Vane for mig, at de omsider skal kræve det som en Rettighed, og kan efterdrage sig Tid efter anden skadelige Konsekvenser til Sinkelse i Arbejdet og Skade paa Heste og Vogne.

6. Amagere, som er vel 50 til 100 i Tal, fører ogsaa megen Halm, Rødder og Roetopper ind 2 Gange om Ugen og efterlader sig her i Staden, saa det er forskrækkeligt at se, og de giver ikke det ringeste til dette Værk derfor, og de Folk, som de Pladser tilhører, hvor Amagerne sidder for Folks Huse og Fortov, dog tager Betaling for Sædet, ikke heller lader saadan Mængde af Fodring og Urenlighed bortføre, ej heller giver noget aparte til Værket for slig Bortførelse.

7. Som jeg daglig maa erfare, at Karle og Folk til dette Arbejde er meget onde at faa og alt skjønt de faar 4 Rdlr. maanedlig til Gage af mig foruden andre Godheder, jeg beviser dem for at bevæge dem til Flittighed og Stadighed, saa skaar (skikker) en Del sig, som ere liderlige af Naturen, ikkun slet, dels løber bort af Ladhed og bliver mig skyldig, dels er Løsgængere, gaar bort, naar de vil, endskjønt de er fæstede paa hele og halve Aar tillige, i urette Tider, jeg lider Skade og Arbejdet sinkes, Penge har de ikke at restituere deres Forseelse med, Hug vil de ikke have og at arrestere dem altid paa min Bekostning er mig for kostbart, sinkeligt og agter de heller ikke noget derom, ønsker sig gjerne at blive førte i Arresten, som tidt er hændtes mig.

8. Kjøres der mange Tusende Læs Tørv ind i Staden, som giver Mængde af Aske ud paa Gaderne, og store Kvantiteter af Hø, Halm og deslige Fourage, som og giver stor Urenlighed i Gaardene, hvor saadant aflæsses. Og siden den Ligning er gjort over Staden paa Renovationsskatten, er sket adskillige Bygninger inde i Gaardene og paa Pladser og Forandringer ved flere Partiers Indflytning og Beboelse, saa at der findes mangfoldige Steder i Staden, hvor der er indkvarteret 4, 6, 8 til 10 Partier tillige inde i Gaardene og staar dog ikkun en liden Bygning til Gaderne, som er ved Ligningens Indrettelse anseet for lidet, staar for 2 Mk. 8 Sk. og mindre et helt Aar igjennem, og disse og deslige Steder giver de største Disordres og Urenligheder og Byrder for Værket.


70

9. At saa mange af Indbyggerne saa og Hyrekuske og andre deslige Folk tidt og ofte overfalder mine Folk, Betjente og Renovationskuskene med Skjældsord, Hug og Slag uden Aarsag, hvilket giver mig en og anden Tid Hindringer og Fortrædeligheder.

10. Som det ofte forefalder, at en og anden omkring ved Kanalen boende Folk, foruden det de opfylder Gaderne med adskillige Urenligheder, tidt og ofte lader lægge Heste- og Komøg samt anden Urenlighed ved Kanalerne og andre kaster det lige i Kanalerne, som tidt erfares at ske, og jeg fornemmer ikke til, at sligt af nogen bliver efterset, jeg vilde og ikke heller være den, som uvedkommende skulde paasiges at ville fiskalisere over andres Forretninger, men som det er befundet i Løverdags, at en Karl fra Sæbesyderiet har kastet en hel Fjerding fuld af Halm, Fjer og Sand lige ud i Kanalen, med de Ord til, at som de ikke maatte lægge det paa Gaden, fik de at lægge det, hvor de bedst kunde blive af dermed, saa gjorde alle deres Naboer, saa vilde jeg herom underdanigst fornemme, hvorledes med sligt skulde forholdes.

Siden blev Renovationen overdraget til nogle Vognmænd og Tilsyn med disse fik 2 Gadeinspektører, der fik Instrux 2. April 1726.

Der kunde findes Dynger paa Gaderne, der havde henligget urørte i mange Aar, saa man rent havde glemt, at der var brolagt. Saaledes hedder det i en Skrivelse fra Politimesteren af 6. Dec. 1715 om Akademigade:

»Norden for Kongens Materialgaard i St. Anna Kvarter er en Gade imod Operahuset imellem Norges- og Kongensgade, som vel over 20 Aar har ligget skjult under 1 til 2 Alen Jord voxen af Mudderet, som tilforn ikke er blevet bortkjørt, hvilken Jord jeg for 2 Aar siden har ladet bortføre og tilligemed umaadelige store Bakker af nogle 100 Læs, som laa baade paa Hjørnet af formeldte Kongensgade og Materialgaarden, den anden paa hin Side af Operahusets Længde ligeledes imod Kongensgade, hvilken sidste dog paany af Nyboders Indbyggere samles igen; da nu denne Jord fra Materialgaardens Fortov blev borttaget, forefandtes der en dejlig brolagt Gade, bred 8 1/4 Alen, lang 70 Favne eller 210 Alen, som kunde saaledes passere næsten for en brolagt Gade«. 59)

Der var Steder nok til at føre Urenligheden hen. Ifølge en kgl. Befaling af 19. Nov. 1725 skulde Snavset fra Gaderne nærmest


71

ved Vesterport kjøres ud i den store Enghave udenfor Vesterport, hvor der var mangfoldige Moradser, der skulde fyldes, kun skulde der bevares 2 Damme til Brug for Kongens Materialheste, der græssede der om Sommeren.

Ved en kgl. Befaling af 4. Jan. 1726 paalagdes det at udføre Renovationen til det Sted paa venstre Haand imod den saakaldte »Kuchenkorb« langs med Glaciet, altsaa paa Amager, hvor 2 Kjøkkenkurve var anlagte i Kalveboderne Aar 1702 40); dernæst skulde det store Sandhul bagved Ravnsborg paa Nørrebro og Grunden mellem Toldboden og nuværende Kvæsthusgade udfyldes; paa det sidste Sted var Grundene udlagte til Tømmerpladser. Paa Christianshavn skulde der opfyldes under den Vejrmølle, der staar paa venstre Haand af Christianshavns Port, og indenfor Kvintus, hvortil der behøvedes nogle 100,000 Læs. Det er paa den Maade, at efterhaanden hele den Side af Christianshavn er vokset op af Vandet.

I mange Aar havde man kjørt Snavs ud til Toldboden, hvor der 1712 var et saadant Uføre, at Hestene sank i til over Bugen, hvorfor man søgte om Tilladelse til at kjøre det til St. Annæ Kirkegaard, hvor nu Sølvgadens Kaserne staar, og til en dyb Hule paa Vesterbro. 41) Man førte det ogsaa til Amalienborg, hvor som bekjendt de yderste Grunde er helt opfyldte med alle Slags Urenligheder. I det hele er det meste af hvad der ligger udenfor Bredgade imod Stranden opfyldt Havbund. Ved Toldbodvejen var der et Hul, der hed Luses Hul, hvorhen der allerede 1710 var kjørt saa megen Urenlighed, at der ikke kunde være mere, hvilket ses af en Befaling fra Politi- og Kommercekollegiet: »De kontraherende Vognmænd skal strax efter Oldermandens Løfte jævne den Urenlighed, som er kastet ved Luses Hul og Toldbodvejen, hvor Træerne staar, saa at Vejen er skikkelig, og holde det stedse uden Klagemaal ved lige, og at det kan være dem desto lettere at præstere, saa bliver ved Luses Hul opsat en Pæl med Paaskrift, at det er alle og enhver forbudt under Straf at bære eller kjøre Skarn derhen, og tillægges dem derfore de Bøder, som nogen ertappende kan sættes udi, paa det at de desto bedre kunde holde Folk til at observere dem, som herudinden mishandler. Politi- og Kommercekollegiet den 6. Maji 1710«. 42)

Private, der selv skulde besørge Urenligheden bort fra deres Gaarde, fandt det næmmere at lægge denne fra sig i mindre Partier paa Gaderne; der klagedes saaledes 1721 over, at man kastede Snavs


72

ud paa Amagertorv, Toldbodgaden og ved Maltmøllerne paa St. Annæ Plads. Især var der en Grund ved Garnisons Kirkes Vognskur, hvor der om Natten blev henbragt Urenlighed og Skarn; denne skulde c. 1715 indrettes til en »Allarmplads, som især paa det Sted var højst fornøden, naar høje Officerers Ligbegængelse ved den Herre Zebaoths Kirke maatte forefalde, til at plante Kanoner paa, rangere Batailloner og andre deslige Ceremonier«. 43)

En saadan Uorden var forbudt under streng Straf; der var saaledes 1726 en Pige, der havde gjort sig skyldig i en lignende Forseelse og derfor skulde staa i Halsjærnet, men hun var ikke bleven straffet af Magistraten, hvorfor Kommercekollegiet opfordrede denne til at ansætte en Mand, der kunde sætte saadanne Folk i Jærn. 44)

1727 klagedes der over, at Slamkisten fra Nyboder havde Udløb i Graven ved Amalienborg, hvilket skulde aflægges, da det var at befrygte, at den staaende onde Stank skulde foraarsage Sygdom og Svaghed. 45)

Hvordan det saa ud i mange Gaarde, hvor Politiet ikke kom, især i snævre Gyder, hører vi ikke videre om, men endnu saa sent som 26. Nov. 1709 kunde der udkomme en Forordning, der forbød Borgerne at holde løse Svin i Gaardene eller have dem gaaende i Svinestier, »saasom saadant ikke alene er usømmeligt, men endogsaa ved den Urenlighed og Stank, som dermed følger, en og anden farlig Sygdom kan foraarsage«.

Paa Gaderne hørte man Sælgekonernes Raab. I »Den politiske Kandestøber« (5, 3) bliver Herman von Bremenfeldt aldeles forstyrret ved, at de raaber med Østers, og da han befaler Henrik at holde op med at skjælde dem ud, siger denne: »Det gjør og ingen Gode, at jeg raaber mer, ti Byen er fuld af saadanne Folk; saa snart en er gaaet forbi, kommer en anden strax i Steden«.

Et Raab, som vi ikke kjender til, er det af Drenge med Viser eller Smaaskrifter. I »Hexeri« (2, 1) kommer en Dreng og tager Leander ved Armen og tilbyder ham en ny Vise om en, der gav sig Fanden i Vold, og en anden tilbyder en Relation om Fanden, som en manede til sig i en Kjøbmands Lignelse med Horn i Panden. Det er saa galt, at Leander udbryder: »Det er forskrækkeligt i denne By med disse Viser. Det er spaaet, at Verden skal forgaa af Ild, men vil det saa tage til, saa tror jeg, den vil forgaa af Viser. I samme Komedie (4, 9) kommer siden igjen 2 Visedrenge frem, i


Det store Magasin paa Gammelholm

Det store Magasin paa Gammelholm. Orig. i Oldn. Museum.

[73]

[Tom side]

[74]

75

»Den ellevte Juni« (3, 6) viser de sig ogsaa paa Børsen; ifølge »Den Vægelsindede« (3,3) solgte de ogsaa Spaadomme. Ved en Politiplakat 16. Septbr. 1726 forbydes det Bogtrykkere at trykke andre Skrifter end dem, der var tilladte af Universitetet; det formærkedes nemlig, »adskillige Skrifter og Papirer af Vers, Vitser og andet daglig fra et og andet Bogtrykkeri at udkomme og ved Udraab paa Gaderne af omløbende Drenge saa vel som ogsaa i Værtshusene og andensteds ved omgaaende Bud at falholdes og sælges,

Den Collinske Gaard i Bredgade

Den Collinske Gaard i Bredgade. Efter Traps Topogr. II, 27.

hvilke bemeldte Skrifter ej alene findes forargelige og imod gode Sæder, men og godt Folk paa Navn og Rygte kan være graverende«. 46)

1727 klagedes over Brødkonerne af Bagerne, i det deres Omløben med Brød tog Overhaand, uagtet Bagerne ofte havde besværet sig for Politiet, »ja befindes det og, at mer forom bemeldte Omløbere sig understaa foruden med deres Brød i Værts-, Vin- og andre Huse at omløbe og sælge, paa Paradepladserne saavel som andensteds, hvor de Militære saavel og Land- som Søetaten samles, sig at indfinde, og


76

der baade det i Kurvene havende Brød at udsælge samt tillige Brændevin at udskjænke. Ydermere fordriste samme Omløbere sig til baade under Løngangen af det kgl. Slot saa og ved Indgangen til de kgl. Kollegier ofte sig med deslige forannævnte Vare at nedsætte som højst utilladeligt, foruden at melde om Højbro- og Færge-Strædet, der de ligeledes med deres Varer lade sig finde siddende og samme sælgende, og endskjønt ved Politibetjentene bemeldte Omløbere ofte ere blevne opbragte og deres Varer dem fratagne, fornemmes dog sligt ganske intet eller lidet endnu at have virket til saa stor en imod Politien stridende Uskikkeligheds Ophævelse«. 47)

Ved Forordning af 28. Juli 1684 var der indført en Ordning af Torvehandelen, som tildels gjaldt endnu. Paa Grammel-, Ny- og Vester-Torv (Halmtorvet) og Pladsen ved Nørreport skulde falholdes hvad der kom ind til Vogns, nemlig alle Slags Korn, Gryn, Ærter, Fedevarer, Kalve, Svin, Gæs, Ænder, Høns, Duer og deslige; Kul og Brænde; Hø, Halm, Strøelse, Riskoste, Tøndebaand, Egetømmer; Amagere, Urtegaardsfolk og Fiskeblødere maatte sidde ved Siderne, saaledes at de ikke sad i Vejen for Gaaende og Kjørende. Paa Torvet ved Vandkunsten skulde handles med alle Slags Fisk, som indførtes til Vogns, men hvad der kom med Baade, ved Vejerhuset og Nybro; ved Vandkunsten skulde ogsaa sælges Høns, Gæs, Duer og Ænder.

Paa Graabrødretorv skulde som hidtil sidde Hue- og Paltekoner og de, der solgte Dukketøj, Potte- og Skaalemagere, nogle af dem, der solgte Fisk, ligesom Amagere ved Siderne.

Paa Amagertorv skulde forhandles alle Slags Frugter og Havevæxter, som indførtes af Urtegaardsmænd og Amagere, desuden Udhøkere af Smør, Flæsk, Ost, Ærter, Gryn, Høns, Ænder, Duer, Gæs og Æg.

Paa Kongetorvet skulde falbydes Hø, Skaftehavre, Strøelse, Brænde og Kul, Høns, Gæs og andre Fugle.

Kør, Stude, Svin, Faar og Lam skulde som hidtil forhandles udenfor Portene, men kom de ind i Byen, da paa Gammeltorv.

Slagtning indenfor Portene var nemlig ikke tilladt, hvorimod det fra gammel Tid af havde været Skik at slagte paa Vesterbro. Slagterne havde derimod Udsalg inde i Byen i de Slagterboder, som Byen ejede i Skindergade paa Hjørnet af Klosterstræde og ved Vejerhuset ved Stranden. I vore Almanakker kaldes November Slagte-


77

maaned, og i denne Maaned forsynede Husmødrene deres Huse med Kjød for Vinteren. Ved Almanakkens Forandring fra gammel til ny Stil Aar 1700 gik imidlertid 10 Dage tabt, saaledes at f. Ex. 1. November gammel Stil svarer til 11. November ny Stil og derfor begyndte Slagtetiden efter den ny Stil i Oktober. Det hed sig altsaa i det 18de Aarhundrede, at Slagtetiden varede fra midt i Oktober til midt i November. I denne Tid kjøbte alle velstaaende Folk selv deres Slagtekvæg og lod det slagte ved egne Folk eller ved Slagtere, især de saakaldte Frislagtere, der ofte kom i Konflikt med Slagterlavet.

Gaard bag Børsen

Gaard bag Børsen. Efter Traps Topogr. II, 28.

Udenfor Vesterport holdtes til Byens Forsyning ogsaa Kvægmarked og det allerede dengang i den for faa Aar siden forsvundne Trommesal, en Plads østen op til gamle Kongevejs nuværende Udmunding i Vesterbrogade, der først blev anlagt i Efteraaret 1881. Den 26. Sept 1671 resolveredes i Statskollegiet, at Hofslagteren Niels Olufsen skulde paa egen Bekostning indrette en Plads til et almindeligt Øxen- og Kvægtorv tilligemed en dertil hørende Accisebod, hvor alle og enhver i Staden kunde tilforhandle sig de Øxne, Kør, Kvier, Kalve, Svin,


78

Faar og Lam, som de behøvede til deres Huses Behov eller hvad Slagterlavet behøvede til Udsalg. Paa Acciseboden, der ogsaa stod til for et Par Aar siden, skulde da gives en vis Afgift af hvert Stykke, der blev kjøbt. 48) Dette Marked blev kaldet Trommesalen, fordi det aabnedes med Trommeslag. 1730 blev der taget Syn over denne Ejendom, der ogsaa her kaldes Trommesalen, med tilhørende Have med Frugttræer og 5 Fiskeparker og et Vænge, hvor der kunde saas 2 Tdr. Rug. Huset var paa 13 Fag af Bindingsværk og havde 1 Etage med Kvist, i nogle af Værelserne var Stengulv, i det ene Kjøkken Jordgulv, Væggene var bare, kun i en Stue var Væggen beklædt med nogle Maatter, hvilket nævnes her for at vise de udenbys Huses store Tarvelighed.

Ved Forordning af 14. April 1696 oprettedes et Fiskekræmmerlav, og det blev forbudt alle, der ikke havde Borgerskab, at handle med Fisk; kun dets Medlemmer maatte sælge Karper, Karudser, Gedder, Brasen, Sandeler, Flirer, Aborrer, Skaller, Horker, Tobis, Krebs og deslige flere »Søfisk«, Laks, ferske og spegede store Ørreder, Østers, Torsk, Sild, Rokker, Hvillinger, Kuller, Pighvarre, Rejer (»Ræger«) og lignende »Strandfisk«. De skulde have Stade langs Kanalen paa begge Sider af Vejerhuset og Vragerbroen, og paa Christianshavn ved den ny Bro. De havde ogsaa Eneret til at løbe omkring i Husene og falbyde deres Varer og til at drage ud paa Landet og kjøbe Fisk fra første Haand. Fiskerne i Skovshoved og Vedbæk maatte dog paa Axeltorv sælge de Fisk, de selv fangede, men maatte ikke gjøre Opkjøb hos andre; Axeltorvet for Fisk, der kom med Vogn, var ved Stranden mellem Højbro og Vejerhuset og paa Christianshavn ved Sprøjtehuset, men de, der kom med Baade og Skibe, skulde sælges mellem Vejerhuset og Gangbroen og paa Christianshavn ved Røde- og Knippelsbro.

Dette Lav blev indskrænket ved en kgl. Forordning af 10. Marts 1725, hvorved de Militæres Koner fik Tilladelse til at gaa omkring og sælge ferske og tørre Fisk og derved bemægtigede sig Handelen med Strandfisk, saa Fiskehandlerne beholdt kun Handelen med Ferskvandsfisk.

Ligeledes var ved Forordning af 11. April 1696 oprettet et Hønsekræmmerlav, hvorved det blev forbudt enhver at falholde nogen Slags Fugle eller Fjerværk, vildt eller tamt, store eller smaa Dyr eller Æg, uden han var Borger og virkelig bosiddende, og kun saa-


79

danne maatte sælge kalkunske Haner og Høns, Kyllinger, Duer, vilde og tamme Ænder, Gæs, Agerhøns, Snepper, Brokfugle, Kramsfugle, Stære, Lærker, Spurve, Dyr, store og smaa, Harer, Kaniner og deslige. De, som handlede med sligt, skulde have et Skilt udhængende foran deres Hus, og deres Navne skulde tilkjendegives 2 Gange paa Politimesterens offentlige Plakater. De maatte ogsaa ombære deres Varer i Husene, men det var enhver Borger uforment at kjøbe til sit eget Huses Fornødenhed paa Landet eller paa Axeltorv, hvor enhver fra Landet maatte sælge. Kun disse Hønsekræmmere maatte gjøre Opkjøb paa Landet til Salg, hvorfor det blev forbudt alle Beboerne af Valby, Hvidovre, Rødovre, Avedøre og andre Steder i Omegnen at opkjøbe saadanne Varer, de maatte ej engang kjøbe af Andre i deres egen By eller af Gjennemrejsende.

Særlige Privilegier havde dog nu Valbyerne; baade Bomænd og de virkelige Fæste-Husmænd, i alt 63 Familier, fik 11. Juli 1721 Tilladelse til paa Kjøbenhavns Torve at sælge de Varer, de selv tillagde eller afhentede andre Steder i Landet med deres egne Heste og Vogne. 49) Hønsekræmmerlavet blev efterhaanden trængt saaledes af Landhandlerne, at de kun beholdt Handelen med Vildt, hvormed de forenede Handel med Citroner og Frugter, hvorfor Lavets Medlemmer fik Navnet Citronmænd eller Citronkoner; andre blev alene Duekræmmere.

Politimesteren havde Overtilsyn med Torvehandelen. I »Barselstuen« (2, 12) taler Gedske Klokkers om Kjødpriserne, hvorledes et Pund kostede 5 Sk.; »alting stiger, vil du have et Stykke Flesk, vil du have Ost, Gryn, Lys, Brænde, saa kan man ikke veje det op med Penge; jeg erindrer mig, at jeg har hørt af min Moster Birthe - nu er den kære Kone død og hensovet - hun fortalte mig, at i hendes Ungdom kunde man faa det bedste Oxekjød for en halv Skilling, og var der end ikke engang Politimester i Byen«.

Paa Torvedagene bevogtedes Torvene af 10 Soldater og en Sergeant, der skulde hjælpe til Overholdelse af Ordenen. 50) En Politibetjent, der var Torvemester, skulde iagttage, om der kom ulovlige Varer paa Torvet eller foregik andre ulovlige Ting med Hensyn til Handelen. At det ikke gik til uden alvorlige Slagsmaal, ses af en i det følgende meddelt Omtale af Torvemester Nagels »Torveblessurer«.

Af Byens Regnskaber ses Ordenen paa Torvene 1722. Her var der faste Stader som nu, der lejedes af Byen. Paa Amagertorv sad


80

Kaalkonerne omkring den der værende Post, der stod udenfor Stadens Værtshus eller hvad vi nu kalder Egholms Gaard ved Østergade. De andre Stader var ordnede i 3 Rækker; der handledes med Kager, Duer, Fedevarer, Smør og Ost, Frø, Fugle, ja der var ogsaa en Slagter. 18 Amagere sad for sig selv.

Paa Graabrødretorv sad Lærredskoner, Svineslagtere, Fiskeblødere, Huekoner, der solgtes ogsaa Spaanemaatter, gammelt Jærn, Flesk og Smør, Mel og Gryn.

Paa Gammeltorv var der derimod kun 5 Stader foruden 6 Rebslagere, og paa Nytorv var 30 Stader, hvor der solgtes gamle Klæder og adskilligt.

Paa Kongens Nytorv havde Militæretatens Kvinder Lov til at have Stader; disse havde ogsaa særlige Stader ved Stranden.

Magistraten foreslog 24. Marts 1727 med Hensyn til Nytorv, der i nogle Aar paa Torvedagene havde været opfyldt med de ledige Amagervogne, hvori vedkommende havde indført Urter, Frugter, Mælk og Smør paa Amagertorv, at disse Vogne kunde henvises til at holde i Løngangsstræde, for at der kunde blive bedre Plads for Torvesiddere, der handlede med gamle Klæder, Reb, gammelt Jærn og andre Varer, som saavel Bonden som Indbyggerne havde fornøden. I Løngangsstræde kunde som hidtil ogsaa holde de andre Bøndervogne, der paa Torvedagene hidførte Tørv, Kul, Brænde, og var der ikke Plads, kunde der være Lejlighed paa det saakaldte Lidet Torv ved Nørreport. Gammeltorv var egentlig indrettet til Axeltorv, hvor Landmanden kunde falholde Korn, Ærter og deslige, men den Uorden havde indsneget sig, at Flere havde taget utilladeligt Stade her med andre Varer, hvorfor det foresloges, at Torvesidderne flyttede til Nytorv. Amagertorv var efter Frdn. 28. Juli 1684 bestemt til derpaa at falholde Frugter og Havevæxter, der indførtes af Urtegaardsmænd og Amagere, samt Smør, Flesk, Ost, Ærter og Gryn, men her havde den Uorden indsneget sig, at adskillige Bønder og Landmænd indførte Fedevarer, Gryn, Ænder og Gæs til Vogns, hvormed de holdt fra Morgen til Aften og hindrede almindelig Færdsel; disse burde der ogsaa udvises Plads paa Nytorv i en Linie, hvorved man kunde undgaa, at Amagerkonerne blev nødte til at sidde i Højbrostræde. Hosekræmmernes Boder paa Amagertorv vilde Politimesteren have flyttet ud paa Torvet, men dette vilde hindre Færdselen altfor meget; det havde fra gammel Tid været tilladt Husejerne paa Amagertorv selv


81

at raade over deres Fortov, de havde givet disse Hosekræmmere Lov til at sidde, som de vilde, og de svarede ikke Afgift til Staden; Gaardenes Pris paa dette Torv som det bekvemmeste Sted i Staden var derfor højere end andre Steder, og derfor syntes man, at Hosekræmmerne kunde blive der, naar de ikke sad ud over Rendestenene, da de var til stor Fordel, idet de Strømper, de solgte og som var forarbejdede i Kongens egne Lande, var ligesaa gode som de, der indførtes udenlands fra.

Det burde nu saa meget mindre tillades dem, der sad i Tugthusporten og Helliggejststræde med salte og bløde Fisk, at blive siddende der, som det efter Forordningen var paabudt dem at sidde paa1 Graabrødretorv, hvor der var god Plads.

Ved Siden af et Vincens Otto Bartholin tilhørende Hus i Store Helliggejststræde bortlejedes 3 Værelser, hvori Fisk blev tillavet og udblødt, men ikke udsolgt derfra. I samme Stræde havde ikke alene Handskemagere, Svineslagtere, Lysestøbere og andre Høkere deres Bopæle foruden forskjellige Boder, hvori de falbød deres Varer. Politiet forbød Bartholin 1727 at have disse Fiskeblødere i Huset, men han mente, at hans Boder ikke stred mod Forordningen af 28. Juli 1684, der forbød at falholde saadanne Varer paa Gaderne, medens hans 3 Boder ikke kunde forhindre Gaaende og Kjørende i deres Færdsel. 51) Grunden til Forbudet mod disse Boder var den, at de medførte en ulidelig Stank, hvorover de Omboende ofte klagede.

Det var ikke tilladt at kjøbe af Torvevognene uden paa Torvet, men »saavel en Del Høkere som af Brygger- og Bagerlavet, ligeledes Værtshusmænd, Brændevinsbrændere og Maltgjørere udløbe uden Porten langs Broen en temmelig Vej, der samme Udløbere de ankommende Bønder eller andre Kjøbmænd deres indehavende saavelsom dem efterfølgende Korn- eller andre Vare afkjøbe eller og samme ved Ankomsten at nyde sig forud betinge«. Dette forbydes 1727 under Straf med Bøder eller Fængsel og anden vilkaarlig Straf paa Kroppen, saasom enten at gaa med spansk Kappe, at staa i Gabestokken eller deslige. 52)


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør apr 30 19:22:25 CEST 2005
Publiceret: lør apr 30 19:22:23 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top