eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kjøbenhavn paa Holbergs Tid

Kjøbenhavn paa Holbergs Tid
    - kap I

Kbh., Nielsen & Lydiche, 1884

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

I.

Indledning. Holbergs Boliger i Kjøbenhavn.

_____

For tilgavns at kunne vurdere en ældre Digter, der skildrer sin Samtid, er det nødvendigt at kjende noget til denne Samtids Aand og Tankegang, men jo større Digteren er, jo bedre han fremstiller Samtidens virkelige Karakter, des mindre er denne Nødvendighed tilstede, idet han samtidig med Digtet selv skaber Evnen til at nyde det. Værker som Holbergs Komedier, der indtager Højsædet blandt komiske Karaktermalerier, vil altid kunne nydes, selv om man aldrig har studeret Samtidens Historie, da de selv umiddelbart giver et saa levende Billede af Tiden og Tænkemaaden, at Oehlenschlägers Udsagn 1) er træffende, at »Holberg har vidst at fremstille den danske Hovedstads borgerlige Liv i sin Tid saa tro, at om Byen sank i Jorden og man kun om nogle Aarhundreder udgrov Holbergs Komedier, saa vilde man saa godt kjende Digterens Tidsalder deraf, som vi kjende den romerske Tid af Pompeji og Herculanum.«

Men ligesom Udgravningen af disse gamle Byer alligevel ikke i alle Henseender vilde tilfredsstille vor Videbegjærlighed, hvis vi ikke havde skriftlige Kilder til Kundskab om det, man ikke finder, og til Forklaring af mange Ting, der som livløse Gjenstande er gaadefulde, saaledes var ogsaa mangfoldige Ytringer i Holbergs Komedier, der øjeblikkelig blev forstaaede af Samtiden og hilste med Jubel af denne, nu døde for os, hvis vi ikke søgte i gamle Bøger og

[1]

2

mugne Papirer for at oplyses om den Tids Maade at være paa, og derved lærte at leve med den Tids Mennesker og læse med deres Øjne.

Der er mange, der har arbejdet paa at bringe denne Kundskab for Lyset og ingen mere end Rahbek, Werlauff, Boje og C. Molbech og af yngre Chr. Bruun, der alle har fremdraget talrige Træk til nærmere Forstaaelse af Holberg. Naar Forfatteren af nærværende Skrift tager dette Arbejde op paany, maa han med Taknemlighed nævne disse Mænd, uden hvis Forarbejder dette Skrift ikke kunde have set Lyset, men paa den anden Side findes her dog et og andet Nyt, thi Nutiden kjender Vejen til at søge Oplysninger paa Steder, som de gamle ikke anede. De gamles Kjendskab til den trykte Literatur var anderledes fyldig end vor Tids, men vi opleder Træk af Folkelivet i Skifteprotokoller, Forhørsprotokoller, Ansøgninger, Indstillinger, kort sagt Forfædrenes Embedspapirer er blevne historiske Kildeskrifter. Der maa søges og granskes, mangfoldige Bunker blades igjennem og lægges til Side med Suk, thi det meste er Grus og Sten, og Guldkornene er faa, men disse er da ogsaa lødige, thi de giver os Samtiden med dens egne Ord og Udtryk og lader os se Menneskene, som de gik og stod.

Hvad her skal forsøges paa de følgende Blade, er at sammenarbejde de ældre Granskeres Resultater med de nyere Fund og derved give et Billede af Danmarks Hovedstad, som den var, da Holberg skrev sine Komedier, idet vi gaaer ud fra de Træk, hvormed han skildrer den, og forøger disse med hvad Kilderne ellers oplyser. Vi vilde derved vise, i hvilken Taknemlighedsgjæld vor Hovedstads Historie staar til den store Digter, der har givet et saa tro og sandt Billede af Stadens Indbyggere, at det til alle Tider knytter Kjøbenhavns og Holbergs Navne sammen.

Holberg kjendte Kjøbenhavn i et halvt Aarhundrede og han iagttog Beboernes Færden med opmærksomt Øje til sin Død. Han saae den gammeldags By med de jævne Sæder, han saae Brydningerne mellem det gamle og det ny, han saae Byen synke i Grus og det gamle synke med den, Overforfinelsen og de franske Moder sejre, den muntre Tone fra Frederik IV's Tid give Plads for det alvorlige, for en Del skinhellige Væsen under Kristian VI, medens efter dennes Død igjen det glade Kjøbenhavn kom til Live. Skulde man skildre alle de Omvexlinger, der viste sig for Holbergs Øjne, vilde dette


3

blive et saa stort Værk, at det vilde tage mange Aars Arbejde. Her er der kun Tale om Kjøbenhavn i Kong Frederik IV's sidste Regjeringsaar eller omtrent fra Aar 1720 - den første Komedie spilledes 1722 - til Ildebranden 1728.

Naar man vil gjøre sig Rede for, hvorledes Tilstanden var i dette Kjøbenhavn, maa man først betragte de Forhold, under hvilke Holberg har haft Adgang til at lære den at kjende. Han var her første Gang i Sommeren 1702, da han blev indskreven som Student, men hans Ophold varede vel kun en Maaneds Tid. Under hans næste Ophold, da han tog filosofisk Examen i Marts og theologisk Attestats i April 1704, var han her knap et Aar og har da formodenlig været saa optaget af Læsning, at der ikke har været ret megen Tid til at deltage i Samliv med andre end den snevreste Kreds af Kammerater. Tredie Gang var han her om Sommeren 1708, men rejste igjen om Efteraaret. Det var først fra Begyndelsen af 1709, at Kjøbenhavn blev hans stadige Hjem, idet han blev Hovmester for Gehejmeraad Geddes Sønner og vel da i kort Tid fik Bolig i dennes Gaard, der laa østen op til Borchs Kollegium, men allerede 11te August flyttede han som Alumnus ind i dette Kollegium, hvor han boede til 11te Febr. 1714, efterat han var bleven Professor i Filosofien, men uden Indtægt, 29de Januar 1714.

Samme Foraar begyndte han sin fjerde Udenlandsrejse, fra hvilken han kom hjem i Sommeren 1716. Da der intet Professorat var ledigt, tilbragte han 2 Aar i stor Fattigdom, indtil han i Decbr. 1717 blev Professor i Metafysik, hvorved han fik et sorgfrit Udkomme, og det er fra den Tid af, hans glimrende Tid som poetisk Skribent begynder; »Peder Paars« udkom 1720, de første Komedier blev spillede 1722.

Hans Opfattelse af Livet i Kjøbenhavn skriver sig altsaa fra den Tid, han var fattig; men han har selvfølgelig i den halve Snes Aar ikke været udelukket fra Familiekredse, ligesom han følgelig ogsaa fik noget Indblik i Livet hos en fornem Familie som Geddes. Desværre vides intet om saadanne personlige Forhold; alt hvad der er optegnet om ham, skriver sig fra Tider, der ligger bagved hans første poetiske Periode, baade hvad der fortælles om hans Besøg i Familier, hans Ophold i Krostuer paa Landet, Samtaler med politiske Kandestøbere o. desl.

Holberg er nu nærved at blive en Type paa en Stamgjæst i


4

Værtshuse, en anden Bellmann. Engang for nogle Aar siden kom Forfatteren af nærværende Skrift ind i en Gaard i Pilestræde og udtalte nogle Ord om Stedets gammeldags Ydre, hvorpaa han strax fik den Forklaring, at her i gamle Dage havde været Vinhus og »her sad Holberg«. Men ved at se efter i de Kilder, hvoraf Vinhusets Tilværelse skulde bevises, fandtes aldeles intet, der kunde bestyrke en saadan Mening, tvært imod boede her 1720 den reformerte Præst Røbche og 1728 dennes Enke. Man læser i den Art historiske Feuilletoner, som nu yndes saa meget, den ene Gang efter den anden om Vinhuse, til hvilke Holbergs Navn bliver knyttet, men herom vides intet og kan intet vides, det er alt Hjærnespind og ikke Sagn; det eneste af denne Art, man lærer af hans Skrifter, er, at han nogle Gange havde været i den Klub, der ved 1720 holdtes hos Biehl i »Fortunen«.

Vi veed af Holbergs eget Udsagn, hvor lidet han yndede Drik, og hvor tidlig han, allerede i en Alder af et Par og tredive Aar, havde vænnet sig til den tarveligste Levemaade. Allerede i Fortalen til Skjæmtedigtene af 12. Jan. 1722 siger han: »Jeg lever indgetogen og regulier, fordi jeg kan ikke leve vellystig, ligesom den, der aldrig spillede, fordi han aldrig havde Penge; jeg drikker ikkun Vand, fordi jeg taaler ikke at drikke Vin«. Det har altsaa ikke da været nogen Fornøjelse for ham at gjøre sig tilgode paa Vinhuse og andre offentlige Steder. Det kunde dog tænkes, at han et eller andet Sted kunde have siddet i en afsides Krog ligesom hin Stadssatyricus i »Peder Paars«, om hvem Værten siger:

»Han undertiden mig den Ære vel beviser
at komme hid iblandt og se mit ringe Hus,
alt, hvad han kjøber, dog er for en Styver Snus.
Jeg havde Aarsag som en Vært at hannem hade,
han drikker ikkun Vand, ej tømmer mine Fade.«

Men herom veed vi ej heller det mindste, thi hvad der berettes om hans Besøg i Peder Larsens Ølhus i Pilestræde, er aldeles uden Hjemmel, som det nærmere bliver paavist i det følgende.

Den Opfattelse af Kjøbenhavnerne, som formede sig i hans komiske Figurer, har han faaet i de Dage, da han ikke var den bekjendte Professor, men en fattig Kandidat, der ikke var kjendt saaledes, at man bevarede det i Mindet som noget mærkeligt, at han


5

kom der eller der, i en Tid, da hans Helbred endnu tillod ham de tarvelige Nydelser, en let Pengepung kunde tillade.

Det er vel ikke af særdeles Betydning at vide, i hvilke Gader en Digter har boet, da man i en By kan iagttage Livet fra mangfoldige andre Steder end fra sine egne Vinduer, men nogen Interesse har det dog altid at vide, hvilke Digterens nærmeste Omgivelser var til Hverdags og hvilke Mennesker, han levede sammen med. Om saadanne personlige Forhold yder Holbergs egne Skrifter os, som omtalt, meget lidt; Efterretninger fra andre Kilder er meget ubetydelige. Hvor han boede de to Gange, han var her, inden han fik fast Ophold i Kjøbenhavn, er det følgelig ikke muligt at faae at vide. Da han 1709 blev Hovmester hos Gehejmeraad Gedde, fik han vel i det halve Aar, han var i denne Stilling, inden han flyttede ind paa Borchs Kollegium, Ophold i dennes Gaard i Store Kannikestræde.

Denne Gaard var en særdeles stor Ejendom, der ud til Kannikestræde optog hele Grunden imellem Trinitatis Præstegaard og Borchs Kollegium (nu Nr. 6 til 10) og havde en Have saa stor, at den gik langs hele Skidenstræde, den nuværende Krystalgade, lige fra nævnte Præstegaards Grund og til Hjørnehuset af Fiolstræde og saaledes optog nuværende Nr. 3 til 21 i Krystalgade, altsaa gik bag ved Haverne til Borchs Kollegium og de to nærmeste Professorgaarde; paa Gaardens Grund var der dog bygget 3 Smaahuse ud til sidstnævnte Gade.

I »Illustreret Tidende« for 1881, Nr, 1155, findes en Afbildning af de nuværende Baghuse mellem Kannikestræde og Krystalgade, der angives at være Levninger af en snever Gade, der paa Holbergs Tid skal have gaaet her og af hvilken Gade der endnu skal være Spor i en smal Gyde, der findes mellem disse Baghuse. Det fortælles nu meget poetisk, hvorledes Borgerne sad her paa Gaden om Aftenen under Træernes Skygge, medens Holberg i Geddes Have bag Havemuren lyttede til deres Tale. Denne Gade er kun et Fantasibillede, lige saavel som det Kvistkammer, hvor Holberg skal have haft sin Bolig, der endnu skal være til i uforandret Skikkelse, thi Geddes Gaard, der paa Ildebrandens Tid 1728 ejedes af Abraham Lehn og beboedes af den kejserlige Envoyé Grev Freitag, nedbrændte med hele Gaden, og det er først efter den Tid, at den store Grund blev udstykket og den lille Gyde er fremkommen, der skal være en saa kostelig Fortidslevning.


6

I Sommeren 1709 flyttede Holberg ind i Borchs Kollegium, en ny Bygning, der næppe havde staaet i 20 Aar og hvor der var Plads for 16 Studenter, der boede 2 og 2 sammen, hvert Par i 2 Kamre; den, der havde Inspektion over de andre, boede tilhøjre for Porten i Stueetagen. Af dette Kollegium gives her en Afbildning 2).

Den Tid, Holberg laa her sammen med Kammerater, af hvilke ikke faa siden blev bekjendte i Literaturen, maa anses for i mange Maader at have været frugtbringende for ham, da han ikke alene fik Lejlighed til at fremme sine Studeringer, men ogsaa til at udvikles

Borchs Kollegium

Borchs Kollegium indtil Ildebranden 1728.
Titelvignet paa Alumnernes Disputatser.

i Samlivet med andre; det er da, han har erhvervet sig det Kendskab til Enkelthederne i det danske Folks Tænkemaade, som hans sjeldne Opfattelsesevne lod ham optage med en vidunderlig Klarhed. Det er saaledes sikkert igjennem sine jydske Venner paa Kollegiet, at han erhvervede sig det Kjendskab til Jylland, som ofte kommer frem; navnlig er det komisk at se, at den jydske Tale, han frem-


7

stiller, maa stamme fra hans samtidige vesterjydske Husfæller. Det var ogsaa under hans Ophold paa Kollegiet, at han gjorde Bekjendtskab med den sjællandske Natur og den sjællandske Bondestand, thi han giver selv en Beretning om, hvorledes han paa en Fodvandring blev arresteret i Nærheden af Helsingør som svensk Spion og berøvet sin Kaarde, men tilsidst frikjendt, en Hændelse, han siden benyttede i »Peder Paars«.

Hvor han fik Bolig, da han efter sin Udenlandsrejse 1716 kom hjem, vides ikke; i 3 Aar er han ikke til at opdage. Fra Aar 1720 er han derimod bleven en saa betydelig Mand, at han nævnes i Skattelisterne, uagtet han er skattefri. I Kjøbmager Kvarter Nr. 18 boede Sukkerbager Jakob Gelskerchen, og i Skattemandtal fra 1720 og følgende Aar findes ved dette Hus den Notits: »Professor Holberg paa Salen« eller »Professor Holberg logerer«. Denne Gaard er nu Nr. 26 paa Kjøbmagergade og sammenbygget med David Skolemesters Gaard; den havde dengang samme Matrikelnumer som denne, men ansaaes dog for en Ejendom for sig, der laa norden op til dens Port med 14 Alens Forside til Gaden. Det var ikke nogen selvstændig Lejlighed, han beboede, thi han betalte ikke Skat, men han har været indlogeret saaledes, at Værten ydede ham Forplejning. Man kan efter denne Oplysning ikke undre sig over, at hans Komedier 1725 anmeldtes til Salg »paa det sædvanlige Sted paa Kjøbmagergade udi Sukkerbagerboden næst op til David Skolemesters Gaard.« Heraf forklares det, at han i Komedierne ofte fører den forlængst afdøde David Skolemester og dennes Hustru frem paa Scenen. Familien, som han boede hos, bestod af Mand, Kone, 5 Børn, af Tjenestefolk en Dreng og en Pige. Fra sine Vinduer kunde han have Udsigt til de mange Smaafolk, navnlig Hyrekuske, der boede i Gaarden. Fra dette Hus blev han fordreven ved Ildebranden 1728, da det aldeles nedbrændte. Af hans Omtale af denne Begivenhed sees det, at han havde boet der længe. »Det gjorde mig mest ondt«, skriver han 3), at jeg maatte skilles fra mit gamle Logemente og fra min gamle Vært og maatte miste mit gamle Studerekammer, hvor jeg udi fornøjelig Rolighed havde bortdrevet saa lang Tid af min Alder iblandt mine Bøger og Skrifter; det krænkede mig mere, at jeg maatte miste dette Sted end det, at jeg mistede mine Midler, saasom der er intet, jeg mere fornøjes ved end Stilhed og Rolighed,


8

og der er intet, hvorved Sindet sættes bedre istand end ved en vel indrettet Levemaade. Alle Ting vare tilforn vel indrettede for mig, jeg kunde hvile, jeg kunde arbejde, jeg kunde sove, jeg kunde vaage, jeg kunde tage mig alvorlige Ting fore, jeg kunde tage mig Bagateller fore, hver Ting i sin Orden og paa sine visse Tider, ligesom jeg vilde. Jeg løb i nogle Dage runden om i alle Gader i det overblevne af Byen og søgte efter et mageligt Logemente, hvilket jeg omsider ogsaa fik, hvor jeg kunde sætte mine forvirrede Sager i Orden igjen og lidt efter lidt komme igjen i min gamle Levemaade.«

Dette skete imidlertid ikke strax, thi i November boede han hos Kommerceraad Peder Keysen i nuværende Nr. 5 i Brogade paa Kristianshavn, hvor ogsaa 2 andre brandlidte, Sekretær Daue i det tyske Kancelli og Kommerceraadens Søster havde søgt Tilflugt. Her var vel altsaa snevert Husrum, saa der snart maatte tænkes paa anden Lejlighed. Den Bygning, der nu staar, er ikke den gamle, men ser ud til at være opført i dette Aarhundrede.

Den 8de Oktober 1728 var Magister Peder Lavridsen Hunderup bleven udnævnt til Sognepræst ved St. Nikolaj Kirke, han var 3 Aar yngre end Holberg, men de har formodenlig kjendt hinanden. Han flyttede ind i sin Præstegaard, der laa paa St. Nikolaj Kirkegaard, nu Nr. 25 i Vingaardsstræde (Nikolaj Plejehus) og Nr. 22 i Dybensgade, og her har Holberg formodenlig boet indtil Mag. Hunderups Død. Ogsaa her har han formodenlig faaet fuld Forplejning, thi han nævnes ikke i nogen af de Skattelister, der er komne Forf. for Øje. At han boede her 1732, fremgaar af »Nye Tidender om lærde og curieuse Sager« for 26de Juni 1732, hvor det angives, at første Bind af hans Danmarks Historie »findes tilkjøbs hos Autorem, som er boende hos Mag. Hunderup ved Nikolaj Kirke«. Mag. Hunderups Død indtraf 1ste August 1733, og Holberg har saa maattet forlade Præstegaarden, i alle Fald efter Naadensaarets Udgang.

Vi træffer ham derpaa i Nygade i nuværende Nr. 10, paa Hjørnet af Gammeltorv, hvor han nævnes i Skattemandtal 1735-38. Ejeren af denne Gaard var Raadmand Lavrids Nielsen Fogh, der havde opført den efter Ildebranden, hvor den var bleven helt ødelagt. Han døde 1735, og efter ham ejedes Gaarden af Sønnen, Raadmand og Justitsraad Hans Fogh, der førte stort Hus, idet han i Mandtallet 1743 opføres med Tjener, Kusk, 3 Piger, Amme, Gaardskarl, en Bryggersvend, 2 Bryggerkarle, 5 Heste og 2 Kareter.


9

Det var til den ældre Raadmand Fogh, man vilde henføre Beskrivelsen af Jens Raadmand i »Peder Paars« 4):

»Ej fra Papirio en Raadmand havde været,
der for sin Tavshed saa anseet var og æret.
Ej Hustru, Venner, ej Forældre, Gaver, Skænk,
Ja, det som mere er, ej Trusler, Pinebænk,
var mægtig ringste Ting at faa af ham at vide.
Han saa fuldkommen var, han kunde ikke lide,
at mindste Sager blev af Retten talet ud.
Byskriveren lidt Blæk spildt havde paa sin Klud,
det samme anden Dag ham sagt blev af hans Kone;
han derudover fast var færdig til at daane:
det Raadstuesager er, han skreg, som ties bør.« osv.

Men skulde nogle af Trækkene end kunne passe, maa vi mindes, at Peder Paars er skreven 16-17 Aar, førend Holberg kom til at bo i Foghs Hus, og hvis denne og hans Familie havde følt sig trufne, vilde de næppe have taget en Mand i deres Hus som Logerende, der havde gjort dem latterlige. Det er jo ogsaa vist nok, at Holberg selv bestemt afviste Hentydninger til bestemte Personer, undtagen til nogle enkelte Modstandere i »Peder Paars«s fjerde Bog 5), men derfor kan enkelte Træk eller Karakterskildringer gjerne have givet Samtiden Grund til at henpege paa visse bekjendte Personer.

Denne Bolig har Holberg selv beskrevet i 2 Epigrammer (Opuscula Latina 1737), af hvilke det ene i Oversættelse lyder saaledes 6):

»Du spør, i hvilken Kant af Byen jeg har min Bolig?
To Torve ganske nær, Papil, den findes vil.
Det ene Gammeltorv, med gammel Kunst fortrolig,
Slagsmaal og Tyveri og Svig og Drik og Spil.
Nytorv det andet, der har Skafottet man placeret,
midt mellem begge har Justitia sit Bo.
Saa mellem Galgenpak og Galgen ugenert
jeg boer; den ene Gud mig hjælper mod de to«.

Det andet lyder saaledes:

»Ceres og Themis rundt min Bolig sig forsamle,
nær begge Torve er min Bolig i vor By,
hvis du vil grønne Retter have, søg det gamle,
men vil du ha' din Ret i Trætter, søg det ny«.


10

Af en anden Optegnelse skulde man imidlertid tro, at Holberg har boet paa Gammeltorv lige siden Ildebranden, men dette maa

Holbergs bolig

Holbergs Bolig paa Gammeltorv 1735-39.
Efter Thura: Hafnia Hodierna.

hvile paa en Unøjagtighed. I tredie Bind af Epistlerne, der udkom 1750, fortæller han (Nr. 284) følgende:


11

»Jeg erindrer, at strax efter den store Ildebrand Stadens Magistrat anordnede, at Vægterne skulde raabe hvert Kvarter. Denne Anstalt var et Tordenslag for mig, helst saasom jeg paa samme Tid logerede udi et Hjørnehus paa Gammeltorv, thi saasom Torvets Cirkel var min Vægters Distrikt og conseqventer, saasnart han ved Raaben havde fuldendt sin cirkulære Gang, Kvartertimen var tilende, maatte han strax begynde igjen, hvorudover jeg havde en »Basso continuo« uden Pavser den hele Nat igjennem. Det varede dog til Lykke ikke længe, thi det er troligt, at Vægterne selv ikke kunde holde det længe ud«.

Det er Skade, at der ikke findes nogen samtidig Nøgle til Holbergs latinske Epigrammer, der blev udgivne og vel for største Delen forfattede under hans Ophold i dette Hus, thi de indeholder en Samling af satiriske Udfald mod samtidige kjøbenhavnske Personer og Begivenheder, som vi nu er aldeles uden Midler til at anvende; de vidner om et aabent Øje for Omgivelserne og Lyst sil at snærte Personer, der uden deres Ukjendskab til Latin kunde føle sig trufne.

1740 rykkede Holberg op til at faa Professorresidensen paa Hjørnet af Fiolstræde og Kannikestræde, hvor nu Stiftsprovstens Bolig er. Denne Ejendom strakte sig langt højere op i Fiolstræde end nu og saaledes, at Nr. 16 og 18 i Lille Fiolstræde, der da var en samlet Ejendom og tilhørte en Klejnsmed, var det eneste Hus paa samme Side af Gaden som Professorboligen; hele denne Side af Fiolstræde indtil Hjørnehuset var altsaa Holbergs Have. Stueetagen i Huset lejede han ud til Professor Hans Peder Anchersen, der var gift, men var en rolig Lejer uden Børn. Det er karakteristisk, at Anchersen i Mandtallet til Kop- og Karosskatten 1743 opføres med en Tjener, som Gaardskarl, 2 Piger og en Karos, medens Holberg kun nævnes med en Karos og uden noget som helst Tjenerskab. Han har altsaa ejheller her ført Husholdning, men hans Lejer har ved sit Tyende sørget for hans Tarv. Anchersen boede her til 1749, derefter Professor Kaspar Frederik Munthe. Af et Syn over Huset efter Holbergs Død 7) ses det, at han havde et Værelse til Gaarden paa 4 Fag og 2 Fag til Fiolstræde, med malede Tapeter, et Værelse med 2 Fag til Fiolstræde og 3 Fag til Kannikestræde, betrukket med rødt og grønt vatret Silketøj, Vindovn med 15 Messingknapper og Messingplade, en Stue paa 3 Fag til Kannikestræde med malede Tapeter og dobbelte Vinduer; denne var vel hans Studereværelse, thi


12

ved Siden af var hans Bibliothek med 3 Fag til Kannikestræde, Voxdugsbetræk paa Væggene og perlefarvet Panel. Der var altsaa 4 Fag til Fiolstræde, 9 Fag til Kannikestræde; Billedet angiver dog Vinduernes Tal anderledes.

I Epistel 151, der er en Satire paa de vidtløflige Topografier, der ikke gjør Forskjel paa Væsenligt og Uvæsenligt, giver Holberg Oplysninger om sin Bolig. Det ses, at der var en Port til Fiolstræde og en anden til Kannikestræde, dog, her maa vi standse, for ikke selv at faa Skyld for at henhøre til samme Art Skribenter, som dem, Holberg vil ramme med sin satiriske Svøbe.

Holbergs professorbolig

Holbergs Professorbolig. Efter et Maleri i Oldnordisk Museum.

Ej heller Holbergs sidste Bolig er til mere; det var ikke Landsmænds Ligegyldighed, men Englændernes Bomber, der i Aaret 1807 tilintetgjorde dette Minde. En Del Aar efter blev Grunden udparcelleret og udlagt til Byggegrunde, medens dog en større Del blev bevaret til Opførelse af Bolig for Stiftsprovsten, og paa denne var endnu 1842 bevaret 2 store Kastanietrær 8), af hvilke siden det ene er gaaet ud, medens det andet er i frodig Kraft og rager ud over den Mur, der staar lige overfor Universitetsbibliothekets Ind-


13

over den Mur, der staar lige overfor Universitetsbibliothekets Indgang, i hvilken Mur der for en Del Aar siden blev indsat den Indskrift: Ludvig Holberg havde her sin Embedsbolig som Professor ved Universitetet fra den 21de Januar 1740 indtil sin Dødsdag den 28de Januar 1754. At disse Træer skal være plantede af Holberg selv, derom veed man intet, thi de kan endog være ældre end Ildebranden 1728 (paa Billedet ser vi dem allerede som store Træer faa Aar efter); men i alle Fald har de været til i hans Tid som unge Træer.

Om det tilbageblevne Træ skriver Kristian Arentzen i sit smukke Digt om Universitetsbibliotheket, idet han fremstiller det som en Advarsel mod at fortabe sig i Bøgernes Lærdom og glemme Livet 9):

»Du blege Lærde, bøj dig kun
hen over Bogens Blade,
men tab ej Smilet om din Mund
og dine Miner glade.

O, se dig ud! et løvrigt Træ
er Gjeribo jo til Muren
og sender i det dunkle Læ
dig Hilsen fra Naturen.

Det kiger kækt ad Ruden ind
hen over snevre Gade,
imens den lune Sommervind
bevæger blidt dets Blade.

Og øverst, højt i Kronens Top
den muntre Sangfugl sidder
og sender imod Skyen op
sin melodiøse Kvidder.

Thi hæv dit Øje, frejdigt, frit,
og det vil nok sig lønne,
fra Bogens Blade, Sort paa Hvidt,
til Træets friske, grønne. - - -

O, aldrig uddø Holbergs Aand,
der spotter Miner bistre!
Vi vil ej gaa i Ledebaand
af skimlede Magistre.


14

O, altid trives Holbergs Træ
for kækt at protestere!
Gid sunde Slægter i dets Læ
med Liv og Aand studere!

Skræm som Naturevangelist,
omstraalt af Holbergs Minde,
du stolte Træ, hver Bogorm trist
fra Bøgerne derinde!«


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør apr 30 19:22:39 CEST 2005
Publiceret: lør apr 30 19:22:36 CEST 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top