eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, anden del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - anden del, kap. IV

Kbh., G. E. C. Gad, 1885

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IV. Handel.

Den Frihed, de fremmede Kræmmere havde, var til stor Ulempe for Stadens egne Handlende, men saa længe disse ikke kunde levere tilfredsstillende Varer til samme Pris som hine, var der jo intet at sige til, at Kongen og Adelen holdt sig til de Fremmede. Der tales saaledes i Kræmmernes Lavsskraa 1559 om "de fremmede Kræmmere og Landfærdinge, som følge Kgl. Majestæt og Hoffet efter og alle Tider ere her udi Staden, den Stund kgl. Majestæt er her tilstede"; de maatte dog kun sælge Silketøj i smaa Partier undtagen de Varer, som Kongen, Adelen og Hoftjenerne havde Behov; til disse var der altsaa fuldstændig Frihed til at sælge, som man vilde. Endnu i 1559 vedvarede den gamle Skik, at de Fremmede maatte i 8 Dage staa med deres Varer i Boder paa Gaden, og desuden var dette tilladt dem saalænge en Herredag varede; men den, der stod ude længer end de 8 Dage og blev lovligt tilsagt at skulle bryde sin Bod ned igen, skulde bøde 20 Daler til Byen, 20 Daler til Kongens Foged og 20 Daler til Kræmmerlavet. De fremmede Kræmmere, der kaldtes Samkøbere, stod med deres Varer i Huse, Kældere eller Boder og maatte ikke sælge uden i Samkøb, det er i hele og halve Hundreder, Dusin, Stykker, Pund og ikke i mindre Partier. Paa Torvedagene, Onsdag og Lørdag, maatte de Fremmede ikke staa med deres Kram for aabne Vinduer eller Døre, ej heller

[168]

169

maatte de bygge (staa i Huse) eller staa ude med deres Kram 14 Dage før eller 14 Dage efter de 3 store Højtider, Jul, Paaske og Pindse, uden hvis der var almindelig Herredag paa den Tid. Længer end til S. Andreæ Dag (30. Nov.) maatte ingen fremmed Kræmmer staa her i Staden, og da skulde han drage ud af Landet og maatte ikke komme igen førend Vor Frue Dag i Faste (25. Marts), da han skulde møde med friske Varer 1).

Det var ikke altid, de fremmede Købmænd rettede sig efter Stadens Privilegier. Sager imod dem blev næppe afgjorte andre Steder end ved den Toldbodret, der tidligere er omtalt 2). 14. Dec. 1554 var Magistraten stævnet til Toldboden for Lensmanden Peder Godske og Marsken Jens Ulfstand, da nogle fremmede Kræmmere havde klaget over, at Stadens Kræmmere havde taget noget af deres Gods i Pant, da de ikke havde vidst andet, end at de maatte staa her i Staden og sælge deres Kram til Kongen, Dronningen, Adelen, Borgere og Bønder og alle, som vilde købe i Stykker, halve Stykker, Lod og Kvintin, og mente ikke at have forbrudt noget, da de for nogle Uger siden i sidste Herredage havde givet Kæmneren deres Pund Peber. Magistraten paastod derimod, at de ikke havde villet givet deres Pund Peber efter gammel Vis og at de solgte i Lod og Kvintin baade til inden- og udenbys Folk imod Privilegierne, hvorfor det var blevet paalagt Kæmneren at forbyde dem videre Handel; Magistraten oplæste dernæst de Artikler af Privilegierne 3), der befalede, at Liggere, som solgte i Lod og Kvintin, burde, skatte som andre Borgere og at ingen fremmede Kræmmere maatte staa ude længer end 3 Dage; disse her stævnede havde derimod i lang Tid staaet til Skade og Afbræk for Byens svorne Kræmmere og Borgere, og Magistraten paastod derfor, at de enten skulde skatte, som Mads Lampe og andre havde gjort, eller vige andensteds hen. De fremmede

__________

1) K. D. VI.

2) Første Del S. 132.

3) Første Del S. 220, 221.


170

Kræmmere gjorde nu Undskyldninger, begærede Naade og ikke Ret og sagde at de heri var forførte. De slap da med at give en lille Bøde, og det bestemtes, at de 5 Kræmmere, der havde Gyldenstykke, Bliant og Silkekram, skulde alene holde dette fal for Kongen, Dronningen, Danmarks Riges Adel, Fruer og Jomfruer i Stykketal, Lod og Kvintin; til Borgerne i Kjøbenhavn maatte de derimod alene sælge i Stykketal, Dusin og halve Dusin, men ellers ikke indlade sig i Handel med nogen; de andre 2 Kræmmere, der handlede med Brunsvigsk Kram, maatte alene sælge til Kongen, Adelen og Hofmænd 1). Det ses af denne Dom, at flere fremmede nu tog Borgerskab; den nævnte Mads Lampe ejede allerede 1547 Gaard i Kjøbenhavn, 1568 og 1572 en Søbod ved Stranden og 1581 Nr. 3 paa Amagertorv. 1559 var han en af de Mænd, der blev tagne paa Raad om Oprettelse af det kgl. Farveri 2).

Det ses af flere Kongebreve, hvorledes der ofte var Sager imod de fremmede Købmænd, saaledes udstædtes 17. Juni 1572 Stadfæstelse paa en Magistratsdom, hvorved noget "Lachenklæde", som Jakob Rusemand havde solgt til Jakob von der Lippe, var blevet konfiskeret, da Gæst ikke maatte handle med Gæst. Af et andet Kongebrev af 10. Dec. 1575 ses det, at de ikke vilde udgive deres Rettighed til Byen efter dens Privilegier, "endog at en Part af samme Købmænd leje selv Huse og bo udi og bruge deres Handel og Vandel alt Aaret igennem der udi Byen, Borgerne til Forprang og Skade." 1576 paalagdes det de mange Kræmmere, "som udestaar det hele Aar igennem imod Byens Privilegier og Friheder og bruge borgerlig Næring og Bjerring", at deltage i en almindelig Skat, ligesom de 1570 opfordredes til at forstrække Kongen med Penge. 1583 blev det de fremmede Købmænd forbudt at købe Korn paa Torvet i Skæppe-

__________

1) K. D. VI.

2) K. D. I 415, 452, 529, II 333, IV 567.

3) K. D. I 451, 460, II 369, 416-17, IV 598, 600.


171

tal af Bønder og andre, ligesom de ej heller maatte købe fra Skibene. Den ovenfor nævnte Befaling af 1592 til fremmede Klædekræmmere om først at tilbyde deres Varer til Vandtsniderne, gjaldt sikkert ogsaa Kræmmerne og blev en stor Indskrænkning, men ved den Tid var de tydske Købmænds Magt ogsaa knækket, idet Kjøbenhavns egen Handelsstand i Slutningen af det 16. Aarh. havde lært selv at hente sine Varer. Da Kongen 29. Maj 1631 forbød fremmede Købmænd at handle andre Steder end paa Børsen, havde de sikkert kun lidt at sige. Da Købmændene og Kræmmerne 1636 overtog Børsen, bevarede de denne Bestemmelse, saaledes at de Fremmede, der kom hid til Herredage og andre Forsamlinger, skulde mod en Afgift af 2 Rdl. for hver Bod have Adgang til Børsen 1).

I Begyndelsen af Frederik II's Regering gjorde Hansestæderne Forsøg paa at faa det tydske Kompagni genoprettet. I en Reces, vedtagen 25. Juli 1560 i Odense 2), hedder det, at hvad Kompagniet i Kjøbenhavn angik, var det blevet bestemt, at de Tydskere, der bode her, skulde indtræde i det danske Kompagni 3), men da sidstnævnte var skattepligtigt til Staden, vilde de ledige tydske Svende ikke møde der, men købe eller leje et Hus, hvori de kunde have deres Sammenkomst og Selskab, hvilket blev dem tilstædt; kunde det ogsaa bevises, at de havde købt deres ældre Hus til Arv og Eje, skulde denne Sag blive undersøgt.

Her var altsaa et Forsøg, paa igen at komme i Besiddelse af det gamle Kompagnihus paa Amagertorv, men dette er saa lidt lykkedes, at vi aldrig ellers hører Tale om noget bestaaende tydsk Kompagni i Kjøbenhavn efter Reformationen. Om Huse som Bremer Schløssel ved Gl. Strand eller det Lybske Herberg, Amagertorv Nr. 14, har været særlige Samlingssteder for Tydskere, vides ikke, men Kompagnihuse har de ikke været.

__________

1) K. D. III 102, 171.

2) K. D. VI.

3) Første Del S. 219.


172

Henimod Slutningen af det 16. Aarh. blev det navnlig Flensborgere, der søgte som Gæster til Staden 1); da der 1607 blev udskreven en Skat til Byens Befæstning, hedder det, "at de flensborger Kræmmere bruge stor Handel og Bedrift, saa de ere ved en treflig Formue, da skulle de udi lige Maade være forpligtede til samme Bygnings Behov at kontribuere". Ligeledes skulde de fremmede Udlændinge saasom Lybske, Stettinere, Hollændere og andre, som laa i Byen og brugte deres Handel og Vandel, taxeres efter deres Formue og Haandtering 2).

De af Stadens egne Borgere, der dannede Handelsklassen, var allerede 1525 delte i de 3 Lav, Købmændene, der ogsaa hed Vandtsniderne eller Klædebolavet, Kræmmerne og Bryggerne 3), og denne Adskillelse havde været fra Arilds Tid. Senere kom hertil Skipperne. Klædebolavet var det højeste Lav i Staden 4) og den egenlige Ihændehaver af det danske Kompagni; at Kræmmerne ikke havde Del deri, ses af, at i deres Lavsskraa bestemtes, at Lavsmøder skulde ske i Oldermandens Hus. Skydeselskabet var igen en Afdeling af Klædebolavet, der havde alene selskabelige Formaal, og i dette blev ogsaa andre Borgere, foruden Kongen og Adelsmænd, optagne, men disse havde følgelig ingen Del i Forhandlingerne om Handelssager. Til Skydeselskabet kommer vi tilbage i et senere Afsnit.

Vandtsniderne var en Forening af hvad vi nu kalder Silke- og Klædekræmmere, Hørkræmmere og Kornhandlere, med den Forskel, at de kun havde lidet Detailudsalg men næsten alene var Grosserere og kun solgte i store Partier. Klædebolavet var altsaa fremgaaet af de Klædehandlere, der i gammel Tid havde deres Udsalg i Klædeboderne, men som i Tidernes Løb var forvandlede til Stadens mægtigste og rigeste Korporation. Den meste Detailhandel, de drev, var med Klæde.

__________

1) Jfr. R. Mejborg: Billeder af Livet ved Chr. V's Hof. S. 144-45.

2) K. D. V 13.

3) K. D. I 357.

4) K. D. II 462.


173

Efter en Politivedtægt af 1549 1) handlede de med alle Slags Klæde, dog maatte ingen fordriste sig til at sælge syde Varer, undtagen alene Kramhoser i halve eller hele Dusin, at de ikke skulde gøre Indgreb i Skrædernes Rettigheder; videre maatte de sælge Fløjel, Damask og al. Slags Silke (Sidenvant), Sardug (Blanding af Lærred og Bomuld) i hele og halve Stykker og i Alenvis, Lærred i hele og halve Hundred, hollandsk Lærred i Stykker. Dernæst maatte de handle med Kobber, Tin og Bly i hele og halve Skippund, Jærn i Skippund og Lispund, Sælhundespæk, Laks og Aal i hele og halve Læster, Honning, mindst 1 Fjerding, Humle, mindst 1 Tønde, Salt i hele og halve Læster og Tønder, Hør, Hamp og Kabelgarn i Skippund og Lispund, Hamp i Sten og Hør i Neg, Aske, Beg, Tjære i Læster og Tønder, Svovl og Salpeter i "Synthener". Desuden Trævarer som Vognskud (Træ til Paneler og desl.), Klapholt (Tøndebunde) og Kister i Nest (Knipper ?) og Fadekister. Ogsaa alle Slags Korn og Mel, Sæbe i Tønder og Fjerdinger, Smør, Huder, Skind, Talg, Køkkenfedt og Ister; utilberedt Pelsværk; Søm, Flæsk og, hvad der var af væsenlig Betydning, de havde samme Ret som Udlændinge til at afkøbe Adelen dens Staldøksne.

25. Jan. 1592 fik Vandtsniderne en særegen Lavsskraa. Deres Oldermand skulde beskikkes af Magistraten efter gammel Sædvane 3). Enhver agtet og formuende Borger kunde blive Medlem af Lavet, hvad enten han bode i Kjøbenhavn eller flyttede hid fra andre Købstæder, naar han kunde bevise, at han var en ærlig, uberygtet Mand og hans Hustru en ærlig Dannekvinde, fødte af ærlige Forældre. Derimod kunde ingen Svend eller Tjener optages i Lavet, uden han havde tjent i Kjøbenhavn i Lavet i 6 Aar. To Gange om Aaret holdtes der Lavsstevne, nemlig St. Peders Dag i Fasten (22. Febr.), og St. Mortens Dag (11. Nov.). Da det var

__________

1) K. D. II 277-78.

2) K. D. II 268.

3) Første Del S. 227.


174

det højeste Lav og det derfor burde holdes med al Skikkelighed baade med Køb og Salg, skulde Oldermanden, Stolsbroderen og 4 af de ældste Brødre 2 Gange om Aaret overveje al deres Købmandskab med Indkøb af Klæde, Korn og andet, "saa intet daarligt Køb begyndes den menige Mand til Skade". De maatte ikke indfalde i Kræmmernes Handel og disse maatte ikke sælge Klæde, paa det der ingen Ulempe skulde komme imellem dem, men hver at blive ved sin Handel og Vandel, som det sig burde. Ej heller maatte Fremmede ligge i deres Herberg og sælge Klæde, lige saa lidt som Skrædere maatte sælge andet fra deres Vindue eller i deres Hus end de Klæder, de selv havde syt, og Skræderne maatte alene købe deres Klæde hos Stadens Vandtsnidere. Kom der nogen fremmed Købmand til Staden med Klæde, skulde han først tilbyde det til Oldermanden, Stolsbroderen eller nogen af Brødrene, og hvis de da ikke kunde komme overens, maatte han sælge det til en anden bosiddende Borger i hele og halve Stykker og skulde give Kongen sin Told og fare i Fred. Ingen Vandtsnider maatte lade nogen have Udsalg af Klæde i Alenvis i Maskepi med sig. Hvis nogen kom i Armod eller Ulykke paa Grund af Alderdom eller anden "Guds Ris", og det ikke var paa Grund af uærlige Sager, skulde alle hans Medbrødre være pligtige til at underholde ham, saa han ikke skulde gaa omkring og tigge 1).

Et Aar efter mistede Vandtsniderne deres Eneret til Klædehandel. Der var nemlig kommet adskillige Klagemaal for Kongen baade fra hans Undersaatter af Adel og fra mange andre, at Vandtsniderne ikke alene "paa det dyreste og højere end det nogen Tid tilforn har været brugeligt, sælge, hvis Klæde de have, men og ikke føre og holde fal saa meget Klæde, som vore Undersaatter til adskillig deres Lejlighed og Nødtørft kunde behøve". Derfor tillod Kongen

__________

1) K. D. II 461-66.


175

23. Maj 1594 alle dem, der tilforn havde handlet og solgt Klæde, frit og ubehindret at sælge Klæde til hvem de lystede 1).

Næst efter Vandtsniderns kom Kræmmerne, der nærmest var Detailhandlere, baade som Silke- og Klædekræmmere, Urtekræmmere og Isenkræmmere, men ogsaa i flere Henseender var Grosserere. Saaledes maatte de ifølge Vedtægten af 1549 2) sælge alle Slags Kramvarer, Venetianske, Nordsøiske, Nürnbergske og Brunsvigske, for saa vidt det ikke stred mod andre Lav, ligeledes Silkekram, Gyldenstykke, Bliant, Sajen, Kamlot, Makej, Arrask, Sardug, Duellik og al anden Slags Kram. Desuden Perler, Unseguld og alle Slags Lærred, baade i Alen og i Stykker, og Dynevaar. Fremdeles Olie i Tønder, Fjerdinger og Synthener, Sæbe i Tønder og Fjerdinger, russiske Skind, russiske Handsker, Rolaskind og Kraveskind, Bly, Kobber, Tin, Messing, forsaavidt det ikke stred mod noget Lavs Privilegier, Voks i Lispundevis, Peber, Safran, Muskat, Negliker og anden Urtekram og Speceri, alle Slags Søm, Flasker, Glas, Stenkrus, Smør i Fjerdinger, Skind og Huder i halve Degger, Aal og Laks i Tønder og Fjerdinger, Talg i Lispund, Køkkenfedt, Ister, Flæsk i halve Skippund, Salt i halve Læster, dog Lüneborger Salt i Tønder. De havde ogsaa Tilladelse til at købe Staldøksne og Korn af Adelen og Gejstligheden, men maatte ikke købe Korn paa Gaden uden til egen Husholdning. Silkevarer og andet Kram skulde de føre ligesom fremmede Kræmmere og sælge for passende Pris, og i saa Fald lovede Kongen at ville gøre en anden Skik, at fremmede Kræmmere ikke skulde have saa megen Frihed her i Riget som hidtil.

1. Maj 1559 fik Kræmmerne en Lavsskraa, ifølge hvilken Magistraten med Lavsbrødrenes Samtykke skulde beskikke 2 Oldermænd, der skulde tjene i 2 Aar. Ved deres Tiltrædelse skulde de ikke være forpligtede til at traktere Lavsbrødrene,

__________

1) K. D. II 482-83.

2) K. D. II 278.


176

hverken med Mad eller Øl. Enhver, der vilde indtræde i Lavet, skulde først tage Borgerskab og derefter 3 Gange begære det af Lavet, men først fjerde Gang fik han Svar og da skulde han give Magistraten, Kongens Foged og Lavet hver en lødig Mk., til alle Lavsbrødrene 1/2 Ame Rinskvin og ikke besværes med anden Kost for sin Indgang, end hvad han af egen Drift vilde give. Kræmmerne maatte sælge allehaande Kramgods fra Venedig, Nürnberg, Frankfurt, Vestersø og Brunsvig og hvad der gøres i Tydskland, dog undtoges det Gods, som kunde være til Hinder for andre Lav; men paa almindelige Herredage maatte de udsælge de samme Varer, som Fremmede og Udlændinge handlede med, og lige saa længe som de, navnlig medens Kongen var tilstede. Ingen anden Borger end Medlemmerne af Lavet maatte sælge noget Kramgods, Knapsak (Lærred ?) eller Speceri. Ej heller maatte nogen anden end de Onsdag eller Løverdag staa med Kramgods paa Gammeltorv, Amagertorv eller andensteds; Kræmmerne stod altsaa paa Torvedagene ude med deres Varer. Ingen Kræmmer maatte være i Kompagni med Fremmede eller handle med andres Penge; ej heller maatte de sælge Fremmedes Gods, men blev fremmede Varer tilsendte noget Medlem af Lavet, skulde de først tilbydes hele Lavet. Børn af Kræmmere skulde frit blive Lavsbrødre. Blev en Kræmmer Enkemand og giftede sig igen med en Kvinde, der ikke var Kræmmerdatter, skulde han vinde Lavet for hende og give en Tønde Øl for hendes Indgang, men en Kræmmerenkes anden Mand skulde vinde Lavet som en Fremmed, naar han ikke var Medlem i Forvejen. Søndagen efter Paaske og S. Andreæ Dag (30. Nov.) skulde der holdes Lavsstevne i Oldermandens Hus. Ligesom Vandtsniderne ikke maatte indfalde i Kræmmernes Handel, saaledes maatte det omvendte ej heller finde Sted; Kræmmerne maatte altsaa ikke holde Klæde fal eller sælge det hverken i Alental eller hele og halve Stykker. Derimod maatte de


177

ligesaa frit som Vandtsniderne handle med alle Slags grove Købmandsvarer.

7. April 1651 bevilgede Kongen, at Købmændene og Kræmmerne maatte danne et fælles Lav, saaledes at en Købmand og en Kræmmer blev Oldermænd, der nu kaldtes Overkøbmænd. En af Kongens Betingelser for Lavets Bestaaen var, at enhver maatte have Lov til at sælge sine Varer saa billigt han vilde, uden at Lavet skulde foreskrive dette, ligesom det stod enhver frit for at søge sin Fordel i Køb og Salg, som han bedst kunde. Derpaa gav Magistraten Lavet en Lavsskraa af 17. Dec. 1651 1). Det ses dog heraf at ikke alle Medlemmer behøvede at komme tilstede ved Samlingerne, ti Købmændenes Oldermand kunde tilkalde Købmændene og Kræmmernes Kræmmerne; derfor var der i Lavet ogsaa 4 Bisiddere, halv af hvert Slags. Ingen maatte have mere end 1 aaben Bod, dog maatte enhver gøre sig saa mange Boder, han vilde, i det Hus han bebode, og det var ingen forment at holde saa mange Boder, han lystede, paa Børsen for Kræmmere og under Børsen for Købmænd med grove Varer. Fik nogen Lavsbroder Varer fra fremmede Steder at sælge for Provision, skulde han først tilbyde dem til Lavet og siden afhænde en gros, men ikke bruge Høkeri dermed. Forat fremmede Folk, som kom med deres Varer, kunde vide, hvor Købmænd og Kræmmere var at træffe, skulde de hver Dag holde Børstid fra 10-11 og 5-6 om Somren, men om Vintren 3-4. Det ansaas fornødent at antage 1 eller 2 Mæglere, der skulde nyde et aarligt "Solarium", indtil Handelen tog saaledes til, at de kunde leve af deres Courtage og Mæglerpenge.

Det tredie gamle Handelslav Bryggerne er omtalte foran. Et fjerde Lav var Skippernes.

Skipperne var nemlig ogsaa Handlende, ti i en Vedtægt af 1549 hedder det, at Skippere og søfarne Mænd

__________

1) K. D. III 380-88.


178

maatte nære og bjerge sig med Sejlads og andet grovt Købmandsskab, som de hidtil havde gjort. Til grov Handel hørte det samme, som Framkøberne maatte handle med 1).

Framkøberne var Detailhandlere, der solgte alle Slags Gryn, Ærter, Bønner, Tjære, Jærn, Hør, Hamp, Blaar, prøjsiske røde Fade og Tallerkener, røde Flasker og Kander, Peberkværne og lignende Trævarer, syt Lærred, som Skjorter, Halsklæder, Forklæder, Lærred og Vadmel i Alental, Tømmer, Hjulaksler, Skagler og andre Trævarer, Refhanker, Høvævle, Liner, russiske Skind, russiske og gullandske Handsker, Ralas, saltet Aal, Spegelaks, Ost, Slibe- og Hvæssestene, blaa og hvid Traad.

Da Skibsfarten i Kristian IV's Tid havde taget saa stort Opsving, dannede Skipperne en særegen Forening, der 22. Dec. 1634 fik en Lavsskraa af Magistraten 2). I Indledningen til denne hed det, at "Gud almægtigste ikke aleneste disse Lande og Riger fast om med Søen har bevæbnet, men endog med Søfarten, Haandteringsbrug og Videnskab saa vidt udi Øster-, Vester- og Nordsøen velsignet og begavet, at fast alle Nationer og bekendte Steder udi Verden af denne gode By og Stad kan besejles, tilmed endog med Skibe dertil at kunne bruge samt og med gode Havne og Strømme forlenet, saa og dygtige søfarne Folk, Skippere, Styrmænd og Baadsmænd, som dertil hører, dagligen velsigner og formerer, saa aldeles intet fattes til Navigationen og Søfart her i Staden saa bekvemmelig og vel, som fast ingen Stad i Evropa, saa efterdi nu nogle Aar forleden den Ordinans, som af gammel Tid har været imellem de søfarne Haandteringsmænd, desværre er meget svækket og aftaget, ikke aleneste formedelst forledne besværlige Krigstider, men og fornemlig de store Pestilenser, som denne By paa nogle Aars Tid er hjemsøgt med".

Der har altsaa tidligere ogsaa været et Skipperlag, men dette er dog aldrig optraadt som Korporation, medens det

__________

1) K. D. IV 279, 280.

2) K. D. III 138-45.


179

fra nu af indtræder i Klasse med de andre Lav som det fornemste efter Bryggerne.

Til Oldermand skulde Skipperne have en god, from, ærlig og velforstandig søfaren Købmand, Koffardiskipper eller Styrmand, som altid skulde være hjemme, og til Stolsbrødre to ærlige og skikkelige Koffardiskippere, Styrmænd eller Søfarende, disse skulde beskikkes paa 3 Aar. Desuden skulde der være en Lavsskriver.

De skulde ogsaa have et vel beliggende Lavshus, enten hos Oldermanden eller en af Stolsbrødrene, indtil de selv med Tiden kunde formaa et eget Lavshus at vorde mægtige, som da en af Lavsbrødrene kunde bebo, der kunde have god Vidskab og Forstand paa alt Lavet vedkommende.

Alle de Koffardi-Skippere og Styrmænd, der byggede og bode i Staden, skulde være forpligtede til at give sig ind i dette Lav, paa det dette kunde styrkes og vedligeholdes og alle kunde nyde ens Ret og Frihed; den, der holdt sig udenfor Lavet, skulde ikke nyde mere Frihed end en fremmed og udenbys Mand. Desuden kunde ærlige Borgere og søfarende Handelsmænd optages, naar de begærede det og kunde blive enige med Lavet derom.

Den næste Søgnedag efter Allehelgensdag eller i Regelen 2. November skulde alle i Byen tilstede værende Lavsbrødre Kl. 8 paa fastende Stevne, eller uden at de her fik noget at drikke, møde i Lavshuset, takke den almægtigste Gud for det forløbne Aars og Sommers Sejlads og give 1 Sletdaler til Lavet og 8 Sk. til de Fattige, men den Skipper, der havde gjort en beholden Rejse til Spanien, Frankrig, England, Skotland, Island, Rusland og Norge, skulde give 2 Rdl, og 1 Mk. til de Fattige. Naar de da havde givet Gud den tilbørlige Lov og betalt de nævnte Penge, skulde de raadføre sig med hverandre "til Lavets og Søfartens Handel og Bedste, fornemlig at Gudsfrygt, Tugt og Ære saa vil blive forfremmet, denne gode By med dygtige og velforfarne søfarne Folk formeret, item Skibe at bygge, Byens Havn saa


180

og Grønnegaard, Byens gamle Havn, samt Lægter og Bradebænke her for Staden kunde forbedres og holdes vedlige, om Byens. Søtønder, som paa Strømmen lægges, at de udi rette og bekvem lige Tid flys og igen optages, item hvor Ballastsandet her for Byen skal optages og igen udkastes, Grunden saavelsom Dybet uden Skade, og fornemlig hvorledes Sejladsen udi Nordsøen under Island og Grønland kunde forvides (udvides), forsømte Lande og Steder igen efterstræbes og opsøges og al deres muligste Flid til Hans Majestæts og denne gode Bys Gavn og Bedste".

Lavets Indtægter skulde anvendes til dem af dets Medlemmer, der blev fangne af Tyrken eller Religionens Fjender, og til Skibbrudne, ligesom til Tærepenge for fremmede Skibbrudne, "paa det at vores Nation i fremmede Lande i lige Fald kunde nyde samme Hjælp." Ligeledes skulde de Penge, som enten til Skibs i Havsnød eller i andre Maader udlovedes, rigtig leveres Oldermand og Stolsbrødrene, der samme Dag skulde gøre Regnskab. Desuden var enhver pligtig til at yde sine Lavsbrødre Hjælp, dog det Islandske Kompagnis Forordning hermed uforkrænket.

Alle Sager angaaende Søfarten skulde procederes for Skipperlavet, naar de vistes derhen af Magistraten, og fornuftig paakendes efter Søretten uden langt Ophold, saa Udlændinge fik samme Ret som Indlændinge; hvad Lavet ikke kunde dømme og forlige, skulde vises tilbage til Magistraten 1).

Naar Kongen udskrev Skibe og Skuder, skulde Oldermanden og Stolsbrødre gaa omkring med Byfogden og udtage efter ret og tilbørlig Omgang, uden Persons Anseelse de dygtige og bekvemme Skibe, saa Borgerskabet og den søfarende Mand ikke tyngedes for meget og at de fremmede ikke formedelst saadan uforsynlig Konfusion skulde bort-

__________

1) Søretten vedblev at holdes i Skippernes Lavshus til Oprettelsen af Sø- og Handelsretten 1862.


181

skrækkes fra Staden, mod Hans kgl. Majestæts Vilje og Gefald. Ligeledes skulde de, naar Kongen udskrev Baadsfolk, betænke det bedste Middel til at faa dygtige og bekvemme Folk, uden Hindring for Sejladsen. Oldermanden skulde ogsaa sørge for, at Skibe for en billig Betaling blev indisede om Vinteren.

Skipperne fik den Bevilling af Magistraten, at saa længe de havde deres egne Skibe, der tilhørte dem og deres Redere, maatte ingen Borger fragte noget fremmed Skib, naar man for en billig Fragt kunde faa af vore egne lige dygtige og lige bekvemme Skibe, "saa vores egen Nation i saa Maade kan nyde herefter saa stor Ret og Fordel, som en fremmed hidindtil". Desuden fik de de nedenfor nævnte Friheder med Hensyn til Grønnegaards Havn.

Da Lavsforsamlingen 2. Nov. skulde gaa af uden Drik, var det Skipperne tilladt 1 eller 2 Dage om Julen at komme sammen i Lavet med deres Hustruer og Børn udi Gudsfrygt at gøre sig lystige og glade, dog maatte de ikke skænke anden Drik end Øl. Naar Oldermanden og Stolsbrødrene Kl. 10 opklappede, ti længer maatte Gildet ikke vare, skulde enhver rejse sig og forføje sig hjem til sin Bolig, vel fornøjet med Guds Velsignelse, og smukt stille uden Parlament, Hujen eller Skrigen paa Gaden, at ingen skulde kunne besvære sig over dem.

Skipperne fik sikkert snart efter deres Lavshus, der laa i Lille Kongensgade, nu Nr. 33, og var en stor Grund, der med Bagsiden vendte ud til Smedens Gang. Det er denne Bygning, der stod til vore Dage, idet den først for ganske nylig er bleven nedreven; der fandtes i den flere Levninger af det 17de Aarhundredes Stueudsmykninger 1).

Af største Betydning for en Handelsstad er en bekvem Adgang for Handelsskibe. Havnen bestod fra først af kun

__________

1) Baade i "Ude og Hjemme" for 1881 og i "Illustreret Tidende" for 1882 findes Afbildninger af Gaarden.


182

af de nuværende Kanaler omkring Slotspladsen, men den var dog ikke saa lidt større end disse nu er. For det første var den bredere, og gik baade længer op paa Slotspladsens og paa Byens Side. Dernæst, var der endnu til Midten af det 16. Aarh. tilbage det gamle Dyb mellem Bremerholm og Egnen omkring S. Nikolaj Kirke, der gik omtrent hvor nu Dybensgade findes, og som med sine Bolværker ydede stor Plads for Losning og Ladning. Da dette Dyb var blevet opfyldt i Frederik I's og Kristian III's Regeringstid, opstod der stor Mangel paa Plads, og Kongen blev nødt til at skænke Byen Grønnegaards Havn paa Amager til Vinterleje for Skibe i Aaret 1556. Om denne Havn vil der blive talt nedenfor. Da Vejerhuset 1581 blev opbygget i den opfyldte Strand og der samtidig ogsaa opfyldtes i lige Linie dermed, begik man sikkert et stort Misgreb imod Havnen, idet denne nu blev saa snever, at Kæmneren 1585 maatte advare alle dem, der havde Skibe liggende i Vinterleje i Havnen uden Øvrighedens Tilladelse, at de vilde være betænkte at lade dem komme af Havnen med det allerførste, saafremt de ikke vilde staa til rette 1). 1592 blev det aldeles forbudt at lægge Skibe i Vinterleje i Havnen, hvorimod de skulde lægges i Grønnegaards Havn. Samtidig med Havnens Indsnævring begyndte den at tilstoppes, og det var forat tilvejebringe Midler til at holde den ren, at der blev paalagt en Havneafgift.

1581 berettede Magistraten, hvorledes Havnen det ene Aar efter det andet blev fyldt og stoppet, den tilsejlende og handlende Mand, som med deres Handel og Købmandsskab besøgte Byen, saavelsom ogsaa Byen selv og deres Medborgere til Skade, og at Byen ikke var i Stand til at vedligeholde Havnen paa egen Omkostning og ikke havde Hjælp af fremmede og udenbyes Skibe og Gods, medens Borgerne allevegne ellers, baade inden- og udenfor Riget, besværedes med Havnepenge. Kongen tillod derfor 5. Sept. 1581, at

__________

1) K. D. I 548.


183

herefter skulde hver indenlandsk Skipper yde 1 Penning i Havnepenge af hver Læst og Købmanden ligeledes 1 Penning af Godset for hver Dalers Værd. Udenlandske skulde give ligesaa meget i Havneafgift, som Danske gav i de fremmede Havne, hvor de hørte hjemme. De indkomne Penge skulde Kæmneren gøre særligt Regnskab for og de skulde alene anvendes til Havnens Forbedring. Hvis nogen fordulgte noget af sit Gods ved Angivelsen, skulde han have forbrudt baade dette og Skibet, og hvis nogen indenlandsk Skipper tog fremmed Gods med forat give mindre Afgift, skulde han straffes som en Falskner, hans Gods og Hovedlod være forfaldet til Kronen og Byen, og den Fremmede have Skib og Gods forbrudt 1).

1583 begyndte man med at omsætte Havnen med hugne Kampesten, hvilket smukke Arbejde skyldtes Kristoffer Valkendorf. Det samme Arbejde, der er gjort i vore Dage, er altsaa en Fornyelse af tidligere Tiders Idræt og maa ønskes en længre Varighed, ti Stenene blev nedbrudte 100 Aar efter til Opførelsen af Amalienborg.

1583 blev Borgerne advarede om at lade bortføre de Vrag, der fyldte og fordærvede Havnen, hvilket atter maatte gentages 2 Aar efter. I Aarene 1587-93 udstædte Magistraten en Politianordning, hvorved det blev forbudt at kaste Urenlighed i Havnen, og den, der saa nogen gøre det, skulde melde det til Strandfogden, hvis han ikke selv vilde straffes lige med den skyldige. Gamle Vrag skulde med det allerførste føres bort og maatte under højeste Straf ikke føres til Stadens Bolværk. Lige saa snart et Skib havde losset og gjort sit Marked, skulde det straks lægges ud i de Havne, der var forordnede dertil, nemlig Grønnegaards Havn. Idet der saaledes var Bestemmelser nok om at holde Havnen ryddelig, havde den en Fjende i Vandmølleren paa Vandkunsten, der dæmmede med Gødning, som ved Højvande i

__________

1) K. D. I 479-81.


184

Mølledammen skylledes ned i Havnen, der derfor maatte renses hvert 3. eller 4. Aar, hvorfor Magistraten 1597 fik Vandmøllen i Forpagtning, at den kunde hindre slige Overgreb. 1617 blev det forbudt at lægge Skibe paa Strømmen ved Holmen til Forhindring for Sejladsen og navnlig for Kongens Flaade 1).

Straks sønden for Knippelsbro dannede Havet paa Amager en Bugt op imod Strandgade, hvorved der fremkom en naturlig Havn, der hed Grønnegaards Havn. Denne skænkede Kristian III til Staden 18. Dec. 1556 at bruges til Vinterleje for Borgerskabets Skibe, medens fremmede Skibe kun maatte ligge der med Magistratens Samtykke, eller med andre Ord imod at udrede Vinterlejepenge. Dog forbeholdt Kongen sig Ret til at lægge sine Orlogsskibe der i Vinterleje, hvis han behøvede det. 1. Jan. 1592 befalede Regeringsraaderne Magistraten, at alle de Skuder og Skibe, der skulde lægges i Vinterlege, alene maatte lægges her og ikke i Byens Havn, i hvilken der var altfor liden Plads 2).

Det ses af Skippernes Lavsskraa 1634, at de paa 10 Aar af Magistraten havde faaet Bevilling paa Grønnegaards Havn, saaledes at de maatte oppebære Havnepenge imod at holde Havnen vedlige med Pæle og anden Fornødenhed, saa Skibene kunde ligge der uden Skade. Der maatte ogsaa der indrettes en "Licter" (Lægter) og Bradebænk (et Sted, hvor Skibene overstryges med Tjære), til hvilken alle Skibe, der laa i Vinterleje, var forpligtede til at søge for en billig Betaling.

Da Kristianshavn var indrettet, gjorde dens Borgerskab imidlertid Fordring paa Grønnegaards Havn som denne Stad tilhørende, hvorfor Kongen 4. Maj 1635 udnævnte en Kommission, bestaaende af Kansleren Kristian Fris til Kragerup, Rigens Marsk Jørgen Urne, Tage Thott til Eriksholm og

__________

1) K. D. I 544, 548. II 446, 497, 606.

2) K. D. I 428, 554. IV 706.

3) K. D. III 143.


185

Kristoffer Ulfeldt til Svenstrup, der skulde undersøge, hvor langt enhver Part kunde tilholde sig i Havnen. Kongen sendte ogsaa et Afrids over Kristianshavn, hvoraf saas, at afgangne M. David Balfuhr havde indpælet længer, end hans Brev tillod, og indtaget Strandgaden, der dog skulde være fri, ligeledes skulde Hr. Klavs Daa til Ravnstrup tilkaldes i Henseende til hans Rettighed til en Holm. Kommissionen havde 16. Maj synet Aastederne, baade beset det, som M. David Balfuhr havde ladet sig afpæle til et Fortov og Skibsbygningsplads, og Havnen og Kanalen, og da M. Davids Plads ogsaa vedkom Grønnegaards Havn, skulde 8 uvillige Mænd først afsige, hvor vidt Havnens Begreb med Rette var og burde være. Indtil endelig Afgørelse skulde hver By nyde sin af Kongen bevilgede Havneret, saa vidt dens Havn og Fortov kunde udvise, til Midtstrømmen, men om der blev ydet noget af Skibene i Grønnegaards Havn, skulde det følge Kjøbenhavn, dog ingen Opskibning paa Slottets og Holmens Fortov uden særlig Tilladelse.

Det varede imidlertid længe, inden de 8 Mænd fik afsagt nogen Kendelse, saa Kongen 23. April 1636 befalede dem straks og uden videre Ophold at give fra dem beskrevet, hvad de fleste af dem stemte for i den Sag. Der kom alligevel ingen Kendelse og man var i stor Forlegenhed. Den Hans Knip, der bode ved Kristanshavns Bro og efter hvem denne har faaet sit Navn, forbød 1637 Skibe at gaa igennem Broen, førend de havde betalt Vinterlejepenge til Kristianshavn. Da Kongen ikke var tilstede og Skibenes Rejse ikke kunde forhales, gik det islandske Kompagnis Forvaltere i Kavtion ikke alene for Kompagniets Skibe, men ogsaa for de andre, idet de forpligtede sig til at betale Vinterlejepengene enten til Kjøbenhavn eller Kristianshavn, hvad enten Rettigheden ved Dom blev tilkendt den ene eller den anden Part 1).

1) K. D. I 651.


186

En Dom faldt dog ikke, og Kristianshavns Øvrighed tiltog sig Myndighed at oppebære Vinterlejepenge af Havnen i Aarene 1641-54. Men da havde den en ny Retstrætte med Kjøbenhavn, idet den gjorde Krav paa Havnene ved Børsen og Slotspladsen og da tilkendtes Grønnegaards Havn 13. Juli 1655 Kjøbenhavn, der paastod "at Havnen her for Staden fra Rævshale Søtønde og indtil i Grønnegaards Havn har af Arilds Tid været Kjøbenhavns rette Havn og de den haft i Possession og Brug og deres Skibe har ligget ud ved Amagerland og Kristianshavn saa og ud med den Lange Bro og der omkring at lade og losse" 1). Kort efter oprettede Kongen dog det lidte Nederlag, idet han 9. Nov. 1655 tillod Magistraten i Kristianshavn til Byens Vedligeholdelse og Forbedring at oppebære Søslingaccise af det, der opskibedes i Byen og Vinterlejepenge af de Skuder og Skibe, som laa Vintren over i deres Havn 2). Vel beholdt Kjøbenhavn Grønnegaards Havn, men denne Havn var i Tidernes Løb bleven saa opfyldt, at den i Grunden nu var uden Værdi.

Da Kristian V 9. Sept. 1672 udviste Plads til en ny Kirke paa Kristianshavn, kom Grønnegaards Havn igen paa Tale. Kongen havde til Kirke udvist Pladsen ved Stranden ved den sydlige Ende af Lille Torvegade, altsaa straks til højre for den ny Knippelsbro. Nogle Aar, efter indgav den bekendte Peder Børting 3) en Ansøgning til Kongen 24. Okt. 1677, idet han klager over, at nogle af Kristianshavns Indbyggere i hans Fraværelse havde søgt om at faa en ham tilhørende Plads udlagt til en Kirkeplads. Da denne Grund havde kostet ham over 1000 Rdl. kontante Penge, haabede han, at Kongen vilde lade ham som en fattig Underdan vederfares den Ret og Naade, enten at faa Godtgørelse af Kirkens Midler eller af dem, der uden hans Vidende havde givet An-

__________

1) K. D. I 676-81.

2) K. D. II 448-49.

3) Om denne lidet agtværdige Mand, Hovedmanden i Kaj Lykkes Fald, se N. R. Søkildes Skrift Kaj Lykkes Fald og Person. Tdskr. I 242.


187

ledning til at Pladsen blev udlagt, eller at den maatte blive givet ham tilbage. Kongen sendte denne Ansøgning til Kjøbenhavns Magistrats Erklæring, idet Kristianshavn da havde ophørt at være en selvstændig Stad. I Erklæringen hedder det, "at samme Plads skal tilligemed Trellunds Gaards Fortov være en Del af en Kjøbenhavn tilhørig gammel Havn, kaldet Grønnegaards Havn, hvilken sig sønden for Langebro (Knippelsbro) fra Strømmen har indbøjet og der gjort en sikker og belejlig Havn, hvor Kjøbenhavns Skibe af Alders Tid skal være^oplagte til Vinterleje". Derpaa anføres de kgl. Adkomstbreve og at Skipperlavet havde faaet den overdraget af Magistraten og brugt den til en Kølhaleplads og Vinterhavn for Koffardiskibe, hvoraf det saas, at Havnen, der da var opfyldt, alene tilhørte Kjøbenhavns Stad.

Peder Børtings Adkomstbreve skrev sig fra et Skøde fra 9. Dec. 1630 fra Frands Rantzau til Knud Erlandsen 1); efter flere Ejerskifter var Grunden kommen til P. Børting 31. Marts 1668 og han havde solgt den 7. Okt. 1673 til Brygger Svend Andersen; i alle Skødebreve meldes om den Grunden tilhørende Havn og Fortov ud til Dybgt, men i det, som P. Børting udstædte, havde han forbeholdt sig at søge Godtgørelse for den udviste Kirkeplads. Men hertil fandt Magistraten ingen Beføjelse. De andre Gaardes Ejere norden for Langebro (Knippelsbro) havde selv ladet grave særegne Havne indenfor Strømmen paa deres Fortov, men hverken Børting eller hans Formænd havde tilegnet sig saadan Rettighed. Præsten Hr. Rasmus Byssing vidnede, at Pladsen ikke var opfyldt af Ejerne af den nævnte Grund, men af hvad Kristianshavns Indbyggere havde udført af deres Gaarde og Gader, og Grunden var siden jevnet paa Kirkens Bekostning. Præsten mente, at Pladsen, der var udvist, tidligere havde vundet Børtings Bifald og at det var alene

__________

1) F. Rantzau havde 10. Okt. 1630 faaet Skøde fra Kongen (K. D. III 97.)


188

for Kirkens Skyld, han forbeholdt sig Ret til Kirkepladsen, men at han nu var forledet til sit Krav af nogle, der var ilde affektionerede mod saadant gudeligt Værk, tilmed da han tidligere havde udlovet 200 Rdl. til den ny Kirkes Bygning og det skriftlig under sin Haand og Segl. Altsaa mente Magistraten, at ikke alene den udviste Kirkeplads burde forblive til sin gudelige og højfornødne Brug, men den vestre Side deraf ud imod Strømmen og Dybet burde af Kongen forundes Kjøbenhavns og Kristianshavns Borgerskab, trafikerende Menighed og Skipperlav til en fælles Brædebænk og Kølhaleplads der at opsætte, som til Søfartens og Kommersens Fortsættelse højlig gjordes fornøden, som derved mærkelig kunde tiltage ved egne og fremmede beskadigede Skibes bekvemme Reparation.

Med Hensyn til P. Børting hedder det noget spydigt: "Paatvivles og ej Peter Børting jo, som en retsindig god Mand vel anstaar, forbemeldte sit til M. Rasmus gjorte Løfte med de 200 Rdl.'s Aflæggelse til Kirkens Bygning med forderligste aflægger, og hvis mod Formodning ej skulde ske, at da dertil af høj Øvrighed eller ved Retten maatte tilholdes, anseende, at deslige gudelige Løfter mod Gud og til hans Æres Forfremmelse bør med al Velvillighed fyldestgjøres og efterkommes" 1). Paa Grund af Krigen blev det dog ikke til noget med Kirken og 1682 begyndte Arbejdet paa den nuværende Kirkebygning.

Da Kristian IV havde opfyldt den store Grund imellem Slottet og Knippelsbro, der hvor nu Børsen, Kancellibygningen, Proviantgaarden og Tøjhuset findes, lod han grave den for nogle Aar siden sløjfede Kanal mellem Børsen og de nuværende Kancellibygninger, hvor Slotsholmsgade nu er anlagt. 25. Febr. 1632 afhændede Kongen til Bartholomæus Haagensen og Hans Stenvinkel omtrent hele den Strækning, der laa mellem Proviant-

__________

1) Afskrift i Raadstuearkivet.


189

gaarden og Børsgraven, saaledes at den førstnævnte fik den sydligste Del eller nuv. Nr. 12-20 i Slotsholmsgade 1). Disse Grunde udparcelleredes snart, navnlig efter Bartholomæus Haagensens Død 1643, da hans Enke giftede sig med den danske Patriot Bartholomæus Mikkelsen, der blev henrettet 1659 af Svenskerne paa Grund af hans Forsøg paa at erhverve Malmø paany for den danske Krone. 17. Maj 1650 2) fik Rasmus Rasmussen, Bartholomæus Mikkelsen, Niels Olufsen, Børkert Lydersen og Hieronimus Karl "boendes paa Slotspladsen ved Børsen", kgl. Tilladelse til, at enhver Skipper, som vilde ligge i Vinterleje foran deres Fortov, skulde give noget til Bolværkets og Havnens Forbedring, ligesom at ingen maatte losse der uden deres Tilladelse, eftersom de paa egen Bekostning havde forfærdiget og vedligeholdt Bolværket for deres Fortov. Da Kongen 1640 havde henlagt Beboerne omkring Børsen til Kristianshavn, gjorde denne Byes Magistrat ogsaa Fordring paa Havnene omkring Børsen, men en kgl. Rettertingsdom af 13. Juli 1655 afsagde, at disse var Kjøbenhavns lovlige Havne, hvorefter en kgl. Befaling af 22. Juli samme Aar henlagde Beboerne omkring Børsen i verdslig Henseende til Kjøbenhavn 3).

En Udvidelse af ulige større Betydning var den, da Kristian IV skabte den nuværende Havn ved Anlægget af den nuværende Toldbod. Fra ældgammel Tid havde Toldboden været i det gamle Taarn paa Slotspladsen, der stod ligeoverfor Boldhusgade, og hvor der siden blev Rentekammer 4). Derpaa flyttedes Toldboden til Koret i den nuværende Holmens Kirke, hvor den synes at have været fra omtrent 1619 i nogle Aar 5). 4. Maj 1627 beskikkedes Jonas Heinemark som Tolder i Toldboden foran Slottet 6), og det hedder i hans Instrux bl. a., at han skulde have

__________

1) K. D. III 109.

2) K. D. III 331-32.

3) K. D. I 676-81.

4) Se Første Del S. 110-11. Anden Del S. 153.

5) Foran S. 98.

6) K. D. III 63-64.


190

flittigt Indseende med, at Bommen ved Toldboden hver Aften blev forvaret og tilsluttet. Denne Toldbod var imidlertid ikke i Holmens Kirke, men ved Enden af Knippelsbro, ti 1630 skødede Kongen til samme Jonas Heinemark "et vort Hus ved Enden af Kristianshavns Bro liggende, som har været vor Toldbod", hvilket Hus han 1633 igen solgte til den Hans Knip, efter hvem Knippelsbro har faaet Navn 1). Da Jonas Heinemark beskikkedes til Tolder, fik han desuden en anden Stilling, nemlig som Bygningsskriver ved den ny Bygning ved S. Anne Bro, hvor han skulde have Tilsyn med det Arbejde, der blev foretaget. Det var her, hvor blandt andet ved Enden af en Dæmning ud i Stranden den nuværende Toldbodplads blev anlagt, og denne fremmedes saaledes, at der 1630 ikke længer var Brug for den gamle ved Knippelsbro. Ved Anlægget af den var Havnen altsaa udvidet til et meget betydeligt Omraade og fik en Betydning for Kjøbenhavns Fremvækst, der ikke nok kan paaskønnes. Fra den Tid af blev den gamle Havn ikke andet end Kanaler. 1635 befalede Kongen, at da der ikke var det tilbørlige Tilsyn med de Folk, der ankom til Byen, skulde ingen understaa sig til at sætte Folk i Land andre Steder end der, hvor det islandske Kompagnis Drøghus stod eller paa Toldboden, naar man havde noget at forrette der 2). Førstnævnte Sted er sikkert ved Enden af S. Anne Plads.

I "Les voyages de Msr. des Hayes baron de Courmesvin" fra 1629 findes følgende Beskrivelse af Havnen 3).

Havnen er stor og der kan være mere deri end 400 Skibe; den gaar ind til Midten af Byen, hvor de største Skibe kan sejle. Imod Skibsbroen er der andre Grave, hvor smaa Baade gaar igennem; der var da 25 eller 30 kgl. Skibe paa 600 Tons, og nedenfor Slottet, hvor Kongen bor, er en Ø, ti det er omgivet af Havet, og Skibene sejle helt omkring det. Slottet er gammelt og af gammel Bygningsform.

__________

1) K. D. I 646, 648.

2) K. D. III 146.

3) S. 63-65.


191

Det var Kongens Øjemed før Krigen at nedrive det og bygge et andet i ny Stil. Ligeoverfor Slottet er en anden Ø kaldet Amager, som strækker sig 2 Mil i Havet. Den beskytter Havnen for Søndenvind og er frugtbar paa Harer. Imellem Slottet og Øen er endnu en anden lille Befæstning, som i kort Tid har været forenet med Fastlandet ved en Vej (Kristianshavn). Vandets Bredde rundt omkring den er kun 2 eller 3 Spydslængder. Der er fuld af Moradser og Kongen vil, at den skal hjælpe til Byens Tilvækst, den er temmelig lille og derfor giver han Byggepladser til enhver, der vil have dem. Man har allerede godt begyndt, der er store Huse, men man maa overalt bygge paa Pæle.

Paa et andet Sted 1) siges om Kjøbenhavn: "Den er meget befolket og prydet med mange smukke Bygninger; langs Havnen gaar en Række Huse, nærved hvilke der er bygget smukt Bolværk forat holde Vandet tilbage indenfor en viss Grænse. Naar man kommer ind i Havnen, ligger paa venstre Haand det gamle kgl. Slot, hvor Kongen bor; det er som paa en Ø, ti Vandet løber paa alle Sider og giver det naturlige Grave, der er meget stærkere, end om de havde været frembragte ved Kunst, og helt omkring sejle Skibe. Paa hin Side af dette Slot ved Havet er Tøjhuset bygget i selve Havet, saaledes at det har 4 Sider, den ene imod Byen, som hindrer i at se hvad der her foregaar, den anden imod Havet, som alene har en Aabning stor nok til at et Skib kan gaa igennem, ad hvilken de største Skibe, selv paa 1000 Tons, kan gaa ind; de 2 andre Sider frembringe en Firkant som en Gaard, hvor de Skibe, som man vil lade med Kanoner og Krigsudrustning, befinde sig uden at kunne bemærkes fra nogen Side. Saaledes kan Kongen af Danmark udruste en Flaade, uden at nogen faar Nys derom. Dette Tøjhus er endnu ganske godt forsynet.

__________

1) S. 220-36.


192

Uagtet den 5-aarige Krig imod Kejseren har jeg talt 800 Kanonstykker" 1).

"Paa den anden Side af denne Havn paa højre Side er Holmen langs Skibsbroen, det er der, hvor de største Skibe ligge og komme for at rejse Mast; der er 3 store lange Huse, i det ene spindes Tov og Reb, i det andet er Smedier til at forfærdige Nagler, Tværstænger til store og smaa Ankre og alle de andre Nødvendighedsgenstande for Skibe; i det tredje Hus arbejdes paa Master, Segl, Raaer, Telte og Tønder; der er altid et stort Tal Arbejdere, som arbejde ved at reparere eller kalfatre eller bygge ny Skibe.

Paa hin Side Holmen, nærmere ved Havet 2) ligge 12 store Krigsskibe for Anker ved Siden af hinanden aftaklede, men de ere meget snart færdige, naar man vil det, ti de skulle tage Matroser, Segl, Tov og Ankre fra Holmen og alle Fødemidler fra Provianthuset, fra Tøjhuset Kanoner og Krigsbehør."

"Nærved det Sted, hvor disse Skibe findes, er der et Sted i Havet, mærket med Pæle, 40 Favne i Firkant, hvor det var Kongens Øjemed før Krigen at bygge et Slot ved Havnens Munding og indelukke Holmen i Byen. Det er ikke ubekvemt at bygge der, ti Havet er stille og har ingen Ebbe. Indgangen til denne Havn er vanskelig, paa Grund af at det kun er en snæver Kanal, betegnet med 2 Tønder og begrænset af 2 Kyster af en Sandbanke. Dersom man ikke er kendt, er det vanskeligt at komme ind, men de store Skibe kaste Anker sædvanlig udenfor Tønderne og losse deres Varer i Baade, hvorpaa de blive afladede langs Byens Skibsbro, og derude have de Tilladelse til at have Ild, men hvis de var mellem Tønderne og Byen, var dette dem forbudt, da man frygter for at der kunde komme Ild i Kongens Flaade.

__________

1) Om Urigtighederne i hans Oplysninger om Tøjhuset, se O. Blom: Kristian den Fjerdes Artilleri S. 350.

2) Dette maa være det Sted, der hed Krabbelykke, se nævnte Skrift af Blom S. 82.


193

Paa den ældste Grundtegning af Byen, fra omtrent 1580, der endnu er bevaret, er ogsaa Havnen fremstillet tilligemed de tilstødende Gader, Maalene og Forholdene er imidlertid i høj Grad ufuldkomne, saa man ikke tør tillægge Tegningen anden Vægt, end at de Ting, der fremstilles derpaa, virkelig var tilstede, om end ikke netop paa samme Sted, som her angives. Mest fuldkommen er Slotspladsen, men Angivelsen af Gadernes Længde og Beliggenhed efter Grundtegningen vilde give os et meget fejlagtigt Begreb om de topografiske Forhold.

Naar man følger Raadhusstræde paa dette Kort, hører det op ved Farvergade, men lidt vesten for gaar Vandmøllestræde derpaa mod syd og ender der, hvor Vandmøllen maa have ligget og hvor Gravens Afløb var i Stranden. Paa Kortet ses her Stranden at gaa der, hvor Møllestrømmen skulde være, men en Sandbanke tæt udenfor antyder dog, at her var et smalt Løb. Hvis denne Sandbanke havde været landfast mod vest og Dæmning antydet mod øst, havde Kortet været rigtigt. Fra Vandmøllestræde gaar mod øst en krum Gade ned til Stranden, hvilken er Magstræde. Magstræde har Navn af et offentligt Mag (Privet), der har ligget ved Stranden. 1523 nævnes Vestre Mag, der forudsætter et Østre Mag, hvilket vel har været det, der i sin Tid har givet Hyskenstræde Navn. I nævnte Aar afhændede Byen sine Jorder der, saaledes købte Anders Jensen et Stykke østen for vestre Mag for 120 Mk., Oluf Værkmester fik en Jord ved Vestre Mag i Godtgørelse for den Gaard (paa Vestergade), som Kongen havde skænket ham 1), og Niels Stemp købte for 60 Mk. en Jord vesten op til den, Oluf Værkmester havde faaet 2); af disse Grunde er det formodenlig, at Gaden Magstræde er dannet. Maget har formodenlig ligget, hvor nuværende Knabrostræde stødte sammen med Stranden og med Snaregade.

__________

1) Anden Del S. 88.

2) K. D. I 336, 337.


194

1581 nævnes det Stræde, der gaar fra Vandmøllen til Magstræde, paa hvis Nordside bode Hans Fynbo, Jørgen Lipper og Niels Madsen, og samme Aar nævnes Boder i Liden Magstræde, der laa tæt op til Vandmøllestræde 1), saa Liden Magstræde er vel det samme som Strædet fra Vandmøllen til Magstræde; maaske hed den vestlige Del af Snaregade oprindelig Magstræde. 1620 gik Magstræde ikke længer ud til Stranden; da nævnes en Gang fra Magstræde til Vandhuset, og der omtales ogsaa en Vandhusbro, idet der udstædtes Privilegium paa en Reberbane, der gik derfra over Mølledæmningen og over paa den Skanse, der skilte Vandmølleaaen fra Stranden. Vandhuset og Vandhusbroen er følgelig det samme som Maget. 1614-15 blev der anlagt en ny Bro ved Vandhuset 2).

Fra Magstræde gik Snaregade mod øst, men meget ud og ind, og forbunden med Stranden ved 2 Stræder, det vestligste ender med en udbygget Bro, der formodenlig er Havnens egenlige Grænse, da Skibe næppe kunde lægge til længer formedelst Grunde, men herfra betegner Kortet en fri Adgang til Stranden, der sikkert langs Snaregade er, hvad der hed Gangbroen ud mod Stranden, den lange Fiskebro eller alene Fiskebroen, der nævnes i Brevskaber 1575-1609; i sidstnævnte Aar blev det forbudt Høkersker og Fiskekvinder at staa der med deres Varer 3). Imellem Fiskebroen og Slotspladsen var en stor Sandgrund, hvorved Farvandet var betydelig indskrænket, og østen for denne Sandgrund var en mindre med en Bygning paa, hvilket er Skarnholmen. Valkendorfs Vejerhus synes ikke at være opført, da Grundtegningen blev udført, da det skulde ligge længer til øst for Enden af Naboløs.

Det var ved Enden af Naboløs, at Stranden var bleven opdæmmet og et nyt Vejerhus 1581 opført længer ude

__________

1) K. D. I 527, 530, 533, 535, 536.

2) K. D. II 620, 628. VI 201.

3) K. D. I 452, 458, 562, 579.


195

end det ældre. Hele Pladsen østen for Assistentshuset var opfyldt af Bygninger henhørende til Magistratens Oppebørsel af indkommede Varer. Det store Vejerhus, der stod til 1857 og som tillige var Accisebod, laa vesten for Vragerbroen, hvor Sild og fremmed Øl blev undersøgt, inden det fik Lov til at komme i Borgernes Hænder, og østen for Humlegaarden, hvor den indførte Humle blev vraget og som i fordums Tid havde været Vejerhus. Ved Siden af Humlegaarden var 2 Saltboder og den gamle Accisebod. Saaledes var Forholdet 1656 1).

Det var fra Vejerhuset og til noget forbi Højbro, at Havnen i Aarene 1583-85 fik det stensatte Bulværk af store hugne Kampesten lige fra Grunden af, over hvis Borttagelse Magistraten beklagede sig i en Ansøgning til Kongen af 30. Juni 1699.

Over Havnen gik Højbro, der fra først af var bygget af Tømmer paa Pæle, men 1634 blev opført af Sten med 2 Vindebroer i Midten, til at trække op hver til sin Side, efter Tegning af Hans Stenvinkel. 12. Okt. 1633 udgik Befaling til Magistraten, at den i Løbet af Vintren skulde lade hugge saa mange Sten baade af Hjørnesten og andre, som var fornødne, ligesaa lade hidføre Kalk, Mursten og andre Materialier, at alt kunde være i god Beredskab til Foraaret. 29. Okt. skrev Kongen til Rentemestrene, at de skulde sende Magistraten Stenvinkels Tegning og Overslag, naar det var færdigt, at den kunde gøre sine Forberedelser, "ti der vil ingen Snak gælde, Broen og Havnen maa endeligen være færdige før Herredagen" ; Rentemestrene skulde skaffe Materialierne tilveje til Kongens Del af Broen, der vendte mod Slottet. Broens Bygning var Kongen meget magtpaaliggende, ti da han havde set Tegningen og ikke fundet, at Overslaget var saa overmaade højt, skriver han: "Gud give, at Borgmestrene vilde ikkun i Tide skaffe det, saa at han (Sten-

__________

1) K. D. I 486.


196

vinkel) ingen Mangel skulde lide for et og andet". Og endnu 10. Jan. 1634 fik Rentemestrene Befaling til at de "ideligen" skulde erindre Borgmestrene "at de alting har udi Forraad til Højbros Bygning, paa det at det gaar inte til med den som det gik til med Havnen, som skulde forgangen Pinsedag have været færdig", og de skulde true med Kongens Straf, hvis den ikke var istand til rette Tid. Da Vintren var mild, befalede Kongen 14. Febr. 1634, at Arbejdet straks skulde begynde. Under sin Fraværelse fra Kjøbenhavn fordrede han flere Gange Oplysninger om Arbejdets Fremgang, og Broen blev sikkert færdig til den Tid, den skulde, nemlig til Prinsens Bryllup, da der ventedes saa mange fornemme Gæster til Staden 1).

Imellem Højbro og Holmens Bro, nærmest den sidste, findes paa den gamle Grundtegning en stor Bygning, der betegnes som Rentekammer, men Rentekamret var da kun i den øverste Etage, medens der var Toldbod i den nederste. Naar Rentekamret er flyttet fra Slottet herhen, vides ikke nøje, men det er sandsynligvis sket i Frederik II's Tid. I den Anledning er Bygningen formodenlig forandret, og ved denne Lejlighed er det gamle Taarn, der i gamle Dage beherskede Indløbet til Havnen, enten nedrevet eller har tabt i Højde, da det efter Frederik II's Tid ikke findes paa Prospekter og ej heller er betegnet paa den gamle Grundplan 2). Efterat Toldboden omtrent 1619 var flyttet til Koret i Holmens Kirke, blev Bygningens nederste Etage ombygget til

__________

1) Christian IV's Breve v. Bricka og Fredericia 1632-35. K. D. V 140. 146.

2) Det er dette Taarn, hvis Tilværelse paa dette Sted ingen kan nægte, der har bevæget mig til i Første Del S. 115 at fortolke Udtrykket i Overskriften til § 65 i Stadsretten af 1294, hvilken Overskrift i det mindste er fra 1380, om Fred i Havnen mellem Taarnet og Endebod, saaledes, at Endebod maatte være i den modsatte Ende af Havnen; jeg kan endnu ikke se andet, end at "introitus navium" i Stadsrettens Text betyder de to Indgange til Havnen, der paa den ene [ fortsat side 197 ] Side begrænses af Taarnet, paa den anden af Endebod (Acciseboden).


197

Brug for Kancelliet 1), hvorved altsaa hele Bygningen blev Sæde for Regeringsadministrationen; her var ogsaa Rigsraadets Forsamlingssal, der kaldtes Raadstuen foran Slottet.

Den nuværende Holmens Bro hed Nybro og findes paa den gamle Grundtegning. At her 1583 var Bro, ses af Rentemesterregnskaberne, hvori der omtaltes en forloren Bro over Havnen mellem Slotspladsen og Mynten 2); den egenlige Bro er altsaa formodenlig da bleven istandsat. Denne Bro, der ligesom Højbro oprindelig alene var bygget af Træ, men hvis Vedligeholdelse kun paahvilte Kongen, da den forbandt Slotsholmen med Bremerholm, blev samtidig med denne ombygget til en Stenbro i Anledning af Prinsens Bryllup 1634 med en Vindebro i Midten, aldeles i Lighed med Højbro, dog blev den noget kortere. Medens Bygningen stod paa, blev der bygget en "forloren Bro". Kongen siger ved denne Lejlighed, at Broen laa ved Mynten (Holmens Kirkes Kor) 3). Broen hedder endnu Nybro 1655, da det siges i en Retssag, at den opfyldte Del af Slotspladsen udenfor Nybro ikke tilhørte Byen, men alene Kongen 4).

Udgifterne til Renselsen af Havnen steg og 14. April 1633 forhøjedes Havneafgiften for Danske, Norske og Folk fra Hertugdømmerne til 1 Sk. for hvert Læst og 1/2 Sk. af hver Daler af Godsets Værd, desuden gaves i Bropenge

__________

1) A. D. Jørgensen, Centraladministrationens Bygningshistorie S. 4.

2) Meddelt af Hr. Mejborg.

3) Det kan her bemærkes som Tillæg til S. 98 at i Jens Munks Levnedsløb S. 24 siges, at 1623 "Toldboden, som før har været den gamle Smedie, er bleven anordnet at være Mynten". Altsaa har Toldboden ikke været her længer end til dette Aar, da den saa er flyttet til Enden af Knippelsbro. Her er altsaa bleven Mynt anden Gang, men samtidig var der ogsaa Mynt i Pilestræde, se S. 83. Dog er Jens Munks Levnedsløb ikke noget paalideligt Kildeskrift i hvad der ikke vedkommer hans Rejser.

4) Om Nybro K. D. V 146, Christian IV's Breve v. Bricka og Fredericia, 1632-35.


198

1 Hvid og 1/2 Hvid til de Fattige. Af Udlændinge ydedes forskelligt. Denne Afgift til Havnens Renselse var oprindelig kun for 1 Aar, men den vedblev at bevilges endnu 1645 paa 5 Aar 1). Havnen rensedes 1654 med en Hestemølle, der noget nær var indrettet ligesom de, der endnu bruges eller brugtes for faa Aar siden. Den beskrives saaledes af J. L. Volf 2): "Her er med Forundring at se den meget skønne, artige og underlige Kunst og Mølle, som er gjort paa et Flaade, der ligger paa Vandet udi Byens Havn, hvilken Kunst og Hjul en Hest meget behændig udi Vandet omdrager, og er der paa samme Hjul 8 Junger, med hvilke, naar Hesten omgaar, Urenligheden, som er udi Havnen, optages, og i det at Hesten omkring gaar for Akselen, da kommer Jungerne under Vandet og i Bunden optager Urenligheden, og naar den i Jungerne af Vandet opkommer, kaster de Urenligheden fra sig udi en stor Pram, som ligger under Hjulet, ved hvilket Jungerne hænger, og naar Prammene fulde er, fører de, som betjener samme Arbejde, den Pram bort og lægger en anden under, i saa Maade kan Havnen udrenses og dybere gøres." Havnen havde en særlig Bestyrelse, bestaaende af en Havneforstander, der allerede fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede førte Havneregnskabet. Desuden var der en Havnefoged, der en Tid havde Bolig i nuværende Farvergade, en Havneskriver eller Acciseskriver, der bode i den gamle Accisebod ved Vejerhuset 3).

1547 fik Eske Bilde Befaling af Kongen til udenfor Østerport at udvise en Bradebænk til at brade Skibe paa, paa et Sted, hvor det var uden Fare for Havnen og Kongens Skibe 4); en Bradebænk er et Sted, hvor Skibe opsættes forat blive overstrøgne med Tjære. Formodenlig har man ikke fundet noget passende Sted udenfor Østerport, ti 14. Okt.

__________

1) K. D. III 115-16, 156, 176, 207, 234

2) Encomion regni Dan. S. 155.

3) K. D. I 486, 599, 600. VI 203-4.

4) K. D. IV 520.


199

1549 tillod Kongen Magistraten at opbygge til sin og Byens Bedste et Ladested og Bradebænk paa den Holm, der var norden op til Slottets Vold, sønden for Strømmen, norden op til de store Stene paa samme Holm, vesten for Højbro og østen for Stakittet imod Vandmøllen 1). Denne Plads, der 1656 var tre Pladser, der gav i aarlig Jordskyld til Havnen 9 Rdl., er den, hvorpaa Slotskirken og nogle af Slotsstaldene nu ligger, og 1641 havde Havnen desuden bortsolgt østen for disse Pladser til Islandsk Kompagni en Grund paa Skarnholmen vesten for det forrige Højbro Porthus, hvor da var Kongens Klædekammer, og østen for Kompagniets egen Jord, hvilken dette ogsaa maa have købt af Havnen 2). Hvor længe her var Bradebænk, vides ikke, men 1634 var den flyttet til Grønnegaards Havn og paa Prospektet fra 1619 fremstilles i Grønnegaards Havn et Skib liggende paa Siden, hvorpaa 4 Mænd arbejdede. Borgerne gav intet i Afgift for at benytte Bradebænken, derimod gav Fremmede en ringe Kendelse en kort Tid 3).

Den nævnte Skarnholm, paa hvilken ifølge J. L. Volf Fiskerne fordum hængte deres Fisk og Sildegarn til Tørring, var efterhaanden voxet ved Havnens Urenlighed og ved at Byens Fejeskarn i mange Aar stadig var ført derhen til Opfyldning, som det udtrykkelig siges i en Magistratsskrivelse. Uagtet J. L. Volf endnu 1654 betegner den som Holm, var den vistnok forlængst landfast med Slotspladsen. 3. Dec. 1650 forandrede Kongen Navnet paa denne "Plads", og befalede at den herefter skulde kaldes Slotsholmen, og det blev under Straf forbudt herefter at understaa sig at kalde den Skarnholmen 4). Dette hænger sammen med den Omstændighed, at her i de senere Aar var opført større Bygninger, nemlig foruden omtalte islandske Kompagnihus en Mængde andre, der af J. L. Volf ikke nok kan roses for

__________

1) K. D. I 423.

2) K. D. I 494, 655.

3) K. D. II 398.

4) K. D. III 355.


200

deres Anselighed og Pryd, i det han endog ligner dem ved Herresæder 1).

Efter denne Beskrivelse af den gamle Havn vil vi gaa over til at omtale de ny Havne, som Kristian IV fik indrettet foruden de ovenfor nævnte Grønnegaards Havn og Havnene ved Børsen.

Sønden for Slottet gik Stranden vistnok oprindelig over Tøjhusgade, hvor det brat opstigende Jordsmon maaske endnu viser dette. Men der er i alle Fald tidlig sket en Opfylding, ti i Begyndelsen af Kristian III's Regeringstid stod her Bygninger. I Aarene 1550-60 blev der paa samme Sted, som nu det store kgl. Bibliothek staar, opbygget et Tøjhus. Mellem Slotsgraven og Stranden stod en Vold, der blev sløjfet, og hvor denne stod eller ogsaa paa den Plads, hvor Kongens Stald stod, henimod Dronningens Stald, skulde Lensmanden ifølge Kongens Befaling opføre et Tøjhus; i sidste Tilfælde skulde der gøres Mellemrum mellem Tøjhuset og det gamle Hus, forat Kongen kunde have bedre Udsigt i Stranden. Ingen af disse Planer kom til Udførelse, det blev Dronningens Stald, der blev nedreven, og efter Kongens Befaling skulde Tøjhuset være af Bindingsværk, 40 Bindinger, 3 Loft højt under Spæret; Loftet skulde indrettes til Kornlofter, der skulde være 3 Porte paa hver Side og en paa hver Gavl til at tage Skytset ind og ud af 2). Dette Tøjhus stod, indtil Frederik den III paa dets Plads opførte den nuværende Bibliotheksbygning 1665, og ses paa Tegningen fra 1587 i Braunii Theatrum Urbium. Før Tøjhusets Tid stod altsaa her Dronningens Stald. Op hertil mod syd men med det nævnte Mellemrum laa endnu en Del Aar senere Kongens Stald, der betegnes saaledes paa Grundtegningen fra Frederik II's Tid, altsaa hvor nu Kancellibygningen findes. Op til denne Stald, vel omtrent paa Hjørnet af Slotsholmsgade,

__________

1) Encomion S. 155.

2) O. Blom, Christian IV's Artilleri S. 3-4.


201

laa et mindre Hus, Kongens Slagterhus og østen op til dette Vedhaven, omtrent hvor Opgangen til Børsen er.

Hvor Tøjhuset nu findes, stod allerede i Frederik II's Tid et andet ældre Tøjhus, saaledes betegnet paa den ældste Grundtegning, paa en Holm norden for dette en større Bygning og ved Siden deraf en Vejrmølle; denne sidste blev opført paa ny 1603 1).

Det var sønden op til de nys nævnte Grunde, der omtrent gik i lige Linie med Kancellibygningen og det kgl. Bibliothek, at man allerede i Kristian IV's første Regeringsaar begyndte at udfylde Stranden. Først tog man fat paa den vestlige Ende, hvor det ny Tøjhus kunde opføres og toges i Brug 1604 2). Dette var bygget saaledes, at det dannede en Paralel med den samtidig opførte Proviantgaard og imellem disse Bygninger gik Stranden ind, saa her ubemærket kunde ske Ind- og Udførsel. Den næste Opfylding var den Vej, der førte til Kristianshavn og som endte med Knippelsbro, der blev færdig 1620. Denne Vej udvidedes straks saaledes at Børsen kunde paabegyndes allerede 1620.

Imellem Børsen og Knippelsbro var en stor Grund, som sikkert oprindelig tilhørte Børsen, men vistnok nærmest i Aarene efter 1647 solgtes til Henrik Møller.

Ligesom Stranden gik op langs Børsen paa dens østlige Side, og altsaa frembragte gode Anlægssteder, saaledes blev der ogsaa uddybet en Kanal langs dens vestlige Side, som det overfor S. 188 er omtalt.

Det Foretagende, Kristian IV 1618 og følgende Aar havde med Kristianshavns Indretning, havde ogsaa til Øjemed at sikre Kjøbenhavns Havn samtidig med, at den blev udvidet, ti saa længe Indløbet ved den nuværende Toldbod ikke var sikret, havde Havnen ikke stor Værdi. I samtidige Kilder angives 1624 som det Aar, da den første Begyndelse gjordes med Anlægget, hvor den ny Toldbod skulde bygges.

__________

1) K. D. IV 765.

2) Blom, Chr. IV's Artilleri S. 5.


202

Dr. O. Worms historiske Optegnelser oplyser, at 17. Febr. 1624 blev 2 Skibe nedsænkede udenfor Havnen, det ene paa Amagers Grund, for at tjene som Forsvar 1). I J. L. Volfs Diarium siges, at 1624 "ere de tvende Blokhuse sat paa Rævshalen, mellem hvilke Farten og Sejladsen er ud og ind til Staden". Her er altsaa først nedsænket Skibe og ovenpaa den derved fremkaldte Grund bygget Blokhuse. Imidlertid er Blokhusene endnu noget ældre, ti i Prammændenes og Møndrikkernes Skraa af 1622 2) paalægges det dem at bo indenfor Portene, at deres Pramme og Baade ikke skulde misbruges ved Nattetide udenfor Bommen eller udenfor Blokhusene til kgl. Majestæts Tolds og Byens Forkrænkelse. I det Toldboden i de følgende Aar blev bygget her, saaledes at den kunde regnes at være i Brug allerede 1630 (se foran S. 190) er den ny Havn altsaa kommen i Brug ved den Tid, om det end varede længe, inden den fik nogen stor Betydning for Kjøbenhavn som Handelsstad, medens den havde mest Værd for Kongens og Landets Flaade. Det var sikkert ikke med Glæde, at de kjøbenhavnske Købmænd Maatte søge Toldboden langt udenfor Byen i en Egn, hvor der ved dens Anlæg ikke var nogen Bebyggelse. Det er sikkert en Overdrivelse, naar det i en Dom af 1655 hedder, at Havnen her fra Staden fra Rævshale Søtønde og indtil i Grønnegaards Havn har af Arilds Tid været Kjøbenhavns rette Havn 3), med mindre at Arilds Tid kan betegne et Tidsrum af 30 Aar 4). I Magnus Durells Relation c. 1656 betegnes Told-

__________

1) Rørdams Monumenta II 727.

2) K. D. II 679.

3) K. D. I 681.

4) I et Brev af 9. Marts 1645 fra Kristian IV til Korfits Ulfeldt (Origines Hafn. S. 248) omtales Bygningen af et Blokhus paa Amager og Skibe, der skulde sænkes i Dybet, saaledes at der kun blev et Hul til at sejle igennem. Det er tydeligt, at her ikke tales om Toldboden, idet det siges, at Hullet ikke skulde være bredere, end at der kunde skydes over med Skraa, og naar der tales om at anlægge en Vej dertil fra Landet og dertil bruge Huse bag Slottets Stald, saa tænker man nærmere paa Kristianshavn ved den nuværende [ fortsat side 203 ] Langebro eller der omkring, hvor Havnen saaledes skulde sikres i Anledning af Krigen. Jfr. K. D. V 285, 286.


203

boden ogsaa som Blokhus, naar det der hedder, at Havnen er befæstet med en Pram, et skønt Blokhus og en Skanse udenfor, saa at det ikke er muligt med Magt at komme derind 1). Paa en Grundtegning ses, at der var nedrammet Pæle mellem Toldboden og Blokhuset.

1635 befalede Kongen Tolderen at lade opslaa en Plakat paa Toldboden, der angav, hvor man skulde lande, og forbød Uvedkommende at komme paa Toldboden 2).

Førend den ny Toldbod blev indrettet og de mange Inddæmninger og Befæstningsarbejder udførtes langs Stranden udenfor den gamle Østerport, var der her endnu den gamle Landgangsplads S. Anne Bro, der var saa bekendt, at alle Befæstningsarbejderne her og især Kastellet kaldtes den ny Bygning ved S. Anne Bro. Da Toldboden var indrettet, forsvandt S. Anne Bro, og 1635 (se S. 190) var der ikke længer Tale om den, om der end var Landgangssted i Nærheden af, hvor den havde staaet. J. Lavridsen Volf omtaler den ogsaa i sin Bog 1654 som ikke tilværende. Den har nemlig sikkert været højere oppe i Land, end hvor der nu er Strand. 1661 fik Jørgen Ritzer Skøde paa en Grund mellem Ditmarskgade og Dronningens Kanal og Tilladelse til her at opføre S. Anne Bro, hvor Baade og andre smaa Fartøjer kunde lægge til og losse Sten fra hans Teglværk i Skaane til Forsyning for dem, der byggede ny Bygninger ved Østerport 3). Det ses at denne Grund har ligget i Nærheden af Kastellet, men Broen er næppe kommen til Udførelse paa Grund af Forandring i Planen for de ny Gader.

Adgangen til Havnen var ikke let, og dette var til Fordel for Byens Befæstning, ti, som Tilfældet er endnu, fortsætter Grunden langs Amagers Østkyst sig i en langstrakt Grund mod Nord, den saa kaldte Rævshale, der gik tæt ind

__________

1) Suhms Sml. II 3, 69.

2) K. D. V 165.

3) K. D. III 537.


204

mod den ny Toldbod, saa her kun blev en smal Rende. Paa gamle Søkort omtales ikke Sejladsen gennem Kalveboderne, men det ses, at man altid maatte uden om Rævshalen og havde Frue Kirketaarn og Dragør Skov som Sømærker. Paa Østsiden af Rævshalen laa nogle Søtønder paa en Grund, der kaldes Kasmerknæ, der maaske ogsaa er Enden af Dragør Rev 1).

Af de faa sikre Oplysninger, der kan give noget Udbytte, fremgaar det, at Handelen paa Kjøbenhavn ad Søvejen i første Halvdel af det 17. Aarhundrede var meget ubetydelig. Af en Opgivelse fra 1635 over Lastepenge af Skibe og Skuder, der hørte hjemme i Kjøbenhavn, ses det, at Stadens Handelsflaade i dette Aar var 21 Skibe, 9 Krejere, 3 Bojerter og 55 Skuder, ialt 88. Af Skibe var kun 2 paa 100 Læster, 1 paa 90, 1 paa 85, 2 paa 80, 1 paa 75, 4 paa 70, 3 paa 60, 1 paa 56, 1 paa 50, 1 paa 45, 2 paa 40, 1 paa 34, 1 paa 30. Krejerne havde 36-16, Bojerterne 8, 16 og 26, Skuderne fra 32-4, en havde 50 Læster. I alt med 7 Skuder og 2 Baade fra Hollænderbyen paa Amager 2370 Læster. Skibe svarer altsaa til hvad vi kalder Skonnerter og Brigger, de mindre Fartøjer til Jagter og Slupper, men ogsaa nu er der Jagter og Slupper af samme Størrelse som Skonnerter, saa det altsaa ikke er saa mærkeligt at finde Skuder paa 50 Læster. Forskellen laa da som nu i Bygningsmaaden. 1845 havde Kjøbenhavn 251 Skibe med 14449 Kommercelæster, altsaa 3 Gange saa mange Skibe og 6 Gange saa mange Kommercelæster, hvoraf ses, at Skibenes Størrelse 1635 i Gennemsnit kun var halv saa store som 1845. Sammenligningen med vore Dage viser følgelig Fremgangen langt stærkere, i det Kjøbenhavn 1877 havde 325 Sejlskibe og 118 Dampskibe. 1856 havde

__________

1) Se f. E. Wagener von Enckhusens Spiegel der Seefart 1615 Paa dette afbildes Kjøbenhavns Slot som i Anden Del S. 152 og Stevns kaldes Steden, som Minde om ældre Tid, da det hed Stethium.


205

Aalborg 75 Skibe med 2879 Kommercelæster 1). Det havde altsaa ikke hjulpet stort, da Kongen 1629 opfordrede Borgerne i Kjøbenhavn, Helsingør og Køge til at købe eller lade bygge Skibe, der var indrettede saaledes, at Kongen i Krigstid kunde bruge dem som Orlogsskibe 2). Ved Oprettelsen af flere Handelskompagnier gjordes der Indførelsen af saadanne Skibe til Betingelse.

1615 besøgtes Byen af 1327 fremmede Fartøjer, der gav Rortold, nemlig af et Skib 8 Sk., af en Krejer 4, af en Krejer fra Baadsted i Halland, der forsynede Byen med Brænde, 1, af en Skude 1 og en Baad 1 Sk. Den samlede Indtægt af denne Told var 17 1/2 Rdl. 32 Sk. og der gik 74 Sk. paa 1 Daler. Men af disse Fartøjer var der kun 6 Skibe og 67 Krejere, de andre vare Skuder og Baade, nemlig 1111. Af Skibene var 3 fra Danzig, 1 fra Harlingen, 1 fra Amsterdam og 1 fra Embden. Af Krejerne sendte Rostok 23, Stettin 20, Kolberg 5, Stralsund 3, Danzig 1, Lybek 1, Vismar 1, Barth 1 og af indenlandske Stæder Slesvig 1, Flensborg 2, Sønderborg 1, Nakskov 1, Stubbekøbing 2, Stege 1, Æbeltoft 1, Rønneby 1. De fleste Skuder og Baade var fra Halland navnlig Baadsted og fra Gryden, der formodenlig ogsaa er i Halland, fra Skaane, Sæland og Smaaøerne. Dette Tal af indgaaende Skibe siges i Toldregnskabet at være det samme som det foregaaende Aar; det var altsaa en regelmæssig Skibsfart, de samme Skibe, fragtede af de samme Købmænd.

1619 indbragte Rortolden 21 Daler, 1620 30 Daler, 1623 31 Daler 1 Mk. 14 Sk. og 1624 34 Daler 1/2 Mk., Skibenes Tal var altsaa omtrent fordoblet i de 10 Aar siden 1615 og det ses, at der var i disse Aar en stadig Fremgang. Fra 1624 er desværre ikke bevaret nogen Liste over Skibenes Hjemstavn. 1844 besøgtes Kjøbenhavn af

__________

1) Nu maales Skibe efter Tons, saaledes at en Kommercelæst er omtrent 2 1/2 Ton. De 2370 Læster i 1635 er altsaa c. 6000 Tons.

2) K. D. V 116.


206

4982 Skibe, hvilket efter Beregningen kun kan være dobbelt saa mange som 1624, men i sidstnævnte Aar ligesom 1615 var Flertallet sikkert Baade, der vel ikke medregnedes 1844, og Kommercelæsternes Tal kendes ikke, hvorfor vi ikke kan gøre nogen Sammenligning. Alt hvad vi kan sige er, at der er stor Fremgang efter 1615.

1615 indførtes af fremmed Øl:

Rostokker .. 1571       Læst     Mumme ... 29 1/2 Fad
Lybsk .... 9 1/2 -- Zerbst .... 1/2 --
Stettinsk ... 3       -- Eimbecksk .. 2       --
Stralsundsk 2       -- Paderbornsk 1       --
Bartøl .... 7 1/2 -- Prydsing .. 1 1/2 --

1624 indførtes af Vin:

Rinsk ................. 1012 Amer
Spansk ................ 195 --
Fransk ................ 1081 --
Rinsk Vineddike ........... 76 --
Rinsk, fransk og spansk Brændevin 139 --

Desuden Mjød mest fra Svenborg, Most fra Nyborg, Svenborg og Kolding.

Af Fisk indførtes Spegelaks fra Slesvig og Halland, hugne Skuller fra Ribe, desuden Rokker, hamborgske tørre eller syltede Negenøjne, rigaske Bøtter, "indgemachte" engelske Østerling (Østers), engelske Sprut (der solgtes i "Straa"), hamborgske "indgemachte" Stør og flamske Sild. Af disse Lækkerheder indkøbte Tolderen ikke lidet til Kongens Brug. Vore egne Fiskere ydede paa Toldboden "Aaresild", eller en vis Afgift af hver Aare, 1 Ol eller mere, 1624 i alt 625 Ol, der saltedes til Kongens Brug. Paa Toldboden udleveredes ogsaa Fiskertegn for 4 Sk., forat Baadene frit kunde gaa ind i Havnen, og det ses af Afgiften, at der i dette Aar har været 418 Fiskerbaade, der dog for en stor Del ejedes af Byens velhavende Borgere.

Fra Amager udførtes hvert Aar mange Heste, 1614: 414, 1615: 386, 1624; 361, men dette tabte sig vist, ti


207

1636 indbragte Hestetolden kun 45 og 1640 kun 146 Daler mod 541 i 1624; 1647 udførtes 62 og 1651 50 Heste; 1624 indførtes 723 Dusin Leer. Udførselen bestod mest af Sild, Fisk, Smør, Talg, Skind, Tran, Nødder, saltede Aal og desl.

Under Toldindtægter hørte mærkeligt nok endnu Jordskyld af Dragør, omtrent 6 Rdl., men noget forskelligt for hvert Aar. 1)

I en Danmarks Beskrivelse fra 1591 2) siges der, at Kjøbenhavn drev en stærk Handel med Korn, Brænde, Voks, Tjære og andet, som udførtes til Rusland, Prøjsen, Sverig, Norge, Island, Skotland, Holland, Frankrig, Spanien og Portugal. Nogen stærk Handel var der sikkert ikke, ti det var først længer ind i det næste Aarhundrede, at Kjøbenhavns Handelsstand hævede sig. Vi vil i det følgende søge at forfølge de forskellige Handelsveje.

Havneafgiften gav undertiden Anledning til Klager fra fremmede. Saaledes besværede de lybske Kjøbmænd sig derover, hvortil Magistraten gav følgende Svar af 2. Maj 1589:

Da Havnen var meget tilfyldt og Broen, som man skulde opskibe Gods paa, meget forfalden, blev der efter kgl. Befaling gjort et stort Arbejde paa Havnen og Skibbroen og anvendt en "stadselig" Sum Penge til Gavn saa vel for Fremmede som for Indbyggerne. Da Fremmede og især Lybækkerne brugte samme Bro ligesaa uhindret som Borgerne, mente man, at de burde hjælpe til med en Afgift af det Gods, der opskibedes, til at vedligeholde Skibbroen med, især af den Grund, at naar Skippere kom til Lybæk, maatte de give Afgift af deres Gods der.

__________

1) Af Kjøbenhavns Toldregnskaber er bevaret et fra 1615 og et fra 1624 i Geh. Ark., men desuden en stor Mængde Extrakter, der ganske vist indeholder en og anden Oplysning, men paa Grund af deres mangelfulde Form ikke yder noget frugtbart Bidrag til Stadens Handelshistorie. Det var følgelig let at meddele mange flere Enkeltheder end de ovenfor anførte, men der er ikke Stof nok til oplysende Sammenligninger.

2) Suhms Saml. II 2. 116.


208

Naar de kom til Lybæk, maatte de nemlig give Told først ved Holstenbrygge, 1 Sk. lybsk, hvor de fik en Seddel, som de skulde levere fra sig ved Bommen, naar de løb ud, og da igen give 1 Sk. lybsk. Derpaa skulde de give Sise af lybsk Øl og Skibsøl, som de købte, af 1 Td. hamborgsk Øl endog 20 lybske Sk., men naar de købte det i Hamborg og lod det i Pramme føre igennem Lybæks Bom, kun 3 Sk. Naar de førte Korn til Lybæk, maatte de ikke sælge det fra Skib, men skulde udskibe det i Pramme og lade det ligge der 3, 4 Dage i Sne, Regn og Uvejr til stor Skade for dem. Af hvert Stykke Gods skulde gives 4 lybske Sk. Førte de Smør til Lybæk og de fik at vide, at man fik mere for det i Hamborg, maatte de ikke udføre det igen; naar derimod Lybækkerne kom til Kjøbenhavn og havde givet deres Told og Havnepenge, maatte de fare hvorhen de lystede.

Det var ej heller tilladt for Danske i Lybæk at pakke Sild i de Tønder, de selv førte med. I Lybæk gjaldt den danske Vægt, naar de vilde sælge, men hvad, de købte, var efter lybsk Vægt, saa de tabte over 3 Lpd. paa hvert Skippund.

Den hele Udgift, som de lybske Købmænd havde haft her med Havnepenge paa 9de Aar, var 48 Dlr. 9 Sk. 3 Pnge., "dette er en stor Pennings Udgift at bemøde kgl. Majestæt med". Vilde Lybækkerne lade Kjøbenhavnerne handle frit og ubehindret i deres By uden al Udgift og lade dem være saa mægtige over deres Gods, som de selv var i Kjøbenhavn, vilde de gærne give dem samme Frihed. Sidste Vinter laa 9 lybske Skibe, der skulde til Spanien, her i Vinterleje, og der blev ikke begæret en Penning af dem, men de løb lige saa frit ud igen, som de kom ind, "og havde de da vel vor Havn behov".

Lybækkerne klagede ogsaa over, at de Tønder og Heringsbaand, de fik i Kjøbenhavn, var en Otting for smaa, men Bødkerne blev afhørte paa Raadhuset og svarede, at de gjorde dem efter gamle Maal og Baand, som havde været


209

fra gammel Tid, og de kjøbenhavnske Heringsbaand var større end de danzigske.

Ogsaa i de andre nordtydske Stæder som Danzig, Kønigsberg, Stettin og Stralsund gav Kjøbenhavnerne Afgifter, men det synes dog kun at være i Danzig, de havde Grund til at besvære sig. Ved en endelig Overenskomst ("Afsked") mellem de vendiske Stæders Udsendinge og Rigsraadet af 17. Juni 1589 bestemtes, hvad særlig Kjøbenhavn angik, ti Sagen angik en Række indbyrdes Klagemaal, at Lybækkerne skulde betale Havnepenge og at de og Warnemünderne skulde, naar de kom og naar de rejste, betale en Afgift i Lighed med, hvad der fandt Sted i Lybæk og Warnemünde, hvilken ikke skulde skulde kaldes Havnepenge, men have et andet Navn 1).

I en Skrivelse fra Magistraten af November 1604 fremføres 10 Besværinger over Lybækkerne, af hvilke flere er ordret de samme som de nys nævnte, men der var ogsaa flere ny, som at da kjøbenhavnske Købmænd for nogle Aar siden havde købt Varer i Lybæk og vilde føre til Sverig og andre Steder i Østersøen, blev deres Skib dog anholdt, uagtet de havde baade Kongens og Byens Pas, og det blev dem forbudt at sejle paa Sverig og Finland, ifølge et Mandat, Kongen af Polen havde ladet udgaa. Naar de havde solgt Øksne til Hamborg eller andre Steder og lod dem drive gennem Lybæk, blev det fordret, at disse skulde staa 3 Dage paa Torvet, dem til stor Omkostning og undertiden til Spot. Disse Forhold blev Genstand for Forhandling med lybske Udsendinge i Oktober 1610 2).

Det er en Selvfølge, at Kjøbenhavns nærmeste udenlandske Handelssamkvem var med Sverig, de nordtydske og de polske Stater.

Ved Midten af det 16. Aarhundrede var der begyndt Sejlads paa Ingermanland, hvor der 1558 udbrød Krig mellem

__________

1) Geh. Ark. Hansestæderne Nr. 12.

2) Geh. Ark. Hansestæderne Nr. 14. For Henvisning hertil og til andre Sager takkes Dr. K. Erslev.


210

Russerne og Livland. Derfor maatte Kongen 1560 gennem Magistraten advare de Borgere, der med deres Skibe og Kjøbmandsskab sejlede østerpaa, at de ikke gjorde Russerne Tilførsel, da disse havde Krig med Hærmesteren i Livland og med Polen, at disse Stater ikke skulde beklage sig derover. 1562 ses det, at Svenskerne havde optaget nogle kjøbenhavnske Skibe og ført dem til Reval, som Sverig havde erobret 1561, i det denne Stat forbød Sejladsen paa det af Rusland erobrede Narva sydvest for nuværende S. Petersborg. Frederik II begærede disse Skibe frigivne og dette blev en af Grundene til den næste Aar udbrydende nordiske Syvaarskrig. Under Krigen lykkedes det danske Skibe at handle paa Narva, saaledes fik Borgmester Marcus Hes 1568 Toldfrihed paa en Ladning Salt til Narva. Ved Freden i Stettin 1570 sikredes der Danmark den fri Handel paa Narva. 1580 fik Borgerne Opfordring til at opgive den Skade, de havde lidt af Svenskerne paa det narvaske Farvand siden Freden i Stettin, og hvilken Godtgørelse, de havde faaet derfor. Det ses, at Borgmester Marcus Hes endnu 1581 sendte Skib til Narva, men hans russisske Handel blev ham til ringe Gavn, ti det er sikkert den, der ødelagde hans Formue 1).

1599 fik Johan von Deventer Søpas paa Reval og Villumke von Delden paa Øsel, i April 1600 fik Borgmester Kristen Albertsen, Herman v. Ham, Henrik Fyren, Mogens Mikkelsen og Herman Borggraf Pas paa Narva med et, og Kristen Albertsen, Helmer Rode, Didrik Møller, Johan Badskær med et andet Skib, Strange Madsen, Henrik Fyhren, Herman v. Delden med et Skib paa Riga, og i Maj udstædtes Pas for 2 Skibe paa Østersøen, tilhørende Kristen Albertsen, Helmer Rode og 2 Borgere fra Køge 2).

Den russiske Handel vedblev dog at være usikker, indtil der 29. Juni 1636 gaves kgl. Stadfæstelse paa et østersøsk

__________

1) Se Tredie Del S. 183.

2) Sæl. Reg. XIV 271, 274.


211

Kompagni, med Hans Trægaard, Hans Hofmand og Nikkel Kok i Spidsen i det Øjemed at handle paa Polen, Rusland og andre østersøske Steder. 1638 fik Kongens Faktor i Hamborg Albert Baltser Bernt Tilladelse til at indtræde i Kompagniet med de samme Rettigheder, som dettes andre Medlemmer, hvis han ellers kunde komme overens med disse, dog maatte han ikke tage Hamborgere i Kompagni med sig 1).

Efterat Kjøbenhavns Magistrat 1557 havde mistet sin Forlening med Island og Eneret til Handelen der 2), var denne Handel næppe videre søgt i den nærmeste Tid, dog fik af og til Borgere herfra Privilegier paa enkelte Havne. Det ses, at Simon Surbek 1563 var islandsk Købmand. 1565 fik Anders Jude Tilladelse til at besejle 2 Havne. I Frederik II's Tid søgte man navnlig Svovl paa Island, til hvilken Handel Kongen oftere forbeholdt sig sin Eneret, og 1562 befalede han, at alt Svovl, der udskibedes derfra, skulde føres til Kjøbenhavn for der at renses. Da Borgmester Marcus Hes, der fra 1566 flere Gange fik Eneret til Handel paa enkelte Havne, 1572 fik et saadant Privilegium, fik han Tilladelse til at lade det Svovl, han fik til Købs, lutre og oplægge i Svovlhuset for Kjøbenhavns Slot 3). Dette Svovlhus omtales senere i syvende Afsnit.

Paa Vestmannaøerne eller Vespenø ved Island, hvor Kongen selv drev Handel, blev 1570 den senere Borgmester Simon Surbek Tolder og Kongens Købmand, og han dannede et Interessentskab. Efter hans Død blev Niels Sørensen i Kjøbenhavn hans Efterfølger 1583. Ved den Tid var Raadmand Jørgen Kydt kgl. Købmand og Landfoged sammesteds. I Aarene 1600-6 var Borgmester Mikkel Vibe Deltager i Handel paa Vestmannaøerne, blandt hvis andre Deltagere var Kristen Albertsen, Didrik Møller, Baltser Bernt, Johan Schyrmand, Peder Frandsen og Hans Holst. 1607 fik

__________

1) K. D. II 500, 501, 509. III 166, 188-89. IV 570, 576, 589, 641, 653.

2) Se 3. Del S. 157.

3) Norske Rigsreg. I 307, 356, 449. II 4-5.


212

Baltser Bernts Enke Nille Eneret til Handelen paa Vestmannaøerne, hvilken 1614 overdroges hendes anden Mand Klavs Condevin og Jakob Mikkelsen. Da den sidste 1619 indtraadte i Islandsk Kompagni, fik Klavs Condevins Enke Nille Eneret i 3 Aar paa Handelen her, efter hvilken Tid den skulde gaa over til nævnte Kompagni 1).

Efterat Mikkel Vibe og flere andre kjøbenhavnske Borgere 1598 havde faaet Bevilling paa i 4 Aar at besejle Ødefjord paa Island, fuldbyrdedes endelig en Sammensmeltning af de mange Handelsselskaber, i det Kongen 20. April 1602 stadfæstede Stiftelsen af et stort islandsk Handelskompagni med særlige Privilegier. Eftersom Island hidtil havde været besejlet af fremmede Købmænd, Hamborgere, Bremere, Lybækkere og andre, der ogsaa havde været forpligtede til at forsyne Landets Indbyggere med deres Fornødenheder og disse ikke havde haft ringe fordel af denne Handel og Kongen gærne saa, at hans egne Undersaatter nød den Fortjeneste, da de, Gud være lovet, var saa formuende paa Skibe og Købmandsvarer, at de kunde paatage sig det, overdrog han til Borgerne i Kjøbenhavn, Malmø og Helsingør Eneretten til Handelen paa Island i 12 Aar. De skulde forsyne Landet med fornødne Varer og fik i det hele mange Forskrifter om deres Forhold ligeoverfor Islænderne. Kongen forbød at indføre tydsk Øl, men alene dansk Øl, baade godt, velbrygget og velsmagende og "gement" 01. De maatte ikke lade deres Købsvende overvintre i Hobetal, men kun 1 højst 2 i hver Havn. Af de 20 Havne paa Øen fik Kjøbenhavn 6, Malmø 7 og Helsingør 7, men hvis det var nødvendigt, at flere Havne blev besejlede, skulde Kompagniet være forpligtet dertil, og af hver Havn skulde Kongen have 16 gamle Daler om Aaret.

__________

1) Norske Rigsreg. II 509-10. III 608-9. IV 9, 45, 231, 522. Forordninger for Island I 196. Jfr. 3. Del S. 191, 229.


213

Da de 12 Aar var forløbne, blev Privilegiet fornyt paa 11 Aar 28. April 1614; da fik Kjøbenhavn 11 Havne, Malmø 2 og Helsingør 8 Havne. 16. Dec. 1619 bestemte Kongen en vis Takst for Varerne paa Island og gav Kompagniet ny Privilegier, navnlig med Hensyn til at tilforhandle sig de kgl. Jordebogsindtægter i Nordlandene og Vardøhus Len i Norge og til Handelen paa Vespenø. Nu har Kjøbenhavn allerede naat det Forspring for de andre to Byer, at det her hedder, at al Kompagniets Udredning skulde ske i Kjøbenhavn, men inden 5 Aar skulde Kompagniet skaffe sig selv Skibe, forat Kongens Undersaatter kunde nyde den Genant og Fordel af samme Handel, som fremmede og udlændiske hidtil. Af hvert Skib, som løb til Island, skulde Kongen have 20 Rdl. Det er ogsaa særlig Kjøbenhavns Borgere, der fik Privilegiet, men det stod dem i Malmø og Helsingør frit for at deltage, men ingen andre 1). 16. Dec. 1631 fik Kompagniet Privilegium paa Hvalfangst under Island med Tilladelse til at opbringe Fremmede, der kom for nær ind under Landet. 16. Juni 1634 fornydes Privilegiet paa 20 Aar og 1636 Tilladelsen til Hvalfangst og Kaperi, og 1654 gentoget Privilegiet paany.

13. April 1646 udstædtes et kgl. Forbud til Islænderne mod at handle med andre end Kompagniet, navnlig med Hollændere og andre fremmede, der ulovlig brugte Købmandsskab paa Landet.

Efter Belejringen fik fra Marts 1660 Henrik Jensen, Hans Nansen, Hans Sørensen, Jens Bøysen, Johan Stenkuhl, Borgmester Hans Sørensen paa Kristianshavn, Erik Lavridsen, Søren Pedersen og flere andre Privilegier til Handel paa enkelte Havne, og Jonas Trellund paa Hvalfangst under Island i 20 Aar, hvilket førte til Proces, der foranledigede,

__________

1) 1620 var der kun 2 i Helsingør og 1 i Malmø Deltagere. (K. D. I 628, 649.)


214

at det islandske Kompagni ophævedes 7. Marts 1662, for dog snart efter at opstaa paa ny 1).

13. Febr. 1641 købte det islandske Kompagni en Grund paa Skarnholmen næst østen op til dets egen Grund sammesteds. Paa denne Grund, der laa hvor nu Kørevejen er mellem Slotskirken og Kanalen, var opført et stort Kompagnihus, der 28. Febr. 1663 solgtes for 10200 Sletdaler til Strange Trøner, der samme Aar afstod det til Frederik Vittinghof; V. J. Hahn blev Ejer deraf 1671, A. L. Knuth 1680, Knud Juel 1699 og det danske vestindisk-guineiske Kompagni 30. Dec. 1728, der indrettede det til et Sukkerraffinaderi. Kompagniets Reberbane omtales i det følgende.

Med Hensyn til Færøerne, da hørte disse i Kristian III's Tid under Bergenhus og Handelen derpaa fra Danmark og Norge var fri 2), indtil den senere Borgmester Mikkel Skriver fik Eneret paa den og Forlening af Landet. Heri afløstes han 1559 af Anders Jude, der afsattes som Lensmand 1565, da han forurettede Indbyggerne. Anders Jude og Mads Lampe fik dog 1569 Privilegium paa at besejle Færøerne i 4 Aar, men der klagedes over disse Købmænd, at de forurettede Færingerne og forlangte for høje Priser, hvorpaa Øerne lagdes under Bergenshus, og Indbyggerne havde i nogle Aar selv Bevilling paa Handelen. 1581 fik Joakim Tim i Hamborg, den bekendte Fribytter Mogens Hejnesen og Kjøbenhavneren Jørgen Kydt 5 Aars Bevilling paa Besejlingen af Færøerne og Oppebørslen af Kronens Indtægter. 1586 fik Joakim Wichman i Hamborg og Raadmand Oluf Madsen Eneret paa Handelen, men den blev fratagen Oluf Madsen 1590, fordi han misbrugte den, og den bevilgedes Joakim Wichmand og et Par danske Borgere. Nu besejledes Øerne mest fra Bergen, men Strange Madsen, der i Aarene 1597 til 1606 og formodentlig længer

__________

1) Forordninger for Island ved Stephensen og Sigurdsson, I 138, 173, 184, 194, 196, 215, 217, 220, 230-31, 253, 261.

2) Norske Rigsreg. I 161.


215

var Foged paa Færøerne, siden Raadmand i Kjøbenhavn, havde 1614-20 Eneret i Forbindelse med 2 bergenske Borgere 1), hvortil senere kom Herman Vust. 12. Marts 1620 fik det islandske Kompagni Handelen og 1634 fornydes dets Privilegium paa 20 Aar, ligesom det fik Frihed til Hvalfangst under Færøerne; de kgl. Indtægter forlenedes derimod 1634 til Borgmester Jakob Mikkelsen. Efter ham forlenedes de kgl. Indtægter til Borgmester Reinhold Hansen og efter hans Død underhandledes der med de 2 øverste Borgmestre Hans Nikkelsen Lundt og Hans Nansen tilligemed Marcus Radebant, Lavrids Hammer, Hans Selmer, Slotskriver Peder Pedersen og Kongens Kammertjener Joakim Irgens om at forpagte Handelen til den, der vilde give mest, da Kongen ikke var Sinds at unde den til nogen for den Pris, som Reinhold Hansen havde haft den for 2).

Handelen paa Nordlandene i Norge aabnedes 1586 for Kjøbenhavns Borgere, da disse fik Tilladelse til med Skibe og Gods at sejle did, afhænde deres Varer og igen tilforhandle sig de Varer, der faldt, forat Indbyggerne paa den Maade kunde faa tilstrækkelig Tilførsel 3). Da de Skibe, der sejlede derhen, oftest fik Søpas, ser vi, hvem der deltog i denne Handel. 1589 udstædtes saaledes et for Peder Breving, et for Peder Munk og et for et Kompagniskab bestaaende af Jørgen Bentsen, Karsten Rytter, Mads Hansen og Anders Lavridsen. 1590 sendte Jørgen Bentsen og Karsten Rytter et; Borgmester Albert Albertsen, Peder Munk Jakobsen, Raadmand Jørgen Bentsen, Hans v. Andorf og Helmer Rode havde et i Fællesskab. Fra 1596 var det Mikkel og Kristen Vibe, der var de virksomste Deltagere i denne Handel, men ogsaa Hans Reinholtsen, Søren Ingemand, Kristen

__________

1) Norske Rigsreg. I 276, 621-24, 705-6. II 336-37, 433-34, 556, 720. III 484-85, 567. IV 152, 515, 613. V 78, 594-95, 646, 651. Tredie Del S. 178, 229.

2) Tredie Del S. 178, 197. K. D. IV 695. V 151, 152, 295.

3) Norske Rigsreg. II 658.

4) Smstds., se Registret dertil.


216

Albertsen, Helmer Rode, Baltser Gerlitz, Bertel Kristensen, Peder Jakobsen, Jørgen Bubbert, Jakob Jensen, Mogens Mikkelsen, Herman Borggraf, Herman v. Ham, Johan Bartskær, Didrik Møller, Hans Huss, Thomas Lorck, Simon Surbek, Johan Bøcker, Oluf Jørgensen, Peder Andersen, Nicolaus Svabe, Jens Kristensen, Peder Pedersen, Bent Gundesen, Jakob Pedersen, Reinholt Reinholtsen, ofte med særlig Tilladelse til at sejle norden om Vardøhus.

Den første Rejse til Grønland, efterat Overleveringen om Vejen var glemt, blev foretaget af en kjøbenhavnsk Borger, i det Frederik II i Foraaret 1568 udrustede sin Skibshøvedsmand Kristen Jensen Aalborg til en Opdagelsesrejse og forsynede ham med en islandsk Proklamation til Indbyggerne, men det er aldeles ubekendt, om denne Rejse lykkedes.

Ogsaa den berømte Søfarende Jens Munk var kjøbenhavnsk Borger. Han er født 3. Juni 1579 paa Gaarden Barbo ved Arendal i Norge. Hans Fader, Erik Nielsen Munk, en Hallænding, havde udmærket sig i den nordiske Syvaars-krig, fik forskellige Forleninger i Norge og ophøjedes 1580 i Adelsstanden, men paa Grund af sit uretfærdige Forhold imod Bønderne blev han afsat som Lensmand, hans Ejendomme konfiskerede og han selv sat i Fængsel paa Dragsholm 1586 1), hvor han døde sandsynligvis omkring 1598, ti da tillod Kongen, at hans Søn maatte faa en Sølvkande og Klæder til Værdi af 80 Daler af sin Faders Efterladenskab, der opbevaredes hos Raadmand Jørgen Bentsen; det øvrige skulde gives til Vor Frue Latinskole, hvor Erik Munk er kommen til at staa paa en Tavle imellem dennes Velgørere, vistnok meget imod sin egen Tilbøjelighed 2). Efter Faderens

__________

1) Se f. E. D. Mag. 3. R. V 333-34. Det er mærkeligt, at hans Fader, Niels Munk, opregnes 1552 mellem den hallandske Adel (Møller, Hallands Historie I 362), da Sønnen blev adlet 1580, men han er maaske uægte født eller dog Søn af en uadelig Moder.

2) Se Resens Inscr. S. 253.


217

Ulykke drog Jens Munk med sin Moder Anna Bartholomæi Datter, der var født i Kolding og døde 1623 i Norge, bort fra Hjemmet, og 2 Aar efter sendtes han til Aalborg, hvor hans Faster Anna Munk var gift med Borgmester Frederik Kristensen, der var Farfader til de 2 i Kjøbenhavn navnkundige Brødre Frederik og Herman Thuresen. 12 Aar gammel sendtes han igen til Norge, kom da til Søs og for længe i fremmed Fart, indtil han igen kom til Kjøbenhavn, sandsynligvis 1598 1). Herfra gjorde han 4 Rejser til Spanien og kom 1601 i Hr. Henrik Karamels Tjeneste, for hvem han for til Narva, Danzig, Pommern, Amsterdam og Spanien. Fra 1605 begyndte han at fare for egen Regning og har altsaa da taget Borgerskab i Kjøbenhavn. Da han 1607 var kommen hjem fra Rochelle 8 Dage før Jul, blev det en saadan Vinter, at Ladningen maatte køres paa Isen og denne laa lige til Paaske. 1608 gjorde han en Rejse til Island og hjembragte en Ladning Svovlerts.

1609-10 foretog han 2 uheldige Rejser til Novaja Zemblia, men 1611 blev han ansat som Kaptejn ved den danske Flaade og deltog som saadan i Kalmarkrigen, hvor han udmærkede sig, og da der 4. Febr. 1613 holdtes Takkebøn i Vor Frue Kirke for Freden, blev der ophængt 43 Faner og 6 Standarter foruden 3 Skibsflag, som han selv havde taget. Senere gjorde han flere Rejser i Kongens Tjeneste og navnlig med Orlogsskibe til Atlanterhavet for at hindre ulovlig Hvalfangst. Han var den første, der hentede Hvalfangere til Danmark. 1616 drog han nemlig til Biskaya for at hverve Folk, der var kyndige i Hvalfangst, og kom hjem næste Aar med 18 Biskayere. Disse blev tagne i Tjeneste af et Selskab, der 1617 var stiftet af Mikkel Vibe, Thomas Lorck og Klavs Condevin og havde faaet Privilegium paa

__________

1) Han havde dog en Broder Niels, der 1604 var i Kongens Tjeneste og 1617 var russisk Tolk og bosiddende i Kjøbenhavn. Det er ham, der i Grundtvigs Medd. fra Rentek. Ark. 1872 S. 178 kaldes Niels Eriksen, var ansat 1601 og døde 1617.


218

17 Aar til at fange Hvaler under Grønland 1), og han selv blev Medlem, men tabte paa 3 Rejser 1000 Rdl., uagtet den første Rejse var ret heldig, men dog kunde have ydet større Udbytte, hvis man havde havt tisstrækkeligt Forraad af Tønder, Fade og gode Bødkere. 1618 skulde han have deltaget i den første Rejse til Ostindien, men Kongen fritog ham efter hans eget Ønske, uagtet han ogsaa var Deltager i ostindisk Kompagni. Det var derimod mere efter hans Smag, da han næste Aar blev sendt af Kongen paa den Expedition, der har gjort hans Navn mest navnkundigt, nemlig for at finde Nordvestpassagen. Her var det, han i Hudsonsbugten havde det bekendte rædselsfulde Vinterophold, fra hvilket han med 2 Mand alene kom tilbage Juledag næste Aar. Paa Rejsen døde bl. a. hans Brodersøn Erik Munk. Hans senere Rejser vedkommer os ikke her. 1623 blev han ifølge sine egne Optegnelser Broder i det af Kristian IV stiftede Skyttelav, det er danske Kompagni, hvori han er indtegnet ifølge Broderbogen 1614. Han døde 3. Juni 1628 efter Optegnelse af hans Hustrus Broder 2). Af sin første Hustru havde han ikke megen Glæde, ti 12. April 1623 udstædtes et kgl. Brev til Magistraten om at dømme i en Sag, i det han fængslig havde ladet anholde en ved Navn Asmus Skult (formodenlig den Mand af samme Navn, der 1649 nævnes som Væver) fordi han havde haft Lejermaal med hans Hustru og fordi adskilligt af hans Tøj fandtes i Asmus's Værge; Magistraten opfordredes til uden Forhaling at tilendebringe Sagen, da Kongen vilde bruge Jens Munk i sin Bestilling; han sendtes nemlig dette Aar til Laplands Kyst. Endnu i September maatte Kongen opfordre Magistraten til paany at optage Vidner i Sagen. Denne er vistnok endt dermed og Skilsmisse er foretagen, ti hans Hustru Katrine Adriansdatter

__________

1) Norske Rigsreg. IV 605, 631.

2) Ifølge S. Nikolaj Kirkes Begravelsesprotokol (Pers. Tidsskr. I 206) er han begraven i Kirken 3. Juli.


219

klagede siden til Kongen over at efterat de var adskilte for Kapitlet, vilde Munk aldeles ikke give hende noget til Livsophold af deres Fællesgods, hvorfor Magistraten fik Befaling om at forhandle imellem dem til Mindelighed eller adskille dem ved retmæssig Dom og Sentens.

Jens Munk giftede sig imidlertid paany med Margrete, en Datter af Landsdommer Tage Eriksen i Hedemarken og som efter hans Død giftede sig med den senere Borgmester Kristoffer Hansen. En Søn af Jens Munk begravedes 1631 i S. Nikolaj Kirke, en anden Søn var Erik Munk (f. 1616 d. 1673), der var Købmand og Ejer af Bryggergaarden Nr. 38 i Vimmelskaftet 1). Katrine sal. Hr. Hans Madsens, der 1686 nedsattes i hans Gravsted, var vistnok hans Datter.

Det fortælles, at Munk kort før sin Død havde overtalt nogle Adelsmænd og Borgere til at udruste endnu en Nordpolsexpedition med 2 Skibe, men dette er usikkert. Det Selskab, der ved Jens Munks Hjælp stiftedes 1616, blev forestaaet af Johan de Willom der 1614 havde faaet Bevilling til i 4 Aar at fange Hvaler under Norge. 1616 fik han Tilladelse til at gaa i Kompagni med Borgere fra Dieppe i Frankrig i Anledning af Hvalfangst under Grønland. Han var i øvrigt en af de Købmænd, der 1623 overtog Silkevæveriet og købte 1627 af Kongen Hjørnegaarden mod syd mellem Købmagergade og Silkegade. Han bode paa Ny Amagertorv (Gl. Fisketorv) og havde en Grund paa Kristianshavn ligesom en Have udenfor Østerport. Han er sikkert en indvandret Hollænder og døde 1631 2).

I 1616 dannede Mikkel Vibe, Thomas Lorck og Hans Condevin et lignende Hvalfangerkompagni, og næste Aar fik Gert Frølich og Ludvig Thockeville Tilladelse til at fange Hvaler under Nordlandene. Gert Frølich er begraven i S. Nikolaj Kirke.

__________

1) Denne Erik Munks Børn findes paa en Stamtavle af Benzon i Geh. Ark.

2) Pers. Tidskr. I 204, 209. Norske Rigsreg. IV 547, 605, 610.


220

De, der imidlertid med størst Kraft arbejdede paa Hvalfangsten, var Brødrene Johan og Gødert Braem.

Johan Braem er født 30. Avg. 1595 i Hamborg, Søn af Byfoged og fornem Handelsmand Gødert Braem. Han sattes i den latinske Skrive- og Regneskole, men da han var 15 Aar gammel, kom han i Handelslære i sin Fødeby og sendtes 3 Aar efter paa 2 Rejser til Malaga. Derpaa besluttede han selv at drive Handel og drog til Lissabon, hvor han i 2 Aar drev Faktori og Købmandskab, og kom siden til Amsterdam. S. Hansdag 1618 kom han til Kjøbenhavn og blev ansat ved den Ostindiske Handel, men fra 28. Dec. 1618 opføres han i Rentemesterens Regnskab som "Befalingsmand over de Biskayer, som sejle paa Hvalfiskeriet for Kongen og hans Konsorter", saaledes at Kongen gav 2/3 og Konsorterne 1/3 af Lønnen. 1619] sendte Kongen ham til Biskaya forat hente Folk, der var kyndige i Hvalfangst, og efterat han Aaret efter var kommen hjem, sendtes han senere paany til Biskaya. 1620 blev han tilligemed Mikkel Vibe og Thomas Lorck beskikkede til Direktører for det grønlandske Kompagni. 1624 fik flere kjøbenhavnske Købmænd med Johan Braem som Formand ny Privilegier paa med 3-4 Skibe at drive Hvalfangst under Grønland og Spitsbergen, og samme Aar tog han fast Bopæl i Kjøbenhavn og giftede sig 25. Juli med Maria, Herman Hegerfelds Datter, der dog døde efter knap 1 Aars Ægteskab, hvorefter han 25. Juni 1626 giftede sig med Cecilie Brun, Jokum Bruns Datter, der døde 15 1/2 Aar efter.

1624 blev han "Bevindheber" og 1639 en af Direktørerne for det Ostindiske Kompagni, blev senere kgl. Faktor, Admiralitetskommissær og en af de Ældste ved S. Petri Kirke. Han gik i Kompagni med sin Broder Gødert, og det er navnlig disse 2 Brødre, der var Sjælen i Søfarten i de arktiske Egne, hvor de ofte kom i Konflikt med Hollænderne. De havde 1630 faaet Tilladelse til Hvalfangst og det er formodenlig et af deres Hvalfangerskibe, der kom til Grønland


221

af en Hændelse. Paa Spitsbergen indtog de en Kyst, som efter Kongen fik Navnet Kristiansberg, og de opnævnte Havnen Kjøbenhavns Bay, opsatte det kgl. Vaaben der, "endog videre end fornøden gjordes" siger Kongen selv i det Privilegium, han 16. Okt. 1631 gav dem paa at besejle denne Havn. Her var Gødert Braem 1632, da Kongen befalede, at Havnen skulde hedde Kristianshavn. Alle Deltagerne i Brødrene Braems Hvalfiskefarter paa Grønland og Nordlandene fritoges 17. Juni 1633 for al borgerlig Tynge. Samme Aar fik de Tilladelse til at optage fremmede Handlende og navnlig fra Holland og Østersøen i Hvalfangstkompagniet og kunde 1634 afsende 3 Skibe. Videre fik de Tilladelse til at besøge Kronens Strømme under Nordkap og søge Handel og Fiskeri med Hvalfisk og Sømonstra, ligesom til at smelte Tran, hvor de ønskede. 24. Maj 1634 fik de Privilegierne paa Hvalfangst forlængede til 1647; de lød paa Nordland og Grønland, Kristiansberg og andre Øer. Blandt andre Fordele kan nævnes deres Tilladelse til at oprette et eget Bødkeri i Kjøbenhavn, men dette maatte ikke hindre Byens Bødkere i deres Næring; deres Folk skulde være undergivne Bremerholms Ret og Kompagniet maatte ligesom det islandske Kompagni toldfrit udføre de Varer, det ikke kunde sælge her 1). 1635 fik han Tilladelse til at lade trykke nogle Artikler, hvorefter baade "det gemene Baadsfolk" og Officererne paa Hvalfangsten kunde have at rette sig, dog maatte intet indføres, som var imod Stads- og Søretten.

1637 fik han et kgl. Orlogsskib til Konvoj for de Skibe, der for til Spitsbergen, men han maatte selv skaffe Styrmænd.

Han var en af de 4 Borgere, der 1635 fik Tilsyn med Postbuddene, at de til bestemte Tider passerede de Steder, det var bestemt; men allerede fra 1625 havde han haft Tilsyn med de sælandske Postbud. Han var ogsaa Forpagter

__________

1) Norske Rigsreg. VI 345-46, 449, 546-47, 624-25, 631, 644, 651. Slange S. 749.


222

af Kobberværkerne i Norge og havde megen Forbindelse med Spanien, saa Kongen 1637 overdrog ham og Verner Cloumand at akkordere med Kongens Agent i Madrid om hans Lønning. Han ejede den Gaard paa nuværende Graabrødretorv, som Korfits Ulfeldt købte af ham 1637. 1636 fik han og hans Broder Privilegium for Oprettelse af et guineisk og afrikansk Kompagni.

Da han 7. Nov. 1645 var bleven syg og mærkede, at Døden var nær, beskikkede han sit Hus og skænkede S. Petri Kirke 1000 Rdl. til dens Prydelse, foruden de 2000, Kirken tidligere havde faaet til Præsteenker. S. Nikolaj Kirke gav han 500 Rdl. og de Husarme ligesaa meget. Af Læger benyttede han den kgl. Livlæge Dr. Jakob Fabricius og Otto Sperling. I Ligprædikenen roses han som en vis, klog, erfaren og vidtberømt Købmand, hvis Lige ikke var at finde i det hele Rige, og for sin Velgørenhed mod Kirker, Præster og Fattige. Hans Gavmildhed mod S. Petri Kirke beviste dens Kirkebog, hvori der var skrevet hvad der var givet til begge Bygninger 1), det beviste Kirkevinduet med hans Navn, Koret med hans Navn, de ny Messeklæder, Alterklæder og Sølvkar med hans Navn. Til Fattige gav han store Gaver, bl. a. lod han hvert Aar uddele 150 Daler blandt Husarme. Til de fra Tydskland i Trediveaarskrigen fordrevne gav han Almisse hver Uge og lod under sin Sygdom uddele 200 Daler til Fattige. Han roses ogsaa som en trofast Ven og navnlig kan Sognepræsten ikke noksom rose hans Sindelag mod sig.

Han døde 1. Jan. 1646 og begravedes i S. Petri Kirke, hvor ogsaa Folk af Adel mødte 2).

Gødert Braem er født 18. April 1601 i Hamborg og var en yngre Broder til Johan Braem. Han gik først i Skole og lærte Regning, Skrivning og Bogholderi, men da han var 15 Aar gammel, fik hans Broder ham anbragt som Lærling

__________

1) Jfr. S. 90.

2) Ligprædiken af Mag. Simon Hennings. Slange S. 424, 504, 742, 789, 957, 982.


223

hos Vandtsnider Henrik Berner i Kjøbenhavn. Men da Staden 1619 blev hjemsøgt af Pesten, rejste han hjem og var der, indtil han 1622 i sin Broders Tjeneste rejste til Spanien og derfra gjorde Handelsrejser til Frankrig, England. Nederlandene, Danmark, Norge, Prøjsen og Polen. 1633 kom han til Kjøbenhavn og indtraadte som Medlem i det Grøn- og Nordlandske Handelskompagni. Samme Aar blev han forlovet med Borgmester i Køge Mads Ravns Datter Margrete, men da det kom .til Stykket, vilde Mads Ravn ikke bortgifte Datteren paa Grund af hendes store Mødrenearv, som han trak Renter af. Brudgommen og hendes Formynder Kristoffer Trønner i Kjøbenhavn udvirkede da et Kongebrev til Mads Ravn om snarligt Bryllup og han stævnedes i Jan. 1634 til Kjøbenhavn, men hun døde nogle Dage efter som en Følge af Gift, som hendes Stivmoder paa Faderens Opfordring havde givet hende. 7. Maj 1637 giftede han sig derpaa med Anna Bruns, Enke efter Toldforvalter i Øresund Abraham Meckelborg, og fik i den Anledning Tilladelse til at skænke Vin og byde flere Gæster end sædvanligt. Nu nedsatte han sig i Helsingør, hvor han Aaret efter traadte i sin Formands Sted, men søgte nogle Aar efter selv om sin Afsked. Efter 6 1/2 Aars Ægteskab døde hans Hustru og efterlod ham en Søn. 2. Nov. 1645 giftede han sig paany med Dorthea, Borgmester og Toldskriver Kristian Davidsens Datter i Helsingør, med hvem han havde flere Børn, af hvilke 3 Sønner og 1 Datter levede ved hans Død.

Da hans Broder Johan var død 1646, drog han til Kjøbenhavn og blev i dennes Sted udvalgt til Ældste ved S. Petri Kirke, hvilken Kirke han forsynede med flere Prydelser. Det siges i Ligprædikenen over ham, at endskønt han mødte mange Genvordigheder baade i hans Stilling til Kirken og hans vidtløftige Handelsforetagender, saa bar han det dog med Taalmodighed. Efter en halv Snes Dages Sygdom, under hvilken han behandledes af Dr. med. Thomas Bartholin, døde han 20. April 1655 og blev begraven i


224

S. Petri Kirke. Ligprædiken over ham blev holdt af Kirkens Præst Daniel Pfeiff, der udgav den i Trykken.

De 2 Brødre Braem havde en Søster Margrete, gift med Provst Kristen Glob i Køge, der efterlod sig 2 smaa Døtre, hvis Opdragelse Farbrødrene paatog sig.

9. Sept. 1655 udstædtes kgl. Befaling om at gøre Afregning med hans Enke, da hun ikke kunde holde Skifte med sine Børn, inden man kunde se, hvor stort hans Tilgodehavende var hos Kronen. Gødert Braem havde en Gaard paa Slotsholmen, tæt ved det islandske Kompagnihus.

Ogsaa Henrik Müller forsøgte Rejser til Nordpolen. 15. April 1652 fik han som Direktør for et i dette Øjemed stiftet Kompagni 30 Aars Privilegium paa Grønlands Besejling, med Tilladelse til at forsyne sig med det nødvendige paa Island og Færøerne; der udgik ogsaa Anordning til Biskopperne paa Island om at meddele ham, hvilke Efterretninger i gamle Bøger, de havde om Grønland. Han udrustede 2 Skibe, der under Kaptejn David Danell forlod Kjøbenhavn 8. Maj 1652 og fik allerede Grønland i Sigte 2. Juni, men først 23. Juni kom de til Land i den Havn, der efter Expeditionen kaldtes Müllers Havn. Den 17. Sept. passerede Skibene igen Skovshoved paa Hjemvejen. 16. April næste Aar gik samme Kaptejn igen fra Kjøbenhavn til Müllers Havn, men Udbyttet af Handelen med Grønlænderne svarede ikke til Forventningen, hvorfor man paa Hjemvejen gav sig til Hvalfangst forat dække Omkostningerne og kom hjem 30. Sept. 16. Marts 1654 begyndte David Danell en ny Rejse til Grønland, men dermed stansede Rejserne, der ikke betalte sig. 1)

Handelen paa Spanien var vanskelig og blev vistnok kun dreven lidt, uagtet Salt var et saa vigtigt Produkt. Dog finder vi, at 1590 havde Bernt og Johan Skyrmand fragtet et Skib til Spanien, der var blevet taget af Englænderne.

__________

1) Udtog af Christian Lunds Indberetning til Kong Frederik III ved Johan Eriksen 1787.


225

18. Avg. 1621 beskikkede Kongen Borgmester Mikkel Vibe tilligemed Herman von Hamb, Jakob Pedersen og Gert Mejer til at have Tilsyn med den Johan Post og Konsorter bevilgede Salthandel og sætte Taxten paa det raffinerede Salt efter Prisen i Spanien, idet de tog i Betragtning Priserne paa Brænde og Folkenes Løn samt andre Omstændigheder. 10. Dec. 1621 udkom en kgl. Forordning om Indretning af Salt- og Vinkompagnier.

3. April 1623 fik Johan Post og hans Medkonsorter i det raffinerede Saltkompagni Skøde paa en Grund paa Kristianshavn, som han paa Kompagniets Vegne havde ladet opfylde og indhegne; denne gik 96 Alen langs Baadsmandsstræde, 47 Al. langs Kongensgade og 48 1/2 Al. langs Strandgade (nu Nr. 44 og nærmeste Huse i Strandgade).

Idet Saltkompagniet havde Eneret til Handelen, var det ulovligt for andre at sælge Salt; derfor bad Kongen 9. Juli 1622 Magistraten om at forhandle mellem Johan Post og Johan von der Ende, der havde et større Parti Salt at sælge, saaledes at Johan Post købte det af ham; vilde denne ikke, maatte han selv sælge det i Byen for en passende Pris. Det ses 1625, at flere Købstæder var Deltagere i Saltkompagniet og at der ved den Tid udkom en trykt Forordning om Skibsfarten paa Spanien. 1626 ophævedes Saltkompagniet.

1637 laante Kongen Jakob Madsen og Nikkel Kok 2 Skibe til Fragtfart paa Spanien.

6. Sept. 1655 oprettedes et nyt Saltkompagni for Danmark og Norge med Hovedkontor i Kjøbenhavn, hvori alle og enhver, høje og lave, indenlandske og udenlandske Personer maatte deltage. Hver Part var paa 500 Rdl. og Ingen maatte have mere end 10 Parter. Kongen gav Kompagniet paa 20 Aar Nedsættelse i Told til 1 1/2 Rdl. for hver Læst, medens den var for andre 18 Rdl. Kompagniet skulde derimod være forpligtet til at stræbe hen til at kunne hente Saltet ved sine egne Skibe, der skulde være saaledes byggede, at de ogsaa kunde tjene til Orlogs, saa de kunde væbnes


226

med 16-24 Kanoner, men i Krigstilfælde med 30. I 3 Aar skulde Kompagniet bygge 10 saadanne Skibe og skulde i Krigstilfælde være forpligtet til at leje Kongen dem for en billig Fragt og Maanedspenge, som det var brugeligt i Holland og andre Steder; Kongen godtgjorde alle mulige Tab. Til Hoveddirektører udnævnte Kongen Borgmester Peder Pedersen, Johan Stenkul og Herman Isenberg, der i Løn skulde have Tiendedelen af al Fortjeneste og var fuldstændig ansvarsfri, enten deres Foretagender lykkedes eller ikke. Paa alle andre Steder end Kjøbenhavn styredes Forretningerne af Faktorer, der blev antagne af Hovedkontoret og lønnedes med 2 pCt. Ved Hovedkontoret skulde være en Bogholder, der var erfaren i fremmed Handel og skulde holde saa mange Tjenere og Skrivere, som det var nødvendigt, desuden en Ekvipagemester, der skulde have Tilsyn med Skibenes Udredning. Direktørerne holdt Forsamling 2 Gange om Ugen, men skulde en Gang hvert Fjerdingaar bede 3 Rigsraader, af hvilke de 2 var Rigens Hovmester og Kongens Kansler, om at møde i deres Forsamling, desuden skulde der altid staa Plads aaben for disse i deres ugenlige Forsamling, forat de kunde til enhver Tid have Kendskab til Handelens Tilstand. Den første Torsdag efter S. Hansdag holdtes aarlig Generalforsamling i Hovedkontoret, hvor dog kun 4 Aktier havde 1 Stemme. Her blev Regnskaberne fremlagte, og i øvrigt forhandledes der om, hvad der var foretaget det forløbne Aar og hvad der skulde ske det kommende. Desuden valgtes ny Direktører, naar de gamle traadte fra eller døde. Det kunde ikke tillades nogen udenfor Kompagniet at syde smaat Salt af Salt, hvilket alene skulde forrettes af dette Kompagni.

Dette Saltkompagni fik ej heller Fremgang, ti 1658 siges det allerede, at Søfarten paa Spanien og Vesterlandene næsten ganske var ophørt, da Hollænderne nød samme Toldfrihed som Indbyggerne. Ved en Forordning af 8. Februar 1662 ophævedes Saltkompagniet, paa Grund af at det ikke


227

holdt, hvad det havde paataget sig, nemlig at holde gode Defensionsskibe. 1665 oprettedes dog et nyt Kompagni 1).

17. Marts 1616 oprettede Kristian IV det ostindiske Kompagni og gav det 12 Aars Privilegier paa at handle paa Ostindien, Kina, Japan. Indskudene var beregnede til Portioner paa 150 Rdl., og der blev ansat 9 Forvaltere som Bestyrere, der hver maatte indskyde 3-4000 Rdl. Naar der var 15 pCt. Udbytte, skulde det fordeles til Deltagerne. Som Deltagere kunde ogsaa Fremmede, navnlig Hollændere, indtræde, og det var især Roland Crappe, Peter v. Santen og Ameling van Osede, der var de første Deltagere og de egenlige Ophavsmænd; disse 3 Hollændere rejste ogsaa med den første Expedition; en anden Deltager var David de Willum, Broder til den kjøbenhavnske Købmand Johan de Willum, der hver indskød 5250 Rdl. En stor Mængde Adelsmænd og danske Købmænd, men især kjøbenhavnske, deltog i Foretagendet. Inden Skibene var afsejlede, kom der 1617 en Sendefærd fra Ceilon til Kjøbenhavn, bestaaende af Hollænderen Marselis Boshower, med Titel af Prins, der 30. Marts 1618 afsluttede en fordelagtig Traktat mellem Kejseren af Ceilon og den danske Konge. 18. Avgust 1618 afsejlede Roland Crappe med 1 Skib og kom efter mange Genvordigheder til Ostindien, hvor han erhvervede Tranquebar, og 29. Nov. 1618 afsejlede 3 Skibe under Anførsel af Ove Giedde, der var Expeditionens Admiral, men ellers ikke var Admiral. Han landede 18. Maj 1620 paa Ceilon, hvor han erhvervede et Landstykke, og kom hjem i Febr. 1622 med en Ladning af Ibenholt og Kryderier.

1623 afsendtes igjen 2 Skibe til Ceilon, men Besiddelserne der blev ikke af Varighed, hvorimod Crappe drev betydelig Handel paa Fastlandet og bevarede Tranquebar, hvor han forblev til 1637, og fik da til Efterfølger Villum Lejel

__________

1) K. D. I 695. III 317-18, 443-48. V 204, 387-88. Holbergs Danm. Hist. II 724. III 550. IV 698.


228

fra Helsingør, som i mange Aar havde været ansat ved den hollandske Handel paa Batavia.

Den ostindiske Handel betalte sig ikke, Kongen skød det første Aar henved 100,000 Rdl. til, og dog var Pengemangel for en stor Del Skyld i, at Ove Giedde ikke kunde bringe tilstrækkelige Varer med hjem. Ogsaa senere maatte Kongen skyde betydeligt til.

1639 udnævnte Kongen en ny Direktion, bestaaende af Crappe, Borgmester Jakob Mikkelsen, Johan Bram og Villum Lejel, men Foretagendet bar ikke saa store Frugter dengang, som man ventede. 27. Okt. 1655 udgik en kgl. Befaling til de Højlærde og Magistraten om at opfordre til nyt Indlæg i Kompagniet 1).

Kompagniet ejede allerede 1627 sin egen Gaard ved Stranden og fik da Skøde af Kongen paa en anden Gaard ved Siden af. 1639 skødede Kongen sin Del af Gaarden til Roland Crappe i Gælds Betaling for 12,000 Speciesdaler; Gaarden gik ud til Læderstræde og var 50 Alen bred til Stranden; men 68 til Læderstræde; da den laa mellem Anders Olufsens og Johan Ettersens Gaarde, og Anders Olufsens Gaard er nu Nr. 48, har den ligget enten til vest eller til øst for denne, men den er vistnok tidlig bleven udparcelleret, saa den ikke nøje nu kan paavises, da den maa have indbefattet en 4-5 af de nuværende Grunde 2).

16. Maj 1637 fik Hans Trægaard og hans Meddeltagere Eneret til tilligemed det ostindiske Kompagni i 6-7 Aar at drive Handel paa Kina, Japan, Siam og de omliggende Pladser, med Toldfrihed for udgaaende Ladning, men af kinesiske, japanesiske og siamske Varer skulde der gives en billig og tilbørlig Told 3).

Til Vestindien, der tidligere hed de karaibiske Øer, begyndte Skibsfart herfra i Kristian IV's Tid, idet Johan de

__________

1) K. D. V 389.

2) K. D. III 68-69, 195-96. Udførlige Oplysninger om Kompagniet i Schlegels Samlung zur dän. Geschichte 2. Band.

3) K. D. III 177-78.


229

Villum og Konsorter 25. Jan. 1625 fik Tilladelse til at stifte et Kompagni med 8 Aars Varighed, hvis Medlemmer skulde bestaa saavel af Borgere i Kjøbenhavn som af andre Rigets Indbyggere. Dette Kompagni maatte handle paa Vestindien, Brasilien, Virginien og Guinea, for saa vidt som disse Landes Herrer og Øvrighed vilde tilstede, dog skulde man undgaa at komme paa de Steder, som kunde foraarsage Kongen og Kronen Misforstaaelser. Skibene skulde udrustes med det snareste og altid udgaa fra Kjøbenhavn, hvor de ogsaa skulde losse 1).

Hvorvidt dette havde Fremgang, vides ikke. Frederik III gav 5. Marts 1653 Privilegier paa 3 Aar for et karaibisk Handelskompagni, der allerede da havde gjort en Rejse til Vestindien. Dets Folk var fritagne for Krigstjeneste, og ved Hjemkomsten maatte Skibene passere frit gennem Sundet og ind i Havnen, imod at de gav den samme Told i en samlet Sum, som de havde udredet, da de rejste ud. 5. Okt. samme Aar fik Rentemester Henrik Müller og 19. Okt. Renteskriver Jens Lassen de samme Privilegier for 2 Skibe, som de udrustede paa egen Regning. At i det mindste et af disse Skibe er kommet i Behold tilbage, ses af, at Kongen 7. Jan. 1656 gav Hans Pedersen Blad Toldfrihed for nogle Ruller Tobak, der var komne fra "de karaibiske Insuler" og var oplagte paa Toldboden. Dog synes Foretagendet i det hele ikke at have været anset for heldigt, ti 9. Jan. 1657 fornyde Kongen Privilegierne paa 2 Aar, "paa det at de deres erlidene Skade paa samme Sejlads nogenledes kunde faa oprettet og igen erstattet". Endnu 29. April 1662 gav Kongen samme Privilegier for 1 Aar 2).

Til Guineakysten var det Johan og Gødert Braem, der først begyndte at sende Skibe. 15. Maj 1636 bevilgede Kongen dem, da de havde til Hensigt at ville anrette en

__________

1) Sæl. Reg. XVIII 4.

2) K. D. III 411, 464, 557. V 358, 364, 365, 391.


230

Trafik og Handel paa den guineiske og afrikanske Kyst, at maatte oprette et guineisk og afrikansk Kompagni og at maatte indtage en og anden Udlænding, af hvad Nation det saa var, i samme Kompagni. De blev fritagne baade for Ind- og Udførselstold i 12 Aar, og Kongen tilsagde dem med Tiden Haab om højere Privilegier. Dette Kompagni hører man nu ikke senere til, men i Aaret 1656 var der dannet et nyt, idet Kongen 28. Juni udstædte Privilegier paa 20 Aar til at besejle den afrikanske og guineiske Kyst under det danske Flag med Fritagelse for Visitation og Besværing af Kongens Udliggere eller Orlogsskibe. Folkene var fri for Krigstjeneste og Kompagniets Kapital kunde ikke belægges med Arrest. Dog skulde Skibene udredes her i Riget og Oplaget af de indførte Varer ligeledes holdes her. Af de udførte Varer skulde der ydes 1 pCt. i Told og af de indførte skulde Guld og Sølv være toldfrit, men af de Varer, der igen herfra blev udførte til fremmede Steder, ogsaa ydes 1 pCt.

1656 er imidlertid ikke Kompagniets Stiftelsesaar, men det er 3 Aar ældre og lededes af Renteskriver Jens Lassen, der, som ovenfor omtalt, 1653 fik Privilegium paa at besejle de vestindiske Øer, men formodenlig har benyttet dette til i Sted en for at søge Afrika. En af Deltagerne beretter nemlig nogle Aar senere i en Retssag følgende: "Eftersom Anno 1653 her udi Kjøbenhavn er begyndt en Handel at optage paa Afrika, hvortil adskillige Participanter lod sig af Sieur Jens Lassen finde som interesserede med ham udi samme Kompagni og Handel, hvorudi jeg for min Person og lod mig finde og indlagde i samme Handel for 1/32, som jeg derudi reder, 718 Rdl., efter herpaa bemeldte Jens Lassens udgivne Kvitteringer, dateret 20. Juli Anno 1654, da eftersom samme foretagne Handel er fortsat og Skibet lykkelig og vel med beholden Rejse er hjemkommet og havde sin fulde Ladning mest hjemført af Sukker, Elefanttænder, Palmeolie saavel som en Del Guld og ellers andre Varer, som mig


231

er ubevidst". Desuagtet fik han for sin Del kun 3 Toppe Sukker, "som skulde være en Prøve og Foræring".

Dette Kompagni gav Anledning til Oprettelse af Sukkerhuset bag Børsen, men det er forskelligt fra det Afrikanske Kompagni, der 1652 fik Privilegier og som erhvervede sig Besiddelser i Landet Fetu i Guinea.

Man ser af disse Foretagender, at Kjøbenhavn i Frederik III's Tid endnu ikke var bleven nogen Handelsstad af Betydenhed. Handelen paa Østersøen og Norge var vel ret livlig, men hvad der gik ud over disse Farvande var endnu kun famlende Forsøg. De eneste Handelsgenier, som Tiden frembragte, var de tydskfødte Brødre Braem og tildels Rentemester Henrik Møller, men det lykkedes dog ikke at skabe andre Kolonier i fjerne Verdensdele end Tranquebar eller andre Handelsforbindelser af nogen Varighed. Det var ikke Kristian IV's Skyld, ti han havde den mest levende Interesse for Handelens Udvikling, men hvad hjalp alle Privilegier, naar der ikke var nogen stor og dristig Aand, der kunde benytte dem.

For i Lighed med, hvad der fandt Sted i Udlandets store Handelsstæder, at samle Handelen om et fælles Midtpunkt, fattede Kristian IV Planen til Børsen, der er Stadens anseligste Mindesmærke om denne Konge, idet den ved sin Størrelse, 203 Alens Længde og 33 Alens Bredde, og ved sin Udstyrelse med de mange udhuggede Figurer, vil gøre Indtryk paa enhver Forbigaaende. 4. Maj 1619 afsluttede Kongen Kontrakt med Lorens Stenvinkel og Herman Rollefink om Udførelsen af alt tilhørende Stenhuggerarbejde. I Slutningen af Aaret udstædtes derpaa Befaling til de omkringboende Bønder, der tilhørte Kronen eller offentlige Stiftelser, om hver at køre 4 Læs Kampesten til Fyld paa Grunden. Straks i det ny Aar tog man fat paa Arbejdet, og 2 Møller sattes i Arbejde med at udpumpe Vandet. I Maj 1620 begyndte Murmesteren Morten Weichard paa Muren, for hvilket Arbejde han efter Kontrakt skulde have 2600 Rdl. Kurant.


232

Formodenlig samtidig begyndte Voldmesteren Hans Goldbech paa Uddybningen af Graven, der udgik fra den gamle Vedhave, der paa Prospekter af Staden indtager det meste af Pladsen foran Børsens nordlige Ende. Det første Murværk blev ødelagt ved Indløb af Vand under et Gennembrud af Dæmningerne, sandsynligvis i Oktober 1620, hvorfor Arbejdet maatte gøres om. Sidst i 1621 var man naat over Jorden med Bygningen, og 1623 var Huset under Tag. Dets Udseende gjorde imidlertid ikke det forventede Indtryk, og der blev nu udført Gavle efter en anden Tegning, end oprindelig bestemt, ligesom Indgangen indrettedes i anden Etage 1); den vestre Gavl udførtes af Hans Stenvinkel 1624, idet hans Broder Lorens var død 1619. 1624-26 opbyggedes Spiret af Vidt Kragen, dog ikke det, der nu staar, men et aldeles lignende, der maatte ombygges 1775-76, forestillende 4 Drager, der slynger Halerne i hinanden. Den sydlige Gavl blev først opført 1640 og var ogsaa forsynet med en Opgang, der formodenlig oprindelig var af Størrelse som den vestre, men det antages, at Jakob Madsen, der var Børsens Ejer 1648-53, har solgt Grunden til Henrik Møller, der her opbyggede en Række Huse; det er i alle Fald visst, at Møller ikke har købt Grunden af Kongen, saa den sikkert har tilhørt Børsen fra først af. 1645 var der dog Boder mellem Børsen og Knippelsbro, som Kongen da befalede at lukke om Aftenen, naar der ringedes af Børsen 2). Et Fortov af hugne Sten blev lagt langs Børsens vestre Side 1627, paa den østre Side maaske tidligere.

Nedenunder deltes Børsen i 20 Boder til hver Side, saaledes at hver var forbunden ved en Aabning med den lige overfor værende. Ovenpaa var der 36 Kramboder og et Kontor i hvert Hjørne. 2 brede Gange løb langs med

__________

1) Opgangen i sin nuværende Skikkelse er først fra 1828-30; førend den Tid førte en Trappe langs Husets Gavl op til Indgangen, men denne var ikke ældre end 1774; det er uvist, hvorledes den ældste var.

2) K. D. III 259.


233

Siderne og Boderne var i Midten; de blev første Gang udlejede 1632, men de Kældere, der var færdige, havde allerede været udlejede flere Aar før, en vides fra 1628, men mange af dem var ubrugelige, især de paa den vestlige Side. 1. Marts 1630 udstædte Kongen et aabent Brev til Kræmmerne i Kjøbenhavn, hvori de opfordredes til at angive for Statholderen Frands Rantzau, om de havde Lyst til at leje Kramboder paa Børsen, da Kongen heller saa dem besatte af sine egne Undersaatter end af Fremmede, da han nu var tilsinds med det første at lade dem fuldende. Efterspørgslen var imidlertid liden, og Kongen maatte derfor 29. Maj 1631 forbyde alle udenlandske Kræmmere, som kom til Byen, at staa andre Steder med deres Kram end paa Børsen, der skulde staa aaben fra Kl. 6-11 og 1-8. Efterhaanden gik Søgningen fremad, 1634 blev M. Valentin udnævnt til Notar paa Børsen, og senere paa Aaret blev ansat en Børsmester og Postmester, der skulde oppebære Lejen af Boderne, lukke dem til de bestemte Tider, have Tilsyn med, at der ikke brugtes Ild i de nederste Boder og at Ingen førte uskikkeligt Levned. Han skulde ogsaa forestaa Postmesteriet og især have Tilsyn med, at Kongens Breve ikke blev forlagte og at Postbuddene paa Børsen, hvor de blev expederede paa Rejse med Brevene, ikke blev forsømte.

Det viste sig at have været en Fejl, at de kjøbenhavnske Handlende ikke mere havde benyttet Boderne paa Børsen, Fremmede søgte til i Mængde og det blev Mode for Stadens fornemste Damer at komme der. Saaledes fortæller Ogier fra sit Ophold her 1634, at Børsen var afdelt i 2 lange Gange og at her solgtes Klædevarer og hvad der henhørte til Pynt. Her samledes fornemme Folk, ogsaa Kvinder, selv Kongens Døtre, ledsagede af andre Damer. Hollænderne bragte hvert Aar ny udkomne Bøger hertil, hvorfor ogsaa lærde Folk gik paa Børsen 1).

__________

1) Schlegels Samlung zur dän. Gesch. I 3, 165.


234

De kjøbenhavnske Købmænd beklagede sig nu for Kongen over den store Mængde fremmede Handlende paa Børsen, Kristianshavn og andensteds, dem paa deres Næring til stor Agtergang og Forsvækkelse, og tilbød derfor at give lige saa stor Leje af Børsen, som Kongen kunde have af Fremmede, hvorfor Kongen 22. Maj 1636 befalede Rentemestrene at underhandle med dem, dog saaledes, at 6 Boder og nogle smaa Boværelser derved forbeholdtes Fremmede. 27. Okt. 1636 udstædte de 4 Købmænd Simon Surbek, Verner Klauman, Peter Motzfeldt og Johan Wust paa de andre Kræmmeres Vegne og som disses Kavtionister et Lejebrev paa 3 Aar, hvorved de forpligtede sig til at give 2000 Speciedaler i Leje om Aaret, og 8. Nov. gav Kongen dem Brev paa Børsen paa de Betingelser, at de skulde skaffe alle Fremmede, der kom hertil til Herredage eller andre Forsamlinger, Boder paa Børsen for 2 Rdl. om Ugen. Kristianshavns Borgere skulde have 6 Boder foroven og forneden i den Ende, der vendte mod denne By. Børsmesteren skulde beholde sin Fribolig. Der maatte ikke holdes Tappen under Børsen og ikke bruges andet Lys end i Lygter, ej heller maatte der være Oplag af Krudt eller Salpeter. Alle Forhandlinger paa Børsen mellem Skippere og Købmænd skulde skrives af Notarius Publicus, og alle Boderne skulde de holde vedlige, dog ikke de 4 Kontorer i Hjørnerne og det øverste Kornloft, som Kongen forbeholdt sig. For Betalingen til Rentekamret af de Boder, der var forbeholdt Kristianshavn, indestod Jakob Madsen og Nikkel Kok.

Faa Dage efter fik allerede nysnævnte Jakob Madsen Tilladelse til i den Bod under Børsen, der var nærmest Kristianshavn, at have Ild i 2 Skorstene, dog imod paa egen Bekostning at sætte Skorstenspiberne saa højt, at de ingen Skade kunde gøre; ligeledes fik han Tilladelse til her at tappe Vin, Øl og anden Slags Drik - alt tvært imod hvad Kongen nylig havde anordnet.

Efter de 3 Aars Forløb fornyde Kræmmerne ikke deres Lejemaal, men 26. Sept. 1642 lejede Jakob Madsen, der nu


235

var Borgmester paa Kristianshavn, Børsen paa 5 Aar for 2000 Rdl. om Aaret, og Kongen forbød paa denne Side Højbro al Handel af Fremmede, enten Liggere eller andre. Det ses, at der da var 10 Bagerboder opførte udenfor Børsen, hvilke hver gav 16 Mk. aarlig. 1647 maatte Jakob Madsen endnu give 300 Rdl. mere i aarlig Leje.

I den pengeknappe Tid overdrog Kongen 1647 Korfits Ulfeldt at søge at afhænde Børsen, og den eneste lysthavende var igen Jakob Madsen, der sagtens har haft Fordel af sit Lejemaal. Han forpligtede sig til ikke at bruge den til andet end Børs og modtog den i Pant for 50,000 Rdl., der igen afkortedes i hans Tilgodehavende hos Kongen for adskillige Leverancer, bl. a. af Kabelgarn, Tjære og Tømmer og Bidrag til Kirken S. Anna rotunda; han forpligtede sig tillige til at paatage sig Opbyggelsen af det 1647 afbrændte Tøjhus. Afstaaelsen af Børsen blev nogle Aar efter en af Anklageposterne mod Korfits Ulfeldt. Jakob Madsen døde 1653 og hans Enke overdrog den 1669 til Kong Frederik III imod Udlæg i Jordegods, 1002 Tdr. Hartkorn i Fyn, Langeland og Jylland 1).

Under Kjøbenhavns Belejring blev Blyet af Karnapperne borttaget til at støbe Kugler af 2).

Ovenfor er omtalt Notarius publicus. En saadan Embedsmænd fremtræder for første Gang ved denne Tid. 24. Avg. 1634 bevilgede Kongen Mag. Valentin, "Notarius paa Børsen", at maatte have den Stue, som var forordnet til Notariatet, imod at han gav Kongen og Kronen den femte Del af de Indtægter, der tilkom ham i denne Bestilling 3). Som omtalt skulde han udfærdige alle Kontrakter mellem Købmænd og Skippere og formodenlig ogsaa være tilstede ved andre Kontrakter, der vedkom Handelen. Førend den Tid kendte man ikke til nogen Notar i København, naar

__________

1) G. F. Lassen, Bidrag til Børsens Historie i de første halvhundrede Aar. 1858.

2) K. D. V 594.

3) Sæl. Reg. XIX 280.


236

undtages de kejserlige Notarer, der i Aarhundredet før Reformationen saa ofte optræder forat godkende Afskrifters Gyldighed. Denne første Notar hed Valentin Suhm og havde Begravelsesplads i S. Nikolaj Kirke, hvor hans Hustru blev nedsat 1655. En Datter af ham var gift med Otto Heider og siden med Generalfiskal Kristian Pedersen 1). Suhm er død omtrent 1660 og er af samme Slægt som Historikeren Suhm. 1639 fik han Privilegium paa at oprette en Smakkefart mellem Kjøbenhavn og Helsingør, Helsingborg, Landskrone og Malmø, og fik i 6 Aar Eneret herpaa. 1652 fik han af Kongen Skøde paa en Grund paa Hjørnet af Stranden og nuværende Holmens Kanal 2).

Af Betydning for Handelen var Indrettelse af faste Betalingsterminer. 21. Jan. 1643 udstædtes en kgl. Befaling, at da i Jylland og Fyn fast uformærket var indført rigtige Terminer, paa hvilke Penge kunde sættes paa Rente eller begæres til Laans, fastsatte Kongen nu med Rigsraadets Samtykke den 14de Dag før Jul som den Dag, til hvilken Gældsbeviser skulde stiles. 14. Juli 1654 tillod Kongen, at naar Betalingen skede i Ugen fra 11. til 18. Dec., skulde udgiven Haand og Segl agtes at være efterkommet, eftersom det lettelig kunde ske, at der kunde komme Forhindringer mod Betalingen netop paa en bestemt Dag. 17. Dec. 1656 udkom endelig en Forordning om 11. Juni Termin 3).

18. Febr. 1624 tillod Kongen Abraham von Tongelo og Konsorter at oprette en Veksel-, Laane-, Betalings- og Købmands-Bank, dog saaledes, at den oprettedes snarest muligt og der blev omgaaet dermed kristeligt og billigt, som Ret var, menige fremmede og indenlandske Handlende til Gavn og Bedste 4).

Det vilde føre for vidt, om man vilde give Fortegnelser over de mest ansete Handlende til forskellige Tider. Foruden

__________

1) Pers. Tidskr. I 211, 219.

2) K. D. III 189, 397.

3) K. D. III 432, V 260, 404.

4) K. D. II 763.


237

de Mænd, der ovenfor paa flere Steder er nævnte, kan henvises til de korte Levnedsoptegnelser om Medlemmerne af Magistraten, af hvilken flere var de mest ansete Købmænd, der findes meddelte i dette Skrifts tredie Del. Forfatteren af dette Skrift har ogsaa gjort forskellige Forsøg paa at samle biografiske Notitser om forskellige Medlemmer af Handelsstanden, men der er ikke tilstrækkeligt Materiale til at sligt kan faa mere end en meget speciel Interesse, navnlig da vi ved saa lidt om Vedkommendes Oprindelse.

Her meddeles derfor kun nogle Oplysninger om et Par Familier som en Prøve.

Paa Hjørnet af Amagertorv bode 1581 Peter Schyrmand, der da blev gift med Apotheker Johannes de Hundts Stivdatter Dorothea Pedersdatter Stub. Peter Schyrmand, hvis egenlige Tilnavn var Keding, døde 23. Feb. 1595 og er begraven i S. Nikolaj Kirke, hvorefter hans Enke giftede sig med Præsten Povl Severinsen paa Gulland og blev i dette Ægteskab Moder til den bekendte Forfatter Søren Povlsen Gotlænder eller Judichær. I sit Ægteskab med Peter Schyrmand havde hun 3 Børn 1), men han har formodenlig været gift før 2), ti de 2 Brødre Johan og Bernt Schyrmand, af hvilke den første 1609 ejede en Gaard paa Amagertorv, er sikkert hans Sønner. 1590 sendte de Skibe til Spanien. Bernt ejede 1600 en Bod ved Stranden nærved Langebro, men da det sikkert er ham, der ogsaa kaldes Bernt thor Schyren, var han Kæmner 1610-11 og ejede 1609 en Klædebænk i Admiralgade. 1620 levede han vist ikke længer, ti da ejede Jørgen v. Ham en Have og Blegeplads i den brede Gade udenfor Østerport, der tilforn tilhørte Bernt thor Schyr 3). Jørgen v. Ham var hans Svigersøn, idet han var gift med Nille Berntsdatter, der døde 1652.

__________

1) Kirkehist. Saml. 3 R. III 3.

2) Denne første Hustru hed sikkert Nille, da begge hans Sønners Døtre hed saaledes.

3) K. D. I 562, 612. II 557. IV 698.


238

Johan Schyrmand begravedes 15. Dec. 1610 i S. Nikolaj Kirke, hans Enke, der siden ægtede David Skov, 1619. Hans Datter var uden Tvivl Nille Johansdatter eller som hun kaldtes efter sin første Mand Nille Baltsers. Hun var nemlig første Gang gift med Baltser Berents, der 27. Okt. 1605 begravedes i S. Nikolaj Kirke.

Baltser Berents eller Berentsen fik Aar 1600 tilligemed Kristen Albertsen, Didrik Møller og Mikkel Vibe paa 3 Aar Bevilling paa Handelen paa Vestmannaøerne. 1601 var han i Kompagni med Peder Iversen, Henrik Fyhren, Johan Eigendorf, Herman v. Ham, Søren Bødker og Villumke v. Delden om et Skib, der Aaret i Forvejen var drevet paa Grund ved Lavrvig. 1602 fik han, Kristen Albertsen og Didrik Møller Tilladelse til at føre 1000 Tdr. Korn til Jemteland og besejle denne ene Gang Leganger Havn. 1604 fik han i 6 Aar Bevilling paa Handelen paa Vespenø i Forening med Johan Schyrmand, Peder Frandsen og Hans Holst. Hans Enke fik 1607 Enebevilling paa samme Handel i 6 Aar, naar de andre 6 Aar var forløbne, altsaa fra 1610 til 1616. Det er altsaa i Egenskab af Nilles anden Mand, at Klavs Condevin i Forening med Borgmester Jakob Mikkelsen fik Pas til Vespenø 1).

I Ægteskab med Baltser Berents havde hun en Søn Henrik Baltsersen, der døde 1621, og en anden Søn, der døde 1629, en tredie, Johan, og den ved sine Pengeomsætninger med Kristian IV og Frederik III navnkundige Albert Baltser Berent i Hamborg, Gabriel Marselis Svigersøn, og som 1634 arresteredes i Kjøbenhavn, fordi han ikke vilde udrede 6te og 10de Penge af Arven efter sin Moder, hvilke Penge blev afkortede i hans Svigerfaders Tilgodehavende hos Kongen.

Anden Gang var Nille Baltsers gift med Klavs Condevin, der begravedes i S. Nikolaj Kirke 4. Maj 1619. Han bode fra 1609 i Højbrostræde, ejede en Blegeplads i S. Anne

__________

1) Norske Rigsreg. III 608, 618, 651. IV 45, 231, 522.


239

Stræde, en stor Have i Bredgade udenfor Østerport og et Hus med Have udenfor Østerport. I Forening med Mikkel Vibe og Thomas Lorck fik han Brev paa 1617 at fange Hvaler under Grønland, med Hjælp af kyndige Biskajere, og senere fik de samme Bevilling paa 17 Aar 1).

Af dette Ægteskab var Baltser Condevin, der begravedes i S. Nikolaj Kirke 6. Juni 1653, efter 2 Gange at have været gift; hans første Hustru døde 1635, og ved sit Bryllup 1636 fik han kgl. Tilladelse til at skænke Vin og bede flere Par Folk end Forordningen tillod. Han bode i Højbrostræde, hvor en Gaard endnu 1665 var benævnt efter ham. Jeg véd ikke, til hvilken festlig Lejlighed det var, at han 1647 fik Tilladelse til at købe et Raadyr af Kongens Jægermester. 1635 blev han overfalden af Vagtmesteren.

Tredie Gang ægtede Nille Boldevin Blankfort, der 1622 af Kongen fik Skøde paa en Grund, der laa bagved nogle Borgerhuse i Vingaardstræde ud til Skipperboderne, 64 Alen lang og 20-22 Alen bred og langs Boldevins Vaaninger. Det er sikkert noget af den Grund, hvorpaa laa de længe efter saa kaldte Nille Baltsers Boder, der var den Del af Dybensgade, der er mellem Holmens- og Skvaldergade, paa Gadens Nordside.

Nille Baltsers begravedes 19. Juni 1633, hendes sidste Mand døde imellem 13. og 14. Jan. 1634. Efter hans Død skænkede Arvingerne Fattigvæsenet og S. Nikolaj og Petri Kirke en stor Sum Penge.

Fra Nilles Døtre nedstammede Familierne Havemand, Styfken, Prangen og Garben 2).

Henrik Berner var Klædekræmmer og bode i Højbrostræde 1604, da han og hans Hustru Alhed Hansdatter, sikkert Møntmester Hans Dalhusens Datter, skænkede flere

__________

1) Norske Rigsreg. IV 605, 631. Klavs Condevin har været beslægtet med Raadmand Johan von Geldern, maaske har han første Gang været gift med dennes Datter.

2) Slægtskabsforholdet ses af Pers. Tidskr. I. 195, 203, 207, 216.


240

Gaver til de Husarme. Efter Hans Dalhusen kom han i Besiddelse af en Gaard paa Amagertorv, mellem Højbrostræde og Store Færgestræde, der siden blev delt i 6 Ejendomme. Udenfor sin Gaard havde han i Højbrostræde 1609 3 Krambænke, af hvilke de 2 lejedes ud til Flensborgere. Han var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni og hædredes ved flere Tillidshverv; saaledes var han Kirkeværge ved S. Nikolaj Kirke, Kæmner 1620-21, og var 1608 og 1610 en af dem, der havde Fuldmagt til at hylde Prins Kristian. Hans første Hustru begravedes 7. Juni 1612 i S. Nikolaj Kirke, hvorefter han ægtede Simon Surbeks Datter Maren, der var Enke efter Borgmester Hans Pedersen i Slangerup, ved hvem hun var Moder til Hans Nansens Hustru. Han begravedes 24. Marts 1632 i S. Nikolaj Kirke; hun overlevede ham i mange Aar og døde vistnok 1655, da hun gav Ejendomme til de Fattige. 1640 fik hun Bevilling til ved en festlig Lejlighed at skænke Vin og byde flere Folk end Forordningen tillod; det maa antages, at da en af hendes Døtre er bleven gift. En Ditlev Berner, hvis Enke Elisabeth nævnes 1632, var vel H. Berners Søn af første Ægteskab.

Herman Hegerfeldt var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni og nævnes som Underofficer i Borgervæbningen. 1620 ejede han en Have i Bredgade og et Hus med Have ogsaa udenfor Østerport. Han fik ogsaa udlagt en Grund i Dronningens Gade, som han aldrig fik bebygget og som stadfæstedes en ny Ejer 1663, hvorved den nøjere beskrives (K. D. III 591). Hans første Hustru, maaske Datter af Raadmand Joh. v. Geldern, døde 1623, hans anden Hustru var Raadmand Peder Karlsens Datter Anna, der efter hans Død blev gift med Borgmester Hans Nikkelsen Lundt. Herman Hegerfeldt begravedes 17. Jan. 1631 i S. Nikolaj Kirke. Han havde en Datter, Marie, der blev gift med Johan Bram.


241

Kort Henrik Mercker er født 17. Okt. 1607 i Halneggen i Brandenborg, hvor hans Fader var Præst. Da han var 15 Aar, sendtes han til Flensborg og kom i Handelslære hos Lærredshandler Røtker von Bønnichhausen. Efter udtjent Læretid blev han optaget i det Handelskompagni, hvoraf hans Husbonde var Medlem og som førte stor Handel paa Danmark, Sverrig og Holsten, og kom til Kjøbenhavn 1631 hos en af Interessenterne Didrik Molterpas. Da Kompagniet opløstes 1636, tog han selv Borgerskab her og rejste 1638 til sin Hjemstavn, hvor han 1. Sept. holdt Bryllup med Katrine Langrøtgers, en Borgmesterdatter i hans Fødeby. Hun døde 11. Sept. 1666 efterat have født ham 4 Børn, der alle døde tidlig. 5. Feb. 1667 giftede han sig igen med Magdalene Rohde, Datter af den kjøbenhavnske Købmand Steffen Rohde og Marie Olufs. Han døde barnløs 31. Avg. 1671 og blev 8. Sept. begraven i S. Petri Kirke. Han var allerede 1650 en af Kongens Leverandører af Kramvarer, men havde ondt ved at faa sin Betaling, hvorfor Kongen 1654 bestemte, at han skulde have Renter af sit Tilgodehavende. 1659 fik han Pant i Jordegods i Kjøbenhavns Len. Han maa have nydt en ikke liden Anseelse, siden han 1659 blev en af de 32 Mænd 1). Han ejede nuværende Nr. 25 paa Amagertorv med tilsvarende Grund til Læderstræde (Nr. 28).

21. Dec. 1624 befalede Kongen, at der skulde ske en Undersøgelse af Kramboderne, om alle Silkevarer var stemplede med Silkekompagniets Stempel. En saadan Undersøgelse foregik 4. Jan. 1625, og ved denne Lejlighed faar vi Navnene paa Stadens fornemste Handelsmænd ved den Tid. Disse var nemlig Simon Surbek, Hans Geilfuss i Højbrostræde, Kristoffer Trøner paa Gammeltorv, Steffen Rode, Jørgen Gosebruck, Thomas Lorck, Johan Wackmand i Store Færgestræde, Henrik Hechtmand under Blasius Badskærs Hus, Frands von der Lippe i Klædeboderne, Jokim van Holt i Klædeboderne,

__________

1) Ligprædiken af Hieronymus Bueck. K. D. V. 340, 380, 661.


242

Boldevin Blankfort i Højbrostræde, Marie Tage Andersens, Raadmand Klavs Johansen 2, Herman Hybersen i Højbrostræde, Hans Frick paa Amagertorv, Gert van Øsede i Købmagergade, Mathias Kloumand, Lyder Braske, Henrik Drejer paa Amagertorv, Peder Kristoffersen paa Gammeltorv, Henrik Rosenmejer i Højbrostræde, Verner Klouman 1).

Det er en Selvfølge, at der i Kjøbenhavn var en stor Mængde Mennesker, der levede af Transport ad Søvejen, nemlig Prammænd og Færgemænd, de sidste kaldtes i ældre Tid Møndrikker. Det var fremmede paalagt alene at indskibe deres Varer med Borgernes Pramme, naar de ikke selv havde Skibe og Baade, men der skede megen Misbrug hermed, idet mange, der ikke havde svoret Kongen Huldskab eller skattede til Kongen og Byen, ikke alene ind- og udførte fra og til Skibe, der laa for Anker saavel udenfor som indenfor Rævshaletønden, men endog flyttede mistænkelige Personer og deres Gods ud og ind uden at gøre Besked paa Kongens Toldbod eller Byens Accisebod. Magistraten sammenkaldte derfor 1622 de ældste Prammænd og Møndrikker og gav dem en særegen Lavsskraa, "efterdi (Gud være lovet) Søhandelen og Købmandstrafikken daglig vokser og tiltager". Det bestemtes da, at deres Lav skulde bestaa af 16 svorne, skatteydende Borgere, der altid skulde have til Rede saa mange gode og ustraffelige Pramme og Baade, som var nødvendige til at føre Varer frem og tilbage mellem Byen og Reden imellem St. Anne Bro og Rævshale Søtønde. Medlemmerne af Lavet skulde bo indenfor Portene og ikke i Forstæderne, at deres Pramme og Baade ikke skulde misbruges ved Nattetide udenfor Bommen eller udenfor Blokhusene. Ethvert Medlem skulde have mindst 1 Pram og 1 Baad, og Lavet skulde i Fællesskab holde 1 eller 2 Pramme med Overløb paa, med Ror og Sejl, at bruge paa Reden og Strømmen for billig Betaling til den menige Mands Bedste.

__________

1) K. D. II 777. Geh. Ark. Reg. 30, uregistrerede Papirer.


243

For sin Eneret til at fare paa Reden skulde Lavet være forpligtet til at holde til Rede mindst 4 Rorsbaade til 2 eller 4 Aarer, paa det løse Kompaner og de, der lod sig kalde Fribyttere, ikke skulde gøre dem nogen Afbræk og Skade; dog var hermed ikke forment Skippere og Købmænd til egen Nødtørft at fare med deres egne Baade. Hver Lørdag delte man Fortjenesten i de 5 Dage i Ugen, men hvad der var fortjent Lørdag eller Søndag, blev lagt i Lavets Bøsse og fordeltes ved Mikkelsdagstid. Da Færgemændene behøvede tro Folk, maatte de antage svorne Borgere paa tredje Pendings Fortjeneste, men de skulde saa lejes paa Aar og Dag og maatte ikke gaa i Kro eller Kælder til Drik og Lediggang, førend de havde lagt Fortjenesten fra sig til Fordeling. Da de skulde rense Havnen ved Møndrikbroen (Færgebroen), skulde de der have Plads fremfor andre Skuder, naar de lossede og ladede, indtil der kunde ske Forandring med Oprettelse af en Kran til at afskibe tungt Gods og føre det til og fra i Baade.

25. Nov. 1646 fik Færgemændene, som de da kaldtes, ny Lavsartikler, der fik kgl. Stadfæstelse 1652, da der ingen god Orden var imellem dem indbyrdes, og naar noget paa Kongens Vegne skulde føres med Færgebaade, mødte Færgemændene ikke, da de ingen Oldermand havde. Den, der optoges i Lavet, skulde være saa vederhæftig, at han kunde holde en god veltømret Færge eller Baad med gode Sejl. Kongens Rejser skulde gaa paa Omgang, saa enhver vidste sin Tur, og ingen fremmed Baad maatte indtage nogen Fragt førend hans, dog naar Adelige eller andre vilde leje Baade, maatte en anden paatage sig saadan Fragt, men den, der for i Kongens Ærende, skulde sejle uden Forhaling. Ingen maatte ej heller aabenbare Kongens og Byens hemmelige Ærender under Lavets og Ærens Fortabelse.

De Folk, der gjorde dem Indpas i deres Næring, kaldtes Fribyttere, men disses Næringsvej blev forbudt 1615, dog maatte de, der var Borgere, arbejde for Prammænd og


244

Møndrikker. Der var en vis Taxt foreskreven for Møndrikkerne efter Sejladsens Afstand; i denne nævnes Krabbelykke, S. Anne Bro og Reden 1).

Det synes, at der allerede 1534 var regelmæssig Færgefart til Malmø 2), men det er dog sikkert først 1639, at Kjøbenhavn kom i en stadig Forbindelse med Nabobyerne, ved den Smakkefart, hvorpaa Valentin Sum fik Eneret paa 6 Aar 3).

Af Arbejdsfolk udgjorde Dragerne et særskilt Lav 1525 4). 1615 var de forskellige Slags, Vindragere, der holdt Sluffer, Leddere og Tavle (Bærebøre) og Redskab til at føre Vin fra Stranden op i Byen. Det var dem strengelig paalagt at tilkendegive Øvrigheden, naar de saa, at nogen brugte Svig med Vin, saasom med at blande spansk og fransk Vin med Rinskvin eller føre de første Slags Vine i de Kældere, der ellers udtappede Rinskvin. Stangdragerne bar alle Slags Tøndegods paa Stænger, og Kærredragerne førte Gods paa Kærrer; de havde forskellig Taxt, eftersom det var tungt eller let Gods; til tungt Gods hørte Øl, Salt, Tjære, Beg, Jærn, Sild, Torsk, Laks. Saltbærerne skulde selv fylde i de Tønder eller Baller, som de skulde bære; man ser, at der var Saltboder ved Langebro i Havnen. Ved Vægten paa Vejerhuset var ogsaa Folk til at bære til og fra, men man kunde dog ogsaa bruge sine egne Folk, og hvis nogen tvang sig paa Arbejde, skulde han ingen Løn have. Den, der begik Svig ved Vægten, skulde forvises af Byen, hvis han ikke kunde aftinge sin Brøde hos Byfogden og Kæmneren. Hos Vejeren skulde der altid være 4 faste Dragere. For alle disse ligesom for andre Dragere og Pligtskarle var der en bestemt Taxt.

Daglønnerne havde ogsaa bestemt Taxt. 1615 fik de, der gjorde groft og tungt Arbejde med at lægge Kampe-

__________

1) K. D. II 444, 595-97, 677-85. III 390-95.

2) K. D. IV 486.

3) K. D. III 189.

4) K. D. I 357.


245

sten under Huse, grave Kældere eller kørte Jord, som hjalp Tømmermænd med at rejse Huse, som indbar og opstablede stort Brænde, 16 Sk. om Sommeren paa egen Kost. De, som bar Kalk og Sten til Murmestre og i det hele gjorde Pligtsarbejde hos dem, 12 Sk. paa egen Kost; Kosten beregnedes her til 6 Sk. Forat save og indbære Brænde, bære Korn og arbejde i Haver fik man 10 Sk. om Somren og 6 Sk. med Kost, om Vinteren 10 og 5 Sk. 1). Hvis nogen Prammand, Drager, Arbejder eller Pligtskarl tog mere end den bestemte Fortjeneste eller nogen gav dem mere, skulde vedkommende bøde første Gang 10 Rdl., anden Gang have sit Borgerskab forbrudt, og de, der ikke var Borgere, skulde tilbørlig straffes og forvises af Byen. Hvis nogen "gemen" Drager, Pligtskarl, Arbejder eller Daglønner stod ledig paa Højbro, ved Stranden eller andensteds indenfor Byens Frihed og ikke vilde arbejde for den bestemte Løn, "men heller som Dagtyve deres Tid med Lunkeri og Lediggang forslide", saa de ikke alene selv, men deres Kvinder og Børn blev Byen og Landet med Tiggeri til stor Betryk og Fordærv, skulde han slaas i Jærn og tvinges til Arbejde eller aldeles forvises af Byen og Landet.

Til at efterkomme disse Bestemmelser blev der anordnet 2 Formænd for Prammænd, Møndrikker og Fribyttere, 2 for Vognmændene og 4 for Dragerne og andre Arbejdsfolk, der skulde holde hver til hans Gerning og holde Mandtal, paa det Løsgængere, Dagdrivere, Hudestude og andre slige uvillige Kompaner kunde afskaffes, som var fordrevne fra andre Steder og opholdt sig her indenfor eller udenfor Portene.

Nogle Aar efter blev Albert Gosmand beskikket til at have Tilsyn og under ham ansat en Formand for Arbejdsfolk og

__________

1) Arbejdstiden var sikkert lang. Skrædersvende arbejdede 1612 og 1622 fra 5-10, derfra var dog vistnok trukket 2 Timers Middag, ti Overskærer- og Vandtberedersvende arbejdede fra 5-7, hvilket regnedes for 12 Timer. Alt Arbejde begyndte Kl. 5. K. D. II 585, 729, 767, 771.


246

Daglønnere. Det hedder i den Anledning: "Eftersom Aar efter andet hid til Byen ankommer mange fremmede Folk, som ikke har Pas eller Bevisning om deres Idræt og Herkom og hver efter sin Lejlighed og gode Tykke foruden Øvrigheds Forlov og Vidskab søger hemlig Losering og Herberg inden og uden Portene udi Vinkel og Vraaer, hvor dem bedst bekvemmes, og naar de siden opsøges eller anmodes om deres Vilkaar at vide, undskylde de dem en Part at have været Fiskerkarle, en Del aftakkede Baadsmænd eller tjenesteløse Folk, og i andre Maader dem erklærer, og siden fører her i Byen et letfærdigt og løsagtigt Levned, Gud til Fortørnelse og Mennesker til Forargelse. Naar da nogle ærlige Folk har Pligtsfolk udi Arbejde behov, forbinde de dem tilsammen, hvor høj og stor Dagløn de vil have, og saaledes med deres skalkagtige Paafund intet vil gøre, uden dem gives to- eller tredobbelt Løn og fast mere, end de kunde fortjene. Vil man og vide, hvorfra de er komne og hvor længe de her i Byen været har, lyver de Folkene for og siger sig at have arbejdet her mange Aar, skattet og skyldet og befindes dog aleneste idel Bedragere, og førend en Part endda vil arbejde, gange de heller med stærke og føre Lemmer uforskammet for Døre og betler, en Part og avler Horebørn, som i lige Maade holdes af Forældrene til Betleri og saaledes opfylder Byen med en utallig Hob Prakkere, som sent eller langsomt kunne bortdrives". Heraf ses, at de tidligere Bestemmelser ikke paa nogen Maade havde baaret Frugt 1).

__________

1) K. D. II 595-604, 758.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør feb 26 12:57:16 CET 2005
Publiceret: lør feb 26 12:57:13 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top