eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > KHB > Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, første del.

Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III

Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
    - første del, kap. V

Kbh., G. E. C. Gad, 1881

Oluf Nielsen (1838-1896)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

V. Borgmestrenes Levnedsløb 2).

1. Povl Hansen (1536-58) nævnes som Borger 1523, da han fik Penge udbetalt af Magistraten for hans Arbejde paa Taarnet mellem Nørreport og Jermers Gab. For sit Tilgodehavende derfra og for anden Forstrækning til Stadens Kasse fik han Betaling i en Jord paa Rosengaarden paa Hjørnet af Vognmagergade og Møntergade, hvor han anlagde en Have. 1528 var han Kirkeværge for Nikolaj Kirke, hvilket viser, at han alt da indtog en anset Stilling blandt Borgerne. Mellem Juli og Oktober 1529 blev han Raadmand og nævnes samme Aar som Kæmner. Sidst i 1531 eller først i 1532 blev han Borgmester i den afskedigede Ambrosius Bogbinders Sted. Han har hørt til Kristiern II's Parti eller dog været blandt dem, der ventede dettes Sejr, hvilket ses af hans Forbindelse med Folk, der tilhørte dette Parti, baade med Niels Stemp og Albert van Goch, hvis Enkes Værge han blev 3). Han var ogsaa en af de 6 Medlemmer af Raadet, der 13. Juli 1534 sendtes til Køge for at hylde Grev Kristoffer. Kort efter gik han imidlertid af tilligemed det øvrige Raad forat give Plads for Ambrosius Bogbinders Parti og har indtaget en tilbagetrukken Stilling under de følgende Begivenheder, under hvilke han dog ikke

__________

2) Hovedkilden til følgende Levnedsbeskrivelser er Magistratens Vedtægtsbog i Raadstnearkivet, der fra 1558 meddeler en fuldstændig Liste over alle Borgmestre og Raadmænd; enkelte Oplysninger findes i Resens Haandskrifter. Citaterne af Kjøbenhavns Diplom. er ikke medtagne, da enhver nu kan benytte Registret til nævnte Værk.

3) Om dem se Anden Del S. 84-87, 91-96.

[166]

167

mistede sin Anseelse, idet han var den øverste af de Borgere, der udstædte Overgivelsesakten til Kristian III. Denne Konge indsatte ham i hans forrige Stilling som Borgmester og benaadede ham 8. Dec. 1536 med Rosbæk Mølle (Gl. Vartov) paa Livstid. 1542 var han en af dem, der sendtes til Ringsted forat hylde Prins Frederik (II). Han døde 12. Sept. 1558 og omtales saaledes i en Aarbog: "Anno 1558 ved S. Mikkelsdags Tid døde Povl Hansen, som var Borgmester i Kjøbenhavn i 30 Aar, og han var en mægtig from Mand, saa at alle, som hannem kendte, gav hannem et godt Rygte". En Datter af ham blev 1547 gift med Borgmester Anders Skriver. Han ejede og bebode det Stenhus, der laa paa det sydlige Hjørne af Læderstræde og Højbrostræde, nuværende Højbroplads Nr. 4 (Dagbladets Gaard) 1). Desuden ejede han en Gaard i Færgestræde og Grunde ved Nikolaj Kirkegaard.

2. Peder Jørgensen (1536-47 ?) var Byfoged i Aarene 1513-15, men var i Februar 1516 yngst Raadmand. Imellem 13. Okt. og Dec. 1516 blev han Borgmester, men var det ikke mere end et Aars Tid, da han igen blev Raadmand. Han var da en from Katholik, idet han 11. Januar 1517 indstiftede en Sjælemesse i S. Peders Kirke, nemlig hver Mandag en læsen Messe om Vor Herres Opstandelse og om Jomfru Marias Glæde, som hun fik af sin kære Søns Opstandelse, og hver Fredag en læsen Messe om Jesu Kristi Død og Pine, i hvilken sidste Præsten især skulde bede for alle kristne Sjæle. Den var indstiftet med hans Hustru Karine Mattisdatters Ja og Fuldbyrd og med Karine Navnes og hendes Børns Samtykke, og derfor skødede han til Kirken en Gaard paa den nordlige Side af Vestergade i S. Peders Sogn, hvilken hans Hustrus Moder Bodil Hejnes 2) og dennes

__________

1) Rørdams Monumenta I 568. Sammes Kbnh. Kirker og Klostre S. 245. Ny kirkehist. Saml. III 500. D. Mag. 3. R. V. 283.

2) Hun nævnes 1516 som Enke efter Raadmand Knud Skriver, men maa altsaa have været gift forud med en Mand ved Navn Mattis og senere med en ved Navn Hejne.


168

Søster Kristine Pedersdatter, der var Karine Navnes afdøde Husbondes Søster, tidligere havde givet Kirken. Det blev overdraget til Borgmestre og Raad at have Tilsyn med at Messen rigtig blev holdt, og skede dette ikke, kunde de give Gaarden til en anden Kirke, som kunde opholde saadan Gudstjeneste. 1528 fik han af Byen en Jord ved Stranden i Betaling for hvad han havde kostet paa Jermers Skanse. Da Anders Halager 1528 traadte af som Borgmester, blev han det i dennes Sted, men han kunde ej heller holde sig i Stillingen og blev næste Aar igen Raadmand; under den Tids vekslende Stemninger varede det dog kun kort inden han igen var Borgmester, som hørende til det maadeholdne Parti, der støttede Frederik I. 1531 var han en af Forstanderne for Hospitalet og forblev i denne Stilling til 1536 og maaske længer. Han var ikke med til at hylde Grev Kristoffer 1534 og blev afskediget efter dennes Indtog. Derimod var han blandt dem, der udfærdigede Overgivelses-dokumentet til Kristian III, og blev vistnok umiddelbart efter beskikket til Borgmester, dog efter Povl Hansen, uagtet han vistnok var ældre i Aar. Han ejede en Gaard i Badstuestræde og fik 1547 af Kongen Brev paa en Jord ved Vandkunsten op til Gaasebryggeriet, men maa være død kort efter. Hans egenlige Bolig var dog vistnok en Gaard i Skoboderne, paa den nordre Side af Gaden, der nævnes 1545 1).

3. Anders Halager (1536-47 ?) lejede 1515 af Kapitlet den nordlige Hjørnegaard mellem Klædeboderne og Gammeltorv og et lille Stenhus tæt norden op dertil i Nørregade i sin og sin Hustru Benthes og deres ægte Børns Tid 2). 1518 og 1524 nævnes han som Byfoged. 28. Januar 1527 forekommer han første Gang som Borgmester og var saaledes en af de ifølge den kgl. Bevilling af 1526 ny folkevalgte Borgmestre; han har imidlertid næppe kunnet arbejde

__________

1) D. Mag. 3. R V. 283.

2) Det var dog ikke selve Hjørnestedet, hvilket ses af at Universitetet 13. Nov. 1548 bortfæstede dette til Kristiern Jensen Skriver og Hustru Marine Hansdatter.


169

sammen med sine Kolleger, idet han maa antages at have været en Modstander af Kristiern II's Parti, og blev allerede samme Aar Raadmand, dog blev han igen Borgmester vistnok i sidste Halvdel af 1529, og nævnes som saadan 25de April 1530. Han var en besindig Mand, der vistnok stod skarpt imod sin Embedsbroder Ambrosius Bogbinder; da Kongen i Efteraaret 1531 forlangte Magistratens Forklaring over dennes Fremtræden under Striden om Frue Kirke 1530, gav han sit Vidnesbyrd uden Forbehold om Ambrosius, Kort Berman og Rasmus Bager, og fortalte selv, at der havde været en Munk hjemme i hans Hus, der fraraadede at lade flere end en Fane Landsknægte komme ind i Byen, forat Borgerne kunde være dem stærke nok. Han var ej heller med til at hylde Grev Kristoffer og gik selvfølgelig af med de andre Medlemmer af Raadet. Under Belejringen hørte han til de mistænkte og fængsledes vistnok efter Opløbet paa Gammeltorv 20. Juni 1536; det Rygte naade idetmindste ud til Lejren, at han var bleven halshugget; han maa derfor antages for at have staaet i Spidsen for de Borgere, der ønskede en snarlig Kapitulation. Da Kristian III var kommen til Magten, blev han paany Borgmester og fik tilligemed Peder Villadsen 7. Dec. 1536 Brev paa Emdrupgaard. 1547 og 1549 nævnes han som fordum Borgmester og er da ved den Tid traadt af, og det er formodenlig i Anledning af hans Fratrædelse, at Kongen 1548 gav hans anden Hustru Tale eller Talike Livsbrev paa en forbrudt Gaard paa Nørregade; ved samme Tid forlenes Emdrup til hele Magistraten. Iøvrigt vedblev han at bo i Gaarden i Klædeboderne, der vistnok var en af de bedste Købmandsgaarde i Kjøbenhavn, og hans Enke bode der endnu 1558; den tilhørte da Universitetet. 1528 fik han Skøde paa en af Stenboderne sønden for Helligaands Kirkegaard. Anders Halager døde kort før Mortensdag 1553 af Pest 1).

__________

1) Danske Samlinger III 73. D. Mag. 3. R. VI. 20, 265.


170

4. Peder Villadsen (1537 ?-1539 ?) var under Kristiern II Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot, men indtog under denne Konges sidste Regeringstid en mere betrot Stilling, idet han som hans Sekretær fulgte ham til Jylland i Foraaret 1523. I Breve af 8.-10. Februar, daterede Horsens, hvori han melder Kongen om Biskoppernes og Adelens Rustninger, kalder han sig Skriver, og i Kongebreve fra 23. Februar til 4. April, der er skrevne med hans Haand, betegner han sig som "Secretarius". Han fulgte Kongen i Landflygtighed, men kom tilbage efter Kjøbenhavns Overgivelse 1524, idet han nemlig var delagtig i den Del af Overenskomsten om Kapitulationen, hvori det hedder, at "de Dannemænd, som Kong Kristiern tjent have udi hans Kancelli for Skrivere og Kapellaner, blive ved de Kirkens Len og Rente, som de af Konger og Bisper ere med forsete og forlenede og ej nyde deres lange, tro Tjeneste ondt ad". Det var nemlig en Uskik, der havde indsneget sig, at Folk i verdslige Stillinger forlenedes med Indkomsterne af Præstekald, ved hvilke de da maatte holde Kapellaner. Peder Villadsen var ikke selv præsteviet, men han maa dog have gennemgaaet en lærd Uddannelse. Han var saaledes forlenet med Nikolaj Kirke i Svenborg, der 1523 overdroges en anden, da han sagdes at have "forløbet" den. 1526 resignerede han den dog godvillig. Ligeledes var han forlenet med S. Peders Kirke i Malmø, som han 1528 afstod til Henrik Hansen, og med Taarnby Kirke paa Amager, som han 1538 afstod til Hr. Lavrids Pedersen.

Peder Villadsen maa have været en brugbar Mand, ti Frederik I benyttede ham 1524 til i Forening med Henrik Mynter (Myter?) at indkræve Landehjælpen i Kjøbenhavns Len. Kongen gav ham ogsaa 3 Fid og Bodsteder paa Dragør 1524 og 1525 Brev paa Raagaard paa Amager, som han maatte beholde i 8 Aar uden Afgift; 1528 blev hans Besiddelse af denne Gaard udvidet til hans Livstid. 5. Avg.


171

1530 fik han til videre Tilladelse til at benytte et Hus paa Dragør, der havde tilhørt det ophævede Graabrødre Kloster, og 2 Aar efter fik han det til Ejendom. Han maa paa Grund af sine Besiddelser paa Dragør antages at have drevet Købmandshandel ved Siden af sin Stilling som Slotsskriver, som han endnu beklædte sidst i 1532 og vistnok lige til Grev Kristoffers Ankomst 1534; 1531 kaldes han ogsaa Borger i Kjøbenhavn, da han solgte en Grund i Kattesund. Under Belejringen har han været tilstede i Byen, ti han var en af de Borgere, der 28. Juli 1536 udfærdigede Overenskomsten om Stadens Overgivelse; han kaldes da Peder Skriver, men af Seglet ses, at det var ham. Som de fleste af de nævnte Borgere blev han optaget i det ny af Kongen indsatte Raad, ti 12. Dec. 1536 kaldes han Raadmand, da han fik Forlening paa det Bøndergods, der tilhørte Dekanatet ved Frue Kirke, ligesom han og Anders Halager nogle Dage i Forvejen havde faaet Kongens Fæstebrev paa den Bispestolen tidligere tilhørende Emdrupgaard. 28. Jan. 1537 var han endnu Raadmand, men er snart efter bleven Borgmester. Han levede 8. Juli 1538 og døde enten dette Aar eller sandsynligst det næste først i Oktober. Han er begraven i Helligaands Kirke, hvor der i Koret fandtes en Ligsten med følgende Indskrift: "Her ligger begraven Per Villadsen, som var Borgmester i Kjøbenhavn, og af Gud kaldtes han den Torsdag efter Michaelis Anno MDXXXV (hvilket maa være urigtig læst), hvis Sjæl Gud naade. Den, som vel lever, han ikke ilde dør". Hans Enke Anna fik 29. Okt. 1539 af Universitetet Brev paa 8 Mk. dansk aarlig og den Gaard Hans Garnat havde i Leje, efter dennes Død, fordi Peder Willadsen havde afstaaet Taarnby Kirke og sin Residens til Superintendentens Gaards Udvidelse; han har altsaa ogsaa været Ihændehaver af et Vikariat og haft en Gaard paa Nørregade til Bolig.

Paa den nordlige Side af Vingaardstræde byggede han


172

nogle Boder eller Huse til Udlejning til Arbejdsfolk, hvilke 1546 kaldes Anne Per Villadsens Enkes Boder 1).

5. Oluf Jakobsen (el. Ibsen) Skriver (1540-57) var 1522 en velstaaende Købmand, der var Medlem af det af Kristiern II 1520 stiftede nordiske Handelsforbund og havde et Handelskontor i Stockholm, hvorfra han laante Kongen Penge. Han nævnes som Raadmand 1516 og forblev i denne Stilling, til han 1534 afskedigecles af Grev Kristoffer, hvilket er mærkeligt nok, da han vistnok baade har været Tilhænger af Kristiern II og af Reformationen. At han stod Hans Tavsen nær, ses af at han var med at underskrive dennes Revers til Joakim Rønnov 17. Avgust 1533. Han fik dog ved forskellige Lejligheder Benaadninger af Frederik I i Aarene 1525-32, nemlig paa en Bod ved Vandmøllen, en Bod sønden for Helligaands Kirke i Stenboderne og en Grund ved Stranden lige overfor Vingaarden; i de derom udfærdigede Kongebreve kaldes han vel ikke Raadmand, men af andre Dokumenter ses det, at han ogsaa var i Raadet i disse Aar. Under Belejringen blev han benyttet til at føre Underhandlinger; han og Hans Decker var saaledes de 2 kjøbenhavnske Borgere, der tilligemed Herman Ditmarsken 15. Dec. 1535 blev udvalgte til at deltage i det forestaaende Fredsmøde i Hamborg; han er altsaa vedbleven at nyde de toneangivendes Tillid. Han var ogsaa en af de Borgere, der udsendtes 28. Juli 1536 forat udfærdige Dokumentet om Stadens Kapitulation til Kristian III, og blev vistnok straks efter Raadmand, hvilket han var i Nov. 1538. Efter Peder Villadsens Død blev han Borgmester og nævnes som saadan 1540 2). 1547 stævnede han Axel Rosenkrands

__________

1) Ny kirkehist. Saml. II 133, 134, VI, 144. D. Mag. 4. R. II 34, 35, IV, 104. Frederik I. Registrant S. 107. Allen III 2. Afd. 353. Resens Inscr. Hafn.

2) Naar han i en kgl. Stadfæstelse 19. Avg. 1542 (i Diplomatariet i Geh. Ark.) kaldes Raadmand, er det fordi han var i denne Stilling, da det oprindelige Dokument udstædtes.


173

for et Tilgodehavende hos dennes Søn Thomas. 3. Novbr. 1557 fik han kgl. Brev, at da han "udi lang Tid haver tjent Os og højbaarne Fyrste Kong Frederik, vor kære Herre Fader, højlovlig Ihukommelse, og været vor Borgmester her sammesteds og nu for hans Alderdom og store Sygdom og Skrøbelighed sig højligen besværet samme Befaling at forestaa og derfor underdanigst begæret, at Vi hannem dermed naadeligen vilde forskaane og en anden tilskikke udi hans Sted at være Borgmester", indrømmede Kongen ham dette med det Løfte, at ville herefter som tilforn være ham en naadig og gunstig Herre og Konge. Han var 1540 gift med Ingeborg, Datter af Morten Haaddeleder; hendes Moder Birgitte var Søster til Vikaren Peder Henriksen, der 1540 overdrog hende sin Residens i hendes Levetid og efter hende hendes Datter og Oluf Jakobsen og deres Børn, men hvis der igen skulde blive indført Altertjeneste i Vor Frue Kirke, skulde de give Gaarden fra sig igen. Oluf Jakobsens Enke levede endnu 1568. Han lejede 1527 af Kapitlet Snares Gaard (hvoraf Fabrikant Brøndums Gaard i Snaregade er en Del), hvor han selv bode; den laa i Kompagnistræde, men vendte med Bagsiden ud mod Snaregade og med den tredie Side ud mod nuværende Knabrostræde, der kaldes det lille Stræde, som Borgmester Oluf Skriver bor, eller det lille Stræde vesten for Oluf Skrivers Gaard. Det er vistnok i denne Gaard den Brønd var, hvis gode Drikkevand roses under Belejringen 1535-36. En Have ejede han paa det nedlagte Graabrødreklosters Grund og havde nogle Boder i Kattesund i Smekkenborg, der 1581 ejedes af hans Svigerdatter Dorethe Sandersdatter Hans Olsens. 2. Nov. 1552 nævnes en Gaard i Skoboderne vesten for Oluf Skriver Borgmesters Gaard, og samme Aar solgte han den omtalte Grund ved Vingaarden, paa hvilken der nu var bygget en Gaard. til Nikolaj Kirke. Han drev Handel paa Skotland, og 1532 fik han og hans Slægtning Sander Lejel i Helsingør Fripas paa at sejle gennem Kongens Flaade. Hans Søn Hans


174

Olufsen blev Raadmand og Borgmester. Han har været i nær Slægt med Familien Snare, hvilket dels ses af, at han blev Ejer af Snares Gaard, dels af, at han var Formynder for Erland Snares Enke Karine, og 1525 fik han Brev paa en Del af en Bod ved Vandmøllen efter hendes Død, som hendes Søn Henrik Snare, der blev henrettet med Klavs Kniphof, havde arvet efter sin Fader. Hans første Hustru kan maaske have været Erland Snares Datter 1).

6. Mattis Klavsen (1547-53 ?) var en af de Borgere, der 28. Juli 1536 udsendtes til Kristian III, og blev straks Raadmand i det ny Raad; han nævnes idetmindste som saadan fra 1538 til 1547, og maa være bleven Borgmester dette eller følgende Aar; at han var ældre Borgmester eller i det mindste samtidig med den følgende Peder Jensen, ses af, at hans Navn staar foran dennes i P. Palladius's Dedikation til Magistraten af sit Skrift om Pestilens 1553. Han er da fulgt efter Anders Halager, der 1547 nævnes som fordum Borgmester. 23. Juni 1551 fik han og hans Hustru Kirstine Hansdatter Fæstebrev paa en Gaard i Sudergade. Hun var Enke efter en Borger i Kjøbenhavn Skipper Søren, og hun og hendes Børns Arvinger fik 1532 af Frederik I Forlening paa en Gaard, der tilhørte S. Anne Alter i Roskilde Domkirke; denne Gaard, som Mattis Klavsen selv bebode, fik han kgl. Stadfæstelse paa 1545 2).

7. Peder Jensen (1548-57) blev 1543 Raadmand, og da han 1548 var Borgmester, er han fulgt efter Peder Jørgensen; 1553 var han tillige Værge for Helligaands Hospital. Han døde 20. Okt. 1557; hans Enke Lisbet Bertelsdatter, født i Kjøbenhavn, der siden ægtede Borgmester Marcus Hes, lagde en Ligsten over hans Grav og begravedes hos ham i Helligaands Kirke 9. Juni 1572. Hun roses som en ud-

__________

1) Rørdam, Kirker og Klostre S. 187. Aktstykker til Grevefejden II 190. Rørdam Univ. Hist. Aktst. Nr. 5. Røn, Hans Tavsen S. 74. Paludan-Müller Grevens Fejde II 229-30. Fred. I's Reg. 393-94.

2) Ny kirkehist. Saml. I. 694.


175

mærket Kvinde, der berømmedes af alle. Han ejede en Gaard ved Stranden og stævnede 1549 flere af sine Medarvinger efter Mogens Lavridsen for en Strandjord sønden op til hans Gaard. Denne Mogens Lavridsen er vistnok Borgmesteren af samme Navn, der levede til omtrent 1519, og den Gaard Peder Jensen arvede efter ham, der f. E. kan have været hans Far- eller Mor-fader, er vel den samme store Gaard, som den Marcus Hes siden havde ved Stranden 1).

Det af Biskop P. Palladius og Dr. Peiter Capiten 1553 udgivne Skrift, Præservativ mod Pestilens er dediceret Borgmestre og Raadmænd i Kjøbenhavn. De første nævnes ved Navn, Povl Hansen, Oluf Ibsen, Mattis Klavsen og Peder Jensen, hvorimod vi desværre ikke faar Navnene paa "de Dannemænd i Raadet". I den saakaldte Magistratens Vedtægtsbog i Raadstuearkivet gives følgende Oplysninger om Magistratens Sammensætning 5 Aar senere: "Anno 1558 paa S. Andreæ Apostoli Aften før Jul (29. Nov.), da var Anders Godske, Jesper Olufsen og Mikkel Skriver Borgmestre, Rasmus Kjeldesmed, Lavrids Mullie, Arild Hake, Mester Lavrids Bøssestøber, Lavrids Madsen, Kristen Vejer og Oluf Hammer Raadmænd; og efterdi der var ikkun 3 Borgmestre, da blev samme Dag Mads Skriver og Klavs Perlestikker sat til Raadmænd, saa de var 12 tilhobe udi Raadet". I disse 5 Aar er der altsaa kommet ganske ny Personer ind som Borgmestre, og vi ser, at man da var tilfreds med at Tallet paa Raadets Medlemmer var 12, og ikke brød sig om, enten Borgmestrenes Tal var 4 eller 3.

8. Anders Hansen (1554 ?-56) har kun kort Tid været Borgmester og maa være fulgt efter Mattis Klavsen, der endnu levede 1553. Om ham har Resen følgende Oplysning: "Anders Hansen, som af et Hofnavn, han fik udi salig Kong Hanses Tjeneste, kaldtes Anders Ull, saa længe han levede, han var Borgmester i Kjøbenhavn og blev han

__________

1) D. Mag. 4. R. IV 158. Ny kirkehist. Saml. III 495.


176

ihjelslagen uden for Roskilde af en ved Navn Otto Brokkenhus, som bevises med en Dom af Dato Aar 1556, Fredagen efter Paaske, som findes iblandt Kjøbenhavns Breve". Denne Dom er ikke mere til og findes ej heller i Herredags eller Rigens Dombøger, saa vi savner nærmere Oplysning om Anledningen til hans Drab. Det er vel denne Anders Ulf, der med sin Hustru Berete Pedersdatter 21. Marts 1521 lejede en Stenhus Gaard i Klædeboderne af S. Mikkels Alter i S. Nikolaj Kirke.

9. Anders Godske (1556-65) maa være fulgt efter den 1556 dræbte Anders Hansen og nævnes som Borgmester 28. Juni 1558. Raadmand havde han været siden 1551. 14. Juli 1561 fik han Brev paa Rosbæk Mølle uden Afgift, hvilken han beholdt indtil 1565. Han ejede en Gaard i S. Pedersstræde, der 1581 tilhørte Niels Pedersen Skriver, og en anden i Læderstræde, og havde i Fæste af Byen en Jord mellem Vognmandgade og Volden, hvor han vistnok havde Have. Efter en Gravskrift i Helligaands Kirke hed han egenlig Anders Due. Paa denne stod nemlig: "Her hviler ærlige Anders Due, som kalledes Godske og var Borgmester i Kjøbenhavn, med sin kjære Hustru". Naar han er død, vides ikke, men han levede endnu 1563, da han som øverste Borgmester optog et Inventarium over Raadstuearkivet. Det er sandsynligt, at han først er død midt i 1565, da der ellers efter Hans Mortensens Død i lang Tid kun vilde have været 2 Borgmestre.

I Anledning af det svenske Gesandskabs Afrejse 1563, hvorom senere under Marcus Hes, hedder det i Resens Frederik II's Krønike S. 78-79, at Kansleren Johan Fris "lod og samme Tid Anders Godske, øverste Borgmester udi Kjøbenhavn, advare, det han udi Porten vilde gøre den Anstalt, at ingen af de svenske Gesandter uden H. K. Majestæts videre Tilladelse og Pas blev stædet at komme ud af Portene. Hvilket velbemeldte Borgmester meget beskedenlig


177

som en Mand af god Forstand, Lærdom og Erfarenhed vel udi Agt tog og fuldbyrdede" 1).

10. Jesper Olufsen (1558-67) og Mikkel Skriver er vistnok blevne Borgmestre samtidig, idet der paa en Gang var 2 Pladser ledige, da Peder Jensen døde i Oktober og Oluf Jakobsen gik af i November 1557; deres Udnævnelse er formodenlig falden sidst i 1557. 1539 var han en af de udvalgte "Menigheds Mænd", der gav Samtykke til Overdragelsen af en særlig Mark til Magistraten, og kaldtes da Skipper Jesper. 1542-45 nævnes han som Byfoged og blev derpaa Raadmand; han var tillige Kirkeværge for Nikolaj Kirke. Om hans Giftermaal fortælles saaledes i Præsten Kristiern Bruns Optegnelser: "Der var en Borgmester i Kjøbenhavn for nogle Aar siden, som hed Skipper Jesper Olsen, det var, hvis jeg ikke tager Fejl, Anno 1573. Denne samme fik en fattig Pige underligen af Guds Forsyn i saa Maade: Hun kom til Kjøbenhavn, der hun var liden og en arm fattig stakkels Pige, udi en Vadmels Kjortel paa et Læs Kul, saa blev hun given hen paa Guds Forsyn. Men derefter forfremmede Gud i Himlen hende af sin faderlige Godhed, at hun vokste op, fik godt Held iblandt Folk og kom saa langt paa det sidste, at hun fik samme forskrevne Borgmester Skipper Jesper til Ægte. Engang derefter brejdede en Kvinde hende sin Armod og Fattigdom, som var Kancelliskriver Niels Skrivers (se Nr. 21) Hustru, og vilde foragte hende derfor. Men hun svarede hende beskedelig derpaa saaledes: du saa vel, sagde hun, den Vadmels Kjortel, jeg havde paa, men du saa ikke den gode Lykke, der var indenfor". Jesper Olufsen aftakkede 25. Marts 1567 paa Grund af Alder og Skrøbelighed 2).

__________

1) Rørdam, Aktst. til Univ. Hist. S. 125, Rørdam, Mon. II. 479. Resens Frederik II's Krønike S. 78-79. Resens Inscriptiones.

2) Saml. til Fyns Hist. og Top. VII 300.


178

11. Mikkel Skriver (1558-61) er som omtalt bleven Borgmester sidst i 1557 eller først i 1558. Han nævnes som Byfoged 1549 og var allerede da i Handelsforbindelser, idet han 1547 fik Søpas paa Norge og Holland. Nogle Aar efter opnaade han en anselig Stilling, idet han blev forlenet med Færøerne 17. April 1556. Han fik nemlig Tilladelse til at sejle paa Færøerne, hvilket var et kgl. Monopol; han skulde oppebære Kronens Rente og Rettighed her imod at aflægge aarligt Regnskab, og skulde yde Kongen 3 Fjerdedele af Indtægten ved sit Købmandskab. Ved samme Lejlighed udstædtes kgl. Brev til Indbyggerne, at de skulde svare ham paa samme Maade, som de hidtil havde svaret den kgl. Lensmand Kristoffer Hvitfeld. Denne Forlening havde han, til en anden kjøbenhavnsk Borger Anders Jude fik Brev derpaa 2. Nov. 1559 1). Da Mikkel Skriver var bleven Borgmester, fik han 1558 Brev paa Rosbæk Mølle efter Povl Hansen, men beholdt den kun i 3 Aar. Han fik nemlig Afsked som Borgmester 9. Juli 1561, og allerede den 14de blev Møllen overdraget til Anders Godske. Grunden til hans Afskedigelse angives ikke, men i et Brev til Peder Oxe af 4. Juni 1565 fortæller han, at han var haardt og uforskyldt forfulgt af nogle Adelsmænd for noget, han havde sagt dem, som ikke behagede, uagtet det var Sandhed, og han befrygtede, at de vilde bringe ham i Kongens Unaade. 2 Maaneder førend hans Afskedigelse udstædtes en Stævning til ham om at møde i Retten i en Sag med Hartvig Bilde om en Skibspart, hvilket sandsynligvis er den Sag, der fremkaldte hans Afskedigelse. Han var imidlertid ikke ganske falden i Unaade, ti 18. Oktober 1563 blev han udnævnt til

__________

1) Færøerne forlenedes 2. Sept. 1565 til Erik Rosenkrands, men 3. Juni 1569 fik igen de 2 kjøbenhavnske Borgere Mads Lampe og Anders Jude Eneret til den færøske Handel paa 4 Aar, dog skulde der være en kgl. Skriver, som opkrævede Landgilde og anden kgl. Rettighed. (Norske Rigsreg. I 276-77, 470, 621-24).


179

Tolder i Baahuslen, og at han virkelig har tiltraadt denne Stilling ses af, at han havde købt en Gaard i Marstrand, der ved hans Fald blev konfiskeret, men som hans Enke ved et kgl. Brev af 10. Maj 1567 fik tilbage. Det omtalte Brev til den da landflygtige Peder Oxe, der i Udlandet optraadte som Kong Frederik II's Fjende, er skrevet i Lybæk, og deri forekommer flere Oplysninger, der skulde vise, hvor utaalelig Tilstanden i Danmark var under nævnte Konge; han fremsatte deri den Mening, at det nu var Tid for Peder Oxe at gøre noget, ligesom han lovede for sin Person saadan Tjeneste, som nogen af hans Lige nogen Tid kunde gøre. Dette Brev fik han ikke sendt afsted, men det blev fundet hos ham, hvorpaa han blev fængslet, formodenlig i Lybæk, 25. Juli 1565 halshugget ved Galgen udenfor Kjøbenhavn og med Hoved og Krop begravet i den ny Kirkegaard udenfor Nørreport. Foruden Brevvekslingen med Peder Oxe, der endnu er bevaret, synes han ogsaa at have ført en lignende med de Svenske, med hvem Danmark netop var i Krig (Syvaarskrigen), og saaledes at have været en ligefrem Landsforræder. Han har vistnok iøvrigt nydt stor Anseelse, da han stadig under Omtalen af hans Forræderi kaldes en verdslig forfaren og velagtet Mand og deslige. 1547 bebode han en Gaard i Strand Kvarter, og hans Enke Marine ejede 1581 en Gaard i S. Klemensstræde; den første Gaard, der laa i Store Færgestræde, solgte han til Kongen, der overlod den som Bolig til Hofprædikanten M. Povl Noviomagus 1).

12. Anders Knudsen Skriver (1561-71) blev 9. Juli 1561 paa Slottet indsat af Kansler Johan Friis i Mikkel Skrivers Sted. 1547 var han bleven gift med en Datter af Borgmester Povl Hansen. 21. Maj 1571 aftakkede han paa Grund af Alder og Skrøbelighed. Førend han blev

__________

1) Rørdam i Vid. Selsk. Skrifter 4. R. IV 404-06, 410. Rørdams Monumenta II 536. Ny kirkehist. Saml. III 497. Aktstykker til Univ. Hist. S. 125. D. Mag. 3 R. III 303-04. 4. R. IV 158, 167, 372. Norske Rigsregistranter I 196.


180

Borgmester, maa han have været Tolder paa Falsterbo, ti 9. Marts 1562 fik han kgl. Brev om at gøre Rentemesteren klart Regnskab for Tolden der. Han havde under Syvaarskrigen forstrakt Kongen med Penge, hvorfor Rentemesteren 21. April 1577 fik Befaling til at betale hans Enke med Korn eller andre Varer. Hans Enke Sidsel havde 1581 en Grund paa Hjørnet af S. Antonie- og Pilestræde. Han ejede en Gaard paa den sydlige Side af Skoboderne (Del af Vimmelskaftet Nr. 43) 1).

13. Hans Mortensen (1561-64) blev indsat 9. Juli 1561, samtidig med Anders Knudsen, hvorved Borgmestrenes Tal atter blev fuldstændigt. Han døde 25. Maj 1564.

14. Arild Hake (1565-69) blev indsat 7. November 1565. Han var formodenlig en Sønnesøn af den Arild Hake, der var Raadmand 1516, og blev selv Raadmand mellem 1548 og 1551. Han var gift med Kristine Hansdatter, der døde 3. Nov. 1565 og tilligemed sin Søn Arild (død 1561) er begraven i Vor Frue Kirke 2). Han aftakkede 6. Juni 1569 og døde 26de Oktober 1590. 1568 købte han en Søbod fra Gangbroen ved Stranden og til det Stræde, hvor Borgmester Marcus Hes bode (Snaregade), 1572 solgte han den igen. Han ejede ogsaa en Jord i Pilestræde. 1572 kalder han Henrik Dringelberg sin Søstersøn, han var ogsaa Slægtning af de 2 Brødre Hans og Mads Olufsen, formodenlig hans Hustrus Brodersønner. Han ejede Nr. 46 ved Gammelstrand, der da gik ud til Læderstræde, men før 1581 havde han afhændet den til Hans Hunt. Østen for denne Gaard laa Helge 3) Peder Dringelbergs Gaard; hun var vistnok Henrik Dringelbergs Moder.

__________

1) Ny kirkehist. Saml. I 695.

2) Resehs Inscr.

3) Hun var Søster til Mag. Jesper Brochmand og havde 1551, da hun bode i Lund, haft Besøg af Ane Oluf Hansens Enke, hvem hun beskyldte for, at hun ikke havde handlet tilbørligt med sin Husbonde, ja overfusede hende paa Gaden, saa hun kom i Folkemunde. Men Helge gjorde hende siden sin Undskyld- [ fortsat side 181 ] ning og Kongen befalede dem som nære Slægtninge at slutte Forlig. Oluf Hansen, der ellers var Vantsnider, var vistnok en af Baadmændene i Grevefejdens Tid.


181

15. Marcus Hes (1565-89) blev indsat som Borgmester 7. Nov. 1565, efterat han havde været Raadmand siden 29. Juni 1564 1). Han var paa den Tid en af de driftigste og mest ansete Købmænd i Staden. Første Gang han nævnes er i et Kongebrev til ham af 15. Dec. 1559 fra Nyborg; Kongen havde nemlig erfaret, at han havde ført med sig (fra Udlandet) 4 tyrkiske Heste og en arabisk Sadel, og bad ham derfor at komme med det første til Nyborg med dem, da Kongen vilde bese dem og afkøbe ham dem, hvis de behagede ham; han vilde desuden holde Marcus Hes skadesløs for Omkostningerne paa Rejsen; hvis han havde nogle skønne russiske Slæder, skulde han ogsaa tage dem med, og ellers udtage 2 Slæder til 2 Heste og 2 til 1 Hest hos sine Medborgere i Kjøbenhavn til Kongen. At han paa den Tid bl. a. drev Hestehandel ses ogsaa af, at han 9. Feb. 1560 fik Tilladelse til at udføre 16 Heste til Tydskland, dog Kronens Told og Rettighed uforkrænket. Under Krigen med Sverig forstrakte han Kongen med Penge og fik imod Tilbagegivelse af Gældsbeviset Tilladelse til at lade et Skib paa 100 Læster Salt, som han havde fragtet, gaa til Narva. Han tog levende Del i den islandske Handel; 1566 og 1569 fik han saaledes kgl. Eneret til at besejle en Havn paa Island. 1572 fik han Tilladelse til at besejle i 4 Aar 3 Havne paa Island og der opkøbe Svovl, Tran og andre Varer; derfor skulde han give en aarlig Afgift af 4500 gode uforfalskede Daler og 2 Læster lutret Svovl. Det Svovl, han fik til Købs, maatte han lade lutre og oplægge i Svovlhuset for Kjøbenhavns Slot 2). Han skulde aarlig forskaffe Kongen saa mange Hofklædninger, som behøvedes til Hofsinderne og andre Hoftjenere, og skulde sælge dem for

__________

1) En Hans Hess, der nævnes som tydsk Købmand 1522 (K. D. IV 393), var maaske hans Fader.

2) Dette laa udenfor den gamle Østerport.


182

samme Pris, som de kunde købes af andre Købmænd i Riget; Betalingen for disse skulde afkortes i ovennævnte Afgift. 1578 fik han Bevilling paa at besejle 3 Havne paa Island, formodenlig de samme, medens han 1575 havde faaet Tilladelse til at besejle 2 andre Havne der. 1576 afkøbte Kongen ham 8 Kanoner ("Kaaberstykker"), som han havde ladet støbe, og Rentemesteren fik Befaling til at handle med ham om en svensk Bark, der var overmaade "besejlet" og tjenlig at bruge for en Pinke; Marcus Hes skulde have i Mageskifte Nattergalen eller et andet kgl. Skib og have saa meget i Bytte som billigt var. Ogsaa paa andre Maader benyttede Kongen sig af den Forkøbsret, der ifølge de gamle Stadsretter var hjemlet ham som Stadens Herre. Marcus Hes og Hans Sukkerbager ejede i Forening med flere Borgere i Kjøbenhavn og Malmø et Skib, kaldet den gyldne Løve, paa 300 Læster, hvilket Kongen tog uden Betaling og brugte til Orlog, men efter Krigen fik Rentemesteren Befaling 19. December 1577 om, paa deres Klage at undersøge Sagen og give dem den Betaling, der tilkom dem. At han drev stort Skibsbyggeri, ses ogsaa af, at han 1579 fik Tilladelse til at bygge et Skib i Stavanger Len og uhindret føre det bort fra Norge. Denne Tid var hans Velmagtstid, men nogle Aar efter ser vi, at han ved ulykkelige Forhold og vidtløftige Spekulationer var begyndt at komme i Forlegenheder. Et Kongebrev af 9. Juni 1581 viser, at han den foregaaende Vinter havde købt af Kongen en Del Uld, Korn og andre Varer, der skulde betales om Somren, men nu var der over 4000 Daler, han ikke kunde betale; i Betragtning af hans store Bekostning til sit Skibs Bygning og Udredning og adskillig overfaldende Skade, han havde lidt, og efterdi han med stor Risiko ("Æventyr") handlede paa Narva 1)

__________

1) 1568 fik han kgl. Bevilling paa uden Told at lade et Skib, ladet med Salt, gaa til Narva. Han sejlede altsaa ogsaa paa Spanien.


183

og fremdeles kunde blive ved sin Handel og Næring, fik han imidlertid Udsættelse til Mikkelsdag. Denne Betalingstermin har formodenlig været endnu besværligere end den forrige, ti 31. Dec. udstædtes et kgl. Brev til Kristoffer Valkendorf. at M. Hes havde bedet Kongen om at købe hans store, ny Skib for 15000 Daler, hvilket han ogsaa vilde, foruden at eftergive ham 1000 Daler, han skulde betale til Paaske; det var dog nær ved, at hans vaklende Pengeforhold havde kostet ham hans Stilling, ti Kongen tilføjer i Brevet, at det bevilgedes ham fremdeles at blive ved sit Kald og sin Borgmesters Embede og Bestilling.

Det gik dog efterhaanden mere og mere tilbage, alt hans Tilgodehavende blev indkrævet, og det voldte ham stor Ulejlighed, at han paa den Tid, Peder Oxe var Rentemester, havde laant Kongen 1400 Daler, hvilket Gældsbrev var overgivet til Peder Hansen, der havde givet det til sin afdøde Hustru, som aldeles havde forlagt det; 1586 fandtes Gældsbrevet imidlertid i et lille beslaaet Skrin, og Kongen befalede Rentemesteren at betale denne Gæld, "som udi sig selv er billigt og kristeligt, at han over hans gode Vilje ikke skulde lide nogen Skade". Endnu 1585 drev han Søhandel, ti det er vistnok til et Handelsskibs Udrustning, at han 1585 laante 1/2 Td. Slangekrudt i Arkeliet.

Kongen vedblev at være ham bevaagen, ti vel fik han 3. Maj 1589 Afsked som Borgmester, men det anførtes som Grund, at han var beladt med langvarig Sygdom og Alderdoms Svaghed, og der bevilgedes ham desuden i hans Livstid Frihed for Skat, Hold og alle andre kongelige, borgerlige og Byens Tynger. Næste Aar befalede Kongen, at der af Loftet paa Slottet skulde gives ham 1/2 Læst Rug, 1 Læst Byg og 1 Td. Smør, og naar Svinene toges af Skovene, skulde han have 4 gode, fede, levende Oldensvin; Marcus Hes havde nemlig forestillet Kongen, "hvorledes ham udi mange Maader adskillig stor Modgang og Ulykke er tilslagen, saa han klart er kommen fra sin Næring, Bjering og til stor Armod", om


184

Kongen vilde anse hans arme Vilkaar og give noget til hans Underhold. I den tidligere Tid af sit Borgmesterskab solgte han et Byen tilhørende Skib i Danzig, og der blev senere Spørgsmaal om, hvor Betalingen var bleven af, dog blev han ikke, som det synes, draget til Ansvar. Han døde 26. Okt. 1590, 64 Aar gammel, og begravedes 28. Okt. i Helligaands Kirke, hvor Sognepræsten M. Jonas Jakobsen prædikede over Jobs Bogs 1ste Kapitel. Det er formodenlig den russiske Handel, der ødelagde ham, thi det maa være hans Tilgodehavende hos "Grotfyrsten" af Moskov, som hans Broder Anders Hes, Borger i Helsingør, paa egne og Iver Povlsen i Kjøbenhavn, hans Enkes anden Mand, paa sine Børns Vegne 1602 dels selv, dels ved Fuldmægtige agtede at opkræve, hvorfor Kongen gav de 3 Rigsraader, der i dette Aar udsendtes til Rusland forat ledsage Hertug Hans, der skulde ægte Czarens Datter, Tilhold om at hjælpe dem til rette, hvilket de formodenlig ogsaa opnaade. Det synes ogsaa, at Vilkaarene er blevne bedre for Marcus Hesses Enke, ti 9. Avg. 1594 fik Rentemesteren kgl. Befaling til at betale Margrete, Marcus Hesses Efterleverske, den Fortæring, som de Stadiske (Hansestædernes) Gesandter hos hende havde gjort. Deraf ses nemlig, at hun har haft saa stort Husrum, at hun har kunnet beværte fornemme Gæster, ligesom det fandt Sted i hendes Mands Velmagts Dage. Marcus ejede nemlig en stor Gaard, der gik ud til Kompagnistræde og Snaregade, hvilken sidste Gade 1572 betegnedes som det Stræde, der løber frem for Borgmester Marcus Hesses egen Gaard, som han nu selv udi bor; den laa øst op til Peder Skrams Gaard, hvilken sidste uden Tvivl er den samme, som den Rønnoverne tidligere ejede og igen laa østen op til Snares Gaard. Hos Marcus Hes blev saaledes 1563 et svensk Gesandtskab med Hr. Sten Eriksen i Spidsen indlagt i Herberg. Da Statholderen Hr. Johan Fris fik dette at vide, sendte han Bud til Kongen, der var paa Jagt, og lod Hr. Sten bede om at vente saa længe, til Kongen gav dem Svar, hvorover Hr. Sten blev


185

meget utilfreds, skønt Statholderen flere Gange sendte ham Bud, dels med en Adelsmand, dels med Marcus Hes, og bad ham have Taalmodighed. De Svenske blev imidlertid mere og mere opbragte over denne Forsinkelse i deres Rejse og beredte sig til at rejse alligevel, hvilket deres Vært hurtig meldte Johan Fris, der igen sendte 2 Adelsmænd, men Hr. Sten lod sig ikke bevæge ved deres Forestillinger og red afsted. Da de kom til Vesterport, vilde Vagten efter Borgmester Anders Godskes Befaling ikke lade dem komme ud; Hr. Sten red da ind paa den, greb en Bøsse og spurgte, hvem der vilde forbyde ham at ride ud af Byen, hvorpaa han med sit Følge paa omtrent 40 Ryttere trængte sig ind i Porten; her var imidlertid en Mand saa snarraadig, at han slog den yderste Port i, og Hr. Sten maatte ride tilbage til M. Hesses Gaard i stor Vrede, der neppe stort dæmpedes ved et straks efter paafulgt Besøg af Johan Fris. - 1580 bode Hertug Karl af Meklenborg hos ham. Foruden ovennævnte Gaard i Kompagnistræde havde han mange andre Ejendomme, saaledes endnu 1581 Gaarde i Raadhusstræde, St. Klemensstræde, Vestergade, Nørregade og St. Pederstræde. En Have, han havde udenfor Østerport, tilhørte 1620 Herman Wøest; udenfor Vesterport anlagde han en anden Have med Fiskeparker, hvilken indtog den Strækning mellem Vesterbrogade og Gamle Kongevej, der nu er Gadenumrene 30 til 74 paa Vesterbrogade.

Han var 2 Gange gift; første Gang med Lisbet Bertelsdatter, Enke efter Borgmester Peder Jensen; efter hendes Død 9. Juni 1572 ægtede han Margrete Surbek, der siden giftede sig med den senere Borgmester Iver Povlsen og døde 12te Sept. 1602. Hans Broder Anders Hes i Helsingør drev ogsaa stor Handel paa Norge, Holland og Spanien 1). 1620

__________

1) Rørdam Mon. II 155-57. D. Mag. IV 216. Ny D. Mag. I. 75-76. Hist. Tidskr. V 479. Resens Inscr. Norske Rigsreg. I 616, II 4, 183, 267, 346.


186

nævnes Anna Marcusdatter, der rigtignok et Par Gange kaldes Anna Markvardsdatter, som Ejer af en Gaard i Naboløsstræde; af et Skøde paa hendes Gaard af 10. Sept. 1636, der ses at være arvet af Borgmester Simon Surbek og Hustru, ses den at have gaaet fra Læderstræde til Stranden og langs Naboløs; denne Gaard, som Kristian IV skænkede Vibeke Kruse, laa paa Naboløses østre Side, og er forskellig fra Marcus Hesses ovennævnte Gaard, men der er dog Sandsynlighed for, at Anne Markvardsdatter er Datter af Marcus Hes.

16. Knud Pedersen Skriver (1567-69) blev indsat 16. Maj 1567 af Slotsherren Bjørn Andersen. Denne Mand blev 1547 Universitetets Foged paa Knardrup Kloster og 1552 Universitetets Kvæstor eller Rentemester. 1560 blev han Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot og forlenedes 1562 med Duebrødre Kloster i Roskilde. Som Slotsskriver stod hele Skaanes Toldvæsen under hans Bestyrelse, og han var i det hele en mægtig Mand; dette ses bl. a. ved Konsistoriets Forhandlinger 1566 om Kaldelsen af en Præst til Taarnby, hvor man raadede til at vælge Knud Skrivers Svoger, Hr. Jørgen, da han ved Hjælp af sine Venner ikke lidet kunde skade Universitetet. 1566 tilegnede Dr. Niels Hemmingsen ham sin latinske Kommentar til Kolossenserbrevet og omtalte ham i Fortalen som sin gamle Ven; de havde nemlig gaaet i Skole sammen i Roskilde; forøvrigt er Knud Pedersen født i Svenborg.

1568 fik han kgl. Brev om straks at sende Kongen til Frederiksborg 1/2 Læst Hvede og 1 Td. Hvedemel, det som godt var, og tilsige Lensmanden paa Slottet at skaffe Vogne dertil. Det er her mærkeligt, at det bliver ham, der skal tilsige den fornemme Lensmand. Samme Aar modtog han 450 gamle Daler af Byens Kasse efter de 3 andre Borgmestres Befaling, hvilke Penge Raadmand Hans Olufsen skulde have leveret Myntmester Povl Fechtel som Afdrag paa den Pengesum, som Staden var ham skyldig, da han vilde have


187

Kapital og Rente paa engang. Disse Penge blev ikke betalte tilbage, og 1580 var det en af Borgerskabets Anker mod Magistraten, at disse Penge ikke var tilbagebetalte, og Magistraten lovede at ville anvende al sin Flid derpaa; først ved en Raadstuedom af 29. Jan. 1588 blev Albert Kristensen tilfunden at betale disse Penge, hvortil han ogsaa var villig, hvis det ikke kunde bevises, at de var betalte tidligere. Knud Skriver døde 10. Maj 1569 i daarlige Omstændigheder; et Kongebrev af 13. Juni 1571 til Magistraten omtaler, at han havde haft nogle Bestillinger under Hænder med Indtægt og Udgift, men Regnskab var endnu ikke aflagt derfor, saa Kongen ikke vidste, hvad der tilkom ham; da Knud Pedersen nu tillige havde været Gæld skyldig til andre, hvilke nu vilde antaste hans Gods, forbød Kongen Magistraten at tilstede nogen at befatte sig med hans efterladte Gods eller tiltale hans Hustru, førend hans Regnskab var gjort klart.

Til hans Enke Anne Hansdatter dediceredes 1575 en Bog af Rasmus Jørgensen Fynbo Kaabeløs "Om Had og Avind paa danske Rim"; i Fortalen berømmes hendes salig afgangne Husbondes og hendes store og mange Velgærninger, "som I begge mig nogen Tid forleden siden gjort og bevist have, da jeg her udi Kjøbenhavn var en fattig Studentere, at I da hjalp og forfremmede mine Studia med Hus, Kost og Underholdning og ved alt andet hvad mig Behov gjordes, mine Studia at fremholde".

Hans Søn Morten Knudsen Knardorph blev Kannik i Hammer i Norge, Peder Knudsen Stiftsskriver i Oslo og Hammer Stifter, en Datter blev gift 1565, ved hvilken Lejlighed Universitet forærede ham en Ame Vin 1).

17. Jørgen Pedersen (1569-80) blev indsat 6te Juni 1569, efterat have været Raadmand siden 29. Juni 1564;

__________

1) Rørdam Univ. Hist. I 654-56. Ny kirkehist. Saml. II 261, III 494, 658-59, 846.


188

tidligere havde han været Byfoged omtrent fra 1557 til 1564. Han døde 1. Februar 1580. 1573 eftergav Kongen ham Halvdelen af en Sum Penge, han var bleven skyldig af sit Regnskab. 1570 købte han et Stykke Jord fra Dæmningen ved Jermers Skanse og ned til S. Jørgens Sø, hvilket var en tør Grav, som han skulde lade afdæmme fra Søen; dette var formodenlig det gamle Indløb i Stadens Grave. Borgmester Jakob Sørensen fik den efter ham. Han ejede en Gaard overfor Stenboderne, som Kongen efter hans Død fik i Gælds Betaling og 1587 overdrog til Renteskriver Hans Simonsen; det er nu Nr. 25 paa Amagertorv og Nr. 28 i Læderstræde; desuden ejede han en Gaard paa Vestergade og en Samling Boder i Farvergade.

18. Hans Olufsen (1569-78), Søn af Borgmester Oluf Jakobsen, blev indsat 6. Juni 1569 efterat have været Raadmand siden 19. November 1565. Han synes at have været i Kompagni med Raadmand Albert Albertsen; saaledes forpagtede de 5. Feb. 1574 al Indtægten af Korn og Smør af Frederiksborg, Krogen og Hørsholm Len, imod at give 1 god gammel enkende Daler af hver Tønde Rug eller Byg og 12 af hver Tønde Smør. Af et Brev fra samme Aar ses, at disse 2 Mænd og deres Medredere havde godsagt for 2 hamborgske Skibe, som Kongen havde holdt tilbage i Sundet, saaledes at disse kunde komme løs. 27. Avg. 1577 fik han paa Byens Vegne Tilladelse til, at det maatte tilholdes nogle fremmede Saltskibe at løbe ind for Kjøbenhavn og losse 1-200 Læster Salt.

Han døde 9. November 1578. Hans Enke hed Dorthe og var en Datter af den bekendte Tolder Sander Leyel i Helsingør; med hende havde han Børnene Sander, Jakob og David, paa hvis Vegne Snares Gaard, der havde tilhørt hans Fader, solgtes til Renteskriver Hans Mikkelsen. Hans Enke fik 1580 kgl. Bevilling at maatte være forskaanet for Skat, Hold, Vagt og al anden borgerlig og Byens Tynge.


189

Hans Olufsen og hans Medarvinger ejede en stor Have udenfor Østerport, som Kongen indtog til en Reberbane, hvorfor Magistraten 1566 fik Befaling om at udlægge ham en anden Have, hvilken han derpaa fik udenfor Byen imellem Øster- og Nørreport. Han ejede en Samling Boder i Kattesund og en Have sønden for S. Klemens Kirke, altsaa ud til Lavendelstræde og Mikkel Bryggersgade, hvor der ogsaa 100 Aar efter var en stor Have.

19. Jakob Sørensen Skriver (1572-90), der havde været Byfoged siden 9. Maj 1565, blev indsat som Borgmester 11. Juli 1572. 25. Juli 1580 fik han kgl. Brev paa Kongetienden af Udby Sogn og Sisefrihed for 8 Læster Rostokker Øl om Aaret. 1583 eftergav Kongen ham Halvdelen af en Sum, han var skyldig for modtaget Korn og andre Varer. 18. April 1590 fik Magistraten Brev om, at naar Albert Pedersen søgte Borgmester Jakob Skriver for Retten baade for Værgemaalet for sin Hustru og for andre Sager, den da uden videre Forhaling og ulovligt Skudsmaal eller Opsættelse befordrede Rettergangen, at Albert Pedersen ikke videre skulde have sig at beklage for Kongen. Kort efter er Jakob Sørensen bleven afsat, hvorom iøvrigt ingen Oplysning findes i den gamle Fortegnelse over Borgmestrene, men Grunden er sikkert den Trolddomssag, der anlagdes mod hans Hustru Margrete.

Da den danske Prinsesse Anna i Efteraaret 1589 skulde føres til Skotland som dette Lands Dronning paa den kgl. Flaade, fandtes Skibene paa en uforklarlig Maade at være i saa slet en Tilstand, at de med Nød og Neppe kom i Sikkerhed i en norsk Havn. Man kunde kun finde én Aarsag til denne forunderlige Hændelse, nemlig Trolddom, hvilket var en almindelig Antagelse baade i Skotland og Danmark, og man var meget begærlig efter at udfinde den skyldige. Admiralen Peder Munk lagde Skylden over paa Kristoffer Valkendorf som Tilsynsmand ved Holmen og Skibsbygningen, men denne frikendtes paa Herredagen i Kolding 1590. Samme Aar sad 3 Kvinder i Kjøbenhavn fængslede for Trolddom,


190

den ene, Ane Koldings, sad i Prisonen (da Byens Fængsel tidligere Graabrødreklosters) 1), og Byfogden Peder Frandsen lod en Aften de 3 Sognepræster gaa til hende der foruden flere andre Personer, hvorfor han blev tiltalt for Herredagen i Kolding, men det oplystes der, at dette var sket efter højere Ordre og efterat hun var dømt til at brændes; ved Præsternes Besøg bekendte hun dog intet om Skibsflaaden, men siden tilstod hun sin Skyld først for 3 Kvinder, der fik Lov til at tale med hende, og siden for Præsterne 2). Den ene af de 2 Kvinder, der sad sammen med Ane Koldings, var sikkert Borgmester Jakob Skrivers Hustru eller ogsaa var hun den Kvinde, der i nævnte Herredagsdom omtales som mistænkt og som derfor ikke fik Lov til at faa Ane Koldings i Tale i Fængslet.

I Efteraaret 1590 var hun fængslet, og man søgte derfor Kongen om Tilladelse til at undersøge hendes Mands Kister og Bøger, men Kongen forbød dette 29. Sept., da der ikke var overgaaet Jakob Skriver nogen Tovsed. Et andet Kongebrev af 17. Feb. 1591 udsiger: "Vi forfare, hvorledes Borgmestre og Raadmænd har tilfundet de 16 Mænd, som er optagne paa Margrete Jakob Skrivers, at skulle gøre deres Tov og Afsigt endelig, endog de formener det saadant at have gjort og afsagt som andre før dem tilforn gjort har" 3), og da nu Admiralen Hr. Peder Munk begærede, at det maatte have Stilstand med samme Sag, til han selv kom til Kjøbenhavn, saa tilstod Kongen dette paa den Betingelse, at man imidlertid forhørte sig om Vidnesbyrd og lod disse indføre i Stadsbogen. Nødvendigheden af Admiralens Tilstedeværelse betegner tydelig nok, at Margrete var en af dem, der mistænktes for Flaadens daarlige Tilstand 1589, og hun har vel ligesaa lidt som andre ulykkelige kunnet

__________

1) se Kjøbenhavn i Middelaldren, S. 165.

2) Kolderup-Rosenvinge Gl. danske Domme IV. 226-29.

3) Meningen er, at Nævningerne ikke har udtalt nogen bestemt Kendelse for eller imod hende.


191

undgaa at tilstaa paa Pinebænken alt hvad man ønskede at vide. 8. Juli 1591 fik Byfogden Befaling til at lade sælge Jakob Skrivers Gods og udlægge deraf, hvad han var skyldig til de fattige, Helligaands Hus og den Kirke, han var Værge for, samt skaffe Oplysning om, hvad der saa var tilovers, da han var en stor Sum Penge skyldig. Tilsidst gik det saaledes tilbage for ham, at han ifølge kgl. Befaling af 29. April 1594 blev Lem i det almindelige Hospital (nu Vartov), idet Kongen bød Forstanderen Mogens Bertelsen at indtage ham der og give ham samme Underholdning som andre Hospitalslemmer 1).

20. Simon Surbek (1579-83) blev indsat 26. Jan. 1579 i Borgmesters Sæde af Kristoffer Valkendorf. Han havde været Raadmand siden 6. Febr. 1577. Han var islandsk Købmand, ti 1563 stævnede han en islandsk Lagmand, som havde opægget de engelske Købmænd til at handle med Indbyggerne, førend de kgl. Skibe var landede. 1570 udnævntes han til Kongens Tolder og Købmand paa Vespenø, og der udstædtes en Instrux for ham 9. April. Med Hensyn til den sidste Handel dannede han et Interessentskab, hvorom der 30. Januar 1582 udstædtes et kgl. Brev, at naar han, der havde faaet Bevilling paa Fjerdedelen af Indtægten, ikke vilde gøre ret Skibsomkostning og Skibsfragt med sine Medinteressentere, skulde han give Afkald paa Privilegiet. Han døde 11. Marts 1583. Hans Enke Karine fik 4. Marts 1585 Kvittans for hans Regnskaber for Vespenø. 1581 ejede han en Graard paa Nørregade og var Kirkeværge for Vor Frue Kirke. Hans Datter Anna var gift med Borgmester Mikkel Vibe, en Datter Maren var gift med Borgmester Hans Pedersen i Slangerup og senere med Henrik Berner i Kjøbenhavn. Hans Søn Simon Surbek blev Borgmester i Kjøbenhavn 2).

__________

1) Ny D. Mag. I 100.

2) Norske Rigsreg. I 372, 652, 653, II 600. Hist. Tidskr. 3. R. I 162, 249.


192

21. Niels Pedersen Skriver (1580-83) blev indsat 19. Feb. 1580, efterat have været Raadmand siden 15. Dec. 1572 og Renteskriver 1550-73. Ved hans Beskikkelse til Borgmester udstædtes et aabent Brev af 14. Feb. om at holde og annamme ham for Borgmester og være ham hørig og lydig. Han døde 18. Maj 1583. Han blev 1564 forlenet med et Kannikedømme i Oslo og 1570 med 2 Tiender i Bohuslen. 1580 fik han af Kongen Skøde paa en Grund i Nærheden af Lave Brades Arvingers Gaard og Admiralgaarden, hvilken altsaa laa i nuværende Admiralgade. Han ejede en Gaard i S. Pedersstræde, der fordum havde tilhørt Borgmester Anders Godske, en Gaard i Skoboderne, der tidligere havde tilhørt Mads Vingaard, og en Gaard i Grønnegaard. Han var 1580-81 i Kompagni med flere om Opkøbet af Kongens Landgildekorn fra Frederiksborg og Kronborg Len. Hans Enke giftede sig siden med Raadmand Niels Hansen 1).

22. Mikkel Nielsen (1583-84) eller Mikkel Remsnider blev indsat 17. Maj 1583, efterat have været Raadmand siden 6. Sept. 1569. 1570 købte han af Byen en øde Plads paa det nordostlige Hjørne af Fiolstræde (og Skidenstræde?) og var 1582 en af Forstanderne for Vor Frue Latinskole. 14. Avgust 1584 fik Kristoffer Valkendorf kgl. Brev, at da Mikkel Remsnider har forset sig udi sin Ægteskabs Stand, skulde han afsættes og en from, skikkelig og kristelig Dannemand igen tilskikkes, "og endog vi vel havde billig Aarsag forskrevne Mikkel Remsnider for saadan Mishandling efter Lov og Ret at lade straffe, saa have vi ligevel ham samme Forseelse, og hvis (hvad) han derfor til os kan være forfalden, naadigst tilgivet" 2).

23. Kristoffer Mogensen (1584-91) blev indsat 14. April 1584, efterat Kongen 5. April ved et aabent Brev til Kjøbenhavns Indbyggere havde budt dem at være ham hørige og

__________

1) Norske Rigsreg. I 395, 672, II 534. Grundtvig Meddel. fra Rentek. Ark. 1873-76, S. 189.

2) Ny D. Mag. I 105.


193

lydige, agte og holde ham for deres Borgmester og hos ham og de andre tilforordnede Borgmestre at søge deres Ret udi de Sager, der bør at dømmes. Han var 1559 Slotsfoged paa Kjøbenhavns Slot og fik som saadan 1561 3 Fed paa Dragør, 3. Juli 1565 fik han Brev paa Rosbæk (gl. Vartov) og blev 19. Nov. samme Aar Raadmand, fra hvilken Stilling han aftakkede 15. April 1583 for Alderdoms Skyld. Dette hindrede ham dog ikke i næste Aar at tage imod Stillingen som Borgmester, fra hvilken han dog forløvedes af Regeriiigsraaderne 15. Maj 1591 for Alderdoms Skyld "efter hans egen flittige og daglige Begær." Dog levede han vist adskillige Aar endnu, ti det er optegnet, at der 3. Avg. 1608 udstædtes et Gavebrev til de Husarme fra ham og hans Søster Anne Mogensdatter paa 4 Boder i Larslejstræde, der 1664 solgtes til den tydske Kirke. Hans Enke Karine gav ved sin Død 1609 de Fattige 100 Daler i Markstykker. 1582 var han en af Forstanderne for Vor Frue Skole. Han ejede 2 Gaarde paa Nørregade, af hvilke Kongen fik den ene efter hans Enkes Død og skødede den 1611 til Hofprædikanten.

24. Klavs Rytter (1584-89) blev indsat 28. Avg. 1584, men var allerede 2. Okt. Aaret i Forvejen beskikket ved Kongens Brev, dog gentoges dette Brev 21. Avgust, saa der vistnok er traadt Hindringer i Vejen for hans første Beskikkelse. Han var 10. April 1570 bleven indsat som Raadmand efter allerede foregaaende 25. Okt. at have aflagt sin Ed og havde fra 30. Okt. 1564 været Byskriver. Han døde 16. April 1589. Han har formodenlig bot i Teglgaardsstræde, idet han og 2 andre fik Tilladelse til at tillukke det for Urenselses Skyld, dog skulde de optage Plankeværket igen naar de blev tilsagte. Han ejede ogsaa nogle Boder i Larslejstræde. Hans Enke Anna ægtede 29. Nov. 1590 Jakob Brun 1).

25. Albert Albertsen (1589-94), indsat 5. Maj 1589 efterat være udnævnt af Kongen 3. Maj ved et aabent

__________

1) Kirkehist. Saml. 3. R. II 417.


194

Brev. Han var bleven Raadmand 3. Marts 1572. 1581 fik han Kvittans for den Tid, han tilligemed Hans Olufsen og siden med Borgmester Niels Pedersen havde forpagtet Afgiften af Korn og Smør af Fredriksborg, Kronborg og Hørsholm Len, hvilket havde fundet Sted i nogle Aar, ligesom han i det mindste siden 1574 havde opkøbt Kongens Smør og Korn. 1579 fik han og Johan v. Geldern de 5000 Rdl. tilbage, hvormed de i sin Tid havde gaaet i Borgen for nogle hamborgske Skibe. Han ejede en Gaard i Skoboderne 1581 (nu Nr. 45 i Vimmelskaftet og Nr. 1 og 3 i Badstuestræde) og 1579 fik han Skøde paa en Grund ved Stranden (i nuværende Fortunstræde) op til hans eget Hus. Paa den søndre Side af det Stræde, hvor Marcus Hes bode (Snaregade) vilde han 1575 opbygge et Hus, men da der var et lille Stræde, der gik til Stranden, fik han Magistratens Tilladelse til at bygge en Hvælving og en Svejbue over dette lille Stræde, saaledes at den menige Mands Vej ikke forhindredes til Stranden. Dette lille Stræde maa være det, der gik tværs gennem det nuværende Assistenshuses Grund. løvrigt drev han betydelig Handel, saaledes fik han 1584 Kongens Tilladelse til at sende en Skibsladning løse Sild til Nederlandene, 1586 var han Deltager i et Skibsrederi, der fór paa Spanien, 1590 sendte han Skib til Nordlandene i Norge og 1594 fik han Tilladelse til at lade et Skib sejle norden om Vardøhus til Rusland. Han døde 23. Dec. 1594 og er begraven i S. Nikolaj Kirke 1).

26. Børge Pedersen (1589-91) blev indsat 5. Maj 1589. Han havde været Raadmand siden 27. Juni 1581. 1583 fik han tilligemed Johan Jellesen og Gert von Deventer Bevilling til at lade deres Skibe gøre en Rejse til Nordlandene paa Handelens Vegne. 1585 havde han en ubehagelig Sag, der let kunde være kommen ham dyrt til at staa. Kristoffer Valkendorf havde tilkendegivet Kongen,

__________

1) Norske Rigsreg. II 579, 675, III 122, 329.


195

hvorledes han havde befalet Kæmneren Søren Flue at lade opsætte en Brønd i den østre Vold med hugne Sten, hvortil denne tog nogle Sten, der laa ved Stranden. Den omtalte Brønd regnede Magistraten selv til Valkendorfs Fortjenester, idet det hedder i Pergaments-Jordebogen under 1584: "Item haver han straks derefter ladet opsætte den skønne Brønd i Volden med huggen Sten, mangen Mand og Fattig til stor Gavn og Bedste." Dette har dog ikke været Børge Pedersens Mening, ti efter Kæmnerens Beretning havde han paa Raadhuset overfaldet denne med utilbørlige Ord og truet med at stille ham for Retten. Valkendorf fik nu Befaling til selv at undersøge Sagen, og hvis Kæmnerens Fremstilling var rigtig, skulde han afsætte Børge Pedersen, indsætte en anden god, hørsom og fredelig Borger og befale Byfogden at tiltale ham. Hvis Valkendorf skulde blive tilsinds "at tage der Bøn fore 1)," saa vilde Kongen dog ikke tillade dette, da Børge Pedersen "ikke eder alene men os, som har eder udi det Sted forordnet, betrot og fuldmyndiggjort, har herudi foragtet." Sagen maa imidlertid ikke have været saa slem, da han ikke blev afsat, men endog senere steg til Borgmester. Han døde 4. Feb. 1591, 47 Aar gammel, og begravedes 7. Feb. i S. Nikolaj Kirke, hvor Sognepræsten M. Jens Gødesen prædikede over Davids 13de Psalme 2).

27. Oluf Mortensen (1590-1606) gjorde sin Borgmestered paa Herredagen i Kolding for Regeringsraaderne 5. Avg. 1590. Raadmand havde han været siden 1579 og var førend den Tid Byskriver siden 1575. Han døde 11. Maj 1606 og blev tredje Dagen efter hæderlig begraven i Vor Frue Kirke. Han ejede en Gaard paa den vestlige Side af Gammeltorv og nogle Boder i S. Klemensstræde.

28. Peder Munk Jakobsen (1591-1613) blev 13. Maj 1589 kaaret til Raadmand og gjorde sin Borgmestered

__________

1) Dannemænds Bøn se Første Del S. 131.

2) Norske Rigsreg. II 523.


196

for Regeringsraaderne 22. Maj 1591. Hans Broder Kristoffer var Oldermand for de Fattiges Forstandere; begge Brødrene havde 1613 en Arv paa Island at kræve. Peder Munk deltog i den nordiske Syvaarskrig, hvilket ses af et Andragende fra 1589, da han kalder sig Borger i Kjøbenhavn og hvor han søger om Eftergivelse af sin Hustrus første Mands Gæld til Kronen; han gav nemlig da tilkende, "at han udi den forledne svenske Fejde har sig nogle Aar troligen og flitteligen ladet bruge, saa at ham var lovet, han saadan sin Tjeneste skulde til gode adnyde;" siden havde han efter sin Bosættelse lidt stor Skade til Søs paa sin Handel og Næring og mistet Skib og Gods. Kongen eftergav ham da den halve Sum. 1606 bevilgede Kongen ham for hans Umage og Besvær i Embedet aarlig 1/2 Læst Malt og 1/2 Læst Rug af Loftet paa Slottet. Hans første Hustru Kirsten Frandsdatter døde 22. April 1581. Hans anden Hustru Katrine Rasmusdatter (død 9. Dec. 1616) havde tidligere været gift med Lavrids Skriver, Tolder i Malmø. Hans Datter Karen var gift med Borgmester Iver Povlsen og Datteren Kirsten med Jørgen Povlsen. Han ejede en Gaard i Snaregade paa den sydlige Side af Gaden, omtrent hvor nu Assistenshuset staar. Udenfor Østerport ejede han en Have, der siden tilhørte hans Svigersøn Iver Povlsen. Han var Kirkeværge for Helligaands Kirke, hvor hans Svigersønner lod opsætte et Gravmæle over ham og hans Hustruer, ligesom han selv havde lagt en Ligsten over sit Gravsted i Kirkens mellemste Gang. Han døde 11. April 1613 i sit 77 Aar 1)

29. Søren Kristensen Flue (1591-96) var Byskriver 1579-84, da han blev Kæmner. Han var den Kæmner, imod hvem Børge Pedersen forløb sig saa stærkt, at han nær var bleven afskediget (se Nr. 26), og det gik

__________

1) Resens Inscr. Hafn. Af Rørdams Univ. Hist. III 432 ses at Universitetet udstædte et trykt Program ved hans Død, dateret 14. April 1613, men dette har jeg ikke kunnet finde.


197

saa underligt til at Søren Flue nu blev hans Efterfølger som Borgmester, efterat have været Raadmand siden 1590. Han blev indsat 17. Sept. 1591 og døde 13. Sept. 1596, efterat han "havde ligget paa sin Sygeseng og undertiden gaaet i Huset med sin Sygdom siden Nyaarsdag sidst forleden, og blev han begraven i Helliggesthus Kirke den 15. Sept. der næst efter." 2 Sønner, Kristen og Jens, var døde før ham. Han ejede Jakob Klokkers Boder ved Nørrevold 1).

30. Oluf Madsen (1595-1608), indsat 27. Feb. 1595. Han havde været Raadmand siden 18. Juli 1581. Han havde Vespenø i Forpagtning, hvilket ses af at han 1. Juli 1589 fik Befaling om at betale Herman Møller, Raadmand i Hamborg, 750 Dlr. af Indkomsten af Vespenø for en Bygning, denne havde ladet opføre for Fredrik II. 23. Juli 1607 fik Vilhelm Dresselberg kgl. Befaling om at begive sig til Kjøbenhavn og undersøge en Sag om 100 Dlr. af de Fattiges og Skolens Penge, som Oluf Madsen havde haft i Forvaring, men som brændte i den store Ildebrand 1596. Til Bod for den Skade, han led ved nævnte Ildebrand, bevilgede Kongen ham en Ladning Tømmer fra Baahus Len. Hans Gaard laa vistnok vesten for Gammeltorv med Boder i Kattesund og Vognbadstuestræde. Han døde 1. Feb. 1608 58 Aar gl. og er begravet i Vor Frue Kirke tilligemed sin Hustru Elisabet Jørgensdatter, der døde 1. Okt. 1623, 71 Aar gl. Han og Joakim Wichmand i Hamborg fik 22. Feb. 1586 Brev paa den færøske Handel; da Privilegiet forkom paa et Skib, der strandede i Elben, fik de næste Aar et nyt paa 10 Aar. 1590 paabød Kongen imidlertid Byfogden at tiltale Oluf Madsen, fordi han havde misbrugt sit Privilegium og ikke efterkommet det, som han burde, Handelen paa Færøerne blev ham fratagen og overdragen til andre kjøbenhavnske Borgere 2).

31. Jakob Brun (1597-98) blev indsat 11. Marts 1597,

__________

1) Resens Inscr.

2) Norske Rigsreg. II 648, 720, III 448.


198

efterat Kongen 15. Dec. 1596 havde befalet Kristoffer Valkendorf at tilforordne ham til denne Bestilling. Han havde været Raadmand siden 31. Maj 1591. I Raadstueprotokollen er følgende indført om ham: "Anno 1598 den 24. Jan. opkom velb. Kristoffer Valkendorf til Glorup, kgl. Maj.'s og Danmarks Riges Hovmester, og flere gode Mænd med hannem der paa Raadstuen, og da blev Jakob Brun tiltalt og imod hannem ført Vidnesbyrd paa nogle Ord, han havde talt til bemeldte Hr. Hovmester, som var at salig kgl. Majestæt med Uret havde aftvunget Hans Mynter 20000 Daler, og da befalede Hr. Hovmester forskrevne Jakob Brun, at han skulde forholde sig udi sit Hus til videre Besked, eftersom herom udi Raadstuebogen videre Besked findes." Sagen blev indberettet til Kongen, der 1. Feb. tilkendegav Kr. Valkendorf at han ingenlunde var tilsinds at skænke Jakob Brun disse Ukvemsord, men vilde lade ham tiltale, hvorfor Valkendorf skulde forfølge Sagen til Tinge, men der maatte ingen Dom gange, førend Kongen selv kom til Kjøbenhavn, og imidlertid skulde det være Jakob Brun forbudt at befatte sig med Borgmesters Bestilling, inden Sagen var tilendebragt. Kongen maa imidlertid ikke have fundet sin Sag saa aldeles ren, ti 3. Marts skrives til Valkendorf, at da Kongen ikke saa snart kunde komme, skulde han føre Sagen til Ende og tage Dom beskreven, dog dersom den i nogen Maade ved billige Midler kunde blive bilagt, stillede Kongen det til hans gode Betænkende, men Jakob Brun maatte herefter ikke tilstedes til nogen Borgmesters Bestilling. - 26. Maj 1622 fik Magistraten kgl. Brev, at dens Medborger Jakob Brun i Kancelliet havde anholdt om en Stævning over Magistraten for en Dom, den havde dømt i en Sag mellem ham og Henrik Berner, "og da os derhos underdanigst andrages samme Jakob Brun at skulle gaa udi Barndom," skulde de tilforordne en god ærlig Dannemand, som ikke var hans Vederpart ved Byrd eller Svogerskab tilgedan og som skulde gennemse Sagen og stævne i den, hvis han fandt at der var


199

sket Jakob Brun Uret. Han blev 29. Nov. 1590 gift med Borgmester Klavs Rytters Enke Anna. Det er ubekendt, naar han døde. 1593 solgte han en Graard paa Vestergade til Kristoffer Lindenov 1).

32. Kristen Albertsen (1598-1616) blev beskikket ved et kgl. Brev 19. Sept. 1598 og indsat 20 Okt. efterat have været Raadmand siden 11. Feb. 1596. Han døde som ældst Borgmester 2. April 1616 i sit 49de Aar og begravedes i S. Nikolaj Kirke, hvor Ligprædiken holdtes af Sognepræsten M. Mads Jensen Medelfart, der her udviste saadanne Talegaver, at Kansleren Kristen Friis udbrød: Denne Prædikant kan med Rette kaldes den danske Taler. Han havde Vespenø i Forpagtning indtil 1604 i Forening med 3 andre. Han drev Handel paa Østersøen; Aar 1600 fik han saaledes Søpas for 3 Skibe, hvoraf det ene paa Narva, dog var han i Kompagni med forskellige Borgere fra Kjøbenhavn og Køge. Han ejede Gaarde i Højbrostræde, Admiralstræde og ved Vejerhuset, foruden en Have i S. Anne Stræde udenfor Østerport 2).

33. Knud Markvardsen (1606-29) indsat 11. Juni 1606. Han havde været Byskriver siden 1593 og Raadmand siden 17. Dec. 1596. Han blev Hospitalsforstander 1621, døde 19. Avgust 1629 og begravedes den 23. i S. Nikolaj Kirke hos sin 1626 afdøde Hustru, der var Erik Klemensens Datter 3), Han fik 1621 Fæstebrev paa det nuværende Kildendal paa Strandvejen, der da var et Morads, som han havde omdannet til et Fiskevand. Han ejede en Gaard paa den vestre Side af Kødmangerstræde nærved Amagertorv, der 1643 var en Bryggergaard og tilhørte Jørgen Mathisen. Paa Kristianshavn opfyldte han en Grund

__________

1) Kirkehist. Sml. 3. R. II 510.

2) D. Mag. 4. R. IV. 44. Norske Rigsreg. IV. 45. Ved hans Død skal der være udstædt et Universitetsprogram, hvilket jeg ikke har fundet.

3) Pers. Tidskr. I 210.


200

mellem Dronningensgade og Overgaden 48 Alen i Breden, hvorpaa han 1622 fik Kongens Skøde.

34. Mikkel Vibe (1609-24) blev indsat 28. April 1609. Han er født i Legaard ved Holstebro 1565 og var Søn af Bønderfolkene Kristen Mikkelsen og Margrete Kristensdatter. Han var næppe 7 Aar gammel, da hans Fader døde, og kom 1577 i Huset hos sin Farbroder Præsten Hr. Niels i Tyregod, og samme Aar døde hans Moder. 1590 sendtes han til Viborg forat gaa i en Regne- og Skriveskole og det følgende Aar kom han i Tjeneste hos Dr. Peder Sørensen, Kong Fredrik II's forrige Livlæge, af hvem han efter 3 Aars Forløb anbefaledes til hans Broder Niels Sørensen, Tolder i Norge, og erhvervede sig i dennes Tjeneste Indsigt i Handelsvæsenet. Han kom derpaa i Tjeneste hos Borgmester Marcus Hes i Kjøbenhavn og rejste i dennes Ærender baade indenlands og til Spanien og England, hvor han endog engang led Skibbrud. Efter et Aarstids Forløb paatog han sig Handel paa egen Regning og foretog i den følgende Tid Rejser til Tydskland, Rusland, Spanien, Frankrig og England. Disse Rejser, der strakte sig gennem 4 Aar og var forbundne med Farer og Vanskeligheder, kaldte han siden sine Pilgrimsdage og han lærte paa dem, at Gud giver Sine Raad, hvilket han antog som sit Valgsprog. Han længtes imidlertid nu efter Ro, tog Borgerskab i Kjøbenhavn 8. Maj 1593 og giftede sig 1595 med Mette Lavridsdatter, med hvem han fik 2 Sønner og 1 Datter. Hun døde 23. Marts 1599, hvorefter han 15. Juni 1600 ægtede Borgmester Simon Surbeks Datter Anna, der fødte ham 4 Sønner og 1 Datter, af hvilke 1 Søn døde førend Faderen. 4. Feb. 1602 blev han Raadmand. Han roses som en from Mand, der hver Morgen gik ind i sit Bedekammer, førend han gik ud, han forestod saaledes sit Embede, at han var vel lidt af Høje og Lave, og han hjalp Borgerskabet til rette i mange Sager. I sin sidste Levetid laa han mange Uger paa sin Sotteseng, men var dog ikke ringere, end at han i Paasken 1624 kunde


201

komme i Kirke alle 3 Helligdage; efter at han 3 die Paaskedag havde været til Højmesse, kørte han ud forat se til sine Byggepladser paa Kristianshavn og døde pludselig samme Dag 30. Marts Klokken 9 om Eftermiddagen. 4de April foregik hans Begravelse i S. Nikolaj Kirke "med stor Frekvens af Rigens Raad, Adel og Uadel." Til S. Nikolaj Kirke havde han 1616 givet 16 Messinglysearme og 200 Rdl., for hvis Rente der skulde anskaffes Tællelys, der skulde tændes om Vintren ved Froprædiken. Mikkel Vibe var i sin Tid vistnok Kjøbenhavns driftigste Handelsmand; han og hans Broder Kristen, der var 2 Aar ældre og ligesom han Borger i Kjøbenhavn, fik fra 1596 af ofte Søpas til Nordlandene i Norge og til at sejle norden om Vardøhus; de var ogsaa blandt de kjøbenhavnske Borgere, der 2. April 1598 fik kgl. Bevilling paa i 4 Aar at besejle Ødefjord paa Island, og 1600-04 var han Deltager i Handelen paa Vestmanø ved Island, ligesom han ogsaa siden blev Medlem af det Handelsselskab, der 29. Okt. 1606 fik Bevilling paa at besejle sidstnævnte. Han fik ogsaa flere Gange Bevilling til at forsyne visse Egne af Norge med Korn, saaledes sendte han 1602 4000 Td. Sædekorn til Trondhjem Stift. Han var ogsaa et Slags Hofleverandør, hvilket ses af et kgl. Brev af 14. Okt. 1596, i hvilket det paabydes at levere ham fri Vognkørsel til Korsør for 20 Læster Byg, som han skulde have i Betaling for forskellige Varer til en Værdi af 1150 Dlr., som han havde leveret til Slottets Behov. 18. April 1606 fik Tolderen i Helsingør kgl. Brev om at formane de hollandske Skippere til at udtænke noget Middel, hvorved Mikkel Vibe og hans Konsorter inden Pinse kunde blive tilfredsstillede, da der forleden Sommer var tilføjet dem stor Overlast af Staterne i Nederlandene under England, idet man havde afbrændt deres Skib og Gods til en Værdi af 2500 Dlr. Dette var ikke den eneste Gang, han kom i Konflikt med Hollænderne, ti 1606 blev et Skib, som han ejede sammen med Brejde Rantzau, i den spanske Sø taget af en Hollænder og ført


202

til Barbariet. I Forening med Brejde Rantzau havde han 1615-16 en Kaper. 1616 fik de Bevilling paa at drive Hvalfangst i Havet omkring Nordlandene og Finmarken og opfange Fribyttere i samme Egne, over hvilke de skulde lade optage Dom i Kjøbenhavn. 1616 fik han og et Kompagniskab Bevilling paa Hvalfangst med 2 Skibe og senere paa Aaret tilligemed Thomas Lorck og Klavs Condevin paa at drive Hvalfangst under Grønland med 3 Skibe, hvortil de maatte antage Biskayere, der havde Kendskab dertil. 1617 fik han, Klavs Condevin og Herman Rosenkrands (?) 7 Aars Bevilling paa Hvalfangst under Grønland.

1607 fik han og Jakob Klavsen Tilladelse til at bygge et Skib i Marstrand eller Svansund i Norge.

Efter den Tids Skik dannede man oftest et Handelskompagni for hvert enkelt Foretagende, det var derfor mange forskellige, med hvem han sluttede sig sammen forat dele den fælles Fordel og Skade. I Begyndelsen var han og Broderen altid i Kompagni, og de Mænd, med hvem han ellers var i Forbindelse, var Hans Reinholtsen, Søren Ingeman, Søren Andersen, Jakob Brender, Johan Eigendorf, Peder Andersen, Peder Kniphof, Johan Terborg, Kristen Albertsen, Didrik Møller, Baltzer Berent, fra 1607 er Thomas Lorck næsten altid hans Medreder, men de var dog somme Tider i Fællig med andre, saasom Hans Pedersen, Jakob Klavsen, Iver Povlsen, Bernt Gundersen og Jørgen Danielsen. De nævnte Mænd viser sig ogsaa at være Stadens fornemste Handlende paa den Tid. 28. Juli 1618 fik Dr. Jonas Carisius og han kgl. Brev, at da der endnu fattedes en anselig Sum Penge til den Udredning, der skulde gøres til Ostindien, skulde de gøre flittig Anfordring hos dem, som havde Formue, at de vilde indlægge noget efter deres Formue i samme Kompagni. 1621 blev han og 3 Borgere beskikkede til at have Tilsyn med Salthandelen, hvorpaa Johan Post og Konsorter havde faaet Privilegium; de skulde navnlig efter


203

Tidernes Lejlighed fastsætte den Pris, for hvilken Saltet maatte sælges.

Han ejede flere Ejendomme i Kjøbenhavn, saaledes købte han Vognmændenes Lavshus, der betalte Jordskyld til Staden, for hvilken han frikøbte det 1609. En Gade, der gik, hvor nu Kultorvet er, saaledes at Torvets vestlige Side var den ene Husrække, hed Mikkel Vibes Gade, og han har da sandsynligvis her ejet en Række Smaahuse til at leje ud til Smaafolk. Det er sandsynligt, at denne Gade er lagt igennem den Grund, der tilhørte Vognmændenes Lavshus, der siges at ligge ved S. Gertrudstræde og Nørrevold. Store Vibenshus har maaske ogsaa Navn efter ham, og det maa antages at han her har haft et Landsted, men i saa Fald fattes der rigtignok paa dette Sted det, der udgjorde den Tids Fortrin ved Landsteder, nemlig Fiskedamme. Han har ogsaa været den første, der begyndte paa en Bebyggelse af Vesterbro hinsides Søerne, idet han og Tolderen Jakob Mikkelsen 1619 fik Bevilling paa Anlæget af en Kro og Skydebane (nu Vesterbrogade Nr. 69 og 71), hvilken længe bevarede Navnet Mikkel Vibes Kro. Udenfor Østerport ejede han 7 Haver og en Ladegaard, omtrent i det Strøg mellem Store Kongensgade og Bredgade. Hans Bolig var vistnok ved Stranden; og han havde endelig en Ejendom omtrent i Fortunstræde. At en saa driftig Mand ogsaa tog Del i Kristianshavns Bebyggelse, kan man vel slutte sig til; han og flere andre fik 1619 Tilladelse til at anlægge en Pramkanal til Strandgade; han opfyldte en Grund langs S. Annestræde mellem Strandgade og Kongensgade (nu Strandgade 34, St. Annegade 3, 5), hvorpaa han fik Kongens Skøde 1622; at hans Byggepladser her laa ham meget paa Hjerte, ses af at hans sidste Udflugt gjaldt dem.

Hans Enke døde 10. Marts 1632. Hans Børn havde god Fremgang i Verden, saaledes blev Sønnen Peder Vibe dansk Resident i Frankrig og blev 1633 adlet af Kong Ludvig XIII, hvilket næste Aar stadfæstedes af Kristian IV. Han blev Ejer af Gjerdrup i Sæland og har efterladt en


204

talrig Efterslægt, der endnu blomstrer i Norge. En Datter Margrete blev gift med den ansete kjøbenhavnske Købmand Thomas Lorck og siden med Kristian Weiner, en anden Datter ægtede Dr. Mads Jensen Middelfart, Biskop i Skaane, hvis ene Søn Mikkel Vibe til Freienfeld blev adlet 1679.

Hammerich anfører et Træk af Mikkel Vibes Levned, der viser hin Tids Forskellighed fra vor. Ved et Bryllupsgilde kom han i Strid med den juridiske Professor Klavs Plum, der gav sig til "at være meget urolig mod Vibe, med Glas at slaa sønder, item med Hvislen og Fløjten." Klavs Plum forlod først Gildet og begav sig til en anden Professors Hus, men da Mikkel Vibe Kl. 10 brød op, ledsagedes han af en Del andre Gæster, Mænd og Kvinder, og de fulgtes ad til det Hus, hvor Professoren opholdt sig, udenfor hvilket de gjorde Støj og Larm. Klavs Plum styrtede derpaa ud med dragen Klinge, pryglede flere af Borgerne og forfulgte den ene, en rig og anset Mand, saa han maatte lade sin ene Tøffel blive paa Gaden. En af Stadens Borgmestre i Gadespektakler! Det var dog ikke, fordi han hadede Lærdom, at han laa i Strid med Professorerne; der findes et latinsk Skrift fra 1623, forfattet af en Subrektor ved Stetin Latinskole, kaldet Gnomologia Proverbialis, der er dediceret til ham og Købmand Peter Kniphof og hvori roses den store Omsorg, med hvilken Mikkel Vibe for 2 Aar siden havde anbefalet Forfatteren sine 2 Sønner Kristian og Simon forat faa dem i hans Hus 1).

35. Iver Povlsen (1615-22), født i Kolding 1567, blev 20. Feb. 1615 forordnet til Borgmester i sin Svigerfader Peder Munk Jakobsens Sted. Raadmand havde han været siden 8. Feb. 1606. Han var første Gang gift med Marcus Hesses Enke Margrete Surbek, der døde 12. Sept. 1602.

__________

1) Ligprædiken af P. Pedersen Hie. Geneal. biog. Arkiv S. 74-77. Resens Inscrip. Hafn. Norske Rigsreg. III, IV, V (se Reg.). Pers. Tidskr. I 194. Hist. Tidskr. 3. R. I 154-55. Suhms Sml. I 3. 174.


205

Det er ovenfor S. 184 omtalt, hvorledes han, kort før hun døde, søgte at inddrive Marcus Hesses Fordringer i Rusland. Det var Tilfældet med ham som med saa mange i hin Tid, at det første Ægteskab var et Fornuftparti, hvorved man skaffede sig Forbindelser og en Forretning. 14. Dec. 1603 blev han gift med Peder Munks Datter Karen, der fødte ham 13 Børn og døde 10. April 1650. Ved hendes Død udgav Universitetet et latinsk Sørgeprogram. Om hans egen Død findes optegnet i Raadstueprotokollen: "Den 17. Feb. 1622 er Iver Povlsen Borgmester med en hastig og heftig Sygdom angreben, der Klokken var 4 om anden Dagen den 18. Feb. ved 3 slet Eftermiddag ved den timelige Død bortkaldet; den 22. Feb. hæderligen er hans salig Lig udi Vor Frue Kirke begravet." Hans Epitafium fandtes i Koret i samme Kirke.

Han var en velstaaende Mand, der foruden sin Graard paa Gammeltorv ejede Grunde i Omegnen af S. Nikolaj Kirke og byggede Huse baade udenfor Vesterport og Østerport; paa det sidste Sted fik han 1614 kgl. Privilegium paa at holde offentligt Herberg og der lade udskænke Vin og baade dansk og tydsk Øl i Potte- og Kandetal. Han var ogsaa med til at opfylde Grunde paa Kristianshavn, i Amagergade, og var en af Anlæggerne af Reberbanen ved Vandkunsten og det islandske Kompagnis Reberbane. 1619 gav han og hans Hustru de Husarme 7 Boder i Lille S. Klemensstræde, af hvilke de 5 blev Lejevaaninger og de 2 Sjæleboder.

36. Peder Andersen Randulf 1) (1618-20), beskikket 19. Jan. 1618 efterat have været Raadmand siden 17. Juni 1606; førend den Tid havde han været Byfoged fra 1597. Han døde 19. Juli 1620 og begravedes i Helligaands Kirke den 23de. Han var gift første Gang med

__________

1) Resens Inscr. Norske Rigsreg. III 530, 689-90 IV 346, 531. Det vides ikke, om han var i Slægt med Domprovst Enevold Randulf i Roskilde, der er født 1597 i Haderslev (Giessings Jubell. I 360).


206

Magdelone Ingversdatter, der døde 1607, og anden Gang med Anne Baltzersdatter, der døde 1622 tilligemed 3 Sønner og 1 Datter, altsaa af en Smitsot. Som Byfoged havde han en Sag med Herman Juel, der havde tiltalt M. Jens Damsgaard for en Gæld paa 500 Daler, og da denne ikke havde kunnet stille Borgen, havde han antvordet ham til Byfogden. Da denne havde løsladt Jens Damsgaard af Arresten, blev han dømt til selv at udrede Summen, men Kongen gik i Forbøn hos Herman Juels Søster Fru Dorthe Juel om at eftergive ham saa meget som muligt var. Det er sandsynligvis ham, der 1598 var en af Interessenterne i Handelen paa Ødefjord paa Island; at han senere drev Handel paa Norge, ses af at der 1609 udstædtes kgl. Brev til Magistraten i Oslo om at skaffe ham hans Tilgodehavende hos nogle Borgere der. 1614 var han i Kompagni med Myntmester Nicolaus Svabe, Jens Kristensen og Peder Pedersen om et Skib, der fik Søpas til Nordlandene.

Han ejede en Gaard østen for Nytorv, som Biskop i Lund Magister Niels Hvid havde ejet. 1610 forlenedes han paa Livstid med en Gaard i Solbjerg, af hvilken han vel skulde yde Landgilde, men iøvrigt være fritagen for Ægt, Arbejde og anden Besværing. 1609 gav han en Døbefont til Helligaands Kirke og fik til Gengæld Tilladelse til at opsætte et Epitafium.

37. Simon Surbek (1622-44), indsat 1. Marts 1622. Raadmand havde han været siden 18. Maj 1613. Han døde 31. Jan. 1644, 75 Aar gammel, og begravedes 6. Feb. i Helligaands Kirke. Han var gift med Else Klavsdatter, Enke efter Kristen Vibe, der bragte ham en Stivsøn Jens Vibe, en haabefuld Yngling, der som Student havde rejst i Tydskland, Frankrig, Italien, England og i Nederlandene, og paa Hjemvejen blev syg og døde i Helsingør.

Han ejede en Gaard paa det gamle Fisketorv (ny Amagertorv) vistnok Løveapotheket. Desuden havde han flere Ejendomme udenfor Portene, bl. a. den Have, som


207

Marcus Hes fordum besad (se S. 185), desuden en Have paa et Sted, hvor man nu ikke vilde have ventet nogen saadan, nemlig paa Halmtorvet; Klædekompagniet havde nemlig lejet af Byen en Plads mellem Vesterport og Farveriet langs indenfor Møllekanalen (Renden i Filosofgangen), men da Kompagniet ophævedes, delte Deltagerne Grunden imellem sig til Haver, der vedblev, til Grunden blev indtagen til Vartov og dens Kirkegaard, der i sin Tid optog det meste af Halmtorvet.

Simon Surbek var sikkert en af Stadens mest ansete Handlende. 1609 fik han, Johan Bøcker og Oluf Jørgensen Søpas paa et Skib, der skulde gaa norden om Vardøhus. 1617 fik han og Jakob Pedersen Søpas til Nordlandene.

Af Klædekompagniet var han og Thomas Lorck de vigtigste Deltagere, der 1628 laante Kongen Penge af dets Midler. Han var ogsaa en af dem, der indestod for, at Afgiften af Børsen, som alle Kjøbenhavns og Kristianshavns Købmænd og Kræmmere havde lejet af Kongen, rigtig blev betalt. Desuden var han en af Ophavsmændene til at der lagdes Vandrender fra Emdrup Sø til Byen 1).

38. Mathias Hansen (1622-28), indsat 1. Marts 1622 efterat have været Raadmand siden 18. Maj 1613. Han døde 2. Marts 1628 og er begravet i Helligaands Kirke. Han var gift med Vendele von Delden, Enke efter Adam Bødker; deres Navne stod paa en Lysekrone, de havde skænket Helligaands Kirke. Anden Gang var han gift med Prof. med. Peder Sørensens Datter Gese 2), tredje Gang med Ingeborg Mekkelborg, fjerde Gang med Ingeborg, Datter af Tolder Fredrik Lejel i Helsingør; hun fik 1658 samme Frihed for Byens Tynge som andre Borgmesterenker.

10. Feb. 1632 fik Magistraten kgl. Brev, at Raadmand Johan Bøcker von Delden havde tilkendegivet, at han af god Affektion til afg. Borgmester Mathias Hansens efterladte

__________

1) Norske Rigsreg. IV. 307, 618.

2) Jeg er dog mest tilbøjelig til at tro at denne var hans første Hustru, da han ikke kan være bleven gift med Vendele før efter 1609.


208

Søn havde tilbudt at ville paatage sig hans Formynderskab uden Værgemaalspenge til hans Fremtarv og bedste. Denne Søn, af hans tredje Ægteskab, hed Hans Mekkelborg efter Morfaderen, døde 1663 og var gift med Margrete Rosenmeyer. En Datter, vistnok af samme Ægteskab, Ingeborg, var gift med Verner Kloumand. Kristian IV's Frille Kirstine Madsdatter var vistnok hans Datter, det siges nemlig at hun var en Borgmesters Datter i Kjøbenhavn; men i saa Fald kan Vendele ikke have været hans første Hustru. 1589 var han Deltager i et Interessentskab, der handlede paa Nordlandene i Norge 1). Senere var han Medlem af Islandsk Kompagni. Han ejede en Gaard paa Gamle Fisketorv (Ny Amagertorv) og en anden i Vingaardsstræde, men hans anseligste Ejendom, der den Dag idag bevarer Mindet om ham, er Nr. 6 paa Amagertorv, opførst 1616 i Kristian IV's Stil, der i hans Tid maa have været en sand Pragtbygning, som den er endnu.

39. Jakob Mikkelsen (1625-44) er født i Malmø 1577, hvor hans Fader var Raadmand. Da han var 7 Aar gammel, sendte hans Moder Helene Pedersdatter, der da var Enke, ham til Lunds Latinskole, hvor hendes Halvbroder var Rektor og hvorfra han blev Student 1597. Han studerede først under Vejledning af sin Slægtning Mag. Iver Stub og besøgte derpaa fremmede Universiteter, baade hollandske, tydske og engelske. Da han kom hjem, blev han Skriver paa Sølvitsborg Slot, hvor han var i 10 Aar hos Mogens Ulfeld og Jens Sparre. Derpaa var han Tolder i Kjøbenhavn indtil 1625, da han blev Raadmand og Dagen efter sin Indsættelse Borgmester i Mikkel Vibes Sted. Han var desuden i Bestyrelsen af det Ostindiske og Islandske Handelskompagni og Medlem af Søretten; han var benaadet med Erkedegnedommet i Aarhus. Han og Klavs Condevin

__________

1) Nyt Hist. Tidskr. V. 261-65. Norske Rigsreg. III 34. Om Kirsten Madsdatter se under Reinholt Hansen (Nr. 40).


209

fik 1614 Søpas til Vespenø. 24. Maj 1634 forpagtede han Kronens visse og uvisse Indkomster af Færøerne. I Forening med Johan Bram og Jakob Klavsen fik han Bevilling paa at oprette en Mynt, hvorfor de ydede Kongen en Pengesum, men da denne tog sin Tilladelse tilbage, fik de deres Penge igen 1632. Til det Ostindiske Kompagnis Oprettelse udredede han mange Penge og blev 1626 en af dets Direktører, ligesom han 1639 paany fik Bestalling paa at være det igen med Løn af 500 Rdl. Han døde 25. Avg. 1644. I Juli 1613 ægtede han paa Frederiksborg Slot Anna Mortensdatter, der døde 1642 og begravedes i Vor Frue Kirkes Kor. Hun, ved hvis Død Universitetet udstedte et Program, var født i Kolding 1578 og Datter af Morten Phaal og Katrine Hansdatter. Fra sit 15. til sit 20. Aar tjente hun ved Hove, indtil hun 1. Okt. 1598 ægtede daværende Klædekammerskriver, senere Renteskriver Kristen Hammer; Kongen gjorde deres Bryllup i Danske Kompagni. Hun var meget yndet af Kongen, der benyttede hende til mange Hverv og 1641 tillagde hende en fast maanedlig Indtægt af 25 Rdl. Species. At hun ogsaa jevnlig kom til Hove, ses af Sagen med Kirstine Munk, der i hendes Nærværelse opfordrede Kongen til at lade hende, der kendte de skønneste Kvinder i Staden, lede en ud til ham. At hun ogsaa var anset blandt Adelen, fremgaar af Sivert Grubbes Dagbog Avgust 1625, hvori der fortælles: "Jakob Mikkelsen, Borgmester i Kjøbenhavn, og hans Hustru, Anne Mortensdatter, vare nogle Dage hos mig paa Torup formedelst Pesten, som grasserede i Kjøbenhavn." Han ejede den Bryggergaard paa Gammeltorv, der laa, hvor nu Nygade er. Tæt udenfor Vesterport ejede han en Have og fik Tilladelse til at tillukke et Stræde mellem denne og Borgmester Iver Povlsens Have; en Blegeplads udenfor Jermers Skanse tilhørte ham ogsaa, og det var ham, der i Forbindelse med Mikkel Vibe oprettede Mikkel Vibes Kro udenfor Vesterport, af hvilken han solgte sin Del 1638. Jakob Mikkelsen og hans Hustru havde ingen Børn,


210

hvorfor de oprettede gensidigt Testament, saaledes at den efterlevende Ægtefælle skulde arve den afdøde og først efter begges Død kunde de gensidige Arvinger gøre Krav gældende. En saadan Bestemmelse var da en meget stor Sjældenhed og den stadfæstedes først af Kongen 15. Marts 1639 efterat begges Arvinger havde givet deres Samtykke. Hans Broderbørn og deres Slægt var Medicus Mikkel Kristensen, Johan Bøgvad paa sin Hustru Malene Kristensdatters Vegne, Mogens Kristensen paa sin Hustru Dorete Lauridsdatters Vegne, Laurids Eskilsen, Mikkel Mogensen, Jesper Skov, Mikkel Skov 1), Villum Thomesen, Erik Skov, Bente Thomasdatter, Klavs Andersen, Frederik Mogensen, Klavs Andersen paa sin Hustru Karen Thomasdatters Vegne, Lave Skov, Klavs Lavridsen, Johan Hou paa sin Hustru Ellen Pedersdatters Vegne. Hans Hustrus Arvinger var: Ernst Movridsen Pohl, M. Jørgen Pohl, Morten Pohl, Kristian Andersen paa sin Hustru Susanne Karstensdatters Vegne, Hieronimus Pohl, Jakob Karstensen. 1641 stiftede han og hans Hustru en Seng i Vartov og 1642 stiftede han et Legat paa 100 Rdl., hvis Renter tilfalder den øverste Kapellan ved Vor Frue Kirke 2).

40. Rejnholt Hansen (1628-45), indsat 3. Maj 1628 til Borgmester, efterat have været Raadmand i næppe 8 Dage (siden 28. April). Han er født i Kjøbenhavn 29. Marts 1581 og var Søn af Hans Rejnholtsen og Else Nielsdatter, der var begravne i Helligaands Kirke. Fra Barndommen var han bestemt til Handelen og gik i Skole dels hjemme, dels i Roskilde. 1594 sendtes han til Hamborg og efter 2 Aars Forløb til Nürnberg, hvor han lærte Skønskrivning og Regning samt Grundsætningerne i Handelen. 1598 kom han

__________

1) Om disse to se D, Mag. 3 R. I 263 flg.

2) Univ. Progr. Resens Inscr. Hafn. Norske Rigsreg. IV 522 VI 646. D. Mag. I 113. Ny D. Mag. II 6. 4 R. IV 72. Suhms Ny Saml. I 103, 129. Schlegels Saml. I. 2. 148. Christian IV's Breve v. Bricka og Fredericia S. 83-84.


211

hjem og hjalp nu sin Fader indtil hans Død 1601. Derpaa fulgte han Hertug Hans til Rusland, men maatte efter dennes Død 1602 atter vende hjem og ledsagede Kongen 1603 paa hans Hyldingsrejse til Hamborg. Derpaa var han 3 Aar i Ungarn og fægtede mod Tyrken, hvorfra han 1606 vendte hjem, da Freden var sluttet. Han gik derpaa i svensk Krigstjeneste, men Kristian IV ønskede hans Tjeneste og skaffede ham Fripas; han blev nu benyttet som Enspænder til forskellige Rejser til fremmede Fyrster. 1607-14 tjente han Kongen i denne Stilling og deltog i den svenske Krig 1611 -13. Derpaa var han et Aar i det tydske Kancelli, hvorefter han blev Hofmønsterskriver i Rentekamret, hvilken Stilling han beklædte, til han blev Borgmester efter sin Svigerfader Matthias Hansen. I Krigsaarene 1625-27 fulgte han Kongen til Tydskland. Han var forlenet med Kanonikater i Roskilde og Oslo og blev 1644 beskikket til indtil videre at være Avditør i Hæren. 1645 havde han givet en fængslet Morder Udsættelse i nogle Dage med Henrettelsen og denne flygtede derpaa bort. Uagtet mange havde gaaet i Forbøn hos Kongen, vilde denne dog ikke benaade ham, og det hjalp ikke at Rejnholt Hansen paastod, at Kongens Frille Vibeke Kruse havde bedet ham om Udsættelse med Exekutionen. Kongen afskedigede Borgmesteren og hverken Rigsraadets Forbøn eller Korfits Ulfeldts Indflydelse hjalp. Hans første Giftermaal er mærkeligt, ti hans Hustru Kirstine Madsdatter, Datter af Borgmester Mathias Hansen, havde været Kong Kristian IV's Frille 1). Han ægtede hende 1612 2) og hun døde 1629 efterat have født ham 2 Sønner og 4 Døtre. 1633 fik han Befaling

__________

1) Han fik ved dette Giftermaal en fornem Stivsøn nemlig Kristian Ulrik Gyldenløve.

2) Desuagtet finder man i nogle endnu bevarede Antegnelser til Kæmnerregnskabet 1615-16: Findes en ved Navn Rejnholt Hansen, som har beligget tvende, burde at være forfaret, om de tilforn har været berygtede eller ej og da (i.e.: i sidste Tilfælde) at straffes (nemlig han) efter Recessen.


212

til at skifte med sine Børn om deres Mødrenearv, hvilket maa hentyde til, at han vilde indgaa et nyt Ægteskab. Hans anden Hustru hed Birgitte og var Datter af Borgmester Evert Dickmann i Malmø, med hende havde han 3 Sønner. Som gift var hun en Tid i Tjeneste hos Leonora Kristine og viser sig siden hende og hendes Familie meget hengiven. Korfits Ulfeldt og Leonora Kristine tog ind i hendes Hus efter Flugten fra Malmø og hun opbevarede en Del af deres Løsøre, medens de sad fangne paa Hammershus. Den svenske Resident i Helsingør Durell fortæller i et Brev af 9. Okt. 1646, at Korfits Ulfeld havde med sig paa sin Rejse til Holland en kjøbenhavnsk Borgmesters smukke Hustru og man holdt for, at Manden var død i disse Dage af Sorg over hendes Forhold; et saadant Rygte tør man imidlertid ikke tillægge nogen Betydning, men det viser hendes nære Forbindelse med Ulfeldts Hus. Hun blev siden gift med Frands Eberhard v. Speckhan, Ceremonimester, siden Stiftamtmand i Ribe. 1681 bode en Enke efter en anden Rejnholt Hansen ved Stranden, denne var maaske hans Sønnesøn.

Rejnholt Hansen var Medlem af Islandsk Kompagni, havde Færøerne i Forpagtning og var en af Ophavsmændene til, at Vandrender lagdes fra Emdrup Sø til Staden. Han ejede 3 Gaarde i Skoboderne (Vimmelskaft), af hvilke den han selv bebode betegnes som en stor Gaard. Udenfor Nørreport ejede han en Have og fik 1633 Tilladelse til at tillukke et Stræde op dertil. 1)

41. Jørgen Danielsen (1629 - 38) blev indsat 17. Febr. 1629. Han var bleven Raadmand 1. Marts 1622. 1619 var han en af de udvalgte Borgere, der indvilligede i Mageskiftet om Søerne. Om hans Død indeholder Raadstueprotokollen følgende: "Anno 1638 den 4. Juni blev Borgmester Jørgen

__________

1) Univ. Progr. Kristian IV's Breve ved Bricka og Fredericia 188. S. B. Smith El. C. Ulfeldts Hist. I 440 og Anm. LII. Jammersmindet S. 27. Ny D. Mag. II 6. Hofmans d. Adelsmænd III 221. Norske Rigsreg. V 104, 245.


213

Danielsen fra hans nu moxen paa 3 Aars Tid lange kontinuerlige Sygdom ved den timelige Død naadeligen forløst, og hans Lig den 11. Juni dernæst efter til sit Begravelse og Sovekammer udi Helliggesthus Kirke hæderlig bestædiget." Han var gift med Byfoged Anders Mikkelsens Enke. Hans Mandixen kaldes 1620 og 1636 hans Broder; sidstnævnte Aar fik han Befaling til at opstaa fra Retten, naar dennes Sag kom frem for Magistraten. I ethvert Tilfælde har de da været Halvbrødre. 1620 forpagtede han i Forening med et Kompagniskab Kronens Told af det fremmede Øl, der indførtes i Kjøbenhavn, paa 3 Aar for en aarlig Afgift af 15000 Rdl. 1623 var han i Kompagni med Mikkel Vibe om at sende en Ladning Byg til Norge. Han var ogsaa Medlem af Islandsk Kompagni. Fra 1625 til sin Død fik han 500 Daler aarlig af Kongen forat underholde de sælandske Postbude, han blev heri efterfulgt af Johan Bram. 1625 købte han af Kongen en stor Gaard i Stenboderne, som Hans Simonsen havde ejet (nu Amagertorv Nr. 25 og Læderstræde 28); den gik ud til Læderstræde og havde et 3 Loft højt Hus, der synes at have ligget med Gavlen til Gaden; han solgte den igen 1638 til Jørgen Yind til Gundestrup. 1)

42. Hans Nikkelsen Lundt (1638-54) er født i Nykøbing paa Fajster 18. Juni 1602, hvor hans Fader Peder Hansen Lundt var Skriver hos Dronning Sofie og hos Borgmesteren, hans Moder hed Margrete Meklenborg, Han gik først i Nykøbing Skole, kom 1615 til Herlufsholm, hvor han var i 4 Aar, men sendtes derpaa til Brunsvig, studerede i Vittenberg og opholdt sig længe i Tydskland, Holland, Frankrig og Italien. 1627 ledsagede han nogle unge holstenske Adelsmænd paa en Rejse til Italien, næste Aar gjorde han en lignende Rejse og drog derpaa til Paris. I Efteraaret 1629 vendte han hjem, blev 12. Febr. 1630 Sekretær i det

__________

1) Norske Rigsreg. V 347. Grundtvig Meddel. fra Rentek. Ark. 1872. S. 207.


214

tydske Kancelli og gjorde i denne Stilling flere Rejser, navnlig til Rusland med Malte Juel. 16. Juli 1638 blev han Raadmand, men Dagen efter Borgmester. Han døde 21. Decbr. 1654 "og ved en anselig folkerig Forsamling og Følge hæderligen begravet udi S. Nikolaj Kirke 29. Dec. udi hans Alders 53de Aar". Han blev 8. Sept. 1633 gift med Anna, Datter af Raadmand Peder Karlsen og Enke efter Herman Hegerfeld (d. 1671), og havde en Søn med hende M. Nikolaj Lundt, der blev Præst ved Holmens Kirke. En Samling af Kongebreve og andre Bestemmelser om Kjøbenhavn, der har tilhørt ham, findes endnu i Raadstuearkivet. Det var ham og Hans Nansen, der 1650 var Hovedmændene for det Andragende til Rigsraadet om Lettelser i Kjøbenhavns Byrder, for hvilket de blev irettesatte og formanede til sømmeligere Skrivemaade, men Aaret efter bevilgedes der ham aarlig 200 Tdr. Byg af Provianthuset. Han ejede nuværende Gadenumer 5 paa Kjøbmagergade, desuden havde han en Del Ejendomme i S. Anne Kvarter og paa Kongens Nytorv. 1)

43. Hans Nansen (1644-67) er født 28. Nov. 1598 i Flensborg, Søn af Evert Nansen og Maren Pedersdatter. 7 Aar gammel sattes han i en tydsk Regne- og Skriveskole. Da hans Fader døde, fulgte han 1614 sin Farbroder paa en Rejse til Ishavet, foretog dernæst Handelsrejser i Rusland og tog med Skibslejlighed til Kjøbenhavn. Efter i nogen Tid at have været i Tjeneste hos Borgmester Peder Svendsen i Helsingør, blev han 1619 af Kongen beskikket til at forestaa Ledelsen af en Expedition til Ishavet, og efter Hjemkomsten fik han en Plads hos Borgmester Mikkel Vibe, der da var Kjøbenhavns største Handlende, men et Aar efter tog det Islandske Kompagni ham i sin Tjeneste 1621, hvorefter han i 18 Aar besejlede de islandske Havne. 5. Novbr. 1626 giftede

__________

1) Univ. Progr. Resen Inscr. Hafn. Hist. Tidskr. 3 R. I, se Reg. Grundtvigs Meddelelser fra Rentek. Ark. 1872 S. 167. Pers. Tdskr. I 193. Pont. Ann. IV 415.


215

han sig med Sofie, Datter af Borgmester Hans Pedersen i Slangerup, der havde opholdt sig i Mikkel Vibes Hus og var dennes Hustrus Søsterdatter. 1633 udgav han et Skrift: Compendium Cosmographicum, der oplevede 4 Oplag og indeholdt et Indbegreb af Astronomi, Fysik, Geografi, Sømandslære og Kronologi.

11. Marts 1639 fik han Tilsigelse til at møde paa Raadhuset, hvor han fik Underretning om, at det var Kongens Vilje at han skulde være Raadmand. Han vægrede sig vel i Begyndelsen, som Skik og Brug var, men aflagde dog sin Raadmandsed, og endnu samme Aar blev han Forvalter for det Islandske Kompagni, hvilket han var i 10 Aar. Da Borgmester Simon Surbæk, hans Hustrus Morbroder, var død, fik han 5. Marts 1644 om Morgenen, som han sad i Helligands Kirke, Tilsigelse til at møde hos Rigens Hovmester, Korfits Ulfeldt. Denne gjorde ham bekendt med Kongens Ønske, at han skulde beklæde den ledige Borgmesterplads, men Nansen vægrede sig haardnakket, ligeledes da han om Eftermiddagen blev opkaldt paa Rigsraadssalen forat aflægge Eden. Alle disse Vægringer var nu rene Formaliteter, og det var ikke den Votering af Magistraten, der er omtalt foran S. 115 og hvorved alle Stemmer faldt paa Hans Nansen, der gjorde Udslaget ved at bevæge ham til at opgive sin Vægring, ti den kgl. Befaling om denne var allerede udstædt 9 Dage, førend H. Nansen kaldtes for Rigens Hovmester, og havde altsaa intet med hans Vægring at gøre. Denne Afstemning viser iøvrigt, hvor anset han var, da han var den tredje yngste Raadmand.

I Fredrik III.'s Regeringstid er det, at de store Brydninger mellem Adelen og Borgerstanden fremkommer, og her træder Hans Nansen frem som en af Borgerstandens vigtigste Førere. Og da Rygtet om Karl Gustavs Fredsbrud kom til Kjøbenhavn, var det ham, der traadte frem og tilsagde Kongen paa Borgerskabets Vegne, at dette vilde vove Gods og Liv for Kongen, forat enhver kunde se, hvilket Hjerte Borger-


216

standen i Kjøbenhavn bar for sin Konge, og at det var et falsk Rygte, at Kongen havde været nødt til at slutte den forrige Fred, fordi Borgerskabet ikke var til at lide paa. Det var ogsaa ham, der under de følgende Forhandlinger var Hovedmanden for de ny Privilegier, Staden fik, og efter Freden betrode Kongen sig til ham om Planerne til Indførelse af en Arveregering; han tilligemed Biskop Hans Svane og Kristoffer Gabel holdt de første Møder i Hofsnedker Hans Balkes Hus paa Slotspladsen. Nansen bearbejdede under Rigsdagen Magistraten, de 32 Mænd og de borgerlige Deputerede paa Bryggernes Lavshus, og da Kongen 13. Oktbr. 1660 fik Arveregeringen overdraget af alle Stænderne, kunde han i det væsenlige takke Nansen derfor. Ved Gildet efter Hyldingen 18. Oktbr. gik ogsaa Kongen og Kronprinsen selv ned til ham, tog ham i Haanden og talte længe med ham. 28. Oktbr. derefter gjorde han sin Ed paa Slottet som Præsident i Kjøbenhavn, kgl. Raad og Assessor i Statskollegiet, 26. Febr. 1661 udnævntes han til Højesteretsassessor og 1. Okt. 1664 til Medlem af Lovkommissionen.

Ved den islandske Handel erhvervede han sig en stor Formue. Som saa mange andre forstrakte han Frederik III med Penge, hvorfor han fik Bøndergods i Betaling, saaledes at han 1666 ejede 1226 Tdr. Hartkorn i Sæland. Af Ejendomme i Kjøbenhavn ejede han nuværende Nr. 6 i Snaregade, der var en stor Ejendom med Lejehuse ud til Kompagnistræde, desuden havde han en Fiskedam ved Store Ravnsborg.

Med sin Hustru, der døde 12. Jan. 1674, havde han 5 Sønner og 4 Døtre, af hvilken Sønnen Mikkel døde under Kjøbenhavns Belejring og efterlod 2 Døtre, af hvilke den ene blev gift med Griffenfeld. En anden Søn, Hans Nansen, blev senere Præsident i Kjøbenhavn, de andre Sønner døde unge. Af Døtrene døde 2 unge, af de andre blev Dorthe gift med Borgmester Find Nielsen og siden med Peder Pedersen Lerche, Stamfader til de nuværende Grever Lerche; Maren blev gift med den senere Raadmand Ditmer Bøfke.


217

Hans Nansen døde 12. Nov. 1667 og begravedes den 25. i Helligaands Kirke. Der er bevaret flere Portræter af ham, et er gengivet i Hist. Tidskr. 3 R. I 131, et Kobberstik haves af Haelweg. 1)

44. Kristoffer Hansen (1645-64) er født i Boderup i Skaane, hvor hans Fader Hans Pedersen bode som Herredsfoged i Skøts Herred, 29. Juni 1598. 1603 kom han i Malmø Latinskole og kom 1612 til Norge i Tjeneste hos Isak Pedersen til Agervig. 1614 kom han i Tjeneste hos Toldskriver, senere Raadmand Peder Mortensen i Kjøbenhavn og siden hos Tolder Jakob Mikkelsen. 1620 kom han til den færøske Handel, ved hvilken han forblev i 13 Aar, siden var han islandsk Købmand og blev 1649 Formand for det islandske Kompagni, hvilken Stilling han beholdt indtil Kompagniets Opløsning; da et nyt oprettedes 1662, var han en af Hoveddeltagerne. 1639 forpagtede han og Raadmand Peder Mortensen Tolden af alt fremmed Øl i Kjøbenhavn for 8000 Rdl. om Aaret. 15. Juli 1642 blev han Raadmand og 29. Jan. 1645 Borgmester. 1660 blev han benaadet af Kongen med en gylden Halskæde og 1661 udnævnt til Medlem af Lovkommissionen. Han var ogsaa udset til at være Assessor i Højesteret, men frabad sig det. 3. Okt. 1664 gik han af som Borgmester, men levede endnu en Aarrække, idet han først døde 25. Nov. 1679. Han blev første Gang 163* gift med Margrete Tagesdatter, Datter af Tage Eriksen, Landsdommer i Hedemarken, Enke efter den bekendte Grønlandsfarer Jens Munk (d. 1628) 2); efter hendes Død 1651 giftede han sig 8. Marts 1657 med Margrete Didriksdatter, der døde barnløs 3. Sept. 1679. Af sit første Ægteskab havde han 3 Børn,

__________

1) Hovedkilden er Frederik Hammerichs Levnedsbeskrivelse i Hist. Tidskr. 3 R. I 131-260, en interessant Skildring, hvortil henvises. Forfatteren har ogsaa udgivet den i forkortet Skikkelse særskilt.

2) 1636 gjorde han hendes Søsters Bryllup og fik Tilladelse til at byde flere Gæster end det ellers var tilladt borgerlige.


218

af hvilke dog kun Datteren Else blev voksen og gift med Professor Thomas Bartholin. Da han døde, havde han 9 Børnebørn og 2 Børnebørnsbørn. Han er begraven i S. Nikolaj Kirke.

Kristoffer Hansen stod i nær Forbindelse med Korfits Ulfeldt, i hvis Tjeneste han siges at have staaet, dog næppe paa anden Maade end at han som Medlem af Kjøbenhavns Magistrat var Ulfeldt underordnet. Som det synes, er han endog bleven ansat mod Ulfeldts Ønske. Han forsøgte 1658 at skaffe Ulfeldt Benaadning og besøgte ham i Malmø samme Aar. Han ejede og bebode nuv. Nr. 44 ved Gammelstrand og ejede desuden Nr. 36 i Vimmelskaftet (da Skoboderne), 8 Vaaninger i Mikkelbryggersgade, en Have med 8 Vaaninger ved Vestervold mellem Lille S. Klemensstræde og Vestergade, 7 Vaaninger i Didrik Bartskærs Gang og en Fiskedam ved Store Ravnsborg. 1)

45. Find Nielsen (1645-1663), indsat 30. Avgust 1645. Han er født i Ribe 26. Marts 1594, hans Fader var Købmand Niels Pedersen Trellund, hans Moder Helene var Datter af Borgmester Find Jespersen i Vejle. Hans Moder blev siden gift med Søren Andersen i Ribe og han sendtes 12 Aar gammel til Hamborg forat lære Regning og Tydsk og andre Ting, der ansaas for gavnlige for en Købmand. Efter 1 1/2 Aars Ophold her var han 1/2 Aar i Lyneborg og kom 1608 i Tjeneste hos Borgmester Simon Surbek, hvor han var i 10 Aar. Derpaa gjorde han en Rejse til England, Holland, Norge og Hamborg og tog derpaa Borgerskab i Kjøbenhavn. 1627 giftede han sig med Margrete, Datter af Borgmester i Malmø Peder Bertelsen og Angel Hansdatter; hun var født 12. Juli 1610 og døde 12. Sept. 1652 efterat have givet 500 Rdl. til de Husarme, samme Sum, som han selv testamenterede dem ved sin Død. Allerede 1626 var

__________

1) Pers. Tidskr. I 199. Hist. Tidskr. 3 R. I se Reg. Univ. Progr. S. B. Schmith: E. C. Ulfeldts Historie I 316, 347-49.


219

han selv saa velhavende, at han kunde give de Husarme 150 Daler Mynt. To Aar efter sin første Hustrus Død, ved hvis Begravelse Universitetet udstædte et trykt Program, ægtede han Hans Nansens Datter Dorothea, med hvem han ligesaa lidt havde Børn som i sit første Ægteskab, men hans Ejendomme er vistnok tilfaldne hende, ti 1662 fik han kgl. Tilladelse til at gøre Testament, som han selv vilde. Efter hans Død giftede hun sig 4. Juli 1665 med Konferensraad Peder Pedersen Lerche.

Find Nielsen, der kun i sine yngre Aar kaldte sig med Tilnavnet Trellund, der i hans Tid i Kjøbenhavn tillige blev baaret af hans Fætter Skoleholder Villum Pedersen Trellund, blev Raadmand 1642, som nævnt Borgmester 1645 og var en anset og agtet Mand. 1662 var han en af Stifterne af det ny Islandske Kompagni. Han døde 14. Juli 1663 og er begraven i S. Nikolaj Kirke, hvor hans Epitafium fandtes i Koret.

Han ejede Nr. 48 ved Gainmelstrand, der var en stor Ejendom med Lejekældre og Grund til Læderstræde. 1)

46. Peder Pedersen (1655-69) er født 7. Maj 1608 i Horsens, hvor hans Fader af samme Navn var Købmand. Da han nogen Tid havde gaaet i sin Fødebys Latinskole, sendtes han 12 Aar gammel til Lybek til en "kunstrig og berømmelig Skoleholder" forat lære at regne og skrive, hvor han var i 2 Aar. Derefter kom han i Tjeneste hos Vinhandler i Kjøbenhavn Kaspar eller Jesper Rotkopf, hvem han "med al Troskab og Flittighed opvartede i halvandet Aar." 1624-30 tjente han hos Korfits Rud til Fuglsang og derpaa i halvandet Aar hos Niels Trolle til Trolholm. 1632-34 var han Kornmaaler og Kældersvend hos Henrik Hvitfeldt, Befalingsmand paa Landskrone Slot. I nogen Tid derefter berejste han som Købmand Stæderne omkring Østersøen, men da han kom tilbage til Korsør, fandt han der en Skrivelse fra Niels

__________

1) Univ. Progr. Kinch i Saml. til Jydsk Hist. og Top. VIII, 53-56. Resens Inscr. Hafn. Pers. Tidskr. I 195.


220

Trolle, der var bleven Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvori det blev ham tilbudt at være Forvalter ved Lenets Skriverstue, hvilken Post han beklædte ogsaa under den følgende Lensmand Oluf Brokkenhus, ialt i 15 Aar, 1634-49.

12. Avg. 1636 giftede han sig med Margrete Klavsdatter, der havde tjent Fru Anna Lykke til Sæbygaard og døde 1680; med hende havde han 5 Døtre, af hvilke Elisabet blev gift med den yngre Hans Nansen, Sofie med Peder Pedersen Lerche, Anna med Karl Rosenmeyer, Mette med Biskop i Bergen Niels Randulf og Else med Professor Rasmus Brochman; 3 andre Børn blev ikke voksne.

Da han nu i 15 Aar "med største Besværing og Møjsomlighed" havde forestaaet nævnte Skriverstue og gjort Kongen god Rede og Regnskab, blev han efter Niels Jørgensen Skriver ved Kongens store ny Bryggers, men efter et Aars Forløb udnævnte Kongen ham til øverste Renteskriver fra 1. Maj 1650, indtil han 25. April 1655 "af sær kgl. Naade" blev beskikket til Borgmester, ved hvilken Lejlighed den Formalitet blev iagttaget, at han først aflagde Ed som Raadmand for Dagen efter at blive indsat som Borgmester. 1655 var han Forstander for Saltkompagniet og var 1662 en af Stifterne af det ny Islandske Kompagni. Medens han var Renteskriver, blev han benaadet med Kannikedømmer i Lund og Roskilde. Ved en Familiefest, formodenlig en af hans Døtres Bryllup, 1655 fik han kgl. Bevilling paa 3 store Dyr, som Jægermesteren skulde lade skyde i Skaane, og 3 Daadyr af den kgl. Vildtbane. 8. Febr. 1669 blev han Assessor i Højesteret, men døde samme Aar 9. Maj og blev begraven i S. Nikolaj Kirke. Hans Portræt er bevaret i Kobberstik.

Han ejede og bebode Nr. 38 ved Gammelstrand, ejede en Plads paa Slotsholmen og købte 1663 den store Ejendom med tilliggende Have, der laa lige overfor den nuværende Postgaard, hvorigennem Kronprinsensgade i senere Tider blev lagt. Han ejede den dog kun i faa Aar. Han var indtil 1655 Forpagter af Islemark. Der fortælles om Peder


221

Pedersen, at da den hollandske Flaade i Okt. 1658 havde slaaet sig igennem den svenske og var landet med Levnedsmidler og der fattedes Penge til at købe disse for, gik han til Kongen og meddelte, at han havde sin Kælder fuld af Guld og Sølv, der tilhørte den jydske Adel. Der blev nu givet Ejerne Sikkerhed for Godtgørelse af deres Ejendele, og Klenodierne blev førte til Mønten og slaaede til Penge, for hvilke Staden blev forsynet med Levnedsmidler. Hans Svigersøn Karl Rosenmeyer skal ved samme Lejlighed have forstrakt Kongen med 140000 Rdl. 1)

__________

1) Mikael Henriksens Ligprædiken. Resens Inscr. Hafn. Hist. Tidskr. 3 R. I, se Reg. Giessings Jubell. II 1. 228, 235 (Stamt.) Geneal. biog. Ark. S. 169. Pers. hist. Tidskr. I 197.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor feb 3 20:04:25 CET 2005
Publiceret: tor feb 3 20:04:22 CET 2005
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top