eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind VIII > nr.262

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 185-191
Nummer: 262


<-Forrige . Indhold . Næste->

262.

12 Avg. 1711.

Forordning om Forholdsregler mod Pesten.

F. 4. giøre alle vitterligt, at efftersom vi udi vores seneste allernaadigste forordning af 1 augusti haver formedelst den grasserende smitsom sygdom, som Gud har behaget at hiemsøge denne vores kongl. residentz stad med, funden for got allernaadigst at anordne og befale een og anden betieninger til den publique sikkerhed og den nødtrængtes soulagement, saa ville vi allernaadigst saavel personerne som eendeel deris forrætninger hermed videre allernaadigst til een hvers efterrætning publicere og kund giøre, saasom vi samme hermed allernaadigst publicerer og kundgiører, som følger.

1. De udi vores forommelte allernaadigste forordnings 5te post benævnte commissarier og øvrigheds personer, som med de til sig tagne 32 mænd skal for hver af stadens qvarterers mest muelige frelse og publique sikkerhed drage ald tilbørlig forsorg og nidkierhed, bestaar udj følgende:

For Frimands qvarteer os elskelige Anders Jacobsen, vores iustitz raad og borgemester, med 2de af de 32 mænd, Hans Garben og Johan Sohl, foruden andre borgere.

For Christianshavns qvarteer os elskelige Johannes Christensen Meller, vores iustitz raad, borgemester og stadthauptmand, med 2de af de 32 mænd, Reimert Vilde og Jacob Nielsen, foruden andre borgere.

For Klædeboe-qvarter Johan Eichel, viceborgemester, med 2de af de 32 mænd, Marcus Johansen og Claus Didrichsen, foruden andre borgere.

For Strand-qvarter Lars Andersen, raadmand, med 2de af de 32 mænd, Anders Kellinghusen og Hans Mickelsen, foruden andre borgere.

VIII s.185

For de 2de St. Annæ qvarterer assessor og raadmand Christian Simonsen og raadmand Anders Bek med 4re af de 32 mænd, Liuder Stiefken, Peter Friborg, Bertel Kløker og Peder Jversen.

For Snarens-qvarteer raadmand Lars Nielsen Fogh med 2de af de 32 mænd, Peder Blat og Alexander Duden, foruden andre borgere.

For Øster-qvarteer raadmand Jens Kuur med 2de af de 32 mænd, Johan Hermand Schrøder og Hendrich Nissen, foruden andre borgere.

For Nørre-qvarteer raadmand Elovius Mangor med 2de af de 32 mænd, Eilert Stuur og Hans Pedersen, foruden andre borgere.

For Rosenborg-qvarter raadmand Christopher Jversen med 2de af de 32 mænd, Peter Dorn og Christen Søfrensen, foruden andre borgere.

For Vester-qvarteer raadmand Matthias Pedersen Ramshart med 2de af de 32 mænd, Niels Jacobsen Viger og Hans Stuve, foruden andre borgere.

For Kiøbmager-qvarteer raadmand Jens Olsen med 2de af de 32 mænd, Christian Schup og Jochum Horn, foruden andre borgere.

For Nye-boer de personer, som vores ober-admiralitet og general commissariat uden nogen ophold udnævner og strax bør ved opslagende placat kundgiøres.

Hvilke alle efter vores forige allernaadigste forordning og paa den maade, som de det enten allerede haver overlagt eller fremdeeles maatte overlegge, med os elskelige vores tilforordnede udi sundheds commissionen paa Kiøbenhavns raadhuus skulde sørge for, at i sær de besmittede huse med trykte sedler uden nogen dags ophold distingveres og af qvarteer-budene anslaaes, item at de ganske uddøde værelser eller huse, af hvad jurisdiction de og ere, til sperres, og at de drage omsorg for, at af jurisdictionernis forseiglings-mænd, hvor loven det udkræver, skeer forseigling, desligeste at hvor ikke saadan forsegling bør skee, at da til sundhedens beste de efterlevende udi besmittede husze under ædelig forpligt bringes til med de udi qvartererne og Nye-boer anordnede commissariers segl selv at forsegle værelser eller loft, hvor inficerede meubler findes eller paa stok og tange opbæres udi, indtil andet publiqve segl og derhos kand blive satte, ja at og commissarierne hielper til, at alt det, som hører til separation af mistænkte samt siuges forfløttelse og de dødes begravelse, bliver ordentlig og paa sikkerste maade til stadens reenselse efter voris forige allernaadigste forordnings intention udi værk stilt. Til hvilken ende vi og allernaadigst have anordnet et qvarantainehuus paa Christianshavns forige exercere-huus, hvor fattige folk, som

VIII s.186

ei kunde soutenere sig selv og formedelst deres boe-pæls besmittelse maatte udelukkes, kunde efter commissariernes attest hen skikkes at nyde forpflegning og holde 14 dages qvarantaine. Desligeste er og paa samme maade et Waysen-huus indrættet udi Lambert Vanniers huus, hvor og effter anviisning smaa efterladte fader- og moderløse børn kunde henbringes. Og have vi ved alt dette allernaadigst funden for got at anordne, saasom vi og etc., at de tilforordnede udi stadens qvarterer til misbrugs forrekommelse og for at facilitere de fattige dødes begravelse skulde, naar som heldst at nogen fattig og aldeles forarmet maa gives en u-høvlet frii kiste eller og bredder og søm til kiistes forfærdigelse, de da derpaa udstæde een sedel til liig-kisteskriveren, som opholder sig paa een Peder Jversen tilhørende og ved Trompeter-gangen beliggende og med opskrifft paa een sort tavle distingverede plads. Thi efter slig seddel lader hand de fattige saadan kiste eller bredder og søm, som paakræves, af magazinet tilkomme. Og haver de anordnede udi qvartererne fornemmelig at betragte, at da det er meget vanskeligt at faae det nødige antal liig-kister forfærdiget, saa skulde de heldst udstæde seddel paa bredder og søm til dem, som selv eller ved naboers hielp kunde forfærdige sig kiister, og ved qvarteer-budet lade troelig inqvirere, at ikke de bekommende bredder eller kiister imod tages og ei til fattige liigs begravelse bruges, og skulde de, som der maatte ertappes i saadan bedrageri, straffes med fængsel og i gabstokken. Og bør enhver fattig saaledes med sine dødes begravelse iile, at de inden 24 timer føres til graven, og hvis nogen inden saa mange timers forløb selv eller ved naboer, som ere skyldige og bør tilholdes til deres egen frelse at sørge for deres fattige naboers og jevn-christnes dødes bortbringelse, ej skulde formedelst een eller anden mangel kunde naae kiiste, da skulde de døde udi lagen eller andet klæde af huus-folkene indsvøbes og uden kiiste om morgenen tilig eller om aftenen sildig i de anordnede lugte vogne bortføres, under højeste straf. Og ville vi, at alle disze herommelte forefaldende forretninger frem for alle andre skulde befordres, og skulde derover i et hvert qvarteer og de Nye boder holdes et rigtig igiennemdragen og forseglet register, paa det at deraf altid kunde sees, at efter øvrigheds pligt ej noget er bleven effterladt af de midler, hvorved den grasserende farlig smitsom siugdom nest Guds bistand i tide kunde blive dempet og forekommet.

2. Præsterne, som vi allernaadigst udj vores forige forordnings 10 post have anordnet at skulde betiene de mistænkte siuge i deris huse aarle og silde og holde sig paa visze værelser af sondret for

VIII s.187

ikke at besmitte andre, kunde bespørges hos een hver kirkes klokker. Og haver saadanne for de mistænkte siuge anordnede præster sig ellers efter en hver kirkes sogne-præstes videre ordre og anviisning at rætte.

3. De udi voris forige allernaadigste forordnings 2den post ommelte barberere, som og skal holde sig afsondret fra andre for at forekomme infection og ellers paa ansøgning alleene betiene stadens nedfaldne inficerede siuge, i sær de fattige, indtil de til lazaretterne kunde blive udførte, ere disze og haver deris visze boepæl og districter at betiene, saaledes som her effter mældes.

Monsieur Andreas Badstuber, boende i Stadt Heidelberg paa hiørnet af Badstue-strædet, betiener med 2de svenne Klædeboers, Frimands og Nørre qvarterer.

Monsieur Røtke Küster, boende udi det Oldenborgske Horn paa Øster gade, betiener med tvende svenne Rosenborg, Kiøbmager og Øster-qvarterer.

Monsieur Johan Friderich Eichorius, boende paa hiørnet af Høibroe-strædet, indtil ham andet huus kand forskaffes, betienner begge St. Annæ qvarterer.

Monsieur Anders Baltzersøn, boende ved Stranden ved Nisze gangen, betienner med 2de svenne Strand, Snarens og Vester qvarterer.

Monsieur Daniel Ansorge, boende pan Christianshavn, betiener Christianshavns qvarteer med en svend.

Bendix Johansen boer udi de Ny-boer i det af ober-admiralitetet anvisende huus og skal alleene betiene Ny-boer.

Hvilke barberers forrætning bestaar særlig der udi, at de [og deres] svenne skulle giøre alle besigtelser i deres qvarterer, betiene som forhen ermelt alle af contagionen ned faldene siuge, særlig de fattige, som lader sende bud til dem eller og af qvarteer-budene underrettes om, og ej nogen anden i u-besmittede husze, erfare paa det nøjeste eenhver siugs tilstand, underrætte vaage konerne om de siugis cuur og pleye og dem recepter foreskrive og i det mindste alle patienter eengang om dagen besøge og daglig rapporter om alt til commissionens sundheds skrivers bud efter instrux aflegge. Og maa de ingenlunde af de fattige for deris betiening noget fordre eller tage, efterdj de nyder af sundheds commissionen maanetlig gage, men af de riige tilstædes dem at tage, om de godvillig noget vil give. Og skulde de udi deres cuur følge det medicinske facultets og stads-physici raadføring og ordre. Og giøre de ellers alle forbemelte forrætninger saa-

VIII s.188

ledes, som de for Gud, os og deres samvittighed efter den i sundheds commissionen aflagde eed vil forsvare. Ellers ville vi herved allernaadigst have anbefalet, saasom vi hermed etc., at ingen barberer og ambts-mester maa understaa sig, i fald disze nu bestilte skulde komme noget til, at veigre sig udi at træde uden nogen dags udsættelse i de afdødes stæd efter deres orden i lauget, thi hvis de det giøre, skal politi-mester u-fortøvet dem udi deres husze lade indsperre og formeene dem at bruge deres profession, betage dem deres svenne og bekken, og deres amt skal for dem confisqveres uden derfore at nyde nogen betalning. Amts mesterne skulde under lige straf ej heller veigre sig udi at betiene lazaretterne, til hvilken ende de og skal være tiltænkte strax at forsiune sig fra fremmede stæder med svenne. Saa ville vi og allernaadigst, at alle barberere deres svenne saavelsom og barberer, der ere uden amtet, item uden tienneste værende apoteker svenne skulde under høieste straf paa liv og gods være forpligtet ved nærværende svage tiid paa sundheds commissionens anmodning at giøre tienneste, hvor behøves. Alle de, som kand overbevises at have her i staden ladet sig bruge for jordemødere, skulle under vilkaarlig straf fire dage efter denne vores allernaadigste forordnings publication for stads physico og deres sogne præst angive, at de af magistraten som rætte jordemødere kunde vorde bestilte og ved nærværende tiid inddeeles til de frugtsommeliges betiening.

4. Alle fattige døde, som forlanges af sundheds commissionen at maatte ved de anordnede liig-dragere og vogne begraves, Ny-boer og Christianshavn, som har deris anviiste egne liig-vogne og liig-bærere, undtagen, skulde saavelsom de siuge, der begieres at maae til lazaretterne blive udførte, angives strax udi sundheds-cammeret under Raadhuszet, paa det at derefter behørig anstalt kunde blive giort, men ingen siuge udføres fra Kiøbenhavn, Ny-boder og Christianshavn til lazaretterne uden de af smitsomhed nedfaldne, til hvilken ende den, som er i tvifl om siugdommens beskaffenhed, skulde lade districts barbereren besigtige den siuge, og ved liigenes angivelse forklares, naar de ere døde, og om i huset folk effterlever, som de døde kand legge strax i kiste, eller nødvendig de anordnede liig-qvinder maa haves. Saa skulde og budene i qvartererne hver aften klokken fem ved sundheds-cammeret skriftlig angive, om nogen, i sær fattige, liig i qvartererne har lagt nogle dage u-begraven, paa det at desbedre kunde giøres anstalt de ældste liig først at udføre.

5. Som vi med største mishag allernaadigst haver maat fornemme ved al den naadige omsorg, vi lader tage for de inficerede

VIII s.189

paa lazaretterne at pleye og curere, at eendeel af dem, som kommer sig af deres siugdomme, teer sig derefter heel u-blne og begaaer een og anden grove mishandlinger, ja understaar sig, før de af sundheds commissionen og efter foregaaende chirurgi attester vorder løsgivne, at undvige og sig af lazarettet bort practicere, andre, i sær formastelige qvinder, som ikke en gang haver noget paa lazaretet at bestille, skal understaa sig ved een og anden udveye at bestige og løbe derfra ud igien og imidlertid der skal drive u-tilbørlige handlinger og muligt bestiæle og berøve de siuge og døde deres penger og klæder fra og samme over grøfter, staket og planke-værk overkaster, ja og eendeel af de til de siuges opvartning og de dødes begravelse antagne, i sær qvindes personer, ere og enten trodsige, skiødesløse og nachlæszige udi deres forretninger eller og udi andre misgierninger imod deres aflagde æed sig interesserer; videre skal og eendeel af de her udi staden antagne liig-, siuge- og sundheds-skrivere ej tee sig saaledes som det sig bør, og eendeel liig- og siuge-dragere saavelsom kudsker og andre erviser sig ofte meget u-blu med fylderi og opsetzighed imod deris foresatte inspecteur og liig-skriver, saa og imod al forbud og aflagde æed fordrister sig fattige folk penge for siuge og dødes bortførsel at aftrenge, med mere, stolendes derpaa, at de ved nærværende svage tid, da os elskelige vores tilforordnede udi sundheds commissionen med mangfoldige forretninger ere besværgede, de som enten inficerede eller mistænkte for beheftelse af den smitsomme siugdom ej strax kand paagribes og for deris mishandlinger afstraffes, thi er vores etc., at ligesaavel som de, der i forbemelte betieninger ved nærværende svage tiid skikker sig ærlig, flittig og vel, med en og anden aflæg efter dise tider skal ihukommes, saa ville vi og allernaadigst, at derimod for de u-blue og forhærdede, som saa lidet frygter Guds og øvrighedens straf, skulde paa visze stæder, opsættes galge og gabe stok, samt et vis arrest huus udsees, paa det at de efter deres forseelsers beskaffenhed i tide tilbørlig kunde vorde afstraffede, og hvilke, som for een og anden aarsage ej ved nærværende tider maatte bekomme deres vel fortiente straf, skulde antegnes og beviislighederne om deres mishandlinger bevares indtil bedre leilighed, da deres sag om kort og lang tiid skal staae dennem aaben for og de efter dens beskaffenhed at lide paa liv, ære, gods og formue.

6. Alle de, som kommer til deres helbred udi lazaretterne, maa som forbemelt ingenlunde sig fordriste, under livs, æres og godses fortabelse, derfra at begive, men de skulle først dertil afvarte

VIII s.190

sundheds commissionens tilladelse, saa og hvilke som forlanges, enten de ere civil eller militair, mands eller qvindes personer, unge og gamle, skulde paa commissionens ordre udi een maaned udi en billig kiendelse betiene den forrætning udi lazaretterne, som de maatte vorde foresat og tages udi æed paa, saasom de, der haver udstaaed svagheden, bliver gierne ved de siuges betiening uden fare, naar de sig ej selv udi deres egen diet forseer. Og tilmed er det en pligt, at ligesom friske og sunde folk ofte ved deres og andre siuges opvartning tilsætter livet, saa bør de, som restitueres igien, opvarte andre svage, om deres tienneste behøves, og skulde nogen sig herudi paa sundheds commissionens ordre veigre, bør de derfore efter sagens beskaffenhed lide paa liv, ære og gods. Hvorefter alle etc. Thi byde vi hermed og befale commandanten, præsident, borgemestere og raad samt byefogden og alle andre her i vores etc. Kiøbenhavn, som denne vores etc., at de den paa behørige stæder etc. Givet etc. Hafniæ d. 12 augusti 1711.

Sæl. Reg. XLVI. 224-32.

VIII s.191

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: man nov 10 18:44:29 CET 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top