eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind V > nr.1839

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: V
Side: 781-791
Nummer: 1839


<-Forrige . Indhold . Næste->

1839.

Brudstykke af en Kjøbenhavns Krønike fra det 17de Aarh.

I Ny kgl. Saml. i Kvart Nr. 994 b paa det Store kgl. Bibliothek findes 12 Blade med Optegnelser om Kjøbenhavn, skrevne med en Haand fra Midten af det 17de Aarhundrede, men uden Begyndelse og Ende og med mange store Lakuner. Ved hvert Aars Begyndelse er der vedføjet Aartal, men som oftest har det kun kunnet lykkes at finde det rette Aar for Optegnelserne og Bladenes Følge ved særlige Undersøgelser, der følgelig dog ikke have været vanskelige. Optegnelserne se ikke ud til at have været gjorte samtidig med Begivenhederne, men Haandskriftet er sikkert en Afskrift.

(1633.)

..... Køning Knapmager, som boede i Wimmelschafft, paa gaden og strax døde.

Dend 26. decembris om morgenen imellum 4 og 5 klockeslet døde Anders Ollufsøn raadmand og dend 30. begrafven.

Anno 1634.

Natten imellum dend 5. og 6. janv. blef Christopher Strangesøn skamferit udj sit ansigt paa gaden af Christopher, Peder Christophersøns søn.

V s.781

Natten imellum dend 13. og 14. janv. ved tolf slet døede Boldevin Blanchfort og 17. ditto begraven i St. Nicolaj kiercke.

Dend 13. drucknede 2 baasmend ved Kalleboe, huor de ville stange aahl.

Dend 1. febr. om afftenen imellum 9 og 10 slett ihielslog Ditløf Hansøns brøgersvend en Hans Drubiens drenge og nest efter begraven i dend tydske kierche.

Den 3. martj vdsprang Jens Apoteckers slagtersvend paa Amager i Stranden og drucehnede.

Dend 7. may kom Hans Kongl. May. hiemb till Kiøbenhafb til skibs.

Dend 13. blef sallig hertzog Uldrichs liig, som paa Ko. Ma. skib Svanen fra Gelychstad blef ført paa Kiøbenhafns Slodt, sørgeligen indbaaren.

Dend 14. giords Jacob Pedersøn og Niels Willumsøn deris raadmands eed.

Dend 19. blef sallig hertog Wldrichs liig sørgelig i Vor Frue kiercke effter vor christelig ordinanser nedsatt.

Samme dag afbrendte Hans Larsøns og Anders Madtzsøns gaarder i Wierum.

Dend 2. junj blef welb. Thomis Noldtz fruis liig og d. 3. nest efter welb. Jockum Beckers harns begge udj Nicholaj kiercke til jorden béstedigett.

Natten imellum d. 22. og 23. junj 1) døde Thomis Lorich raadmand og d. 27. begraven udj H. Gejstis kierche.

Dend 20. julij M. Peder Windstrups brøllop.

Dend 4. aug. kom til Kiøbenhafn dend frandske gesandt.

Dend 15. hafde borgemester Reinholdt Hansøn klammerj med hovedvagten paa Raadhuused, blef dagen derefter forligt.

Dend 16. ankom den polske gesandt og blef paa Slotted indlosered.

Dend 19. kom førsten af Sønderborg hid till Kiøbenhafn.

Natten imellum d. 19. og 20. blef een af welb. Hans Vldrichs tiennere af byens vagt paa Raadhuuset skiødt i laared.

Dend 27. ankom dend spanske gesantt fra Danszig.

Dend 30. ankom til Kiøbenhafn Henrich Holchis liig, som med stor sollenitet ved St. Anne broe blef entfangen og med rytterie, soldaterske og skollens personer for liget samt herremend og fruen-

__________

1) I Hdskr. staar Febr., men der skal staa Juni, se Kjøbenhavns Hist. og Beskr. III. 233.

V s.782

timmer og nogle af professorerne og ganske faa borgerskab efter liget indført i hans gaard paa Nørregade.

Dend 1. sept. om aftenen stack en af Kongl. Ma. thrompeter ved nafn Zacharias welb. Sivert Wrnis berider, døde neste dagen efter, begrawen deod 5.

Dend 5. ankom svendske gesandter.

Dend 10. blef gref Holckis liig nedersat i Vor Frue kiercke udj Kiøbenhafn, Ko. Ma. hoef-predichant Doct. Christian giorde liigprædichen.

Dend 22. reiste den spanske gesandt fra Kiøbenhafn til Danszig.

Dend 23. ankom keiserlig gesanter og førsten af Holdsten til prindtzens bielager.

Dend 20. nest tilforn var Hans Fyrstelige Naade prindtzen siug.

Dend 30. ankom frøcken Magdal. Sybilla till Kiøbenhafn.

Dend 5. octobr. blef Hans Fyrstelige Naade Prindzens bilager holdet med frøchen Magdallene Sybile paa Kiøbenhafns Slot, og samme dag blef 12 herremænd slagen til riddere. Item om afftenen efter copulationen 1)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

(1635.)

Dend 7. sept. blef Mads Rafns kone og amme halshugen paa Slodzpladzen omtrent klochen 5 om morgenen.

Dend 16. blef en badsker svend ihiel stochen uden Østerport for haanden med en anden.

Dend 21. blef 16 mænd opkrefuet af Kiøgge paa Madz Raufn.

Dend 28. var Madz Rafn 2de gange i Kiøgge.

Dend 7. oct. druchnede Margrete, Tomis Lorikis pige, i Blegdammen.

Dend 11. bestormede baadsmendene Antonj Vagtmesters huus.

Dend 12. om aftenen ofuerfaldt Vagtmesteren Baldzer Kondevin.

Dend 15. var Islandske Kompagnis participanter udi rette for Ko. Ma. paa Kiøbenhafns Slodt om deris tvistighed.

Dend 21. om afftenen imellum 9 og 10 slet udi Morten Pedersøns brøggers døer paa Gammeltorf blef hans søns skollemester ihielstuchen af Rasmus Henrichsøns skredersvend.

Dend 22. var Madz Rafn udj rette for præsterne udj Vor Frue kiercke og anden dagen i rette paa Slotted.

__________

1) Her fattes flere Blade.

V s.783

Dend 25. udj Hans Kongl. Ma. og Hr. Cancelers item andre adelspersoners og nogle borgeskabers nerverelse blef Regens kiercke udj Kiøbenhafn af M. Niels Povelsøn, sogneherre till Vor Frue kiercke, indviet og af hannem udj samme nye kiercke den første prædichen giordt.

Dend 5. nov. om afftenen blef Antonjus Bøcher vagtmester udj klauedietens 1) huus fengslig anholden og indsatt.

Dend 14. blef den skredersvend rettet, som ihielstuck den studenter paa Nyetorf.

Dend 4. decemb. kom Hans Mandixsøn fra heredage og loed trompetter blese for sig igiennem byen.

Dend 9. blef Antonj vagtmester casserit af sin bestilling og hoes slutteren anholdett.

Dend 12. blef Madz Rafn udj det Blaatorn af 4re badskersvenne paa sin krop besegtet.

Dend 31. giorde He[n]rick Møllers festemøe barsel.

1636.

Dend 2. janv. bemelte Henrick Møllers fæstemøes barn til christendom udj St. Nicolaj kiercke.

Dend 11. giorde de 16 mend deris afsigt om Madz Rafn.

Dend 1. febr. om afftenen af ulychelig hendelse ihielskød Hans Schmalkol slodtzfogetz dreng slodtzbageren Hans Eskuerguid.

Dend 13. blef hr. rentemesters Jørgen Vinds tienner fengslig anholdt og indsat i det Blaatorn for nogle penge, hand hafde staalet paa rentecammerit.

Om natten imellum 24. og 25. døede Mads Rafn i fengslet paa det Blaatorn, blef siden opskaaren og af badskerne besigtiget, skeede dog iche formedelst doctorerne, som dertil og vare kaldet, det iche ville efterkomme uden Hans Ko. Ma. egen naadigste befahling.

Dend 14. martj dømbt imellum borgemester og raad og Hans Mandixsøn udj skieldssagen.

Dend 21. dømbt imellum borgemester og raad og Hans Mandixsøn anlangende trompeter. Samme dag dømbt imellum hannem og de 4re mænd.

Dend 22. april kom Hans Kongl. Maj. tilbage til Kiøbenhafn fra Haderslef, huor Hans Ko. Ma. haver holt vinterlager.

Dend 23. war Hans Mandixsøn og borgemester og raad udj rette for Hans Ko. Ma. paa Kjøbenhafns slodt.

__________

1) Slutteren, jfr. I. S. 599.

V s.784

Dend 24. var byefogden udj rette for Hans Ko. Ma., som af borgemester og raad war angiven.

Dend 25. blef Florens R. med 3 drabanter og profossen eftersøgt at skulle effter Kongl. May. befalling weret udj det Blaatorn.

Samme dag maatte dend gamble vagtmester Antonj aflegge sin degen.

Dend 2. may angich herredagene. Hans Mandixsøns sager henvist til commissarier. Herredagene entis paa 3 uger derefter.

Dend 4. blef Antoni Bøchers 3 Mk.'s dom afsagt af Hans Ko. Ma. og [af] raadet confirmerit.

Dend 7. blef 117 studenter deponerede.

Dend 8. Henrick Møllers kammerskrifuers brøllup.

Dend 9. bekom Hans Mandixsøn emternis skudsmaal.

Dend 10. blef dømbt af Hans Ko. Ma. og raadet imellum Jens Paaske og Peter Mudtzfeld.

Dend 13. drebte og ombragte Jørgen Karstensøn i Skoeboderne sig og sin Hustrue.

Dend 22. may welb. Olluf Daaes brøllup, og blef en skredersuend og 2de børn beskaadiget af 2de løbske heste. Gud er for alt at tache, som bevarede Hans K. May., Prinssen og Prinssessen, sampt dend gandske brudeskare og andre got folch, ti samme heste løb ind iblandt brudeskaren paa Amagertorf og stedis icke førend j Kledeboderne.

Dend 23. reiste Hans Kongl. Ma. herfra til Holdsten. Samme dag Antoni Bøchers godtz antrefed paa Henrich Bulles skib og vilde rømme. Rømte dog 3 dage der effter.

Dend 8. junj kom Hans Kongl. Ma. til Kiøbenhafn.

Dend 10. reiste Hans Kongl. Ma. til Helsingør, huor Hans Mayt. agted at give sig til skibs, blef igien afslagen og kom til Kiøbenhafn igien.

Dend 2. julj afreiste Hans Ko. Ma. til Holdsten.

Dend 5. forreiste Hans Førstelige Naade Prinsen og Prindssessinen her fra Kiøbenhafn.

Natten imellum den 25. og 26. faldt saadan forferdelig pladsregen, des lige aldrig tilforn er hørt.

Dend 28. blef en qvinde Maren Gregersøns(!) ved Vestervold anholden formedelst en troldqvinde, hun hafuer loseret og bortrømbte.

Dend 3. aug. blef en norsk karl med falske 2 skilling støcher paagreben.

Dend 8. forreiste Hans Ko. Ma. af Pollens broder Cassimirus

V s.785

her fra til Cronborg. Samme dag blef hiedført en troldqvinde, som blef paagreben udj Enge[l]holmb.

Dend 11. blef Troels Froest formedelst hans druchenskab og ubeskeedenheed paa Raadstuen imod borgemester og raad øfuet til slutteren hensat.

Dend 22. beklede forskrefne norske karl eller mynter ved nafn Anders Pedersøn af Mollesund 4re steigler, hofuedet og høyre haand naglede fast paa steiglen.

Dend 2. sept. blef Petter Musfelds børns skolemester ordinerit udj Vor Frue kiercke i Kiøbenhafn at verre sognepræst udj Stralssund.

Dend 22. blef 11 throldqvinder brendt udj Malmøe.

Dend 7. oct. blef en person, som angaf sig for en capitein at vere, item at hand hafde 5 prisser, som hand hafde i Stredet eroberet, ladet med viin og kostelige dyrebare silchevare, som hand udj Kiøbenhafn til fald pressenterede, andholden formedelst fornamdis, at hand omgengedis med faugt.

Dend 8. blef Hans Kongl. Ma. daatter frøchen Elenora, fich welb. Corfidz Wldfeldt, indført udj Kiøbenhafn med rytterie og anden stoer forsamling. Samme tid stoed borgerskabet paa gaden i gever. Blef entfangen af Hans Ko. Ma. og Prindsen.

Dend 9. blef de coppolerede paa Kiøbenhafns slot. Samme afften gich et fyrverck af, disligeste neste efterafften ligesaa.

Dend 11. holtis ringrenden.

Dend 13. angick herredagene i Kiøbenhafn.

Den 31. blef Henrich Wichart capitein slagen i jern paa Holbmen.

Dend 3 nov. war Hans Ko. Ma. og Hr. Canceler paa vnge Dr. Hans Resens begyndelse.

Natten imellum den 8. og 9. var en 1)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

(1639.)

Dend 11. martj giorde Christen Bendsøn og Hans Nansøn deris raadmands eed.

Dend 17. blef Doct. Jesper Brochmand til erchebiscop med stoer solennitet af Doct. Peder Vindstrup, supperintendent udj Skaane, i Vor Frue kiercke j Kiøbenhafn ordineret.

Dend 24. var Søren Terchelsøns brøllup, tholder udj Gelychstad.

Dend 18. april kom Hans Kongl. Ma. og Hans Førstelig Naade Prinsen og Prinssessen til Kiøbenhafn.

__________

1) Her fattes flere Blade.

V s.786

Dend 26. blef Marckus N., forige raadmand udj Roskild, dømbt paa herredagene fra lifuet for manddrab og den 4. martj paa Sloedtzpladsen halshugen.

Dend 22. Julj ankom 2de hollandske gesander till Kjøbenhafuen.

Dend 8. september indsatte Mag. Olluf Wind Mag. Wichmand Hasenbartt, som sig den 14. julj till forne udj Wor Frue kierche først lod sig hørre, at werre sogennepræst till samme kirche udj Kiøbenhafuen och samme dag giorde bemelte Mag. Wichmand ligprædichen ofuer Jens Apotecker Slagters søen, som var 16 aar gammel og blef ihjelslagen af capitien Hans Knudsens søen, huilchen blef rettet derfore den 17. nest paafølgende.

Natten imellom den 30. septemb. og 1. octob. døede Hr. cansseler Christian Fris og den 23. paafølgende udi Vor Frue kierche begrafuen. Hans Kong. Ma. fulde self liiget.

Neste natten for den 23. døede hans broder welb. Niels Fris meget hastig hoes Michel Sørensen raadmand i Kiøbenhafuen.

Samme dag andkom Hans Førstelig Naade Princen til Kiøbenhafuen.

Den 27. octobr. stoed welb. Hans Lindenoes brøllup med frøchen Elisabett paa Kiøbenhafuens slott.

Den 29. blef sal. welb. Christian Frises lig sampt hans broders fra Kiøbenhafuen bortført.

Samme dag stoed dansmesters Alexsander von Kyekelsems og Kongl. Majt. mundsken[k]s brøllup paa Kiøbenhafuens slott.

Dend 30. octob. skeede ringerennen paa Kiøbenhafuens slotzplaedtz.

Dend 6. novembr. reiste Hans Førstelige Naade Prinsen fra Kiøbenhafuen.

Natten imellom den 29. og 30. november wdbrøed af dett Blaae thaaren en Dynckercker capitien, blef hand igien samme afften paa greben og den 2 decembr. nest effter opueppett self thredie vden Østerport.

Den 30. decemb. war en elefanntt udj Kiøbenhafuen, som var afrettet at dandse, fegte, knelte og andet mere saadantt.

Samme dag effter Hr. Stadtholder befahling blef de thuende portter udj Nissestrede ued Stranden nedhuggen.

1640.

Den 2. januari blef udj Raaskild føedt itt foester med 2 andsegter og 4 øyenne och et hofuet, ellers det gandske corpus rettelig formereret.

V s.787

Den 16. blef bøedlen af Nested partteret og steglet uden Vesterportt, blef først lefuendis nedlagt paa itt skaefoet og hans thunge af halsen wdskaaren, dernest hans gemecht afskaaren, hans hierte udtagen og siden partteret y 4re støcher.

Dend 31. loed thuende Amagerbønder veye thuende heste, som var lefuendes, paa Kiøbenhafuens byes wegt udj Weyerhuuset, formedels kiøberen hafde lofuet att betalle for huer skollepund, huad huer hest weyede, sex skilling danske. Aldsaa weyede den enne hest 2 skippund och 2 LisPd., belob des penge derfore 47 rdlr., den anden hest weyede nogit ringere. Var thoe smaae lumpen heste, kunde dog begge ilde nock gielde 20 eller 25 rdl. Var itt galdt kiøbmanskab och dyert hestekiøed, burde at ihukommes udj advisserne.

Den 14. martj kom Hans Ko. Ma. till Kiøbenhafuen.

Den 26. kom Luchas Hammer j det Blaa thoren 1)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

(1645).

... deris degener at brydis og de at rømme riget, formedelst de sig iche redelig hafde forholdet udj den feyde, som jmellum de danske og svenske skibe under Falster passerede.

Dend 27. blef de indqvarterede soldater forordnede at vaage paa Volden fra Vankonsten, saa og langs omkring til Westerport og i Vesterport, det andet af borgerskabet besadt.

Natten imellum dend 3. og 4. maj afbrendte Peter Gagelmands hafuehuus udj Bredegaden uden Østerport.

Dend 16. may om afftenen vdseiglede Ko. Ma. skibsflaade af Sundet. NB. Desver blef af samme flode Rosengallen kaldet Svensken til dehl, som dennem inde ved Gottenborg i hænderne løb pindzedag, som var den 25. may; blef og samme dag generalskibet Sophie med 3 anchere i fjorden ved Venge drefftig paa grunden, sanch med top og tagel og 54 metalstøcher, som ej videre end folchene der blef reddet, de øfrige beholdne skibe komme den 28. may igien for Kiøbenhafn. Var saa en meged ulychelig reise, idet at baade 2 skibe forloredes og endda inted til rigens beste blef udretted, og var samme tid Ofue Giedis som rigens admiral hans første udtog med samme flode.

Dend 31. may kom 50 hollandske orlogs og henved 300 comferdieskibe i Sundet, satte først ved Lappen, den 5. may 2) igien indløb inden for Slottet og der anckerede, ginge derfra den 6. dito

__________

1) Her fattes mange Blade.

2) Skal være Juni.

V s.788

med orlogsskibene til seigls, satte formedelst contrarie vind samme dags afften under Huen.

Samme dito indlagde ald floden veed Blochhuusene.

Dend 8. løffte Hollenderne ancher igien, maatte dog strax formedelst contrarievind igien anckere, til om anden dagen den 9. dito løb dend gandske flode med de 50 confoier igiennem Østersøen, de 30 confoier satte i Kiøge vig, de 25 af samme confoier kom tilbage igien og satte paa reeden for Kiøbenhafn.

Dend 15. giorde Mag. Olluf Vind sin valetprædicken i Vor Frue kierche og blef Hans Ko. Ma. hofprædichant.

Den 29. blef Dr. Jacob Matiesøn ordinerit i Vor Frue kierche at vere biscop i Aarhuus.

Dend 5. julj døde Peder Hansøn raadstueskriver.

Dend 9. blef Mag. Erich Ollufsøn ordinerit til sognepræst i Vor Frue kierche.

Dend 11. blef Hans Ko. M. gallej, Samsson kaldet, taget af de Svenske uden fore Dragør, der hand paa kundskab var udskichet.

Dend 10. julj blef Peder Christensøn forordin[ere]t til tingskrifver og Søren Christensøn paa Raadstuen.

Den 25. kom den svenske flode og satte vnder Amager land.

Dend 8. aug. blef et Hans Ko. Ma. skibe, kaldet St. Peter med Nøglen, taget af Svensken imelum Malmø og Kiøbenhafn ved 3 klocheslet om morgenen.

Dend 12. kom welb. Peder Vibe til Kiøbenhafn fra grendzemodet, førte vise tiidinger imelum Danmark og Sverig med freden, blef neste forgangen fredag slutted fuldkommen.

Dend 19. blef Michel Tiede bagers søn, som hafde ihiellskut en bonde, rettet med sverdet paa Nyetorf.

Dend 14. giorde Fin Nielsøn borgemester sin borgemester eed udj Reinholdt Hansøns sted, som entlediget blef. 1)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

(1646.)

Dend 13. (dec.?) om morgenen imellum 6 og 7 slett døde Nicolaj Kloemand af den syndige verden og blef begrafuen den 18. nest paafølgende udj H. Geistis kiercke.

Samme dag lod borgemester og raad i Kiøbenhafn paa predickestollene publicere, at udj en huer kiercke skulle omgaais en taufle, der udj at samle til dem, som sig udj ildebrand lade sig bruge til

__________

1) Her fattes flere Blade.

V s.789

arbeide, med at belønne eller i saadant arbeid paa helbreden skaade bekommer.

Dend 15. blef Morten Steenvinchel begrafven udj Nicholaj kiercke udj Kiøbenhafn.

Dend 20. stoed en Islender ved nafn Jonas, som hafde værit vngefehr 18 eller 20 aar udj Barbariet og sig der ladet omskiere, aabenbar skrifft j Holmens kiercke og for en Christen udj den christen kierche igen indlemmet og annammet.

Dend 27. skeede offentlig bøn udj alle kiercherne j Kiøbenhafn, item vdj Bremmerholmbs og Christianshafns kiercher, at Gud allermegtigste vilde det ugudelig diefuels menniske aabenbare, som hafde myrt sit eget foster, halsen sønderrefuen, det nøgen kast i Stranden, som nest forleden den 24. dito blef funden ved Bremmerholm, huor det var fløet paa landet.

1647.

Dend 6. febr. ihielslog Niels Laurissøns brøggersvend en skibstømmermand med en bærestang, saa og med samme berestang jordslog 2 andre tømmermend, at de og paa stedet beliggendis blefue. Skeede neden for Nyebroe, samme 2de tømmermend blefue som halfdøde hiembførte udj deris logemente, brøggersvenden vndkom.

Dend 12. dito afbrendte disvær Ko. Ma. Tyghuus, giorde mægtig stor skaade paa Rostkammeret, saa inted deraf blef redet vndtagen støcherne neden vnder i Tyghuuset, som bleve vskad og beholdene, mens en gandske dehl støchlader opbrente. Samme brand foraarsagede Jan Jansøn capiteins søn af uagtsomhed med en granatte, som hand skulle forferdige, angick vngefher klochen 3 1/2 om efftermiddagen. Kom ild udj Archeliet og i fyrvercherne og andet saadant derj var, som strax opslog udj en hast, det gandske huus antendte, saa ingen mennisker mueligt var at kunde leske, nogle personer strax døde, men den Jan Jansøns søn og nogle andre, hos hannem vare, blef ved lifuet og undkom. Samme ildebrand warede lenge ud paa natten. Hans Mayt. var siden hoes ilden.

Dend 14. blef obersste Zernekoes tagen i arest paa Slottet.

Dend 27. døde Christopher Trønner.

Dend 4. martj holdtis krigsret paa Kiøbenhafns Slot udj obersste Zernekoes sag, dog iche dømbt.

Dend 11. dito blef obersste Zernekoes friekient, effterdi med vidner iche beviste hand sig udi sin bestilling anderledis end som en erlig mand at hafue forholdet.

Dend 15. blef atter krigsræt udj Zernekoes sag holden.

V s.790

Dend 16. kom Zernekoe af sin arrest paa frie foed og udj sin forige bestiling, var om hannem vrangelig forebragt.

Dend 17. meste 2de soldatter, som udj Christianstad hafde mynttet, deris finger, som bødelen paa galien, som stoed paa Amagertorf, loed opslaa udj Kiøbenhafn. Noch blef en af samme compagnie ued bødelen vippet ud af Raadhuuset og den fierde kom j jern paa Bremmerholmb.

Dend 21. kom Hans Førstel. Naade Prindzen og Prindssessen til Kiøbenhafn.

Dend 29. reiste Hans Førstel. Naade Prindzen ad Tydskland, kom dog ey videre end til Nykiøbing.

Dend 12. april var adelen forskrefuet til mode udj Kiøbenhafn, møtte og holdet.

Dend 18., som var paaskedag, fantist et speet barn med en steen om halsen j reueren udj Christianshafn udkast og myrdt, moderen eller mordersken blef strax aabenbaret og paagreben.

Samme dag nedfaldt en mand igiennem et hul paa hvelningen paa Østerport ned i porten, døde anden dagen dereffter.

V s.791

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: tir jun 10 17:05:41 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top