eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - bilag 61 - 151

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

[143]

61.

Christian den Fierde til Christian Thomesen.

Frederiksborg den 8de December 1646.

Efterdi mig forgangen Søndag af Rigets Marsk ene og stiltiende blev tilstillet en Seddel, med nogle af Rigets Raads Hænder underskreven, tilstillet, som jeg intet læste førend jeg kom hid; den Tid jeg siden det læste, da skrev jeg strax korteligen min Mening derpaa in margine, og sendte hannem den samme tilbage igjen, hvilket jeg hermed nu haver villet lade Dig hermed vide, nemlig: at naar jeg erlanger det igjen, som jeg af min egen Pung spenderet haver paa Kiøbenhavns Fortification, da vil jeg skaffe Materialia til dette forehavende nye Værk. Havde de Godtfolk, Adel og Uadel, i de forrige Tider villet giøre mig det til Villie, som de nu erbyder sig at giøre, da havde Kiøbenhavn for 20 Aar siden været in Perfectione.

Ingenieur og andre, som til Værket kan bruges, ere ved Haanden, og Fortificationen er lagt, som den skal ligge, saa at de intet kan tage feil af den; og om der skiøndt kunde findes Noget, som kunde have nogen Underretning fornøden, da er jeg intet langt borte, saa at de samme Personer kommer mig intet ved at spendere Penge paa....

Christian den Fierdes egenh. Breve.


144

62.

Christian den Fierde til Rigets Raad.

Kiøbenhavn den 21de April 1647.

V. S. G. T. Eftersom Vi Eder naadigst tilforn haver befalet, Ridderskabet her udi Siælland at forskrive og dennem paa Vore Vegne allehaande da at forgive, saa efterdi dette hele Kongerige ikke lidet Magt er paaliggendes, at Kiøbenhavns Fortification alvorligen bliver med allerførste foretagen og paa arbeidet, ville Vi og naadigst, at I da ogsaa Ridderskabet saadant lader forstaae, og af dennem begierer, at de det snarest mueligt den udlovede Hielp, som de tilforn af hver 200 Tdr. Korn tilsagt haver, med nødvendigt Redskab, som dertil bruges skulde, ville lade fremkomme, og sig forene, hvorledes de formene saadant beqvemmeligst af alle og hver kunde uforsømt i Værk stilles, paa det Sommeren ikke skulde forløbe, og saadan høi nødvendigt Arbeide blive forsømt.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

63.

Christian den Fierde til Lehnsmændene over al Siælland.

Kiøbenhavn den 20de Mai 1647.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du Vore og Kronens Bønder udi Dine Lehne tilholder, at de efter Jordbøgernes Summarum over forskrevne Lehne, som beløber sig 5290 1/2 Tdr. Korn af Kroneborg-Lehn 26 Karle, af Frederiksborg-Lehn, hvis Jordbog beløber sig 5953 Tdr. Korn, 29 Karle, og af Abrahamstrup efter Jordbogen, som er 1135 1/2 Td. 5 Karle (beregnet af hver 200 Tdr. Korn een Karl), hver med en Skovl og en Spade, til den 9de Juni førstkommende, hid fremskikker til at arbeide paa Fæstningen her ved Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, og at de dennem paa 3 Maaneders Tid med Underholdning forsyner, eller isteden for hver Karl een


145

Rdlr. om Ugen fremskikker. For det Øvrige af Jordbogen, hvoraf ikke fuldkommelig kan holdes en Karl, ville Vi naadigst, at de Bønder i hvert Lehn, som Intet udi forbemeldte Karle at holde tilkommer, skal give om Ugen i Kroneborg Lehn 2 Mk. 11 Sk., i Frederiksborg Lehn 4 Mk. 4 Sk. og i Abrahamstrup-Lehn 4 Mk. 2 Sk., og at de det til samme Tid lader fremkomme. Hvilke som nu Karle eller Penge fremskikker, de skulle sig hos Os elskelige Axel Urup til Belteberg, Vor Mand, Tiener, bestalter Oberst til Fods og Gouverneur udi Vor Fæstning Christianspriis, angive og sig lade indskrive eller Penge levere. Begiver Nogen sig derfra inden forskrevne tre Maaneder ere ude, uden Pas fra fornævnte Axel Urup, den skal strax sættes, hvor og naar han betrædes, paa Holmen i Jern at arbeide; og at Du gjør den Anordning at dette uden Forsømmelse efterkommes og i Værk stilles. 1)

Fortegnelse paa Jordbøgernes Summarum.

Hartkorn Personer.    Bidrag i penge
Holbek ... 773 Tdr. 3 5 Mk. 4 Sk.
Abrahamstrup ... 1135 1/2 - 5 4 - 2 -
Roeskilde ... 4241 - 21 1 - 4 -
Kiøbenhavn ... 8804 - 44 " - 2 -
Draxholm ... 6597 1/2 - 32 5 - 15 -
Svenstrup 627 - 3 " - 13 -
Antvorskov ...
Sæbygaard ...
12149 - 60 4 - 8 -
Korsøer ... 1446 1/2 - 7 1 - 6 -
Tryggevælde ... 2169 - 20 5 - 3 -
Kronborg ... 5290 1/2 - 26 2 - 11 -
Kallundborg ... 8130 - 40 3 - 14 -
Vordingborg ... 6209 1/2 - 31 " - 4 -

__________

1) Ligesaadant et Brev fik Capitlet i Roeskilde, der af 9201 Tdr. 2 Skp. 5 Ottingk. Hartkorn skulde stille 46 Karle.


146

Hartkorn Personer.    Bidrag i penge
Fredeiksborg ... 5953 Tdr. 29 4 Mk. 4 Sk.
Ringsted ... 3824 - 19 " - 16 -
Møen ... 3482 1/2 - 17 2 - 8 -

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

64.

Christian den Fierde til Christen Skeel og Oluf Daa.

Kiøbenhavn den 24de Mai 1647.

V. G. T. Eftersom Adelen her udi Vort Land Siælland senesten haver udlovet, af hver 200 Tdr. Hartkorn de haver, een Karl at ville udgiøre, som paa Fæstningen her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn kunde arbeid, eller een Rdlr. om Ugen til en dygtig Karl at leie, at ville udgive, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I med forderligste Adelen i bemeldte Vort Land Siælland tilskriver om en dygtig Karl, af hver 200 Tdr. Hartkorn de kunde have, til den 12te Juni førstkommende endeligen hid til Vor Kiøbsted Kiøbenhavn at fremskikke, og samme Karle med nødvendig Skovl og Spade og nødtørftig Underholdning forsyner, eller og een Rdlr. isteden til en anden dygtig Karl, paa samme Voldarbeide at leie, hver Uge fremskikker.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

65.

Christian den Fierde til Rector og Professorerne ved Kiøbenhavns Universitet.

Kiøbenhavn den 25de Mai 1647.

V. S. G. T. Eftersom af Vort og Kronens, saa vel som af Adelens og Gejstlighedens Gods, her i Vort Land Siælland, er bevilget een Karl af hver 200 Tdr. Korn at skulde underholdes, og til den 12te Juni nu førstkommende paa Fæstningen her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn at arbeide hidskikkes, hvilket efterdi I og, af Eders Universitets Gods, haver indgaaet og


147

samtykket: da bede Vi Eder og naadigst ville, at I iligemaade alle forskrevne Eders Universitets Bønder og Tienere tilholder, at de, lige med Vore og Adelens, efter bemeldte Eders Universitets Jordbogs Summarum (som beløber sig i Hartkorn 3077 Tdr. 1 Skp.) 15 Karle, (beregnet af hver 200 Tdr. Korn, som før er sagt, een Karl) hver med en Skovl og en Spade til den 12te Juni hid fremskikker, til at arbeide paa forskrevne Fæstning her ved forskrevne Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, og at de dennem paa tre Maaneders Tid med nødtørftig Underholdning forsyner, eller isteden for hver Karl een Rdlr. om Ugen fremskikker. Hvilke som nu Karle eller Penge fremskikker, de skulle sig hos Os elskelige Axel Urup til Belteberg etc. angive, og sig lade indskrive eller Penge levere. Begiver Nogen sig derfra inden forskrevne tre Maaneder ere ude, uden Pas fra fornævnte Axel Urup, den skal strax sættes, hvor og naar han betrædes, paa Holmen i Jern at arbeide; og at I giøre den Anordning, at dette uden Forsømmelse efterkommes og i Værk stilles.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

66.

Christian den Fierde til Capitlet i Roeskilde.

Kiøbenhavn den 25de Mai 1647.

V. S. G. T. Eftersom I tilforn haver bekommet Vores naadigste Missive, anlangende at fremskikke Karle med Skovl og Spade til den 9de Juni førstkommende paa Fæstningen her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn at arbeide, saavidt Eders Capitels Gods sig kunde beløbe, hver Karl af 200 Tdr. Hartkorn beregnet, eller een Rdlr. for hver Karl om Ugen, og Vi nu naadigst erfarer, Eders Capitels Tienere at være moxen over det ganske Land adspredte, saa de ikke uden med største Besværing ved hver 200 Tdr. Korn saaledes kunde sankes


148

og udi Læg beskikkes, at Karlene af dennem kunde tilvejebringes, og de Residerende derforuden ikke at have den Gehør over Absentium deres Tienere, at de samme Penge og Karleløn af dennem kunde bekomme: da, paa det Vores forrige naadigste Befaling ufeilbarligen kan efterkommes, ville Vi naadigst, at alle Prælati, Canonici og Vicarii baade Residentes og Absentes, item Tutores for Roeskilde Domkirke og Forstanderen for Duebrødre-Hospital skulde selv samme foranskrevne Penge eller Karleløn, nemlig een Rdlr. for hver Karl om Ugen af fornævnte 200 Tdr. Hartkorn, udi rette Tid, til forskrevne Termin, rigtig fremskikke og erlægge, enhver paa de Bønders Vegne, som haver Gaarde eller Jorder i Brug, som tilhører de Prælaturer, Kannikedomme, Vicariater, Portioner eller Procuratoria, de ere forlehnet med, item des tilliggende Kirkers, Præsters og Hospitals Tienere, som I det agter at forsvare og være bekiendt, tagende herudi ingen Forsømmelse.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn,

 

67.

Christian den Fierde til Lehnsmændene i Siælland.

Kiøbenhavn den 15de Juni 1647.

V. G. T. Eftersom Vi naadigst erfarer, Adelen her i Vort Land Siælland deres Bønder og Tienere, saavidt det sig af 200 Tdr. Korn een Karl med en Skovl og Spade kan beløbe, paa Fæstningen her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn at arbeide, og dennem paa fire Maaneders Tid med nødtørftig Underholdning at forsyne, eller isteden for hver Karl een Rdlr. om Ugen at ville give, godvilligen haver bevilget og samtykket: da bede Vi Dig og naadigst ville, at Du Vore og Kronens Bønder i Dit Lehn iligemaade tilholder, at de værer tiltænkt deres tilforn paabudne og fremskikkede Karle, ligesaavelsom Adelen, udi fire Maaneder at underholde, eller Penge


149

isteden, paa saa mange Maaneder fremskikke, efterdi de ikkun tilforn dennem paa tre Maaneders Tid alleneste at holde naadigst vare befalede.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

68.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 16de Mai 1647.

V. G. T. Vider, at eftersom den høieste Nød udfordrer, at Vor Kiøbsted Kjøbenhavns Fortification med det første bliver forfærdiget, da, eftersom dette hele Rige, og i Synderlighed de her i Byen Boende, høiligen Magt paaligger, have Vi med Vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Samtykke fornøden befunden, alle og enhver, som her udi Byen Grund og Eiendom haver, om en muelig Hielp at lade besøge, hvilket Vi eragte saaledes ligelig og uden stor Besværing at kunde i Værk stilles, at efter den Taxt, som Anno 1645 giort blev, af hver 100 Dalers Værd, som Grunden og Ejendommen sig beløber, 1 Rdlr. blev udgiven. Thi bede Vi Eder og naadigst ville, at I saadant strax uden nogen Forhaling lader forkynde, og derefter samme Penge-Hielp hos alle, der under Eders Jurisdiction høre, strax lader indsamle, saa de, i det seneste inden 14 Dage, kan være hos Eder med rigtig Designation at affordre; og eftersom Vores elskelige Riges Raad det samme af deres Gaarde og Eiendomme at giøre haver bevilget, saa tvivle Vi ikke, de andre af Vore kiære og troe Undersaatter af Adel saa vel som Geistligheden, som her nogen Gaarde i Byen haver, jo det samme samtykker og efterkommer. Vi ville og naadigst, at Vore egne Tienere, som Grund og Eiendom i Staden haver, lige ved Andre skulle contribuere, paa det Ingen, som udi denne Byes Defension og Conservation er interesseret, skulde forskaanes; og skulle I samme Penge hos alle og hver lade indfordre, og


150

dersom Nogen sig herudinden vægrer af dennem, som I ikke have at befale, haver I rigtig Specification at lade indlægge; herefter I Eder uden al Forsømmelse haver at rette.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

69.

Kiøbenhavn den 22de Mai 1647.

Borgemestre og Raad

fik Brev anlangende: at giøre med forderligste Anfordring om Grundskatten, nemlig een Rdlr. af hver 100 Rdlr. Vayd hos alle og enhver, som her i Staden Gaarde og Eiendom haver, og hvis de deraf indsamlendes vorder, at de det efterhaanden til Axel Urup til Belteberg etc. mod tilbørlig Qvittering overleverer, som det siden til Materialia og anden Fortifikationens Fornødenhed betiden at anvende er befalet, paa det Værket med det forderligste, uden videre Prolongation og Forhaling, kan begyndes og fortsættes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

70.

Christian den Fierde til Axel Urup.

Kiebenhavn den 22de Mai 1647.

V. G. T. Vider, at Vi naadigst haver for godt anseet, at Du over den nye Fortification og Arbeide, her for vor Kiøbsted Kiøbenhavn nu giøres, skal have Direction, og derhos saa længe forblive, som derpaa i dette Aar bliver arbeidet, hvortil og 3 Capitainer skal forordnes, som med Folket skal have Opsyn, at Værket med Flid bliver fortsat, hvorom Du videre hos Os elskelige Rigens Marsk Ordre haver at annamme. En Skriver, som Pengene, til samme Værk deputerede, af Landet og Byen kan annamme, og paa tilbørlige Steder derfor efter Din Ordre Regnskab giøre, maa Du selv, hvilken Dig godt


151

synes, antage. Og for saadan Din Umage ville Vi Dig naadigst maanedligen, saa længe samme Værk continuerer, af de Midler Dig dertil leveres, paa Din egen Person bevilge 150 Rdlr., hver af fornævnte 3 Capitainer 20 Rdlr. og Skriveren 20 Rdlr. Dig tilskikkes herhos en Copie af de Breve, som til Vore Lehnsmænd her i Vort Land Siælland og Capitlet i Roeskilde ere udgangne, Folket anlangende, som paa Værket at arbeide skal fremskikkes, hvorefter Du Dig videre kan have at rette og forholde. Iligemaader ville Vi, at Du over dennem, som fra andre Lehne her i Siælland fremskikkes, skal lade Mandtal holde, eller Penge istedenfor Folket annamme, og andre derfor isteden leie, saa vel som og her hos Borgemestre og Raad annamme hvis Penge, som de af Byens Grundskatter ere befalede at opbærge; og nu strax itide bestille fornøden Materialia, som kunde være udi Beredskab, at Folket, som arbeider, ikke derefter skulde tøve og opholdes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

71.

Christian den Fierde til Corfitz Ulfeld.

Kiøbenhavn den 29de December 1647.

V. S. G. T. Vider, eftersom Vi Vore aabne Breve til Bønderne udi begge Vore Riger, Danmark og Norge, haver ladet udgaae, og derudi anordnet af enhver Selveiergaard her udi Riget at skulle, foruden Union-Skatten, gives til anden Rigets Nødtørft 1 Rigsort og af hver Fæstegaard 1 Rigsort, saa og af hver fuld Gaard i Norge 1/2 Rigsort og af hver halv Gaard 6 Skilling dansk, med Befaling til Vore Lehnsmænd i Riget, samt til Os elskelige Hannibal Sehested, Vor Mand, Raad, Statholder udi Vort Rige Norge og Befalingsmand paa Vort Slot Aggershuus, samme Penge til Eder at skulle, naar de indfordret blive, fremskikke: da bede Vi Eder og naadigst ville, at I samme Penge, naar de Eder fra benævnte Vor


152

Statholder eller Lehnsmænd bliver tilskikket, af dennem annammer, givende dennem derpaa nøiagtig Beviis, og Pengene siden til den nye Fortifications Fornødenhed, her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn lader anvende.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

72.

Christian den Fierde til Rentemestrene.

Frederiksborg den 20de Juli 1647.

V. G. T. Eftersom det Os elskelige Borgemestre og Raad udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn er anbefalet, at de skulle lade flytte Portnerens Huus fra den gammel Østerport til den nye Østerport, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I haver Indseende med, at det skeer; ville og naadigst derhos, at I skal forhielpe Hans Ahnemøller til at forfærdige den corps de garde, som skal giøres ved forskrevne Port.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

73.

Frederik den Tredie til Landcommissairerne.

Kiøbenhavn den 10de Januar 1652.

V. G. T. Vider, eftersom Adelen udi Vort Land Siælland underdanigst haver samtykket, en Karl med Skovl og Spade af hver 200 Tdr. Hartkorn, efter Rostieneste-Taxten, til Fæstnings-Arbeide for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, at ville underholde, eller istedenfor hver Karl give 1 Rdlr. om Ugen, og det at ville continuere udi tre Aar, og hvert Aar paa 4 Maaneders Tid, og Vi nu naadigst erfarer dennem dermed endnu at restere for eet Aar: da bede Vi Eder og naadigst ville, at I Adelen udi Vort Land Siælland med forderligste saadant forstændiger, paa det den til samme Arbeide bevilgede Karl af hvert 200 Tdr. Hartkorn, efter Rostieneste-Taxten, ufeilbar kan


153

være her paa Arbeidet med Skovl og Spade i det allerseneste den 5te April førstkommende, og sig hos Os elskelige Axel Urup etc. angiver og lader indskrive, eller og, istedetfor hver Karl af hver 200 Tdr. Hartkorn, fremskikker og leverer 1 Rdlr. om Ugen paa forskrevne 4 Maaneders Tid. Vi have iligemaade befalet Vore Lehnsmænd "her udi bemeldte Vort Land Siælland af Vort og Kronens Gods det samme at giøre og forrette. Qg have I at giøre den Anordning, at dette uden Forsømmelse efterkommes og i Værk stilles 1).

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

74.

Frederik den Tredie til Lauge Beck og Otto Povisch.

Kiøbenhavn den 21de Mai 1652.

V. G. T. Hvad Adelen i Vort Land Siælland til Kiøbenhavns Fæstnings Fortification efter den af dennem indgaaede Bevilling udgivet haver, kan I af hosføiede derpaa forfattede Designation videre see og erfare. Thi bede Vi Eder og naadigst ville, at I dennem, som med noget af trende Aars samtykte Bevilling at udgive resterer, med forderligste derom tilskriver og forstændiger, at de sig dertil beqvemmer, saa at dette strax uden videre Dilation eller Ophold efter benævnte Bevilling, fremkommer, paa det at dette til den forordnede Brug kan vorde anvendt.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

__________

1) Samme Dag, den 10de Januar, udgik der, om denne Præstation af Folk eller, Penge til Arbeidet paa Byens Fæstningværker, lignende Breve til Capitlet i Roeskilde, til Draxholm-, Roeskilde-, Holbek-, Svenstrup-, Tryggevælde-, Antvorskov-, Korsøer-, Sæbygaard-, Vordingborg- og Kjøbenhavns Lehn. En Uge senere, den 17de Jan. findes Axel Urup at være tilskrevet herom, ligesom og Frederiksborg-, Abrabamstrup- og Kronborg Lehn først da, den 17de og 18de, bleve beordrede, inden den fastsatte Tid, ligeledes at indsende deres, efter det i den 1647 givne Fortegnelse paa Jordbøgernes Summarum opførte Hartkorn beregnede, Bidrag.


154

75.

Frederik den Tredie til Hans Lindenow 1)

Kiøbenhavn den 1ste September 1652.

V. S. G. T. Eftersom befindes udi Eders Lehn at restere 350 Rdlr. af Eders udlovede Graverskat for Anno 1650 til Vor Kiøbsted Kjøbenhavns Fortification: thi bede Vi Eder og naadigst ville, at I giører den Anordning, at forskrevne udlovede Graverskat med forderligste her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, til Os elskelige Axel Urup etc., bliver erlagt.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

76.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Flensborg den 7de November 1654.

V. S. G. T. Eftersom vi naadigst erfarer, Os elskelige Hr. Joachim Gersdorf etc. at have forstrakt 1000 Rdlr. til at forfærdige Volden ved Nørreport for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn: thi bede Vi Eder og naadigst ville, at I hannem med forderligste og til Luciæ-Dag førstkommende (13de Decbr.), af Skatterne samme hans forstrakte Penge igien erlægger og betaler, det og saaledes, paa tilbørlige Steder, udi Regnskaberne bliver godtgiort.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

77.

Frederik den Tredie til Rentemestrene.

Kiøbenhavn den 7de Mai 1649.

V. G. T. Eftersom afgangne Claus Oems, forrige Vold-

__________

1) Lignende Breve udgik til Frederik Reedtz i Vordingborg Lehn om 146 Rdlr. 32 Sk.; til Christen Skeel i Tryggevælde Lehn om 130 Rdlr. 22 [ fortsat side 155 ] Sk.; til Arnt v. der Kula i Kronborg Lehn om 223 Rdlr. 8 Sk. for 1648; til Otto Povisch i Frederiksborg Lehn om 344 Rdlr. 16 Sk. for 1648 og 118 Rdlr. 40 Sk. for 1650, og til Roeskilde Capitel om 150 Rdlr.


155

mester, hans efterladte Hustrue for Os underdanigst klageligen lader andrage, hvorledes en Deel af Renteskriverne skal restere med de Penge, som de, af fire dertil forordnede Commissarier, i forleden Feide blev taxeret for at skulle udgive til bemeldte hendes afgangne Husbond, for det Stykke Vold uden for Nørreport, her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, som med hannem blev betinget at skulle forfærdiges, med underdanigst Begiering, de maatte tilholdes bemeldte Penge, som de i saa Maade blev taxeret for, hende med forderligste at tilstille: da bede Vi Eder og naadigst ville, at I tilholder saa mange af Renteskriverne, som isaamaade befindes at restere med hvis Penge, som de af bemeldte fire Commissarier blev taxeret for til bemedte Volds Forfærdigelse at skulle udgive, at de værer tiltænkt bemeldte Claus Oems Hustrue med forderligste derfor at contentere og fornøie, saa at Vi for videre Overløb kunne blive forskaanede.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

78.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 11te Januar 1650.

V. S. G. T. Eftersom afgangne Claus Voldmester skal tilkomme 325 Rdlr. for Arbeid, som han udi Vores elskelige, kiære Hr. Fader salig og høilovlig Ihukommelses Tid og efter hans Befaling skal have giort, hvoraf og en Deel med Gravens Efterfyldning skal komme den nu forehavende Fortification tilgode, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I forskrevne Claus Voldmesters efterladte Enke for 325 Rdlr., som hende


156

endnu derfor skal restere, af de til Fortificationens Færdiggiørelse designerede Penge afbetaler.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

79.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Frederiksborg den 17de December 1648.

V. S. G. T. Eftersom Vi have for godt anseet, at Christianspriis's Fæstning skal raseres, Godset til Hr. Frederik v. Buchwaldt sælges, og hvis Penge derfor kunde tilveiebringes til Kjøbenhavns Fortification anvendes, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I retter Eders Leilighed efter den første udlovede Penge, som ere 35 Tusinde Rdlr., nu til førstkommende Omslag, at annamme og Hr. Frederik v. Buchwaldt sin Obligation, som Eder tilstilles, igien levere; og eftersom Vi med Vores elskelige Rigens Raad haver besluttet, at samme Penge, til ingen anden Brug end til bemeldte Kiøbenhavns Fortification, maae bruges, saa haver I og Eder derefter at rette, at Pengene til den destinerede Brug forbliver og anvendes, saasom I agter i Fremtiden at giøre Regnskab og tilbørligen svare, og nu strax lader Materialia bestille at være i Redskab, og, saasnart derpaa at arbeide begyndes kan, med al Flid Værket fortsætte, at tilkommende Sommer det meste mueligt er maa blive fuldfærdiget.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

80.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Frederiksborg den 1ste Februar 1649.

V. S. G. T. Eftersom I underdanigst lader andrage og berette, at I af Vores Kammerskriver og Omslagsforvalter til Kieler Omslag skal annamme 2,500 Rdlr., hvilke I haver


157

forpligtet Eder til inden 6 Uger igien til Os at skulle erlægge og betale: da, efterdi Tiden nu snart er udi Hænderne at med Kiøbenhavns Fæstnings Arbeid kan fortfares, og adskillige fornødne Materialia itide dertil skal bestilles og kiøbes, ere Vi naadigst tilfreds, at forskrevne 2,500 Rdlr. maae være erlagt til fornævnte Kiøbenhavns Fæstning.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

81.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 31te Marts 1649.

V. S. G. T. Eftersom Vi naadigst formode, at der nu med Tiden igien skal begyndes at arbeide paa Voldene her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I, førend derved paa ny rørt vorder, Regnskabet lader forfærdige og indlægge for Os elskelige Hr. Niels Trolle etc. og Hr. Joachim Gersdorf etc., paa hvis der allerede i saa Maade anvendt og bekostet er, imedens I over samme Værk Direction haver havt, saa og lader opmaale, hvor meget der i samme Tid er bleven forfærdiget.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

82.

Frederik den Tredies, paa Frederik Reedtz's og Joachim Gersdorfs Revision grundede, Quittance for Axel Urups Regnskab.

Kiøbenhavn den 6te April 1651.

Giører Alle vitterligt: at eftersom Os elskelige Hr. Frederik Reedtz til Thygestrup, Ridder, Embedsmand paa Vort Slot Vordingborg, og Joachim Gersdorf til Thundbyholm, Ridder, Statholder i Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, Vore Mænd og Raad, have, efter Vores naadigste Anordning og Befaling, forhørt Os elskelige Hr. Axel Urup til Belteberg, Ridder, Vor


158

Mand, Tiener og Befalingsmand paa Vort Slot Christianopel, hans Regnskab for det nye Fortifications-Værk, her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, hvilket deres Forhør lyder Ord fra Ord som efterfølger:

Vi efterskrevne Frederik Reedtz etc. Joachim Gersdorf etc., giøre vitterligt: at Vi, efter Kongelig Majestæts, Vores allernaadigste Herres, Befaling, haver for os taget og giennemseet ærlig og velbyrdig Mand, Hr. Axel Urup etc., hans Regnskab for det nye Fortifications-Værk her for Kiøbenhavn, for trende Aar, beregnet fra den 1ste Juni Anno 1647 og til den 19de November Anno 1650, hvor Hr. Axel Urup fører sig til Indtægt, at have annammet en Summa Penge til samme Værks Fortsættelse, nemlig: af Kiøbenhavns By 7,316 Rdlr. 34 Sk., item Lehnene her udi Siælland 11,483 1/2 Rdlr. 22 Sk., sammeledes af Adelen her udi Siælland 2,768 Rdlr. 42 Sk., iligemaade af Kongelig Majestæts eget Kammer af de Christianpriis's Penge 60,000 Rdlr. og af mig Joachim Gersdorf annammet 250 Rdlr., desligeste af Christopher Gabel, Kongelig Majestæts Kammerskriver, 2,000 Rdlr., saa og annammet for gammelt, ubrugeligt Jern-Materialier, fra Værket solgt er, 38 Rdlr., sammeledes fører sig til Indtægt hvis Materialier, han for rede Penge haver kiøbt, og ellers udi andre Maader annammet og oppebaaret; giør saa tilsammen al forskrevne hans Indtægt og Oppebæring af rede Penge: 83,862 Rdlr. 2 Ort og 2 Sk., efter bemeldte hans derpaa overleverede trende Aars Regnskabs videre Formelding. Af forskrevne Indtægt føres igien til Udgift, som er givet dennem, som udi Roder have arbeidet udi Gravene og paa Voldene, efter derpaa hosfølgende og indnormerede og underskrevne Rullers videre Formelding. Desligeste udgivet og betalt adskillige Materialier til samme Værks Fornødenhed, item afkortes til sin egen og medhavende Officierers Løn og Besoldning, efter hans Bestallingsbrevs videre Formelding, og beløber hans Udgifter, som udi saa Maader til bemeldte nye Værk er anvendt,


159

80,871 Rdlr. 19 Sk. Nok føres til Udgift 3,000 Rdlr. for hvis Forstrækning, han udi forleden Feidetid giort haver, som hannem underdanigst haver været bevilget, at maae føre sig til Udgift udi disse Regnskaber, efter salig og høilovlig Ihukommelse, Kongelige Majestæts naadigste Brevs videre Formelding, dateret den 31te Mai Anno 1647. Hvilke forbemeldte 3,000 Rdlr. befindes fuldkommen at være til Indtægt ført udi Christianspris's Regnskab fra 1647 til 1648. Giør saa tilsammen al forskrevne Hr. Axel Urups Udgift og Afkortning 83,871 Rdlr. 19 Sk., og saa samme Udgift imod forskrevne Indtægt lignet og lagt, da befindes Udgiften at beløbe høiere end Indtægten 8 1/2 Rdlr. 17 Sk. som han udi næstfølgende Regnskab videre til Udgift haver at føre, hvorimod befindes at være til Beholdning efterskrevne Materialier ved Værket, nemlig: 20 Alens Fyrretømmer 6 Tylter 6 Stykker, 16 Alens Fyrretømmer 16 Tylter 6 Stykker, 12 Alens Fyrretømmer 9 Tylter 3 Stykker, 10 Alens Fyrretømmer 10 Tylter 6 Stykker, Stolper 6, Fyrredeler 116 Tylter, Lægter 2,600, Hakkeskafter 3,200, Ege-Barkoner 1) 8 Tylter, Hiulbøre 1,820 Stykker, Hiulbørhiul 1,560 Stykker, Hiulbørbolte 1,360 Stykker, Spader 476 Stykker, Jernskuffer 474 Stykker, Hakker 726 Stykker, Jernstænger 12, 1 Jernsøger, Liner 6 Stykker, Toug 1 Stykke, Spadeskafter 700 Stykker, Øser 10 Stykker, som Hr. Axel Urup fremdeles videre skal stande til Rede og Regnskab for, og sig udi næstfølgende Regnskab til Indtægt føre.

Til Vidnesbyrd under Vore Signeter. Actum Kiøbenhavn den 19de Marts 1651. Frederik Reedtz. Joachim Gersdorf.

 

Da ville Vi hermed, paa Vores og Kronens Vegne, forbemeldte gode Mænds Forhør have confirmeret, fuldbyrdet, samtykket og stadfæstet, og nu hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster ved sin Fuldmagt at blive udi alle sine Ord

__________

1 Store Leftestænger, Baxebomme.


160

og Puncter, eftersom forskrevet staaer, og efterdi bemeldte Regnskab med sine Beviser, Quittancer og Breve er overleveret; thi lade Vi hermed forbemeldte Hr. Axel Urup og hans Arvinger aldeles qvit, kravesløs af Os og Vore Efterkommere, Kongerne udi Danmark, for forbemeldte hans Regnskab, Indtægt og Udgift, undtagen hvis Beholdning her findes indført, som han med videre Regnskab haver at forklare og Quittance at søge givet.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.

 

83.

Frederik den Tredie til Landcommissairerne.

Kiøbenhavn den 18de April 1653.

V. G. T. Vi tilskikke Eder herhos rigtig Designation paa hvor mange af Lehnsmændene, saavelsom Adelen, her udi Vort Land Siælland resterer med hvis, paa trende Aars Tider, er bleven udlovet og bevilget til Kjøbenhavns Fæstnings Fortification: da efterdi saa 4 Compagnier af det siællandske Regiment er nu hid commanderet, til at arbeide paa forbemeldte Fortification, saa Pengene dertil høiligen behøves, saafremt Værket ellers, hvorpaa Fædrelandet er største Magt paaliggende, skal fortsættes, bede Vi Eder og naadigst ville, at I forbemeldte Lehnsmænd og Adelen, som endnu dermed, efter hosfølgende Fortegnelse, befindes at restere, derom almindeligen tilskriver, at forbemeldte udlovede Penge strax, uden Ophold, kan vorde leveret og betalt, ei tvivlendes, at alle gode Patrioter sig dertil villigen lader finde.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

84.

Frederik den Tredie til Rigens Marsk.

Kiøbenhavn den 16de Juli 1653.

V. S. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I giøre den Anordning, at de siællandske Soldater, som hidindtil her


161

paa Volden arbeidet haver, sig her fra og hver hiem til sit begiver; og i deres Sted haver I de femhundrede jydske Knegte, som her over er commanderet her at ligge, paa Fæstningen at arbeide lade.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

85.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 8de Juli 1655.

V. S. G. T. Vider, at for Os underdanigst lader andrage Vore og Kronens Tienere her udi Kjøbenhavns Lehn, hvorledes mangesteds paa Landsbyerne forleden Aar, af den smitsomme Sygdom, Mand og Qvinde saa og deres Tienestefolk skal være bortdøde, saa at dersom Vi ikke naadigst ville tilstede Soldaterne, som arbeide paa Fæstningen her for Kiøbsteden Kiøbenhavn, at maatte forloves, som dennem udi deres Høst kunde tilhielp komme, skulde de derover udi Armod geraade og blive øde: da ere Vi naadigst tilfreds, at forskrevne Soldater, som her paa Fæstningen arbeider og ere her paa Lehnet udskrevne, udi denne tilstundende Høst maae forloves. Hvorefter I kan vide Eder at rette og derudi Anordning giøre.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

86.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 15de September 1653.

V. S. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I et Compagnie af Eders Regiment, som næst herved er at bekomme, her ind commanderer, som de jydske Knegte, som nu her liggendes er, kan afløse.

Geh. Archivet, Siæll, Tegn.


162

87.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 25de Februar 1654.

Vi bede Eder og naadigst ville, at I giører den Anordning, at et af Eders underhavende Compagnier af Landfolket vorder hid ind commanderet, til at arbeide paa Volden her for Byen, indtil Vi anderledes derom tilsigendes vorder.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

88.

Frederik den Tredie til Erik Quitzow.

Kiøbenhavn den 20de Mai 1656.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du med forderligste lader hid commandere Capitain Vendelboes Compagnie Landfolk af Dit Regiment, til at arbeide paa Fæstningen.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

89.

Frederik den Tredies Ordinants angaaende Arbeidet paa Fæstningerne.

Kiøbenhavn den 2den April 1653.

Giører Alle vitterligt, at eftersom der tidt og ofte Irring forefalder imellem Officiererne og Soldaterne paa den ene Side, og Ingenieurerne, Conducteurerne og Værkbaserne paa den anden Side (naar nogensteds med Soldater arbeides): da, paa det Saadant herefter desto bedre kan forekommes, skulle de, som paa saadanne Steder øverst Commando have, disse efterskrevne Artikler efterkomme og udi Alt holde.

1) Naar Soldater ere commanderet at arbeide og aflagt deres Gevær, annammet Materialer eller ere ført udi Værket,


163

da commanderer, uden nogen Krigs-Officierers Imodsigelse, Ingenieurerne, Conducteurerne og Værkbaserne, eller de, saadant Arbeide ere anbetroede, saavidt Arbeidet angaaer, eftersom de selv haver at svare; hvorfor Ingen sig selv noget Arbeide maa tage, eller nogen Krigs-Officier, som ikke særdeles Inspection over Arbeidet er anbetroet, udi ringeste Maader sig dermed befatte.

2) Ere Arbeiderne, som staaer under Krigs-Commando, ulydige og modvillige, da skulle de af deres Officierer straffes, som vedbør, og Ingen sig understaae dennem, som udi Værket haver at commandere saavidt Arbeidet erfordrer, sig at imodsætte, enten med Ord eller Gierninger, saafremt de efter Krigs-Artiklerne ikke ville straffes, som de sig imod deres egne Officierer forgribe.

3) De, som staae paa Planker og bruges til Slettere og vide dermed at omgaae, skulle dertil, ligesaavel som til andet Arbeide, af Ingenieuren, eller den over Arbeidet haver at befale, sættes, eftersom de findes beqvemme dertil, og ingen Uskikkelig udi Værket af Officiererne paatrænges, som ellers virkelig kan skade; dog, dersom nogen Officierer det begiere, og tilbørligen dermed veed at omgaae, skal han paa saadanne Steder for nogen Anden sættes.

4) Skal af den, som øverst Commando haver over Stedet, eller ved hans Fuldmægtige, med den Arbeidet er anbetroet, Arbeidet taxeres og sættes, eftersom Jorden er langt eller høit at løbe, eller og besværlig at grave, saa det kan komme overeens med det, Soldaten om Dagen er bevilget, og en duelig Karl kan fortiene; saa de, som ville skulke og ikke arbeide, selv straffe sig, og bekomme udi Betaling saa meget mindre, og en duelig Karl saa meget mere.

5) Og efterdi af det udskrevne Folk mange ere rige Bøndersønner, som haver Penge med sig, og derfor ikke begierer at arbeide, Mange ere ogsaa saa lade, der ikke ville arbeide, deels ogsaa ere unge og skrøbelige; og hvor saa-


164

danne kommer udi Roder med Andre, fordærve de de Andre, som gierne arbeide, at den Duelige intet kan fortiene, og Værkerne derover forsømmes; derfor synes raadeligst, at man lader Arbeiderne under sig selv forliges, hvem der ville udi Roder sammen, paa det de Rige og Lade ikke skulle fordærve de Andre, og kan de Rige og Lade paalægges at levere deres Arbeide efter maadelig de andre Arbeideres Dags eller Rodeværk; og iligemaade de Skrøbelige deres Arbeide efter deres Formue agtes og skattes, saa de en maadelig Dagløn kan fortiene. Hvorefter Alle og hver, som det vedkommer, sig kan have at rette og forholde.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.

 

90.

Frederik den Tredies aabne Brev i Henseende til Inddelingen og Anlæget af det ved Byens Udvidelse indtagne Terrain.

Kiøbenhavn den 26de Marts 1650.

Giører Alle vitterligt, at eftersom Vi og Kronen, Adelstanden saavelsom Gejstligheden, mestendelen giører stor Fortiflcations-Bekostning ved den nye begyndte Vor Kiøbsted Kiøbenhavns Forvidelse, og hvis Overdrift, som af gemene Byes Mark dertil behøves, udi ringe Consideration kommer imod saadan bemeldte, mærkelig og store Forbedring og Befæstning: da have Vi, af synderlig Os dertil bevægende Consideration, det saaledes naadigst forordnet, som efterfølger, nemlig: at alle Forstæder udi denne bemeldte nye Byes Anlæg og Uddelelse skulle med deres Haver og Bygning vige for Byens Befæstning, Gader, Stræder, Pladser og Bygninger efter Vores naadigst underskrevne Korts videre Udviisning; og ligesom ' Forstæderne med deres Haver, Bygning, viger Byen, saa skal næst Byens Marker og Jorder uden for Byen vige for de nye Haver, som skal anlægges. De som efter forberørte Maade mist«, skulle ikke aleneste paa behørige Steder, som forbe-


165

meldt er, igien gives Haver, Pladser, Jorder og Byggesteder, men endog derforuden skal enhver nyde, inden eller uden Byen, saa meget af sine Havepladser, som han i Byen med forsvarlig Kiøbsteds-Bygning, og uden Byen med Haver inden Aar og Dag indplanker, og skal enhver forfærdige og brolægge sin Anpart for sin Plads til Gaden saa lovlig, som det sig bør. I andre 3 Aar skal hver sin Plads og med lovlig Kiøbsteds-Bygning forsee. De sig herimod forbryder, skulle, uden særdeles Naade, ikke nyde deres Pladser, medens hvis de have bygget taxeres og Andre, som bygge ville, overlades. Item de, som ville have Plads ved den forordnede Canal, og i saa Maade nyde hvis Herlighed saadanne Pladsers Beleilighed medfører, skulle inden 2 Aar forfærdige (hver for sin Grund) Canal og Bulværk, som det sig bør. Adelen, som ville bygge, maa forundes Plads til Borgegaard, Staldgaard og Haver, naar de bygger inden en berammet Tid og hos Os derom underdanigst anlanger. Borgerskabet, som Stalderum ville bygge og holde, kan ogsaa store Pladser gives og noget Haverum derhos, eftersom Leiligheden kan tilsige. Hvor nogen Gade, Torv eller Plads rammer paa Nogens Have, Fiskepark eller anden Jord, da skal Gaden, Strædet, Torvet eller Pladsen have sin Gænge, og Planket, eftersom Gade, Stræde, Torv ellers Plads kommer at gaae, forflyttes. Rammer det paa Nogens Bygning, som er af nogen Værd, da skal derpaa haves og forhverves Vores særdeles Benaadning, om det kan staae, indtil de enten forældes, eller Eiermanden bygger til Gaden, og aldrig paa det Sted bygger noget Nyt. Alle som Pladser eller Jorder begierer, skulle derom hos Os underdanigst anlange, og naar de ere udviste, Skiøde erholde, hvorefter Alle og Enhver, som vedkommer, sig kan vide at rette og forholde.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.


166

91.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 28de Marts 1650.

V. S. G. T. Eftersom Nogle, som, uden for den nye Østerport, udi Vores elskelige kiære Hr. Faders sal. og høilovlige Ihukommelses Tid, haver faaet Jorder, dennem nu igien mister, idet de Andre udlægges, som Haver inden for Volden mistet haver: da ere Vi naadigst tilfreds, at I dennem, som forskrevne Jorder miste, andre igien i disses Sted af Ladegaardens Marker, hvor det beqvemmeligst og mindst til Skade skee kan, maa udvises lade, hvorpaa de siden om Vores naadigste Skiøde have at anholde.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

92.

Frederik den Tredie til Landcommissairerne.

Kiøbenhavn den 11te Marts 1656.

V. G. T. Eftersom imod det Tilsagn og Bevilling, Adelstanden udi Vort Land Siælland til Vor Fæstning Kiøbenhavns Fortification giort haver, af des Regnskaber befindes, endeel Noget, dog ikke efter den bevilgede Taxt, endeel, endogsaa af de Formuende, aldeles Intet, baade forgangen og forrige Aaringer, udgivet haver, men endnu dermed resterer, hvorover ikke aleneste Fortificationen, som et almindeligt Gavn og Bedste, mærkeligen og ubilligen er forsømt og Skade lidt, mens andre troe, villige Patrioter, som i saa Maader alene Lasten ikke kunne udstaae, sig med Rette og Føie besværger. Thi bede Vi Eder og naadigst ville, at I Adelen udi bemeldte Siælland, efter den Fortegnelse herhos af Regnskaberne extraheret findes, alvorligen tilskriver, at de, endnu til førstkommende 1ste Mai, ufeilbarligen leverer til Os elskelige Hr. Axel Urup, her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, hvis de


167

udi saa Maader kunde restere med, paa det hans Regnskaber endeligen destobedre til samme Tid kan blive sluttet, eller at de, som det ikke giøre, ville sig selv til forestaaende Herredage, her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, for Os indstille og deres billige Aarsager, hvorfor de det ikke giøre ville, underdanigst da andrage og tilkiendegive.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

93.

Underdanigst Memorial fra Axel Urup.

Kiøbenhavn den 11te Januar 1650.

1. Efterdi Fundamentet og Murene til Portene nu beqvemmest og med ringeste Bekostning opføres af Gravene, imedens man har Kampesteen i Mængde udi Gravene og ved Haanden, og tillige Broerne behøves, og give Fæstningen strax en Anseende og Credit: ville jeg underdanigst erindre om, paa Foraaret strax dermed maa anfanges, og jeg Materialier udi Tide kunde bestille.

2. Om strax udi magelig maatte begyndes med Pladsene at udstikke og Gaderne, saavidt skee kan, at fremføre, og Fortificationen begynde, saasnart Jorden var aaben.

Geh. Archivet, Siæll. Indlæg.

 

94.

Frederik den Tredie til Henning Quitzow.

Kiøbenhavn den 29de Juni 1656.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du med forderligste accorderer med en Muurmester og en Tømmermand, som det for ringeste Priis giøre vil, om den gamle Broe uden Nørreport at afbryde og paa det andet befalede Sted at henlægge efter den Model, som af Os er undertegnet.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


168

95.

Frederik den Tredie til Henning Quitzow.

Kiøbenhavn den 14de Mai 1656.

V. G. T. Vid, at Vi naadigst haver for godt anseet, at Du over Fortification og Arbeid, som her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn giøres, skal have Direction, og derhos, indtil paa videre naadigst Anordning, forbliver; og for saadan Din Umage ville Vi Dig naadigst, af de Midler Dig dertil leveres, bevilge maanedlig, Aaret igjennem, saa længe Du ved samme Værk forbliver, 90 Rdlr., hvoraf Du og en Skriver selv skal lønne og underholde for 20 Rdlr. maanedlig, som forskrevet staaer, hvilken Du selv maa antage, som de til samme Værk deputerede Penge kan annamme, og paa tilbørlige Steder derfor igien, efter videre Ordre, Regnskab giøre. Derefter Du Dig kan vide at rette.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

96.

Frederik den Tredie til Christen Skeel og Otto Krag.

Kiøbenhavn den 27de August 1656.

V. S. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I retter Eders Leilighed efter med forderligste at forhøre Os elskelige Hr. Axel Urup etc. hans Regnskaber, for hvis han haver haft under Hænder og igien udgivet til Fortificationens Fornødenhed her om Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, og hannem derfor, efter des befunden Beskaffenhed, tilbørligen qvitterer.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

97.

Frederik den Tredie til Henning Quitzow.

Kiøbenhavn den 12te September 1656.

V. G. T. Eftersom udi Os elskelige Hr. Axel Urups etc. Regnskab for Vor Fæstning Kiøbenhavns Fortification, bereg-


169

net fra den 3die November 1654 til den 14de Mai 1656, findes til Indtægt 120 Rdlr. 30 Sk., som han af sine egne Penge til bemeldte Fortifications Fortsættelse forstrakt haver, hvilke hannem ikke igien befindes at være betalt; thi bede Vi Dig og naadigst ville, at Du hannem samme Penge, af hvis nu ved Fæstningen udi Forraad kan være, med forderligste contenterer og afbetaler, hvilke saaledes udi Dine Regnskaber paa behørige Steder skal vorde godtgiort.

Geh. Archivet, Siæl. Tegn.

 

98.

Frederik den Tredie til Lauge Beck og Otto Povisch.

Flensborg den 25de Marts 1657.

V. G. T. Eftersom Vore og Kronens Bønder, Soldater, nogle Aar haver arbeidet paa Kjøbenhavns Volde, og samme Soldater nu behøves i Fæstningerne udi Vort Land Skaane, saa bede Vi Eder og naadigst ville, at I giører Eders Bedste, og det hos Adelen derhen hielper at bringe, at den Anordning vorder giort, at Adelens Soldater maatte første April didkomme paa Voldene at arbeide, eftersom største Magt derpaa er anliggende.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

99.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 11te Februar 1653.

V. S. G. T. Eftersom Vi naadigst haver for godt anseet, at udskikke nærværende trende Archelies-Betienere Laurends Bollen, Peder Hansen Ebeltoft og Johan Eriksen Haffrikall, til at lade opsøge og hugge her paa Lehnets Skove Vidiebirke-, Elle- og Hasselnøds-Riis til Skandskurve til det nye Batterie ved Toldboden her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn,


170

da bede Vi Eder og naadigst ville, at I Bønderne tilholder, at de forbemeldte Archelies-Betienere herudinden al muelig Befordring giøre, og siden dertil forskaffer fornødne Vogne, saa det straxen kan vorde hidført.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

100.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 23de September 1657.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I giører den Anordning, at den Staaltraad ved Portene vedligeholdes, saa hvis Breve, som ankommer og Magt paaligger, kan indkomme og blive befordret efter at Portene her for Byen ere tillukkede, eftersom Portene, udi disse Tider, det første det bliver mørkt vil lukkes, og ikke førend det bliver Dag igien aabnes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

101.

Memorial an den Herrn Ober Secretair Erik Krag.

Erstlich muss eine gewisse Zahl gegeben werden, wieviel man Stücke könne aufbringen, und anderswo missen wolle, welche zu Besätzung des Walles sollen gebraucht werden. Alsdann konnen die nothwendigsten Örter ausgesehen und mit denselben Stücken besetzt werden, so weit sie zulangen wollen.

Ob aber vollkommene Battereien darzu ietzo fertig gemacht werden sollen, wird uns die Ungelegenheit dieses Wetters und der Winter sonder Zweiffel davon abhalten: müssen unterdessen auf Delen gepflantzt werden, besonders auch weil der Wall noch nicht fertig und die Brücken auf die Battereien zu bauen, wieder abzubrechen, und endlich wiederum zu bauen viel kosten würde.


171

2) Wegen der Stauwung des Wassers rundt um die neuen Werke, müssen die Dämme repariret und mit Palissaden ausserhalb denselben, gegen dem Felde zu in den fästen Lande, und nicht auf ihnen selbst, versehen werden, bis man die steinerne Bähren könne machen lassen, welche ohngeachtet die Wälle und Gräben nicht ganz richtig sein, gleichwohl künftiges Vorjahr, geliebts Gott, vollkommen können gelegt und gebauet werden mit den geringsten Kosten als man immer kann, darzu man auch wohl diesen Winter über einen Anfang machen kann, sonderlich mit den Steinfuhren, und das Fundament zu setzen.

3) Wegen der Zugbrücken ist zu erinneren, dass in Eil keine können zu Wege gebracht werden, man kann aber vor der Norderpforten unterdessen ein kleines Ravelin, als eine halbe Redoute gross, mit einem Grablein aufwerfen, und darüber eine verlohrne Brücke legen, welche man des Nachts allzelt könne aufheben, oder in Zeit, wenn man es achtet vonnöthen zu sein, in Eil gar abwerfen, welche Arbeit, so man Volck dazu hat, in acht Tagen leichtlich geschehen kann. Also kann man den Ravelin vor der Helsingör-Pforte auch helfen, und derselbigen Nothbrücken, so daselbst nun ist, sich auch also gebrauchen, dass sie könne, wie die ietzt obgedachte, abgeworfen werden, wenn man es vonnöthen zu sein erachtet. Sollte aber I. Königl. May. gnädigstes Belieben haben die Zugbrucken noch diesen Winter über verfertigen zu lassen, so kann es zwar an der Norderpforten geschehen; aber an der Helsingörpforten ist es noch nicht practicabel, weil ein voller Erddamm daselbst noch steht, und die Zugbrücken zugleich mit der Hauptbrücken daselbst muss verfertiget werden. Die Zugbrücke an der Westerpforten ist sonder Zweiffel bestandig und stündlich zu gebrauchen.

4) Gleichwie alle Castell auch zu Friedenszeiten wohl in Acht zu nehmen stehen, dass sie zu keinem Unglück mögen missbraucht werden; also absonderlich seind dieselben in Acht


172

zu nehmen zu Kriegszeiten. Ob nun gleich hiesiges Castell nicht in seiner Vollkommenheit ist, so ist es doch mit Gräben und Wällen allbereit so weit verfertiget, dass auf diese Stadt vermittelst dessen auf allerhand Manier Entreprisen und Gefährligkeiten könnten erdacht, practisiert und zu Werck gestellet werden. Wiewohl man nun zu vollkommenen Bau desselben so gar schleunig nicht gelangen kann, so erachte ich doch nöthig, dass wo nicht eine absonderliche Garnison, welche mit der Stadt, wie sichs gebühret, nicht zu schaffen habe, jetzt und darin geordnet werden könne, doch zum wenigsten ein absonderlich Corps de garde darein verleget werde von 100 biss auf 200 Mann ohngefährlich, welche können täglich abgelöset werden.

Da sie aber sollen bestandig darin liegen, könnten ihnen Hütten ordinieret werden, welche wenig kosten vom Boden aufgezogen mit Gespärre von geringem, zehnelligen, Zimmer und mit Delen bedecket, welche Delen, eben so gut als man sie darauf legt, nebenst dem Zimmer wiederum herabgenommen und zu anderm Nutzen künftig wiederum können gebraucht werden. Damit man aber desto eher ins Logiament zum Haupt-Corps de garde darin erlangen möge, kann es gar füglich unterdessen unter die Pforte geordinieret werden, welche im Castell Walle gebauet zu befinden stehet, indem man auf beiden Seiten der Pforten mit Delen gegen dem Winde sich bekleiden kann.

So eine und andere Avenue darbei nicht so gar sicher, muss ein Vorrath an Palissaden geschaffet und, weil der Winter weitläuftigen Bau vor dieses Mahl nicht leiden will, in die gefährlichsten Orter gesetzt werden.

Die Battereien, so auf den Steinkisten stehen, stünden sonst füglicher im Castell, dieweil sie dem jenigen welcher zur See daselbst ankommet alsobald zur Hand stehen, und in ebenso geschwinder Eil, als wir sie zu gebrauchen gedencken, einem Feinde umzuwenden und gegen das Castell zu gebrauchen


173

frei stehen, so man demselben Entreprisen anzubringen oder Gelegenheit lassen möchte: dann man der Entreprisen halben mehr Sorge haben soll und muss, als gegen eine offenbahre Belagerung, wann man Zeit hat sich gefast zu machen, zu halten und zu wehren.

Damit aber auch die Wachten desto besser vor dem Castell bei dem Zollhause möchten bestellet werden, so gehört billich demjenigen, so das Castell bewahren und verantworten soll, nicht weniger vollkommene Aufsicht und Commando über alle dieselbigen Wachten und Battereien, damit er fodern und befehlen konne, was er vonnöthen hat, und alles brauche nach bestem Vortheil und Erforderung der Zeit-Gelegenheit, vermöge seines Eides und der Pflicht damit er I. Kgl. May. verbunden.

Dies Nothwendigste bei diesen Winter wird nöthig sein, dass mehr Volck möchte bei der Hand geschaffet werden, der mit der Wall konnte besser versehen werden. Bei Ihre Kgl. May. Ihrer Garten ist hoch nothig, dass derselbe besser verwahret wird. Es sei wohl vonnöthen die Cartin und Bollwercke möchten repariret werden, was die Stadt zukommt.

(Joachim v. Breda 1657.)

Geh. Archivet, Siæll. Indlæg.

 

102.

Frederik den Tredie til Joachim v. Breda.

Kiebenhavn den 20de November 1657.

V. G. T. Vid, at Vi naadigst tilfreds er, efter det Os underdanigst giorte Forslag, at Graven her om Vor Kiøbsted Kiøbenhavn maa støves om de nye Værker, til hvilken Ende Dammen skal repareres og med Palissader udentil forsees, indtil de Steen-Kamme kan blive forfærdiget. Og eftersom ingen Vindebroer udi en Hast her for Portene kan vorde giort, da haver Du, ved Soldaterne, at lade opkaste en Ravelin, som


174

en halv Redoute, for Nørreport med en Grav, hvorover en forloren Bro kan lægges, som om Natten kan optages eller udi en Hast, om Fornødenhed det udkræver, ganske afkastes. Iligemaade haver Du ogsaa nogenledes at hielpe den Ravelin for Helsingørsporten, hvor iligemaade ogsaa saadan Bro kan henlægges. Paa Castellet haver Du ogsaa at lade holde Vagt og for en Entreprise, saavidt mueligt er, bevare, indtil den med sær Garnison kan blive forseet. Ved Vores elskelige, kiære Gemals, Dronningens Have haver Du ogsaa at lade have god Tilsyn, at den Avenue vel og bedre end hidindtil bliver bevaret, og Borgemestre og Raad paa Vore Vegne advarer, at de den Courtine og Bulværk, saavidt dennem paa Byens Vegne tilkommer, lader reparere og vedligeholde.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

103.

Memoriale.

Der jenige Weg, welcher zwischen der Wester-Porten und I. K. Mayst. steinern Lehngang in den Wall eingeschnitten ist, vom Wall hinab zu fahren in I. Mayst. der Koniginns Garten, ist wohl in Acht zu nehmen, wie auch der unterhalb den Wall daran liegende Damm, welcher das Wasser bis an den Westerporten stauet.

Erstlich kann der Einschnitt in den Wall mit Palissaden zugeschlossen werden, jedoch dass mitten inne eine Porte der Koniginn durch zufahren gelassen werde.

Hernach der Damm etliche Mahl mit Palissaden gleichsfals verwähret werden, doch der Königin Durchfahrt ohne Schaden. Endlich so man könnte so viel Palissaden habhaft werden, wäre sehr gut, dass man von gedachtem Damm an biss an den obgedachten steinern Kgl. Lehngang mit Palissaden gleichfals sich anschliesse, dieweil kein Graben da zwischen ist, sondern nur der blosse Wall. Könnte man auch


175

Sturm-Pfäle dazu oben in den Wall noch vor diesen Winter einlegen, wäre es um so viel desto besser.

Geh. Archivet, Siæll. Indlæg.

 

104.

Frederik den Tredie til Henning Quitzow.

Kiøbenhavn den 24de November 1657.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du haver Opsyn med at Batterier, Redouter og frisiske Ryttere, her for Portene for Vores Kiøbsted Kiøbenhavn, efter Vores derom til Os elskelige Joachim v. Breda etc. udgangne Befaling, forsvarligen med forderligste bliver forfærdiget.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

105.

Frederik den Tredie til Peter Kalthoff.

Kiøbenhavn den 27de November 1657.

Vores naadigste Villie er, at Vores Tøimester Peter Kalthoff lader forarbeide og forfærdige de Lavetter, og hvis nødvendig Behøring til Stykkerne her paa Volden for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn fornøden giøres.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

106.

Frederik den Tredie til Ove Giedde, Christen Skeel og Peter Reedtz.

Kiøbenhavn den 27de November 1657.

V. S. G. T. Vi beder Eder og naadigst ville, at I med Os elskelige Henrik Würger handler om hvis Tømmer, han paa Christianshavn haver beliggende, som til Lavetter og Stykkers Tilbehør paa Voldene her for Vor Kiøbsted Kiøben-


176

havn behøves, hvilket I efter Alenmaal haver at lade annamme, og siden derefter Regnskab giøres kan.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

107.

Frederik den Tredie til Henning Quitzow.

Kiøbenhavn den 6te December 1657.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du af de Midler, som til Fortificationen her forordnet ere, lader indkiøbe 1200 Palissader til Voldenes Forsikkring, imellem hendes Kiærlighed, Vores elskelige, kiære Gemals, Dronningens Have og Løngangen, saavelsom andensteds, hvor det uforbigiengeligen behøves.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

108.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 1ste April 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I, det allersnareste mueligt er, lader forfærdige et Par Hundrede frisiske Ryttere, hver 12 Fod lange, hvilket I strax i Dag haver at udiværkstille.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

109.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 5te Februar 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I lader giøre den Anordning, at Albertus Bygmester kunde hver Dag om Morgenen tidlig, ved 5 eller 6 slet, bekomme en 10 gode Borger-Vogne med tilbehørige stærke Heste, som kan fremage


177

hvis Tømmer, som til Fæstningens og Voldenes Arbeide og Fortification høinødig eragtes i denne store Fare at skulle forfærdiges, hvilke Vogne strax og uden videre Ophold skal forordnes, saa at de daglig paa Arbeidet kan findes, paa det at Arbeidet des snarere kunde gaae for sig, eftersom Os i denne Tid høiest Magt derpaa er anliggendes. Desligeste, eftersom erfares, at Folket daglig fra Fæstningens Arbeide hiemløber, saa er Vor naadigste Villie, at Rodemestre over forbemeldte Arbeidsfolk forordnes, som med dennem kan have tilbørlig Opsigt, at hvem, som siden findes uden Forlov at hiemgaae, da derfor tilbørligen at straffes som vedbør, Andre til Exempel.

Geh. Archivet. Siæll. Tegn.

 

110.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 12te Februar 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I med forderligste lader afbryde Forstæderne her for Fæstningen, og her i Staden indfører hvis som deraf kan bruges, saa at Fienden ingen Fordeel derudaf kan have, om han hidkommer.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

111.

Frederik den Tredie til Hans Schack.

Kiøbenhavn den 12te Februar 1658.

V. G. T. Vid, at Vi naadigst have anbefalet Os elskelige Borgemestre og Raad her i Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, at afbryde Forstæderne her for Fæstningen; thi bede Vi Dig og naadigst ville, at Du, saasnart Fiendens Ankomst fornemmes, lader antænde og opbrænde hvis som da ikke afbrudt befindes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


178

112.

Frederik den Tredie til Christopher Lindenow.

Kiøbenhavn den 12te Februar 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du haver flittig Indseende med, at der bliver vækket og iset om Vor Kiøbsted Christianshavn, saa og tilhielper, at fornøden Batterie og anden fornøden Defension paa Voldene om fornævnte By udi en Hast bliver forfærdiget.

Geh Archivet, Siæll. Tegn.

 

113.

Frederik den Tredie til Erik Quitzow.

Kiøbenhavn den 6te Juli 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du den Anordning giør, at det siællandske Regiment Soldater strax og med forderligste hid til Vor Kiøbsted Kiøbenhavn ankommer, til at arbeide paa Fortifications-Værket sammesteds.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

114.

Frederik den Tredie til Lehnsmændene i Siælland og paa Møen.

Kiøbenhavn den 6te Juli 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du strax og uden Ophold lader paa tilbørlige Steder fremkomme og levere hvis Graverskat, som udi Dit Lehn til Kiøbenhavns Fortifications-Arbeide befindes at restere. Tagendes herudinden ingen Forsømmelse.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


179

115.

Frederik den Tredie til Lehnsmændene.

Kiøbenhavn den 9de Juli 1658.

V. G. T. Eftersom Landfolket under det siællandske Regiment er befalet sig herind udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn til at arbeide at begive: da bede Vi Dig og naadigst ville, at Du tilholder hvert Læg udi Dit Lehn at forsyne sin Soldat med 4 Ugers fornøden Proviant.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

116.

Frederik den Tredie til Hans Schack.

Kiøbenhavn den 8de August 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du giører den Anordning, at der strax bliver hugget til Fæstningens Fornødenhed Palissader og spanske Ryttere, ihvor endog Tømmeret dertil kan være at finde.

Geb. Archivet, Siæll. Tegn.

 

117.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad paa Christianshavn.

Kiøbenhavn den 17de August 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I tilholder Borgerskabet saa stærkt i disse Tider at gaae til Volds, som meest mueligt er, og enhver at tage sine Poster, og til sin Defension at bearbeide med Brystværn, Palissader og andet, det bedste skee kan, ligesom her paa Kiøbenhavns Volde skeer. Tagendes ingen Forsømmelse herudi, anseendes høieste Magt derpaa til Alles Frelse er angelegen.

Geh, Archivet, Siæll. Tegn.


180

118.

Frederik den Tredie til Hans Schack.

Kiøbenhavn den 19de August 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du giør den Anordning, at Voldene overalt bliver belagt med Stormbielker, som ved begge Ender ved et Toug kan giøres fast, saa at de derved efter Fornødenhed kan nedfalde og igien opdrages; til hvilken Ende Vi naadigst have anbefalet Os elskelige Niels Juel at lade Officiererne, som det begierer, fornøden Master dertil følgagtig være.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

119.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 6te October 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I med forderligste uden noget Ophold lader vurdere hvis gamle Huse, som her i Staden findes og Ingen udi boer, saa at Tømmeret deraf til Palissader kan forbruges, hvor fornøden giøres her til Stadens Defension. Tagendes ingen Forsømmelse herudinden, eftersom høieste Magt derpaa er anliggendes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

120.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 9de October 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I tilforordner to eller flere af Eders Borgere, som udi Adelens, de Høilærdes og Vore egne Tieneres Gaarde kunde forfare, om


181

der nogensteds findes Tømmer, som til Palissader kunde bruges til Stadens fornøden Defension, og det angive og en rigtig Fortegnelse derpaa med forderligste overlevere i Vores Cancellie, paa hvad Steder og hvor meget paa hvert Sted findes. Tagendes ingen Forsømmelse herudinden, eftersom derpaa er Magt anliggendes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

121.

Frederik den Tredie til Hans Schack.

Kiøbenhavn den 19de October 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du saasnart mueligt er, lader afbryde de vurderede Huse og Vaaninger næst inden ved Voldene, imellem Vesterport og Helmer Skandse, efterat de Folk, som udi dennem boer, deraf ere udflyttede, og hvis Tømmer, som der udi findes til Palissader dygtig, haver Du at lade forvare; men det Øvrige saavelsom Stene og Andet, som i Husene findes, haver Du til Eiermændene at lade være følgagtig.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

122.

Frederik den Tredie til Rentemestrene.

Kiøbenhavn den 12te October 1658.

V. S. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I forskaffer Os elskelige Hans Schack paa Ansøgning hvis Blik- og Kobber-Rør, som han til Minerne og anden Fortifications Fornødenhed her for Fæstningen behøver. Tagendes ingen Forsømmelse herudinden, eftersom høiest Magt derpaa er anliggendes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


182

123.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 2den November 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I imorgen lader udkomme saa mange Folk, som meest mueligt er, her af Staden med Skovle og Spader, til at sløife Fiendens Værk her for Staden.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

124.

Frederik den Tredie til Frederik v. Ahlefeldt.

Kiøbenhavn den 17de November 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du strax lader afbryde Vartou, og bruger Tømmeret til Castellets Fornødenhed.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

125.

Frederik den Tredie til Albertus Matthiesen.

Kiøbenhavn den 25de November 1658.

Vores Bygmester Albertus Matthiesen haver at lade bygge fornødne Corps de garder paa Volden, paa de Steder Os elskelige Hans Schak det forordnendes vorder.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

126.

Frederik den Tredie til Albertus Matthiesen.

Kiøbenhavn den 9de December 1658.

Vores Bygmester Albertus Matthiesen haver strax at lade nedbryde det Huus, som Os elskelige Jens Lassen etc. Jochum


183

Brygger til en Corps de garde afkiøbt haver, og uden nogen Forhaling paa anordnede Sted igien lader opsætte.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

127.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 25de November 1658.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I giører den Anordning, at Os elskelige Hans Schack paa Ansøgning dagligen bekommer en Vogn til at føre Steenkul paa Voldene, som i Corps de Garderne kan forbruges.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

128.

Frederik den Tredie til Niels Juel.

Kiøbenhavn den 1ste December 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du lader udvinde og optage de Palissader, som ere nedsatte udi Kallebo, og dennem igien nedslaae imellem Christianshavn og Vores Bryggers, eftersom Os elskelige Hans Schack det anvisendes vorder.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

129.

Frederik den Tredie til Niels Helt.

Kiøbenhavn den 1ste December 1658.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du strax med fornøden Skiberum forsyner Havnen imellem Christianshavn og Bryggerset, saa at Ingen derimellem kan ind komme, om Isen saa stærk vorder. Tagendes herudinden ingen Forsømmelse, eftersom derpaa er høieste Magt anliggendes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


184

130.

Frederik den Tredie til Toussaint de Beaufort.

Kiøbenhavn den 7de Januar 1659.

Eftersom Vi befinder, at Posten ved Batteriet bag Bryggerhuset og indtil Arbeidsstaldene ikke tilbørligen kan blive besat med de 9 Soldater af Bryggersets Betiente, da ville Vi hermed alvorligen have befalet, at efterskrevne skal der sammesteds, indtil paa videre Anordning, holde Vagt hver Nat, nemlig: Halvparten af alle Vores, saavelsom Vores elskelige, kiære Gemals Dronningens Ridestaldfolk, saavelsom Kudskene, 4 af Proviantskriverens Tienere, 2 af Rustvogn-Staldene og 3 af Arbeidsvogn-Staldene, hvilke fornævnte Personer Vores Oberstlieutenant Toussaint de Beaufort haver paa forskrevne Plads at ordne, og ingen af dennem sig derudi at vægre, under Vor Hyldest og Naade.

Geh. Archivct, Siæll. Tegn.

 

131.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 23de Februar 1659.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I giøre den Anordning, at de Volde uden for Vesterport, saavelsom ved Vartou, deles under et hvert Compagnie her i Staden, paa det de desto snarere og bedre kan vorde sløifet, og fornemmeligen at de Volde paa denne Side St. Jørgens Sø først bliver sløifet.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

132.

Frederik den Tredie til Hans Boiesen.

Kiøbenhavn den 27de Februar 1659.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du hos Adelen og Vores Hofbetiente giører Dit Bedste til, at de deres


185

Vogne med tilhørige Heste ville laane imorgen tidlig, til at hielpe Os elskelige Gen.-Major Adolph Fux at føre hver 4 Læs Jord eller Møg til det Værk, som ved det nye Castel skal giøres og forfærdiges.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

133.

Frederik den Tredie til Adelen, de Høilærde og de kongelige Tienere.

Kiøbenhavn den 13de April 1659.

Hilse Eder alle Vore kiære og troe Undersaatter af Adel, saa mange som her udi Staden bosat ere og Gaarde haver, eftersom Vi nødigt og raadsomt eragter paa Værkernes og Voldenes Reparering her omkring Staden at lade arbeide, og det enhvers egen Conservation særdeles angaaer, hvorfor Vi naadigst haver anbefalet en rigtig Taxt over alle Indvaanerne her udi Staden at lade forfatte, hvor mange Personer enhver om Ugen paa Voldarbeidet kan og bør at holde, naar fornøden giøres: da, paa det Alting kan gaae des rigtigere til, og Ingen sig derover skal have at besværge, bede Vi Eder, at I, saa mange som Gaarde eller Residentser her udi Staden haver, lader Eders Fuldmægtige møde tilstede, naar samme Taxering foretages, til at have Indseende, at dermed tilbørligen omgaaes.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

134.

Frederik den Tredie til Axel Urup.

Kiøbenhavn den 18de April 1659.

Vi bede Eder og naadigst ville, at I, tilligemed de andre Generals Personer her udi Staden, de Pladser her for Fæstningen besigtiger, som ere af største Importance, og


186

derom delibererer, hvilke først udi nærværende Sommer behøves med Arbeide at forsikkres eller forbedres.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

135.

Frederik den Tredie til Kiøbenhavns og Christianshavns Stænder.

Kiøbenhavn den 11te Juli 1659.

Hilser Eder alle Vore kiære og troe Undersaatter her i Kiøbenhavn og Christianshavn, af hvad Stand og Condition I være maae og kan, med Gud og Vor Naade. Eftersom Vi et høit importerende Værk til Vores og Kronens Tieneste forehaver, hvortil udi en Hast en stor Andeel Skovle, Spader og Hakker behøves, da bede Vi Eder, alle og enhver god Patriot, af hvert Huus vilde forskaffe Os en Skovl, en Spade og en Hakke med tilbehørige Skaft udi, som inden Aften kunde leveres til Rodemesteren udi hvert Qvarteer, som dennem siden imorgen paa Vores Tøihuus haver at levere ved rigtig Specification paa Enhvers Navn, som dennem leveret haver. Vi ville saadan Enhvers Redebonhed med kongelig Naade vide at erkiende.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

136.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 14de April 1659.

Vi bede Eder og naadigst ville, at I giører den Anordning, at saa mange af Borgerskabet, som Heste og Vogne have, lader dennem møde imorgen tidlig udi Castellet, og at enhver af dennem, til Voldenes Reparation, ager 20 Læs Jord, efter Vores Ingenieur Gottfred Hoffmann hans Anviisning.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


187

137.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 3die Mai 1659.

Vi bede Eder og naadigst ville, at I giører Eders Bedste til at forskaffe Os 2 Pramme, til at føre Jord til Castellet, hvorfor dennem billig Dagløn skal vorde godtgiort.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

138.

Frederik den Tredie til Bertel Marske.

Kiøbenhavn den 30te December 1659.

Deleskriveren Bertel Marske haver at lade Albert Matthiesen, Bygmester, følge efterskrevne norske Deler og Tømmer, nemlig, til Batteriernes Forandring og Artilleriefolkenes Hytter bag Bryggerset: Deler 12 Tylter, item til en Rad Svedebænke i Gorps de garder: Deler 3 Tylter, og til Skillerum udi Tøihuset: 1 1/2 Tylt 12 Alens Tømmer og 16 Tylter Deler. Nok til et stort, nyt Batterie uden for Castellet og en Hytte til Artilleriefolket: 6 Stykker 12 Alens Tømmer og 16 Tylter Deler.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

139.

Frederik den Tredie til Bertel Marske.

Kiøbenhavn den 15de Januar 1660.

Deleskriveren Bertel Marske haver at lade følgagtig være til Vores Bygmester Albertus Matthiesen til en Corps de garde i Castellet, med Svedebænke derudi, item til et Batterie sydost for samme Castel: norske Deler 34 Tylter, norske 10 Alens Tømmer 1 1/2 Tylt. Nok til saamange Palissader, som end-


188

nu fattes sydost for Castellet: norske 10 Alens Tømmer 14 Stykker.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

140.

Frederik den Tredie til Jørgen Biørnsen.

Kiøbenhavn den 13de Juli 1659.

Vores naadigste Villie og Befaling er, at Vores Vice-Admiral Jørgen Biørnsen lader Stadshauptmand, Os elskelige Frederik Thuresen, af Holmen være følgagtig 2 Tylter Blekings Planker, til det Voldarbeide bag Vandkonsten.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

141.

Frederik den Tredie til Borgemester Peder Pedersen.

Kiøbenhavn den 16de Juli 1659.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du giører den Anordning, at udi Amager Lund strax vorder hugget 600 Stormpæle, hver halvfierde Alen lange og 5 Tommer tykke, hvilke siden ved Bønderne paa Vort Land Amager kan hid indages og til Stadshauptmand Frederik Thuresen leveres.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

142.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 15de September 1659.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigt ville, at I giøre den Anordning, at Os elskelige Oberst Lobrecht, naar han er begierendes, bekommer een eller flere Pramme efter Fornødenhed, til at henføre Tørv fra Vort Land Amager til det Batterie bag Bryggerset, dermed . . .

Geh. Archivet. Siæll. Tegn.


189

143.

Frederik den Tredie til Bertel Marske.

Kiøbenhavn den 4de Januar 1660.

Vores Deleskriver Bertel Marske haver at lade følgagtig være til Corps de gardernes Forlængning bag Slottet, ved Oberstlieutenant Beauforts Post: norske Deler 7 Tylter, Tømmer, 10 Alens Træer, 4 Stykker; item til Brystværket ved Løngangen: norske Deler 9 Tylter; nok til nogle Huller i Løngangen og Courtinen, udenfor: 10 Alens norske Tømmer 4 Stykker.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

144.

Frederik den Tredie til Bertel Marske.

Kiøbenhavn den 12te Januar 1660.

Deleskriveren Bertel Marske haver imod Os elskelige Frederik Thuresen, forordnede Stadshauptmand og Indvaaner her udi Staden, hans Beviis, at lade affølge, som til Vesterports Courtine behøves: 4 1/2 Tylt Deler og 8 smaa Stykker norsk Tømmer.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

145.

Frederik den Tredie til Bertel Marske.

Kiøbenhavn den 13de Januar 1660.

Vores Deleskriver Bertel Marske haver at lade Vores Bygmester Albertus Matthiesen følgagtig være, til de 2 Batteriers Forfærdigelse paa de tvende Courtiner, den ene for Vores Have og den anden for den Runde-Kirke: 2 Tylter og 4 Træer 10 Alens Tømmer og 10 Tylter norske Deler. Nok til Brystværnet paa Batterierne bag Løngangen: 4 Tylter norske Deler.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


190

146.

Regning over Tømmer-Arbeide til Befæstningen.

Kiøbenhavn den 16de October 1660.

Fortegnelse paa det Arbeide, som samtlige Tømmermestre her udi Staden, med alle deres Svende og Folk her omkring Fæstningen forfærdiget haver, endeel, som nu paa Stedet findes, og endeel, som ofte er forandret og borte, og begyndt fra Anno 1658 den 9de August og til Anno 1660 den 24de Juli, og det efter Vores allernaadigste Herre og Konges Ordre og Befalinger, item General-Feldtmarschal og General-Lieutenant Gyldenløves, General Fuxes og andre fornemme Øverster og Officierer deres Commando, saavel som Stads Hauptmands og Kongl. Mayst. Bygmesters Albertus Matthiesens Anviisninger, som efterfølger:

Først paa den Post bag Bryggerset, som Svensken ankom her for Staden, haver nedtaget Sparværket paa Svinehuset og giort Batterier, at Stykker derpaa kunde plantes, og giort Brystværk derpaa af Tømmer for Stykkerne, som blev opfyldt med Jord; item satte Palissader der neden omkring ved Bryggerset. Dernæst, som det siden er bleven forandret igien, og er bleven videre udi Stranden udgravet, haver da forfærdiget med Pæle udi Dybet fra Enden paa Bryggerset og noget omkring, og da igien giort Batterier til Stykkerne der sammesteds og en Corps de garde, og paa Holmen forfærdiget 33 Fiællekister, som bleve opsatte bag Bryggerset paa samme Plads, og bleve opfyldte med Jord; item der sammesteds ved Bryggerset og paa Tøihuset, i Havnen og ved Slagterhuset og paa lange Bro haver paa bemeldte Pladser forfærdiget paa hver Plads Render og Stilladser, som de skulle staae at pompe Vand af Stranden og i Graven for Byen.

Nok samme Tid forfærdiget af ny tvende Brønde ved Stalden, som blev satte med Egeplanker; item blev og noget forandret og forbedret paa Løngangen til Slottet med store


191

Egedøre, og andet hvis paa denne Post videre behøvedes; for alt dette Arbeide, paa denne Post at forfærdige, haver fortient Penge ... 330 Rixdaler.

Nok som det store Batterie er ved Stalden, som Vindmøllen tilforn stod, haver der forlænget og forfærdiget Batteriet der rundtomkring, og nedenslaget Pæle og klædt med Bræder, som er til Brystværk omkring der sammesteds. Item der neden for Muren i Graven forfærdiget med Palissader rundt omkring til Løngangen, og ovenfor paa Pladsen forfærdiget tvende Corps de garde og forlænget een; fremdeles ved Enden paa Stalden forfærdiget et Batterie til tvende Stykker, som staaer over Muren; item der indenfor i Stuen, som de holder Vagt, forfærdiget med Svedebænke 1) og andet, hvis paa samme Post behøvedes; for dette Arbeide paa denne Post at forfærdige er fortient Penge ... 91 Rdlr.

Nok for Enden paa Løngangen, som Volden begynder og det nye Bulværk er opbygt, forfærdiget en Port igiennem Volden op til Muren paa Løngangen.

Og den Tid de kunde ikke grave for Frost, forfærdiget da 12 Fiællekister til Brystværkkister, som blev opfyldt med Jord. Nok siden, der Bulværket blev opbygt, forfærdiget med Stormpæle rundtomkring samme Bulværk og giort Batterier til Stykkerne, og forfærdiget en Corps de garde. Item langs Courtinen og til det andet Bulværk der neden for Volden forfærdiget med Palissader og giort tvende Corps des garder,. og oven for Volden, midt for samme Courtine, forfærdiget et Batterie. Nok i det Bulværk, som Veien var igiennem til Dronningens Have, som Svensken løb Storm paa, forfærdiget af ny nogle Gange alle Batterierne i samme Bulværk, og forfærdiget Stormpæle rundtomkring Bulværket, og nedenfor Volden, desligeste forfærdiget med Palissader rundt omkring.

__________

1) Svedebænke, som oftere her omtales, kaldtes dengang de Bænke i Vagthusene, hvorpaa Soldaterne laae.


192

Item forfærdiget en Ravelin nedenfor og en liden Corps de garde, og sammesteds opsat Palissader og Spanske-Ryttere paa adskillige Orter, som igien ere blevne optagne og forandret; item inden i samme Bulværk, som den Løbegrav var giort, forfærdiget paa begge Sider med korte Palissader, og giort en Spansk-Rytter til Bom derfor, som siden er omgiort og forandret, og paa samme Post forfærdiget af ny 5 Skilderhuse. Nok den Courtine, som er fra samme Bulværk og til Vesterport, forfærdiget der imellem tvende Batterier; derpaa til Arbeidsløn for Alt, hvis som paa denne Post er forfærdiget, er fortient Penge ... 446 Rdlr.

Nok paa det Bulværk, som Vesterport var, haver den Tid Fienden bloquerede Staden, omhugget og nedtaget Spiret, og forfærdiget Batterier rundt omkring til alle Stykkerne, som siden nogle Gange er forbedret, desligeste oven paa Katten og forfærdiget og forbedret Batterierne, som af Fiendens Kugler ofte blev forskudt. Siden til Brystværk for Stykkerne haver forfærdiget og afbundet Brystværkkister af Tømmer, som om Natten blev opsat, formedelst Fiendens idelige Canonering, og sammesteds giort nogle smaa Corps des garder, som siden er forandret. Item udenfor, som Broen blev afbrudt, forfærdiget en Ravelin med korte Palissader og en liden Corps de garde og et Batterie, og der sammesteds nedenfor i Graven forfærdiget med Spanske-Ryttere, som blev giort af langt, grovt Tømmer, og nedsat i Graven, og nu er anderledes igien forandret, siden giort Skilderhuse paa Volden og et Stillads, som Bøsseskytterne lagde deres Skovler og Koste under, som brugtes til Stykkerne. Item den Courtine, som gaaer fra Vesterport og til Hielmer-Skandse , midt for Volden forfærdiget et Batterie, og der neden for Volden forfærdiget en Ravelin med korte Palissader og en liden Hytte, og ved Raches Porten giort en Corps de garde ; derfor til Arbeidsløn for hvis, som er forfærdiget paa denne Post, er fortient Penge ... 372 Rdlr.


193

Nok det Bulværk, som Hielmer-Skandse er, haver forfærdiget Batterier til alle Stykkerne, som mange Gange er forandret og forbedret, formedelst Fiendens idelig Bloquering paa samme Skandse, og desligeste forfærdiget Brystværkkister, som blev af Tømmer forbunden, og om Natten imellem Stykkerne opsatte og med Jord udfyldte, og nu igien er anderledes forandret; item nedtaget Sparværket, Loftet og Bielkerne paa det murede runde Huus, formedelst Fienden skiød altid dertil, desligeste forfærdiget en Corps de garde og fire Skilderhuse, og forfærdiget en Stillads, som Constablerne forvarer deres Tøi under. Item der neden for Volden over Graven forfærdiget korte Palissader omkring Ravelinen, og ellers tilskaaret alle de Palissader, som neden for Volden bleve nedsatte; og afbrudt de Huse inden for Volden, at der kunde blive større Plads for Rytteriet og Fodfolket 1); derpaa til Arbeidsløn, for hvis som er adskillige Tider paa denne Post forfærdiget, er fortient Penge ... 198 Rdlr.

Nok det Bulværk paa Hanen-Skandse haver forfærdiget alle Batterierne, som ofte er forandret og forbedret; item giort Brystværkkister af Tømmer forbunden, og om Natten blev imellem Stykkerne opsatte og med Jord indfyldte, formedelst om Dagen kunde der Ingen komme dertil for Fiendens Bloquering. Desligeste i tvende Corps de garder forfærdiget dobbelte Svedebænke og giort 3 Skilderhuse, og forfærdiget det Stillads, som Constablerne forvarer deres Tøi under, og ved Courtinen strax der sammesteds forfærdiget et Batterie og de Palissader, som blev afkortet og satte i Graven nede paa Dæmningen. Derpaa til Arbeidsløn, for hvis som paa adskillige Tider paa denne Post er forfærdiget, er fortient Penge ... 84 Rdlr.

__________

1) Disse Huses Nedbrydning omtales her at være foretagen for at skaffe Plads; andensteds, som før er anført, for at Tømmeret kunde afbenyttes til Palissader, Stormpæle etc.; mueligen kunne begge de angivne Grunde forenes.


194

Nok paa gamle Nørre-Ports Bulværk haver forfærdiget Batterierne til alle Stykkerne, og forfærdiget en Gorps de garde, og forfærdiget Palissader om det halve Bulværk, som blev spidset, de andre tilskaarne og af Soldatesquen opsatte, med hvis andet, som blev affordret at forfærdiges paa samme1 Post, og nu er anderledes igien forandret. Derpaa til Arbeidsløn for Alt, hvis der er forfærdiget, er fortient Penge ... 46 Rdl.

Nok ved ny Nørreport haver afhugget Bielkerne paa Broen, midt over Broen, og igien forfærdiget en anden Bro, som om Natten kunde indtages, og forfærdiget en stor Svingel for den inderste Port med Palissader. Item uden for Enden paa Broen, som Ravelinen er, forfærdiget med 3 Rader korte Palissader, oggiort en Bro over Grøften og forfærdiget en Spansk-Rytter til Bom derfor, og en anden Bom indenfor, som nogle Gange af ny er repareret. Og forfærdiget en liden Gorps de garde i Ravelinen, desligeste forfærdiget Spanske-Ryttere i Breden paa begge Siderne i Graven, saavidt som behøvedes; og inden for Porten forfærdiget en Steenkiste paa Ruller, som kunde føres frem og tilbage i Porten, naar fornøden giordes; derpaa til Arbeidsløn for Alt, hvis som paa denne Post er forfærdiget paa mange adskillige Tider, og ofte igien er forandret, haver fortient Penge... 130 Rdlr.

Nok det store Bulværk ved ny Nørreport, som Claus Nagels Mølle staaer, forfærdiget først alle Batterierne, item giort Brystværkkister af Tømmer forbunden, som blev opsat imellem Stykkerne. Siden, der Hollænderne forandrede og giorde nyt Brystværk omkring samme Runddeel, haver da igien omgiort nye Batterier til Stykkerne, item og forfærdiget alle Stormpælene, som bleve indlagte i samme Bulværk, og neden for Volden spidset og forfærdiget alle Palissader omkring det ganske Bulværk og efter Snor geradig satte. For alt dette til Arbeidsløn, som er forfærdiget paa denne Post, haver fortient Penge... 124 Rdlr.

Nok det Bulværk for Rosenborg forfærdiget alle Batte-


195

rierne til Stykkerne, og siden, der Hollænderne igien reparerede og flyede Brystværket, haver da igien forfærdiget alle Batterierne paa ny; item spidset og forfærdiget alle Palissaderne neden for Volden omkring samme Bulværk og efter Snor geradig satte, derfor til Arbeidsløn for alt, hvis paa denne Post er forfærdiget og ofte forandret, er fortient Penge... 90 Rdl.

Nok fra den Courtine fra Rosenborgs Bulværk og til det Bulværk for den runde Kirke forfærdiget et Batterie; item og forfærdiget alle Batterierne til Stykkerne i samme Bulværk, og forfærdiget Palissader omkring Ravelinen nedenfor. Fremdeles i det Bulværk, som Hans Hansens Mølle staaer, forfærdiget Batterierne til alle Stykkerne, og giort et lidet Skuur til Krudt, og forfærdiget et Stillads over Skovle og Koste, som brugtes til Stykkerne. Item ved ny Østerport forfærdiget med Spanske Ryttere paa begge Sider i Graven og Palissader ved Ravelinen, som siden igien anderledes er bleven forandret, med videre, som paa samme Post blev giort. Nok fremdeles i det andet Bulværk, som Hollændernes Post var, forfærdiget Batterierne til Stykkerne, og giort et lidet Krudthuus, og ellers fra Rosenborg og til Castellet forfærdiget 14 Skilderhuse. Derfor til Arbeidsløn, for alle disse Poster at forfærdige, er fortient Penge... 146 Rdlr.

Nok som Gastellet begynder, som den halve Maane er, og det grunde Vand løber i begge Gravene, forfærdiget der og nedslaaet de Pæle, som staaer tæt tilsammen og de Jernpigge ere paaslagne; item her indenfor efter Ordre, som Jens Lassen havde, haver nedersat Stolper tvers over Graven fra den ene Vold og til den anden, og blev med 3tomme tykke Ege-Planker beklædt, og skaaret Skydehuller paa, og nedenfor giort Stillads, som man kunde staae og lade og skyde, som endeel nu siden igien er bleven forandret; desligeste indenfor i Castellet forfærdiget alle Batterierne til Stykkerne, som ofte efter høie Øvrigheds Angivende og Befalinger og Tidens Leilighed


196

ere blevne forandrede og omgiorte; desligeste forfærdiget 5 Corps de garder, som og nogle Gange ere blevne forandrede og omgiorte. Og ellers rundtomkring det ganske Castel, og neden til det Batterie midt for Steenkisterne, spidset og forfærdiget alle Palissaderne og dem efter Snor geradig satte, og ved den yderste Ende paa Castellet forfærdiget et Batterie at skyde langs Graven ved Vandet, som og siden igien er bleven forandret; item og forfærdiget med Palissader paa Ravelinen der udenfor, hvis behøvedes, og giort Spanske-Ryttere i Graven af stort grovt Tømmer; desligeste nede ved Toldboden forfærdiget et Skuur op til Vagthuset. For dette Arbeide altsammen, som mange Gange i Castellet efter Ordre er bleven forandret og forfærdiget, er fortient Penge ... 600 Rdlr.

Nok efter høie Øvrigheds Befaling haver alle Tømmermændene været uden Portene, at nedhugge alle Træer og Buske omkring Kirkegaarden og andre Haver, og de store Haver ved Pebling-Søen, som Svecus skiulte sig i ned til Vartou, derpaa fortient Penge ... 10 Rdlr.

Nok var alle Tømmermændene med alle deres Folk at nedtage alt det ganske Bygnings Tømmerværk paa Vartou, som blev nedført til Castellet, derpaa fortient Penge... 54 Rdlr.

Nok haver de nedtaget den Stald ved Rosenborg, derpaa fortient Penge... 10 Rdlr.

Fremdeles paa Christianshavn forfærdiget et Batterie til Stykkerne paa den yderste Ende paa Skandsen ved Jacob Madsens Plads, og giort Munitionshuus og Kister omkring paa Volden for Constablerne; item ved Møllen mod Porten forfærdiget tvende Batterier med hvis andet videre, som paa Christianshavns Volde og her omkring paa Fæstningen er forfærdiget, og igien er bleven forandret og derfor ikke kan optegnes. Haver da paa denne Post for samme Arbeide fortient Penge ... 21 Rdlr. Summa forskrevne Arbeidsløn er Penge... 2752 Rdlr.

Morten Søffrensen, Oldermand for Tømmermestrene.

Geh. Archivet, Afregninger.


197

147.

Frederik den Tredie til Georg Hoffmann.

Kiøbenhavn den 23de Juli 1659.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du, indtil paa videre Anordning, haver Inspection med Fortificationen her om Vores Kiøbstæder Kiøbenhavn og Christianshavn, at Alting dermed ordentlig tilgaaer.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

148.

Frederik den Tredie til Willum Lobrecht.

Kiøbenhavn den 3die August 1659.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du, indtil paa videre naadigst Anordning, haver Inspection med Fortificationen her om Vores Kiøbstæder Kiøbenhavn og Christianshavn, at Alting dermed ordentlig tilgaaer.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

149.

Frederik den Tredie til Officiererne ved Fortifications-Arbeidet.

Kiøbenhavn den 3die August 1659.

G. A. V. At eftersom Vi naadigst have anbefalet Os elskelige Willum Lobrecht etc. at have Inspection herom Vore Kiøbstæder Kiøbenhavn og Christianshavn, da bede Vi hermed og byde Vores Ingenieurer samt Andre, som over samme Fortifications Værker noget haver at befale, saa og dennem, paa samme Værker arbeider, at de værer hannem, udi hvis han dennem paa Vore Vegne befalendes vorder, lydige og hannem derfor tilbørligen respecterer.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.


198

150.

Frederik den Tredie til Rigets Hofmester.

Kiøbenhavn den 13de April 1660.

V. S. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I Adelstanden, som her i Byen tilstede er, lader forsamle, og Eders Flid anvender dennem derhen at persvadere, at de istedetfor de Folk, som de forleden Aar her paa Voldene at arbeide holdet haver, Noget til denne Fæstnings Fortification vilde bevilge.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

151.

Frederik den Tredie til Borgemestre og Raad paa Christianshavn.

Kiøbenhavn den 9de Mai 1660.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I Borgerskabet i Vor Kiøbsted Christianshavn tilholder, at være Os elskelige Willum v. Lobrecht, Vores Generalqvarteermester og Oberst, behielpelig med Folk til Voldarbeidets Forfærdigelse der sammesteds, eftersom de sig have vægret Penge dertil at udgive.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jul 23 17:59:50 CEST 2006
Publiceret: søn jul 23 18:00:59 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top