eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - bilag 1 - 60

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

 

BILAG.

 

 

[87]

[Tom side]

[88]

1.

Christian den Første til Alle, som have Huus og Jord i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 3die Septbr. 1455.

Vi Christiern med Guds Naade etc., giøre vitterligt: at Vi det saa skikket haver, for Rigets Bedste og Værns Skyld, og endeligen ville, at Vor Kiøbsted Kiøbenhavn skal fuldkommeligen plankes og fastgiøres med Broer og i andre Maader, som stor Magt paaligger; og ere Vore Borgere og Almue der ganske besværede med, thi at faa af dennem have der selv Huus og Jord. Thi bede Vi Eder, Lærde og Læge, saavel Riddere, Svende, fribaarne Mænd, som Andre, i hvo eller i hvad Staat (Stand) I helst ere, der Huus eller Jord have i Kiøbenhavn, og endeligen ville, at I lade hielpe at planke, broe og fastgiøre forskrevne Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, som de giøre, der Huus eller Jord have i Malmø, Kiøge og i andre Vore Kiøbstæder i Danmark, efterdi som Vore Borgemestre Eder derom tilsigende vorde, og lader dette ingenlunde. Ville og nogen sig her imod sætte, og ei giøre som fore er sagt, da give Vi Eder, Vore Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn, Fuldmagt, og Eder fuldkommeligen tilstande, at besætte og annamme deres Rente, som sig herimod sætte, og giøre deraf til Bysens Værn og Fasthed, som forskrevet staaer, hvis deres Andeel derudi efter Skellighed tilsiger.

Datum castro nostro Hafnensi feria 4ta post festum beati Egidii Abbatis. Nostro sub secreto. Anno Domini 1455.

Raadstue Archivet.

[89]

90

2.

Frederik den Første til Bønderne i flere Herreder.

Odense den 30te November 1526.

Vi Frederik med Guds Naade etc. hilse Eder, alle Vore kiære Undersaatter, Bønder og menige Almue, i hvem I helst tilhører eller tiener, som bygge og boe udi al Harritsborg Lehn, Smørum-Herred, Sokkelunds-Herred, Bieverskov-Herred og Try-Herred, kiærligen med Gud og Vor Naade. Kiære Venner, vider, at Vi nu have befalet Os elskelige, Vore kiære, tro Undersaatter, Borgemestre og Raadmænd og menige Borgere udi Vor Stad Kiøbenhavn, at opbygge og opsætte en Vold, og befæste Staden ydermere end han er; thi bede Vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I alle og hver særdeles komme did til Byen, til Kiøbenhavn, med Eders Heste og Vogne, hver Eder der at age Jord og Tørv en Dag over, naar forskrevne Os elskelige Borgemestre og Raadmænd i Kiøbenhavn Eder derom lader tilsige; og lader det ingenlunde, under Eders Faldsmaal og Vor Hyldest og Naade.

Geheime Archivet.

 

3.

Kiøbenhavn den 2den Juni 1530.

Vi, Borgemestre og Raadmænd, menige Borgere og Indbyggere i Kiøbenhavn, giøre alle vitterligt og kiendes med dette vort aabne Brev, at vi have udskikket vore Fuldmægtige, som ere: Peer Jørgensen, Anders Hallager, Ambrosius Bogbinder, Thomas Meiriss, Oluf Skriver, Kort Beermand, Anders Haagensen, Christian Skomager og Mester Claus, Raadmænd og Borgere her sammesteds, til værdige Herre med Gud, Hr. Joachim Rønow, udvalgt Biskop til Roeskilde, at handle med Hans Naade om noget Sølv til et kiærligt Laan af vor Frue Kirke her i Staden, den menige fattige Almue,


91

Kjøbenhavns Indbyggere, til Undsætning i vor store Nød og Trang, at bygge, befæste og oppeholde Stadens Mure og Volde med ....

Geh. Archivet, Saml. Siælland og Møen.

 

4.

Frederik den Første til Henrik Gøye.

Kiøbenhavn den 9de Juni 1529.

Vor Gunst tilforn. Vider at, som Vi tilforn tilskrevet have, alle Vore og Kronens Bønder og Tienere, som bygge og boende ere udi Eders Lehn, skulle rette dennem efter at arbeide her 2 Dage, for Vort Slot Kiøbenhavn at fuldkomme og færdiggiøre den Vold, som Vi have ladet begynde her, eller og hver Mand skulle rette sig efter at udgive 4 Sk. danske for samme to Dages Arbeide; saa bede Vi Eder endnu og ville, at I strax med allerførste lade dennem tilsige, at de strax ufortøvet uden al Forsømmelse give dennem hid til Slottet, og rette dennem efter at arbeide 2 Dage, eftersom Vi dennem tilforn tilskrevet have, eller og udgive hver 4 Sk., for samme to Dage at lønne det Folk med, som arbeide skulle paa samme Vold, saa at Penge strax udkomme med det allerførste, dertil Vi Os visseligen forlade; thi lader det ingenlunde. Befalendes Eder Gud.

Geh. Archivet, Kiøbenhavnske Sager.

 

5.

Christian den Tredie til Bønderne i Sømme Herred 1).

Helsingborg den 27de August 1539.

Hilse Eder alle, Vore og Kronens Bønder og Tienere, desligeste alle Stigtens Tienere, Kloster-Tienere, Cannike-

__________

1) Lignende Breve sendtes ogsaa til: Voldborg, Lille, Thune, Horns, Ramsøe, Ringsted, Meerløse, Faxø, Stevns og Bieverskov Herred.


92

Tienere, Vicarie-Tienere, Præste-Tienere og Kirke-Tienere, ihvem som helst I tiene eller Eder udi Værge og Forsvar haver, som bygge og boe udi alt Sømme Herred, kiærligen med Gud og Vor Naade: Vider, at nu sidst Vi var udi Vor Stad Kiøbenhavn, have Vi besigtiget samme Byes Volde og Befæstning, og da forfaret, at den paa somme Steder er meget bygfalden, og efterdi at Vore Undersaatter, Borgemestre, Raad og Borgere der sammesteds ikke ere saa formuende, at de nu paa saa kort en Tid kunde selv befæste og opbygge, hvis der fattes, da have Vi taget til Os en Dvenger og et Stykke Vold, som Vi ville bekoste og selv lade færdiggiøre. Thi bede Vi Eder alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter alle, somme med Skovle og somme med Spade, at udgive Eder til Vor Stad Kiøbenhavn, naar og hvor Os elskelige Peder Godske, Vor Mand, Tiener og Embedsmand paa Vort Slot Kiøbenhavn, Eder tilsigendes vorder, og retter Eder efter hver Eder selv at arbeide der udi fire samfulde Dage paa Eders egen Kost og Tæring, eller og leie en færdig Karl i sin Sted. Og skal ingen af Eder fare hiem, før han haver taget Tegn af den, som Vi der tilskikkendes vorde, at skulde samme Vor Bygning forestaae, hiem med sig, saa han haver været der og fuldgiort samme 4 Dages Arbeide. Og skal Ingen være fri for samme Arbeide uden aleneste Adelens egne Arvetienere. Tagendes etc.

Geh. Archivet, Tegneiser over alle Lande.

 

6.

Christian den Tredie til Lehnsmændene Hr. Oluf Rosenkrands, Marquard Tymand, Gunde Lange, Joachim Dam.

Helsingborg den 27de August 1539.

V. G. T. Vid, at Vi nu haver selv, der Vi var udi Vor Stad Kiøbenhavn, besigtiget samme Byes Volde og Befæstnin-


93

ger, og forfaret, at samme By er somme Steder meget bygfalden. Og have Vi derfor taget en Dvenger og et Stykke Vold til Os, som Vi selv ville lade bekoste og færdiggiøre. Og sende Vi nu derfor til Dig Vort aabne Brev til Bønder og menige Almue udi dit Herred, saa de skulle, paa hvilken Tid os elskelige Joachim Beck, Vor Rentemester, og Peder Godske, Embedsmand paa Vort Slot Kiøbenhavn, Dig tilsigendes vorder, give dem ud til Vor Stad Kiøbenhavn, og der arbeide udi fire samfulde Dage paa deres egen Kost og Tæring, eftersom den, som Vi der tilskikkendes vorder at skulle samme Bygning forestaae, dem undervisendes og befalendes vorder, og eftersom Du ydermere udi Vores aabne Brev haver at forfare Leiligheden derom. Thi bede Vi Dig og ville, at Du strax lader forkynde og læse samme Brev til N. Herredsting, og strax lader giøre klare Register og Mandtal paa alle fornævnte Bønder, Ingen undtagne ihvemsomhelst de tiene eller dem i Værge eller Forsvar have, uden aleneste Adelens egne Arvetienere; og siden strax ufortøvet og uden al Forsømmelse tiiskikker forskrevne Joachim Beck og Peder Godske saadanne Register, og siden strax der efter, naar Du fanger deres Skrivelse og et Register derpaa, hvormange Karle at de ville tillige udhave, uden al Forsømmelse fremskikke dem. Tagendes etc.

Geh. Archivet, Tegn.

 

7.

Christian den Tredie til Joachim Beck og Peder Godske.

August 1539.

V. G. T. Vider, at som Eder vel drages til Minde om den Dvenger og Stykke Vold, som Vi have taget Os til at ville selv lade bekoste og færdiggiøre om Kiøbenhavns By, da have Vi nu derfor tilforordineret Os elskelige Peder Rud, Vor Hofsinde, og skikket ham til Eder, saa han skal være hos


94

Arbeidsfolket, og undervise dem hvad de skulle giøre, og have Vi derfor givet ham en Instrux derpaa, hvad hver skal have at bestille og udrette med samme Bygning, og antvordet ham nogle Vore Breve 1).....

Geh. Archivet, Tegn.

 

8.

Instrux og ret Underviisning, som beraadslaget og samtykt er, om den Befæstning udi Kiøbenhavn, som Kongelig Majestæt haver sig taget at ville bekoste og færdiggiøre.

Først skal Joachim Beck og Peder Godske strax forskikke Kongelig Majestæts Breve til Lehnsmændene og de Herreder, som skulle arbeide paa samme Befæstning, og strax lade annamme klare Registre og Mandtal paa hvor mange Bønder, at de kunne fange af hvert Herred.

Item skulle og Borgemestrene Poul Hansen og Oluf Skriver undervise Voldmesteren, og udvise og udmede ham hvor vid og hvor bred samme Dvenger og Grave skal være, og tillige Volden og al samme Bygnings Leilighed, efter som Kongelig Majestæt dem selv tilforn, udi Cantslerens og Melchior Rantzows Overværelse, underviist og befalet har.

Item naar Voldmesteren nu har forfaret og vedtaget samme Bygnings Leilighed, da skal han tilsige Peder Rud, som skal være Tilsynsmand til samme Bygning, hvor mange Bønder og Arbeidsfolk at han behøver om Dagen og efterhaanden, og strax derefter skal Peder Rud fremdeles give det Joachim Beck og Peder Godske tilkiende, og skulle siden fremdeles forskrive det til Lehnsmændene, udi hvilkens Herred der er mange Bønder, han tillige og efterhaanden uden al Forstyrrelse udsende skal.

__________

1) Disse Breve angik Reqvisition af Tømmer, Hiulbøre, Spader, Hakker og flere saadanne fornødne Sager, som Instruxen omtaler.


95

Og hvis Deel, som Hans Voldmester fattes til samme Bygning, det skal han give Peder Rud tilkiende, og Peder Rud skal fremdeles tilsige Joachim Beck og Peder Godske derom, og de skulle finde Raad dertil.

Og hvis Deel som Joachim Beck og Peder Godske ikke kunne finde Raad til, enten formedelst deres Bud eller Skrivelse, det maae de strax skriftligen give Kongelig Majestæt tilkiende, saa Hans Kongelige Majestæt da kunde være fortænkt derudi, og selv lade det forskrive.

Skulle og Poul Hansen og Oluf Skriver selv hver Dag være hos paa samme Arbeide, og have Tilsyn, at det bliver giort, efter som Kongelig Majestæt det selv udviist har, og samme Arbeide maa tage en god Fremgang.

Skal Peder Rud og tilgives nogle af Slots-Tienere, af Liggerne eller af Skytterne, som skulle dagligen være hos Arbeidsfolkene, og tilskynde dem flittigen at arbeide, saa de komme betimeligen paa Arbeide og silde deraf igien.

Skulle alle Kronens Bønder og Tienere, desligeste alle Stiftens Tienere, Klostertienere, Canniketienere, Vicarietienere, Præstetienere og Kirketienere, hvem som helst de tiene eller dem udi Værge og Forsvar haver, arbeide paa sarnme Bygning udi 4 samfulde Dage paa deres egen Kost og Tæring, eller og leie en færdig Karl udi sit Sted. Og skal for samme Bygning Ingen være fri, uden alene Adelens egne Arve-Tienere.

Og skal ingen af samme Bønder ville fare hiem, førend de have taget Tegn af Peder Rud, saa de have endt og fuldgiort samme fire Dages Arbeide.

Item Peder Godske skal til samme Bygnings Behov bestille Kampesteen af Amager og andetsteds, hvor han dem bekomme kan, til Fundament til samme Dvenger. Og des til Behov fik han Kongelig Majestæts aabne Breve til Smørums Herred, Sokkelunds Herred og til Amager, at de skulle age samme Steen.


96

Item Hr. Peder Skram fik Kongelig Majestæts Brev om 1c (100) Hiulbøre, som han skal lade giøre og ufortøvet fremskikke til Kiøbenhavn.

Item Joachim Dam om 50 Hiulbøre.

Item Hr. Matt. Eriksen om 50 Hiulbøre.

Item skulle Joachim Beck og Peder Godske lade bestille de Hiulbøre fra Malmø og over til Kiøbenhavn, som der ikke Behov giøres, desligeste saa mange Bukker 1) og Spader, som derfra ombæres kan.

Desligeste skulle Joachim Beck og Peder Godske forskikke fem Fad Jern til Kiøge, de fire at lade smede 100 Hakker af og mere, om til kan række, og det ene Fad at smede Jernskovle af.

Desligeste fire Fad Jern til Roeskilde, at lade smede deraf 160 Spader. Og des til Behov sender Kongelig Majestæt dem tvende Hans Naades Breve til Borgemestre og Raad i Kiøge og Roeskilde, at de, efter Joachim Becks og Peder Godskes Underviisning, skulle lade giøre samme Spader, Hakker og Jernskovle.

Item skal Peder Godske lade giøre 200 Skovle, og med det allerførste lade forskikke til Kiøbenhavn.

Skal og Peder Godske bestille Bøge- og Ege-Tømmer, og hvis andet Behov giøres, til Broer at føre over Graven paa.

Item Pileriis og Vidieriis til at lægge udi Volden, som Peder Godske og bestille skal.

Item skulle Joachim Beck og Peder Godske og lade bestille fra Bahus Tømmer til den rette Bro og Vindebro, som skal være udenfor Runddelen over Graven.

Sammeledes skal Peder Godske skikke Heste til den Vandkonst, med Seler og Redskab, sammeledes Foder, Hø og Havre til samme Heste. Og skulle Borgemestrene selv be-

__________

1) Redskaber til at nedbukke eller nedramme Pæle med, deraf endnu Pælebukker, Rambuk etc.


97

skikke og bekoste den Karl, som dem skal drive og røgte, efter som Poul Hansen vedtaget har.

Item kan disse Bønder af foranførte Herreder ikke tilrække at fuldkomme samme Arbeide, da skal udi Tide tilsiges andre omliggende Herreder.

Geh.-Archivet, Kiøbh. Sager.

 

9.

Christian den Tredie til Magnus Gyldenstierne.

Koldinghuus, den 26de Juli 1558.

V. S. G. T. Vider, at Os er Eders Skrivelse tilhænde kommet, udi hvilken I iblandt andre Ærender Os tilskriver, at I have havt med Eder Os elskelige Hans von Diskow, og ladet ham besee den Leilighed om den Vandkonst, baade af Hiortholm-Sø og andensteds at drage Vandet ind til Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, baade til Slottet og Byen. Sammeledes at I have ladet ham besee Kiøbenhavns Byes Befæstning, og hvor den er foretagen at befæstes, desligeste ladet ham besee Vort Slot Krogens Befæstning. Og forskrevne Hans v. Diskow har givet for Raad og mener, at der bliver Vand nok af de Søer, der ligger ud til Sletten, at bekomme til Kiøbenhavn, Hiortholm-Sø foruden. Og Hans v. Diskow har underviist Mester Lydke en Konst at giøre, at man kan med 2 Karle eller 2 Oxer drive Vandet saa høit paa Slottet, som det behov giøres. Har og Hans v. Diskow vel befaldet den Befæstning, som er begyndt og foretagen omkring Kiøbenhavns By, saa og befalder ham den Befæstning paa Krogen, og ham tykkes godt være, at der var lagt en Pastei paa det Hiørne ud til Byen, og en bag Porten ud til Stranden; skulle der og gjøres Hul paa Muren bag Stegerset at lægge Skyts ud imod Skibene, at bruge naar Behov giøres; og giøres stærke Jernspringler for at lade op og ned, som Eders Skrivelse videre derom bemelder. Da tykkes Os vel være, at ham samme Befæstning, baade omkring


98

Kjøbenhavns By og paa Krogen, har behaget, og tykkes os ikke uraadeligt være, at Vort Slot Krogen bliver saa befæstet, som han det udseet har. At I derfor ville tiltænke og overveie med Vor Lehnsmand paa Vort Slot Kiøbenhavn, Os elskelige Poul Hvitfeldt, Vor Mand og Tiener, at der maatte findes Raad til, at der kunde drages Steen, Kalk og Tømmer udi Forraad, saa at naar Leiligheden sig begiver, at det da kunde foretages, Os og Riget til Bedste og Gode, som vel fornøden er, at samme Huus maatte blive færdiggjort, og ikke være saa øde som det hertil været har. Og efterdi at forskrevne Hans v. Diskow tykkes, at det ikke giøres Behov at tage det Vand af Hiortholm-Sø og ind udi Kiøbenhavn, da bede Vi Eder og begiere, at I lade bruge den Vandkonst, lige som han den haver udviist Mester Lydke; og høre vi det gierne, at samme Vandkonst kan giøres med slig ringe Besværing. Meden om den Krudtmølle, som I Os tilskrev, at den kan blive staaendes, og at Vandet, derfra løber, ikke skal forfylde Byens Grave med Jord, kan formenes med en Rende at lægge der fra, da er det ikke Vort Betænkende, eller og tykkes raadeligt være, for allehaande Aarsagers Skyld, at Krudtmøllen skal ligge saa langt fra Slottet, medens at der maatte findes Raad til, at den kunde lægges nærmere Slottet, bedendes Eder og begiere, at I ville tage nogle Andre til Eder, som dette forstandet har og med dem overveie, hvor samme Krudtmølle kunde bedst blive lagt nærmere Slottet. Sammeledes som Eders Skrivelse bemelder, at Hercules, Vor Bygmester, har ladet Hans v. Diskow besee den Skabelon, som han har giort paa Kiøbenhavns Slot, hure vi det agtede at lade foretage og bygge, og kunde ikke derom blive til eens, thi Hans von Diskow vilde have tvende Pasteier liggende udenfor Slottet, den ene imod Smeden og den anden imod Tøjhuset, og giøre Gravene ud bedre, da vil det ikke falde Os til Sinde, meden ville, at samme Skabelon maa blive lige som vor Bygmester den foretaget og giort har, til saa længe Vi os videre


99

derom har beraadt. Ydermere forfare Vi af Eders Skrivelse, at Hans v. Diskow har udgivet et Raad, med nogle Ege at nedslaae ved Bremerholmen, og der lægge vore Skibe ved udi Havnen, og skulde da ikke fordærves saa mange Toug, som hertil skeet er og til komme med mindre Omkostning, da mue I der med lade bestaae; Vi ville med Tiden selv tage Nogen til Os, som dette forstandet har, og Os betænke hvad Raad der er bedst til, at der kunde slaaes et Bulværk, som vore Skibe kunde hos lægges og blive forvarede, og Os kan om Aaret komme til mindste Besværing.

Fremdeles som I skrive Os til, hvorledes I have bestilt Vagten paa vore Skibe, desligeste paa Slottet og i Byen, saa og hvor mange Knegte I have udi Aarstjeneste paa Vore Vegne, da tykkes Os saa vel at være bestilt, baade om Vagten og med de Knegte, I have antaget, og maa I lade bestaae, og ingen flere Knegte tage udi Tieneste, førend I videre Vor Skrivelse derom fangendes vorder. Desligeste som I Os og tilskikke en Jernklode, som Wolff udi Skeeden, udi Vort Rige Norge, har smedet, og Vi har tilskrevet Os elskelige Christiern Munk, Vor Mand, Tiener og Embedsmand paa vort Slot Aggershuus, at han skal handle med forskrevne Wolff, hvad han skal have for Skpd. af hvis Lod, som han Os smeder, og at I have ladet Vor Arkeliemester tilskikke ham en Skabelon paa hvis Lod, som han Os smede skal, hvilket Os tykkes saa godt være, og befalder Os samme Lod vel saa at være giort, og ville Vi, at I ville bestille og vende der Flid til, at hvis Kartov-Lod, Slange-Lod, Falkonet-Lod eller andre Lod, som han foretager, at de maatte blive smedede med en Hast og blive giort deraf saa mange, som Vi behov have. Bedendes Eder og begiere, at, naar den Vindeltrappe er færdig, som er foretaget der paa Slottet, at I da ville bestille, at vor Bygmester Hercules foretager og dynneker under Loftet det Kammer, som Vort det store Seierværk udi staaer, og flyer det vel baade om Væggen og andetsteds, ligesom Vort eget Kam-


100

mer. Og hvis Peder Oxe har Os udi disse Dage tilskrevet, har I al Leiligheden derom at forfare af en Udskrift af samme hans Brev, som Vi Eder derhos tilskikke, at I vil med Flid have Eders Bud ude, og lade forfare hvor han er og hvad han foretager, og hvis I derom forfare kunde, at I det strax ville lade Os fange at vide, og at I udi Vor Fraværelse ville Alting lade Eder være befalet, og udi alle Maader ramme og vide Vort Gavn og Bedste, som Vi Eder tiltroer.

Geh. Archivet, Kiøbh. Sager.

 

10.

Christian den Tredie til Magnus Gyldenstierne.

Drotningborg den 11te September 1558.

V. S. G. T. Vider, at Vi nu have beseet den Skabelon, som I Os tilskikkede med Vor Voldmester, paa den Befæstning, som skulde foretages for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, og behager Os samme Skabelon vel, og tykkes saa sodt være, at samme Befæstning bliver foretagen, dog at Graven bliver giort 100 Sko bred og 40 Sko dyb. Og er der for lidt Vand paa 3 Alen. At I derfor efter Leiligheden lader giøre, saa der kunde blive 6 eller 7 Alen Vand udi Graven, om det staaer til at giøre; saa og at hvis Jord, som bliver opkastet og ført af Graven, at den Jord bliver ført udi de omliggende Haver eller ind udi Byen paa Voldene, hvor bedst beleiligt kan være, at man kan næst blive af med samme Jord. Og agte Vi, at lade alvorligen foretage samme Befæstning paa Foraaret og lade den fulddrive. Thi bede Vi Eder og begiere, at I des til Behov ville lade tilsige Os elskelige Poul Hvitfeldt, Vor Mand, Tiener og Embedsmand paa Vort Slot Kiøbenhavn, at han udi Vinter lader tilhobe Kampesteen udi Forraad til samme Befæstning efter Voldmesterens Underviisning. Sammeledes at I lader giøre udi Vore Klostre, som Vi her hos skikke Eder


101

Vore Breve til, saa mange Hiulbøre, som denne indlagte Seddel udviser, og skikke til Forstanderne udi forskrevne Klostre et Mønster paa samme Hiulbøre, hvorledes de skulle være giorte og beslagne, efter som Voldmesteren der paa lader giøre. Og ville Vi lade befale Vor Rentemester, at der bliver bestilt udi Forraad: Ærter, Sild, Gryn og anden Fetalie til samme Arbeidsfolks Behov; og forsee Vi Os til, at Vi ville bekomme Arbeidsfolk nok af de mange fattige Folk, som omløbe og klage dem ingen Tieneste at kunne bekomme, saa og af de Tryglere, som omløbe. Desligeste bede Vi Eder og begiere, at I vil bestille udi Forraad: Skuffer, Spader og anden Deel, hvis I vide dertil vil Behov giøres, saa at Alting er udi Forraad, saa at samme Arbeide kan foretages strax paa Foraaret; og maa I beholde de tydske Gravere udi Vinter og lade dem arbeide udi Rodetal eller stykkeviis, efter som. Vi tilforn Eder derom tilskrevet have.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

11.

Christian den Tredie til Skov-Kloster.

Drotningborg den 11te September 1558.

V. G. T. Vider, at Vi agte strax paa Foraaret at lade foretage nogen Befæstning for vor Kiøbsted Kiøbenhavn, som Vi ville med en Hast have fulddrevet; thi bede Vi Eder og ville, at I der til Behov lade udi denne Vinter giøre der udi Klosteret 1) 100 gode Hiulbøre, udaf godt flækket Bøgetræ og vel beslaaet, efter det Mønster som af elskelige Hr. Magnus Gyldenstierne, Ridder, Vor Mand, Raad og Stadholder paa Vort Slot Kiøbenhavn, Eder tilskikkendes vorder, og naar

__________

1) Lignende Breve afgik til Antvorskov om 300 Hiulbøre, til Ringsted om 200, til Esrom om 100, til Herredsvad om 200 og til Sorø om 300.


102

samme Hiulbøre af Eder blive fordret, at I da iligen forskikke dem til Kiøbenhavn ....

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

12.

Christian den Tredie til dem af Adel, som havde Gaarde i Kiøbenhavn.

Drotningborg den 12te September 1558.

V. G. T. Vid, at Os elskelige Borgemestre og Raadmænd udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn have nogentid siden berettet for Os, hvorledes at, efterdi der var stor Brøst paa deres Byes Befæstning, og Vore Undersaattere der sammesteds have des til Behov forvendt en stor Omkostning paa, og beklage, at Adelen her udi Riget og Herre-Klostrene have der mange Gaarde udi Byen, som ingen Hielp gjordes af til Byens Befæstning, da er det bevilget og samtykket: at hver af Adelen, som har egne Gaarde udi forskrevne Kiøbenhavn, skulle udgive til forskrevne Kiøbenhavns Byes Befæstnings Behov 20 Daler, og er allerede en Part deraf indkommen; thi bede Vi Dig og ville, at efterdi Du har egen Gaard udi Kiøbenhavn, at Du derfor til samme Byes Befæstning udlægger 20 Jocbimsdaler, og dem overantvorder Os elskelige Herluf Trolle, Vor Mand, Raad og Embedsmand paa Vor Gaard udi Roeskilde, inden Juledag førstkommende i det allerseneste. Vi ville lade forordinere, at samme Pendinge skal forvendes til Kiøbenhavns Byes Befæstning og til intet andet.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

13.

Frederik den Anden til Kiøbenhavns Indvaanere.

Frederiksborg den 20de Marts 1567.

G. A. V. Vid, at efterdi Vi forfare, at Voldene og anden Befæstning om Vor Kiøbsted Kiøbenhavn er meget forfal-


103

den, og paa det at samme Befæstning med det Første maatte foretages og færdiggjøres, have Vi til dets Behov undt og tilladt, og med dette Vort aabne Brev unde og tillade, at Os elskelige Borgemestre og Raadmænd sammesteds herefter maae oppebære af Alle, som der bygge i Kiøbenhavn, en dansk Hvid af hver Skieppe Malt, der forbrygges, til saa længe Vi anderledes derom tilsinds vorder, og samme Pending skulle de forvende til Byens Befæstning at bygge og forbedre, og til andet.

Geh. Archivet, SM. Tegn.

 

14.

Frederik den Anden til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 9de Juni 1568.

Hilser Eder . . . Vider, at Vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at, nu Vore Landsknegte have giort Mytteri her uden for Byen, have nogle af dem understandet sig om Natten at begive sig herind i Byen paa de Steder, som Byen ikke haver været befæstet, og somme af dem ere hemmeligen der indkomne, hvilket ikke alene er spotteligt og forhaanligt, men er og at befrygte, at det udi Fremtiden udiligemaade kan vederfares; da paa det Sligt herefter maa forekommes, og Byen kunde blive befæstet, saa at den for al Magt og Overvold kan blive forvaret, have Vi for godt anseet, at Befæstningen maatte blive foretaget og forbedret. Og paa det samme Arbeide saa meget dessnarere maa gaae for sig, ville Vi, at I oppebære af hver Eiendomsgaard, som er her udi Byen, hvis Rente som deraf gaaer eet Aarstid. ... Vi ville og lade bestille, at hvis svenske Fanger, som ere her udi Riget, der ikke ere af Adel, eller og ikke have nogen synderlige Befalinger iblandt Krigsfolket, og ikke ere formuende dem selv for deres Penge at underholde, skulle hid forskikkes, og for Underholdning bruges til salnme Arbeid.

Geh. Archivet, Kiøbh. Sager.


104

15.

Frederik den Anden til Borgemestre, Raadmænd og menige Borgere i Kiøbenhavn.

Frederiksborg den 31te August 1572.

V. G. T. Vider, at nu sidste Gang Vi vare i Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, have Vi seet og formærket, hvorledes at Volden og Befæstningen derfor Byen skal være meget forfalden, at dermed, udi Tide vil tænkes, at den maa blive hiulpet og forbedret, saafremt at Byen skal blive forvaret, om Noget paakommer. Thi bede Vi Eder og ville, at I rette Eder efter at foretage forskrevne Byes Befæstning, og selv at betænke og opsøge de Midler og Veie, at hvor der findes noget Brøst paafærde, at det med det første maa blive fuldkommeligen færdiggjort. Tagendes her aldeles ingen Forsømmelse for, saafremt I ikke ville stande derfor tilrette/

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

16.

Frederik den Anden til Peder Oxe.

Skanderborg den 16de Marts 1573.

V. S. G. T. Vider, at eftersom I nogen Tid siden forleden skrev Os til, og lod give tilkiende om den Befæstning for Kiøbenhavn, og Vi da, efter som Vi befandt Leiligheden, tilskrev Eder Vort Betænkende, og at Vi for godt ansaae det dermed paa nogen Tid blev anholdet, paa det Folket kunde komme til Næring, og der maatte tilhobe samles nogen Forraad, hvad paa skulde holdes, og samme Befæstning siden maatte foretages og med en Hast opsættes, fulddrives og færdiggiøres. Nu berettes Os, at forskrevne Befæstning er foretaget og Borgerne der udi Byen en Part dem derover besvære og beklage, deres Armod og Uformuenhed er saa stor, at de ikke kunne den Besværing i denne Tid drage. Der skal og være nogle


105

Borgere, som sig skulle lade høre, at de nødes til at sælge og afhænde Huse og Gaarde, og flytte paa andre Steder at boe. Da efter saadanne Leiligheder, og efterdi, som I vel selv vide, at Undersaatterne i Kiøbstæderne, saavel som andetsteds, efter denne langvarende og besværlige Krig, end hertil ikke er kommet saa for dem, at de skulle kunne taale nogen stor Besværing; dertil med er Alting, hvad Fattigfolk skal have, synderligt udi dette Aar, overmaade dyrt; og Vi derhos og befinde, at forskrevne Befæstning ikke vil udrettes eller fuldkommes uden stor Bekostning, synes Os endnu som tilforn bedst, at dermed bliver bestandendes til videre Besked. Thi bede Vi Eder og begiere, at I med forskrevne Befæstning Alting lader anstaae, og Intet ydermere derpaa lader arbeide, til saa længe Vi selv taler med Eder, og da Vor Mening derom giver Eder tilkiende.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

17.

Frederik den Anden til Borgemestre og Raad.

Skanderborg den 18de Marts 1573.

V. G. T. Vider, at Vi forfare, at I have begyndt og ladet foretage nogen Befæstning der for Byen at ville lade flye og færdiggiøre, og Vi forfare, at en stor Part Vore Undersaattere, Borgerne der sammesteds, finder dem fast besværet, og synderligen udi denne dyre Tid, samme Befæstning at fulddrive, da have Vi nu den Leilighed betragtet og overveiet og for godt anseet, at Alting dermed bliver bestaaendes paa videre Besked. Bedende Eder og ville, at I med forskrevne Befæstning lader bestaae, og Intet ydermere dertil udlægger, ei heller nogen videre Bekostning derpaa giøre, førend I fange ydermere Vor Befaling.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


106

18.

Frederik den Anden til Peder Oxe.

Drotningborg den 2den April 1573.

V. S. G. T. Vider, at Vi have bekommet Eders Skrivelse, hvorudi I for det første giver tilkiende om den Befæstning, som for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn skulde være begyndt, at Intet ydermere enten med Muur eller Gravning derpaa skal være foretaget end hvis Fundament og Grundvold, som med Steen lagt er, hvilke man udi den forgangne Vinter har paa Amager og andetsteds ladet opbryde; og derhos formelder, at Ingen med Billighed sig over nogen Besværing udi de Maader skulle kunne have at beklage, som Eders Skrivelse videre derom formelder, hvorpaa Vi Eder naadigst ikke kunde forholde, at hvis Vi Eder om forskrevne Befæstning og Vore Undersaatteres Klagemaal have tilskrevet, er os udi ligesaadanne Maade, som Vor Skrivelse formelder, forekommet; men efterdi Vi af dette Eders Brev anden Beretning forfare, have Vi Eder derudi naadigst undskyldt. . . .

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

19.

Frederik den Anden til alle dem, som have Huse, Gaarde, eller boe udi Kiøbenhavn.

Frederiksborg den 30te Juni 1581.

Hilser Eder Vore kiære troe Undersaatter, Borgemestre, Raadmænd og menige Borgere og Indbyggere udi vor Kiøbsted Kiøbenhavn, saa og Alle, være sig Læg eller Lærd, som have Huse eller Gaarde eller Jorde udi forskrevne Kiøbenhavn, evindeligen med Gud og Vor Naade, og giøre hermed Eder Alle vitterligt: at eftersom af vore Forfædre og fremfarne Konger udi Danmark, af nødtørftigt Betænkende og bevægelige Aarsager, Riget og menige Rigets Indbyggere til Ære, Styrke,


107

Værn og Bistand, er for godt, raadeligt og gavnligt anseet, at forskrevne vor Kiøbsted Kiøbenhavn skulde befæstes, og derfor, ved adskillige Kongebreve, er forordnet og paalagt menige Byens Indbyggere samme Byens Befæstning at skulle, hver efter sin Formue, forfordre og ved Magt holde. Og efter at det skulde være at befrygte, at forskrevne vor Byes Befæstning med Tiden skulde forsømmes, efterlades, og aldeles blive øde over den Uorden, som Vi forfare dermed sammesteds en Tid lang er holdt, udi det en Part Præster, Borgere af andre Kiøbstæder, og andre Udenbyesmænd, som have sig tilforhandlet eller arvet Gaard sammesteds, saa og en Part, som have Vore Breve for Skathold og slig sædvanlig Tyngde at være forskaanet, skulde sig ville tilholde Frihed, og ikke ville med være, hvis paa forskrevne Byes Befæstning kunde opgaae, at ville bekoste. Deslige skulle ogsaa nogle af Adelen, som have kiøbt eller arvet Gaarde udi forskrevne Kiøbsted Kiøbenhavn, ville befrie dem, udi samme deres Gaarde boende, for slig Tyngde til Byens Befæstning og Arbeide, endog de, saavel som Andre, nyde og bruge borgerlig Handel og Næring sammesteds. Da efter at Os af samme Betænkende, som det vore Forfædre og fremfarne Konger udi Danmark lovligen og nytteligen begyndt og foretaget have, er og vil være anliggende, at fornævnte vor Kiøbsted Kiøbenhavn maa blive tilbørligen befæstet, og samme Befæstning siden ved Magt holdt, og efterdi sligt er menige Byens Indbyggere, den Ene saavelsom den Anden, til Gode, og derfor billigt, at den Ene med den Anden hielper til samme Tyngde, og paa det dermed maa gaae ligeligen til, og En ikke mere end den Anden skulde derudinden utilbørligen besværes, ville Vi dermed saa forholdet have: at af alle Huse, Gaarde og Boder udi forskrevne Kiøbenhavn, saa mange som bruges borgerlig Handel og Vandel udi, og udi hvilke Boder Borgere eller de, som Torvet og borgerlig Næring søge og bruge, være sig hvem de kunde tilhøre, Ædle eller Uædle, lærde Mænd eller Læge,


108

Borgemestre, Raadmænd eller Borgere, Indenbyesmænd eller uden (Udenbyesmænd), hvis Stands eller Conditions det være kan, som samme Huse, Gaarde eller Boder tilhøre, skulle gives, giøres og opholdes hvis Tyngde og Udgifter, som til forskrevne Byes Befæstning paakommer og Behov giøres, hver af sine Huse og Gaarde efter sin Indkomst, og desligeste efter sin Handel og Vandel, imedens og al den Stund samme Arbeid paa Befæstningen paastaaer, eftersom nu iblandt Borgerne sammesteds er sædvanligt. Og skulle de, som i samme Gaarde, Huse eller Boder - være sig hvem de ere, de tilhøre - ere boende, være forpligtet samme Tyngde at fuldgiøre, hver efter sin Formue, saa fremt de ikke derfor ville lide Tiltale og stande Borgemestrene og Raadmænd, paa Byens Vegne, tilrette; hvorfor og hver, som Huse, Gaarde eller Boder har udi forskrevne Kiøbenhavn, skal være forpligtet derudi at holde godt, ærligt og nærigt Folk, som samme Tyngde kan fuldgiøre, og dersom det skeer, da skulle Borgemestrene og Raadmænd Fuldmagt have at søge den Forsømmelse udi deres Huusleie. Dog ville Vi herudinden undtaget have: de Huse og Gaarde, som Professoribus udi Universitetet, Sognepræsterne, Capellanerne, Skolemestrene eller andre Kirketienere der udi Byen, for deres Kald og Embede, er tillagt, og de selv er boende udi, hvilke af forskrevne Gaarde skulle være for forskrevne Tyngde til Befæstningen forskaanet, uden Nogen selv godvilligen dertil ville Noget give. Dog, hvis nogen forskrevne de Høilærde og Geistlige have nogen Borger-Huse eller Gaarde kiøbt eller arvet sammesteds, af dem skal gives og giøres Tyngde til Befæstningen, efter som foranført staaer, og som af andre Borgergaarde, og skal aldeles herudinden Ingen være forskaanet. Thi bede Vi strengeligen, byde og befale Borgemestre og Raadmænd udi forskrevne vor Kiøbsted Kiøbenhavn, som nu ere eller herefter kommende vorder, at I fuldkommeligen holder over denne vor alvorlige Forordning, Bud og Befaling, og med aldeles Ingen seer igien-


109

nem Fingre, og siden lader Eder være befalet, med forskrevne Eders Byes Befæstning at have grandgiveligt Indseende, saa-fremt Eders Forsømmelse derudi findes, I da ikke ville stande derfor til Rette.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

20.

Frederik den Anden til Adelen, som har Huse og Gaarde i Kiøbenhavn.

Frederiksborg den 12te Juli 1581.

V. G. T. Vider, eftersom det af fremfarne Konger gavnligt og nødtørftigt, Riget til Bedste. Værn og Bestyrkning er for godt anseet, at Vor Kiøbsted Kiøbenhavn skulde befæstes, og ved adskillige Kongebreve og Befalinger forordnet, at samme Befæstning skulde forfremmes og ved Magt holdes; og efterdi forskrevne Befæstning af lang Forsømmelse nu har været meget forfalden, og Vi derfor have alvorligen befalet Os elskelige Borgemestre og Raadmænd sammesteds, at skulle endeligen foretage den at forbedre, og menige Borgere og Byens Indbyggere dertil, hver efter sin Formue, at skulle hielpe og fordre, Vi og naadigst er tilneiget, paa Kronens Vegne, til des Behov efter Leiligheden at fordre og hielpe. Og efter at samme Befæstning ikke alene er Byens Indbyggere, men og alle dem, Adelen og Andre, som der udi Byen have Huse eller Gaarde, saa og det ganske Rige, gavnligt, have Vi ikke Tvivl derpaa, at vore kiære, troe Undersaatter af Adelen, efter Vi dem naadigst med Vor Skrivelse derom ville besøge, sig ei godvilligen skulle lade finde, efter deres Leilighed og Indkomst af deres Gaarde udi Kiøbenhavn og hielpe til samme Befæstning, hvorfor Vi og Dig hermed naadigst ville have derom anlanget, bedendes Dig og begiere, at Du, saavel som andre af Adelen, som have Gaarde eller Huse sammesteds, til forskrevne Kiøbenhavns Befæstning,


110

ogsaa af Dine Huse eller Gaarde, Du der udi Byen har, vil bevilge et Aars Huusleie, som Dig sammesteds kan tilkomme, Halvparten udi nærværende Aar, og anden Halvparten udi tilkommende Aar, at derefter forskrevne Befæstning, Dig selv saavelsom Andre til Gode, og Dit Fædrene-Rige til Ære, Styrke, Værn og Forbedring, maa blive fuldkommen. Vi ville lade have Indseende med, at samme Hielp til forskrevne Befæstnings Behov og ikke til andet Brug skal anvendes. Du vil Dig derfor derudinden godvilligen lade finde, og Dig med det første Bud derom imod Os erklære, derefter Vi herudinden ydermere kunne vide at forordne. Dermed giør Du Os synderlig til Villie og Vi forlade Os vist dertil.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

21.

Frederik den Anden til Byfoged Christen Christensen.

Frederiksborg den 20de September 1582.

V. G. T. Vid, eftersom Vi nogentid siden forleden have tilskrevet alle de Herremænd hver især, saa mange som have Gaarde, Huse og Boder der udi Byen, at de til Byens Befæstning der sammesteds vilde bevilge saa meget, som et Aars Rente af samme deres Gaarde, Huse og Boder; Halvparten udi det Aar, og anden Halvparten udi det Aar dernæst efter, hvorpaa Størsteparten skriftligen imod Os have dem erklæret, og det indgaaet og bevilget; og Vi komme udi Forfaring, at deraf en stor Part endnu tilbagestaaer, da bede Vi Dig og ville, at Du paa Vore Vegne beslaaer Huusleien hos dem, som boe udi forskrevne Adels Gaarde, Huse og Boder der i Byen, af hvilke forskrevne et Aars Leie ikke allerede er indkommet, indtil af hver et Aars Leie bliver udgivet og fuldgiort til Byens Befæstning, som for er rørt.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


111

22.

Christian den Fjerde til Borgemestre og Raad.

Kiebenhavn den 13de Marts 1589.

V. G. T. Vider, at Vi naadigst have undt og bevilget Os elskelige Tyge Brahe til Knudstrup, Vor Mand og Tiener, tvende Vore og Kronens øde Huse, liggende næst op til Farvergaarden der udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, hvilke Vi, efter Dannemænds Tykke, naadigst gierne havde vurderet hvad de kunde være værd; thi bede Vi Eder og ville: at I af Eders Medborgere der udi Byen tilforordner nogle Dannemænd, som samme tvende Huse med Grund, Eiendom og anden Tilliggelse efter skielligt Værd vurderer og taxerer, og hvis de derom kunde kiende, at de det under deres Signeter give fra dem beskrevet, som de ville ansvare og være bekiendt. Sammeledes, at som han ogsaa underdanigst har været begierende den Skandse af Steen, som staaer næst op til Volden, saa og det lille Stykke af Volden, som strækker, sig til hans Stakit ved Porten, man gaaer ind ad, tillaans af Eder at maatte bekomme, efterat han er tilsinds paa samme Skandse at lade en Bygning foretage og opsætte, som til den vidtberømte astronomiske Konst kan være tienlig og brugelig, og derpaa til samme Konsts Brug vil have nogen Instrumenter, og derhos forordne nogen Personer, som noget nær derhos kan blive boendes, og de som Lyst og Villie have sig udi samme Konst at øve og beflitte, og de med Alting derhos at have Opseende, eftersom han des Leilighed ydermere kunde Eder vide at berette. Han og derhos tilbyder sig at ville give Eder hans Forpligt, samme Skandse og Stykke af Volden til Eder igjen at ville overantvorde, naar Nøden det fordrer og han derom tilsiges. Bede Vi Eder og ville, at I ham samme Skandse og det Stykke af Volden efter hans Begiering tillaans, til samme astronomiske Brug, forunder.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


112

23

Christian den Fierde til Rigets Raad.

Kiøbenhavn den 29de Marts 1600.

V. S. G. T. Vider, at som Vi have naadigst betænkt, at skulle blive Riget nødtørftigt og til Gavn, at Kiøbenhavns Befæstning blev forbedret og noget videre udlagt, end som den nu er; og efterat det ikke uden stort Arbeid og Bekostning kan skee og blive fuldendt, have Vi for godt anseet og betænkt, at Bønderne her udi Vort Land Siælland, skulle dertil giøre Hielp og Undsætning. Thi bede Vi Eder og begiere, at I ville bevilge, at alle Bønder her udi Vort Land Siælland, som Adelens Tienere ere, maa enhver af dem, nu udi denne tilstaaende Sommer, paa samme Befæstning arbeide sex Søgne-Dage paa deres egen Underholdning og Bekostning, naar de af Vor Lehnsmand derom bliver tilsagt, og siden aarligen (hvert) Aar, saalænge samme Arbeide forfølge, indtil Befæstningen bliver færdiggjort, hvilket Vi forhaabe, næst Guds Hielp, med det første at skulle skee. Dog hvad Adelens Ugedags Tienere er belangende, som boe for deres Sædegaarde, skulle de for samme Arbeide være forskaanede. Og at I om denne Leilighed nu med dette Bud Eders Betænkende Os tilbyder, paa det Vi siden ufortøvet derom kunde lade Vore aabne Breve og Mandat udgaae udi forskrevne Vort Land Siælland, hvor efter alle dennem kunne vide at forholde. Vi ville og lade giøre den Forordning, at alle Vore og Kronens Tienere her udi Landet, Ugedagsmænd undtaget, skulle, lige med Adelens Tienere, giøre dertil Hielp og Undsætning. Og efterdi samme Arbeide kan være Adelens Tienere en ringe Besværing, og det som skal giøres og forfærdiges er ikke ringe, men Riget og Undersaatterne til Gavn, tvivle Vi ikke, at I jo dette Vores Forehavende lader Eder befalde.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


113

24.

Christian den Fierde til Adelen i Siælland etc.

Antvorskov den 6te December 1606.

Hilser Eder alle Vore kiære, troe Undersaatter, Ridders-mænds Mænd, Fruer, Jomfruer og alle, som frie og frelse kiendes, og frit Jordegods have, og bygge og boe over alt Vort Land Siælland, saavel som og Eder, her sammesteds have Jordegods liggendes, og udi andre Vore Lande ere bosiddendes, kiærligen med Gud og Vor Naade: Vider, at eftersom Vi naadigst ere tilsinds og for raadeligt og godt have anseet, dette ganske Rige og dets Indbyggere til Gavn og Gode, at Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, som en Hovedstad her udi Riget, med det allerførste maa, ydermere end den hidindtil haver været, blive befæstiget, og med Vold og anden Nødtørft til forefaldende Leilighed saaledes forsynet, som det sig bør og den Nødtørft fordrer og udkræver. Vi og naadigst derhos kunde betænke og Os tilsinde føre Byen ikke at være ved den Formue og Forraad, at saadant nødvendigt og besværligt Arbeide udaf dens Indkomst og paa Byens Bekostning kan begyndes og fulddrives: da, paa det forskrevne Vores velmenende Forehavende, forskrevne Bygning belangende (som dog er meent Vort og Eders Fædrene-Rige til Bestyrkning, Gavn og Gode), og næst Guds Hielp tilstundende Sommer skal begyndes og foretages, des frugtbarligere kan afgaae, bede Vi Eder og naadigst begiere, at I Os til synderlig Villie og Behagelighed, og Eders eget Fædrene-Rige til Bedste, underdanigst ville bevilge og samtykke, at saa mange Bønder og Tienere, som I have boende her udi forskrevne Vort Land Siælland, saavel Ugedags-Tienere som andre, maae udi forestaaende Sommer enhver dennem, naar de af Vores Befalingsmand, under hvis Lehn de ere bosiddende, derom paa Vores Vegne bliver tilsagt, til samme Befæstnings Behov, paa deres egen Kost og uden al Vores Løn og Betaling, arbeide sex


114

Søgne-Dage, anseendes, at saadan Vores naadigste Begiering og Anmodning skeer dette ganske Kongerige til en Prydelse og Ære, og, til forefaldende Nødtørft og Leilighed, dette ganske Lands Indbyggere til et Værn, Tilflugt og Beskyttelse. Og at I Eder til den næste Landsting, som bliver holdt efter Juul, enten selv begiver, eller og Eders Fuldmægtige fremskikker, til Vor Kiøbsted Ringsted, dersammesteds Eder imod Vores tilforordnede Raad og gode Mænd, som til samme Tid skulle blive deputerede, Eder paa Vore Vegne om den Leilighed videre at foregive, paa saadan Vores naadigste Begiering at resolvere. Vi forsee Os derudinden naadigst til, at saadan Vores muelige Anmodning og Petition hos Eder underdanigst bliver anseet. Vi ville saadan Eders underdanige Velvillighed igien med al Gunst og Naade bekiende.

Geh.-Archivet, Siæll. Tegn.

 

25.

Christian den Fierde til Vilhelm Dresselberg.

Antvorskov den 6te December 1606.

V. G. T. Vid, at eftersom Vi for adskillige indfaldende Aarsagers Skyld eragter raadeligt og gavnligt, nu tilkommende Sommer, med Grave og Volde at lade befæstige Vor Kiøbsted Kiøbenhavn ydermere og videre end den hidindtil haver været, hvorom Vi og have tilskrevet menige Ridderskabet, som have Bønder og Tienere her udi Vort Land Siælland, at samme deres Bønder til bemeldte Bygnings Behov sex Søgnedage at arbeide underdanigst maae blive bevilget, des Leilighed Du af herhos liggende Vort aabne Brev ydermere haver at forfare. Thi bede Vi Dig og ville, at Du, med allerførste Leilighed og til nu næstkommende Landsting, forskrevne Vort aabne Brev lader læse og forkynde, saa og alvorligen tilholder alle Tingriderne over alt forskrevne Vort Land Siælland, at de saadan Vores naadigste Begiering og Forslag, enhver til sit Herreds-


115

ting, med det allerførste og inden Juul offentlig forkynder, saa at menige Ridderskabet her sammesteds derom kunde udi Tide blive forstændiget, og til bestemte Tid og Sted dennem underdanigst kunde vide at indstille, og paa saadan Vores naadigste og velmenende Foregivende at erklære og resolvere, som det sig bør.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

26.

Christian den Fierde til Rigsraaden Henrik Lykke.

Antvorskov den 17de Januar 1607.

V. S. G. T. Vider, at eftersom Vi, anseendes det være dette ganske Kongerige til Ære, naadigst ere tilsinds, næsttilkommende Sommer at lade befæstige vor Kiøbsted Kiøbenhavn mere end den her tildags haver været, Vi og naadigst kunde betænke og Os tilsinde føre, saadant besværligt Arbeide og stor Omkostning ikke at kunne begyndes og fuldbringes udaf Byens Forraad og Indkomst, med mindre andre Midler dertil blev betænkt, have Vi med Vores naadigste Skrivelse ladet belange hos menige Adel og Ridderskabet udi Vore Lande Lolland og Falster, at de underdanigst vilde bevilge og samtykke, at deres Bønder og Tienere, saavel Ugedagsmænd som andre, maae, udi næstkommende Sommer, til forskrevne Befæstnings Behov arbeide sex Søgnedage, naar de af Vores Lehnsmand, under hvis Lehn de ere bosiddende, derom paa Vores Vegne blive tilsagt, eller og give saa mange Pendinge, som saa mange Daglønnere og Pligtsfolk kunde leies for udi deres Sted; og at de dennem derom til den 12te Februar nu næstkommende, udi vor Kiøbstad Mariboe, imod Vores tilforordnede Raad og gode Mænd skulle erklære. Thi bede Vi Eder og naadigst begiere, at I til forskrevne Tid Eder til forskrevne Vor Kiøbstad Mariboe begive, foreholdendes menige Ridderskabet, som enten bygge og boe udi forskrevne Lande Lolland


116

og Falster, eller og have Jordegods der sammesteds liggende, og der sammesteds blive forsamlede paa Vores Vegne, denne Vores naadigste og velmenende Begiering, at skee deres og Vores Fædrene-Rige til en Beprydelse og Ære. Forsee Os for den Sags Skyld naadigst til dennem, som til Vores kiære, troe Undersaatter, at de dennem derudinden godvillige lader befinde, bearbeidendes med mueligste Flid Eder derhen, at med samme Vores Forehavende mue haves Fremgang, eftersom Vi Eder naadigst tiltroer,

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

27.

Christian den Fierde til Professorerne i Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 10de Februar 1607.

V. S. G. T. Vider, eftersom Vi, af adskillige indfaldende Aarsager og Motiver naadigst bevæget, have betænkt og for godt anseet, Vor Kiøbsted Kiøbenhavn noget ydermere end hidindtil at lade befæstige, og med Volde, Grave og anden Nødtørft til al forefaldende Leilighed saaledes at lade forbedre og forfærdige, som det sig bør, da, efterdi til den Fornødenhed vil Behov giøres en stor Forraad udaf Pendinge, have Vi naadigst været foraarsaget, Vore og Kronens Bønder og Tienere over Vore Lande Siælland, Lolland og Falster, samt des underliggende Øer, en muelig Skat og Landehielp til des Behov at paalægge. Paa det samme foretagende Værk maa have des forderligere og udførligere Fremgang, da bede Vi Eder og naadigst begiere, at I, denne Vores velmeente Forehavende, saavel som naadigste Begiering anseet, underdanigst ville tillade og bevilge, at alle Universitetets Bønder og Tienere, hvilke I udi denne Befaling haver og naadigst medforlehnet er, saa vel som forskrevne Vore og Kronens Tienere, til forskrevne Befæstnings Behov contribuere, hvilket Eder paa Eders


117

Privilegier en anden Tid ikke til nogen præjudicio skal andrages. Dermed skeer Os i Synderlighed til Villie.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

28.

Christian den Fierdes aabne Brev til menige Kronens Tienere, Capitels-, Universitets-, Vicarie- og Præste-Tienere, og menige Almue over al Siælland, Lolland og Falster, om Skat til Kiøbenhavns Befæstning at udgive.

Kiøbenhavn den 22de Februar 1607.

Hilser Eder alle Vore kiære, troe Undersaatter, Vore og Kronens Bønder og menige Almue, saavel Ugedagstienere som andre, aldeles Ingen undtagne, desligeste Capitels-Tienere, Universitets-Tienere, Vicarie-Tienere og Præste-Tienere, som bygge og boe over al N. Lehn, evindeligen med Gud og Vor Naade Vider, at eftersom Vi, for adskillige forefaldende Leiligheds Skyld, foraarsages Vores Kiøbsted Kiøbenhavn noget ydermere og bedre end hidindtil at lade befæstige, og med Volde, Grave og anden tilbehørig Nødtørft at lade forbedre og forfærdige, som det sig bør: da, efterdi til des Behov en mærkelig Summa Pendinge vil anvendes og opgaae, foraarsages Vi - endog Vi det ellers gierne havde gaaet forbi - Eder, som Vore kiære, troe Undersaatter, om en muelig Hielp at lade besøge, hvilken udi saa Maade, som efterfølger, af Eder skal udgives og opbæres, saa at hver 10 jordegne Bønder skulle lægges udi Læg sammen, og give Os 20 Enkelte-Daler, den Rige hielper den Fattige. Sammeledes skal hver 10 Bønder, som ikke have frit Jordegods, men have fæstet deres Gaarde og bruge Avl, ogsaa lægges udi Læg sammen, og give Os 10 Enkelte-Daler, den Rige hielper den Fattige. Desligeste skal og hver Smed, hver Skomager, hver Skræder, hver Muurmester og hver Møller, som boer paa Landsbyerne og bruger Avl, give Os 1 Enkelt-Daler, og de, som ikke bruge Avl, give


118

Os 1/2 Daler. Skal og hver Pebersvend give Os 1 Daler, hver Huusmand og Inderste 1/2 Daler; sammeledes skal hver Tienestedreng, som tiener for fuld Løn, hvad heller han haver Kornsted eller ikke, give Os 1/2 Daler, og den, som ikke tiener for fuld Løn, en Orts-Daler: Og hvor flere Bønder ere boende paa een Gaard, hvad heller det er jordeget Gods eller Fæstegods, saafremt de ellers bruge Avl, da skal Hovedmanden, den Bedste udi Gaarden boer, skrives for heel og de Andre for Inderste, og skal aldeles Ingen være fri for samme Skat, hverken Ugedagsmænd eller andre, eftersom forskrevet staaer. Dog have Vi naadigst bevilget, at dersom Bønderne ikke kunne afstedkomme at give Os Enkelte-Daler, da maae de udistedet for en Daler give Os 4 Mark dansk eller og 33 Skilling lybsk udi Smaapenge. Og skal samme Skat være inde til Pindsedag nu førstkommende udi det allerseneste. Vi have befalet Os elskelige N., Vor Mand, Tiener og Befalingsmand paa Vort Slot N., at skulle lade skrive samme Skat over al fornævnte Lehn, og at lægge Eder udi Læg sammen, saa at den Rige hielper den Fattige, og haver Opseende at dermed ganger ligeligen til, og siden af Eder opbærger og fremskikker paa de Steder, Vi ham naadigst befalet har; og skal Skriveren ingen Pendinge have for han skriver samme Skat. Thi bede Vi Eder Alle, og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter at møde paa de Steder, fornævnte N. eller hans Fuldmægtig Eder derom tilsigendes vorder, og der af ham for samme Skat lader Eder skrive, og siden den betimelig at udgive og fremføre, og fornævnte N. eller hans Fuldmægtig overantvorde, saa han den fremdeles inden den bestemte Tid kan fra sig levere, som forskrevet staaer, saa fremt I ikke derfor ville deles og tiltales. Thi tager her ingen Forsømmelse for. Vi ville igien være Eder Alle og hver særdeles en naadig Herre og Konning, og Eders Gavn og Bedste udi alle Maader vide og ramme, som Vi Vore kiære og troe Undersaatter pligtig er.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


119

29.

Christian den Fierde til Lehnsmændene.

Antvorskov den 29de Januar 1607.

V. G. T. Vid, at eftersom Vi, næst Guds Hielp, nu strax paa Foraaret agter at lade begynde og foretage med den Bygning paa Befæstningen for vor Kiøbsted Kiøbenhavn, og til des Behov et ganske stort Antal Pligts- og Arbeids-Folk at bruge vil fornøden giøres, da bede Vi Dig og ville, at Du til den Brug der udi Dit Lehn lader colligere og tilhobe samle N. Personer udaf hvis Løsgængere og tienestløse Folk - som dog Vore Undersaattere til Besværing løbe og omstrippe Landet -, og dersom Du af det Slags Folk saa mange ikke kan bekomme, Du da udtager andre ledige Karle, som ikke sidde for Huus og Gaard, og at Du dennem siden fremskikker til forskrevne Vort Slot Kiøbenhavn, saa at de til den 1ste Marts nu næstkommende visseligen kunne være der tilstede. Havendes derudinden flittigt og grandgiveligt Indseende, at Ingen fremkommer, uden de som føre og stærke ere, og til grovt Arbeide at forrette kan være tienlige, saa og at Ingen udaf dennem, Du udi saa Maade udtager og fremskikker, sig undslaaer, at han sig jo til bemeldte Tid indstiller.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

30.

Christian den Fierde til Rentemestrene.

Kronborg den 20de Juni 1636.

Rentemestrene skal være derom, at de bekomme Folk, som graver de Stene op langs Volden inden til Byen ad, som nu besættes med Haver og Hytter allevegne. Stenen skal stykkeviis fortinges at optage og skaffe op paa Volden. De skal begynde ved Dr. Jonasses Gaard ved Østerport, der som den liden Have er begyndt imellem Huset og Volden, og saa


120

continuere det indtil Nørreport. Efterhaanden som Stenen tages op paa Volden, da vil Stakitværket tages op og forvares, saa at de strax det igien kan bruge, naar de gaaer videre fort, hvilket Byen kommer til at giøre, saa og imidlertid at vare Volden for Fæ, som kan giøre Skade.

Christian den Fierdes egenh. Breve.

 

31.

Christian den Fierde til Muurmesteren Morten Kiøge.

Kiøbenhavn den 11te Marts 1618.

Giører Alle vitterligt: at eftersom Vi nu naadigst haver ladet tinge med Morten Kiøge, Borger og Muurmester her udi Kiøbenhavn, at skulle mure 3 Gavle paa den murede Skandse ved Tøihuset, saa og forhøie Muren, som ganger fra Tøihuset og til forskrevne Skandse, eller og opmure en anden Muur 3 Steen tyk tvert over derifra; og skal forskrevne Huus være femten Alen udi Videlsen. Han skal selv grave og sætte Fundamentet dertil. For hvilket hans Arbeide Vi naadigst have bevilget at ville lade give hannem 700 Rdl., som ham efterhaanden, som Arbeidet ganger for sig, skal gives. Bedende og bydende Vore Rentemestre forskrevne Morten Kiøge forskrevne Pendinge at give og fornøie, eftersom forskrevet staaer, ei giørende hannem derpaa Forhindring i nogen Maade.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.

 

32.

Christian den Fierde til Abraham de la Hay.

Kronborg den 10de Juni 1618.

Giører Alle vitterligt: at eftersom Vi naadigst have ladet fortinge med nærværende Brevviser, Abraham de la Hay, Ingenieur, at fuldfærdige det Stykke Vold, som Just Melchior-


121

sen paa begyndt og hidindtil paa arbeidet haver, som angaaer ved Vesterport og endes paa Courtinen af den Tenaille mod Vandkonsten, efter hans derpaa udgivne Forpligts videre Indhold: da have Vi naadigst derimod lovet at ville lade give hannem for samme Arbeide at fuldfærdige 2300 Rdl. Bedende og bydende Vore Rentemestre, at I, paa Vore Vegne, give og fornøie forskrevne Abraham de la Hay forskrevne Penge, og det efterhaanden som Arbeidet ganger for sig.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.

 

33.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 18de Marts 1607.

Hilser Eder, Os elskelige Borgemestre og Raadmænd her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, evindeligen med Gud og Vor Naade. Vider, at eftersom Vi, anseende den foretagne Bygning paa Befæstningen her for Byen udi Synderlighed at skee Byen og dens Indbyggere til Gavn og Gode, naadigst have betænkt og for godt anseet, at Byen paa sin egen Bekostning skal lade opbygge og forfærdige den Runddeel og Skandse, som skal henlægges imellem Nørre- og Vesterport her uden for Byen. Og efterat Vi noksom derhos kunde betragte og Os tilsinde føre, at derpaa vil anvendes en mærkelig stor Omkostning, hvortil Byens Forraad ganske lidet eller intet kan forstrække, have Vi naadigst betænkt efterskrevne Middel, ved hvilket udi nogen Maade den Summa kunde tilveiebringes, med hvilken saadant Arbeide kunde begyndes og fuldendes. Som er først, at alle baade Geistlige og Verdslige, som haver Ildhuse og Boliger at leie bort her udi Byen, eller ogsaa her strax udenfor Portene, hvad heller de her sammesteds eller og paa andre Steder ere bosiddende, skulle af enhver samme deres Huse og Vaaninger komme Byen tilhielp med een Rigsdaler. Og dersom sig Nogen herudinden vilde


122

vægre, og forskrevne Daler ikke godvilligen udgiver, eftersom forskrevet staaer, da skal den af Øvrigheden fordres og indkræves af de Folk, udi samme Leievaaninger boe, hvilken dennem siden af deres Huusherre skal kortes og afquitteres udi deres Huusleie. Og skal herudinden aldeles Ingen være exciperede eller forskaanede, enten I, forskrevne Borgemestre og Raad selv, Geistlig eller Verdslig, privilegerede Personer, Vores daglige Tienere eller nogen Anden, eneste Vore Undersaatter udaf Adelen, de Fattige og saa mange udaf Borgerskabet, som udi den sidste udgangne Skat ere blevne taxerede, hvilke hermed og paa denne Tid skulle være og blive umolesterede og ubesværede. Dernæst efterat Vi naadigst forfare, at de Flensborger-Kræmmere bruge stor Handel og Bedrift, saa de ere ved en træflig Formue, da skulle de udi lige Maade være forpligtede til samme Bygnings Behov at contribuere, eftersom de, efter deres Haandtering og Evne, christeligen kunde taxeres. Desligeste skulle og de Fremmede og Udlænderne, baade Lybske, Stettiner, Hollændere og Andre, som her udi Byen ligge og bruge deres Handel og Vandel, være forpligtede dennem til samme Befæstnings Behov, efter deres Formue og Haandtering, at lade taxere og sætte. Bedendes og bydendes Eder forskrevne Borgemestre og Raad, at I, efter den Taxt, som forskrevet staaer, udaf Eder selv, saavel som og udaf Andre, baade Inden- og Udenbyesfolk, som have Ildhuse og Leievaaninger her udi Byen eller og strax udenfor Byen, retter Eder efter forskrevne Skat til forskrevne Befæstnings Behov at indkræve og opbærge. Saavelsom og christeligen at lade sætte og taxere forskrevne Flensborger-Kræmmere, saasom og de Lybske, Stettiner, Hollændere og Andre, som her udi Byen ligge at bruge deres Kjøbmandskab, for en vis Summa til samme Befæstnings Behov, efter deres Haandtering, Evne og Formue, og at I den siden udaf dennem til bemeldte Fornødenhed lader colligere og indkræve. Saavelsom og bydendes og befalendes forskrevne Vore Undersaat-


123

tere, som haver Boder og Huse her udi eller uden for Byen, desligeste og forskrevne Flensborger-Kræmmere og andre Fremmede, som her sammesteds ligge at bruge deres Handel, at I Eder herudinden godvilligen lader befinde, naar I af forskrevne Borgemestre og Raad blive tilsagte og taxeret, sat og lagt, som forskrevet staaer. Ladendes det ingenlunde under Vor Hyldest og Naade.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

34.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 10de April 1608.

Hilser Eder, Os elskelige Borgemestre og Raadmænd udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, evindeligen med Gud og Vor Naade. Vider, eftersom Vi naadigst komme udi Forfaring, at til den foretagne Bygnings Behov, saavel paa Befæstningen her for Byen, som paa Raadhuset og Posten hersammesteds, endnu vil behøves en anseelig Summa Pendinge over hvis tilforn er contribueret, da, efterdi slig Bekostning skeer Byen til Bedste, have Vi naadigst bevilget og forordnet, at til dette Behov endnu maa contribueres 5000 Daler. Bedendes Eder derfor og ville, at I, tagende til Eder tvende de forstandigste Mænd udaf hvert Qvarteer her udi Byen, lader taxere menige Borgerskabet sammesteds, der iblandt ogsaa Eder selv med beregnet, desligeste alle baade Geistlige og Verdslige, som have Huse, Boder og Vaaninger her udi Byen eller og strax uden for Porten, hvad heller de ere inden eller uden Byen bosiddendes og optage Rente af deres Boder, Vore Undersaatter af Adel alleneste undtagne. Sammeledes Fremmede og Udlændige, som her Aar ud og Aar ind bruge deres Haandtering. Saa at samme Taxt sig til forskrevne fem Tusind Daler over alt kan beløbe, dog efter enhver deres Evne, Formue og


124

Bedrift, saa hverken den Fattige eller den Rige derudinden skeer for kort, eftersom I ville ansvare og være bekiendt.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

35.

Christian den Fierde til de Høilærde udi Kiøbenhavn.

Kiøbenhavn den 23de April 1609.

V. S. G. T. Vi bede Eder og naadigst begiere, at I Os til synderlig Villie og Velgefald underdanigst ville bevilge, paa denne ene Gang, at give Skat af de Huse og Leievaaninger, som I have her udi Byen Eder tilhørende, til Befæstningens Behov hersammesteds, lige ved andre Indbyggere her udi Byen. Vi ville Eder naadigst have lovet og tilsagt, at saadan Eders Bevilling ikke skal komme, enten nu eller udi Fremtiden, Eder eller Eders Efterkommere, paa Eders Friheder og Privilegier til Hinder eller Forfang udi nogen Maade. Dermed skeer Os udi Synderlighed til Villie.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

36.

Ingenieuren Johan Sembs Contract om Christianshavns Fæstning at forfærdige.

Kiøbenhavn den 7de December 1617.

Eftersom Kongelig Majestæt, min allernaadigste Herre, naadigst haver fortinget med mig, Johan Semb, en Befæstning paa Amager at anlægge, saa bepligter jeg mig den i efterskrevne Maader at forfærdige, og efter den Afridsning, jeg Høibemeldte Hans Majestæt derpaa underdanigst leveret haver.

Først, skal Graven være rundtom, fra det øster halve Bulværk mod Reberbanen til det vester halve Bulværk mod Tøihuset, landværts mod Amager, 4 Alen dyb og 44 siællandske Alen bred oven til, meden hvis Steen, som findes i


125

Gravene, eller nogensteds udi mit Arbeide, med dennem skal jeg mig intet befatte.

For det Andet, af den Jord, som af den samme Grav udkommer, skal Voldens Grund og Bærme 6 Alen bred giøres og saa høi, at Volden overalt kan være fri for Vand, naar det reiser i Graven eller i Stranden; og hvor i Behov giøres skal sættes Møntørv eller Voldtørv for samme Bærme, i Synderlighed hvor Sand er.

For det Tredie, paa samme Bærme skal Volden med sit Bulværk, Halv-Bulværk og Courtiner anlægges som efterfølger: det Øster halve Bulværk mod Holmen, og Courtinen derfra til Espaulen 1) af dette øster hele Bulværk mod Landet, skal være unden anlæggende 25 Alen, paa Kronen 10 Alen, og skal samme Vold være 4 Alen høi. Ovenpaa forbemeldte Vold skal et Brystværn anlægges, unden 6 Alen, høit 3 Alen, paa Kronen 31 Alen. De to hele Bulværker mod Landet og de to Courtiner, saa og det halve vester Bulværk næst dennem, samt 24 Roder, fra Puncten af samme halve, paa den Courtine, som strækker Nord paa mod Tøihuset, skal have efterfølgende Standtekning: Volden skal være, unden Anlæget 30 1/2 Alen, paa Kronen 20 Alen, høit 6 Alen, derpaa et Brystværn anlæggende 7 1/2 Alen, høit 3 Alen, paa Kronen bred 4 1/2 Alen. Den anden Part af forbemeldte Courtine, saa og næst hosliggende vester halve Bulværk mod Slottet, skal være efter den første og mindste Standtekning, og skal inden for alt Brystværnet rundt om anlægges en Banket, høi 1 Alen, bred 1 1/2 Alen, og skal samme Værk tracere uden til paa hver Alen 3 Qvarteer, inden til paa Volden, sin ganske Høide paa Brystværnet, 2 1/2 eller 3 Qvarteer, og skal Volden uden til, Brystværnet uden og inden til, Banketten inden til, opsættes med Tørv, og skal samme Vold giøres af den Jord, som tages ud-

__________

1) Épaule d'un bastion, kaldes den Vinkel, som en Bastions Face og Flanke danne, hvor de støde sammen.


126

af Gravene; hvis Jord overbliver skal indføres i Byen, de næste og principaleste Gader med at forhøie.

For det Fierde, skal giøres en Kaydich 1) paa Contreskarpen, eller en bedækt Vei runden om samme Vold og Grave, saa og langs ud med Stranden, fra det ene halve Bulværk til det andet, imod Slottet og Holmen. Og skal samme Kaidich være saa høi og stærk, at samme Værk Volden og Byen for Strandvand og Havets Væxt kan befrie. Uden til skal samme Kaidich afstignes med Møntørv, inden til opsættes med Voldtørv, og skal Jorden til samme Værk tages uden for Kaidichen, uden hvis om det ene hele Bulværk og landværts kan befindes, at ikke giøres fornøden til Gaderne at forhøie.

For det Femte, Peyllpallen 2), hvorefter Graven skal dybgiøres, skal slaaes efter det Laveste paa Torvet, som det nu er.

For det Siette, skal jeg sætte Steen rundt om de 2 halve Bulværker mod Stranden, som er om begge Facerne og Espaulen, saa og om det Stykke af Courtinen, som er imellem samme halve Bulværker og Farten i Byen, der som den ud og ind gaaer, som kan være meer omtrent end 100 Roder, og ellers ingensteds forpligtet være at sætte Steen, efterdi det ikke er fornøden; men hvis i Fundamentet eller i Volden giøres fornøden at lægges af Steen, Træ, Straa og Rus, det skal mig, paa høibemeldte Hans Majestæts Bekostning, forskaffes paa Stedet, siden skal jeg det paa min egen Bekostning forbruge.

For det Syvende, hvis Jord som jeg til Kaidichen behøver og ellers til Volden, som jeg ikke kan bekomme af Gravene, saa og Tørv til samme Vold og Kaidich at opsætte og forfærdige, skal jeg maa tage udenfor Kaidichen, hvor mig bedst er beleiligt.

__________

1) Udentvivl Kayteich, Kaydamm, Vorteich, Vordamm, Avantdique, en Art Faussebraie.

2) Mueligen Peilepælen, den Pæl, der blev nedslaaet lige med Overkanten af Graven, fra hvis øverste Ende altsaa Dybden beregnedes.


127

For det Ottende, haver Høibemeldte Hans Majestæt iligemaade og naadigst fortinget med mig, at jeg en fiirsidig Plads samt des Gader skal forhøie, hvilken Plads ligger Østen i fornævnte nye Bye, tegnet i Afridsningen 1. 2. 3. 4. og at begynde midt paa Gaderne og slet til Volden, da er den ene Side af samme Plads 35 Roder, den anden 90 Roder, den tredie 48 Roder og den fierde 59 Roder, og skal jeg forbemeldte Plads og Gader forhøie med sin tilbørlige Høide, 1 Alen høiere end det grønne Land er der, som det Høieste nu er udi samme nye Bye, og saa at den kan være fri for Vand og have sit Udløb i Stranden af Gaderne.

For det Niende, skal jeg grave en Fart igjennem Byen, som skal øverst ved Vandet være 6 Roder bred i det Ringeste, og dyb lige med Gravene, som gaaer omkring Byen, saa man med Baade og Pramme kan komme ud og ind af Havet paa begge Sider, og i Byen paa det Sted forbemeldte Fart tegnet er i Afridsningen; og skal jeg have fri Græsning til hvis Heste jeg paa samme Arbeid bruger, og skal jeg begynde paa samme Værk strax paa Foraaret, og næst Guds Hielp fuldfærdige det paa 2 Aarstid, og holde samme Værk paa min egen Eventyr færdig 3 Maaneder efter det er optaget, og skal jeg selv dertil forskaffe alle Materialier, saa og selv male Vand ud, og holde mig der fri for.

For forbemeldte Værk at fuldfærdige, eftersom forskrevet staaer, haver Høibemeldte Hans Majestæt mig naadigst bevilget 38,100 Rdl., eller og Smaamynt, eftersom Rigsdalers ordinaire Værd da er, naar jeg samme Penge opbærer, og er mig af samme Summa 2000 Rdl. leveret paa Haanden, den anden Rest skal mig, efterhaanden eftersom Arbeidet gaaer for sig, udaf Høibemeldte Hans Majestæts Rentekammer erlægges.

Des til Vidnesbyrd haver jeg denne min Forpligt underdanigst med egen Haand underskrevet.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.


128

37.

Christian den Fierde til Rentemestrene.

Kiøbenhavn den 13de April 1621.

Giører Alle vitterligt, at eftersom Vi naadigst haver ladet fortinge med nærværende Paulo Bussier og Jørgen Plogh, Christianshavns Befæstning at forfærdige, efter den Afridsning, som tilforn derpaa giort er, og Os siden overleveret (efter deres til Os udgivne Contracts 1) Lydelse, udi alle sine Puncter og Artikler), da have Vi for saadan deres fortingede Arbeide at forfærdige, efter deres til Os udgivne Contracts Lydelse, naadigst tilladt og bevilget, og nu med dette Vort aabne Brev bevilge og tillade, at ville lade give og fornøie dennem 26,000 Rdl., hver Rdl. beregnet til 80 danske Skilling, desligeste og nogle gamle Møller og Tømmer, Hiulbøre og gamle Deler, som ligger paa forskrevne Fæstning, hvilket kan beløbe sig ongefehr 100 Rdl.; af hvilken forskrevne Summa dennem allerede er givet paa Haanden 2000 Rdl. in Specie. Thi bede Vi og byde Vore Rentemestre, de som nu ere eller her efter kommende vorder, at I forskrevne Poul Bussier og Jørgen Plogh, efterhaanden og som Arbeidet efter deres til Os udgivne Contracts Lydelse bliver forfærdiget, paa Vore Vegne fornøier og contenterer.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.

 

38.

Christian den Fierde til Mogens Kaas og Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 26de April 1625.

V. G. T. Vi bede Eder og ville, at I med forderligste beleilig Plads udseer uden Østerport til en Kirkegaard, hvor

__________

1) Contracten selv er, med Undtagelse af hvad der her er anført om Betalingen, aldeles eenslydende med Johan Sembs.


129

og i Fremtiden kunde beqvemmeligen en Kirke sættes, og det imellem Svovlhuset og Veien, dog, om herefter Huus der skulde bygges, at det kunde være til mindste Impediment. Iligemaade at det kan være den Skandse, som Vi naadigst ere tilsinds i Fremtiden, uden Flaaden ved St. Anne-Bro, at lade bygge, uden Forhindring, og at I den strax lader afpæle og til Kirkegaard forordne.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

39.

Christian den Fierde til Tolderne i Sundet.

Wassersbaden den 24de April 1627.

V. G. T. Vi tilskikke Eder her hosføiede Vort aabne Brev, anlangendes en Told at annamme og opbære der udi Sundet og Belt til Vor foretagne Fæstning, som Vi ved St. Anne-Bro for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, dem som segle og handle paa de Farvande til Forsikkring, agte, næst Guds Hielp, at lade opføre, hvilket Vi ville, at I skulle holde der ved Toldboden tilstede, og derefter opbære en halv Rigsort af hver Læst, til samme Fæstning bliver forfærdiget og ikke længer, eftersom Vor naadigste Befaling, I derom for nogen kort Tid siden haver bekommet, ydermere udviser, hvilket I Os til Regnskab saaledes skulle lade føre.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

40.

Christian den Fierde til alle Kiøbstæderne.

Stade den 25de Mai 1627.

Vider, at eftersom Vi naadigst for godt haver anseet, en ny Bygning ved St. Anne-Bro her for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn at lade forfærdige, til Vores Skibsflaades, Holmens, Tøihusets, Slottets, Byens og anden Rigets Defension og Forsik-


130

kring, da efterdi til des Behov en mærkelig Summa Penge vil anvendes og opgaae, have Vi, med Os elskelige Danmarks Riges Raads Bevilling og Samtykke, saaledes anordnet, at af efterskrevne Varer, som her udi Riget indføres, skal til forskrevne Bygnings Fornødenhed gives og contribueres udi 3 næst efterfølgende Aar, saasom efterfølger: af alt spansk og fransk Salt, som hid i Riget af nogen Kiøbmand indføres, være sig indlændisk eller udlændisk, skal gives 4 Sk. Dansk af hver Tønde; dog Adelen hvis Salt de selv lade hente med Kiøbmænd, som Salt for sig selv ikke føre, herfor forskaanede. Sammeledes skal hver indlændisk Kiøbmand, som nogen Silkevarer indfører, være sig hvad det er, intet undtaget, give 6 pCt., og udlændisk 8 pCt.; desligeste og hvis indlændisk Kiøbmand, som Klæde indfører, give 3 pCt., og udlændisk 4. Thi bede og befale Vi Vore Lehnsmænd, Fogder, Borgemestre, Raadmænd saa og Toldere og Alle, som paa Vore Vegne haver at byde, at I flittig Indseende haver, at denne Anordning efterkommes, og forbemeldte Contribution af de forskrevne Varer udgives under tilbørlig Straf.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

41.

Christian den Fierde til Bønderne paa Kiøbenhavns Lehn.

Kiøbenhavn den 19de December 1627.

Hilser Eder menige Bønder og Tienere, som under Kiøbenhavns Lehn ere liggende, ihvosomhelst I tiene eller tilhøre, Geistlig eller Verdslig, evindeligen med Gud. Vider, at eftersom Vi nu ere tilsinds at lade forfærdige dette Værk, som Vi for nogle Aar siden for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn haver ladet begynde, saa bede Vi Eder og byde, at I retter Eder efter samme Værk med Flid at forfærdige, naar I af Vor Lehnsmand her sammesteds bliver derom tilsagt.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.


131

42.

Christian den Fierde til Gabriel Kruse og Mogens Sehested.

Frederiksborg den 13de October 1629.

V. G. T. Vi bede Dig og ville, at Du alle Vore og Kronens Bønder og Tienere, til Vor Gaard udi Roeskilde liggendes, tilholder, at enhver dennem, naar Rugen er saaet, opgraver Kampestene til 3 Læs, saa store som 2 Heste hver Steen kan age, og siden paa Føret udi Vinteren ager samme 3 Læs Steen til St. Anne-Castels Bygnings Behov for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

43.

Christian den Fierde til Rigets Raad.

Skanderborg den 5te December 1633.

V. S. G. T. Vider, at eftersom Vi for nogen Tid siden, med menige Danmarks Riges Raads Raad og Samtykke, naadigst haver for godt anseet, til Baadsmænds Udredningers Opbyggelse for Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, at lade paabyde en visse Penge, som skulde dertil gives udi 3 Aar af alle Skibe, Kreier, Skuder og Pramme, saa og til den nye Bygning ved St. Anne-Bro sammesteds noget vist af fransk og spansk Salt, og samme 3 Aar moxen ere forbigangne: da, efterdi samme Bygninger ikke saa letteligen og udi saa kort en Tid ere at fuldfærdige, begiere Vi naadigst, at I Os fremdeles ville, med de andre gode Mænd og Raad, bevilge, naar de 3 Aar forløbne ere, endda 9 Aar derefter at maae opbærge hvis nu dertil bevilget er, anseendes dette kommer Riget til synderlig Gavn og Bedste, og Vi med 3 Aars Bevilgning ikke synderlig ere tient.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


132

44.

Christian den Fierde til alle Kiøbstæderne.

Glückstad den 17de April 1634.

Giører Alle vitterligt, at eftersom Vi for nogen Tid siden have anordnet til den nye Bygning, som ved St. Anne-Bro forfærdiges, af nogle særdeles Varer, som hid udi Vore Riger indføres, at skulle udi 3 Aar efterfølgende Noget gives og contribueres: da, efterdi samme Contribution ikke haver kunnet tilstrække, have Vi, med Vores elskelige Danmarks Riges Raads Betænkende og Samtykke, naadigst for godt anseet, af efterskrevne Varer, til forskrevne Bygnings Fornødenhed, endnu udi næste efterfølgende 6 Aar, at beregne fra den Dag de første 3 Aar ere endte, haver at skulle gives og contribueres, som efterfølger: af alt fransk og spansk Salt, som hid udi Rigerne af nogen Kiøbmand indføres, være sig indenlandsk eller udenlandsk, skal gives 4 Sk. dansk af hver Tønde, dog Adelen hvis Salt de selv lade hente med Kiøbmænd, som Salt for sig selv ikke føre, herfor forskaanede; sammeledes skal hver indenlandsk Kiøbmand, som Silkevarer indfører, være sig hvad det er, Intet undtagent, give 6 pCt., og udenlandske 8 pCt., desligeste og hver indenlandsk Kiøbmand, som Klæde indfører, skal give 3 pCt., og udenlandsk 4 pCt. Thi bede og befale Vi Vore Lehnsmænd etc.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.

 

45.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 4de Mai 1629.

V. G. T. Eftersom Vi forfare, det nye Værk ved Vesterport, som til Byens Defension er begyndt at forfærdiges befalet, ikke endnu at være fuldfærdigt, da bede Vi Eder og ville, at I nu strax uden nogen Forsømmelse lader fuldfærdige


133

samme Værk, eftersom det afstukket, begyndt og befalet er. Og paa det at Værket desbedre kan have Fortgang, og den Ene ikke mere end den Anden graveres, ville Vi, at I, naar Overslag er giort hvad samme Værk kommer til at koste, efter de Privilegier Eder givne ere, skal alle uprivilegerede Huse, Gaarde og Boder, her udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, taxere, hvad af hvert Huus, Gaarde eller Boder bør at con-tribueres, og at I det indfordrer og til Værkets Fortgang igjen henvender.

Geh. Arehivet, Siæll. Tegn.

 

46.

Christian den Fierde til Frants Rantzow.

Kiøbenhavn den 6te Mai 1629.

V. S. G. T. Eftersom Vi erfare det nye Værk, som for Vesterport her for Kiøbenhavn, Byen til Defension, anfanget er, ikke endnu at være færdigt, da have Vi ladet tilskrive Os elskelige Borgemestre og Raadmænd sammesteds, at de samme Værk strax uden Forsømmelse skal lade forfærdige, og paa det at det desbedre kan have Fremgang, og den Ene ikke mere end den Anden skal graveres, da naar Overslag er giort, hvad samme Værk koste skal, at skulle taxere alle uprivilegerede Huse, Gaarde og Boder her sammesteds, hvad af hver dertil bør at contribueres, og det efter de Privilegier dennem givet er. Thi bede Vi Eder og ville, at I Indseende haver, at ikke alene samme Contribution bliver opkrævet, medens og paa Værket igien anvendes, og at det, saa snart mueligt er, bliver, eftersom det begyndt og befalet er, fuldfærdiget.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


134

47.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Frederiksborg den 10de April 1631.

V. G. T. Eftersom Vi naadigst haver befalet paa det Værk her uden for Nørreport nu strax at skal begyndes, hvilket Værk kommer i Synderlighed denne By tilgode; da bede Vi Eder og ville, at I de Gaarde og Vaaninger paa Amagertorv, som Byen tilhører, lader sætte og taxere, og dennem siden sælger og afhænder, og hvis Penge, I derfor bekommer, anvender paa samme Værk, efterdi samme Gaarde og Vaaninger ere dog denne By ikke synderlig til Fordeel, og staae og forfalde. Hvad sig belanger det Værk uden for Vesterport her sammesteds, saa og Voldens Reparation, dermed ville Vi at skal forholdes efter denne Forordning, af Vores kiære Hr. Fader, Kong Frederik salig og høilovlig Ihukommelse, saa og af Os selv giort er.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

48.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 22de September 1645.

..... Vi ere og naadigst tilfreds, efter deres iligemaade underdanigste Anmodning, at den Nørreport her for Byen maa dagligen staae aaben med Indfart og Udfart over Peblingebroen, som tilforn, dog med saadan Condition og Vilkaar: at Borgerskabet skal samme Port for Nørreports Butenværk, inden Pindsedag udi næstfølgende Aar, fuldkommeligen lade opbygge og forfærdige, saa ogsaa at de det nye Værk og Voldarbeide udenfor samme Port, efter Bestikken paa samme Butenværk, inden tilkommende Sommers Udgang, endeligen skal lade færdiggjøre.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.


135

49.

Christian den Fierde til Christian Thomesen.

Kiøbenhavn den 12te April 1646.

Efterdi Borgemestre og Raad forgangen Aar, den Tid de saa indstændigt holdt an om, at de maatte faae Nørreport op igjen, lovede, at de strax paa Foraaret vilde forfærdige Butenværket, som er udenfor Nørreport, og nu det intet efterkommer, da skal de derom erindres. Saafremt de nu istedetfor samme Butenværk vil drage det nye Værk ved min Have ind i den gamle Vold ved Nørreport, og dermed lukke Byen paa den Side, da er jeg tilfreds, at Butenværket maa blive efter, indtil Byen sammesteds er lukket.

Christian den Fierdes egenh. Breve.

 

50.

Christian den Fierde til Lehnsmanden Niels Vind.

Kiøbenhavn den 6te Juli 1645.

V. G. T. Eftersom Bønderne her udi Lehnet sig underdanigst beklager, at de det Butenværk, som ved Vartov begyndt er, hvorpaa de og hidindtil arbeidet have, ikke uden deres største Skade at kunne fuldbringe af den Aarsag, deres Høst nu tilstunder, mens heller sig erbyder derfor at give Penge: da, efterdi Værket med forderligste faaer at giøres, ville Vi naadigst, at Du af Bønderne, som det skulde forfærdige, lader opbærge et Hundrede og tredsindstyve Rdl., anseende der saa mange Roder er, en Rdl. paa hver Rode beregnet; saa ville Vi giøre den naadigste Anordning, at Soldaterne det skal fuldgiøre, og Bønderne derfor forskaanet; hvilke forskrevne 160 Rdl. Du siden Os elskelige Knud Ulfeldt til Svenstrup, Vor Mand, Tiener, Krigs-Commissario og Befalingsmand over Tønsberglehn, der til haver at tilstille.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


136

51

Ridderskabets Erklæring paa Rigsraadets Indstilling om Skat til Befæstningen.

Den 4de Mai 1642.

....... Eftersom og af Rigens Raad fornøden eragtes til Landsens Defension en god, real Fæstning at skulle opbygges, hvorudi Hustruer, Børn, Mobilia og andet, som sig selv ikke kunde forsvare, maatte indsalveris, hvortil Hans Kongel. Majestæt synderligt haver sig ladet Kiøbenhavn befalde, og eragtet det fornøden, som Naturen selv synes selv at give Anledning til at befæstige, helst efterdi Regalia, Arsenalen og Skibsflaaden der forvares og der udi kunde være forsikkrede, hvorfor, efterdi Rigens Indkomst er ikke noksom det Forfaldne at reparere eller med nyt Værk at forbedre og forsikkre, er Hans Majestæt naadigst begierendes, Ridderskabet nogen Hielp dertil vilde bevilge, saadant Arbeide at fulddrive. Saa endog Ridderskabet haver vel høivigtige Aarsager, underdanigst sig for saadan Hans Majestæts naadigste Begiering at undskylde, dog at lade kiende deres pligtige, underdanigste Affection imod Hans Kongl. Majestæts naadigste og faderlige Omsorg at bevidne: da haver Ridderskabet for deres Person bevilget, til saadan høi fornøden Brug at udgive af hver Td. Korn, alt udi Hartkorn anslagen, 1/2 Rigsort, og det til førstkommende Juul nærværende Aar at erlægge, efter den Form og Condition senest sluttet og forabscheidet blev, saa og af hver Hundrede Rigsdaler in Specie, Nogen over deres bortskyldige Gield kan have paa Rente, skal give 1 Rigsdaler; forhaabende at samme bevilgede Hielp og Penge bliver til det destinerede Brug anvendte, og med første Leilighed skee kan iværkstillet.

Geh. Archivet, Rigens Raads Breve.


137

52

Christian den Fierdes Revers.

Kiøbenhavn den 17de Mai 1642.

Giører Alle vitterligt, at eftersom Vi Vore kiære, troe Un-dersaatter af Adel, udi Vort Rige Danmark, naadigst have ladet forskrive hid til Vor Kiøbsted Kiøbenhavn, og dennem der nogle Poster, deres kiære Fædrelands Velstand og Defension udi denne farlige og vidtudseende Tilstand, isynderlighed Kiøbenhavns, som Rigets fornemste Kiøbsteds, Forsikkring og Fortification angaaende, ladet proponere, hvilken Vores naadigste Erindring og Proposition de vel have overveiet, og sig siden derpaa underdanigst, som troe og gode Patrioter, vel erklæret at ville, til forskrevne Kiøbenhavn at forsikkre og fortificere, noget contribuere: da, efterdi de sig herudinden godvilligen have ladet befinde, og denne Vores naadigste Anmodende, dog uden nogen Pligt, underdanigst bevilget og samtykket, deres underdanigste Affection imod Os og Begierlighed til deres Fædrelands Velstand dermed at betee, da bepligte Vi Os og Vore Efterkommere, Kongerne udi Danmark, og Kronen, ikke ydermere forskrevne Vores elskelige Ridderskab, deres Arvinger eller Efterkommere hermed at ville gravere, eller om saadant videre lade anmode, ei heller dennem eller deres Arvinger dette, nu som allerede godvilligen skeet er og af dennem indgaaet, til nogen Pligt eller Skyldighed imod deres, af Os og fremfarne Konger naadigst givne og confirmerede, Privilegier og Friheder tilregne, men ville dette, som af dennem nu skeet er, alene til en underdanigst, velvillig Affection, de Os og deres Fædreland, som troe Undersaatter og gode Patrioter, uden nogen deres Obligation, beviist, naadigst optage, for hvilken Vi og Vore Efterkommere, Konger udi Danmark, og Kronen, dennem og deres Efterkommere med al kongelig Gunst og Naade skal være og blive velbevaagen.

Geh. Archivet, Siæll. Reg.


138

53.

Hans Schørt til Corfitz Ulfeldt.

(Kiøbenhavn April 1634.) 1)

Rigtig Fortegnelse paa hvis ved det nye Værk uden Østerport hidindtil paa min egen Bekostning med mine egne Materialier giort er, som strækker sig fra det anlagte Castel ved St. Anne-Bro indtil det Bulværk ved Kongl. Maj. Have, og beløber det sig, efter den Deduction og Opmaaling, som udi Velbaarne Hr. Hofmesters Nærværelse skeet er, til 2253 Schacht og 1/2, hver Schacht for 12 Rdl. efter Contractens Formelding, er 27,042 in specie.

Herpaa haver jeg paa adskillige Tider, efter Velbaarne Hr. Hofmesters Ordinantzer og mine udgivne Qvitteringer, af Kongl. Maj. Tolder Henrik Müller bekommet til Forstrækning paa samme Værk: Anno 1642, den 27de August 5000 Rdl., den 28de Septbr. 2000, den 14de October 2000, den 19de Novbr. 4500, den 24de Decbr. 5000, Anno 1643, den 1te Marts 3000, Summa paa alt det jeg herpaa annammet haver er 21,500 Rdl., saa mig tilkommer endnu Penge 5542 Rdl., hvilke paa det ydmygeligste beder mig med det forderligste maatte ordineres 2) at blive erlagt, saa og Ordre gives, at mig, efter Contractens Indhold, 5000 Rdl. til Værket at fortsætte her foruden maatte forstrækkes; er herpaa Velb. Hr. Hofmesters gunstige Svar forventende, forblivende altid Hans Velb. ydmyge Hans Jacobsen Schørt.

Geh. Archivet, Afregninger.

__________

1) Da Ulfeldt her benævnes "Hofmester", og han først udnævntes til denne Værdighed i Begyndelsen af April 1643, maa Brevets Datum altsaa falde imellem 1ste og 15de April.

2) I Marginen paa denne Skrivelse findes med Ulfeldts egen Haand følgende Anviisning: At Kongl. Maj. Tolder Henrik Müller betaler Hans Jacobsen, hvis herpaa rester efter Contractens Lydelse. Raadstuen den 15de April 1643. Corfitz Ulfeldt.


139

54.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 17de April 1645.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I Borgerskabet herudi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn alvorligen tilholder, at enhver af dennem sig provianterer paa sex Maaneders Tid udi det allerringeste. Vi ville og naadigst, at I med forderligste skal lade med Flid forfare, om saadan Vores naadigste Befaling efterkommes, saa og hvor meget Proviant enhver her boende nu haver i Forraad, og Eder siden derom underdanigst erklærer. Eftersom og den største Nød det udkræver, og Eders egen Velfærd derudi bestaaer, at Byens Volde og Butenværker med allerførste bliver forfærdiget, da forseer Vi Os naadigst til, at Borgerskabet, uden nogen Undskyldning eller Foregivende af Mangel af Materialia eller andet, dennem med allerførste lader forfærdige.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

55.

Christian den Fierde til Borgemestre og Raad.

Kiøbenhavn den 22de April 1645.

V. G. T. Vi bede Eder og naadigst ville, at I ved alle Portene her udi Byen strax skal lade opsætte Træheste ved hver Port, og siden Officiererne over Borgerskabet alvorligen tilholde, at de uden Persons Anseelse straffer dennem, som kommer drukken paa Vagt, saavel som dennem, sig der siden eller andensteds paa deres Vagt drikker drukken, eller og, førend Tid er, gaaer fra deres anbetroede Post.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.


140

56.

Christian den Fierde til Knud Ulfeldt.

Kiøbenhavn den 7de Juni 1645.

V. G. T. Vi bede Dig og naadigst ville, at Du retter Din Leilighed efter at have tilbørlig Opsigt med Militien og Vagten her i Byen. I Synderlighed ville Vi, at Du dennem, som af Borgerskabet holder Vagt, skal tilholde, at de bliver derved uden nogen Undskyldning, indtil de igien afløses; skal og haves flittig Indseende, meest udi denne Tid, paa dennem, som udi Borgernes Sted drager paa Vagten, og ikke have soret Fahnen, meget mindre Byen, at af dennem intet Utilbørligt begaaes eller foretages. Efterdi og Butenværkerne paa den østre og vestre Side saa vidt færdig ere, at derudi med mindre Folk og Umage kan holdes Vagt end i Byen, da ville det haves iagt, at det uditide skeer; saa og at samme Værker forsørges med Corps de garde og Sentinel-Huse; udi Betragtning og at alle de, som søger Kiøbenhavn, kan komme ind og ud af den Øster- og Vester-Port, og det Værk uden for Dammen, som gaaer ud ad Veien til Vort Slot Frederiksborg, vil have Tid til at bringes i sin Esse, da eragter Vi sikkrest at være, at Nørreport indtil paa videre Anordning tillukkes, og Broen paa samme Dæmning optages.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

57.

Christian den Fierde til Knud Ulfeldt.

Kiøbenhavn den 4de August 1645.

V. G. T. Eftersom Vi naadigst erfarer, at de, som arbeide udi det nye Værk for Nørreport, skal behøve nogle Fiæle til Stillinger for Værket, og at der skal ligge en Andeel af Byens Deler uden for Østerport, udi det nye Værk, da bede Vi Dig og naadigst ville, at Du forskrevne Fiæle dertil lader


141

bruge, indtil Borgerskabets Værker uden Nørreport kommer saa vidt, at de selv behøve dennem. Efterdi og stor Brøstfældighed findes paa Byens Volde, og de desforuden ikke saadan ere, at Soldaterne eller Borgerskabet der kan bruge sit Gevær, om fornøden giøres, anseende Brystværnet ikke er færdigt, og der ikke heller er Banquet inden til, da bede Vi Dig og naadigst ville, at Du Borgemestre og Raad saavidt mueligen tilholder, at de det, til deres egen Defension, lader forfærdige. Efterdi saa og her paa Volden overalt fattes Skandskurve, som dog vel ikke nu kan bringes tilveie, da ville Vi naadigst, at Du hos Borgerskabet skal lade bringe tilveie udi detsteds saa mange gamle Viinfade, hele og halve Tønder, som mueligt er at bekomme, hvilke Du siden kan lade fylde med Jord, og udistedet for Skandskurve lade sætte paa Voldene, hvor fornøden giøres.

Geh. Archivet, Siæll. Tegn.

 

58.

Christian den Fierde til Rentemestrene.

Kiøbenhavn, den 31te Mai 1645.

...... og efterdi der er fortinget en Skandse paa Amager, ved Broen sammesteds, hvormed skal begyndes paa Mandag førstkommende, da skal der gives Agt paa, at de, som arbeide paa Dæmningen, ikke regnes iblandt dem, som arbeide paa Skandsen, som Mester Claus har lovet færdig en 14 Dages Tid; og efterdi ham er lovet for samme Arbeide 280 Rdl., da skal ham af samme Summa hver Dag gives 20 Rdl., hvilke Penge skal staae færdige, naar derpaa qvitteret bliver.

Christian den Fierdes egenh. Breve.


142

59.

Christian den Fierde til Christian Thomesen.

Rosenborg den 26de November 1646.

Efterdi Borgemestre og Raad her i Byen haver lovet, at de nu paa Foraaret lade giøre Volden ved Nørreport færdig, at Byen ved samme Port bliver lukket, da maatte jeg vel vide, hvorledes det kan skee, om de i Vinter intet støder Pæle tvert over Graven ovenfor Porten til en Dæmning, som kan holde Vandet op, at det intet forhindrer dem, som skal arbeide paa Værket, til hvilken Dæmning der vil en Hob dog ringe Tømmer til, som itide vil kiøbes og lægges ved Nørreport, dersom det er frit for Tyveri.

Christian den Fierdes egenh. Breve.

 

60.

Rigsraadets Skrivelse til Christian den Fierde.

Kiøbenhavn den 5te December 1646.

Er vores underdanigste Erindring og Begiering, at Eders Kongelige Majestæt naadigst ville være tilfreds, at de Ingenieurs, som ere nu her tilstede, maatte give deres Betænkning, hvorledes Kiøbenhavn bedst og beqvemmest kunde fortificeres, eftersom det hele Rige der paa mest Magt er paaliggende, og at det siden paa Foraaret med Arbeidet maatte begyndes, sættes i Værk og forfærdiges af det ganske Land, efter den Bevilling derpaa gjort er af Adelen og Geistligheden, som Eders Kongelige Majestæt ogsaa naadigst haver stadfæstet og bevilget af Kronens, som er: at een Arbeids Karl af hver 200 Tønder Korn forskaffes dertil, og at ethvert Lehn blev tildeelt sit visse Arbeide at forfærdige; og derover at forordnes Conducteurs og Andre, som kunde have flittig Opsyn med dem, som arbeide skulle, og særdeles En, som kunde have General-Inspection over alt Værket, at det gik vel for sig, og


143

blev forfærdiget som det sig burde, og at Eders Majestæt naadigst ville lade Materialia til, som denne Vinter kunne bestilles og forfærdiges, saavidt ikke allerede i Forraad er. Desligeste ere vi ogsaa underdanigst begierendes, at Eders Kongelige Majestæt naadigst ville lade sig befalde, at den gamle Vold saalænge maatte blive staaende, indtil det nye Værk kunde være bragt udi Defension, efterdi Byen ellers er ganske aaben, og derover allehaande Utilbørlighed foraarsages. ....

Geh. Archivet, Rigens Raads Breve.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jul 23 17:59:34 CEST 2006
Publiceret: søn jul 23 18:00:59 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top