eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - kap. 4

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

IV.

Christian den Fierdes Død giorde, med Undtagelse af at der dette Aar begyndtes noget senere 1), ingen Forandring i Henseende til Arbeidet paa Stadens Fæstningsværker. Den bortgangne Konges Planer vedbleve at følges, og selve Udførelsen at foretages med al den Kraft, som Landet formaaede. Den 1647 bevilgede saakaldte Graver- eller Vold-Skat, hvorved hver 200 Tdr. Hartkorn maatte levere 1 Arbeidskarl, eller og 1 Rdlr. om Ugen, i de 4 Sommermaaneder, sees saaledes i længere Tid stedse gientagende at være fordret og tilstaaet. I Aarene 1649, 1650, 1651, 1652, 1655, 1656, 1657 findes den at være præsteret; om de mellemliggende Aar have været frie, eller der Intet derom er optegnet, vil vel neppe kunne bestemmes. For 1650-52 viser Bilag 73 at Bevillingen er givet for alle tre Aar paa eengang.

At det imidlertid ofte har holdt haardt nok navnligen med at faae Pengebidragene indbetalte, give de jevnlige Paa-

__________

1) Først i Slutningen af August, den 24de, udgik Brevene herom, hvorfor der og tilfeies: "dog, efterdi det er sildig paa Aaret, var bedst, at de, Penge give ville, strax, paa een eller to Terminer efter hverandre, dennem ville fremskikke, paa det desmere Arbeide paa en Tid kunde foretages".

[62]

63

mindelser derom, (Bilagene 74 og 75), hvoraf nogle endog omhandle ældre Restancer, Grund til at antage. Da der som en Følge heraf ofte maa have manglet Penge, er det ikke forunderligt, at man deels maa have taget sin Tilflugt til Laan - saaledes optoges 1652-53 hos Joachim Gersdorf 1000 Rdlr. "for at forfærdige Volden ved Nørreport" (Bilag 76) - deels ikke altid har været saa ganske accurat med Betalingen af det udførte Arbeide, hvorpaa Bilagene 77 og 78 kunne afgive Exempel. Det første er en Ordre af 7de Mai 1649 til Rentemestrene, om at betale "med det forderligste" den afdøde Voldmester Claus Oehms Enke, hvad hun havde tilgode for et Stykke Vold udenfor Nørreport, som Manden havde forfærdiget; for at Kongen "for videre Overløb kunde blive forskaanet". Det andet er et Brev, dat. 11te Jan. 1650, til Axel Urup, om ligeledes at udbetale hende 325 Rdlr., som da endnu resterede for noget Arbeide ved Byens Fortification, som bemeldte Claus Oehm, efter Christian den Fierdes Ordre havde udført.

Da omtalte Voldskat dog ingenlunde var istand til at dække de Udgifter, dette betydelige Foretagende medførte, maatte man ogsaa paa anden Maade søge at skaffe de fornødne Pengemidler tilveie. Saaledes bestemtes Kiøbesummen for Christianspriis' Gods, der, da Fæstningen nedlagdes, solgtes til Frederik v. Buchwaldt, at skulle anvendes til Kiøbenhavns Fortification. Ved Skrivelse af 17de Decbr. 1648 (Bilag 79) erholdt Axel Urup derfor Ordre til at modtage den første Afbetaling, 35,000 Rdlr., og svare til, at disse Penge ene og alene brugtes efter Bestemmelsen, hvorhos det tillige paalagdes ham, at sørge for Anskaffelsen af Materialier, Værktøi etc., saa at Arbeidet næste Sommer kunde begynde snarest mueligt, og uden Forhindring fortsættes. En Sum af 2,500 Rdlr. af Kongens Penge, som Urup havde hævet ved Kieler Omslag, blev i Begyndelsen af næste Aar ligeledes overladt ham, for at anvendes i samme Øiemed (Bilag 80).


64

At Frederik den Tredie imidlertid vaagede over, at hvad der saaledes indbetaltes, ogsaa blev rigtigen brugt, kan sees af, at han, den 31te Marts 1649, (Bilag 81), "før der gaaes videre" forlanger af Axel Urup Regnskab aflagt for den Tid, "han har havt Directionen over samme Værk", og befaler ham, med Hensyn hertil, at "lade opmaale hvor meget der i samme Tid er blevet forfærdiget". Regnskabet skulde overleveres til Rigsraaderne Niels Trolle og Joachim Gersdorf, der ogsaa den 6te April, bleve tilskrevne om at modtage og eftersee det. Dog synes den Første at have undskyldt sig; thi endnu samme Dag findes et lignende Brev at være udfærdiget til Frederik Reedtz og Joachim Gersdorf.

Formodentligen maa Axel Urup have faaet Udsættelse i Henseende til Regnskabet; thi Frederik Reedtz's og Joachim Gersdorfs Revision, rigtignok da omfattende Tiden fra 1ste Juni 1647 til 19de Novbr. 1650 1), blev først indleveret 19de

__________

1) Senere, f. Ex. fra 8de April til 20de October 1651 var Indtægten:

fra Kongens Kammerskriver Christopher Gabel . . 17,100 Rdlr. " Sk.
fra Rentekammeret ............ 900 - " -
____________________
18,000 Rdlr. " Sk.

Udgiften .... 18,068 Rdlr. 7 Sk.

Fra 23de Marts 1652 til 3die December 1653 var Indtægten:

Graverskat af Kgl. Majestæts Lehn og Adelen i Sjælland 7,963 Rdlr. 22 Sk.
af Rentekammeret ............. 600 - " -
Grundskat af Kjøbenhavns By ........ 6,500 - " -
Laant af Joachim Gersdorf ......... 1,000 - " -
____________________
16,063 Rdlr. 22 Sk.

Udgiften .... 18,008 Rdlr. " Sk.

Fra 3die December 1653 til 14de Mai 1656. var Indtæglen:

Graverskat ............... 5,075 Rdlr. " Sk.
Adelen i Sjælland ............. 1,072 - 37 -
Capitlet i Roeskilde ............ 614 - " -
Kjøbenhavns By, samt Restancer ....... 3,830 - " -
Oluf Worm for Kjøbenhavns Universitet ..... 984 - 32 -
Axel Urup udlagt ............. 120 - 30 -
for solgte Materialier ........... 427 - " -
____________________
12,123 Rdlr. 3 Sk.

Udgiften .... 11,567 Rdlr. " Sk.


65

Marts 1651 (Bilag 82). Efter denne Opgjørelse, der ansætter Indtægten for bemeldte 3 Aar til 83,862 Rdlr. 50 Sk. og Udgiften til 83,871 Rdlr. 19 Sk., fik Axel Urup altsaa tilgode 8 Rdlr. 65 Sk., hvorimod der af forskiellige Materialier og Værktøi var en temmelig Beholdning, som det, ifølge Kongens, under næstfølgende 6te April, udfærdigede Qvittance, paalaa ham at tilsvare.

En Følge af at Betalingen med Penge, istedetfor Leveringen af Folk, efterhaanden blev mere almindelig, er det maaskee, at Soldaterne senere bleve afbenyttede ved Fæstnings-Arbeidet. Et Brev til Landcommissairerne af 18de April 1653, om Inddrivning af resterende Graverskat, viser: at der dette Aar var indcommanderet 4 Compagnier af det siællandske Regiment til Voldarbeide 1) (Bilag 83). Disse 4 Compagnier afløstes allerede midt i Juli af 500 jydske Knegte (Bilag 84), hvilke, som det synes, have lidt meget af den smitsomme Sygdom 2), der da herskede; thi under 22de August fik Axel Urup Tilladelse til at hiemskikke de Syge, og paafølgende 15de September Ordre til at lade et Compagnie af hans Regiment "afløse de jydske Knegte, som nu her liggendes er" (Bilag 86). Næste Aar, 25de Februar, maa Urup endvidere indkalde et Compagnie af Landfolket (Bilag 87), ligesom og senere, 20de Mai 1656, da Henning Quitzow havde overtaget Axel Urups Bestilling, som Directeur for Fortifications-Arbeiderne, Oberst Erik Quitzow sees at have afgivet

1) 15de April 1653 fik Anders Bilde Brev om "at commandere 4 Compagnier af det sjællandske Regiment strax og inden Philippi Jacobi Dag førstkommende hid, til at befordre Værket og Fortificationen med Arbeide og hvis andet forefalde kan"; og 4de Juli om at betale "hver Capitain ved disse Compagnier, fra den Tid de kom til Arbeidet, 1 1/2 Rdlr. om Ugen i Kostpenge, og Lieutenanterne i Forhold dertil efter deres Gager.

2) Denne Sygdom havde bevirket, at der paa Landet var stor Mangel paa Folk, hvorfor Kongen, 8de Juli 1655, tilskriver Axel Urup, at han i Høstens Tid kan hiempermittere de paa Fæstningen arbejdende Soldater, som ere fra Kiøbenhavns Lehn. (Bilag 85).


66

et saadant Compagnie, "til at arbeide paa Fæstningen" (Bilag 88).

Anvendelsen af de Militaire har formodentligen givet Anledning til adskillig Strid og Uenighed, mellem Officierer og Soldater paa den ene Side, og Ingenieurer og Conducteurer paa den anden, idet begge Parter udentvivl have villet føre Commandoen, og derved foraarsaget, at Frederik den Tredie, 2den April 1653, maatte udgive "en Ordinants anlangende Arbeidet paa Fæstningerne" (Bilag 89), hvorved alle saadanne tvivlsomme Forhold søgtes bestemte og afgiorte.

Opførelsen af de her omtalte Fæstningsværker, ligesom og det i Byen optagne Terrains Inddeling med Torve, Gader, Stræder etc., har nødvendigviis giort store Fordringer til Eiendomsretten, idet mange Haver og Byggegrunde, ja vel og selve Bygninger, have maattet vige Pladsen for disse nye Anlæg. Allerede under Christian den Fierde findes flere Eiere at have erholdt Vederlag andetsteds for deres saaledes i Brug tagne Grunde; men dette har dog nok snarere været en Ombytning, hvorom man var kommen overeens. Senere derimod har mødende Uvillie og Modstand udentvivl viist Nødvendigheden af en Lov desangaaende, thi under 26de Marts 1650 udgav Frederik den Tredie et aabent Brev (Bilag 90), som fastsætter, hvorledes der hermed i paakommende Tilfælde skulde forholdes, nemlig: at ligesom Byen bemægtigede sig Forstæderne, saaledes maatte Forstæderne igien skaffe sig Plads paa Byens Marker. Erstatningen, der i saa Fald gaves, var meget rundelig; enhver kunde næsten faae saa stort et Stykke, han ønskede, naar han kun, inden Aar og Dag, derpaa opförte "forsvarlig Kiøbsteds Bygning", eller, hvis Grunden laa udenfor Staden, indplankede den som Have. For de nye Pladser, Torve, Gader og Stræder maatte derimod Alt vige; kun med Hensyn til de mere værdifulde Bygninger, var det overladt til Kongens Naade at afgiøre, om de kunde blive staaende indtil de forældedes, eller de strax, naar det fordre-


67

des, skulde nedrives. 2 Dage efter blev der, i Overeensstemmelse med denne Lov, skrevet til Axel Urup angaaende nogle Borgere der i Christian den Fierdes Tid havde faaet Jorder udenfor den nye Østerport, men nu, mod Erstatning længere ude, maatte afgive dem til Andre, som, fordi de havde mistet Haver, der laae indenfor Voldene, vare mere berettigede til de Byen nærmest liggende Grunde (Bilag 91).

1656 har Axel Urup vel ikke havt Lyst til længere at vedblive sin Function, som Directeur for Kiøbenhavns Fortification, og da det, for hans endelige Regnskabs Aflæggelse, var nødvendigt, at alle Restancer indkom, blev der under 11te Marts skrevet til Landcommissairerne om at sørge for, at Saadant skete inden 1ste Mai (Bilag 92).

Uagtet der i 9 Aar under Urups Overtilsyn var arbeidet paa den nye Befæstning, var denne dog endnu ikke ganske færdig, Noget, der ei kan negtes at have sin antagelige Undskyldning i Foretagendets betydelige Størrelse forholdsviis til Udførelsens kun ringe Midler. Det var alene i de første 3 Aar, da man havde den for Christianspriis indkomne Sum at hielpe sig med, at der derpaa anvendtes c. 28,000 Rdlr. aarligen; siden aftog Indtægten stedse, saa at der t. Ex. i 1654 og 55 kun arbeidedes for 11,500 Rdlr. 1). Imidlertid kan man vistnok antage, at de nye Volde og Grave fra Gastellet til gamle Nørreport have været opførte 1650 2), om de end ei endnu have havt deres fulde Høide og Dybde. At give dem dette, at forsyne Volden med Brystværn, Optrin etc, har derfor mueligen været de følgende Aars Arbeider.

__________

1) Indtægten fra 3die Septbr. 1654 til 14de Mai 1656 var kun 7,907 Rdlr. 52 Sk. og Udgiften 7,350 Rdlr. 17 Sk. Værre blev det endnu senere; thi fra 14de Mai 1656 til 14de Mai 1660, altsaa 4 Aar, var Indtægten kun 12,539 Rdlr. 60 Sk. og Udgiften 12,884 Rdlr. 20 Sk.

2) Hvor der tales om Rosenborg eller Lysthaven, benævnes disse stedse indtil 1649 som liggende "udenfor Kiøbenhavn"; nogle Documenter fra 1649 bruge Udtrykket "for Kiøbenhavn"; 1650 og senere hedder det derimod altid "udi Vor Kiøbsted Kiøbenhavn".


68

Det er ovenfor anført, at Kiøbenhavns Borgere havde lovet Christian den Fierde, at ville giøre Volden ved Nørreport færdig 1647, men det er udentvivl, ligesom allerede eengang før, blevet ved Løftet; thi den hermed i Forbindelse staaende nye Nørreport blev først paabegyndt 1650.

Vel anfører Pontoppidan og flere Andre, at den nye Nørreport er bygget 1671, hvilket og forsaavidt er rigtigt, som den nuværende Port er fra dette Aar 1); men der har paa samme Sted været en anden, maaskee ganske simpel, Port, hvortil Grunden blev lagt 1650, hvis Fuldførelse derimod rigtignok maatte opsættes 4 a 5 Aar af Mangel paa Penge. I et Memoriale, dat. 11te Januar 1650, udbeder Axel Urup sig Tilladelse til strax paa Foraaret at maatte begynde paa denne Port, samt dens Bro, fordi "de give Fæstningen strax Anseende og Credit" (Bilag 93). Samme Aar contraheredes med Henrik Müller om Tømmer 2) til begge Broerne og Sortierne ved Øster- og Nørreport. 1653 leveredes til den nye Nørreport: 58 Stkr. 3tom 15 à 18 Alen lange Egeplanker og ligesaa mange 2tom af samme Længde. 1656 betales for den nye Nørrebro "at anstryge med Rødt og Hvidt". Ogsaa findes den nye Nørreport nu jævnligen omtalt i Gavebreve og andre Documenter. Niels Jensen Holst, Hof-Destillerer, fik saaledes t. Ex. 22de Mai 1650, paa Grund af at han havde mistet en Gaard, liggende udenfor Fæstningen, "formedelst

__________

1) I November 1670 beordres Fundamentsteen og Muursteen at tages fra Bacchi Værk i Rosenborg-Have til den nye Nørreport; Steenvinkel tilskrives om at forfærdige en Model til den nye Nørreport; 1672 leveres til "den nye Nørreports inderste Port og til at klæde dem begge med 28 Stkr. Egeplanker og 3 Tyller Bergens Planker;" samt de før omtalte med Christian den Femtes Ziffer og Krone forsynede, rundhovedede Søm etc.

2) Da dette Tømmer ankom, kunde det ikke betales, blev derfor oplagt paa Holmen, hvor der formodentligen, ligesom ved Nørreport, efter Christian den Fierdes Udtryk, vel heller ikke har været saa ganske frit for Tyveri; thi da man et Par Aar efter skulde bruge dette "kostbare Tømmer", manglede der for over 3000 Rdlr., for hvilket ingen Rede eller Rigtighed var at erholde.


69

samme Fæstnings nu foretagne Fortification", til Vederlag "en Byggeplads indenfor Fæstningen, ved den nye Nørreport, i Frederiksborggaden"; ligeledes samme Dag Kort Trap "en Byggeplads indenfor Fæstningen ved den nye Nørreport, udi Voldgaden", dog med den Forpligtelse "den gamle Vold, for saavidt ham tilkommer, at nedbryde".

Det er rimeligt, at den almindelige Ind- og Udgang er vedbleven at være igiennem den gamle Nørreport, saalænge den anden, som ovenfor viist, ikke kunde giøres færdig; men 1656 maa Passagen her være standset og henlagt til den nye, eftersom Broen over Graven ved den ældre Port dette Aar afbrydes. Et Memoriale har derom:

1. at accordere med Steenvinkel om den gamle Bro ved Nørreport at afbryde, og paa et andet Sted, hvor det udkræves, at henlægge.

2. om Steenvinkel af Kongelig Majestæt maa bevilges Tømmermænd og Muurmestersvende, saamange behøves, til samme Arbeide.

3. om med Steenvinkel paa denne førstnævnte Accord maa accorderes.

Da dette Actstykke ingen nærmere Tidsbestemmelse har end 1656, kan ikke sees, om det er Axel Urup, der gier disse Spørgsmaal. Maaskee tør dette antages, og da tillige at Kongens Svar har været benegtende, fordi Betalingen har været for høi; thi under 29de Juni er der tilskrevet Henning Quitzow om samme Bro, idet der paalægges ham "at accordere med en Muurmester og Tømmermand, som for ringeste Priis" vil overtage dette Arbeide (Bilag 94).

Den 14de Mai 1656 var Axel Urup gaaet af, og Oberst Henning Quitzow ansat i hans Sted med en Løn af 90 Rdlr. maanedligen, hele Aaret igiennem, hvoraf han dog maatte afgive 20 Rdlr. til en Skriver (Bilag 95). Imidlertid synes Urups Regnskab først at være indkommet henimod Enden af August, eftersom Revisorerne, Rigsraaderne Christen Skeel


70

og Otto Krag, ikke bleve udnævnte før den 27de (Bilag 96); men de maae temmelig hurtigt have expederet dette Arbeide, eftersom der allerede 12te September gives Henning Quitzow Ordre at betale Axel Urup 120 Rdlr. 30 Sk., som denne efter hans Regnskab var befunden at have tilgode (Bilag 97).

I Februar 1657 besluttedes Krigen med Sverrig. De Soldater, der arbeidede paa Voldene, bleve derfor sendte til Fæstningerne i Skaane, og Adelens Soldater indkaldte til i deres Sted at overtage Fæstningsarbeidet her ved Kiøbenhavn (Bilag 98). Dette Kongens Forlangende synes Adelen dog ikke at have været meget rede til at efterkomme; thi 7de April maatte der igien skrives til Landcommissairerne om "at de ville forordne, at Adelens Soldater maatte med forderligste, naar Byg er tilsaaet, til den 1ste Juni udi det allerseneste, komme herhid til Kiøbenhavn, at arbeide paa Fæstningen, og her udi tre Maaneder at forblive". At Regieringen saaledes ikke alene var i Forlegenhed for Folk til Voldarbeidet, men ogsaa for Penge til at betale dem med, kan sees af adskillige Ordrer til ommeldte Landcommissairer, f. Ex. den 27de Mai om at sørge for, "at de tre siællandske Compagnier, som arbeide paa Fortificationen for Kiøbenhavn, og ingen Penge have faaet til Underhold, kunne næste Løverdag faae 2 Mk. hver"; den 3die Juni om at betale hver Soldat næste Løverdag 12 Sk., og den 6te Juni om at hver Mand fremtidigen maatte gives 14 Pd. Brød, samt hver 4 Mand 1 Td. Øl ugentligen.

Den 1ste Juni udgik Danmarks Krigserklæring. Da man udentvivl havde troet, at Carl Gustav, foranlediget herved, strax skulde have forladt Polen, begivet sig hiem, og Krigen, som sædvanligen, da være bleven ført i Skaane og tilstødende Provindser: kom Efterretningen om, at han tvertimod var falden ind i Holsten, i høieste Grad uventet. Det almindelige Arbeide paa Fæstningen maatte følgeligen nu lægges tilside


71

for de mere specielle Foretagender, den overhængende Fare giorde fornødne.

Et Memoriale af 3die August anmoder saaledes Kongen om "naadigst at ville lade give Befaling, at reparere det gamle Batterie 1) ved Toldboden, som er færdigt at falde med Stykkerne, som derpaa staaer, om der blev fyret". Fra hvem dette er, kan ikke sees; maaskee er det fra Generalmajor Joachim von Breda, der synes at have forestaaet hele Stadens Forsvarsvæsen, idetmindste haves der fra ham flere saadanne Memorialer. 21de August t. Ex. skriver han "weil die Herrn General-Kriegs-Commissarien mir mundlich Ordre ertheilet, dass die Cortegarde soll sein ins Pfortners Haus, weil aber nicht zehn Mann darin stehen konnen, als wird vonnoethen sein Ordre zu ertheilen neue Zubauen nebenst den Schilderhäussern"; hvorpaa Frederik den Tredie 24de August lader svare: "at efterdi Borgemestre og Raad have selv ladet bygge Porthuset ved Østerport, og underholder de 3 Portnere, da tvivles ikke paa, at de jo og lade forfærdige Cortegarden og Skilderhusene, eftersom deres egne Borgere dog selv skulle bestille Vagten, naar Soldaterne andetsteds blive hencommanderede".

23de September beordres Borgemestre og Raad at sørge for Vedligeholdelsen af en Staaltraad ved Portene, der tiente til, uvist paa hvad Maade, at lade vigtige Breve blive befordrede, naar de ankom, efterat Porten var bleven lukket. Lukningen skulde skee, saasnart det blev mørkt, Aabningen igien ikke før Dag (Bilag 100). 7de November skrive Bor-

__________

1) Det er vistnok dette Batterie, som Regnskaberne for 1648 omtale, naar der 14de Marts gives "Christen Christensen, Tømmermand, hans bevilgede Betaling for et Batterie ved St. Anne-Bro af Gullands Tømmer og 3tom Egeplanker, og Brystværk ud til Stranden, han med sine Folk har ophugget og forfærdiget". Ligeledes 1653, da der i et Brev til Axel Urup (Bilag 99) skrives om 2 Archeliebetiente, der vare udsendte for at opsøge og hugge Riis til Skandsekurve til det nye Batterie ved Toldboden.


72

gemestre og Raad til Landcommissairerne Lauge Beck og Otto Povisch, at der er nogle Steder paa, Kiøbenhavns Fortification, som efter Hans Majestæts Befaling strax maatte giøres færdige. Da Erik Quitzow, som har oppebaaret Graverskatten, er borte, ombedes Landcommissairerne at udlægge hertil 30 Rdlr., hvilke de skulle faae tilbagebetalte, naar Quitzow kommer. Pengene bleve leverede til ovennævnte Joachim von Breda, fra hvem endvidere haves følgende tvende Memorialer. Det første (Bilag 101) er vel ikke dateret, men maa være omtrent fra Midten af denne Maaned, da Frederik den Tredies Svar (Bilag 102) er af den 20de. Af disse 2 Actstykker, der handle om nogle Forholdsregler, som bleve ansete for øieblikkeligen fornødne, sees, at Vandet i Gravene ved de nye Volde var afdæmmet, og at Dæmningerne derfor, ud mod Landet, bleve lukkede ved et Palissadeværk. Da der ingen Vindebro var for Nørreport, blev i en Hast en Ravelin opført, over hvis Grav blev lagt en forloren Bro, som om Natten borttoges. For Østerport blev der sørget paa lignende Maade; ved Vesterport behøvedes det derimod ikke, den havde sin Vindebro i behørig Orden. Voldene besattes med Skyts, der foreløbigen stilledes paa Bræder. Castellet, som var i bedst Stand, betroedes til en 100 a 200 Mand stærk Vagt, hvis Commandeur ogsaa havde Opsynet over Batterierne ved Toldboden. Alle Tilgange, specielt den, der førte fra Dronningens Have, sikkredes paa de farligste Steder ved Palissader etc.

Det andet Memoriale (Bilag 103), fra Joachim von Breda, ligeledes udateret, men udentvivl samtidigt, handler noget nærmere om den Vei, der gik fra Volden ud i Dronningens Have. Flere Rækker Palissader foreslaaes anbragte paa Dæmningen , og Opmærksomheden henledes paa det Stykke Vold fra Dæmningen til Løngangen, der var det svageste, eftersom det ingen Grav havde, og derfor trængte til at styrkes paa anden Maade, ved Palissader, Stormpæle o. s. v.


73

Formodentlig foranlediget herved, blev det, 24de Novbr., overdraget Henning Quitzow at sørge for, at Batterier, Redouter og frisiske Ryttere for Byens Porte snarest mueligt bleve forfærdigede (Bilag 104). 27de Novbr. befaledes Tøimesteren Peter Kalthoff at lade forarbeide "Lavetter til Stykkerne paa Volden", og samme Dag beordredes Ove Giedde, Christen Skeel og Peter Reetz at handle med Henrik Würger om det dertil fornødne Tømmer (Bilag 105 og 106). Fremdeles anmodedes Henning Quitzow 6te Decbr. om, af Fortifications-Midlerne at indkiøbe 1200 Palissader til det Stykke Vold mellem Dronningens Have og Løngangen (Bilag 107).

1ste Februar blev Borgemestre og Raad paalagt, "snarest mueligt at lade forfærdige et Par Hundrede frisiske Ryttere, hver 12 Fod lange" (Bilag 108), og den 5te, dagligen at stille 10 Vogne, forspændte med stærke Heste, til Bygmesteren Albertus's Disposition, "for at fremage hvad Tømmer til Fæstningens og Voldenes Arbeide og Fortiflcation høinødig eragtes". I samme Skrivelse befalede Kongen ogsaa Ansættelsen af Rodemestre, til at have Opsigt med Arbeidsfolkene, at de ikke løb bort uden Tilladelse (Bilag 109).

Den 8de Februar vare de Svenske gaaede over til Laaland, den 9de til Falster og den 11te til Siælland. Den 12te findes derfor Ordre til Borgemestre og Raad (Bilag 110) om at afbryde Forstæderne, og til General Hans Schack om, saasnart han fornemmer Fiendens Ankomst, at sætte Ild paa det, der ikke da var nedbrudt (Bilag 111). Samme Dag fik Christopher Lindenow ogsaa Brev om at lade Christianshavns Volde armere, og sørge for, at Gravene bleve tilbørligen vækkede (Bilag 112).

Den betydelige Fare, som den svenske Konges saa hurtige Ankomst for Kiøbenhavn førte med sig, drog dog dennegang over; thi 26de Februar blev Roeskilde-Freden sluttet. At man ikke havde nogen Tanke om atter saa snart at skulle stædes i samme Nød, kan sees af den Hurtighed, hvormed


74

man begyndte paa igien at opbygge de afbrudte Forstæder. Den 11te Marts allerede udnævnedes Axel Urup og Hans Schack til at undersøge, hvilke af de udenfor Portene nedrevne Bygninger, der atter maatte opføres, hvilke, der for Fæstningens Skyld skulde forblive sløifede; samt bestemme hvor stor en Godtgiørelse Eierne i saa Fald vare berettigede til.

At man ligeledes, længere hen paa Sommeren, gav sig ifærd med at fortsætte Fæstnings-Arbeidet, viser en den 6te Juli udgaaet Ordre til Erik Quitzow (Bilag 113), om snarest mueligt at lade det siællandske Regiment komme til Kiøbenhavn, for at "arbeide paa Fortifications-Værket". Samme Dag bleve Lehnsmændene tilskrevne om Indcassering af resterende Graverskat (Bilag 114), og 9de Juli om at tilholde de respective Læg, at forsyne de indcommanderede Soldater med Proviant for fire Uger (Bilag 115).

Med August Maaneds Begyndelse var den med Carl Gustav sluttede, men senere af ham angrede, Fred forbi. Temmelig uventet landede han den 8de ved Korsøer, og rykkede uden Ophold mod Hovedstaden. Efterretningen om, at Fiendtlighederne saaledes igien vare udbrudte, kom samme Dag til Kiøbenhavn, hvor en til General Schack udstedt Ordre, om ufortøvet at lade hugge Palissader og spanske Ryttere, ved det Tillæg: "ihvor" endog Tømmeret dertil kan være at finde" (Bilag 116), synes at vise, at der strax er tænkt paa at giøre alvorlig Modstand. I Statsraadet, den 9de, blev denne Mening ogsaa den overveiende. Man besluttede at forsvare Byen til det Yderste, og traf øieblikkeligen flere i den Henseende fornødne Foranstaltninger. Husene i Forstæderne, tilligemed den udenfor Nørreport liggende nye Kirke, der forrige Gang var skaanet, bleve nedrevne. Borgemestre og Raad befaledes at drage Omsorg for, at hver Borger havde i Beredskab, hiemme, et Kar med Vand og nogle raae Oxehuder, hvis Byen nogetsteds maatte antændes af Fiendens Ild, og ved sin Post paa Volden 100 Kampesteen, der ligesom de "Stormbiel-


75

ker" 1), det bliver Hans Schack paalagt "at sørge for, hvor det meest fornøden giøres", udentvivl vare bestemte til at skulle bruges ved en muelig Storm. 12te Aug. maatte "hver Gaard eller Vaaning levere en Karl, eller Kvindes Person, med en Spade, til at arbeide paa Volden i 3 Dage". 15de August findes Ordre udgaaet til Admiral Niels Juel, om at skaffe 200 Baadsfolk til Voldarbeide, og til Hans Schack, om at "palissadere de farligste Avenuer her for Byen", og barricadere Gaderne ved Kieder, Skarnvogne, Steen etc.

Imidlertid vare de Svenske ankomne for Kiøbenhavn; men Carl Gustav vovede ikke den der befrygtede Storm; han besluttede en Beleiring, og gav herved Staden Tid til at forbedre de udentvivl forfaldne ældre og ufuldendte nye Værker.

Af et Brev til Borgemestre og Raad paa Christianshavn, dat. 17de August 1658 (Bilag 117), hvori de anmodes om at besætte deres Volde, forsyne dem med Brystværn, Palissader o. d., viser det tilføiede, "ligesom paa Kiøbenhavns Volde", at man her maa have været ifærd med saadanne Arbeider. 19de August gientages Ordren til Schack om Stormbielker, der foreskrives at skulle have et Toug i hver Ende, for, ved igien at trækkes op, at kunne bruges flere Gange. Niels Juel er underrettet om at skulle, paa Forlangende, udlevere dertil brugelige Master (Bilag 118).

At man under Beleiringen har været i største Forlegenhed for Tømmer til Palissader, spanske Ryttere m. m., kan sees deraf, at man først nedbrød alle gamle, ubeboede Huse (Bilag 119), derpaa lod inqvirere om Tømmer paa alle Steder (Bilag 120), og endeligen, da det, man herved havde erholdt, ikke var tilstrækkeligt, endog maatte lade en heel Deel langs Volden imellem Vesterport og Helmers Bastion værende Bygninger afbryde, efterat Beboerne vare udflyttede (Bilag

__________

1) Til disse Stormbielker anvises der Hans Schack "hvad Bielker der vil være at faae, naar den nye Kirke uden Porten bliver nedbrudt".


76

121) 1). Naar det i Efterretningerne om Beleiringen anføres, at en Mine blev anlagt i Helmer-Skandse, hvilket mueligviis har været Tilfældet paa flere svage Puncter, bekræftes dette ved en Skrivelse af 12te Oct. til Rentemestrene, om at forskaffe Hans Schack Blik- og Kobberrør til Miner (Bilag 122).

En Følge af at den hollandske Hielp lykkeligen var ankommen til Kiøbenhavn, var det vistnok, at Carl Gustav den 30te October troede at maatte trække sig tilbage til Brønshøi, saa at Frederik den Tredie igien blev, saa nogenlunde, Herre over Byens nærmeste Omegn. 2den November beordrede han derfor Borgemestre og Raad, at sende saa mange Folk, som mueligt var, ud for at sløife de af Fienden forladte Værker (Bilag 123), og den 17de Fred. v. Ahlefeldt at afbryde Vartou, og "bruge Tømmeret til Castellets Fornødenheder" (Bilag 124). 29de Nov. findes en Skrivelse til Borgemestre og Raad om at levere 1000 Øxer og 500 Hager til Regimenterne paa Volden, for at bruges til at vække Gravene med, og næste Dag lignende Anmodning til Borgemestre og Raad paa Christianshavn.

__________

1) Disse Huse vare følgende:

Isak Muurmesters Enke, et Huus, Vestergades nordre Hiørne,
5 Fag bredt, .............................................. taxeret til ...
500 Rdlr.
Isak Muurmesters Enke, 6 Fag ... 300 -
Brygger Hans Pedersen, 5 Fag ... 250 -
Jørgen Redtzer, 3 Fag ... 200 -
Isak Muurmesters Enke, 6 Fag ... 400 -
Mads Laurilzen, 3 Fag ... 200 -
Isak Muurmesters Enke, 3 Fag ... 200 -
Isak Muurmesters Enke, 18 Fag ... 540 -
Peder Pedersen, Raadmand ... 280 -
Mads Madsen, 21 Fag ... 525 -
De Fattiges Siæleboder, 14 Fag ... 350 -
Ivar Kiær, 34 Fag ... 850 -
Hr. Mikkel i Gladsaxe, 18 Fag ... 450 -
Peder Drager ... 390 -
Jensen, Brygger, den nordre Side af St. Pedersstræde, 12 Fag ... 500 -
Jens Jensen, ud til Volden 34 Fag ... 1,360 -

77

For Besætningen paa Volden blev der nu ved Vinterens Nærmelse sørget, baade ved Opførelsen af corps de garde (Bilag 125), hvortil ældre Huse ogsaa bleve brugte 1) (Bilag 126), som og ved Anskaffelsen af fornøden Brændsel, saavel Steenkul, der dagligen leveredes (Bilag 127), som Brænde, "af fire gamle Skuder", der bleve ophuggede.

Da man kunde vente Kallebostrand tillagt, blev Adgangen derfra spærret ved en Række mellem Christianshavn og Bryggerset nedsatte Palissader (Bilag 128), der igien forsvaredes af flere paa Strømmen udlagte Skibe (Bilag 129). Ligeledes forstærkedes i Begyndelsen af det næste Aar, 7de Jan. 1659, Besætningen paa de her bag Slottet liggende Batterier, idet en Deel af Kongens og Dronningens egne Folk, Staldkarle, Kudske, Tienere o. s. v. beordredes, hver Nat at deeltage i Vagtholdet (Bilag 130).

Stormen paa Kiøbenhavn fandt, som bekiendt, Sted den 11te Februar, men mislykkedes ganske, hvorfor de Svenske igien maatte fierne sig fra Byen.

Sløifningen af de fiendtlige Værker, hvorpaa der Efteraaret iforveien var begyndt, sees nu med Iver at være bleven fortsat. 23de Februar udgik der saaledes Ordre til Borgemestre og Raad i Kiøbenhavn om at besørge dette Arbeide udført snarest mueligt; dog ønskede Kongen "de Volde paa denne Side St. Jørgens Sø" først sløifede (Bilag 131). Samme Dag blev der ogsaa skrevet til Universitetet, til Adelen og til de kongelige Betiente om, ved for hver Gaard at sende een Karl, at hielpe til Udførelse heraf.

Det var en Selvfølge, at man, næst at ødelægge Fiendens Værker, maatte tænke paa at istandsætte og forbedre sine egne. Allerede 27de Februar omtales et "Værk ved Castellet,

__________

1) 1ste Decbr. fik Albert Matthiesen Ordre om at nedbryde et Huus paa Holmens Kirkegaard, for at bruge Materialierne til corps de garde, og 11te Decbr. befaledes Borgemestre og Raad at afbryde alle gamle ubeboede Huse, og igien opsætte dem paa Voldene, som corps de garde.


78

som skal giøres og forfærdiges", hvortil Adelen, Rector og Professorer samt Hofbetientene anmodedes om at kiøre Jord (Bilag 132). 13de April beordredes Borgemestre og Raad at foranstalte en rigtig Taxation. "over hvor mange Personer, Enhver om Ugen paa Voldarbeidet kan og bør holde", ligesom og Adelen, de Høilærde og de kongelige Tienere bleve tilsagte, at lade deres Fuldmægtige møde, naar deres respective Gaarde bleve taxerede, "for at have Indseende, at dermed tilbørligen omgaaes" (Bilag 133). 18de April blev Axel Urup udnævnt til, i Forening med de andre i Byen værende Generaler, at besigtige Fæstningen, og undersøge hvad der først og fremmest trængte til Reparation eller Forbedring (Bilag 134). At foruden de Istandsættelser, som ved denne Besigtigelse bleve fundne fornødne, ogsaa flere nye Værker mueligen i en Hast ere beordrede opførte, synes den Forlegenhed, hvori man har været for det dertil nødvendige Værktøi, og den Maade, hvorpaa dette søgtes bragt tilveie, at tyde hen paa. Under 11te Juli findes der saaledes en Skrivelse til alle Kiøbenhavns og Christianshavns Stænder uden Undtagelse, om, for hvert Huus, at levere en Skovl, en Spade og en Hakke; Alt inden Aften (Bilag 135). Ligeledes befaledes alle Byens Tømmermestre og Snedkere, den 17de August, at forfærdige af det Træ, der blev dem udleveret, hver 10 Skubkarrer, inden førstkommende Mandag.

Castellet og Strækningen fra Bryghuset til Vandkonsten sees at have været de Steder, hvorpaa man, maaskee fordi de havde lidt meest, fortrinsviis har havt sin Opmærksomhed henvendt. Det er alt omtalt, at der i Slutningen af Februar kiørtes Jord til et Værk ved Castellet. 14de April maatte "saamange af Borgerskabet, som Heste og Vogn havde", møde i Castellet, for hver at kiøre 20 Læs (Bilag 136). Den 3die Mai forlanges 2 Pramme "til at føre Jord til Castellet" (Bilag 137). Den 28de Juni maae Alle, der have Hest og Vogn, kiøre hver 4 Læs, 26de Septbr. Adelen og de Geist-


79

lige hver 5 Læs Græstørv fra Amager til Castellet. Ligeledes blev der 30te December leveret Tømmer og Bræder "til et stort nyt Batterie udenfor Castellet" (Bilag 138), og 15de Jan. 1660 til et Batterie, samt "til Palissader sydost for samme Castel" (Bilag 139).

Paa den modsatte Side af Byen nævnes der, 13de Juli 1659, Voldarbeider bag Vandkonsten, hvortil de, i Bilag 140 omskrevne 2 Tylter Planker, mueligen og de 600 paa Amager huggede Stormpæle (Bilag 141), ere brugte, da det er til den Samme, Frederik Thuresen, begge Dele skulde leveres. Den 15de September paalagdes det Borgemestre og Raad, at lade føre Tørv ved Pramme fra Amager til Batteriet bag Bryghuset (Bilag 142). 30te December og 4de Januar følgende Aar reqvireres der Tømmer og Bræder "til Batteriernes Forandring bag Bryggerset", til "Brystværn ved Løngangen" og "Courtinen udenfor" (Bilag 138 og 143), til Vesterports Courtine (Bilag 144), til tvende Batterier paa de to Courtiner, "den ene for Vor Have, den anden for den runde Kirke" (Bilag 145), og 23de December til Palissader "om Castellet" og "om Vor Kiøbsted Christianshavn".

Endnu findes et Actstykke (Bilag 146), der, foruden at oplyse flere af de allerede anførte Arbeider, tillige kan bidrage til at give en Oversigt over Stadens hele daværende Forsvarstilstand: en udførlig Fortegnelse paa det Arbeide, som "samtlige Byens Tømmermestre med alle deres Svende og Folk have forfærdiget omkring Fæstningen, fra 9de August 1658 indtil 24de Juli 1660".

I Overeensstemmelse med denne Fortegnelse er ogsaa en gammel Tegning af Kiøbenhavns Fæstningsværker, der upaatvivleligen skriver sig fra Beleiringens Tid (Tab. VII). Efter hvad begge udvise, var der saaledes paa Slotsholmen, foruden de tvende, ved det store Bryggers og bag Staldene værende, Batterier (a og b), endnu et mindre paa to Kanoner (c), hvortil den ene Ende af den lange Stald sees at være


80

afbenyttet. Ved den saakaldte Løngang (d) forbandtes disse Værker med selve Byens Befæstning, der, med Undtagelse af et lidet her i en Hast opført Værk (e), lige indtil den gamle Nørreport, var omtrentligen den samme som Tabel VI har, og som tidligere er omtalt, nemlig: Bulværket ved Farveriet, eller, som det her benævnes, det, hvor Veien gaaer igiennem til Dronningens Have (f), Vesterports, Helmers og Hanens Bulværker (g h og i) med deres tilhørende Courtiner. Fra den gamle Nørreport begyndte de nye Fæstningsværker, der bestode af: det forandrede gamle Nørreports Bulværk (j), det store Bulværk ved den nye Nørreport (k), Bulværket for Rosenborg (1), for den runde Kirke (m), det Bulværk, hvor Hans Hansens Mølle stod (n), det, hvor Hollænderne havde deres Post 1) (o), og det derefter følgende halve Bulværk (p), samt de her imellem liggende Courtiner.

Alle disse Bulværker bleve under Beleiringen forsynede med flere Batterier, der ogsaa, fornemmeligen paa den vestlige Side, hvor Hovedangrebet skete, opførtes paa Courtinerne. I Castellet (q) sattes Bulværkerne r s og t, samt den udenfor liggende, henimod Toldboden gaaende Dæmning, i Forsvarsstand; og paa Christianshavn Skandsen ved Jacob Madsens Plads (kk) tilligemed Bulværkerne mod Amagerland (bb og dd), som de meest truede Puncter.

Foruden Portene, der, som tidligere nævnet, yderligere befæstedes ved foran opførte Raveliner (u v x og ii), blev der ogsaa givet Bulværket ved Farveriet, Helmers Bulværk, Bulværket for den runde Kirke og ved Castellet, et saadant Forsvar (y z z' ö og aa). Hvor intet Brystværn var, eller hvor dette blev nedskudt, anvendtes Brystværkskister (Kasser af Tømmer eller Planker, som fyldtes med Jord), ligesom og alle svage eller mere udsatte Steder styrkedes ved saa mange

__________

1) Hollandske Soldater forsvarede ogsaa det Bulværk, hvor Hans Hansens Mølle stod.


81

Palissader, Stormpæle, spanske Ryttere etc., som det kun var mueligt at skaffe tilveie.

Hvad Historien beretter, at Stadens Grave ikke tilstrækkeligen vare forsynede med Vand, mueligen som en Følge af at Søerne, idetmindste i nogen Tid, vare i Fiendens Magt, bekræfter ogsaa nærværende Actstykke ved at omtale Render, lagte fra forskiellige Steder 1): Bryggerset, Tøihuset, Havnen, Slagterhuset, den lange Bro, for derved at kunne pompe Vand af Stranden ind i Byens Grave.

Med Foraaret 1660 bleve de af Vinteren standsede Fæstnings-Arbeider vel igien paabegyndte, under den imidlertid ansatte Oberst Willum Lobrechts Direction 2); men de to sidste saa besværlige Aar havde udentvivl foraarsaget, at de fornødne Kræfter manglede. Den 13de April (Bilag 150) sees Rigets Hofmester saaledes at være anmodet om, at "persvadere Adelen" til, istedetfor Folk til Arbeide paa Voldene, hellere at give Penge, en Anmodning, der ogsaa udgik til Borgemestre og Raad, saavel i Kiøbenhavn som paa Christianshavn, til Rector og Professorer, til Biskop Svane for Geistligheden og til Hans Boiesen for de kongelige Tienere; dog uden, som det synes, at være bleven modtaget med nogen synderlig Beredvillighed; thi deels maa det antages, at Bidragene kun yderst sparsomt ere indkomne, eftersom Kongen var nødsaget til, den 5te Juli at gientage sit Forlangende, deels viser Bilag 151, hvorved Borgemestre og Raad paa Christianshavn paalægges, at skaffe Oberst Lobrecht Folk til Voldarbeidet, at Christianshavnerne havde negtet den ønskede Betaling med rede Penge.

__________

1) Den her omtalte Havn er Proviantgaardshavnen. Slagterhuset laa ved Stranden, bag det nuværende Sukkerraffinaderie Phenix. Den "lange Bro" var Benævnelsen paa Knippels-Bro.

2) Den 23de Juli 1659 var Georg Hoffmann bleven udnævnt til "indtil videre at have Inspection med Fortificationen" (Bilag 147); hvilket dog ei varede længe, thi allerede den 3die August beordredes Willum Lobrecht at overtage denne Function (Bilagene 148 og 149).


82

Enevoldsmagtens Indførelse, der bevirkede saa store Forandringer næsten i alle vore Forhold, medførte ligeledes i Henseende til Befæstningsvæsenet en ganske anden Fremgangsmaade. Kiøbenhavns Fortification blev nu en Staten paahvilende Pligt, og Bekostningen derved en Stats-Udgift, som afholdtes af Landets samtlige Indtægter. Hvad Fæstnings-Arbeide Kongen besluttede at lade udføre, fuldbragtes uden at noget Samtykke fra Adelen, Borgemestre og Raad eller Andre behøvede at erhverves. Ogsaa havde Krigsvidenskaben imidlertid, som en Følge af det 17de Aarhundredes Krige, giort betydelige Fremskridt. Befæstningskonsten var ved en Vauban og en Cohorn bragt til en Grad af Fuldkommenhed, der selv af den følgende Tid er vedbleven at respecteres; Manglerne ved Kiøbenhavns Forsvarsværker maatte naturligviis herved træde end tydeligere frem, og saaledes foranledige de omfattende Fortifications-Arbeider, der, fornemmeligen under Henrik Ruses Overtilsyn, udførtes i Slutningen af Frederik den Tredies og Begyndelsen af Christian den Femtes Regiering, og som, paa partielle Forbedringer nær, have holdt sig indtil nærværende Tid.

 

Idet vi saaledes her forlade Kiøbenhavns Befæstningshistorie, skal den Bygning, hvis fundne Ruiner have fremkaldt disse Undersøgelser, endnu skienkes nogle Linier, for i Korthed at sammenfatte Alt, hvad derom med nogenlunde Vished kan antages at vides.

Bygningen, der var den ældre Nørreports ydre Taarn, og, som af det Foregaaende er seet, maa formodes at være opført af Christian den Tredie 1540, havde en Længde af noget over 19 Alen og en Brede af ligeledes lidt mere end 13 Alen, Størrelser, der vel ville svare til respective 20 og 14 Alen, Datidens Maal. Med Undtagelse af, at endeel Kampesteen vare anvendte til det Nederste af begge Sidemurene, var det Øvrige bygget af de dengang almindelige store, røde,


83

brændte Steen (Tab. I. II. III). Den underste Etage indeholdt selve Porten, der fandtes at være omtrent 6 Alen høi og 6 1/2 Alen bred; Sidemurenes Tykkelse altsaa 3 1/2 Alen. Hvælvingen var en noget trykket Halvcirkel og havde Kanten i Portaabningen brudt (Tab. III. 2). Oven over Porten var den sydlige Muur 1 1/2 Alen tyk, den nordlige og østlige derimod 2 Alen, hvilket Maal den vestlige formodentligen ogsaa har havt. Af de Rester, der vare tilbage af disse Mure, saaes, at der i Øst og Vest havde været et Vindue eller en Luge 1) (Tab. III), og paa Siderne i Syd og Nord en meget stor Indgang, eller maaskee, ligesom ved nuværende Nørreport, en Giennemgang fra den da kun saa høie Vold (Tab. I og II). Et Tag med takkede Gavle, som paa vore Landsbykirker, har vel, da der neppe er Grund til at tænke paa nogen større Høide, fuldendt Bygningen.

Denne ydre Skikkelse beholdt dette Porttaarn vistnok indtil 1617, da Christian den Fierde foretog de betydelige Forandringer, som ovenfor ere omtalte. Den vestre Deel blev nemlig nedbrudt og en anden, i Retning med den der anlagte Bastions Flanke gaaende, Muur opført. Et Portal af hugne Steen, hvis Portaabning tillige blev giort omtrent to Alen høiere end forhen, dækkede næsten ganske dette nye Endepartie, og dannede saaledes Forsiden af Porten, der, for at bringes i Harmonie hermed, indvendig blev malet graalig, som gullandsk Steen, og derefter qvadreret med en hvid eller lysere Farve. Dette, i Forening med et større, skifertækket Spiir, som vel 1622 beskadigedes af Lynilden, men strax igien istandsattes, maatte unegteligen giøre denne Indgang til Staden langt skiønnere og mere imponerende, end den tidligere havde været.

Da Nørreport flyttedes fra Bulværket ved Enden af Nørre-

__________

1) Aabningen i den østlige Ende havde en Steenkarm, hvortil en passende Luge af Jernplader fandtes inden i Bygningen.


84

gaden til Courtinen ud for Frederiksborggaden, lukkedes vel Porten, ligesom den udenfor værende Bro ogsaa blev afbrudt; men Porttaarnet selv blev endnu staaende flere Aar i den da ombyggede Bastion. En Prospect af det beleirede Kiøbenhavn, stukken af Albrecht Haelweg og tilegnet Byens Magistrat - hvorpaa man altsaa vel tør forlade sig - viser, at denne Bygning med sit Spiir, maa have overlevet Beleiringen, skiøndt det er rimeligt, at den, ligesom Vesterport, kan have lidt endeel af Fiendens Ild. Hvorlænge det imidlertid har varet, inden Nedbrydelsen foretoges, lader sig vel ikke med Bestemthed sige, dog kan man see, at det er skeet inden 1672; thi 14de Dec. 1671 nævnes i en Fortegnelse over Materialier, der vare i Behold fra den gamle Nørreport, "nogle Kobberknapper af en Fløi, aftagen af Taarnet ved Nørreport, veier 5 Lpd."; "adskilligt gammelt Jern, som af Taarnet ved Nørreport aftaget er, veier tilsammen 23 Skpd., 8 Lpd. og 4 Pd."; og "endeel gammelt Tømmer af Taarnet ved Nørreport, som under Hestene ved Vandmøllen 1) har været brugt". Om det har været dette Porttaarn, som i nogen Tid afbenyttedes til Fængsel, og altsaa det, der omtales, naar der 1616 findes opført Betaling til "to Murere, to Kalkslagere og to Pligtskarle, som fra 18de til 25de August have arbeidet paa det Fængsel, Kongl. Majestæt lader giøre paa den Nørreport", og den 24de October ligeledes til Knud Nielsen "for at have tilmuret en Skorsteen i Fængslet 2) over Nørreport", kan vel ikke med Bestemthed siges, skiøndt et saadant Antagende stemmer temmelig vel overeens med det her Anførte; thi deels kan det, ei meget betydelige, Muurarbeide, som Fæng-

__________

1) En af de Hestemeller, der ved Fæstnings-Arbeidet brugtes til at udpompe Vandet.

2) At dette her indrettede Fængsel ogsaa strax er blevet brugt, kan sees af, at der 16de December samme Aar er belalt "Søren Christensen, Portner i Nørreport, for 10 Uger, han har taget Vare paa Jørgen Kaas, som Hans Majestæt havde ladet indsætte udi det Fængsel over fornævnte Nørreport".


85

slets Indretning giorde fornødent, meget godt have bestaaet i Tilmuringen af de to store Indgange og Anbringelsen af en mindre Dør i den søndre Sidemuur (Tab. I og II), deels fandtes der og, ved Udgravningen, Spor af en Skorsteen i det over Porten værende Rums sydvestlige Hiørne. Mere vist er det derimod, at man en Snees Aar efter, har brugt denne Bygning som Krudttaarn. Foruden de alt anførte Data: den Svale, der 1639 giordes til Krudttaarnet over Nørreport, og den Herman Isenberg 1653 givne Tilladelse til, i et Kammer over Nørreport at indlægge 300 Centner Krudt, kan, for at giøre det aldeles utvivlsomt, endnu tilføies: at der iblandt Beholdningen af Materialier fra denne Portbygning findes opført "en Dør, som har været for det gamle Krudttaarn, beslaaet med Jern af gamle Harnisker".

Om dette Locale, hvad der kunde synes noget farligt, under Beleiringen 1658-1659 er vedblevet at anvendes til Opbevaring af Krudt, kan ikke afgiøres, kun seer man, at det kort efter maa have giort denne Tieneste, eftersom der under 1ste Marts 1662 findes en Ordre til Hans Schack, om "at rømme hvad Krudt og andre Varer, der var paa den gamle Nørreport beliggende, saa Porten kan ryddelig vorde". Hvorfor Rømningen den Tid befaledes, da Bygningens Nedbrydelse udentvivl først skete 8 Aar efter, angives ikke; mueligen" stod den i Forbindelse med den ligeledes ukiendte Brug, der i Mellemtiden er giort af den nedenunder værende Port. Ved Udgravningen fandtes nemlig den østre Portaabning tilmuret, og af den vestre var kun Buen forbleven aaben. Ligeledes var der, omtrent en Alen over Portens Grund, lagt et Brædegulv, hvorpaa, op til den østre Tilmuring, stod et Stillads af Tømmer og Lægter, der, ligesom af en meget stor Hede, havde en svag Forkulling. At en ingenlunde ringe Ild i længere Tid maa have været brugt her, derpaa afgav ligeledes hele Portrummet, ved at være aldeles forrøget og forsodet, unegtelige Beviser.


86

Da det forhen anførte Brev til Marquart Rotsteen om et Krudt-Magazins Indretning i den anden, den indre Portbygning (Tab. IV, e f g h), tillige nævner, som forestaaende, Bastionens Udfyldning, er det i høi Grad rimeligt, at det herved tibrugeliggiorte ydre Taarn i disse Aar, 1670 eller 1671, er blevet nedrevet, idet man ikke alene afbrød Spiret, men ogsaa den øverste Deel af Murene. Ligeledes borttoges Portalet, da det, om ei heelt, saa dog noget deraf, eller i al Fald Stenene, kunde bruges andetsteds'; det Øvrige lod man derimod staae, fordi det, forholdsviis til den Mængde Fyld, der herved sparedes, ikke betalte sig at bryde det ned.

Ved samme Tid, eller dog kort efter, maae Resterne af oftere omhandlede Nørreport derpaa være blevne dækkede af de, ved den da foretagne Forbedring af Stadens Fæstningsværker, meget forhøiede Volde; og ligesom disse Ruiner, der nu paa ny ere skiulte i den tilkastede Bastion, efter næsten to Hundrede Aars Forløb, tilfældigen bleve fundne, saaledes kunne mueligen Aarhundreder atter gaae hen, inden denne Bygning engang igien kommer frem for Dagen.

__________

1) At det ikke var ualmindeligt, at ældre Sager saaledes anvendtes ved nye Arbejder, derpaa gives der flere Exempler. Selve den nuværende Vesterport er et Beviis herpaa, idet det nederste Partie udentvivl er en saadan tilbagebiivende Deel af det Portal, Christian den Fierde lod opsætte for den ældre Vesterport; Noget, saavel hele Characteren, som specielt de i Form af Kanoner værende Seiler, ved at have denne Konges Navneziffer, noksom tilkiendegiver.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jul 23 17:59:19 CEST 2006
Publiceret: søn jul 23 18:00:59 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top