eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - kap. 3

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

III.

Da Christian den Fierde, som af det Foregaaende er seet, saaledes havde sørget for Hovedstaden, ved at bringe dens Volde og Grave i forsvarlig Stand, henvendte han sin Opmærksomhed paa at sikkre Tilgangene til Byen ved ydre Værker. Bilag 38, der omtaler en Kirke, Kongen havde isinde at bygge udenfor daværende Østerport, viser tillige, at han allerede i Foraaret 1625 har tænkt paa, til Havnens Forsvar, at anlægge en større Skandse, det senere Castel, i Nærheden af den saakaldte St. Anne-Bro. Skiøndt Trediveaarskrigen, der imidlertid var udbrudt, og hvori Christian den

[48]

49

Fierde for at forsvare sine Troesfæller, havde besluttet at deeltage, giorde Kongens personlige Nærværelse i Tydskland nødvendig, glemte han dog ikke disse sine Foretagender her hiemme; men da Landets Kræfter, saavel ved de mange foregaaende Bygnings- og Fæstnings-Arbeider 1), der baade her ved Kiøbenhavn og andetsteds vare blevne udførte, som og nu, ved en meget uheldig Krig, udentvivl vare i høi Grad medtagne, har det ikke været nogen let Sag, at skaffe de dertil fornødne Ressourcer tilveie.

En Skrivelse fra Wasserbaden, dat. 24de April 1627 (Bilag 39), der paalægger Tolderne, indtil Fæstningen ved St. Anne-Bro bliver færdig, "udi Sund og Belt" at opkræve 1/2 Rigsort af hver Læst, og af de Varer, som ikke regnes efter Læster, 1/2 Ort for hver Daler, der gives i Told til Kronen, ligesom og det i Bilag 40 aftrykte Skattebrev til Kiøbstæderne i hele Landet, hvorved forordnedes, at der til Værket ved St. Anne-Bro skulde betales 4 Sk. af hver Tønde Salt, der indførtes, samt af alle Silkevarer, eftersom det var en Dansk eller en Udlænding, der indførte dem, 6 eller 8 pCt., og af alt Klæde 3 eller 4 pCt., viser, at en Forhøielse i Toldafgifterne var det Middel, hvortil Christian den Fierde maatte tage sin Tilflugt. At der, foruden de herved indkomne Penge, tillige har været præsteret Arbeide af Bønderne, kan sees af flere Actstykker. 15de Dec. 1626 tilsiges saaledes alle Bønderne, imellem Kiøbenhavn og Roeskilde, at skulle kiøre et Læs af de hugne Steen paa Amager til St. Anne-Bro. En Skrivelse til Bønderne i Kiøbenhavns Lehn, af 19de December 1627 (Bilag 41), paalægger dem i Almindelighed at udføre alle til Fortificationen ved St. Anne-Bro hørende Arbeider, hvortil de af Lehnsmanden bleve tilsagte, og en anden, af 13de October 1629, handler mere specielt om Leveringen af

__________

1) I Aaret 1620 leveredes der saaledes til de forskiellige Arbeider i Kiøbenhavn og dens nærmeste Omegn 3,208,400 Muursteen. 4


50

Kampesteen, "saa store som 2 Heste hver Steen kan age" (Bilag 42).

At saadanne store Steen maatte behøves i et betydeligt Antal, var en Følge af, at ommeldte Skandse, og de dermed i Forbindelse staaende Værker, for en stor Deel bleve anlagte i selve Stranden 1); thi som bekiendt er hele dette Terrain, Meget af Amaliegaden, Bredgaden, Castellet 2) etc. først blevet indvundet ved længere Tids successive Opfyldning. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at dette Foretagende deels kan have mødt Vanskeligheder, der ikke vare forudsete, deels maaskee fordret en større Udstrækning end paatænkt var, og herved foraarsaget, at baade meget længere Tid og mange flere Penge 3), end Kongen fra Begyndelsen havde antaget, viste sig at være fornødne. Den omtalte Afgift til Værkerne ved St. Anne-Bro havde Christian den Fierde nemlig kun ansat til et Tidsrum af 3 Aar, fra 1627 til 1630, men maatte senere ideligen andrage paa Fornyelse af denne Skattebevilling, første Gang 28de Jan. 1631. Efter disse 6 Aars Forløb var Arbeidet ikke destomindre saa langt fra at være færdigt, at Kongen endog, under 5te Dec. 1633, forlangte paa eengang et Tillæg af 9 Aar, eftersom "Vi med 3 Aars Bevilling ikke synderlig ere tient" (Bilag 43). Rigsraadet er formodentligen dog ikke gaaet ind paa mere end 6 Aar; thi deels taler den desangaaende, under 17de April 1634, fra Glückstad udstedte Ordre til Tolderne (Bilag 44) kun om saa lang en

__________

1) I et Brev til Lehnsmanden Mogens Sehested, af 12te Decbr. 1628, skriver Christian den Fierde herom: "at eftersom med den Dæmning ved St. Anne-Bro langsomt for sig gaaer, da bede Vi dig, og ville, at du tilholder Bønderne paa dit Lehn, dagligen med tvende Sogne tillige, at arbeide paa forskrevne Dæmning, indtil den bliver opfyldt".

2) Stranden gik dengang omtrentligen op til den Tab. VII puncterede Linie. Mere end det Halve af Castellet var altsaa Vand, det Øvrige lavt og sumpigt.

3) Indtægten af Tolden til St. Anne-Bro var ikke ubetydelig; 1633 f. Ex. findes den at have udgiort 46,173 Rdlr., medens Udgiften dette Aar kun beløb sig til 24,264 Rdlr.


51

Tid 1), deels gjentages Andragendet 13de November 1639, og maa, ligesom forhen, være blevet bevilget; thi denne Indtægt til St. Anne-Bro vedbliver at opføres i Regnskaberne 2).

Medens man saaledes her arbeidede paa at beskytte Indløbet til Havnen, har man ogsaa været ifærd med fra Landsiden at sørge for Stadens yderligere Forsvar. Tab. VII. (ff ff ff) viser noget udenfor Vesterport endeel Fæstningsværker at strække sig fra den store Kam et Stykke langs med Stranden, og derpaa i en buet Linie at gaae til det søndre Hiørne af St. Jørgens Sø. Disse Værker er det udentvivl, som Bilagene 45 og 46 omhandle. Det første, en Skrivelse, dat. 4de Mai 1629, til Borgemestre og Raad, tilkiendegiver, at det har været Byen, der maatte lade dette Arbeide udføre, tildeels ved en Afgift af alle ikke privilegerede Huse og Gaarde; det andet er et Brev til Statholderen Frants Rantzow, der paalægger ham at drage Omsorg for, at ommeldte Afgift vorder opkrævet og rigtigen brugt efter Bestemmelsen.

At det ligeledes har været Borgerne paalagt, at bidrage til et saadant Udenværks Anlæg udenfor Nørreport, erfares af Bilaget 47, hvorved Kongen, den 10de April 1631, beordrer Borgemestre og Raad hertil at anvende den Sum, der maatte indkomme for nogle Byen tilhørende Gaarde og Vaaninger paa Amagertorv, hvilke han anmoder dem om at lade taxere og derefter sælge. Ved Værket, der omtales, maa vistnok forstaaes den Skandse, der af Tab. VII. (gg) sees at have ligget som Forsvar for Byens nordlige Tilgang, strax naar man kom

__________

1) Naar der siges "6 Aar, at beregne fra den Dag, de første 3 Aar ere endte", maa heri ligge en Feiltagelse, thi de første Aar vare 1627-30; der var saaledes allerede eengang givet 3 Aars Tillæg, 1631-33, førend nærværende paa 6 Aar bevilgedes.

2) Ved St. Anne-Bro var til Exempel:

1641-42 Indtægten . . . 84,697 Rdlr.   Udgiften . . . 12,774 Rdlr.
1642-43 - . . . 48,074 -   - . . . 82,110 -
1643-44 - . . . 46,893 -   - . . . 55,027 -
1644-45 - . . . 64,220 -   - . . . 92,368 -

52

over den imellem Sortedams- og Peblinge-Søen værende Dæmning, det endnu saakaldte Ravnsborg. Af adskillige senere Documenter kan det sees, at Borgerne ikke have været meget villige til dette Arbeide, og at det derfor er gaaet temmelig langsomt dermed. I et Brev til Krigscommissairen Knud Ulfeldt, af 4de August 1645, giver Christian den Fierde ham Tilladelse til at laane nogle Stillads-Bræder, "indtil Borgerskabets Værker uden Nørreport komme saa vidt, at de selv behøve dem". Samme Aar, 22de Septbr., er der tilskrevet Borgemestre og Haad, i Anledning af et Andragende om, at den, formedelst Fæstnings-Arbeiderne lukkede, Nørreport maatte igien aabnes om Dagen, at Saadant kunde skee "paa den Condition og Vilkaar", at Borgerskabet næste Foraar opbyggede dette Udenværks nordre Port, og inden Sommerens Udløb færdiggiorde det resterende Voldarbeide (Bilag 48); dog, da Borgerne paa denne Maade havde faaet deres Ønske opfyldt, synes det ikke at have været dem videre magtpaaliggende at holde den indgangne Forpligtelse. Et egenhændigt Brev fra Christian den Fierde til Cantsleren Christian Thomesen, dateret 12te April 1646, (Bilag 49), klager derfor over, at der endnu ikke var begyndt paa Noget, og foreslaaer tillige, eftersom Kongen meget ønskede, ved at forbinde de nye Volde med de ældre, at faae Byen lukket, at det maatte beroe med Udenværket, hvis Borgerne vilde "drage det nye Værk ved Lysthaven ind i den gamle Vold ved Nørreport", Noget, de ligeledes vare saare beredvillige til at gaae ind paa, men ingenlunde hurtige til at udføre.

Udenværkerne foran Østerport, der, ifølge Tab. VII. (hh hh), gik fra Vartou 1) ned til Stranden, og derpaa fulgte Kysten til Castellet, ere neppe paatænkte og udførte, førend denne Indgang, ved de nye Voldes Anlæg 1642, var bleven bestemt. Ogsaa findes disse Værker først 1645 omtalte i en

__________

1) Vartou laa, som bekiendt, ved den nordre Ende af Sortedams-Sø.


53

Skrivelse til Lehnsmanden Niels Vind, (Bilag 50), skiøndt det rigtignok sees, at de da allerede vare under Arbeide, og altsaa Begyndelsen maaskee kan være noget tidligere. Brevet viser forresten, at det ikke, som ved de to andre Porte, var Borgerne, men derimod Bønderne, hvem Udførelsen heraf var paalagt, og som, da de formedelst den tilstundende Høst ønskede at reise hiem, tilbyde hellere at ville betale med Penge. Da Arbeidet ikke kunde opsættes, bleve Soldater satte til at fuldføre Værket, og Bønderne, imod at udrede hvad det kostede, fritagne; om hvilket Arrangement Krigscommis-sairen Knud Ulfeldt, til hvem Betalingen ogsaa skulde erlægges, næste Dag underrettes. Den Sum, der bestemtes som Erstatning, var 160 Rdlr., men har ikke slaaet til; thi 16de Aug. fik Niels Vind Ordre til endnu at indkræve hos Bønderne 35 Rdlr., hvilke Knud Ulfeldt samme Dag tilskrives om at levere Voldmesteren Michelsen, naar denne beviisliggiør, at Værket har kostet ham disse 195 Rdlr.

Arbeiderne ved St. Anne-Bro vare imidlertid fortsatte, den store Skandse anlagt 1), Boliger for Baadsmændene tildeels opførte, deri runde Kirke, St. Anna rotunda, paabegyndt, ligesom Christian den Fierde ogsaa, foruden Rosenborg, som han noget før havde bygget sig i den mellem Nørre- og Østerport udenfor Byen værende Lysthave, maa antages at have havt isinde, længere nede ad Stranden til, maaskee omtrent hvor Amalienborg senere fik Plads, at opføre et Slot, der vistnok ikke skulde have været nogen ubetydelig Bygning, at dømme efter, at en Snedker 2), Bertel Møller, 1629-30, har arbeidet i 57 Uger, paa "den Skabelon efter det Slot, som ved St. Anne Bro skal bygges".

__________

1) Fra 1630 til 1639 har Voldmesteren Thomas Hansen arbeidet paa "St. Anne-Hornværk".

2) 30te Mai 1629 betales Laurids Kroyer Arbejdsløn for "et Skillerum, han har tilsamrnenpleiet og forfærdiget, som den Snedker udi arbeider, der gier Skabelonen til det nye Slot ved St. Anne-Bro". ,


54

Om Kongen derfor ikke før har tænkt paa Stadens Udvidelse, bliver det høist sandsynligt, at det Ønske, ligeledes at kunne sikkre alle de her giorte Anlæg, maatte bidrage til nu at fremkalde en saadan Beslutning. En Forbindelse af Værkerne ved St. Anne-Bro med dem ved den ældre Nørreport, var den Maade, der, som den simpleste, følgeligen blev bestemt at skulle udføres 1). Naar denne Bestemmelse toges, og naar den egentlige Begyndelse skete, derom synes nogen Modsigelse at finde Sted. Ifølge Christian den Fierdes Brev af 27de Febr. 1641, hvori han skriver: "Og efterdi paa Baadsmænds Boderne i Aar intet for den trinde Kirkes 2) Skyld kan bygges, da skal der tænkes paa, hvorledes man kan faae de Gader brolagt saa vidt Boderne ere færdige. Der skal tænkes paa Navn til alle Gader og Stræder, som Søfolket nu iboer og i Fremtiden komme at boe i. Kirken skal kaldes St. Anne-Kirke, et per consequens, Byen St. Anne-By", skulde man troe, at han da endnu ikke havde nogen Tanke om saadant Forehavende, siden han kalder disse her byggede Huse m. m. en Bye og giver Byen Navn. En modsat Mening derimod faaer man af et Gavebrev paa en Plads udenfor Nørreport til David Urtegaardsmand, naar dette, 25de Mai 1639, angiver denne Plads at ligge "udenfor Vor Lysthave Rosenborg, imellem den Grøft, som ganger om den begyndte Vold etc."

Hvad det første Udtryk, St. Anne-By, angaaer, maa dog bemærkes, at denne Benævnelse vel kunde bruges om en Deel af Staden, uden just at fordre nogen absolut Adskillelse derfra, nogen Bestaaen for sig selv, hvorpaa det senere, en

__________

1) At man ved denne Lejlighed, eller maaskee noget tidligere, har havt en anden, mere storartet, Plan, der, istedet for den nu valgte næsten lige Linie, vilde lade de nye Fæstningsværker gaae i en Cirkelbue fra Jarmers Skandse til Castellet, saaledes at de nordligt berørte selve Peblinge- og Sortedams Seerne, synes en gammel Tegning ved et saadant afsat Anlæg, der findes puncteret paa Tab. VII, at antyde.

2) Den trinde Kirke er den runde Kirke, St. Anna rotunda.


55

Tid lang almindelige, Navn, Frederiksstad, ogsaa giver et Exempel. Med Hensyn til det andet Udsagn, der alt 1639 omtaler Volden, udenfor Rosenborg som begyndt, da er det ikke utænkeligt, at selve Udvidelsesplanen noget tidligere kan være fattet, de nye Fæstningsværker afstukne, maaskee endog paabegyndte, men at Mangel paa Penge har forhindret den videre Udførelse indtil 1642. Dette Aar nemlig sees Christian den Fierde, for at kunne bestride de med disse betydelige Arbeider forbundne extraordinaire Udgifter, giennem Rigsraadet, for Herredagen i Kiøbenhavn, den 30te Marts 1642, at være fremkommen med et Andragende om Midler til Hovedstadens bedre Befæstning. Af Bilag 51, den forsamlede Adels Svar paa dette Andragende, erfares: at Rigsraadet, mueligen paavirket af den farefulde Tid, har været gunstigere stemt, eftersom det eragtede fornødent til "Landsens Defension en god, real Fæstning at skulle opbygges"; og at Kiøbenhavn var det Sted, som Kongen dertil "synderligt havde sig ladet befalde". Ridderskabet gaaer derfor ind paa Kongens Forslag, og bevilger, da Rigets Indkomster vare utilstrækkelige til at bestride de Udgifter, der vare forbundne med "det Forfaldne at reparere eller med nyt Værk at forbedre og forsikkre", at ville give 1/2 Rigsort af hver Td. Hartkorn, og 1 Rdlr. af hver 100 Rdlr. Rentepenge, de eiede 1), "dog ikke som nogen Pligt, men som et Tegn paa deres Affection imod Hans Majestæt, forhaabende, at samme Penge blive til det destinerede Brug anvendte". Christian den Fierdes Revers (Bilag 52) er udstedt 17de Mai, Kongen takker for den ydede Hielp og erkiender, som sædvanligt, at det ikke var nogen Skyldighed, der kunde fordres, og at derfor heller ikke denne deres Godvillighed skal komme til at medføre nogensomhelst Indskrænkning i Henseende til deres Privilegier og Friheder.

__________

1) Denne Afgift beløb sig fra April 1642 til April 1645 til 35,720 Rdlr., nemlig Siælland 15,736 Rdlr., Fyen, Laaland og Falster 5,281 Rdlr., Jylland 9,049, Skaane, Halland og Bleking 3,539, Norge 2,115 Rdlr.


56

At der 1642 ogsaa med Kraft 1) er taget fat paa Arbeidet, beviser Bilag 53, en Skrivelse fra Ingenieuren Hans Jacobsen Schört til Rigets Hofmester Corfitz Ulfeldt, hvori han opgiver hvad han indtil den Tid, Foraaret 1643, "af det nye Værk udenfor Østerport" har udført "fra det anlagte Castel ved St. Anne-Bro indtil det Bulværk ved Kongl. Maj. Have", 2,253 1/2 Schacht; samt hvormeget der herfor tilkommer ham, nemlig 27,042 Rdlr. in specie. Af disse 27,042 Rdlr. har han fra 27de August 1642 til 11te Marts 1643 forskudsviis erholdt 21,500 Rdlr.; han beder derfor om at maatte faae Resten, 5,542 Rdlr., betalt, og endvidere til at fortsætte Arbeidet 5000 Rdlr.

Den 15de April beordrede Corfitz Ulfeldt Henrik Müller at udbetale Schort hans Tilgodehavende, uden dog at omtale de til Fortsættelsen forlangte 5000 Rdlr., der dog senere findes anviste i mindre Summer, saaledes 27de April 1000, 22de Juli 600, 5te Aug. 500, 9de Aug. 2000, 2den Sept. 3000, 26de Sept. 2000, 11te Oct. 1000, 27de Oct. 500 Rdlr.

Mod Slutningen af 1643 udbrød endeligen den allerede længe ventede Krig med Sverrig. Torstenson faldt ind i Holsteen, bemægtigede sig derefter Slesvig og Jylland, og søgte at komme over til Fyen. Skiøndt de fremmede Magter strax toge sig af Sagen, og der, isærdeleshed ved fransk Hielp, underhandledes om Gienoprettelse af Freden, synes det dog som om man har været temmelig urolig i Kiøbenhavn, og navnligen i Foraaret 1645 frygtet for en Beleiring. Under 17de April 1645 findes der nemlig et Brev til Borgemestre og Raad (Bilag 54), hvori Kongen befaler, at Borgerne skulle proviantere sig for 6 Maaneder, samt uden Opsættelse eller Undskyldning sætte deres Volde og Grave i behørig Stand. Ogsaa blev et strengere Tilsyn med Vagtholdet paa-

__________

1) Tvende Voldmestre sees saaledes at være forskrevne til Hjelp ved Fæstningsarbeidet; den ene, Claus Oehm, fra Gluckstad, den anden, Mathias Meyer, fra Krempe.


57

budt, og som Exempel herpaa, ved hver Port forordnet Anskaffelsen af en Træhest, hvorpaa de, der kom drukne paa Vagt, drak sig der fulde, eller gik bort fra deres Poster, dømtes til at ride (Bilag 55). Ligeledes forlangte Kongen, hver Aften at blive underrettet om de i Dagens Løb Ind- og Udpasserede. En Skrivelse af 7de Juni befaler tillige Krigscommissairen Knud Ulfeldt at paasee, at Borgerne ikke forlode deres Vagter, og at kun paalidelige Folk brugtes til denne Tieneste. Da Udenværkerne lettere kunde besættes end Hovedvolden, foreslaaer Kongen en Forandring i saa Henseende, Noget, der godt lod sig udføre ved Vester- og Østerport, hvor man var saavidt færdig; ved Nørreport derimod vare disse Værker endnu meget langt tilbage, hvorfor selve Porten her beordredes lukket, og Broen paa Dæmningen over Søen optaget (Bilag 56). Paafølgende 4de August fik Knud Ulfeldt fremdeles Ordre om (Bilag 57) at tilholde Borgerne at istandsætte deres Volde, som især manglede Brystværnet og Bænken, samt istedetfor Skandsekurve, der ikke kunde bringes tilveie, levere saamange gamle Viinfade og Tønder som mueligt, hvilke da, efter at være fyldte med Jord, maatte sættes paa Voldene, hvor fornødent var. Ogsaa viser et egenhændigt Brev fra Kongen til Rentemestrene, (Bilag 58), at der i Begyndelsen af Juni blev arbeidet paa en Skandse paa "Amager, ved Broen sammesteds"; udentvivl en Ravelin eller andet mindre Værk, der for 280 Rdlr. var betinget færdiggiort i 14 Dage (Tab. VII. ii).

Som ovenfor seet, havde Kiøbenhavns Borgere paataget sig i Sommeren 1646 at ville fuldende Volden ved Nørreport, og herved lukke Byen paa dette Sted. Denne Forpligtelse maae de ikke have opfyldt; thi 26de Novbr. (Bilag 59) skriver Kongen "egenhændigt til Cantsleren Christian Thomesen, at Borgemestre og Raad nu bestemt have lovet ham, næste Foraar at giøre dette Arbeide færdigt, noget, som dog ikke kunde skee, med mindre der den forestaaende Vinter ned-


58

rammedes Pæle til den Dæmning, som maatte bygges for at holde Vandet ude, saalænge Opførelsen af Volden stod paa. Tømmeret hertil, der kun behøvede at være "ringe", af mindre Dimension, burde indkiøbes itide, og kunde henlægges ved Nørreport, hvis, som Kongen, til ingen synderlig Roes for det daværende Politie, lægger til: "der er frit for Tyveri".

Ligesom Christian den Fierde tidligere, i Henseende til Kjøbenhavns Fortificationsvæsen, stundom blev holdt noget tilbage af Rigets Raad, saaledes synes det Modsatte nu at have været Tilfældet. 5te Dec. 1646 androg Rigsraadet nemlig paa: at Fæstningsarbeidet, efterat de tilstedeværende Ingenieurer vare raadspurgte, maatte næste Foraar sættes i Værk ved de Midler, dertil vare bevilgede; at der maatte ansættes en Generalinspecteur og under ham tre Conducteurer til at lede og have Opsyn med Arbeidet; at alle Slags nødvendige Materialier maatte haves i Beredskab, samt at den gamle Vold maatte blive staaende, indtil den nye var bleven "bragt udi Defension" (Bilag 60). At den Frihed Rigsraadet paa saadan Maade tog sig, ei har været Kongen synderlig til Behag, kan sees af et Brev derom til Cantsleren Christian Thomesen tre Dage efter (Bilag 61). Rigens Marsk, skriver han, havde sidste Søndag stiltiende tilstillet ham en Seddel, som han dog ikke læste, førend han var kommen til Frederiksborg. Han havde heller ikke videre svaret derpaa, men tilbagesendt den, efter at have in margine vedtegnet sin Mening 1), der gik ud paa, at han, hvad de omskrevne Materialier angik, vel vilde skaffe dem tilveie, naar man betalte ham tilbage, hvad

__________

1) Ud for de Linier om Conducteurer og General-Inspectionen har Kongen tilføiet: "hvem skal betale dem", udfor dem om Materialier, at lade bestille og forfærdige, nogle faa Ord, der vanskeligen kunne læses. Der synes at staae: "ikke en Stave eller . . .", hvoraf vel Meningen skal være, at der ingen Beholdning af saadanne Sager havdes; og udfor Ønsket om, at den gamle Vold maa blive staaende, indtil det nye Værk kunde være bragt udi Defension, "det kan ikke nu meer skee, thi der er Hul nok allerede derpaa".


59

han af hans "egen Pung havde spenderet paa Kiøbenhavns Fortification", der ogsaa allerede havde været istand for 20 Aar siden, hvis man dengang havde villet "giort ham det til Villie". Med Hensyn til General-Inspectionen og Conducteurerne, havde han ikke Lyst at "spendere Penge derpaa", eftersom Fortificationen var lagt, som den skulde ligge, og han desuden selv var tilstede, dersom nogen nærmere Underretning maatte behøves.

Imidlertid vise en heel Deel Actstykker, at Christian den Fierde, da Foraaret kom, alligevel med sin sædvanlige Iver har taget sig af denne Sag. Den 21de April 1647 skrev han saaledes til Rigets Raad (Bilag 62), om det vilde drage Omsorg for, at Ridderskabet ydede den til Kiøbenhavns Fortification udlovede Hielp snarest mueligt, paa det at "Sommeren ikke skulde forløbe, og saadan høi nødvendigt Arbeide blive forsømt".

Denne udlovede Hielp bestod i, at der af hver 200 Tdr. Hartkorn skulde leveres enten en dygtig Karl med Skovl og Spade, samt forsynet med fornøden Underholdning for tre Maaneder, eller og betales een Rdlr. ugentligen for hver. Sendtes Folk, skulde disse melde sig hos Axel Urup, der var udnævnt til, som General-Directeur, at forestaae det hele Værk; valgtes at give Penge, skulde Indbetalingen ogsaa skee til ham. Ingen maatte, før den bestemte Tid var udløben, eller uden Pas, begive sig bort, naar han ikke vilde udsætte sig for den fastsatte Straf: Arbeide i Jern paa Holmen. Dagen, da ommeldte Mandskab tilsagdes at møde, var dette Aar den 9de Juni, og Tilsigelsesbrevene udgik til alle Lehnsmændene i Siælland den 20de Mai (Bilag 63). Et Par Dage senere anmodedes Land-Commissairerne, Christen Skeel og Oluf Daa, om at lade Adelen vide, at de af dem til Arbeide paa Kiøbenhavns Fæstning lovede Folk havde at møde inden 12te Juni (Bilag 64), og 25de Mai meddeeltes Rector og Professorerne ved Universitetet lignende Underretning, hvorefter de,


60

ifølge deres 3,077 Tdr. Hartkorn, vare pligtige at stille 15 Karle (Bilag 65). Samme Dag udgik der ogsaa en Skrivelse til Capitlet i Roeskilde (Bilag 66), hvorved det nærmere bestemtes, at da det var meget vanskeligt at faae samlet hver 200 Tdr. i Læg, eftersom deres Bønder vare adspredte over hele Landet, saa skulde alle "Prælati, Canonici og Vicarii, baade residentes og absentes, Tutores for Roeskilde Domkirke, og Forstanderen for Duebrødre-Hospital", paa de Bønders Vegne, som havde deres Jord i Brug, selv betale den paabudne 1 Rdlr. ugentlig af hver 200 Tdr. Hartkorn, og sørge for at Indbetalingen skete til den fastsatte Termin. Arbeidstiden var først ansat til 3 Maaneder, men da Adelen, som et Brev, af 15de Juni, til Lehnsmændene i Siælland (Bilag 67) viser, havde bevilget ommeldte Hielp i 4 Maaneder, fik Kongens og Kronens Bønder Ordre til, at holde de af dem sendte Karle i ligesaa lang en Tid.

Hvad selve Kiøbenhavn angik, skulde hver Grund eller Eiendom, efter Christian den Fierdes Skrivelse derom til Borgemestre og Raad, dateret 16de Mai 1647 (Bilag 68), give 1 Procent af dens Værdi. Da Rigsraadet selv ydede denne Afgift, og de kongelige Tienere heller ikke vare fritagne, haabede Kongen, at Ingen, hverken Adel eller Geistlighed, vilde vægre sig ved at betale, men forventede Indcassationen endt inden 14 Dage, hvorefter Pengene, ligesom de der indkom fra Landet, skulde, mod behørig Qvittering, betales til Oberst Axel Urup (Bilag 69).

Til Hielp for Axel Urup, hvis Udnævnelse er af 22de Mai (Bilag 70), bleve trende Capitainer ansatte til at have Opsyn med Folkene, selv fik han Tilladelse til at vælge sig en Skriver, der skulde være Casserer og Regnskabsfører. I Løn erholdt Axel Urup 150 Rdlr., Capitainerne og Skriveren hver 20 Rdlr., om Maaneden, saalænge der arbeidedes. Fuldstændige Mandtalslister over de Karle, Adelen, Universitetet, Capitlet i Roeskilde. og Lehnene i Siælland leverede, var det Urups


61

Pligt at holde. Gaves der istedetfor Folk Penge, skulde han modtage disse, og derfor igien leie andre brugelige Arbeidere. Fra Borgemestre og Raad havde han ligeledes at modtage den ovennævnte, efter Eiendommenes Værdi udskrevne, Skat, samt endeligen ogsaa sørge for, at de fornødne Materialier altid vare i Beredskab, saa "at Folket, som arbeidede, ikke derefter skulde tøve og opholdes".

Foruden den Hielp, der paa denne Maade blev ydet til Befæstningen saavel fra Byen selv, som og fra det øvrige Siælland, viser det i Bilag 71 aftrykte Brev, at man ogsaa skaffede sig Bidrag dertil fra de andre Landsdele. En almindelig, til "anden Rigets Nødtørft", paalagt Skat - 1 Rigsort af hver Selveiergaard, 1/2 Rigsort af hver Fæstegaard; og i Norge 1/2 Rigsort af hver fuld Gaard, 6 Skilling dansk af hver halv Gaard, - der indbetaltes til Ulfeldt, fik denne saaledes, 29de Decbr. 1647, Ordre til at lade anvende "til den nye Fortifications Fornødenhed, her for Vor Kiøbstad Kiøbenhavn".

Det blev imidlertid ikke Christian den Fierde forundt at fuldføre dette af ham foretagne Værk, ikke engang dets Fortsættelse næste Foraar oplevede han. Som bekiendt tiltog den hans høie Alder følgende Svaghed fra Begyndelsen af 1648 saa mærkeligt, at han den 21 Februar maatte lade sig bringe fra Frederiksborg til Rosenborg, hvor Døden, den 28de samme Maaned, endte hans lange og virksomme Liv.

Hvor vidt man ved denne Tid har været med meerommeldte Fæstningsværker, kan neppe med Bestemthed opgives. Der er mueligen arbeidet samtidigen over den hele Strækning; skiøndt det Antagende, at den Deel nærmest St. Anne-Bro, som først paabegyndt, har været meest fremmet, dog synes at anbefales derved, at den nye Østerport sees først at være bragt istand. Flytningen af den gamle Port maa nemlig være skeet i Sommeren 1647, eftersom et Brev til Rentemestrene, af 20de Juli, paalægger dem at have "Indseende med, at Borgemestre og Raad lade flytte Portnerens Huus fra den


62

gammel Østerport til den nye Østerport", samt "forhielpe Hans Ahnemøller til at forfærdige den corps de garde, som skal giøres ved fornævnte Port (Bilag 72). Fremdeles haves der samme Aar en Skrivelse af 5te Octbr. til Mester Hans Snedker, som, ved at paalægge ham "at sætte de Hængsler, Laas samt des Tilbehør, der var for den gamle Østerport, for den nye Østerport", baade beviser omtalte Flytning, som og tillige afgiver et Exempel paa, med hvor stor en Sparsommelighed man ved denne Leilighe d er gaaet frem.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jul 23 17:59:08 CEST 2006
Publiceret: søn jul 23 18:00:59 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top