eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - kapitel 2

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

II.

Som bekiendt har det hidindtil været almindeligen antaget, at Kiøbenhavn i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, 1607 eller 1608, har paa den østlige Side erholdt en betydelig Udvidelse ved at der i Byen optoges hele det Terrain, som ligger imellem den ældre Grændse - fra gammel Nørreport til Slippen, langs Gothersgaden til Regnegade, og derfra i en buet Linie forbi Østergade og Viingaardsstræde til Holmens Bro - og de nuværende Fæstningsværker; hvoraf naturligviis fulgte, at nye Volde og Grave her maatte opføres, hvis Anlæg saaledes ogsaa hensættes til denne Tid. Det er imidlertid, som det Følgende vil vise, hævet over É Tvivl, at en saadan Udvidelse først langt senere, mod Slutningen af Christian den Fierdes Regiering, har fundet Sted.

Vel haves fra 1600 et Andragende til Rigets Raad, Stadens Fortification angaaende (Bilag 23), hvori Kongen blandt andet siger: at han anseer det fornødent, "at Kiøbenhavns Befæstning blev forbedret og noget videre udlagt, end som den nu er"; men det maa dog nok ansees for i høi Grad uvist, om han ved Udtrykket "noget videre udlagt" har tænkt paa denne her nævnte, store Udvidelse, og ikke maaskee snarere paa et mindre Partie, hvis Optagelse i Byen senere enten er bleven forandret eller udført uden udtrykkeligen at angives, dersom ikke det, at de forhen omtalte nye, af Walkendorf begyndte,

[21]

22

Fæstningsværker vare anlagte udenfor den ældre Befæstning, og saaledes lode den Plads, hvorpaa de gamle Volde stode, blive en Deel af Staden, maa kunne antages at berettige dette Udtryk. Skulde Christian den Fierde derimod virkeligen allerede 1600 have havt en saadan Plan, da maa han vistnok ganske have forladt den, ligesom han udentvivl ogsaa har maattet stille det her paatænkte Foretagende i Bero, fordi det mueligen ikke fandt Rigsraadets Bifald; thi med Undtagelse af nogle mindre Arbeider 1), fornemmeligen paa de i Volden værende Taarne eller, som de og kaldtes, Skandser, der tildeels bleve afbenyttede til Opbevaring af Krudt 2), findes der heller ikke i de fem næstpaafølgende Aar Noget Be-

__________

1) 1603 arbeides der saaledes paa "en Trappe, som skal giøres op til Volden ved Mynten her udi Byen, at slæbe Grovstykkerne op paa samme Vold". At man henimod Midten af Aarhundredet har vidst paa en mindre besværlig Maade, ved at kiøre det derop, at skaffe Skytset op paa Volden, kan sees af et Brev fra Christian den Fierde til Eleonore Christine (dateret Rosenborg 7de Juni 1645), hvori Kongen siger, ikke at kunne tillade, at hun solgte en hende tilhørende Plads ved Vesterport, fordi "der bør at gaae en Agevei af Vestervold ned til Vesterport, at man paa den kan bringe Stykkerne op paa Vestervold".

1604 betales Muurmesteren Hans Jensen "for de trende Skandser paa Volden ved den Nørreport her for Kiøbenhavns By, han haver igien opflyet saavidt som Muurværket sig belanger, eftersom Kongelig Majestæt selv ham det saaledes naadigst har befalet og angivet. Desligeste Sparværket at støtte, saavelsom og Taget, han haver lagt og skielnet saavidt Behov giordes, efter hans Accord".

Endvidere havde Hans Jensen ogsaa "tilmuret et Vindue over den Nørreport her for Kjøbenhavns By", samt "indmuret trende Vaabner udi de trende Skandser paa Volden for Byen sammesteds". De 3 Vaaben ere udentvivl de, der omtales, naar 1605 Lambrecht Meier anvises Betaling for tre Steen, som blev sat over 3 Døre for de 3 Skandser, paa den østre og nørre Vold her for Kiøbenhavns By: en Hane, en Løve og en Kat" - og hvoraf idetmindste de 2 udentvivl endnu existerede 1638; thi 10de Mai dette Aar betales Peder Hansen, Tømmermand, "for adskilligt Arbeide, han har giort udi Hane Taarnet og Løve Taarnet med Bielker og Loft al lægge".

2) Af saadanne Krudttaarne omtales flere. 1613 arbeides paa at indrette et "Krudtkammer over Vesterport", og paa et "Krudthuus ved Vandkonsten". 1638-39 betales Tømmermand Peder Hansen for "adskilligt Arbeide paa Hans Majestæts Krudttaarn over Østerport", samt for "en [ fortsat side 23 ] Svale med Rækværk og des Tilbehør, han har forfærdiget paa Krudttaarnet over Nørreport". 1653 faaer Herman Iserberg, der havde en Krudtmølle i Sokkelunds Herred, "et Kammer over Nørreport til at indlægge 300 Centner Krudt". 1670, 6te April, skriver Christian den Femte til Marqvard Rotsteen: "Eftersom Os berettes, hvorledes Buerne udi den gamle Nørreport ikkun skal være een Steen tyk, og saa svag muret, at det var at befrygte, at, naar det derhos liggende Bulværk ganske bliver opfyldt, den af Jordens Tyngde skulde indfalde og brækkes, da, saasom Vi samme til et Krudttaarn ville lade bruge, er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at du den Anordning giør, at de Buer stærkere vorder undermuret og itide tilrette hiulpen, saa det herefter til et Krudttaarn kan dygtigt være".

Som senere skal vises, har det udentvivl været begge Nørreports Taarne, der saaledes til forskiellige Tider have været afbenyttede til Opbevaring af Krudt.


23

fæstningsvæsenet vedkommende. Først 1606, mod Slutningen af Aaret, bliver der igien Tale om Byens Fortification, dog uden at nogensomhelst Udvidelse nævnes. Den 6te December er der nemlig udfærdiget et Brev (Bilag 24) til Adelen over al Sielland, hvori Christian den Fierde skriver: at han ønsker, de vilde tillade, at alle deres Bønder og Tienere maatte den forestaaende Sommer, uden Løn, paa deres egen Kost, i 6 Dage arbeide paa Kiøbenhavns Befæstning, i hvilken Henseende de anmodes om, enten selv, eller ved deres Befuldmægtigede, at afhandle det Fornødne med Kongens tilforordnede Raad og gode Mænd i Ringsted, paa det næste Landsting efter Juul. Bilag 25 er den, paa samme Dag afgaaede, Befaling til Landsdommeren Vilhelm Dresselberg, at sørge for, at Kongens ovennævnte Begiering paa retmæssig Maade og i betimelig Tid, inden Juul, maatte blive Ridderskabet forkyndt. Ogsaa sees det af et Brev, dat. 17de Jan. 1607, til Rigsraaden Henrik Lykke (Bilag 26), at lignende Anmodning er tilstillet Adelen og Ridderskabet paa Lolland og Falster, hvor der dog, mueligen formedelst den længere Vei, gives Valget imellem at yde 6 Dages Arbeide eller betale saameget, som en leiet Mand maatte koste.

Det omtalte første Landsting efter Juul holdtes den 14de Januar 1607. Saavidt man kan formode, har Adelen og Ridder-


24

skabet nok ikke saa ganske villet gaae ind paa Kongens Forslag; men det synes, som om de hellere have givet deres Samtykke til, at en Skat, for dermed at bestride Omkostningerne, maatte udskrives; thi efterat der under 10de Febr. (Bilag 27) var tilskrevet Professorerne i Kiøbenhavn om, at Universitetets Bønder ogsaa maatte "contribuere hertil" - dog paa den Betingelse, at Saadant ikke skulde, i Henseende til Professorernes Privilegier, være dem til "præjudicium en anden Gang" - udgik der 22de Februar et aabent Brev til alle Kronens-, Capitels-, Universitets-, Vicarie-, Præste-Tienere og menige Almue over al Siælland, Lolland og Falster, om en saadan Afgift til Kiøbenhavns Befæstning (Bilag 28). Hver 10 (et saakaldet Læg) jordegne Bønder ansattes til 20 enkelte Daler, hver 10, der ikke havde frit Jordegods, til 10 Rdlr., hver Professionist til 1/2 à 1 Rdlr., hver Huusmand og Indsidder til 1/2 Rdlr. Lehnsmændene befaledes at drage Omsorg for, at ingen Forurettelse fandt Sted ved Lægenes Fordeling, samt at paasee, at Pengene indkom inden førstkommende Pintsedag.

Denne ikke ubetydelige Skat paalægges igien næste Aar, 4de Juli, dog i en meget forøget Grad, idet Udskrivningen udstrækkes til hele Landet. Rimeligviis er den derpaa vedblevet i længere Tid; saaledes findes idetmindste 1610, 6te April, et aldeles lignende Skattebrev, der vel ikke udtrykkeligen nævner Befæstningen, men hvis Udsagn: "adskillige til Vor og disse Rigers Nødtørft udi den tilstundende Sommer forestaaende uvanlige og extraordinaire Udgifter, Omkostninger og Besværinger, fast mere end udi forleden Aaringer skeet er", vistnok maa henføres hertil.

Da, ifølge den paa Landstinget tagne Bestemmelse, leiede Arbeidere skulde bruges istedetfor Bønder paa egen Kost og Tæring, var der allerede, førend Skattebrevet udkom, tilskrevet Lehnsmændene (Bilag 29) om, at de, "da et stort Antal Pligts- og Arbeidsfolk vil fornøden giøres, lader colligere og tilhobe samle et vist Antal Personer af Løsgængere og tienesteløse


25

Folk", og dem fremskikke til Kiøbenhavn; kun maatte de sørge for, "at Ingen fremkom uden de, som føre og stærke ere, og til grovt Arbeide at forrette kan være tienlige".

At det var et mere end almindeligt Foretagende, Christian den Fierde 1606 begyndte, tyder Alt saaledes hen paa, og giør det forklarligt, at Efterretningen om meeromtalte større Udvidelse derved er bleven fremkaldt; men skiøndt det vel ikke var dette, var det dog et ingenlunde ringere Værk, Kongen havde besluttet at lade udføre: nemlig en tidssvarende Forandring af Stadens Befæstning i hele dens Omkreds. Da imidlertid en stor Deel af denne nye Befæstning, de paa Strækningen fra den gamle Nørre- til den gamle Østerport opførte Volde og Grave, ved den senere Udvidelse maatte sløifes, og følgeligen de derpaa anvendte betydelige Omkostninger være spildte, stille selve Opførelsen af bemeldte Fæstningsværker sig tillige imod enhver Formodning om, at den, over 30 Aar efter paafulgte Forstørrelse af Byen, allerede da skulde have været en af Christian den Fierde fattet Plan.

Til nærmere at bevise, at den nævnte Forandring af Kiøbenhavns Befæstning ogsaa virkeligen har fundet Sted, kunne Rigens og Rentemestrenes Regnskaber for disse Aar levere mangfoldige Bidrag, der ere saa meget mere værdifulde, som de langt tydeligere og bestemtere end sædvanligt omtale de specielle Arbeider.

Allerede i 1606 anføres der saaledes Accord at være sluttet med de to Gravere Valentin og Melchior Spangenberg, "om det Arbeide de havde paataget sig at fuldbringe paa de Volde og Grave her udenfor Kiøbenhavn, som Hans Majestæt, næst Guds Hielp, agter at lade flytte og forandre", hvilket Arbeide sees at have varet i flere Aar, og undertiden kostet over 100 Rdlr. om Ugen. Naar der her tales om Volde og Grave at flytte og forandre, behøver dette Udtryk heller ikke at fordre nogen Udvidelse af Byen; det kan meget godt alene sige, at de nye Volde bleve, som ovenfor omtalt, anlagte paa


26

andet Sted og paa anden Maade end de gamle. Men selv om det var nødvendigt herved at maatte tænke paa en Forstørrelse af Staden, da kan en saadan ogsaa paavises; thi Kiøbenhavn er virkeligen dengang bleven noget udvidet paa den sydøstlige Side 1), idet den daværende Grændse - fra Østergade, skiærende Viingaardsstrædets Hiørne, i en noget krum Linie til Holmens Bro - rykkedes længere ud, saa at det Stykke af Bremerholm, hvor den store Smedie stod, det Terrain imellem Canalen og Reverentsgaden etc., samt en Deel af Kongens Nytorv, indtoges i Byen.

I saa Fald har det Arbeide, Spangenbergerne overtoge, udentvivl været en Deel af den nye Befæstning, der her maatte anlægges, navnligen maaskee selve Østerports Bastion eller Skandse (Tab. VI. 1'); thi da der den 16de April 1608 betales dem "325 Rdlr. for at nedbryde noget af den nye Skandse ved Østerport, og det siden igien paa en anden Façon at skulle opsætte", giver dette, i Forening med at der senere forekommer Contracter med tildeels andre Ingenieurer, Voldmestre eller Gravere om alle de øvrige Bastioner, Grund til at formode, at det er Spangenbergerne selv, der have opført denne, saa benævnte nye Skandse ved Østerport, hvilken de nu, ifølge en forandret Bestemmelse fra Kongens Side, maae for en Deel, som det hedder, opsætte paa en anden Façon.

En Følge heraf har det været, at Østerport ogsaa maatte flyttes, noget der, skiøndt det ikke udtrykkeligen siges, vel tør antages at være skeet, eftersom den gamle Port blev nedbrudt og en ny igien opført. Under 9de Mai 1607 findes der nemlig betalt Muurmesteren Hans Jensen 58 Rdlr. "for den Østre-Port her for Kiøbenhavn, han har nedbrudt, hvorudi fandtes 58,000 Steen, 1 Rdlr. for hvert Tusind", og den 17de samme Maaned Contract sluttet med Cornelius de Voss om

__________

1) 22de Februar 1607 betales nogle Tømmermænd, "som have arbejdet hos Rasmus Kolding her udenfor Byen, der, som Kongelig Majestæt lader afpæle den Vold og Grøft uden Østerport".


27

"at opføre af Grunden den Østre-Port her for Kiøbenhavn, efter den Afrids, Hans Majestæt ham derpaa givet har", for 400 Rdlr.

Denne nye Port har foruden Datidens Soliditet ogsaa havt sin Andeel af den Pragt, hvormed Christian den Fierde sædvanligen udstyrede alle de Bygninger, han opførte, og hvorpaa Frederiksborg, Rosenborg, Børsen o. a. endnu ere talende Exempler. Ikke alene en betydelig Mængde Kampesteen, der formedelst den sumpige Grund mueligen har været fornøden, men ogsaa et stort Antal bugne Steen blev leveret til dette Arbeide; saaledes findes i Regnskaberne opført Betaling for "704 Alen graa huggen Steen til den Bygning, Hans Majestæt bekoster paa den Østerport her for Kiøbenhavn"; for "507 Alen graa Feltsteen, slet huggen og beredede, til de Piller og Lister paa begge Sider af den nye Østerport og Bro"; ligesom der og "for det Steenhugger-Arbeide til Østerport" 1), er givet Johan Henriksen, ifølge Accord, 250 Rdlr. Taget paa dette Porttaarn var tækket med Skifer, og, foruden de egentlige Porte, der bleve betalte 1611, sees denne Indgang ogsaa at have havt et Faldgitter; thi under 22de Mai 1608 omtales der "en Falleport, som skal staae for den Østre-Port her for Kiøbenhavn". Naar der 11te Aug. 1611 nævnes Betaling "for at indmure 17 Tavl i den Port, som gaaer igiennem Volden ved den Østerport, hvorudi de svenske Fanger 2) skal have deres Værelse", maa vel tænkes paa Localet over Porten.

Den nye Bro hvilede paa murede Piller, som Cornelius de Voss, efter Accord af 21de Februar 1608, overtog "af Grunden at skulle opmure" for 150 Rdlr. med "en Hvælving

__________

1) Et andet Sted, "for det gullandske Steen-Arbeide til den nye Østerport". -

2) Denne Krig med Sverrig, 1610-13, synes ogsaa at have havt Indflydelse paa Kjøbenhavns Fæstnings-Arbejder, der i disse Aar næsten have været standsede, og først 1614 igien sees med større Kraft at være fortsatte.


28

imellem Pillerne", de to undtagne, hvorimellem Vindebroen, paa hvilken der allerede var begyndt 1608, fik sin Plads.

Hvad Portens Beliggenhed angaaer, da var den vel paa Courtinen syd for ovennævnte Bastion (Tab. VI. n), som derfor og benævnes: "Runddelen paa den nørre Side af Østerport"; men dog ikke midtveis, som sædvanligen var Tilfældet, derimod tæt op til den søndre Flanke. Sydligere igien, paa Midten af Courtinen, var den saakaldte Dæmning eller Kam 1) ved Østerport (Tab. VI. o), der ogsaa findes at være omtalt i Regnskaberne for 1608, idet Betaling gives til Niels Jacobsen "for en Dæmning fra Grunden at lægges og opmures fra Volden tvert over Graven til Landet paa den anden Side ved Østerport"; ligesom den og sees at have været prydet med to smaa Taarne foruden adskilligt andet Steenhugger-Arbeide. Formodentligen er denne Kam ikke bleven færdig før 1613; thi da findes dens Sluser at være betalte.

Paa den anden Side af Østerports Kam eller Dæmning kom Resten af Courtinen, derpaa en Bastion, saa atter et Stykke Vold, der endte ved Havnen, den nuværende Holmens Canals Udløb ligeoverfor Børsen, saaledes som (Tab. VI. m m' m) udvilser. Om Arbeidet paa denne Deel af den nye Befæstning er der 4de April 1608 contraheret med en Ingenieur, Bartholomæus Schmalfelden, "at han skal lægge og forfærdige den

__________

1) Disse Dæmninger eller Kamme, hvoraf flere nævnes, f. Ex. Kammen ved Lønporten, ved Nørre- og Vester-Port, og den store Kam udenfor Vesterport, vare stærke Mure, der byggedes i Gravene for at stoppe Vandet, at det ikke skulde løbe bort fra de høiere liggende Steder. De vare ofte opførte med en Bue eller Vinkel vendt mod den Side, hvorfra Vandtrykket kom, og forsynede med Sluser til at regiere Vandstanden. Ved Grundgravning i Anledning af de i denne Sommer foretagne Forandringer med det kongelige Theater, stødte man paa en meget svær, af store røde Steen opført, Muur, der efter hele Beliggenheden udentvivl er en Rest af den her omtalte Kam ved Østerport, hvis øvrige Deel enten er optaget, da Harsdorff byggede Forpartiet af Theatret, eller og tiener dette til Grundvold. Theatret selv ligger lige i den gamle Stadsgrav.


29

Vold, med samt dens tilhørende Runddeel 1) og Grave, fra den Østerport her for Kiøbenhavn udtil Stranden, ved Kongelig Majestæts den store Smedie paa Bremerholm her for Kiøbenhavns Slot, eftersom det ham er udviist, og det altsammen at giøre og forfærdige med sit eget Folk og paa hans egen Bekostning. For samme Arbeide at giøre og forfærdig, som foreskrevet staaer, har Hr. Statholder Rantzov lovet og tilsagt ham, paa Kongelig Majestæts Vegne, 7000 Rdlr."

Schmalfelden maa imidlertid enten være død eller bortreist kort efter; thi allerede 1609 anvises der Betaling til Morten von Köln og de to Spangenberger, for "den Vold samt dens tilhørende Runddeel og Grave, som Ingenieur Schmalfelden har begyndt at grave, lægge og opsætte, fra den murede Dæmning ved Østerport her for Kiøbenhavn ud til Stranden". Disse fortsætte nu Arbeidet i de paafølgende Aar, og især i 1613 og 1614 skiæres der hertil en stor Mængde Græstørv paa Amager. 1614 var man kommen saa vidt, at der kunde tages fat paa Udgangen til Bremerholm, eller som det hedder, paa "den Hvælving 2), Hans Majestæt lader mure igiennem Volden ved den store Smedie over mod Bremerholm".

Broen over Graven (Tab. VI. q.), hvorom der alt tidligere, den 12te August 1610, var giort Fortingning "med Paaske og Erik Muurmester, som er Mester Josephs Sønner, at de skal opmure og forfærdige en Bro ved Kgl. Majestæts store Smedie, som skal gaae over Graven til Holmen, og skal de selv lade grave og lægge Fundamentet dertil, og samme Bro siden med 4 Hvælvinger at forfærdige", for hvilket Arbeide de sees at have faaet 150 Rdlr., maa ligeledes ved den Tid

__________

1) Denne Runddeel eller Skandse benævnes oftere "Skandsen ved Iiskulen", formoden tligen fordi Slottet her har havt en Iiskielder.

2) Benævnes ogsaa: en "Hvælving over den Port, som gaaer igiennem Volden til Bremerholm". Oven over denne Port blev der 1617, af Muurmester Hans Sanger, bygget et Vagthuus, og 1618 en "Trappe fra Portstuen op igiennem Vagthuset paa Porten".


30

have nærmet sig sin Fuldendelse; thi 1613 betales der for Opførelsen af et "Stykke Muur paa hver Side af den Vindebro, som gaaer fra den store Smedie til Bremerholm". En Prospect af Kiøbenhavn, stukken af Rombout van der Hoigen, som levede i den første Halvdeel af det 17de Aarhundrede, altsaa omtrent samtidigt, har ogsaa denne Bro, bygget paa Piller i Graven, med en saadan muret Brystning.

Selve Bremerholm synes ogsaa at have havt sine Forsvarsværker, saaledes nævnes 1617 Jacob Berner at have faaet 300 Rdlr. "for den Runddeel paa Bremerholm, han skal opføre", og hvortil der ogsaa sees det følgende Aar at være kiørt en betydelig Deel Jord og Tørv.

Under 4de September 1615 omtales endvidere "Port og Plankeværk paa Volden imellem Byen og Bremerholm", 1619-20 oftere "Stakitværk paa Østervold", 1623 "62 Tavl Stakitværk mellem Vester og Nørreport" og 1627 "91 Tavl Stakit imellem Vesterport og Jermers Skandse". Dette Planke- eller Stakitværk har udentvivl staaet paa den indvendige Side, for at forhindre Uvedkommende, saavel Mennesker, paa en utilladt Tid, som og Dyr, fra at komme op paa Volden 1) og giøre den Skade, Noget, et Brev fra Christian den Fierde til Rentemestrene, dat. 20de Juni 1636 (Bilag 30) ogsaa tildeels viser. I An-

__________

1 At et lignende Aflukke for Volden ogsaa tidligere har existeret, synes følgende Beretning fra Acta Consistorii 1599 29de Juli - mig meddeelt af Hr. Confr. Werlauff - at kunne lade formode: "Steen Vagtmester klager paa en Student, at han blev funden paa Volden i Nat, som Borgemesterne havde Nøgel til, og Ingen maa komme derop. Vil Steen derfor vide af hvad Aarsag han var kommen derop, efter Vagt var sat. Studenten svarede, at han havde været udi Solbierrig hos en hans Slægt, som gaaer og slaaer deroppe, saa kom han sildig hiem, turde ikke fordi gaae i hans Herberg, for han var ræd for Parlament, og med grædende Taare bad om Naade, at ham maatte forlades denne Forseelse. Steen exaggererede dette, at han havde imod Kongens Ret stiget kongelige Volde. Han blev hensat i Fængsel igien til Morgen"; thi det har vistnok været et saadant Planke eller Stakitværk - hvortil Borgemestrene havde Nøglen, at Ingen maatte komme derop - der ogsaa har været Aarsag til, at ommeldte Student ikke var gaaet ned i Byen, men lod sig gribe oppe paa Volden.


31

ledning af at endeel Steen 1), der fra Øster- til Nørreport laae langs Volden, skulde bringes op paa denne, beordrer Kongen nemlig, efterhaanden som dette Arbeide gik frem, Stakitværket taget op, og paalægger Borgerne i den Tid, der forløb inden det igien blev sat paa sit Sted, "at vare Volden for Fæ, som kan giøre Skade".

Paa den anden Side af Havnen laa Slotsholmen med Slottet, Tøihuset, Staldene og andre tilhørende Bygninger. Dog var den ikke lidet mindre i Omfang end nu, eftersom Vandløbet mellem Byen og Slotsholmen, ligesom og imellem denne og Amager, dengang havde en større Brede. Meget betydelige Opfyldninger foretoges derfor i Begyndelsen af Aarhundredet, især paa den søndre Side, hvor Christian den Fierde behøvede Plads saavel til de Befæstnings- som Bygnings-Arbeider, Provianthuset, det nye Tøihuus etc. han der lod udføre.

Til Forsvar paa denne Kant findes trende Skandser her at være anlagte: Runddelen udenfor det nye Tøihuus, (Tab. VI. a), Runddelen bag Svovelhuset (b), og Runddelen udenfor Slotsherrens Stald (c). Allerede 1607 tales der om den Runddeel udenfor Töihuset, hvilken imidlertid dog nok først blev paabegyndt det følgende Aar, eftersom der 14de Febr. 1608 betales Niels Lauritsen for at have "hvesset Pæle, som skal nederbukkes for den Runddeel, der skal giøres udenfor det nye Tøihuus". Ligeledes leveres der 1608 en Mængde Kampesteen, og 1609 endeel hugne Lister til Runddelen 2) bag Svovelhuset, det senere Bryghuus 3) , nuværende store Magazin,

__________

1) Da den Bestemmelse, at disse Steen "stykkeviis skulde fortinges optagne", giver tilkiende, at det har været Steen af en betydeligere Størrelse, ter det mueligen antages, at det har været Rester af Fundamentet for den ældre, paa dette Sted gaaende, Vold, om hvis Optagelse her handles.

2) Maaskee var det paa denne Runddeel, at Kongens nye Krudtmølle blev opsat 1620, efter Accord med Abraham Krug for 270 Rdlr.

3) 5te Septbr. 1619 betales Vidt Kragen for noget Arbeide "inden udi den Skandse, som det gamle Svovelhuus tilforn stod bag Tøihuset her for Kjøbenhavns Slot, som nu er forordineret til et Bryggers".


32

hvilket Aar Morten Kiøge ogsaa "lægger Grundvolden til den Runddeel udenfor den Port, som gaaer ud ved Slotsherrens Stald her for Kiøbenhavn", omtrent ved Prindsensbro.

Arbeidet paa disse 3 Skandser, der, som det synes, vare stærke, paa et Kampesteens Fundament opførte, Bygninger eller Taarne, forbundne ved Mellemmure, findes jevnligen nævnet i de følgende Aar, naar Penge anvises de forskiellige Haandværkere. Det sees saaledes f. Ex., at der i October 1614 er, under Bertel Langes 1) Tilsyn, arbeidet paa "Muren omkring Runddelen ved den gamle Stald, som Hans Majestæt lader opmure og forfærdige"; at der 1616 gives Tømmermesteren Vidt Kragen 600 Rdlr. "for at ophugge et Sparværk paa den murede Runddeel bag Tøihuset, som det gamle Svovelhuus stod, og det siden overtække med Deler" 2; ligesom der og 1618 er accorderet med Morten Kiøge om "at opmure 3 Gavle paa den murede Skandse ved Tøihuset, samt forhøie Muren, som gaaer fra Tøihuset og til fornævnte Skandse" for 700 Rdlr. (Bilag 31).

Naar der 1614 betales Jacob Berner for en Muur, 48 Alen lang og 4 Alen høi, fra Vandkonsten imod Runddelen bag Slotsherrens Stald; 5te Mai samme Aar sluttes Accord med Knud Nielsen og Niels Jacobsen om "at opsætte og forfærdige en Brandmuur, som skal gaae fra Svovelhuset til Runddelen bag det ny Tøihuus", for 200 Rdlr.; 1616 opføres blandt Udgifterne Betaling til Christen Andersen "for 134

__________

1) Bertel Lange var kongelig Bygmester; han havde 1 Rdlr. om Dagen for at have Overopsigten med alt Kongens Bygningsarbejde, der ikke var bortaccorderet. Paa den her omhandlede Muur arbejdede dagligen: 1 Muurmester (Murer) til 20 Sk., 2 til en Ort, 19 til 15 Sk., desuden 15 Kalkslagere og Pligtsfolk til 8 Sk., samt 13 Qvindespersoner, der hidtil og havde havt 8 Sk., men for Fremtiden kun skulde have 7 Sk. Disse Sidste have formodentligen giort Haandlanger-Tieneste; thi de findes i hiin Tid meget ofte opførte ved Muur- og Jord-Arbeider.

2) Denne Brædebeklædning blev overlagt med Skifer af Baltzer Berner i Juli 1618, til hvilken Tid Vidt Kragen altsaa maa have været færdig.


33

Alen Muur 1) udi Længden, 5 Alen udi Høiden, han har opmuret og forfærdiget bag de gamle Stalde henimod Skarnholmen"; og 1621 Joachim Rappin ligeledes findes anført, at have "forfærdiget et Stykke Brandmuur, som staaer imellem Skiæremøllen og det store Bryggers": er det udentvivl saadanne Mellemmure, hvorom der tales.

Strækningen fra Vandkonsten til Vesterport var, mueligen for at fremme Arbeidet, deelt i tvende Dele. Den første Deel, fra Vandkonsten til Farveriet (Tab. VI. t), havde Voldmesteren Cornelius Corneliussen overtaget. Af den store Mængde 2) Græstørv, der leveres hertil i 1619 og 1620, kan man maaskee slutte, at det er i disse Aar, hvor han formodentligen har været færdig med sit andet fortingede Arbeide ved Østerport, at det nævnte Voldstykke er bleven opsat. Den anden Deel, fra Farveriet til Vesterport, blev 1615 bortaccorderet til Graverne Anders Nielsen og Just Melchiorsen: "at de skulle lade grave og opsætte en Runddeel udenfor Farveriet 3) med Brystværk, samt Graven at grave og Volden at opsætte og forfærdige, fra fornævnte Farveri og til den Runddeel ved Vesterport. Volden samt Runddelen 7 Alen høi, foruden Brystværket, der skal være 3 Alen, og en Bænk. Volden 22 Alen bred med Brystværket, Graven 62 Alen bred

__________

1) Benævnes ogsaa "Muren imellem Jernmøllen og Skarnholmen"; der var nemlig paa denne Runddeel af Christian den Fjerde bygget en Mølle til at skiære Jern. Skarnholmen var tidligere en mindre, imellem Slottet og Byen liggende, Ø (omtrent Pladsen ved Thorvaldsens Museum), der lidt efter lidt ved Opfyldning bragtes i Forbindelse med Slotsholmen. En Deel deraf sees 1623 at "være jævnet og udslettet til en Humlehave".

2) Der er saaledes i Aaret 1620 til dette Stykke Vold leveret 277,940 Græstorv, hvilke maae have været af en temmelig betydelig Størrelse, da der kun beregnes at kunne gaae 40 paa Læsset. Samme Aar til Arbeidet mellem Farveriet og Vesterport 240,090 Tørv.

3) Arbeidet paa denne Bunddeel har nok ikke været udført paa bedste Maade; thi allerede 1621 faaer Hans Goldbeck Betaling for "den ene Side af den Skandse, som Veirmøllen staaer paa ved Farveriet, hvilken var nedfalden, og han igien af ny har antaget sig at skulle opsætte og fuldfærdige for Hans Majestæt".


34

og 5 Alen dyb". Betalingen, der blev givet dem, var 4,500 Rdlr. (Tab. VI. d' d).

At dette Stykke Vold endnu har havt sin ældre Muur, tør mueligen antages, eftersom Knud Nielsen, den 19de Februar 1615, før det nye Arbeide paabegyndtes, sees at være betalt "for 82,000 Muursteen, han har nedbrudt og renoveret af den Muur imellem Vesterport og Farveriet". Ligeledes blev det gamle Taarn, som Tyge Brahe fik overladt 1589, i Anledning af ovennævnte Værkers Anlæg nedbrudt, og Muurmesteren Christen Rieber, 22de April 1619, betalt for "34,000 Steen afbrudt og renoveret af det runde Taarn, som stod imod Graven ved Farveriet". Anders Nielsen og Just Melchiorsen bragte imidlertid ikke dette Voldarbeide til Ende; thi allerede efter et Par Aars Forløb findes det, uvist af hvad Aarsag, 1618 at være overtaget af Abraham de la Hay, at fuldføre for en Betaling af 2,300 Rdlr. (Bilag 32), hvilken Ingenieur ogsaa til samme Tid paatog sig Opførelsen af den derved liggende Vesterports Runddeel (Tab. VI. e') for 5000 Rigsdaler.

I denne Runddeel eller Bastion var selve Vesterport, der i Henseende til sin Beliggenhed, ligesom Østerport, afveg fra de almindelige Regler, da dens yderste Porttaarn (Tab. VI. u) endog fik sin Plads næsten inde i selve Bastionen. Den gamle Portbygning beholdtes, men gaves et langt anseeligere Udvortes, idet den ydre Side blev prydet med et Portal af hugne Steen, samt, efter Datidens Brug, malet og decoreret. I Regnskaberne findes saaledes: at der 1616 er accorderet med Lorents Steenvinkel om "Steenhugger - Arbeidet paa Vesterport, som han har antaget sig, at ophugge og forfærdige for Hans Majestæt af gullandske Steen for 700 Rdlr.", og 1619, den 23de Juni, med Samuel Clausen, der har "antaget sig, den Vesterport her udenfor Byen at skulle staffere og fuldfærdige for Hans Majestæt, med hans eget Guld og Farve", for 160 Rdlr. Istedetfor de takkede Gavle fik Taarnet


35

ogsaa et temmelig høit Spiir, der blev giort og opsat af Tømmermester Vidt Kragen 1619 for 350 Rdlr., samt tækket med Skifer og Bly af Jørgen Eiler, hvorfor der 14de August 1620 betaltes ham en lignende Sum.

Broen over Graven (Tab. VI. v) blev derimod casseret, og en ny i dens Sted bygget. Under 29de November 1619 er der nemlig accorderet med Muurmesteren Simon Simonsen, om "Arbeidsløn for 10 Piller, han har opmuret og fuldfærdiget udi Graven under Broen ved Vesterport, for hver Pille 24 Rdlr." Formodentligen er Vandet i Graven kommet til at staae høiere end beregnet var; thi næste Aar, 30 Juni, findes Betaling anviist Rasmus Berner "for de Piller udi Graven ved Vesterport, han haver høiget og fuldfærdiget 1) under den nye Træbro, som nu er overlagt paa samme Piller". Den nævnte Træbro var ophugget og lagt af den oftere omtalte Vidt Kragen. Naar der 1628 betales Jørgen Rasmussen og Jens Groth for en Vindebro udenfor Vesterport, kan det ikke sees, om en saadan ny Bro allerede skulde have været fornøden, eller det kun er en Reparation, en Forbedring i Constructionen e. d., der her omhandles.

Paa dette Sted var den saakaldte Kam ved Vesterport (Tab. VI. x), der 1618, for en Arbeidsløn af 550 Rigsdaler, opsattes af hugne Steen, og hvis Sluse forfærdigedes næste Aar, 1619. Vandet, som ved Jarmers Skandse havde sit Indløb fra Peblinge-Søen i Stadsgraven, standsedes ved denne Kam og deeltes, idet endeel ved Slusen afgaves til Graven mellem Vesterport og Farveriet, endeel derimod gik giennem en Hvælving under Porten ind i Byen, hvor det, efter at have drevet nogle Møller, forbi Farveriet og Vandmøllestrædet løb ud i Havnen. Foruden denne Dæmning ved Vesterport,

__________

1) Et andet Sted hedder det: "for at reparere Pillerne i Graven ved Vesterport, som Vandene forgangen Aar havde giort Skade". Forresten maatte de to Kamme, ved Vester- og Nørre-Port, som siden blive omtalte, ogsaa forhøjes.


36

var der ogsaa den store Kam udenfor Vesterport (Tab. VI. y), der var anlagt for at skille Bygraven fra Kallebostrand. Den 14de Febr. 1620 sees der at være contraheret med Hermann Tonniesen, en Muurmester fra Amsterdam, om "at opmure og fuldfærdige en Kam af Klinker og Cement udi Graven udenfor Vesterport". Dens Længde var 140 Fod, Tykkelse forneden 30 Fod, og Høiden 22 Fod 1). Kongen lægger selv Alting til, og giver ham i Arbeidsløn 1,200 Rdlr. Courant, samt 18de October 1620, da han formodentligen har været færdig, endnu en Douceur af 40 Rdlr.

Hvælvingen under Porten, der ogsaa nævnes iblandt de Arbeider, Christopher Walkendorf i sin Tid havde ladet udføre, blev ved denne Leilighed, da den nok var i en maadelig Forfatning, istandsat 1620 af Muurmesteren Rasmus Berner, der havde paataget sig, "at opmure og fuldfærdige 18 Piller og 9 Buer under den Hvælving 2), som gaaer fra Graven ind igiennem Volden til den Mølle for den Vesterport". Ligesom Kammen ved Østerport var prydet med 2 smaa Taarne, saaledes har Vesterports Kam havt to Statuer; under 27de Oct. 1621 betales der nemlig "to Billeder, som staae paa Kammen ved Vesterport", hvilke Billeder ligeledes bleve af Samuel Clausen "antrøgne med hans egen Farve".

Endnu maa bemærkes, at der paa denne Vesterports Runddeel eller Bastion var opført den, senere i Beleiringshistorien oftere omtalte, store Kat (Tab. VI. z), hvilken Abraham de la Hay 1619, havde "antaget sig at skulle opsætte og forfærdige, ovenpaa den store Runddeel ved Vesterport", for 400 Rdlr. Allerede tidligere havde der her været et saadant, men udentvivl muret, Værk, om hvis Nedbrydelse

__________

1) Til dette Arbeide findes at være medgaaet: 749,450 Muursteen, 552,300 Klinker, 864 Læster Kalk, 1,339 Tdr. Cement og 550 Stkr. Stevns Kridtsteen.

2) Til denne Hvælving brugtes 1620: 127,200 Steen, 145 Læster Kalk og 478 Tdr. Cement.


37

Regnskaberne ogsaa mueligen handle, naar de 1618 anføre, at "Christen Andersen har af det Stykke Muur, som stod paa Volden ved Vesterport, afbrudt, renoveret og opstablet 20,250 Muursteen".

Ved Fæstningsværkerne fra Vesterport til Nørreport have Forandringerne nok ikke været saa betydelige, som paa de andre Steder. Selve Voldene ere saaledes blevne staaende, kun seer man, at de have været for lave, eftersom Voldmesteren Thomas Hansen 1623 og 1624 betales for "at forhøie Volden fra Vesterport til Kammen ved Nørreport". Ogsaa her er den udvendige, endnu existerende, Muur taget bort og Volden igien opsat med Græstørv, der i en meget stor Mængde skiæres og forbruges. Den gamle Befæstnings Taarne bleve ligeledes nedrevne, og Bastioner tildeels anlagte i deres Sted, Noget Tab. V og VI vise, og Regnskaberne yderligere bekræfte, ved til Exempel 1618 at betale "for at nedbryde det runde Taarn imellem Nørreport og Jarmers Skandse" (Tab. V. c), og ved det følgende Aar at contrahere om Arbeidet "paa den nye Runddeel, mellem Jarmers Skandse og Nørreport" (Tab. VI. g), med Cornelius Corneliussen.

Da de nye Voldes Høide ansattes kun til 7 Alen, viser det her omhandlede Voldstykke, ved at maatte forhøies for at naae dette Maal, hvor lave Byens ældre Fæstningsværker vare. Det samme har ogsaa været Tilfældet med Graven, der, navnligen imellem Nørreport og Jarmers Skandse, maa have manglet endeel i den nødvendige Dybde, eftersom Jørgen Drycker 1618 blev betalt "for et Stykke Jord 2) udenfor

__________

1) Erik Josephsen betaltes saaledes for "69,500 Muursteen, han har afbrudt af Muren mellem Vesterport og Jarmers Skandse", Thomas Skott for 21,000, Hans Bertelsen for 35,000; desuden Morten Sørensen for 21,650 "af et Stykke Muur ved Jarmers Skandse" og Christen Thommesen for 8,000 "paa Volden imellem Vesterport og Jarmers Skandse".

2) Denne Jord udgjorde i Alt 386 1/2 Rode, hver 6 Alen i Fiirkant og 1 Alen i Dybde. For hver Rode at udgrave og Jorden at bortfore betaltes ham 2 Rdlr.


38

Nørreport 1, han", efter Ingenieurerne Johan Sembs og Abraham de la Hay's Anviisning, "har antaget sig at skulle føre ud af Graven paa Pladsen derudenfor"; og ligeledes, 1619-1620, Paul Bussier 1392 Rdlr. "for den Grav, mellem Nørreport og Jarmers Skandse, han haver antaget sig for Hans Majestæt at skulle jævne langs igiennem, og Jorden siden igien at udføre".

Et meget vigtigt Punct paa denne Deel af Befæstningen, for saavidt nemlig som det, liggende ved den Bøining, Volden giør imellem Vester- og Nørreport, var det svageste, den da saakaldte Jarmers Skandse (Tab. VI. f), nuværende Helmers Bastion, findes ikke, ligesom de andre Værker, at være overdraget nogen af de ellers brugte Ingenieurer eller Voldmestre, hvortil Aarsagen udentvivl er den, at Christian den Fierde, allerede strax da han begyndte paa dette store Foretagende, havde bestemt, at Kiöbenhavns Borgere skulde betale og besørge Opførelsen af denne Bastion.

Bilag 33, det til Borgemestre og Raad herom sendte Brev, viser: at Alle uden Undtagelse, som havde Eiendomme i Staden eller tæt udenfor, maatte, paa Adelen nær, betale 1 Rdlr. "til Byens Befæstnings Behov". Endvidere skulde ogsaa "de Flensborgske Kræmmere" og alle de udenlandske Kiøbmænd, der brugte deres Handel og Vandel i Byen, sættes i Skat efter deres Formue og Haandtering. Næste Aar blev der, efter den samme Regel, udskrevet 5000 Rdlr., hvoraf en Deel var bestemt til at bestride Udgifterne ved bemeldte Arbeide (Bilag 34). At det kun har været med megen Vanskelighed 2), at de fornødne Penge bleve bragte tilveie, kan man

__________

1) Ogsaa ved Vesterport blev 1614 endeel Jord bortført af Graven, og kiørt deels op paa Volden, deels ud paa Kongens Blegdam.

2) Et Brev, dat. 6te April 1633, fra Borgemestre og Raad til Christian den Fierde, hvori de andrage paa at blive fri for de 1000 Rdlr. Specie, som Kongen 1609 har udlagt til Jarmers Skandse, imellem Nørre- og Vesterport, viser, at de endog have maattet laane Penge til Opførelsen af denne Bastion.


39

vistnok slutte deraf, at Kongen 1609 (Bilag 35) ogsaa har maattet anmode de "Høilærde" om, "paa denne ene Gang" ligeledes at ville give en saadan Afgift af deres Huse og Leievaaninger, imod Løfte om, at det ikke skulde være "dem eller deres Efterkommere til Hinder eller Forfang paa deres Friheder og Privilegier".

Jarmers Skandse eller Bastion har derfor, som allerede paabegyndt 1607, vistnok tidligere været færdig; thi i den Tid, der arbeides paa den omkringliggende Vold, sees Intet her at være foretaget, med Undtagelse af et mindre Taarn, som Kongen 1617 gav Willum Paulsen 200 Rdlr. for at opføre 1), og hvortil han Aaret efter, 1618, lod samme Muurmester gjøre en hvælvet Gang fra St. Pedersstræde igiennem Volden.

Den endnu tilbagestaaende Deel, nemlig Strækningen fra Nørreports Runddeel indtil Spangenbergernes Arbeider ved Østerport, sees at have været bortaccorderet til 3 forskiellige Voldmestre: Cornelius Corneliussen 2), Jørgen Peitersen og Jørgen Drycker.

Den Første overtog de to nærmest Østerport liggende Runddele og de derved værende Volde, hvorom der i Regnskaberne for 1615 findes anført, at "Cornelius Corneliussen, Voldmester, skal lade grave og opsætte to Runddele og Volden, imellem Østerport og Kgl. Majestæts Lysthave her udenfor Byen, samt Graven at grave og forfærdige, og skal Volden samt Runddelene være 7 Alen høie, foruden Brystværket, som skal være 3 Alen høit, og en Bænk derfor. Desligeste skal fornævnte Vold være 20 Alen bred, foruden Brystværket, og en Barm udenfor. Item Gravene skulle være 62 Alen brede og 5 Alen dybe, og skal han Grunden til fornævnte begge Runddele omkringsætte med Steen, og selv lade grave Tørv

__________

1) Vidt Kragen giorde Tømmerværket 1618.

2) En Villum Corneliussen, maaskee en Broder, blev af Christian den Fierde brugt ved Halmstads Befæstning.


40

til samme Arbeide, og den til Stedet lade føre, saavelsom selv forskaffe sig Redskab; hvorfor ham er lovet og tilsagt 6000 Rdlr."

De to her omhandlede Runddele eller Skandser vare St. Clara Skandse, (Tab. VI. k'), saaledes benævnet efter det nærliggende St. Clara Kloster, og Skandsen ved Lønporten (Tab. VI. j'). Denne Lønport (Tab. VI. ø) har udentvivl havt sin Plads paa Courtinen imellem begge de nævnte Bastioner, og maa mueligen have afløst en ældre, eftersom der bruges Benævnelsen "den nye Lønport 1), som skal mures igiennem Volden", og "den murede Kam 2) (Tab. VI. bb) i Graven ved den nye Lønport". Denne Udgang fra Byen er det derfor vistnok ogsaa som omhandles, naar der 1616 betales "Muurarbeide paa Lønporten", og 1617 Tømmerarbeidet "paa den nye Bro over Graven ved Lønporten".

I disse Aar, fra 1616 til 1618, findes oftere anført "Tørv, som skiæres til den Vold imellem Lønporten og Clara Kloster", hvilken sidste Benævnelse udentvivl her er brugt istedetfor Clara Skandse, og til "Volden imellem Clara Skandse og Østerport"; sidstnævnte Aar ogsaa "Græstørv til Clara Skandse" og til "den Kat indenfor Clara Skandse, som Veirmøllen skal staae paa"; hvoraf sees, at saadanne Forhøininger have

__________

1) Det synes ogsaa som om der, foruden denne større murede Port, har været en mindre Giennemgang, der kun var beklædt med Planker, og tiente Kongen som Udgang til hans Lysthave. Der findes nemlig 15de Novbr. 1611 Betaling opført til "Graveren Jost Spangenberg for hans Arbeide paa den Lønport, Hans Majestæt lader gjøre igiennem Volden ved Katten herudenfor Byen", og 13de December s. A. til endeel Tømmermænd, som have arbeidet paa "den Løngang, Hans Majestæt lader giøre igiennem Volden ud til Lysthaven"; ligesom det formodentligen er en Reparation af denne Løngang, naar det 1632 anføres, at "Søren Petersen har ophugget en Lønport og med Egeplanker beklædt paa begge Sider og foroven udi Volden, som man gaaer igiennem til Hans Majeslæts Lysthave".

2) 4de Mai 1614 accorderes med Morten Sørensen om for 600 Rdlr. "at opmure en Kam og Dæmning ved Lønporten tvert over Graven, 64 Alen lang og 9 Alen høi".


41

været anbragte flere Steder paa Voldene, skiøndt vel ikke af den Størrelse, som det Værk ved Vesterport.

Efter den med Corneliussen afsluttede Accord skulde han lade begge Runddelene omkringsætte med Steen; i Henseende til Skandsen ved Lønporten maa han af en eller anden Aarsag være bleven fritaget; thi under 20de October 1618 betales Niels Jacobsen for "Fundamentet omkring den Runddeel og Skandse ved Lønporten, han med Cement og Kampesteen har spækket og forfærdiget".

Den næste Part, den efter Bastionen ved Lønporten følgende Courtine og Bastion (Tab. VI. i og i'), overlodes Voldmesteren Jørgen Peitersen, som efter sluttet Accord af 18de December 1615 skulde "lade grave , lægge og opsætte og forfærdige en Runddeel 1, item Graven og Volden imellem Cornelius Corneliussens fortingede Arbeide og Nørreport her udenfor Byen, hvilken fornævnte Runddeel og Vold skal være udi Længden 103 Roder 2 Alen, hver Rode beregnet for 6 Alen, og skal samme Vold, og Runddeel være 7 Alen høi fra Fundamentet, foruden Brystværket, som ogsaa skal være 3 Alen høit, og en Bænk derudenfor. Desligeste skal Volden være 20 Alen bred, foruden Brystværket. Sammeledes skal Graven være 62 Alen vid og 5 Alen dyb, hvorfor ham er lovet og tilsagt 6000 Rdlr. Ved dette Arbeide maa der udentvivl være mødt uventede og uberegnede Vanskeligheder; thi Jørgen Peitersen sees først at have faaet 400 Rdlr. udenfor hans Contract, og da han heller "ikke kunde forfærdige dette Arbeide for disse Penge", endnu 500 Rdlr. Om han desuagtet ei har været istand til at fuldføre denne af ham overtagne Deel af Befæstningen, eller han imidlertid maaskee er død, vides ikke, kun viser Regnskaberne, at Jørgen Drycker 1619 overtog det da Resterende for 2900 Rdlr. Mueligt er det og, at Kongen ikke har været tilfreds med hans Arbeide, og der-

__________

1 Denne Runddeel findes ogsaa benævnet: St. Giertruds Skandse.


42

for har afskediget ham, en Formodning, der synes at have noget Medhold derved, at samme Jørgen Drycker 1620 findes at være betalt "for et Stykke Vold, paa den ene Side af den Runddeel ved Lønporten her for Byen, som gaaer igiennem Volden, næst op til den Kam, som Morten Kiøge har giort, han for Hans Majestæt haver nedtaget, og siden igien med Tørv opsat og forfærdiget"; altsaa en Deel af Jørgen Peitersens Arbeide, som maatte omgjøres. Naar der f. Ex. 18de Marts 1616 findes opført Betaling til "Muurmesteren Knud Nielsen for 31,000 Muursteen, han har afbrudt og renoveret af et Stykke gammel Muur, som stod ovenpaa Volden"; og 4de Mai til Morten Søffrensen for 15,000 Muursteen, nedbrudte "af den gamle Brandmuur 1), som stod paa Volden"; lader det sig ikke med Vished bestemme, hvad det har været for Muurværk, hvorom der tales. Maaskee kan der tænkes paa de ældre Taarne, hvoraf Tab. V viser eet (e) paa denne Strækning, maaskee og paa murede Katte, Krudttaarne, Vagthuse etc. etc.

Den sidste nu tilbageværende Deel var det derefter følgende Voldstykke og Nørreports Runddeel. Den samme Jørgen Drycker, der fortsatte Jørgen Peitersens Arbeide, paatog sig dette 1616, da der "loves og tilsiges ham, for at opsætte og forfærdige den Runddeel ved Nørreport, og Volden at lægge derhos, samt Graven at grave, indtil Jørgen Peitersens fortingede Arbeide, ligesom det ham udviist er 2), 5,500 Daler, hver Daler til 37 Sk. lybsk. Ligesom ved Vesterport har her

__________

1) Brandmuur er i ældre Tid en Muur, der ikke ved Ild kunde edelægges, det samme som nu kaldes Grundmuur, ligesom Muur imellem Stolper svarer til Bindingsværk.

2) Udentvivl har det viist sig, at Volden her blev for lav, thi ligesom den noget senere maatte forhøjes fra Vester- til Nørreport, saaledes sees dette allerede 16


43

ogsaa, østen for Nørreport, været endeel af den ældre Muur tilbage. 25de Aug. 1616 faaer nemlig Muurmesteren Knud Nielsen sit Tilgodehavende "for 32,000 Muursteen, han har nedbrudt og renoveret af et Stykke Muur, som stod paa den ene Side af Volden, imellem Nørreport og Jørgen Peitersens fortingede Arbeide".

I selve Runddelen laa, som bemeldte gamle Plan (Tab. V) ligeledes udviser, Nørreports tvende Porttaarne, hvoraf, som før nævnet, det yderste er den, i den senere saakaldte Ahlefeldts Bastion staaende, forrige Aar udgravede, men nu igien tilkastede Bygning.

Det var let at bemærke, at dens vestre Side ikke var den oprindelige. Den stod ei i Vinkel med de andre Sider, den var opført meget skiødesløst og uden regelmæssig Forbindelse mellem Stenene, dens Portaabning, som var sat af tilhugne, men paa et andet Sted forhen brugte, Steen, var baade høiere og ikke i Flugt med selve Porthvælvingen, der desuden for endeel var afbrudt; Noget der alt tilsammen tyder hen paa, at ikke ubetydelige Forandringer her vare foretagne, og som, skiøndt de vel ikke udtrykkeligen angives, dog med temmelig Sikkerhed kunne, idetmindste for største Delen, paavises og forklares.

Ved at kaste et Blik paa Tab. IV, der viser de tvende Porttaarnes Beliggenhed efter de forskiellige Former, dette Bulværk i Tidernes Løb modtog, vil det saaledes letteligen sees, at det yderste Taarn (a b c d), der laa i den gamle Runddeel (k a b l m), er, da denne forandredes til Bastionen k i b n o p, kommet til med noget af sin Bygning (a b i) at ligge udenfor den nye Bastions vestre Flanke (k i b). Det har derfor udentvivl været nødvendigt, at denne, frem foran Volden springende, Deel af Taarnet maatte borttages, og en ny Muur (i b) i dens Sted opføres; en Formodning Regnskaberne for 1617 mueligen ogsaa tør antages at bestyrke, naar de under 22de Marts betale "nogle Murere for at have


44

afbrudt en Part af den Nørre-Port her udenfor Byen, og siden igien fremdeles opmuret", under Bygmesteren Bertel Langes Tilsyn.

Den af Christian den 3die byggede Port, svarede ogsaa i andre Henseender ikke til Christian den Fierdes Ønsker. Hans Skiønhedssands og Byggepragt har ikke kunnet tillade en saa uanseelig Indgang til Hovedstaden. Nørreport erholdt derfor, ligesom Aaret efter Vesterport, baade et Portal og et Spiir. 30te Mai 1617 har saaledes "ærlig og velbyrdig Mand, Hr. Breide Rantzow til Rantzowsholm, Ridder, Kongelig Majestæts Statholder, paa Hans Majestæts Vegne, giort Fortingning med Mester Hermann Rollefink, Steenhugger, at han paa hans egen Omkostning, og med sit eget Folk, skal ophugge og forfærdige en Port af ølandske Steen, som han ved Nørreport skal opsætte, efter det Afrids ham er antvordet; og skal Hans Majestæt dertil lade ham forskaffe hvis Stene som dertil behøves, saa og trende Billeder paa fornævnte Port. For saadan hans Arbeidsløn er ham lovet og tilsagt 200 Rdlr."

Kongen har altsaa her benyttet en anden Steenhugger end ved Vesterport. Decoreringen og Tømmerarbeidet sees derimod at være udført af de samme Mestre, nemlig af Samuel Clausen, der 11te Aug. 1618 gives "40 Rdlr. for den Nørre-Port her udenfor Byen, han har stafferet og forfærdiget for Hans Majestæt, med sit eget Guld og Farve"; og af Vidt Kragen, som 1618 betales "for hvis Tømmerværk han har under Hænder at skulle opsætte og forfærdige for Kongelig Majestæt paa den Nørreport" 1). Dette Spiir maa Sommeren 1622 være truffet af Lynilden, thi under 13de August faaer Vidt Kragen sit Tilgodehavende "for Spirene paa Nørreport, som af Tordenen var sønderslagen, igien at have forfærdiget". Samme Vidt Kragen havde ogsaa 1619 for 100 Rdlr. paataget

__________

1 15de Mai 1619 betales Baltzer Berner, Skifertækker, for "Spidsen paa Nørreport".


45

sig Tømmerarbeidet til Broen; hvorimod Muurarbeidet er udført af Hans Bertelsen, der 19de November 1619 anvises "hans Arbeidsløn for efterskrevne Piller og andet Arbeide, han har giort og forfærdiget under den Bro over Graven for Nørreport, som først er: 9 Piller opmuret af ølandske Steen og Muursteen, og lagt Grunden 1) derunder, for hver Pille til Arbeidsløn 20 Rdlr. Sammeledes en skak Muur, 16 Alen lang, opmuret neden imod den 2den Pille, Nordersiden fra Porten, derfor til Arbeidsløn 16 Rdlr. Saa og det Muurværk under Porten, som Klappen af Vindebroen skal falde udi. Item Skakmuren op ad Volden ved samme Port, derfor tilhobe 30 Rdlr." Om dette Muurværk under Porten, som Klappen af Vindebroen skulde falde i, ikke har staaet sig, eller andre Grunde have fundet Sted, kan ikke afgiøres; men det næste Aar, 14de November, betales Rasmus Berner "for en Steenkiste, han har opmuret i den Nørreport, hvorudi Vindebroen har sit Fald, naar den optrækkes".

Da Terrainet ved denne Port var, hvad det endnu er, den høieste Deel af Byen, have tvende Dæmninger eller Kamme her været fornødne for at holde Vandet i Gravene. Den ene af disse, den nærmest Porten (Tab. VI. aa), sees, ligesom de to ved Øster- og Vesterport, at have været skjænket særdeles Opmærksomhed; thi foruden at der 1616 "loves og tilsiges David Nyborg 800 Rdlr. 2) for at hugge, opmure og forfærdige en Kam af gullandsk Bloksteen, tvert over Graven fra den Runddeel ved Nørreport her udenfor Kiøbenhavn",

__________

1) I Juni Maaned sees "Fundament til de Piller under Broen ved Nørreport" at være lagt, ligesom der og i Begyndelsen af Aaret er betalt "Jørgen Drycker 60 Rdlr. for en Dæmning over Graven", udentvivl for at kunne udpumpe Vandet, medens disse Bropiller etc. opførtes.

2) I Slutningen af 1617 var Kammen færdig. Da Betalingen havde været ham temmelig knap, gaves der ham foruden de 800 Rdlr. endnu 50 Rdlr., dog paa det Vilkaar: at han, hvis Breide Ranlzow ikke vilde bevilge ham saa meget, var forpligtet til at tilbagebetale dem, eller lade sig dem afkorte i hans andre Forlingninger.


46

findes ogsaa Jockum Vidt 1618 at have leveret adskilligt "Steenhugger Arbeide til den Kam over Graven ved Nørreport". Den anden Kam (Tab. VI. cc), der var paa Midten af Courtinen imellem Nørreports- og St. Giertruds Skandser, blev opført 1620 af Morten Weichart for en accorderet Sum af 550 Rdlr.

Ved denne Tid var det og, at Christian den Fjerde fattede den Beslutning, at anlægge en ny Stad, Christianshavn, paa Amager, der ved sin nære Forbindelse med Kiøbenhavn giorde det til en Nødvendighed, at der ogsaa maatte tænkes paa dens Befæstning. Dette findes og at være skeet 1617, da der er sluttet Accord med Ingenieuren Johan Semb om det hele Foretagende. Accorden selv, der blev underskreven 7de Decbr. (Bilag 36), er meget fuldstændig, og alle Detaillerne angivne. Maalene: Brede, Høide, Dybde, ere mindre end de tilsvarende for Befæstningen omkring Kiøbenhavn. Betalingen, der tilsiges ham, er 38,100 Rdlr. og Tiden, hvori han formoder at kunne fuldende Værket, ansættes til 2 Aar. Johan Semb reiste imidlertid bort 1620, og efterlod her Sønnen Semb Johansen, der sees at skulle have fortsat Faderens Arbeide. Om Christian den Fierde ikke har været tilfreds med ham, eller andre Forhindringer ere indtrufne, kan ikke vides; men allerede den 13de April 1621 findes en ny Accord (Bilag 37) at være afsluttet med Ingenieurerne Jørgen Ploug og Paul Bussier om Fuldendelsen af disse af Semb begyndte Fæstningsværker. Da den Betaling, der loves dem, er 26,000 Rdlr., kan altsaa sluttes, at Semb ikke er bleven færdig med stort mere end Tredieparten, skiøndt han til det Hele kun havde betinget sig et Par Aars Tid, og saaledes vel kan have givet Kongen Anledning til Misfornøjelse.

Dette Fortifications-Arbeide, der nu stadigen fortsattes, maa 1624 være kommet saa vidt, at der kunde tages fat paa Porten og Broen, eftersom begge Dele da findes i meerommeldte Regnskaber over Rigets Udgifter. Morten Weichart


47

betales nemlig "for den Port for Christianshavn", og "for 3 Piller i Graven"; Hermann Rollefink for "Steenhugger Arbeidet til den nye Port for Christianshavn paa Amager", og 1625 Bertel Christiansen, Tømmermand, for "to Halveporte til den murede Port uden Christianshavn paa Amager", hvilke Halveporte desuden ogsaa omtales i et Brev, dateret 20de Juli 1625, fra Christian den Fierdes Søn, som constitueret Regent, til Lehnsmanden paa Kiøbenhavns Slot, Mogens Kaas, naar han blandt mere skriver: "Belangende den Port for Christianshavn, bede Vi Eder og ville,, at I den lader forfærdige af Egeplanker, som kan findes paa Holmen, dog ikkun slet og ret. Om Vores elskelige, kiære Hr. Fader deri med Dopper 1) vil lade beslaae, kan det siden skee". Vindebroen derimod findes først nævnet 3 Aar efter, 1628, da Tømmermand Jørgen Rasmussen betales for en "Vindebro han har ophugget og forfærdiget for Christianshavns Port".

Efter den saaledes her paaviste Ombygning af Kiøbenhavns Befæstning, vare dens Forsvarsværker altsaa, omtrent 1625, som Tab. VI viser, følgende:

Slotsholmen havde sine 3 Runddele eller Skandser, ved Tøihuset (a), bag Svovelhuset (b), og udenfor Slotsherrens Stald (c), der vare forbundne med 4 a 5 Alen høie Mure (r r' s). Fra Lønbroen (s') fulgte Volden Kallebostrand til Farveriet, hvor Bulværket d' var anlagt. Bøiende mod Nordvest gik den derpaa forbi Vesterport, med dens Bulværk (e'), til Jarmers Skandse (f), der laa ved den Vinkel, Fæstningsværkerne dannede ud for St. Pedersstræde. Herfra fortsattes Volden til da-

__________

1) Disse Dopper, eller rundhovedede Søm, vare meget i Brug den Tid, og findes endnu paa vore ældre Porte. Da den nuværende Nørreport blev bygget 1671 af Christian den Femte, bleve disse Søm endog forsynede med, som det hedder, "Kongens Ziffer og Krone". Om de nuværende Porte ere de oprindelige, eller om man, ved Anskaffelsen af nye, har benyttet de ældre Søm, vil vel ikke saa godt kunne bestemmes, men i hvert Fald findes der endnu endeel saadanne Søm, skiøndt Krone og Navneziffer, formedelst ofte gientagen Malning, ikke strax ved første Øiekast ere synlige.


48

værende Nørreport, havende omtrent midtveis Bulværket g, og fra Nørreport, med Bulværket h', videre i en noget buet Linie til den gamle Østerport, paa hvilken Strækning tre Bulværker eller Skandser vare: St. Giertruds Skandse (i'), Skandsen ved Lønporten (j'), og St. Clara Skandse (k'), og endeligen fra Østerports Bulværk (l') til Havnen, hvilket sidste Stykke af Befæstningen ogsaa havde sin Skandse (m'), den saa benævnte Skandse ved Iiskulen.

Christianshavn, der ligeledes var bleven befæstet med Volde og Grave, havde to hele og tre halve Bulværker (Tab. VII. ee cc bb dd og kk) med deres mellemliggende Courtiner.

Da der, ifølge de her meddeelte Uddrag, saaledes ingen Tvivl kan være om, at navnligen Befæstningen fra den ældre Nørre- til den ældre Øster-Port var opført af Christian den Fierde, mellem 1615-1625, og Byens Udstrækning paa denne Side altsaa endnu dengang begrændset af de Volde og Grave, som her vare blevne anlagte: maa dette vistnok erkiendes som fyldestgiørende Beviis for, at den af Pontoppidan, og flere Andre efter ham, angivne Tid for oftere omtalte store Udvidelse af Kiøbenhavn, 1608, ikke er rigtig.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jul 23 17:58:54 CEST 2006
Publiceret: søn jul 23 18:00:59 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top