eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie

Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - kapitel 1

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

I.

Den i Middelalderen næsten overalt herskende urolige og usikkre Tilstand havde giort det til en Nødvendighed for enhver noget betydelig By, ved en meer eller mindre stærk Befæstning at søge sig beskyttet mod fiendtlige Overfald. En saadan Befæstning bestod sædvanligen i en ofte til en temmelig Høide opført Muur, der forsvaredes af fremspringende fiirkantede eller runde Taarne, og havde en foranløbende, med de for Ud- og Indgange fornødne Broer forsynet, Grav. Efterat Krudtet var opfundet og dets Anvendelse i Krigen var bleven mere almindelig, følte man imidlertid snart Utilstrækkeligheden af et Værn, som, hvor hensigtsmæssigt det end forhen havde været, nu aldeles ikke var istand til at kunne modstaae Skytsets ødelæggende Virkninger.

Ved at giøre Murene massivere, ved at støtte dem til bagved opførte Volde og ved at udfylde Taarnene med Jord,

[3]

4

søgte main derfor at vinde en større Styrke. Da Kanonernes og andre" Skydevaabens Placering tillige fordrede mere Plads, end forhen havde været fornøden, maatte de i Begyndelsen smalle Volde gives en betydeligere Brede, ligesom og Taarnene af samme Grund forvandledes til de saakaldte Runddele eller Skandser.

Jordvolden, der herved var kommen i Brug, og hvis overveiende Fortrin snart maatte erkiendes, fortrængte derpaa mere og mere det kostbarere Muurværk; Bastioner og Courtiner traadte istedet for Runddelene og deres Forbindelsesmure, og idet Forsvaret, der hidtil havde indskrænket sig til den Byen omgivende Muur eller Vold og Grav, forstærkedes ved en Mængde før ei kiendte Udenværker, skete saaledes Overgangen til den nyere Tids Befæstningsmaade.

Ligesom de fleste Konster og Videnskaber andetstedsfra ere komne til os, saaledes er det ogsaa gaaet med Krigskonsten. Hvad der her korteligen er sagt om Befæstningsvæsenet i Almindelighed, vil derfor og findes at være gieldende i Henseende til det Forsvar, Stæderne her i Norden have havt, naar undtages nogle i de forskiellige Forhold liggende Afvigelser, hvoriblandt vel fornemmeligen kan regnes, at ligesom Træ, der var langt lettere at bekomme end Steen, hele Middelalderen igiennem var det sædvanlige Bygningsmateriale, saa at et Steenhuus endnu i det 16de, ja selv i det 17de Aarhundrede var noget Sieldent, noget Udmærket, saaledes spiller det ogsaa en ei uvigtig Rolle i vort Forsvarsvæsen, idet man, idetmindste tidligere, ofte istedetfor Mure og Taarne lod sig nøie med et stærkt Tømmer- eller Plankeværk.

Gaae vi saaledes, hvad Kiøbenhavn angaaer, tilbage til dens ældste os bekiendte Tid, der vel ikke kan sættes før Midten af det 12te Aarhundrede, da har den, som en ubetydelig Flække, vistnok været aldeles ubefæstet. Først da Absalon, indseende af hvilken Vigtighed denne Bye ved sin heldige Beliggenhed maatte kunne blive, omtrent 1168 byggede det


5

faste Slot, Havn, der senere gaves Navnet Axelhuus, fik den et Forsvar mod Angreb fra Søsiden; mod Landet derimod vedblev Staden udentvivl endnu over 100 Aar derefter at være aaben, og overladt til det Værn, Naturen havde givet i en større foranværende Sø, (Sortedams-, Peblinge- og St. Jørgens Søer) og flere, rimeligen dermed i Forbindelse staaende, nærmere liggende Vande og Moradser.

Det første historiske Actstykke, hvori Kiøbenhavns Befæstning omtales, er den Byen 1254 af Jacob Erlandsen givne Stadsret. Naar der imidlertid her tales om "inden Stadens Mure", maa dette vistnok betragtes som et almindeligt Udtryk, der er laant fra andre lignende Documenter; thi at Byen allerede dengang skulde have været omgivet med en Ringmuur etc., er vel neppe antageligt, ja det er udentvivl ikke engang afgiort, at de i bemeldte Actstykkes speciellere Bestemmelser nævnede Grave og Planker da have existeret, eftersom det sees, at Ingvar Hiort over 30 Aar derefter, 1289, tilsiger Kiøbenhavns Borgere, "fordi de havde besluttet at befæste deres Stad", Nydelsen af den hele Stadsret indtil at Byen var befæstet.

Om derfor de Roeskildske Biskopper, hvem Kiøbenhavn da tilhørte, end allered noget før have tænkt paa at befæste Byen, synes den egentlige Udførelse heraf dog ikke at kunne sættes tidligere end omtrent mod Slutningen af det 13de Aarhundrede. Heller ikke er en saadan Befæstning i hele dens Udstrækning bleven færdig paa eengang, men lidt efter lidt, ofte endog med flere Aars Mellemrum, idet man naturligviis først søgte at sikkre de svageste Puncter. At selve Arbeidet, saalænge det paalaa Borgerne som Pligt, ikke blev udført efter en saa bestemt Plan eller med den Omhyggelighed som senere, da Staten overtog det, er en Selvfølge, der imidlertid ikke udelukkede de Forbedringer i Henseende til Forsvarsvæsenet, som Stadens Tiltagen i Størrelse og Velstand maatte medføre. Mure og Taarne have saaledes vel efterhaanden af-


6

løst det skrøbeligere Plankeværk, skiøndt denne Forandring dog maa antages først temmelig seent at have udstrakt sig til Stadens hele Omgivelse, hvis ikke Jordvolden paa mangt et Sted umiddelbart er traadt istedet derfor. En Mængde gamle Skiøder og andre Adkomstdocumenter vedblive nemlig, selv endnu i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, ved Bestemmelsen af de forskiellige Grundes Grændser, ligesaa ofte at nævne Byens Planker 1) som Byens Muur, ja et Brev fra Christian den Fierde til Corfits Ulfeldt, hvori Kiøbenhavns ældre Fortificationsmaader omtales, anføres endog sædvanligen som et Beviis for, at et saadant Stykke Plankeværk endnu 1641, nede ved Vandkonsten, havde udgiort en Deel af Stadens Befæstning. Disse Kongens Ord maae imidlertid dog vistnok ikke tages i denne Mening; thi det vilde være forunderligt, om Christian den Fierde, der, som det og senere vil sees, 1607-1625, lod hele Kiøbenhavns Befæstning forandre og forbedre, og navnligen en Vold opføre fra Farveriet til Vandkonsten og en 4 Alen høi Muur fra Vandkonsten til Staldene, skulde paa et enkelt Sted have ladet sig nøie med et Stykke gammelt Plankeværk. Det maa derfor udentvivl hellere forstaaes saaledes, at man, da ommeldte Vold eller Muur anlagdes, mueligen noget udenfor den ældre Fortification, har ladet denne staae, og at det var en endnu 1641 tilbageværende Rest heraf, Kongen henviser til.

Christoffer af Bayern omtaler i sin Stadsret af 1443 ogsaa begge Dele, idet han fastsætter Straf for den, "som stiger over Byens Mure eller Planker, bryder Planker ud, løsner Planker", eller "kryber under dem ind eller ud". En Blanding af Muur og Plankeværk kan derfor vistnok antages dengang at

__________

1) Til Ex. haves saaledes et Document fra 1497, hvorved Thorsten Thymandsen, Borger i Kiøbenhavn, tilstaaer at have leiet af Kirkeværgerne til St. Peders Kirke "en Kirkens Jord og Grund, liggende ved Plankerne hos Nørreport". 1519 nævnes det Tverstræde, "der løber fra St. Pedersstræde udi Nør ned til Byens Planker".


7

have udgiort Kiøbenhavns Befæstning; om Jordvolden derimod tillige har været anvendt, lader sig vel ikke bestemt paavise, dog synes Udtrykket "Dighe" i samme Stadsret at tale derfor.

Christian den Førstes Befaling 12 Aar senere (Bilag 1), til "Alle uden Undtagelse, som have Huus eller Jord i Kiøbenhavn, at skulle hielpe til at planke, broe og fastgiøre Byen, eftersom der laa stor Magt paa, at den kunde fuldkommeligen plankes og fastgiøres med Broer og i andre Maader", har Intet, der i saa Henseende kan være afgiørende, hvorimod dette Actstykke viser, at Fæstnings-Arbeidet, der forhen paalaa Borgerne alene, begynder at gaae over til at blive en mere almindelig Pligt, hvori de andre Stænder ogsaa maatte deeltage.

I det følgende Aarhundrede er det derimod utvivlsomt, at Jordvolden har været i Brug. Fra 1524 haves der saaledes en Kiøbecontract, hvorved Anders Haagensen, Guldsmed og Borger i Kiøbenhavn, sælger til Lauritz Jensen, Raadmand sammesteds, en Jord og Grund liggende østen op til "Byens Vold". Ligeledes af 1526 et Kongebrev, hvorved Frederik den Første afstaaer Kronens Ret til Fægang paa Serritzlev Mark, kun forbeholdende sig saa megen Græsgang, som det Kiøbenhavns Slot fornødne Qvæg behøver, og hvori han lover, da Borgerne havde vedtaget ikke at ville holde Sviin, efterdi de giorde Skade paa Byens "Volde" og Grave, heller ingen Sviin at ville holde. Endnu mere bestemt udtaler den, samme Aar til alle Bønderne i de nærmest liggende Herreder udgangne, Ordre sig, naar den tilsiger dem at møde i Kiøbenhavn med Hest og Vogn, for ved "at age Jord og Tørv" at hielpe Borgerne "at opbygge og opsætte en Vold", og befæste Staden ydermere end den var (Bilag 2).

Dette sidstnævnte Actstykke er det vistnok ogsaa, der har givet Anledning til det almindelige Antagende, at Frederik den Første 1526 udvidede Kiøbenhavn ved at flytte Nørreport


8

fra Midten til Enden af Nørregade. Flere Omstændigheder træde imidlertid saa meget op herimod, at det ikke kan andet end blive temmelig tvivlsomt, om en saadan Udvidelse virkeligen da har fundet Sted. Det er saaledes ganske vist, at Skidenstrædet (Byens Rende) ikke var Stadens Grændse; thi norden for denne Gade var et ei ubetydeligt Terrain, hvor den saakaldte Rosengaard, St. Giertruds Hospital, Kirke og Kirkegaard, flere private Gaarde, Grunde og Haver 1), ja endog enkelte Smaagader eller Stræder maae antages at have ligget.

Tager man dernæst Hensyn til Tiden, da tør denne vistnok idetmindste kaldes høist ubeleilig. Christian den Andens Bestræbelser for igien at bemægtige sig sit tabte Rige vare i fuld Virksomhed, Landet selv deelt i 2 Partier, idet største Delen af Borgerstanden, og det just hvad Kiøbenhavn angik, holdt med den landflygtige Konge. Heller ikke taler Actstykket selv et eneste Ord om nogen saadan Udvidelse af Byen, det siger kun "at Borgerne skulde opbygge og opsætte en Vold", og derved "befæste Staden ydermere end den var". Erindres nu, at det var henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede, at man andetsteds begyndte, som ovenfor omtalt, at styrke Ringmurene ved bagved opførte Volde, ligger den Formodning meget nær, at det netop var et saadant Arbeide, man den Tid foretog sig ved Kiøbenhavns Befæstning; ja maaskee tør det endog ansees for noget mere end Formodning, naar dermed sammenholdes et Brev 2) af 20de Mai 1530 til Christian

__________

1) En Jordskyldsbog for 1496 anfører til Exempel: Peer Mortensen en Gaard østen for Nørreport ved Muren. Jep Mortensen en Gaard sønden for Peer Mortensen ved det Stræde, som løber ud til St. Giertrud. Peer Laurensen en Gaard sønden for Jep Mortensen ved det lille Stræde, som løber ind til Hr. Cantors Port. 1512 sælger Borgemester og Raad til Anders Friis, Cantor ved Frue Kirke, 2 Byens Jorder, liggende omkring ved Nørregade og Rosengaarden - og som strakte sig nord for Byens Rende 75 Alen. 1496 har Niels Gedde en Have norden for St. Giertruds Kirke ud mod Muren etc. etc.

2) Allen, Breve og Aktstykker til Oplysning af Christian den Andens og Frederik den Førstes Historie.


9

den Anden fra Hans Mikkelsen, hvori han blandt flere Efterretninger, som han meddeler Kongen, ogsaa fortæller, at Kiøbenhavns Borgere "endnu dagligen bygge paa deres Volde", og "at de have forhøiet Volden inden udi Byen saa høi som Muren er høi til", hvorved "Vandringen ovenpaa Volden er bleven 16 Alen bred"; thi det er ganske utænkeligt, at Hans Mikkelsen ved en Leilighed som denne, hvor han underretter Christian den Anden om Byens Forsvarsstand, skulde kunne forglemme at omtale en saa vigtig Omstændighed, som meerommeldte Udvidelse og deraf følgende nye Fæstningsværkers Anlæg maatte være.

At de Forbedringer, der foretoges med Stadens Befæstning i disse Aar, have hvilet tungt paa Borgerne, endskiøndt Frederik den Første lod Bønderne hielpe dem, kan sees af en meget ynkelig Skrivelse fra Aaret 1530 (Bilag 3), hvori Borgemestre og Raad og Indbyggere i Kiøbenhavn giøre vitterligt, at de have laant af Frue Kirke 600 Lod Sølv, "den menige fattige Almue til Undsætning i deres store Nød og Trang, at bygge, befæste og opsætte Stadens Muur og Vold med".

Foruden Befæstningen omkring den egentlige Bye, synes ogsaa flere Værker at have været anlagte ved selve Kiøbenhavns Slot. Slottets Vold omtales oftere. 1529 har en Ordre fra Frederik den Første til Henrik Göye, Befalingsmand paa Vordingborg, at alle Kronens Bønder og Tienere i hans Lehn skulle præstere 2 Dages Arbeide "for vort Slot Kiøbenhavn at fuldkomme og færdiggiøre den Vold, som vi have ladet begynde her", eller og give 4 Sk. dansk til at lønne de Folk, der maatte leies i deres Sted (Bilag 4). Ligeledes findes der i Anders Bildes Regnskab for 1529 opført, som Landehielp fra Møen, et Beløb af 62 Mark i Graverpenge af alle Kronens Tienere, 4 Sk. af hver Mand, "til den Vold og Grav for Kiøbenhavns Slot".

Imidlertid har alt dette Arbeide, den omtalte Jordvolds Opførelse undtagen, vistnok meest bestaaet i Reparationer;


10

thi strax i Christian den Tredies første Regieringsaar klages over Befæstningens maadelige Tilstand, hvilket, navnligen hvad Murene angaaer, neppe kunde have været Tilfældet, hvis de vare byggede 1526-30, altsaa ikke mere end en halv Snees Aar gamle. Vel havde Kiøbenhavn 1535-36 udholdt en Beleiring, men denne var, som bekiendt, fornemmeligen en Indeslutning, der, ved at afskiære Tilførselen, tvang Staden til Overgivelse. Fæstningsværkerne havde altsaa ikke kunnet lide nogen væsentlig Skade; hvorimod den lange Modstand, Byen viste, nok kan have bevirket, at Christian den Tredie giorde det til en Betingelse for den almindelige Amnesti, at han i Fremtiden vilde være Stadens Befæstning mægtig, selv raade for det hele Forsvarsvæsen; Voldenes Armering blev ikke længere Borgernes Sag, hvad Skyts 1), der maatte behøves, erholdtes udleveret fra Kongen.

Et Par Aar efter derimod træffer man flere Actstykker, som tyde hen paa større Foretagender, saa at omtalte Udvidelse af Byen - der dog i saa Fald ikke kan have været saa meget betydelig, efterdi den ældste Nørreport, som ovenfor viist, ei kan have ligget langt fra Enden af Nørregade - snarere maa, hvis den i dette Aarhundrede har fundet Sted, henføres til denne Tid. Fra 1539 er der saaledes først et aabent Brev til elleve navngivne Herreder i Siælland (Bilag 5), hvori Kongen siger: at han har besigtiget Kiøbenhavns Volde og Befæstning, og fundet den meget bygfalden. Da Borgerne ikke ere saa formuende, at de ene kunne bestride det hele nødvendige Arbeide, har han selv overtaget en Deel deraf, og agter at bekoste og færdiggiøre en Dvenger 2) og et Stykke Vold. Bønderne skulle derfor møde og arbeide 4 Dage paa egen Kost

__________

1) Christian den Tredie skriver saaledes 1545 til Eske Bilde: "hvis Kiebenhavns Borgere forlange noget Skyts til Volden", kan han lade dem faae det; thi, "bruges det ikke, kan det igien føres til Slottet".

2) Dvenger, Zwinger, de i en Fæstnings Vold eller Mure indbyggede Taarne, der ogsaa ofte tiente til Fængsel.


11

og Tæring, eller og leie en "færdig Karl" i deres Sted. Dernæst en Skrivelse om samme Sag til de respective Lehnsmænd (Bilag 6), hvori det tillige paalægges dem at sørge for: at dette aabne Brev bliver forkyndt og læst, at der bliver giort nøiagtig Fortegnelse over hvormange Bønder de tilskrevne Herreder kunne levere, og at disse Bønder da, eftersom de tilsiges, møde i Kiøbenhavn. Endvidere (Bilag 7) et Brev til Joachim Beck og Peder Godske med Underretning om, at Peder Rud er udnævnt til at være Tilsynsmand ved de forestaaende Arbeider, og at der i den Anledning er givet ham en Instrux samt flere Breve, Reqvisitioner af Materialier, Værktøi etc. angaaende. Denne Instrux, et meget interessant Document, som heldigviis endnu existerer (Bilag 8), viser, at Christian den Tredie selv har givet Borgemestrene Underretning om, hvorledes Alt skulde være, og at disse igien have instrueret Voldmesteren derom, for at han, under deres daglige Overopsyn, kunde besørge Arbeidet udført. Ved fremdeles at paalægge Borgemestrene at udvise og afmærke Voldens, Gravens og Dvengerens Størrelse, ved at bestemme, at der skulde sørges for Kampesteen til Fundamenter, Tømmer til Broer, anskaffes alleslags Redskaber og Værktøi, endog Rambukke til Pelotage, og Vandkonst, drevet med Heste, til Udpompning af Vandet etc., kan det ikke negtes, at disse Actstykker synes snarere at angaae Anlæggelsen af nye, end Istandsættelsen af ældre Værker. Den større Arbeidskraft, der har været fornøden, idet man ikke har kunnet lade sig nøie med Folk fra den nærmeste Omegn, men har maattet medtage endog de fiernere liggende Herreder, bestyrker ogsaa saadan Formodning, uden dog at kunne bringe den til nogen afgiort Vished.

Hvad det har været for en Deel af Kiøbenhavns Befæstning, der her omhandles, kan desværre heller ikke bestemmes; thi, ligesom næsten overalt, angives ikke Stedet, hvor Arbeidet foretoges. Imidlertid nævne tvende Skrivelser fra Lehnsmanden paa Kiøbenhavns Slot, Anders Bilde, til Christian den Tredie,


12

ved at omtale et Par mere specielle Foretagender, to saadanne Puncter, Nørreport og Vesterport. Den første af disse Skrivelser, fra 1540, melder nemlig blandt mere andet: "item Eders Majestæts Bygning for Nørreport haver god Fremgang, og hugges paa Broen dagligen". Sammenholdes denne Beretning, at der hugges paa Broen, med Instruxen fra Aaret iforveien, hvori beordres, at der skal "bestilles Tømmer fra Bahus til den rette Bro og Vindelbro, som skal være udenfor Runddelen over Graven", maa det vistnok kunne antages, at det Fæstningsarbeide, meerommeldte Instrux angaaer, og som Christian den Tredie selv havde overtaget at lade udføre, har været ved den daværende Nørreport, og Dvengeren, der omtales, bliver da udentvivl det runde Taarn, den gamle Plan viser (Tab. V. d), som Forsvar for denne Indgang i Byen, at have ligget i Volden tæt ved ovennævnte Port. Den Hans Majestæts Bygning for Nørreport, som Anders Bilde skriver om, kan ligeledes neppe være nogen anden end det yderste Porttaarn (Tab. V. k'), eller den Bygning, hvis Ruiner ved Udgravningen af Ahlefeldts Bastion bleve bragte for Dagen. Hele Bygningsmaaden, Muurskifterne, den brudte Kant i Port-Aabningen etc. tilhører ganske hiin Tid, Midten af det 16de Aarhundrede.

Det andet Brev, af 1543, lyder saaledes: "Naadigste Herre og Konge! Var Borgemestre og Raad her udi Kiøbenhavn hos mig, og bade mig om min Forskrift til Eders Maj. at Eders Maj. vil give dem den Muur, som staaer omkring Clara Kloster, Eders Maj. Myntergaard herudi Kiøbenhavn, saa at de mue bryde den neder, og have den til Hielp at bygge paa den Runddeel for Vesterport; mod hvilket jeg ikke vidste at vægre dennem, derfor beder jeg ydmygeligen, at Eders Kongelige Majestæt vil skrive dem selv til, hvad Svar og hvad Eders Kongelige Majestæts Mening derom er, hvor de udi det Ærinde mue vide at rette dennem efter".

Heraf sees altsaa først, at der omtrent samtidigen ogsaa er arbeidet paa Stadens Fortification ved Vesterport, dernæst


13

at dette Arbeide idetmindste for en Deel har bestaaet i Muurværk, eftersom Borgerne søgte at afhielpe deres Mangel paa Steen ved at erholde af Kongen en gammel Muur til Nedbrydning. Da baade Vester- og Østerport 1), ligesom Nørreport, havde tvende Porttaarne, eet indre og eet ydre, der laae i de derværende Runddele, hvilket ogsaa Tab. V udviser 2), er der i al Fald intet til Hinder for her at tænke paa lignende Arbeider, som de, der udførtes ved Nørreport, hvis man ikke hellere maaskee vil antage, at det er den paa Vesterports Runddeel værende store murede Kat, som ved denne Tid er opført. Om man imidlertid heraf tør drage den Slutning, at det har været den imellem disse to Puncter, Nørre- og Vesterport, liggende Deel af Befæstningen, hvorpaa der 1540 og følgende Aar er arbeidet, er et Spørgsmaal, der neppe lader sig besvare. At det derimod ikke var paa denne Kant alene man var beskiæftiget med Byens Forsvar, men at man ogsaa var ifærd med Saadant paa den modsatte Side, kan sees af et Brev til Eske Bilde dat. Torsdagen efter St. Karine Dag (den 29de November) 1543, hvori Kongen skriver: "Sammeledes bede Vi Eder endnu og begiærer, at I aldeles ingen Flid eller Umage sparer, at de Volde og Befæstninger baade imellem Østerport og Bremerholm og desligeste der ved Slottet - eftersom Vi baade Eder, Joackim Beck og Peder Godske, alle tre tilhobe, tilskrevet haver - mue blive færdige, overveiende hvad Magt derpaa liggende er, det Gud forbyde at Noget paakommer".

De her betegnede Anlæg mellem Østerport og Bremerholm have dog nok ikke været af stor Betydenhed, og behøvede heller ikke at være det, eftersom Terrainet var temmelig lavt

__________

1) 1604 betales Hans Jensen, Muremand, for at have "opmuret og forfærdiget en Hvælving udi den inderste Østerport her for Kiebenhavns By".

2) Vesterports Runddeel f har saaledes Porttaarnene i og i', Nørreports Runddeel g Porttaarnene k og k', og Østerports Runddeel h Porttaarnene l og l'.


14

og moradsigt, giennemskaaret udentvivl af flere Vandløb, og Adgangen saaledes af Naturen giort mere vanskelig. Man kan derfor vistnok troe Tab. V, der synes at vise Befæstningen paa dette Sted at være et lige Stykke Muur, som ei engang gik heelt ud til Stranden, men endte ved et omtrent midtveis liggende mindre Vagthuus(m); thi de Fæstningsværker, der ved Byens store Udvidelse i Midten af det næste Aarhundrede fandtes her, og af hvis Grave Holmens Canal endnu er en Levning, vare først anlagte af Christian den Fierde, 1608-16.

At Christian den Tredie stadigen har havt sin Opmærksomhed henvendt paa Befæstningssagen, og ikke undladt i saa Henseende at opmuntre og hielpe Borgerne, viser f. Ex. en Skrivelse fra Kolding, Søndagen Exaudi (28de Juni) 1545, hvorved Kongen giver sit Samtykke til, at Kiøbenhavns Borgere maae beholde nogle Penge staaende hos sig, indtil han selv kommer til Byen, "dog at de lade begyndt og færdiggiøre og ved Magt holde deres Byes Volde og Befæstning". Ligeledes sees Borgemestre og Raad udi Kiøbenhavn 1551 at have faaet Tilladelse til fremdeles at maatte oppebære Tolden paa Viin og alle Slags Øl, "for at Kiøbenhavn saa meget desbedre kan blive bygget og forbedret paa Volde og Grave", en Indtægt, der ikke var ubetydelig, og som Ordet "fremdeles" tillige antyder, at de allerede da maae have havt i længere Tid.

Et Brev fra samme Konge til Statholderen Magnus Gyldenstjerne, dat. den 26de Juli 1558, omtaler en Hans v. Diskow 1), formodentligen en fremmed Ingenieur, som dengang har været her. Uagtet dette Document i en ringere Grad vedkommer Kiøbenhavns Befæstning, er det dog iblandt Bilagene aftrykt heelt, (9), da det i flere Henseender er ret mærkeligt. Man seer nemlig, at endskiøndt Kongen spørger denne Mand tilraads om mange Ting, om Kiøbenhavns og Krogens Forti-

1) Maaskee den Hans von Dieszkau, Herre til Lochaw, Glösin, og Benndorff, der, som General-Feld-Tøimester, døde 1563.


15

fication, om Kjøbenhavns Vandvæsen, om flere Bygningsforetagender paa og ved Slottet etc. etc., antager han dog ikke ubetinget hans Meninger, men deels bifalder noget, deels forkaster andet, deels opsætter sin Dom, for andetsteds at indhente nærmere Underretning. Som en Følge af et saadant givet og for godt anseet Raad synes et større Arbeide ved Befæstningen, hvilket Kongen besluttede sig til at lade foretage det følgende Aar, at have været. Under 11te Septbr. haves der nemlig en Skrivelse til samme Magnus Gyldenstierne, hvori Christian den Tredie melder: at "han har beseet den ham sendte Skabellon paa den Befæstning, som skal foretages for Kiøbenhavn", men synes, at Graven bør være 100 Sko bred og 20 Sko dyb, og at Vandet i Graven maa være 6 à 7 Alen istedetfor 3 Alen. Der udskrives ingen Bønder, men Arbeiderne skulle tages blandt "de fattige omløbende Folk", for hvis Kost der maatte sørges ved Bestilling af flere Slags Victualier (Bilag 10). At dette Foretagende maa regnes blandt de betydeligere, finder ogsaa Bekræftelse blandt andet ved den store Mængde Hiulbøre, der i den mellemliggende Vinter beordres forfærdigede, og det endog efter en given, Vedkommende tilstillet, Model (Bilag 11). Antvorskov Kloster maatte saaledes levere 300, Ringsted Kloster 200, Skovkloster 100, Esrom Kloster 100, Herredsvad Kloster 200 og Sorø Kloster 300 Stykker. Mere bestemt derimod at angive nærværende Arbeides Art, locale Udstrækning m. m. lader sig desværre neppe giøre, med mindre det, paa Grund af at selve Actstykket deels omtaler Grave, ei Volde, deels beordrer den udgravede Jord at skulle "føres udi de omliggende Haver", turde være tilladt at slutte, at det fornemmeligen har været Byens Grave, man her har været ifærd med, og det navnligen fra Nørre- til Østerport, paa hvilken Side, som bekiendt, en Mængde saadanne, Borgerne tilhørende Huse og Haver vare beliggende, hvis Grunde paa flere Steder strakte sig lige til Befæstningen.


16

En Skrivelse til de Adelige, der havde Gaarde i Kiøbenhavn, (Bilag 12) viser, at Borgerne 1558 havde beklaget sig over, at Adelen og Herreklostrene ikke for deres respective Eiendomme deeltoge i Fortifications-Omkostningerne, og at det, som en Følge heraf, blev bestemt, at hver Adelsmand, der eiede en saadan Gaard i Staden, skulde til ovennævnte Øiemed give 20 Rbd. 1), hvilke Penge i det allerseneste inden Juul maatte indbetales til Herluf Trolle.

Uagtet der saaledes, under hele denne Konges Regiering, næsten uafladeligt var arbeidet paa Stadens Fæstningsværker, finde vi dog, at hans Eftermand allerede 1567 klager over deres Forfald. Frederik den Anden skriver dette Aar fra Frederiksborg, at han har erfaret, at Voldene og anden Befæstning om Kiøbenhavn er meget forfalden, og at han derfor til den behørige Istandsættelse "under og tillader, at Borgemestre og Raad maae indtil videre oppebære en dansk Hvid af hver Skieppe Malt, der forbrygges i Kiøbenhavn, mod at denne Afgift forvendes til Byens Befæstning at bygge og forbedre, og til intet andet" (Bilag 13). Det næste Aar, da nogle udenfor Kiøbenhavn liggende Landsknægte havde giort Mytteri, og om Natten listet sig ind i Byen paa Steder, "der ikke vare befæstede", hvilket Kongen ikke alene anseer for farligt, men ogsaa for "spotteligt og haanligt", tager han Anledning deraf til atter at bringe Stadens Befæstning i Borgemestre og Raads Erindring, og bevilger, "paa det samme Arbeide saa meget dessnarere maa gaae for sig", at de af hver Eiendomsgaard i Byen maae oppebære "hvis Rente deraf gaaer eet Aarstid". Iligemaade forordner han, at de svenske Fanger, der ikke ere af Adel eller have "nogen synderlig Befaling blandt Krigsfolket", eller ikke ere saa formuende, at de kunne underholde sig selv, skulle fremsendes til Kiøbenhavn for at bruges til at

__________

1) Af saadanne Gaarde, der tilhørte Adelen eller Herreklostrene, var der i Kiøbenhavn dengang 125. For de Eiendomme, Kongen selv havde, gav han for sin Part 200 Rdlr.


17

arbeide paa Fæstningsværkerne (Bilag 14). Ikke destomindre maa Frederik den Anden, 1572, atter skrive til Borgemestre og Raad om denne Sag, idet han paalægger dem at sørge for, at den fornødne Reparation maa vorde udført uden nogen Forsømmelse, saafremt "de ikke vilde stande derfor tilrette" (Bilag 15). Den langvarige Krig med Sverrig havde imidlertid, i Forening med den i de følgende Aar herskende Dyrtid, giort det umueligt for Borgerne længere at bære de Byrder, alt dette Fortifications-Arbeide medførte. Af den i Bilag 16 givne Skrivelse til Peder Oxe synes det at fremgaae, at Kongen, foranlediget ved en Melding fra Peder Oxe selv, havde af Hensyn hertil besluttet at holde op i nogen Tid, "at Folket kunde komme til Næring og nogen Forraad samles tilhobe", for da at kunne drive Værket med desto større Kraft. Desuagtet var der indkommen Klage over, at Arbeidet var blevet fortsat, ja, nogle af Borgerne skulle endog have truet med af denne Aarsag at ville forlade Staden. Frederik den Anden beordrer derfor Peder Oxe "at lade Alting med fornævnte Befæstning anstaae, og intet ydermere derpaa at lade arbeide", ligesom og lignende Befaling, 2 Dage efter, 18de Marts findes at være afgaaet til Borgemestre og Raad (Bilag 17). Denne Borgernes Klage var dog nok ikke ganske begrundet. Det følgende Bilag, dat. Drotningborg den 2den April, viser idetmindste, at Peder Oxe har taget til Gienmæle og underrettet Frederik den 2den om, at det ham Forebragte ikke var rigtigt, idet der nemlig "intet med Muur eller Gravning var foretaget, men kun noget Fundament og Grundvold lagt med de i den forgangne Vinter "paa Amager og andetsteds opbrudte Steen", hvorover han ikke troer, at Nogen med Billighed kunde besvære sig.

Det saaledes standsede Arbeide synes derefter i flere Aar at have ligget hen, uden igien at være fortsat; thi først 1581 tales der atter om Befæstningen. Nu derimod tages Sagen noget mere alvorligt. 30te Juni udgik der et aabent Brev til


18

Borgemestre, Raad og menige Borgere i Kiøbenhavn (Bilag 191, hvorved bestemtes, at da Tid efter anden Mange, saavel Adelige, Geistlige som Borgere, isærdeleshed naar de havde Eiendomme i Kiobenhavn, men boede andetsteds, havde unddraget sig at betale til Byens Befæstning, saa skulde for Fremtiden alle Gaarde, Huse og Boder, ene med Undtagelse af Professorernes, Præsternes, Skolelærernes og andre Kirkebetienters Embedsboliger, tage Deel i bemeldte Udgifter, og saavel Eierne som Leierne, forholdsviis til deres Indkomster og Formue, give deres Bidrag. Under paafølgende 12te Juli udfærdigedes et lignende Brev (Bilag 20) til alle de Adelige, der havde Huse og Gaarde i Kiøbenhavn. Frederik den Anden siger deri: at Byens Fæstningsværker ere af lang Forsømmelse meget forfaldne, behøve derfor endeligen at "foretages og forbedres". Borgerne skulle efter Formue hielpe dertil, Kongen selv vil paa Kronens Vegne yde sin Part; han forventer derfor, at Adelen ikke vil staae tilbage, men at de af de Gaarde eller Huse, de maatte have i Kiøbenhavn, ville give eet Aars Huusleie, den ene Halvpart strax, den anden det næste Aar. Skiøndt Adelen vel i Almindelighed har opfyldt dette Kongens Forlangende, have Flere dog staaet til Restance med deres respective Betalinger og derved foranlediget, at der 20de September 1582 maatte udstedes en Ordre til Byfogden i Kiøbenhavn, Christen Christensen, hvori han befales "at beslaae Huusleien" hos dem, der boede i saadanne Adels-Gaarde, Huse eller Boder, hvoraf ommeldte Aars Leie endnu ikke var betalt (Bilag 21).

At mere betydelige Arbeider i 1581 og 1582 ere foretagne ved Kiøbenhavns Befæstning, derom kan der saaledes ingen Tvivl være, ligesom det og, med Hensyn til at bestemme, hvilken Deel af Fæstningsværkerne det var, hvorpaa der i ommeldte Tid fornemmeligen blev arbeidet, vistnok maa, i Betragtning af den store Indflydelse og udstrakte Virksomhed Christopher Walkendorf havde, tillægges en afgiørende Be-


19

tydning, naar den saakaldte Walkendorfske Bog i Raadstue Archivet siger, at Walkendorf "Anno 1581 haver ladet begynde paa Kiøbenhavns Fæstning, først ved Nørreport at sætte Volden om til Østerport med stor Kamp, og ladet færdiggiøre og arbeide paa Volden. Han har ladet skandse og giøre Kelinger og Muren i Nørreport af sine egne Penge, og havt sine egne Karle hos Borgerne paa Volden, at det maatte gaae for sig".

De betydelige Forandringer, der i Midten af Aarhundredet vare foregaaede med Befæstningsvæsenet, hvorved Bastioner og Courtiner traadte istedetfor de lige Mure og Volde med deres Taarne, Forandringer som Cronborg Fæstningsværker vise ogsaa ved denne Tid at være komne til os, give Grund til at formode, at det har været denne Hovedforbedring ved Kiøbenhavns Fortification, Walkendorf da har paatænkt og paabegyndt, idet Grundvolden til en saadan ny, lidt udenfor de gamle Volde gaaende, Befæstning lagdes, eller som det hedder "Volden sattes med stor Kamp". Imidlertid er man nok ikke kommet synderlig vidt hermed, det er nok blevet ved Begyndelsen; thi i de følgende Aar tales der Intet derom, og det var udentvivl først Christian den Fierde, der, som senere skal paavises, 1606 igien optog og fuldførte det afbrudte Arbeide. "Muren i Nørreport" kan i saa Fald neppe være andet end det inderste Porttaarn, eller den Bygning, hvis nederste Deel endnu staaer i Volden for Enden af Nørregade; et Antagende, Muurværket, der viser sig som et noget nyere Arbeide end det forhen omtalte ydre Taarn, heller ikke modsiger. Hvad der skal forstaaes ved at "skandse og giøre Kelinger", 1) kan ikke bestemt siges; mueligen er det en Benævnelse for Anlæggelsen af de hidtil ukiendte Bastioner eller Bulværker.

Førend næste Aarhundrede findes nu Intet Befæstningen angaaende med Undtagelse af det bekiendte Brev (Bilag 22)

__________

1) Keling, maaskee af det tydske "Kehle", die Kehle eines Bastions. 2*


20

til Borgemestre og Raad, hvori Christian den Fierde anbefaler Tyge Brahe til at erholde tillaans "en Skandse af Steen, der staaer næst op til Volden", for der at opsætte "en Bygning, som til den vidtberømte astronomiske Konst kan være tienlig", samt "et lille Stykke Vold, der strækker sig til hans Stakit", imod den Forpligtelse at tilbagelevere samme Skandse og Vold, naar Nøden fordrede det.

Den gamle Plan af Kiøbenhavn stemmer ogsaa hermed, idet den har et saadant Taarn paa omtalte Sted (Tab. V. a), der nu, efter 200 Aars Forløb, atter af vore Astronomer er bleven valgt til Plads for et Observatorium. Iøvrigt lærer dette Actstykke, derved, at Tyge Brahes Andragende henvises til Borgemestre og Baad, at Fæstningsværkerne endnu dengang betragtedes som tilhørende Byen og Borgerne.

Sammenholdes de Efterretninger om Kiøbenhavns Befæstning, som her ere anførte, med meer ommeldte ældre Grundplan, vil Hovedstadens Forsvar mod Slutningen af det sextende Aarhundrede have bestaaet i, en Byen paa den vestlige, nordlige og østlige Side omgivende, Vold og Grav. Volden, der var meget lavere end nu, havde vel ikke overalt, men dog paa større Strækninger, foran opførte Mure, og var til Sideforsvar forsynet med fremspringende runde Taarne (Pl. V. a b c d e). Graven fulgte vel Volden, men uden dog at have nogen bestemt regelret Form, saa at den, meget forskiellig i Dybde og Brede, snarere lignede et naturligt Vandløb, der endog paa flere Steder synes at have strakt sig indenfor Voldene. Af Porte havde Staden tre ligesom nu, Vester-, Nørre- og Østerport, hver med sin større saakaldte Runddeel eller Skandse (Tab. V. f g h), hvori de tvende Portbygninger eller Taarne (Tab. V. i i' k k' og l l'), igien vare beliggende.

Paa Sydsiden derimod synes Muur- og Plankeværk at have udgiort Byens Værn. Fra Østerport til Vagthuset (m) har der mueligen været en saadan 4-5 Alen høi Muur, idet-


21

mindste tales der 1608, ved Anlæggelsen af de nye Volde, om en Muur ved Østerport, der skulde nedbrydes. Fra Vagthuset hen til Havnen (n) har et Plankeværk vel været tilstrækkeligt til Adskillelse fra Bremerholm. At det samme har været Tilfældet paa den anden Side af Slotsholmen (o), fra Farveriet til ned mod Vandkonsten (a til p), giver Christian den Fierdes før omtalte Brev af 1641 Grund til at formode.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn jul 23 17:58:42 CEST 2006
Publiceret: søn jul 23 18:00:59 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top