eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn Før og Efter Branden i Aaret 1807

Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn Før og Efter Branden i Aaret 1807

Kbh., Schultz, 1818

Commissionen for Kirkens Gjenopbygning.


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale udgave fra 1818. Teksten er tastet hos eremit.dk januar 2002


Indholdsfortegnelse

__________


Titelark
I. Kirken førend Branden.
II. Kirken efter Branden i 1807.
III. Hvad Kirke=Bygningen hidtil har kostet, og hvorfra Omkostningerne ere fremkomne.
  Forklaring over Grundtegningen.
  Plancher.

 

Vor Frue Kirke


i Kjøbenhavn


Før og Efter


Branden i Aaret 1807


_______________________


Fra

Commissionen for Kirkens Gjenopbygning.


___________________________________


K i ø b e n h a v n.

Trykt i det Schultziske Officin.
__________

1818.


[1]

 

[Tom side]

[2]
 

 






Det er ædel Daad, enhver Statsbestyrelse, ethvert Borgersamfund værdig, at vaage over Templerne for den offentlige Gudsdyrkelse. Ved Religion grundfæstes Staterne: ved offentlig Gudsdyrkelse oplives Religion.

Danmarks Hovedkirke, Vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, var igjennem flere Aarhundreder Gjenstand for de danske Kongers besynderlige Opmærksomhed.

Den nedstyrtedes til Ruiner i Bombarderingen 1807. Ved Hans Majestæt Kongens vise Omhu staaer den igjen opreist, men endnu ikke fuldfærdig.

At give en kort Underretning om hvad den var før Branden, hvad til dens Gjenopbyggelse efter Branden er foretaget, hvad hidtil paa Arbeidet er anvendt, fra hvilke Kilder disse Midler ere fremkomne o. s. v., dette er Øiemedet for disse

[3]
 

 

4
__________

Blade; hvilke man vil tilføie de Tegninger, hvorefter Bygningsarbeidet gaaer frem.

I.

Kirken førend Branden.

Vor Frue Kirke, forhen ogsaa kaldet St. Marie Kirke, var i sin ældste Tid en af Stadens Sognekirker, som intet havde forud for de øvrige.

Da Staden udvidedes i Bygninger, og tiltog i Folketal som i Handel, fandtes det passende, der at stifte en Collegiat= eller Domkirke, og dertil valgtes da St. Marie Kirke; den fik sine Prælater og Kannikedomme, hvilke sidste blev funderede, deels paa andre Stadens Kirker, deels paa visse Landsbyekirker.

Det Fortrin, Kirken saaledes havde faaet i den catholske Geistligheds Tid, beholdt den efter Reformationen. Den bestemtes da til, som Metropolitan=Kirke, at være den, hvor, foruden Kirketjeneste i Almindelighed, endvidere de for Staten i det Hele vigtigste religiøse Høitideligheder skulde holdes. Saaledes kronedes der Kongerne Christian den 3die, Frederik den 2den, Christian den 4de, Frederik den 3die, og saaledes indviedes

 

 

5
__________

der, efter Reformationen, paa eengang de 7 førstudnævnte lutherske Biskopper eller Superintendenter, og sidenefter alle følgende efterhaanden som de bleve udnævnte. Fremdeles blev det og ved Loven bestemt, at i alle Rigets Kirker skal Kirketjenesten holdes med de Ceremonier, som i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn holdes og bruges efter Ritualet.

Af saadan Udmærkelse blev det en Følge, at ogsaa til Kirkens Bygning og indvortes Prydelse altid anvendes særdeles Opmærksomhed. I Aaret 1316 fik den en meer udvidet og regelmæssig Form, end forhen: I 1514 tilbygtes et meget høit Spiir, og da dette omtrent et Aar derefter var bleven betydeligen beskadiget af Lynild, blev det ufortøvet opbygget eller ombygget paa ny. I 1550 blev baade Kirken og Taarnet atter udbedret, og mærkeligen prydet baade udvendig og indvedig, og saaledes stod den, som Pragtbygning i den Tids Smag, indtil den i den store Ildebrand 1728 havde lige Skjæbne med saamange andre offentlige og private Bygninger, som da blev ødelagte ved Luerne. En Ildklump fra en Bygning i Nærheden, som, for at standse Ildens Fremgang, blev sprængt i Luften, hæftede sig til Taarnets Spiir og an=

 

 

6
__________

tændte samme. Derfra udbredte Ilden sig ned i Kirken selv, som, paa et Stykke af Choret nær, gandske ødelagdes.

For at see de mange under et saa overordentligt Uheld brandlidte offentlige og andre Bygninger paa ny opreiste, paabødes over begge den Tid forenede Riger, en almindelig saakaldet Brandstyr, der fordeeltes som Formueskat, og erlagdes aarligen i de 3 Aar 1729, 1730 og 1731. Af Indkomsterne fra dette Paabud fik ogsaa Vor Frue Kirke sin Andeel, og derved reiste sig dens Hovedbygning; men for at den end ikke skulde savne sin forrige Prydelse af Taarn og Spiir, blev ogsaa derfor af Hs. Majestæt, Kong Christian den 6te, kongeligen sørget saaledes, at begge bleve tilbygte høiere og skjønnere, end nogensinde forhen.

Vist nok var dette Spiir, ligesom det forrige, kirken og Staden til Prydelse, men det medførte og megen Ulempe. Bekostningerne, som udfordredes til dets Vedligeholdelse, vare betydelige. En Hovedreparation paa Taarn og Spiir, især paa Spiret, i Aarene fra 1791 til 1795, kostede over 70000 Rdlr. d. Crt., som efter daværende Cours stod omtrent pari med rede Sølv. Men

 

 

7
__________

af større Betydning var dog endnu den Ildsfare, som ved Spiret kunde befrygtes, og som virkeligen derfra siden udbredtes, ikke alene til Kirken selv, men ogsaa til de omliggende Bygninger. Det første høie Spiir trak, som i det Foregaaende er anført, Lynilden til sig, kort Tid efterat det var opført, og bragte siden i Aaret 1728 hele Kirken i Brand. Det sidste reddedes kun ved overordentlig Anstrængelse, og ved noget Held, i Ildebranden 1795, men kunde ikke reddes i 1807, da Kirken anden Gang sattes i Brand ved sit Spiir.

Deslige gjentagne Ulemper maatte vel advare imod høit Spiir, om saadant endog kunde forenes med architectonisk Skjønhed.

II.

Kirken efter Branden i 1807.

Saasnart der kunde tænkes paa at rydde op i og omkring den afbrændte Kirke, og at samle samt opbevare de uforbrændte Ting, som Ilden havde efterladt, blev dertil fra Universitetet, under hvis Curatel Vor Frue Kirke fra de ældre Tider har staaet, føiet saadan Foranstaltning, som dertil var fornøden. Imidlertid modtog Directionen for

 

 

8
__________

Universitetet og de lærde Skoler fra Hs. Kongelige Høihed, daværende Kronprinds, en naadigst Skrivelse af 11te Januar 1808, hvori gaves tilkiende:

At, for grundigen at bedømme, paa hvad Maade den afbrændte Kirke bedst kunde istandsættes, havde Directionen at foranledige, at dens Rudera besaaes af Professor, nuværende Overbygnings=Directeur Hansen, og at af ham affattedes Plan og Overslag til dens bedste og hensigtsmæssigste Istandsættelse, hvilke dernæst nærmere maatte forelægges tilligemed Directionens Betænkning.

Ifølge denne Befaling indbød Directionen Overbygnings=Directeuren og den af Universitetets Professorer, som paa dets Vegne er Procurator Templi, for med dem at overlægge om Sagen.

Ved denne Undersøgning maatte Valget blive imellem 2de Planer: enten nemlig at opbygge Kirken i sin forrige Form, og da indskrænke sig til de forrige Fundamenter, samt benytte Rudera som de stode, eller at vælge en forandret Form, som mere stemmede med den simplere og ædlere græske og romerske Stiil.

 

 

9
__________

Den første af disse Planer blev fulgt efter Branden i 1728, men allerede den Tid, og end mere siden, bemærkede man, at denne Form ikke alene indskrænkede Kirken i sit Indre, men at den ogsaa, formedelst det høie Spiir, blev saa kostbar at holde vedlige, at Midler til den aarlige Vedligeholdelse, og til mellemkommende Hoved=Reparationer, ikke kunde tilveiebringes af Kirkens aarlige Indtægter. Den anden kunde derimod give Kirkens Indvortes meer Rum og Beqvemmelighed, undvære det kostbare og farlige Spiir, og dog udmærke sig ved ædel Architectur. Gothiske og Græsk=Romersk Bygningsstiil lod sig ikke foreene uden at maatte frembringe en uformet Middelting.

Efterat Hs. Majestæt Kongen, med Hensyn til Resultatet af disse foreløbige Undersøgninger og Overveielser, havde allernaadigst tilladt, at Overbygnings=Directeuren ikke skulde være bunden til den ældre Form, men blot kunne benytte de staaende Rudera forsaavidt som de kunde passe ind i en nye forandret Bygnings=Form, bleve Tegningerne Udarbeidede, og disse fra Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, efter foregaaende Brevvexling med det Kongl. danske Can=

 

 

10
__________

cellie, Hs. Majestæt allerunderdanigst forelagte. Det behagede Allerhøistsamme at give dem allernaadigst Bifald, og at overdrage til Overbygnings=Directeuren at udføre dem, under Overlæg og i Forening med en Commission, som tilligemed ham bestaaer af et Medlem af det Kongl. danske Cancellie, et af Directeuren for Universitetet og de lærde Skoler, og den af Universitetets Consistorium, til hvem Curatelet over Kirken er anbetroet.

Det var i Midten af Aaret 1811 at med Arbeidet ved Kirkebygningen gjordes Begyndelse. Den i dette og i de nærmest=følgende Aar vedvarende Krigstid med alle dens Følger maatte forvolde, at dette, som andet offentligt Bygnings=Arbeide, kunde ikkun gaae langsomt frem; imidlertid fortsattes det dog uden gandske at afbrydes, indtil det i Aaret 1817 blev angrebet med større Kraft. Dertil fremskyndede de religiøse Høitideligheder, som Reformationens Jubelfest gav Anledning til. Hans Majestæt Kongen besluttede, at ville formere disse Høitideligheder ved at lægge Grundstenen til Metropolitan=Kirkens Alter. Til den Ende maatte Bygningen til den Tid være under Tag, og dens indvortes som dens udvortes Form, i det mindste

 

 

11
__________

i det Raae, være antydet. For at dette kunde skee og Bygnings=Arbeidet saavidt fremmes, lod Hans Majestæt fra Financerne anvise 200,000 Rigsbankdaler Navneværdie.

Øiemedet blev ogsaa opnaaet. Indtil 1ste Novbr. 1817 vare samtlige Kirkens Mure fuldeligen opførte, Taget reist, og dets Sider bedækkede med Stene, Sidevinduerne forfærdigede og indsatte; ogsaa var dens indvortes Form antydet ved dens Colonner, Forskaling o. s. v.

Paa Reformations=Jubelfestens anden Dag kunde altsaa den bestemte Høitidelighed udføres, og den udførtes saaledes:

Hans Majestæt ankom med sit talrige Følge i Procession til Kirken om Formiddagen Kl. 12.

I Forveien havde Stadens Geistlighed og Universitetets Professorer samlet sig med Medlemmerne af det Kongl. danske Cancellie, af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, og af Commissionen for Kirkebygningen, og taget Plads i Choret omkring Alter=Pladsen.

Ved Indtrædelsen i Kirken modtoges Hans Majestæt af Bygnings=Commissionens Medlemmer, som ledsagede Allerhøistsamme op i Choret.

 

 

12
__________

Efterat Hans Majestæt havde der taget Sæde, istemtes fra Orgelpladsen, af et Synge=Chor, som understøttedes af blæsende Instrumenter, de 2de første Vers af Luthers Psalme: Vor Gud han er saa fast en Borg.

Derefter traadde Geheime=Conferentsraad Malling frem, som første Medlem af Universitets=Directionen og af Commissionen for Kirkebygningen, og indbød til den høitidelige Handling ved følgende Indlednings=Ord.

__________


Stormægtigste, Allernaadigste

Arve=Konge og Herre !           

Med de inderligste Følelser af Glæde og Taknemmelighed bøie vi os for Deres Majestæt inden disse Mure. De opreistes for at giengive Riget dets Metropolitan=Kirke: dette Herrens Huus, hvor forhen Danmarks Konger, deres Majestæts høie Fædre, salvedes og troendes, hvor samtlige Rigets øverste Kirkelærere indviedes til deres hellige Kald, og hvor de Kirkeskikke hævdedes, hvilke Loven bød, at skulle være til Mønster og Regel for samtlige Rigets Menigheder.

 

 

13
__________

Fra fjerne Tider stod hiint, det ypperste blandt Danmarks Templer - ikke altid urørt af de Vanheld, som endog i de blide Fredsdage kunne true og ramme alt menneskeligt Værk - men altid, efter Vaaden, som traf, gienoprettet, tilsidst ved Deres Majestæts Kongelige Oldefaders, Christian den 6tes, gudelige Omhue saaledes udvidet og forskjønnet, at Kongestaden kunde fremvise det som sin skiønneste, i længst Frastand beskuelige, Prydelse.

Et Uveir trak frem - ikke af dem, som i naturlig Orden kunne reise sig og ramme - men af dem, som Menneskets Stolthed og Avind og Rovsyge og Grusomhed, foreente med Klygt og Kraft, kunne fremkunstle. Rasende luer, de meest flammende, som Fiendehaand nogensinde udspredde, fore frem over Axels gamle Stad: de krydsedes i Hobe omkring det trekronte Spiir: alt Antændeligt maatte antændes: Redning blev umulig: Spiir og Kirke sank i Gruus.

Dog! jeg bør ikke tøve ved Billedet af denne Ødelæggelsens Vederstyggelighed.

Hellere skal jeg henvende mig til de fredeligere Anskuelser, som deres Majestæts Kongelige Omhue og Naade fremvinkede, og som Deres høie Nær=

 

 

14
__________

værelse her i Dag forøger, som i Antal, saa i Værd.

Store Vanheld kunne forbause; men det faste, det sindige Mod kunne de ikke nedslaae. Dette staaer altid urokket, seer, efter Ødelæggelsers Øieblikke, ikke saameget tilbage til det der ligger, som fremad til det, der igjen kan fremstaae: overlægger, hvorledes det Faldne kan reises, det Forstyrrede ordnes, og Forstyrrelsen glemmes.

Saaledes Modet i Deres Majestæts Barm. Neppe øinede De Ruinerne af Fordums=Templet paa dette Sted, før De tænkde paa at reise det paa Nye.

Skulde Rigets Hovedkirke blive liggende i sit Gruus? skulde dens Helligdomme for stedse være adspredte? Skulde derfra herefter ingen Lovsange kunne opstige til Herren den Alsommægtigste? ingen evangelisk Lære, ingen Trøst, intet Haab, derfra fremdeles kunne forkyndes? - Enhver saadan Tanke var for Deres høie Siel utaalelig.

Selv under Krigens fortvarende Trængsler gaves derfor de første Kongebud om at forberede til nye Tempel=Bygning; og saasnart Fredens de blidere Dage vare gjenvundne, gientoges disse Kongebud, altid med lige Omhue, lige Iver.

 

 

15
__________

I Tider og Tilfælde, som de, der fulgde Aaret 1807, kunde dette, som ethvert andet Fredsværk i Krigs=Tid, ikke andet end gaae langsomt frem. Kostbarheden af Alt hvad til Bygning skulde anskaffes, Vanskeligheden i at aabne Tilførsel igjennem fjendtlige Flaader, der krydsede omkring Rigets Kyster i enhver Aarstid, naar og saalænge krydses kunde, Nødvendigheden til at henstyre Arbeidskræfterne til meer paatrængende Dont, Udgivterne, som Stats=Kassen maatte udrede, og hver Mand maatte yde i fuldere Maal til det Heles Forsvar og Opretholdelse: Alt dette, og meget Andet, lagde Hindringer i Veien.

Midt under disse blev dog Planen lagt, Arbeidet begyndt, og dette standsede ingensinde ganske, men fortsattes uafbrudt, saameget som Omstændighederne det tillode.

Aaret frembrød, det vi nu opleve. Det blev mærkeligt som det tredie Aarhundredes Jubelaar, fra den Punct i Tiden, da Kraftmanden Luther offentligen fremstod, og med urokket Iver forkyndte, igjennem det omtaagede Mørke, den rene, lyse, blide evangeliske Lære, som vor guddommelige Religionslærer Selv, og ved Sendebudde, af ham underviste,

 

 

16
__________

drog ned fra Himmelen til Jorden: en Lære, som i sin oprindelige Reenhed og Klarhed hævder den menneskelige Aand, denne Alskaberens herligste Gave, sin Ret til at grandske de hellige Bøger, og efter disse at tilbede i Aand og Sandhed: en Lære, der udbredte Lys, Liv og Held, ogsaa til vort Norden.

I dette for Stat og Kirke saa mærkelige Aar vilde deres Majestæt, at det her begyndte Arbeide skulde med forøget Kraft drives; og dertil lod De, allernaadigste Konge! overordentlige Midler for dette Aar anvise.

Ved disse Midler er Deres Majestæts Villie saameget som muligt, efterkommet.

Nu staaer Bygningen, som den sees, formet i det Væsentligste af dens Udvortes. Dens nye Mure indhegne, dens nye Tække omhvelver dette indre Rum, hvor Meenighed, naar Alt er fuldfærdigt, skal igien kunne samle sig for Herrens Alter, hvor den evangeliske Lære, som Luther forkyndte, skal herefter som forhen, kunne høres fra Ordets Tienere, hvor fælles Andagt skal atter kunne lue i gudelige Sjæls=Opløftelser, og hellige Lovsange lyde høit for Lysets og Livets Fader.

 

 

17
__________

Men af de udvortes Prydelser mangle nogle; af de indvortes end flere. Hertil haves endnu for en Deel Midler; de end videre fornødne sees tillidsfuldt i Møde.

Hvo skulde imidlertid tvivle om, at ogsaa denne Tillid vil fyldestgjøres? Fra fjerneste Oldtid af ivrede sig Fyrster og Folk for at reise, og at pryde Templer for offentlig Gudsdyrkelse. Selv Hedenolden fremstillede saadanne som Mesterværker i Styrke, Konst og Pryd. Igjennem den christnede Middelalder viiste sig samme Aand. Statsstyrerne gave Exempler, Statsborgerne yndte disse, prisede dem, og fulgte dem. De Rige gave dertil af deres Overflod, de Formuende af deres Undværlige, de mindre Formuende betænkte sig ikke paa at yder deres Skjærv.

Skulde vel denne Fortidens Aand, endnu saa levende i Kongeborgen, have fjernet sig fra Folket? Skulde denne Sands for hvad der er høit og helligt, for hvad der er til Almeenhæder, være tabt? eller Danmark være bleven saa usselt, at det blot skulde kunne begynde, ikke fuldende, eller kun spagt og sent fuldende, sin Kongestads, sit Lands Hovedkirke?

 

 

18
__________

Denne Tanke vil man ikke kunne tillade sig i en Tid, der gjør Paastand paa, at have opnaaet en høiere Culturgrad, den mere oplyste Christelighed: i et Aar, da Herrens Velgjerninger imod sin Kirke i Norden høitideligen erindres: i et Land, som af Gud velsignes med rigelig Grøde, den Folket kan ved Hjemstavnen nyde i Roe, medens hele Skarer af udhungrede Huusfædre, Huusmødre, Ynglinger og Børn maae, gjennem Kummer og Farer, vandre fra Fædreboliger ud til fjerne Lande, for at søge det, de dog ogsaa der vanskeligen finde: Arbeide og Brød. -

Jo! Vor Frue Kirke vil fremstaae, snart fremstaae, ikke allene gjenopbygget, men ogsaa værdigen, hæderligen, prydet.

Det nødvendigste, vanskeligste, kostbareste er fuldført, eller nær ved at fuldføres, og dertil gaves Midler. Det mindre vanskelige og bekostelige staaer tilbage. Tilskuddene dertil haabe vi fra Deres Majestæts Høimodighed, fra Medborgeres Velvillie.

Salomon byggede Herrens Navn et Huus, stort, fast og herligen prydet. Værket var svært, kostbart. Tusinder og Tusinder arbeidede derved,

 

 

19
__________

ydede dertil; men ved Kongebud og Velvillie dreves Alt; i faa Aar fremstod derfor Templet, og al Israel saae det, søgte det, og glædede sig.

Allernaadigste Konge! Til den meest betydende af de tilkommende Prydelser, Kirkens Alter, behager det deres Majestæt, i denne Stund at ville lægge Grundstenen, og hos denne tillige Mindetegn om Tiden, da dette skeede. Som saadanne Mindetegn fremlægges allerunderdanigst for Deres Majestæt en Plade, som fører denne Indskrift:

"Aar efter Christi Byrd 1817 feiredes det tredie Aarhundredes Jubelfest, til minde om den ved Dr. Morten Luther forkyndte evangeliske Lære. Paa Festens anden Dag, den 1ste November, lagde Danmarks Konge, Frederik den Sjette, Grundstenen til Alteret for Vor Frue Kirke, efter at Kirkens Mure, ved Kongens priselige Omhue, vare opreiste fra det gruus, hvortil fiendtlige Overfald havde nedstyrtet dem." -

Dernæst de tvende Skuepenge, hvilke Deres Majestæt har ladet præge til Erindring om nuværende Jubelfest: den ene, som viser, at det var Deres

 

 

20
__________

Majestæt, der lod Festen feire: den anden, at det var Luther, til Minde om hvis høie Daad for evangelisk Christendom den feiredes.

Disse Mindetegn skal Jorden - gid til de sildigste Dage! - gjemme: Handlingens Høitidelighed skulle Aarbøgerne forkynde for Efterkommerne. Vi, de nulevende, som ere lykkelige nok, til at være Øienvidner, - Os vil Høitideligheden være i levende Minde, og saa ofte vi til den see tilbage, saa ofte vil vort Ønske være det samme som i dette Øieblik: "Gud velsigne Kongen! og krone med Held denne, som enhver, hans landsfaderlige Idræt."

__________

Nu traadte Hs. Majestæt ned i den for Alter=Grunden indrettede Fordybning, og lagde Grundstenen paa den Maade, som ved saadan Høitidelighed er sædvanligt.

Efter at Hs. Majestæt igjen havde taget Sæde, nærmede sig Universitetets Rector, Dr. i Theologien, Hornemann, og takkede Hs. Majestæt allerunderdanigst i disse Slutnings=Ord:

 

 

21
__________








Allernaadigste Konge!

Velgiørende Fader

for Deres Land og Folk!

Da Deres Majestæt gik ind her førstegang mellem Levningerne af den Ødelæggelse, hvori fiendtlig Ild, under Jubelskrig, havde nedstyrtet denne Gudshelligdom; da saaes fortørnet Vemod at mørkne Deres hulde Faderblik. Men Deres Villie bød, hastigbestemt, og med fast Beslutning: Landets Hovedkirke skal reises igien af sin Aske!

Deres Kongelige Ord har nærmet sig til Opfyldelse, fornemmelig ved Deres Egen Kongelige Gavmildhed: ved Den - først ved den blev det muligt, at De her, paa denne Dag, som er Dagen efter Luthersdag, omgiven af en Deel af Deres trofaste Folk og udkaarne Mænd, kan helligholde med os denne høje, skiønne, dobbelte, religiøse Fest.

Jesu Religion havde, ved ufornuftig Mistydning af dens guddommelige Lære, tabt meget,

 

 

22
__________

meget af sin milde Glands: Luthers lyse Aand begyndte at arbeide paa, at give den sin tabte Glands tilbage: dette Huus er bestemt til, herefter som tilforn, at bevare og udbrede Frugterne af Luthers Kæmpedaad for Sandhed og Ret.

Her, hvor det afbrændte Herrensalter skal, snart som vi haabe, fremstaae igien i forhøiet Glands, har Deres Majestæt nedlagt og befæstet Grundsteenen for dette vordende Alter, og for dette vordende Tempels ny forskiønnede Bygning: vi ønske, vi haabe, vi bede til Gud: at denne høitidelige Handling af vor høitelskede Monarch maae vorde os et Varsel for, at Forsynets Øie vil vaage over denne sin gienoprettede Helligdom, vil afværge fra den nyt fientligt Overfald, vil med himmelsk Velbehag velsigne det Arbeid, som her igien skal vorde foretaget, til religiøs Oplysnings Befordring, til Sandheds, Retskaffenheds, og Dyds Udbredelse og befæstelse blandt Menneskene, til Held for Konge, Land og Folk:

Deres Majestæt har her nedlagt tre skiønne Symboler i den yndigste Forening: Pladen med dens Indskrivt, Sandheds Udtryk og Religionens Symbol, har De nedlagt mellem to for os Danske

 

 

23
__________

og for os Evangeliske Christne høistdyrebare Symboler: to Skuemynter har Deres Majestæt her med egen Haand nedlagt jevnsides, prydede med de skiønneste Præg af Deres Majestæts Eget og af Dr. Morten Luthers hulde Billeder: begge for os alle betydningsfulde, evigkiære Minder om fast, urokkelig Tillid til Gud, vor faste Borg, i Farens Time og i Nødens Stund.

Ved denne hulde Forening har Deres Majestæt sagt Verden og Deres Folk: hvor inderlig Deres høie Agtelse er for hiin sieldne, modige, kraftfulde, som De selv, i Nød og Fare urokkelige Mand; og for religiøs Oplysning og Dyd, hvis ivrigste Befordrer Luther var, og De Selv, vor dyrebareste Monarch og Folkets Fader! ogsaa er, og altid var, og stedse vil være.

Mig blev den skiønne Lod tildeel, her ved det vordende Alters, og ved Tronens Fod - thi hvor Kongen er, der er Kongens Trone - at takke Deres Majestæt i alles Navn for det nye Beviis paa Landsfaderlig Huld, som De ved denne skiønne, offentlige, festlige Handling atter har givet Deres elskede Folk. Religion og Dyd ere Grundstøtterne for Fyrsternes Troner, og for Nationernes Held;

 

 

24
__________

naar Kongen dyrker, hædrer og handhæver hiin, befordrer Han denne; og dette giorde - idag og igaar, og altid - vor Konge vor Fader, Frederik, den Vise, den Gode, den af os alle saa inderlig Elskte! og derfor frembærer vi her vore Hierters Tak; og derfor vil Himlens Gud belønne sin Yndling med sine bedste himmelske Velsignelser, med sit høje guddommelige Velbehag. Han, den Ufattelige men Eviggode, vil velsigne Deres Gudhengivne Sind med Dydens Løn, som er Selvbevisthed af ædel Daad, og salig Tilfredshed og Sielefred. Han vil sprede Glands om Deres Kongetrone og Kongehuus. Han vil opfylde med Retsinds høie Fryd Deres hulde Faderhierte, som omslutter alle Deres troe Undersaatter og elskede Børn, og sætter sin høieste Glæde i at uddele Velsignelse og Held til os alle!

__________

Ædle Medborgere og Danske Mænd! Vi ville ikke nu ophøre at ligne os selv: Vi ville ikke nu lade os betage vor gamle hidtil hævdede Roes: Goddædighed er et Særkiende hos det Danske Folk: Vi ville skiønne paa vort Lands atter voxende Held un=

 

 

25
__________

der vedvarende Nød paa mange andre Steder, hvor talrige Familier ihobetal forlade Arnested og Fædernejord, og søge Hielp hos Fremmede - men finde ingen Hielp! Vi ville ligne vor ophøiede Monarch i velvillig Gavnelyst, i ædel Velgiørenhed, i rund Gavmildhed mod dette endnu ufuldendte Gudshuus, at det igien maatte vorde, hvad der for Ti Aar siden var: et Tempel, Herren helliget, indviet til den Eviges Tilbedelse, til Sandheds Erkiendelse, til Retsinds Hævdelse, til Dydens Dyrkelse, til Fornuftens Seiren over Vantroe og Overtroe, over sandselig Ufornuft og forvildet Phantasie, til Jesu Religions offentlige, høitidelige Forkyndelse for alle forenede Lemmer af vort christelige Samfund.

Dette er Kongens Ønske; Han har lydelig udtalet dette Ønske, ved Sin Egen udviste høie Gavmildhed, og ved den her idag foretagne Handling. Hans Folk vil istemme dette Ønske, og vise dette i Gierningen, ved at bidrage, ogsaa sin Deel, til Ønskets Opfyldelse!

Medborgere! Arbeidet ved den ny vordende Kirke er nærmest Arbeid for Menigheden, men dernest ogsaa for det hele Folk, og for Staten

 

 

26
__________

selv. Naar Almeenheden forener sig til at bære Byrden, da vorder denne ikke trykkende, men let, og Lønnen for den almeene Deeltagelse skal vorde skiøn og herlig, og vis: Almeentilfredsheds vinkende Krands ved Maalets Ende!

__________

Til Slutning bleve de tvende sidste Vers af ovenmeldte Psalme afsjungne; hvorefter Hs. Majestæt forlod Kirken, og begav sig med sit Følge til Trinitatis=Kirke, for der at bivaane Universitets=Høitideligheden i Anledning af Jubelfesten.

__________

Fra den Tid af indtil nu er Bygnings=Arbeidet fortsat uden at afbrydes, men har dog ikke, af Mangel paa saadan disponibel Fond, som den der i Aaret 1817 ved Hs. Majestæts Naade var gjort muelig, kunnet gaae frem med en saadan Drift, som da.

III.

Hvad Kirke=Bygningen hidtil har kostet,
og hvorfra Omkostningerne ere
fremkomme.

Det var, som foranmeldt, i Aaret 1811 at med Bygningsarbeidet egentligen begyndtes.

 

 

27
__________

Fra den Tid af indtil 31te August d. A., er, efter de derover holdte Bøger, for Materialier, i Arbeidsløn, og hvad ellers udfordredes, udbetalt ialt 367,836 Rbdlr. 70 sk. N. V.; men da Arbeidet er fremgaaet og Materialierne ere anskaffede under afvexlende, især i Aarene 1813, 1814, 1815, høistufordeelagtige Courser af Sedler mod Sølv, saa reducerer Seddel=Summen sig til en meget mindre i reel Værdie, hvilken dog altid er den, hvorefter Materialier og Arbeidsløn, m. m. rette sig.

Fra Midten af 1813 til Midten af 1817 var Rigsbanksedlernes Cours mod Spec. over 500. Fra den Tid indtil nu har den været derunder. Ingensinde var dog dens laveste Dalen efter Midten af 1817 forholdsmæssig mod dens høieste Stigen før den Tid. Man kunde antage Middelcoursen igjennem alle Aarene slettere, end 500. Men lægger man endog saadan Middelcours til Grund, beløber dog den ovenmeldte Udgiftssum, beregnet til Species, sig ikkun til 73,567 Species.

Det blotte Taarn med Spiir, kostede i Aarene fra 1742 til 1751 at opføre og pryde imellem 80 og 90000 rdlr. rede Sølv, og i Aarene 1791 til 1795 at istandsætte, da det var blevet

 

 

28
__________

brøstfældigt, over 70000 Rdlr. d. C., i en Tid da Curantsedler stode omtrent Pari med Sølv.

__________

Kilderne, fra hvilke Indtægterne til at udrede de ovenanførte Udgifter ere indkomne, og have været følgende:

1 Brandforsikrings=Kassen:

Den forrige Kirkebygning var i sin Tid bleven forsikret imod Ildsvaade til den høieste Sum, som Brandforsikrings=Forordningen af 1795 for nogen Bygning tilstæder. Efter Fradrag for Rudera o. s. v., i Følge bemeldte Forordning, indbetaltes det øvrige fra Brand=Kassen til Universitetets Qvæstuur=Kasse, deels med Obligationer, deels i Contanter, alt d. C., som derefter meer og meer faldt i Værdie. Til denne Sum føiedes hvad som indkom for bortsolgte Materialer, der ligeledes indbetaltes i Qvæstuur=Kassen, ogsaa i dansk Courant.

Derfra er Kirkebygningen kommen tilgode, efter at dansk Courant er omskreven til Rigsbankpenge, og efter at Obligationerne ere, dog ikke førend under de bedre Priser, i indeværende Aar, realiserede:

 

 

29
__________

Cont., Rigsbankp. R. B. 10,146 R. 64 sk.
Obligationer udbragt til 26,430 -- 70 --
_____________
36,577 R. 38 sk.

2 Collect i begge Rigerne og Hertugdomme.

Den blev bevilget ved Kongeligt Rescript, saaledes som for brandlidte Kirker almindeligen er sædvanligt. Men Tiden, i hvilken Indsamlingen skeede, var uheldig. Samfærselen imellem Danmark og Norge var afbrudt. Krigens Byrder trykkede overalt. Det Indsamlede blev erlagt saagodtsom alt i dansk Courant.

Collecten indbragte derfor (dansk Courant reduceret til Rigsbankpenge) ikkun 26,354 Rbdlr. 48 sk. N. V.

3 Den ved Placat af 22 October 1813 paabudne Brandhjelp af Kirkerne i Danmark.

Det er antaget ved danske Lovs 2-22-64 og adskillige Reskripter, at naar nogen Kirke tager saadan Skade, som ikke af dens egen Indkomst kan hjelpes, da skulle andre Kirker dertil af deres Midler bidrage. Statens Hovedkirke undergik total Ødelæggelse ved fiendtligt Overfald, hvis voldsomste Stød traf Hovedstaden allene. Forhen, efter mindre Ulykkes=Tilfælde, var Kirken op=

 

 

30
__________

reist paa nye ved Bidrag af Brandstyr og andet Paabud.

Disse Omstændigheder tog Hans Majestæt Kongen i Betragtning, og bød da ved den nævnte Placat, at enhver Kirke i Danmark skulde eengang for alle yde sin Hjelp til Vor Frue Kirke med en Skjeppe Byg af hver Tønde Kirke=Tiende ydende Hartkorn, som kunde modtages enten paa eengang eller i 4 paa hinanden følgende Aar, et Fjerdingkar hvert Aar, at betales efter Capitelstarten for ethevert Aar, i hvilket Bidraget erlagdes; men da Krigens Byrder paa den Tid trykkede fra mange Sider, formildede Hans Majestæt Betalingen saaledes, at den ikke skulde overstige 2 Mark Rigsbankpenge S. V. pr. Skjeppe, eller 8 Sk. S. V. pr. Fjerdingkar af den bestemte Korn=Qvantitet; hvortil endnu føiedes, at Bidraget, forsaavidt det blev at erlægge af Kirker, hvis Tiender vare overdragne til Yderne ved Foreeninger om Betaling i Penge, ikke skulde svares høiere, end med 1/24 Deel af hvad Kirken, eller dens Eier oppebar i Penge. Hvilken Forskjel, Formildelsen i Betalingen med 2 Mark pr. Skjeppe Byg isteden for Penge efter hvert Aars Capitels=Taxt, har foranlediget i Ind= 

 

31
__________

tægten for Kirkebygningen, sees deraf: at Middeltallet af Sjællands Capitels=Taxt for de 4 Aar 1813, 1814, 1815 og 1816 var omtrent 1 Rbdlr. 25 sk. eller 121 sk. N. V., da derimod 2 Mark S. V. udgjorde efter Cours 375 ikkun 60 sk. N. V. Ved Betaling efter hvert Aars Capitelstart vilde altsaa Kirkebygningen have erholdt over det dobbelte.

Af det formildede Bidrag er indkommen indtil 31 August d. A., i alt N. V. 148,794 R. 19 sk. Da nogle Restancer endnu ere udstaaende, og nogle Regnskaber endnu ikke ere aflagte, kan det Netto=Beløb ikke endnu vides.

4 De af Hans Majestæt i Aaret 1818 allernaadigst anviiste, i det foregaaende ommeldte 200,000 Rbdlr. N. V., deraf ere hævede for Kirkebygningen indtil 31 Aug. d. A. 165,000 Rbdlr.

5 Renter af de Obligationer, som fra Brandkassen og ellers have været til Disposition indtil de realiseredes, 2,893 Rbdlr. 27 sk.

6 Gaver.
Den betydeligste af saadanne er ved testamentarisk Disposition skjenket af den her i Staden afdøde Stads=Veiermester Thomsen og hans Broder

 

 

32
__________

Raadmand Thomsen i Fredericia. Den beløber sig til 10,000 Rbdlr. S. V., men hviler i en Pante=Obligation, er derfor ikke endnu disponibel, og anføres derfor, skjøndt altid vis, dog ikke her iblandt de contante Midler.

Ligeledes har Hr. Conferentsraad, Ridder af Dannebrog, Bruun havt den goddædige Opmærksomhed for Kirken, at skjænke den en Kirke=Klokke, der mueligen kan bruges som den er, og ellers afgive Metal til Klokkestøbning i Forening med den, som haves fra de forrige Kirkens Klokker, hvilke ved Ilden smeltedes, men ikke fortæredes.

I andre Smaae=Gaver, og nogle faa tilfældige Indtægter, som dertil ere lagte, er indkommet, 3,502 Rbdlr. 84 sk.

Den Begyndelse, som saaledes ved større og mindre Gaver er gjort, tør man vente fortsat, især til Kirkens indvortes Prydelser, af hvilke i den ældre Tid ikke faa gjordes muelige vad privat Goddædighed.

Naar man sammenregner hvad saaledes, fra Kirkebygningens Begyndelse indtil 31 Aug. d. A., da General=Beregning sidst affattedes, er indkommen i Contant, findes, at disse Summer tilsammen=

 

 

33
__________

tagne udgjorde da . . . . . . . . . N. V. 383,122 R. 24 sk.
Udgivten var til den Tid . . . . . . . . . 367,836 -- 70 --
_____________
Mere altsaa til 31te August
indkommen end udgivet . . . . . . . . .
15,285 R. 50 sk.

hertil havde man endnu samme Tid at gjøre Regning paa det tilbageværende af den Sum, som Hs. Majestæt Kongen i 1817 allernaadigst skjænkede fra Financerne, den Thomsonske Gave, naar den i sin Tid indkommer i Contant, det endnu resterende af Bidraget fra de danske Kirker, og Indtægten af en Collect fra de danske vestindiske Øer, hvilken der ikke i Krigens Tid kunde finde Sted, og derfor først nu er anordnet. Om sammes Beløb har man endnu ingen underretning. Imidlertid er Bygnings=Arbeidet vedblevet at fortsættes, skjøndt i dette Aar med mindre Drift, end i det sidstafvigte, saa dog stedse uafbrudt.

__________

Commissionen slutter her sin Beretning om Vor Frue Kirke. Den har troet, at det vilde være enhver, som hæfter sin Opmærksomhed til hvad der hædrer Stat og Religion, behageligt, at være underrettet om, hvad hidtil er virket for Rigets Metropolitan=Kirke, til sammes Opreisning

 

 

34
__________

fra det Gruus, hvortil den nedstyrtedes ved et af de største locale Uheld, som, i sidste næsten mageløse Krig, hjemsøgte, ikke Danmark allene, men ogsaa andre Europas Stater. Commissionen ønsker intet hellere, end at den snart maatte i en fortsat Beretning kunne gjøre offentligen Rede for Kirkebygningens endelige Fuldførelse. Hvad dertil endnu udfordres, er ikke lidet. Det egentlige Beløb, som beroer paa Tider og Priser, kan ikke med fuld Vished nu beregnes. Ved Hans Majestæt Kongens vise Omhue, og ved goddædig Medvirkning fra Medborgere, vil Kirken dog vist, og, vi haabe det, snart fremstaae som fuldført.

Dertil give Gud Lykke!


__________








 

 

35
__________








Forklaring

over

Grundtegningen.

_____

Den er deelt ved en paa langs fortløbende Stræg i Midten. Den eene Side A. viser Kirkens nedre Etage: den anden B. dens øvre Etage. Det maae altsaa bemærkes, at saadan som enhver Side viser sig i Halvt, saadan bliver den anden Side i hver Etage.

Første Etage A.

a) Colonnaden ud til Nørregade

b) Hoved=Indgangs=Døren

c) Vestibulen

d) Trappegangen for Trapperne op til 2den Etage

e) Entreen ind i Kirken

f) den bageste brede Gang

g) Side=Døren

h) Indgangen til Stolene ved Gulvet

i) Arcaderne med Nischer, i hvilke Figurer af de 12 Apostle anbringes i fuld Størrelse, 6 paa hver Side. I Buerne af Arcaderne anbringes Stole

k) det store Kirke Gulv


 

 

36
__________

l) Choret omkring Alteret

m) Alteret

n) Prædikestolen

o) Sacristiet og lige over for Daaben

p) Pantheon, hvor Monumenter kunne opsættes for Afdøde; ligesom og dertil kunne anvendes de 2de brede ydere Gange langs Kirken. End videre kan der vælges passende Sted for Tavler og Inscriptioner til Minde om dem, som ved Goddædighed vise sig Kirkens Velgiører m. f.

Anden Etage B.

I 2) Vestibule og Trappegang med Trapper

3) Pladsen for Orgelet med sine 2 foranstaaende Colonner

4) Gangen, hvorfra Indgang til Stolene

5) Stolene mellem Colonnerne, 14 paa hver Side.


__________








 

 
Grundtegning

[37]
 

 
Frue Kirke seet fra Nørregade

[Foldet planche]
 

 
Kirkens Indre seet fra Orgel Pladsen

[Foldet planche]
 

Opdateret: ons dec 24 16:46:44 CET 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top