eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Fra det gamle Kongens København

Fra det gamle Kongens København
    - kap. 13

Kbh., Gyldendal, 1910

J. Davidsen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet april 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

295.png

Det første danske Dampskib.

_____

Det er nu noget over halvfjerdsindstyve Aar siden, at det af Fulton byggede første Dampskib, kaldet "Clermont", forlod Hudsonflodens Bred paa sin Prøvetur. Tusinder af Tilskuere havde samlet sig for at se Miraklet af et Skib, der uden Sejl og trods Vind og Strøm banede sig Vej paa Floden. De fleste tvivlede om, at Forsøget vilde lykkes, og der fattedes ikke paa lidet smigrende Forudsigelser. Men "Clermont" gjorde dem alle til Skamme. Et nordamerikansk Blad fra hin Tid giver følgende Skildring af den Skræk, der betog Mandskabet ombord i de andre Fartøjer paa Floden: Uagtet Vind og Strøm var Skibet imod, saa de med Forbavselse, at det stævnede hurtig frem imod dem, og da det kom saa nær, at man kunde høre Støjen af Maskineriet og Skovlene, smuttede mange af Folkene ned under Dækket for ikke at se det rædsomme Skuespil, eller de forlod Fartøjerne og skyndte sig

[295]

296

i Land, medens andre kastede sig paa Knap og bønfaldt Forsynet om at befri dem fra enhver Berørelse med det forfærdelige Uhyre, der gik frem paa Bølgerne og belyste sin Vej med den Ild, det udspyede. For at dette kan forstaas, maa det bemærkes, at til Brændsel paa "Clermont" benyttedes tørt Grantræ, der gjenneni Skorstenen udsendte utallige Gnister.

Nu var Dampskibet og dets Brugbarhed til Sejlads en Kjendsgjerning, Den store Opfindelse havde vist sig praktisk. Jeg skriver ikke Dampskibets Historie eller vil berøre den Udvikling, det gjennem forskjellige Forbedringer, ved Høj- eller Lavtryksmaskiner, ved Skruepropeller o. desl. har faaet, indtil det har naaet den Fuldkommenhed, som det har i Nutiden. Det skal kun bemærkes, at Opfindelsens Vigtighed hurtig blev indset af Amerikanerne og andre søfarende Nationer, navnlig Englænderne. De sidstiævnte vare de første, som (i 1815) byggede et Krigsskib med Dampmaskine (Fregatten "Fulton"), og inden faa Aar havde Nordamerika, Frankrig og Tyskland Dampskibe til Koffardifart i stort Antal. Hos os varede det derimod længe, før man fik et Dampskib. Først 11 Aar efter, at "Clermont" var trængt gjennem Hudsonflodens Vande, ankrede "Caledonia" paa Kjøbenhavns Rhed.

Uagtet der er hengaaet mange Aar siden den Tid, er der vel endnu en Del, som mindes den Sensation, som "Caledonia"s Ankomst hertil vakte. Det var Fredagen den 21. Maj 1819, at Budskabet om, at "Caledonia" var under Opsejling paa Rheden, kaldte Masser af Mennesker ud paa Toldboden. Da det uden Sejl, med en stærk Dampsøjle fra det høje Skorstensrør, med Hjulkasserne omgivne af hvidt Skum banede sig Vej hen til Toldboden, hørtes der et tusindstemmigt Hurraraab, som besvaredes fra Skibet. Det var dog med blandede Følelser hos Tilskuerne, at Skibet toges i Øjesyn. En gammel vejrbidt Matros gav sin Betænkelighed til bedste i forskjellige Udraab, der hurtig skaffede ham mange Tilhørere. "Fanden til Skude!" raabte han, "Øjenforblændelse, Hexeri! Det gaar aldrig rigtig til! Uden Sejl! Tak! Pokker skal gaa ombord der! I skal se, Børn, inden I ved et Ord deraf, springer den i Luften - og det skal jeg ikke have noget imod. Kommer der mange saadanne Skibe, hvad skal saa vi stakkels Sømænd tage os for? Det er at tage Brødet fra Landets egne Børn." En Nyboderskone, der havde hørt til, istemte hans Klager og fandt, at det var skammeligt af Regeringen, at saadanne skadelige Opfindelser bleve indførte. Det var

 

297

drøjt nok at leve og at skaffe Brødet, og naar nu Skibe ikke mere behøvede Sejl eller Master, hvorledes skulde saa skikkelige Søfolk faa Hyre. Da nu en tilstedeværende bemærkede, at der jo alligevel maatte være Folk ombord til at styre Skibet og til at foretage andre Arbejder, blev han af Matrosen slaaet af Marken med den Bemærkning: "Det kan man jo bruge enhver Landkrabbe til. Nej, Sømandens Tid er forbi, min gode Herre! Det gamle var godt nok, hvorfor i al Djævlens Skind og Ben noget nyt?"

Gjenstanden for denne Fordom, der jo her gjorde sig ligesaa vel gjældende som ved andre vigtige Opfindelser, havde imidlertid kastet Anker et lille Stykke fra Toldbodbommen. Det var i sit Ydre et ret kjønt Skib, men i Sammenligning med de store Kolosser, som man nu daglig har for Øje, højst uanseeligt. Dette kan sluttes deraf, at Maskinen kun var paa 28 Hestes Kraft, medens f. Ex. Sunddampskibet "Øresund" er paa 120 Hestes Kraft. Det var daværende Grosserer L. N. Hvidt, som, i Forening med Steen Andersen Bille (senere Charge d'affaires ved de Forenede Stater i Amerika) havde besluttet at anskaffe et Dampskib til Farten mellem Kjøbenhavn og Kiel. En kyndig Mand, Kommandørkapt. Michael Petronius Bille, nysnævnte St. Billes ældre Broder, blev sendt over til England; efter at han havde besøgt forskjellige Værfter, hvor Dampskibe vare under Bygning, uden at finde noget, der var passende til Øjemedet, kom han til Soho, i Nærheden af London, paa hvis Værft Dampskibet "Caledonia" netop var blevet fuldendt. Det havde foretaget flere Prøvefarter, der godtgjorde dets Sødygtighed, og det blev kjøbt for en Pris, der nu vilde blive anset for meget høj. Paa Sejladsen hertil blev det ført af ovennævnte Kommandørkapt. Bille; der var to engelske Fyrbødere og en engelsk Kok, men det øvrige Mandskab bestod af Danske. Denne Sejlads over Nordsøen var en vigtig Prøve for Fartøjets og Maskinens Dygtighed. Endnu havde ikke noget Dampskib gjort en saa lang Tur. Det havde ogsaa adskillige Fataliteter at bestaa; undertiden vilde Maskinen ikke lystre, og Skibet maatte ligge stille; et Par Gange maatte det løbe ind i en Havn paa Grund af Storm. Paa Farten fra London til Kjøbenhavn tilbragte det fjorten Dage, medens den længste Tid, et Dampskib nu bruger til denne Strækning, næppe er fem Dage.

Datidens Blade omtale Skibets smukke Indretning: "Man finder her et nydeligt Kabinet for Damer, en Forsamlingssal for Passagerer og et Køkken, hvor Maden koges ved den

 

298

Damp, der driver Skibet. Et Par Dage efter dets Ankomst, Søndagen den 23de Maj, foretog det en Lysttur til Helsingør. Der var ialt 106 Passagerer ombord; Prisen var høj; der betaltes 4 Rd. for Billetten og 3 Mk. for Beværtningen. Under en skjøn Musik og overalt hilset med Hurra fra de paa Toldboden, paa Kastelsvolden og paa Kalkbrænderierne forsamlede Folk sejlede Skibet Kl. 9 3/4 om Formiddagen med Raskhed til sit Bestemmelsessted Helsingør, hvorfra det igjen vendte tilbage om Eftermiddagen Kl. 3 med 118 Passagerer og ankom til Kjøbenhavn Kl. 6." - "Det er en Glæde at se," bemærker fremdeles Bladet, "hvorledes her den menneskelige Aand ved sin Opfindsomhed har bragt to hinanden saa modkæmpende Elementer, som Ild og Vand, til at forene deres fælles Kraft til Menneskets Nytte og Fornøjelse."

I "Skilderi af Kjøbenhavn" skrives den 1ste Juni: "Igaar Formiddags behagede det Ds. Maj. Kongen og Dronningen og H. D. Landgreve Karl af Hessen at tage det, paa Rheden liggende Dampskib i Øjesyn. Det høje Herskab sejlede derhen i en meget smagfuld Chaluppe og vendte tilbage Kl. 2 under Kanonernes Løsning fra Nyholm."

I samme Uge begyndte "Caledonia" sine regelmæssige Ture mellem Kjøbenhavn og Kiel med talrige Passagerer. Det skete en Gang om Ugen, men Skibet blev tillige benyttet til Ture til Klampenborg og Dyrehaven. I en Skrivelse i det ovenfor nævnte Blad omtales en saadan Tur. "Klokken er Trekvarter til Fire om Eftermiddagen. Man samles paa Toldboden. Adskillige Joller indtage Passagerne. Vi bestige Dampskibet, som ligger lige udenfor. Et Soltelt er spændt over hele Skibet. Man sætter sig paa de grønne Bænke. Passagerernes Antal forøges efterhaanden. Atter en Baad fuld - og atter en. Det varer ikke længe, og Skibet er propfuldt. Selskabet er stort og vilde ogsaa være behageligt, om det var mindre talrigt. Alle ere pyntelig klædte, og Damerne især i deres fulde Stads. Nu kan der ikke rummes flere. Man sejler af. Sjællands yndige Kyst glider som det nydeligste Landskab, med alle sine Landsteder, Haver, Bakker, Marker, venlig forbi os, og den skvulpende Sø med sine Sølvbølger vifter os svalende Kølighed i Møde. Inden vi vide et Ord deraf, og uden at mærke, enten man gaar eller sejler, rider eller kjører, nærmer man sig Charlottenlund, hvor mange hundrede Vogne rulle af sted paa Strandvejen, indhyllede l Støvskyer. Endelig øjne vi Bellevue. Man hilser os fra Land med Kanonskud. Baade komme os sejlende i Møde og indtage Passagererne.

 

299

Vi bringes med dem til en med Løv smykket Bro, som her er anlagt for Dampskibets Skyld, og vi gaa i Land. Hele Rækker af Vogne holde stille for at se de Rejsende stige ud. Sørejsens Farer ere overstaaede; den spanske Sø er passeret; men nu skal der vandres et Stykke igjennem en Slags Sandørken til Klampenborg. Ogsaa denne Besværlighed overvindes snart, og nu spadsere de Rejsende ad den lige Vej gjennem Skoven til Dyrehaven." - Hvad Brevskriveren fortæller om Dyrehavens Herligheder i 1819, forbigaas som ikke hørende til det nærværende Æmne.

Skibet, hvis Fører og Besætning vel endnu ikke vare ganske fortrolige med Maskinens Brug og Sejladsen, havde paa sine første Farter forskjellige Uheld. Saaledes kom det paa en af sine første Ture fra Kiel paa Grund ved en af Smaaøerne og blev først efter 9 Timers Forløb flot igjen. En anden Gang maatte det løbe ind til Falster paa Grund af et Brud paa Maskinen. Imidlertid tabte man dog ikke Tilliden til Skibet; der var altid en betydelig Del Passagerer baade paa længere eg kortere Ture, og Foretagendet betalte sig meget godt for Rhederne.

Begejstringen over Skibet gav sig Luft i forskjellige Digte i Bladene baade paa Dansk og Tysk. Et af dem, skrevet til Melodien "Kong Christian", lød saaledes:

Hil Dig, Du kom til Danmarks Land,
Du Snillets Baad!
Du Haab, Du Trøst for danske Mand;
Hver stridig Strøm, ustadig Vind
Beseirer Du med Kraft i Sind
Ved trofast Daad.
Du Helt i Storm og Strømmens Dyst,
Held følge Dig til hver en Kyst,
O Baad!

"Kom, Længsels Søn! kom til mit Bryst",
Saa raaber Du:
"Jeg bærer Dig til ønskte Kyst;
"Din Frygt ved Mod jag ud af Sind!
"Jeg tæmmer vældigt Strøm og Vind!
"Kom det ihu;
"Thi Styrken, som mig Kunsten gav,
"Den stedse vandt i Strid paa Hav -
"Kom nu!

"Neptunus selv er uden Magt
"I Kamp mod mig.
"Hans Trefork mig er underlagt,

 

300

"Helt snart jeg over vilden Sø
"Til elskte Ven, til elskte Mø
"Skal føre Dig.
"Il til min Barm, Du Længsels Søn,
"Og følg fra Sorg, fra Suk Løn
"Med mig."

Efter næppe et Par Aars Forløb anskaffede "Caledonia"s Rhederi endnu et Dampskib, "Dania", til regelmæssige Farter paa Jylland. "Caledonia" blev i Fart en halv Snes Aar, hvoraf det dog i den sidste Halvdel kun blev anvendt til Farter i Sundet, medens der til Kielerlinien blev anskaffet en anden og større Dampbaad, "Prindsesse Wilhelmine". I en lang Række Aar derefter var dog vor Dampskibsflaade indskrænket til enkelte Fartøjer, indtil Dampskibsfarten hos os i Aarene Fyrre tog et stort Opsving. Dette skyldtes navnlig Grosserer Prior, der yed at anskaffe flere Dampskibe etablerede en regelmæssig Indenrigsfart fra Kjøbenhayn til Øerne og Jylland paa forskjellige Punkter og derved lagde Grunden til det forenede Dampskibsselskab, der nu *) har henved 80 Dampskibe, større og mindre, saavel i indenrigsk som i udenrigsk Fart.

__________

*) i.e.: 1883.

 

__________

 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn apr 23 17:03:14 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top