eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Fra det gamle Kongens København

Fra det gamle Kongens København
    - kap. 10

Kbh., Gyldendal, 1910

J. Davidsen


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet april 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Fra den gamle Hovedvagt.

_____

252.png


et skal villig erkjendes, at Kongens Nytorv er en smuk Plads, langt smukkere, end den var tidligere. Det nye Theater, det nye Hotel d'Angleterre og de forskjellige Bygninger og Anlæg, der skyldes Byggeselskabets Virksomhed, have bevirket, at den kan stilles ved Siden af de skjønneste Pladser i Udlandets første Hovedstæder. Men denne Forandring er ikke foregaaet, uden at Kongens Nytorv har mistet det særegne karakteristiske Præg, der skyldtes den gamle Hovedvagtsbygning, og som fremtraadte desto synligere, fordi den var beliggende isoleret paa det Sted, hvor den livligste Færdsel foregaar. Ved denne til militær Brug bestemte, forøvrigt i arkitektonisk Henseende kun lidet tiltalende Bygning havde Torvet ligesom et martialsk Udseende, der endnu mere stemp-

[252]

253

ledes ved de tre efter Patriarkerne Abraham, Isak og Jakob opkaldte Kanoner, saa vidt vides Trofæer fra Svenskekrigene, hvis Mundinger over Jerngitret truende vendte ud mod Torvet, hvorvel man jo var temmelig sikker paa, at det aldrig vilde falde dem ind at agere Ildsvælg. Tillige betegnede hovedvagten Hovedstadens Egenskab som Vaabenpjads og Fæstning, den var Symbol paa det Værft og den Beskyttelse, som derved ydedes dens Indbyggere. Men ogsaa for Kjøbenhavns Folkeliv havde Hovedvagten en Betydning, hvoraf der, efter at den ved den gamle Bygnings Nedbrydning i 1875 er henlagt til en lidet besøgt Udkant, til Citadellet Frederikshavn, kun er ringe Spor tilbage. Hvorledes det forholdt sig dermed vil fremgaa af følgende Optrin, der hver for sig ere for karakteristiske, til at de ikke bør bevares fra at synke i Glemselens Grav.

Vi gaa i Tankerne tilbage til en smuk Sommerdag, Aarstallet er herved ligegyldigt, thi hvad vi sigte til, behøver ikke nogen bestemt Tidsangivelse. Viseren paa Hovedvagtsuhret staar paa ti Minuter over ellene. Med taktfaste Skridt og i god Orden nærmer sig fra Gothersgade den af en Kaptajn kommanderende Afdeling, "den søde Vagtparade", som den kaldes i Visen, Med ærefrygtbydende Mine svinger Tampourmajoren sin sølvknappede Stok til Tegn for Trommeslagerne, naar Musiken pavserer. Ved Ankomsten til Hovedvagten opmarscherer Mandskabet overfor Vagten, der skal afløses, Geværet præsenteres og skuldres igjen. Den Menneskemasse, der har omgivet Vagtparaden under "Optrækningen", og blandt hvilken især den kjøbenhavnske Gadeungdom er stærkt repræsenteret, faar en rig Tilstrømning fra alle Sider, thi Musiken begynder at spille. Folk af alle Klasser forsamle sig for at høre paa de Marscher, Galoppader, Brudstykker af Operaer, som gives til bedste i en halv Times Tid, og hvori de særegne Instrumenter, der betegne den "tyrkiske Musik", spille en fremtrædende Rolle. Der er Folk, som næsten aldrig forsømme nogen Vagtparade, det er maaske den eneste musikalske Nydelse, de have Adgang til, og den er jo gratis. Den jævne Borgermand, der har trukket sig tilbage fra Forretningen og har hele sin Tid til sin Raadighed, har en velkommen Lejlighed til en behagelig Adspredelse. For den "führige" Haandværkssvend er Vagtparaden "Messingfrokost", og for Læredrengen i Skødskind og Trætøfler, der ved den Tid har Ærinde for Mester eller for Mesters Kone, er det en Svir at lægge Vejen over Kongens Nytorv. Især er Vagtparaden

 

Vagtparaden

Vagtparaden.

[254]

255

et Samlingssted for Piger med Børn paa Armen eller ved Haanden. Ane ved at Jens i Dag skal paa Vagt; saa er det jo muligt, at hun kan faa Øje paa sit Hjertes Udkaarne. Den kommanderende Officer spadserer frem og tilbage indenfor Gitret; det er sikkert ganske tilfældigt, at han kommer til at skifte Blikke med en ung Dame, som ved en Venindes Arm lytter til Musikens fortryllende Toner. Den nye Vagt installeres nu, Inventariet og Vagtrekvisiterne efterses, og den hidtilværende Vagt almarscherer til Kasernen.

Scenen skifter. Det er Kongens eller Dronningens Fødselsdag. Kl. 9 Aften er der Tappenstreg. Med klingende Spil drager den ud fra Hovedvagten, gjør først en Tur om "Hesten", derefter gjennem Hovedgaderne og tilbage. Det gaar lystigt til og ikke altid meget fredeligt. Det er en Folkeforlystelse, som, fordi den gaar saa sjældent paa, nydes med desto større Iver. Trængslen tiltager, saa at Soldaterne paa en mindre heldig Maade maa skaffe Luft. Gadeungdommen er ret i sit Es; der raabes Hurra, der pibes i Fingrene, der skriges og hujes. En Skomagerdreng morer sig med at blæse Kønrøg i Ansigtet paa Bønderpiger og gribes paa fersk Gjerning. Et. talrigt Politi er, paa Benene for at holde Orden, undertiden gaar det løs med en Kæpperyggedans, og Transport til "Kammeret" eller til "Bopælen" er ikke sjælden den bidske Frugt af denne Folkelystighed. Den sædvanlige Tappenstreg eller "Tapto", som den ogsaa kaldes, er mere stilfærdig, en lille Kommando med en Underofficer i Spidsen og en Trommeslager gjør nu Tur Torvet rundt, det er Signalet til, at alle Menige og Underofficerer maa være i deres Kvarter.

Et nyt Tableau: Vægterpiberne lyde, der raabes Brand, og Taarnklokkerne begynde at kime. Signalet tyder paa Husild. Nu opstaar der Travlhed paa Hovedvagten, thi Brandmajoren har sendt Bud efter Sprøjten. Iførte hvide Kitler spænde en halv Snes Soldater sig for Sprøjten, og nu gaar det i en Fart til Brandstedet. Ilden tager Overhaand; der er stor Fare paa Færde for de tilstødende Bygninger. Kongen har indfundet sig paa Brandstedet, og Borgervæbningens Trommeslagere gjøre Allarm i Gaderne. Nu maa en Del af Borgervæbningen og maaske ogsaa en Deling af Vagtmandskabet paa Hovedvagten møde for at afspærre Brandstedet for det paatrængende Publikum.

Hvad har saa denne Folkestimmel at betyde, der omgiver en Soldatpiket, som kommer marscherende henimod Hovedvagten? Ah, jeg ser det. I Midten gaar med vaklende Skridt

 

256

et Par Personer, hvis defekte Klædedragt, blodige Rifter i Ansigtet og underløbne Øjne tyde paa en nylig tilendebragt Brydekamp, hvorved der har vanket blodige Pander. De holdes hver i Kraven af en haandfast Soldat, thi de have forsøgt at undløbe. En tyk Værtshusholder, hvis Udseende ligeledes røber, at han har været med i Legen, tridser bagefter. De to Personer, et Par Haandværkssvende, der allerede med et forfærdeligt "Skab" havde indfundet sig i Beværtningen, vilde drikke yderligere, hvad Værtshusholderen forøvrigt ikke havde noget imod, hvis de havde været tilstrækkelig forsynede med Kongens Mønt. Men da denne manglede fuldstændig, havde Værtshusmanden nægtet at skænke for dem, og saa gik det løs. Fyrene gav sig til at insultere ham, hans Kone og Gjæsterne, de slog Glasvarer og Stole i Stykker, og da man havde forsøgt at sætte dem ud, opstod der et vældigt Slagsmaal. Da det tilkaldte Politi ikke var berettiget til at gjøre ryddeligt i Huset, var der ikke andet for Værtshusholderen at gjøre end ilsomt at begive sig til den nærliggende Hovedvagt for med Borgerbrevet i Lommen at legitimere sig som næringsdrivende Borger, der har Krav paa Myndighedernes Beskyttelse, og at begjære Assistance. Denne ydes: Spektakelmagerne sættes nu i Arrest, hvor de, om de ellers kunne faa Fred for de andre Arrestanter, have Lejlighed til at sove Rusen ud, indtil de næste Morgen under Bedækning ere bragte til det civile Arresthus for derfra at komme i Forhør og dømmes for Værtshusoptøjer.

Atter Sceneforandring: En Trommehvirvel lyder. Hele Vagtmandskabet er traadt i Gevær. De to Sklldvagter have set en kgl. Vogn med Lakajer bagpaa komme fra Strandstræde og derfor raabt Vagten ud saa betids, at den "med Munterhed og god Orden kan træde i Gevær". Vagtkommandøren, stiller sig paa højre Fløj af Vagtmandskabet. Kommandoen lyder: "Skulder! Fremad! Ret!" Mandskabet træder et Skridt frem foran Fourchetterne og rangere sig Arm ved Arm. Naar Vognen er passeret - og Honnøren vises, selv om den kjører mellem Charlottenbbrg og "Hesten" - kommanderes der: "Geværet paa Skulderen! Baglænds ret! Ved Foden! Omkring! Marche!" - og saa tilbage til Vagtstuen, Denne Honnør tilkommer kun kongelige Personer. For Stabsofficerer i Uniform er der ingen Trommehvirvel, men Vagten træder i Gevær. For subalterne Officerer og for dekorerede Personer præsentere eller skuldre Skildvagterrie. For disse er denne Post ved Hovedvagten i en vis Henseende anstrængende. De

 

257

maa med spændt Forventning have Blikket henvendt paa Bredgade, Strandstræde og de øvrige i Torvet udmundende Gader, hvorfra der mulig kan komme kongelige Vogne, og samtidig have Opmærksomheden fæstet paa de forbipasserende. Dekorerede Personer lægge gjerne Vejen forbi Hovedvagten, de holde nok ogsaa af at passere forbi de talrige Skildvagter rundt om i Staden og paa Voldene.

Med en vis Ængstelighed imødeses Besøget af den jourhavende Stabsofficer, som har det Hverv til Hest at inspicere Vagten. Der skal meddeles ham Underretning om, hvad der er forefaldet paa Vagten, og træffer han nogen Uorden, kan det nok være, at der vanker en Næse til Vagtkommandøren eller Kommandersergenten. Fra Hovedvagten gjør han sin Ronde til de andre Vagter. Der udgaar 3 Ronder, en Hovedronde mellem 10 og 11 Aften og en Nat- og Dagronde, anførte af Løjtnanten. Ronden skal inspicere alle de andre Vagter og har en lang Vej at gjøre, Staden i hele dens Omkreds. Det er derfor en Bestilling, som ved Nattetid ikke er videre tiltalende. Man har Exempler paa, at Løjtnanten spenderer en Droske til Befordring. Det kan ogsaa være, at Ronden indfinder sig længe efter den bestemte Tid paa Portvagterne. Der er altid saa gemytligt paa Toldbodvagten, og Fristelsen til at faa et Slag Kort en halv eller en hel Times Tid er uimodstaaelig.

Se, disse Enkeltheder knyttede sig til den gamle Hovedvagtsbygning paa Kongens Nytorv, og derfra skrev sig dens Popularitet i Ordets egenlige Forstand. Forøvrigt var den ikke videre tiltalende i det Ydre. Den var en firkantet Bygning af smudsiggraa Farve og blev sjælden oppudset; især var Bagsiden, der vendte ud til den "bag Hovedvagten" benævnte Smøge, grim og smudsig ved det der anbragte Sprøjtehus og andre mindre tiltrækkende Indretninger. Til Afløsning af en saakaldet "Corps de Garde", en meget mindre og brøstfældig Vagtbygning, der fra Torvets Midte var henflyttet dertil i Begyndelsen af det forrige Aarhundrede, blev den paa en ophøjet Grund opført i 1724, paa den Tid, da Kongens Nytorv endnu kaldtes "Hallandsaas" og blev benyttet endnu i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede som et almindeligt Torv for Korn, Hø, Køkkenurter, Blænde og Fjerkræ. Det var ogsaa derfor, at det i Hovedvagtsinstruxen af 1791 var paalagt at holde Passagen forbi Vagten fri og uhindret: "de til Torvs kommende Bøndervogne henvises at holde paa Pladsen forbi Rendestenen, og om nogen af Uvidenhed eller

 

258

Modvillighed skulde fodre hans Hest eller sælge Varer fra Vognen udenfor Torvets Rendesten og mod Vagten, maa saadanne ved Patrouillen anvises til det bestemte Sted". Hovedvagtsbygningens 22 Alen brede Forside bestod i Begyildelsen af 2 Etager, hvoraf den nederste, bestemt til Vagtstuer for Vagtkommandøren og for Mandskabet, var indrettet med en Arkade samt prydet med tre Portaler, og den anden Etage indrettet til Arrestkamre. Frontespieen var prydet med Frede-

258.png

rik den Fjerdes Navnetræk, udhugget i Sten og omgivet med krigerske Emblemer. Oprindelig var der udenfor Bygningen anbragt et Brystværn af rødmalet Tømmerværk; men under Christian den Syvende blev det afløst af et Jerngitter, hvorved de tre Kanoner bleve opplantede.

I 1836 blev der tilbygget én tredie Etage, og samtidig blev Hovedvagtsuhret, en yndet og nøjagtig Tidsmaaler - "mit Uhr er stillet efter Hovedvagten" hed det altid, naar man vilde bekræfte dets Paalidelighed - forsynet med en transparent Skive. Ved den nævnte Tilbygning blev anden Etage forandret til Forhørssal og til Arrestværelser for Officerer og Underofficerer, medens der i den øverste Etage blev ind-

 

259

rettet 5 til 6 Arrester for menige Soldater, 1 Fællesarrest for civile Arrestanter og 1 for Kvinder. Der fattedes heller ikke en mørk Arrest; den var anbragt lige under Uhret og kunde næsten anses for et Torturkammer formedelst den idelige Støj og dirrende Lyd, som hidrørte fra de tunge Lodder, og sikkert forhindrede Arrestanterne fra at sove. Nærmest var Hovedvagten som Arrestlokale bestemt for Militæret, men det husede ogsaa, som allerede omtalt, civile Personer, der for Optøjer eller for grovere Forbrydelser vare anholdte af den rekvirerede militære Assistance. Disse bleve saa næste Dag afgivne til de civile Arrester. Der var Tilfælde, hvor hele Familier, Mand, Kone og Børn, paa én Gang bleve satte i Arrest, fordi de ikke vilde skilles ad. Forskjellige militære Straffe, saasom Krumslutninger, mørk Arrest, simpel Vagtarrest samt Vand- og Brødstraf, udstedes her. Spidsrodsstraffen blev derimod exekveret enten i Gothersgades Exercerhus eller paa Exercerpladsen, hvor, som et Øjevidne har meddelt, undertiden fire Mand paa én Gang løb Spidsrod langs de fire Sider af Pladsen. Forsømmelse i Tjenesten og andre Forseelser, begaaede af Medlemmer af Borgervæbningen, Menige, Underofficerer og Officerer, straffedes med Arrest paa Hovedvagten, Livjægernes Arrest var paa Rosenborg.

I Hovedvagts-Instruxen var der forskjellige Bestemmelser om Opsynet med Arrestanterne og deres Behandling. Naar der imellem Arrestanterne i Fællesarresterne opstod Klammeri og Slagsmaal, skulde Ophavsmændene henflyttes til den mørke Arrest. "Den blandt Arrestanterne brugelige Vedtægt, at anse den, som længst har været i Arrest, for Kommandant, og at enhver ny Arrestant skal give ham nogle Skillinger for at undgaa Piskning, forbydes aldeles; og skulde nogen Arrestant ville afpresse de Indkommende Penge, skal han strax af sondres fra de øvrige, og hans Forhold anmeldes, saa at han exemplarisk kan blive straffet." Af Instruxens andre Bestemmelser kan nævnes, at "Spil, Drik og Dobbel" af Hovedvagtmandskabet Var strengt forbudt. Hverken Vagtkommandøren eller de Underordnede maatte modtage Besøg, efter at Tappenstregen var slagen. Det maatte ikke tilstedes, at "løse Mands- og Kvindepersoner under et eller andet Foregivende forblev i Vagten Natten over, under alvorlig Straf". Ved Parolbefaling af 10. November 1821 forbødes al "Samling og Traktering" under nogetsomhelst Paaskud, men for saa vidt den angik Vagtkommandøren blev den vel næppe strengt overholdt, thi et lille Puncheselskab, en lille L'hombre

 

260

eller Whist vare nødvendige til at fordrive Vagtholdets kedelige Timer. Vagtkommandøren maatte ikke være ude af Klæderne. Fik han sig en Lur om Natten paa Sofaen, skete det i fuld Uniform, for at han altid kunde være parat i det Øjeblik, Tjenesten krævede det.

En lignende Instrux var given for Vagtkommandørerne ved Portene, men der var tillige optaget Bestemmelser om Portpassagen, om Ordenens Overholdelse paa Voldene, om Møllervognenes Kjørsel fra og til Voldmøllerne osv. Med Hensyn til Voldene hedder det i Instruxen af 1791: "Alle Fodgængere, som skikkelig ere paaklædte, saavel som Soldater og Matroser, naar de ere i behørig Mundering, tillades at spadsere paa Stadens Volde fra Øster- til Vesterport, indtil Retræten slaas om Sommeren, og indtil det er mørkt i Vintermaanederne. Dog maa ingen sætte eller lægge sig i Græsset eller stige op paa Brystværnene, men enhver skal forblive paa den ordenlige Voldgang. Betlere, Kjærlinger og Mænd, som have noget at sælge, og de, som bære Byrder eller gaa i Arbejdsklæder, maa ej tillades at passere, men skal nedvises fra Voldene." At paase dette var paalagt Skildvagterne, men der blev ogsaa udsendt Patrouiller til Ordenens Opretholdelse. Det var endvidere befalet, at Bommen til "den filosofiske Gang" bestandig skulde holdes lukket og kun aabnes for det kongelige Herskab med Suite og for dem, som vare forsynede med Tegn fra Kommandanten. Ved Christianshavns Vold var der endnu strengere Bestemmelser end ved de kjøbenhavnske Volde. Der var ikke tilladt Passage for Fodgængere eller Ridende uden at de vare forsynede med Passér-Tegn fra Kommandanten. Fabrikører, som havde Klæderammer paa Voldene, og Møllere maatte ikke gaa længere, end deres Forretninger krævede. Hvad der var Aarsagen til disse Forbud, skal jeg ikke kunne sige.

__________

 

<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn apr 23 17:02:37 CEST 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML | Valid CSS
Sidens top