eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Beskrivelse over Residence=Slottet Christiansborg . . .

Beskrivelse over Residence=Slottet Christiansborg i dets forrige pragtfulde saavel indvortes som udvortes Tilstand, samt over den Onsdagen den 26 Febr. 1794 opkomne ulykkelige Ildebrand . . ,

Haderslev, Seneberg, 1794

Anonym


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er tastet hos eremit.dk i januar / februar 2002. Teksten kan frit benyttes til ikke kommercielle formål med angivelse af kilden.


 

Beskrivelse

over

Residence=Slottet

Christiansborg

i dets forrige pragtfulde

saavel

indvortes som udvortes Tilstand,

samt over den

Onsdagen den 26 Febr. 1794

opkomne ulykkelige Ildebrand,

hvorved dette kostbare

Slots indvortes Pragt

aldeles blev lagt i Aske.

_______________________________


Haderslev, 1794

Trykt og at bekomme hos J. Seneberg


[1]

 

[Tom side]


[2]
 

 




Med bedrøvelse tager jeg Pennen, ikke saameget for ar fortælle det, alle mine Medborgere desværre selv vide, men for at sætte det skiønne nu af Ilden ruinerede Christiansborg=Slot et lille Minde.

I October Maaned i Aaret 1731 lod Kong Christian den Siette begynde at nedbryde det gamle af Biskop Absalon i det tolvte Aarhundrede opførte og af Kong Frederik den Fierde udvidede og ombygte Kiøbenhavns=Slot tilligemed alle dets Tilbygninger. Aarsagen til dette Foretagende var for endeel Mangel paa Rum, for endeel og Frygt for, at Grunden muelig ikke længe kunde bære den svære Bygning, der var opført derpaa. Med Nedbrydelsen og Rydningen tilbragte man et heelt Aar, uagtet nogle Tusinde Mennesker dagligen vare i Arbeide dermed. Den gamle Slots Grund

[3]
 

 

4

strakte sig ikke stort videre end til den Plan, hvorpaa Christiansborgs Slot og dets Tilbygninger staae; endeel af den Strækning, der nu udgiør Slotspladsen samt Kanalen, var den Tid Borgerhuse, som af Regieringen bleve kiøbte til Nedbrydelse.

For at lægge en varig og tryg Grundvold under den svære Bygning, Kong Christian den Siette agtede at opføre, blev der nedrammet i Grunden under Hovedbygningen 9225 Bøgetræer fra 3 til 24 Alens Længde, alle tre Alen dybere end Jordens Overflade; derefter blev Grunden muret først med svære Kampesteen og siden med Muursteen. I October Maaned 1732 blev den første Pæl nedrammet, den 21 April 1733 lagde Kongen selv den første Grundsteen under det Sted, hvor Ilden Brød ud; den 9 Julii samme Aar lagde Kong Frederik den Femte, som Kronprinds, i hans Faders Fraværelse den anden Grundsteen under Slots=Taarnet, og i den paafølgende October Maaned var man færdig med Pælenedramningen. Den Grundsteen, Kong Christian den Siette nedlagde under Slottets Søndre=Hiørne, veiede 28 Lispund, og den Kronprindsen lagde veiede et Skippund; i enhver af disse Stene blev der nedlagt efter gammel Skik to Skuepenge, een af Guld og een af Sølv; og af sig selv forstaaer

 

 

5

det sig, at det var ved mekanisk Hielp, disse svære Stene bleve lagte paa deres Sted.

For at bestyre Bygningsvæsenet ved denne svære Bygning var der sat en egen Bygnings=Commission, hvorunder den udnævnte Bygmester, General Major Hausser egentligen stod. Næsten fire Tusinde Mennesker arbeidede der dagligen, deels fraværende og deels nærværende, paa Bygningen, og i Aaret 1738 var man avanceret saavidt, at Sparreværket allerede var opreist, og Krandsen med de sædvanlige Høitideligheder den 18de Junii blev paasat. Kort, der blev arbeidet med saadan Flid og Iver paa denne Bygning, at Kong Christian den Siette allerede den 26 November 1740 tog Slottet i Beboelse og holdte der sit Indtog.

Hvor stor en Glæde denne Bygnings udvendige Fuldførelse opvakte hos Stadens Indvaanere, vil man kunne slutte deraf, at hele Byen den 26de, 27de og 28de Nov. var illumineret. Slots=Kirken blev indviet den 27de November af Siellands Biskop, Magister Peter Hersleb, under 27 paa Slotspladsen plantede Kanoners Løsning.

Til Admindelse om Slottets Fuldførelse blev der præget trende Medailler, hvoraf den første paa den ene Side viste Kong Christian den Siette i Brystbillede med en Laurbærkrands om Hovedet

 

 

6

og denne Omskrivt: Christianus VI. D. G. Rex. Dan. Norv. Vand. Goth.; paa den anden Side Slottet i Prospect med Omskrivt: Regia Hafn Exstructa & Amptiata, og neden under: Divinis Auspiciis Octo Annorum Opere Felicissime consummata Anno MDCCXL Die XXIIX Nov. Den anden Medaille viste paa den første Side Slottets Facade med Overskrivt: Augusta tantum Domino minor og Inskription i Foden: Ædificavit domum Domino & palatium Sibi, og paa den anden følgende Inskription: Palatium Hafniense, Velustam Septentr. Regum Sedem, Christianus VI. Ex interego. denuo. Augustiore. Ambitu. Splendidiore. cultu. grandiore. Mole. Exadificatum. Cujus. primum. fundamenti. Lapidem. An. MDCCXXXIII d. XXI Apr. Dedicarat, Stupenda. Magnificentia. Et Reg Sumptu. Seu. Proprio. Nec unico. quidem. Obulo. E. Lucolis Civium Expresso-Consummavit, An. MDCCXL die XXVIII Nov. Den tredie Medaille viser paa den ene Side sidstmeldte Indscription og paa den anden Christiansborg=Slot i Prospect med samme Omskrivt, som den ene Side af den første Medaille har, nemlig Regia, Hafn &c.

Hovedbygningen var samlet af fire Fløie, som indsluttede den indvendige Slotsgaard. Den havde foruden Kielderetagen tre Hovedetager og

 

 

7

to Mezanin= eller Halvetager. Facaden eller den egentlige Hovedside vendte ud imod Vigantsgaden eller Nyebroe, Bagsiden vedte ud imod Slotspladsen. Slottet var bygt efter den Rommerske Seuleorden, men Portalerne saavel ud til begge Pladserne, som ind til Gaarden vare byggede i den Joniske Orden. Det havde to Tilbygninger, hvoraf den ene ud til Slotspladsen sammenføiede Slottet med Canselliebygningen og ud til Ridebanen med en Staldbygning, hvorover det Kongelige Hoftheater var indrettet, og den anden ud til Slotspladsen løb ned til Slotskirken, og ud til Ridebanen, forenede Slottet med en Staldbygning, i hvis Midte Ridehuset var anlagt. Det er denne Hovedbygning og disse tvende Tilbygninger eller Corridoner tilligemed Kirkebygningen, hvis indvortes Ziir og Indretninger nu af Ilden ere ødelagte.

Slottet havde, som allerede er sagt, tre Hoved, to Mezanin= og een Kielderetage, hvis hele Høide fra Jorden til Taget udgiorde 57 Alen og 5 Tommer. Hovedindkiørselen var igiennem Taarnporten, som vendte ud til Ridebanen, og havde den anden Indkiørsel ud til Slotspladsen lige for sig. Inden i begge disse Porte var der opført Arcader af den Doriske Orden. I hver af de tvende Corridorer var der og Indkiørsel.

 

 

8

Af Hovedtrapper havde Hovedbygningen fem, nemlig to Marmortrapper i Taarnporten, to Trætrapper i Porten ud til Slotspladsen og een Steentrappe midt i den inderste Slotsgaard.

Kielder=Etagen var 9 Alen høi, nemlig tre Alen og 16 Tommer under Horizonten og 5 Alen og 8 Tommer over Horizonten. Murene i denne Etage vare 5 Alen og 4 Tommer tykke. Deri var indrettet Viinkieldere, Spisekamre, Kiøkkener, Proviantskriverier, Sølvkamre, Conditorier, Brændekieldere og Boeliger for nogle af de til Oekonomien henhørende Betiente.

Den oven paa Kielderen bygte Etage blev kaldet Dame=Etagen. Den var 9 Alen høi og Murene vare 4 Alen og 4 Tommer tykke. I denne Etage var indrettet Contoirer for Skatkammeret, Zahlcassen, Finance=Collegiet, Particulair=Cassen, Slotsforvalteren, Hofskriveren, Hofintendanten eller Inspecteuren. Ligesaa boede og der undertiden hans Durchlauchtighed Prinds Carl, naar han opholdt sig her, samt endeel af de opvartende Kammerjunkere og Betiente.

Den første Mezanin=Etage, hvis Mure vare 4 Alen og 2 Tommer tykke, var 5 Alen og 6 Tommer høi. Den var indrettet til Boeliger for Bibliothekaren ved Haandbibliotheket, Hr. Conferenceraad Nielsen og hans Amanuensis, Professor

 

 

9

Wandahl, og adskillige Hofbetiente saasom de Kongelige Secreterer, nogle Kammerlaquaier, og Kammertienere. Ligesaa giemtes og der Kongens Haandbibliothek, som bestod af en udvalgt Samling ziirligt indbundne historiske, mathematiske, og til Naturlæren henhørende Bøger foruden en Mængde sieldne Kobberstykker.

Kongens Etage var 10 Alen og 18 Tommer høi og Murene i denne Etage vare 2 Alen og 14 Tommer tykke. Den var indrettet for Hans Kongel. Majest. selv, den regierende Dronning og Kronprindsen, men var nu beboet af Kongen, Kronprindsen og Kronprinsessen. Den havde følgende Værelser: Høiesterets=Salen, som var betrukken med virkede Tapeter; Platfonden under Loftet var malet med Oliefarve paa Gibs og omgiven med Stukatur=Arbeide, der viste 21 Danske Kongers Byst; Maleriet i denne Platfond forestillede Uretfærdighedens og Lasternes Flugt fra Retfærdighedens Aasyn; Kongens her anbragte Trone var behængt med lange røde Fløiels Gardiner, besatte med brede Guldgaloner; det for Tronen staaende Bord var ligeledes beklædt med rødt Fløiel, besat med brede Guldgaloner og hvilede paa en Sølvelephant, Bordene for Assessorene vare beklædte med rødt blommet Plyds. Den saa kaldede Gardersal var marmoreret og ziret med for=

 

 

10

gyldte Ornamenter, og over Dørene og Kaminen behængt med Malerier af Miani og Parocel; den var fem Fag stor, og vendte ud til Konstkammerbygningen. Laqvai=Gemakket vendte ud til Slotspladsen; det var tre Fag stort og var ziret med tre Landskab=Malerier af L'Enfant. Kongens første Forgemak var betrukket med vævet fransk Tapet, forfærdiget af Oudri og forestillende nogle af Ovidii Forvandlinger; Platfonden under Loftet forestillede de Olympiske Forsamlinger og var malet af den bekiendte Cancellieraad Krock; de fire Aarets Forandringer, malede af Huillot, tiente til Dørstykke; dette Værelse var paa fem Fag og vendte ud til Slotspladsen. Cavaleergemakket vendte ligesaa ud til Slotspladsen og var fire Fag stort; det franske Betræk i dette Gemak forestillede Dronning Esthers Historie, kopieret af Audran efter den Rommerske Maler Detroy, og foræret Kongen paa hans Udenlandsreise i Aaret 1788; Platfonden, som forestillede en Tyrk, diverteret ved Musik, Sang og Dands af hans Fruentimmere, var malet af Kuffer; over Dørene var der malet fire Frygtstykker. Audience=Gemakket var betrukket med fransk Tapet, hvorpaa nogle af Alexander Magni Bedrifter vare malede; det havde en Baldaquin af Purpurfløiel, rig broderet med Guld og behængt med Galoner og Frantser;

 

 

11

Vindues=Gardinerne vare af Purpurfløiel, besatte med Guldkrantser og Guldgaloner, og Gulvet var bedækket med et tyrkisk Audience Fodteppe; Audiencestolen var af Sølv, betrukken med Purpurfløiel og ziret med Galoner; af Speile var der tre, alle indfattede i Sølvrammer; desuden var der to Sølvconsolborde, 4 Sølv=Geridoner, hver med en Lysestage til 11 Lys og en Sølv=Kakkelovnsskierm paa Sølvfod: Sølvet i dette Gemak skal have veiet 738 Pund; et Uhr fandtes her og af overmaade stor Værdie, ligesom og en meget kostbar Lysekrone med polerede Staalarme; Dørstykkerne vare omgivne af glandsforgyldte Ornamenter og forestillende en Fyrstes Berømmelse i Selskab med Udødeligheden, Fred og Overflødighed, Magt og Forsigtighed, Venskab og Troeskab; dette Gemak var paa tre Fag ud til Slotspladsen. Geheime=Statsraadsgemakket var betrukket med fransk Fløiel og havde Vinduesgardiner ogsaa af fransk Fløiel; Dørstykkerne vare allegoriske Skibsmedailloner; det var tre Fag stort og vendte ud til Slotspladsen. Kongens Morgen=Cabinet paa to Fag ud til Slotspladsen var betrukket med fint grønt laqueret Lærret, hvorpaa der var kliskret mangfoldige skiønne Kobberstykker med malede forgyldte Rammer; Dørstykkerne vare Landskaber og Blomsterstykker. Kongens Retirade=Gemak paa to Fag ligeledes

 

 

12

til Slotspladsen var betrukket med paille Atlask, omgivet med en skildret Blomsterbord; Dørstykkerne, som forestillede Aarets fire Tider, vare malede af Professor Mandelberg. Kongens Sovegemak var betrukket med grønt Meubeldamask i forgyldte Rammer; Paneelværket var ziret med forgylde Billedhugger=Arbeide, og Loftet med forgyldt Stukaturarbeide; i den ene Ende af dette Gemak var der ved et Gallerie af Ballustrader og Postamenter afdeelt en Alcove, hvori Kongens Seng var indrettet; i den anden Ende af Gemakket var der bygget tvende Nicher, hvoraf den ene omfattede en Porcellains Pyramide=Kakkelovn og den anden en grøn Sopha, ziret med lueforgyldt Billedhuggerarbeide; over Dørene var der anbragt tvende Malerier af Professor Abildgaard, det ene forestillende Søvnen og det andet Hvilen; dette Gemak var paa to Fag og vendte ud mod Slotspladsen. Apartementssalen paa ni Fag ind mod Slotsgaarden var ziret med mangfoldige Malerier af det Oldenborgske Huus, saasom: Kong Christian den Siette i Salvingsdragt, Christian den Femte til Hest, Christian den Fierde til Hest, Frederik den Fierde o. s. v, endeel Landskaber og de fire Verdens Dele, alle malede af store Mestere, saasom Krock, von Mandern, D'Agard, Troy, Ovens o. a. fl.; denne Sal havde fem store Kry=

 

 

13

stallysekroner, 8 store i Vinduespillerne indfattede Speile, og var 54 Alen lang og 17 Alen bred. I Eremitage=Gemakket paa 3 Fag til Slotsgaarden vare Væggene zirede med Lisener af Speilglas, hvorover der var anbragt forgyldte Kapiteler; over alle Dørene var af Oudri malet runde Jagtstykker, og over Caminen saaes Alexander og M. Curtius. Riddersalen var ligesom Apartements Salen 64 Alen lang, men derimod 31 Alen bred; den vendte ud til Ridebanen, havde 9 Fag Vinduer og var tre Etager eller 24 Alen høi; dens fuldkomne Prydelse blev først fuldført til Kongens formæling 1766 ved den første Hofbygmester, Professor Jardin; Platfonden, under Loftet var malet af Professor Mandelberg og forestillede Danmark og Norge, samt Bestandighed og Velvillighed, Forsigtighed og Overflødighed; Salen havde et Gallerie, som hvilede paa 44 riflede Marmor=Støtter i den corinthiske Orden, alt meget rigt forgyldt; Væggene vare betrukne med Tapeter, som forestillede den Græske Telemaques Historie, og behængt med 22 forskjellige store af Hoflandskabsmaler Lund malede Prospecter, som alle vare Maanskins= Aftens= Middags= Morgen= Natte= Lynilds= Regn= Solskins og Ildebrandsstykker, hvert 7½ Alen høit og 4½ Alen bred; af Professor Abildgaard var der ligeledes tre store historiske Malerier

 

 

14

og af Professor Als et Portrait af Kongen i fuld Legemsstørrelse; ligesaa var der og adskillige fortræffelige Stykker i Billedhuggerkonsten af Professorerne Stanley og Wiedewelt; Kaminerne og bordene i Salen vare af blaae Marmor; oven over de store Prospecter saaes alle de Danske Konger af det Oldenbotgske Huus tilligemed adskillige af Professor Wiedewelt forfærdigede Trophæer; til Dørstykker vare de fire Verdens Dele malede af Professor Mandelberg; Salen havde foruden mangfoldige Lysearme, der for største Delen vare anbragte i Vaser, 12 Krystal Lysekroner, de 8 hver med 24 Arme, de 4 hver med 12 Arme og 22 Kroner af Bøhmisk Glas, hver med 6 Arme. Nest ved Riddersalen vare tvende Parade=Gemakker, det ene paa tre Fag og det andet paa to Fag, begge ud til Ridebanen: det første var prydet med 12 originale Portraiter i fuld Corpus af Europæiske Regenter, alle malede af de største Konstnere; det andet var betrukket med et kostbart Tapet, som Kongen paa sin Udenlandsreise i Aaret 1768 havde faaet til Foræring af Ludvig den Femtende; det forestillede alle Slags indianske Fugle, Fiske og Dyr; desuden saaes og i dette Gemak et Portrait af Ludvig den Femtende i fuld Corpus og tre Malerier af Foraaret, Efteraaret og Vinteren, malede af Le Bien; disse to Gemakker havde hver 2

 

 

15

store Lysekroner, og Riddersalen tilligemed Gemakkerne vare prydede med mange kostbare Speile. Ved Enden af disse Gemakker var der to andre Gemakker, et paa tre Fag ud til Ridebanen, betrukket med gult Damask, og et paa to Fag ud til Kirken, ziret med en stor Samling Malerier og Portraiter. For den regierende Dronning var bestemt: Et Laquai Gemak ind til Slotsgaarden, det var paa to Fag. Et Forgemak ind til Slotsgaarden paa tre Fag, betrukket med virket Tapet, hvorpaa der var malet adskillige Bataille=Stykker; Dørstykkerne i dette Gemak forestillede de fire Verdens Parter, og Caminstykket forestillede en Fyrstes Eftermæle ledsaget af Billigheden og Gavmildheden. Et Dame=Forgemak, betrukket med rødt Damask og ziret med forgyldt Billedhuggerarbeide; Dørstykkerne vare alle Jagtstykker, malede af Martin; dette Gemak vendte ud til Slotskirken og var paa tre Fag. Audience=Gemakket var paa to Fag og vendte ligeledes ud til Slotskirken; det var betrukket med vævede Brabandske med Guld og Sølv indvirkede Tapeter; Dørstykkerne vare Blomster= Frugt= og Fugle=Stykker. Garderobbe=Gemakket var paa tre Fag og vendte ogsaa ud til Slotskirken; i alle Væggene var der indrettet Skabe og Skuffer; det havde sex Dørstykker: et forestillede Sophonisbe,

 

 

16

et Rhea Sylvia sovende, et Portia slugende et gloende Kul, et Monime afrivende sig det Kongelige Smykke, et Kleopatra og et Seimiramis i Krigsdragt; de to første vare af Collin de Vermont, de to næste af Vermansal og de sidste to af Boizat; Kaminstykket i dette Gemak var af Pierre og forestillede Scipio's Standhaftighed. Retirade=Gemakket var betrukket med grønt Meubel Damask og ziret med forgyldte Lister. Dørstykkerne vare malede af Favannes og forestillede Ædelmodigheden, Berømmelsen, Roesværdigheden og Pragten; i Væggene var der indsatte fire store Speile; dette Gemak var paa to Fag og vendte ud til Slotskirken. Endnu et Cabinet paa to Fag ud til Slotspladsen, hvor alle Væggene vare zirede med Speilglas i kostbare Indfatninger; alle Ornamenterne vare forgyldte; i Gemakket hang der en Lysekrone med sex Arme af fint Dresdner=Porcellain; Dørstykkerne vare malede af Restout og forestillede Aarvaagenhed og Flittighed. I Kirkeløngangen var et Cabinet ud til Slotspladsen paa to Fag, betrukket med blaat Lystring, og ziret med en stor Mængde Malerier i Olie= og Vandfarve, de sidste under Glas; i dette Gemak blev der i adskillige Glasskabe forvaret en Mængde Konstsager af Rav og Elfenbeen, tildeels indfattede i Guld og Sølv; under Loftet hang der en Lysekrone af

 

 

17

Rav med 6 Arme, forfærdiget af Enkedronningen selv; Dørstykkerne vare malede af Lamy. For Kronprindsen var i denne Etage bestemt: Et Laquai=Gemak til Slotsgaarden paa 3 Fag; et Forgemak til Slotsgaarden paa to Fag, hvis Vægge vare betrukne med fiint Lerred, og malede med Festonger og Indfatninger af Professor Mandelberg; over Caminen var et Landskab, og over Døren en Søehavn og nogle Landskaber, malede af Potereau. Et Gemak paa tre Fag til Slotskirken, ziret paa Væggene og Loftet med lueforgyldt Stukkatur og Billedhugger=Arbeide; Dørene vare der indfattede med folierede Speilglasruder, og under Loftet hang der en stor Krystallysekrone med 24 Arme. Audience=Gemakket var betrukket med Camoisin=Meubel=Damask, og ziret med forgyldte Lister; Baldachinen i dette Gemak var af Purpur Fløiel, broderet med Guld og besat med Frantser og Galoner; Audience=Stolen var og beklædt med Purpur Fløiel; Enkedronningens Byste, forfærdiget af Stanley, stod her paa et Fodstykke. Sovegemakket vendte ud til Slotskirken og var paa tre Fag; det var betrukket med Brabandske historiske Tapeter, og over Dørene var der anbragt Søestykker. Et med stribet Atlask betrukket Cabinet vendte ud til Slotskirken og var paa et Fag; Dørstykkerne vare i Bygningskonsten. Et smalt

 

 

18

Gemak ud til Kirken paa fire Fag var ziret med mange forgyldte Consoler, hvorpaa der var opsat en stor Mængde Chinesiske og Japanske Figurer og Vaser. Desuden var her i denne Etage den saa kaldede Rose eller Middagstaffel=Gemakket for de opvartende Damer og Cavalerer, et Cabinet for Høiesterets=Assessorerne, et par Gemakker for de opvartende Cavallerer og Betiente og et Værksted for Hoftapetmageren.

Gulvene i de fleste Gemakker i denne Etage vare af Egetræe, indlagte i Tavl og polerede; i nogle af Gemakkerne vare endog Gulvene indlagte med fremmet couleuret Træe. De fleste Dørre i Gemakkerne vare overtrakte med hvid Lak og zirede med forgyldte Lister. Mange Værelse havde indfattede store Speile og alle vare de forsynede med de skiønneste og med den indvordes Pragt overensstemmende kostbare Meubler. Hoved=Opgangen til denne Etage var af de tvende store med Jerntralværk forsynede Marmortrapper i Taarnporten, hvoraf hver fra Kielderen til Loftet havde 183 Trin. Trapperne hvilede paa konstig slagne Buer og vare af Sandsteen, men Væggene beklædte med poleret norsk blaae og hvid Marmor.

Kronprindsens Etage var ovenpaa Kongens. Murene vare to Alen og 6 Tommer tykke, og Etagen var 9½ Alen høi. Den var beboet af Enkedron=

 

 

19

ningen, Arveprinds Frederik og hans Gemalinde Kronprindsesse Lovisa Augusta og Gemal Arveprindsen af Augustenborg. Værelserne i denne Etage vare: Et Laquai Gemak indtil Slotsgaarden paa to Fag. Et Spisegemak ligeledes paa to Fag til Slotsgaarden, betrukket med rødt Damask, endeel Familieportraiter paa Væggene, og et Malerie af Lancrede, forestillende Foraaret, over Caminen. Et Dame Forgemak, betrukket med vævede berlinske Perspectivtapeter; de historiske Platfonds under Lofterne vare malede af Cancellieraad Krock og Caminstykket, forestillende Sædeligheden, af J. du Mont le Romain; to af Dørstykkerne, forestillende Proserpinas og Cephali Bortførelse, vare malede af Delobel, og to andre forestillende det ene Daphnis og Apollo, det andet Alpheus og Aretusa, af Maffe; dette Gemak vendte ud mod Slotskirken og var paa 3 Fag. Audience=Gemakket paa to Fag, ligesaa til Slotskirken, var betrukket med blaat Genueserfløiel; Baldaquinen var af samme Fløiel og rigt besat med Guldgaloner og Frantser; Stolen var forgyldt og betrukket med Fløiel af Farve som Baldaquinen; Vindues=Gardinerne vare af blaat Fløiel og besatte med Galoner; Lysekronen var af Sølv og havde 12 Arme; ved Speilene var der fire svære Sølv=Lysearme; Dørstykkerne forestillede Juno, Venus, Diana og Mi=

 

 

20

nerva og vare alle malede af Cazes. Retirade=Gemakket var paa to Fag og vendte ud til Slotskirken; det var betrukket med blaat chinesisk Damask, og Væggene vare zirede med Portraiter af den kongelige Familie; Dørstykkerne vare malede af Boizat, og forestillede det ene Bachus og det andet Cephalus og Procris; Caminstykket forestillede Zephyrus og Flora, og var malet af le Clerk. Bibliothek=Cabinettet, hvor Dronningen havde sit Haandbibliothek, vendte ud mod Slotskirken og var paa et Fag; Bøgerne stode i Skabe, som vare zirede med allegoriske Figurer; Apollo med de ni Muser, malede af Gallosche, vare Dørstykker. Sovegemakket var betrukket med rødt Damask, vendte ud til Slotskirken og var paa to Fag; Dørstykkerne vare ligeledes malede af Gallosche og Væggene prydede adskillige kostbare Portraiter af den kongelige Familie. Prætiosa=Cabinettet var paa to Fag til Slotspladsen, betrukket med Karmosin=Lystring, og ziret med en stor Mængde kostbare Miniatur=Portraiter og Malerier, samt andre Konststykker; i Skabe af Speilglas bleve hendes Majestæts Juveler og Prætiosa forvarede. Endnu to Cabinetter til Slotspladsen; det ene paa to Fag, betrukket med paillegult Lerred, var prydet med en stor Mængde ophængte Kobberstykker af de største Mestere, og havde en

 

 

21

Kakkelovn af Fetsteen, dannet, efter Justitsraad Harsdorffs Invention, som et Postament med en Figur; det andet paa 1 Fag var betrukket med blaat Damask, og ziret med mange af Dronningens Familie=Portraiter; i dette Gemak stod et Uhr med Rosentræsfouteral, som gik et heelt Aar. Et Laquai=Gemak paa 2 Fag til Slotsgaarden; et Forgemak paa 3 Fag, ligeledes til Slotsgaarden, malet tilligemed Dørstykkerne graat, af Mandelberg. Et Gallerie ind til Slotsgaarden paa 6 Fag, behængt med en stor Mængde historiske Malerier. Et Audience=Gemak til Slotspladsen paa 4 Fag; Tapetet forestillede nogle Scener af Tellemaques Historie; Baldaquinen var af rødt Fløiel med Guldgaloner, Stolen var ligeledes betrukken med rødt Fløiel; over Dørene vare Bataillestykker, malede af Parocel, anbragte, Speilene vare indfattede i Væggene. Et Retirade=Gemak paa 2 Fag til Slotspladsen, var betrukket med rødt Damask; dets Dørstykker bestod af Landskabs=Malerier, malede af Bolkmann og la Peigna. Et Cabinet paa 1 Fag til Slotspladsen, hvor Væggene vare betrukne med grønt Lystring og ziret med en stor Mængde Malerier; Dørstykkerne vare malede af du Mont le Romain. Bibliohek= og Contoir=Gemakket paa 1 Fag, til Slotspladsen var ziret paa Væggene med Tegninger af Stan=

 

 

22

ley og Hafner; Bøgerne stode i Skabe; Dørstykkerne forestillede Mathemathiken, Astrologien, Botaniken og Navigationen, og vare malede af Jeaurat. Væggene i Garderobbegemakket til Slotspladsen paa 2 Fag vare zirede med Landskaber; malede graat i graat; desuden fandtes her endeel Malerier af Hoftheatermaler Cramer. Billard=Gemakket til Slotspladsen, paa 2 Fag, var betrukket med grønt Damask; Dørstykkerne vare malede af Mandelberg; Caminstykket af le Clerk. Et Laquai Gemak paa 1 Fag, vendte ud til Proviantgaarden. Et Forgemak paa 2 Fag var betrukket med blaat Atlask og vendte ud til Proviantgaarden. Et Audiencegemak paa 3 Fag, malet med Perspectiv=Landskaber og Søehavne, vendte og ud til Proviantgaarden; over Dørene saaes Blomsterstykker. Et Retiradegemak til Slotspladsen paa 2 Fag, betrukket med grønt Damask; her fandtes Enkedronningens Portrait i fuld Størrelse af Justitsraad Eriksen; Dørstykkerne vare af Castellain. Et Cabinet paa 1 Fag til Slotspladsen betrukket med grønt Lystring. Et Garderobbe=Gemak til Slotspladsen paa eet Fag; Dørstykkerne vare malede af la Joue. Et Sovegemak paa 2 Fag til Slotspladsen, ziret med riflede Licener paa Fodstykker og 2 Postementer af Fetsteen og Marmor med broncerede Figurer, hvoraf den ene var

 

 

23

Kakkelovn. Et Retirade=Gemak til Slotspladsen paa 2 Fag; Væggene vare afdeelte ved Nicher og Lisener; i Nicherne var der malet Figurer og paa Mellemfyldningerne graat i graat af Mandelberg; Kakkelovnen var af Marmor og Fetsteen og forestillede et Postament med en Vase. Et Laquai=Gemak til Slotsgaarden paa to Fag. Et Forgemak til Slotsgaarden paa tre Fag, betrukket med Guldlæder; Camin= og Dørstykkerne vare malede af Ladey. Et Forgemak paa tre Fag til Slotskirken; Betrækket forestillede en Jagt; Platfonden under Loftet var af Kroks Malerie; Dørstykkerne vare malede af Bardon og forestillende Tragedien og Comedien, Daarligheden og Viisdommen; Caminstykket af Jeanrat forestillede Clitia og Solen. Et Gemak paa tre Fag til Slotskirken, betrukket med grønt paa Guldgrundblommet Fløiel; Dørstykkerne forestillede Troeskab i Ægtestanden, Oprigtighed Ædelmodighed og Gudsfrygt. Et Gemak paa to Fag til Kirken, ziret med Malerier; over Døren saaes Hyrdestykker malede af Jeanrat. Et Cabinet paa to Fag til Slotskirken; Væggene vare betrukne med blaat Damask; Dørstykkerne, det ene en ung Nonne, det andet Ildens Oprindelse vare malede af le Clerk. Et Gemak paa to Fag til Ridebanen; Væggene vare betrukne med Carmoisin=Meubel Damask; Caminstykket forestillede Medor

 

 

24

og Angelica; Dørstykkerne forestillede Venlighed og Troskab, alt malet af Jeanrat. Et Gemak paa to Fag til Ridebanen; Væggene vare malede og laquerede, blaae i Grunden med forgyldt Bort. Desuden boede i denne Etage nogle ag de første Hofbetiente.

Den øverste Mezanine var 4 Alen og 18 Tommer høi, den var beboet af Hofdamer, Kammerfruer, Kammerlaquaier, Kammertienere, Stuepiger og Gemakspiger med deres Betiente. I Kielderen i Tilbygningen til Cancelliet var Hofmalerværkstedet ud til Slotspladsen, i Mezaninen af denne bygning var et Meubelkammer; nogle Værelser for endeel af de til Hoffet henhørende Betiente og en Giennemgang til Cancelliet; i Kongens Etage vare de 11 Fag, hvoraf Tilbygningen bestod, indrettede til et nyt Malergalerie; det var 71 Alen lang og betrukket med rødt vatret Mohr; det forvarede en stor Mængde Konstmalerier af de største Mestere, Byster, Konststykker i Billedhuggerkonster og Migniaturmaler; til Hoftheatret var der en Gjennemgang fra Slottet i Fløjen ud til Ridebanen.

I Løngangen eller Tilbygningen, som stødte til Slotskirken var der i Kielderen Material=Magazin og Contoir for Material=Forvalteren; i Dame=Etagen Værelser for adskillige Hofbetiente af

 

 

25

begge Kiøn; ligesaa i Mezanin Etagen; men i Kongens Etage, som i forrige Tider var beboet af Kronprindsesse Louise Augusta; men i de senere Tider af og til af Prinds Carl, naar han opholdt sig her, vare følgende Værelser: Et Gemak paa to Fag betrukket med historiske Tapeter; Dørstykkerne, malede af Christophe, forestillede Aurora og Diana. Et Gemak paa tre Fag ligeledes betrukket med vævede historiske Tapeter; Dørstykkerne vare malede af L'Enfant og forestillede Scener af Historien. Et Gemak paa 3 Fag, betrukket med grønt Atlask; Dørstykkerne vare malede af Chavanes. Et Gemak paa to Fag betrukket med blaat Meubeldamask; Dørstykkerne vare malede af Chantreau. Et Gemak paa tre Fag ziret med Skovmalerie. Bag disse Værelser var et Gallerie paa 11 Fag, hvor der i Væggene var indfattet fem Malerier af Miani og Leinberger.

Christiansborgs Slotskirke var bygget i samme Smag som Slottet selv; den havde lige Høide med den tilstødende Fløi. Den var indvendig ziret med 24 Piller af Marmor i den Romerske Orden, og beklædt overalt med samme Marmor. I den østlige Ende var den Kongelige Stoel, hvorfra der paa hver Side løb et Gallerie, indrettet til Stole for Adelen. Choret, hvor Alteret, Prædikestolen og Orgelværket var bygget

 

 

26

over hinanden, var lige for den Kongelige Stoel, og forhøiet imod det øvrige Kirkegulv. Pilastrene paa Siderne vare ogsaa af hvid Marmor i den Chorintiske Orden. Alterbordet var af sort Marmor, og oven over Bordet forestiltes den hellige Nadvere i hvid Marmor en bas relief. Alter=Karrene vare alle af Sølv og veiede 18 Pund 20½ Lod. Den hele Kirke var ziret overalt med kostbare forgyldte Billedhugger=Arbeide. Platfonden var malet af Krock og ansaaes for det største Konstmalerie i Danmark; det forestillede Opstandelsen, den yderste Dag, Himmerige og Helvede. Gulvet var besat med Stole, som, naar det behøvedes, kunde borttages. Bag Choret var Aftrædelseskamre for Kirkebetientene.

Næst ved Slotskirken stod en Bygning, hvor der var Remisser, Geschirkamre, Stald for Garden til Hest, og nogle Værelser, deels for Hof= og deels for Staldbetientene. Paa hver Side af Ridebanen staaer en Bygning, den ene indrettet neden under til Stalde og oven paa til Hoftheater og Værelser for Hofmarschallen og adskillige andre Hofbetiente, den anden har Stalde og det skiønne Ridehuus.

Slotstaarnet, som var anbragt lige over Hovedporten til Ridebanen, var fra Gesimsen af til Spidsen 50 Alen. Det var overalt tækket med

 

 

27

Kobber, havde tre Kroner, indvendig 5 kostbare Klokker og var ziret med stærk Forgyldning. Den største af Klokkerne havde den dybeste Tone af alle Klokker i Staden.

Over Taarnporten var følgende Inscription indhugget i Stenen: CHRISTIANUS SEXTUS Regiam hanc, intraseptem annorum spalium absque subditorum onere, exstruxit suæ ac successorum habitatione Occupavit An. salu. MDCCXL Regn. X.

Det hele Slot var til alle Sider beklædt med Gullandsk og Tydsk Sandsteen, og Taget tækket med Kobber. Buegangene om Ridebanen ere alle slåede Gevælfter, som paa begge Sider løbe fra Slottet lige til Slotsbroen, hvor de ved tvende zirlige Pavillonner støde sammen med den kostbare store Jernport; Pavillonerne ere opførte af Quaderstene og hver paa Kubbelen prydet med fire Sindbilleder, der holdt Kong Christian den Siettes og Dronning Sophie Magdalenes Navne tillige med den kongelige Krone imellem Hænderne.

Efterat jeg nu har beskrevet Slottets Bygning og indvendige Pragt, vil jeg korteligen berøre den ulykkelige Ildebrand, som vi alle maatte ønske at kunde udslette af vor Erindring. Bestemt ved ingen at angive Ildens Oprindelse; men, efter al Rimelighed at slutte, maa den være kom=

 

 

28

men fra de Jernrør, som vare anbragte imellem Lofterne. Den udbrød den 26 Februarii om Middagen, just som det kongelige Herskab gik til Taffels i Kronprindsens Etage, i det næst sidste Gemak mod Hoftheatret; men Damp og Røg havde man fornummet paa Slottet nogle Timer forud. Ved 5 slet brød Ilden ud af Vinduerne, henimod 7 ud af Taget. Uagtet alle de Foranstaltninger man giorde for at hemme den, tog den dog saa stærk overhaand, at den 8 Slet havde angrebet Taarnet, og lidet efter 10 havde naaet Bygningen til Slotspladsen. Spiret brændte i henved 3 Timer, førend Klokkerne og Spiret sank. Klokken lidet efter Et havde Ilden angrebet Kirken og Remisbygningen, og ved 5 Slet om Morgenen vare alle disse skiønne Bygninger indvendig brændte ned til Grunden. Man var i stor Frygt saavel for Cancellie= Bibliothek= og Tøihuus=Bygningerne, som for de ved Calleboderne og Stranden staaende Huse og Gaarde. Af Slottets Hovedbygning staae nu ikkun Murene, Gevælfterne og Marmortrapperne, foruden Hoftheater og Ridehuusbygningerne, hvilke Ilden ikke naaede. Man reddede endeel af Meublerne, og mere havde udentvivl kunnet været reddet, dersom man i Begyndelsen havde troet Faren saa stor, som den siden viiste sig at være. Blant det opbrændte, man beklager,

 

 

29

er især Kongens velconditionerede og smukt indbundne Haandbibliothek. Malerierne i det nye Maler=Gallerie ere reddede.

At vurdere Skaden kan ingen med Sikkerhed, men man kan med Vished sige, at den overstiger Rigets aarlige Indkomster betydelig. Adskillige Retskafne Undersaatter i Riget have allerede viist deres Villighed til efter Ævne at bidrage til Skadens Erstattelse, og smerte dem vilde det uden al Tvivl, om deres Velvillighed ikke skulde formaae at opreise Bygningen af dens Ruiner. Efter al Sandsynlighed vilde Kiøbenhavns Huuseiere intet vove, om de for deres Part tilbøde Regieringen to tredie Dele af Brandcassens Midler, naar Capitalerne, ligesom de efterhaanden behøvedes og bleve opsagte, imod gangbare Renter igien kunde erholdes af Banqven; thi skulde der nogensinde overgaae Kiøbenhavn saadan Ulykke, at den i saa Fald tilbageblivende Trediedeel ikke vilde være tilstrækkelig, er der ingen Tvivl om, Landets Fader jo ved Sin udenrigske Credit igien vilde redde sine troe og hengivne Undersaatter.

Mange andre Subscriptioner ere der tillige aabnede, og beløbe sig allerede til nogle Millioner. Og fra alle Provindser: Sielland, Fyen, Jylland, Holsteen o. s. v. høres at der af frivillige Gaver sammenskydes store Summer; men hvad er

 

 

30

alt dette imod Holmens Matroser eller Tømmermænds mageløse Handling. De, som leve af deres Hænders Arbeide, have tilbudt udi et heelt Aar, det er: i 365 Dage, daglig at lade hver 2 Skilling falde af deres Gage til Skadens Erstatning. Men bemeldte Tømmermænds og Matrosers ædelmodige Tilbud er med megen Rørelse og Taarer bleven afslaget, derimod skal 500 Rigsdaler være sendt til Tømmermændene; til hver Matros=Division 300 Rdlr., og til hver Regiments Officeer 200 Rdlr., og Artilleriekorpset har af Kronprindsen faaet en Present af 400 Rdlr. for deres beviiste Trofasthed og Flittighed.

Følgende Vovestykke og tillige ædle Heltegierning af en Matros vil man her anmelde, hvoraf kan sluttes, hvad det er for troe Folk i Nødens Tid:

"Da Capitain Aberlin og Kiøbm. Sundevad havde ved deres ædle Bestræbelse for at redde, opholdt dem saa længe, saa de havde ingen Trappe at komme ned ad for Ildens Lue, resolverede de sig til i en hast og rev de damaskes Gardiner ned i Riddersalen, hvor de den Tid var, og bandt dem fast ved Vinduesposten, og lod sig derved glide ned paa Slots=Altanen, dog ikke uden Skade. Men da de kom der, var det ingen Muelighed for dem at komme derfra igien, thi det var endnu

 

 

31

langt fra Jorden, og ingen saae det voveligt eller giørligt at komme dem til Hielp, hvorpaa en eneste behjertet og brav Matros klattrede, ved Hielp af et Toug, som han med stor Besærlighed fik dem tilkastet, op paa Altanen, tog saa den ene af disse Ulykkelige under den høire Arm, og holdt den anden fast ved sine Klæder med Tænderne, lod sig derpaa med den venstre Haand skride ned ved Touget, og lykkelig reddede dem begge to."

Da Ilden brød saa hæftig ud, at man ogsaa maatte befrygte de skrækkeligste Følger deraf for Staden, hørte man Kronprindsen raabe til Folket: Redder kun mine Borgeres Huse, og kom saa igien for at slukke paa Slottet.

Man regner, efter sigende, den Skade som er skeet ved Ildebranden, til 11 Millioner Rdlr. Henved 60 Personer savner man, hvoriblandt skal være 14 Staldfolk, der bleve brugte ved Sprøiterne i øverste Etage; 10 Artillerister; 4 Brandfolk; 2 af Livgarden; 1 Kammerjomfrue; hvor mange Matroser, med flere, der er borte, vides endnu ikke.

O! hvad, under Solen, er undtaget Forgjengelighedens Lov! naar selv den gode Fyrste, det værdigste Kongehuus udsættes for at skue Livets Herlighed som en Drøm, en Skygge; hvad er da at haabe endog for Jordens mægtigste, de=

 

 

32

spotiske og ergirrige Regentere! - Dog, naar disses Skiebne veies omsider paa Retfærdighedens Vægtskaal, og deres Navne nævnes med Forhaanelse, og Udryddelsen af deres Minde bliver en Triumph endog for kommende Slægter, saa sidder Dannerkongen og hans Slægt i Skiødet af sit Folk, og samler Held, og Trøst, og Raad, og Frugter af deres Kierlighed, og elskes af Alle. Fortærer end Elementerne hans Huus, og tyller Ængstelse i hans og Slægts Barme, saa er Folkets Trofasthed hans Borg, og i dets Kierlighed og Ømhed, og Bistand finder han rigelig Erstatning for Alle, endog de dybeste af Livets Sorger. - Gud selv styrke Dig, vor Christian og Din Slægt, og give os Dit Folk Kraft til at bære Sorgen med Dig, og at giøre vores til at see Dig og Dine høie Paarørende igien alle glade!

__________







 

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top