eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel IV H

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

427

H.

Læremestre.

1.

Danske Skolemestre.

Oplærelsen af Holmens Ungdom i Børnelærdommen har hele vort Tidsrum været Regeringen magtpaaliggende.



428

Saaledes findes i Klædekammerregnskabet for 1592 en Udgiftspost paa 300 Dlr. og 55 Alen Engelsk til Skibsprædikanter og "Skoledingen"; - allerede ved denne Tid har der altsaa været lønnet en Skolemester ved Holmen. Dette bekræftes for en lidt senere Tid af Regnskabet for 1607, hvori der forekommer en Oluf Skoledegn med 4 Dlr.s Pengeløn. Men naar en kgl. Befaling af 17. Feb. 1619 til Sjælands Bisp maa anordne, at Pødikerdrengene paa Holmen skulle "blive udi deres Katekismo og Tilbords- og Frabords-Læsning instruerede", tyder Nødvendigheden af et saadant Bud dog ikke paa Tilstedeværelsen af et fuldstændigt ordnet Skolevæsen 1). Det er først i Kapellan Hr. Jens Andersens Instruks af 1621, at det bestemmes: Naar Huset bliver færdigt, han skal bo udi, skal han stifte en Skole, derudi nogle Pødikere at informere udi deres Katekismo, Læsen, Skriven og initiis arithmeticarum, som siden skulle sættes til Mester Joris; for andres Børn maa han tage sin Ugeløn som andre danske Skolemestre. Selv om denne Skole er kommen i Gang, blev der dog faa Aar efter truffet andre Bestemmelser; og 17. Sept. 1628 fik "Holmens Skole" sin Fundats og særegne Bygning. Kongen bevilgede Baadsmændenes Sygehus udi Bremerholms Laage til et Skolehus; Skolemesteren her skulde for en Portion Skipperkost informere 12 Pødiker ad Gangen i et Halvandetaars-Kursus i at læse og i nogen Maade at skrive, saa og Begyndelsen paa Regnekunsten. For hvert Barn, som "andre Forældre eller Formyndere" vilde lade lære hos ham, skulde han have 2 Sk. danske ugenlig; desuden fastsattes Betaling for

__________

1) Sj. Tegn. XXI, 373.


429

Klokkeringning og for "Syngen for Lig", hvoraf dog Skolebørnene ogsaa havde nogen Indtægt, som anvendtes til det Papir, de brugte. Holmens Admiral og Sognepræst beskikkede Skolemesteren, som stod under Tilsyn af Holmens Præsteskab. - Derefter "blev Hr. Anders Jørgensen, Skibspræst, af ædle og velbyrdige Sten Villumsen indsat at være en Skolemester, og den 9. Dec. tog han under sin Disciplin 12 (navngivne) Pødiker", hvoraf en, Ole Olesen, var "afløben" 15. Marts 1630. Fast Pengeløn tillagdes Skolemesteren først 1632. Medens Kirkedegnens og Skoledegnens Embeder hidtil havde været besørgede af 2 forskællige Personer, forenedes de to Embeder 1635. Uagtet Skibspræsterne, som ovenfor omtalt, skulde katekisere med Pødikerne hver Lørdag, krævede Bremerholms Skole snart en Udvidelse, og der blev da ansat en Hører, der tillige var Graver ved Kirkegaarden. - 1647 opførtes en ny Bygning for Skolen. 3. Avg. tingedes nemlig med en Tømmermand om at hugge og opsætte det Hus, som staar ved Holmens Port, hvori er Skolen og Skolemesterens Værelse, er 21 Bindinger (langt) og 13 Alen bredt, for 199 1/2 Dlr.

Foruden denne Skole fandtes i Sognet en af Kongen grundet Skole i de Nye Boder, hvor en dansk Skolemester var ansat senest 1642; desuden forekom der vel ogsaa private Skoleholdere 1).

712. 1618-35. Henrik Jensen. 17. Jan. 1618 fastsættes Løn til en Klokker og Degn ved Holmens Kirke, som først skulde antages. I Regnskaberne 1621-34 angives H. J.s Løn til 11 1/2 Dlr. (og Klæde); Skoledegn var han ikke, da Kapellanen skulde holde Skole. Paaskedag 1621 ombar han for

__________

1) Kbh. Dipl. III, 74. Nielsen III, 333. Kirkebg. Afregn. L., 26. Nævnte Nybygning opførtes maaske dog for Navigationsskolen. Lind, Nyboder 62. Af private Skoleholdere nævner Kirkebg. 1644: Hans Bøjesen Odense, studiosus.


430

første Gang de fattiges Tavle i Kirken. Ved sin Død 1635 efterlod han sig Enken Marene 1).

713. 1628-42 og 1635-42. Anders Jørgensen var 1627 Skibspræst med 100 Dlr.s aarlig Løn og betjente d. A. Lindormen. Men 1628 blev han Skolemester i Bremerholms Skole og maatte nøjes med én Portion Skipperkost i Løn, indtil han 1. Maj 1632 fik 20 Dlr.s Pension, som 1635 forhøjedes til 24 Dlr. S. A. ved Paaske antoges han tillige i afgangne H. Jensens Sted som Degn og Klokker ved Kirken og fik da ogsaa Kirkedegnelønnen 11 1/2 Dlr. Med Formandens Enke Marene kom han i Strid om Naadensaaret. I den Anledning udstedte Rigsadmiral Klavs Daa en "Seddel", dateret Bremerholm 12. Maj 1635, at Holmens Præster og "Kirkeraadet" skulde gøre Kontrakt og Forligelsesmaal mellem Enken og Eftermanden, efter som der skete i saadan Tilfald i andre Sogne i København, saa at den fattige Enke med hendes smaa Børn ikke skete for kort, og som de vilde forsvare for Gud og Øvrigheden. 22. Maj kom da den ønskede Kontrakt i Stand, formuleret i 5 Punkter. 5. Sept. fik A. J. paa Ansøgning Tilladelse til med sine Skolebørn at besøge Sognets Folk, men kun disse, med Musik paa Mortens- og andre Højtidsaftner, og ligeledes betydedes det Vor Frue Skolemester, at han skulde lade Skolemesteren paa Holmen og hans Medhjælp umolesterede, naar de ved Holmens Folks Begravelse sang for Lig eller musicerede i Holmens Kirke. 1639 konfirmeredes A. J.s Degneløn, men Mikkelsdag 1642 forløvedes han. Kort i Forvejen har han maaske maattet afgive sin Gaard til Sognepræsten mod at flytte ind i en af Skipperboderne. Som en Slags Efterløn bevilgedes ham aarlig 10 Spdlr. af de fattiges Blok paa Holmen, hvilke Penge Holmens Admiral skulde lade ham være følgagtig. 1645 boede han i Magstræde 2).

714. 1642-(54). Anders Mikkelsen blev Klokker, Degn og Skolemester Mikkelsdag 1642 i Hr. Anders Jørgensens Sted med samme Løn (Klæde for 7 1/2 Dlr.). 1647 anordnedes, at Frue Skole skulde besørge al Sang til Bryllup i Holmens

__________

1) Kbh. Dipl. II, 607. Klæd. 1621-34. H. J.s Barn Karene døbtes 1624, Johannes 1625 og Anne 1627. Kirkebg.

2) Kbh. Dipl. III, 147. 195. V, 171, 233. VI, 248. Klæd. 1628-42. Sj. Tegn. XXVII, 386. Kirkebg.


431

Kirke, efterdi saadant ved Holmens Skole ikke forrettes kunde, men ved Jordefærd havde Frue Skoles Kor intet at skaffe i Kirken, naar det ikke begæredes, hvilket dog ofte maatte ske, da Holmens syngende Børn vare saa faatallige. Brugtes da begge Skoler, skulde Indtægten deles; men befandtes Skolemesteren paa Holmen at bekomme mere, end han angav, da skulde han straffes som den kgl. Ordinanses modvillige Overtræder. 1647 fik A. M. Restseddel og endnu 1651 havde han samme Løn. 24. Okt. 1654 ansættes Kristen Sørensen Vedel i Embedet, vistnok A. M.s umiddelbare Efterfølger 1).

__________

715. (1642). (49). Lavrits Rolandsen fik 6. Sept. 1649 Brev paa at være Skolemester i de ny Baadsmandsboder med en Løn af 30 Dlr. og en Skipperkost. Formodningen om, at dette Brev kun er en Fornyelse af et ældre, bekræftes af Holmens Kirkebog, i Følge hvilken L. B., "Skolemester i de ny Boder" eller "danske Skolemester i Ny Boder" 15. Maj 1642 trolovedes med Maren Petersdatter. Efter at være bleven Enkemand trolovedes han 3. Avg. 1645 med Karen Madsdatter, salig Ole Skibstømmermands Enke. 1648 i Apr. døbtes deres Sidsel 2).

2.

Lærere i Navigation.

For at uddanne Skippere og Styrmænd i Søkyndighed oprettede Kristian IV en Navigationsskole 3) og sørgede for duelige Lærere, hentede fra Udlandet. Saaledes synes Englænderen William Huntries, der 1605 var i dansk

__________

1) Klæd. 1642. 47-51. Kbh. Dipl. III, 273. 448. V, 298. 1644 døbtes A. M.s og Anna Maltsdatters (?) Barn Ingeborg. Kirkebg.

2) Kbh. DipL III, 317.

3) At Frederik II skulde have oprettet en Navigationsskole (Hammerich, Danm. u. Adelsvæld. II, 135), er ikke fundet bekræftet. - Om Overklassernes (Skibsofficerernes) Undervisning i Sømandskab var der ikke Tale (Side 120).


432

Tjeneste, at være antaget i den Tanke, at hans "Indsigt i Navigation" kunde komme danske Sømænd til Nytte 1). Vist er det, at (Hollænderen ?) Joris Karolus 1619 blev antaget til Læremester og Undervisere for Kongens Styrmænd, Sø- og Skibsfolk, baade unge og gamle, i Navigation og Regning. Der skulde holdes Skole om Formiddagen Kl. 8-10 og om Eftermiddagen Kl. 12-3. I sin Fritid maatte Joris undervise andre, naar Kongens Folk ikke derover forsømtes. Navigationsskolen, der fik Lokale i det senere Holmens Kirkes Kor, skulde efter Bestemmelsen have den Undervisningsanstalt, som Holmens Kapellan skulda oprette for Pødiker (Side 428), til Forskole 2). Efter 1624 høre vi i lang Tid intet til Navigationsskolen, da der i omtrent en Fjerdedel af et Aarhundrede ikke var ansat nogen Lærer i Navigation 3). Men at der føltes Trang til en Sømandsskole, derom vidner en Ytring af Kongen fra 1641, hvori han paastaar, at der blandt 200 Mand om Bord paa St. Sofie næppelig var 40, som kunde "tælle et Kompas omkring"; i samme Retning peger Hannibal Sehesteds Klage (1640) over "vore Styrmænds store Forseelse, Vanvittighed og Uerfarenhed". Endelig aabnedes den længe savnede Navigationsskole igen 1647, og Sønderjyden Bagge Vandel blev ansat som Lærer eller, som han selv kalder sig, "Director" ved den. Skolen havde denne Gang vistnok Bolig ved Siden af Holmens Skole 4).

__________

1) W. Huntries fra Yorkshire var 1605 Styrmand paa det danske Skib Katten til Grønland og havde 30 Pund Sterling i Aarsløn (Grønl. hist. M. III, 684. 686).

2) Samtidig havde Kongen en lige saa højt lønnet Styrmand (som Joris) i Jerome Hortein (Levnetsløb 264).

3) Povl Wurtz fra Husum var vel 1640 i kgl. Tjeneste, men som Lærer for H. U. Gyldenløve (Levnetsløb 401), Sperling, Selvbiogr. 102.

4) Kbh. Dipl. VI, 205. Nielsen IV, 98. III, 335. Breve V, 100. T. Sehested I, 16.


433

I vort Tidsrum fremkom der en Del navtiske Værker, som kunde lægges til Grund ved Undervisningen i Navigation. Saaledes udkom 1608 en ny Udgave af "Søkartet Over Øster- og Vestersøen" (af 1568), "af de bedste (især nederlandske) Piloter og Søkort uddragen om Søens Lejlighed og Skikkelse med Grunder, Dyb, Strømme og andet, som Skibsfolket er fornøden at vide, med skønne Figurer og andet, som dertil er tjenligt, formeret;" - egenlig et hydrografisk Skrift, men forsynet med et Tillæg om navtiske Instrumenter og deres Brug 1). - 1633 udkom i første Oplag og 1635, 38 og 46 i nye: "Compendium cosmographicum, det er en kort Beskrivelse over den ganske Verden, hvorudi formeldes .... om Sjøen og Sjøfarten samt Stjærnernes og Solens Deklination, med andre Vidskaber, dertil tjenlige". Forfatteren er den bekændte Hans Nansen, som i dette Værk nedlagde Frugten af sit 20aarige Sømandsliv. - 1641 udgav Hans Knudsen (Levnetsløb 258): "En nyttig Tavle, hvorudi er daglig at finde Solens Op- og Nedgang, Dagens og Nattens Længde ved Timer, Minuter og Sekunder det ganske Aar igennem". - Kort efter (1642) saa følgende Bog Lyset: "Ars navigationis, indeholdendes trende Parter, udi hvilke findes alt, hvis en Sejlingsmand fornøden gøres udi Sjøfarten". Forfatteren, Tyge Kristensen (Levnetsløb 212), har udarbejdet sin Bog efter adskillige, besynderlig engelske avtores 2). Endelig fremkom (1649) Bagge Vandel med sit: "Det vaagendes Øje, det er en liden ny danske Gradbog, udi hvilken al Ting .... indeholdes, som tjener til første Undervisning udi den ædle Kunst Navigation eller Søfarten, efter velb. Tyge Brahes Beregning med mange vidtberømte højforfarne Mænds (af danske nævnes videre: Longomon-

__________

1) Bibl. danic. H, 356.

2) Hist. Tids. 3 R. I, 145. Nielsen III, 214. Brunn, Kort Adl. 219. Bibl. dan. II, 73.


434

tanus og Professor M. Jørgen From) observationibus confereret og overvejet". Bagge Vandel udgav denne lille Bog for at vise, hvorledes Undervisningen paa den kgl. Navigationsskole blev drevet; han havde ikke fornummet, at noget navtisk Skrift paa vort danske Tungemaal var kommet for Lyset, end hvad Hans Nansen, "sig til udødelig Berømmelse", havde ladet udgaa; (Tyge Kristensens Bog omtales altsaa ikke). Inden Forf. udgiver et større Værk om samme Genstand, vil han dels oppebie Resultaterne af Paskortenes Forandring, "som hos hæderlige og højlærde mathematicos paa Latin er i Værk", dels fortøve, indtil "Islænderens" Observation bliver meddelt.

Som litterære Hjælpemidler ved Navigationsundervisningen nævnes i ovennævnte Værker: Sjøbogen, - vel en Bog som det ovenfor nævnte "Søkartet over Øster- og Vestersøen"; - endvidere: en perfekt Ephemerides eller Calendarium med Angivelse af Solens, Stjærnernes og Maanens Tider, omtrent i Lighed med "En nyttig Tavle"; et Horologium universale eller en Tabel over Højvande. Heller ikke kunde man undvære Søkort eller "Paskarter", som de især kaldtes, naar Kompassets Streger vare afsatte paa dem. "Søkortet er intet andet end en Afmaling eller Billede om Jorden og Havet", men det var ofte temmeligt dyrt at overkomme; 1607 købte Kongen et Søkort for 5 1/2 Dlr. De mest brugte vare af hollandsk Oprindelse, skønt ikke uden Mangler. Derfor fik den kgl. Historiograf Johannes Isaksen Pontanus under 10. Avg. 1622 følgende Kongebrev: "Eftersom vi af adskillige af vore Styrmænds Klagemaal forfarer, hvorledes de hollandske Søkarter paa vore Rigers Strømme paa adskillige Steder skal befindes urigtige, baade udi Øst- og Vestersøen, da bede vi eder og ville, at I med allerførste muligt et Antal Søkart paa vor Bekostning lader forfærdige og trykke og derudi danske Navne lader efter herhos føjede


435

Fortegnelse indsætte; og kunde I med En paa vore Vegne for ringeste muligt forejnes, som fornævnte Søkarter trykke og forfærdige kan, og dennem siden hid over forskikke". Uagtet Pontanus' senere udkomne Danmarkshistorie, der ledsages af Landkort over Danmark, viser, at kartografiske Arbejder ikke vare Pontanus fremmede, vides det ikke, at de af Kongen hos ham bestilte Søkort ere udkomne. Senere (1647) antoges den omtalte "Islænder" Jonas Vestmand som "Sømaller" til at gøre Søkorter, men Døden afbrød hurtigt hans Arbejde. Endelig skal Kartografen Johannes Mejer, som begyndte sin Virksomhed i Slutningen af Kristian IV's Regering, ogsaa anføres i denne Sammenhæng, idet der blandt hans mange Kortarbejder, der især have til Opgave at skildre Landjorden, ogsaa findes en Del, som fremstille Kystlinjer og Farvande med deres Grunde o. s. v., og som saaledes Søkrigere kunde drage Nytte af 1).

Ved Undervisningen indøvedes ogsaa Brugen af de forskællige navtiske Instrumenter. Til at tage Polhøjden brugtes især Krydsstaven og Astrolabiet. 17. Jun. 1599 efter Middag kom paa Kristian IV's Nordlandsfart Admiral Børge Trolle om Bord paa Kongens Skib Viktor og meddelte, at han med radius astronomicus havde udregnet Polhøjden og fundet, at han befandt sig paa 66° 8', hvilket stemmede med den Observation, der var anstillet paa Viktor. Denne Radius var netop Krydsstaven, der ogsaa kaldes Gradbuen, baculus Jacobi og Gradstokken og bestod af en inddelt Stok med et forskydeligt Sigte (Krydset). Under særegne Forhold anvendtes ogsaa Astrolabiet, et circulært Instrument med en bevægelig

__________

1) T. Kristensen, Ars. nav. Schlegel, Saml. II, 3, 35. Hist. Tids. 3 R. I, 145. Sj. Tegn. XXII, 90. N. M. Petersen III, 317. Hist. Tids. 6 R. I, 239-402, især 263.


436

Viser, der var forsynet med 2 Sigter. Ogsaa Kvadranter og Sekstanter nævnes; Kvadranter forekomme allerede i "Søkartet" af 1568; 1640 befaledes Bentemesteren Sten Beck at have Opsigt med den, som skulde stikke "den Sekstant", og paase, at Guldsmeden gjorde Sølvpladen paa samme Sekstant, som det sig burde. - Af andre Instrumenter nævnes den cølestiske Globe, Æquinoctialkompasset, Natviseren eller Nocturlabium, Bagstaven o. fl. foruden Kompasset og Kikkerten. Den sidstnævnte forekommer 1611 til Søs, da den danske Flaade laa i Stokholms Skærgaard: "H. Maj. gik selver op til Flagstangen paa Viktor med en "Kicher", og der H. Maj. stod der oppe, saa han sig runden om gennem Kikkeren". Dette Redskab, der kort i Forvejen var opfundet, træffes ikke hyppigt i vor Periode; men straks derefter forekommer det oftere 1).

716. 1619-24. Joris Karolus, øverste Styrmand, antoges 22. Marts 1619 til Lærer i Navigation; fik til Besolding, Hushyre og Underholdning 300 Dlr. aarlig og fritoges for al kgl. og borgerlig Skat og Tynge. Han anføres som Læremester indtil 20. Jul. 1624. Men 1636 sendte det grønlandske Kompagni to Skibe, hvoraf Den røde Løve førtes af J. K., til Grønland; Togtet varede fra Apr. til Avg. og hjembragte som Bytte en Del "Guldsand"; da dette fandtes værdiløst og kastedes over Bord, skal J. K. have græmmet sig til Døde derover 2).

717. 1647-83. Bagge Vandel (Vandal) var født 22. Jan. 1622 i "Maustrup", der ligger i Sønderjylland paa 55° 2' n. B.; hans Fader Jens Iversen Vandal var Præst dér og af en lærd Slægt. Efter at han efter sine Forældres Vilje

__________

1) D. Mag. 4 R II, 400. V, 284. Friis 17. Sj. Tegn. XXVII, 100. Slange ved Schl. I, 453. Hist. Tids. III, 302. N. Mag. II, 431. I Materialregnskabet 1632-35 omtales bl. a.: Dobbelte Gradbuer, Kobber-Astrolabier, "Astrolabis catolicum", store "orientale" Kompasser, Pejlroser, Kvadranter, Søspejle, ostindiske Paskorter, "Schatte-cammers" etc. (Registerbog).

2) Kbh. Dipl. VI, 205. Rentek. 1872, 204. Slange 837.


437

og Befaling og egen Begæring var udskikket paa fremmede Steder, sig udi den Kunst Navigation og Astronomia at øve, efter gode velforfarne Mænds Undervisning og Information, "proficererede" han udi sin første Ungdom udi denne Kunst saa vidt, at han paa sit 20. Aar blev antaget af fremmede Folk at sejle for en Styrmand paa Norge, England, Frankerig, Spanien, udi Strædet etc., og omsider, da Kristian IV lod sig hans Studium befalde, antoges 16. Jun. 1647 til at informere Ungdommen paa Bremerholm udi Navigation; han skulde herfor nyde Kost, Løn og fri Bolig lige med Kongens Skippere, men ogsaa sejle for Skipper, naar behov gjordes 1). 1. Avg. 1648 fik han efter Ansøgning ovennævnte Bestalling konfirmeret og forbedret saaledes, at der nu ydedes ham dobbelt Skipperkost, men at han selv, efter eget Tilbud, forskaffede Instrumenterne til Ungdommens Undervisning. 1651 sendtes han til Island, hvorfor alle Sysselmændene der tilholdtes til at give ham Anvisning paa alle de Ind- og Udhavner, dessen Bekvemhed desbedre at erfare, og at forskaffe ham fri Heste og Folk til Rejsen. 1652 bevilgedes der ham, at han, saa længe Kongen behøvede hans Tjeneste, maatte blive boende i Nr. 18 ved Holmens Kirke, som han da iboede og holdt Skole udi, eftersom hans Instrumenter af Flytning ellers vilde fordærves. 2. Apr. 1653 antoges han som Skibsløjtnant (200 Dlr.), fo'r denne Sommer til Søs og fik 20. Dec. sin Løn forbedret til 300 Dlr.; 15. Apr.-11. Nov. 1655 var han ligeledes i Fart. Svenskekrigen har sandsynligvis bevirket, at Skolen gik i Staa og lukkedes; 1661 fik Præsten ved Holmens Kirke det "Nr. 18", som B. V. hidtil havde iboet, men den Forbyggelse og Reparation, som B. V. havde anvendt paa Huset, blev ham erstattet; s. A. benævnes han ogsaa kun Skibsløjtnant og Stiftsskriver over Agdesiden 2). Men 29. Dec 1666 indgav han Forslag om Oprettelsen af en ny Navigationsskole, og i Jan. 1667 antoges han, fra Mikkelsdag 1666 at regne, til at holde Navigationsskole for alle og enhver, saa vel af Kongens egne Styrmænd og Søfolk som andre; for Undervisningen af Kongens

__________

1) Det vaagendes Øje. Sj. Reg. 21, 670. Bruun, Kort Adl. 219.

1) Best. Prot. II, 283. Kbh. Dipl. III, 305. 399. VI, 369. (Suhm) ny Saml. II, 3, 135. Klæd. 1651. Stolpe I, 203.


438

Folk i alle Slags Søkorter, Skibsinstrumenter, Søbøger, Søtider og alt andet, hvis gode Styre- og søfarne Mænd bør at vide og forstaa, skulde han have en aarlig Løn af 400 Dlr. 1670 og sandsynligvis ogsaa 1679 havde han som "Navigationsskole-Direktør" samme Gage. 1676 beordredes han til at rejse til Bornholm, især for at syne Havnene der og optage Korter derover. Han døde 1683, og Skolen, der i nogen Tid standsede sin Virksomhed ved hans Død, fik det Vidnesbyrd, at den havde været til stor Nytte for Kongens Undersaatter. 24. Jan. 1685 kom den nye Forstander, Valentin Lorens. - Han var en frugtbar Forfatter. 1660 fik han Tilladelse til at sælge en Almanak etc., dog skulde han være betænkt, paa egen Bekostning at lade forfærdige de danske og norske Søkorter, begge Rigers Indbyggere til Gavn og Bedste. Angaaende Almanakprivilegiet havde han i øvrigt en hæftig Strid med Bogtrykkerne Henrik og Jørgen Gøde. 1661 udkom "Astrologisk Observation af en Komet", observeret af ham paa Sundmøre i Norge; 1674: Nye korrekte Tavler, indeholdende Solens Deklination, Longitudo etc.; 1678: Rabdologia Neperi, kunstig og lettelig med nogle Talstokke at regne; 1681: Traktat om en Natviser item om den matematiske Hammer paa Stokken. 1682 og 83 (vistnok allerede 1675): Memoriale navticum eller kort Udkastning om Sejlads Undervisning, som paa H. K. Maj.s Navigationsskole publice læres og deduceres. 1)

718. 1647-49. Jonas Vestmand Islænder (Jon Jonsen V.), født paa Island, antoges 20. Feb. 1647 til at gøre og afsætte Søkorter, og for samme hans Umage skulde han have den Skipperkost og Friværelse, som han da alt nød, og endvidere 100 Dlr. af Rentekamret (i.e.: Klædekamret). J. V "Sømaller" døde 29. Marts 1649; 26. Marts laa han benbruden paa Sengen og viedes til Margrete Petersdatter, og ikke længe efter, 21. Avg., men efter Faderens Død, døbtes deres Barn Margrete. Han er vel forskællig fra den Jon Jonsen Islænder, som 24. Avg. 1645 fik sit og Karen Nielsdatters Barn Ingeborg døbt, og fra den Mand af samme Navn, som 1650 (og

__________

1) Garde, Efterr. I, 187. 265. 298. Bruun, Kort Adl. 413. Stolpe I, 203. 211. LXXXIII. II, 207. Nyerup og Kraft, Lit. Leks. Bibl. dan. II, 74. 350. Kbh. Dipl. VI, 418. 660. 667.


439

endnu 1661, 68 og 89) ejede et Hus nær den nuværende Toldbodvej. Derimod kunde det passe paa vor Sømaler, hvad der 1646 fortælles om en Islænder Jonas, som havde været ungefær 18 eller 20 Aar udi Barbariet og sig der ladet omskære, men det nævnte Aar stod aabenbar Skrifte i Holmens Kirke og for en kristen udi den kristne Kirke igen blev indlemmet og annammet 1).

__________

1) Best. Prot. I, 58. Rentek. 1872, 183. Klæd. 1651. Kirkebg. Kbh. Dipl. V, 790. III, 339.

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man sep 27 19:18:20 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top