eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel IV G

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

400

G.

Prædikanter.

1.

Præster ved Bremerholms Kirke.

Bremerholm henhørte i Begyndelsen af Kristian IV's Regeringstid i kirkelig Henseende under Nikolaj Sogn. Af den Grund modtog Sognepræsten ved St. Nikolaj fra 1579 et aarligt Tilskud af 15 Dlr. "for den Umage, han har med vort Folk". Disse Penge bleve givne en Underkapellan, der var antaget 1575 "for det store Overløb, som Sognepræsten og Kapellanen ved Kirken havde med Holmens Folk at skrefte og berette". Samtidig - senest fra 1587 - blev der af en Skibspræst (eller Holmens Kapellan) holdt en særegen Prædiketjeneste paa Holmen, for at Søndags-Vagten ikke skulde savne Guds Ords Hørelse; denne Kirkegang varede hele Tidsrummet igennem og fandt sit Sted i "Tømmermændsboderne, som Tjenesten holdes" 1). - Marinens stærke Udvikling under vor Konge nødvendiggjorde Dannelsen af en særlig Holmens Menighed. I Holmens Kirkebog findes noteret: "Anno 1617, 22. Søndag efter Trinitatis, 16. Nov., er det Hus, som Maaltid holdtes udi, indviet af Dr. Reisenio til en Kirke". Altertavlen kostede 18 Dlr. 30 Sk. i Malerløn til 1 Maler, 2 Svende og 1 Dreng* Funten er sikkert den, som 1647 kaldes "gammel" og overleveredes til Fogden paa Island for at opsættes i en Kirke paa denne fjerne Ø. En Sognepræst blev ansat ved Kirken, og Rigsadmiral A. Skel fik Brev om, at denne Kirke var funderet paa

__________

1) Nielsen IV, 29. 80. Kbh. Dipl. VI, 147. IV, 643. Garde, Efterr. I, 70. Holm. Art. Bruun, Kort Adl. 403. Klæd. 1607.


401

Bremerholm, "paa det Kirkedisciplin des bedre underholdes og al Ting des ordenligere ske kunde", hvorfor han skulde tilholde alle, som paa Holmen og hos Flaaden havde deres Tjeneste, at anse bemældte Kirke for deres rette Sognekirke. - Dette vistnok kun midlertidige Kirkelokale ombyttedes 1619 med et bedre: "5. Sept., 15. Søndag efter Trinitatis, blev Smedjen ud til Stranden da til en Kirke med Alter, Funt, Prædikestol og andet fuldfærdiget og af bemældte Superintendent indviet". Koret, som var den ældste, højeste og smukkeste Del af Bygningen, er først o. 1639 indrettet til Kirkebrug; en af Klokkerne støbtes 1619 af Hartvig Kvillichmejer. Der udgik derpaa 1623 ny kgl. Ordinans om, at denne Kirke, som Kongen, Gud den almægtigste til Ære, havde funderet, skulde søges af alle, der hørte til Bremerholm, Arkeliet, Provianthuset, Bryggerhuset og Slottets Vognstald; Sognepræsten maatte der ikke gøres Indpas af andre Præster 1). Denne "Holmens Kirkes Fundats" blev gentaget med ringe Ændring 1632 og udgivet i Trykken, men maatte senere hen i Tiden atter indskærpes. - Menigheden voksede stærkt. Medens der i Aarene 1618-29 i Gennemsnit døbtes omtr. 150 Børn aarlig, døbtes der 1630-34 omtr. 200 Børn, 1635-39 280 og 1639-48 endog 340 Børn aarlig. Derfor skrev Kongen til Statholderen 1641: "Hvorledes min Mening er, at Holmens Kirke skal forhøjes og gøres med et Kryds ud til Holmen, det er dig bekændt. Da, efterdi det sker, fordi at man vil ampliere Kirken, da er det nu en Umag at lade Krydset gaa ud paa den Side imod Byen lige saa vel som mod Holmen. Og efterdi ingen sacra kan administreres i Holmens Kirke, imens den skal forandres, da vil sligt

__________

1) Secher, Danm. I, 787. Breve I, 109. 333. Kbh. Dipl. V, 28. 29. Kirkebg. Slange 981. Kirk. Saml. 3 R. IV, 839. (Hist. Tids. 5 R IV, 383). Sj. Tegn. XXIX, 149. Kbh. Dipl. II, 744. III, 623.


402

imidlertid ske der, som Søfolket faar Mad; hvorfor vil i Tide tænkes paa, hvor at Prædikestolen kan staa, saa og paa Enebærtræ at røge med, imod Tjenesten sker." Saaledes fremstod da Kirken væsenligt i sin nuværende Skikkelse. I en samtidig Optegnelse anføres, at Kirken 1641 blev "hvælvet, dynniket og med Pulpituder omkring, og Spiren forflyt fra Enden, som den tilforn stod, og nu midt paa Kirken". 1642 blev Kirken "kostelig over al Hvælvingen dynniket, og Pulpituderne formalet". 1646 blev Koret forhøjet, hvortil Holmens Snedker leverede Snedkerarbejdet (for 48 Dlr.) 1). Udvendig var Kirken gulmalet. Af Pulpiturer var der to eller tre; paa det nederste, tvært overfor Prædikestolen, var der Stade "for det adelige Fruentømmer", paa det de ikke skulde have behov at staa iblandt "det gemene Folk"; der fandtes ogsaa en kgl. Stol. Stolestaderne fordeltes blandt Holmens Embedsmænd efter fastsat Takst (Side 325). "Oreværket" var fra først af Organisten Jørgen (eller Johan) Lorents'es private Ejendom, men købtes senere af Kirken; Vinduesruderne vare endnu ikke betalte i 1650. Dette tyder ikke paa gode Formuesomstændigheder for Kirken, og paa forskællig Vis - ved Udleje af Stolestader, ved Salg af Gravjord - søgte man da ogsaa at skaffe Kirken Kapital. 1647 fik Kirken desuden alle Sagefald og Bøder fra 60 Dlr. og derunder, som Holmens Fiskal hidtil havde oppebaaret paa Kongens Vegne, men som nu skulde overgives til Kirkeværgerne. Til at have Opsyn med Kirkens Gavn og bedste udvalgtes nemlig 1646 af Holmens Admiral, Præsterne og de fornemste Sognemænd 2 Mænd til Kirkeværger. De skulde have samme Myndig-

__________

1) Sj. Reg. 19, 19. Endnu 1685 gentoges Fundatsen (Kbh. Dipl. VII, 120). Hist. Tids. 5 R. III, 516. Senere aftog Tilvæksten: 1649-52: 250; 1653-57: 190 og 1658-64: 160 Børn aarlig. Breve V, 26. Volf, Diar. 615. 618. 643. Afregn. S, 5.


403

hed som andre Kirkeværger, indkassere alle Kirkens Indtægter og fungere kun et Aar. 1648 nævnes ogsaa en Kirkeskriver 1).

De til Holmen hørende Menighedsmedlemmer fandt deres sidste Hvilested enten paa St. Nikolaj Kirkegaard eller paa Kirkegaarden udenfor Nørreport - indtil 1628, da Bremerholms Kirkegaard, der laa Vest for Sejlhuset, indviedes 13. Marts, hvorefter det 1632 blev forbudt Marinens Folk at lade nogen jorde uden Nørreport. Men hin "nye" Kirkegaard kaldes 1647 "den gamle paa Holmen", efter at der 1646 var blevet indviet "en ny Kirkegaard udenfor Kirken", som 1647 øgedes med Urtegaarden mellem Kirken og Byen. Desuden var der Gravsteder at faa inde i selve Kirken. - Til de fornemme Ligtog forfærdigede Snedker Søren Ibsen for 4 Dlr. en Ligbaare til Holmens Kirke, 9 Alen lang, 5 1/2 Kvarter bred, "skaaren med 4 Vinduer" 2).

1617 fik Holmen sin egen Sognepræst, som tillige var Provst over Skibspræsterne. Provsteværdigheden tillagdes vel først udtrykkeligt Præsten 1639, men denne har allerede før den Tid udført Provsteforretninger. 1631 befales det saaledes Lensmændene i Københavns, Frederiksborg og Kronborg Len at avisere Sognepræsten paa Bremerholm, naar noget Præstekald i disse Len bliver ledigt, for at Præsten kan forskikke en af Skibsprædi-

__________

1) Kbh. Dipl. III, 630. VII, 156. Breve VI, 12. D. Saml. V, 192. Kbh. Dipl. III, 263. 409. VII, 292. Var det dette Orgel i Holmens Kirke, som 1736 solgtes til Korskirken i Bergen og da bestod af 17 Stemmer, men allerede 1750 fandtes ubrugeligt (N. Mag. III, 544)? Sj. Reg. 21, 592. Sj. Tegn. XXIX, 296. 1646 vare V. Evertsen og N. Olufsen Kirkeværger, 1653: H. Lygtemager og Mads Jensen, 1656: N. Olufsen, 1657: Gabriel Jakobsen. Søren Jensen var Kirkeskriver 1648 (Kirkebg.).

2) D. Saml. 2 R III, 391. Rørdam, Monum. II, 730. Kbh. Dipl. III, 110. 274. Volf, Diar. 643. Afregn. S, 5. Paa "Holmens Kirkegaard" jordedes 1652: 849 og 1653: 983 døde (Becker, Afhandl. II, 345). 1666 anlagdes den nuværende Skibskirkegaard.


404

kanterne did, lovlig at kaldes. Og da Peter Hansen Kærteminde 1623 blev Skibspræst, bemærkes der i Regnskaberne for dette Aar: "Herhos Hr. Niels Mikkelsens Seddel, lydendes, at han til Skibspræst er ordineret". - Holmens Sognepræst førte ogsaa Opsyn med Holmens Skole, bestyrede i Begyndelsen de fattiges Kasse o. s. v. 1629 var en Kronens Gaard "Holms Residens og Præstegaard"; 1641 ønskede Præsten Klokkerens Hus, maaske dog som Privatejendom 1).

I Aaret 1621 fik Kirken en Kapellan, hvis Bestilling var 1. at hjælpe Sognepræsten til enhver Tid at skrifte i Kirken; 2. alle Søn- og Helligdage i Kirken til Aftenprædiken at forklare Katekismen; 3. om Onsdagen tidlig inde paa Holmen kortelig at repetere den samme Prædiken, som han havde holdt paa Holmen (om Søndagen ?), med en Morgensang, Holmens Bøn og et Vers efter; 4. hver Søndag Morgen at prædike Evangelium dominicale paa Holmen for Fangerne; 5. fire Gange om Aaret at berette dem af disse, som vare det begærendes; og endelig 6. at holde Skole for Pødiker. I Følge Holmens Artikler 1625 var han endvidere forpligtet til sammen med Skibspræsterne at prædike for Søndags-Vagtholdet paa Værftet. 1637 fik Kirken sin anden Kapellan. Pengelønnen saa vel til øverste som til nederste Kapellan var lig en Skibspræstes; men desuden havde de hver en Fjerdedel af Præstepengene, medens Sognepræsten havde Halvdelen; en "vis" Person tilforordnedes til aarlig at indkræve disse Penge i "vore Boder" baade i Byen og ved St. Anne Bro 2).

__________

1) Sj. Tegn. XXIV, 515. Klæd. 1623. Kbh. Dipl. III, 93. V, 233. 2) Kirkebg. Kbh. Dipl. V, 260. "Holmens Bøn" var vel en særlig befalet Bønsformular. 1611 skolde der bedes om, at Gad almægtigste vilde naadelig unde K. Maj. sin guddommelige Beskyttelse, Kongens udsejlede Skibsflaader og des indehavende Folk ledsage og dennem for al overfaldende Ulykke bevare. Jesper [ fortsat side 405 ] Brokmand har i sin rimede "Trende Kirke-, Skole- og Husbønner" fra 1644 ogsaa en Bøn for Skibsflaaden, der vel er at betragte som en Genklang af "Holmens Bøn" (Sj. Tegn. XX, 376. Rosenberg, Aandsliv III, 475. 508).


405

Holmens Fattigvæsen dannede en af Byens almindelige Fattigvæsen uafhængig Institution 1). De fattiges Tavle blev første Gang ombaaret i Holmens Kirke af Degnen Paaskedag 1621. Samme Aars 1. Okt. tilforordnede Holmens Admiral de tvende ærlige Mænd Skipperne Kristen Andersen og Hans Terkildsen til med Sognepræsten paa Alteret at aftælle, hvis paa Tavlen indtil des samlet var. Der befandtes da ialt 100 Dlr. 6 Sk. Sognepræsten førte Regnskaberne indtil 1625, da han afleverede disse og Kapitalen, der var vokset til 1020 Dlr., til "Forstanderne". 1634 var der antaget en "Skriver for de fattige i Holmens Sogn". Pengene udlaantes til forskællige Personer i Portioner paa 100 Dlr. til en Rente af 6 af Hundredet; ogsaa Kongen optog større Laan af Fattigkassen, men var ikke saa god Betaler som hine mindre Skyldnere. Indtægten er væsenlig fremgaaet af Kirke- og Skibsbøssernes Indhold. Skipperne havde efter deres Skibs Hjemkomst at overgive Skibsbøssernes Indhold til Sognepræsten og de fattiges Forstandere paa Holmen, hvilke med Admiralens Raad det til Holmens og Arkeliets fattige Enker, faderløse og syge skulde uddele, som de for Gud den allermægtigste vilde ansvare og være bekændt. Bøsserne om Bord fik atter deres Indhold, dels ved Bøder, som f. Eks. "fornemme Officerer" efter Sigelse maatte give for ringe Forseelser (Forsømmelse af Gudstjenesten, Banden i Kahytten), dels ved Gaver, ved hvis senere Uddeling der skulde tages Hensyn til Giverens Vilje og Forsæt. Bøsserne bleve især betænkte, naar en døende om Bord vilde

__________

1) Nielsen IV, 23. Det havde et fuldkomnere Sidestykke i Sverigs "Amiralitetskrigsmankassan" (1642), som dannede Grundlaget for en Pensionsfond for alle Marinens Klasser (Bäckström 96. 156).


406

give Sjælegave, eller naar Storm og anden større Ulykke truede. Saaledes fik Viktor, hvorpaa Kongen var om Bord, 14. Jun. 1599 en voldsom Storm over sig i Nordhavet: "vi gav, saa mange som vi vare om Bord, Penge til de fattige," beretter en Deltager. Jens Munk var 26. Jul. 1619 i Betryk af Isen "udi allerstørste Nød og Fare; og samme Dag gav vi, hver efter sin Evne, noget til de fattige" 1).

615. 1617-39. Mag. Niels Mikkelsen Aalborg blev Bremerholms Sognepræst i Nov. 1617. 16. Nov. indviedes Kirken; 26. Nov. begynder Kirkebogen, - uheldigvis med et uægte Barn; - 7. Dec. forbydes det Byens andre Sognepræster at gøre Holmpræsten Indpas. Han fik en Besolding paa 200 Dlr., som 1630 øgedes med 40 Dlr.; hans Genant bestemtes 17. Jan. 1618, og s. A. fik Embedet et Vikarie i Lunde Kapitel til Anskaffelsen af Brød og Vin til Alterbrug. Da Pesten kort efter N. M. A.s Embedstiltrædelse udbrød i København (1619), kunde han alene ikke overkomme at visitere og besøge de syge, som vare under Bremerholms Sogn og dér samme Steds søgte Kirken, hvorfor Skibspræsterne i Hovedstaden (17. Feb.) befaledes at staa ham bi. Han kunde dog nu i sin fremrykkede Alder (født 16. Sept. 1562) trænge til stadig Hjælp, hvorfor der 1621 blev ansat en Kapellan; 1634 fik han Bistand af en Skibspræst, som var hjemme, eller af en studiosus, der havde sin Attestats, naar der om Onsdagen skulde forrettes Katekismusprædiken til Froprædiken i St. Nikolaj Kirke, - hvilken Prædiketjeneste Holmpræsten altsaa paa Omgang maa have deltaget i 2). Men uagtet N. M. A. 1637 fik sin

__________

1) Kirkebg. Kbh. Dipl. III, 310. 452. Garde, Efterr. I, 98. 124. Holm. Art. Skipp. Art. Schlegel, Saml. I, 2, 77. Sj. Tegn. XXV, 445. D. Mag. 4 R. II. 399. Nav. Sept. 17. - 1622 indbragte Bøssen paa Juppiter 16 Dlr., Fides 15, Havhesten 10, Viktor 9, Patientia (hvor Kongen var om Bord) 75, Rafael 3, Gabriel 2 osv. 1645 modtog Holmens Admiral en indbetalt Bøde paa 1000 Dlr. til at uddele blandt nødlidende Baadsmænd og deres Enker. Af Understøttelser af de fattiges Penge omtales 1621-25 kun én: til en Baadsmand, der havde brækket Benet paa Holmen, 1 Dlr.

2) Kbh. Dipl. V, 29. II, 607. III, 193. Klæd. 1621-43. 47. Sj. Tegn. XXI, 373. XXV, 285. Resen, Inscrp. 184 sætter hans Tiltrædelse til 1619. Rørdam, Univ. IV, 683.


407

Anden-Kapellan, tilskrev Kongen 15. Feb. 1638 Bisp Resen saaledes: "Eftersom Præsten til Holmen gøres nu fast gammel og ikke vel kan forestaa Holmens Kirketjeneste formedelst Alderdom, da skal I hannem foreslaa, at han samme sin Tjeneste godvilligen vilde resignere". 21. Maj 1639 fik han da sin Afsked, men maatte vedblivende beholde baade Besoldingen og Genanten og tillige Halvdelen af den uvisse Indtægt; kort efter overdrog hans Eftermand ham Vikariet i Lund mod at faa den anden Halvdel af de uvisse Indtægter. N. M. A. døde 23. Okt. 1645 og jordedes nedenfor Højalteret i Holmens Kirke, efter Kongens Ønske den første, der stedtes til Hvile inden Kirkens Mure. - I Følge hans Kirkebøger, der i det hele ere smukt førte, gjorde han i Sommeren 1629 en Rejse til Amsterdam og 1626 og 1630 mindre Udflugter til Lund. Han var gift med Anna Akselsdatter, der overlevede ham; en Søn Aksel Nielsen forekommer som Student 1625. N. M. A. beklagede sig 1633 over, at Renteskriver Kristoffer Iversen havde forsømt at tilskikke N. M. A.s Søn, der var uden Lands, nogle Penge, som Faderen havde bedet Renteskriveren at besørge til Sønnen, hvorfor denne havde lidt stor Skade ved den skete Forsømmelse. Kristian Fris og Klavs Daa befaledes 21. Okt. at adskille Parterne ved Dom eller i Mindelighed, men 30. Jun. 1634 maatte Borgmester og Raad i København afgøre Irringen. N. M. A. havde nogle Ejendomme i Hovedstaden 1). - Hans øvrige Levnetsomstændigheder skulle ikke gentages her; kun skal endnu fremhæves den storartede Forfattervirksomhed, som han i sin Embedstid som Holmpræst udfoldede. 1617 oversatte han Enchiridion biblicum Leonhardi Hutteri, tilegnet Rigsadmiral A. Skel; 1619 blev Luthers Om at fly for Pest og Pestilense udgivet; 1622: Husholdningskalender og Melanktons Loci communes; 1624: Kort Hus- og Skibspostil, mesten Dels af Luthers Postille sammendragen, "efter Øvrighedens Befaling, ikke uden stor Umage og megen Nattevagt"; 1625 foruden: Skæmt og Alvor, endvidere: Beretning paa Rim om Tegn, skete i Danmark og Norge, og: Filip Kegels Aandelige Vejviser til det himmelske Fædreland; 1626,

__________

1) Kbh. Dipl. V, 206. I, 637. III, 38. Sj. Tegn. XXVII, 191. XXV, 211, 313. Volf, Diar. 640. Kirk. Saml. 3 R. I, 430, 483.


408

7. Okt. fik han 10 Aars Eneret paa (ovennævnte ?) Postille og Privilegium paa den reviderede Apokalypsisforklaring, der udkom 1627; 1628 fik han 10 Aars Eneret paa Chronologia sacra (af Filip Nikolai) paa Dansk, revideret, og paa Luthers større Katekismus, der udkom 1629 tillige med: Om Gog og Magog. 1631 havde han fuldendt et historisk Værk, som de fleste Professorer undskyldte sig ved at censurere; 1633: Medicin- eller Lægebog og: Luthers Advarsel til tyske; 1635: Avgustins Haandbog om Kristi Beskuelse; 1636: Den hellige Bernhards Meditationes. 1638: Ny Husholdningskalender. Desuden talrige nye Udgaver af Husholdningskalenderne, Lægebogen og andre Skrifter 1).

616. 1639-42. Anders Andersen Ringkøbing. 15. Maj 1639 skrev Kongen: "Jeg haver set mit Memorial igennem paa dem, som her i disse Dage haver prædiket, saa og iblandt dem, jeg tilforn kændt haver, og befundet, at Hr. Anders (Sognepræst i Varde, forhen i Henne) bedst kan betjene her paa Slottet." Der blev hurtigt truffet en anden Bestemmelse: 29. Maj blev A. A. R. ansat ved Holmens Kirke fra Paaske at regne, "da vi gærne saa en Person at have, hvis Gaver og skikkelige Liv og Levnet os vel er bevidst". Kollats fik han 8. Nov. I Besolding, (til Husleje) og i Genant fik han det samme som Formanden foruden den halve uvisse Indtægt; den anden Halvdel, som Formanden havde i Efterløn, fik A. A. R. ogsaa i 1641, mod at overlade N. Mikkelsen Vikariet i Lunde Kapitel, der jo var tillagt Embedet til Brød og Vin; men dette faldt A. A. R. "for højt", hvorfor han til Brød og Vin fik 50 Dlr. af Kirkens Rentepenge, saa længe Formanden levede. Han benævnes udtrykkelig "Provst over H. Maj.s Skibspræster". 1. Jun. 1641 kreeredes han af Hans Svane til Magister; s. A. ønskede han Klokkerens Hus, men 17. Maj 1642 udnævnes han til Biskop i Vendelbo Stift og aabner saaledes Rækken af de mange Holmens Sognepræster, som have

__________

1) Ny kirk. Saml. VI, 588, Rørdam, And. Arrebo I, 92. Rosenberg, Aandsliv III, 380. Ny kirk. Saml. I, 127. Werlauf, Antegnelser 45. Stolpe I, XLII. Sj. Reg. 18, 143. 263. Bruun, Kolbh. 231. Gjellerup, Jersin 129. Se desuden Nyerup og Krafts Litt. Leks. og N. M. Petersen, Litt. Hist. III. D. Mag. 5. R. I, 68. 206.


409

besteget en Bispestol. Han var født 1. Okt. 1597 og hensov 11. Okt. 1668 1).

617. 1642-64. Niels Kristensen Spend havde været Sognepræst 1629-42 i Sæby, da han 15. Jul. 1642 udnævntes til Sognepræst paa Bremerholm og Provst for Skibspræsterne fra Paaske 1642 at regne. Han "so'r" 1. Jul.; Kirkebogen begyndte han at føre 3. Jul., "da jeg indtraadte i Embedet". Bestallingen, som han først fik 1646, fastsætter hans Lønning som Formandens; i Stedet for de tidligere tilstaaede 50 Dlr. fik han 1643 70 Dlr. af Bøsserne til Brød og Vin, dog skulde han give Kapellanen Søren Kristensen en Part deraf. S. A. lod H. Maj. paabyde, at der "skulde være Froprædiken og Brudevielse i Holmens Kirke om Søndagen og Børn at døbe om Onsdagen og Fredagen med Sakramenternes Forrettelse, paa det at Tjenesten om Søndagen ikke skulde forlænges". 15. Maj havde N. K. S. taget Magistergraden. 1644 døde Superintendenten paa Gulland, og Rygtet fortalte, at N. K. S. skulde være Bisp i dette Stift, hvorfor Erik Eriksen Pontoppidan skyndte sig at søge Holmens Sognekald; men hverken den ene eller den anden blev befordret. 20. Jul. 1645 skrev N. K. S. i Holmens Kirkebog: "Herefter følger de døbtes Indskrivelse paa en anden Manere, efter K. Maj.s naadige Befaling (af 20. Maj 1645) om Faddere ogsaa at antegne, saa at midt paa Bladet findes Faders og Moders og Barns Navne med Dagen etc.; i første Kolumna Karlfaddernes, i sidste Kvindfaddernes Navne". 1646 befaledes Prædikanterne ved Holmens Kirke forsøgsvis ved selve Nadveruddelingen at minde Altergæsterne om, hvad de modtog, hvilken Uddeling før var sket stiltiende; senere indførtes den nye Skik i hele Riget. 1647 udgav N. K. S. til Brug for sin Menighed en lille Bønnebog, hvori findes mange af de endnu i Brug værende Kirkebønner. 1655 besværede nogle af Tøjhusets Folk sig over, at M. Niels havde forsømt sin Tjeneste i den farlige (Pest-) Tid, hvilket Forhold Aksel Urne nøjere undersøgte. 1656 fik N. K. S. Bekræftelse paa sin Bestalling af 1646 og døde Nyaarsdag 1664.

__________

1) Breve IV, 236. Kbh. Dipl. V, 216. 233. 780. III, 195. Klæd. 1639. Ny kirk. Saml. I, 502. VI, 112. Resen, Inscrip. 184. Sj. Tegn. XXVII, 191. Pers. Tids. IV, 52. D. Saml. I, 339. 2 R. II, 97. Giessing, Jubell. I, 289. Jydsk Saml. V, 96.


410

Han var født 17. Marts 1594 og gift med Anne Lavritsdatter, Enke efter hans Formand i Sæby Jens Akselsen Bjørn. 1664 havde Anne, sal. M: N. K. S.s, 2134 Dlr. til gode hos Kongen; hendes Husbond havde ejet en Del Huse og Grunde i København 1).

__________

618. 1621-(28). Jens Andersen Aalborg blev Holmens Kapellan fra Paaske 1621 med 50 Dlr.s Løn (Side 404). 1625 anføres hans Genant (af 30 Dlr.s Værdi), og 1626 havde han 70 Dlr. i Løn. - 1614 nævnes en J. A., Hører ved Vor Frue Skole; dette er vel vor J. A. A., som dernæst 1617, 24. Jun.-1621, 24. Jun. var Præst ved Vartov Hospital. Han var gift med Karen Hansdatter (født 1602) og maa være død i 1628, da hans Enke snart efter gifter sig igen 2).

619. 1628-(43). Søren Kristensen Aalborg var født 1591, blev personel Kapellan i Aalborg 1622 og antoges 25. Marts 1628 til Kapellan ved Holmen med 70 Dlr. (1634 med 130 Dlr.) i Løn. Da han hidtil selv havde bekostet Brød og Vin til de syge, han besøgte, befaledes Holmens Admiral 1643 at give ham Erstatning derfor. S. A. blev han Sognepræst i Lyderslev-Frørslev, hvor han døde 1654, "Legemet af Prædiken mat og træt, af dette Liv nøjsom og mæt". Han var (18. Sønd. eft. Trin. 1629) gift med Karen Hansdatter, Jens Andersen Aalborgs Enke (død 1657) 3).

620. 1643-(55). Mads Hansen Mariager blev 1643 (øverste) Kapellan (130 Dlr.), efter i nogle Aar, fra 10. (eller

__________

1) Klæd. 1642-55. Ny kirk. Saml. I, 507. Best. Prot. III, 325. Sj. Tegn. XXVIII, 6. Volf. Diar. 619. Breve VI, 36. 157. Pers. Tids. IV, 56. Gjellerup, Jersin 211. D. Mag. 4 R. V. 36. Resen, Inscrp. 184. Wiberg II, 188. Afregn. A, 29. Kbh. Dipl. III, 265. 289. 449. V, 624. 702. 712. I, 732. 734. 764. II, 812. 841.

2) Klæd. 1621-27. Sj. Reg. 18, 21. Rørdam, Univ. III, 730. Rentek. 1872, 180. Af hans Børn nævnes i Kirkebg.: Anders (1621), Hans (1624) og Anne (1627).

3) Klæd. 1628-42. Sj. Tegn. XXVIII, 6. Ny kirk. Saml. V, 178. Hans Børn vare: Karen (1633), Hans (1635), Søren (1637), og Jens (1641). Kirkebg.


411

22.) Sept. 1637, at have været nederste Kapellan. Endnu i 1649 staar han i Regnskaberne som Kapellan og skal være død 1655. - I Mariager havde han i sin Ungdom forført en Pige, men kunde trods gentagen Anmodning ikke faa hende til Ægte. I København, hvor han som studiosus var Mester A. Bentsvingers Pædagogus, maatte han 4. Jan. 1637 af samme Grund troloves med Kapellan Søren Kristensens Amme ved Navn Anne Nielsdatter; de viedes Septuagesima næstefter. Til et af deres Børn lod Kongen sig indskrive som Fadder. 1647 fik Hr. Mads et - senere kasseret - Skøde paa en Grund ved Holmens Port 1).

__________

621. 1637-43. Mads Hansen Mariager, nederste Kapellan. Levnetsløb 620.

622. (1643)-44. Hagen Bentsen blev (nederste) Kapellan omtr. 1643 og døde Mikkelsdag 1644. Han var gift med Karen Jensdatter 2).

623. 1644-49. Aksel Jensen Bjørn (Ursin) var Søn af den i Levnetsløb 617 omtalte Jens Akselsen B. og bestilles Mikkelsdag 1644 i H. Bentsens Sted; 16. Okt. ordineredes Hr. A. Hansen Ursin, A° ætatis 29, kaldet af Hofmester K. Ulfeldt. Til Løn fik han 130 Dlr. Som Kapellan forekommer han i Regnskaberne til mindst 1647; netop d. A. fik han som "Kapellan ved Holmens Kirke" Skøde paa en Plads ved Holmens Port, og 3. Sønd. eft. Trin. 1648 døbtes hans og Hustru Mette Thomasdatters (Mummes) Barn Elsebe i Holmens Kirke. Det er ogsaa først 22. Jun. 1649, at hans Eftermand i Kapellaniet, Kristen Nielsen, kaldes fra Tugthuset til Holmens Kirke. A. J. B. maa saaledes først omtr. 1649 være bleven Sognepræst i Børg-

__________

1) Klæd. 1637-49. Wiberg II, 194. 196. Kirkebg. anfører Børnene: Søren (1638), Barbara (1640), Niels (1642), Anna (1643), Jakob (1644), Beata (1645), Kristian Frederik (28. Apr. 1647; som Fadder Christianus quartus) og Berete (1648). Kbh. Dipl. III, 290.

2) Klæd. 1644. Wiberg II, 196.


412

lum-Fureby-Vejby; han døde 1691, efter at have giftet sig anden Gang med Inger Povlsdatter 1).

2.

Skibspræster.

Holmens Sognepræst var Provst for Skibspræsterne, som ogsaa høre til K. Maj.s Tjenere paa Bremerholm. Inden deres Antagelse som Præster underkastedes de en Prøve. 1628 fik Sjælands Biskop Befaling til at lade de Personer, som skulde være Skibspræster, høres i Holmens Kirke og derpaa kaldes af "Sognemændene", nærmest repræsenterede af Holmens Befalingsmand og nogle Skibsofficerer. 1635 blev et Præsteæmne endog hørt af Rigens Admiral, de anwesende Rigens Raad og visse Skibskaptejner, at erfare, om hans Gaver saaledes vare, at han dygtig kunde kændes, Menigheden paa Holmen (som Skibspræst) at forestaa. Der maa den Gang være fulgt samme Fremgangsmaade som noget senere (1666), da 4 studiosi hørtes i Holmens Kirke, og det paalagdes Censorerne, at hvis disse Personer med Gaver saa benaadede befandtes, at de til at være Skibspræster vare dygtige, da skulde dem lovligt og sædvanligt Kaldsbrev gives, hvorefter de siden Rigsadmiralens Kollats vilde have at søge. Som oftest udtog Bispen af de i København tilstedeværende studiosi eller tjenstledige Præster, hvad der kunde bruges til Skibspræst; dog maatte ingen københavnsk Kapellan udskrives 2).

__________

1) Klæd. 1644-49. Ny kirk. Saml. I, 510. Kbh. Dipl. III, 289. Wiberg I, 248.

2) Sj. Tegn. XXIV, 69. XXV, 420. Kirkebg. Lützov 222.


413

Nedenstaaende Tavle viser det omtrentlige Antal af Skibspræster, som i de angivne Aar kunne paavises at at have været i kgl. Tjeneste:

Aar.   Skibspræster i Tjeneste.     Aar.   Skibspræster i Tjeneste.
1588 .......   1 1629 ....... 10
1599 .......   2 1630 ....... 15
1607 .......   5 1635 ....... 13
før 1613 .......   6 1640 ....... 14
1620 .......   2 1642 ....... 17
1624 .......   3 1644 ....... 16
1627 ....... 10 1645 ....... 13
1628 ....... 14 1647 ....... 12

Efter Antagelsen maatte Skibspræsterne ved Udkommando sørge for en vis Ekvipering. 1657 mente en Skibspræst, at der til fornøden Udrustning hørte: en Skibskjortel, Sengklæder, Linklæder, en Bibel og en Alterbog. Præsteregningen over, hvad der 1619 var leveret Skibspræsterne paa tre ostindiske Skibe til Bøger og andet til Gudstjenesten henhørende, beløb sig til 71 Dlr. - Af "Skibsprædikanterne" fik nogle Aarsløn, andre derimod Maanedsløn. 1607 havde en Skibspræst aarlig til Pension 40 Dlr., til Ildebrand 12 Dlr. og desuden en Hofklædning. Senere modtog en Skibspræst 100 Dlr. i aarlig Løn, som 10. Dec. 1629 forbedredes til 130 Dlr. Desuden fik han Offer om Bord. 1. Jun. 1623 oppebar Hr. Mads Rasmussen, Skibspræst paa det ostindiske Skib Perlen, sit Pinseoffer paa den spanske Sø: "da tænkte jeg paa min Frelsers Ord, Luk. 5: Far ud paa Dybet! hvor Peter skulde hente Velsignelsen, at mig fattige Guds Tjener skulde da paa det dybe Vand og stolte spanske Sø gives mit første Offer". 1619 celebrerede Jens Munk under sørgelige Omstændigheder den hellige Juledag om Bord paa Enhjørningen; der blev hol t Prædiken og Messe, "og efter Prædiken ofrede vi


414

Præsten, Hr. Rasmus Jensen, efter gammel Vis, hver efter sin Formue; enddog at Pengene vare ikke mange blandt Folket, saa gav de dog, hvad de havde, en Part gav hvide Ræveskind, saa at Præsten fik til at fodre en Kjortel med" 1).

Naar Skibspræsterne ikke vare til Skibs, var det deres Pligt at prædike for Vagtholdet paa Holmen om Søndagen, at katekisere hver Lørdag fra Kl. 12 til 2 med Skibsdrengene og ellers hjælpe Sognepræsten ved ekstraordinære Lejligheder. Deres Kaldsbrev paalagde dem endvidere at være Skibspræst, naar og hver Gang det befaledes dem at følge med. Om Bord havde de baade at prædike og administrere Nadveren, hvorfor der anvistes dem Beløb til Kirkebrød og Messevin. Enhver om Bord var befalet at vise Gudsfrygt og møde til Prædikenen eller Postillæsningen Søndag og Onsdag og til Morgen- og Aftenkor. Ved Prædikenerne kunde Niels Mikkelsen Aalborgs omtalte Skibspostil gøre god Nytte; de selvgjorte kunde være af forskællig Godhed. Den ovenfor nævnte Hr. Mads paa Perlen holdt 1624 ved Det gode Haabs Forbjerg en Juleprædiken, hvori han tog sig til Indgang og exordium af Stedets Navn Anledning og førte da Folket til Gemyt den Havn, som omtales i Apostl. Gærn. 27, 8, og som kaldes God Havn: at Gud, som lader sine vel havne, vilde ikke lade deres "Haab" slaa fejl og føre enhver hjem til sit Fædreneland; eller, hvo af dem Gud vilde hjemkalde paa denne lange Hjemrejse, til det himmelske Hjem: at den almægtige Gud dem udi "det gode Haab" indtil Enden vilde bestyrke, at komme til det forjættede Fædreneland heroventil i Himlen, hveden

__________

1) Hübertz, Aarhus II, 148. Schlegel, Saml. I, 2, 188. Klæd. 1592. 1607. 29. Rentek. 1872, 96. Sj. Tegn. XXIV, 349. D. Mag. I, 105. Navig. Septr. 35.


415

vi forvente Frelseren Jesus Kristus. - Mere bekændt er Hr. Niels'es Ligprædiken paa Nordlandsrejsen 1599; Talen havde i det mindste den Dyd, at den var kort. - Om Bord maatte Præsten holde Maaltid "offuen paa" og lade sig nøje med samme Mad, som Mandskabet "indskaffedes"; i Fad med ham vare Skipperen, Styrmanden, Bartskæren og Skriveren. Til Skibs havde Præsten en "Dreng" til Opvartning 1).

Var en Skibspræst fæstet for Maanedspenge, fik han, naar Togtet var endt, sin Afsked og havde intet mere at fordre af Kongen; tjente han derimod for Aarssold, blev han efter Togtets Afslutning i Tjenesten og oppebiede bedre Tider; 1628 blev det lovet Skibspræsterne, at de, naar de havde tjent paa to Aars Tid, skulde promoveres til et andet Kald. Og virkelig bleve enkelte Skibspræster efter endt Tjenestetid forfremmede til Landsbykald 2).

Et Blik paa vore Skibspræsters Liv og Levnet vil snart bringe os til den Erkændelse, at vi altfor ofte have Mennesker for os, der havde ført et forfejlet Liv, og som ikke havde kunnet opnaa nogen anden Stilling i Samfundet. Felt- eller Skibspræst kunde enhver studiosus blive, selv om alle andre Sunde vare tillukkede for ham. Fandtes der ogsaa enkelte Skibsprædikanter, der havde opnaaet Magistergraden, saa vare de desto flere, som for Fødens Skyld havde maattet standse paa Studiernes Vej. Saaledes skrev en Kristen Andersdatter i Aaret 1620: "Efterdi min Husbonde blev udtagen blandt de 100 Studenter (paa Kommunitetet) til Kongens Skibstjeneste 1607 at sejle paa det cypriske og candiske Farvand, saa meget

__________

1) Nielsen IV, 108. Garde, Efter. I, 70. 97. 120. Holm. Art. D. Mag. I, 110. 4 R. II, 395. Sj. Tegn. XXII, 288. Breve III, 95.

2) Sj. Tegn. XXIV, 69. Under Tiden blev det paalagt Købstæderne at skaffe Skibspræster; disse lønnedes da al Tid i Maanedsvis. Hübertz, Aarhus II, 148. Kinch II, 811.


416

ung, at han en 6 Aars Tid var Præst, førend han fik Skæg paa Hagen, haver han sig nu igen til sin Studering forføjet udenlands, saa jeg sidder nu med mine fattige, smaa Børn enlig og elendig, mere, end om jeg var en ret Enke" 1).

624. 1585-95. Jakob Heinedsen (Hindsen, Hansen) var vel personel Kapellan 1579 i Rønninge-Rolfsted, studerede udenlands, men tilsatte sin Arv derpaa, blev derfor 20. Sept. 1585 Skibspræst, men afskedigedes Mikkelsdag 1595. Næste Aar havde han to Retssager for Vold med Skibspr. Niels Olsen; i en Bog havde han ogsaa talet "Herrerne" i Rigsraadet for nær. 1599 forsyndede han sig grovelig med nogle Kvindfolk og skulde stævnes for Herredagen i Bergen 2).

625. 1596. 99. Niels Olsen var Skibspr. 1596, da han havde Sagen med Hr. Jakob; 1599 nævnes han 31. Okt. blandt de to Skibspr., hvis Genant bestemmes. Det er da sikkert den Hr. Niels, der paa Kongens Nordlandsrejse holdt sin berømte Ligtale over den hollandske Styrmand, mente, at de Folk nok ikke vare kloge, siden de vilde sejle saa langt, og endelig havde Sammenstød med Skibskatten, der dog maatte vige 3).

626. (før 1603). Jordan Hansen havde været Skibspr., da han 1603 blev Sognepr. i Vestenskov Kapel, og døde 1607 4).

627. 1607. Magister Kristoffer Olufsen (Tønsberg, Norbagge) "Præst her i Byen, var Skibsprædikant med Stjærnen fra København og ad Italien fra 29. Marts 1607 til 17. Okt., da han forløvedes". Han var død 1613 og havde vel 1596 været Præst paa Andenæs i Norge 5).

628. 1607. Jens Olufsen Islænder, en Student, som Dr. Hans Resen efter K. Maj.s Befaling havde forordnet at følge K. Maj.s Orlogsskib Trost til Grønland, fik i Maj 1607 (forud ?) 10 Dlr. og Klæde (K.) 6).

__________

1) Tr. Lund, indre Hist. V, 353. Fynsk Saml. VI, 37. Rørdam, Univ. IH, 346.

2) Wiberg II, 689. Ny d. Mag. I, 141. Sj. Tegn. XVIII, 460. Rørdam, Univ. IV, 412. 414. Ny kirk. Saml. V, 72. 76. 83. N. Rigsr. III, 568.

3) Rørdam, Univ. IV, 414. Sj. Reg. 14, 228. D. Mag. 4 R. II, 391. 395. 309.

4) Wiberg III, 529.

5) Klæd. 1607. Dette Regnskab betegnes i dette Afsnit i Teksten med "K". N. Rigsr. III. 449. Rørdam, Univ. III, 724.

6) N. Rigsr. V, 264 ?


417

629. 1607. Mads Kristensen var 9. Maj-5. Sept. 1607 Skibspr. paa Leoparden paa en Rejse fra København til Vardøhus (K.).

630. 1607. Jens (Nielsen) Hvid fik 1607 som Skibspr. udbetalt 40 Dlr. i Løn, 12 Dlr. til Ildebrand foruden Klæde (K). 1610 var han Sognepr. i Egebjærg, men afsættes 1620. Søn af Bispen Niels Hvid i Lund 1).

631. (før 1610). Jens Povlsen (Sascerides) skal have været Skibspr. og blev 1610 Sognepr. i Gyrstinge og Flinterup og 1623 i Malmø. Se Levnetsløb 692 2).

632. (1611 ?) 13. Povl Terkildsen, Skibsprædikant, fik Kongebrev 20. Jul. 1613 til Skaanes Bisp om at blive hjulpet til et Kald. - P. T. var 1595 Hører ved Frue Skole, anklagede sin Rektor for Konsistoriet, men overbevistes om Lejermaal og forvistes Skolen 3).

633. (1611 ?) 13. Kristen Petersen (Storm, Stavanger) fik 20. Jul. 1613 som Skibspr. Brev om Hjælp til Kald af Sjælands Bisp. 11. Nov. 1629 afsejlede han med de ostindiske Skibe 4).

634. (1611 ?) 13. Anders Andersen (Kolding), Skibspr., skulde 20. Jul. 1613 forhjælpes til Kald i Sjælands Stift. Søn af Bisp Anders Mikkelsen Kolding i Bergen; dømtes 1608 i Aarhus for Mishandling af en Pige. 1617 var han Præst i Bergenhus Len og befaledes at betale en Gæld, han havde stiftet i Tours 5).

635. 1611-13. Iver Kristensen (Holm), Hører ved Ribe Skole 1591-1602, studerer dernæst ved Københavns Universitet, bliver 1603 Kapellan ved St. Katarine i Ribe, gifter sig 1609 med Raadmandsenken Karine, var 1611-13 Skibspr., fik 20. Jul. 1613 Brev om at forhjælpes til Kald i Sjælands Stift, men blev derpaa atter Kapellan i Ribe og døde 1635 6).

636. (1611 ?) 13. 18. Kristen Henriksen, Skibspr., skulde ogsaa forhjælpes 1613 af Sjælands Bisp 7). Han brugtes 25. Okt. 1618 paa de kgl. Skibe (M.).

__________

1) Wiberg I, 294

2) Wiberg I, 506.

3) Sj. Tegn. XXI, 30. Rørdam III, 719.

4) Sj. Tegn. anf. St. Kirk. Saml. 3 R. V, 349. Denne Kilde betegnes fremtidigt med "M".

5) Sj. Tegn. a. St. Rørdam III, 221. N. Rigsr. IV, 645. Levnetsløb 651.

6) Sj. Tegn. a. St, Kinch II, 320.

7) Sj. Tegn. a. St.


418

637. (1611 ?). 14. Peter Ernstsen, der nogen Tid havde ladet sig bruge som Skibspr., skulde Bispen i Oslo skaffe Kald 1)-

638. 1618. Hans Nielsen (Roskilde) skal have været Skibspr., ordineredes 25. Okt. 1618, hvorefter han blev Kapellan i Kornerup-Svogerslev; døde 1644 2).

639. (1619)-20. Rasmus Jensen var 1619 Skibspr. paa Enhjørningen under Jens Munk (Side 414); 23. Jan. 1620 gjorde han, siddende i sin Køje, sin sidste Prædiken for Folket og døde 20. Feb. 3).

640. 1620-(22). Niels Jensen (Fionus) blev 31. Maj 1620 Skibspr. (M.) og var det endnu 1622 med 100 Dlr. Løn (K.). Se Levnetsløb 705.

641. 1621-(22). Anders Jakobsen var 1621-22 Skibspr. (100 Dlr.). (K.).

642. (1621) (22). Niels Nielsen Hornum(?) var 1621-22 Skibspr. (K.). Blev han Sognepræst i Øster-Hornum og døde o. 1646, Søn af Formanden Niels Eskildsen ? 4).

643. (1621)-26. Søren Knudsen var Skibspr. fra 1621 til 9. Feb. 1626, da han døde. Han sejlede 1625 med Hummeren (K.), boede i Studiestræde og fik 1624 Barnet Sidse døbt 5).

644. 1621. Anders Madsen (Helsingør) var 24. Maj 1621 Skibspr., maaske dog ikke paa kgl. Skibe. (M.).

645. (1623). Peter Hansen (Halmstad) var vel o. 1623 Skibspr. paa de kgl. Skibe. (M.).

646. 1623-(27). Kristen Kristensen (Jungshoved) blev 23. Apr. 1623 Skibspr. paa Kongens Skibe (M.). 1625 fungerede han paa Den sorte Rytter og paa Nældebladet; 1627 paa Hummeren, Flensborg, Gribben og to smaa Jagter (K.).

647. (1623)-31. Peter Hansen (Kærteminde) var 1612 Student fra Kærteminde, dernæst Rektor i Svendborg, 1619 Sognekapellan i Skovlænge-Gurreby. Anføres fra 1623 som Skibspr., var 1625 paa Svanen, bestemt til Veser, 1627 paa Rytteren og Fides samt paa Lindormen (K.). 11. Nov. 1629 skal han være afsejlet til Ostindien (M.), men i al Fald forløvedes han Paaske 1631 som Skibspr. og promoveredes til

__________

1) N. Rigsr. IV, 516.

2) Wiberg II, 246.

3) Navig. septent. 35. 39.

4) Wiberg I, 679.

5) Kirkebg.


419

Gulland (K.). 1623 havde han boet ved Kærlingebrønden og fik Barnet Hans døbt; 1628, i Studiestræde, døbtes Kristine. Paa Gulland blev han Præst i Ejsta-Sproge og døde Dec. 1657. Sønnen blev Studiosus, men af Datteren fik han ingen Glæde 1).

648. (1625). (26). Knud Kristensen var 1625 og 1626 Skibspr. (K.).

649. 1626-31. Niels Rasmussen (Bagger, Randers) ordineredes 3. Maj 1626 (M.) og var Skibspr. til 19. Dec. 1631, da han døde. 1627 betjente han Svanen, Nældebladet og Havhesten; senere 4 Galejer (K.).

650. 1626-32. Kristen Mikkelsen (Sejling) var 1620 Medtjener i Akerøens Præstegæld i Romsdalen, men blev afsat, da han forsaa sig med sin Fæstekvinde; maatte 1621 søge nyt Kald. Antoges 10. Okt. 1626 til Skibspr. og forløvedes 6. Jan. 1632 (K.); han kan da ikke være kommet 18. Dec. 1631 ad naves (M.), men var 4. Dec. 1631 kaldet til Sognepræst i Havdrup-Skændsved, hvor han døde 1656 2).

651. 1626. Anders Sakse var 1626 Skibspr. (K.). Er han den samme som A. A. Kolding, der ogsaa kaldes Saxosonius. Se Levnetsløb 634.

652. 1627-30. Daniel Bartolomæussen (Bertelsen, Krop) kom e lecto ad naves regias 25. Apr. 1627 (M.) og forløvedes 27. Okt. 1630; 1627-28 var han om Bord paa Rafael, Gabriel, Viktor og Fides. (K.). 13. Nov. 1630 blev D. Krop ikke Skibspr. (M.) , men Kapellan ved St. Mikkelskirke i Slagelse og derpaa Sognepræst i Rerslev og døde 1660 3).

653. 1627-30. Jens Knudsen (Vestervig) antoges 16. Maj (24. Jan. M.) 1627, var s. A. paa Viktor, Hektor og Postillion og døde 23. Marts 1630 (K.).

654. 1627-30. Klavs Bertelsen (Stenderup) ordineredes 3. Avg. 1627 ad regias naves (M.) og betjente Svanen 1628; var Skibspr. til 1. Jan. 1630 (K.), hvorpaa han blev Kapellan i Slangerup-Uvelse. 14. Apr. 1637 tillodes det Kapellan K. B., der "tilforn i langsommelig Tid havde været

__________

1) Kirkebg. Wiberg III, 113. Lemke, Visby Herdaminne 305.

2) Wiberg I, 556. N. Rigsr. V, 97. 161.

3) Wiberg II, 593. III, 124. M skælner mellem D. Krop og D. Bertelsen.


420

Skibspr.", at lade sig høre i Ude- og Oppesundby, og da hans Gaver "befaldt" Bønderne der, blev han deres Sognepræst og døde 1665 1).

655. 1627-30. Kristen Hansen (Stenderup) antoges 19. (M. har 16.) Sept. 1627, tjente d. A. paa to K. Maj.s Skibe og 1628 paa Viktor og forløvedes 3. Apr. 1630 (K.). Han blev (28. Okt. 1629 ?) Sognepræst i Vejen-Læborg, 1651 Provst og døde 1655. 2).

656. 1627-(29). Peter Kristensen blev 21. Sept. 1627 Skibspr. (M., der benævner ham Fjeldsted,) og anføres til 1629 som saadan; 1627-28 var han paa Patientia og paa Spes. 28. Jul. 1630 antages en P. K. og er Skibspr. Tidsrummet ud (K.). - 1587 forekommer en P. K., som ikke opnaaede at blive Sognepræst i Herfølge-Sædder. (Levnetsløb 9). Ved 1631 var en P. K. Præst ved Børnehuset (K.); han jordedes i Helliggejstes Urtegaard 3).

657. (1627)-28. Anders Jørgensen var omtr. 1627 Skibspr. (K.). Se Levnetsløb 713.

658. 1628-29. Villads Andersen (Aalborg) fødtes 1593, deponerede 1618, var cantor regius, antoges 21. Marts 1628 til Skibspr. (M.), og hans Hustru Kirstine Nielsdatter modtog hans Pension for 1628, da han var om Bord paa Nældebladet. 10. Nov. 1629 forløvedes han (K.), da han 23. Okt. var blevet Sognepræst i Slangerup, uagtet Borgerne mente, at han ikke var lærd nok. Han døde 19. Marts 1637 4).

659. 1628-35. Jonas Andersen Skaaning (Sundhordlen) antoges 21. Marts 1628 og var s. A. Præst paa Hektor (M. K.). Han var en "flittig Samler af gamle Monumenter og Runeindskrifter til Dr. Oluf Vorm", og fik 1629 Kanslerens Anbefaling til Odense Bisp om, at Præsterne skulde være ham behjælpelige at opspore Runemindesmærker. (M.). 1630-37 havde han et Præbende paa Søndmore, og 1633 be-

__________

1) Sj. Tegn. XXVI, 179. Wiberg, III, 133, 221.

2) Wiberg III, 493. - En Hr. Kristen var Kapellan i Ovre Ydre, betjente 1625 "dem i Helsingør", ønskede at være Pestpræst; men henvistes Jan. 1626 til Skibspræst-Stillingen. Han drak sig fuld samme Dag, han havde været til Herrens Bord (Kirk. Saml. 3 R. I, 456. 463).

3) Nielsen III, 386.

4) Sj. Tegn. XXIV, 339. Breve (Molbech) I, 70. Marm. Dan. II, 302. Wiberg III, 131.


421

faledes det, at han skulde forhjælpes til Volden Kald samme Steds, men Skibspr. vedblev han at være til 29. Dec. 1635, da han forløvedes. (K.). Han var 12. Maj af Kongen blevet udset til Successor i Braaby-Haslev, blev Sognepræst der og døde 1664. 1629 viedes han til Skipper Bent Svendsens Datter Maren, og 1633 døbtes deres Barn Hans, da de boede i Kannikestræde. Se Levnetsløb 687 1).

660. 1628. Magister Lave Kristensen havde som Rektor i Horsens 1625 taget Magistergraden. 3. Maj 1628 blev L. K. Malmø Skibspr. cum litteris regiis (M.). - 30. Jul. 1630 antoges han (igen) og var Skibspr., saa længe Kongen levede (K.).

661. 1628. Peter Andersen antoges 17. Nov. 1628 til Skibspr. (K.).

662. 1628. Niels Jakobsen nævnes 1628 som Skibspr. (K.).

663. 1630-31. Hans Hermansen antages 14. Marts 1630 og forløves 28. Dec. 1631 (K.).

664. 1630-31. Jens Sørensen (Klimp, Viborg) antoges 13. Apr. (M. har 21.) 1630 og forløvedes 26. Jul. 1631 (K.), hvorpaa han blev Sognepræst i Røgen-Sporup, Provst og døde 1679 2).

665. 1630-33. Jens Hansen Brun (Helsingborg) antoges 14. (M. har 21.) Apr. 1630. 11. Marts 1633 efterlodes det ham, at han havde forset sig med sin trolovede; han maatte som tilforn være Skibspræst og i sin forrige Tjeneste. Alligevel forløvedes han 31. Avg. 1633. (K.) 3).

666. 1630-(47). Peter Kristensen. Se Levnetsløb 656.

667. 1630-(47). Lave Kristensen. Se Levnetsløb 660.

668. 1630-33. Henrik Boesen antoges 30. Jul. 1630 og forløvedes 24. Jul. 1633. (K.).

669. 1631-(39). Rasmus Andersen (Nakskov) antoges 5. Feb. 1631 og nævnes til 1639. (K.). 1636 anføres i Holmens Kirkebog et Par, der i Norge trolovedes af ham med

__________

1) N. Rigsr. VI, 191. 530. VII, 304. Sj. Tegn. XXV. 418. 420. Wiberg I, 546. Kirkebg.

2) Wiberg II, 682.

3) Sj. Reg. 19, 82.


422

Sognepræstens Bevilling. - 3. Nov. 1642 antoges R. A. igen som Skibspr. og døde 25. Jun. 1644. (K.).

670. 1631. Oluf Jensen Morsing nævnes som Skibspr. under 9. Maj 1631. (M.)

671. 1631-36. Anders Olufs en var Kapellan i Fjælberg i Bergens Stift, men forsaa sig ved Lejermaal og fradømtes Kaldet; 17. Jun. 1631 tillodes det ham at søge nyt Kald, han blev Skibspr. 18. Jul. 1631 til 1636 og forskikkedes da "fra vor Skibsflaade" at betjene Annekssognene Odde og Ullensvang i Hardanger Len, hvis Sognepræst var suspenderet; men da denne atter blev indsat 1641, vilde A. O. ikke vige, hvorfor han dømtes fra dette og ethvert Kald. Men 1642 bevilgedes det ham i sin forrige Tjeneste at indtræde og Skibspræstes Bestilling forestaa, indtil han kunde faa et andet Embede. Skibspr. blev han da 17. Dec. 1642 og forekommer ogsaa 1643. (K.) 1).

672. (1631)-37. Iver Andersen nævnes fra 1631. Han "kaldedes 12. Feb. 1637 til et Præstekald udi Fyn", nemlig Sønder Næraa-Aarslev. J. A. var født 1597 og døde 1652 2).

673. 1632-(39). Otte Lavritsen ordineredes 23. Feb. 1627 og var nogen Tid Medtjener i Slangerup-Uvelse. "Imidlertid holdt han dansk Skole" (M.). Som Skibspr. antoges han 19. Marts 1632 og forekommer endnu 1639. (K.) 3).

674. 1633-35. Bertel Lambertsen antoges 15. Marts 1633, men døde 23. Jan. 1635, og hans Hustru Dorette Jensdatter hævede hans resterende Besolding. (K.).

675. 1633. Niels Jørgensen antoges 1633 i Norge, forløvedes igen og fik 16 Dlr. for sin Tjeneste. 10. Apr. 1635 antoges han atter og forekommer indtil 1639. (K.). 17. Dec. 1646 fik Hr. N. J., som var kommen ned fra Gulland, Bevilling til at maatte kaldes til Kald, hvorpaa han 1. Maj 1647 bestilles for en Skibspr., men dør 3. Jun. 1648. (K.) 4).

676. 1633. Thorsten Lilje. I Marts 1633 omtales en Kapellan i Askevold i Søndfjord, Hr. T., som skulde føre et uskikkeligt Levnet med en Præsteenke; det maatte "ikke ustraffet bortgaa". Men s. A. antoges Hr. T. L. som Skibspr.

__________

1) N. Rigsr. VI, 323. VII, 215. 465. VIII, 6. 66. Sj. Reg. 21, 198.

2) Wiberg, II, 495.

3) Wiberg III, 133.

4) Sj. Reg. 21, 577.


423

i Norge og fik ved sin Afskedigelse 16 Dlr. for sin Tjeneste. (K.). 1).

677. 1634-43. Niels Sørensen (Gullandsfar) var 1622 Præst i Vamlingbro-Sundre paa Gulland, da han dømtes fra Kaldet, fordi han mod Recessen havde modtaget en Ko i Begravelseshonorar og havde skrevet for Bønderne et Klageskrift over Lensherren. Dommen konfirmeredes af Kongen selv paa Visborg 7. Sept. 1624, men Hr. N. fik dog snart et "melior pastoratus" paa Sjæland: en Skibspræstes Stilling, 8. Sept. 1634-Mikkelsdag 1643 (K.). 4. Okt. 1643 "sor" han som residerende Kapellan i Rødovre (M.), i hvilket Embede han døde 1661 eller 1671 2).

678. 1635-(39). Anders Aagesen (M.). 4. Nov. 1634 fik han Kongebrev om, at han, der i Norge for nogen Tid siden havde forset sig med Lejermaal og endog havde taget den samme Kvinde til Ægte, og derfor ikke uden kgl. Tilladelse kunde admitteres til Kald, nu maatte søge Kald andet Steds. 13. Feb. 1635 antoges han dernæst til Skibspr. og nævnes endnu 1639. (K.). 1637 fik "Hr. A. Hven (?) Skibspræst, udsejlet, hans uxor Anna" Barnet Dorete Lisbet døbt 3).

679. 1635-39. Niels Jørgensen, se Levnetsløb 675.

680. 1635- (36). Kristen Hermansen antoges 10. (M. har 15.) Maj 1635 og nævnes ogsaa 1636. (K.).

681. 1635. Jørgen Jakobsen. 20. Jul. 1625 havde Kongen befalet, at der skulde sendes en Skibspr. til Skibsbygningen paa Lolland. Hr. J. J. fik 1635 Godtgørelse i Følge Rigsadmiralens Seddel, "formedelst han betjente Skibsfolkene, som bygte K. Maj.s Skib Den norske Løve udi Lolland". (K.) 4).

682. 1636-38. Sakarias Olufsen (M.) antoges 27. Apr. 1636 og forløvedes 5. Apr. 1638. (K.).

683. 1636. Anders Mogensen antoges 9. Maj 1635. (K.).

684. 1636-41. Jens (Hans) Olufsen (Ris) kom i Tjenesten 13. Maj 1636 (K.), kaldedes 15. Jan. 1641, 38 Aar gl., til Kapellan i Skælskør og blev siden Comminister i Egitslevmagle 1. Jul. 1646. (M.) 5).

__________

1) N. Rigsr. VI, 489.

2) Lemke 425. Wiberg II, 682. Ny kirk. Saml. I, 509.

3) N. Rigsr. VI, 708. Kirkebg.

4) Sj. Tegn. XXIII, 83.

5) Wiberg III, 83. Ny kirk. Saml. I, 505.


424

685. 1636-(44). Hans Mikkelsen. 1603 var en H. M. Stavanger Kommunitetsalumnus, men relegeredes et Aar for oprørsk Adfærd mod Rektor og det akademiske Senat. - 1636 var o. e. hæderlig Hr. H. M. begærendes at maatte nyde en Skibspræstes Besolding, indtil han til et andet Kald kunde kaldes. Det bevilgedes, mod at han lod sig bruge til Skibs. Han antoges 21. Maj 1636 og forekommer endnu 1644 som Skibspr. (K.) 1).

686. 1636. (39). Anders Jensen Tisted (M.) blev Skibspr. 25. Maj 1636 og genfindes i 1639. (K.).

687. 1637-(47). Peter Rasmussen var 1635 personel Kapellan i Braaby-Haslev, da Kongen befalede, at der skulde ansættes en dygtig Person til Sognepræst der. Paa Bispens Rekommendation indsatte Lensmanden Hr. P. R. til Sognepræst; men denne beskyldtes af nogle Sognemænd for ikke at have gode Gaver eller være til Kaldet dygtig, hvorfor Kongen sendte en Skibspræst (Levnetsløb 659) did at betjene Kaldet og befalede, at P. R. i hans Sted skulde være Skibspr., om han af Rigsadmiralen og andre højtstaaende Censores fandtes dygtig nok til Menigheden paa Holmen at forestaa. 1. Dec. 1637 blev P. R. da Skibspr. (M.), men nævnes først i 1647 i Regnskaberne, da han fik Restseddel. (K.). Har han i Mellemtiden haft et andet Kald (M.); var det ham, der indtil 1646 var Kapellan i Helnæs-Sønderby ? 2).

688. (1637)-(47). Hans Nielsen Fakse (Strandhoved, Strandbo) skal 6. Okt. 1637 være sendt til Ostindien (M.), men allerede 1639 (og indtil 1647) forekommer han i Regnskaberne som kgl. Skibepr. (K.). 1640 blev Datteren Kirstine døbt og 1646 havde han og Hustru Anne Nielsdatter deres Niels til Daab. 1656 udgik Brev til Lensmænd og Bisp paa Fyn at være H. F., der havde været Skibspr. hos "vores Hr. Fader og os", behjælpelig med at faa et Kald. 1658 gentages samme Opfordring, og der tillægges ham en Skibspræstes Løn af Nyborg Len, indtil han fik Kald 3).

689. (1638)-44. Kristen Petersen (Vendelbo). Om ham fortælles 1638: "Efter Hr. Statholders Seddel om

__________

1) Rørdam IV, 547. Sj. Reg. 19, 402.

2) Sj. Tegn. XXV, 418. 420. 429. Wiberg I, 580.

3) Kirkebg. Ny kirk. Saml. V, 677.


425

største Fornødenhed, examinandus et rediturus . . . ." (M.); han anføres dernæst som Skibspr. fra 1639 til 13. Okt. 1644, da han døde. (K.).

690. 1638. (39). Jens Sørensen blev 1. Apr. 1638 Skibspr. (M.) og forekommer ogsaa 1639 (K.). 1641 blev J. S. Due, (Student fra Slagelse 1633) Sognepræst i Gørlev-Bakkendrup. (M. har en J. Kristensen Due) 1).

691. 1639-(48). Magister Hans Thomsen Skov (Roskilde). Han blev Student 1612, Rektor i Bergen 1615-17; blev Magister 10. Maj 1619 som Skolemester i Landskrone (1618-22), hvilken Plads han maatte forlade paa Grund af slet Levnet; blev dog 1623 udnævnt til nederste Kapellan ved Vor Frue Kirke i København, men da der var raderet i et af hans Testimonia, dømtes Kaldsbrevet forbrudt, og han relegeredes in perpetuum. Han udstod nu Ulejlighed i 7 Aar og kom i miserabel Stand, hvorfor han henvendte sig til Prins Kristian V, som tilskrev Universitetet om at pardonnere ham. Dette skete ogsaa. Men først efter Biskop Resens Død befordredes han, idet han 30. Maj 1639 (M. har 5. Feb. 1640) blev Skibspr., hvortil han ordineredes 7. Nov.; han var det i denne Konges Tid, "en høj bedaget Mand" 2).

692. (1639)-44. Jens Povlsen (Dejell eller Diello, M.) var 1639 Skibspr. og døde som saadan 22. Avg. 1644. (K.). Se Levnetsløb 631.

693. 1640. Lavrits Hansen {Riber) ordineredes 1. Apr. 1640 i sit 37te Aar til (kgl. ?) Skibspr. (M.). Var han Student fra Ribe 1624 og blev han Sognepr. i Nørre Gørding, Vemb og Bur ? 8).

694. 1640. Henrik Jørgensen (Dystrup) ordineredes 18. Jun. 1640, 32 Aar gl., til (kgl. ?) Skibspr. 4).

695. 1640-(47). Peter Madsen (København) ordineredes 23. Jul. 1640, 44 Aar gl., til Skibspr. (M.); forekommer som saadan 1642-47 (K.) og boede 1645 i Antonistræde 5).

__________

1) Wiberg I, 457. II, 709.

2) Pers. Tids. III, 140. Ny kirk. Saml. I, 502. Kirk. Saml. 3 R. I, 424.

3) Ny kirk. Saml. I, 502. Wiberg I, 454.

4) Ny kirk. Saml. I, 504.

5) Sst. 504. Kbh. Dipl. VI, 321.


426

696. 1640-41. Hans Thomsen (Kolding) var Hører i Roskilde, ordineredes 31. Okt. 1640, 38 Aar gl., til Skibspr., men blev 23. Jun. 1641 Sognepræst i Jyllinge-Gundsømagle 1).

697. (1641). "Hr. Jens N. Benløse, Skibspr., og N. N." havde 3. Marts 1641 deres Datter Anne Katrine til Daaben 2).

698. 1641-(47). Mikkel Rasmussen (Helsingør) ordineredes 17. Marts 1641 til Skibspr. (M.), 32 Aar gl., og forekommer 1642-47. (K.) 3)

699. 1641-46. Kristen Sørensen Blok ordineredes 17. Marts 1641, 28 Aar gi., til Skibspr. (M.); 20 Jul. 1646 forløvedes han (K.) 3).

700. 1641 -(47). Klavs Lavritsen Fris havde været Hospitalspræst i Oslo, blev 4. Avg. 1641 Skibspr., 36 Aar gl., (M.) og nævnes derpaa 1642-47. (K.) 4).

701. 1641 -(47). Rasmus Hansen Fortunius (Parturius, M.) var født 1604, Søn af Professor Hans Rasmussen Skomager og Karen Vesselsdatter; blev Student 1623, ordineredes 10. Avg. 1641 til Skibspr. (M.), anføres som saadan (K.) i 1642 og 1643, var med Grev Valdemar Kristian i Rusland 1643, men endnu 1647 afbetales ham Tilgodehavende (som Skibspr.) (K.). 1649 blev han Sognepræst i Everdrup, efter at han nogen Tid havde været Kapellan der. Han døde 1676 5).

702. 1642-44. Rasmus Andersen (Nakskov). Levnetsløb 669.

703. 1642. 43. Anders Olufsen. Levnetsløb 671.

704. (1642)-43. Mikkel Nielsen (København) var Hører ved Frue Skole i København, ordineredes 10. Apr. 1640 til Medtjener i Dalby-Tureby, blev derpaa Skibspr. (1642-43), forløvedes 5. Avg. 1643 (K.), gjorde samme Dag sit Jurament som Sognepræst i Havnelev "og hjalp sig saa vel hen af Guds Naade og lod sig nøje". (M.) 6).

705. 1644. Niels Jensen antoges Paaske 1644, men døde 23. Okt. 1644. (K.). Se Levnetsløb 640.

__________

1) Wiberg II, 44.

2) Kirkebg.

3) Ny kirk. Saml. I, 506.

4) Smst. En Klavs Fris var Feltpræst og udgav (1630) Digtet Jubilum evangelicum. N. M. Petersen, Litt. Hist. III, 251.

5) Rørdam, Univ. II, 643. Wiberg I, 329. Ny kirk. Saml. I, 506.

6) Sst 508. Wiberg I, 562.


427

706. 1644-(47). Magister Kristen Maltesen var Rektor i Halmstad, blev 1637 Magister, antoges 17. Jul. 1644 som Skibspr. og forekommer endnu 1647 (K.). 11. Avg. 1644 sor han (M.). 1645 boede hån i Villem Fyrens Gang, og 1646 døbtes hans og Anna Frederiksdatters Barn Johan Malt 1).

707. 1645. Kristen Jensen (Farsovius) blev 30. Jun. 1645 Skibspr. og forløvedes 5. Avg. 1645 (K.). Han ordineredes 2. Jul. Blev Præst i "Frederikstad i Skaane", men mistede Kaldet for Drab. Fik Oprejsningsbrev og kaldedes 1652 til Krummerup-Fuglebjerg, men dømtes 1678 for Lejermaal fra Kjole og Krave. (M.) 2).

708. 1645-(47). Niels Hansen kom 2. Jul. 1645 ad classem regiam (M.) og fik 1647 Restseddel (K.).

709. 1647-48. Niels Jørgensen. Se Levnetsløb 675.

710. ..... Anders Mikkelsen nævnes uden nærmere Tidsangivelse (M.).

711. ..... Hans Mogensen ligeledes (M.). En H. M. var 1627-33 Kapellan i Maribo, men blev afsat for sine bestandige Stridigheder og fik 1641 Tilladelse til at prædike Tysk for Krigsfolket i Odense 3).

__________

__________

1) Kbh. Dipl. VI, 294. Ny kirk. Saml. I, 510. Kirkebg.

2) Wiberg II, 263.

3) Wiberg II, 382. - Af kgl. Skibspræster efter 1648 nævnes i K.: Daniel Jakobsen, ant. 1. Maj 1649, forløvet 1. Maj 1650; Andreas Hansen Fabricius (i K. 1665-57); Peter Kristensen [ fortsat side 428 ] Tiiell paa Hannibal med Maanedsbesolding til 30. Avg. 1656; Kristen Nielsen fra 1. Jul. 1656 til 7. Okt. med Norske Løve (?) maanedsvis); Lavge Hansen, samtidigt, med Lindormen (?); og Lavrits Jensen med Graa Ulv, ogsaa maanedsvis. Endvidere betaltes i Jun. og Jul. 1657: Mogens Olsen, Mikkel Hansen, Sten Mikkelsen (paa Frederik) og Aksel Jakobsen.



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: man sep 27 17:52:11 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top