eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel IV F

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

393

F.

Medicus. Bartskære. Sygehusforstandere.

Holmen vides ikke at have haft nogen særlig Læge før Aar 1636; der kændes kan én fast ansat Medieus ved Holmen i vort Tidsrum, og han fungerede kun et eneste Aar. Af hans Instruktion ses det, at han havde "at gøre sin største og yderste Flid med Guds Hjælp at kurere dennem, paa vores Bremerholm Bestilling og Tjeneste haver, naar de med Sygdom belades". For Kontrollens Skyld skulde han under sin Haand indlægge paa Apoteket en Fortegnelse paa de Medikamenter, han forskrev til de syge, og paa de syge, hvortil Lægemidlerne ordineredes. Naar Kongen 1640 i Anledning af en Sygdom, som var gængs paa Holmen blandt Baadsfolkene, maa raadspørge de københavnske Medici derom og befale dem at give den Bartskær, som paa de syge forordnet er, Anvisninger til at behandle Sygdommen, da fremgaar det tydeligt nok heraf, at der da ingen fast Medicus var paa Bremerholm. Man nøjedes baade før 1636 og efter 1637 med "Bartskæren paa Holmen" 1),

Denne Holmens "Balber" skulde med sit Haandværk og Kunst lade sig finde redebon, villig og ufortrøden; hvad Medicin og andet, som brugtes til de Folk paa Holmen, Tøj- og Provianthuset, der bleve kvæste og til Skade geraadede i Kongens Tjeneste, skulde han selv udrede mod en aarlig rund Sum. Dersom Folkene derimod bleve kvæstede eller bekom Skade i deres egne Bestillinger eller i Drukkenskab eller ved anden saadan Tilfald, skulde de selv betale Bartskærløn 2).

__________

1) Kbh. Dipl. III, 164. V, 229. De andre Læger, som vi nævne nedenfor, brugtes kun til Skibs.

2) Kbh. Dipl. III, 198.


394

Foruden Holmens Bartskær havde Marinen ogsaa andre i sin Tjeneste; nogle enkelte fik Aarsløn, men de fleste tjente for Maanedsløn og vare da tillige med deres Bartskærkiste udskrevne fra Købstæderne. Kisten indeholdt Medicin og Instrumenter, som Bartskæren til sit Haandværk kunde behøve; den var temmelig kostbar at udrede 1); men værre var det dog, at Balberens "Haandværk og Kunst" ikke strakte til at bruge en saadan Kiste rigtig. Jens Munk skriver 1620 paa sin Nordpolarfart: "27. Marts saa jeg Bartskærens Kiste over, og hvad derudi var, specialiter. Det var en stor Forsømmelse og Forseelse, at der ikke fandtes en liden Fortegnelse, af medicis given, hvortil slige adskillige medicamenta vare tjenlige, og hvorledes de skulde bruges. Der fandtes mange Haande species udi fornævnte Bartskærkiste, som den Bartskær, jeg havde, ikke kændte; meget mindre vidste han selv, hvortil eller hvorledes de skulde bruges, thi alle Navnene vare skrevne paa Latin, af hvilket han havde ikke meget forglemt; men naar han nogen Flaske eller Buddike skulde bese, maatte Præsten for hannem læse Opskriften derpaa." - 1644 havde den danske Flaade 11 Skibsbartskære om Bord 2).

De, som bleve syge eller kom til Skade i Kongens Tjeneste, fik ikke blot fri Bartskærhjælp, men det tillodes dem at nyde deres Besoldning (4-6 Mark maanedlig) under deres Svaghed og at lade deres Kost afhente paa Holmen; de syge maa altsaa have søgt Pleje i deres eget

__________

1) Tre Kister til den ostindiske Fart 1619 kostede 1594 Dlr.; Købstæderne gav dog kun 30-75 Dlr. for en stafferet Kiste. Schlegel, Saml. I, 2, 188. Kinch II, 705.

2) Det var Nøglen netop til Bartskærkisten, - ikke til nogen derfra forskællig Medicinkiste (Cold. 122 efter Garde, Efterr. I, 112), - som i Følge Skibsart. af 1625 bevaredes i Kahytten i Kaptejnens Varetægt. Hübertz, Aarhus II, 27. Navig. Sept. 41. Rentek. 1872, 96. Bruun, Kolbh. 72. 1647 fik en Bartskær, der havde begaaet Drab, men senere tjent trolig til Orlogs, sin Fred igen (N. Rigsr. VIII, 543).


395

Hjem. Imidlertid var der dog ogsaa blevet oprettet et Sygehus paa Holmen. 21. Marts 1611 forordnedes Ombæring af en Tavle eller Pose i Kirkerne hver Søn- og Helligdag, hvori Menigheden kunde komme dennem til Hjælp og Trøst med Almisse og Gave, som paa Kongens Orlogsskibe af Kongens og Rigens Fjender nogen Lemlæstelse, Mensel eller anden Skade kunde tilføjes eller bekomme. Hvis disse Indtægter, der igennem Bisperne modtoges af Rentekamret, ikke ere blevne opslugte af de almindelige Krigsfornødenheder, kunne de have dannet Grundfonden for Baadsmændenes Sygehus. Dette var indrettet nogle Aar før 1628 "udi Bremerholms Laage", men flyttedes 1628 derfra, - da Lokalet "faldt dertil for lidet", - og fandt en ny Plads ved Gammel Østervold 1), hvor det fik sig en Forstander (1631). Hans Pligt var det at paasé, at ingen syg blev indlagt paa Huset eller udskrevet derfra uden Seddel fra Holmens Admiral; Patienters Dødsfald skulde meldes til Admiralen, for at Efterladenskaberne kunde blive registrerede. De syge skulde bespises efter sædvanlig Holmens Takst, Maden være vel tilberedt, alt i Sygehuset holdes rent og ordentligt, og rigtigt Regnskab føres over det hele. Som Medhjælp havde Forstanderen en Kok, en Kældersvend og to Kvinder til Rengøring; selv skulde han være Holmens Ret undergiven. - I den svage Tid 1640 vare de syge Baadsmænd paa Bremerholm (i Sygehuset ?) ikke saa forsynede med Senge og Ildebrand, som de nødtørftigen og tilbørligen kunde være tjente med, hvorfor det manglende maatte skaffes til Veje. - Sygehuset har sikkert allerede under Kristian IV haft store Mangler, siden det 1657

__________

1) Holm. Art. Skipper Art. Klæd. 1621. Sj. Reg. 12, 388. Bruun, Kort Adl. 398. Kbh. Dipl. II, 609. III, 152. Ny kirk. Saml. VI 666. Sj. Tegn. XX, 376. Nielsen III, 353 (omtaler et Soldaterhospital 1618). IV, 443. 463.


396

kunde stemples som en lav, usund Bygning, der bød de syge en ussel Forplejning 1).

603. 1636-37. Ambrosius Rhodius. 18. Jun. 1636 blev Magister A. R. - efter Ansøgning - udnævnt til Medicus paa Bremerholm og i Børnehuset (200 Dlr.); han maatte ikke begive sig fra Byen uden Kongens eller Statholderens Samtykke. Kongen skriver 15. Dec.: "Den Doktor i Børnehuset kurerer Børnene der inde, at de efter hinanden komme henad Kirkegaarden, uanset, at end om Stund der inde ingen Pest grasserer". Det kan derfor ikke undre, at Kongen ønsker ham erstattet af en dygtigere Læge. 14. Maj 1637 blev han Professor i Medicinen i det oprettede Collegio i Kristiania. - Det er bekændt, at han her paa sin Hustru Annas Vegne fremkom med ubeviselige Beskyldninger mod Statholderen N. Trolle, hvorfor A. R. og Hustru dømtes æreløse og holdtes i Fængsel paa Vardøhus. 1667 løslodes de, og 1696 døde A. R. i Tyskland. Omtr. 1600 havde han været Tyge Brahes Discipel i Bøhmen, havde senere været Professor i Vittenberg, men var i Trediveaarskrigens Tid flygtet til Danmark. Han var synsk: 1. Avg. 1657 kunde han varsle om den begyndte Svenskekrigs uheldige Udfald, hvorom han paa Jens Bjelkes Opfordring nedskrev en Beretning 2).

__________

604. 1644. Søren Hofmand var født i Randers 1600, Søn af Niels Jakobsen og Maren Petersdatter, og blev Doktor i Padua 1629; var 1644 Læge om Bord paa Trefoldighed,

__________

1) Kbh. Dipl. III, 179. V, 229. 681. 676. N. Rigsr. VII, 370. 476. Sj. Tegn. XXVI, 373. 1619 uddeltes Brændevin som Præservativ mod Sygdom (Side 334). Baade 1637, 38 og 40 omtales megen Sygdom og Dødelighed blandt Baadsfolket.

2) Kbh. Dipl. III, 164. Breve IV, 95. Rentek. 1872, 190. N. Rigsr. VII, 337. VIII, 517. Becker, Fred. III, I, 259. II, 447. N. Saml. 8ve I, 120. 129. 132. Friis 291. Y. Nielsen 78. 377. Cold. 71. 73. Ingerslev, Læger I, 324.


397

boede 1645 som "Doctor von Jydland" ved Stranden og døde i sin Fødeby 1649 1).

605. 1644. (53). Niels Vikmand, Søn af Bertel V. og Karen Leth, er født i Odense 1610; bliver 1642 Doktor i Leyden; bestilles 16. Marts 1644 til som Medicus over Skibsflaaden at vare paa Skibsflaadens Folk, naar de ere i Søen; til Søs skal han have frit Bord hos den højstkommanderende; med Flid skal han bese Bartskærkisterne, naar de til Søs udgøres. I Maanedsløn faar han 30 Speciesdlr. - Han findes blandt de Læger, som i Dec. 1644 give Erklæring angaaende Kongens Helbredstilstand og modtager Løn Jan. 1645 og Jun. 1646 som Skibsmedicus; 7. Dec. 1646 bliver han Læge i Børnehuset (400 Dlr.) og 1. Jul. 1653 Medicus paa Skibsflaaden (300 Dlr.). Senere bosætter han sig i Lund, hvor han modtager Ansættelse ved det derværende svenske Universitet, og dør 1668 2).

__________

606. 1573-(1609). Mikkel Møller var Barber ved Holmen fra 22. Jan. 1564 til omtr. 1565, da han blev afløst af Kristoffer von Stettin. 18. Apr. 1568 fik M. M. atter Pladsen, men M. Kristoffer beskyldte ham for at være meget "ulyksom" i sit Embede, hvorfor M. M. atter maatte vige for "en anden, som sit Haandværk var vis og vilde flittigen tage Vare, anseendes, det vilde koste Kongen i Besolding lige møget." 7. Marts 1570 se vi atter M. M. som Bartskær ved Holmen; han skulde i Følge Bestalling af 23. Avg. 1573 paa egen Bekostning læge de saare og syge Folk fra Holmen og Skibene mod 100 Dlr.s Løn, Genant af Slottet og Frihed for Byens Tynge. 1575 mistede han den sidstnævnte Frihed, men er endnu i Embedet under Kristian IV, ja synes at have faaet Bestilling ved Hoffet, da der 24. Maj 1595 udleveredes ham af Slottets Loft 1 Læst Rug for 2 Rejser, han havde gjort med K. Maj. i Slesvig og Holsten. Han døde omtr. 1609, var gift

__________

1) Cold 90. Bruun, Kolbh. 72. Kbh. Dipl. VI, 240. Ingerslev I, 372.

2) Best. Prot. I, 48. 55. II, 18. Bruun, Kolbh. 72. 225. Sj. Reg 21, 286. 575. Rentek. 1872, 192. Pers. Tids. II, 126. 131. Cold 92. Maanedstegnebog. Ingerslev I, 350.


398

med Birgitte Jørgensdatter og boede paa "Fiskertorvet" i København 1).

607. 1609-(13). Tobias Høfver var Barber paa Holmen, og - ligesom M. Møller - ved "de to Tugthuse", fra 6. Apr. 1609 og sandsynligvis til 1613 2).

608. 1613-38. Kristoffer Bejer var 2. Avg. 1613 blevet Bartskær paa Holmen og ved Tugthusene og indkom s. A. i Danske Kompagni. 1625 fik K. B. Tilladelse til at holde Læredrenge, hvilket Lavet havde forment ham, og 1629 befaledes han optaget i Bartskærlavet som den 10de Mester, medens han 1634 fritoges for Byens Tynge. 1627 og 28 havde han været til Søs med Viktor og 1629-30 med Postillionen, men 19. Feb. (eller 10. Jan.) 1638 forløvedes han. - 15. Jun. 1641 antoges han paa ny som Bartskær ved Holmen, Børnehuset, Tøj- og Provianthuset med 130 Dlr. til Løn, Genant og 400 Dlr. til Medicin. 1645, da han boede i sin Gaard paa Amagertorv, kaldes han "Kongens" (Embedsmand), derimod 1652 kun "Balberer og Indvaaner i København" 3).

609. 1638-41. Mikkel Dolman blev 10. Jan. 1638 Bartskær i Børnehuset og paa Holmen, Tøjhuset og Provianthuset med samme Løn som K. Bejer 1641. Han var dygtig til at rette sig efter Børnehusets Medicus, Otto Sperlings Forskrifter. M. D. forløvedes 14. Jun. 1641 4).

610. 1641 -(52). Kristoffer Bejer. Levnetsløb 608.

__________

611. 1631-40. Frans Knudsen var under 20. Maj 1637 udnævnt til Forstander udi det Sygehus til de syge Baadsmænd, fra 27. Avg. 1631 at regne; han lønnedes som en af Liggerne eller Aarsknægtene ved Københavns Slot. Han

__________

1) Kbh. Dipl. IV, 592. 615. I, 500. 555. 611. II, 561. Sj. Reg. II, 55. 14, 115. 228. Sj. Tegn. XVIII, 437. Rentek. 1873, 206. 1872, 191. Rørdam, Univ. IV, 447.

2) Rentek. 1872, 192.

3) Sj. Reg. 17, 192. 18, 6. 376. 19, 276. 21, 93. Klæd. 1621-36. Rentek. 1872, 192. Best. Prot. I, 12. III, 291. D. Mag. V, 210. Kbh. Dipl. III, 198. 400. VI, 54. 224. 245. 1642 gav han en polsk Afsending Traktement hos sig. Breve V, 239.

4) Kbh. Dipl. III, 198. O. Sperling, Selvbiogr. 104. Rentek. 1872, 192.


399

kaldes 1634 Skriver for de fattige i Holmens Sogn, boede i Farvergade og døde 1640 1).

612. 1640-(61). Oluf Torbensen (Thorbjørnsen) blev ved Paaske 1640 udnævnt til F. Knudsens Efterfølger med samme Løn (60 Dlr.); hele Sygehusets Personale havde tilsammen 94 Speciesdlr. i Besolding. 1637 viedes Admiral E. Ottesens Skolemester Ole T. med Fruens Pige Drude Olsdatter; 1641 blev O. T. dernæst gift med Kirsten Olufsdatter af København. O. T. ejede nogle Grunde nær Sygehuset ved Østervold og maa være død før 1661 2).

__________

613. 1589-91. Jakob Pommer nedsatte sig 1576 som Bartskær i Marstrand, blev 13. Dec. 1589 Bartskær til Lands og Vands med 100 Dlr. aarlig Løn og 7 Dlr. Maanedspenge, fik 17. Jul. 1591 Kostpengene forhøjede til 10 Dlr. paa sig selvanden og opføres dernæst 22. Dec. 1591-17. Jul. 1607 som Hofbalber 3).

614. 1619-20. Kaspar Kaspersen Rothenborg antoges Paaskedag 1619 til Bartskær til Lands og Vands med 100 Dlr. aarlig Løn, hvorhos Kongen vilde selv forskaffe ham Bartskærkiste, hvis han til nogen lang Rejse til Skibs blev forskikket. Dette skete ogsaa: han døde 21. Marts 1620 i Hudsonsbugten paa J. Munks sørgelige Togt. 4).

__________

1) Kbh. Dipl. III, 179. Sj. Reg. 19, 503. (243 ?). 1632 døbtes hans Barn Ole, 1634 Edel og 29. Maj 1640, efter Faderens Død, Frans. Hans Hustru hed Johanne (Kirkebg.).

2) Kbh. Dipl. III, 222. 352. 376. 412. I, 761. Best. Prot. III, 303. D. Mag. V, 213. (Suhm) Saml. II, 3, 57. Sj. Reg. 21, 69. Af O. T.s Børn nævner Kirkebg. Johannes (1646) og Samuel (1649).

3) N. Rigsr. II, 196. III, 617. Sj. Reg. 13, 121. 222. Rentek. 1872, 190.

4) Sj. Reg. 16, 422. Navig. sept. 36. 40.

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn sep 26 16:08:21 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top