eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm.
    - Kapitel IV E

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sadanne ikke kommercielle formal.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

357

E.

Mestre paa Bremerholm.

1.

Mestersmede ved den store Smedje.

Den første Bremerholms Smedje, der kændes, laa paa den nuværende Boldhusgades Grund og blev senere brugt til Tøjhus og til Boldhus. 1562 byggedes en anden "stor" Smedje paa Bremerholm, men omdannedes 1619 til Kirke; den maa da være blevet afløst af en tredje Bygning, der lige indtil vore Dage laa paa Bremerholm nærmere Strøm-


358

men, ved Paradepladsen 1). Prospektet af 1611 viser os den anden Smedje som en Længe paa ét Stokværk, der ud til Vandet ender i en taarnagtig Bygning med buede Gavle; - denne sydvestlige Del anvendtes i vort Tidsrum efter Haanden til Bolig for Smedemesteren, til Navigationsskole, til kgl. Toldbod og (1624) til kgl. Mønt. - Op over Taget paa selve Smedjen rage Skorstenene med store Jærnklapper til at standse Lufttrækket med; udenfor Bygningen ses Kul- og Jærnhaven, og det hele er indesluttet af Byens Vold. Den tredje Smedje var til 1619, thi paa den Tid passerede Smedesvendene Holmens Port, hvilket de ikke behøvede, da de arbejdede i den forrige Smedje. Der fandtes nu et Mølleværk, som vistnok skulde drive en stor Hammer; det blev sat i Bevægelse af Øksne, til hvilke der beregnedes Foder og en Opvarter; Resterne af Mølleværket fjærnedes 1659. En Kulhave fandtes ogsaa nu; Vejen fra Holmens Port til Smedjen blev 1634 opfyldt, men ikke brolagt. 1598 var der 7 "Ilde" i Smedjen; 1602 fandtes der 12, nemlig: 1ste ("store") Ild, Klejnsmedeilden, de 2 Grovsmedeilde, 3dje til 9de Ild og Slottens Ild; 1624 opregnes 18 Ilde 2). - Under Tiden brugtes Smedjen til andre Øjemed; saaledes var Smedjen før 1591 Stedet, hvor Skibsfolkene fik deres Lønning; 1640 benyttedes Ildenes Varme til at tørre Deler ved o. s. v. Smedjen stod i Forretningsforbindelse med Hammermøllen ved Helsingør og med de kgl. Bøssestøbere, der leverede Metalstøbegods, f. Eks. Skibspumper, til Flaaden; efter 1620 havde private Haandværkere i Byen dog overtaget denne Leveranse 3).

__________

1) Kbh. Dipl. I, 354. Grundtvig, Fred. II.s Statshush. LXXVI. Tids. f. Søvæsen, ny R, XV, 291. Nielsen IV, 91. 98.

2) Kbh. Dipl. II, 609. V, 657. Breve I, 332. V, 180. VI, 269. Sj. Tegn. XXV, 254. Smed. Regn.

3) Breve IV, 286. 421. Nielsen, II, 221. Hist. Tids. 5 R. IV, 383. 422.


359

Holmens Admiral førte Overtilsynet med Smedjen 1). I Følge Instruksen af 1626 skulde Mesteren her forfærdige baade grove og andre Ankre og slaa gode Spiger efter vis Vægt og forfattet Takst. Nyt Arbejde maatte ikke paabegyndes, førend det gamle, som det skulde erstatte, var udleveret til Smeden; gammelt Jærn skulde vejes af Vejeren, førend det forbedredes med nyt. Mesteren og Holmens Admiral antog og forløvede Svendene, som fik "Hammeropgæld" efter gammel Skik. Smedjen aabnedes som sædvanligt Kl. 5 om Morgenen og lukkedes Kl. 7 Aften; Arbejderne skulde holde deres visse "Tider" til Morgen, Frokost, Middag og Aften. - 1645 nævnes henved 70 K. Maj.s Smede som bosatte i København; Ekstrahjælp skaffede man sig ved at lade Lensmændene udskrive Smedesvende af Købstæderne; gamle veltjente Svende tildeltes der Alderdomsbolig i Hospitalet i Slagelse.

554. 1568-91. Bærnt Buavortsen var omtr. 1564 bleven Mestersvend i den store Smedje paa Holmen og 1568 Mester (Ankersmed) samme Steds. Men efter 23 Aars Tjeneste som Mester kunde han 1591 for Alderdom og Skrøbeligheds Skyld ikke længere forestaa sit Embede, hvorfor det tillodes ham efter Ansøgning, uagtet han var afskediget, at oppebære det samme, som da han var i Tjeneste, nemlig 90 Dlr. og Grenant 2).

555. 1591-1625. Anders Bentsvinger (Pengsuender, Pindsvin; den ældre) blev 25. Apr. 1591 Mestersmed i den store Smedje og fik i Løn 150 Dlr. og Genant. 10. Nov. forhøjedes hans Løn saaledes, at han den følgende Tid nød 200 Dlr.s Løn foruden 40 Dlr. til Husleje; 1624 havde A. B. aarlig 200 Dlr. "baade til Aarsløn og Kostpenge"(?). Han døde 18. Okt. 1625, og hans "Kvinde" modtog sin Livstid

__________

1) Holm. Art. Kbh. Dipl. VI. Breve I, 389. IV, 76. Sj. Reg. 18, 94. Sj. Tegn. XXIV, 357. XXIII, 362. Takst for Skibsspiger og Søm findes hos Berntsen, IV, 539. 2) Kbh. Dipl. IV, 646. Sj. Reg. 13, 195.


360

Halvdelen af Husbondens Genant. A. B. ejede en Gaard paa Nørregade og en Have uden Nørreport og indkom 1594 i Danske Kompagni 1).

556. 1625-37. Anders Andersen Bentsvinger var før Faderens Død Mestersvend i Smedjen og kaldes derfor "M. Andreas den unge". Mikkelsdag 1625 blev han Mester (Oversmed) med 200 Dlr. Løn og 40 Dlr. til Husleje, foruden Klæde og Genant, og døde 29. Sept. 1637; Lønnen udbetaltes til hans "Svoger" Hans Ribolt, gift med Datteren Susanne; og 1639 bevilgedes det Efterleversken (Anne) paa de sædvanlige Betingelser at være fri for al borgerlig Tynge. Jan. 1638 skrev Kongen: "Den store Smedje paa Bremerholm staar uden Mester. Om (den nye) intet kan gøre Klejnsmedearbejde, som den forrige kunde, da ligger der ingen Magt paa"; og 1640: "Mig er mere tjent med en god Smed end med en god Perlestikker". Hermed synes Kongen at ville karakterisere A. A. B. Denne havde 1634 faaet en egenhændig Skrivelse fra Kongen om et Smedearbejde paa Københavns Slot; han opbevarede ogsaa Hovednøglerne til de forskællige Slotte og offentlige Bygninger. - A. A. B. ejede en Gaard paa Østergade foruden flere Grunde i Byen og var fra 1613 Broder i Danske Kompagni; 1629 begærede han en øde Plads og et Hus, kaldet Skovsrød, i Kronborg Len; den bevilgedes ham uden al Afgift, og n. A. tillodes det ham der at opsætte en Vandmølle 2).

557. 1638-(56). Hans Ulriksen Svitser. Da Embedet ved A. A. Bentsvingers Død var blevet ledigt, ønskede Kongen sig en Ankersmed fra Danzig. Det blev maaske den Klavs Evertsen, "Ankersmed paa Bremerholm", som i 1640 fik 20 Dlr. bevilget til Underhold, "indtil saa længe med hannem om en vis Løn blev akkorderet", men som vel blot var Mester-

__________

1) Sj. Reg. 13, 230. 14, 115. 228. 348. 18, 21. Klæd. 1607. 10. 21-25. Kbh. Dipl. I, 506. 623. VI, 50. 166. 199. 201. IV, 706. Sj. Tegn. XXII, 370. XXIII, 93. 213. Smede B. 1619. Breve I, 191. 389.

2) Klæd. 1623-37. Sj. Reg. 18, 94. 388. 456. Sj. Tegn. XXIV, 231. Kbh. Dipl. I, 756. III, 207. 264. 396. VI, 54. 167. Breve IV, 80. 89. 171 303. III, 273. 302. A. A. B. havde følgende Børn til Daab: Andres 1618; Dorete 1619; Margrete 1622; Kirsten 1625; Sylvester 1627; Karen 1633. Hans Pædagogus var Mads Hansen; hans Skriver Jens Madsen (Kirkebg.).; hans Broder Kristoffer Nielsen, Foged over Nordmøre Len (N. Rigsr. VI, 580. VIII, 341).


361

svend; thi Maj 1639 fik Mester H. U. Udnævnelse som Smed udi den store Smedje fra 19. Apr. 1638 at regne. Han var Borger i København, havde 1626 leveret Jærnarbejde ved Børsens Opførelse og maaske nogen Tid før 1638 været ansat ved Smedjen. Som Mester fik han nu Løn o. s. v. som Forgængeren; 1649, 30. Jan. forhøjedes Pengelønnen til 340 Dlr., og 1652, 8. Apr. og 1653, 8. Sept. tilstedes der H. U. S. for sin lange Tjeneste paa Livstid den saaledes forhøjede Pension (og tillige Genanten, der beregnedes til 138 Dlr.). 1654 og 1655 konfirmeredes to med Smed H. U. S. sluttede Akkorder; for Tidsrummet fra Paaske 1651 til Mikkelsdag 1656 havde han (1662) 1747 Dlr. til gode. 1646 gik han i Rette med Holmens forrige Skriver. H. U. S. ejede flere Gaarde i København og var gift med en Kirsten og med Mette Nielsdatter 1).

__________

558. 1639. Gudmund Olsen fik 1. Jun. 1639 Skorstensfejer-Bestilling paa Holmen, Provianthuset, det store Bryggers o. fl. Steder mod aarlig Løn af 100 Dlr. og 8 Alen Klæde og 8 Alen Sejldug til en Underklædning at feje Skorstenene i. Disse skulde han til bestemte Tider holde rene, saafremt han ikke vilde straffes som vedbør 2).

2.

Skibbygmestre.

Værfter, hvor kongelige Skibe byggedes, fandtes paa flere Steder i Rigerne i vort Tidsrum. Saaledes for Norges

__________

1) Bestl. Prot. III, 275. 277. 278. 279. 285. 286. Afregn H, 56. Sj. Reg. 20, 99. Breve IV, 171. 303. V, 372. Sj. Tegn. XXIX, 89. Levnetsløb 527. Kbh. Dipl. I, 728. 754. II, 807. 830. VI, 306. III, 307. 344. 500. Lassen, Børsen 28. Af førstnævnte Ægteskab kændes Børnene Lisebet (døbt 1639), Jørgen (1640) og Ulrik (1642). Af andet Ægteskab: Kirstine (1646) og Morten (1647). Endvidere Datteren Anne, som 1646 blev gift med Skoleholder David Reich, og Henrik (Hans) Drager, som 1650 af Kongen fik 60 (1652: 100) Dlr. aarlig til at rejse udenlands for (Kbh. Dipl. I, 756).

2) Kbh. Dipl. III, 196.


362

Vedkommende ved Frederikstad, ved Oslo eller Kristiania, i Tunsberg Len, i Nedenæs Len, ved Trondhjem o. fl. I Danmark kan der nævnes: Villands Herred i Skaane, Bleking, Kristianshavn, Nakskov, (Skanderborg), Kolding, Haderslev, Flensborg; desuden Itzeho, Glykstad og Neustadt. De nævnte Byggesteder vare naturligvis valgte af Hensyn til den lette Adgang til fornødent Egetømmer, som disse Egnes Skove kunde yde. Hovedværftet var dog paa Bremerholm. Var der i 1540 i ubestemte Udtryk blevet talet om Skibsbygningen "her for Slottet", saa mældes der os i Aaret 1555 aldeles utvetydigt om en Bark, som var opsat paa Bremerholmen, og denne saaledes begyndte Virksomhed kunne vi spore hele Kristian IV's Regering igennem. 1590 befales Holmens Admiral at skaffe alt fornødent til de nye Skibe, som nu ere begyndte; 1600 spørger Kongen, hvorvidt det er med det nye Skib (Argo), som er paa Holmen udi Bygning; 1614 lægges "Stempellerne" til et nyt Skib i København; 1615 forlænges Skibet Enhjørningen her; 1616 kom Karitas Patriæ i Vandet; 1619 bygges en Galej paa Bremerholm; 1635 ligeledes 3 Rojagter; 1637 bliver et paa Bankestokken paa Bremerholm staaende Skib vurderet; 1640 bygges Pramme, 1642 Prinsens Smakke o. s. v. 1). Det var altsaa ikke alene Reparationer, men ogsaa Nybygninger, som Skibbyggeriet paa Bremerholm satte i Værk. Af Bremerholms Skibbygmestre i vort Tidsrum vare kun ganske enkelte antagne til blot at "bygge, hjælpe og vare paa" Skibene; de flestes Instruks paalagde dem at "opsætte" Orlogsskibe. Disse sidste, som oftest uden-

__________

1) Sj. Tegn. XVII, 284. XIV, 275. XXVI, 175. (Suhm) ny Saml. II, 3, 96. 103. 108. N. Rigsr. V, 33. Breve III, 451. IV, 416. V, 260. Kbh. Dipl. IV, 512. 558. 1597 byggedes en, Galej ved Svovlhuset ved Københavns Slot; 1608 et Orlogsskib bag Tøjhuset. Larsen, Kalmarkrig 18. 19.


363

landske Mestre tillagdes der en Løn, der i Størrelse langt overgik en Skibskaptejns.

Det var "Mester Skibbyggernes" Pligt stedse at være til Stede ved Tømmermændene i Arbejdstiden; hvis noget Arbejde ved Mestrenes Forsømmelse maatte gøres om, skulde de selv staa til Rette derfor. De skulde syne Tømmer og Planker, kvittere for de til dem udleverede Materialia og anvende dem sparsommeligst. Hvad Jærnfang der "udsledes" af gamle Skibe, havde de at aflevere til Skriveren paa Holmen. Mestrene paa Holmen maatte ikke lade udføre Tømmerværk, uden det kændtes og befandtes gavnligt af "Bygmestrene" og de forstandigste søfarende Mænd, og Manglerne efter endt Togt vare angivne af Skibets Chef. Hvad Uorden Mestrene opdagede paa Holmen, skulde de angive for Admiralen der. De havde en "fuldkommen Kommendo" over Tømmermændene o. s. v., fra rette Tid om Morgenen og til 7 slet om Aftenen om Sommeren, og ellers, saa længe man kunde se at arbejde ved Dagen; men Mestrene maatte ikke bruge Folkene til eget eller andres Arbejde 1).

Inden Orlogsskibet byggedes, tilvejebragtes de nødvendige Tegninger til Arbejdet, en "Fortegnelse" over Skibets og Tømmerværkets forskællige Dimensioner og vel under Tiden en Model, som fremstillede Skibet i formindsket Maalestok. Skibstegningerne kaldtes som oftest Skabelon; saaledes byggedes 1645 i Norge et Skib efter "en Skabelon med Kongens egen Haand paategnet og efter en Fortegnelse af Admiralen paa Holmen underskrevet" (Side 21). "Fortegnelsen" kaldtes ogsaa et Sarter eller en udskaaret Zert (eller Skrift; egentlig charta partita); dette Navn kunde med større Ret tillægges den Kontrakt, hvorved Leverandøren forpligtede sig til at

__________

1) Holm. Art. Sj. Reg. 18, 229.


364

bygge Skibet, og som var Fortegnelsen i forkortet Skikkelse. - Til at forfærdige Modeller lønnede Kongen under Tiden en særlig Modelmager; naar der i 1616 opsendes til Norge en "Skabelon" til en Galej, er dermed vistnok ment en Model til et saadant Fartøj 1).

Paa Københavnsprospektet af 1611 ses vest for Reberbanen 3 Skibsbeddinger; paa de to staa Skibene endnu i Spant, men fra den tredje er Skibet afløbet og ligger lige ud for i utiltaklet Stand. Ligesom Kongen under Tiden var til Stede, naar man "i Herrens Navn" lagde Kølen til et nyt Skib, saaledes skete Skibets Afløbning af Bankestokken i Reglen ogsaa "med stor Højtidelighed" i Kongens Nærværelse; Handlingen foregik i Frederik III's Tid "med de sædvanlige Ceremonier", under Pavkers og Trompeters Lyd, og efter at Præsten havde velsignet Skibet; til at standse det afløbende Skibs Fart kændtes intet andet Middel end at lægge en Tømmerflaade paa dets Vej, hvorimod det kunde tørne 2).

Kristian IV's Skibe roses af alle samtidige. Hertug Henrik af Brunsvig, som besøgte Danmark 1590, lovede den statelige Skibsflaade og mente, at der ikke skulde findes slig en Flaade "in tota Europa"; den kappedes med Kronborg og Uranienborg om at vække hans Beundring. 1606 vakte Kongen stor Opsigt i England ved sine prægtige Orlogsskibe, som alle vandrede ud for at se. Fra en senere Tid møder os Peleus' Vidnesbyrd om disse "merveilles de l'ocean", disse "puissantes fortresses flottantes". "Eders K. Maj." - skriver Tyge Kristensen 1642, -

__________

1) N. Rigsr. VIII, 365. IV, 600. Sj. Tegn. XIX, 145. Y. Nielsen, 411 Bruun, Kort Adl. 243. (D. Mag. 4 R. II, 399 om en hængende Kahyt) Afregn. S. 5. Maanedstegnebog. 1645 forfærdigede Holmens Snedker, tidligere kgl. Modelmager, en "Skabelon", 3 Alen i Firkant, efter H. Maj.s Begæring, "som et Kastel, at flyde paa Vandet".

2) (Suhm) ny Saml. II, 3, 96. D. Mag. 4 R. IV, 45. N. Rigsr. VII, 580. Becker, Frederik III, II, 45. 276.


365

"lader aarligen bygge adskillige skønne Orlogsskibe, hvilke noksom kan kompareres med de bedste Skibe, nogen Tid flød paa Søen". Og det forsikredes 1644, at man skød fra dem "som fra Blokhuse og ikke som fra Skibe" o. s. v. Vare Kristian IV's Orlogsskibe noget mindre end de engelske, saa vare de større end de hollandske og hævdede ogsaa deres Overlegenhed i Størrelse lige over for de svenske 1).

Under Skibbygmesteren stod 4 "Mestersvende for Tømmermændene", hvoraf den ene i Reglen var Brademester eller Tilsynsmand ved Skibenes Kølhaling. Naar et Orlogsskib skulde kølhales, bleve Kabys og Ballast udtagne af Skibet, medens Kahyt og faste Skodder ikke uden Nødvendighed nedbrødes. Det ofte omtalte Prospekt viser os en Bradbænk vest for Reberbanen: et Skib er kølhalet ved Hjælp af Tove, som fra Masterne gaa til Pæle i Land; udenfor ses Tømmerflaaden med Arbejdere; Skibet er altsaa, som det kaldtes, "lagt paa Pram". - I Sept. 1635 udsees Tømmer til en "Ducke, hvorudi man kunde sætte de Skibe, som man vilde hjælpe fra Kølen op", og Rigsraadet bevilger ogsaa 60-80000 Dlr. dertil; men 6. Dec. befaler Kongen, at der skal bukkes Pæle langs Dybet, der som Ankrene pleje at ligge, for at man der kan faa en Bradbænk; en Dæmning slaas "for Enden af Reberbanen ind i Dybet", og 1636-40 gøres "det ny Bradsted" færdigt; 1642 sættes en stor og en lille Kran paa "det ny Pæleværk" udenfor Reberbanen, "hvorved man kan kølhale baade store og smaa Skibe, paa det man ikke er trængt til Bradsteder, som man nu er" 2).

__________

1) Fyn. Saml. VII, 299. Garde, Efterr. I, 88. D. Saml. VI, 277. Bruun, Kort Adl. 238. 418. 420. 422. Bäckström 391. 396.

2) Skipper Art. Sj. Tegn. XXVI, 374. Becker, Frederik III, I, 38. Breve III, 449. 453. IV, 24. 41. 414. V, 260. Sj. Reg. 19, 343. (N. Rigsr. III, 355) 1646 ses, at ogsaa private Skibe kølhaledes ved [ fortsat side 366 ] "Kongens Kran paa Holmen" (Sj. Tegn. XXIX, 83). Om et senere Dokanlæg paa samme Sted, Tids. f. Søv. Ny R XVI, 57.


366

Fra omtrent 1625 blev det paalagt Skibbygmestrene, at de hvert 4de Aar skulde have "afrettet" 12 Personer saaledes, at de kunde passere for ret gode Skibstømmermænd, og for hver udlært Person oppebar Mesteren da 4 Dlr.; dog skulde de skarpsindigste af Lærlingerne ogsaa undervises i alle Vinklernes Delinger. I øvrigt maatte ingen antages som Skibstømrer, førend han var forhørt af Mesteren, om han var god for sit Værk, hvorefter han af Mesteren fik en herpaa lydende Seddel. Saadanne Svende kaldtes Aarstømmermænd og fik Dagløn, Klæde og Kost efter sædvanlig Takst. Desuden blev der næsten hvert Aar i dette Tidsrum udskrevet Skibstømmermænd fra Danmark og Norge; Kongen frabad sig dog saadanne, der "optog Penge og siden løb deres Kaas". Indfødte Tømmermænd, der rømmede, erklæredes for fredløse. Ogsaa fra Udlandet indskrev man Tømmermænd, saaledes fra Pommern og Meklenborg og fra Holland. - Hver Lørdag mønstredes Tømmermændene, over hvilke Skriveren paa Holmen førte en Rulle 1).

Træaffaldet ved Skibsbyggeriet havde Kongen fra 1574 forbeholdt sig selv; ogsaa under Kristian IV førtes der Tilsyn med, at Tømmermændene ikke udslæbte noget Træ, da det brugtes som Brændsel bl. a. i Børnehuset. 1635 kunde Kongen mærke, "at der nu skændedes intet saa meget Tømmer (paa Holmen), som før skete". I tid-

__________

1) Holm. Art. Nyt hist Tids. I, 166. Sj. Tegn. XXI, 208. XXIII 106. 155. N. Rigsr. IV, 587. V, 37. Sj. Reg. 17, 451. Tømmermændene havde 1602 (og 1607) i Sommer-Dagløn 8-4 Sk. (Schlegel, Saml. I, 1, 113); 1621: 10-6 Sk (Klæd. 1607. 21); 1625 og senere fik Tømmermænd 28-16 Sk.; Borere 10 Sk., Bolteslagere og Savskærere 12 Sk. daglig (Sj. Tegn XXIII, 50). 1645 vare c. 100 K. Maj.s Tømmermænd, 13 Savskærere, 8 Borere o. s. v. bosatte i Kbhn. (Kbh. Dipl. VI). 1620 indtoges en Skibstømrer i Helsingør Hospital (Sj. Tegn. XXI, 515).


367

ligere Dage synes Affaldet at være overladt de fattige; i det mindste fortæller Niels Helvad: "Eftersom Kong Kristian III haver taget sig fore at lade bygge nogle mægtige, store Orlogsskibe, da haver han af den Stadt Bremen ladet indkalde nogle kunstlige Skibsbyggemestre og forordnet en Plads paa Holmen østen for Slottet til den Lejlighed, som vi nu kalde Bremerholm; og eftersom fattige Folk i København søgte der hen at samle "Spone", gave de saa Holmen Bremerholms Navn, og kommer den Stadt Bremen intet ved" 1).

559. 1574. (1604). Hans Katlin. 28. Jun. 1574 blev Mester H. K. antaget for en Skibbygger: han skulde stedse være til Stede paa Bremerholm, vare paa Skibene og bygge og hjælpe dem. Med Spaaner og andet ubrugeligt Tømmer skulde han have flittigt Tilsyn, at det ikke forværkedes eller bortkom, da Kongen vilde have sligt sig selv forbeholdt. Til Løn tilstedes ham 150 Dlr., Genant og fri Vaaning. 1577 var "Mister H. Kitlin" Kaptejn paa Den liden røde Galej paa et 2 Maaneders Togt 2).

560. (1577). 92. Hans Madsen antoges 13. Jan. 1592 som vor Skibbygger paa Holmen for vort Slot København. Han skulde bygge og opsætte alle hvis store og smaa Skibe, som hannem der samme Steds "enten af os selv eller vor Rigens Admiral paa vore Vegne" blev befalet at bygge og opsætte. I Løn fik han 150 Dlr., til Ved 20 Dlr. og Genant, - 1575 kaldes H. M. "vor Mester Hugo Bedas Mestersvend" og fik da Livsbrev paa Gaarden Skinderø i Norge, og 1577 opføres han endog som "Mester paa Bremerholm". Han er da vel den "geschickte Baumeister", som omtr. 1585 byggede Gideon, og som taalmodig ombyggede, hvad der ikke var efter Kongens Hoved 3).

__________

1) Sj. Reg. 11, 121. Kbh. Dipl. II, 609. Breve III, 337. Nic. Helvaderi Onomat-etymologicon. (Denne Forfatter fik 1631 Genant af Provianthuset. Sj. Reg. 18, 567.)

2) Sj. Reg. 11, 121. Prov. R. 1576.

3) Sj. Reg. 13, 234. 281. 14, 115. 228. N. Rigsr. II, 162. Prov. R. 1576. D. Saml. 2 R. VI, 89.


368

561. 1592. Johan Vorm, "os elskelig", bestilles 15. Jun. 1592 for en Skibbygger paa Holmen og skal være "os elskelige H. Madsen, vor forrige (?) Skibbygger" i alle Maader hørig og lydig og hannem tilhjælpe at bygge og opsætte Skibe. Lønnen bestemtes til 120 Dlr. foruden 20 Dlr. til Ildebrand, fri Vaaning og Genant 1).

562. 1596. 1604. Robert Peitterssøn (Petersen) bestilles 12. Jun. 1604 for en Skibbygger; hans Bestalling er enslydende med H. Katlins (Levnetsløb 559). - Men allerede før det anførte Aar har R. P. bygget Skibe for Kongen. 1596 skulde Holmens Befalingsmand forhandle med "den skotske Skibbygger" om at begive sig til Haderslev at bygge et Skib der og (1597) endvidere 3 Galejer, hvoraf de 2 med 15 Aarer paa hver Side. 1598 affærdiges Skibbyggeren i Feb. til København efter Master o. a. til det nye Skib (Viktor), og 16. Jun. bevilges "Robert Petersen" 170 Dlr. videre end den udskaarne Skrift formælder, som af H. Maj. og ham for det nye Skib ved Haderslev at bygge gjort er 2).

563. (1597)-1634. David Balfour (Balfort, Baallfølge) fra St. Andrews var af skotsk Adelsslægt, Søn af David B. og Johanne B., og født 1574. 2 Aar gammel mistede han sin Fader, men kom i Huset hos Margrete Flemming og studerede dernæst i Udlandet, især Geometri. Efter at være vendt hjem til Skotland blev han dernæst af B. Trolle indkaldt til Danmark. 1597 handlede Kongen med ham om Bygningen af en Galej paa 48 Aarer, 40 Al. lang i Kølen; i Arbejdsløn lovedes 200 Dlr. og fornøden Kost. En lignende Galej byggedes 1598 i Bleking af D. B., som n. A. begyndte paa Argo, der 1601 blev færdigt, hvorpaa D. B. 8. Avg. antoges som (fast) Skibbygmester. S. A. paatog han sig Bygningen af De tre Kroner ved Flensborg 3); herom skrev Kongen Jan. 1604 til ham: "Vi dig paa samme Arbejde haver ladet give og forstrække saa mange Penge, som aftalt og aftinget haver været, og ere ikke til Sinds dig derpaa videre at forstrække; hvad be-

__________

1) Sj. Reg. 13, 281.

2) S. Reg. 14, 492. Sj. Tegn. XIX, 5, 91. 115. 120. 131. 145.

3) I Flensborg var der ogsaa senere Skibbyggeri, saaledes 1620-21, da 2 Borgere overtog Bygningen af et Orlogsskib, og nogle Jagter tiltakledes her, og 1647, da 2 store Skibe skulde bygges for Kongen. Breve I, 174. 210. Nyerup, Rejseiagt. IV, 486. Schlegel, Saml. II, 1, 62. Bruun, Kort Adl. 422.


369

langendes, om vi dig videre udi vor Tjeneste behøver, det ville vi til videre Betænkende optage, og naar samme foretagne Arbejde er fuldbragt, dig vor Mening tilkændegive". Udfaldet af Overvejelserne blev dog D. B. gunstigt, thi 20. Dec. akkorderedes der med D. B., Skibbygger, Indvaaner udi Skotland, om i Agershus Len paa egen Bekostning at opsætte et Skib, 40 Alen i Kølen, med 3 Rad Kanoner, for 1500 Dlr. og 1 Læst Byg i Arbejdsløn. 1606 i Okt. er Skibet færdigt og bliver besigtet, "om det med den Vindskibelighed og Fasthed tryggelig og trolig findes at være funderet, bygt, skikket og flyt, som det bør sig efter Kontraktens Indhold". Fra 21. Okt. 1607 anføres han atter som kgl. Skibbygmester, men maa dernæst i et eller andet Stykke have forseet sig, thi 1616 træffe vi ham paa Dragsholm, hvor han en Tid lang havde været indsat, men hvorfra han 13. Jun. løslodes og sendtes til København 1). 2. Jul. 1617 fik han da Bestilling at være Skibbygmester med 400 Dlr. Pension. 1618 var han i Virksomhed i Villandsherred i Skaane, hvorhen der sendtes ham 1000 Dlr. 1623 sluttes Akkord med D. B., "vor bestalter Skibbygger", om Bygningen af et Skib, 40 Al. i Kølen, med 13 Al. Bjælker, stikkende 5 Vater-Al. og færdigt til St. Lavrentii Dag 1624; herfor skulde han have 3500 Dlr. in specie. 1625, 25. Jan. lovede han til St. Hans Dag at bygge to Skibe som Postillionen, 33 Al. lange og 9 Al. brede; Arbejdslønnen bestemtes til 900 Dlr. in spec. for hvert Skib. 6. Maj tilstodes der ham ugenlig Fetalje for 5 Ort, hvorimod han skulde oplære 12 Skibstømmermænd hvert 4de Aar. S. A. afgav D. B. og D. Sinklær deres Betænkende om Bygningen, Flaaden, Tømmermændene og anden Holmens Lejlighed, som de efter Befaling af Holmens Chef havde givet beskrevet; men endvidere fremsendte de i Konvolut en Angivelse af "letsindige Praktiker", Flaaden til Skade. Herom anstilledes nu Undersøgelser, dog i Hemmelighed, at ikke nogen Defekt paa Holmen, om den befandtes, skulde divulgeres, Riget udi denne (Krigs-)Tilstand til Skade. Vel blev der givet Skibbygmestrene fuldstændig Kommando over Tømmermændene, medens der tillige udstedtes visse

__________

1) Sj. Tegn. XIX, 457. 480. Sj. Reg. 14, 495. N. Rigsr. IV, 94. 95. 110. 166. Rentek. 1872, 203. Kbh. Dipl. V, 25. Larsen, Kalmarkrig 18 Slange v. Schl. I, 117. Universitetsprogram.


370

skærpede Bestemmelser om Mestrenes Pligter; men der opkom tillige en Strid mellem dem og Holmens Admiral Sten Villumsen, som først ved Regeringens Magtsprog blev bilagt. Senere paa Aaret havde D. B. en Irring med nogle hollandske Tømmermænd (i Kongens Tjeneste ?), hvilken Holmens Admiral og Mogens Kaas maatte paakænde. 1626 i Sept. gaves der D. B. efter Haanden Forstrækning for 2 Skibe (fra 1625 ?), som han havde lovet at opsætte 1). 26. Nov. 1628 tingedes med D. B. om at bygge 2 Skibe som Hummeren, hvilket han for nogen Tid siden havde bygget. Begge Skibene, for hvilke han fik 14000 Dlr. in spec. tilsammen, skulde have 13 Al. Bjælker og stikke 5 Vater-Al., men det ene Skib skulde være 44, det andet 42 Al. i Kølen. I Okt. besigtede han Tømmer i Anderskov og havde s. A. faaet sin Fetalje øget til 6 Ort ugenlig fra 6. Maj 1625 at regne. 1631 affærdigede D. B. sin Fuldmægtig Villum Haffuersach til Preussen og Pommern efter Tømmer til den kgl. Flaades Behov; Trondhjems Lens Indbyggere befaledes at akkordere med D. B. om det Orlogsskib, som de skulde stille; ligeledes anstrængte Kongen sig senere for at faa et af D. B. bygget Skib afsat som Defensionsskib i Norge. Noget før 1631 havde D. B. "her for Kristianshavn" opsat Orlogsskibet De tre Løver (42 Al. og 13 Al.) 2). 12. Marts 1634 døde D. B. og jordedes 18. Marts; Dr. Jakob Mattiessen skrev et programma funebre over ham og fik 4 Dlr. for sin Umage. 1630 tilegnede Niels Helvad ham "En nyttig og almindelig Navnebog". I Tilegnelsen skriver Forfatteren: "I, velbaarne D. B., har efter K. Maj.s Befaling og Bekostning opbygt mange adskillige store Skibe, blandt hvilke er højligen at berømme det Skib, som kaldes De tre Kroner, desligeste Rekompens, Argo, Justitia, St. Anna, Pønitens, Makarel, Juppiter, St. Peter, Trost, Den lange Galej, nok en Galej, Hummeren, Postillion, Sælhunden, Flyvende Fisk, Haren, Mynden, Oldenborg, Prammen, som kaldes Skæltudsen, og mange flere, med ogsaa de to store Skibe, som nu staa paa Stabelen, eder til en besynderlig Ære og Berømmelse paa eders Kunsts og

__________

1) Nyerup, Rejseiagtt. IV, 415. Sj. Reg. 16, 268. 17, 386. 18, 4. Sj. Tegn. XXIII, 50. 54. 60. 76. 106. 248. Se Levnetsløb 13.

2) Sj. Reg. 18. 357. 573. Sj. Tegn. XXIV, 27. 161. N. Rigsr. VI, 328. 437. 534. 535. 574.


371

Dueligheds Vegne". I Bogen findes ogsaa aftrykt D. B.s "Geburtsbrieff" eller Adelspatent, udfærdiget af Kong Karl I i Edinburg 5. Nov. 1629. - Omtrent 1634 havde D. B. kontraheret med Rikard Hanyes om at levere ham Skibet Krokodillen færdigt inden 3 Uger; men da D. B. ikke præsterede det lovede, sagde Modparten sig fri fra Kontrakten. Denne Sag indankedes for Holmens Ret og for en Kommission, men havde et for D. B.s Dødsbo uheldigt Udfald. D. B. ejede Nr. 8-14 i Strandgade og havde ud for sin Ejendom her en privat Skibbygningsplads ved Grønnegaards Havn. Han var gift med Agnete Dunchesia, med Maria Escyllæa og med Johanne Villums. Hans mange Børn synes alle at være døde før Faderen 1).

564. (1607). (13). Peter Madsen var 1607 Skibbygmester med 100 Dlr. Løn, Klæde (og Genant ?). Han var da i Færd med Baadebygning paa Holmen, idet han ses at have udtaget hos Karine Jonsdatter Siig og Haar til at forbedre adskillige Espinger paa Bremerholm. 1607 bleve ogsaa 6 Vinduer i den K. Maj.s Hus og Vaaning, som Skibbygmester P. M. iboede, reparerede for 4 Mark; 1608 solgtes denne Bolig, der laa tæt ved Østervold, til Anders Olufsen; 1609 ejede P. M. et Hus i Springgade. Men 1613, 27. Maj fik Helliggesthusets Forstander Ordre til at indtage P. M. i Hospitalet, naar der blev Plads 2).

565. (1614)-36. Daniel Sinklær (Senkeler), "en brav Adelsmand af skotsk Herkomst", blev 1614 Broder i Danske Kompagni og kaldes da Skibbygger; han har altsaa i denne Egenskab været nogle Aar her i Landet, inden han 2. Jul. 1617 fik Bestalling at være Skibsbygmester paa lige Konditioner som D. Balfour (400 Dlr.). 1619, Jan. var D. S. ved Korsør, hvor Bønder hjalp ham med at lette Tømmer. S. A. akkorderedes med D. S. om i Bleking at bygge et Skib paa 300 Læster ved

__________

1) D. Mag. I, 219 har fejlagtig 1633 som Dødsaar. Sj. Tegn. XXV, 312. 463. 466. Kbh. Dipl. II, 762. III, 129. V, 127. 166. 178. Nielsen IV, 185, 256, 271. Sj. Reg. 19, 262. 1620 døbtes Datteren Agnete (af 3. Ægteskab); 1623 Elisabet. En Stifdatter, Else Villumsdatter, ægtede 1624 D. Sinklær og en anden, Johanne Villumsdatter, 1632 Anders Mortensen (Kirkebg.).

2) Klæd. 1607. Kbh. Dipl. II, 549. 555. Sj. Tegn. XXI. 12.


372

Navn Den røde Løve for 14000 Dlr. Herpaa byggede han 28. Jan. 1620-31. Maj 1622. Endnu 1624 paastod D. S., at han ikke havde faaet alt, hvad der tilkom ham for Den røde Løve, hvilket dog Kongen "ikke formente", hvorfor H. Vind og J. Munk befaledes at efterse Kontrakten og dømme i Sagen, under hvilken Holmens Admiral mødte paa Kongens Vegne; Sagen endte med, at der 23. Feb. 1625 anvistes D. S. den resterende Besolding 1). 1623 havde Kristian IV beset et Sted ved Nakskov, som egnede sig til Skibbyggeri, og havde valgt Slotsøen dertil; 1624 fik Lensmanden Brev om der at bygge Husrum for Tømmermænd, Smede, Skriver, Kok, Kældersvend og Mesteren foruden en Smedje, en Naglebod og selve Bankestokken. Her blev der nu drevet Skibbyggeri 1624-34. 1625 og 34 sendes der en Skibspræst til den ny opsatte Bygning i Lolland, 1627 nævnes Morten Jakobsen, Skriver ved Skibsbygningen der; og J. Munk og S. Kaas sættes til at føre Inspektion over Foretagendet. Ligesom D. Balfour fik D. S. 1625 ugenlig Fetalje for 5 Ort imod at undervise Tømmermænd, indgav Betænkning og Angivelse om Holmens Lejlighed, fik et skærpet Reglement for sin Embedsførelse, kom i Tvist med Holmens Chef og modtog Befaling til at holde inde med Stridighederne, indtil Kongen selv kom hjem. 1628 forhøjedes den ydede Genants Værdi til 6 Ort ugenlig (fra 6. Maj 1625 at regne); 7. Feb. afsluttedes Kontrakt med D. S., vor bestilter Skibbygger, om inden Pinsedag 1629 at bygge to Skibe som Hummeren, 40 Al. lange og 13 Al. brede, for ialt 14000 Dlr.; Tømmeret overlodes D. S. af Kongen til Vurderingspris, som afkortedes i Betalingen. 19. Dec. befaledes han endvidere at fly Haren og Mynden og forsyne dem med en ny Straakøl etc., hvis det kunde ske i Nakskov 2). 13. Marts 1631 sluttedes Akkord med D. S. om at bygge et Skib, 50 1/2 Al. i Kølen og med 15 Al. Bjælker, for 9500 Dlr.; Tømmeret, der laa paa Slotsøen, skulde vurderes og Beløbet afkortes i den

__________

1) Slange ved Schl. II, 354. Kbh. Dipl. VI, 64. 168. Sj. Reg. 16, 268. Sj. Tegn. XXI, 370. XXII, 412. XXIII, 19. Nyerup, Rejseiagtt. IV, 468. 478. 502. Breve I, 174. Klæd. 1622-24. 28-36. 1622 kom en Højbaadsmand i Bremerholms Jærn for Underslæb ved Skibsbygningen i Bleking (Breve I, 260.

2) Nyt hist. Tids. V, 162. 177. Rentek. 1878, 139. Sj. Tegn XXIII, 50. 60 76. 83. XXIV 27. 212. 241. Sj. Reg. 18, 264. Se Levnetsløb 13 og 563.


373

akkorderede Sum, og Skibet være færdigt til Pinse 1632. Da samtidigt (1631) Kristoffer Gøje skulde levere Kongen et Krigsskib, bygget i Nedenæs Len, 42 Al. langt, 13 Al. bredt (som De tre Løver), forpligtede han sig til at lade D. S. forfærdige Skibet, der skulde være klart i Avg. 1632. Avg. 1635 befaledes D. S., "vor Skibbygger", ikke at befatte sig med de københavnske Skibe, der laa i Grønnegaards Havn, indtil Striden om denne Havn var afgjort; og 22. Sept. sendtes D. S. med Trost til det Sted, hvor Tømmer var at bekomme, tjenlig til Skibsreparation eller til en eventuel Dokke paa Holmen. D. S. døde 7. Okt. 1636 og begravedes 11. Okt. i Nikolaj Kirke. 1624 blev han viet til Else Villumsdatter, David Balfours Stifdatter. Han havde Ejendom paa Kristianshavn (Strandgade Nr. 30. 32). Sin Besolding for 1622-23 havde han faaet udredet i - Salt 1).

566. (1608). (17). Klavs Jansen (Johansen). 1617 var der gjort Fortingning med K. Jansen, "vor Skibbygger", at han i Norge skulde opsætte et Skib; og Kongen "var kommen i Forfaring, at det var opsat i Tunsberg Len". 1608 havde K. Johansen Skibbygger faaet Brev om at maatte nedsætte sig i København, og 1609 befaledes Borgmester og Raad i Oslo at hjælpe Skibbygger K. Jensen til Rette i en Sag 2).

567. 1629-(48). Svend Andersen nævnes i 1628 som Mestersvend for Tømmermændene (60 Dlr.). Mikkelsdag 1629 bestilles han for "vor Skibbygmester" med 200 Dlr. Løn og 6 Orts ugenlig Genant. - 1633, Apr. byggede S. A. som Mester et kgl. Skib, Kristoffer Grøje skulde levere, og s. A. befales han at sætte Master og forfærdige Gallion paa Delmenhorst; 1634 vurderede han et Skib i Kristiania og et i Falkensten; fik 1637 en ny Bestilling fra Paaske med 400 Dlr. Løn og samme Genant, mod at oplære Tømmermænd, og vurderede s. A. et Skib, der stod paa Bankestokken paa Bremerholm. 1645 boede S. A. i Kongensgade, men omtales i 1648 (?) som død, efterladende sig en Enke. - 1627, 24. Nov. fik en S. A. sin Fred igen: han var for nogen Tid siden geraadet i

__________

1) Sj. Tegn. XXV, 435. Sj. Reg. 18, 558. 561. 19, 343. N. Mag. II, 322. Pers. Tids. I, 198. 1635 fik D. S. en Datter Anne døbt. Kirkebg. Hans Enke døde 1644. Nielsen IV, 272. 256.

2) N. Rigsr. IV, 331. 624. Sj. Reg. 15, 215. K. J. har maaske ikke været i fast Tjeneste og var saaledes kun Skibsleverandør.


374

nogen Ulejlighed og var derfor dømt til Bremerholms Jærn; men Kongen eftergav paa hans Begæring hans Forseelse, som ikke skulde komme hans gode Navn og Rygte til Skade; og den Pension, som han hidtil havde haft, maatte han fremdeles nyde uden Lands, men ikke begive sig i nogen fremmed Herres Tjeneste 1).

568. 1636-(47). Johan Brandt blev 24. Marts 1636 forordnet som Mestersvend for Tømmermændene, men antoges som Mester straks derefter, 29. Avg., og nævnes som saadan indtil 1647. Som Mester havde han, foruden 6 Orts ugenlig Genant, 200 Dlr. i Løn, som fra Paaske 1637 forhøjedes til 400 Dlr.; han underviste ligeledes Personer i Haandværket. 1638 synede han Tømmer hos Peter Mikkelsens Søn i Itzeho. Med J. B. skulde Kristoffer Grøje akkordere at forfærdige et Skib til 14000 Dlr., om hvilket der var afsluttet Kontrakt med Kongen 22. Avg. 1638 og ligeledes et mindre Skib til 9000 Dlr., hvorom var kontraheret 8. Jun. 1639; endnu 1641 se vi J. B. i Arbejde med disse Nybygninger. Hans Efterleverske omtales Okt. 1648; han boede i sin Tid paa Kristianshavn 2).

569. 1641-(51). James (Jakob, Joakim, Johan) Rubbens (Rubbenis, Rubberts, Rubbing) blev antaget som Skibbygmester med 900 Dlr. in specie i Pension og 60 Dlr. in sp. til Hushyre fra 30. Jul. 1641 at regne og forpligtede sig til at undervise visse Personer om Aaret i sin Kunst. I Maj 1645 sendtes han ("Rybling") til Norge, hvor han paa Hovedøen ved Kristiania for F. Bøjsen som Entreprenør skulde bygge et Skib (Hannibal), hvis Betaling Hannibal Sehested foreløbig udredede; der resterede da 1070 Dlr. i J. R.s og hans 6 Svendes Løn; 1646 synede "Kongens Skibbygmester paa Holmen" noget Skibstømmer (hermed kan dog ogsaa være ment J. Brandt eller S. Andersen); 1647 i Jul. befaledes J. R. at vurdere Hannibal; for Bygningen af dette Skib og sandsynligvis af to andre

__________

1) Sj. Reg. 18, 241. 549. 19, 504. Sj. Tegn. XXVI, 175. 213. N. Rigsr. VI, 535. 552 696. Breve IV, 169. V, 295. Kbh. Dipl. VI, 233. Klæd. 1628-47.

2) Klæd. 1636-47. Sj. Reg. 19, 431. 504. Sj. Tegn. XXVI, 213. Breve IV, 168. N. Rigsr. VII, 427. 579. VIII, 46. Bruun, Kort Adl. 417. 1637 havde han Barnet Katrine til Daab; 1639: Johan; 1645 ægtede Datteren Katrine Johan Juurken (Koppen? Levnetsløb 385), Borger i Helsingør. (Kirkebg.)


375

Orlogsskibe (Sofia Amalie og Prins Kristian, færdige i Sommeren 1651) var H. Sehested 1651 blevet "Skibbyggeren og hans Søn" 1600 Dlr. skyldig; da Sehested var falden i Unaade, overtog Kongen J. R.s ("Robert James") Pensionering og gav ham i Sept. 1651 600 Dlr.s Forstrækning. "Engelskmand Skibbygger" boede 1645 i Admiralgade 1).

570. 1647-(69). James (Jakob, Jan, Jonas), Robbins (Rubin, Robbing) var Søn af ovennævnte J. R. og antoges 9. Jun. 1647 som Underskibbygmester paa Bremerholm med 300 Dlr.s Løn. Som ovenfor antydet, har han ogsaa haft Del i de norske Skibes Bygning, hvorfor Kongen ogsaa i Sept. 1651 holdt Afregning med ham og gav ham 200 Dlr. paa Regnskab. 1654, 13. Nov. forhøjedes hans Gage som "Skibbygmester" til 600 Dlr. (foruden 3 Hof klædninger à 20 Dlr.), men han maatte da informere Personer i Skibbyggeriet. 1659, da han havde faaet Betaling til 30. Apr. som K. Maj.s Skibbygmester" paa Bremerholm, istandgjorde han (under Belejringen) Den nye Stykpram, Lykkepot og Den nye Jagt. 1667 fortælles der, at en Englænder for 2 Aar siden var blevet kasseret paa Holmen og havde nu resolveret sig til at gaa som Skib bygmester i russisk Tjeneste. Hvis dette angaar J. R., er der dog truffet en anden Bestemmelse af og med ham, thi endnu 1668 ejede han et Hus og en vidt begreben Plads i Ny Kongensgade (Gotersgade), og 1669 brugtes han paa Holmen ved det smaa Fartøj, men "det synes, som han da i længere Tid havde været ude af Tjenesten" 2).

__________

571. (1574)-(1607). Kort Barnested var allerede 1574 Bramester; boede da ved Bremerholm; fik 1576 Proviant til at fetalje K. Maj.s nye Skude; sendtes 1585 til Norge at

__________

1) Rentek. 1872, 203. D. Mag. V, 212. Best. Prot. II, 39. Sj. Reg. 21, 109. N. Rigsr. VIII, 365. 552. X, 214. 275. 315. N. Saml. 4to. V, 449. 456. Sj. Reg XXIX, 83. Kbh. Dipl. VI, 238. T. Sehested II, 366. Bruun, Kort Adl. 423.

2) N. Rigsr. VIII, 524. X, 286. Sj. Reg. 21, 670. Best. Prot. III, 173. Kbh. Dipl. V, 676. II, 839. Becker, Frederik III, II, 197. Bruun, Kort Adl. 247. Klæd. 1657.


376

bygge to Galejer; modtog 1599 Genant for 15 Dlr. aarlig og fik 1607 som Skibsbramester 50 1/2 Dlr. i Løn 1).

572. (1621). (25). Kjeld Knudsen var 1621 Formand for Tømmermændene og Brahemester paa Holmen (50 1/2 Dlr.; fra 6. Maj 1625: 60 1/2 Dlr.); 1618 viedes han til Anna Petersdatter 2).

573. (1626). (51). Knud Troelsen (Trugelsen) var 1621-25 Formand for Tømmermændene, men fra 1626 eller 29 Brahemester og Mestersvend og var det endnu 1651 (65 1/2 Dlr.). 1619 var K. T. Mestersvend eller Assistent i Norge hos Mester Gullik Olsen, som havde fortinget et K. Maj.s Arbejde (Skyttebaade ?) hos Jens Bjelke 3).

__________

574. (1639). (53). Villads Kristensen var 1639-43 Mestersvend (60 1/2 Dlr.); sendtes i 1640 til Krempe at forrette Grev Penzes Ordre som "Skibsbygningssvend"; førte senere Tilsyn med Bygningen af et Skib i Neustadt; boede 1645 Springgade; havde 1649 samme Løn som ovenfor; fik endelig i Jan. 1656 Betaling for en 3 Maaneders Rejse til Lolland, som maa være foretaget flere Aar forud, da han døde 1653 og ligger begravet i Holmens Kirke 4).

Tillæg.

Skibsleverandører 5).

575. (1613). (33). Peiter Mikkelsen (Michaelsen) var "Skib-bygger" i Itzeho (eller: paa Støren ved Heiligenstade). I Følge et Udkast, forfattet af Kongen selv, forpligtede P. M. i Dec. 1613 sig til at levere Kongen et Skib, 45 Al. langt og 15 Al. bredt, for

__________

1) Kbh. Dipl. II, 341. 416. 534. Prov. R. 1576. N. Rigsr. II, 592. Sj. Reg. 14, 228. Klæd. 1607.

2) Sj. Reg. 17, 192. Klæd. 1621-25. Kirkebg.

3) Klæd. 1621-49. Y. Nielsen 84.

4) Klæd. 1639-43. 49. 55. Breve IV, 422. Sj. Tegn. XXVII, 5. Kbh. Dipl. VI, 311. Nielsen IV, 106.

5) Robert Seffvids, Gullik Olsen og Jean de Noqueur (en Flandrer) nævnes som Leverandører af Skyttebaade i Norge 1618-1622.


377

 000 Dlr., et andet var 1614 under Bygning i Itzeho, 65 3/4 Al. mellem Stavnene og c. 16 Al. bredt. 3. Maj sendtes G Kruse efter et Skib, der var kæntret paa Stør; 30. Avg. kom dette Skib til Købennavn og blev Skuepladsen for et kgl. Gæstebud. 1618 i Okt. og 1619 i Avg. fik P. M. henholdsvis 5000 og 3000 Dlr. paa Haanden for det (eller de) Skib, hos hannem fortinget var at bygge i Itzeho. Jun. 1620 var atter et nyt Skib dér færdigt til Afhentelse. 1625 i Maj var Kongen i Itzeho hos det Skib, som samme Steds byggedes; i Okt. skulde P. M. angive, hvilke Havne paa Støren der bedst egnede sig til Overvintring for Kongens Skibe. 1626 leverede P. M. 2 Smakker og Skibsfornødenheder til Elbeskadren; et Skib, som stod under Bygning hos ham, var s. A. færdigt og hentedes hjem. 1629 solgte P. M. store Spiger til Kongen. 1630 omtaler Kongen, at Lindormen er bygt i Itzeho, og 1633, at de Skibe, der vare opsatte der, vare blevne betalte paa Kieler Omslag. Ved denne Tid (1632) skildres Itzeho som en dyb og god skønt snæver Havn, hvor Kongen lod bygge Skibe af betydelig Størrelse. 1633 befaledes Rentemestrene med Holmens Admiral at forhøre P. M.s Eegnskaber over de til Flaaden leverede Varer. 1637 paatænktes Køb af Skibstømmer hos P.M.s Søn; Faderen maa da være død 1).

576. (1625). (42). Kristoffer Gøje var 1619-30 Lensmand over Nedenæs Len (Agdesiden) i Norge Baade 1618 og 1619 havde han laant større Summer af Kongen; vare disse Laan Forskud for Skibsbygning? I Tidsrummet 1625-28 leverer han Kongen mindst 54 Skibsjoller. 1629 var han Leverandør af 5 Skibsladninger Egetømmer til Bremerholm. 23. Marts 1631 forpligtede K. G. sig ved Mester D. Sinklær at bygge Kongen et Skib (42 Al. langt, 13 Al. bredt) som De tre Løver for 6700 Dlr., der skulde afdrages K. G. i hans Lensrestanser. Skibet skulde være færdigt Avg. 1632. Herpaa udstedte K. G. en med Kontrakten ligelydende "Forpligt". Samtidigt havde han maaske endnu ét Skib i Arbejde for Kongen. 25. Apr. 1633 indgik han Akkord om et andet Skib (42 Al., 13 Al.), ligeledes som De tre Løver for 7000 Dlr.; S. Andersen skulde bruges som Mester derved og skaffe Skibet færdigt til Bartolomæusdag 1634 2).

__________

1) (Suhm) ny Saml. II, 3, 93. 100. Sj. Reg. 16, 56. Sj. Tegn. XXI, 519. 521. XXIII, 120, 193. 198. 200. 211. XXV, 235. D. Saml. V, 68. Breve (Molbech) I, 432. Breve I, 77. III, 102. 315. IV, 168. Nyerup, Rejseiagt. IV, 437. 441. 466. 520. 530. D. Mag. 3 R. I, 15.

2) Breve I, 156. N. Rigsr. V, 446. 503. 646. VI, 122. 535. N. Mag. II, 320. Sj. Reg. 18, 561. Nyt hist. Tids. IV, 316.


378

1635 havde han faaet 1000 Dlr. paa Haanden til det Skib, som han da havde under Bygning. 1638, 22. Avg. paatog han sig at bygge et stort Skib i Nedenæs Len for 10000 Dlr. og selv levere Jærnværket dertil for 4000 Dlr. Skibet, der var 47 1/2 Alen i Kølen, 15 1/2 Al. bredt, skulde bygges færdigt til Pinse 1640 af Mester J. Brandt. Samme Mester byggede ogsaa det Skib (som De to Løver, 42 Al., 13 Al.), hvorom K. G. kontraherede 8. Jun. 1639, og som skulde være færdigt til Pinse 1641. 1635, 38, 40, 41 og 42 "forstraktes" han med forskællige Beløb for Skibe under Bygning. Med Forskudets Udbetaling i 1640 havde Kongen dog gjort Vanskeligheder: "han bygger Skib for mig, paa det at jeg kan ved det Middel komme til min Betaling hos ham"; naar nu Kongen alligevel gav ham Penge, fik Kongen paa den Manér ikke sin Betaling. K. G. opnaaede dog Forskudet, sagtens fordi Kongen hellere vilde se Betalingen end Skibsbyggeriet gaa i Staa. Om et af de i Norge byggede Skibe siger Kongen 1641: "Det er fast større end det i Neustadt, men det kan dog gaa med saadant Redskab, som Store Sofia haver". Af et Kongebrev fra 1645 erfares, at K. G. i sin Tid havde leveret De tre Løver (bygget af D. Balfur) 1). Gælden, for hvilken han maatte pantsætte al sin Formue, tænktes 1634 og 38 klareret af K. G. ved Tømmerleveranser; endnu 1646 leverede han Tømmer til Kongen. Men K. G. kom dog aldrig ud af sit Gældsforhold. 1639 klagede han over, at der blev taget baade Rente og Rentes Rente af de Summer, han skyldte Kongen, medens der kun gaves ham Rente af de Penge, der tilkom ham for de af ham leverede Skibe, medens de vare under Bygning; dette Forhold ændredes da ogsaa. K. G. drev ogsaa Skibsbyggeri for private og havde 1631 en Retssag med en Borger i Aalborg om et nyt Skib, han havde paataget sig at levere. K. G. var født 1584, døde 1. Feb. 1652, var Søn af Mogens G. og Helleborg Krafse og gift med Karen Lange 2).

577. (1639). (49). Albert Baltser Bærns (Berns), Kongens Faktor og Kommissarius i Hamborg og Leverandør til Bremerholm af Skibsfornødenheder, havde et større Skibsværft i Neustadt. 28.

__________

1) N. Rigsr. VII, 35. 92. 426. 453. 577. 579. 740. VIII, 35. 63. 84. 136. Bruun, Kort. Adl. 416. Breve IV, 365. 370. V, 15. Sj. Tegn. XXVIII, 486.

2) Sj. Tegn. XXI, 257. 274. XXII, 356. XXV, 249. 264. 286. XXVI, 52. 510. N. Rigsr. VI, 329. VII, 407. VIII, 448. Breve V, 78. Hofman I, 149. Rentek. 1872, 143. Erslev, Len II, 21. 85. 20. N. Saml. 4to III, 408. Volf, Diar. 653. Pers. Tids. V, 314. Kbh. Dipl. I, 756. VI, 54. 168.


379

Jun. 1639 satte Kongen for Neustadt og drog i Land og besaa Skibene, som der byggedes. 1640 i Apr. befaledes Villads Kristensen at have Opsigt med Bygningen af et Skib her, hvorom det hedder i et Brev fra Kongen (Nov.): "Saafremt der ikke findes Master, saa store som Store Sofias Master, paa Holmen til det Skib, som lægges ved Neustadt, da skal det bestilles". I Jan. 1641 skrev Kongen: "Jeg var i disse Dage hen hos de Skibe, som bygges til Neustadt, og befandt, at det største er saa stærkt af Tømmer, som jeg er vis paa, at Magen intet findes i Evropa. Det mindste er af den Størrelse som Nældeblad. Der vil tænkes i Tide paa Master, Takkel og Tov af den Størrelse, som S. Sofies Master og Redskab er, og den anden efter Nældeblads Tilbehøring. De bliver begge færdige straks efter S. Hans Dag". S. A. udbetalte Klædekamret en Sum "til Skibsbygningen i Neustadt". 1643 omtaler Kongen et Skib, som A. B. B. skulde bygge for ham i denne By, "efter den Skabelon, jeg derpaa gjort havde". Det er sikkert dette Skib, som den svenske Kommandant i Vismar under Krigen i Marts 1644 vilde tiltakle og føre til Vismar; en dansk Ekspedition, som skulde have hindret dette, blev kontramanderet, og Skibet kom (i Jun.) i Fjendens Vold, ligesom Værftet led stor Skade, om end Neustadt i Jul. faldt i Kongens Hænder; for den tilføjede Skade lovedes der A. B. B. en efter hans Mening for ringe Erstatning, men Værftet blev efter Krigen atter bragt i Drift. 1647 leverede A. B. B. et nyt Skib, vistnok Viktoria, der lagdes "i Flaaden", af takledes, fik Overløbet diktet og vurderedes (for 52,800 Dlr.). I Okt. 1649 kom det samme Steds byggede Frederik til København; ogsaa Pelikanen og Graa Ulv angives at være udgaaede fra A. B. B.s Værft. A. B. B. var født 1602 og Søn af Købmand Baltser B. i København og Nille Johansdatter. 1645 ytrede Kongen, at i ham og hans Abgesandter kunde man ikke naa Bund selv med en lang Spies. 1652 døde han; Anna Margrete, Datter af den kgl. Faktor i Hamborg, Gabriel Marselis, var hans Hustru 1),

578. (1634). (51). Frederik Bøjsen. Levnetsløb 422.

__________

1) D. Saml. V, 80. Sj. Reg. 20, 179. 281. 21, 284. Sj. Tegn. XXVII, 1. XXIX, 253. Breve IV, 422. V, 10. 431. VI, 29. Maanedstegnebog. N. Rigsr. VIII, 549. 589. Biogr. Leks. II, 137. Bruun, Kort Adl. 224. 226. 420. Bruun, Kolbergh. 20. Nielsen IV, 238.


380

3.

Snedkere.

1610 nævnes "Snedkeren paa Kikkenborg", 1623 derimod "Snedkerloftet" og 1647 "Bremerholms Snedkerstue". Kikkenborg var en Lokalitet paa Bremerholm, thi 1607 bleve 24 Vinduer flikkede og bødede paa "Kickenborge paa Holmen" for 9 Mark. Naar en Skibspræst 1596 kunde hilse en anden med de Ord: "Guds Fred, Broder, skalt du ikke være i Kickenborrig?" henleder den talendes Livsstilling ogsaa vor Tanke til at stedfæste dette Navn til Holmen.

Foruden de fast ansatte K. Maj.s Snedkersvende brugtes ogsaa Snedkere, som Lensmændene udskrev i Lenenes Købstæder 1).

579. (1607). Niels Povlsen anføres 1607 som Snedker med 24 Dlr.s Løn paa sig selv og en Svend 2).

580. (1610)-(37). Gurris (Gregers, Gregorius) Jakobsen nævnes 1610 som Snedker paa Kikkenborg og senere (1621-37) paa Holmen med 30 Dlr.s Aarsløn og 4 Dlr.s Maanedspenge. 1635 skulde Snedkerværket paa Den norske Løve og Delmenhorst gøres færdigt af ham inden Herredagen. Han maa være død inden 1639; hans Hustru Judit boede endnu 1645 med en Datter i hans Bolig i Admiralgade. Af hans Ejendomme fremhæves to Boder og en Have paa Kødmangergade, som fordum havde tilhørt Anne, Mester Jakobs, vistnok hans Faders Enke. 1623 "holdt han Kælder" imod Loven 3).

581. (1637)-44. Eskild (Eske) Gorrisen eller Slenter (Slenten), Søn af foregaaende, var 1637 Snedker paa

__________

1) Klæd. 1607. 10. Kirkebg. Tømmer R. 1647. Rørdam, Univ. IV, 415. Sj. Tegn. XXIV, 389.

2) Klæd. 1607.

3) Klæd. 1610. 21-37. Breve I, 276. III, 171. 243. 328. Kbh. Dipl. V, 62. VI, 223. 238. I, 603. 607. 616 652. III, 93. 1636 trolovedes Peter Ortmand med Sara Georgiusdatter. Kirkebg.


381

Bremerholm, havde Faderens Løn, var gift med Else Henriksdatter og døde 1644 1).

582. 1644-55. Søren Ibsen, der i Marts 1643 efter Hr. Statholders Ordre havde faaet udbetalt 100 Dlr. som Modelmager, blev 10. Nov. 1644 Snedker paa Bremerholm med Forgængerens Løn, men desuden betaltes der ham stykkevis for hvert Arbejde, han leverede, hvilket vel ogsaa har været Tilfælde med hans Formænd i Embedet. Af Regninger fra S. I. findes bl. a. en for 1644-48 paa 2498 Dlr., en anden for 1648-51 paa 1345 Dlr. og en tredje for Snedkerarbejde paa Hannibal, dateret 24. Jan. 1649, foruden en Restseddel fra 1648 paa 156 Dlr. 1645 havde S. I. suppliceret om at maatte udføre adskilligt Snedkerarbejde paa Skibene, hvorfor Kongen resolverede, at der skulde tinges med ham derom, at nogle Penge skulde gives ham, men at intet ufornødent Arbejde maatte foretages. 1647 bevilgedes der S. I. nogle Penge for leveret Arbejde, for at det ham anbefalede Arbejde desto bedre kunde fortsættes og forfærdiges. Han havde 1649 samme Løn som tidligere og døde 17. Jan. 1655; for "Flikkeri" havde han haft 300 Dlr. aarlig (foruden Lønnen). 3. Jul. 1656 blev Adolf Eriksen Snedker i S. I.s Sted 2).

4.

Drejere.

Der maa vistnok skælnes mellem "Blokkedrejere" og "Svarrere", af hvilke de sidstnævnte uden Tvivl ikke vedkomme Bremerholm. De førstnævntes Værksted paa Holmen kaldtes Blokhuset eller Blokkedrejerhuset. Derfra skulde til Skriveren paa Holmen leveres 20 Blokke hver Uge om Sommeren og 16 Blokke om Vinteren eller andet

__________

1) Afregn. E, 1 (Reg.) Klæd. 1639. Sj. Reg. 21, 312. Maanedstegnebog. (Suhm) Saml. II, 3, 57(?). 1642 døbtes "Mester Gorris' "(?) Margrete og 1644 "Jakob (?) G.s" Judict. Kirkebg.

2) Maanedstegnebog. Best. Prot. I, 43. III, 274. 421. Sj. Reg. 21, 312. Klæd. 1644. 49. 55. D. Mag. V, 213(?). Afregn. S 5. 29. Sj. Tegn. XXVIII, 271. XXIX, 275. Kbh. Dipl. 305.


382

tilsvarende Arbejde. Af Blokke nævnes baade enkende og dobbelte; baade store og smaa "Blocker, Jomfruer, Racker og Hualper"; de vare ofte forsynede med Kobberskiver; Naglerne forfærdigedes af Havtorn og selve Blokkene af Begerholt eller Bøg 1).

583. (1607). Thomas Mikkelsen. 30. Apr. 1595 fik en Trompeter den Hus og Vaaning, som Blokkedrejeren paa Holmen senest fradøde; men den afdødes Navn anføres ikke 2). Senere (1607) nævnes T. M. som Blokkedrejer med 30 Dlr.s Løn 3).

584. (før 1621). Kristen Lavritsen havde en Tid lang tjent Kongen som Blokkedrejer med 30 Dlr.s Løn, da han 1621 for Alderdom og Skrøbelighed forløvedes og 21. Apr. 1624 beordredes indlagt i Helsingørs Hospital 4).

585. 1621-(43). Anders Olufsen antoges 18. Dec. 1621 som Blokkedrejer med samme Løn. Han boede i Violstræde. 1655 nævnes Peter Jespersen som Blokkedrejer med 200 Dlr.s Løn 5).

5.

Rebslagere.

Bremerholms Reberbane har al Tid ligget paa samme Sted, der kan betegnes ved en Linie, udgaaende fra det nuværende Charlottenborgs ene Hjørne, løbende parallelt med Tordenskjoldsgade ned mod Havnestrømmen. Reber-

__________

1) Best. Prot. III, 363. N. Rigsr. II, 256. III, 355. IV, 733. Sj. Tegn. XXIX, 7. Skipper Art. 1625. Breve VI, 241.

2) Sj. Tegn. XVIII, 426. "Kongens Drejer" Osvald, der forekommer fra 1573, kan det næppe være, da han endnu 1599 modtog Genant af Proviantskriveren; han var vistnok Svarrer. Kbh. Dipl. II, 340. IV, 649. Sj. Reg. 14, 228. Af Svarrere nævnes Peter Nielsen, afløst 1621 af Hans Mekkelborg (Klæd. 1621).

3) 1619 trolovedes Peter Mikkelsen Blokkedrejer med Ingeborg Petersdatter. Kirkebg.

4) Klæd. 1621. Sj. Tegn. XXII, 371.

5) Klæd. 1621-23. 55. 1643 var A. O. gift med Ingeborg Petersdatter, 1626 døbtes Barnet Ole, 1631: Peter; 1635: Kristen og 1643: Karen. Kirkebg.


383

banen omtales maaske 1523, da den ved et Planke- eller Pallisade-Værk blev forbundet med Københavns Befæstning. Mere sikre ere Udtrykkene, naar der 1555 gives Befaling til at forsyne Skibet Løven med et Kabel, 7 Tommer tykt og "saa langt som Banen paa Bremerholmen". Det maa derfor betvivles, hvad der almindelig antages, at hele Reberbanen først skulde være opført af Frederik II. Naar det 1566 hedder, at der er købt en Have udenfor Østerport, "hvilken nu bruges til vor Reberbane", da kan dette Udtryk bedst forstaas om en partiel Udvidelse af Reberbanens Terræn. Grænsen for Udvidelsen er vistnok at søge der, hvor Holmens Kanal til de sildigste Tider skar sig ind under Reberbanen for at forene sig med Banegraven, omtrent 100 Alen fra den nordlige Ende af Banen. Paa det saaledes tilkøbte Terræn ("paa Reberbanen") opførtes 1579 en Endepavillon (Sejlhuset). Den ældste Del af Reberbanen, - den egentlige Bane, - angives 1644 at have været 480 Alen lang, og denne Opgivelse svarer temmelig nøje til det Maal, som Reberbanens hele Kompleks havde, inden det forsvandt i vore Dage, nemlig 573 Alen. Heri var ingen Forandring sket 1591-92, da 30 Favne af Reberbanen nedreves, men atter genopførtes i samme Længde og Brede (14-16 Alen), og Retskammerset indrettedes som en sydlig Endepavillon (Side 339). Prospektet af 1611 viser os da ogsaa Reberbanen i sin fulde Udstrækning og flankeret af de to Endefløje 1).

__________

1) Nielsen, I, 50. 52. II, 221. IV, 312. Bricka, Kancell. Brevb. 1551, 360. Kbh. Dipl. I, 352. Breve V, 439. Tids. f. Søv. XV, 296. 1596 fik en Mand Brev paa livsvarig Underholdning paa Holmen, eftersom han, da Reberbanen blev bygt, havde forløftet sig paa en Bjælke og derover mistet sit Helbred (Sj. Tegn. XVIII, 528). I Krigens Tid 1644 blev der i eller ved Reberbanen indrettet Barakker til "Kongens og hans daglige Opvarteres Kvarter"; efter Krigen fjærnedes de dog atter. Breve V, 439. 448. Kbh. Dipl. V, 313.


384

Holmens Admiral førte Tilsyn med Arbejdet paa Reberbanen, og Materialskriveren førte Regnskabet. Da "den ene spinder med en let Haand, den anden med en tung", blev Tovværk under én Tommes Tykkelse regnet efter Vægt, over den Tykkelse i Alenvis. Garnet maatte ikke løbe igennem en vaad Stryger, naar det blev op vundet paa Rullen; alle grove Tov skulde indskydes i Drøgstuen, efter at de vare blevne slagne, og henligge 14 Døgn, for at Fugtiglieden des bedre kunde uddrages, inden de bleve tjærede. Naar der skulde slaas, drøges eller tjæres, leverede Kongen den nødvendige ekstraordinære Hjælp, vistnok Bremerholms Fanger. Til at "strække Kabelgarn ud til Tove", anvendtes 1640 et Hjul, som gjorde saa stærkt et Bulder, at Spinderne ikke ved Raab kunde signalisere, at de vare komne til Banens Ende, men maatte give dette til Kænde ved Hjælp af en lille Klokke, sat i Bevægelse af en Snor, som var draget hen under Banens Loft. - Drøgstuen var i Sejlhuset og ombyggedes 1641 med to Hvælvinger, saa lange som Husets Brede 1).

Heglerne havde at hegle Hampen to Gange, naar den skulde bruges til Tovværk. Faste Hampebankere vare antagne ved den Mølle, som 1623 var opført paa Bremerholm "til at stampe Hamp med"; men de arbejdede mest for Børnehuset, om de end for deres Arbejderes Bespisnings Skyld holdt Regnskab med Skriverstuen paa Holmen. Hampen var i Regelen rigaisk; i modsat Fald maatte Rebslageren paa Holmen ikke underrettes derom, for at han ikke skulde laste Varen. 1621 skrev Kongen: "Gud forbyde, at Kongen af Sverig skulde blive Riga

__________

1) Nyerup, Kr. IV's Karakt. XXXXVIII. Best. Prot. III, 363. Kbh.s Dipl. III, 282. Breve V, 103. 180. IV, 281. Endnu i det 18de Aarh. var Drøgstuen i Sejlhuset. Tids. f. Søv. XV, 161. Ny d. Mag. II, 344. Schlegel, Saml. I, 1, 105. 111. 1602 fik Rebslagerne Kongens Kost og 1 1/2 Ort for hvert spundne Skippund Kabelgarn foruden 10 Al. lybsk Graat hver Maaned.


385

mægtig, thi da var al vores Rustkammer lukt, hvad Takkel og Tov anbelanger". Det var maaske dette Hensyn, der drev Kongen til at ville fremelske en indenlandsk Avl. 1629 befalede han nemlig, at hver Bonde, som besad en Helgaard eller Halvgaard, skulde aarlig saa henholdsvis en hel eller en halv Skæppe Hampefrø; og fra 1634 tilsendte Kongen flere sjælandske Lensmænd hver 4 Tønder Hampefrø aarlig, som de skulde lade saa i god Jord; hvad Hamp der blev Udbyttet deraf, skulde fremskikkes til Bremerholm 1).

"Det færdige Redskab" opbevaredes paa Takkelhuset eller Takkelloftet. Herom udsiges der i Begyndelsen af 18de Aarhundrede: "Takkelloftet er det samme Sted, som Takkelagien er bevaret paa siden Christiani IVti Tider, og hvert Skib har sit Loft". Denne Ordning forefindes i det mindste 1664, og Takkelhuset omtales maaske 1634, men Stedet kan ikke paavises 2).

Trods al Virksomheden paa Reberbanen maatte man, især naar større Udrustninger forestod, gøre betydelige Indkøb af Kabeltov og Garn osv. i Udlandet eller hos private Købmænd.

586. (1597). (99). Peter Rebslager modtog 1597-99 for 15 (eller 16) Dlr. Fetalje foruden den Maanedskost, han havde til Underhold paa Holmen 3).

587. (1604). (1607). Lambert Hadeller er 1593 Mestersvend paa Reberbanen paa Holmen, da han faar den

__________

1) 1602 forbrugtes 500 Skippund Hamp om Aaret paa Holmen. Af Hampebankere nævnes: Arent Hansen, antaget 24. Apr. 1624; Henrik Mejer, ant. Mikkelsdag 1624 (Løn: 40 Dlr., Klæde og Maanedskost som Spisningen paa Bremerholm) og forekommer 1633; han boede i Landemærket og fik 1623 Datteren Anne døbt; Jens Madsen, ant. 25. Okt. 1635, boede 1645 i Helliggesthusstræde i Tugthuset (Klæd. 1624-33. Sj. Reg. 18, 2. 19, 365. Kbh. Dipl. VI, 306. Kirkebg.). Breve I, 219. 326. III, 315. Regesta Danica. Sj. Tegn. XXV, 278.

2) Tids. f. Søv. XV, 161. Bruun, Kort Adl. 406. Breve III, 225.

3) Sj. Reg. 14, 115, 228.


386

Vaaning, som afgangne Knud Sørensen havde boet i; ogsaa 1599 er L. H. Mestersvend. 1604 kaldes han derimod "vor Rebslager", da han faar Skøde paa en Bolig i St. Clemensstræde, og nævnes ogsaa 1607 som Mester paa Reberbanen med 30 Dlr.s Løn 1).

588. (1621)-(34). Hans Tejgler. 1577 forekommer en H. T. som Mestersvend paa Reberbanen; Navnet Tejgler synes da at være en Fællesbenævnelse paa Rebslagere. En anden H. T. er 1607 ogsaa Mestersvend med 28 Dlr.s Løn og 1621-25 "Rebslager paa Holmen" med 30 Dlr.s Løn. 1624, 27. Jan. fik Holmens Chef Brev om at gøre sig Flid at bekomme en Rebslager, "som vor Reberbane der paa Bremerholm kan betjene, med hvilken skal akkorderes efter den Fortingning, som det islandske Kompagni her i Byen med deres Rebslager gjort haver". Det blev dog H. T., for hvem den nye Lønningsmaade traadte i Kraft, idet der 11. Marts 1626 for ham udfærdigedes en Bestalling, der skulde gælde fra Mikkelsdag. Til Husleje fik han 15 Dlr., men ellers lønnedes han nu med Betaling for leveret Arbejde. Han boede i Vingaardstræde 2).

589. 1634-(42). Niels Petersen var 1621 Mestersvend paa Reberbanen og fik 2. Maj 1634 Rebslagers Bestilling med Lønning som H. Tejgler 1626. Endnu i Maj 1642 udbetaltes ham 4 Aars Hushyre 3).

590. 1642-(44). Kristen Jensen Holst var 1638 Mestersvend paa Reberbanen og boede uden Østerport. 20. Jul. 1642 bestilles han for en Rebslager paa Bremerholm 4).

591. 1644-(66). Lavrits Hansen kaldes 1630 Rebslager, altsaa vel dog kun Mestersvend, thi først 10. Nov. 1644 blev han Mester paa Holmen efter K. J. Holst; han boede 1661

__________

1) Sj. Tegn. XVIII, 258. Sj. Reg. 14, 228. Kbh. Dipl. II, 520. Klæd. 1607.

2) Prov. R. 1576. Klæd. 1607. 21-25. Sj. Reg. 17, 192. 18, 88. Sj. Tegn. XXII, 348. 1625 døbtes H.T.s Søn Zakarias og 1632 et Barn, der døde. Kirkebg.

3) Sj. Reg. 17, 192. 19, 261. Klæd. 1621-25. Maanedstegnebog.

4) Kbh. Dipl. III, 232. D. Mag. V, 213. K. J. H. viedes 1638 til Maren Jensdatter. 1639 døbtes deres Maren. Kirkebg. Er K. J. H. i Slægt med Niels J. H. Destillerer og Rasmus J. H. Renteskriver (Brock, Efterr. Rosenb. I, Rentek. 1872, 172. 193)?


387

i Ulkegade og havde Ejendom i Farvegade. Jun. 1666 antoges Erik Simonsen Hvid i Holland i forrige Mester L. H.s Sted 1).

6.

Sejllæggere og Kompasmagere.

"Sejlhuset paa Bremerholm" fandtes paa Værftet ved Aar 1576; da "tog Oluf Kristensen Vare paa" eller "arbejdede" i Huset, vistnok som Sejllægger. Hvor Sejlhuset den Gang var, kan vel ikke nu paavises, men i Kristian IV's Tid havde man "det store murede Sejlhus" i Brug. Denne Bygning, der laa for Enden af Reberbanen, 3 Lofter høj, og med 4 smaa Gavle (Kviste) ud mod Holmen, var 1579 bygget af Hans von Andorf "med grundmurede Vægge og fireslingende Bjælker" og oprindelig bestemt til Kornmagasin. Fra Sejlhuset, "en svær Bygning med Trappegavle", "hørtes Klokken til Timer"; i den vestre Gavl hang nemlig Holmens Arbejdsklokke; men 1642 hængtes den højere op "hen imod Stranden" og forsynedes med et lille Tag, for at den bedre skulde kunne høres i Smeltehuset 2).

Sejlhuset var mere Opbevaringssted for Sejl, Skanse- og Mersklæde, Bolsaner og Flag, end egentlig Værksted. Slige Genstande bleve i Reglen syede i Byen af "Skræddere", der vare Indvaanere i København; men nogen Virksomhed blev der dog al Tid drevet ved Siden heraf paa Holmen, og ved vor Periodes Slutning besørgedes alt

__________

1) Kbh. Dipl. III, 252. 500. I, 730. 741. II, 817. VI, 257. L. H. var 1640 gift med Sidse Kristensdatter og 1645 med Anna Nielsdatter; 1630 døbtes Barnet Peter; 1633: Kristian; 1640: Maren og 1645: Lave. Kirkebg. Best. Prot. III, 263. (Suhm) Saml. II, 3, 57(?). - Klæd. 1657. Bruun, Kort Adl. 260.

2) Prov. R. 1576. Nielsen III, 355. V, 41. 314. Kbh. Dipl. I, 567. II, 386. III, 468. V, 317. VI, 498. 608. Sejlhuset blev senere Sygehus, derpaa atter Sejlhus, Garnmagasin og er nu Ateliers for Kunstakademiet.


388

Sejlmagerarbejde af den fast ansatte Mester. Mesterstykket for private Sejllæggere bestod 1591 i: en Smak til en Bøjert og en smal Fok, der skæres firkantet, og et Merssejl, der straks skæres "giellingen" og ikke firkantet. Vor Periodes sidste Sejllæggermester syede Bolsaner paa 40 Alens Længde og Flag paa 11 Duges Størrelse; nogle enkelte fra 1639 vare paa 15 Duge, men af en særegen Beskaffenhed, da de skulde bruges paa Elben: graa og gule, med en sort Ørn, Krone og Nældeblad. At de danske Flag i øvrigt nu vare røde med hvidt Kors, forsynede med det danske Vaaben i Midten, er udenfor al Tvivl. Der skælnedes mellem Handelsflag og Orlogsflag; - Splitflaget havde jo alt været i Brug siden det 15de Aarhundrede; - paa Prospektet af København fra 1611 ses da ogsaa baade Handelsskibe med Stutflag og kgl. Skibe med Splitflag. Naar kgl. Orlogsskibe bortsolgtes fra Holmen som Koffardiskibe, maatte Admiralen der (1636) paase, at de "spidse" Flag og Vimpler, som hørte til disse Skibe, afleveredes til Holmen, "da vi ikke ville tilstede, Koffardiskibe spidse Flage og Fløje at føre"; det tillodes heller ikke de norske Defensionsskibe (1630) at føre Orlogsskibenes "flakte Flag", undtagen, naar Skibene vare under militær Overbefaling. - De paa Orlogsskibene udtjente Flag brugtes paa de kgl. Koffardiskibe, medens de helt kassable anvendtes til Kanon-Forladning 1).

__________

1) Skipper Art. 1625. Af saadanne Skræddere kændes Jens Jensen (Klæd. 1607) og Jørgen Rasmussen (1619, Sj. Reg. 16, 456; han antoges for Skrædder paa Bremerholm, betaltes i Stykkevis og skulde være Admiralen hørig). Secher, Danm. I, 221. Kbh. Dipl. II, 453. Klæd. 1607. Afregn. B, 6. Om Elbflagene Fridericia II, 37. Breve IV, 116. 122. 361. Hist. Tids. 6 R. I, 158. 169. Kristian IV's Hoffane (1611, for Kalmar) var "meget lang, med tvende vidt udflyvende Flygeler", altsaa et Splitflag (V. Simonsen, J. Brahe 13). Sj. Tegn. XXV, 420. N. Rigsr. VI, 213. Noget senere blev det i Sverig forbudt Handelsfartøjerne at føre 3 Spidser eller Tunger i deres Flag (Bäckström 150). Best. Prot. III, 363.


389

Sejllæggermesteren paa Holmen var som oftest tillige Kompasmager; de Tider vare forbi, da man maatte henvende sig til en Tyge Brahe for at faa et paalideligt Kompas. Almindelige Kompasser, Horisont- og Variatskompasser, Timeglas (fra 1/2 til 6 Timer), Minutglas o. s. v. forarbejdedes efter fast Takst. De største Kompasser vare paa 11 Tommer, men i Reglen vare saavel de staaende som de hængende paa 6-10 Tømmer. Der stilledes den Fordring til Kompasserne, at "de rigtigen Streg holde, som forsvarligen kan være"; at Pinden eller Stilken, som Rosen paa driver, er smukt skarp; at Rosen driver ret horisontal; at theca eller Daasen er dikt og tæt, saa at ingen Luft kan derind komme etc. Om Misvisningen siger Bagge Vandel 1649, at K. Maj.s Kompasmager, M. Herman Lygtemager, udi sine Kompasser, hvilke han her udi København formerer og stiller, forholder sig ligesom Hollænderne, der beregne Misvisningen til 3/4 Part af en Streg til Østen, medens den for Københavns Meridian er vel 1 1/2 Grad fra den rette Norden til Øster hen. Dog ansaa B. Vandel Fejlen for mindre betydningsfuld 1).

592. (1565). (99). Jørgen Sejllægger. 1580 anføres hans Maanedsfetalje af Slottet, der 1597 og 99 beregnes til 4 Dlr. maanedlig; hans Folk "spistes" paa Holmen. Han ejede bl. a. en Reberbane uden Østerport 2).

593. (1607). (22). Peter Olufsen (Olsen) forekommer 1607 som Sejllægger med 20 Dlr.s Løn og genfindes endnu 1622 i Regnskaberne.

__________

1) Bricka, Kanc. Brevb. 1551, 345. Friis, Tyge Brahe 147. Kbh. Dipl. III, 440. Afregn. B, 6. B. Vandel, Det vaagendes Øje 226. 229. (Omtr. 1660 var Misvisningen blevet O Grad for Københavns Middagslinie. Se ogsaa Garde, Efterr. I, 335.)

2) Rørdam, Univ. IV, 209. 228. Kbh. Dipl. I, 468. 502. 510. 612. IV, 643. Sj. Reg. 14, 115. 228.


390

594. (1621). Peter Aans(?) anføres 1621 som Kompasstryger med sin Genant, men han kan ikke være den samme som Peter Olufsen, da de begge forekomme samtidig i Proviantskriverens Instruks 1621; han er maaske identisk med den Kompasmager Peter Machal i København, som omtr. 1619 gjorde sig berømt ved at finde Erts i Norge 1).

595. 1623-26. Jan (Johan) Johansen bestilles 8. Sept. 1623 for en Sejllægger med 50 Dlr. aarlig Pension, 4 Dlr.s Maanedspenge og Frihed for borgerlig Tynge. Han forløvedes 29. Nov. 1626 2).

596. 1623. Jakob Bastiansen antoges 9. Sept. 1623 som Kompasmager, der leverede sine Produkter efter Priskurant 3).

597. 1626 - 54. Herman Lygtemager bestilles under 22. Okt. 1627 som Sejllægger og Kompasmager med 100 Dlr. aarlig Løn, 4 Dlr.s Maanedspenge og Frihed for borgerlig Skat og Tynge, alt fra 1. Avg. 1626 at regne. 4. Jan. 1649 konfirmeredes denne hans Bestilling. H. L. døde 20. Jul. 1654, hvorpaa Mikkel Kristensen, som havde tjent for en Mestersvend, medens H. L. levede, og største Delen forrettede, hvis i saa Maade behøvedes, blev indsat i Sejllæggerbestillingen. Men allerede 7. Nov. 1654 antoges Kornelius Kruse den yngre som Sejllægger og Kompasmager med Bestalling af 13. Jul. 1655. - Salig H. L.s Regnskaber og resterende Pension 1639-54 beløb ialt 4589 Dlr.; han var gift med Judit Jakobsdatter og (1648) med Birgitte, Skibskaptejn J. Bjørnsens Datter, og boede i et Hjørnehus i Størestræde, tvært overfor Holmens Kirke, hvis Værge han var 1653. I Bagge Vandels "Det vaagendes Øje" findes et af H. L. forfattet tysk Æresvers til B. V. 4).

__________

1) Klæd. 1607. 21. 22. Sj. Reg. 17, 191. Nyerup, Rejseiagt. IV, 461. N. Rigsr. V, 32.

2) Sj. Reg. 17, 381. Klæd. 1624-26.

3) Sj. Reg. 17, 381.

4) Sj. Reg. 18, 229. Klæd. 1626-49. 55. Best. Prot. III. 264. II, 41. Af første Ægteskab nævnes Børnene Henrik (døbt 1642) og Judit (1644); de ovennævnte 4589 Dlr. deltes ved Skiftet 1654 saaledes, at Enken Birgitte Bjørns fik Halvdelen, Sønnen Jørgen Bjørn en Broderlod og Datteren Trine Hermansdatter en Søsterlod (Afregn. B, 6. Kirkebg.). Kbh. Dipl. III, 330. 409. 433. 440.


391

7.

Malere.

Klædekammerskriverens Regnskab over Farvekælderens Beholdning for 1610 viser os de forskællige Arbejder, som "Holmens Malere", der i Reglen vare Borgere i København, men for hvilke der ikke er fundet noget Bestallingsbrev, havde at udføre paa Orlogsskibene. Saaledes skulde Maleren udstaffere Spejlene, anstryge Gallionerne, male og forgylde Flagstængerne, forgylde Knapper og Mers, male Kahytterne o. s. fr. Spejlets Udstyrelse kunde især tjene til Bevis paa Malerens Dygtighed; her prangede i Almindelighed det Vaaben eller Mærke, som Skibets Ejermand førte, og følgelig stod det danske Rigsvaaben paa de kgl. Orlogsskibes Bagstavn: i de fleste Kontrakter om Skibes Bygning forbeholdt Kongen sig selv at bekoste "vor og Kronens Vaaben bag paa Skibet"; Kronen over dette Vaaben straalede altid i stærk Forgyldning. Men desuden stilledes der ofte Maleren den Opgave at udstyre Agterspejlet med forskællige Malerier. Det er bekændt, at Kristi Daab var fremstillet paa Trefoldigheds Spejl, og at selve Sujettets Fastsættelse var Genstand for Kongens og de højlærdes Overvejelser. Da Ove Gedde 1619 havde erobret Lion d'or (Patientia), beretter han: "Den cejlonske Gesandt (Boshouwer) begærede, at jeg kejserlig (cejlonsk) Vaaben hos min Herres Vaaben vilde lade male agter, og at begge Potentaters Personer med hinanden i Haanden derunder maatte afkontrafejes. Men jeg saadant lod efterblive, undskyldendes mig med det lidet Rum, der var; og lod ikkun Danmarks Vaaben derpaa male". Paa Viktor (1599) saas agter en forgyldt Løve og maaske tillige de latinske Vers, som Professor Jon Jakobsen Venusinus havde forfattet til Skibets Ære. Saadan Udstaffering tog ogsaa en lidt senere Tid i Arv. 1666 var der paa


392

"Frederiks" Spejl malet en Stjærne, der lod sine Straaler falde paa et Skib, hvorhos Devisen: "Te faciet sidus natale beatum"; paa "Sofia" saas Minerva, der giver Juppiter Lynstraalen i Haanden, og Ordene: "Invictum socia cum Pallade fulmen". - Engelske Krigsskibe fra vor Periode vides ogsaa at have haft latinske Indskrifter paa Agterspejlet 1).

598. (1593). Rasmus Maler, "der varede paa K. Maj.s Orlogsskibe at male", bevilgedes der 31. Jan. 1593 at faa 4 Dlr. mere aarlig, end han plejede at bekomme 2).

599. (1601). Elias Jørgensen faar 1601 Penge for at have malet Kongens nye store Galej 3).

600. (1610). Helle Torbensen, K. Maj.s Maler, Indvaaner i København, udførte 1610 Malingen af flere Orlogsskibe 4).

601. (1622). Thomas Thomesen var 1622 Holmens Maler 5).

602. (1633). (68). Villum Hornbolt var 1633 Holmens Maler eller (1647) "Skibsmaler". 1653 kaldes han "vores Hofmaler" og fik Frihed for borgerlig Tynge. Hans Hustru hed Edle; endnu 1668 boede han i Silkegade i et Hus, han havde købt 1629 6).

__________

1) N. Rigsr. III, 46. Breve V, 461. Schlegel, Saml. I, 2, 72. 1, 111. N. Mag. II, 170. D. Mag. 4 R. II, 406. Becker, Fred. III. II, 162. Hist. Tids. 3 R. III, 488. 6 R. I, 701. Rentek. 1872, 95. D. Saml. VI, 346. - 1582 beredte Kaspar Maler eller Kontrafejer en særegen grøn Farve, hvormed K. Maj.s Skib St. Mikael, som laa i Bælt, blev anstrøget (Fynsk Saml. VII, 233).

2) Sj. Tegn. XVIII, 228. D. Mag. 4 R. V, 360.

3) Larsen, Kalmark. 19.

4) Klæd. 1610.

5) Breve I, 240.

6) Breve III, 76. 127. 144. VI, 288. Kbh. Dipl. III, 78. 425. VI, 310. I, 757. II, 832. - Endnu kan blandt Holmens Haandværkere nævnes Knud Markvardsen, der 1621-43 var Pumpeborer med 10 Dlr. aarlig Løn (Klæd.); hans Embede var af særlig Vigtighed, da de fleste Skibe lækkede svært, og "Liv, Skib og indehavende Gods staar en stor Del derudi, at Pumperedskabet holdes i Agt, færdig og klar" (Best. Prot. III, 363.

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn sep 26 15:27:59 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top