eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel IV D

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

343

D.

Skrivere paa Bremerholm.

1.

Skrivere i den store Smedje.

Smed og Smedesvende udi den store Smedje paa Bremerholm fik i Begyndelsen af Kristian IV's Regering deres Pengeløn udbetalt af Slots- eller Proviantskriveren, der tillige udleverede dem deres Proviant. Men 7. Okt. 1598 gjorde Hofmester Kristoffer Valkendorf den Anordning, at dennem herefter skulde betales deres Besolding og fortjente Arbejdsløn (paa deres egen Kost) fra Rentekamret. Saaledes skete det ogsaa indtil 1617; Regnskabet for 23. Marts 1617-21. Marts 1618 findes da undertegnet af Knud Vorm, som er den første selvstændige Skriver ved Smedjen 2). Det var ham paalagt at føre

__________

2) 1648 fandtes i Registerkamret 30 Smederegnskaber (1600-1629); endnu findes 2 til i Geh. Ark. (1698. 1599); men indtil 1805 fandtes endvidere Regnskaber for 1630-1662. (Skanderborg Lensr. 1581-99. Rentek. 1871, LXXVI.)


344

Regnskab over nyt og gammelt Jærn, over Stenkul og over de arbejdende og de forsømmende Svendes Antal. Dersom Mesteren uden Tilladelse vilde arbejde for andre end Kongen, og dersom nogen vilde oprette Ølsalg i Smedjen, skulde Skriveren mælde saadant for Holmens Admiral. Alt eftersom Virksomheden i Smedjen tiltog, udvidedes Skriver embedet ogsaa; den ene Skriverdreng blev to, og en Underskriver kom til. Men ved Siden af sin Virksomhed i Smedjen havde denne Skriver andre og vigtigere Embedsforretninger. 1622 skrev K. Vorm en Fortegnelse over Bremerholmsfangerne til Kongens nærmere Resolution. Dommen over en Højbaadsmand blandt disse Fanger, oplyser Skriveren, findes "udi Holmis Bog", som K. Vorm saaledes vel har ført. S. A., berettes det os, opbevaredes Originalen til en kgl. Forordning hos K. Vorm, "Skriver paa Holmen". 1628 tildeltes der Skriveren foruden de 2 Skriverdrenge i Smedjen 2 Skriverdrenge "til den daglige Opvagtning i Holmens Skriverstue". 1625 forvaredes ogsaa de da udkomne Skipper- og Holmens Artikler i Skriverstuen, hvor enhver, som burde have rigtig Kopi, kunde faa en saadan meddelt. Som vi have set, skulde endvidere de gemene Sager, som Underretten kunde afgøre, gives beskrevne af "Holmens Skriver". Alle disse Momenter skildre vor Skriver som den, der besørgede de skriftlige Forretninger ved Rets-, Kommando- og Mønstringsvæsnet. Det maa da have været ham, som førte Rullerne over Mandskabet ved Mønstringerne; som (i Skriverstuen) aflagde Regnskab over de paa Holmen bespiste og over de syge; som registrerede de Patienters efterladte Gods, der døde paa Baadsmændenes Sygehus; som førte Lister over Forsømmelserne paa Holmen; som gav dem Pasbord, der skulde afskediges o. s. v. Maaske paahvilede disse Forretninger oprindelig Materialskriveren; men da der i vort


345

Tidsrum intet forekommer derom i dennes Instruks, maa det antages, at Smedeskriveren, der jo ogsaa kaldes "Skriveren paa Holmen", har overtaget de nævnte Embedspligter, som senere til Dels gik i Arv til "Mønstreskriveren" 1).

525. 1618-23. Knud Johansen Vorm (Orm) antoges 7. Jan. 1618 til Skriver over den store Smedje ("Skriveren paa Bremerholm") med Besolding paa ham selv 50 Daler aarlig og 5 1/2 Dlr. maanedlig, og paa en Dreng 16 Dlr. aarlig og 4 Dlr. maanedlig. Sidste Gang underskrev han Regnskaberne 13. Sept. 1623. 1622 forlangte Kongen, at han skulde optegne, Dag for Dag, hvad Klejnsmedene forfærdigede 2).

526. 1623-29. Anders Andersen Haar blev Skriver over den store Smedje fra Mikkelsdag 1623 med 150 Dlr. Løn; paa 2 Drenge, som paa Smedjen skulde tage Vare, 16 Dlr. aarlig og 4 Dlr. maanedlig til hver; og paa 2 Drenge i Holmens Skriverstue samme Løn. Han føres som død Mikkelsdag 1629 3).

527. 1629-(31). Peter Thomsen var 1597 antaget som Skriverdreng hos Niels Paaske ved Proviantvæsnet med 5 Dalers Løn, Klædning og 4 Dlr. i Maanedspenge. Mikkelsdag 1629 antoges han i salig A. Haars Sted som "Skriver paa Bremerholm". 1. Maj 1631 forlod han denne Plads og blev "Renteskriver", men kom 1. Maj 1634 atter i Smedjen med Betjening og Løn som i Levnetsløb 526. 1642 skal han desuden have haft en Underskriver med 40 Dlr. Løn og 5 1/2 Dlr. Maanedspenge. 1645 boede P. T., "Skriver paa Holmen", i Admiralgade. 30. Avg. 1646, kort efter at hans Efterfølger blev udnævnt, udgik der Brev til Rentemestrene, at, eftersom Sagen mellem Holmens forrige Skriver og Mestersmeden var opsat til 6. Sept., maatte der, naar Dom var gaaet i Sagen,

__________

1) Sj. Reg. 16, 344. 17, 463. Sj. Tegn. XXIII, 45. 52. Kbh. Dipl. III, 179. V, 519. Breve I, 249 260. Kirkebg. Om Skriverstuen Side 339. En Mønstreskriver fandtes 1654. Levnetsløb 46.

2) Sj. Reg. 16, 344. Klæd. 1621-23. Smedesv. R. 1618-23. 1621 døbtes hans Søn Kristian. Kirkebg. 1628 skulde K. V. og fl. dømme en Irring mellem Lavrits Eskildsen og Niels Mikkelsen (Kbh. Dipl. III, 72). Breve I, 275.

3) Sj. Reg. 17, 463. Klæd. 1624-29.


346

ingen Eksekution ske, førend samme Skriver havde gjort Regnskab, som det sig burde 1).

528. 1631-(34). Didrik Orm (Vorm) blev antaget 1. Maj 1631 i Peter Thomsens Sted 2).

529. 1634-46. Peter Thomsen. Se Levnetsløb 527.

530. 1646-(49). Eskild (Eske) Nielsen fik 20. Avg. 1646 Bestilling som Skriver for Smedjen (som Levnetsløb 526). Han boede 1645 i Ulkegade og fik 5. Apr. 1649 Konfirmation paa sin Bestalling. Nogle Grunde i København havde ham til Ejer 3).

__________

531. 1646-(54). Kristen Andersen Mørk, Underskriver i den store Smedje. Levnetsløb 46.

2.

Materialskrivere.

Materialskriver-Embedet er vistnok det ældste Skriverembede paa Holmen og omfattede da flere af Forvaltningens Grene, saasom Rets- og Kommandosager. Regnskaber kunne paavises i det mindste fra 1581, men længe før fandtes der en "Skriver paa Holmen"; saaledes var Rasmus Sørensen, Faderen til Sjælands Biskop Jesper Brokmand, midt i det 16de Aarhundrede Skriver paa Bremerholm i 3 Aar 4). I vort Tidsrum førte Material-

__________

1) Sj. Reg. 14, 115. 19. 207. Klæd. 1629-43. D. Mag. V, 212. Kbh. Dipl. VI, 239. Sj. Tegn. XXIX, 89. 1630 fik P. T., Holmens Skriver, Barnet Lisbet døbt. Kirkebg.

2) Klæd. 1633. Sj. Reg. 19, 60 har 8. Maj 1632 som Ansættelsesdag. En Dietrichus Vilhelmi Vorm har forfattet (omtr. 1629) "Et Hjærtens og inderligt Klagemaal" (Rosenberg, Aandsliv III, 508).

3) Sj. Reg. 21, 537. Underskriveren findes i Klæd. 1647 og i (Suhm) Saml II, 3. 56. - Best. Prot. I, 92. III, 269. Kbh. Dipl. I, 729. III, 307. VI, 234. 1647 fik E. N. og Marike Thommesdatter Barnet Niels døbt. Kirkebg.

4) Se ovenfor S. 344. Skanderborg Lensregn. 1581-99. Rentek. 1871, [ fortsat side 347 ] LXXVI. 1878, 139. Nu er tilbage kun nogle Kvitteringer m. m. til Regnskaberne for 1632-49. Pers. Tids. II, 310.


347

skriveren "i Skriverstuen" kun Regnskab over Materialia af enhver Art, nemlig over 1. Hamp og Reberbanens Arbejde, 2. Redskab, Liner, Kabeltov, Sejl, som udleveredes til Skipperne; 3. Prisskibe, og Vrag, som bjærgedes i Sundet; 4. Udleveringerne til Tøjhuset; 5. alle Species, der afleveredes af hjemkomne Orlogsskibe; 6. Ankere, Metalgenstande, Jærnfang, Spiger; 7. Flag, Bolsaner, Sejl, Skanseklæder, Mersklæder; 8. Blokke, Pumpelæder, og 9. Skippernes Sølvfløjter. I øvrigt maatte Skriveren ikke udlevere andre Varer end dem, Admiralens Sedler lød paa; maatte ikke participere i Købmændenes Leveranser til Holmen, og ikke uden Admiralens Seddel bestille Arbejde hos Byens Haandværkere 1). - Materialskriveren havde 3 eller 4 Medhjælpere paa sin Skriverstue, deriblandt en Underskriver. 1635 forenedes med dette Embede Deleskriverbestillingen, hvorved Embedets allerede i Forvejen meget omfattende Forretninger betydeligt øgedes, sikkert ikke til Gavn for dets nøjagtige Førelse.

532. (1590). Jens Gregersen, "Skriver paa Bremerholm", fik 27. Maj 1590 Brev om Rigsadmiralens Tiltale mod Skipper K. Petersen for Skibet Gideons lække Tilstand i Søen 1589 (Side 67) 2).

533. (1594). (1612). Anders Hansen Vinke kom 1576 til Emmike Kaas paa Gulland for en Slotsskriver, men havde en besværlig Rejse over til Øen. Broder i Danske Kompagni blev "A. H. Skriver" 1579. A. H. omtales første Gang som "Skriver paa Holmen" i 1594, da han 17. Dec. udleverer 2 Skippund Kobber til Skanderborg Slot. 23. Marts 1601 fik Bremerholms Skriver en Søn optaget i Sor Skole, kvitterede 1602 for 29 leverede Kirkeklokkers Modtagelse, modtog (1607) Flag og udleverede (1610) "Scharpentin"; og Kvitteringer fra ham forefindes indtil 22. Okt. 1612. 1598 var han maaske

__________

1) Best, Prot. III, 363. 2) Danske Saml. 723 Reg. Geh. Ark.


348

fjærnet fra Embedet (Levnetsløb 534). Han omtales 1618 som død, var gift med Bodil Knudsdatter og Fader til Karen Andersdatter (Levnetsløb 401). A. H. havde to Vikarier i Lund og ejede en Gaard i København 1).

534. 1598. Jørgen Jørgensen Granhofer nævnes 1583, da han indkom i Danske Kompagni, var 1587-98 Renteskriver, og blev derpaa Marts 1598 Skriver paa Holmen i Stedet for A. H. Vinke. I Avg. fik han 2 Præbender og Kannikedømmer i Stavanger Kirke og Kongetienden af Stege Sogn; men i Okt. s. A. omtales han som død 2).

535. (1618)-26. Klavs Soll var født i Itzeho omtr. 1581, var Slotsskriver paa Vordingborg, men nævnes i Feb. 1610 som "velbyrdig Brejde Ranzovs, K. Maj.s Statholders Tjener" eller Skriver. 1615 optages "K. S. Skriver" i Danske Kompagni og anføres i Apr. 1618 som Skriver paa Bremerholm, da han udleverer Jærn og Boldavid. 1625 inventeredes Orlogsskibenes Redskab udi "vores Skrivers" Nærværelse, men Paaske 1626 tog han Afsked fra Bremerholm og døde 1628 (Marts). 1638 oplystes det, at han til Mads Povlsen, Borger i Slangerup, havde solgt en Kedel, "som Kongens Krone paa stod", og hans Efterleverske, Marta Rode, - da gift med Markus Radebant, - tiltaltes derfor af Niels Trolle, for at hun skulde tilhjemle sig denne Kedel. 1618 havde K. S. et Vikarie i Lunds Domkirke, ejede en Grund paa Kristianshavn og Part i nogle Reberbaner. Han testamenterede de fattige 100 Dlr. 3).

536. 1626-29. Steffen Sørensen (Aars?) blev 24. Jul. 1626 Skriver paa Bremerholm, men døde 3. Okt. 1629 af Pest. Hans Medhjælper især ved den tyske Korrespondance, Baltasar Sekmand, stqd Enken og de efterladte Børn bi ved Regnskabsaflæggelsen. Forud havde S. S. 1623-24 været

__________

1) Prov. R. 1576. Skanderborg Lensregn. 1581. Sj. Tegn. XIX, 304. D. Saml. I, 100. Klæd. 1607. 10. Afregn. H, 92, 9. Rørdam, Univ. IV, 683. Ny d. Mag. II, 2. Kbh. Dipl. II, 554, I, 605, IV, 709. VI, 45.

2) Rentek. 1872, 169. Sj. Reg. 14, 171. Kbh. Dipl. VI, 46. N. Rigsr. III, 553.

3) Resen, Inscrp. 164. Klæd. 1610 18. 35. Sj. Tegn. XXIII, 6. 147. XXVI, 309. 314. Kbh. Dipl. II, 628. 644. 724. 786. Nielsen IV, 272. 255. Rørdam, Univ. IV, 683. Nyerup, Rejseiagtt. IV, 517. Breve I, 226. Pers. Tids. I, 203. Sj. Reg. 16, 344.


349

Renteskriver. 17. Feb. 1629 bevilgedes det ham at udskibe 30 Læster Byg til Lybek eller andre Steder, hvor Fjenden ikke var, mod at levere 50 Centner Krudt til Kongens Behov. Han boede ved Stranden, ejede en Grund paa Kristianshavn og indkom 1626 i Danske Kompagni 1).

537. 1629-44. Gotfred Mikkelsen var fra 4. Feb. 1618 til omtr. 1626 Tøjhus- eller Arkeliskriver med 60 Dlr. Løn, 10 Dlr. til Husleje og Fetalje for 50 Dlr. (1625: 100 Dlr.). Bestallingen udfærdigedes 20. Marts 1620 og betegnede et Fremskridt mod en tidligere af 29. Marts 1619, i Følge hvilken "Godthardt" M. skulde have 30 Dlr. Løn og for 39 Dlr. Fetalje. 5. Okt. 1629 blev han Skriver paa Bremerholm, men kaldes stundum "Forvalter over Sejlhuset". I Løn fik han paa sig selv fjerde til Kost og Løn og al anden Underholdning 450 Dlr., dog skulde den (Skriver ?) afskaffes, som hidtil var anført i Holmens Mandtal, ham til Hjælp. Allerede 1. Maj 1630 fik han en ny Bestalling men med samme Løn. 1634 befaledes Erik Pors og Kristian Sinklær at gennemgaa G. M.s Materialregnskab, (der ses at have mange Mangler,) og tillige Delehavens; siden skulde samme Haves Administration G. M. befales, der til det forøgede Arbejde maatte holde en Skriverdreng; P. M. forvaltede (fra 16. Okt.) Tømmerskriverens Bestilling mod et Tillæg af 60 Dlr.; men hans første Deleskriverregnskab 1634-36 udviser allerede betydelige Restanser. Kvitteringerne dateres af G. M.: Bremerholms Skriverstue. Han begravedes 11. Jan. 1644 i Nikolaj Kirke efter at have været gift med en Marta og med Lisbet Madsdatter (død 1659). Man maa antage, at de ulfeldtske Underslæb alt ere begyndte i hans Embedstid. Hans sidste Tømmerregnskab fra Nyaar 1643 til 10. Apr. 1644 udviser ven Totaludgift af 212334 Dlr. 2).

__________

1) Sj. Reg. 18, 108. 389. Klæd. 1627-29. Levnetsløb 21. Kbh. Dipl. III, 51. VI, 56. Rentek. 1872, 170. Nielsen IV, 319. 1628 døbtes Sønnen Hans. (Kirkebg.).

2) Som Børn af 1ste Ægteskab nævnes (Kirkebg.): Sofie (døbt 1625), Kirsten (1631) og Tvillingerne Klavs og Marta (1633; Moderen fik tillige den hellige Nadver og døde vistnok). Af 2det Ægteskab: Mikkel (1637), Povl (1639), Otte (1640), Helvig (1641), Klavs (1642) og Gotfred (1. Jul. 1644, efter Faderens Død). (Suhm) Saml. II, 3, 56 (?). Sj. Reg. 16, 409. 17, 34. [ fortsat side 350 ] 18, 21. 457. 537. 19, 329. Sj. Tegn. XXV, 354. Registerbog. Pers. Tids. I, 213. Breve III, 115. 296. IV, 93. 121. 385. V, 89. 269. Klæd. 1621-26, 29-43. Best. Prot. III, 363.


350

538. (1642)-(51). Hans Nummesen (Numbsen, Nummensen) var født 1613 og Renteskriver eller Skriver udi Raadstuen 1. Maj 1642-1. Jan. 1644; ved Paaske 1644 betaltes ham sidste Gang for Raadhusbestillingen. 1642 kaldes han ogsaa Materialskriver paa Bremerholm og Deleskriver, med Løn 450 og 60 Dlr., den Gang vistnok G. Mikkelsen adjungeret. Men der er ikke fundet nogen kgl. Bestalling for ham, og saaledes bekræftes, hvad der 1653 anføres af Frederik III: "Den, som paa Holmen var Materialskriver, havde været Hr. K. Ulfeldts egen Tjener og havde ingen kgl. Bestalling". Ikke desto mindre er han fra 1645 i fuld Virksomhed; han modtager og udleverer Tømmer, Tjære, Sejl, Kabelgarn, Deler osv.; modtager ogsaa - til Forsømmelse af sin øvrige Tjeneste - Kontributionen af Gaardene i København, der udrededes i Korn, Kobber, Tømmer. Der forefindes fra denne Tid en "Ekstrakt over hvis Tømmer, som er forbrugt og til Udgift skrevet udi H. N.s Regnskab fra Nyaar 1647 til Nyaar 1648", lydende paa ialt 105478 Dlr. 1). Da H. N. altsaa førte Tømmerregnskaberne, maa de storartede Underslæb, som i Krigsaarene 1644-45 fandt Sted med Tømmer, ogsaa falde H. N. til Last. Kongen skrev derom 1653: "Af Tømmer paa 6 Aars Tid fra A°. 1642 indtil A°. 1648 opskrives at være leveret næsten for 13 Tønder Guld, uanset ikke et Skib deraf er bygt, mens vel beregnes til et Skib at reparere at være medgangen Tømmer for 36000 Dlr. og til et andet for 35000 Dlr. 2). Tømmeret er for én mere end dobbelt saa højt takseret som for en anden, og adskilligt er 6 Gange dyrere betalt, end andre det have erbødet at ville levere". For en enkelt Leverandør anførtes den utrolig store Sum 261631 Dlr.; paa en andens Konto opførtes i 4 Aar 45303 Dlr. for meget for Tømmer, der kun var 9000 Dlr. værdt! I en Satire fra c. 1650

__________

1) Rentek. 1872, 173. Klæd. 1644-47. D. Mag. V, 212. Hist. Tids. III, 405. Lassen, Børsen 57. Breve VI, 23, 39. Sj. Tegn. XXVIII; 284. 344. XXIX, 146. Kbh. Dipl. V, 280.

2) I den ovenfor omtalte "Ekstrakt" er den største Udgift af Tømmer til et enkelt Skib (Tre Kroner): 1600 Dlr. og til adskillige Skærbaade og Pramme: 4700 Dlr.


351

forekommer en Kæmpe Briareus med 100 Hænder: "Der var henkast adskilligt Slags Materie af Jærn, Kobber, Messing, Tømmer, Master og alle Haande Skibsredskab, som denne Kumpan alt greb efter. En som en Skriver blev derhos præsenteret, som fremviste et stort Papir, hvorpaa stod skrevet: Regnskab skal dog en Gang gøres" 1). H. N. maa være afskediget omtrent 1651 og død 1652. 1648 havde han af K. Maj.s Skibsfolk tilforhandlet sig 63 Restsedler, hvorfor der gaves ham 331 Skippund Stangjærn til Værdi af 3975 1/2 Dlr. Han boede i Kompagnistræde, var 1644 gift med Inger Margrete Madsdatter (Lundius) og indkom 1650 i Danske Kompagni 2).

__________

539. 1621-36. Morten Thomasen tjente hos K. Soll og G. Mikkelsen, udi Tjærekælderen eller paa Sejlloftet, med 13 Dlr. i Løn 3).

540. 1631. Morten Jakobsen blev 2. Maj 1631 Underskriver 4).

541. 1636. Kristen Jensen havde først tjent i Rentemesterens eget Kammer 1627-30; dernæst 1630-6. Marts 1636 som Renteskriver, hvorefter han 1636 blev Underskriver paa Holmen 5).

3.

Vejere.

27. Jan. 1624 fik Holmens Admiral Befaling til at gøre sig Flid for at bekomme en god Karl, som kunde

__________

1) Hist. Tids. III, 405. D. Mag. 3 R. IV, 122. 238. Birket Smith, El. Kr. Ulfeldt I, 127. Lassen, Befæstn. 68. Kbh. Dipl. V, 402. D. Saml. VI, 349.

2) Kbh. Dipl. VI, 62. 252. Om hans Eftermand se Levnetsløb 39. Efter Kirkebg. havde han 1646 Barnet Mads, 1647 Leonora Kristina og 1648 Hans og Mikkel til Daaben. I Følge Lengnicks Stamtavle skal 1648 være født Barriet Mads (Mattias, senere til Brusgaard og adlet 1688). Moderen døde 1648. Pers. Tids. II, 159. N. Eigsr. VIII, 493.

3) Klæd. 1621-36.

4) Klæd. 1633.

5) Rentek. 1872, 172.


352

være Vejer, Vrager og Tæller der paa Bremerholm, i Proviantgaarden og paa Tøjhuset, under Admiralens Tilsyn; og i Feb. var allerede en Vejer udnævnt og havde faaet sin "Bestilling". Han skulde paa de tre nævnte Steder holde rigtig Bog over, hvad der ind- og udvejedes; over hvad der udleveredes til Skibenes Udredning af Skriveren paa Bremerholm; over hvad Skipperne fra hvert Skib afleverede igen til samme Skriver. Vejeren havde at syne Sejldug i Fællig med Sejllæggeren, Hør og Hamp med Rebslageren, Stangjærn med Smeden; Spiger og Tømmer eftertaltes af ham. En ret københavnsk Alen skulde ophænges paa Døren til Vejerhuset som Normalmaal for alle paa Bremerholm. Lokalet, som ogsaa omtales 1665, holdtes aabent om Sommeren Kl. 6-10 og 12-5, om Vinteren Kl. 7 1/2-3, og synes i nogen Tid at have været i nederste Etage af Sejlhuset. - Vejerens Embede, der oprettedes baade som Hjælp og som Kontrol for Materialskriveren paa Holmen, fuldstændiggjordes allerede 1625, idet Kongen 6. Maj resolverede: "Vi ere tilfreds, at en Undervrager forordnes, som skal gives halv Løn og nyde halv billig Fordel mod Vrageren." En Snes Dage efter var der kommet en Undervrager, der skulde holde Bog mod Overvragerens, over al Vragen etc. efter Holmens Skrivers Sedler, holde Købmandsbog over Leveranserne og ellers forrette det samme som Overvejeren 1).

542. 1624-33. Frans Mogensen blev 9. Feb. 1624 Vejer, Vrager og Maaler paa Bremerholm, Proviant- og Tøjhuset; Besoldingen var 150 Dlr. og paa en Dreng 4 Dlr. Maanedspenge. Han forekommer i Regnskaberne 1625-33 2).

__________

1) Kbh. Dipl. II, 760. Bruun, Kort Adl. 227. Ny d. Mag. II, 344. Sj. Reg. 18, 53. Sj. Tegn. XXII, 348, XXIII, 50.

2) Kbh. Dipl. II, 760. Sj. Reg. 17, 452. Var Mikkel Jensen Vrager, som for sin lange Tjeneste fik Plads i Helliggesthus Hospital 1603, ansat ved Holmen ? (Kbh. Dipl. IV, 765).


353

543. 1634-(45). Lavrits Nielsen antoges 21. Apr. 1634 som Vejer, Vrager, Maaler og Tolder paa Holmen med samme Gage som Formanden, var det endnu 1642 og boede 1645 paa Østergade (1634 i Kompagnistræde) 1).

544. 1647-(51). Arnt Vilhelmsen Suntum (Sundtung), Indvaaner i København, var Vejer o. s. v. med Løn som ovenfor, fra 1. Avg. 1647. Hans Hustru hed Folke Jensdatter. Som hans Efterfølger kan nævnes Peter Gregersen, der 25. Feb. 1651 blev Vejer (med samme Løn) og dernæst Samuel Nielsen 2).

__________

545. 1625. Hans Kristensen fik 30. Maj 1625 Bestilling for en Under-Vrager, Maaler og Tolder paa Bremerholm, Proviant- og Tøjhuset med den af Kongen fastsatte Løn 3).

546. 1626-33. Jørgen Rasmussen var Undervejer 14. Feb. 1626-33 4).

547. 1633-(51). Henrik von der Lippe antoges 1. Maj 1633 i J. Rasmussens Sted og genfindes 1643 i Regnskaberne; var Undervejer endnu 1651 og boede ved Nikolaj Kirkegaard paa Østergade 5).

4.

Deleskrivere.

Delehaven ses paa Københavnsprospektet af 1611 som en bag den store Smedje (Holmens Kirke) ved

__________

1) Sj. Reg. 19, 218. D. Mag. V, 213. Klæd. 1636-42. Kbh. Dipl. VI, 210. 241. L. N. fik 1634 Barnet Kirsten døbt. Kirkebg.

2) Best. Prot. I, 65. Sj. Reg. 21, 694. Afregn. S, 20. Best. Prot. III, 266. (Suhm) Saml. II, 3, 57. Kbh. Dipl. I, 733. II, 811. 1648 døbtes Sønnen Villum. Kirkebg.

3) Sj. Reg. 18, 53.

4) Klæd. 1631-32.

5) Klæd. 1635-43. Kbh. Dipl. VI, 241. D. Mag. V, 213. (Suhm) Saml. II, 3, 57. 1634 døbtes Barnet Margrete; 1646 giftedes en Datter med T. Henriksen. Levnetsløb 417. Kirkebg.


354

Strømmen beliggende Plads, der var indhegnet med Plankeværk til alle Sider og forsynet med Porte. 1660 bleve de gamle Stolper, som stod om Delehaven, brugte til Brændsel i Søkvæsthuset, eftersom de til ingen Brug tjenlige vare. - Skriveren i Delehaven eller Tømmerskriveren skulde syne og maale Tømmer og Knæer, som leveredes til Holmen af Lenene, - hvis Regnskaber skulde konfereres med Skriverens, - og af private Købmænd, der ikke maatte opholdes over 3 Dage. Intet Tømmer maatte modtages, førend det var vurderet. Lod Skriveren ubrugeligt Tømmer passere, skulde det gaa for hans Regning og forbrydes til Kongen, og Skriveren endda for hver Gang bøde 10 Dlr. til de fattige. I øvrigt havde han at holde rigtige Bøger over Indtægt og Udgift af Tømmer, Master og Deler, som laa i Oplag paa Bremerholm. Tømmerregnskaber for hele vor Periode fra 1594 fandtes fordum; nu er kun tilbage 2 Ekstrakter af Regnskaberne for. 1643-44 og 1647.

1635 bleve Deleskriverens Forretninger lagte ind under Materialskriverembedet. 1644 omtales atter en Deleskriver, men han var vistnok kun Underskriver hos Materialskriver en 1).

548. 1619-30. Povl Mortensen blev Tømmerskriver 16. Jun. 1619. I Besolding fik han 60 Dlr.s Aarsløn og 4 Dlr.s Maanedspenge og paa en Dreng 12 Dlr.s Aarsløn og Genant. 29. Jan. 1624 fornyedes denne Bestalling. Han var (1620) Broder i Danske Kompagni og skænkede ved sin Død i Sept. 1630 100 Dlr. til de fattige 2).

549. 1630-34. Jakob Jensen blev 1. Maj 1630 Tømmerskriver med Løn som Forgængeren; allerede 1627 var

__________

1) Kbh. Dipl. V, 698. Best. Prot. III, 374. Rentek. 1871, LXXVI. Breve V, 180. Størrelsen af Tømmermaalene: en Palme (c. 3 3/4 Tomme) og en Skovalen (c. 21 1/2 T.) findes Sj. Tegn. XXIV, 146; noget forskællig derfra hos Berntsen IV, 543.

2) Sj. Reg. 16, 463. 17, 450. 18, 21. Kbh. Dipl. VI, 55. II, 786.


355

han dog ansat "i Delehaven" og 1629, da han indkom i Danske Kompagni, kaldes han Tømmerskriver. 1633 beæredes han med en egenhændig Skrivelse fra Kongen om Udleveringen af nogle Deler. - Til Prinsens Bryllup 1634 havde Kristoffer Ulfeldt boet hos en Renteskriver, som lod sig forstaa med, at Deleskriveren havde villet kontrahere med en anden om at defravdere Kongen for 1000 Dlr. Rentemestrene befaledes derfor at undersøge Sagen, thi, som Kongen skrev, hvis det forholdt sig saa, var det paa Tide, at man "fik Deleskriveren straks ved Hovedet". Erik Pors og Kristian Sinklær gennemgik da Regnskaberne, og J. J. "afskaffedes", skønt han ikke havde sit Regnskab færdigt. (Levnetsløb 537). Han ejede en Grund paa Kristianshavn og boede selv paa Østergade 1).

550. (1644)-(57). Niels Olufsen nævnes i Holmens Kirkebog for 1644 som "Deleskriver"; 1646 udnævnes N. O., "vores Deleskriver", til Kirkeværge for Holmens Kirke, og 1647 fik "Tømmerskriver" N. O. Skøde paa en Plads ved samme Kirke. 1656 lod han, der atter var Kirkeværge, en Lysekrone forfærdige i Hamborg til Kirken, men i Jan. 1657 omtales han som død; som Kirkeværge var han blevet Kirken Penge skyldig. Han var gift med Elisabet Jakobsdatter van Dortt, der havde Tilnavnet Jordemoder, og som skænkede 2000 Dlr. til de fattige. Var N. O. delagtig i de ulfeldtske Tømmerunderslæb ? 2).

5.

Vindskrivere.

Da der daglig blev begaaet "stor Forseelse med Vindens Forsømmelse paa Sørejserne", befalede Kongen under

__________

1) Best. Prot. III, 374. Sj. Reg. 18, 535. Kbh. Dipl. VI, 57. Breve III, 85. 289. 296. Sj. Tegn. XXV, 354. Nielsen, IV, 255. 1627 døbtes Barnet Nelavs, 1631 et andet Barn og 1633 Hans. (Kirkebg.).

2) Kbh. Dipl. III, 269. 288. 465. I, 733. VI, 388. II, 792. Resen, Inscrp. 184. 198. N. O. havde til Daab: 1644 et Barn, hvis Navn ikke angives; 1645: Magdalene Sybille (Fadder var bl. a. Prinsesinden); 1646: Wulff Hendrik; 1647: Engel Margrete; 1648: Margrete. (Kirkebg.). Breve IV, 349 nævnes ogsaa en N. O. 1640.


356

6. Feb. 1621 Admiralen paa Holmen ikke blot at lade føre en vis Fortegnelse paa Dag og Tid, naar Skibene afsejlede, og naar de igen ankom; men ogsaa at holde Bog (eller Register), hvori dagligen optegnedes, hvad Vinden hvert Kvartal paa Dagen havde været, desligeste hvert Kvartal om Natten, hvorpaa Vagten hver Morgen skulde gøre Beskeden og saadant lade indskrive. Af Skrivere, som saaledes nedskrev metereologiske Iagttagelser, kændes nedenforstaaende 1).

551. 1624-(25). Mogens Hansen blev 23. Nov. 1624 Vindskriver med 16 Dlr. Aarsløn og 4 Dlr. Maanedspenge 2).

552. 1633. Hans Kaspersen blev 10. Avg. 1633 Registerskriver paa Bremerholm med 60 Dlr. Løn og 4 Dlr. Maanedspenge, men forløvedes 29. Dec. 3).

553. 1634-(45). Klavs Andersen var Registerskriver med samme Løn fra 1. Jan. 1634 og forekommer endnu 1645 4).

6.

Skibsskrivere.

Uagtet Skibsskrivernes nærmeste Virkekreds var om Bord og ikke paa Holmen, kunne de dog ikke ganske forbigaas her, da deres Regnskaber dannede Grundlaget for en stor Del af Bremerholms-Regnskaberne. Skibsskriveren var forpligtet til at opholde sig paa sit Skib, fra det udløb, indtil det indkom. Med Skipperen forfattede han en Rulle over Mandskabet, hvori Afgang og Tilgang nøjagtigt førtes. "Hos deres Navn, som døde ere, skal † tegnes; hos deres, som syge ere, S; hos deres, som forløves, F; hos deres, som i Lande forblive efter

__________

1) Sj. Reg. 17, 104. Holm. Art.

2) Klæd. 1624-25.

3) Klæd. 1633.

4) Klæd. 1635-45.


357

Befaling, L; hos deres, som ellers i Lande glemmes eller fraløbes, G; meden hos deres Navne, som bortløbe, skal tegnes en Galge". Skriveren førte Regnskab over Provianten, og da han saaledes fungerede som Kældersvend, tildeltes der ham Løn til en Kælderdreng. Nøglen til Kælderen bevaredes mellem Maaltiderne i Kahytten i et dertil bestemt Skab. Skriveren holdt desuden Bog over, hvad der hver Dag til Skibs tildrog sig, "hvis for Retten gik", hvor tit Retten sad, hvor ofte Artiklerne læstes, hvilke Bøder der idømtes, og hvilke Gaver der skænkedes til de fattige. De afdødes efterladte Gods antegnede han og undertegnede Gældsbeviser. Var der ingen Præst om Bord, oplæste Skriveren hver Søndag Evangeliet og om Onsdagen Epistlens eller Børnelærdommens Forklaring. - I 1645 anføres 26 Skibsskrivere som bosiddende i København 1).

__________

1) Holm. Artikl. Skibs Art. 1625. Kbh. Dipl. VI.



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: fre sep 24 20:14:32 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top