eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel IV C

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

334

C.

Retstjenere.

I Kristian IVs Tid fandtes der paa Bremerholm tvende Domstole, en Overret og en Underret, som begge kunde føre deres Tilværelse tilbage til Frederik II's Regeringstid. I Holmens Artikler af 1625 findes følgende Bestemmelser om disse Domstole. Medens ringe Forseelser maatte afstilles, forliges og straffes af Holmens Admiral

__________



335

selv efter Lejligheden, skulde de (andre) gemene Sager paakændes af to, tre eller fire Skippere ("Underretten"), som hver Mandag i Maanedens 2den og 4de Uge paa det forordnede Sted skulde holde Ret, hjælpe enhver til sin Ret og give det kortelig beskrevet ved Holmens Skriver. - Hvo, som paa Underdommerne "fejlede", kunde stævne sig dennem ind for "Overretten". Denne bestod af (Holmens) Admiral med nærværende Kaptejner og fornemste Skippere paa Holmen, som den 1ste og 15de i hver Maaned skulde sidde Retten. Blev nogen Forbrydelse begaaet paa Holmen, skulde den paakændes samme Steds; vare Sagerne særlig vidtløftige, kunde de dog afvises til Byens Ret; skete Forseelsen i Byen, skulde Byretten dømme den, hvis ikke Admiralen krævede Forbryderen udleveret. Om Foraaret, og naar store Udredninger vare fore, var der " Tinghelligt", Holmens Retsidden skulde da oppeholdes, og Sagerne enten ved mundtlig Befaling straks afhjælpes eller ogsaa, efter deres Vigtighed, til Byretten afvises. - Formente nogen sig af Overretten at ske forkort, kunde han stævne sig ind "for os og vores elskelige Rigens Raad, som her hos os til Hove eller Stede er."

Til at belyse den Virksomhed, som Holmens Ret udfoldede, kunne følgende Momenter tjene. 1618 holdtes Ret paa Holmen, hvor den ældste af Kaptejnerne tiltalte Holmens Admiral; Kansleren præsiderede ved den Lejlighed. 1622 skulde Kvinderne, der tilhørte Kongens Søfolk, som svarede under "vores Admiralitet og Holmens Ret", tiltales for Retten paa Holmen, hvorefter de "Skibsofficerer", som vare bestilte at dømme, sig skulde rette. 1623 befaledes Holmens Admiral at lade en Sag angaaende en Englænder, der var dræbt ved et Skud fra et dansk Orlogsskib, indkomme for Admiralitetet. 1625 bestemmes, at forsømmelige Skippere skulde staa til Rette efter 4 Embedsbrødres Sigelse 1). 1633: Alt det priviligerede Hvalfanger-

__________

1) Side 73, 326 og 329. Kbh. Dipl. II, 706. Skipp. Art. 1625. Sj. Tegn. XXII, 224.


336

kompagnis Sejlingsfolk skal være Bremerholms Ret aldeles undergiven. 1633: Kongen befaler Admiralitetet paa Bremerholm at kænde to Parter imellem angaaende nogen Bjærgeløn for et Skib, der er stødt under Læsø, uagtet den ene Part har henskudt sig under Kongen. 1634 skulde Holmens Admiral og menige Holmens Retsiddere adskille en Privatmand og Holmens Skibbygmester angaaende Leveringen af Skibet Krokodillen 1). 1635 henvises til Rigens Admiral og Admiralitetet en Sag angaaende et hollandsk Skib, fordum taget af Dynkerkerne, dernæst solgt til en Englænder, og nu arresteret i Sundet. "Saadanne Sager henhøre dog med Rette til Admiralitetet". 1639 oversendes en Instruktion, som var givet Skibskaptejn K. Ulfeldt (Levnetsløb 341), Rigens Raad til Gennemsyn, for at det kunde skønnes, "om samme Dom, som paa Bremerholmen dømt er, rimer sig paa samme Kaptejns Aktioner, som passeret er". 2) 1644 afvistes P. Galts Sag af de Admiralitetsdommere paa Bremerholm, da de formente, at de ikke kunde dømme derudi, efterdi det var en Adelsmands Liv og Ære angaaende. 1645 befales Skibskaptejn H. Mund at møde for Rigens Admiral, Viceadmiral og de andre Skibsofficerer i København, at svare for det, han beskyldtes for anlangende sin Komportement til Skibs. 1647 skulde Rigs-Viceadmiralen med Skibskaptejnerne være Meddommere i Krigsretten over Tøjhuschefen Zernikov. 1650 blev en Restseddels Pantsættelse tinglæst for Admiralitetsretten paa Bremerholm. Fra 1651 findes en Overadmiralitets-Dom, hvorved en 1644 paa Lindormen bleven Trommeslagers resterende Tilgodehavende tilkændes Kongen 3).

Medens Admiralitetet paa Bremerholm saaledes kan genkændes i hele vor Periode, er der ingen Tvivl om, at der samtidigt har været et Admiralitet paa Københavns Slot, som ikke maa identificeres med hint. Dette fremgaar af en Brevveksling mellem Kongen og Statholderen Korfits Ulfeldt. I Dec. 1640 fik Ulfeldt Befaling til at lade Holmens Admiral hænde Dom over en deserteret

__________

1) N. Rigsr. VI, 449. Sj. Tegn. XXV, 113. 312.

2) Sj. Tegn. XXV, 425. Breve IV, 227.

3) Bruun, Kolbh. 175. 42. Levnetsløb 272 og 238. Breve VI, 255. Pers. Tids III. 288. Afregn. P. 55. 3.


337

Skibskaptejn. Jan. 1641 skrev Ulfeldt tilbage, at "Admiralitetet" ikke vilde foretage Sagen uden ekspres Befaling, hvilket med Rette forbavsede Kongen meget; men 6. Feb. skriver denne: "Jeg har forstanden den vrange Mening, du haver været i, at Admiralitetet paa Slottet skulde dømme paa Kaptejnen, hvilket herefter vil haves i Agt, al den Stund de(t) haver ingen Gemenskab med Bremerholmen" 1). Admiralitetet paa Slottet var en Ret i Told- og Prisesager, som indtil 1639 sammentraadte lejlighedsvis især i Krigstid, men fra dette Aar blev permanent og fik en stor Betydning 2).

__________

1) Breve IV, 437. V, 12. 20.

2) Det var Holmens Admiral forbudt at lægge Arrest eller Beslag paa noget Handelsskib for privat Trættes Skyld, da saadan Arrest skulde søges hos Borgmester og Raad (Holm. Artikl.). En Del Told- og Prisesager ere ogsaa i Begyndelsen af Aarhundredet paakændte af Magistraten i København (Nielsen III, 124). 1611 (dannedes en Admiralitetsret (paa Slottet), bestaaende af Knud Markvardsen, Ernst Verkmand, Iver Povlsen og Peter Andersen (Larsen, Kalmarkrigen 166). 1612 skulde Henrik Lange, Thomas Kruse, Oluf Rosenkrans og Ernst Verkmand træde i disses Sted. (Sj. Reg. 15, 411). I Feb. 1613 vare Henrik Lange, Knud Gabrielsen Akeleje, Just Fris og Iver Vind tilforordnede i Admiralitetssager (Secher, Rettert. II, 468). 1627 beskikkes Ivar Vind, Mogens Kaas, Jørgen Vind, Nikolaus Eggebrekt, Simon Surbæk og Johan van Dellen til at sententiere over de Priser, som Kaperne tog (Sj. Reg. 18, 244); 1628 skulde derimod Mogens Kaas, Stig Pors, Daniel Bildt, Simon Surbæk, Nik. Eggebrekt, Jørgen Bødker von Dellen, Henrik von Fiuren den unge, Johan Petersen, Lambert Bærentsen og Johan Fris dømme i Admiralitetssager (Sj. Reg. 18, 255. Sj. Tegn. XXIV, 102. 103. 115. 175. 278. 285). S. A. omtales ogsaa Admiraliteter i Bergen og Kristiania (N. Rigsr. VI, 27). 1630 nævnes som Admiralitetsdommere: Mogens Sehested, Nik. Eggebrekt, Simon Surbæk, Henrik von Fiuren, Johan Ettersen, Lambrekt Bærentsen og Johan Fris (Sj. Tegn. XXIV, 379). 10. Maj 1639 fik Retten udvidet Magt, idet den skulde dømme i alle Sager angaaende Søhandelen i al Danmark og Norge. Dommere vare nu Niels Trolle, Melkior Oldeland, Gabriel Laksmand, Frederik Gynter, Jakob Mikkelsen, Hans Nikkelsen Lundt, Johan Bram og Floris Rejnholdtsen (Nielsen III, 125. Fridericia II, 221). 1641 blev Sten Beck og 1642 Niels Vind Dommer (Sj. Tegn. XXVII, 140. 275), og det bestemtes, at de Dommere, som ved hver Dom vare Majori- [ fortsat side 338 ] teten, skulde give Dommen beskrevet (smst. 227). 1643 vare Assessores: Sten Beck, Melkior Oldeland, Niels Vind, Fr. Gynter, J. Mikkelsen, H. Nikkelsen og Joh. Bram (ibid. XXVIII, 20). Fra alle disse nævnte Admiralitetsretter kunde der appelleres til Kongens Retterting.


338

Den særlige maritime Lovgivning, hvorefter Bremerholms Admiraliteter havde at dømme, vare de saakaldte "Artikler". Slige Artikler for Holmen udstedtes 20. Nov. 1587 og 8. Maj 1625 og suppleredes med Skipperartiklerne af 29. Apr. 1625. Skibsartikler udstedtes i Begyndelsen af Tidsrummet for hvert enkelt Skib, der udsendtes, idet der da ændredes i dem efter Behov; senere fæstnede Formen sig noget mere, saa at Forskællen kun bestod i Skibets og Førerens Navne, for hvilke der var ladt aabent Rum i Formlen, og endelig udgik der 8. Maj 1625 almindelige Søkrigsartikler, som skulde træde i alle de tidligere gældendes Sted. De galdt til Frederik III's Tid, da der 1657 atter udstedtes nye Skibsartikler. De fleste af disse Love udgik i Trykken 1).

Da Admiraler, Skibsofficerer og Skippere vare Domsmænd i Holmens to Retter, fandtes saaledes i lang Tid ingen fast ansat juridisk Embedsmand paa Holmen; en af Holmens Skrivere fungerede som Retsskriver, hvorom mere nedenfor. Vel forekommer i Periodens Begyndelse en Foged paa Holmen 2), som tillige var Slotsfoged paa Københavns Slot, men der vides intet om denne Fogeds Embedspligter paa Holmen, uagtet Slotsfogden ogsaa senere optraadte som Justitiens Udfører paa Værftet. Derimod fik Søetaten henimod Slutningen af Kongens Regeringstid en fast ansat Fiskal, følgende heri Byen Køben-

__________

1) Sj. Reg. 16, 466. Sj. Tegn. XXIII, 175. Bibl. Danic. I, 678. 679.

2) Hans (Bærnt) Tysk paa Holmen (Kbh. Dipl. I, 500. Rentek. 1873, 179. Sj. Tegn. XVIII, 197. Sj. Reg. 14, 115). 1596 fornøjedes Vilnike, afg. H. T.s Efterleverske med 50 Dlr., som hendes Husbonds resterende Pension (Sj. Tegn. XVIII, 529). Dog forekommer H. T. "Fougidt paa Holmen" endnu i Proviantskriverens Instruks af 1599 (Sj. Reg. 14, 228).


339

havns Forbillede 1). Denne Embedsmand blev antaget som Fiskal paa Bremerholm, Tøjhuset og Flaaden, til at opsøge og forfølge alle Sager, som samme Steds hidindtil vare faldne eller forfalde kunde, og derudinden efter Skibsholmens Artikler hænde Dom; ligeledes skulde han fungere ved Skifter, Vurderinger og Udlæg og paase, at alt tilgik efter Artiklerne. Han lønnedes med Andel i det konfiskerede eller med Dusører af de behandlede Boer 2).

Bremerholms Ret holdtes i "Raadhuset", "Retskammerset" eller "Skriverstuen" paa Holmen. Dette Lokale fandtes i en med takkede Gavle og med Taarn og Spir smykket Bygning, som 1611 dannede Afslutningen paa Reberbanen ud mod Strømmen, og som var opført 1591-92. Her "ansloges" Bekændtgørelser om, naar der var "Tinghelligt", at enhver sig derefter kunde vide at rette 3).

Vel havde Bremerholm 1587 en Galge, og vel vides 1649 en Fange at være blevet hængt ved Galge og Gren paa Holmens Admirals Foranstaltning, - skønt Admiralen ikke havde Myndighed til at lade nogen henrette, uden udtrykkelig Befaling -; men Holmen synes dog ikke at have haft nogen særegen Mestermand, og naar senere en Fange skulde henrettes, maatte "Klenodierne at smykke Skælmer med", som Kongen kaldte det, først skaffes til Veje 4).

Det skal endnu erindres, at Bremerholm ogsaa fremtraadte som Straffeanstalt, idet den var Skuepladsen for en Del Straffefangers Virksomhed og Lidelser. Saa længe her har været Værft, har dette vistnok gjort Brug af saadanne Fanger, Disse rekruteredes (fra omtr. 1570) især af Lediggængere, som bleve sendte til Københavns Slot, indsmedede i Kæderne og satte til "groft Arbejde", som sikkert

__________

1) Sj. Tegn. XXIX, 230. Nielsen III, 256.

2) Best. Prot. I, 56. Sj. Reg. 21, 421. Af Skifteprotokol. 1659 se vi ham overvære Skifter (Lind, Nyboder 114). Sverigs Marine havde 1633 en Fiskal med Majors Løn (Bäckström 90. 394. 405.).

3) Nielsen II, 221. Skriverstuen nævnes 1607 (Klæd.), 1622, osv. Et Stykke af Raadhuset blev 1659 afbrudt for at anvendes til "Fredshus" (Kbh. Dipl. V, 657).

4) Kbh. Dipl. IV, 680. V, 324. 650. Breve V, 427.


340

mest forefaldt paa Holmen 1). Fra omtr. 1620 øgedes Fangernes Antal saa betydeligt, at deres Opholdssted om Natten, Slotstaarnet, blev for snævert, hvorfor der indrettedes Fængsler til dem paa Holmen; men selve Arbejdet forandrede ikke Karakter. Alle Haande Forbrydere indsamledes fra Rigerne, især saadanne, der vare dømte til Galge og Gren eller paa Kongens Naade og Unaade; de maatte nu efter kgl. Resolution aftjene deres Straf paa Bremerholm; den Dom, der var overgaaet Fangen, skulde medfølge ved hans Overlevering. Det hedder ogsaa i et Kongebrev af 1622: Da det ofte hænder sig, at de Misdædere og Fanger, over hvilke Dom paa Livet er gangen, men som i Stedet sendes til Holmen udi Jærn, bortrømme, skulle saadanne, naar de igen betrædes, staa deres Ret efter den første Dom, som er afsagt over dem, og derefter skal ske Eksekution 2).

Det Arbejde, hvortil Fangerne anvendtes, findes antydet i en Forordning om Betlere af 1636: de skulle føres til Bremerholm, "der at arbejde i Jærn eller i Lænker eller paa vore Jagter eller Galejer at trælle, indtil de kunne trælle dennem fri". De leverede ogsaa Arbejdskraft til Reberbanen; ligeledes maatte de fungere ved alle "uærlige" Forretninger, saasom at bære henrettede Forbrydere til Graven eller Anatomihuset o. lign. 3).

Fangerne interneredes i 2 saakaldte Trunker. 1633 behøvedes 200 Voger Næver til at tække dem med. 1625 var der Sygdom og megen Ulejlighed iblandt Fangerne paa Bremerholm; de forsynedes med Medikamenter og akkommoderedes efter Lejligheden, saa vidt ske kunde; i Synderlighed bleve de, som ikke for nogen "livløs" Sag vare indkomne, forordnede til de mindst farlige Steder. 1640 befalede Kongen, at der skulde bygges en ny Trunk, eftersom Fangerne "endnu dagligen" brød ud af den gamle; den maatte ikke, som den tidligere, være af Tømmer, men en muret Bygning, og muliggøre et

__________

1) 1599 arbejdede 9 Fanger som Haandlangere ved Opførelsen af Tøjhuset. Hist. Tids. V, 64. 6 R. I, 577. Kbh. Dipl. I, 463. II, 596. IV, 650. D. Mag. V, 154 Rørdam, Univ. III, 179. Nielsen IV, 3. Slange v. Schl. I, 401.

2) N. Rigsr. V, 158. Breve I, 191. 240. 250. 335. Fanger sendtes ogsaa til Frederiksborg. Sj. Tegn. XXII, 147. 192. 386.

3) N. Rigsr. VII, 151. Breve V, 180. Volf, Diar. 635. Kbh. Dipl. VII, 190. Fanger roede ogsaa Galejer 1669 (Bruun, Kort Adl. 314). I Sverig kændes ved denne Tid Straffen at "arbete på galeyerna" og "gå under kalkbaljan" (Geijer, Saml. Skrift. VI, 59).


341

bedre Tilsyn. Urenlighederne maatte Fangerne vel selv kunne udbære om Natten ned til Stranden; og Lossementerne burde derfor gøres mange og smaa, saa at Fangefogden ikke slap flere ud paa én Gang, end han vel kunde raade 1). - Fangerne vare i Lænker Nat og Dag; som en Øgelse af Straffen betragtedes det at gaa i Kæde selvanden, især naar denne Medfange var af de værste. Lænkerne kunde være slagne baade om Hals, Liv og Ben. Mest barbarisk var (1647) dog Behandlingen af en Fange, som havde været Klavs von Ahlefeldts Tjener, men for Tyveri var dømt til Galge og Gren: Slotsfogden paa Københavns Slot maatte lade ikke alene Haaret, men ogsaa Ørerne og Næsen skære af ham, og i denne Tilstand sluttedes Fangen i Jærn paa Holmen til en anden, som var "lige saadan faren", og den, som havde Opsigt med Fangerne, skulde paase, at Haaret al Tid holdtes "smukt stakket" paa Forbryderen 2),

Som vi have set, var det temmelig let for Bremerholmsfangerne at slippe bort fra Straffestedet ved Rømning: blot 2 Dlr. til Fangefogden kunde aabne Fængselsdøren; men en formelig Løsladelse maatte dog være at foretrække. 1621 kom nogle Fanger fri fra Holmen, men kun for at drage ind i Tugthuset; 1624 løslodes en Fange mod at tjene paa Agershus Slot for sædvanlig Knægteløn og færdiggøre Volden der; 1625 løsgaves en anden mod at betale en Bøde af kun 50 Dlr., for ikke at tale om en Fange, der maatte bøde 1000 Dlr.; 1648 kunde atter en anden takke sin "Erfarenhed paa Render og anden Vandkunst" for sin Løsladelse; 1650 dispenseredes en Fange "fra den Vanære blandt andre udædige Fanger paa Bremerholm" og flyttedes til Baahus, der at arbejde i Jærn. Ved vigtige Begivenheder i Kongefamiliens Liv har der sikkert ogsaa fundet mere almindelige Frigivelser Sted 3).

Af mere notable Fanger fra denne Tid skulle vi nævne: 1623: en Person, som i Trondhjem havde anrettet Oprør blandt Menigheden og derfor var dømt fra Livet, men nu anstillede sig som

__________

1) N. Rigsr. VI, 544. Sj. Tegn. XXIII, 67. Breve IV, 319. 1651 var her 3 Fangefogder (Bruun, Kort. Adl. 446). 1627 udleveredes til Fangerne 62 Sæt Klædningsstykker. 1628: 53 Skjorter. 1629: 55 Skjorter (Klæd.). 1642 beregnedes Fangernes Antal til 154 (D. Saml. VI, 346).

2) D. Mag. 3 R. IV, 62. Breve V, 22. 480. Volf, Encom. 160. Sj. Tegn. XXIX, 230.

3) Nielsen III, 381. Nyerup, Rejseiagt. IV, 526. Sj. Tegn. XXIX, 307. XXVI, 365. D. Saml. 2. R. II, 122. VI, 99. N. Rigsr. V, 291. 363. X, 17.


342

afsindig og udgav sig for en Profet; ligeledes "en ung umyndig Dreng", der som Medvider i Tyveri kom 2 Aar i Jærn, men døde i Jærnet; 1624: en Borgmester i Nykøbing (Sjæland) og en Ridefoged i Dragsholm Len, som havde udskrevet bosatte Borgere, uagtet der var dygtige ledige Karle at faa; ligeledes en Mand, "som skulde have kommet et hans Barn til at sige, det havde fastet udi 21 Uger, paa det han kunde trygle Penge med hannem, og skulde dog have givet hannem hemmelig Mad om Nattertider"; 1626 gaves en Mand Oprejsning, som var tildømt "for nogen hans Broders Forseelse" at straffes i Jærn 1 Aars Tid. 1635 skulde Folkvar Cant(or), der havde forvendt en Salme, enten forvises Rigerne eller arbejde paa Bremerholm; 1641 fængsledes en Orlogskaptejn, som var deserteret og havde begaaet Svig; han skulde gøres fast ved en af de æreløseste Skælmer paa Holmen; 1644: den bekændte sevelske "Pønitenspræst" Jørgen Lavritsen Fris; før 1645 "maatte en Skibskaptejn, som sagde Sandhed om en Part af Adelskaptejnerne, betjene Holmen paa en Maanedstid; han havde ogsaa sagt tilforn, at det vilde se ilde ud med vores Flaade". 1646 var Mattias Hammelen, forrige Løjtnant under Oberstløjtnant Johan Firiks, dømt i Bremerholms Jærn for nogen Mutination, men løslodes imod Revers om ikke at opholde sig 4 Aar i Rigerne; 1647 skulde Holmens Admiral lade Klavs Mortensen, forrige Kopiist i det tyske Kancelli, arbejde lige med de andre Fanger der paa Holmen, "efterdi han sig ikke vilde lade bekvemme efter det Decretum, som over hannem gangen var" 1).

524. 1646-76. Peter Knudsen (Skaaning) fik Skibsløjtnants Bestilling med 150 Dlr. fra 12. Maj 1640 at regne og 1. Nov. 1645 et Tillæg af 50 Dlr.; s. A. fo'r han til Søs 2. Jun.-9. Sept. 16. Marts 1646 antoges han for en Fiskal paa Bremerholm, Tøjhuset og Flaaden. Som Løn skulde han have en Fjerdedel af, hvad der konfiskeredes, og for Skifter og Vurderinger 1/2 eller 1 Daler efter Boens Formue og Vidtløftighed. Ved en "rigtig Afregning" med P. K. indtil Paaske 1647 blev Staten ham 432 Dlr. skyldig i Pension. 1657 og 58 var han kort Tid i Fart; sidstnævnte Aar pressede han først Baads-

__________

1) N. Rigsr. V, 297. VII, 110. Sj. Tegn. XXII, 381. XXIX, 91. 290. Breve I, 348. V, 22. 480, Sj. Reg. 18, 93. D. Mag. 4. R. VI, 282. D. Kong. Hist. 83. Reg. Geh. Ark.


343

folk i København til Flaaden, der skulde sekundere Hollænderne, og var dernæst selv om Bord paa Trefoldighed som Fiskal. 1659 skulde han o. fl. overlevere Mønstreskriver Lorens Jakobsen rigtigt Inventarium paa, hvis fandtes paa Bremerholm. 1670 havde Løjtnant P. K., Fiskal, mærkelig nok kun 150 Dlr. Gage. Han døde 1676. Ved Køb, Pantsættelse o. lign. var han kommen i Besiddelse af en Del Gældsbeviser, Restsedler, Indkvarteringsbilletter o. s. v., hvorved hans Fordring paa Statskassen voksede betydeligt. Han var en velhavende Mand, der ejede flere Ejendomme i Byen 1).

__________

__________

1) Kbh. Dipl. I, 734. II, 812. 841. III, 500. V, 295. 514. 525. 591. 699. Sj. Reg. 20, 203. 21, 421. 490. 592. Best. Prot. I, 56. III, 232. Klæd. 1645-51. 55. Afregn. P, 55. 3. 4. Bruun, Kort Adl. 412. Lützov 108.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor sep 23 20:40:53 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top