eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel IV B

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

331

B.

Portnere.

Bremerholm havde paa forskællig Vis sikret sit Territoriums Grænser. Ud mod Strømmen vare disse bedst bevogtede, baade af Vagten paa Skibene og - i det mindste i Begyndelsen af vort Tidsrum - af Krabbeløkkebatteriet. Krabbeløkke var en Vig, der skar sig ind nord for Reberbanen, og hvoraf den senere Mastegrav, ikke langt fra Nyhavns Hoved, var en Levning. Som Flaadeleje anvendtes Løkken efter nedarvet Skik (S. 58) endnu 1607; paa Prospektet af København 1611 ses ogsaa bag Reberbanen en Række aftaklede Skibe ligge fortøjede ved Pæle; og 1615 nævnes "Krabbeløkke eller K. Maj.s Flaade forbi" som en Grænse i Færgetaksten. Som Batteri forekommer Krabbeløkke 1576, da det havde en Høvedsmand og en Kok, og det er vel ogsaa Krabbeløkke, som 1617-18 forsynedes med en Rundel, hvortil der kørtes en Del Jord og Tørv 2); men ved de kort efter anlagte "Blokhuse", som laa omtrent ved den nuværende Toldbodbom, blev Krabbeløkke dog gjort overflødig som Batteri. - Fra Krabbeløkke gik Bremerholms Grænse i en Bue uden om Reberbanen hen til Sejlhuset

__________

1) Best. Prot. III, 281. Klæd. 1651. 1637 døbtes Barnet Apelone; 1642: Apelone, 1646: Karl, 1647: Rasmus, 1649: Karen (Kirkebg). Bruun, Kort Adl. 413. 454. Kbh. Dipl. III, 289.

2) Prov. Regn. 1576. Kbh. Dipl. II, 596. Lassen, Befæst. 30. 1607 laa i Krabbeløkke Orlogsskibene Fortunen, De tre Kroner, Argo, Dragen, Josafat, Gideon, St. Mikael og Karitas (Klæd. 1607).


332

ved Reberbanens Ende. Her var Holmen paa en Strækning kun adskilt fra Omverdenen ved et Plankeværk, som til Tider var saa forfaldent, at Tyverier paa Grund af den uhindrede Passage baade ud og ind med Lethed gik i Svang. - Fra Sejlhuset og til den store Smedje (Holmens Kirke) har Stadsgraven efter 1606 dannet en sikker Grænse 1).

Vagten, som skulde bevogte det saaledes afstukne Omraade, bestod 1587 af: 2 Skippere, 4 Højbaadsmænd og 34 Matroser, foruden Vagten paa Flaaden: 4 Skippere, 8 Højbaadsmænd, 30 Matroser, 4 Bøsseskytter under en Skibshøvedsmand om Natten eller: 1 Skipper, 2 Højbaadsmænd, 2 Styrmænd og 2 Bøsseskytter om Dagen. Paa Søn- og Helligdage var der desforuden 40 Mand af Holmens Folk til Stede paa Bremerholm. - 1625 udkrævede Vagten paa Holmen og Skibene om Vinteren, naar Is laa: 2 Kaptejner, 2 Skippere, 2 Styrmænd, 2 Højbaadsmænd, 60 Baadsmænd med deres "Gevær". Størrelsen paa Reserve vagten om Søndagen sattes da til: 1 Skipper, 1 Styrmand, 1 Højbaadsmand, 2 Kvartermestre og 30 Baadsmænd. - Disse Vagter opførtes under Pibers og Trommers Lyd 2).

Indgangene til Holmen krævede selvfølgelig en særlig Bevogtning. Ved de tre "Porte og Laager", som 1587 førte ind til Holmen, skulde en god stærk Matros staa Dagvagt; Portene aabnedes om Morgenen, naar Mandskabet skulde paa Arbejde, og lukkedes om Sommeren, naar Nattevagten opførtes, men om Vinteren Kl. 6 Aften. 1614-18 opførtes en ny "Holmens Port eller Laage" med tilhørende Vagthus ovenpaa, ud for den senere Ulkegade;

__________

1) Breve V, 260. 312. Lassen, Befæst. 26. 1634 resolveredes: Hvad Muren der paa Holmen belanger, da skal den repareres, hvor den findes bygfældig (Sj. Tegn. XXV, 254). Det har vel været en af Værftets Grænsemure.

2) Garde, Efterr. I, 65. Holm Artik. Se foran S. 126.


333

det var en Voldport, hvorfra en muret Vindebro førte over Stadsgraven til Holmen. Denne Bro var bygget 1610-13, men maa have afløst en anden tidligere, som nævnes 1687, mellem Holmen og Slottet, og som ogsaa kunde ophales og laases 1). - I "Bremerholms Laage" var 1619 ansat en fast Portner, som havde sit Stade i et lille Hus tæt ved Indgangen. Han skulde oplukke Porten om Morgenen i rette Tid, men ikke aabenholde Porten eller Laagen længere, end den næppe passeredes igennem. Personer af Adel maatte frit indlades, men ikke fremmede, ejheller ubekændte Borgere; de, der hentede Mad til syge blandt Holmens Folk, saa og Baadsfolk og Haandværkere maatte i Arbejdstiden ikke udstedes uden Passeresedler eller Tegn, som raktes Portneren gennem et Hul paa Laagen. Vilde nogen trænge sig igennem med Gevalt, skulde Portneren lade Skudporten falde, selv om vedkommende fangede Skade derved. Kl. 7 Aften lukkedes Porten, og Nøglen bragtes til Holmens Admiral; om Natten vaagedes der oven paa Porten. - Portneren i Holmens Laage skulde 1619 ogsaa føre Tilsyn med den "Vandport", som var straks tvært overfor afgangne Statholders (Frans Ranzovs) Gaard, men som paa den Tid vel ikke har været brugt. 1634 tingedes der med Murmestre og Tømmermænd om den Vej og Port, som skulde gøres bag ind paa Holmen, paa det de, som boede ude ved St. Anne Bro, des bedre til Tide kunde komme paa Holmen; og 1635 ansættes en Portner udi den ny Port, som Kongen havde ladet forandre ved Sejlhuset uden for Østerport. Denne Indgang, der senere kaldtes "de uærliges Port", var i vor Periode vist ikke længe i Brug, men gaar dog endnu 1649 under Navnet "Vandporten",

__________

1) Lassen. Befæst. 29. Garde I, 67. Da senere Volden forsvandt, forblev Porten dog som hidtil paa denne Side Graven, ind til Byen.


334

et Navn, hvortil den i Nærheden værende "lange Dam" sikkert har givet Anledning 1).

521. 1619-(43). Kristen Kristensen blev 10. Jan. 1619 Portner og Vægter udi Porten for vor Bremerholm med 20 Dlr. Aarsløn og 4 Dlr. Maanedspenge. Han havde 5 Underportnere. 1619 trolovedes i K. Maj.s Huse K. K. "i Laagen" med Skipper Anders Olsen Helsingørs Enke Karen Petersdatter. Han tjente endnu 1643 og ejede et Hus i Antonistræde 2).

522. 1646-(49). Peter Lavritsen antoges 26. Maj 1646 som øverste Portner i Holmens Port med Løn som ovenfor. 1649 nævnes Jens Sørensen som øverste Portner 3).

523. 1635-(39). Kristen Jensen Roskild bestilles fra Paaske 1635 for en Portner og Vægter udi den nye Port ved Sejlhuset. "Portneren for Sejlhuset" fik (indtil 1639) samme Løn som K. Kristensen 4).

__________

1) Kbh. Dipl. II, 609. III, 152. 307. 468. V, 157. Nielsen IV, 457. Lind, Nyboder o. d. Beboere 135. Mejborg, Billeder f. Kristian V.s Hof 77. - I Bremerholms Port uddeltes der i Pestens Tid 1619 til K. Maj.s Baadsmænd Aquavitæ som Antidotum "i denne tilstaaendes Skrøbelighed" (Secher, Damn. I, 208). - I senere Tider opsloges Bekændtgørelser i Porten (Bruun, Kort. Adl. 492).

2) Klæd. 1621-43. Kirkebg. Kbh. Dipl. II, 609. I, 605.

3) Sj. Reg. 21, 498. Klæd. 1647. 49.

4) Kbh. Dipl. III, 152. Klæd. 1636-39.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor sep 23 19:08:39 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top