eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm.
    - Kapitel IV A

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sadanne ikke kommercielle formal.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

326

A.

Overskippere og Skippere.

Da Skibsofficererne i Reglen ikke havde modtaget nogen speciel maritim Uddannelse, var det nødvendigt, at der om Bord paa Orlogsskibet under Udkommando fandtes en i det praktiske Liv uddannet Sømand, som under Kaptejnens Overtilsyn kunde forestaa Navigeringen. Denne Mand kaldtes Skipperen. Om hans Pligter om Bord anføres i Søstatens Love: Skippere (og Styrmænd) have - med og under Kaptejnen og Løjtnanten - Skib, Underofficerer, Skibsfolk, Soldater og Bøsseskytter at kommendere eller befale; særdeles have de at befale med Sejl at gøre, det mindre eller mere at føre, Kaasen at sætte, saa og lade og stuve, og ellers hvis andet Kongens Tjeneste vedkommer; og udi Overofficerernes Fraværelse have de fuldkommen Kommendo. Ere Skippere og Styrmænd uenige om Kaas og "Gedsingen", da skulle de fleste Stemmer med Kaptejnens Samtykke gælde. Skipperen skal holde Bog eller Dagsregister, hvori optegnes Rejse, Kaas, Sejlads, hvad Vind hver Dag er, hvad Tid Anker sættes og løftes, naar losses og lades, hvor tit Sejlene tørres, og in Summa, hvad hver Dag sig tildrager. - Paa de kgl. Koffardiskibe var Skipperen højstkommanderende; da maatte han iagttage: ikke at forligge Vinden; ikke have for liden, men ejheller for stor Ladning; ikke gøre (for) lange Rejser, o. s. v. - alt, hvis han ikke vilde drages til Ansvar efter 4 Skipperes Sigelse. Efter endt Rejse havde han at give Seddel paa Rejsens Varighed


327

for Spisnings-Regnskabets Skyld. - Kændskabet til de nærmeste Farvande skulde Skipperne vedligeholde dels ved hyppigt at løbe gennem Grundene med Smaafartøjer, dels ved at være nærværende, naar Søtønderne bleve udlagte, "for at de kunde lære Vejen i deres egne Huse". - Skippernes Virksomhed ved Flaaden, naar den var i Lejet, var ordnet saaledes, at hver Skipper havde sit Skib at staa til Ansvar for 1). Han skulde holde rigtigt Inventarium og Regnskab over sit Skibs Redskab, fortøje Skibet godt i Vinterlejet eller Havnen; renholde, klæde, lapsalve og smøre det til dets Bevarelse 2). Paa Holmen maatte han ikke lade sig befinde uden Kaarde og Sjøfløjte; denne sidste var af Sølv og udleveredes som Værdighedstegn til Skipperen, naar han tiltraadte sit Embede, og tilbagekrævedes, naar han afgik ved Døden 3). Skipperne vare Morgen og Middag til Stede paa Holmen ved Mønstringen og skiftevis ved Udspisningen, overværede Udleveringen af Viktualierne til Holmen og Skibene, synede Brødet, vragede Øllet; dannede Underretten paa Holmen, deltog i Vagten baade paa Holmen og Skibene, overleverede Holmens og Skibenes Fattigbøssers Indhold til de fattiges Forstandere o. s. v. Disse og andre af Skippernes Embedspligter ses bl. a. af en "Bestilling (af

__________

1) Skibsart. 625. Holm Art. 1625. Sj. Tegn. XXIII, 17. Skipperne paa Argo, Rekompens og Patientia havde 1625 100 Dlr. Løn, paa Den røde Løve, St. Anna og Spes 90 Dlr., Justitia og Bytteren 80 Dlr., Hektor, Viktor og Rafael 70 Dlr, Nældebladet, Fides, Svanen, Flensborg og. Hummeren 60 Dlr, Gabriel og Havhesten 50 Dlr., Nassov, Trost, Markatten og Postillion 40 Dlr., Lamprenen og Gribben 30 Dlr.

2) Det løbende Bedskab skulde holde 2 Sommere à 7 Maaneder paa et Orlogsskib og brugtes derpaa endnu 1 Aar paa et Koffardiskib; det staaende Redskab maatte ligge 9 eller 10 Aar, i det ringeste, uskadt paa Toppen.

3) Bestall. prot. III, 363. For faa Aar siden ere en Del Sølvfløjter blevne bortsolgte af Marineministeriet ved Avktion.


328

29. Apr. 1625), hvorefter de Skippere, som ere udi K. Maj.s Tjeneste, sig skulle have at forholde".

Foruden Lønnen, der varierede fra 26 til 100 Rdl., nød Skipperne fri Bolig, Aarsklæde og sædvanlig Underholdning. Flere Skippere øgede denne Indtægt ved at holde Ølsalg eller lign. 1621 fandtes 42 Skippere i kgl. Tjeneste 1).

Skipperne skulde være Over- og Ypper- (Opper-) skipperen hørige og lydige. Denne er at betragte som et Mellemled mellem Holmens Admiral og de øvrige Skippere og synes at have forrettet en Del af den senere Holmens Ekvipagemesters Pligter. Han skulde have flittigt Opsigt med Arbejdet paa Holmen, daglig lade sig finde paa Munstrepladsen og da fordele Skibsfolkene til de forefaldende Arbejder; Sedlerne paa Materialier (til Takling af Skibene), der udleveredes til Skipperne, skulde han underskrive. Endelig underlagdes ham Opsigten med Udspisningen, men selv var han Holmens Admiral undergiven 2). Overskipperen havde fra Begyndelsen Løjtnantsgage, der senere øgedes, fri Bolig og Genant. Embedet synes oprettet 1626; hvad der efter dette Aar blev varetaget af Overskipperen, udførte før den Tid "en af Skipperne, som vi paa vore Vegne forordne". Skipper N. S. Malmø har saaledes fra gammel Tid (1597) specielt haft Opsigt med Spisningen paa Holmen og fik derfor Navnet "Befalings- eller Tilsynsmand"; og i ham saa vel som i Kristen Petersen, "Tilsynsmand paa Bremerholm", have vi vel egentlig kun en Overskipper, der er noget anderledes stillet end de senere 3).

Den fri Bolig, som Overskippere og Skippere fik tildelt, fandtes "for vort Slot København", altsaa i "Skipperboderne".

__________

1) Sj. Reg. 17, 196. Kbh. Dipl. IV, 770. V, 62.

2) Best. Prot. III, 281. Sj. Beg. 18, 105.

3) Levnetsløb 9. 11. 1630 havde Sverig en "Gårdsskeppare" (270 Rdl.), (Bäckström 390).


329

Disse laa paa en Del af Kongens Urtehaves Grund 1) og vare 1619 dels under Opførelse, dels beboede. De have bestaaet af 6 ligeløbende Længer, med Gaardsrum imellem, som laa ud til Størestrædets ene Side, til begge Sider af Hummer- og af Laksestræde og til Dybensgades ene Side. Husrækkerne, som vare overskaarne af Svaldergaarden, vendte deres Gavle ud til Admiralstræde og Holmensgade og omfattede i alt 120-130 "Numre" paa et eller to Stokværk; de benævnedes "De nye Boder", "Kgl. Maj.s nye Huse i den gamle Have" eller "Skipperboderne", (senere ogsaa "Numrene"), og beboedes ikke alene af Skippere, men ogsaa af andre Kongens Tjenere: Præster, Officerer o. a. 2) - 1622, 4. Jul. maatte Kongen udstede en Lov, der advarede Søfolkenes Hustruer i disse Huse mod at bruge Skældsord, og allerede 26. Jul. blev der Brug for den; thi denne Dag var Underretten, bestaaende af 8 Skippere, forsamlet i Holmens Skriverstue for at dømme i en saadan Sag. S. D. var nemlig Eva Rasmus Jensens fremkommen i Holmens Kirke og havde berettet for mange godt Folk, som da i Kirken vare forsamlede, at hun sidste Mandag den 22. stod i sin Husdør (i Boderne) om Aftenen, efter at hendes Mand var gaaet i Seng, og saa paa, hvorledes hendes Kattekilling legede med en fremmed Kat. En forbigaaende Karl havde vel snappet Killingen, men slap den igen paa hendes Bøn. Men da hun saa kaldte den tilbage, raabte Kirsten Børges, som var over Maade beskænket: "Skam faa du, din

__________

1) Større, ubebyggede Arealer paa og ved Bremerholm omtales baade før og efter denne Tid. Græsmarker, hvor Kvæg kunde finde Føde, ses paa Prospektet af 1611 og maa forudsættes omtr. 1591, da 1 eller 2 Rensdyr havde Ophold paa Holmen. Men naar 1625 omtales Kongens Køkkenhave, hvor Holmens Folk efter tidligere Tiders Skik skulle luge, eller 1634 den Køkkenhave, som til Bremerholm bruges, eller 1642 Lyst- og Køkkenhaven, da er herved ment Haven ved Rosenborg, hvorfra Holmen ogsaa fik Grøntsager. (Friis 192. Kbh. Dipl. V, 80. 150. D. Mag. V, 210. Breve IV, 179 )

2) Størestræde havde 18 Nr. (4 Hjørnehuse), Hummerstræde 40 Nr., Laksestræde 48 Nr. og Dybensgade 18 eller 24 Nr. Secher, Danm. I, 218. Kbh Dipl. IV, 772. Nielsen, IV, 97. Nielsen, Kbh. p. Holbergs Tid 26. Holberg, Danm. Hist. II, 612 (efter Volf, Encom), Grundtaksterne i Kbh. Dipl. I, II og III. Levnetsløb 521.


330

Tyv, og Skam skal du faa, din Trolddjævel, der som du volder mig med dine Katte, som du indgænner; jeg kænder dig vel, saa og din Moder paa Amager, dertil din Broder og din Mand, Broder Rasmus; saa faa I Skam tilsammen!" Uagtet Eva ikke svarede et Ord hertil, blev Kirsten ved og kaldte hendes Mand "Rasmus med Næsen", item "Skonroggen-Skipper". Vidne til det hele Optrin havde bl. a. ogsaa Povl Nielsen Student, liggendes til Rasmus Jensens til Herbergs, været, men han og alle andre Vidner førte Klager over Kirsten. Da det oplystes, at hun var indskrevet i Byens Bog for en Æreskænder, og da hun ikke var mødt for Retten, men havde oversiddet K. Maj.s Bud, dømte de 8 Skippere hende til 3 Aars Arbejde i Tugthuset, dér at spinde 1 Pund Garn om Ugen. En saadan Dom egnede sig i høj Grad til at berolige vredagtige kvindlige Gemytter i Skipperboderne 1).

519. 1626-40. Rasmus Sørensen Samsing. 1600 udstedtes der Pas til Østersøen for et Skib, hvorpaa R. S. var Skipper. 1618 fo'r han med Ove Gedde til Ostindien og hjemkom 29. Apr. 1622 som Skipper paa David, og nævnes endnu 1625 som Skipper (90 Dlr.). Men Paaske 1626 blev han Øver- og Opperskipper paa K. Maj.s Flaade saa vel som paa Bremerholm under Admiralen samme Steds. I Løn fik han foruden Viktualier og fri Bolig 150 Dlr., som Paaske 1633 forhøjedes til 200 og Paaske 1639 til 400 Dlr. S. A. skænkede Kongen ham et Skib, som M. Hess (Levnetsløb 252) havde taget til Pris under Island. R. S. S. døde 1640 og begravedes i Feb. i Nikolaj Kirke; hans Hustru var død Aaret forud. Hans "Manér" var, - fortæller Kongen, -, al Tid at lade skrive de voveste Baadsmænd til de Skibe, som Kongen selv vilde sejle paa. Han ejede nogle Grunde ved Holmen 2).

520. 1640-(53). Rasmus Tygesen Samsing antoges 18. Marts 1640 for en Over- og Ypperskipper paa vor Flaade og Bremerholm. Pengelønnen var da 200 Dlr. og 18. Jan. 1648 350 Dlr. Han var Rasmus Sørensens (Halv-?) Broder,

__________

1) Kbh. Dipl. II, 706. Kirkebg.

2) Kbh. Dipl. II, 509. III, 93. 166. Klæd. 1623. 25. Kirkebg. Sj. Reg. 18, 105. 440. 19, 149. 20, 88. 139. Pers. Tids. I, 196. Breve V, 99. 1618 døbtes Sønnen Søren.


331

og viedes 1634 til Broderens Pige Eline Karlsdatter. Han forekommer endnu 1653 som Overskipper; senere nævnes en Kristoffer Kristensen. Ogsaa R. T. S. ejede en Grund ved Holmen 1).

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tor sep 23 17:51:56 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top