eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd pa Bremerholm.
    - Kapitel III D

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sadanne ikke kommercielle formal.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

206

D.

Skibsofficerer,

tagne i Tjeneste i Aarene 1613-24.

172. 1613-(16). Lavrits Brems. Under 30. Marts 1613 faar L. B. Udnævnelse som Skibskaptejn (200 Dlr.) fra 26. Feb. at regne; 23. Maj 1615 sendes han som Skibshøvedsmand paa Gabriel til Færøerne og er Apr. 1616 J. Daas Løjtnant paa Viktor, som krydsede i Vestersøen mod Fribyttere 2).

173. 1613. Søren Bugge havde 1611 kæmpet til Lands i Kalmarkrigen, men fik under 3. Apr. 1613 Bestilling som Kaptejn til Lands og Vands (200 Dlr.) fra 26. Feb. at regne. 1615 blev han Enspænder og Rytterprofos, 1619 tillige Hof-og Rigens Profos, hvorpaa han fra 1625 virkede til Lands ved Militsen (Sjælandsk Kompagni) og døde 31. Marts 1636. Han besad Ejendomme i København 3).

174. 1613-16. Johan Sem (Semb) fik 20. Marts 1613 Bestilling som Kaptejn til Lands, og Vands (200 Dlr). 1614

__________

2) Sj. Reg. 16, 5. 12O. 177.

3) Sj. Reg. 16, 5. Ny d. Mag. II, 33. Hofman II, 100. S j. Tegn. XXIII, 20. Rentek. 1872, 157. 201. Kbh. Dipl. VI, 210. 213. I, 603. Rørdam, Monum. 2 R. II, 706.


207

var han sammen med N. Hammer paa Juppiter i Vestersøen, 1615 K. Povlsens Løjtnant paa samme Skib og Farvande og 1616 E. Stygges Løjtnant paa Enhjørningen, atter i Vestersøen. Den sidste Rejse begyndte i Apr. Maaned, men allerede 31. Marts havde "Mester" J. S. faaet Bestilling som Ingeniør. Som saadan paatog han sig 1617 Kristianshavns Befæstning, at levere færdig inden 2 Aar for 38000 Dlr.; 1618 kaldtes han af Kongen til Inddigningen ved Bredsted, og hans Søn Sem Johansen maatte da fortsætte Arbejdet paa Amager. J. S. nævnes endnu 1620. 1624 fik D. Balfur Skøde paa J. S.s Grund ved Strandgade paa Kristianshavn 1).

175. (1614)-28. Movrits Vibrandtsen Prins vides at have været i Kongens Bestilling i 1614. 8. Apr. 1616 blev han S. Gr. Akelejes Løjtnant paa Leoparden i Vestersøen; udsendtes i Apr. 1620 paa Havhesten (og med Markatten og Juppiter) i Vestersøen, var 1621 atter under Norges Kyster, kaldtes dernæst til Øresund under S. Villumsen, hvorpaa det 30. Avg. befaledes ham at begive sig under Norge og forholde sig efter sin forrige Instruks. 10. Maj 1622 befales M. P. at ligge med Viktor i Øresund og give Agt, om noget Skib med Kongen af Polens Bestalling agter at passere der igennem; Skibene skulle besigtiges over alt, ikke mindst i Baglasten, og hos Lensmanden paa Kronborg kunne Soldater faas til at besætte de mistænkte Skibe med, hvilke dernæst føres til København. S. A. 13. Okt. konvøjerer han under Admiral H. Vind Købmandsskibe fra Flækkerø til Spanien med Orlogsskibet Røde Løve, som tillige skulde gøre Handelsforretninger for den københavnske Borger Johan Bram, der havde fragtet det. Men J. Bram blev ikke tilfreds med Rejsens Resultat; og Kongen nedsatte derfor 1624 en Kommission af 3 Søofficerer og 2 Skippere, som havde sejlet paa Spanien, for at gennemse M. P.s Regnskaber paa Den røde Løves Fart; 1626 maatte Kommissionen atter gennemse Regnskaberne og tage de Antegnelser for, som vare gjorte derpaa af Rentekamret, og 1627 kom Sagen mellem M. P. og J. Bram endelig for Borgmester og Raad i København. - 1623, 1. Avg. befaledes M. P. at sejle med

__________

1) Sj. Reg. 16, 5, 46. 177. 289. 17, 455. Rothe II, 546. Rentek. 1872, 197. Nyt hist. Tids. IV, 232. 220. 330. N. Rigsr. IV, 644. V, 36. 64. Nielsen IV, 271. Breve I, 147.


208

St. Anna til Vester- eller Østersø, eftersom Vinden hannem vilde følge, og siden efter forrettet Hverv, (som ikke angives), tilbage igen. 1625 forbedredes hans Løn (25. Feb.) til 300 Dlr.; efter at han i Jan. var begyndt at forfatte Inventarier paa Orlogsskibenes Redskab, sendtes han 27. Sept. som J. Munks Underadmiral paa Havhesten til Veser. 1626 var han til Søs med Havhesten 2. Maj-9. Sept.; 1627 fik han 20. Jul. Instruktion om at være Kaptejn paa Lindormen til Færø og Island; Hektor skulde han opsøge og avisere J. Ulfeldt om sin Instruks; derpaa kommandere begge Skibene og konvøjere islandske og færøiske Skibe. Paa denne Rejse, der varede til 9. Dec., fik han vel de algierske Sørøvere i Sigte, som havde plyndret paa Island og Færøerne, men de undsejlede. 1628 var han designeret til at føre Den røde Løve, men omtales 25. Apr. som død. - Han var først gift med Maria Jans, som "aldeles" forlod ham 1614, medens han var i Kongens Bestilling, og drog til Holland, hvor han anlagde Sag imod hende; M. P. fik derfor 1622 Dispensation til at gifte sig med Anneke Korts, som efter Mandens Død fik et Aars Frihed for borgerlig Skat og Tynge, en Frihed, som M. P. selv havde haft siden 1626. De boede i Helsingør. Anneke giftede sig senere med F. Herkules 1).

176. 1616-33. Henrik Vind til Grundet, Agersvold og Klarupgaard var Søn af Jakob V. og Else Høg og fødtes 21. Sept. 1594. Han havde taget Tjeneste i Holland, men vendte hjem 1610 for at forsøge sig til Skibs; men da han var for ung til at forestaa nogen Bestilling, begav han sig til Gr. Kruse, da K. Maj.s bestalter Kaptejn, og sejlede med ham for en Volonterer, medens Fejden varede; efter denne drog han atter uden Lands. Efter sin Hjemkomst præsenterede han K. Maj. sin Tjeneste og fik 8. Jan. 1616 Bestilling som Skibskaptejn (200 Dlr.), hvorpaa han i Apr. sendtes til Nordsøen som H. Kønings Løjtnant paa Gabriel; 1617 var han med Fides i Østersøen og 1618 i Apr. (som Kaptejn) paa Havhesten: han skulde forholde sig under Færø og Vespenø, men ikke "krybe udi nogen Havn", indtil Fides forenede sig med ham, hvorpaa

__________

1) Sj. Reg. 16, 177. 17, 42. 170. 282. 310. 317. 374. 18, 14. 82. 203. 303. 19, 42. Sj. Tegn. XXII, 380. XXIII, 6. 160. 163. 272. Klæd. 1627. Garde, Efterr. I, 97. Slange v. Schl. II, 343.


209

begge Skibe skulde sejle til Vardø og Kildin og hindre ulovligt Fiskeri. Sidst i Avg. havde Fides at løbe igen til Island, men H. V. til Færø og Vespenø. Kongen har egenhændigt givet Udkast til denne Instruks. 3. Dec. fik H. V. og N. Hammer Befaling om indtil videre at have flittigt Opsyn paa Bremerholm, som de vilde ansvare og være bekændte. 1619, 7. Maj modtog H. V. Pas paa Den svenske Hektor (og Gabriel) til "Grindlands" Farvande og var 1. Apr. 1620 Kaptejn paa Spes under Admiral A. Skel i Vestersøen og paa Elben. 1621 udsendtes han med Den sorte Rytter (og Havhesten) under Rusland, ved Malmis, Kildin og de Steder, "vi os Ret og Rettighed tilholde". 28. Marts 1622 krydser H. V. med Fides, Juppiter og Havhesten (og dertil maaske Dragen og Lindormen) i Vestersøen, men udskikkes i Okt. med Sorte Rytter, Nældebladet, Fides, Røde Løve, Lange Hollænder, Heringnæs, Haabet og Nassovske Pris til Flækkerø, hvorfra han skulde konvøjere Købmandsskibe, især Vin- og Saltkompagniets, indtil Højden af Spanien. Fribyttere skulde han angribe under Vejs, ikke tillade, at nogen visiterede de af ham konvøjerede Skibe, og omgaas de spanske Officerer med Diskretion. I Spanien blev han Vinteren over og kom hjem ved Paasketid 1623 1). 1624 i Jun. befales han at komme straks til København og holde Vagt paa Skibene og sættes samme Maaned til at gennemse M. Prinses Regnskab anlangende Rejsen med Den røde Løve, medens han i Okt. dømmer om den Sinklær tilkommende Betaling for Bygningen af samme Skib. I øvrigt havde han dette Aar hvervet et Kompagni Soldater til Fods og ligget med dem i Garnison i Malmø; men i Foraaret 1625 aftakkedes Kompagniet. 25. Feb. forbedredes hans Besolding med 100 Dlr., hvorefter han 16. Apr. fik Pas til som Admiral over Rytteren, Rafael, Nældebladet og Postillion at sejle til Elb og hindre Fjenden Tilførsel; da der udbrød Sygdom om Bord, befaledes han 17. Jun. at stikke i Søen og kun af og til besøge Elben, men da Sygdommen tog til og Provianten var knap, tillodes det ham 22. Jun. at efterlade de syge i Land og forholde sig efter sin forrige Instruks, og derpaa, naar Provianten slap helt op, begive sig til København; i Jul. blev det ham budet at lade et af

__________

1) Ligprædikenen sammenholdt med Sj. Reg. 16, 159. 177. 342. 430. 17, 40. 138. 236. 317. Sj. Tegn. XXI, 352. XXII, 152.


210

Skibene konvøjere Flensborg mellem "Nessit" og Irland. 1626 forhørte han paa ny M. Prinses Regnskaber i Marts og udsendtes i Maj med Rytteren, Fides, Sælhunden, og desuden Flensborg og Flyvende Fisk (eller: Hektor og Lindormen) at konvøjere Islandske Kompagnis Skibe indtil Halvvejen mellem Færø og Island, hvorpaa han skulde vende tilbage langs Norges Kyst; han laa derpaa nogen Tid paa Elben. 12. Apr. 1627 sendtes han med Svanen (eller Hummeren), Nældebladet, Havhesten, Flensborg (eller Hektor) og Gribben (og desuden 3 Jagter) til Veser og var paa dette Togt 11. Apr. til 24. Okt. Skipper S. Kristensen havde 28. Marts faaet Befaling at vogte Skibene der og oppebie H. V.s Ankomst. 30. Apr. udgik endvidere Brev om, at H. V. skulde være Greneral Morgan til Assistanse i alle Maader; 9. Maj, at ingen Soldat maatte drage af Landet der uden dansk Afskedspas, og 18. Jul., at H. V. skulde efterlade 3 Skibe paa Veser, selv personlig føre danske Gesandter paa Svanen til Holland og sende Resten af Skibene til København. "Efter at H. V. lovlig og vel var hjemkommen med Flaaden", bebudedes det (23. Avg.) G. Kruse i Østersøen, at H. V. vilde tilføre ham flere Krigsskibe, for at han kunde være stærk nok til at holde det gaaende ud for Lybek, Rostok og Vismar 1), hvorefter H. V. "var Admiral over den Flaade, som laa under Lolland den hele Vinter indtil paa Foraaret". 10. Jan. 1628 fik han nemlig Instruktion om at være Admiral for Flaaden i Østersøen; han affærdigedes 8. Jan. fra København til Lolland, der Admiralskibet Hummeren at forvarte; først 10. Feb. sendes Løjtnanten med Skibet fra Bremerholm. 5. Marts befalede Kongen, at H. V. med Sælhunden, Den flyvende Fisk, Mynden, Haren, Den marstrandske Galej og Den blaa Orm skulde afgaa til Rødby og derfra føre Soldater til Femernsund, anstille sig, som om han vilde gaa i Land der paa Øen, men intet tentere. Hummeren, Havhesten, Nassov og alle Skuder, der laa ved Albuen, skulde ogsaa gaa til Sejls ad det samme Farvand. Det er tvivlsomt, om denne Befaling er bleven udført, men den viser, at Hummeren ikke længere var H. V.s Admiralskib (se Side 12); kun indtil 22. Marts føres han i Regnskaberne som dette Skibs Chef. 16. Marts havde

__________

1) Sj. Tegn. XXII, 377. 380. 412. XXIII, 70. 78. 160. 291. 301. 307. 350. 371. Sj. Reg. 18, 14. 34. 58. 98. 187. Klæd. 1627.


211

han faaet Instruktion om at sejle til Elben om Bord paa Lindormen, (hvis Chef han var 27. Marts-26. Nov.), som Admiral over en Flaade, der til sidst skal have bestaaet af Spes, Patientia, St. Anna, Fides, Hektor, Gabriel, Trost, Markatten, Svanen, Nældebladet og Viktor. 6. Apr. fik han Resolution paa 7 Punkter, som ikke vare klarede i den første Instruks, f. Eks. at Dynkerkerne skulde bortjages af Elben, at Tilførsel til Veser skulde hindres, men Udførsel til ikke mistænkelige Steder tillades; endvidere, at svenske Skibe skulde passere, men nogle Doctorer og Kaptejner, som praktiserede imod Kongen, anholdes; at Øksne og Korn fra Lolland og Falster med Fru Moders Pas ikke maatte hindres o. s. v. I Apr. skulle de danske Krigsskibe forgæves have søgt at undsætte Stade; og i Maj begærede H. V. Forstærkning, fordi de Hamborger havde paa Elben en stor Flaade forsamlet, og han ikke mente sig bastant nok, om de vilde begynde noget fjendtligt imod ham; der sendtes ham derfor 5 Skibe, hvoriblandt Patientia og Hammeren. 23. Avg. befaledes han at yde Bistand til Krempes Undsættelse; ogsaa Glykstad undsatte han med Vivres og Munition og lod ved sine Folk bygge der en Skanse ("Admiralskansen"), som gjorde Fjenden stort Afbræk; men da store, dybt gaaende Skibe paa den Aarstid ikke uden Fare kunde blive liggende paa Elben, hjemsendtes Hummeren og flere Skibe og desuden Spes, Lindormen, Patientia og St. Anna under Viceadmiral K. Muat (Befaling af 25. Avg. og 2. Sept.); H. V. tog sig et andet Admiralskib, fortøvede saa længe som muligt paa Elb og lod til sidst Markatten, Galejerne og Slupperne overvintre der, men var selv budet den første lyse Maane efter Mikkelsdag at begive sig hjem med de andre Skibe. En fjendtlig Officer, Rasimonte, havde H. V. taget til Fange; dennes Ranconering bevilgedes det H. V. at beholde. Dernæst modtog han Kostpenge for en Rejse til Lolland 26. Nov. 1628-20. Feb. 1629; 17. Nov. gentoges nemlig en Ordre, som han under sit Ophold i København havde modtaget, om at begive sig, Dag og Nat uspart, til Lolland og der ervarte Viktor, hvorpaa han skulde træde, og være Admiral over Flyvende Fisk, Haren og Sælhunden i Østersøen, hvor han ved Nakskovs Albue skulde samles med G. Kruse og hans 3 Skibe. Begge Admiraler skulde derpaa skiftevis føre Lanternen, have Agt paa de præparatoria, som Fjenden foretog sig, og holde sammen ud for Rostok,


212

Vismar og Neustadt, ligesom ved de meklenborgske, pommerske og holstenske Kyster. Breve, som opsnappedes fra Fjenden, skulde sendes til København. H. V. skulde desuden lempe sig saa, at han 29. Nov. kunde være under Femern for at indtage Gesandter til Lybek, hvorpaa han atter havde at vende tilbage paa sin Post. Mandskabet paa dette Vintertogt tildeltes der en Ekstraration af Vin. 19. Dec. vilde Kongen lade Skibene Hummeren, Mynden, Flyvende Fisk, Sælhunden, Haren og Hjorte Galej oplægge i Nakskov; men H. V. skulde dog holde Søen saa længe som muligt og komme saa tidligt som muligt paa Foraaret i Søen igen og have Indseende med alt, som den farlige Tid udkrævede 1). 9. Marts 1629 beordredes han igen til Nakskov for at gøre Skibene dér fuldfærdige og være Admiral over dem (og maaske tillige: Viktor, Hektor, Fides, Gabriel og 2 Galejer); et Bovspryd til Hummeren var blevet ham overleveret. Først opererede han i Kongens Nærværelse mod Vismar (Side 14), og dernæst laa han for Lybek, baade 23. Apr., da han fik Ordre til ikke at standse Købmandsskibe, saa længe Rigens Raad (Fredsunderhandlerne) vare i Lybek, dog at ingen "Underfundighed" blev begaaet; - og 10. Maj, da nogle Fiskegarn, som 2 danske Orlogsskibe havde taget paa Traven, skulde tilbageleveres. 30. Maj befaledes H. V. at hjemsende Flaaden og selv med Hummeren at overbringe Kongen af Sverig en kgl. Skrivelse. Dette Aars Togt varede 25. Feb.- 23. Jun. 1630, 6. Jun. giftede han sig med Margrete Laksmand Petersdatter og blev kort efter sendt mod Hamborg (30. Jul.-14. Avg.) som Kvartalsadmiral paa Lindormen. I Nov. 1631 var han tilsagt til Dronning Sofies Bisættelse, men 1632 atter til Søs (5. Maj-31. Jul.). Han udsendtes 7. Maj som Admiral paa Lindormen og over Nældebladet, Rafael, De tre Løver, De to Løver, Lammet, Den kronede Fisk, Fides, Svanen, Den flyvende Fisk, Gribben, Sælhunden, Rosen Galej, Flyvende Hjort og Vildsvinet i Vestersøen mod Fribyttere. Naar Dynkerkerne og Hollænderne i rum Sø kom i Træfning, maatte han ikke tage Parti, men i de norske Havne skulde han hindre enhver Kamp. Den 15. i hver Maaned havde Flaaden at indhente nærmere Ordre i Flækkerø, og 1. Okt. skulde den vende

__________

1) Sj. Reg. 18, 258. 291. 323. 333. 354. Sj. Tegn. XXIV, 54. 56. 63. 69. 86. 111. 116. 117. 180. 186. 212. Klæd. 1627. 28.


213

hjem. "Hvilken besværlig Rejse H. V. og med synderlig gratia lykkelig haver udført og fuldendt", idet H. V. blev kaldet hjem i Jul. med de bedste Skibe, medens en Flaade af middelmaadige Skibe dog blev i disse Farvande. H. V. havde bl. a. opbragt et Skib, som fandtes uden Toldseddel. Han døde 17. Peb. 1633 paa Røgle i Skaane, og hans Pension ophørte ved Paaske, da den betaltes til "hans velbaarne Efterleverske". Trykt Ligprædiken over ham udgaves af Mads Jensen Medelfar. 1627-1633 var han forlenet med Bakke Kloster. Om ham hedder det i en omtrent samtidig Folkevise: "hand seyller den salte søe, sin finder tør han vell bie" 1).

177. 1616-(18). Erik Grubbe til "Snilleredt", Søn af Peter G., blev 20. Avg. 1616 Kaptejn til Lands og Vands (200 Dlr.). 1618 i Feb. udskrev han Baadsmænd paa Møen, Lolland og Falster. 13. Avg. laante han 5000 Dlr. af Kongen, vistnok nærmest for at kunne indlægge disse Penge i Ostindisk Kompagni; og i Nov. afsejlede E. G. med O. Gedde til Ostindien som Officer over de medfølgende Tropper; i Jan. 1619 begærede han 4 à 500 Dlr. til Laans af Kompagnipengene, hvilket ikke kunde nægtes ham, da nap havde indlagt den store Sum i Kompagniet. 12. Nov. sættes han til Skibskaptejn over København. 1620 sejler han uden Bemyndigelse til Sokotora, afslutter en Traktat der, løber fra Eskadren og kommer til Cejlon før de andre Skibe. Efter at være brugt i Diplomatiens Tjeneste paa denne Ø, sendes han til Trankebar, men gaar imod given Ordre her i Land og afslutter, atter uden Fuldmagt, en Traktat med Najken af Valdure; Kompagniets Bogholder klagede over, at E. G., der i Land var blevet syg, havde taget hans "Kød og Blod" (i.e.: Hustru) fra ham, (for at hun skulde være Sygeplejerske), og desforuden slaget og ilde trakteret Ægtemanden. Endelig kom da E. G. om Bord og sendtes til Cejlon, men her lod han slaa Mønter (Lariner) med Indskrift: "Don Erich Grubbe". I Maj 1621 sendtes han til Kejseren der paa Øen og udeblev langt ud over den givne Frist, saa at O. Gedde

__________

1) Sj. Reg. 18, 395. 403. 498. 19, 17. Sj. Tegn. XXIV, 268. 276. 285. 586. Klæd. 1629. 33. Breve I, 138. II, 20. 29. Breve (Molbech) I, 352. 433. Slange v. Schl. III, 353. 356. 383. D. Mag. 4 R. IV, 81. Adelsaarbog. Erslev, Len II, 79. Sv. Grundtvig, D. gl. Folkeviser III, 688.


214

maatte sejle af Sted uden ham. E. G. er da vist vendt tilbage med København, som hjemkom 27. Avg. 1622. Hans Færd paa dette Togt var præget af stor Selvraadighed, men maaske ogsaa af virkelig Overlegenhed. 1624 tog han af Sted med en ny Ekspedition (Perlen og Juppiter) og sendtes i Marts 1625 til Cejlon, hvor han var bedst kændt, at sørge for Levnetsmidler og Lodser; 27. Sept. afsejlede man fra Ostindien, og 30. Jul. 1626 var man i København. Men E. G. er enten bleven tilbage i Ostindien, eller ogsaa har han gjort endnu en Ostindiefart, thi 1631 døde han derovre. Da han skyldte sin Søster Anna Penge, gjorde hun Fordring paa hint Indskud og paa hans resterende Besolding. Bevindthebberne og Roland Krappe maatte da 1637 give Erklæring og Oplysning herom, og 1638 blev der nedsat en Kommission til at dømme i Sagen 1).

178. (1616). (30). Markus Smith. I 1616 indtraadte "Smidt Lutenant" ved Juledrik i Danske Kompagni. 6. Avg. 1630 afsejlede mod Hamborg i Rigsadmiralens Eskadre M. S. som Kaptejn paa Hummeren 2).

179. 1617-(35). Hans Markdanner til Søgaard var Søn af Kaspar M. og Sofie Oldeland og blev 9. Jan. 1617 Skibshøvedsmand (200 Dlr.) fra Nyaar at regne; denne Besolding havde han endnu 1621 og 1622. I Jul. 1633 lovede han Kongen at overtage Opsynet over Børne- og Tugthuset mod at faa slig en Underholdning, som han kunde leve af, og modtog derfor 20. Okt. Bestilling som tilsynshavende over disse Anstalter og tillige som Skibskaptejn for en Løn af 800 Dlr. in specie fra Mikkelsdag at regne. Det varede en Stund, inden han kunde opfylde det Løfte, han havde givet Kongen, thi i Mellemtiden var hans Frue, Anna Vensin, død. Men Kongen blev snart efter misfornøjet med sin "Generalissimus" i Børnehuset og ytrede: "hans Gage løber uden Tvivl højere end den Profit, han haver gjort". H. M. fratraadte derfor Embedet 14. Apr. 1635. - 1631 var han til Dronning Sofies Bisættelse, ligeledes 1633 til Frk. Anna Katrines Jordefærd, og 1634 vare

__________

1) Sj. Reg. 16, 215. 309. Sj. Tegn. XXVI, 161. 250. 280. 292. Nyt hist. Tids. IV, 316. Schlegel, Saml. I. D. Mag. 5 R. I, 164.

2) Sj. Reg. 18, 498. Kbh. Dipl. VI, 55.


215

han og Frue (?) indbudne til Prinsens Bilager. - Det kan ikke paavises, at han nogen Sinde har været til Søs 1).

180. 1617. Niels Basse til Tveden var Søn af Lavrits B. og Sofie Stygge og blev 10. Apr. 1617 Skibskaptejn (200 Dlr.). Indtil da skal han have været i Danske Kancelli. N. B. var gift med Kristense Krag og døde 1650 2).

181. (1617). Peter Jansen Schørhoff, "os elskelig" og "vor Skibshøvedsmand", fik tilligemed nogle Borgere i Helsingør 14. Okt. 1617 kgl. Bevilling til at bjerge Vraget af et Skib, der var undersejlet mellem Kullebonden og Sjæland og nu laa hin Sides Gilleleje; Redernes Samtykke til Vragets Optagelse var indhentet. - En Peter Jensen af Helsingør antoges 23. Okt. 1639 til at tage Vare paa Lygterne og holde Fyringen ved lige for 4666 1/2 Dlr. in specie aarlig. Hans Tilnavn er imidlertid Grove; han kaldes senere Fyringsforvalter (Fyrmester) udi Øresund og forsynede de 4 Fyr: Skagen, Anholt, Kullen og Falsterbo; for sit Tilgodehavende ønskede han 1665 Udlæg i Koldinghus Amt. Han var gift med Dorte Rude, som 1674 ægtede Hans Rostgaard 3).

182. 1618-(29). 44-60. Ove Gedde. Skønt de Kaptejner, der førte Skibe til Ostindien, i Reglen ikke havde kgl. Udnævnelse, maa 24. Okt. 1618 dog anses for O. G.s Indtrædelsesdag i Marinens Tjeneste, da han under denne Datum fik kgl. Instruks paa Elefanten. Se Levnetsløb 6.

183. 1619-(24). Enevold Kruse. Se Levnetsløb 122.

184. 1619-(22). Mogens Krabbe blev 10. Marts 1619 Skibskaptejn (200 Dlr.) og var det endnu 1622. Vistnok Søn af Niels K. og Birgitte Skave og gift med Lisbet Bryske 4).

185. (1619)-20. Movrits Stygge afsejlede 16. Maj 1619 som J. Munks Løjtnant paa Enhjørningen paa Nordpolarfarten. 12. Jul. var M. S. i Land ved "Munkenæs" (Sydspidsen af Resolution Island) at hente Vand og søge Ankerplads. "1620, 10. Apr." - skriver J. Munk - "døde ædle og velbyrdige Mand M. S., som havde længe (siden 27. Jan.) ligget syg; og

__________

1) Sj. Reg. 16, 233. 19, 166. Breve II, 146. 192. 309. Rentek. 1872, 134. Sj Tegn. XXIV, 586. XXV, 197. 286. Klæd. 1621. 22.

2) Sj. Reg. 16, 241. Adelsaarbog.

3) Sj. Tegn. XXI, 264. Sj. Reg. 20, 166. Afregninger P, 30. Brock, Efterr. Rosenb. I, 80.

4) Sj. Reg. 16, 384. Klæd. 1622. Hofman II, 201.


216

tog jeg af mine egne Linklæder og svøbte hans Lig udi; og var det med stor Nød, at jeg kunde faa en Ligkiste gjort til hannem. 12. Apr. førte vi hans Lig paa Landet og blev efter den Lejlighed, da for Haanden var, vel til Jorde bestediget". Han hviler altsaa ved Churchillflodens Bred 1).

186. 1620-(21). Otto van Hadeler (Hadelen), "os elsk.", blev 10. Marts 1620 Skibskaptejn (200 Dlr.), var dernæst s. A. i Apr. Kaptejn paa Heringnæs i Vestersøen (under E. Kruse) og opføres ogsaa 1621 som Kaptejn 2).

187. 1620-27. Jørgen Ulfeldt til Borsø, Søn af Frederik U. og Berete Marsvin, antoges under 28. Marts 1621 som Kaptejn (200 Dlr.) fra 7. Apr. 1620 at regne, sendtes 1622 i Marts med Juppiter under Admiral H. Vind i Vestersøen og konvøjerede i Okt. (under samme Admiral) Handelsskibe med Nældebladet til Spanien; ogsaa Okt. 1623 var han paa Konvøj (under E. Kruse) til Spanien med samme Skib. I Jun. 1624 kaldtes han til København at holde Vagt paa Skibene, men udsendtes 14. Jun. til Skaane at hverve Skibsfolk, som han i Besolding skulde love, hvad der i Holland var brugeligt; 25. Jun. valgtes han til at deltage i Gennemsynet af M. Prins'es Regnskaber over Røde Løves Spaniefart. 1625 befaledes J. U. at ligge med Hummeren (og Svanen) paa Veser for at hindre Tilførsel; da en Del hollandske Skibe trodsig, uden Strygen, vilde løbe forbi, befol Kongen 12. Jul.: "I Stykkerne lige paa deres Skibe retter og fyre lader". 2. Sept. skulde Svanen, - og ikke, som først bestemt, Hummeren, - ført af J. U., gaa til Søs og tilholde Skipperne paa mødende Kornskibe at løbe til Veser med deres Ladning, dog uden Tvang; selv havde J. U. ikke mere end 3 Ugers Proviant, og det overlodes derfor til ham at erfare, hvor han kunde bekomme halvanden Maaneds Fetalje. 27. Sept. udnævntes han dernæst til Admiral over Elbflaaden, der (foruden Svanen ?) bestod af Hektor, Gabriel, Markatten, Postillion og Gribben; da de danske Kornskibe hellere søgte Elb end Veser, maatte J. U. (25. Okt.) alvorlig befale dem at indløbe paa sidstnævnte Flod. 31. Okt. skulde han hos Skibbygger P. Mikkelsen bespørge sig om Havne paa Stør, hvor Elbflaaden kunde gaa i Vinterleje, naar den inde-

__________

1) P. Lauritsen, Nav. sept. 12. 37. 43.

2) Sj. Reg. 17, 17. 43. Klæd. 1621.


217

havende Proviant var fortæret. Efter at Officerer og Mandskab vare efterladte for at forse Vagten ved Skibene, blev J. U. i det sene Efteraar (17. Nov.) forløvet at rejse hjem, og der blev godtgjort ham Vognleje fra Elben, hvor Svanen blev beliggende, og til København, medens et Skib hjemførte Resten af Mandskabet 1). 1626 i Marts sad J. U. atter i Kommissionen, der gennemsaa Røde Løves Regnskaber, men i Apr. var han paa Elb, hvor han forkyndte de nye Skibsartikler af 1625. 29. Apr. fik han kgl. Resolution paa flere af ham forelagte Spørgsmaal angaaende Flaaden; bl. a. befaledes det ham, at ingen Dynkerker-Fribytter maatte passere ham forbi paa Flaaden; naar derimod Hollænderne angreb noget "ufrit Skib" paa Elben, skulde J. U. intet befatte sig dermed. Af et Kongebrev, dateret 24. Maj, ses det, at der nu ogsaa fandtes engelske Krigsskibe paa Elben, men "da de ere saa vidt paa Floden nederlagt, at deres Flagge næppeligen ses kan", skulde det ikke bydes dem at stryge Flag. Undsætning af Baadsfolk og Styrmænd, som J. U. havde forlangt, nægtedes ham. 27. Maj fik han Instruktion om med Hummeren og flere paa Veser og Elb liggende Skibe (med Undtagelse af det mindste og 2 Smakker), efter Pinsehelligdage at løbe i Vestersøen under Norge imod Dynkerkerne og mod de lybske Skibe, der førte Krudt til Spanien ad danske Strømme. J. U. underrettede Prins Kristian V om disse hans kgl. Faders Ordrer og stak i Søen, hvor han 1. Jun. skal have kæmpet heldigt med et Fribytter-Admiralskab og opbragt nogle lybske Krudtskibe. Han førte Svanen dette Aar 1. Maj-7. Avg. Efter en Instruktion til M. Prins af 20. Jul. 1627 at dømme, skulde man antage, at J. U. atter d. A. var paa Elben eller i Nordsøen; 22. Nov. blev han imidlertid forløvet af K. Maj.s Tjeneste og havde da 300 Dlr. i Pension. Han skal have været halt og døde ugift i Lund af Pesten 2).

188. (1620). Kristen Eriksen (Skipper ?) førte Fides 1. Apr. 1620 under Rigsadmiral A. Skel, da denne kommanderede en Eskadre i Vestersøen 3).

__________

1) Sj. Reg. 17, 118. 236 318 391. 18, 34. 82. Sj. Tegn. XXII, 377. 379. 380. XXIII, 78. 117-120.

2) Sj. Tegn. XXIII, 160. 175. 193. 198. 200. 207. Sj. Reg. 18, 129. 203. Klæd. 1627. 31. Hofman II, 217. Garde, Efterr. I, 97.

3) Sj. Reg. 17, 41.


218

189. (1620). Gude Galde, Søn af Oluf G. og Dorte Ravensberg, var 1601-10 Hofjunker og som saadan 1606 med Kristian IV i England. 3. Marts 1611 befaledes han at begive sig straks og uden al Forsømmelse til København, hvor ham K. Maj.s Vilje skulde blive forstændiget; maaske han da skulde til Skibs. Vist er det, at han 1. Apr. 1620 udkommanderedes som Kaptejn paa Gabriel for under Rigsadmiral A. Skel at krydse i Nordsøen. - G. G. til Tomb, Ryomgaard og Nørlund var gift med Helvig Marsvin, men havde nær glemt at betale Leje af Københavns Raadhus, hvor Bryllupet stod; han døde 1626. Endnu 1624 var han indbudt til Kongens Barsel, til Jørgen Urnes Bryllup og til Hertug Ulriks Begravelse 1).

190. 1620-(25). Klavs Rejnartsen (Reymartsen) blev Skibskaptejn under 27. Jul. 1620 (200 Dlr.) fra 12. Maj at regne. 22. Marts 1622 fik han som Kaptejn paa Trost Søpas til under det søndenfjeldske Norge indtil Lindesnæs at tage Vare paa dem, som førte forbuden Ladning, og paa Sørøvere. Endnu 1625 forekommer Kaptejn K. R. - En K. Rejmerts var 1657 Skibskaptejn 2).

191. 1620-(45). Børge Juel til Lungegaard var Søn af Mogens J. og Birgitte Rosenkrans, fungerede som Staldmester hos Kansler Kr. Fris til Borreby og blev i Okt. 1615 i et Slagsmaal med en Student saaret i en Finger, hvor et Ben blev hugget i Sønder. Han klagede vel, men frafaldt Erstatningskrav. 15. Jun. 1620 blev han "Lytenant" til Lands og Vands (200 Dlr.) og skulde 1624 i Jun. ved Dag og Nat holde Vagt paa de ham forordnede Skibe. Apr. 1625 laa han med Trost i Bælt; senere, i Jul., paa Strømmen for Lybek; men besværede her forbisejlende nevtrale Skibe for meget med Strygning, saa at han fik Paabud om at forholde sig imod dem med Diskretion; og endelig blev han 27. Sept. med samme Skib under J. Munks Admiralskab sendt til Veser. 24. Maj 1627 laa G. Kruse paa Elben med 4 Skibe; det ene kommanderedes af "Byrre Juell". 1628 var B. J. destineret at fungere med Fides under Norge, eller: "med 3 Skibe at holde sig under

__________

1) Sj. Tegn. XX, 373. XXII, 344. 368. Sj. Reg. 17, 40. Kbh. Dipl. VI, 199. N. Saml. 4to I, 391. Rentek. 1872, 139. Nyt hist. Tids. IV, 316.

2) Sj. Reg. 17, 70. 230. Klæd. 1621-25. 57.


219

den nordiske Kyst", men maatte dernæst begive sig til Admiral H. Vind, der havde begæret Hjælp imod Hamborgerne; forinden skulde B. J. proviantere sig i Bergen for 3 Maaneder. I Hamborgertoget var B. J. (27. Jul. 1630) G. Kruses Viceadmiral paa Rafael; men efter Angrebet sendtes Rafael 8. Sept. hjem. 1632, 26. Jun. fik B. J. Pas som Admiral over Havhesten, Mynden og Haren at føre K. Maj.s Gesandter til Narven; var Vinden længe imod, maatte han, naar Gesandterne begærede det, landsætte dem andet Steds 1). I Feb. 1633 befaledes Admiral A. Muat at løbe i Vestersøen med en større Eskadre; fra Bergen skulde da B. J. støde til ham med De to Løver og 2 Galejer, og Togtet skulde begynde 1. Marts. I Nov. 1635 udnævntes B. J. til samme A. Muats Viceadmiral paa Svanen i Nordsøen, hvor Eskadren skulde anlægge en Bradbænk paa Flækkerø. 1638 fik han Bud om at begive sig til København, saa snart Vandet blev "obet", for at erfare Kongens Vilje, som dog er os ubekændt. 1640 skulde B. J., der i Vinterens Løb havde udskrevet Skibsfolk i Bergenhus og flere Len, med første aabent Vande i egen Person føre Baadsmændene til Bremerholm, hvorpaa der (21. Dec.) overdroges ham Opsynet med Defensionsskibene nordenfjelds og Fuldmagt til at meddele disses Skippere Certifikater. Ogsaa i Vinteren 1641 hvervede han Baadsmænd og indstillede sig siden med dem i København. Til omtr. 1645 stod han i Nummer i Marinens Tjeneste og døde 15. Jul. 1653. 1634 opfordredes B. J. til at indlægge nyt Tilskud i Ostindisk Kompagni, ,,men han var i Gæld og Besværing og kunde intet formaa dertil"; samtidig var han dog velhavende nok til at lade sin Gage for Aarene 1628-1636 staa uhævet og til mod Artiklerne at "forskyde" Krudt for 146 Dlr., hvilke han maatte erstatte. Han var gift med Blanseflor Bildt og havde 1632 et Kannikedom i Roskilde. 1634 var han til Prinsens Bilager 2).

192. 1620-(23). 43-44. Jørgen Vind. Se Levnetsløb 5.

__________

1) Sj. Reg. 17, 66. 18, 34. 82. 498. 19, 43. Sj. Tegn. XXII, 377. XXIII, 77. XXIV, 86.

2) Sj. Reg. 19, 72. 370. Sj. Tegn XXVI, 262. XXV, 126. 286. Klæd. 1636. Hofman II, 35. Rørdam, Univ. IV, 716. Garde, Efterr. I, 97. V. Simonsen, J. Brahe 46. Breve (Molbech) I, 433. N. Rigsr. VII, 624, 765. 772. VI, 394. 523. Pers. Tids. 2 R. I, 27 (derimod N. Mag. II, 216). Y. Nielsen, J Bjelke 284.


220

193. 1621-35. Stalder Kaas til Skovgaard, Faddersbøl og Rosendal var Søn af Herman K. og Birgitte Kaas og født 1587. 28. Sept. 1617 befaledes han at komme straks til København og blev da i Nov. Arkidiakon og fik Æmundi Præbende ved Trondhjem Domkirke mod at lade sig bruge, Kongen og Riget til bedste, naar og hvor tilsagdes; men først 7. Maj 1621 tog han Tjeneste i Søetaten som Kaptejn (200 Dlr.). 1622 udtog han ved Vintertid Skibsfolk i Fyn og Jylland; var i Jun. med Viktor i Østersøen paa det rostokske Farvand og kommanderede i Okt. Fides i den spanske Konvøjeskadre under H. Vind. Denne Spaniefart fuldførtes først næste Aar (1623). 16. Maj 1624 sendtes han som Admiral over Gabriel, Havhesten og Markatten i Vester- og Nordsøen; Skibe, som ved Bergen bleve antrufne uden Toldseddel fra Øresund, skulde sendes til København; men allerede 31. Maj kaldes han tilbage med Skibene til Hovedstaden, "hvor du siden videre vores Vilje skal erfare"; ogsaa Trost skulde han beordre hjem, hvis han traf det. Paaskedag 1625 fik han sin Besolding forhøjet med 100 Dlr. og fungerede største Delen af Aaret som tilsynshavende ved Skibsbygningen paa Lolland, for hvilket Hverv han 2 Gange, i Jul. og i Nov., fik 14 Dages Orlov for at rejse til Jylland. 1627 var han om Bord paa St. Sofie 10. Nov.-22. Dec. 1). 1628 udtog han Baadsmænd paa Sjæland, Lolland, Falster, Fyn og Samsø og var senere bestemt at fare med Hektor under Norge, men det ses dog, at han 10. Maj-12. Sept. var om Bord paa Rafael. Fra Feb. 1629 førte han atter Tilsynet ved de 2 Skibe, som D. Sinklær byggede ved Nakskov. 1630 var han paa Hamborgtogtet H. Rosenkrans'es Viceadmiral paa Viktor, som han førte 28. Jul.-9. Okt., idet Viktor beordredes hjem 8. Sept. 15. Maj 1635. forløvedes han af Tjenesten og hævede samtidig resterende Kostpenge for ialt 109 Maaneder "efter Rigsadmiralens vidtløftige Seddel". Men i Krigsaaret 1644 er han atter til Orlogs. 1. Apr. afsejlede han paa Lindormen (som Viceadmiral) til Elfsborg og derfra til Flækkerø og til Sild, hvor han 16. Maj deltog i Slaget ved Listerdyb; Lindormen omtales ogsaa 3. Jun. i Planen til et nyt Søslag, der dog ikke kom i Stand. Ogsaa

__________

1) Sj. Tegn. XXI, 257. XXII, 377. XXIII, 84. 107. Sj. Reg. 17, 210. 213. 291. 318. 391. 490. Klæd. 1625. 29.


221

i Slaget paa Kolbergerhejde i Jul. deltager S. K. paa De to Løver i Kongens egen Eskadre, syner efter Slaget den Skade, Skibene havde lidt, og mønstrer det tjenstdygtige Mandskab, hvorefter han ved Kielerfjords Blokade modtager forskællige Befalinger af 24. og 27. Jul. Senere kan han ikke med Bestemthed paapeges som tjenestegørende. Han døde 1656 (jordet 1. Feb.) og var gift med Regitse Bille. 1647 var han til Stede ved Prins Kristian V's Begravelse, 1651 ved Niels Banners Bryllup. 1647 fik han Tienden af Krop Sogn. Han var Broder i Danske Kompagni i København, men da der 1645 afkrævedes ham Bidrag til Hovedstadens Befæstning, svarede han, "sig ej Middel at have, noget nu at give" 1).

194. 1621-(25). Jens Vognsen til Stenshede blev 22. Sept. 1621 Løjtnant til Skibs (150 Dlr.). I Apr. 1623 førte han Gabriel under Admiral J. Munk i Vestersøen, og fik 1624, 13. Maj Bestilling at ligge i Bælt, men allerede 16. Maj forandredes dette til, at han skulde følge S. Kaas i Vestersøen som Kaptejn paa Markatten. 1625 blev han (23. Feb.) Kaptejn til Skibs (200 Dlr.) 2).

195. (1621)-29. Tidemand (Timand) Klavsen var 1621 Løjtnant (120 Dlr.). 19. Apr. 1623 beordredes han med Havhesten at følge Admiral J. Munk i Vestersøen, og skulde 3. Sept. med Gribben ligge udi Øresund for at paase, at ingen løb igennem ved Nattetider, for at der ikke derved skulde tilføjes Fiskernes Garn nogen Skade. Fra Fastelavn 1624 fik han Lønnen forhøjet til 150 Dlr., hvorpaa han i Apr. kommanderede Nassov i Vestersøen under J. Munk. 15. Jul. 1625 befaledes han at afgaa med Flensborg til Irland for at hjemkonvøjere det ostindiske Skib Perlen; Togtet did varede til 9. Nov., men i Forvejen havde han ført Flensborg paa et andet Togt 20. Maj-29. Jul. I Maj 1626 kommanderede T. K. Sælhunden i Vestersø under Admiral H. Vind og laa 1627, 6. Apr.-31. Jul. med Trost paa Ejderen, hvor Udskibning af Proviant og Munition fra Frederikstad uden kgl. Pas skulde hindres; dog

__________

1) Sj. Reg. 18, 253. 498. Sj. Tegn. XXIV, 241. XXVIII, 188. 191. XXIX, 246. Klæd. 1628. 30. 35. Breve (Molbech) I, 433. Bruun, Kolbergh. 43. 35. D. Saml. VI, 264. 2 R. II, 76. Pers. Tids. V, 315. N. Rigsr. IV, 670. Kbh. Dipl. VI, 57. IV, 787.

2) Sj. Reg. 17, 173. 351. 485. 490. 18, 12. Klæd. 1621-24.


222

maatte Købmandsgods til danske Købstæder passere. 4. Avg.-19. Nov. er han paa Trost (vistnok) i Østersøen under Admiral G. Kruse. 5. Feb. 1628 udnævntes han til Skibskaptejn (200 Dlr.) og førte Flensborg 26. Apr.-12. Sept. og 11. Okt.-22. Dec. 1629, 11. Apr. skulde han med Postillionen begive sig til Ruden (ved Rygen), derfra til Admiral H. Vind at levere ham et "Bogsbrett" til Hummeren og derfra endelig til Medelfarsund at overlevere H. Sass Skibet (Postillionen); fra denne Rejse hjemkom T. K. 25. Jul. og aftakkedes 14. Avg. - Men 27. Marts 1630 antoges han atter med 200 Dlr.s Pension, afsejlede i K. Daas Eskadre fra København mod Hamborg paa Trost og var dér om Bord 28. Jul.-9. Okt. og paa et andet Skib 12. Nov.-23. Dec.; men 25. Dec. 1630 afgik han ved Døden 1).

196. (1622). Kristoffer Bøje var 24. Apr. 1622 Chef paa Markatten, der under N. Hammer opererede i Østersøen. Ingen Officersbestalling er forefundet 2).

197. 1622-(25). Vogn Vognsen til Stenshede er født 1594 og antoges 30. Okt. 1622 som Løjtnant til Skibs (150 Dlr.). 1624 i Maj var han Chef paa Havhesten, som under Admiral S. Kaas krydsede i Vesterhavet; 28. Sept. sendtes V. V. (fra Agershus ?) med Nældebladet ud paa de danske Strømme mellem Holland og Flækkerø mod nogle Fribyttere, som havde Vist sig under Norge; i Tønsberg Len skulde han komplettere sin Proviant. Endnu 1625 anføres han som Skibskaptejn (200 Dlr.), men 1627 kæmper han til Lands, fører et Kompagni under en fri Fane, besætter i Jun. Skansen ved Stillhorn, men befales at fritage "Herregaarden der samme Steds" for ulidelige Kontributioner, og faar Opsynet med de ved Harborg liggende Galejer betroet. 1630 bebrejdede Kongen ham dog, at han mod Bestikkelse begunstigede Smuglerier (paa Elben ?). 1644 udmærkede han sig til Lands ved sin Tapperhed mod Svensken, men maa atter have paadraget sig Kongens Vrede; Kristian IV "havde aldrig et godt Øje paa hannem" og befalede ham i Feb. at indstille sig i København; kom han ikke godvillig, skulde han tages med Magt. Da opholdt han sig (som Skibsofficer ?) paa eller ved Læsø. Han døde 1650 og var gift med Kristense

__________

1) Sj. Reg. 17, 351. 379. 472. 483. 18, 264. 408. 498. Sj. Tegn. XXIII, 303. Klæd. 1627. 30. 31.

2) Sj. Reg. 17, 242.


223

Rodsten 1). - Naar man 2) i det V. V. 1624 meddelte Søpas har villet læse hans Navn som Mogens Mogensen (Handingmand), da beror dette paa en Fejltagelse.

198. (1622). Niels Fris til Krastrup og Gundestedgaard, Søn af Jørgen F. og Else Bjørn, var 1614-23 i Danske Kancelli og efter 1616 øverste Sekretær; var endvidere 1622 kgl. Skibskaptejn og døde 1639. Gift med Susanne Krabbe og forlenet med Apostelgodset i Bergen, Segelstrup og et Prælatur i Viborg Domkirke. Var 1634 indbudt til Grev Penzes Bryllup 3).

199. (1622). Kristoffer Hansen var fra 29. Nov. 1618 til 29. Marts 1622 paa den ostindiske Rejse som Skipper og hjemkom med Elefanten, men anføres derefter i Regnskaberne for 1622 som Kaptejn (200 Dlr.) 4).

200. (1622)-(36). Klavs Linnertsen. 4. Søndag i Advent 1622 faar "Kaptejn" K. L. et Barn døbt ved Navn Anne. 1623 klages der over de kgl. Tjenere, som bruge borgerlig Næring og dog ikke ville bære Byens Tynge, deriblandt "Skibskaptejn" K. L., som har Ølsalg. 1633 omtales K. L.s Have uden Østerport. 23. Apr. 1636 faar K. L. (paa ny ?) Kaptejns Bestilling (200 Dlr.), og da (26. Maj) E. Ottesen med Lindormen og Kronet Galej sejler til Vestersøen og forlader Flaaden under Bergen, er hans Kaptejnløjtnant K. L. kommanderende i hans Sted og krydser i Søen for at holde Kronens Strømme rene 5).

201. 1623-(35). Jørgen Orning til "Eggede" og Skaarupgaard havde 1618-22 været med Ove Gedde i Ostindien, nærmest dog som Soldaterofficer, og blev derpaa 1. Feb. 1623 Kaptejn til Lands og Vands (200 Dlr.), hvorefter han forordnes for en Udligger i Bælt paa Lampreten. 1624, 21. Apr. fulgte han som Kaptejn paa Gribben J. Munk i Vestersøen og var 1625 efter 16. Apr. Postillionens Chef paa Elb (og i Vestersø) under H. Vind og efter 27. Sept. under J. Ulfeldt. Efter at have foretaget Rejser til "Lejgeren" i Tyskland, skulde han 1626 igen have overtaget sin Kommando paa

__________

1) Sj. Reg. 17, 324. 490. 18, 180. 200. Sj. Tegn. XXII, 403. XXIII, 370. Klæd. 1625. Breve (Molbech) I, 449. Breve IV, 453. (Suhm) Saml. II, 2, 176.

2) N. Rigsr. V, 431.

3) Adelsaarbog. Rentek. 1872, 161. Sj. Tegn. XXV, 264. Erslev, Len II, 40. 78.

4) Klæd. 1622.

5) Kirkebg. Sj. Reg. 19, 385. 399. Kbh. Dipl. V, 62. VI, 221.


224

Elben, men havde endnu ikke indfundet sig 29. Apr. hos J. Ulfeldt, hvorfor hans Skipper midlertidig overtog Befalingen. I Avg. fratog han hamborgske og lybske Skibe deres Krudtladning mod Anvisning paa Rentekamret. 1627 var han i Maj G. Kruses Løjtnant paa Elben og formodentlig senere ogsaa i Østersøen; var 1628 udset til at føre enten St. Anna eller Skildpadden, sidste Skib i Medelfarsund, men kom i Virkeligheden til at føre Spes 27. Marts-10. Okt.; havde 21. Jan. faaet Lønnen forbedret til 300 Dlr. 1629 holdt han det gaaende med det samme Skib langs Jyllands Kyst 23. Maj-14. Jul. og førte ogsaa i 1630 (3. Maj-30. Jul.) Spes vistnok til Island som H. Rosenkrans'es Kaptejnløjtnant og skulde, medens Admiralen var i Land, holde Søen med Eskadrens 3 Skibe. Dernæst gjorde han (30. Jul.-9. Okt.) Togtet mod Hamborg med som H. Vinds Underadmiral paa Nældebladet. 1634 laa han paa Strømmen i Anledning af Prinsens Bilager og hvervede i Marts 1635 Skibsfolk i Danmark. Han var gift med Sofie Basse og med Elisabet Rodsten, havde Aastrup Len og var 1631 tilsagt til Enkedronningens Jordefærd, 1634 til Prinsens Bilager og 1642 til Hannibal Sehesteds og Ebbe Ulfeldts Bryllup 1).

202. (1623)-(25). Klavs von Byssen (Bøjsen ?) "vor Skibskaptejn" udsendes 18. Marts 1623 med Trost i Vestersøen og udskikkes atter næste Aars 27. Apr. derhen med samme Skib i 2 Maaneder, hvornæst han som Kaptejn paa Nældebladet bliver underlagt H. Vinds Kommando paa Elben 16. Apr. 1625 2).

203. (1623)-(28). Klement Blomme førte 1616 et Flensborg Skib norden om og ejede selv en Part i et andet Skib paa samme Farvand. 20. Okt. 1620 nævnes han som rysk Tolk og 19. Apr. 1623 som Skibskaptejn paa Gribben, der under J. Munk krydsede i Vester- og Nordsø. 1627 førte han Postillionen 26. Sept.-20. Nov.; 1628 Markatten 5. Jan.-13. Marts. Han skal ogsaa under Kejserkrigen have været Kaptejn i Hæren og døde 1636 3).

__________

1) Sj. Reg. 17, 338. 343. 483. 18, 34. 82. 258. 415. 484. 498. 19, 307. Sj. Tegn. XXIII, 193. 224. Klæd. 1626. 28-30. 34. 35. Schlegel, Saml. I, 2. V. Simonsen, J. Brahe 46. Pers. Tids. V, 230. (Suhm) Saml. II, 2, 179. Sj. Tegn. XXIV, 586. XXV, 286. XXVII, 323. 328.

2) Sj. Reg. 17, 337. 483. 18, 34. Klæd. 1624.

3) Sj. Reg. 17, 351. Klæd. 1630. N. Rigsr. IV, 575. 609. Rentek. 1872, 178.


225

204. 1624. Mogens (Magnus) Aleksander(sen), "os elskelig", blev 10. Feb. 1624 Skibskaptejn (200 Dlr.), men kaldes rigtignok i Bestallingen: M. Andersen, medens Regnskaberne have det rette Navn. 7. Jun. befales det ham ved Dag og Nat at holde Vagt paa Orlogsskibene. 1625 klagede han over, at al hans fædrene og mødrene Arv forholdtes ham af hans Svoger Vessel von Vellem, saa at han ikke havde faaet det ringeste efter sine Forældre. Københavns Borgmester og Raad befaledes derfor 18. Feb. at paakænde Sagen 1).

205. 1624-30. Jakob Isebrandt (Isenbrandtsen). 1620 havde Kongen befalet Generalvisitøren Baltasar de Bitter at beskikke Undervisitører i Norge; blandt disse blev J. I. forordnet, der brugte Jagten Salomon som Visitationsfartøj og 19. Apr. 1623 bestilles at være Visiterer i Norge den Sommer, dog under D. Hessels Direktion. Men 24. Marts 1624 fik J. I. dernæst Skibsløjtnants Bestilling (150 Dlr.) fra Fastelavn at regne og udsendtes 28. Avg. med Lamprenen under Norge. 1625 inventerede han i Begyndelsen af Aaret Orlogsskibenes Redskab og blev 27. Sept. Chef paa Gabriel under Admiral Ulfeldt paa Elben. 7. Feb. 1626 rettes en Befaling angaaende Udrustningen af nogle Rojagter til "J. I. eller hvem paa Elben haver at kommendere"; de skulde besættes med Basser og Musketter og paa nærmere Ordre føres op ad Elben. 27. Jun. faar J. I. Besked angaaende det snart fuldfærdige Skib, som er bygget paa Støren ved Itzeho; naar det er sejlklart, skal saa vel det som Gribben, der ligger paa Elb, føres hjem af ham; men 25. Okt. er han Udligger paa Veser (med J. Grabov); han skal tilbagevise ethvert Skib, der vil sejle op ad Floden, eftersom det har vist sig, at Fjenden ved de paa Bremen og andre Steder farende Skibe har faaet Tilførsel. 1627, 12. Apr. er han "med Nældebladet her fra København sejlet til Gribben, som laa i Veseren", (og hvis Chef han var) "indtil 15. Nov., da han med Skibet til Byen kom". 5. Feb. 1628 fik han 200 Dlr.s Løn og blev altsaa Skibskaptejn; han var 1629 i Fart 21. Marts-12. Jun., vistnok i Østersøen, men havde her undladt at efterkomme en Ordre, G. Kruse havde givet ham, hvorfor han paa Kongens Befaling sendtes til København, medens en

__________

1) Sj. Reg. 17, 454. Klæd. 1624. Sj. Tegn. XXII, 377. XXIII, 17. En M. Andersen var 1627 Skipper (Sj. Reg. 18, 189).


226

anden Kaptejn blev indsat i hans Sted. Ligefuldt var J. I. i Tjenesten det følgende Aar; sendtes 23. Marts 1630 paa Trost med H. Rosenkrans til Island, afsejlede 6. Avg. som Kaptejn paa Svanen i G. Kruses Eskadre mod Hamborg og var dette Aar i det hele til Søs 17. Apr.-7. Okt., men forløvedes 13. Okt. 1630. - Endnu 1633 havde "Kaptejn" J. I. Ejendom i Stenboderne i København 1).

206. 1624-(25). Søren Mund til Jomfruholm, der 1611 havde deltaget i Kalmarkrigen til Lands, blev 14. Jun. 1624 Løjtnant til Skibs (150 Dlr.); i Jan. 1625 inventerede han Orlogsskibenes Redskab 2).

207. 1624-(35). Pros Mund til Birkesvold, Rønnebækholm og Grevensvænge var Søn af Niels Sørensen Mund og Inger (Ingeborg) Hørby og blev efter en Udenlandsrejse Løjtnant til Skibs 14. Jun. 1624 (150 Dlr.). Der forefindes nogle "Afregninger" med ham fra denne Tid. I Jan. 1625 befaledes han at inventere Orlogsskibenes Redskab. 1626 udkommanderedes han med Sælhunden og var, med nogle Afbrydelser, i Fart til 9. Jan. 1627. Dette Aars 27. Marts-8. Dec. laa han med Haren i Bælt, Kronens Told at beobagte og tage Krudt fra de lybske og hamborgske Skibe, undtagen hvad de selv næppeligen kunde behøve, og give dem Recipisse til Rente af Kongen. 15. Okt. maatte han forføje sig til Dalum Kloster, hvor han Kongens Vilje videre havde at fornemme. 1628 forfremmedes P. M. 11. Jan. til Kaptejn med 200 Dlr. Løn, var fra 5. Jan. Chef paa Haren; sendtes (30. Marts) som Viceadmiral (under G. Kruse ?) med Havhesten og Sælhunden til Rostok for at lade Skibe "sinke" for Indløbet til dettes Afspærring; skulde 5. Apr. med Havhesten og et af de smaa Skibe i Vismars Havn bemægtige sig en Pinke, som hvervede Baadsfolk, hvis det var Folk fra fjendtlige Steder, den antog; og skulde 9. Apr. med Havhesten, en lille Pinas og en Fribytter i Greifsvalde blive de Skibe mægtig, som dér byggedes, hvorpaa han befaledes at bringe Kansleren i København et Brev til Svenskekongen. P. M.s Virksomhed d. A. i Østersøen, i

__________

1) Sj. Reg. 18, 82. 187. 264. 498. Sj. Tegn. XXIII, 6. 141. 211. 257. XXIV, 276. Klæd. 1624. 27. 34. Kbh. Dipl. VI, 215. N. Rigsr. V, 89. 202. 300.

2) Sj. Reg. 17, 494. Sj. Tegn. XXIII, 6. Klæd. 1624. Rørdam, Monum. 2 R. II, 722.


227

Nydyb og ved Vismar synes endt 12. Sept. og skal have været meget vellykket; Fjendens Baadekpeditioner umuliggjordes. Flaadelisten af 1628 bestemmer ham ogsaa til at gøre et Islandstogt d. A.; Havhesten sendtes virkelig 28. Maj 1628 til Island, men P. M. nævnes ikke som Chef og maa da være overtraadt paa et andet Skib, maaske paa Viktor, som han førte 19. Dec. 1628-12. Jun. 1629. P. M.s Pension forhøjedes 21. Jan. 1629 til 300 Dlr. 1). 23. Marts 1630 fik han Søpas til med Spes(?) og Markatten at gaa under Færø og dernæst langs den nordiske Kyst imod dem, der gjorde Handelen Afbræk; han kom af Sted 27. Apr. og hjem 31. Jul.. Paa Hamborgtoget var han Kvartaladmiral H. Rosenkranses Flagkaptejn paa Justitia; efter Angrebet forblev han ud paa Efteraaret med tre mindre Skibe ved Glykstad, da Hovedflaaden sejlede hjem, og der gaves ham da en Del Befalinger, men den sidste af 7. Nov. omtaler hans Eskadre som oplagt, og 9. Nov. ophørte han at hæve Kostpenge. 1631 kaldes han Admiral paa Elben og fik som saadan "Forskud" paa sin Gage med ialt 506 Dlr. 22. Maj modtog han udførlig Instruktion om at give Agt paa Tolden, have Korrespondens med Guvernøren i Glykstad, lade Baadsfolket hjælpe til ved Slusens og "vore Huses" Bygning m. m. 16. Jul. lod Kongen ham krydse med Svanen og Gribben under Norge imod Fribyttere; Mortensdag skulde han vende hjem til København. 16. Marts 1632 fik han Bud om straks at begive sig til "vor Befæstning Glykstad" for at have Indseende med Skibe og Mandskab paa Elb og rette sig efter de Ordrer, han der forefandt. 7. Maj blev han saa Admiral H. Vinds Viceadmiral paa Nældebladet, der indlemmedes i den store Flaade, som da udsendtes i Vestersøen; han var hjemme 6. Sept. Næste Aar (1633) forlenedes P. M. med Island, som han styrede udadeligt. 14. Feb. havde han faaet Befaling til fra Elben, hvor han havde overvintret, at krydse mellem Jylland og Norge med Fides, Lammet, Store Lykkepot, Lille Lykkepot og Skiens Galej; men 27. Feb. paalagdes det ham først, efter Samraad med A. Skel paa Riberhus, at konvøjere Øksneskibe til Holland; dernæst skulde han rette sig efter sin forrige Instruks; naar

__________

1) Sj. Tegn. XXVI, 331. XXIII, 6. 398. Sj. Reg. 18, 186. 200. 295. 298. 321. 389. Klæd. 1627. 28. D. Kong. Hist. 103, 5. Reg. Geh. Ark.


228

A. Muats Eskadre fra Bergen eller andre Orlogsskibe forenede sig med ham, skulde P. M. være Admiral 1). 1634 sejlede han først (21. Apr.-30. Avg.) paa Oldenborg til Island at administrere Retten; laa dernæst paa Strømmen i Anledning af Prinsens Bilager, og førte endelig 16. Okt.-15. Nov. paa Oldenborg (og De tre Kroner) den polske Ambassadør til Danzig; naar denne var kommen i Land, skulde P. M. straks vende hjem; svenske Skibe maatte paa danske Strømme ikke besværes med Sejlfælding, men kun skyde svensk Løsen og sende Esping om Bord paa det danske Krigsskib med Søbrevet til Forevisning. Vistnok d. A. hvervede P. M. efter K. Daas Seddel Skibsfolk. 1636 befaledes det ham til Foraaret at forføje sig op til Island (med det Skib - St. Hans, - som skulde krydse der under Landet), og derpaa forblive Vinteren over paa Øen; 1637 befaledes han atter at overvintre der; 1638 konvøjeredes han af Lindormen og Gabriel til Island, hvorhen hans Hustru endog fulgte ham d. A., og fra nu af optager Lenet hans meste Tid paa Bekostning af hans Virksomhed til Orlogs. - Men Krigsaaret 1644 kaldte ham atter til Orlogstjenesten og til - Heltedøden. Straks i Begyndelsen af Aaret bød Rigsadmiralen ham at afgaa som Admiral med Delmenhorst, To Løver, Lammet, Kronet Fisk og Samsons Galej til Sønderjyllands Østkyst for dér at ødelægge Fartøjer, som Svensken kunde bruge ved Overgang til Øerne; men 29. Feb. havde han endnu ikke kunnet efterkomme Ordren, der saa maatte udføres af D. Danel. P. M. var dog allerede til Søs 6. Feb. (til 1. Apr.) og havde da maaske udført et andet Hverv; 24. Marts befales han med sine (ovennævnte ?) fem Skibe at komme (fra Østersøen ?) til København for at indhente ny Ordre; det var vel ved denne Lejlighed, at han i Øresund attraperede Skibe, som ulovligt udførte dansk Flyttegods af Riget 2). Hans næste Togt varer 3. Apr.-24. Avg. og gælder Vesterhavet. Han havde vel først deltaget i Gøteelvens Blokade, men traf derefter 10. Maj sammen med O. Geddes Eskadre i Flækkerø, hvorpaa begge Admiraler 13. Maj afsejlede til List for at søge Kongen, som 18. Maj forlod Krigsskuepladsen dér; og 25. Maj havde P. M. (paa St.

__________

1) Sj. Reg. 18, 484. 485. 498. 582. 587. 19, 17. 71. 78. Sj. Tegn. XXIV, 450. XXV, 33. 130. Klæd. 1633.

2) Sj. Reg. 19, 215. 293. 294. 20, 9. 21. 280. Sj. Tegn. XXVIII, 176. 205. Klæd. 1634. 35. 44.


229

Sofia ?) og O. Gedde under et stort Uvejr en Træfning med de svenske Hollændere uden at opnaa nogen større Fordel. Efter Slaget samledes de danske i Flækkerø, hvorhen P. M. ved en af Kongen 26. Maj udsendt Galej var bleven kaldet, og her anklagede P. M. 3. Jun. flere Officerer, der ikke havde villet følge ham imod Fjenden. Skønt et nyt Angreb paa Listerdybfjenden var paatænkt, forlagdes Skuepladsen nu til Østersøen, og P. M. anførte 4de Eskadre paa St. Sofia i Slaget paa Kolberghede. Kongen havde meget at udsætte paa de øvrige Officerers Opførsel under Slaget, "og P. M.s Schadron holdt sig ikke et Haar bedre", men P. M. selv havde dog staaet Admiralskibene Patientia og Trefoldighed godt bi under Fægtningen. Efter denne synede P. M. (2. Jul.) den Skade, Skibene havde lidt "i Søen". Under Blokaden af Kielerfjord var P. M. bestemt til at gribe ind i Fægtningen, efter at P. Galt havde angrebet Fjenden, naar denne vovede sig ud 1). - Sit sidste Togt gjorde P. M. 25. Avg.-13. Okt. i Østersøen, hvor han havde faaet Overanførselen efter E. Ottesen. I Følge Instruktionen af 7. Sept. skulde han med 17 Skibe tage Station mellem Femern og Lolland, lade de lempeligste Skibe krydse kontinuerlig under de svenske Skær og ved Kalmarsund; Farten mellem Danmark og Holsten skulde holdes ren; men hvis den svenske Flaade kom i Søen, skulde han holde sin Flaade sammen. 12. Sept. sejlede han da af Sted, som det sagdes, med bange Anelser, Sygdom hjemsøgte Eskadren og havde snart bragt 400 Mand paa Sygelisten. Da de svenske Hollændere tillige med nogle svenske Orlogsskibe mentes at ville gaa igennem Sundene, befaledes det P. M. (i Okt.) at hindre denne deres Intention, til hvilken Ende han skulde holde Søen længere end oprindelig bestemt. Naar han da forføjede sig hjem med Flaaden, skulde han forordne 4 Skibe til at krydse endnu nogen Tid mellem Lolland, Falster og Vismar; de skulde overvintre i Nakskov. Men det blev anderledes: 13. Okt. stod det ødelæggende Slag under Lolland; ved Entringen af Patientia dræbtes P. M., "da han ikke vilde tage imod Kvarter"; eller efter en anden Version: "efter given Kvarter ihjelskød Svenskerne hannem, hans Klæder hannem afrøvede og hannem saa blot og nøgen over Borde kastede". "P. M. var vel en behertzig Mand for et

__________

1) Sj. Tegn. XXVIII, 185. 188. 191. Sj. Reg. 21, 297. Klæd. 1644.


230

Skib, men om han var erfaren for en Admiral, ved jeg ikke", hed det i en samtidig Kritik; man mente, at han havde stor Skyld i, at Svenskernes Angreb for ham blev en Overrumpling. - P. M. var gift med Edel Urne og boede i København i Helligkorsstræde 1).

208. 1624-(25). Hartvig Saks (Sasse) til Svante og Rugballegaard blev 23. Jun. 1624 Skibsløjtnant (150 Dlr.), inventerede i Jan. 1625 Orlogsskibenes Redskab, men har dernæst faaet sin Afsked. - 23. Jan. 1628 antoges han igen med 300 Dlr.s Pension og laa med Postillionen og 2 Galejer i Medelfarsund for at dække Fyn mod fjendtlige Landgangsforsøg og, naar Vinteren indtraadte, begive sig til Nyborg. S. A. ihjelskød hans Folk Hans Munk i Hvilsbjerg paa en løs Mistanke om Forræderi, men skønt H. S. havde bortført som sit private Bytte 4 af H. Munks Heste, og der blev udnævnt Kommissarier i Sagen for at forhøre H. S., vægrede denne sig endnu 1633 at give Enken nogen Erstatning. 1629 var H. S. atter kommanderende paa Lille Bælt, hvor T. Klavsen i Apr. bragte ham Postillionen; og 25. Jul. forløvedes han. - 1644 toges han atter i Tjeneste og førte "adskillige Skibe" 20. Jan.-8. Sept. og fik førstnævnte Dag Admirals Befaling over de Skibe og Baade i Medelfarsund, som hannem af Anders Bille blev befalet at kommendere, med 100 Dlr. in specie om Maaneden i Pension. - Han var gift med Lisbet Skade og 1635 forlenet med Lønborg Bispegaard; 1642 var han til Stede ved Hann. Sehesteds og Ebbe Ulfeldts Bryllup 2).

209. 1624~(29). Ernst Pricker. Se Levnetsløb 167.

210. 1624-(57). Køn Joakim Grabov til Sørup, Søn af Hans G. og Barbara Hvitfeldt, blev 23. Jun. 1624 Skibsløjtnant (150 Dlr.). 1625, 27. Sept. var han med Hummeren paa Veser i J. Munks Eskadre, og blev om Vinteren alene tilbage paa Stationen. 1626, 25. Okt. befaledes han og J. Isebrandtsen at hindre Skibsfarten paa Veser, da Fjenden ad den

__________

1) Sj. Reg. 21, 307. Sj. Tegn. XXVIII, 219. Pers. Tids. III, 202. Graah 124. N. Rigsr VII, 134. 206. 210. Erslev, Len II, 83. Breve IV, 488. 509. Volf, Diar. 632. 633. Holberg, Danm Hist. II, 582. D. Mag. 4 R. VI, 281. Nielsen IV, 432. Bruun. Kolbergh. 15. 35. 44. 62. 180.

2) Sj. Reg. 17, 495. 18, 259. 403. 21, 274. Sj. Tegn. XXIII, 6. XXVII, 323. 328. Klæd. 1628. 30. 47. Hist. Tids. II, 187. Ny. kirk. Saml. VI, 403, Erslev, Len H, 69.


231

Vej fik Tilførsel. 11. Jan. 1628 udnævnes han til Kaptejn (300 Dlr.) og udtager 2. Jan.-15. Marts Baadsmænd i Skaane, Halland og Bleking, hvorpaa han fører Svanen paa Elben 27. Marts 1628-25. Jul. 1629. 1630 var han 31. Jul.-12. Okt. paa Hamborgtogtet i Rigsadmiralens Eskadre som Kaptejn paa Store Lykkepot og var 2. Dec. 1630-18. Jun. 1631 i Østersøen paa Markatten i Admiral P. Galts Afdeling. Nældebladet førte han 16. Jul.-8. Okt.; endnu i Slutningen af Nov. fo'r han til Søs, maaske paa et andet Skib. Dernæst kommanderede han (under A. Muat eller P. Mund) Lykkepotten 6. Apr. 1632-20. Sept. 1633 i Vestersøen. 1634 var han til Søs 20. Avg.-21. Nov. og 1635 fra 13. Jun.-3. Sept.; ved den Tid havde han ogsaa hvervet Søfolk. 11. Feb. 1638 træffe vi ham paa Elben, hvor han faar adskillige Befalinger, deriblandt om Nældebladets, Postillionens, Rafaels og Jomfrusvendens Kølhaling eller Reparation; efter at de 2 førstnævnte vare reparerede, skulde de anvendes til at konvøjere Øksneskibe fra Listerdyb til Holland, hvorefter han i Maj med de 2 Skibe skulde begive sig til København og afvente videre Ordre 1). 29. Maj 1639 var han Kaptejn paa Lykkepot og havde paa Veser at udføre den Ordre, som "vor Søn Frederik, udvalgt Erzbiskop til Bremen", vilde give, hvorpaa han skulde have den øverste Kommando over Skibene paa Elb og Veser, men naar han blev forløst fra sidstnævnte Flod, skulde han overtage sit tidligere Hverv paa Elb. Senere paa Aaret skal han have ført en Eskadre i Farvandet om de danske Øer. De følgende Aar var han vistnok paa sin sædvanlige Station paa Elben, men i Apr. 1642 konvøjerer han med Rytteren, Delmenhorst, Nældebladet og De tre Løver de Skibe, som skulde hente det af Kongen i Spanien overladte Salt; fremmede (mod Spanien fjendtlige) Skibe maatte ikke taales i Konvøjen, og intet Skib af denne maatte sælges eller bortfragtes i Spanien. Kongen skrev 8. Jun.: "At de 4 Skibe, som have ladet i Hispanien Hann. Sehesteds Salt, saa vel ere ekspedieret, og de danske samme Steds vel ansete, det hører jeg gærne". K. J. G. kom hjem 6. Okt. Da han 17. Avg. 1643 faar Underretning om en Fange, der skulde slages i Jærn paa Bremerholm, er det

__________

1) Sj. Reg. 17, 495. 18, 82. 253. 259. 498. 528. 19, 72. Sj. Tegn. XXIII, 257. XXVI, 277. 288. Klæd. 1628. 30-33. 35.


232

tænkeligt, at han paa dette Tidspunkt har fungeret som Holmens Chef (Side 60). 1. Apr. 1644 afsejlede K. J. G. paa Norske Løve fra København til Elfsborg og Flækkerø og derfra til Listerdyb, hvor han deltog i Slaget 16. Maj. Paa Kolberghede var han 2den Eskadres Admiral paa Lindormen; 2. Jul. inspicerede han Skibenes og Mandskabets Tilstand efter Slaget; ogsaa i Kielerfjord var han til Stede og skulde i Følge Ordinansen af 13. Jul. staa som 3dje Træffen, hvis Fjenden vilde undsejle. I Slaget under Lolland fører han Oldenborg; det entres af 3 svenske Skibe, men han kaster sig i Søen med et Rundholt og opfiskes af Fjenden. I Krigsaarene fik han en "Forstrækning" paa sit Tilgodehavende hos Kongen paa ikke mindre end 1479 Dlr. Under Frederik III brugtes han endnu til Søs; havde 1649 400 Dlr. i Løn, var 1652 Admiral for en Flaade i Øresund; blev 25. Marts 1653 indkaldt til Flaaden at mælde sig hos Admiral K. Lindenov, hvorefter han var 6 Maaneder i Fart; 1657 fik "Admiral" K. J. G. l Maaneds Kostpenge. Han var fra 1640 forlenet med Jærestads Herred uden Afgift og fik det 1647 af synderlig Gunst og Naade for sin og sin Hustrus Livstid mod at gøre Afkald paa den ham skyldige Pension og paa den af ham i sidste Krig givne Forstrækning; 1633 var han til Stede ved Frk. Anne Katrines Jordefærd, 1634 ved Prinsens Bilager, 1647 ved Prinsens Ligfærd og 1660 ved Stændermødet i København. Han ejede (1644) en Have udenfor Østerport ved Sejlhuset og var gift med Anna Stensen 1).

211. 1624-(25). Niels Kruse blev 23. Jun. 1624 Løjtnant til Skibs (150 Dlr.) og forekommer ogsaa i Aaret 1625 2).

212. 1624-40. Tyge Kristensen antoges 12. Avg. 1624 som Skibsløjtnant (150 Dlr.). 1625 i Jan. befaledes han at affatte Inventarier over alle Orlogsskibenes Redskab m. m. og kommanderede dernæst i Sept. Gribben under Admiral J. Ulfeldt paa Elb. 1626 førte han Markatten fra 13. Apr. og

__________

1) Sj. Reg. 20, 72. 113. 21, 122. 297. Sj. Tegn. XXVIII, 73. 188. Klæd. 1642. 45-51. 55. 57. Slange 1102. D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark. Hübertz, Bornholm 559. Nyt hist. Tids. V, 178. Breve IV, 163. 189. 221. D. Saml. VI, 264. Bruun, Kolbergh. 34. 42. Erslev, Len II, 3. Sj. Tegn. XXV, 197. 286. Volf, Diar. 653. Holberg. Danmhist. III, 297. Kbh. Dipl. III, 354.

2) Sj. Reg. 17, 495. Klæd. 1624. 25.


233

indtil 7. Jan. 1627 paa Elben, foretog en Rejse til Lands fra og til denne Station, modtog 3. Avg. Befaling om, at det Krudt, der førtes igennem Strømmene af Hamborgere og Lybekkere, skulde fratages dem mod Anvisning paa Rentekamret; og fik endelig Godtgørelse for Vognleje fra Heiligenhafen til Glykstad, hvor Markatten laa, samt fra Nyborg, hvor Skibet blev oplagt, og til København. 28. Marts 1627 befaledes ham (ligesom P. Mund) at ligge med Mynden i Bælt; Togtet beregnedes fra 24. Marts til 19. Nov. 1628, 5. Feb. blev han Kaptejn (200 Dlr.) og førte 5. Jan.-10. Apr. (i Østersøen) Mynden, paa hvilken han efterlod nogen Proviant om Bord, som blev ham erstattet af Kongen, da han 12. Apr. traadte over paa Markatten, gik med dette Skib til København og derfra til Elben, hvor han blev til 26. Jul. 1629, idet han 2. og 24. Sept. 1628 tillige med "en anden dygtig Kaptejn" blev udvalgt til at fortøve ved de Skibe, Markatten, Nældebladet, Galejerne og Slupperne, der skulde overvintre paa Floden. 1630 førte han Lykkepotten fra 12. Apr.-9. Okt. I Maj beordredes han at holde Søen ved Sild og avisere Kongen om de andre Skibes Ankomst, som skulde dirigeres mod Hamborg; Landfogden i Ditmarsken havde at assistere ham med Levnetsmidler. En Ordre af 23. Jun. bød ham at give nogle Baade og Fiskegarn tilbage, som han havde frataget Fiskerne (paa Elben ?). I selve Aktionen mod Hamborg var han udnævnt til Lille Lykkepots Chef i H. Rosenkranses Eskadre. D. A. afkortedes ham 60 Dlr. som "forskudt imod Artiklerne" 1). 1631 var T. K. i Fart 21. Maj-13. Nov. I Maj udsendtes han med De tre Løver at føre den kgl. Sekretær Aksel Juel til Vlie i Holland; løb dernæst til Glykstad at tage nærmere Ordre og befaledes 18. Avg. at drage med samme Skib i Vester søen mod Fribyttere, saa længe Provianten strakte til. Men andre Ting forberedtes. S. D. tillodes det ham fra Den store Lykkepot, Postillionen, Den lille Ravn og Hummeren at udtage frivillige, der vilde drage med St. Anna under T. K.s Kommando til Ostindien; disse Skibes Besætninger skulde da kompletteres af Folk fra De tre Løver. Fra Mikkelsdag forhøjedes endvidere hans Løn til 300 Dlr. Hvis Turen

__________

1) Sj. Reg. 17, 508. 18, 82. 186. 264. 296. 498. Sj. Tegn. XXIII, 6. 224. XXIV, 60. 117. 151. 404. 405. 409. Klæd. 1626-28. 30, som dog lader ham 1630 føre Oldenborg.


234

med St. Anna for T. K.s Vedkommende er kommet i Stand, kan den ikke være begyndt før 13. Nov. 1631; det maa da ogsaa anses for en Hukommelsesfejl, naar T. K. 7. Maj 1632 bestemmes til at være Admiral H. Vinds Flagkaptejn paa Lindormen i Vestersøen; og den ostindiske Rejse maa alt være endt i Slutningen af 1633, thi i Feb. 1634 paatænkes en ny Udrustning af St. Anna til Ostindien og senere paa Aaret laa T. K. selv paa Strømmen i Paradering ved Prinsens Bilager, og hvervede Skibsfolk en Maaneds Tid. I 1635 var T. K. i Fart fra 11. Maj, medens Togtet først endtes 4. Jul. 1636. Det var sikkert paa Elben, han fungerede, siden han (1636) skulde overlade den hollandske Resident Karl von Krakov et Skib Fortuna, som var sendt med Ladning fra København og lossede "der paa Fæstningen" (Glykstad) 1). 1637 kom han atter (?) til Ostindien. 11. Feb. skulde Rigsadmiralen tilsige T. K. at rette sig efter at være Kaptejn paa Kristianshavn, der skulde til Ostindien; 12. Feb. befaledes Bevindthebberne at fatte og forfærdige Instruktion for T. K., og 14. Feb. fik Kristianshavn Søpas. T. K. tilstedes der paa Rejsen 100 slette Dlr. i Maanedsløn, hvoraf hans Hustru under hans Fraværelse efter Haanden maatte hæve et Forskud paa ialt 300 Dlr. Rejsen blev da hurtigt fuldendt, thi allerede 10. Nov. 1638 begynder T. K. atter at hæve Kostpenge (indtil 20. Jul. 1639), og Kristianshavn udsendes atter til Ostindien i Nov. 1639. S. A. var T. K. endvidere i Søen 11. Sept.-3. Dec.; 26. Sept. udbetaltes der ham nemlig 100 Dlr. til Indkøb af Viktualier til Brug for Hertuginde Hedvig af Pommern, som han skulde overføre til Pommern paa De to Løver. 6. Maj 1640 forløvedes han, og 1642 udgav han sin Bog Ars navigationis, som senere vil blive omtalt. 1632 fik han uden Afgift, Fæste, Ægt eller Arbejde den halve Del af Kundbygaard i Vordingborg Len, og det tillodes ham at udminde Bonden paa den anden halve Gaard, hvis han vilde lade sig bevæge dertil. Gaarden maatte han beholde paa Livstid, hvis han forblev i Skibstjenesten og forholdt sig efter sin Bestalling; men 1642 tillodes det ham dog, uagtet han var afskediget af Tjenesten, at beholde Gaarden

__________

1) Sj. Reg. 18, 583. 593. 19, 17. 20. Sj. Tegn. XXVI, 94. Klæd. 1631. 34. 36.


235

mod aarlig Afgift efter Jordebogen. 1637 fik han og Hustru Ventebrev paa Kongetienden af Hammers Sogn og Kirketienden af Kastrup Sogn efter Ejler Jakobsen, Borgmester i Vordingborg, hans Død 1).

213. (1624). Mogens Mogensen Handingmand. Levnetsløb 197.

214. (1624)-28. Kristoffer Muat (Mouat, Movat, Mot) til Evet, Søn af Anders M. og Else Rustung, forekommer 1624 som Kaptejn (200 Dlr.). Det næste Aar (1625) laa han i Apr. med Markatten i Bælt og 12. Jul. paa Strømmen for Lybek, men det bebrejdedes ham, at han her besværede fremmede Skibe, videre end som billigt var, hvorfor det blev ham paabudt at behandle dem med Diskretion; og i Sept. var han med samme Skib paa Elben og under Admiral J. Ulfeldt. 1626 førte han Gabriel indtil 17. Avg. (ved Glykstad) og derpaa Postillionen 18. Avg. 1626-9. Jan. 1627. Med Skibet sejlede han til Nyborg og oplagde det der; men i denne By skal han paa Skibsbroen uden nogen Aarsag med Hug og Slag have overfaldet Thomis Brun, Borger der i Byen, med en Stok og siden med en dragen Degen hannem søgt. Herom maatte K. M. indgive en skriftlig Erklæring i Kancelliet. 1627, 11. Apr.-31. Okt. kommanderede han Nældebladet under Admiral H. Vind paa Veser og udtog derpaa et stort Antal (900) Baadsmænd i Bergenhus og Trondhjem Len. I Flaadelisten 1628 var han bestemt til at føre Spes paa Elben, men 1. Jun. fik han Instruktion om at gaa med Patientia til Teksel i Holland med Folk og Gods, der at losse; paa Elben forene sig med H. Vind, som havde begæret Hjælp mod Hollænderne; blive der, til Provianten slap op, og derpaa begive sig til Øresund. 8. Sept. 1628 afgik han ved Døden, vistnok paa Elben; Lønnen, der 1628 var forhøjet til 300 Dlr., udbetaltes til H. Vind 2).

__________

1) Sj. Tegn. XXVI, 144. 257. XXVII, 293. Sj. Reg. 19, 34. 476. 490. Klæd. 1639. Pakke ang. Kristianshavns Rejser i Geh. Ark. Breve II, 241. III, 349. Schlegel, Saml I, 4, 169. Se Kap. IV, H, 2.

2) Sj. Reg. 18, 34. 82. 187. 323. Sj. Tegn. XXIII, 77. 266. XXIV, 86. Klæd. 1624-28. N. Saml. 4to VI, 244. N. Rigsr. V, 640.


236

215. (1624). Kristoffer Vind fik 1624 Kostpenge for 2 Maaneder (som Skibsofficer ?). "Velbyrdig K. V." ejede 1636 en slet øde og ubebygget Grund paa Kristianshavn 1).

__________



<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn aug 29 12:50:19 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top