eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel III C

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

174

C.

Skibsofficerer,

tagne i Tjeneste i Aarene 1610-12.

119. (1610)-(12). Jakob Klavsen (Mylting) havde været Kong Kristian IV's Livdreng, men Kongen gjorde ham i 1610 værgagtig og forærede ham for hans forrige Tjeneste 100 Dlr. 30. Maj udsejlede J. K. som Løjtnant paa Enhjørningen og fik 29. Sept. Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). I Dec. beskyldes en J. K. for skelmisk og mørderig at have dræbt


175

Johan Adriansen og maa rømme for at undgaa Paagribelse. Det er tvivlsomt, om dette angaar vor J. K., men hvis saa er, maa Sagen snart efter være blevet klaret, siden J. K. allerede i Feb. 1611 befales at komme inden 1. Marts til København uden al Forsømmelse, for at gøre Tjeneste paa Flaaden. I Begyndelsen af 1612 udtog han Baadsfolk paa Fyn og Langeland og fik 19. Marts Søpas paa Rafael for under J. Daa at operere mod Elfsborg 1).

120. (1610). Gert Villemsen, der maaske kun var Skipper, nævnes som J. Daas Løjtnant paa Rafael, der 30. Maj 1610 udsejlede under M. Ulfeldt til Østersøen 2).

121. (1610). Niels Valler var 30. Maj 1610 M. Galdes Løjtrant paa Krokodil i Østersøen, men ellers vel kun Skipper 2).

122. (1610)-(14). Enevold Kruse til Tulsted udsejlede 30. Maj 1610 til Østersøen som P. Kjeldsens Løjtnant paa Juppiter, hvorefter han 29. Sept. fik Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). 9. Sept. 1614 var han Jørgen Lunges Løjtnant paa Elfsborg og fik derpaa Tilladelse til at forsøge sig i Landet Jülich; i Apr. 1615 forordnes hans Afløser. 1619, 6. Marts fik E. K. paa ny Bestilling for Skibskaptejn med samme Løn som tidligere, og 7. Maj udstedtes Søpas for ham paa Gabriel til at krydse under Admiral H. Vind i Vestersøen; næste Aar var han atter i samme Fart som Admiral over Hektor og Heringnæs. Efter at han i Jan. 1622 havde udtaget 40 Skibsfolk i Jylland, udskikkedes han 1. Maj atter med Hektor paa det islandske og færøiske Farvand at holde Strømmene rene. I Okt. 1623 instrueredes han til paa Rafael og med Nældebladet og Fides at gaa som Admiral paa en spansk Rejse. Han skulde konvøjere Handelsskibe fra Flækkerø til Højden af Spanien og omgaas de spanske Officerer, han traf paa, med Diskretion; lade en af sine medhavende Skibskaptejner indløbe til Lissabon og overlevere en kgl. Skrivelse til "vice-re" og ved sin bedst muligste Flid det derhen forarbejde, at de af Kongens Undersaatters Folk og Skibe, som kunde være blevne anholdte i Arrest i Portugal, maatte løslades; og ellers være Kongens der handlende Undersaatter udi alle Maader behjælpelig. 7. Jun. 1624 be-

__________

1) Breve I, 33. D. Mag. I, 115. Sj. Reg. 15, 310. 414. 422. Sj. Tegn. XX, 358. 367. Se Levnetsløb 130.

2) D. Mag. I, 115.


176

fales det ham at komme straks til København og ved Dag og Nat holde Vagt paa det Skib, ham var tilforordnet. Efter 1624 forekommer han ikke i Regnskaberne. 23. Okt. d. A. lægges han i Slotsloven paa Visborg og var der til næste Foraar. 6. Marts 1625 fik han Gods i Jærestad Herred til Len som Øverste over det skaanske Regiment. 6. Apr. 1626 blev han Oberstløjtnant over 10 Kompagnier dansk Musketteri og Løjtnant over "vort Artolorie", men i den tyske Krig fandt han sin Bane 1626; en tysk Ritmester og en Trompeter sendtes til Fjendens Lejr at høre, om E. K. var i Live 1).

123. (I610)-(12). Peter Jakobsen var Kaptejn paa Makrelen (Maj 1610) i M. Ulfeldts Østersøeskadre og opnaaede 29. Sept. Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). Dernæst træffe vi ham 1611 paa Turtelduen i J. Daas Eskadre for Elfsborg. 1612 fik han 1. Apr. Søpas paa St. Peter, et lidet svensk Skib, under Admiral J. Beck i Østersøen og deltog senere i Affæren ved Travemynde under G. Kruse, som sendte ham imod de der liggende lybske Skibe for at rekognoscere. Han steg i en Baad, men Fjenden skød et Stykke af efter ham, saa at Kuglen tog straks ved Baaden. Dermed lod den modige Mand sig intet mærke, men drog alt bedre frem, og først, da en ny Kugle kom saa nær, at Vandet slog ind i Baaden til ham, vendte han tilbage 2).

124. (1610). Peter Hundredmark afsejlede 30. Maj 1610 til Østersøen som Viceadmiral H. Daas Løjtnant paa St. Anna. 1611 deltog han i Kalmarkrigen til Lands som Fører af et Kompagni i Kongens eget Regiment og døde 16. Avg. af "den nye Syge". P. H. til Gerdrup, Søn af Klavs H. og Dorte Daa, havde 1607-11 været Kancelliherremand 3).

125. (1610). Kornelius Hansen var 30. Maj 1610 M. Bagges Løjtnant paa Jonas og af gik da til Østersøen. Har han været Søofficer ? 4)

__________

1) Sj. Reg. 15, 310. 16, 383. 430. 17, 42. 213. 279. 391. 18, 90. Sj. Tegn. XXII, 314. 377. 405. Klæd. Slange v. Schl. II, 229. D. Mag. I, 115. 3 R. IV, 257. Erslev, Len II, 46. D. Kong. Hist. Nr. 95 DDg 23. Reg. Geh. Ark. N. Saml. 4to I, 387. N. Rigsr. IV, 557.

2) D. Mag. I, 115. 4 R. V, 285. Rothe II, 536. Sj. Reg. 15, 296. 310. 425.

3) D. Mag. I, 114. Ny d. Mag. II, 34. 124. Sj. Tegn XX, 380. Rentek. 1872, 160. Breve I, 66. Rørdam, Monum. 2 R. II, 707.

4) D. Mag. I, 115.


177

126. (1610). Morits Galde fik 26. Maj 1610 Pas som Kaptejn paa Krokodillen og afsejlede 30. Maj til Østersøen under M. Ulfeldt. Han var Søn af Oluf Galde til Tomb og Egebjerg og Dorte Moritsdatter Skovgaard, havde studeret 1594 i Leyden, været 1608-11 Hofjunker og var 1611 Kaptajn over 309 Mand Fodfolk 1).

127. (1610)-(30). Gabriel Kruse til Tulsted og Hjulebjerg optræder første Gang i Marinens Tjeneste i Maj 1610, da han var H. S. de Langes Løjtnant paa Markatten i Østersøen under Admiral M. Ulfeldt; senere paa Aaret synes han at have haft selvstændig Kommando og 29. Sept. fik han Kaptejns Bestilling. 1611 befaledes han at være uden al Forsømmelse i København 1. Marts og fik 10. Marts en Memorial, hvorefter han havde sig at rette som Chef paa Markatten, der tilligemed Pønitens skulde konvøjere 2 Munitionsskuder til Kristianopel og dernæst krydse mellem Tyskland og Sverig for at hindre Tilførsel. Senere deltog han i Krigsoperationerne i Kalmar Sund og forflyttedes dernæst til J. Daas Flaadeafdeling og skal som næstkommanderende have deltaget i dette Aars Hovedangreb paa den svenske Flaade i Elfsborg Havn. 1612 udtog han Baadsmænd i Nørrejylland ved Vestersøen og fik 14. Maj Pas paa Argorosa og med Gabriel og Trost at operere i Østersøen, men hvad han indtil Avg. har udrettet, er ubekændt. Fra dette Tidspunkt at regne haves derimod en Beretning af ham selv om Krigsbegivenhederne Aaret ud. Efter at han med Kongen og Rigsadmiralen havde været i Stokholms Skærgaard at indeslutte den svenske Flaade, forordineredes han at træde fra Argorosa over paa Rafael for med 8 andre, mindre Skibe at holde Søen indtil Vinteren og hindre Tilførsel til Sverig. Et Brev fra Rigsadmiralen gav Anvisning paa 24 lybske Skibe, der vilde løbe fra Travemynde til Sverig. Efter afholdt Krigsraad gjorde G. K. Sejl til Travemynde og rekognoscerede Fjenden, der hilste ham med adskillige Kugler. G. K. vilde vise Modstanderne, at "Genslag var ikke aflagt", men de lybske oppebiede ikke Angrebet, kappede Anker og satte Skibene paa Grund, hvor de danske, selv med de mindste Skibe, ikke kunde

__________

1) Sj. Reg. 15, 296. D. Mag. I, 115. N. Saml. 4to I, 391. Pers. Tids. III, 62. II, 107. Rentek 1872, 141. Ny d. Mag. II, 22. 124. Rørdam, Monum. 2 R. II, 679. 700. 713.


178

naa dem. Derfor bortfjernede G. K. sig fra Reden for at observere Fjenden i Afstand, hvis han vilde løbe ud. Men da indtraf G. Lindenov paa Viktor, overtog Overanførselen og bragte et Forlig i Stand. Efter at være vendt nogen Tid tilbage til Hovedstaden, krydsede G. K. omtrent 3 Uger mellem Øland og Gulland og oplagde derpaa Skibene. Affæren ved Travemynde 6. Okt. 1612 fandtes afbildet paa Tapeterne paa Kronborg af Karl van Mandern 1). 1614 i Maj skulde G. K. med Mandskab begive sig til Stør, hjælpe et dér nybygget Skib ud af Dæmningen og tiltakle det; var det for rankt, skulde noget af dets Skyts lægges i Lasten; de fornødne Styrmænd maatte han antage i Hamborg. 1615, 21. Maj udsendtes han med Leoparden, Enhjørningen, Juppiter og 2 smaa Pinker at begive sig til det grønlandske Farvand mellem 78. eller 79. og 82. Grad; de, som dér fiskede uden Pas, skulde tvinges til at betale en klækkelig Told. Han skal have anholdt 3 Skibe og efter Hjemkomsten aflagt Beretning; af det ved J. Daa og G. K. i disse Farvande vundne Bytte fik G. K. og hans Mandskab en Tredjedel. 1617 i Foraaret laa G. K. som Admiral i Sundet for at iagttage nogle svenske Orlogsskibe, som havde faaet Tilladelse til at passere Øresund. 1620 laa Rafael og Nældebladet paa Elben; men 27. Jul. blev G. K. med Spes sendt dertil, at rette sig efter den forrige Admiral E. Urnes Instruktion (Levnetsløb 95). 1622 i Jul. og Avg. var G. K. som Chef paa St. Anna med Kongen paa Rejsen til Bergen. 1624 træffe vi ham 16. Maj i København til Hertug Ulriks Jordefærd, 7. Jun. kommanderedes han til straks Dag og Nat at holde Vagt paa det ham tilforordnede Skib, og førte (i Sept) som Admiral Kongen til Gulland og Bornholm. 29. Apr. 1625 fik han Barselbrev, at møde paa Kronborg til Kongens Søns Daab, at gøre sig lystig med flere Kongens gode Mænd 2). - 8. Maj 1627 modtog G. K. Instruktion som Admiral for Kongens Flaade paa Elben, hvor han kommanderede 4 Skibe og 24. Maj besøgte Jørgen Brahe, som da var i Glykstad; 4. Jun, skulde han krydse mellem Elben og Norge for at holde Strømmene rene (vistnok sammen med H. Vind og engelske og hollandske

__________

1) Sj. Tegn. XX, 367. Sj. Reg. 15, 310. 328. 414. 446. Topogr. Saml. Kronborg Nr. 26. Reg. Geh. Ark.

2) Sj. Reg. 16, 56. 118. 174. 17, 69. Sj. Tegn. XXII, 368. 377. XXIII, 44. 1625-26 synes G. K. ikke at have været til Søs.


179

Krigsskibe). Men "K. Maj. skrev selv siden at begive sig paa Elben igen", og 28. Jun. fik G. K. da Instruktion om at gaa til Østersøen, hvor Udliggeren for Travemynde aviseredes om hans Ankomst; G. K. skulde til Østersøen medtage de to Skibe, der laa paa Ejderen; 29. Jun. fik han yderlig Instruktion. I Begyndelsen af Jul. er han da ved de pommerske Kyster for at hindre Tilførsel, og 7. Avg. faar han en Memorial om sin Opgave dér; det galdt at hindre Troppetransporter uden at skade den fredelige Søhandel. 23. Avg. skulde han samle sine til Blokade under Pommern spredte Skibe, forene med dem H. Vinds Eskadre og derpaa holde det gaaende udenfor Rostok, Lybek og Vismar for at hindre alt fjendtligt Indfald i Holsten og skaffe Kundskab om al Fjendens Krigsudrustning. Nogle Geværer, som G. K. havde interciperet, blev først bestemte til Hærens Fornødenhed i Tyskland, men dernæst sendte til København. 25. Sept. fik G. K. Løfte af Regeringsraadet om at blive forstærket med Justitia og senere med Viktor og Postillionen; 28. Sept. transporterede han Fodfolk til Aarhus og Aalborg og forsynede dem med Proviant. 2.-3. Okt. kaldes han Admiral paa Flaaden paa Reden for Lybek, hvor han bemyndiges til at frigive nogle dér anholdte lybske Skibe, - da Lybek nu havde sluttet sig til Protestanterne, - men advares mod at lade indsmuglede Kanoner passere. Endelig faar han 12. Okt. Besked om, at der bliver tildelt ham Soldater af Oberst Markvard Ranzovs Afdeling, til at bruge paa Orlogsskibene. De mange kgl. Skrivelser til G. K. dette Aar antyde, hvor vigtigt det af ham i Østersøen overtagne Hverv var 1). - 1628, 24. Apr. beordres G. K., - der oprindelig synes bestemt til at føre Argo, - til Admiral for den Flaade, der skulde til Lybek, nemlig Viktor, Flensborg, Havhesten og Hummeren. Nogle fjendtlige Skibe, som ved Travemynde tog Stykker ind, skulde han erobre. Efter under Kongens Anførsel at have taget Del i Ekspeditionen mod Volgast etc., udnævnes han 15. Sept. til Admiral over Skibene i Østersøen; han skulde tage et Kompagni Soldater om Bord og holde Kurs udenfor Vismar, Rostok, Nydyb osv.; henad Vinteren skulde en Del af Skibene indlægges i Nakskov. Men 28. Okt. fik han Befaling

__________

1) Sj. Tegn. XXIII, 322. 330. 371. 380. 390. 391. 392. Sj. Reg. 18, 196. 200. 210.


180

til at sejle til Stralsund med Havhesten, (hvorpaa han var Kaptejn 27. Sept.-3. Nov.), et andet Orlogsskib og en Galej, saa snart han erfor, at Henrik Holk begav sig samme Steds hen; G. K. skulde hjælpe at erobre denne Plads, men fik udtrykkelig Paalæg om at holde Sagen hemmelig, og han kom maaske slet ikke af Sted. Thi eftersom Kongen fornam, Fjenden adskillige præparatoria med Skibsudrustning at have under Hænderne, befaledes G. K., allerede 17. Nov. at begive sig med Rafael, Flensborg og Mynden (og tillige 4 Skibe under H. Vind) i Østersøen, efter at have samlet sig ved Nakskov Albue som Rendez-vous. Begge Admiraler skulde skiftes hver anden Dag til at føre Lanternen og anføre hele Flaaden, der skulde holdes sammen og iagttage Fjenden ved Rostok, Vismar og Neustadt; Skibe fra disse Steder uden Pas skulde anholdes. 11. Dec. befaledes Hummeren og flere Skibe at støde til G. K. og underlægge sig hans Kommando. Paa dette G. K.s Vintertog, der varede til 22. Dec. havde Mandskabet faaet en Ekstraration af spansk Vin 1). - 1629 var G. K. i Søen 21. Marts-2. Maj paa Viktor og havde Lindormen og i det mindste et Skib til under sig, men det var H. Vind, der havde Overkommandoen (under Kongen selv), i Østersøen, og det var H. Vind, der (i Maj) skulde paatale, at to Officerer ikke havde efterkommet G. K.s Ordre. Freden afsluttedes i Maj, og G. K. blev ikke udkommanderet mere i dette Aar. 4. Maj 1630 udnævnes G. K. til Admiral over Skibene paa Elben (maaske Spes og Lindormen); han havde nærmere Ordre at afvente. Hamborgerne, der vare fjendtligsindede (Side 15), havde optaget eller forlagt Søtønderne paa Floden, saa at G. K. 10. Maj maatte befales at tage Fiskere med sig, som kunde vise ham den rette Kaas; og 13. Maj beordres han at lægge sig med sin Flaade ud for Glykstad og attakere forbisejlende Hamborgere, blive dem mægtig eller skyde dem i Grund. 5. Jun. finde vi ham i Listerdyb, som allerede 4. Maj var udset til Samlingssted for de Skibe, der skulde komme ham til Undsætning; herfra skulde hele Flaaden begive sig tilbage paa Station. Derom skrev Kongen egenhændigt: "Du skal med Flaaden sætte her under Fæstningen, saa nær som det til Gavns ske kan; naar Flaaden sætter, da skal af

__________

1) Sj. Reg. 18, 302. 335, 354. 371. Sj. Tegn. XXIV, 168. 186. Klæd. 1628.


181

Oldenborg og Lindormen fyres 6 Stykker og paa de andre Skibe hver trej Stykker". 27. Jul. blev G. K. Viceadmiral-General i 2den Eskadre paa Oldenborg i den store Flaade, som samledes mod Hamborgerne. Efter det heldige Angreb beordredes Oldenborg hjem 8. Sept.; en Del Stykker fra Skibet bleve afgivne til Glykstads Fæstningsværker. Dette Aar var G. K. til Søs 3. Maj-9. Okt., og dermed ender hans Virksomhed til Orlogs 1). - 1631 var han til Dronning Sofias Bisættelse, 1632 mødte han i egen Person nogle russiske Gesandter med Folk og Heste; 1634 var han indbudt til Prinsens Bilager. Han var gift med Agnete Tot og med Karen Lykke og døde 1647; 20. Nov. fik hans Søn Erik K. 3 store Dyr og 2 Raadyr af de kgl. Vildtbaner for Betaling til Faderens Begravelse. Lensmand var han efter Haanden over Stavanger, Gladsakse, Landskrone, Roskildegaard og Mariager Len; han har da "flyttet saa tit i faa Aar". Som Lensmand i Norge huggede han 1616 Skibstømmer til en Galej, der skulde bygges i hans Len, og hvortil Skabelun og Mester opsendtes; de hans Len paabudte Skyttebaade vare efter faa Aars Forløb saa fordærvede af Orme og Maddiker, at nye maatte bygges. 1630 udlagde han 1000 Dlr. i Ostindisk Kompagni, som da skulde afsende 2 Skibe; 1625 ejede han 247 Tdr. Hartkorn 2).

128. (1610). Henning Bille var Søn af Jens B. og Karen Rønnov og fødtes 7. Apr. 1575; han opdroges sammen med den unge Konge, som f. Eks. 1584 tilskriver ham angaaende deres fælles Studier af Terents. Efter at H. B. havde været udenlands, gjordes han 29. Jul. 1595 værgagtig af Kongen paa Københavns Slot; 1596 i Feb. var han indbudt til Bryllup i Kolding, og næste Aar stod hans eget med Sofie Munk. 1610 var han K. Mandyvels Løjtnant paa Justitia i Østersøen. 1619 havde Abelone Ibsdatter i Aalborg tiltænkt en vis Ejler Simonsen en Ulykke, som Djævlen Raggi skulde bringe over ham; men uheldigvis mødte Raggi H. B.s Barn paa en Svalegang, hvorfor Ulykken kom over Barnet, som faldt ned ad Trappen. Abelone

__________

1) Sj. Tegn. XXIV, 276. 404. 405. 407. Sj. Reg. 18, 491. 498. Klæd. 1628. 30.

2) D. Mag. I, 115. 4 R. V, 280. VI, 132. 5 R. I, 164. Graah 110. Slange v Schl. II, 64. 229. N. Mag. II, 187. V. Simonsen, J. Brahe 46. Breve (Molbech) I, 433. Sj. Tegn. XXIV, 433. 586, XXV, 34. 286. XXIX, 285. N. Rigsr. IV, 600. V, 65. VIII, 524.


182

blev da ogsaa rettet derfor udenfor Byen. H. B. til Vrejlevkloster omtales død 1634 1).

129. (1610)-(31). Peter Kjeldsen, Kaptejn paa Juppiter, fik 26. Maj 1610 Artikler og Pas at sejle til Østersøen under Admiral M. Ulfeldt og blev 29. Sept. Skibskaptejn (200 Dlr.). Feb. 1611 udskrev P. K. Baadsmænd i Jylland, ved hvilken Lejlighed han i Ribe fik af Borgmester og Raad en Gave af 10 Dlr. "til Formilding paa Baadsmænd, som han udtog", uagtet han skulde bekomme saa mange som muligt. Først 1620 genfindes han atter i Apr. som Chef paa Markatten i Vestersøen; 1621 skulde han, der fra Avg. havde været i Øresund under Admiral St. Villumsen, derpaa begive sig udi Bælt efter sin forrige Instruktion; 1622 udtager han Baadsmænd paa Sjæland, Møn, Lolland og Falster og er senere, i Marts, Kaptejn paa Havhesten under Admiral H. Vind i Vestersøen; 1623 i Marts forordnes han atter til at være Udligger i Bælt. 1625 (Sept.) findes han paa Veserstrømmen førende Nassov i J. Munks Eskadre; men da senere Skibene bleve oplagte der og ikke befandtes at være sikre paa det valgte Sted, fik P. K. Befaling (i Dec.) til at lægge dem i en sikker Havn "paa den anden Side" (af Veser). I Følge Befalinger af Feb. 1626 skulde han lægge Rorsjagter med Basser og Musketter for "Munden", hvilke han skulde lade kommandere af "en dygtig Karl, som Kommendo kunde have"; Baadene skulde holde det gaaendes op og ned, saa at ingen Proviant blev indført i Grevskabet Oldenburg uden greveligt Pas. 1627 førte P. K. Postillionen 19. Maj-26. Sept.; i Avg. 1630 fik han Pas paa Fordringskab fra Flækkerø til Danmark, og 1631 var han Kaptejn paa Den forgyldte Løve (1.-26. Avg.). - Det er vel ham, som før 1610 var Skipper. I saa Fald førte han 1596 B. Trolles Skib Den sorte Hund til Nordland; 13. Marts 1604 fik "vor Skipper P. K." en Memorial, hvorledes han sig paa Rejsen til Riga skulde forholde (paa svenske Strømme lade Top falde for Svenskerne osv.). 1605 var han om Bord paa Røde Løve som Styrmand paa Grønlandsrejsen; medens den

__________

1) Hofman III, 323. Rørdam, Lyskander 26. D. Saml. 2 R. V, 67. Nyt hist. Tids. III, 257. 281. Fyn. Saml. VI, 401. 414. 425. D. Mag. I, 115. Ny d. Mag. I, 383. 387. Sj. Tegn, XVIII, 472. XXV, 350


183

engelske Styrmand J. Hall, der var af en anden Mening om Kursen til Grønland end P. K., ikke roste denne, omtalte de danske med Stolthed, at "de havde en dansker Styrismand god, var frisk og snild i Mund og Mod; den Kaas vilde han vel friste". 1609 skulde Skipper P. K.s Bislag vesten for Nikolaj Kirkegaard og hans Skarnbod og Kælderhalse i Kirkestræde enten flyttes eller afskaffes. En Stifsøn (Søren K.) gjorde ham ingen Ære. - Der nævnes ogsaa 1621-1629 en Styrmand P. K. med 150 Dlr.s Løn; er han en anden Person end Skibskaptejnen ? 1)

130. (1610). Jakob Klavsen de Val var Søn af Kristian IV's Herold Klavs de Val. 3. Avg. 1610 udsejlede Lindormen til Østersøen med Klavs de V.s Søn som Fører; J. d. V. havde 25. Jul. faaet Søpas paa dette Skib. 1609 nævnes "Skipper" J. K.s Ejendom i Stenboderne; senere træffes han som Koffardiskipper; saaledes udfærdigedes paa Klavs de V.s Efterleverskes Anfordring 1613 Pas til Nordland paa Den røde Rose, som J. K. var Skipper paa; og 1614 var han Skipper paa Hjorten paa samme Fart. Hans Enke Karen nævnes 1633. Han kan let forveksles med J. K. Mylting (Levnetsløb 119); det var maaske J. K. d. V., som myrdede Johan Adriansen 2).

131. (1610)-(11). Johan (Jon) Petersen Dalpil fik 25. Jul. 1610 Søpas paa Turtelduen under Admiral G. Lindenov i Østersøen. 1. Marts 1611 bestilles han for en Kaptejn til Lands og Vands (200 Dlr.), blev 6. Marts sat til Kaptejn paa Den forlorne Søn og deltog i Elfsborgs Blokade under J. Daa; under Baadangrebet 27. Nov. førte han 2den Baad. J. P. ejede Gaarden Strøm i Baahus Len, var Søn af Peter Jensen D. og Eline Asbjørnsdatter og nævnes endnu i Live 1639 3).

132. (1610)-(12). Jakob (Joakim) Beck var Søn af Lave B. og Kirsten Hvitfeldt, studerede 1580 i Vittenberg,

__________

1) Sj. Reg. 15, 296. 310. 325. 17, 41. 170. 196. 213. 236. 338. 18, 508. Sj. Tegn. XXIII, 132. 141. XIX, 467. Klæd. 1627. 31. D. Mag. I, 115. Secher, Rettert. II, 76. Kinch, Ribe II, 719. Garde, Efterr. I, 97. N. Rigsr. III, 407. Grønl. hist. M. III, 673. Kbh. Dipl. III, 554. Klæd. 1621-29. Levnetsløb 162.

2) D. Mag. I, 116. 273. 318. Sj. Reg. 15, 301. Sj. Tegn. XX, 358. N. Rigsr. IV, 486. 521. Kbh. Dipl. VI, 229. II, 561. 3) Sj. Reg. 15, 301. 327. 328. Rothe II, 538. N. Rigsr. V, 22. N. Saml. 4to I, 380.


184

tjente 1592-98 som Hofjunker og 1597-1602 i Danske Kancelli. At han deltog 1596 i Kroningsturneringerne, udviser Drikkebægeret paa Rosenborg. 1597 var han i Kongens Følge paa Rejserne til Gulland, Bornholm og Tyskland. 25. Jul. 1610 fik han som Underadmiral paa Arkarosa Søpas til Østersøen i Admiral G. Lindenovs Flaadeafdeling; skulde uden al Forsømmelse være i København 1. Marts 1611 og modtog 1. Apr. 1612 Pas og Instruktion som Søadmiral paa Sejlads udi Østersøen paa Den lybske David og med Juppiter, Markatten og St. Peter; han skulde først anløbe Kalmar, krydse ved Øland og ødelægge alle Baade dér, hvorpaa der skulde gøres Togt paa den tyske Side. - Han skrives til Beldringe, Som han med Fordel bortmageskiftede mod Gladsakse; hans Bryllup med Helle Marsvin Jørgensdatter var 1608 fejret more militari; selv døde han 1625. Følgende Len vare ham tildelte: Varberg, Helnekirke, Frosteherred og Arnsborg paa Øsel 1).

133. (1610)-(18). Sigvard Gabrielsen Akeleje var Søn af Gabriel Knudsen, og Helvad Jakobsdatter Sparre. 13. Nov. 1609 blev han antaget som Adelsburs paa Kronborg under K. Miltnitz med Pension som de andre Adelsburser, men Marinen blev dog hans egentlige Virkefelt, og 3. Avg. 1610 førte han Norske Drage i Østersøen under G. Lindenovs Overkommando; Søpasset var udfærdiget 25. Jul.; samme Aars 29. Sept. fik han Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). Efter at han i Jan. 1612 havde udtaget et stort Antal Baads- og Tømmermænd i Bergen og Stavanger Len, var han til Søs i Østersøen og deltog under G. Kruse i Travemynde-Affæren, hvori han befaledes at entre de lybske Skibe; men hans og de andre danske Skibe stak for dybt og maatte vige af. 1614 udtog han Skibsfolk i Nørrejylland langs Vestersøen, var i Apr. 1616 under J. Daa i Vestersøen med Leoparden og udtog i Feb. 1618 igen Baadsmænd, men i Bratsberg, Nedenæs og Agershus Len 2). - Nu hengaar der nogle Aar, hvori han ikke synes at have tjent i Marinen, og først 1627 var han atter til Søs med K. Maj.s Skibe (15. Sept.-1. Okt.). 1628, 4. Jan. befaledes han snarest

__________

1) Sj. Reg. 15, 301. 425. Sj. Tegn. XX, 367. Rentek. 1872, 136. 160. Broek, Old. Kgsl. 19. Slange v. Schl. I, 258. D. Mag. I, 115. 4 R. IV, 16. Erslev, Len II, 8. 47. 1. 11, Adelsaarbog.

2) Sj. Tegn. XX, 296. Sj. Reg. 15, 301. 310. 16, 23. 177. 309.


185

at begive sig fra Norge til København med alle norske Galejer fra Lenene paa denne Side Lindesnæs, tagende ingen Forsømmelse, anseendes, største Magt derpaa liggendes var; og da han (dog med et vistnok mindre Antal Skyttebaade) var ankommen til Hovedstaden, fik han 27. Maj Instruktion til, med Argo at gaa til Varnemynde og drive den Pram fra Indløbet, der skulde hindre Løbets Forsænkning; han skulde blokere Indløbet og især paase, at han ikke overraskedes af Fjenden. I Flaadelisten af 1628 nævnes han i øvrigt som Chef paa Rekompens; han var til Søs 29. Maj-25. Jun. og 12. Jul.-28. Avg. Samme Aar bestilles han for en Kaptejn til Skibs (200 Dlr.) fra Paaske (eller 16. Dec. ?) at regne. Fra 1629 skulde han hav« Indseende med Galejerne fra Lenene, sønden for Stavanger Len; de skulde føres til Kristiania og synes af ham 2 Gange om Aaret 1). - Efter nogle Aars Ophold i Norge, under hvilket han gentagne Gange laa i Slotsloven paa Baahus, træffe vi ham til Søs med K. Maj.s Skibe 26. Avg.-1. Okt. 1634; 1635 hvervede han Skibsfolk en Maaned; 1637 blev han tilsagt til straks, saa snart Vandet blev "obet", at begive sig til København, dér Kongens videre Vilje at erfare; men herom er ingen Kundskab naat til os. 29. Apr. 1638 fik S. G. Instruktion om at begive sig til Østersøen som Admiral over Lindormen og 3 andre Skibe; Togtet galdt Rostok, hvor de svenskes Licensopkrævning til Vands og de kejserliges Toldopkrævning hos Skibe mellem Rostok og Danmark skulde hindres. Hvis den kejserlige Kommandant i Skansen ved Varnemynde protesterede, skulde S. G. svare, at den tyske Krig ikke vedkom den danske Krone, Og at slig Opkrævning ikke kunde taales længere. Om alt forefaldende skulde Statholderen i København aviseres. Men da Skansen ikke kunde holdes længere imod de svenske, sendtes de kejserlige alligevel i Slutning af Okt. under dansk Konvøj til den lybske Kyst; dog synes S. G. selv kun at have været i Søen 9. Maj-20. Jun. - 1639 sendtes han 14. Maj med Rafael til Vlie for under Skin af at ville konvøjere Skibe til Norge at erfare, hvad de hollandske Skibes Udrustning havde at betyde, hvorpaa han straks skulde begive sig tilbage med Besked. 19. Jun. forbedredes hans Løn til 300 Dlr. 1640 udskrev han om Vinteren et stort Antal Skibsfolk i Agershus

__________

1) Klæd. 1628. 30. Sj. Reg. 18, 372.


186

og andre norske Len og førte dem i egen Person med første aabent Vande til Holmen. 7. Maj bestemte Kongen, at S. G. skulde være Kvartaladmiral paa Oldenborg over 6 andre Skibe, der vare en Del af den store Flaade, som da udrustedes. I Avg. sejlede han som Admiral over Nældebladet, Svanen, Rafael og De to Løver, til Helsingør, hvor han fik sin Instruktion (30. Jul.), der bød ham at blive i Sundet, indtil den hollandske Koffardiflaade kom fra Østersøen; da havde han at konvøjere den til Flækkerø, at krydse i de Farvande efter Sædvane, indtil Provianten om Bord omtrent var sluppet op, og da endelig at indfinde sig igen i Sundet. Nogle hollandske Skibe, som i Norge vare anholdte for Toldsvig, skulde han ved to af sine Skibe føre derfra til København; denne sidste Befaling (af 1. Avg.) var udført før 22. Avg. Samme Aars 21. Dec. betroedes ham Opsynet med Defensionsskibene søndenfjelds; Skipperne skulde han meddele Certifikater 1). 1641 er S. G. (14. Jun.) atter Admiral, der med Lindormen, Den sorte Rytter og Havhesten skulde føre Grev Valdemar til Riga; af svenske Skibe skulde der fordres Løsen. I Jul. udsendtes han til at krydse mellem Sjæland, Skaane, Bleking og Gulland; for at slippe for at stryge Merssejl for de svenske paa svenske Farvande, maatte han ingen Merssejl føre, naar han fik svenske Sejlere i Sigte; fremmede Galejer o. a., som satte deres Kaas henad Smaalandene (de danske Øer), skulde han hindre i at udføre deres Intent. Kongen gjorde selv Udkastet til denne Instruktion. Aaret 1641 begyndte S. G. med at hverve Baadsmænd i Norge, med hvilke han selv indstillede sig i København. 1642 forekommer han sidste Gang i Regnskaberne som Søofficer. 1643-44 laa S. G. gentagne Gange i Slotsloven paa Baahus og var i Begyndelsen af 1644 (som Lensmand) behjælpelig med at udskrive Baadsmænd. Men 1645 fik han under 8. Jul. Bud fra Hannibal Sehested, om han vilde komme til Statholderen, da det var "angelegen". Det viste sig da, at man havde bestemt S. G., til som Viceadmiral at føre en Afdeling af "den norske Flaade", over hvilken A. Sitton var Admiral, og som skulde sejle til Baahus; 14. Avg. paatænktes den for S. G. behageligere Bestemmelse, at han alene skulde raade over Flaaden

__________

1) Klæd. 1634-36. 39. Sj. Tegn. XXVI, 262. XXVII, 90. Sj. Reg. 20. 15. 81. 147. 245.


187

i Norge, men denne Ændring var endnu ikke sat i Værk 29. Avg. Længere kunne vi ikke følge S. G. paa hans Bane som Søkriger. 1634 havde han takseret Kristiania Defensionsskib, 1638 et Skib, som Daniel Bildt Knudsen tilbød Kongen, og 1647 Hann. Sehesteds Skib (Hannibal). S. G. til Krenkerup og Kambo var gift med Else Galde, med Øllegaard Nettelhorst og med Anna Bildt. Han var forlenet med Vernøkloster paa Livstid mod at tilskøde Kongen Nygaard. Han døde 1659 1).

134. (1610)-(22). Peter Nielsen. 25. Jul. 1610 fik P. N. Søpas paa Ørnen at sejle under G. Lindenov til Østersøen, hvorefter han 29. Sept. fik Kaptejns Bestilling. 1611 under Kalmars Belejring var P. N. "Admiral over Jagterne" (paa 16-30 Læster), som skulde blokere Fæstningen fra Søsiden, men ikke al Tid vare lige heldige; 22. Jul. indtog han Grimskær om Natten. 1612, 8. Sept. udkommanderede Kongen, der laa med Flaaden for Stokholm, 1 Baad af hvert af Flaadens Skibe tilligemed den liden Jagt, P. N. var paa; de mødte de svenske Baade, som straks greb Flugten, men P. N.s Jagt "blev" der paa en Klippe; dog reddedes Folket og Stykkerne. 1614 udtog P. N. Skibsfolk i Nørrejylland langs "Østersøen" og 1616 i Apr. kommanderede han Juppiter under Admiral J. Daa i Vestersøen. 29. Nov. 1618 drog P. N. til Ostindien, - kort efter fødtes der ham en Søn. Peter, - indtraadte 23. Marts 1620 paa Patientia, brugtes til forskællige Sendelser i Land og hjemkom 29. Marts 1622 med Elefanten, hvis Chef han da var 2). - I Nov. 1620 druknede derimod en P. N. i Brændingen paa Koromandelkysten; han havde sikkert tidligere været Skriver paa Københavns Slot 3). - Men samtidig levede der en kgl. Skipper P. N., som omtales baade 1597, 1618, 19 og 22 og boede i Delehaven 4).

__________

1) Sj. Reg. 21, 56. 59. Adelsaarbog. D. Mag. I, 116. 4 R. V, 286. N. Rigsr IV, 456. 658. VI, 2. 161. 677. VII, 426, 624. 765. 772. VIII, 525. 552. N. Saml. 4to IV, 501. 512. V, 457. 198. 216. 241. 280. 290. Breve III, 334. 374. 390. IV, 105. Fridericia II, 90. Om Nygaards Salg 1648 N. Rigsr. IX, 24. 199. 202.

2) Sj. Reg. 15, 301. 16, 23. 177. Klæd. 1622. Kirkebg. D. Mag. 4 R. V, 284. Ny d. Mag. II, 22. Schlegel, Saml. I, 2 og 3. Rørdam, Monum. 2 R. II, 679. 685. 761.

3) Sj. Tegn. XXII, 129.

4) Sj. Reg. 14, 133. 16, 430. 17, 244. Kirkebg.


188

135. (1610). Thomas Noll var fra Kurland og begyndte sin Løbebane i Danmark 1602 med at hente Krudt til Kongens Bøsser, blev dernæst Edelknabe, Hofjunker, forsøgte sig uden Lands og derpaa til Orlogs, idet han 25. Jul. 1610 fik Søpas paa Stjærnen at følge G. Lindenov i Østersøen og afsejlede 3. Avg. I Marts s. A. havde han været Hopmand for 100 blaa Gønger, snart efter blev han Høvedsmand for Kongens Livkompagni (dog 1611 under Hopmanden Miltnitz); deltog i Katmarkrigen, blev Drabanthøvedsmand og Hopmand paa Kronborg; forordnedes 1621 til Kaptejn over K. Maj.s Livkvarter paa det Tog, H. Maj, foregav, og endelig 1624 til Kaptejn over K. Maj.s Tøjhus og til Oberstløjtnant over Artilleriet. Han findes fra nu af ført i Klædekammerregnskaberne og udleverede bl. a. Krudt til Flaaden; det er maaske ham, som har udvirket Kongebudet om, at Skibskaptejnerne skulde spare paa Munitionen eller ogsaa betale (eller erstatte), hvad de havde brugt til Unytte. T. N. til Magelø var forlenet med Lysekloster, var gift med Margrete Gedde og med Helvig Urup og døde 1634; Joakim Beck besørgede Jordefærden i Følge kgl. Befaling af 22. Jul. T. N. boede paa Kristianshavn i Sigvard Grabbes Hus, men efter hans Død ønskede Ejeren Huset ryddet saa snart som muligt, hvorfor Løsøret der blev optegnet og indflyttet i ét Kammers, indtil Børnenes Lavværge O. Gedde kunde komme ned fra Norge 1).

136. (1610)-(12). Oluf Jensen førte fra Jul. 1610 Skibet Bøssen under G. Lindenov i Østersøen. Men baade 1597, 1599, 1607 og 1621 kaldes han Skipper. Han er vel den "Oluf Nordmand", som i Marts 1612 fik Pas paa Makrelen (under J. Daa) i Vestersøen 2)

137. (1610)-(12). Steffen (Staffen) Sørensen, der 23. Marts 1610 kaldes Indvaaner i København, fik 25. Jul. 1610 Søpas at følge G. Lindenov til Østersøen paa Den sorte Hund; 29. Sept. fik han Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). I Marts 1611 sendtes han under J. Daa til Elfsborg med Makrelen, der ikke som de andre Eskadrens Skibe overvintrede i Kalund-

__________

1) Sj. Reg. 15, 301. 17, 484. Sj. Tegn. XX, 380. XXI, 561. XXIII, 271. XXV, 323. D. Mag. I, 116. Blom, Kr. IV's Artilleri 28. 42. 348. Pers. Tids. III, 202. Rentek. 1872, 140. 196. 200. Erslev, Len II, 84.

2) Sj. Reg. 15, 301. 422. 14, 115. 228. 17, 192. Klæd. 1607. D. Mag. I, 116. Se Levnetsløb 299.


189

borg. 1612 møder han igen med Sorte Hund i Vestersøen under J. Daa. - Efterretningerne tie nu om ham, der maaske er blevet afskediget, indtil 1627, da han 25. Apr.-29. Okt. førte Gabriel; "Staffen" laa 24. Maj med sit Skib under Gabriel Kruses Kommando paa Elben, og 11. Avg. blev han Skibskaptejn (200 Dlr.). 1628 førte han Flyvende Fisk 1. Jun.-6. Dec., hvorefter han 14. Avg. 1629 forløvedes. - 1626 var S. S. indtraadt i Danske Kompagni. Hans Hustru synes at have været af den adelige Familie Svale l).

138. (1610). Bartolomæus Schmalfeldt nævnes fra 13. Nov. 1607 som Kaptejn (til Lands) og Ingeniør eller Bygmester. Han forestod Københavns nye Befæstning og paatog sig især ved Kontrakt af 4. Apr 1608 at forfærdige Volden fra Østerport og ud til Stranden ved K. Maj.s den store Smedje paa Bremerholm, for 7000 Dlr. B. S. fik dog kun begyndt paa Arbejdet, som 1609 overdroges andre Entreprenører. Men i Avg. 1610 anføres han som Skibskaptejn paa Den lybske Mand, der under G. Lindenov afsejlede til Østersøen. Dette bekræftes dog ikke af de officielle Brevbøger. B. S., som 1611 var blevet Enspænder, døde samme Aar omtr. 9. Jun. 2)

139. (1610)-(33). Holger Rosenkrans omtales første Gang som Sømand, da han i Avg. 1610 af Admiral M. Ulfeldt sendtes om Bord paa den svenske Flaade for at byde den fremmede Admiral til Gæst paa den danske, der da var i Østersøen. Under 29. Okt. beskikkes han til Kaptejn (200 Dlr.) fra Mikkelsdag at regne. 1. Marts 1611 skulde han være til Stede i København og er formodentlig brugt paa Flaaden; 1612 udtog han Skibsfolk i Skaane. Da en Flaade under J. Daa paa Viktor 1616 udsendtes mod Fribyttere, var H. E. Admiralens Flagkaptejn. 1617 kommanderedes han til København i Sept., og 1618 udskrev han Baadsmænd i Skaane, Halland og Blekingen. I Feb. 1620 blev H. R. Lensmand paa Island, en Udnævnelse, som dog ikke hindrede ham i 16. Maj at være til

__________

1) Sj. Reg. 15, 301. 310. 328. 422. 18, 212. Klæd. 1627. 28. 31. Secher, Rettert. II, 334. V. Simonsen, J. Brahe 46. Rothe II, 536. Kbh. Dipl. VI, 56. Han kan forveksles med Holmens Skriver S. S. og med Skibskaptejnen S. Schønfeldt, Levnetsløb 344.

2) Rentek. 1872, 197. 156. Lassen, Befæst. 28. Kbh. Dipl. VI, 53. D. Mag. I, 116.


190

Stede i København ved Hertug Ulriks Jordefærd 1). 1627 holdt de algierske Sørøvere ilde Hus paa Island; man fortalte, at de nær havde taget H. B. med, men til Lykke stod hans Hest opsadlet, og Sørøverne troede han ikke at kunne angribe. Senere paa Aaret var han i Danmark og til Søs 15. Sept.-29. Okt. som Chef for Patientia, i Okt. som "øverste Kommanderer af Flaaden, som skal ligge udi Øresund". 1628 findes han paa Flaadelisten anført som Admiral over 4 Skibe til Island; dette passer ret vel til Instruktionen af 28. Maj, hvorefter han paa Viktor og med Rafael, Flensborg og Havhesten skulde konvøjere Handelsskibe til Island; medens han var i Land paa Øen, skulde hans Løjtnant E. Ottesen være Admiral over Skibene. Rejsen varede 26. Apr. -12. Sept. I Maj 1629 fik han Instruktion om med Justitia og Trost at gøre en lignende Rejse til Island for at administrere Retten. H. R. fik paa denne Rejse, der varede fra 16. Maj-4. Sept., Tilladelse til mod en Afgift at føre Handelsvarer til og fra Island. 1630 afsejlede han atter i Marts til sit Len med Lindormen og Trost og optraadte igen som Handelsmand. Men imedens vare Fjendtlighederne med Hamborg begyndte, og efter sin Hjemkomst befaledes han 5. Jun. med sine 2 Skibe at forene sig med Gabriel Kruse i Listerdyb; 27. Jul. bestemtes han til paa Justitia at føre en Eskadre som Kvartaladmiral. Efter Angrebet paa Hamborg sendtes Justitia hjem 8. Sept. og Kommandoen blev strøget 9. Okt. 2). 1631 var han udkommanderet 4. Jun.-29. Sept., hvorefter han i Nov. var til Stede ved Dronning Sofies Bisættelse. 1632, 19. Maj-1. Sept. var han atter som Søkaptejn, Lensmand og Handelsmand med Oldenborg til Island og stævnedes til København i Marts 1633, hvorefter han i sin tredobbelte Egenskab 29. Marts-27. Jul. var paa Rejse til og fra Island med Oldenborg og Havhesten; ved Vespenø skulde han opsøge Rafael for at overlevere dette Skibs Fører en kgl. Instruktion. Dette Aar blev han Island kvit, og dermed høre hans Søfarter op. Senere talte man vel om, at han skulde være Norges Riges Admiral, men en saadan Stilling opnaaede han ikke (Side 35). Han var Lensmand paa Gulland og senere

__________

1) Sj. Reg. 15, 310. 414. 16, 177. 309. Sj. Tegn. XX, 367. XXI, 257. XXII, 368.

2) Sj, Reg. 18, 231. 321. 411. 473. 484. 498. Sj. Tegn. XXIV, 407. Klæd. 1630. 32.


191

i Stavanger Len; fra førstnævnte Len skaffede han 1640 de Orlogsskibe "fersk Mad", som skulde bortføre Enkedronningen af Sverig. Fra Island forsynede han Kongens Klædekammer med Vadmel og Hoser, især til Fangerne paa Bremerholm. H. R. til Frølinge og Ørup var Søn af Børge R. og Margrete Juel og gift med Vibeke Tot. Paa Ørup findes Indskriften: "Tvende Ting du ikke forgætte, at frygte Gud og gøre hver Mand Ret"; det har vel været H. R.s Valgsprog 1).

140. 1610-(22). Enevold Stygge fik under 29. Okt. 1610 Kaptejns Bestilling (200 Dlr.) fra Mikkelsdag at regne. Efter at være kaldt til København 1. Marts 1611, modtog han fra Feltlejren for Kalmar Befaling af 22. Jul. 1611 om at begive sig med St. Mikael til Vestersø og være G. Lindenov lydig; var i Marts 1612 med Leoparden i Vestersø under J. Daa, udtog (1614) Skibsfolk i Halland og Bleking og førte 1616 Enhjørningen, atter under Admiral J. Daa, i Vesterhavet. Endnu 1621 og 1622 nævnes han som Kaptejn med 200 Dlr.s Løn 2).

141. 1610-(25). Niels Rosenkrans havde været K. Maj.s Livdreng, men gjordes værgagtig af Kongen, som derpaa skænkede ham 100 Dlr. Mikkelsdag 1610 blev han Kaptejn (200 Dlr.) og maatte 1611 møde 1. Marts i København. I Begyndelsen af 1612 udtog han Baads- og Tømmermænd i Baahus, Agershus og Tunsberg Len; 1614 udskrev han Baadsmænd i Skaane og 1618 ligesaa i Jylland, men fik dernæst Instruks, hvortil Kongen egenhændigt havde forfattet Udkastet, om at bringe kgl. Kommissærer til Island paa Fides (og Havhesten); paa Vejen skulde Fribyttere efterstræbes og ulovligt Fiskeri langs Norges Kyst indtil Vardø og Kildin hindres; i Avg. skulde Kommissærerne atter afhentes. - Men i Nov. s. A. afsejlede N. R. med O. Gedde til Ostindien som Befalingsmand over de medfølgende Tropper; paa Rejsen fik han Skibschefs Kommando over David, som afsejlede i Marts 1621 fra Ostindien og ankom i 1622 tilbage til Danmark; hans Besolding beregnedes til 22. Apr. 1622. Han forekommer nu i Regn-

__________

1) Klæd. 1632. 37. Sj. Tegn. XXIV, 586. Sj. Reg. 19, 18. D. Mag. I, 117. N. Rigsr. V, 132. VI, 32. 204. 477. 514. 518. Erslev, Len II, 83. 11. 88. Giessing I, 197. Breve III, 349. (Molbech) I, 433. Volf, Diar. 642. Hofman II, 77. Hist. Tids. V, 610.

2) Sj. Reg. 15, 310. 394. 423. 16, 23. 177. Sj. Tegn. XX, 367. Klæd. 1621. 22.


192

skaberne som Kaptejn fra 1622 til 1625, og det vides, at han Jul. -Sept. 1623 laa paa Veser med Markatten og nogle Smaajagter, hvilke ved Afrejsen dog vare ham til Besvær; at han i Jun. 1624 mødte i København for at holde Vagt paa de tilforordnede Skibe; at han fra 16. Apr. 1625 førte Svanen som Admiral over dette Skib og Hummeren paa Veser, og at han 25. Feb. havde faaet sin Besolding forbedret med 100 Dlr. Han kan da ikke være død 1623, som det berettes. Han skrives til Buderupholm og skal være en Søn af Aksel R. til Halkær 1).

142. 1610-30. Sten Villumsen Rosenvinge. Se Levnetsløb 13.

143. 1610-12. Erik Høg var 1596 blevet udskrevet til Kroningen, men forskaanedes for at møde med Heste; han "bar Mad" til de moskovitiske Gesandter i Byen. Under 29. Okt. 1610 blev han Skibskaptejn (200 Dlr.) fra Mikkelsdag at regne; 1611 befales han at være til Stede i København 1. Marts; 1612 i Jan. udtog han Skibsfolk i Nørrejylland "ved Østersøen" og i Maj sendtes han med Trost vistnok til Østersøen under G. Kruse. - E. H. til Klarupgaard, Søn af Jørgen Høg, der selv havde været Søkriger, og Anna Stygge, var gift med Kristense Dyre og døde 10. Okt. 1612 2).

144. (1611)-(25). Johan Mortensen (Martens) udtager i Feb. 1611 Baadmænd i Skaane, sendes i Apr. 1612 under J. Beck til Østersøen som Kaptejn paa Markatten, faar 20. Jun. 1618 Bestilling for Skibskaptejn (200 Dlr.); er (sammen med Markatten og Havhesten) efter 1. Apr. 1620 paa Juppiter i Nordsøen, synderlig under Norge, ved Bergen og Lindesnæs og paa de nordlandske og islandske Farvande; bliver i Apr. 1622 Chef paa Gabriel i Vestersø; bestilles i Maj 1624 (med Markatten ?) at blive liggende Sommeren over paa Veser, Landene til Defension og Forsikring; og faar endelig, da Kansleren 1625 har modtaget Kongens Bud om at lade Veser- og Elbeskadrene forstærke, 10. Avg. Brev fra Kansleren om at komme til ham

__________

1) Sj. Reg. 15, 310, 16, 309. 342. 18, 14. 34. Sj. Tegn. XX, 367. XXII, 377. N Rigsr. IV, 456. Breve I, 33. 138. 320. D. Saml. 2 R. III, 371. Trap, Danm. V, 261. Schlegel, Saml. I, 2. Klæd. 1622-25.

2) Sj. Tegn. XVIII, 505. 562. XX, 367. Sj. Reg. 15, 310. 414. 446. Adelsaarbog.


193

i Roskilde, for paa denne Rejse at lade sig bruge for en Kaptejn en Maanedstid og erfare videre Ordinans 1).

145. (1611). Johan Stenger førte 1604 en Skyttebaad fra Bergen til København, men led Skibbrud paa Vejen og maatte udvirke en kgl. Ordre for at faa sit Klæde og Gods, der var bjerget, udleveret. 1610 var J. S. Styrmand paa den kgl. Pinas Rytteren, der skulde til Novam Semblam, Kildin, Vejgat osv. 1611 i Feb. befaledes han at udtage Baadsmænd i Jylland, og 1. Marts fik han Kaptejns Bestilling (200 Dlr.); men 1616 træffe vi J. S. som Skipper paa den københavnske Nordlandsfarer Den hvide Svane 2).

146. 1611. Klavs Vinkop fik 1. Marts 1611 Kaptejns Bestilling til Lands og Vands (200 Dlr.) 3).

147. 1611-(12). Anders Nolk (Noll) fra Bergen var 22. Jul. 1595 til Stede i Malmis, da de danske Gesandter dér nedlagde Protest mod Russernes Udeblivelse; et Dokument desangaaende blev medunderskrevet af A. N. 1606 førte Skipper A. N. Katten paa Grønlandsfarten, "og blev ingen Skibsartikler medgivne". 1610 var han J. Munks Styrmand paa Angelibrandt, der sammen med Rytteren skulde til de nordlige Farvande. 1. Marts 1611 fik A. N. Kaptejns Bestilling (200 Dlr.), udkommanderedes 6. Marts paa Røde Løve under Admiral J. Daa til Vestersøen og var ved Angrebet paa Elfsborg i Nov. Fører aff "Ildbaaden". 1612, 14. Maj tiltraadte han sin forrige Kommando paa Røde Løve under J. Daas Overanførsel. - 1617 erhvervede A. N. "Borger i København" Pas paa sit Skib Daniel, som han selv var Skipper paa, til Nordland; 1619 bevilges det "vor Styrmand A. N." en Kronens Gaard i Bergenhus Len paa hans og Hustrus Levetid, og 1621 træffe vi endnu A. N. som kgl. Styrmand med 150 Dlr. Løn 4).

148. 1611-28. Jens Munk, Søn af Erik Munk og Anna Bartolomæusdatter, fødtes 3. Jun. 1579. Faderen endte selv sine Dage i Fængslet paa Dragsholm 1594 og begravedes under Galgen. Havde J. M. ved Faderens ulige Ægteskab

__________

1) Sj. Reg. 15, 325. 425. 16, 388. 17, 42. 240. 485. Sj. Tegn. XXIII, 91. Klæd. 1621-23.

2) Sj. Tegn. XIX, 492 Sj. Reg. 15, 325. 327, N. Rigsr. IV, 363. 582.

3) Sj. Reg. 15, 327. 4) Büsching VII, "316". Sj. Tegn. XX, 92. Grønl. hist. M. III, 690. N. Rigsr. IV, 363. 632. V, 27. Rothe II, 536. Sj. Reg. 15, 327. 17, 196. Klæd. 1621.


194

mistet sit Adelskab, saa mistede han som Selvmorderens Søn sin Arvepart, hvoraf der kun blev ham bevilget en Sølvkande og nogle Klæder. Efter en meget æventyrlig Ungdom, der drev ham vide om, vendte han hjem, førte i nogle Aar et Børge Trolle tilhørende Skib, hvori han selv havde Part, til franske Havne og blev saa 1610 paa kgl. Befaling Chef paa Angelibrandt, der skulde til Novaja Semlja, men kom kun til Kildin og vendte hjem med en Ladning Fisk. 1. Marts 1611 udnævntes han til Skibskaptejn (200 Dlr.), hvorefter han 6. Marts blev Turtelduens Fører i J. Daas Eskadre; han er formodentlig den " J. Daas Løjtnant", som senere sættes i P. Holstes Sted paa Sorte Hund for Elfsborg. Han udmærkede sig ved Angrebet i Nov., under hvilket han førte 1ste Baad, og hvorfra han hjembragte 3 svenske Skibsflag, som 1613 ophængtes i Vor Frue Kirke i København. De Skibe af Eskadren, der overvintrede i Kalundborg, maatte J. M. lade kølhale og udruste til det nye Togt; 14. Marts 1612 fik han Befaling over Heringnæs og førte dette Skib og de 4 andre til J. Daa ved Elfsborg. Fra 12. Maj besørgede han (fra Marstrand) Provianteringen af Feltlejren ved Elfsborg og afskar fuldstændig Guldborg fra al Tilførsel. 1613 i Apr. var J. M. Tolk og Furér ved et Gesandtskab til Spanien om Bord paa Viktor og Svenske Hektor; førte 1614 russiske Gesandter "norden omkring" til St. Nikolaj (paa Heringnæs) og udsendtes Maj 1615 som J. Daas Løjtnant paa Viktor i Vestersøen, hvor Kampen med Fribytteren Mandose gav J. M. ny Lejlighed til at vise sit Mod. Da J. Daa 1616 atter førte en Flaadeafdeling i Vestersøen, var J. M. Viceadmiral F. Brokkenhuses Løjtnant paa Lybske David 1). 1618 havde han faaet Befaling til at "fly" (og vel ogsaa føre) de Skibe, der skulde paa den ostindiske Sejlation, hvilket Hverv han dog fritoges for. 1619 besørgede han først J. Daas Jordefærd, og 7. Maj "medgaves Kaptejn J. M. paa Heringnæs Søpas udi Vestersøen"; det blev dog ikke Heringnæs, men Enhjørningen, som (tilligemed Lamprenen) blev ham tildelt; selve Rejsen er beskrevet i J. M.s Navigatio septentrionalis. Efter en sørgelig Overvintring ved Churchillfloden i Hudsonsbugten vendte han og de tiloversblevne 2 Mænd tilbage med Lamprenen og kom

__________

1) Sj. Tegn. XIX, 163. XX, 423. Sj. Reg. 15, 327. 422. 446. 16, 48. 177.


195

21. Sept. 1620 til Bergen; her begik den ene af hans Mænd Drab og flygtede, hvorfor Lensmanden troede sig berettiget til at anholde baade Kaptejn og Skib, men dette "kom Kongen noget sælsomt fore", J. M. løslodes og var i Dec. i København. 1621 i Foraaret var det paatænkt at udsende ham paa en ny Ekspedition, bl. a. for at hente det i Hudsonsbugten efterladte Skib Enhjørningen, men J. M.s svækkede Helbred forbød dog Udførelsen af denne Plan. I Nov. sendtes han derimod til Nederlandene for at antage Baadsfolk til Kongens eget og Ostindisk Kompagnis Behov; de danske Matroser, der havde begaaet Forbrydelser, skulde han love Pardon, hvis de lod sig antage. 1622 udtog han Baadsmænd i en Del norske Len og konvøjerede dernæst som Kaptejn paa Nældebladet det ostindiske Kompagniskib Vaterhunden forbi de kanariske Øer indtil 23. Bredegrad; paa Hjemvejen mødte han Kongen, som sejlede til Norge, og som bød ham at løbe med til Bergen med Hofjunkere og Kancelliherremænd om Bord 1). 19. Apr. 1623 blev J. M. som Admiral over Hektor, Gabriel, Havhesten og Gribben beordret til i Vestersøen at modsætte sig Russernes Overgreb. I Kola gjorde han Landgang, borttog alle de rede Penge, der tilhørte Russerne, og forvoldte disse Skade for over 54000 Rubler, hvilket skulde være Gengæld for den Ulempe, Russerne havde tilføjet et Klemens Jørgensen tilhørende Skib. Denne Ekspedition foranledigede en russisk Klage over J. M., hvis Journal over Rejsen endnu er bevaret. 3. Feb. 1624 afsendtes han til Pommern, Meklenborg o. a. St. at opspørge 60 gode Skibstømmermænd og akkordere med dem om en lidelig Dagløn, og 20. og 21. Apr. fik han Instruktion til atter at begive sig til Nordland, men mod Russerne maatte han ikke begynde noget fjendtligt; han førte ikke, som oprindelig bestemt, "tvende vore Skibe og Jagter", men Leoparden, Nassov og Gribben. I Okt. skulde han og H. Vind paakænde Rigtigheden af en Restans, som D. Sinklær gjorde Fordring paa for Bygningen af Den røde Løve; ligeledes underskrev J. M. i denne Maaned Smederegnskabet. 1625, 25. Feb. forbedredes hans Besolding med 100 Dlr.; i Begyndelsen af Aaret affattede han Inventarielister over Orlogsskibenes Redskab og førte i nogen Tid i Jul. Tilsyn med Skibsbygningen paa Lolland; men da Kansleren var befalet at

__________

1) Sj. Tegn. XXI, 373. Sj. Reg 16, 429. 17, 181. 213.


196

udruste en Flaade til Veser, kaldtes J. M. 10. Avg. til Roskilde, hvor Kansleren ansatte ham til Admiral over den nævnte Flaade som kom til at bestaa af Havhesten, Hummeren, Trost, Nassov og Lamprenen; 27. Sept. fik han Instruktion: han skulde afskære de kejserlige Tilførsel, ogsaa fra Bremen. 31. Okt. fik han Besked om, i Tide, medens der endnu var Proviant paa Skibene, at udse en god Vinterhavn, hvor Skibene kunde oplægges. Klæder til Folkene, som J. M. havde udbedet sig, bleve ham nægtede. 13. Nov. forløvedes J. M. at hjemrejse, naar al Ting var bragt i Orden og 50 Mand efterladte til Vagthold ved Skibene 1). 1626 var J. M. allerede 10. Feb. til Skibs paa Nældebladet, lige til 7. Sept.; han ombyttede i Apr. de gamle Skibsartikler med de sidst udgangne (af 1625). Bremerne vedblev at volde ham Bryderier. Han maatte taale, at deres Orlogsskib, naar det laa stille paa Veser, lod sit Flag flyve; Skibe til Bremen maatte frit passere; i Oldenborgs Toldstrid med de Bremer skulde han ikke blande sig, "anseendes, vi udi den Sag ere nevtrale"; noget Smør o. a., som han havde konfiskeret, maatte han tilbagegive, da han ikke maatte hindre de Bremer deres Handel og Trafik. 8. Avg. hjemkaldtes han med alle Skibene paa 2 Jagter nær; Lindormen synes at have været hans Admiralskib dette Aar, men Lamprenen forgik for ham med Takkel og Tov. 1627 i Apr. var H. Vind Admiral paa Veser, medens J. M. (paa Hummeren) blev hans Underadmiral og var til Søs 11. Apr.-12. Nov.; 23. Sept. fik han Ordre til at vende hjem med 3 af Skibene. 1628 var han allerede 5. Jan. om Bord i Flyvende Fisk, der overvintrede i Nakskov, og som han vel førte i H. Vinds og siden i Kongens Flaadeafdelinger i Østersøen; 18. Marts fik han en Ordinans med K. Maj.s egen Haand skrevet, om at sejle i Hummerens Kølvand ved Angrebene paa Sønderjylland, "men 16. Apr. er han med Hummeren igen hjemkommen" vistnok som syg, og "hans Hustru Margrete Tagesdatter modtog hans Pension til St. Johannesdag, da han døde". Efter andre Beretninger er han død 3. Jun. og begravet 3. Jul. i Nikolaj Kirke. Han havde først været gift med Katarina Adriansdatter, men maatte skilles fra hende; senere klagede hun over, at J. M. ikke alene forholdt

__________

1) Sj. Reg. 17, 351. 451. 480. 483. 18, 14. 82. Smede Regn. 1624. Sj. Tegn. XXII, 412. XXIII, 6. 59. 84. 91. 119. 120.


197

hende alt deres Fællesgods, men ogsaa nægtede at udrede de 100 Dlr., som han havde forpligtet sig til aarlig at betale hende. Holmens Admiral maatte derfor 1626 tilholde J. M. at efterkomme Kontrakten, og 1630 fik Katarina Tilladelse til at indgaa nyt Ægteskab. J. M. boede i København i Pilestræde og fik her 1619 Sønnen Adrian. S. A. opnaaede 2 andre Sønner Ventebrev paa at komme i Sor Skole; 1623 fik endnu en Søn Ventebrev, medens det bestemtes, at de 2 førstnævnte skulde optages straks. J. M. var 1614 indtraadt i Danske Kompagni 1).

149. 1611-(28). Niels Hammer blev 1. Marts 1611 Kaptejn til Skibs (200 Dlr.), udtog i Feb. 1612 Skuder og Krejer i Fyn og Langeland, hvorved Lensmændene skulde være ham behjælpelige, og udsendtes 23. Apr. 1614 med J. Semb i Vestersøen at holde Strømmene rene. Efter at han først paa Aaret 1618 havde udskrevet Baadsmænd i Bergeng By og Len fik han sidst paa Aaret, 3. Dec., tilligemed H. Vind Befaling om at have flittigt Opsyn paa Bremerholm, som han vilde ansvare og være bekændt, "indtil vi anderledes derom tilsigendes vorder." Han var altsaa konstitueret som Holmens Chef under S. Villumsens Suspension. I Apr. 1620 begav han sig paa Nældebladet sammen med Rafael til Størort; og det næste Aar var han ogsaa Kaptejn paa et Orlogsskib paa Elben; 23. Maj udskikkedes han i Vestersøen efter nogle fransøsiske Sørøvere for at blive dem mægtig og føre dem tilbage til Elb. Da Proviantskibet udeblev, - man mente, at det var forulykket, - nødtes N. H. til i Jun. at løbe hjem til København, men fik dernæst Befaling til atter at indtage sin Station og medtage en Klokke til Glykstad. 17. Okt. blev han, efter at være hjemkommen, "for des ene" affærdiget til Norge for med Statholderen der at gøre Anordning om, i hvilke Havne Brændeved til "Hofhaltungen" al Tid kunde ligge til Rede 2). I Jan. 1622

__________

1) Klæd. 1626-28. Sj. Tegn. XXIII, 175. 182. 186. 201. 206. 227. 255. 386. XXI, 389. XXII, 223. Sj. Reg. 18, 187. 471. Kirkebg. Klæd. 1621-28. Fyn. Saml. VI, 410. Kbh. Dipl. IV, 755. I, 604. VI, 54. N. Rigsr. IV, 363. V, 118. 290. Büsching VII, "321". 328. N. Mag. II, 187. Pers. Tids. I, 206. P Lavritsen, J M.s Navig. septentr. Nielsen IV, 216. Rothe II, 526. Secher, Rettert. II, 358.

2) Sj. Reg. 15, 327. 415. 16, 46. 309. 17, 41. 43. Sj. Tegn. XXI, 352. 573.


198

udtog han Skibsfolk i Bergen og Trondhjem Len, ved hvilken Lejlighed der rejste sig Vanskeligheder ved at faa Forenskab hos Bønderne; i Apr. fik Rytteren, hvis Chef han var, og Markatten Pas til Østersøen, "nogle Orlogsskibe, som der den søfarende Mand belejdigede, at efterstræbe". I Maj 1623 havde N. H. Station paa Støren med Viktor; 7. Jun. 1624 kommanderedes han til København at holde Vagt paa Skibene. S. A. i Jan. var N. H. bleven Foged over Dragsmark Kloster mod en Afgift og mod at lade sig bruge i Kongens Tjeneste til Skibs, naar det behøvedes, "hvorfore hannem da skal gives og fornøjes for hver Maaned, han sejlendes vorder, den Besolding, Løn og anden Underholdning, som andre K. Maj.s Kaptejner". 1626, 1. Maj designeredes han til Chef paa Flensborg og Underadmiral over Den flyvende Fisk og Sælhunden, men skulde underordne sig H. Vinds Admiralskab, naar denne havde konvøjeret Islandske Kompagnis Skibe, og derpaa nogen Tid holde Søen. Forinden havde N. H. været Dommer i M. Bagges Sag angaaende en Ladning Salt. 1627 førte N. H. Fides paa Elben 25. Apr.-31. Okt.; i Nov. befaledes han at udtage det store Antal af 1200 Baadsmænd i Baahus, Agershus, Tunsberg og Stavanger Len. 1628 faar han 16. Jun. Instruks om at begive sig med Justitia for Varnemynde, bemægtige sig Skuder der og indtil videre være Admiral over Orlogsskibene i Østersøen; 6 Jul. gives ham nærmere Anvisning om, hvilke Skibe der maa udpassere fra Rostok; en svensk Skipper skal opbrænde en ved Munden liggende Pram eller i det mindste medvirke derved 1). 16. Dec. forlenedes han med Dragsmark Kloster; den visse Indtægt skal tilfalde ham kvit og fri, mod at han lader sig bruge til Skibs uden nogen Besolding, Løn, Kostpenge og Underholdning paa sig selv og sin Løjtnant. Men denne Tjeneste til Skibs blev ikke mere fordret af ham. 1634 dømte han i en Sag angaaende Salget af et Skib. 1624 fik han Skøde paa et Hus ved Bremerholm ved Adelstrædet. Naar han i 1639 endnu ikke har berigtiget sin 17 Aar gamle Gæld til B. Haagensen, viser han sig som en daarlig Betaler. 19. Dec. 1617 døbtes Inger Nielsdatters uægte Barn Gunild, hvortil N. H. var Fader. 6. Avg. 1618 døbtes en ægtefødt Datter og 1623

__________

1) Sj. Reg. 17, 213. 242. 336. 18, 98. 329. Sj. Tegn. XXII, 377. XXIV, 103. Klæd. 1621-27.


199

Sønnen Kristen. 11. Sept. 1643 omtales hans Enke, der fik Tilladelse til at beholde Fogderiet til 1. Maj 1644; 1651 omtales Enken Margrete atter og Sønnen Hans Nielsen H., der fik Brev paa den Gaard, som Moderen havde faaet bevilget paa Livstid, og som N. H. paa egen Bekostning havde ladet opbygge 1).

150. 1611. Jakob Hall. Under 1. Marts 1611 fik J. Halle Kaptejns Bestilling til Lands og Vands (200 Dlr.). Det er formodentlig den bekændte Nordpolarfarer, som her atter for en Stund gaar i dansk Tjeneste. Baade 1605, 1606 og 1607 havde han paa Kristian IV's Grønlandsekspeditioner været principal pilot paa Trost. 6. Sept. 1605 var han bleven antaget at være Styremand og fik da til aarlig Pension 500 Dlr., fri Hus og Vaaning her i Byen og en Genant, bestaaende af 1 Okse, 1 Pund Rug, 1 Pund Byg, 1/4 Td. Smør, 1 Td. Gryn, 1 Td. Brød, 5 Lispund Flæsk og 6 Lispund Bergfisk. 1606, da der skænkes ham 45 Dlr., kaldes han "vores grønlandske Styrmand os elsk. J. H. af Hull". Der forefindes en Relation om Sejladsen forbi Grønland til "Anianstrædet", som skal have ham til Forfatter. Han dræbtes 1612 paa et engelsk Grønlandstogt 2).

151. 1611-16. Frans Brokkenhus fødtes i København 24. Jul. 1570, var 1591-96 Sekretær i Danske Kancelli og ledsagede 1595 danske Gesandter til Malmis (25. Maj-18. Avg.), hvor han mældte Vøjvoden de danskes Ankomst. 1. Marts 1611 fik han Skibskaptejns Bestilling (200 Dlr.) og førte d. A. Stjærnen, først i J. Daas Eskadre for Elfsborg; men 2. Jul. forlod han denne Station med sit Skib og sejlede til Østersøen; da de svenske bleve udjagne af Kalmarsund, løb Stjærnen paa Grund, men kom trods Fjendens stærke Kanonade og hæftige Angreb dog snart klar igen. Men Natten mellem 30. og 31. Jul. blev Stjærnen erobret af de svenske. Hvis F. B. er blevet Fange ved denne Lejlighed, maa han snart efter være udløst, thi allerede i Jan. 1612 udtog han Skibsfolk i Sjæland, Lolland

__________

1) Breve I, 218. IV, 391. N. Rigsr. V, 180. 364. 528. 640. VI, 102. 713. VII, 476. 616. X, 273. Y. Nielsen, J. Bjelke 99. V. Simonsen, J. Brahe 46. Kbh. Dipl. II, 763. Kirkebg.

2) Sj. Reg. 15, 50. 153. 327. Sj. Tegn. XX, 65. Grønl. hist. M. III, 671. P. Lauritsen, Nav. septr. LI.


200

og Falster. 1614 havde han det samme Hverv, men paa Fyn og Langeland. 8. Apr. 1616 fik F. B. Pas til at følge J. Daa i Vestersøen som hans Viceadmiral. Endnu Mortensaften 1616 skrev han sit Navn i et Haandskrift paa Hylteberg, men døde inden Udgangen af Aaret. F. B. til Volderslev var Søn af Otte B. og gift med Anne Tot. 1612 skyldte han Kongen 500 Dlr. 1591 kom han i Danske Kompagni og var 1608 vonhaftig i Roskilde 1).

152. 1611-(12). Gert Johansen Blok. 1. Marts 1611 fik Gert Johansen Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). 10. Marts udsendtes G. J. paa Pønitens for tilligemed Markatten (G. Kruse) at konvøjere Munitionsskuder til Kristianopel og dernæst krydse mellem Tyskland og Sverig at hindre Tilførsel. Dernæst har han vel deltaget i Tildragelserne om Kalmar. 3. Maj 1612 fik G. J. Bloch Pas paa Lindormen at følge S. Villumsen vistnok i Østersøen 2). G. J. B. kan let forveksles med G. J. Kattr, se Levnetsløb 155.

153. 1611-(12). Niels Bagge fik 1. Marts 1611 Kaptejns Bestilling til Lands og Vands (200 Dlr.) og udskrev i Feb. 1612 med Lensmændenes Bistand Skuder og Krejer i Skaane. N. B. ejede Baggesgaard og var Søn af Herredsfoged Oluf B. paa Bornholm; Moderen var en Kofod; skønt Familien mente at være adlet 1468, fik N. B. dog 1605 at vide, at han kun var Frimand, og det forbødes ham at øve Strandret 3).

154. 1611. Kristen Jariksen fik 1. Marts 1611 Kaptejns Bestilling (200 Dlr.) 4).

155. 1611. Gert Johansen Kattr fik 12. Marts 1611 Kaptejns Bestilling (200 Dlr.). - 19. Marts 1612 fik en G. J. Patent paa Defensions- eller Kaperskibet Den blaa Kaaff 5). Se i øvrigt Levnetsløb 152.

156. 1611. Jørgen Mejer blev Skibskaptejn 30. Marts 1611 (200 Dlr.) 6).

__________

1) Sj. Reg. 15, 327. 414. 16, 23. 177. Sj. Tegn. XX, 450. Fyn. Saml. VI, 321. Secher, Rettert. II, 5. 232. Rentek. 1873, 185. 1872, 159. Büsching VII, "313". Slange v. Schl. I, 512. Ny d. Mag. II, 19. Rothe II, 536. Molbech, hist. biogr. Saml. 41. N. Saml. 4to III, 157. Kbh. Dipl. VI, 49. Erslev, Len II, 65. Rørdam, Monum. 2 R. II, 699.

2) Sj. Reg. 15, 327. 328. 446.

3) Sj. Reg. 15, 327. 415. Adelsaarbog. Hübertz, Bornholm 23. 373. 556.

4) Sj. Reg. 15, 327.

5) Sj. Reg. 15, 329. 398.

6) Sj. Reg. 15, 333.


201

157. 1611. Jarik Simonsen blev 30. Marts 1611 Skibskaptejn (200 Dlr.) 1).

158. (1611). Jørgen Holst. 1599, paa Kongens Nordlandsfart, ankrede Angelibrandt op for Bergen 21. Jun; J. H. var da Skipper om Bord. 1604, 4. Maj skulde J. H. paa St. Peter hindre Brændevedsudførselen i Østersøen. 6. Marts 1611 fik J. H Pas paa Katten til at følge J. Daa til Elfsborg. En Bestalling for J. H. som Skibskaptejn er dog ikke fundet 2).

159. 1611-(12). Klavs Petersen. 1597 fører Skipper K. P. et Flensborgskib til Norge, Spanien, Frankrig, "og hvor ham Vinden vil føje"; 1603 er K. P. Skipper paa Mikkel Vibes Den røde Løve, som faar Pas til Vespenø. Under 15. Nov. 1611 modtager K. P. Kaptejns Bestilling (200 Dlr.), fra Paaske at regne, og skal 1612 med Lensmændenes Hjælp udskrive Skuder og Krejer i Nørrejylland, hvorpaa han 14. Maj som Fører af Gabriel følger G. Kruse i Østersøen. - 27. Marts 1612 faar en K. P. Pas paa Defensionsskibet Summa Summarum, og det kgl. Skib Jonas sejler 1618 til Riga med en K. P. som Styrmand 3).

160. 1611-(15). Klavs Povlsen blev 1611 Skibskaptejn (200 Dlr.) fra Paaske at regne, fandtes 1612 paa Turtelduen i Vestersøen i J. Daas Eskadre, udtog 1614 Skibsfolk i Sjæland, var 1615 Juppiters Chef under Admiral J. Daa i Vestersøen og anførte (med J. Munk) Landgangsfartøjerne, da Fribytteren Mandose havde løbet sit Skib i Land 4).

161. (1611)-(22). Henning Gabrielsen Akeleje. Da J. Daa satte J. Munk i P. Holstes Sted paa Den sorte Hund i Avg. 1611, tog han med Regeringsraadets Samtykke "Knud Gabrielsens Broder" til Løjtnant hos sig paa Heringnæs, "efterdi J. Daa selv eragtede det at kunne være til Gavn". 19. Marts 1612 blev H. G. Skibskaptejn fra Paaskedag at regne; Lønnen (200 Dlr.) fastsattes atter ved ny Bestalling af 15. Apr. 1617. I Feb. 1618 udtog han Baadsmænd i Jylland, men gik 29. Nov. paa den lange Rejse til Ostindien og blev i Okt. 1619 Kaptejn paa Kristian, som senere strandede ved Trinkonomale, og hvis Besætning gjorde Mytteri. 29. Marts 1622

__________

1) Sj. Reg. 15, 333.

2) Sj. Reg. 14, 448. 15, 328. N. Mag. II, 170.

3) Sj. Reg. 15, 407. 415. 446. 399. 16, 336. N. Rigsr. III, 497. IV, 9.

4) Sj. Reg. 15, 407. 422. 16, 23. Rothe II, 545.


202-

"hjemkom H. G., Løjtnant paa Elefanten". - H. G. til Odense Bispegaard var Søn af Gabriel Knudsen og Helvad Sparre og døde omtr. 1630 1).

162. (Før 1611). Søren Kjeldsen. I Jul. 1611 erobrede de danske i Kalmarsund det svenske Mjølkepigan med 24 Metalstykker. Kaptejnen paa Skibet, Severin K., viste sig at være en dansk, der var traadt i svensk Tjeneste. Han var født i København og var "for nogen Tid forleden (maaske allerede 1599) som en Skælm udi Norge forløbet Børge Trolles Skib", hvorpaa han vel havde tjent som Officer, thi havde han kun været menig, kunde hans Tilfangetagelse ikke vække saa stor Opsigt. Han blev nu en kort Tid holdt som Fange i Kalmarlejren og derpaa sendt med Stjærnen til København. Men dette Skib erobredes under Vejs af de svenske, og skønt Kristian IV "gærne havde set", at S. K. var blevet straffet for sine Misgærninger, kunde det nu ikke ske. Han nævnes som "Peter Kjeldsens Stivsøn i København" 2).

163. (1612). Villom Peitersen ("Spition") var blandt de "Kaptejner", som 3. Maj 1612 sammen med S. Villumsen fik Pas og Artikler; V. P. S. førte Justitia. Men baade 1609, 1613, 1620, 1621 og 1622 kaldes han kun Styrmand eller Skipper og føres i Regnskaberne for 1621-27 som Skipper, der til sidst opnaaede 120 Dlr. i Løn. 1622 var V. P. "Styrmand og Kaptejn paa Den røde Løve, som blev", og 1626 fik han Skøde paa en Grund paa Kristianshavn 3).

164. (1612). Johan Diriksen ("Vagebund") fik 3. Maj 1612 Pas og Skibsartikler som Kaptejn paa St. Anna 4), men det er et Spørgsmaal, om han har haft Kaptejns Bestilling.

165. (1612). David von Vathlen. Admiral M. Ulfeldt fik 25. Maj 1612 Befaling at forordne D. v. V. som Officer til Søs paa det Sted, han kunde eragte at være fornødent 5).

166. (1612). Simon Kornelissen Maulorken skulde (25. Maj 1612) anvendes af Admiral M. Ulfeldt som Søofficer paa fornødent Sted 5).

167. (1612). Ernst Pricker kaldes 25. Jun. 1612 "K. Maj.s ny antagne Kaptejn fra Embden". Han blev da paa

__________

1) Sj. Tegn. XX, 423. Sj. Reg. 15, 422. 16, 244. 309. Klæd. 1622. Schlegel, Saml. I, 2. 3. Adelsaarbog.

2) Ny d. Mag. II, 15. 17. 19. 27. Levnetsløb 129.

3) Sj. Reg. 15, 446. 17, 196. N. Rigsr. IV, 303. Kbh. Dipl. VI, 54. IV, 770. III, 51. Kirkebg.

4) Sj. Reg. 15, 446. (N Saml. 4to IV, 501 ?)

5) Sj. Tegn. XX, 462.


203

en Jagt udsendt til J. Daa i Vestersøen med en Ordre om at gøre Anslag paa Münnichhaufen. - 1621 træffe vi en E. P. som kgl. Styrmand (120 Dlr.), men 23. Jun. 1624 fik E. P. Udnævnelse som Kaptejn (200 Dlr.). 1625 inventerer han Orlogsskibenes Redskab, men maa forlade dette Arbejde for paa Rafael at gaa (16. Apr.) til Elben, Vester- og Nordsø under H. Vind. 27. Sept. beordres han atter til Elb, denne Gang som Underadmiral paa Hektor under J. Ulfeldt som Admiral, og Togtet varer for E. P.s Vedkommende til 18. Marts 1626, men han er i denne Tid ogsaa brugt til "Rejser i Tyskland". 3. Maj 1627 findes han stationeret paa Ejderen, hvor han skal paase, at Proviant og Munition ikke udskibes fra Frederikstad uden dansk Pas, dog maa almindelige Købmandsvarer vel udføres, naar de ere bestemte til danske Købstæder. I Jun. tager Admiral G. Kruse ham med til Østersøen; E. P. har dette Aar været Kaptejn paa Nassov og gjort Tjeneste 6. Apr.-29. Nov. 1628 forhøjedes (5. Feb.) hans Løn til 300 Dlr.; 2. Apr. sejlede han med tom Skude til Ekernførde for at hente Korn, Palissader o. s. v. og afgik dernæst 20. Apr. med Sælhunden og Galejerne Rosen og Vildsvinet til de stralsundske Farvande at hindre Tilførsel der og, om det begæredes, undsætte Byen, hvorpaa han skulde indordne sig under H. Hess'es Kommando; han var i Fart 5. Jan.-19. Apr. og 17. Jul. 1628 -17. Jan. 1629 1) og anføres i Flaadefortegnelsen af 1628 som Chef for Sælhunden "paa den holstenske Kyst". I Maj 1629 klagede Admiral G. Kruse over E. P., - der maa have fungeret i Østersøen, - at han havde nægtet at efterkomme en Ordinans; E. P. mistede derfor sin Kommando og sendtes til København; men det ses ikke, om hans Ulydighed har haft alvorligere Følger; Kostpenge beregnedes ham d. A. 21. Marts-12. Jun. som Kaptejn paa Fides. 8. Nov. synes han at være udsendt til Ostindien som Fører for Skibet Fortuna; at han virkelig har besøgt de varme Lande, nu eller paa en anden Tid, fremgaar af den Kændsgærning, at han ejede en "Morian", Frans Panirs, som 28. Nov. 1638 døbtes i Holmens Kirke. Efter at være forsvundet nogle Aar af vor Synskreds optræder

__________

1) Sj. Reg. 17, 196. 495. 18, 34. 82. 200. 264. 295. 300. Klæd. 1621. 24. 26-28. Sj. Tegn. XXIII, 6. 303. Rentek. Bestallings Protokol III, 221.


204

E. P. 16. Jul. 1635 paa ny i Marinens Tjeneste som Kaptejn (300 Dlr.), efter at han i det mindste fra 1633 havde haft Ophold i København (ved Stranden); og han anføres nu som Søofficer med samme Løn indtil 1651, men er ved denne Tid vel enten afskediget eller død. 1636 var han paa Togt 30. Apr.- 28. Jul. og 1644 8. Apr.-22. Okt. E. P. var Broder i Danske Kompagni (fra 1637) og boede 1645 i Admiralgade. Hans Søn Gert var ogsaa kgl. Skibskaptejn 1).

168. (1612). Albrekt Maler, "K. Maj.s ny antagne Kaptejn", blev 25. Jun. 1612 med en Jagt udsendt til J. Daa i Vestersø for at overbringe en Ordre 2).

169. 1612. Johan (John) Maar (Mohr) antages" 11. Avg. 1612 som Skibshøvedsmand (200 Dlr). - 27. Apr. 1627 bestilles J. M. i Krempe atter for Skibskaptejn med 200 Dlr. i Løn, som 21. Jan. 1629 forbedredes til 300 Dlr. 1627 førte han Den flyvendes Fisk 1. Avg.-15. Nov., var 27. Marts-26. Nov. 1628 om Bord paa Nældebladet og befaledes 1629, 1. Apr. at ligge i Sundet med Nældebladet, Nassov, en Galej og en Bøjert for at ervarte nærmere Ordre og tilholde fremmede Skibe at stryge; Togtet varede 21. Marts-5. Jul. - Nogle Aar henrandt, i hvilke J. M. sandsynligvis har været, ude af Tjenesten; men 16. Jun. 1637 blev han i Glykstad atter antaget som Kaptejn med 300 Dlr. og fik Jomfrusvenden at føre, købte Bjælker i Norge for Kongen og hentede Kundskab om Fæstningsværkernes Bygning paa Flækkerø, hvorpaa han var i Fart lige til 12. Marts 1640. - 1628 boede J. M. i Pilestræde og fik der en Søn ved Navn Johan. Omtr. 1658 omtales to Brødre Klavs og Johan Mohr, der gik i Kavtion for Otto Sperlings Tilstedeværelse i Glykstad; den ene af dem skulde have været Sperlings Svigersøn, men Partiet kom ikke i Stand 3).

170. (1612). Korlant. Da G Lindenov i Okt. 1612 kom paa Reden ved Travemynde med Viktor, sendte han sin Løjtnant "Kaptejn Corlant", der vel var Landofficer, med en Baad i Land for at fylde Vand; men C. kom i Strid med lybske Baadsmænd, saaredes

__________

1) Klæd. 1629. 35. 36. 44 49. 51. Sj. Tegn. XXIV, 276. Sj. Reg. 18, 443. Kirkebg. D. Mag. 4 R. V, 75. Garde. Efterr. I, 97. Kbh. Dipl. VI, 58. 209. 238.

2) D. Mag. 4 R. V, 75.

3) Sj. Reg. 15, 449, 18, 211. 389. 402. 19, 517. Klæd. 1627-29. 39. 42. Kirkebg. N, Rigsr. VII, 350. 354. Sperling, Selvbiogr. 196.


205

-i den ene Haand og mistede endog en af Baadens Falkonetter. Striden bilagdes dog, og Kanonen udleveredes senere til de danske 1)

171. (1612). Hans Lindenov til Ørslevkloster var Søn af Hans L. og Elsebe Juel. 9. Jan. 1612 fik han selv personlig Brev som Kaptejn paa sit Defensions- eller Kaperskib Regenbogen, men har senere paa Aaret gjort Tjeneste i den kgl. Flaade, idet han i Okt. medvirkede (paa Regenbogen ?) i Affæren ved Travemynde, da "de smaa Skibe" søgte at komme de lybske nærmere ind paa Livet, hvilket de grundede Farvande dog forbød. I Efteraaret fik H. L. tillige Bestilling paa en hans tilforordnede Kaptejn A. Lavritsen paa Kaperskibet Snap op. Landjorden havde imidlertid ikke mere noget tiltrækkende for H. L.; her ventede Kreditorer paa gunstig Lejlighed til at falde over ham med Fordringer paa omtr. 24000 Dlr. ialt; derfor gjorde han sig usynlig, "saa at han intet Steds vilde lade sig finde", tog atter til Søkrigerhaandværket og udrustede 1613 et "Orlogsskib" under Skin af at ville begive sig paa det tyrkiske Farvand, "hvilket dog anderledes befandtes". Han forblev paa de danske Strømme, udgav sig for en kgl. Orlogsmand, tvang Skipperne til at stryge for sig, lod enkelte for Morskabs Skyld springe fra Raaen eller overøse med Vand i Gallionen, skød til Maals efter Skibes Master o. s. v. Over alt, hvor han kom i Land, i København, Danzig, Ystad, Helsingør, udviste han en kaad og overmodig Opførsel, og ved at tage en fredløs Mand i sin Tjeneste viste han, "hvor vel affektioneret han var slige trodsige, forhærdede, løse Folk". Medens dette dog havde et vist Præg af Gemytlighed, forværredes hans Sag derved, at han paa Bornholm uforvarende havde begaaet Drab. For alt dette stævnedes han for Retten; 4 Bønder roede ud til hans Skib med Stævningen, men han kysede dem med Skud, saa at de faldt om Kuld i Baaden, nøjedes med at holde Stævningen i Vejret og takkede Gud, at de kunde komme til Land igen. H. L. blev derpaa anholdt i Aalborg, sat i Arrest paa Københavns Slot og tiltalt 1615 af Kristian Fris paa Herredagen, "for hvis vi hannem kunde have at beskylde". Kongen resolverede paa H. L.s Ansøgning, at han maatte bruge den Defensor, han vilde, men ikke tale med ham i Fængslet uden Vidner. H. L. dømtes da 16. Marts til evigt Fængsel paa

__________

1) D. Mag. 4 R. V, 288.


206

Dragsholm, men løslodes 1618 mod at udstede Forpligt om at lade sig bruge 7 Aar paa Cejlon og Ostindien og tjene ærlig og vel. Han drog af Sted med O. Gedde, blev 27. Feb. 1619 sat til Kaptejn over det erobrede Jægeren, men da dette Skib "ved Styrmandens faute" strandede 27. Jul ved Taffelbay, fik han i Marts 1620 en Kommando paa Skibet København. Aaret efter skal han være død i det fremmede Land. Hans Hustru hed Elsebe Tot, som 11. Jan. 1613 havde født ham et Barn 1).

__________

__________

1) Sj. Reg. 15, 398. 399. 16, 108. Sj. Tegn. XXI, 102. D. Mag. V, 282. 286. IV, 38. 42. Secher, Rettert. II, 501-15. V Simonsen, Eske Brok II, 84. Breve I, 83. Schlegel, Saml. I, 2. Hübertz, Bornh. 580.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: tir sep 14 21:13:57 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top