eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel III B

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sadanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

149

B.

Skibsofficerer,

tagne i Tjeneste i Aarene 1588-1609.

67. (1588)-(90). Hans Simonsen de Lange var af Bergensk Herkomst. 1588 sendtes S. v. Salingen, Iver Gagge


150

og "Kaptejn" H. S. d. L. til Kola, hvor de ankom 11. Jul.; de afsejlede atter 25. Jul. og vare hjemkomne 24. Sept. 1589 kommanderede H. S. St. Mikael paa den første og 1590 Musen paa den anden skotske Rejse, begge Gange som Kaptejn. hvorfor de 30 Rosenobel som Gave ogsaa faldt i hans Lod. Derefter maa han være bortrejst fra Landet som afskediget, thi 28. Avg. 1592 skrives til Rentemesteren: "Eftersom H. S., Skibskaptejn, er blevet aftakket, da antages han paa ny, og der bevilges ham hans forrige Pension", og 1. Avg. 1594 tilstaas der ham 100 Dlr. udover de 200, han hidtil havde haft til Besolding; den større Pension skulde regnes "fra den Dag, der han sidste Gang kom herind i Riget igen, der han var aftakket". 1594 var han under Admiral K. Baad i Vestersø som Kaptejn paa Papegøjen. Næste Aar pløjede han de samme Vande paa Barken, medens Skipper "Jep N." paa Jonas var ham underlagt og skulde med ham holde Øje med Sørøverne. 20. Apr. 1596 udkommanderedes han samme Steds hen med Barken, men fulgtes af Papegøjen; han modtog i Søen (25 Maj) Ordre om at begive sig til Bergenhus for at hjemføre Skatten, hvoraf han skulde forvare den ene Halvdel paa sit Skib, medens Papegøjen skulde have den anden om Bord. Fra Nordsøen begav H. S. sig paa kgl. Befaling af 22. Jul. til Østersøen, for paa Rafael at overføre fremmede Kroningsgæster til Gedsør 1). 1597 fik han en ny Bestalling, i Følge hvilken H. S., der for nogen Tid siden var antaget i Kongens Tjeneste, skulde have 300 gl. Dlr. fra 1. Maj at regne. S. A. gjorde han et Togt til Spanien. hvilket kan ses af et Kongebrev af Jun. 1597 til H. S., hvori det bevilges, at K. Maj.s Skrædders Søn maa indtages paa et Skib, som skal løbe med ad Spanien. 1599 deltog han i Kongens Rejse norden om Norge som Kaptejn paa Duen; paa Hjemrejsen synes han at have overtaget Kommandoen over Josafat i Stedet for den syge A. Durham; 27. Jun. fik H. S. Brev paa 130 Dlr. aarlig af Rentekamret til Husleje. 1600, 14. Apr. rejste Kongen til Agershus; om Bord paa Viktor finde vi H. S. 1602 gelejdede H. S. i Avg. paa Gideon (under Admiral M. Ulfeldt) Hertug Johan til Narven. Dernæst befaledes han at føre Viktor til

__________

1) Sj. Reg. 13, 100. 145. 361. 395. 421. 451. Sj. Tegn. XVIII, 192. 355. 516. D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark.


151

Spanien. Dette Skib, der just var hjemkommen fra Narven, udtakledes paa Koffardivis og baglastedes med Kugler og Bly; foruden H. S. forordnedes paa Viktor den Skipper fra Embden, som paa samme Rejse var bestillet. Det var først paatænkt at sælge baade Skib og Ladning i Spanien, men senere bestemtes dog, at Skibet skulde føre Ladning (af Salt ?) tilbage til Langesund. Der udstedtes et Brev til Kongen af Spanien, et latinsk og et tysk Pas. Da alt var i Stand, sendtes Viktor til Drammen efter Tømmerlast, men da det ikke kunde indkomme til denne By, blev det liggende i Langesund og indtog Lasten dér. H. S. fik under 8. Nov. 1602 den Begunstigelse, at han maatte indføre 10 Læster Rostokkerøl sisefrit; de Kvantiteter, han indførte, bleve afskrevne paa Bevillingsbrevet 1). 1606 fik H. S. Bestilling som Viktors Kaptejn paa den engelske Rejse under P. Munk. 1607 anføres han endnu med 300 Dlr.s Løn. 1610 fik H. S. Skibsartikler og Pas paa Markatten, der under M. Ulfeldt opererede i Østersøen. H. S. var bosiddende i København, hvor han ejede Huse og Haver, og hvor han 1595 var indtraadt i Danske Kompagni 2).

68. (1588)-93. Hartvig Brun (Moritsen) beordres 2. Jul. 1588 til paa Den forgyldte Løve at følge B. Trolle i Vestersøen; 1589 faar H. Moritsen Ordre til at møde 1. Maj i København, men synes ikke at være bleven brugt; derimod følger H. B. (9. Apr. 1590) P. Munk paa den anden skotske Rejse som Chef for Lille Fortun og faar ved denne Lejlighed den brunsvigske Gave (30 Rosenobel); - ligesom H. B. 1592 (13. Maj) paa Salomons Galej følger J. Bokholt i Vestersøen. Men 3. Marts 1593 modtager han Brev om sin Afskedigelse af Søetatens Tjeneste (som Levnetsløb 60) 3).

69. (1588). Steffen (Staffen) Prytz faar 2. Jul. 1588 Ordre til paa St. Mikael at følge B. Trolle i Vestersøen mod Fribyttere 4).

__________

1) Sj. Reg. 14. 106. 210. 214. 384. 390, Sj. Tegn. XIX, 85. 376.

2) Sj. Reg. 15, 117. 296. Büsching VII, 308. Garde, Efterr. I, 74. N. Rigsr. III, 417. 700. N. Mag. II, 170. D. Mag. I, 115. 4 R. IV, 6. Kbh. Dipl. I, 566. 621. II, 557. VI, 50. 226.

3) Sj. Reg. 13. 5. 146. 263. Sj. Tegn. XVII, 130. XVIII, 247.

4) Sj. Reg. 13, 5. En Kristoffer Preuss omtales Resen 337. Rentek. 1873, 168.


152

70. (1588)--(1601). Simon von Salingen omtales vel en enkelt Gang (med Urette) som "Skibskaptejn", men benævnes ellers al Tid "vor Købmand". I Tjeneste hos et Handelshus i Antwerpen gjorde han fra 1566 mange Handelsrejser i de nordlige Egne af Norge og Rusland, til hvilke han erhvervede nøje Kændskab. Han paastaar, at han med en Baad har sejlet langs Landet fra den Careliske Side rundt om Lapland og loddet alle Have, afpejlet og maalt Landstrækningerne paa deres Longitudo, Latitudo og Poli Højde og maalt og loddet alle Have og Strømme indtil Kildin og derfra indtil Malmis. Paa Grund af denne sin Lokalkundskab blev han oftere sendt til hine Egne i den danske Konges Ærinde. Saaledes 1584 sammen med Kaptejn T. Normand. S. v. S. "holdt Retterting udi Malmes udi sit eget Logement og mange Partier, en Del ved Forligelse, en Del ved Dom, adskillede". 1. Jul. 1586 var han atter i Kola, men uden Resultat; 25. Sept. befaledes Kristoffer Valkendorf at tage ham med til Antvorskov, "derefter ydermere Kongens Vilje at forfare". 1587 handlede han for egen Regning med Ege tømmer og laante til sit Skib 2 Dusin lange Spejser hos Kongen. 1588 sendtes "Kaptejn" S. v. S. med 2 Skibe til Kola at hindre ulovlig Handel; men H. S. de Lange har dog vel snarere været Eskadrens Chef, medens S. v. S. er at betragte som Kongens Gesandt, der ogsaa denne Gang holder "offentlig Ret". 1590 laante S. v. S. 2 smeddede Stenstykker og 60 Jærnkugler hos Kongen, sikkert til nye private Handelsforetagender; 1591 forfattede han sin Bericht wegen der Landschafft Lappia. 1595 var han atter i Malmis sammen med Admiral B. Trolle. S. A. fordrede han af Kongen Godtgørelse for leverede Sild og Sukker og "for den Skade, han paa den narviske Rejse i K. Maj.s Kommission lidt havde", og fik da ogsaa i Jan. 1596 en Erstatning paa ialt 1000 Dlr. "og dermed klargjort"; men 1597 klager han over at have lidt stor Skade til Søs og at være kommen til agters med sin Næring og i stor Gæld. Kongen forærede ham da andre 1000 Dlr. og desligeste det kgl. Skib Musen. Paa Grund af vedvarende Irringer om Laplands Grænser befaledes S v. S. med Vardøhus-Lensmand at forfare den Lejlighed, dragendes fra Sted til Sted i Vinteren 1597-98 og dernæst i Marts aflægge Beretning for Kongen derom. Da S.v.S skulde ledsage Eske Brok 1601 til Zaren i Rusland, foræredes der ham en Æresklædning, og han "fornøjedes" paa Haanden med Halvdelen af hans tilstaaendes Aarsløn og Pension (som Skibskaptejn ?) forud til at forbruge paa denne ryske Rejse. - S. v. S. var Borger i Køben-


153

havn, hvor han en kort Tid ejede en Gaard paa Gammeltorv og i Julen 1594 indtraadte i Danske Kompagni 1).

71. (1589). Niels Bro. I Kancelliprotokollen staar en Befaling af Marts 1589 til N. B. om at møde i København 1. Maj for at lade sig bruge paa Orlogsskibene, men Navnet er atter overstreget. Da N. B. ellers ikke nævnes som Skibskaptejn, er han maaske kun Skipper 2).

72. (1589). Jørgen Gagge til Søndergaard, Søn af Peter G., befaledes 9. Marts 1589 at indfinde sig i København 1. Maj. 28. Avg. blev J. G. Kaptejn T. Normands Løjtnant paa Rafael paa den skotske Kejse. Han omtales 1606 som død og var gift med Margrete eller Mette, Datter af Landsdommer Peter Hansen til Simlegaard 3).

73. (1589)-(91). Jørgen Høg modtog 9. Marts 1589 sædvanlig Befaling om at indfinde sig i København 1. Maj, hvorefter han 25. Avg. 1589 blev Løjtnant paa Den blaa Due under Kaptejn S. Franke paa Skotlandsfarten, medens han paa den anden skotske Rejse 1590 førte selvstændig Kommando over Den graa Falk, hvorfor de brunsvigske 30 Rosenobel bleve ham til Del; paa Hyldingsrejsen til Norge 1591 førte han (14. Maj) David Galej. Men da han skændeligen og uden given Aarsag ihjel skød en Borgmester i Skive, dømtes han 1592 paa Herredagen til at miste Livet; dog, "for mange og adskillige vore Undersaatter, gode Mænd af Adel saa og Fruer og Jomfruer, deres underdanjgste flittige Forbøns Skyld" benaadedes han mod at tjene 4 Aar mod Tyrken og siden aldrig komme tilbage. Trods dette sit Løfte opholdt han sig dog først nogen Tid i Riget og skulde derpaa have giftet og bosat sig i Sverig 4).

74. (1589) Torkild Petersen (Skipper ?) befales 9. Marts. 1589 at møde 1. Maj i København for at bruges paa Orlogsskibene; men hans Navn er overstreget i Befalingen 5).

75. (1589)-(90). Jon Tejst. Som kgl. Enspænder anføres en Johan Thies fra 1574-78 og Feb.-Jul. 1580. -

__________

1) Sj. Tegn. XVIII, 481. XIX, 103. 323. 324. Büsching VII, 346. 307. Ny d. Mag. II, 362. I, 145. N. Rigsr. II, 705. III, 109. 501. Kbh. Dipl. IV, 735. VI, 50. Rørdam, Univ. III, 694. Slange v. Schl. I, 86.

2) Sj. Tegn. XVII, 130.

3) Sj. Tegn. XVII, 130. Sj. Reg, 13, 100, Hist. Tids. 5 R. VI, 822. Secher, Rettert. II, 64.

4) Sj. Reg. 13, 100. 145. 191. Rosenvinge IV, 322. N. Rigsr. III, 388.

5) Sj. Tegn. XVII, 130.


154

1589 skulde Jon Tejst møde 1. Maj i København og blev 25. Avg. udnævnt til Løjtnant paa Lille Fortuna, Kapt. J. d. l. Rue, paa den første Skotlandsrejse; paa den anden 1590 fungerer J. T. (fra 9. Apr.) som Høvedsmand paa Rosen og høstede 30 Rosenobel som Grave. 1604 indkom i Danske Kompagni velbyrdig Hans (Olufsen) T. af Norge; han var Kongens Foged i Lister Len, skrev sig til Bjelland i Kvindherred og var gift med Brynhilda Bænkestok Trondsdatter. Trond T. var hans Søn 1).

76. (1589)-(99). Jakob Trægaard nævnes 25. Avg. 1589 som Løjtnant paa Gabriel, Kaptejn T. Knudsen, paa den første skotske Rejse; paa anden Skotlandsfærd var J. T. Løjtnant paa samme Skib, men Niels Skinkel Kaptejn. 1591 er han K. Baads Løjtnant paa Rafael paa den norske Hyldingsrejse. 14. Avg. 1592 udstedtes Brev om, at J. T. skulde være Kaptejn paa det Skib, der skulde til Skotland, men i Maj var han bleven Høvedsmand paa Den hvide Rose under Admiral J. Bokholt i Vestersøen. 16. Maj 1595 blev J. T. udset til som Høvedsmand paa Hektor at følge B. Trolle norden om til Rusland. 1596 løb han med Herkules udi Bælt, og 29. Apr. 1597 fik Skibshøvedsmand J. T. Søpas paa Duen for at følge Kongens tilforordnede Raad til Øsel. Ved denne Tid (1597, 99) havde J. T. en Genant, bestaaende af 1 Nødekrop, 1 Pund Rug og 2 Pund Byg. Paa Kongens Nordlandsfart blev han 30. Maj forordnet til Skibshøvedsmand paa Raabukken 2); denne hollandske Prise var imidlertid en daarlig Sejler, der sakkede langt agter ud for de andre Skibe. - J. T. boede i København paa Kødmangergade og var 1580 indtraadt i Danske Kompagni, hvis Skraa han 1582 reviderede. Han har sikkert været 2 Gange gift; Børnene af første Ægteskab havde da deres Faders Navn, men af andet Ægteskab Morfaderens (Fyren). J. T. havde Gravsted i Nikolaj Kirke 3).

77. (1589)-(93). Hans Kansler. 1589 (25. Avg.) og 1590 (9. Apr.) beordres H. K. som H. Gyldenstjærnes Løjtnant paa Josafat baade paa første og anden Skotlandsfart; 1591 paa

__________

1) Rentek. 1873, 178. Sj. Reg. 13, 100. 145. Sj. Tegn. XVII, 130. Kbh. Dipl. VI, 51. N. Saml. 4to III, 375.

2) Sj. Reg. 13, 100. 145. 191. 263. 395. 451. 14, 103. 115. 214. 228. D. Saml. 666. Reg. Geh. Ark

3) N. Mag. II, 170. Kbh. Dipl. I, 510. VI, 46. 155. Pers. Tids V, 26. I, 215.


155

Hyldingsrejsen til Norge fører Jens K. Sallemand Galej og i Maj 1592 David Galej under J. Bokholt i Vestersøen. 24. Nov. befales Rentemesteren at betale H. K.s Hustru den Pension og Hofklædning, som hans Bestalling lød paa, men som først var forfalden til Udredelse Paaskedag 1593 1). - Endnu skal bemærkes, at 1616 fik Johan K. fra Hull Pas norden om, og 1640 døde det kgl. Postbud Jens Nielsen K. 2).

78. 1590-(92). Jørgen Mus, "Borger i København", fik 20. Marts 1590 Pas for et Skib til Nordlandene, men samme Dag modtog han Bestilling som Skibshøvedsmand med 120 gl. Dlr.s Løn. Han blev s. A. brugt paa den anden skotske Rejse som Kaptejn paa Falk von Bergen; dernæst befaledes det ham 9. Jun. med samme Skib at visitere Fartøjer mellem Vardøhus, Malmis og St. Niklas; han skulde forfare, om de svenske havde gjort nogen Skade blandt de danske Finner ved Brand, Plyndring eller Dodtslag. Paa Hyldingsrejsen 1591 førte han ogsaa samme Skib, men blev saa fra Agershus, under Prinsens Ophold der, affærdiget med Brevskaber til Grotfyrsten i Rusland; J. M. begyndte Tilbagerejsen i Feb. 1592; endnu i Marts havde man herhjemme ikke hørt noget fra ham, og først 20. Jun. kunde J. M. overrække den danske Regering Zarens Svar 3).

79. (1591)-(97). Mads Gellesen fik 11. Apr. 1591 Bestilling at ligge i Bælt med Galej Sallemandt om Sommeren, at have Opsigt med, at "ingen forløb vor og Kronens Told og Rettighed". 1594 laa han samme Steds og i samme Ærinde med Livskibet Rafael og 1597 med Livskibet Mikael. Han kaldes "Brevviser", men ikke Skibshøvedsmand 4)

80. 1591. Ove Vognsen. 1591, 14. Maj blev O. V. antaget som Skibshøvedsmand (200 Dlr. Pension), og samme Dag beordredes han til at ledsage Kongen paa Hyldingsrejsen til Norge som Kaptejn paa Duen 5).

81. (1591)-(95). Klavs Urne til Hindema i Fyn befaledes 14. Maj 1591 at være Kaptejn A. Durhams Løjtnant paa Josafat (paa Hyldingsrejsen); 14. Sept. 1593 bestilles han for

__________

1) Sj. Reg. 13, 100. 145. 191. 263. Sj. Tegn. XVIII, 208.

2) N. Rigsr. IV, 604. Breve II, 360. III, 328.

3) Sj. Reg. 13, 136. 145. 191. N. Rigsr. III, 119. 123. 233. Büsching VII, 310.

4) Sj. Reg. 13, 178. 358. 14, 100.

5) Sj. Reg. 13, 203. 191.


156

en Skibshøvedsmand (150 Dlr.) og udnævnes 16. Maj 1595 til Kaptejn paa Den blaa Due at følge B. Trolle norden om til Rusland. Han var imidlertid blevet Hofsinde (fra 22. Apr.); 1597 nævnes han som Deltager paa den Rejse, Kongen gjorde til Bornholm og Gulland. 1598, 1. Avg. fik han Brev paa Nordlandenes Len, som han havde til omtrent 1604. Han fik her Brug for sit Sømandskab, naar han hvert Aar udi egen Person skulde visitere Lenets Fjorde i Marts og Apr. Maaned 1).

82. 1592. Mads Appelrodt. 22. Jan. 1592 blev "Brevviser" M. A., "af synderlig Gunst og Naade" antaget i kgl. Tjeneste at lade sig bruge til Lands og Vands. Til aarlig Pension fik han 44 Dlr. og 13 Mark i maanedlige Kostpenge. Var han mere end Skipper ? Han kændes allerede 1580, da han førte Danske Vildmand i Østersøen 2).

83. 1592. Anders Rytter, "os elskel., vor Mand og Tjener", fik 28. Jun. 1592 Bestilling for en Skibshøvedsmand (200 Dlr.). A. R. til Kabbel var gift med Anna Gøje; da hun døde barnløs, fik A. R. Retssager med Arvingerne, der endte 1602, men ikke til hans Fordel 3).

84. 1592-(1610). Hans Simonsen de Lange. Se Levnetsløb 67.

85. (1592) -(95). Johan Bokholt til Klingstrup var født i Lifland 3. Avg. 1537, deltog i Syvaarskrigen, hvori han toges til Fange af de svenske; blev 1570 Hofjunker og s. A. forlenet med Island; fra dette Land forpligtedes han til at sende Kongen Enhjørning, "eller hvis andet underligt og sælsomt der paa Landet kunde findes". Til Islandsrejserne fik han Fetalje af den kgl. Slotsskriver, i 1577 saaledes for 6 Maaneder. 30. Jan. 1580 observerede han i Bessestad paa Island, samtidig med Tyge Brahe i Danmark, en fuldstændig Maaneformørkelse, der viste sig tydeligere for ham end for Astronomen. 1582 fik han Brev paa 200 Dlr.s aarlig Besolding, men det anføres ikke, for hvilken Tjeneste han derved skulde lønnes. 1587 blev han Island kvit. 1592 i Maj fornøjedes han af Rentemesteren med 100 Dlr. for den Umage og Be-

__________

1) Sj. Reg. 13, 191. 352. 395. Rentek. 1872, 137. Slange v. Schl. I, 258. N. Rigsr. III, 542. Erslev, Len II, 85.

2) Sj. Reg. 13, 238. D. Saml. 2 R. II, 203.

3) Sj. Reg. 13, 287. Secher. Rettert. I, 469. II, 288.


157

sværing, han havde, da han laa i Slotsloven paa Visborg i Niels Bildts Fravær. Samme Aar blev han - i Stedet for S. M. Laksmand - forordnet til Admiral paa Josafat over Den hvide Due, Den blaa Løve, David Galej, Salomon Galej og Den hvide Rose, hvilken Eskadre skulde holde Strømmene i Vestersø rene for Fribyttere; de sædvanlige Skibsartikler bleve ham medgivne. Men han løb for tidlig og uden Ordre i Havn med Flaaden, hvilket 25. Jul. paadrog ham en Irettesættelse. 1594, 25. Jun. fik han Søpas til med Josafat, der fulgtes af Engelske Jonas, at overføre Kristen Barnekov og Sten Bille til Skotland; 16. Sept. lagde Josafat efter endt Togt ind for København. For Rejsen 1592 med K. Maj.s Flaade og for Skotlandsrejsen fornøjedes han 1594 af Rentemesteren med 200 Dlr. 3. Feb. 1595 befaledes han at afgøre sine Restanser paa de islandske Regnskaber; sit eget Tilgodehavende kunde han indkræve, naar han til Foraaret gik derop med K. Maj.s Skibe; han har altsaa dette Aar igen været paa Togt. Efter med Møje at have klaret Restanserne blev han 1597 atter forlenet med Island og beholdt Lenet til sin Død. Denne indtraf 1. Okt. 1601 hastelig paa Volderslevgaard: "og de fandt hannem om Morgenen død i Sengen". I Dec. udleveredes paa kgl. Befaling det Skrin med Penge og Haandskrifter, som han havde efterladt sig. En Hans von B. til Unterhelfenberg mældte sig som Arving. I København havde J. B. 1581 en Gaard i Kødmangerkvarteret. Han var gift med Lisbet Urne 1).

86. (1595). Oluf Petersen Maaneskjold, Søn af Peter Knudsen M. og Bodil Gren, anføres som kgl. Skibshøvedsmand, men sikkert med Urette. 1595 var han ganske vist med de danske Udsendinge i Malmis, men ikke som Skibsofficer. 1601 opskrev han Mandtallet paa alle Finner i Nordland, blev dernæst Lensmand paa Vardøhus, var 1606 "skrøbelig" og døde 1608. Han skrev sig til Refsland og Restenæs 2).

__________

1) Prov. Regn. 1576. Sj. Reg. 13, 263. 369. Sj. Tegn. XVIII, 340. Topog. Saml. Klingstrup Nr. 1. Reg. Geh. Ark. Fyn. Saml. VI, 305. 409. 451. IX, 19. 387. Rentek. 1873, 155. N. Rigsr. I, 654. II, 337. 465. 706. IV, 34. D. Mag. II, 209. 4 R. V, 152. Erslev, Len II, 83. Kbh. Dipl. IV, 655. Rørdam, Monum. 2 R I, 757.

2) N. Saml. 4to I, 379. N. Saml. 8vo II, 495. N. Rigsr. III, 642. IV, 137. V, 202. Büsching VII, "313".


158

87. (1595). Aksel Aagesen Rosengedde, Søn af Aage Lavritsen R. og Kirsten Jørgensdatter Ulfeldt, kan med ikke større Ret end O. P. Maaneskjold kaldes Skibshøvedsmand, skønt han var med paa Ekspeditionen til Malmis 1595. Hof junker var han 1598-1605 og deltog 1600 i Gadeslagsmaal med Studenter. 1611 i Maj var A. A. Løjtnant hos Lavrens von Hadelen, der med 800 Bønder skulde ligge paa den norske Grænse og have med al Tingest Opseende under Krigen; næste Aar havde A. A. ikke længere denne Post. 1614 blev han Lagmand i Skien, men fjærnedes 1615 fra Bestillingen for sin store Uskikkelighed og anden Modvillighed. A. A. skrev sig til Hornegaard, var gift med Margrete Gyldensø, men døde i Fattigdom 1).

88. 1596. Jørgen Jensen. 1596, 13. Feb. blev "Brevviser" J. J. antaget som Skibskaptejn (100 gl. Dlr.). S. A. i Apr. var J. J. paa Papegøjen, sammen med Barken, i Vestersøen at holde Strømme rene. 1591 i Sept. skulde en J. J. føre Østers til Kongen fra Nedenæs Len, og 1595 havde en "os elskelig J. J. vor Mand og Tjener", en Del Retstrætter 2). - En anden J. J. var Skibsofficer under Kristian III og Frederik II.

89. 1596-(1602). Jens Haderslev blev 21. Maj 1596 antaget som Kaptejn (100 gl. Dlr.). 29. Marts 1602 forbedredes Besoldingen til 200 Dlr. fra 1. Maj at regne 3).

90. 1597 -(1611). Herluf Daa til Snedinge og Valdbygaard,. Søn-af Jørgen D. og Kirsten Beck, fødtes i Bergen 1565, døbtes 18. Avg. i Domkirken og opkaldtes "efter den loflige Mand, Ridder Herluf Trolle". Paa sin Udenlandsrejse 1584-86 indgik han Trolovelse (Giftermaal) i Holland med en ung smuk borgerlig, Pige, Vejnike Villums, som han siden, især tilskyndet dertil af Faderen, ved en Række Processer søgte at blive kvit. Under alt dette førte han et omflakkende Liv. 1586 er han i England; 1590, efter at have været hjemme, er han i Spanien

__________

1) N. Saml. 4to I, 396. Büsching VII, "318". Rentek. 1872, 138. Rørdam, Univ. IV, 482. N. Saml. 8vo II, 47. N. Rigsr. IV, 517. 563. 230. 411. A. A. Rosengedde kan let forveksles med A. A. Gere, der henrettedes i København 13. Feb. 1611 for Drabet af en Bonde. D. Mag. 4 R V, 127. Secher, Rettert. II, 375. 595.

2) Sj. Reg. 13, 418. 421. D. Saml. 667. 723. Reg. Geh. Ark. Garde, Efterr. I, 74. Secher, Rettert. I, 604. 695. Hist. Tids. 5 R. IV 708.

3) Sj. Reg. 13, 432. 14, 360.


159

og, efter et nyt Ophold i Hjemmet, 1594 uden Lands "mod Tyrken"; han havde endog været i Gældsfængsel i et fremmed Land. 1595 kommer H. D. endelig hjem og vinder 1597 afgørende Sejr over sin trolovede Hustru. Kort i Forvejen havde han tilsagt Kongen at ville lade sig bruge paa Orlogsskibene, hvorfor han 28. Apr. 1597 modtog Bestilling som Skibshøvedsmand (200 Dlr.). Da Kongen 12. Jul. 1598 begav sig paa en Rejse til Baahus, var H. D. om Bord paa Rafael, vel som Søofficer. Samme Skib førte han 1599 paa Kongens Nordlandsrejse ; han var indvarslet at møde i København 5. Apr. I Bergen havde han Gilde og Dans om Bord paa sit Skib, og hans Navn prangede senere paa Apotekerens Ruder. I Apr. 1600 drog han ud som Admiral over 3 Skibe imod Fribytterne i Vestersøen. 1601 blev H. D. Lensmand over Nonnekloster i Oslo mod 200 Dlr. Afgift og mod, naar han tilsagdes, at lade sig bruge for en Skibshøvedsmand. Med Hektor, St. Mikael og Neptunus begav han sig i Jun. til Vestersøen, lige til Vardøhus, for at hindre fremmede at bruge Fiskeri dér uden Pas; det er vel angaaende denne H. D.s Sørejse, at Lensmanden over Nedenæs, Peter Grubbe, skriver: "Jeg haver talt med H. D. om de Fribytteres Handel, som jeg lod rette; da haver han for mig forsvoret, at han det aldrig havde tænkt eller mig noget ondt eftertalt; dog jeg véd vel, hans Ed haver ingen Grund". 1602 i Marts førte H. D. Fortunen til Spanien for at hente Salt, dernæst udnævntes han til Admiral over Viktor, Rafael, Duen, Hektor og Karitas for at ledsage Hertug Johan paa den ryske Rejse: paa svenske Strømme skulde H. D. fælde Toppen og skyde dansk Løsen for mødende svenske Orlogsmænd og iagttage en venskabelig og fredelig Holdning; angreb de svenske derimod, burde de mødes med Magt 1)- Paa Hjemrejsen skulde K. Baad være Admiral. 1603 overførte H. D. en russisk Gesandt til København paa et kgl. Skib. Efter at H. D. i Maj 1603 havde mistet sit norske Len, tilstodes der ham 31. Marts 1604 at bekomme det forgangne Aars Pension og Besolding efter den Bestillings Lydelse, han nogen Tid forleden haft havde, som sig beløb med Hofklædning og alt: 220 Dlr. Men fra 1606 var han Lensmand paa Island og tillod sig her forskællige Uordner i Bestyrelsen; Kommissærer opsendtes 1618, og H. D.

__________

1) Sj. Reg. 14, 103. 210. 271. 321. 383. Sj. Tegn. XIX, 199. 312.


160

mistede Lenet. Under 16. Maj 1619 skrev Kongen: "Jeg annammede et Brev af H. D. paa 3000 Dlr., hvilke han gav til Straf for hans Administration paa Island". Det er sagtens disse 3000 Dlr., som der 1621 ydedes Renter af, og som i 1623 endnu ikke vare betalte. Island synes i Førstningen ganske at have lagt Beslag paa H. D., og først 1610 genoptager han sin Virksomhed i Marinen. 26. Maj fik han Skibsartikler som Underadmiral paa St. Anna at agere i Østersøen under Admiral M. Ulfeldt. 1611 begyndte han med at udtage Baadsmænd i Sjæland, saa mange, som han kunde bekomme; dernæst befaledes han at møde 1. Marts i København, uden al Forsømmelse, hvorpaa han sendtes til Østersøen, hvor han 14. Maj fik Regeringsraadets Brev om, at han ikke maatte "uforrette" de Stralsunder, der vilde gøre Tilførsel til K. Maj.s Lejr for Kalmar, men lade dem frit passere 1). Senere høre vi intet om ham som Søkriger. Han døde omtrent 1630; 28. Feb. hedder det i et Kongebrev: "Vi erfare, at H. D. ved Døden er afgangen, og at hans Hustru har forsoret Arv og Gæld efter ham, men begærer, at Gods og Løsøre maa registreres til Gældens Betaling, paa det hun kan komme til Gaarden igen at holde Hus". 1632 begærede Enken at maatte flytte H. D.s Lig fra den Kirke, han da stod nedersæt udi, og til det Sted, hans Begravelse var gjort; og Kongen "var dermed tilfreds". - Foruden med Vejnike Villums var H. D. gift med Hilleborg Skinkel og med Karen Grubbe; dennes Fædrenearv solgte han uden i lang Tid at ville give hende Vederlag derfor. En Datter af første Ægteskab var gift med Johan Skult, Borger i København. 1625 besad han 288 Td. Hartkorn. 1605 ejede han et Skib, som grundstødte i Østersøen og opbrændte ved Vaadeild 2).

91. (1599)-(1603). Jens Jørgensen fik 12. Apr. 1599 Pas til som Skibschef paa Hektor at følge B. Trolle paa Kongens Nordlandsrejse; 8. Maj 1601 beordres "os elsk. J. J." til paa Neptunus at holde Strømmene i Vestersø rene for Dynkerkere

__________

1) Sj. Tegn. XIX, 413. 467. XX, 367. 402. XXII, 241. Sj. Reg. 15, 296, 325.

2) Sj. Tegn. XXIV, 380. XXV, 33. XXII, 349. XXI, 195. 219. Hist. Tids. 6 R. I, 79. N. Mag. I, 288. II, 170. 173. D. Mag. I, 114. 4 R. II, 388. 405. IV, 11. 5 R. I, 168. Fyn. Saml. VI, 435. N. Rigsr. III, 628. IV, 146. 690. Giessing, Jubellærere I, 192. Nyt hist. Tids. IV, 321. Schlegel, Saml. II, 1, 53. Pers. Tids. 2 R. II, 287. Secher, Rettert. II, 58.


161

o. a.; 1602 konvøjerer han i Avg. Hertug Johan til Narven med Hektor og er 1603 i Jun. atter beordret til Narven med samme Skib 1).

92. (1599)-(1606). Henning Valstrup, af holstensk Æt, var 1596-97 og 1598-1603 Hofsinde og endvidere Deltager i Kongens Nordlandsfart (1599); han forordnes 30. Maj til Skibshøvedsmand paa det erobrede Angelika (Angelibrandt), for hvilket han endnu i Jun. er Skibschef, men allerede i Apr. anføres han som A. Durhams "Vicekaptejn" paa Josafat. Paa Apotekerens Rude i Bergen blev indsat: "H. V. Betænk, evig er uendelig; jeg lader Gud raade". Paa Kongens Rejser 1600 til Agershus i Apr. og til Baahus i Avg. samt til Oslo Marts 1602 var H. V. om Bord paa Viktor. 13. Feb. 1606 befales han at forføje sig ned til K. Maj. og rette sin Lejlighed efter her nede at fortøve en Maaneds Tid eller to; det var den engelske Rejse, der udkrævede hans Nærværelse, idet Kongen satte ham til Kaptejn paa Rafael. Han døde omtr. 1610. Han var gift med Bodil Galde Olufsdatter og skrev sig til Skartebøllegaard og til Kambo paa Moss. 1605 bød han Kongen til Fadder, hvorfor Jørgen Fris mødte paa Kongens Vegne med behørig Faddergave. H. V. havde Mariæ Kirkes Provsti i Oslo som Len, og desuden var ham bevilget Tolderiet i Sogn; men hans Formuesomstændigheder vare ikke gode, hvorfor han efterlod en saa stor Gæld, at Børnenes og Enkens Gods maatte sælges til dens Betaling 2).

93. (1599)-1616. Mogens Ulfeldt, se Levnetsløb 2.

94. (1599)-(1602). Joakim Bylov indtraadte 1579 i Hoftjenesten og, efter en Fraværelse, atter 1594, blev 1598 Jægermester og 1602 tillige Køgemester. Nærmest som Hofsinde var han om Bord paa Rafael i Jun. 1598 paa Kongens Rejse til Baahus; men paa Kristian IV's Nordlandsrejse blev J. B. 30. Maj 1599 forordnet til Skibshøvedsmand paa det erobrede Neptunus, der var en ret god Sejler. 1602 var han med Kongen paa Viktor til Oslo, men dermed synes hans Sømandsvirksomhed at være endt. Senere deltog han i Kalmar-

__________

1) Sj. Reg. 14, 210. 314. 384. 406.

2) Sj. Reg. 14, 214. 15, 117. Rentek. 1872, 137. D. Mag. 4 R. II, 389. 397. IV, 6. 8 11. N. Mag. II, 170. 173. N. Rigsr. IV, 31. 33. 78. 95. 135. 633. Pers. Tids. IV, 108. N. Saml. 4to I, 391. 397.


162

krigen til Lands. J. B. til Wedendorf havde efter Haanden som Len: Ide og Marker Skibreder, Frederiksborg og Kronborg, og Vordingborg; i sidste Len huggede han 1612 ved en kgl. Tømmermand Skibstømmer til nogle Orlogspramme og ligeledes 1613 i Maribo Klosters Skove. Med Kongens Samtykke, der klang som en Befaling, ægtede han 1605 Else Grubbe 1).

95. (1599)-(1620). Erik Urne til Søgaard, Søn af Aksel Urne og Birte Rud, var Hof junker 1594-1600 og deltog i Turneringerne 1596, eftersom det omtalte Bæger paa Rosenborg fremviser Navnet Erich Vhrn. 12. Jul. 1598, da Kongen sejlede til Baahus, var E. U. om Bord paa Rafael; til Skibshøvedsmand udnævntes han først 30. Maj 1599 paa Nordlandsfarten, da han blev sat til Chef for Lilium Pertit (Lilleperten), en af de engelske Priser, som skal være forulykket paa dette Togt(?), Admiral har E. U. sikkert ikke været paa Rejsen; men paa Apotekerens Rude kom der til at staa: "E. U. Alle, de mich kennen, hengebe Gott, wat sie mich gunnen"; i øvrigt var E. U. saa optaget af dette Togt, at han glemte at betale sin Apotekerregning af 1599, som endnu ikke var helt berigtiget 1610. D. A. kom han igen til Søs, da han 26. Maj fik Artikler og Søpas som Kaptejn paa Viktor, der skulde sejle til Østersøen under Admiral M. Ulfeldt. 1611 udtog han de flest mulige Baadsmænd paa Fyn og skal dernæst som Admiral over 7 Skibe, deriblandt Markatten og Pønitens, have understøttet Kalmars Belejring, men maatte 17. Jul. trække sig tilbage for den overlegne svenske Flaade. 1612, 5. Jul. fik han det særegne Ærinde at løbe med Spes i Vestersø og Østersø og siden tilbage igen, naar han sit betroede Hverv (der ikke nævnes) havde forrettet; samme Aar maa han have været ved Bergen, siden han og J. Daa kunde give Magistraten der "gode Raad" angaaende Opførelsen af nogle Blokhuse. 1620, 1. Apr. og 16. Maj fik E. U. Instruktion til med Rafael og Nældebladet at ligge paa Størort ved Glykstad og fordre tilbørlig Reverens af de forbisejlende. 30. Jun. sendtes ham Befaling om at vende hjem med Rafael og det ved Itzeho nybyggede Skib, medens Nældebladet skulde blive liggende indtil

__________

1) Rentek. 1873, 165. 174. 1872, 127. D. Mag. 4 R. II, 388. IV, 19. 100. Erslev, Len II, 82. 14. 18. 22. Sj. Reg. 14, 214. Sj. Tegn. XX, 443. XXI, 41.


163

videre; men 19. Jul. kom ny Ordre: alle tre Skibe skulde blive indtil videre Besked, og 27. Jul. sendtes G. Kruse paa Spes til Elben at være Admiral over Skibene dér og rette sig efter den E. U. givne Instruktion. - 1621 ligger han i Slotsloven paa Bergenhus, og 1624 indbydes han til Kongens Barsel og Jørgen Urnes Bryllup paa Kronborg 15. Feb.; 1631 i Feb. gik der Rygter om hans Død, men han døde først 25. Marts morte repentina og jordedes 9. Apr. 1600 var han blevet gift med Agnete Tot. Som Len havde han Udstejn Kloster; han skyldte Kongen 4600 Dlr., som han (1612) enten skulde betale eller og inddrage i Kongens Herberg for 1).

96. (1599)-(1600). 1616-23. Albert Skel. Se Levnetsløb 3.

97. 1599-(1600). Mattias (Mads) Knudsen fik 16. Nov. 1599 Bestilling som Skibshøvedsmand (200 Dlr.). 1600, Jun.-Avg. var han Kaptejn paa St. Mikael og gav Kongen Budskab, da denne mødte ham paa Viktor. Det er vistnok ham, der 1601-1608 kaldes Borger i Odense, født i Kærteminde og gift med en Enke af Slægten Mule; han havde i disse Aar nogle mindre hæderlige Retstrætter. 1584 var M. K. Broder i Danske Kompagni og levede endnu 1620 2).

98. 1600-(1601). Rodgier Siffuersen, "os elsk.", bestilles 1. Dec. 1600 for en Kaptejn til Lands og Vands (200 Dlr.). 1601 støbte Rotger Sivertsen, en Tid lang K. Maj.s Kaptejn, et Kobberstykke (Kanon) med en ny Invention paa Metal, eftersom han underdanigst havde angivet for K. Maj. 1603 omtales en engelsk Mand, der havde støbt en meget let nipunds engelsk Halvslange 3).

99. 1600. Søren Mule blev 9. Dec. 1600 Kaptejn til Lands og Vands (150 Dlr.) 4).

__________

1) Sj. Reg. 15, 296. 325. 448. 17, 43. 59. 69. Sj. Tegn. XXI, 519. 521. XX, 450. Hofman III, 271, Rentek. 1872, 136. Slange v. Schl. I, 280, D. Mag. I, 115. 4 R. II, 394. 397. N. Mag. II, 170. 173. III, 513. Breve I, 61. N. Rigsr. V, 160. VI, 295. 576. IV, 123. Fyn. Saml. VI, 156. 443. Secher, Rettert. II, 361. Erslev, Len II, 90.

2) Sj. Reg. 14, 245. D. Mag. 4 R. IV, 7. Secher, Rettert. I, 334. 415. 490. II, 111. 241. Kbh. Dipl. VI, 47. 168.

3) Sj. Reg. 14, 295. Hist. Tids. 5 R. IV, 382.

4) Sj. Reg. 14, 297.


164

100. 1601-(11). Hans Brun havde 1577-80 været Enspænder og var som saadan sendt til Lifland 1579, men fra 8. Jun. 1601 lod han sig bruge til Lands og Vands (200 Dlr.). 19. Apr. 1605 befaledes han som Kaptejn paa Pønitens at begive sig til Vestersø og holde Strømmene rene, især for Dynkerkere, hvoraf en endog havde anfaldet et Skib under Anholt. 7. Maj 1606 fik H. B. sin Bestilling fornyet fra Paaske at regne og udsejlede 27. Maj (under Admiral G. Lindenov) med Ørnen til Grønland, over hvilken Rejse han "med en meget uøvet Haand" har ført en Dagbog, som udviser, at han 4. Okt. var tilbage i København. 12. Maj 1607 fik han Søpas paa St. Mikael at følge Admiral M. Bagge udi Vestersø paa hin Side Vardøhus, og 17. Avg. 1609 Befaling til i en 14 Dages Tid at krydse i Østersøen mellem Rostok og Lybek og paase, at ingen paa ulovlig Vis udførte Brændeved. 1610 kommanderede han Enhjørningen under Admiral M. Ulfeldt. Efter en svær Storm, ved hvilken mange af Flaadens Skibe mistede deres Ankere, opfiskede H. B. 7 af disse i Stumper og Stykker. 6. Sept. var han tilbage i København. 1611 skulde han uden al Forsømmelse være i Hovedstaden 1. Marts, men det vides ikke, om man fik Brug for ham ved denne Lejlighed. H. B. til Vese og Tømmerse døde 1616, og Enken Margrete Petersdatter Bagge forsvor Arv og Gæld efter ham. 1595 var han indtraadt i Danske Kompagni; en H. B.s Gaard fandtes ved denne Tid paa Gl. Torv i København 1).

101. 1601-(10). Karsten Rikardsen var en Holstener, der skal have udmærket sig i fremmed Krigstjeneste i Polen og Ungarn. 26. Avg. 1601 antoges han som Skibshøvedsmand med 150 Dlr.s Løn, som 1606 blev øget til 200 Dlr. fra Paaske at regne. 27. Maj affærdigedes han paa "det skotske Skib Gillebert" under Admiral G. Lindenov til Grønland, hvor han synes at have opnaaet Forbindelse med Land. Næste Aar fik han selvstændig Kommando paa Trost for tillige med Barken at finde Østerbygden i Grønland; 6. og 8. Maj fik han Instruktion og Skibsartikler og afsejlede 13. Maj, men Ekspeditionen var

__________

1) Sj. Reg. 14, 322. 15, 29. 112. 156. 259. 296. Sj. Tegn. XX, 92. 367. D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark. Rentek. 1873, 179. Grønl. hist. M. III, 690. D. Mag. I, 115. N. Saml. 4to III, 395. Kbh. Dipl. VI, 50. I, 607.


165

forgæves, og i Jul. kom han tilbage. 1610 kommanderede K. R. Den forlorne Søn under Admiral M. Ulfeldt. - Han var (1609) Broder i Danske Kompagni 1).

102. 1601-(11). Mads Bagge til Holmegaard og Borregaard var Søn af Peter B. og Karine Petersdatter og 1599 Slotsfoged paa Agershus, men antoges 23. Okt. 1601 som Skibshøvedsmand (150 Dlr.s Løn). 19. Feb. 1602 tilsagdes han at være til Stede i Drammen Midfaste Søndag, Kongens Vilje og Befaling dér videre at forfare. 14. Feb. 1606 befaledes han med tilforordnede K. Maj.s Skippere at udtage Baadsmænd søndenfjelds inden medio Marts, og fra Paaske fik han derpaa sin Løn forhøjet til 200 Dlr. I Maj 1607 modtog han Instruktion til som Admiral over Leopard, St. Mikael og Løven at krydse i Vestersøen hinsides Vardøhus; han skulde blive alle de Skibe mægtig, som intet Pas havde, men ikke antaste noget af det Londonske "russiske Kompagnis" Skibe. Rejsen varede fra 9. Maj til 5. Sept. Naar der meddeles, at "Mads Gagge" 1608 krydsede ved Vardøhus med 4 Skibe, maa i det mindste Navneangivelsen bero paa en Fejltagelse. 1609 i Marts fik M. B. Brev om at komme til Hovedstaden at lide Dom for Borgmester og Raad dér, i en Sag, han havde med en Amsterdammer, hvis Skib han havde ladet arrestere; og han skulde saaledes al Ting anslaa, at han kunde iligen, saa snart han var ankommen, være færdig at træde ind paa hvad Skib, K. Maj. naadigst vilde ham tilforordne. Nærmere Underretning herom savnes dog. 1610 krydsede M. B. som Kaptejn paa Jonas under Admiral M. Ulfeldt i Østersøen; 1611 skulde han være i København 1. Marts og opererede senere med Krokodillen i J. Daas Eskadre for Elfsborg; herfra skrev J. Daa og han 20. Maj hjem til Regeringsraadet bl. a. om en svensk Bøsseskytte, som var rømt til M. B. "for Hunger"; men Raadet advarede. Skibscheferne mod Svenskeren, der maaske var en Spion. Krokodillen sendtes i Jun. til Farvandene ved Kalmar, men fik 22. Jul. atter Søpas til Vestersø, og 5. Nov. skikkes M. B. paa Viktor til J. Daa, der havde bedet om Undsætning; naar M. B. kom, skulde de samtlige søge at blive den svenske

__________

1) Sj. Reg. 14, 334. 15, 113. 153. 156. 296. Sj. Tegn. XX, 92. Grønl. hist. M. III, 690. 696. D. Mag. I, 115. Kbh. Dipl. VI, 53.


166

Flaade mægtig; 6. Dec. befaledes Viktor straks at løbe hjem. - M. B. var gift med Birgitte Knudsdatter og døde 1638 eller 39 1).

103. (1602). Rejnholdt Simonsen, - der maaske kun var Skipper, - befales 1. Avg. 1602 at være "Skibshøvedsmand" paa Karitas, der skulde følge H. Daa til Narven 2).

104. (1602). Anders Lavritsen, "K. Maj.s Kaptejn" paa Trost, skulde følge Admiral M. Ulfeldt, der (1. Avg. 1602) gelejdede Hertug Johan til Narven. Men baade 1590, 1607, 1617 og 1633 forekommer en A. L., som kun var Skipper. En A. L. var (1612) ogsaa Kaptejn paa H. Lindenovs Kaper "Snap op" 3).

105. 1603-(18). Hans Køning (John Cunningham), en vidt berejst skotsk Adelsmand, var 1581-82 vistnok Enspænder hos Frederik II. 20. Jan. 1603 bestilles H. K. "af Skotland" at lade sig bruge til Lands og Vands (300 Dlr.) og fik 19. Apr. 1605 Skibsartikler til en Rejse til Grønland, paa hvilken han var Admiral og desuden Chef paa Trost, der ledsagedes af Løven og Katten; han afsejlede 2. Maj og kom i Jun. til Grønland i Kong Kristians Fjord; men bl. a. Mytteri om Bord nødte ham til at vende hjem, og 10. Avg. ankom han til København. 27. Maj 1606 affærdigedes H. K. atter til Grønland, men denne Gang kun som Skibschef paa Den røde Løve under Admiral G. Lindenov. 9. Maj 1607, skrev Kongen i sin Dagbog, "drog jeg fra Frederiksborg til Kronborg og var samme Dag til H. K.s Bryllup". Samme Aar anføres H. K. i Regnskaberne med 250 Dlr. Løn. 1609, 22. Sept. fik han som Skibshøvedsmand paa Makrelen Pas ad Vestersøen og tilbage igen; vistnok paa dette Togt lykkedes det ham ved Baahus Lens Kyst at anholde flere Hollænderskibe, som ulovligt udførte Egetømmer ved Nattetid. 1610 kommanderede han Leopard i Østersøen (under Admiral M. Ulfeldt); 1611 sendes han 13. Jan. til Bratsberg Len og Agdesiden at udtage Baadsmænd og bestilles derpaa til København uden al Forsømmelse til 1. Marts. 1612 sendtes han 1. Apr. med Juppiter til Østersøen og deltog

__________

1) Sj. Reg. 14, 338. 15, 113. 156. 296. Sj. Tegn. XX, 367. 419. 433. 438. Klæd. 1607. N. Saml. 4to IV, 163. Adelsaarbog. N. Rigsr. III, 652. IV, 136. 303. VII, 397. 541. D. Mag. I, 115. Slange v. Schl. I, 427. Rothe II, 536.

2) Sj. Reg. 14, 384. 3) Sj. Reg. 14, 384. 15, 399. Klæd. 1607. Kbh. Dipl. VI, 55, 224. N. Rigsr. III, 107.


167

bl. a. som Kaptejn paa David under Admiral G. Kruse i Affæren ved Travemynde. I et følgende Aar (1614) udtog han Skibsfolk paa Lolland og Falster, blev 1616, 8. Apr. udnævnt til Chef paa Gabriel, som under Admiral J. Daa krydsede i Vestersøen mod Fribyttere; blev ligeledes 1618 i Jul. udsendt, med Makrelen alene, til Kronens Strømme ved Norge at rense Farvandene der. 1619 forlenedes han med Vardøhus Len, hvilket han havde til 1651, og som Lensmand udskrev han 1627 Baadsmænd der i Lenet. H. K. til Gerdrup døde omtr. 1651 i en høj Alder; 18. Feb. befaledes det ham straks at udlevere Lenet til Jørgen Fris; H. K. maa vel altsaa endnu den Gang have været i Live. Han var (4. Sept. 1625) paa Bodøgaard bleven gift med Ellen Hundermark Klavsdatter, men udenfor Ægteskab havde han en Søn Jakob Hansen Cunningham, der 1644 fik Tilladelse at kaldes til Kald, uagtet han ikke var ægte født, og senere blev Præst i Horslunde, og en Datter, som var gift med Foged Hans Jensen Ørbek, senere Raadmand i Bergen, som efter Svigerfaderens Død havde Stridigheder med nogle Skotter om Arven efter ham. - 1632 fik H. K. Kronens Korntiende af Egitslev Sogn i Antvorskov Len 1).

106. (1604). Jakob Rejnholdtsen fik 4. Maj 1604 Befaling at begive sig udi Østersøen med Den norske Jagt efter dem, der mod Mandatet udførte Brændeved. Var han mere end Skipper ? 2)

107. 1605-12. Godske Lindenov. Se Levnetsløb 12.

108. (1605)-(11). Karsten Manteufel (Mandyvel, Mandiuffel) var af saksisk Oprindelse og tjente 1592-96 som Hofsinde. 1605 blev han G. Lindenovs Løjtnant paa Røde Løve; man afsejlede 2. Maj til Grønland, hvor K. M., der med Skibsbaaden var gaaet fra Borde, forvildede sig gentagne Gange og døjede meget ondt, men omsider fandt en god Havn, hvor Skibet kom til Ankers; Røde Løve var 28. Jul. i København. 1606-11 nævnes K. M. som Høvedsmand over en Fane Krigsknægte og Soldater, men var desuagtet 1607 G. Lindenovs

__________

1) Sj. Reg. 14, 405. 15, 263. 296. 425. 16, 23. 177. 354. 19, 4. 21. 312. Sj. Tegn. XX, 367. Klæd. 1607. Rentek. 1873, 180. Grønl. hist. M. III, 671. 690. Nyt hist. Tids. IV, 268. N. Rigsr. IV, 341. 346. 401. X, 158. D. Mag. I, 115. 4 R. V, 286. Wiberg, Præstehistorie I, 686. N. Saml. 8vo I, 122. II, 501. 514.

2) Sj. Reg. 14, 448.


168

Underadmiral (paa Stjænen) i Eskadren til det spanske Farvand indtil Calis Malis. 1608, 18. Jul. sendtes G. Lindenov paa Viktor og K. M. paa Pønitens i Østersøen at iagttage den "meklenborgske Flaade". 1609 fik K. M. Søpas til Vestersøen med Skibet Dynkerken, førte 1610 Justitia i M. Ulfeldts Eskadre i Østersøen og udtog 1611 Baadsmænd i Stavanger og Bergenhus Len. - I Danske Kompagni var han indkommen 1604 1).

109. 1605-(10). Arnt (Adrian) Kornelissen blev 4. Okt. 1605 antaget til Skibskaptejn med 150 enkende Dlr., men fik snart efter Pensionen forhøjet til 200 Dlr. fra Paaske 1606 at regne. 1607 (20. Marts) var han paa Pønitens under Admiral G. Lindenov paa det spanske Farvand. Om Togtet findes følgende Bemærkning: "Disse Skibsfolk paa Pønitens igengivet og betalt for hvis Skade, de led paa deres Klæder og andet medhavende Gods, som den Spanier for "Juppiter" udi Italien dennem plyndred og fratog, da Skibet af dennem(?) blev indtaget og erøvret; kommer overens med Register af Kaptejn A. K. den sorte underskrevet." 1610 kommanderede A. K. Den røde Løve i M. Ulfeldts Eskadre. Samme Aar i Dec. beklagede A. K., "Borger i København", at hans Søn Johan Adriansen skelmisk og mørderig var dræbt af Jakob Klavsen, som derpaa var rømt; det befaledes derfor alle at hjælpe A. K. at gribe Morderen. - 1621 anføres en Adrian K. som kgl. Styrmand. Baade 1599 og 1614 havde Skipper Adrian K. haft Handelsskib at føre paa Nordland. Vor A. K. ejede en Have uden Østerport; han benævnes ofte Svarte Arnt; skulde der have rullet Negerblod i hans Aarer ? 2).

110. 1606. Filippus de Foss kaldes endnu i Okt. 1605 "en Dynkerker Kaptejn, som Kongen paa Københavns Slot havde ladet anholde for at have spolieret paa Norges Strømme under Finmarken, hvorover der var ført Klage af Undersaatterne." Men 7. Maj 1606 fik F. d. F. sin Bestilling som Skibskaptejn (200 Dlr.) "fornyet" fra Paaske at regne. Og da Ørnen 27. Maj

__________

1) Rentek. 1872, 136. 199. Grønl. hist. M. III, 674. Sj. Reg. 15, 146. 221. 255. 296. Garde, Efterr. I, 84. D. Mag. I, 115. N. Rigsr. IV, 401. Kbh. Dipl. VI, 51.

2) Sj. Reg. 15, 61. 113. 146. 296. 17, 196. Klæd. 1607. Sj. Tegn. XX, 358. D. Mag. I, 115. Kbh. Dipl. VI, 220. I, 613. N. Rigsr. III, 558. IV, 516.


169

afsejlede til Grønland under H. Brun, havde det F. d. F. om Bord som Lutenant eller Pilot 1).

111. (1606)-(10). Mogens Godske, der 1602 havde været Kammerjunker med Prins Hans i Rusland , fik 2. Jun. 1606 Bestilling paa den engelske Rejse at føre Pønitens, som var Admiralskibet De tre Kroners Pinke. 1610 førte han samme Skib i Admiral M. Ulfeldts Flaadeafdeling i Østersøen. M. G. til Lidemark var Søn af Godske Mogensen og Margrete Hvitfeldt, boede senere i Viborg, hvor han havde et Kannike-dømme, men Enken Dorte Fris Lavritsdatter gik ved hans Død 1631 fra Arv og Gæld 2).

112. (1606). Niels Petersen, - vistnok kun Skipper, - fik 3 Jul. 1606 Bestilling at anholde dem, der udførte Ved af Riget til Tyskland 3).

113. (1606). Kaspar Miltnitz (Mildenitz) berettes at have været "Kaptejn" paa Kongens Skib paa dennes Englandsrejse, men da han ellers kun omtales som Landmilitær (Hopmand paa Kronborg), har han vel ført Kommandoen over Tropperne om Bord. Han faldt 27. Maj 1611 ved Kalmars Belejring 4).

114. 1607-(19). Jørgen Daa fik 8. Marts 1607 Bestilling for en Skibshøvedsmand (200 Dlr.) og udsendtes samme Maaned med Markatten under Admiral G. Lindenov paa det spanske Farvand. 1610 var han Kaptejn paa Rafael i Østersøen; 12 Skibe med Rafael som Admiral sendtes til Riga at konvøjere den hollandske Handelsflaade derfra. Næste Aar 1611 se vi ham som Admiral over den Flaadeafdeling, der skulde agere udenfor Elfsborg; han var nemlig stævnet til København uden al Forsømmelse 1. Marts og fik 6. Marts Pas til Vestersøen som Admiral over Heringnæs, Sorte Hund, Makrelen, Røde Løve, Turtelduen, Forlorne Søn, Katten (og Stjænnen) 5); han skulde gøre Fjenden al Afbræk, overfalde de der værende fjendtlige Krigsskibe "forsigteligen med første tilfaldende Lejlighed" og ikke tilstede fremmede Skibe at løbe

__________

1) Sj. Tegn. XX, 49. N. Rigsr. IV, 131. Sj. Reg. 15, 113. Grønl. hist. M. III, 694.

2) Sj. Reg. 15, 117. 296. D. Mag. I, 115. Adelsaarbog.

3) Kbh. Dipl. III, 69 (?). Sj. Reg. 15, 121.

4) Hofman I, 39. Rørdam, Monum. 2 R. II, 682. Rentek. 1873, 172.

5) D. Mag. II, 367. I. 115. Sj. Reg. 15, 144. 146. 296. 328.


170

ind for Elfsborg med Proviant; Marstrands Borgere skulde undsætte ham med Skibe, Skærbaade og hvad han ellers havde behov; 23. Maj tilbageslog han et natligt Anfald af fjendtlige Skærbaade. 2. Jun. skrev Regeringsraadet til J. D. og M. Bagge angaaende en svensk Overløber, for hvilken der advaredes, og som befaledes sendt til København. Da K. Maj.s ganske Lejr (i Jun.) var rykket op fra Elfsborg til Kalmar, frygtede J. D. for, at Flaaden for Elfsborg vilde staa en stor Æventyr, efterdi de svenske havde mange Skærbaade der udi Egnen beliggende; og han begærede derfor Undsætning. Hertil svaredes, at kunde et Skib fra Østersøen ombæres, skulde han faa det, "ellers faa I at hjælpe eder med de Skibe, I haver, bede Gud om Naade og staa eders Fjender imod, det bedste eder muligt er"; Munition, Proviant og Undsætning af Mænd fra Baahus skulde han derimod faa. Den ønskede Undsætning af Skibe var bleven desto nødvendigere, da Stjærnen og Krokodillen vare sejlede hjem. Fra Kalmar udsteder derfor Kongen selv 22. Jul. Befaling til Gr. Lindenov om at forføje sig med Viktor, St. Mikael og Krokodillen til Vestersø at gøre Fjenden Afbræk med de andre Skibe dér, og samtidigt befaledes det J. D., at han med de ham undergivne Kaptejner skulde være G. Lindenov hørig og lydig. Men G. Lindenov er enten slet ikke kommet af Sted, eller har snart efter maattet bortfjærne sig igen, thi 17. og 26. Avg. sender Begeringsraadet Breve til J. D. om forskællige Kommandoforhold, blandt andet om Forstærkning, som atter nægtes ham, "thi faa I at behjælpe eder, det bedste I kan, med hvis Skibe I haver"; hverken G. Lindenov som Admiral eller hans tre Skibe omtales mere. Det blev ogsaa J. D., som atter, da Aaret hældede, maatte gentage sin Begæring om Forstærkning, "da den svenske Flaade, som nu ligger for Elfsborg, med ganske Magt udrustes", hvorfor Kongen 5. Nov. skikker Viktor til ham med Befaling om, at J. D. skulde blive samme Flaade mægtig eller stikke den i Brand, - og hermed skulde Lensmanden paa Baahus være ham behjælpelig, - og da begive sig til København; men hvis det ikke kunde ske, skulde han blive liggende, saa længe Isen vilde tillade det. J. D. lod da 27. Nov. 16 Baade besætte og entrede den svenske Flaade, hvoraf 6 Skibe erobredes og hjemsendtes. 6. Dec. havde Kongen derpaa ladet Viktor hjemkalde og budt, at J. D. med al Flaaden skulde begive sig til København, dersom Vinteren


171

blev varendes. Men kort efter udstedte Kongen en ny Befaling om, at de 6 Skibe skulde tøve dér, saa længe de kunde; Eske Brok sendtes 11. Dec. til Flaaden med den sidstnævnte Ordre, men erfor 12. Dec., at Flaaden samme Dag havde rippet Anker; han lod sig ro ud til Skibene, som desuagtet blev ved deres Sejlads paa Hjemrejsen, benyttende sig af den gode Vind. Snart efter blev det dog bistert Frostvejr, og J. D. maatte, tvunget af Is og Vind, løbe ind til Kalundborg med Skibene og overvintre der 1). - 1612 fik J. D. 13. Feb. Brev om straks at udsejle med Flaaden; 10. Marts var han da ogsaa ankommen foran Elfsborg med Rafael og Leoparden, (Søpasset til disse Skibe er dog først udstedt 19. Marts), og kort efter kom J. Munk med de 5 i Kalundborg overvintrede Skibe. J. D. havde Befaling til at blokere og angribe den svenske Elfsborgflaade, hvor som helst den var at finde, i svenske eller i nevtrale Havne; han var da ogsaa heldig nok til at tvinge de svenske Orlogsskibe i Elfsborg til fuldstændig Uvirksomhed. Efter at have bidraget til Elfsborgs Erobring (i Maj), hvorved 6 svenske Orlogsskibe faldt i de danskes Hænder, fik J. D. 3. Jun. Befaling til straks at løbe med Turtelduen, Heringnæs og Løven under Norge og jydske Kyst mod Sørøvere; Proviant kunde han nu faa i Elfsborg. Og da man fra Embden havde faaet Tidende om, at "Münnichhaufen" laa færdig med en Del Skibe, fik J. D. sidst i Jun. Brev om enten at gøre et Anslag paa Münnichhaufens Person eller og, hvis han var udløben i Søen, gribe ham an dér. "Hvad der vorder udrettet, giver Tiden". Tiden viste, at J. D. ikke havde Held med sig, thi 9. Jul. kom Skotten til Trondhjem. Det gode Raad, som J. D. samme Aar havde givet Bergen om denne Bys Befæstelse ved Blokhuse, havde Skotternes dristige Tog vistnok givet Anledning til. 1. Maj 1615 fik J. D. som Admiral Instruktion paa Sejlationen med Viktor og Juppiter i Vestersøen til Nordland; baade Hvalfangere uden Pas og Fribyttere skulde anholdes. Med Kaperen Mandose havde han en haard Fægtning, som dog endte med, at Sørøveren løb sit Skib i Strand, idet han lod alle Flag flyve "til Bravade". Prisepengene for det herved vundne Bytte fordeltes saaledes, at J. D. og hans Folk fik to Tredjedel, "Kongens

__________

1) Sj. Tegn. XX, 367. 399. 408. 416. 419. 423. 433. 438. N. Rigsr. IV, 432. 453. Rothe II, 536.


172

Part forbeholden", medens Holmens Folk intet skulde have. 1616 var J. D. i Vestersø med en endnu større Eskadre i samme Øjemed: Viktor, hvorpaa han var Admiral, Lybske David, Gabriel, Leoparden, Enhjørningen og Juppiter. 1617 skal han i Maj have ført Kongen til Norge med 6 Skibe og krydsede dernæst i Vestersøen; efter endt Togt blev han selv personlig kaldet til København 28. Sept. 1). J. D. til Særslev døde i Begyndelsen af 1619; J. Munk, hans mangeaarige Medarbejder, besørgede hans Jordefærd og udlagde Pengene dertil, hvilke senere refunderedes ham; J. D. efterlod sig en Del Guld og Sølv, som solgtes og blev sat paa Rente til Fordel for Børnene; en Søn indtoges 16. Apr. straks i Sor Skole. Som Lensmand paa Holbækgaard (1614-19) maatte J. D. bl. a. opsanke Asperges, som skulde saltes, "dog ej for meget", og lade Bønderne dér age Skibstømmer, hugget i Sorø Skove. 1614 blev J. D. Broder i Danske Kompagni 2).

115. 1608. Klavs Bagge (Gagge ?) fik 1. Marts 1608 Skibskaptejns Bestilling (200 Dlr.) fra Paaske at regne. 28. Marts 1627 antages en K. B. med 150 Dlr.s Løn og forekommer indtil 1629 3).

116. (1608). Mads Gagge skal 1608 have krydset under Vardøhus med 4 Skibe; men der maa vistnok være ment M. Bagge. Se Levnetsløb 102.

117. 1609-(11). Isak Petersen Maaneskjold, Søn af Peter Knudsen M. og Bodil Gren, fik 22. Apr. 1609 Bestilling for en Skibshøvedsmand (200 Dlr.). 1610 afsejlede Admiral M. Ulfeldt til Østersøen paa Gideon og havde I. P. M. som Løjtnant om Bord. Da den danske og den svenske Flaade mødtes paa Søen, blev Løjtnant I. P. og H. Rosenkrans 12. Avg. om Aftenen sendte til den svenske Admiral for at byde hannem at komme til K. Maj.s Admiral til Gæst om Morgenen. 13. Jan. 1611 sendtes I. P. til Baahus, Agershus og Tunsberg Len at udtage Baadsmænd, men man sagde senere, at han tog imod Gave ved Udskrivningen, noget, som i øvrigt de fleste Søofficerer

__________

1) Sj. Tegn. XX, 442. Sj. Reg. 15, 422. 447 16, 115. 174. 177. D. Mag. 4 R. V, 75. 143. N. Mag. III, 513, Rørdam, Monum. 2 R. II, 711. 733. Slange v. Schl. H, 70. Secher, Rettert. II, 489.

2) Sj. Tegn, XXI, 257. 371. 373. 376. 389. 158. 284. Kbh. Dipl. VI, 54.

3) Sj. Reg. 15, 204. Klæd. 1607. 27. 29. Hist. Tids. 5 R. VI, 822.


173

gjorde sig skyldige i ved saadan Lejlighed. 13. Feb. befaledes han at komme 1. Marts til København uden al Forsømmelse. Mere høre vi ikke om hans Tjeneste i Marinen, men dernæst viser han sig fra en ny Side. I Anledning af nogle Bønders Anklage ved Lagtinget i Baahus Len mod L P. over, at han højlig i adskillige Maader imod Loven havde forurettet dem, bemærkes det i et Kongebrev af 31. Jan. 1616: "Naar det befindes, at I. P. har forgrebet sig noget imod vores kgl. Højhed, skal han indstævnes for Herredagen" 1). Han var ogsaa beskyldt for mislig Omgang med betroede Penge. 1620 benaader Kongen ham dog med Gaarden Grohede i Baahus Len; men da begynder han sit Spil igen, saa at baade Grohede og - Friheden gaa tabte for ham. 1622 var der nemlig nogen Tumult der i Lenet, og I. P. sigtedes for at have instigeret Bønderne dertil. Disse havde indgivet Ansøgning til Kongen om Forlindring i Skatten. I Stedet for paa Tinget at høre Kongens Svar derpaa, overfaldt de Lagretten og fremlagde en ny Ansøgning, som I. P. havde tvunget sin Skriver Mogens Kromand at koncipere. I. P. skældte og truede Fogden, ja holdt Tingsmøder mod almindelig Brug og andre ulovlige Sammenkomster. Han blev 1624 anholdt paa Kronborg, et Skrin med (kompromitterende) Dokumenter fandtes hos ham, og han stævnedes til Herredagen 21. Jun. 28. Maj. 1626 fik da Lensmanden paa Dragsholm følgende Brev: "Nærværende I. P. lader I forvare med de andre Fanger, som der paa Slottet plejer at anholdes". I Jun. blev han hensat i det Kammer, hvor "Friherren" (von Reinschat) havde siddet. Men 1630 havde I. P. fundet Lejlighed til at flygte; der udsendtes da "Stævning over I. P., formedelst han sit Fængsel havde undviget". Efter en kortvarig Frihed sad han der igen, men synes da helt at have

__________

1) Det er muligvis herom, Kongen skrev i sin Almanak under 30. Maj: "Førend jeg drog fra København (til Køge), gik der Dom paa "Peter Isak", at han for hans begangne Forseelsers Skyld skulde drage paa 3 Aars Tid i Krigen i Nederland, paa hvilken Side hannem lyster, og derfra med sig føre Pas og Beskedning, hvorledes han sig samme Steds haver forholdet." Peter Isaks var ganske vist Navnet paa en Kunstmaler paa den Tid, men dette Moment passer godt ind i vor I. P.s Liv.


174

tabt Sindets Ligevægt: han anstillede sig mutvillig, brød sit Fængsels Mure, oplukkede sit Fængsels Døre inden til, vilde ikke tilstede nogen at komme ind til ham, heller ej, at samme Mur igen repareredes; han skrev Skandskrifter, "hvilke han kaldte Supplikatser", og angreb derudi baade Godtfolk paa Ære og Lempe og den Dom, som over ham var gangen, idet han ikke ansaa, at han var forskaanet tilforn baade paa Ære og Liv. Han blev derfor Nov. 1631 indsat i det saakaldte Brokkenhuses Fængsel. Her døde han ogsaa. - Han havde været gift med Karen Hansdatter Urne 1).

118. (1609). Mogens Gyldenstjærne var Søn af Mogens G. og Helle Ulfeldt og gift med Sofie Ranzov, tjente 1603-10 som Hofjunker, drak sig, sammen med Kongen, en Rus ved et Besøg hos Eske Brok 1609 i Feb. og udkommanderedes i Apr. i Østersøen under Admiral M. Ulfeldt som Chef paa Viktor, men forekommer ikke senere i Marinens Historie 2).

__________


__________

1) Topogr. Saml. Baahus Nr. 17 abd. Reg. Geh. Ark. Sj. Reg. 15, 229. Sj. Tegn. XX. 367. 450. XXIII, 201. 207. XXIV, 371. 608. N. Saml. 4to I, 379 har 1629 som Dødsaar. D. Mag. I, 114. 117. N. Rigsr. IV, 401. 569. 731. V, 122. 199. 362. 388. 395. Nyt hist. Tids. IV, 356. Budstikken (norsk) IV, 759. 1612 skyldte han Kongen 300 Dlr.

2) D. Saml. 2 R. II, 281. Rentek. 1872, 140. Sj. Reg. 15, 236.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn sep 12 19:27:02 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top