eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.

Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm.
    - Kapitel III A

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889

Hans Daniel Lind (1847-1924)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet september 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

134

A.

Skibsofficerer,

tagne i Tjeneste før Aaret 1588.

50. 1563-1606. Peter Munk. Se Levnetsløb 1.

51. (1564)-(89). Sylvester Franke. 18. Jan. 1564 udstedte Frederik II et tysk Pas for S. F., Skipper paa Kaperen Dragen i Tjeneste hos Morits Ranzov paa Gottorp, om at han var "keinen Seerauber zu halten"; det tillodes ham ogsaa at løbe toldfrit gennem Øresund. Efter sin Herres Ordre men mod Kongens Bud, sejlede han til Narven, hvorfor han og hans Skib blev anholdt af H. Trolle. Men da han havde Ord for at være en forsøgt Karl og tidligere havde været i Krigstjeneste til Søs, lod H. Trolle ham sværge paa, at han tro og huld vilde lade sig bruge i alle Maader. S. F. er da næppe, som paatænkt, blevet sendt vel forvaret til København og overantvordet Lensmanden der; snarere har H. Trolle beholdt ham hos sig paa Flaaden, "da han havde ham behov". Vist er det, at S. F. 1565 førte Kommando over et mindre Skib i Slagene mellem Femern og Vismar og mellem Nydyb og Bornholm; i sidstnævnte Slag ilede han paa Otto Ruds Befaling til de andre danske Skibe og opfordrede dem - dog uden Virkning - til at komme Admiralen til Undsætning. Fra nu af finde vi ham ofte i Virksomhed til Søs. Avg. 1567 udsendtes han med 7 mindre Skibe og vendte tilbage i Okt.; senere paa Aaret traf han, vistnok som Chef for nogle Pinker, under den blekingske Side Dr. Jonas Justus om Bord paa et 8kib, som satte sig til Modværge, men maatte stryge for ham, hvorefter Doktoren førtes til København og senere henrettedes for Stempling med Rigets Fjender. Apr. 1568 gjorde S. F. sig bemærket ved


135

under Varbergs Belejring med sine tre Orlogsskibe at opbrænde et engelsk Krigsskib, der havde sat sig til Modværge, og ødelægge alle Skibene, som laa i Havnen, undtagen 1 Pinke og 5 Handelsskibe, hvilke han bortførte som Bytte. Herved overtraf han de Forventninger, man nærede om ham, thi Frederik II havde kort forinden skrevet: "uden S. F. vil anderledes bevise sig, end han gjorde sidste Gange, han var udskikket, haver det med denne Udredning og Omkosten føje paa sig". 1570 fik han Skibsbestilling paa Løven som Admiral med 12 andre Skibe at gaa til Østersøen for at hindre Tilførsel til Sverig. En Storm røvede ham et Skib, men til Igæld erobrede han en svensk Orlogspinke og nogle Koffardiskibe. Da den svenske Flaade, dobbelt saa talrig som hans, derpaa viste sig i Farvandet, maatte han vige tilbage til Øresund efter at have mistet et Skib, men da Svenskerne atter fortrak, blev S. F. Herre over Østersøen Resten af Aaret og benyttede denne gunstige Lejlighed til - at drive Smughandel netop paa det Land, han skulde afspærre for Tilførsel; hans Misgreb opdagedes, og han maatte gøre Afbigt. 1579 var han atter i Østersøen, efter at det var blevet ham budet at indfinde sig i København ved Midfaste og opdrive 6 gode Styrmænd, der vare kændte paa det omtalte Farvand. 1589, 25. Avg. bestilles han til den skotske Rejse under Admiral P. Munk som Kaptejn paa Den blaa Due, men senere forefindes han ikke i Søtjenesten. Han ejede Vallensgaarden paa Bornholm, hvilken han mistede 1580, da han havde pantsat den for 1000 Dlr. til Kongen og ikke betalte Pengene til rette Tid. 1586 boede han endnu paa Øen, thi dette Aar anvises der ham af Hammershus Len hans Kaptejnspension, 300 Dlr., for hvilken han udstedte en Kvittering paa Dansk. 1587 blev han Medlem af Danske Kompagni i Hovedstaden 1).

52. (1565)-(92). Henrik Gyldenstjærne var Søn af Knud G. (Bisp i Odense) og Jytte Predbjørnsdatter Podebusk og anføres som Hofjunker 1558-59. I Slaget mellem Femern og Vismar 1565 genfindes han som Skibsbefalingsmand og fik ved den Lejlighed et Stykke af Hælen afskudt, saa at

__________

1) Tegn. o. a. Lande XI, 63. Sj. Reg. 13, 100. D. Mag. III, 241. 250. Hübertz, Bornholm 298. 319. 366. 488. 502. Rørdam, Monum. II, 337. 2. R. I, 267. 647. Resen 146. 190. N. Rigsr. II, 361. Kbh. Dipl. VI, 48.


136

han ikke kunde gaa, men maatte ligge "slet ved Sengen", 1566 udviste han stor Konduite under den fordærvelige Orkan ved Gulland 28, Jul., idet han med Krabaten, hvis Chef han var, "tog sin Fordel med det første og søgte ad Søen om Dagen, uden Admiralens Befalning". 1569 deltog han under P. Munk i Affæren ved Reval og udstod senere en svær Storm i "russisk Bodum", hvorom han 29. Jul. tilskrev sin Farbroder Mogens G. 1571, 13. Apr. fik han Bestilling til som Admiral paa Leoparden og med 4 større Skibe og 3 Galejer at agere i Vestersøen mod Sørøvere og Fribyttere. I Jun. udbad han sig flere Galejer til Hjælp og fik til Svar, at der alt var afsendt én Galej til ham, hvorhos det blev paabudt ham at begive sig snarest med Flaaden under Norge og dér al Ting bestille. 1576 tjente han Kongen med 3 Heste paa en Rejse til Meklenborg. Naar der i Proviantskriverens Regnskab for 1576 findes den Post: "Givet H. G.s Tjener Fetalje paa 9 Personer", staar dette maaske i Forbindelse med Rejsen til Baahus, hvilket Len han havde faaet s. A. 1588 var han besøgt med en synderlig Sygdom, som satte sig udi hans Knæ og Fødder og tvang ham til at holde Sengen, i hvilken Anledning Kongen maatte tilstaa ham Permission for at konsulere en hamborgsk Doktou, der havde givet ham god Fortrøstning om Hjælp. Sygdommen hindrede i ethvert Fald ikke H. G. i at tjene til Skibs den følgende Tid. 1589 i Marte tillodes det ham at forlade sit Len for at konferere med Rigens Raad; 29. Jun. blev han udset til at være blandt de Herremænd, der skulde til Skotland og derfor straks skulde møde i København, hvorefter han og hans Frue endvidere skulde være til Stede i Helsingør i Avg. for at erfare Fru Moders Vilje; og endelig fik han 25. Avg. Pasbord som Kaptejn paa Josafat paa den skotske Rejse 1). Denne Rejse endte for Josafats Vedkommende i Flækkerø, (hvorfra Skibet vendte hjem), men bragte H. G. den "Rigens Bestilling" 2) at modtage det skotske Kongepar som Gæster paa Baahus ved Nyaarstid 1590; H. G. udbragte forskællige Velkomstekaaler for dem med tilbørlig Lykønske og Salve af 6 Kartover; ved Ballet dansede Kongen velbyrdig H. G. Frøkenen (Dronningen)

__________

1) Tegn. o. a. L. XI, 299. Sj. Tegn. XVII, 161. 188. Sj. Reg. 13, 100.

2) En Retssag, han havde, maatte opstaa, til han af Bestillingen blev lediget (Sj. Tegn. XVII, 224).


137

til; og ved Afrejsen sparedes ikke Lod og Krudt til Æresskud af Muren og Rundelene. 1590 i Apr. fik H. G. atter Instruktion og Pasbord paa Josafat som Eskadrens Underadmiral paa Rejsen til Skotland. Paaskeaften, 18. Apr. tog Hertug Henrik af Brunsvig de Skibe, der skulde til Skotland, i Øjesyn og forærede Underadmiralen 50 Rosenobel. Denne Gang kom man dog til Skotland, og H. G. red foran Dronningens Vogn ved Indtoget i Edinburgh. 2. Apr. 1592 døde H. G. paa Baahus og blev 14. Maj nedersæt i Kongell Kirke, men hviler nu i Kollerup Kirke i Jylland, hvor hans Herresæde Aagaard ogsaa laa. Han var gift med Elisabet Brahe, Søster til Astronomen, og med Mette Rud, der har gjort sig fortjent af Literaturen ved at fæste de gamle Folkeviser til Papiret, omend med en særdeles slet Haandskrift. Foruden Baahus havde H. G. haft Hanherred, Aastrup, Vitskølkloster o. fl. som Len; Lensafgifterne havde han Vanskelighed ved at udrede, hvorfor næsten hvert Aar efter 1576 bragte ham en mer eller mindre truende Paamindelse om at klare Regnskaberne. 1590 blev dog en særdeles stor Restans ham eftergivet, da han ikke havde kunnet inddrive Afgifter og Skatter hos Bønderne i Baahus Len, og da han havde haft store Omkostninger til Kost og Fortæring under Kong Jakobs Ophold paa Slottet. Uagtet denne Lettelse kunde Fru Mette Rud i 1593 kun klargøre sin afdøde Ægtefælles Regnskaber ved at give Kongen en Forskrivning paa 10000 Dlr. at betale til Kieleromslag og endvidere overlade Kongen to Skibe, som H. G. havde ladet opsætte, for 13000 Dlr.; "hvis hun ellers var skyldig, eftergaves" 1). 1576, 1579 og 1581 havde H. G. maattet besørge Skibet Wolher in Gottes Namen repareret; 1582 fik han Befaling om en Galej. - I København havde han en Gaard paa Østergade og var 1585 blevet Broder i Danske Kompagni 2).

53. (1570)-(89). Johan de la Rue fik 1570 Skibsbestilling ad Vestersøen paa "Galejen"; 1571 midt i Maj var

__________

1) Sj. Reg. 13, 145. Sj. Tegn. XVII, 296. XVIII, 246.

2) N. Saml. 4to VI, 52. Rentek. 1873, 152, 162. BecKer, H. Trolle 34. Rørdam, Monum. II, 358. 531. Resen 162. N. Rigsr. I, 684 o. fl. St. III, 19. 93. 98. N. Saml. 8vo I, 476. 490. Fyn. Saml. VI, 380. 393. 416. Trap V, 115. Hist. Tids. 5. R. VI, 50. D. Saml. 2. R. III, 197. Rørdam, Lyskander 242. Molbech, hist. biogr. Saml. 18. Erslev, Len I, 51. 125. 135. 157. Kbh. Dipl. I, 509. IV, 654. 674. VI, 47.


138

han atter i Vestersøen med Fransk Galej at besøge Admiralen H. Gyldenstjærne under Norge, eller hvor han kunde forfare, at Flaaden var. 1576 var J. d. l. R. atter Galejkaptejn, og 1577 i Feb. fik han Proviant til Galejen Jakob. Det vides ogsaa, at han 25. Avg. 1589 fulgte Admiral P. Munk med Lille Fortun paa den skotske Rejse. - Han havde erhvervet sig Ejendomsret til sin Bolig i Kongensgade tæt ved Volden 1).

54. (1570)-1620. Peter Asmussen Vejle eller Holst. 1570 i Marts var der i Østersøflaaden om Bord paa Bjørnen under Bartel von Bremens Kommando en Søofficer ved Navn Peter Ville, maaske P. A. V. Bjørnen erobredes i Jul. af Svensken. - Efter at være befalet at møde i København 1. Maj 1589 blev P. Vejle Løjtnant paa Samson (Kapt. K. Munk) i det mislykkede Tog til Skotland; 1590 kommanderede P. V. Unge Hjort som selvstændig Skibschef paa anden Skotlandsrejse og fik 30 Rosenobel som Gave af Hertagen af Brunsvig; og 1591 førte han Gabriel paa Kongens Norgesrejse 2). - 25. Jan. 1593 fik "Brevviser" P. Asmussen V. Bestilling at lade sig bruge til Lands og Vands med en Løn af 100 gl. Dalere. 1594 kommanderede P. V. Barken under Admiral K. Baad i Vestersøen, 1596 i Maj fik P. V. Søpas paa Duen at føre Sten Bille til Skotland, og i Jul. befaledes P. V. paa Barken at overføre fremmede Fyrster fra Varnemynde til Gedsør. 1599, 12. Apr. fik P. V. Pas paa Papegøjen at følge B. Trolle paa Kongens Rejse norden om Norge. En anden, ikke-officiel Kilde kalder Papegøjens Chef P. Holst, medens Sigvard Grubbe i sin Dagbog fejlagtigt lader P. V. være Kaptejn paa Hektor. 1600 fik P. V. sammen med K. Baad Bestilling at følge H. Daa i Vestersøen mod Fribyttere; næste Aar var P. V. atter paa samme Farvand under samme Admiral. 29. Marts 1602 fornyedes P. V.s Bestilling med 200 Dlr.s Besolding fra 1. Maj at regne. - 1. Avg. 1602 sendtes P. Holst som Skibschef paa Duen under H. Daa til Narven; ogsaa næste Aar (Jun. 1603) var han med Duen til Narven. 1606 fik

__________

1) Tegn. o. a. L. XI, 63. 299. (Garde, Efterr. I, 62). Prov. Regn. 1576-77. Sj. Reg. 13, 100. N. Rigsr. I, 684. Kbh. Dipl. II, 368. 384.

2) Tegn. o. a. L. XI, 63 (Hübertz, Bornh. 319). Sj. Tegn. XVII, 130. Sj. Reg. 13, 100. 145. 191.


139

P. A. Vejle sin Bestilling fornyet, paa samme Vilkaar som før, fra Paaske at regne, hvorefter P. Holst fik Bestilling paa den engelske Rejse og skulde som Kaptejn paa Markatten tage Vare paa Argo, der førtes af M. Ulfeldt. 1610 kommanderede P. H. Trost i Østersøen under samme Admiral og 1611 Sorte Hund i J. Daas Eskadre (for Elfsborg), men 17. Avg. s. A. faar J. Daa Tilladelse til at sætte sin Løjtnant (J. Munk) udi P. H.s Sted 1). "P. Asmussen Holst" afgik i Følge Regnskaberne ved Døden 15. Nov. 1620. - 1618 døbtes en Søn Mattias og 1620 ved Sommertid en Datter for Kaptejn P. H., der 1602 boede i en Gaard ved Kongens Urtehave i Nærheden af Admiralgaarden og 1607 var indtraadt i Danske Kompagni 2).

55. (1573) -1600. Aleksander Durham (Duriam) var en Skotte af Fødsel. Som Hofsinde anføres "Kaptejn" A. D. 1572-29. Maj 1573. 23. Avg. 1573 bestilles han til Skibs-høvedsmand med 300 Dlr.s Pension og fik 28. Jan. 1575 ny Bestalling med samme Løn. 1576 var A. D. Kaptejn paa Strudsen i 3 Maaneder og derpaa i Avg. "Admiral" paa Danske Hanen til Lifland. 1578 udtog han Baadsmænd paa Fyn og i Rudkøbing og overførte dernæst i Foraaret som Admiral Kongens Sendebud (Jakob Ulfeldt) til Øsel. Kongen tilskrev ham i Maj, at han straks efter sin lykkelige Ankomst til Øsel skulde vende hjem med alle Skibene undtagen Elefanten, (der skulde overvintre ved Gulland), "eftersom ingen Fribytter var ude"; men da dette dog viste sig at være Tilfældet, fik A. D. i Jun. et nyt Brev, der befalede ham med 3 Galejer at eftertragte Sørøverne. 1580, 8. Maj løb fra København til Østersø flere Orlogsskibe, deriblandt Dragen, ført af A. D.; 29. Jul. kom han tilbage og blev beliggendes paa Strømmen. 1581 sendtes 6 Galejer under A. D. til Østersøen, men hjemkaldtes allerede i Apr.; 1583 udsendte Kongen, for at hindre de engelskes Sejlads ved Norges Kyster bl. a. A. D. som Kaptejn paa Prinsebarken; ligeledes i 1587 en Eskadre paa 8 Skibe for at formene Nederlændernes Nordenomsfarter til Rusland og især bemægtige sig Dynkerker-Fribyttere paa Kronens Strømme;

__________

1) Sj. Reg. 13, 307. 361. 430. 451. 14, 210 272. 321. 360. 384. 406. 15, 113. 117. 296. 328. Sj. Tegn. XX, 423.

2) Klæd. 1621. N. Mag. II, 170. D. Mag. I, 115. 4 R. II, 389. Rothe II, 536. Kirkebg. Kbh. Dipl. II, 512. VI, 53. 167.


140

Eskadren hjemkaldtes i Avg. og havde A. D. til Admiral om Bord paa Gideon, der 7. Jun. lagde ud af Københavns Havn ved Nørre Tønde. 1588 fik A. D. Tilsigelse at møde 21. Maj i Slagelse i egen Person men uden Heste at følge Frederik II's Lig til Roskilde og bære Lys om Kisten. 1589 befaledes han at møde i København 1. Maj, hvorfor der skikkedes ham Pasbord til Befordring under Vejs; det var den skotske Rejse, det galdt, men A. D. var mærkelig nok kun Løjtnant paa Dragen, der havde K. Baad til Fører. Paa den næste skotske Rejse 1590 er A. D. derimod Kaptejn paa Rafael og faar som saadan Hertugen af Brunsvigs Gave (30 Rosenobel); og paa Hyldingsrejsen til Norge 1591 er han Underadmiral paa Josafat. 31. Apr. 1593 udfærdigedes Skibsartikler, medgivne A. D. paa Rafael i Vestersø, hvem Duen og Unge Hjort skulde følge; i den Anledning skulde A. D. være 8. Apr. i København og rette sin Lejlighed efter at blive i samme Bestilling nogen Tid lang ud paa Sommeren; et Kongebrev til ham befaler ham ogsaa at overmande de Skibe, som under Skin af Købmandsskibe spoliere den søfarende Mand; naar Admiralen førte Sejl, og naar de ham mødende vare modvillige til at stryge deres Sejl, "som billigt var", skulde de tvinges til at betale det Krudt og Lod, som da anvendtes imod dem. Næste Aar skulde han i Følge et Kongebrev af 26. Feb. 1594 atter ud paa Togt, men da han i Apr. omtales som meget syg og opholdende sig i Norge, er det tvivlsomt, om han kom til Søs d. A. 27. Maj 1596 fik den norske Adel og deriblandt A. D. Ordre til at møde til Kongens Kroning, 14 Dage forinden. 1599 var A. D. paa sit sidste Togt. Han befaledes at være 5. Apr. i København og indtræde paa det Skib, Kongen bestemte; det blev Josafat, hvorpaa A. D. var Underadmiral under B. Trolle og udsejlede paa Kongens Nordlandsfart 1). Eskadren laa til Ankers i Vardø Havn i Maj, og "Kaptejnen" (Kongen) havde indbudt de "andre" Kaptejner til sig. Medens de sad ved Bordet, fik A. D. et hæftigt Sygdomsanfald, som Lægen erklærede for Paralyse; han efterlodes foreløbig i Præstens Hytte; til hans Vederkvægelse skænkede Kongen ham senere 1/2 Ame Rhinskvin og

__________

1) Prov. Regn. 1576. Sj. Tegn. XVII, 13. 49. 130. XVIII, 247. 256. XIX, 199. Sj. Reg. 11, 56. 143. 13, 100. 145. 190. 319. 14, 210. D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark.


141

2 Tdr. tysk Øl "til Skibsbehov"; og i Okt. træffe vi ham i København, hvor der tilstaas ham en Understøttelse paa 100 Dlr. af Rentekamret, da der "dagligen her i Byen i hans Sygdom møget opgaar"; men 31. Jan. 1600 døde han og jordfæstedes 12. Marts i Haarby Kirke, i hvilket Sogn hans Ejendom Højsgaard laa. 1575 havde han ægtet Mette Urne, med hvem han 1588 gjorde reciprokt Testamente, men da det var sket uden A. D.s Arvingers Bevilling, kændtes det 1603 magtesløst af Herredagen, efter at Jakob D. af Skotland - formodentlig en Broder - havde anlagt Sag mod Enken derom. 1579 fik A. D. Salten Len mod at afstaa de 300 Dlr., han til des havde bekommet i Besolding; Lenet selv afstod han 1586 mod 200 Dlr. af Rentekamret, men fik 1593 Ide og Marker Skibrede mod aldeles at lade falde, hvad der var ham bevilget til Pension; - og endvidere var han forlenet med Vemb Skibrede og Derup paa Fyn. - A. D. var en myndig Herre. Da Haarby Degnekald 1589 var ledigt, skrev han til Fyns Bisp: "Saa forser jeg mig til eder, kære M. Jakob (Madsen), at I ikke indsætter nogen Pebling mod min Vilje. Men dersom I det gør, da skal han, som bliver indsat, lidet trives" 1).

56. 1577-(93). Kristen Munk "den unge" (af Vinranke-Munkerne) var 1559-67 Hofjunker og 1564-67 Køgemester. Han blev i Feb. 1567 opsendt at inspicere Elfsborg og Baahus, i Marts affærdiget med nogle kgl. Pinker til Marstrand sammen med Arild Olsens Skibe at afbrænde de af Svensken i Varberg udrustede Fartøjer, og havde i Apr. faaet yderlig Forstærkning hertil; i Maj var han Proviantmester paa Jonas paa Toget mod Agershus og skulde dernæst drage med Frans Brokkenhus ind i Sverig, hvorfor der blev overantvordet K. M. "til Gissinggaard og nogle af Hofsinderne, som skulde opdraget med ham i Sverig", 800 Dlr. 1568 (12. Jun.) var K. M. vistnok bleven Lensmand i Trondhjem (Stenvigsholm),

__________

1) Sj. Tegn. XIX, 233. Rentek. 1873, 157. Nyt hist. Tids. I, 173. D. Mag. III, 137. 4 R. II, 389. 393. V, 151. VI, 203. Ny d. Mag. I, 22. 24. D. Saml. 2 R. II, 203. V, 56. 64. Resen 337. 348. 391. N. Mag. II, 151, 170. Fyn. Saml. VI, 341. Secher, Rettert. I, 108. 452. N. Rigsr. II, især 340. 655. III, især 287. 571. Topogr. Saml. Derup Nr. 2. Reg. Geh. Ark.


142

hvorfra han forberedte et Indfald i Sverig (Jæmteland). 1571, 18. Jun. "kom K. M. fra Trondhjem til Bergen og vilde til Danmark," idet hans Lensmandstid var omme; hjemkommen blev K. M. den unge atter Hofsinde 4. Jul. 1572. Men 21. Apr. 1577 antoges han som Skibshøvedsmand, at tjene Kongen til Lands og Vands, og gjorde som saadan Tjeneste ved 1578 at udtage Baadsmænd i Jylland. 1579, 2. Marts fik han en ny Bestalling, som tillagde ham Krongods i Tørslev By, der rentede 333 Dlr. aarlig, imod at han opgav sin Pengeløn. Paa Josva, der løb fra København 8. Maj 1580, gjorde han et Togt i Østersøen, men vendte 29. Jul. tilbage og blev liggende nogen Tid paa Strømmen. 1583 var han destineret til Lavrits Kruses Underadmiral paa Josva til Nordsøen. 1586 var K. M. i England med 4 Skibe i Anledning af de protestantiske Fyrsters paatænkte Understøttelse af de reformerte i Frankrig; senere overførte han Hertug Ulrik af Meklenborg fra Gedsør til Fastlandet. Det næste Aar maa da K. M. have været A. Durhams Underadmiral paa de nordlige Farvande. - 1588 mødte han i Slagelse 21. Maj med Heste for at følge Frederik II's Lig til Hvilestedet i Roskilde; 9. Marts 1589 udgik der Breve til flere Skibshøvedsmænd om at indfinde sig 1. Maj i København, da Kongen var til Sinds at udskikke Orlogsskibe og vilde bruge dem derpaa; skønt K. M. staar øverst paa Listen, fik han dog ikke Overkommandoen, men blev kun Chef for Samson paa den skotske Rejse. 1593 skulde han følge Kongen med 4 Heste til Flensborg og derfor være 24. Avg. i Kolding; 1595 følge Kongen ind i Tyskland og derfor være 3. Sept. i Kolding og 1596 lade sig bruge i Ridderspil ved Kroningen; herom bærer Navnet Christian Mvncke paa et Bæger, der opbevares paa Rosenborg, noksom Vidne; under de store Kroningsgilder tog K. M. Vare paa Administratoren af Saksen 1). - Han døde 1612 og var (1580) gift med Anna Skram. Mindesmærke over dem findes i Tvede Kirke i Jylland. Af hans Len kan der foruden de anførte endnu nævnes: Rugaard og Skarpenbergs Gods. Han ejede en Gaard i København

__________

1) Sj. Reg. 13, 100. Sj. Tegn. XVII, 13, 130. XVIII, 262. 455. 494. 562.


143

paa Kødmangergade og var 1595 indkommen i Danske Kompagni 1).

57. (1580)-1606. Tomas Normand de la Navete (Navité) var vistnok af fransk Herkomst. 1580 kommanderede han Galejen Salomon, der 8. Maj afsejlede til Østersøen og forblev der efter 29. Jul. 1584, 10. Maj affærdigedes han og S. von Salingen til Malmis at forhandle med Russerne om de lappiske Anliggender; 1. Jul. kom de til Bestemmelsesstedet og havde Konferens med Vøjvoden der, som undskyldte sig med sin Uvidenhed om Sagen. 1586 blev T. N. d. l. N. atter sendt med S. v. Salingen o. fl. til Kola; deres Instruktion er af 1. Maj 1586. De danske vare i Kola til den fastsatte Tid, 1. Jul., ventede forgæves i 5 Uger paa Russernes Komme og rejste derpaa hjem, "da Høsten nærmede sig"; de russiske Afsendinge kom 5 Dage efter denne Afrejse. 1589 var T. N. med paa den skotske Rejse; tilsagdes at være i København 1. Maj, fik Pasbord til fri Befordring paa Vejen og blev Kaptejn paa Rafael. I Oslo var Kaptejn N. til Stede ved den skotske Konges Bryllup og gik sammen med de andre norske Adelsmænd foran Kongen, hver Gang denne vilde aflægge Besøg hos "Frøkenen", som ogsaa paa selve Vielsesdagen (23. Nov.). 1591 anvistes der T. N. hans aarlige Besolding af Agershus Slots Indkomst, uden at det dog kan ses, hvor han forhen hævede sin Løn. 1592 fik han 8. Apr. Bud at begive sig til København og tage Besked hos K. Maj.s Regeringsraad, da han skulde gøre en Rejse norden om til Malmis. Som Kaptejn paa Strudsen drog han af Sted, uden at nogen Gesandt fulgte med, og traf vel sammen med russiske Afsendinge, men Mødet blev frugtesløst "for Aarsages Skyld", da T. N. kun bragte en

__________

1) Velvillig Meddelelse af Hr. Arkivassistent Thiset. D. Saml. 2 R. II, 195. 203. Grundtvig, Fr. II's Statshush. XCV. N. Rigsr. I, 540. 596. 609. 619. 634. 677. Rentek. 1873, 147. 153. 158. 211. (Suhm) Saml. II, 2, 105. Schlegel, Saml. I, 1, 77. Nyt hist. Tids. I, 173. Resen 337. Brock, Den old. Kgsl. 19. Fyn. Saml. VI, 307. 336. V. Simonsen, Eske Brok II, 27. Trap V, 561. Erslev, Len I, 34. 122. II, 73. 27. 70. Kbh. Dipl. I, 535. VI, 166. K. M. den unge forveksles let med K. M. den ældre til Toberup af de 3 Roser-Munkerne (Gen. og biogr. Arkiv Nr. 1-8), som var Lensmand paa Agershus; at "den unge" havde Stenvigsholms Len, fremgaar dog af N. Rigsr. I, 602. 625. 658.


144

Undskyldning for de danskes Udeblivelse. Baade 1593 og 1594 i Nov. blev det ham befalet at komme næste Foraar til Hovedstaden og følge K. Maj.s Mænd og Sendebud til Malmis og siden ind i Rusland, men det ses ikke, om disse paatænkte Foretagender kom i Stand. 1596 var han tilsagt til Kongens Kroning, at møde 14 Dage forinden 1). Endnu 1602 hævede han sin Løn paa Agershus, men i Apr. 1606 omtales han som død. Han skrev sig til Skovsgaard paa Fyn og til Kalnæs i Norge, som han først var forlenet med og senere tilmageskiftede sig mod en Gaard i Skaarup paa Fyn. 1585 stod hans Bryllup paa Københavns Slot med Maren Lykke. S. A. forlenedes T. N. med Rakkestad kvit og fri 2).

58. 1582-(1606). Kjeld Baad, Søn af Jens B. og Karen Kjeldsdatter, var Hofjunker fra 1573 og Skibshøvedsmand fra 1582. - 1589 fik han Pasbord til fri Befordring til København, hvor han mødte 1. Maj, da Kongen vilde bruge ham paa den skotske Rejse; K. B. blev Kaptejn paa Dragen. 1590 var han Kaptejn paa Den blaa Løve paa den anden Skotlandsfærd og modtog Hertugen af Brunsvigs Gave (30 Rosenobel); paa Hyldingsrejsen til Norge 1591 var han Befalingsmand paa Rafael; 1592 kommanderede han, under J. Bokholt som Admiral, Den blaa Løve i Vestersøen, hvor Strømmene skulde holdes rene. 1593 gav han efter Befaling Møde i København 8. Apr. for at indtræde paa et Skib for en længere Tid og blev da Skibshøvedsmand paa Duen at følge Admiral A. Durham i Vestersøen. Frederik II havde antaget ham med en Besolding af 200 Dlr., men da K. B. beklagede, at han med samme Besolding ikke kunde "tilkomme", forhøjedes Pengelønnen 25. Jun. til 300 Dlr. 1594 er han Admiral over en Eskadre bestaaende af Den hvide Due, hvorpaa han selv var, Barken og Papegøjen; han skulde krydse i Vestersøen ved Lindesnæs. 1599 kommanderer han St. Mikael under Admiral B. Trolle paa Kongens Nordlandsrejse; til den Ende var han 5. Apr. i København. Hans Navnetræk paa Apotekerens Ruder i Bergen vidner om, at K. B. ogsaa har taget Del i Lystig-

__________

1) Sj. Tegn. XVII, 130. XVIII, 517. Sj. Reg. 13, 100.

2) N. Saml. 4to I, 430. II, 549. D. Saml. 2 R. H, 203. V, 62. Büsching VII, 307. 310. N. Rigsr. II, 554. 646. III, 46. 190. 240. 271. 319. 359. IV, 78 140. N. Saml. 8vo I, 469. Schlegel, Saml. I, 1, 82. 88. Fyn. Saml. VI, 347. N. Mag. II, 151. Erslev, Len II, 86.


145

hederne i denne By. Ved Indsejlingen til Byen havde han nær faaet Kongens Kartover at smage, thi Kongeskibet antog St. Mikael, der ikke vilde stryge paa Sejlene for det, for et fremmed Skib og sendte det en Kugle af en halv Kartov, som heldigvis ikke naaede St. Mikael, men havde den tilsigtede Virkning og fik K. B. til at lægge bi. 1600 maatte K. B. ud paa de samme Farvande under H. Daa, og 1602, da H. Daa som Admiral over 5 Skibe skulde føre Hertug Johan til Rusland, var K. B. paa Rafael Underadmiral, indtil man kom til Narva; paa Hjemrejsen skulde han indtræde paa Viktor og være Admiral over Flaaden. 1606 fik K. B. 2. Jun. Bestilling at være Chef paa Gideon paa den engelske Rejse 1); det blev sandsynligvis K. B.s sidste Søfart. Han døde i Feb. 1608. 14. Apr. modtog Fru Berte Baad paa hendes afgangne Broder K. B.s Vegne hans Resttilgodehavende paa Klædekamret; 1607 var hans Løn 250 Dlr. Han skrives til Skovsbo og Tidselholt; var sidste Mand af sin Slægt og havde ægtet Regitse Grubbe Lavritsdatter 2).

59. 1583-(1608). Peter Brokkenhus var Søn af Ejler B. og Kirstine Eriksdatter Gyldenkorn. Efter at have været Hofjunker 1572-73 fik han under 1. Jan. 1583 Kongebrev om, at han skulde møde inden Midfaste i København, da Kongen vilde bruge ham for Skibshøvedsmand. "Vi have befalet Kristoffer Valkendorf at handle med dig og at skulle gøre dig en tilbørlig Besolding, saa du med Billighed ikke skal have dig derover at beklage". Disse Forhandlinger tilendebragtes 16. Feb. med det Resultat, at P. B. skulde have Skeberg Sogn i Len, "dog saa, at hannem aarligen skal kortes og afdrages udi hans Skibsbestillings Besolding, hvis Lenet aarlig kan inddrage og opløbe". 1589, 26. Jun. blev Forleningsbrevet fornyet, og P. B. blev udtrykkelig forpligtet at lade sig bruge i K. Maj.s Tjeneste, enten til Skibs eller anden Steds, hvor og naar tilsiges. Men om hans Bedrifter tie Kilderne. P. B. til Hofvin døde 1608 3).

__________

1) Sj. Tegn. XVII, 130. XVIII, 247. XIX, 199. Sj. Reg. 13, 100. 145. 191. 263. 319. 332. 360. 14, 210. 272. 384. 15, 117. D. Saml. 723. Reg. Geh. Ark.

2) Klæd. 1607. Rentek. 1873, 159. Adelsaarbog. D. Mag. 4 R. II, 389. N. Mag II, 170. 173. Schlegel, Saml. I, 4, 85.

3) N. Saml. 4to I, 363. Rentek. 1873, 158. N. Rigsr. II, 499. III, 46. Erslev, Len II, 88.


146

60. (1583)-93. Torløf (Tolluf) Knudsen var 1583 udnævnt til Chef paa Den lille Fortun, der skulde til Nordsøen. 9. Marts 1589 fik T. K. Varselsbrev om at være i København 1. Maj, og begav sig derpaa om Bord paa Gabriel som Kaptejn for at deltage i Skotlandsrejsen. Men under 3. Marts 1593 modtog han følgende Brev: "Da vi have en daglig stor Udgift, og vi derfor ville af takke og forløve nogle Skibshøvedsmænd o. a., have vi forløvet dig af vor Bestilling og Tjeneste". Dog skulde han tjene Kongen til Lands med Hest og Harnisk af sit Adelsgods og lade sig munstre med de andre adelige 1).

61. (1583)-(1610). Sten Madsen Laksmand skal have tjent i Spaniens og Frankrigs Hære og derved erhvervet sig stor Indsigt i Artilleri og Krigskunst. Hofsinde var han 1574-81; sendtes 1576 til Lifland og 1578(9) som Jakob Ulfeldts Marskalk til Rusland. 1583 var han destineret til Skibshøvedsmand paa Krabaten til Nordsøen. 1588 laa han i "Slotsloven" paa Baahus i H. Gyldenstjærnes Fraværelse. 1589 beordredes han til København 1. Maj og blev da 25. Avg. Løjtnant paa Gideon paa den første skotske Rejse; 12. Avg. mødte han med sin Frue paa Kronborg at erfare Fru Moders Vilje. Paa den anden skotske Rejse 1590 var S. M. Løjtnant paa Gideon; ved Hertugen af Brunsvigs Besøg paa Flaaden, foræredes han med 40 Rosenobel 2), og han red 19. Maj foran Dronning Annas Vogn paa hendes Indtog i Edinburgh. Ved Morten Venstermands Bryllup paa Kronborg mødte ogsaa S. M. Han var 13. Maj 1592 bleven udnævnt til Admiral over K. Maj.s Skibsflaade udi Vestersøen, men af os ukændte Grunde overtog J. Bokholt dette Hverv. Ved Kroningen 1596 skulde han lade sig bruge i Ridderspil, - hvorfor det alt omtalte Bæger paa Rosenborg ogsaa bærer hans Navn; - desuden tog han Vare paa "udi Kælderen" under Festmaaltiderne 3). 1597 sendtes han til Rusland, men indtraf uheldigt nok ved Zar Feodor Ivanowitsch'es Død, saa at Rejsen blev uden Frugt. 1610, 16. Jul. befaledes han at udtage 100 gode Baadsmænd af Baahus Len og forsende dem straks til København; denne Befaling (og flere andre) udførte han i Egenskab af Lensmand paa det

1) Resen 337. Sj. Reg. 13, 100. Sj. Tegn. XVII, 130. XVIII, 247.

2) Sj. Tegn. XVII, 130. 188. Sj. Reg. 13, 100. 145.

3) Sj. Tegn. XVIII, 61. 494. 562. Sj. Reg. 13, 263.


147

nævnte Sted, og det er derfor mindre sandsynligt, at han 30. Maj s. A. skulde være udsejlet til Østersøen under Admiral M. Ulfeldt, og det endda kun som Løjtnant paa Leoparden. - S. M. L., der skrev sig til Rønneholm, døde omtrent 1614; 14. Apr. 1616 ordnes Værgemaalet for hans Børn; han var 1585 blevet gift med Anna Baden. Hans Len vare henholdsvis Halmstad, Baahus og Øvids- og St. Peters Kloster i Lund. Som Lensmand i Baahus betalte han 1606 et af Norges Statholder Jørgen Fris bygget Skib, som Kongen havde købt; næste Aar tiltakledes det af Skipper Bagge i Aabygaards Fjord og sendtes til København med Ladning. 1609 havde han en kedelig Sag, idet kgl. Skibskaptejn H. Køning attraperede Skibe, som mod Forbudet udførte Egetømmer fra Baahus Len; Bønderne, som havde solgt Tømmeret, straffedes, og S. M. L. fik en Irettesættelse. Ogsaa Korn havde Bønderne i Vigen udført, og de beklagede sig over den høje Straf, de bleve idømte derfor. 9. Jul. 1611 fik S. M. Brev om at gøre J. Daa Undsætning med de Mænd, han havde liggende i Lenet, dersom behov gjordes. I Jun. 1612 skulde han og Enevold Kruse skaffe saa mange Jagter og Baade som muligt fra Vigen og sende dem velbemandede til Baahus Slot. - S. M. L. havde været Broder i Danske Kompagni siden Pinse 1583 1).

62. (1583)-93. Niels Skinkel til Gerskov var 1583 Kaptejn A. Durhams Løjtnant paa Prinsebarken paa dets Togt til Nordsøen. 1584 fik han Forleningsbrev paa Færø; han skulde med kgl. Skibe besejle disse Øer og have Tilsyn med Handelen der; som Besolding herfor bestemtes 200 Dlr.; og naar han kom til København og brugtes paa denne Rejse, skulde han paa Slottet der have Underholdning paa sig selv tredje. 1588 mødte han 21. Maj i Slagelse, dog uden Heste, for at bære Lys om Frederik II's Kiste paa Ligtoget til Roskilde. 1589 beordredes han til at give Møde inden 1. Maj i Hovedstaden for at overtage Kommandoen paa Josva, som skulde paa Skotlandsrejsen. Aaret derpaa var han Chef paa Gabriel til

__________

1) Topogr. Saml. Baahus, Nr. 9, a. b. Reg. Geh. Ark. Sj. Tegn. XX, 417. XXI, 156. Slange v. Schl. I, 484. Rentek. 1873, 160. Resen 315 337. 399, N. Saml. 8vo I, 490. Brock, Old. Kgsl. 19. Büsching VII, 316. N. Rigsr. IV, 386. 166. 341. 468. D. Mag. I, 115. Fyn. Saml. VI, 352. 380. Erslev, Len II, 7. 78. 52. Kbh. Dipl. VI, 47.


148

Skotland og foræredes af Hertugen af Brunsvig med 30 Rosenobel. 1592 fo'r N. S. som Kaptejn paa Den hvide Due under Admiral J. Bokholt i Vestersøen, modtog dernæst Indbydelse til Predbjørn Billes Bryllup i København 25. Feb. 1593 og endelig 3. Marts et Brev om sin Afskedigelse af Marinens Tjeneste (som i Levnetsløb 60). Til Kroningen 1596 var han udskreven, men uden Heste, og udset til at bære Mad paa Kongens eget Bord. 1600 stod N. S.s Bryllup med Mette Bille. N. S. havde 1575-78 været Hofsinde, sendtes 1576 til Lifland og "kom paa Kronborg" i Maj 1578 1).

63. (1583)-93. Klavs Bille, Søn af Jens B. og Karen Rønnov, er født paa Gulland 28. Dec. 1560, men over hans Fødsel synes der at have hvilet en Skygge. Fra 1581 til 82 arbejdede han i Danske Kancelli, men kom det følgende Aar til Orlogs, idet han blev udskrevet blandt de Adelsmænd, der kom paa den Flaade, som udrustedes mod de engelskes Fart norden om, og han blev adjungeret A. Durham paa Prinsebarken. 1587 udkommanderedes han til at tjene under samme Admiral paa Gideon og paa de samme Farvande. 1589 tilsagdes han at møde 1. Maj i København, og 20. Jun. antoges han som Skibshøvedsmand med 300 Dlr., hvorpaa han tiltraadte den skotske Rejse paa Josva som Niels Skinkels Løjtnant. Paa den anden Skotlandsrejse 1590 om Bord paa Rafael havde han sin gamle Chef A. Durham. Men 3. Marts 1593 fik han sit Afskedigelsesbrev (som i Levnetsløb 60). 1596 var han i Feb. til Bryllup i Kolding og senere til Kroningen i København at tage Vare paa, dog uden Heste, og at bære Mad for Kongen af Skotlands Gesandter. K. B. til Lyngsgaard i Skaane døde 1. Dec. 1600 i Odense, blev 10. Jan. 1601 nedersæt i St. Knuds Kirke, men førtes senere til Egense Kirke. 1595 ægtede han (13. Jul.) Elisabet Spejgel, og "Prinsen" var til Stede ved Gildet, der stod paa Danske Kompagni 2).

__________

1) Sj. Tegn. XVII, 13. 49. 130. XVIII, 209. 246. 505. 562. Sj. Reg. 13, 100. 145. 263. Resen 337. Rentek. 1873, 160. N. Rigsr. II, 556 .560. Fyn. Saml. VI, 440.

2) Sj. Reg. 13, 85. 100. 145. Sj. Tegn. XVII, 130. XVIII, 247. 472. 505. 562. 7. Okt. 1596 fik en kgl. Skipper Søpas med det kgl. Skib Rosen, "som os elsk. Klavs Bille paa er Købmand", at skulle begive sig til Danzig med Vin, dér at forhandle, og tilbage igen (Sj. Reg. 14, 21). D. Saml. 2 R. V, 56. Resen 337. Fyn. Saml. VI, 316. 414. 444. Rentek. 1873. 185.


149

64. (1585)-(96). Hans Holst. I Dec. 1585 var K. Maj.s Skibskaptejn og Udligger i Bælt H. H. Fadder hos Sognepræsten i Nyborg. Næste Aar skrev Kongen: "Efterdi mange engelske o. a. imod vor Vilje besejle Vespenø, og mange Sørøvere gøre vore Undersaatter dér Overlast, have vi skikket os elsk. H. H. vor Skibskaptejn og medhavende Folk, Skøt og Arkelitøj at skulle ved Havnen dér lade gøre et Blokhus og derudi al Tid være til Stede og tage Besked af Skibene, dér komme, om de have Pas; have de intet, kan han skyde dem i Sænk eller sende dem til København". Dette Kongebrev af 18. Apr. 1586 angaar vist den samme Person som et andet af 21. Maj 1596, hvorved H. H. bliver antaget for Kaptejn med 100 gl. Dlr. - Allerede 1559 fandtes en H. H. i kgl. Skibstjeneste 1).

65. (1586)-(90). Hans Roschi (Rostke) var Hofjunker 1584-86. 1587 skulde 2 Galejer og 1 Pinke under H. Reskie(?) i Følge kgl. Befaling af 14. Dec. 1586 krydse under Flækkerø mod Fribyttere. 1589, 9. Marts befales H. Roschj at komme 1. Maj til København, da Kongen vilde bruge ham paa Orlogsskibene; 25. Avg. er H. Rostke Kaptejn paa Den hvide Due, ligesom han 9. Apr. 1590 sættes over samme Skib, begge Gange til Skotland; sidste Aar iik han som de øvrige Kaptejner 30 Rosenobel i Gave ved Hertugen af Brunsvigs Besøg om Bord 2).

66. (1587)-99. Børge Trolle. Se Levnetsløb 10.

__________


__________

1) Fyn. Saml. VII, 286. N. Rigsr. I, 265. H, 665. Sj. Reg. 13, 432. I København fandtes en rig Borger H. H., der døde 1623 (Nielsen IV, 75).

2) Garde, Efterr. I, 64. Sj, Tegn, XVII, 130. Sj. Reg. 13, 100. 145. Rentek. 1873, 169.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: søn sep 12 13:07:45 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top